2012 November. Fremtidens kompetencebehov. Introduktion af hjemmesiden

Transkript

1 2012 November Fremtidens kompetencebehov Introduktion af hjemmesiden

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Hjemmesidens indhold og målgruppe... 2 Hjemmesidens opbygning fokus på kompetencebehov på faggruppeniveau... 3 Fremtidens kompetencebehov: Generelle tendenser... 3 Hjemmesidens metode og datagrundlag... 5 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 FORORD Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland lancerer hermed hjemmesiden: Hjemmesiden er udformet af Teknologisk Institut i 2012 og er baseret på viden fra eksisterende analyser, rapporter, forskning m.v., som Teknologisk Institut har opsamlet og systematiseret på hjemmesiden. Hjemmesiden giver svar på: De nuværende og fremtidige faglige, generelle og personlige kompetencebehov inden for 45 væsentlige faggrupper inden for den private sektor både i form af skemaoversigter og mere dybdegående videnopsamlinger. Hvilke centrale analyser og rapporter der findes, som belyser udviklingen inden for de erhvervsområder og faggrupper, som indgår i opsamlingen på hjemmesiden. Det fremtidige uddannelsesbehov i virksomhederne og uddannelsessammensætning i arbejdsstyrken, både på nationalt niveau og i de enkelte kommuner i Midtjylland. Vi håber, at hjemmesiden er med til at understøtte og kvalificere indsatsen til alle, der arbejder med kompetenceudvikling i Midtjylland. Med venlig hilsen John Hermansen Formand Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / NOVEMBER

4 HJEMMESIDENS INDHOLD OG MÅLGRUPPE Målgruppen for hjemmesiden er konsulenter, vejledere i jobcentrene, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, job- og uddannelsessøgende mv. Hjemmesiden samler eksisterende viden om nuværende og fremtidige kompetencebehov for en bred vifte af faggrupper (45 faggrupper). Den indsamlede viden er indsat i oversigtsskemaer og artikler, der giver et systematisk og letlæseligt overblik. Hjemmesiden dækker p.t. ikke hele arbejdsmarkedet, men primært faggrupper indenfor den private sektor. Faggrupperne er udvalgt sådan, at de omfatter nogle af de mest gængse og største faggrupper indenfor de respektive erhvervsgrupper. Introduktion til hjemmesiden sådan gør du Først vælger du en erhvervsgruppe, f.eks. Jern & metal og auto : Derefter vælger du en faggruppe, f.eks. Smede. Her finder du nuværende og fremtidige kompetencebehov for smede samlet i ét skema: Nederst under skemaet finder du Læs mere, hvor du kan åbne artikler, der uddyber nuværende og fremtidige kompetencebehov for smede: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / NOVEMBER

