Bilagsfortegnelse for samtlige bilag

Transkript

1 Bilagsfortegnelse for samtlige bilag Samtlige bilag til sagens behandling, herunder supplerende beregninger mv. (nogle bilag gentages således ift. bilag til tillægsprojektet) 1. Høringsbrev af 16. juni angående varmekapaciteten på Glamsbjerg Fjernvarmes eksisterende produktionsanlæg. 2. Høringsbrev af 16. juni angående varmekapaciteten på Haarby-Kraft-Varmes eksisterende produktionsanlæg. 3. Notat af 1. juli 2014, udarbejdet af COWI, vedr. Glamsbjerg Fjernvarme projektforslag (svar på spørgsmål vedr. varmekapacitet på eksisterende produktionsanlæg) 4. Notat af 1. juli 2014, udarbejdet af COWI, vedr. Haarby Kraft-Varme projektforslag (svar på spørgsmål vedr. varmekapacitet på eksisterende produktionsanlæg) 5. Partshøring af 2. september 2014 af NGF Nature Energy Distribution A/S. 6. Høringssvar af 16. september 2014 fra NGF. 7. Brev af 25. september til Glamsbjerg Fjernvarme med anmodning om yderligere oplysninger. 8. Brev af 25. september til Haarby Kraft-Varme med anmodning om yderligere oplysninger. 9. Notat af 6. oktober 2014, udarbejdet af COWI, vedr. yderligere oplysninger til projektforslag for Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a. og Hårby Kraft-Varme A.m.b.a., 10. Mail af 7. oktober 2014 fra Assens Kommune til projektansøger, med anmodning om fremsendelse af manglende oplysninger. 11. Notat af 10. oktober 2014, udarbejdet af COWI, om tillæg til projektforslag for Glambjerg Fjernvarme A.m.b.a. og Hårby Kraft-Varme A.m.b.a. 12. Høringsbrev af 10. oktober 2014 til NGF Nature Energy. 13. Høringssvar af 27. oktober 2014 fra NGF, udarbejdet af NIRAS. 14. Mail af 29. oktober fra Assens Kommune til projektansøger vedr. partshøring over NGF s høringssvar af 27. oktober Notat af 3. november 2014, udarbejdet af COWI, med supplerende samfundsøkonomiske beregninger ved en reduceret varmeffekt på 6,7 MW. 16. Notat af 3. november 2014, udarbejdet af COWI, med supplerende virksomhedsøkonomiske beregninger ved indregning af kompensation til NGF. 17. Mail af 4. november 2014 til projektansøger vedr. manglende oplysninger. 18. Notat af 5. november 2014, udarbejdet af COWI, sendt til NIRAS, NGF og Assens Kommune. 19. Notat af 6. november 2014, udarbejdet af COWI, som svar på notat udarbejdet af NIRAS af 27. oktober.

2 20. Høringssvar af 11. november 2014 fra NGF, udarbejdet af NIRAS, bemærkninger til notat af 5. og 6. november Mail af 13. november 2014 til projektansøger, bl.a. med anmodning om opdaterede følsomhedsanalyser. 22. Supplerende følsomhedsberegninger af 14. november 2014, udarbejdet af COWI. 23. Mail af 21. november 2014 fra NGF. 24. Beregningsudskrift, af 21. november 2014, med 20 % forøgelse af fjernvarmens anlægsinvestering, som eksempel på følsomhedsberegningerne der ligger bag notatet af 14. november Høringssvar af 26. november 2014 fra NGF, udarbejdet af NIRAS, vedr. følsomhedsberegninger mv.

3 Plan og Kultur GLAMSBJERG FJERNVARMECENTRAL Teglværksvej Glamsbjerg FORELØBIG PARTSHØRING angående varmekapaciteten på Glamsbjerg Fjernvarmes eksisterende produktionsanlæg Baggrund Den 30. januar 2013 indgav Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.A. (herefter: Glamsbjerg Fjernvarme) et projektforslag til Assens Kommune om konvertering af et naturgasforsynet område til fjernvarme samt etablering af en fliskedel på 4,1 MW. Da Haarby Kraft-Varme A.m.b.A. kort forinden indgav et tilsvarende projektforslag godkendte Assens Kommune begge projektforslag, den 19. december 2013 med vilkår om, at der blev etableret en fælles 8 MW fliskedel og et transmissionsanlæg mellem de to fjernvarmeselskaber. 16. juni 2014 Sags id: 14/15166 Plan og Kultur Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Mette Brogaard mjoha@assens.dk Dir. tlf.: Den 16. januar 2014 indbragte Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter: Naturgas Fyn) Assens Kommunes to projektgodkendelser for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 26. marts 2014 (j.nr ) traf Energiklagenævnet afgørelse om at ophæve projektgodkendelserne og hjemvise sagerne til fornyet behandling. Denne foreløbige partshøring foretages som et led i Assens Kommunes fornyede vurdering af sagen. Sagens oplysninger Det fremgår af punkt 3.4 i Glamsbjerg Fjernvarmes projektforslag af 30. januar 2013, at Glamsbjerg Fjernvarmes kapacitetsbehov efter konverteringen af naturgasområdet vil udgøre 12,2 MW. Angående den aktuelle kapacitet fremgår det af projektforslaget, at der i dag trækkes på akkumuleringstanken i spidslastsituationer, hvor motoren falder ud, da de 10,4 MW samlede reservelast ikke kan dække effektbehovet. Assens Kommune forstår projektforslaget således, at Glamsbjerg Fjernvarme til sikring af forsyningssikkerheden efter konvertering af

4 Plan og Kultur projektområdet finder behov for at etablere i alt 16,3 MW fratrukket de eksisterende 10,4 MW reservelast det vil sige i alt ca. 5,9 MW ny kapacitet. Den nye kapacitet kan ifølge Glamsbjerg Fjernvarme etableres ved etableringen af en ny 4,1 MW biomassekedel og et træk på 1,8 MW på akkumuleringstanken. HØRING angående projektforslagets oplysninger om varmekapacitet Glamsbjerg Fjernvarme bedes redegøre nærmere for oplysningerne i projektforslagets punkt 3.4 om kapacitetsbehovet. Det fremgår af den indsatte tabel, at Glamsbjerg Fjernvarme anvender to driftskonfigurationer henholdsvis en grundlastkonfiguration og en reservelastkonfiguration. Grundlasten består efter det oplyste af en gasmotor (4,8 MW), fliskedel (2,2 MW) og en gaskedel (3,6 MW) som grundlast i alt 10,6 MW. Reservelasten består af en selvstændig reservelastkedel (4,6 MW), som anvendes sammen med fliskedlen og gaskedlen i reservelastsituationer fx når motoren har driftsstop. Glamsbjerg Fjernvarme bedes redegøre for fjernvarmeselskabets samlede varmekapacitet, herunder navnlig følgende forhold: 1. Er det driftsmæssigt udelukket for Glamsbjerg Fjernvarme at anvende reservelastkedlen samtidig med gasmotoren, hvilket i givet fald ville muliggøre anvendelsen af den fulde, eksisterende varmekapacitet på 15,2 MW? 2. Hvad er årsagen til, at akkumuleringstankens varmekapacitet ikke er indregnet i tabellen i punkt 3.4? 3. Hvis det er muligt at anvende alle produktionsanlæg samtidig, vil dette så være en hensigtsmæssig driftskonfiguration? 4. Hvis det derimod er driftsmæssigt udelukket at anvende alle produktionsanlæg på én gang, bedes Glamsbjerg Fjernvarme beskrive den mest hensigtsmæssige driftskonfiguration. Side 2 af 4