5 HJEMMESIDENS OPBYGNING FOKUS PÅ KOMPETENCEBEHOV PÅ FAG- GRUPPENIVEAU Hjemmesidens erhvervsgrupper og faggrupper er opbygget efter samme systematik som kendes fra Jobnet og CV-banken. For hvert erhvervsområde, fx bygge og anlæg, beskrives kompetencebehovene for de mest gængse faggrupper, såsom tømrer, murer, elektriker m.fl. For hver faggruppe beskrives de faglige, generelle og personlige kompetencebehov. Faglige kompetencer er kundskaber, færdigheder og viden, som man bruger i et job og som er særegne for den givne faggruppe. De kan også kaldes for kernefaglige kompetencer. For mureren vil det eksempelvis være at kunne blande cement og mure en væg m.v. og for it-supporteren vil det være at gennemføre fejlfinding i computerprogrammer og at varetage it-sikkerhed m.v. Generelle kompetencer er kompetencer, som ikke er særegne for den givne stillingskategori, men som typisk skal besiddes som supplement til de faglige kompetencer. For murere kan det f.eks. være regnskab og økonomi, anvendelse af it, sprog og kundeservice. Personlige kompetencer er de egenskaber, som har indflydelse på, hvordan man udfører sit arbejde. Personlige kompetencer er en persons egenskaber, indstilling og tilgang i relation til udførelsen af arbejdet. F.eks. skal man kunne være fleksibel og tage ansvaret for flere opgaver samtidig, samt besidde tålmodighed og venlighed i forhold til vanskelige kunder. Det kan også være egenskaber såsom fysisk styrke, hvis arbejdet indebærer tunge løft. FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV: GENERELLE TENDENSER Når man dykker ned i hjemmesidens mange artikler bliver man umiddelbart overvældet af de mange detaljer om de enkelte erhvervsgrupper og faggrupper. Men når man har læst en del tegner der sig nogle gennemgående tendenser bl.a. følgende: Efterspørgslen efter ufaglærte forventes at falde i fremtiden. Statistiske fremskrivninger viser overordnet, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde i alle erhverv lige fra landbruget til det offentlige. Eksempelvis viser en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2011, at efterspørgslen frem mod 2020 forventes at aftage med personer på landsplan, mens udbuddet kun falder med personer. Det giver et overskud af ufaglærte på personer. Stigende fremtidig mangel på faglærte og højtuddannede. Fremskrivningen viser også, at der i år 2020 vil mangle faglærte, med en kort videregående uddannelse (KVU), med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og med en lang videregående uddannelse (LVU). Omvendt vil der være ufaglærte og med udelukkende en gymnasial uddannelse i overskud. Stigende bredde i kompetencekrav også for ufaglærte. Mange jobs vil i fremtiden få en stigende bredde i kompetencekrav således at medarbejderen fleksibelt skal kunne skifte mellem flere funktioner. Der stilles ikke kun stigende krav mht. faglige kompetencer, men BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / NOVEMBER

6 også generelle og personlige kompetencer. En del af forklaringen på de stigende kompetencekrav er, at produkter og serviceydelser præges af stigende tilpasning til specifikke kundekrav. I industrien betyder det produktion i kortere serier og større behov for specifik faglig viden om produkter og materialer samt øgede kompetencer indenfor kommunikation, økonomi, organisation, IT og service. IT-anvendelse i alle processer og produkter. Udviklingen i IT er en vigtig drivkraft, som medfører nye arbejdsprocesser og produkter i alle jobs. Eksempelvis for lager - og logistikmedarbejdere, som kan følge og dokumentere en forsendelses vej gennem systemet med RFID (Radio Frequency Identification). For transportchauffører betyder udvikling i GPSteknologi større krav til den enkelte chauffør om selvstændigt at kunne tilrettelægge de mest effektive transportruter. Mobil kommunikation giver samtidig mulighed for, at chaufføren kan modtage ordrer mobilt og sende beskeder om, hvor godset befinder sig. Kunder forventer helhed i produkter og serviceydelser. Det gælder lige fra købere af elektriske installationer til kunder hos frisøren: Købet skal være en totaloplevelse, hvor produkt og service smelter sammen. At købe et produkt eller en ydelse er en oplevelse, hvorigennem kunden opbygger sin personlige identitet. Fremtidens frisører skal derfor ikke kun levere en klipning, men også gerne supplerende kosmetologi, snakke med kunderne og etablere en relation til kunderne der fastholder dem. Såvel frisører som bagere skal i fremtiden kunne etablere medlemsklubber, nyhedsbreve, personligt tilpassede produkter/ydelser, der styrker kundens identitet. Selvledelse i jobbet. Danske arbejdspladser præges i stigende grad af anti-autoritære ledelsesformer, flade organisationer og selvstyrende teams. Det betyder, at fremtidens medarbejder ikke blot skal vente og gøre hvad han eller hun får besked på, men selv være opsøgende overfor arbejdsopgaver og selv kunne kontrollere kvaliteten i deres løsning. Jobannoncer i dag er derfor fulde af ønsker såsom du er kvalitetsbevidst og selvstændig og initiativrig. Nye krav til fremtidens ledere. Den større forventning om selvstændighed hos medarbejderne medfører nye kompetencekrav til fremtidens ledere. Frem for at detailstyre virksomhedens produktion og medarbejdere forventes virksomheders topledere i stedet at skulle koncentrere sig om virksomhedens strategiske udvikling og hvilke aktiviteter, den skal prioritere. Fremtidens ledere skal kunne lede en stadigt mere mangfoldig medarbejderstab. Inden for arbejdsmarkedspolitikken gøres der en stigende indsats for at beskæftige personer, der har været udenfor arbejdsmarkedet i længere tid eller har nedsat funktionsevne. Fleksjobordninger og rotationsordninger betyder en øget tilstrømning af medarbejdere med særlige behov. Samtidig sker der en øget tilkomst af udenlandsk arbejdskraft. Dette betyder, at fremtidens ledere i stigende grad forventes at kunne lede medarbejdergrupper med forskellig social, kulturel og national baggrund. Der vil derfor være stigende behov for, at ledelsen kan implementere systematiske procedurer for introduktion og udvikling af nye medarbejdere, som sikrer, at de hurtigt og effektivt integreres i virksomheden. Det kan f.eks. være mentorordninger, sidemandsoplæring, introduktionskurser m.v. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / NOVEMBER