5 Plan og Kultur Ifølge 19, stk. 1, i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) har Assens Kommune pligt til at foretage høring af parterne, som berøres af Byrådets afgørelse angående Glamsbjerg Fjernvarmes projektforslag, inden afgørelsen træffes. Bemærkninger, som Assens Kommune modtager i forbindelse med denne høring, kan derfor indgå ved Byrådets afgørelse af, om projektforslaget kan godkendes eller ej. Høringens omfang Denne høring er begrænset til at angå oplysninger om varmekapaciteten på Glamsbjerg Fjernvarme som et supplement til oplysningerne i punkt 3 i fjernvarmeselskabets projektforslag. Der er derfor tale om en foreløbig partshøring, og der må forventes foretaget yderligere partshøring på et senere tidspunkt. Høringsfrist: 2 uger Assens Kommune skal bede om Glamsbjerg Fjernvarmes bemærkninger til ovenstående senest 2 uger fra modtagelsen af dette brev. Bemærkningerne skal sendes skriftligt til Assens Kommune, Rådhus Alle 5, 5610 Assens eller på mail plan@assens.dk Lovgrundlaget Assens Kommunes behandling af Glamsbjerg Fjernvarmes projektforslag hviler på dette lovgrundlag: 1. Lov om varmeforsyning (lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011) 2. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012). Denne bekendtgørelse var gældende på tidspunktet for Assens Kommunes modtagelse af Glamsbjerg Fjernvarmes projektforslag. Vejledning Har Glamsbjerg Fjernvarme spørgsmål til dette brev, eller ønsker Glamsbjerg Fjernvarme yderligere vejledning om projektforslagets behandling, er Glamsbjerg Fjernvarme velkommen til at rette henvendelse til Mette Brogaard, tlf , mail: mjoha@assens.dk. Side 3 af 4

6 Plan og Kultur Venlig hilsen Mette Brogaard Landinspektør Planlægger Side 4 af 4

7 Plan og Kultur Haarby Kraft-Varme Amba Toftevej Haarby FORELØBIG PARTSHØRING angående varmekapaciteten på Haar-by Kraft-Varmes eksisterende produktionsanlæg Baggrund Den 9. januar 2013 indgav Haarby Kraft-Varme A.m.b.A. (herefter: Haarby Kraft-Varme) et projektforslag til Assens Kommune om konvertering af et naturgasforsynet område til fjernvarme samt etablering af en fliskedel på 3,9 MW. Da Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.A. kort tid efter indgav et tilsvarende projektforslag godkendte Assens Kommune begge projektforslag, den 19. december 2013 med vilkår om, at der blev etableret en fælles 8 MW fliskedel og et transmissionsanlæg mellem de to fjernvarmeselskaber. 16. juni 2014 Sags id: 14/15166 Plan og Kultur Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Mette Brogaard mjoha@assens.dk Dir. tlf.: Den 16. januar 2014 indbragte Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter: Naturgas Fyn) Assens Kommunes to projektgodkendelser for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 26. marts 2014 (j.nr ) traf Energiklagenævnet afgørelse om at ophæve projektgodkendelserne og hjemvise sagerne til fornyet behandling. Denne foreløbige partshøring foretages som et led i Assens Kommunes fornyede vurdering af sagen. Sagens oplysninger Det fremgår af punkt 3.4 i Haarby Kraft-Varmes projektforslag af 9. januar 2013, at Haarby Kraft-Varme har to gasmotorer på hver 2,1 MW, en spidslast biooliekedel på 5,0 MW og en gaskedel på 3,8 MW. Gaskedlen anvendes udelukkende til reservelast. Efter det oplyste i projektforslaget har Haarby Kraft-Varme et aktuelt kapacitetsbehov ved spidslast på 10,9 MW varme, som svarer til den maksimale produktionskapacitet i en reservelastsituation, hvor der anvendes en gasmotor, biooliekedlen og gaskedlen på én gang.

8 Plan og Kultur Assens Kommune forstår projektforslaget således, at Haarby Kraft- Varme til sikring af forsyningssikkerheden efter konvertering af projektområdet finder behov for at etablere i alt 14,8 MW varme fratrukket de eksisterende 10,9 MW reservelast det vil sige i alt ca. 3,9 MW ny kapacitet. Den nye kapacitet kan ifølge Haarby Kraft-Varme etableres ved etableringen af en ny 3,9 MW biomassekedel. HØRING angående projektforslagets oplysninger om varmekapacitet Haarby Kraft-Varme bedes redegøre nærmere for oplysningerne i projektforslagets punkt 3.4 om kapacitetsbehovet. Det fremgår af den indsatte tabel, at Haarby Kraft-Varme anvender to driftskonfigurationer henholdsvis en grundlastkonfiguration og en reservelastkonfiguration. Grundlasten består efter det oplyste af to gasmotorer (i alt 4,2 MW) og en biooliekedel (5,0 MW) i alt 9,2 MW. Reservelasten består af en selvstændig reservelastkedel (3,8 MW), som anvendes sammen med biooliekedlen og en af gasmotorerne i reservelastsituationer fx når motoren har driftsstop. Haarby Kraft-Varme bedes redegøre for fjernvarmeselskabets samlede varmekapacitet, herunder navnlig følgende forhold: 1. Er det driftsmæssigt udelukket for Haarby Kraft-Varme at anvende reservelastkedlen samtidig med begge gasmotorer og biooliekedlen, hvilket i givet fald ville muliggøre anvendelsen af den fulde, eksisterende varmekapacitet på 13,0 MW? 2. Hvis det er muligt at anvende reservelastkedlen samtidig med den almindelige driftskonfiguration, vil dette så være en hensigtsmæssig løsning? 3. Hvis det derimod er driftsmæssigt udelukket at anvende alle produktionsanlæg på én gang, bedes Haarby Kraft-Varme beskrive den mest hensigtsmæssige driftskonfiguration Side 2 af 4

9 Plan og Kultur Ifølge 19, stk. 1, i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) har Assens Kommune pligt til at foretage høring af parterne, som berøres af Byrådets afgørelse angående Haarby Kraft-Varmes projektforslag, inden afgørelsen træffes. Bemærkninger, som Assens Kommune modtager i forbindelse med denne høring, kan derfor indgå ved Byrådets afgørelse af, om projektforslaget kan godkendes eller ej. Høringens omfang og karakter Denne høring er begrænset til at angå oplysninger om varmekapaciteten på Haarby Kraft-Varme som et supplement til oplysningerne i punkt 3 i fjernvarmeselskabets projektforslag. Der er derfor tale om en foreløbig partshøring, og der må forventes foretaget yderligere partshøring på et senere tidspunkt. Høringsfrist: 2 uger Assens Kommune skal bede om Haarby Kraft-Varmes bemærkninger til ovenstående senest 2 uger fra modtagelsen af dette brev. Bemærkningerne skal sendes skriftligt til Assens Kommune, Rådhus Alle 5, 5610 Assens eller på mail plan@assens.dk Lovgrundlaget Assens Kommunes behandling af Haarby Kraft-Varmes projektforslag hviler på dette lovgrundlag: 1. Lov om varmeforsyning (lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011) 2. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012). Denne bekendtgørelse var gældende på tidspunktet for Assens Kommunes modtagelse af Haarby Kraft-Varmes projektforslag. Vejledning Har Haarby Kraft-Varme spørgsmål til dette brev, eller ønsker Haarby Kraft-Varme yderligere vejledning om projektforslagets behandling, er Haarby Kraft-Varme velkommen til at rette henvendelse til Mette Brogaard, tlf , mail: mjoha@assens.dk. Side 3 af 4