7 Projektarbejde og projektledelse bliver vigtigere. Projektarbejdsformen breder sig og i fremtidens virksomheder vil det være en så udbredt arbejdsform, at mange medarbejdere arbejder på flere projekter samtidig. Projektledelse og projektarbejde bliver dermed en vigtig generel kompetence. Fremtidens projektleder vil i stigende grad stå overfor den udfordring, at projektets deltagere har andre projekter og opgaver, der kan tage deres tid og dermed forsinke fremdriften af projektet. Derfor må projektlederen hele tiden følge op på, om projektet har de menneskelige ressourcer og den opmærksomhed, som det kræver, og eventuelt justere tidsplanen. HJEMMESIDENS METODE OG DATAGRUNDLAG Teknologisk Institut har udformet hjemmesiden fra januar-august 2012 på grundlag af eksisterende datakilder. For hver faggruppe er der indsamlet og sammenskrevet relevant materiale fra eksisterende datakilder. Vi har indsamlet en bred vifte af forskellige typer materialer: Analyser fra faglige udvalg/organisationer. Eksempelvis er der for bageres vedkommende anvendt materiale fra rapporten. Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet, som er udformet af Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat i december Bredere sektorstudier. Bredere sektorstudier analyserer erhvervsudviklingen og kompetencebehovene for hele brancher eller en flerhed af brancher. Et eksempel på sådanne sektorstudier er Analyse af hotel- og restaurantbranchens nuværende og fremtidige krav til medarbejder-kompetencer og deraf afledte behov for efteruddannelse af AMU-målgruppen, fra Efteruddannelsesudvalget for køkken, Hotel, Restaurant, Konditor og Kødbranchen i Materiale fra denne rapport er især anvendt til beskrivelse af kompetencebehov for tjenere og kokke. Faglige uddannelsesudvalgs uddannelsesredegørelser. Faglige uddannelsesudvalg vurderer løbende den faglige udvikling for givne faggrupper og behovet for at ændre uddannelsen i uddannelsesredegørelser. Sådanne redegørelser vurderer både nuværende og fremtidige kompetencebehov. Artikler fra faglige udvalg/organisationer. Faglige udvalg/organisationer har typisk oprettet portaler/internetfora, hvor der udgives artikler og gennemføres faglige debatter om udviklingen på et givet erhvervsområde. Især indenfor området ledelse er der blevet anvendt artikler/analyser fra organisationen Ledelse, der udgiver mange artikler og analyser på Uddannelsesguiden. I Uddannelses Guiden - ug.dk - findes information om ordinær uddannelse, voksen- og efteruddannelse samt job og arbejdsmarkedsforhold i Danmark. Materiale herfra er især brugt til den faktuelle beskrivelse af givne faggruppers arbejdsområde og hvordan deres dagligdag i jobbet typisk er. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / NOVEMBER

8 Uddannelsesbekendtgørelser/kompetencemål. Uddannelsesbekendtgørelser og kompetencemål for givne uddannelser udgør relevant datamateriale, især for beskrivelsen af de nuværende faglige kompetencekrav for givne faggrupper. Jobannoncer. Jobannoncer er anvendt til at afdække kompetencebehov arbejdsgiverne finder særligt vigtige. Jobannoncer er især anvendt til at afdække de personlige kompetencebehov. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / NOVEMBER