10 Plan og Kultur Venlig hilsen Mette Brogaard Landinspektør Planlægger Side 4 af 4

11 MEMO TITEL Glamsbjerg Fjernvarme - Projektforslag DATO 1. juli 2014 TIL Assens Kommune: Mette Brogaard KOPI Glamsbjerg Fjernvarme FRA Jens Busk ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk SIDE 1/4 PROJEKTNR Bemærkninger til Assens Kommunes foreløbige partshøring i brev af 16. juni Vedrørende: Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Køng og Gummerup samt etablering af biomassefyret kedelcentral, januar Assens Kommune har i ovennævnte brev bedt om uddybning af spids- og reservelastkonfigurationen, som vist tabellen i projektforslagets punkt 3.4, som gengivet herunder. Ad 1. Hvorvidt det er muligt med samtidig drift på gasmotor, fliskedel, gaskedel og reservelastkedel på i alt 15,2 MW. Glamsbjerg Fjernvarme har indtil videre kun erfaring med en spidslast på ca. 10,0 MW. Der er et stort restpotentiale i området der blev konverteret til fjerarme i 2012, ligesom der i de seneste år ikke har været en meget kold vinter, som kan vise det nuværende spidslastbehov. Effektbehovet er derfor beregnet til 12,2 MW i projektforslaget. Det vurderes, at det vil være muligt at producere ca. 15,2 MW på anlæggene, men for at afklare hvorvidt denne effekt kan distribueres skal der laves hydrauliske analyser af ledningsnettet. I den forbindelse skal analyseres konsekvenser for en række forhold f.eks. pumpekapacitet, temperaturforhold og ledningsdimensioner. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Glamsbjerg.docx

12 SIDE 2/4 Ad. 2 Akkumuleringstankens kapacitet. Akkumuleringstankens varmekapacitet er ikke indregnet i tabellen, da akkumuleringstanken ikke kan producere varme. Akkumuleringstanken anvendes i denne forbindelse til døgnudjævning, ved at flytte varmeproduktion fra perioder med lavt varmeforbrug (aften, nat, eftermiddag), til perioder med spidsbelastning (især om morgenen, men også sidst på eftermiddagen). Det betyder, at det kortvarigt er muligt at leverer en varmeeffekt til nettet der er lidt større end produktionseffekten. Det kræver dog, at varmebehov, produktionseffekt og varmeakkumuleringstank passer til hinanden i størrelse. Princippet for døgnudligning med en varmeakkumuleringstank er illustreret i den efterfølgende figur. Den blå kurve viser variationen i varmeforbruget pr. time over et vinterdøgn. Den orange linje viser produktionseffekten. I de timer hvor varmeforbruget er mindre end produktionseffekten, kan den overskydende varmeeffekt producere til varmeakkumuleringstanken (røde pile). I timer hvor varmebehovet er større end produktionseffekten, anvendes der varme fra varmeakkumuleringstanken (grøn pil). I den viste figur er der balance over døgnet mellem varmemængden der produceres til varmeakkumuleringstanken, og varmemængden der trækkes fra tanken. I tilfælde af et højere varmeforbrug vil spidslastbehovet ikke længere kunne dækkes. Varmeakkumuleringstanken i Glamsbjerg er på 900 m³, og kan lagre ca. 40 MWh, hvilket svare til 4-5 timers forbrug i den koldeste vinterperiode. Til døgnudligning rækker kapaciteten til udligning over 1-2 vinterdøgn. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Glamsbjerg.docx

13 SIDE 3/4 Ad 3 Samtidig anvendelse af alle produktionsanlæg. Der er helt grundlæggende for alle fjernvarmeforsyninger, at der skal være en reservekapacitet, der kan sikre varmeforsyningen i tilfælde af udfald på produktionsanlæg. Behovet afhænger af den konkrete situation. I Glamsbjerg er gasmotoranlægget den største enhed med en varmeeffekt på ca. 4,8 MW. Reservekapacitet er på ca. 4,6 MW, og der mangler således en marginal effekt på 0,2 MW for at reservekedlen fuldt ud kan sikre varmeforsyningen ved udfald af gasmotoranlægget. Forsyningssikkerheden kan herved ikke garanteres med en mindre reservekapacitet end den nuværende, hvilket er illustreret i sidste kolonne "Reservelastsituation" i tabellen fra projektforslagets afsnit 3.4. Der må nødvendigvis tages udgangspunkt i en spidsbelastning, da alle anlæggene i den situation er presset til det yderste med større risiko for havari. Ved anvendelse af varmeakkumuleringstanken kan der under visse betingelser kompenseres for en marginalt manglende effekt, som beskrevet i det forudgående afsnit. Hvis den nuværende kapacitet til reserve skal overgå til forsyning af nye områder, så skal der etableres en anden kapacitet til reserve, som kan erstatte den fulde effekt fra biomasseanlæg eller gasmotoranlæg, dvs. mindst 4,8 MW da motoranlæggets effekt er størst. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Glamsbjerg.docx

14 SIDE 4/4 Det er således uforsvarligt at anvende reservekapaciteten til forsyning af nye forsyningsområder, da Glamsbjerg Fjernvarme uden den fornødne reservekapacitet ikke kan leve op til sine forpligtigelser med hensyn til sikring af varmeforsyningen til sine forbrugere. Ad 4 Den mest hensigtsmæssige driftskonfiguration Den mest hensigtsmæssige, og eneste realistiske, driftskonfiguration er etablering af ekstra produktionskapacitet på 4,1 MW til dækning af det øgede varmebehov. Denne kapacitet skal endvidere baseres på biomasse, med de argumenter som i øvrigt fremgår af projektforslaget. Totalt set bliver den nuværende reservelastkapacitet på 4,6 MW relativt mindre med det udvidede forsyningsområde. Med et biomasseanlæg på 4,1 MW kan reservekapacitet sikre varmeforsyningen i tilfælde af, at biomassekedlen falder ud. I den situation vil der være behov for, at reservekedlen kan køre samtidig med den almindelige driftskonfiguration. Ved udfald af gasmotoranlægget vil forsyningssikkerheden fortsat være som beskrevet til punkt 3. I projektforslaget indgår de eksisterende anlæg, da det kun er det øgede varmebehov der kan lægges til grund for dimensionering af biomassekedlen. Forhold vedrørende forsyningssikkerheden følges og vurderes selvstændigt. Et fælles biomasseanlæg og sammenkobling med Haarby vil imidlertid give andre muligheder for distribution af varme og sikring af forsyningssikkerhed. Til afklaring heraf kræves en hydrauliske analyser af ledningsnettet, hvilket planlægges foretaget under projekteringen af anlægget. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Glamsbjerg.docx

15 MEMO TITEL Haarby Kraft-Varme - Projektforslag DATO 1. juli 2014 TIL Assens Kommune: Mette Brogaard KOPI Haarby Kraft-Varme FRA Jens Busk ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk SIDE 1/3 PROJEKTNR Bemærkninger til Assens Kommunes foreløbige partshøring i brev af 16. juni Vedrørende: Biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet i Haarby, Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven, November 2012 Assens Kommune har i ovennævnte brev bedt om uddybning af spids- og reservelastkonfigurationen, som vist tabellen i projektforslagets punkt 3.4, som gengivet herunder. Ad 1. Hvorvidt det er muligt med samtidig drift på gasmotorer, biooliekedel og reservelastkedel på i alt 13,0 MW. Haarby Kraft-Varme har indtil videre praktisk erfaring med en spidslast på ca. 9,0 MW. I de seneste år har der ikke været en meget kold vinter, som kan vise det nuværende spidslastbehov, hvorfor effektbehovet er beregnet til 10,5 MW i projektforslaget. Det vurderes, at det vil være muligt at producere ca. 13,0 MW på anlæggene, men for at afklare hvorvidt denne effekt kan distribueres skal der laves hydrauliske analyser af ledningsnettet. I den forbindelse skal analyseres konsekvenser for en række forhold f.eks. pumpekapacitet, temperaturforhold og ledningsdimensioner. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Haarby.docx

16 SIDE 2/3 Ad. 2 Samtidig anvendelse af alle produktionsanlæg. Det er helt grundlæggende for alle fjernvarmeforsyninger, at der skal være en reservekapacitet, der kan sikre varmeforsyningen i tilfælde af udfald af produktionsanlæg. Behovet afhænger af den konkrete situation. I Haarby har gasmotoranlægget en varmeeffekt på ca. 4,2 MW. Reservekapacitet er på ca. 3,8 MW. Der mangler således en marginal effekt på 0,4 MW for at reservekedlen fuldt ud kan sikre varmeforsyningen ved udfald af gasmotoranlægget. Hertil komme et behov for yderligere effekt i tilfælde af en meget kold vinter, som ifølge opgørelsen til projektforslaget er ca. 1,3 MW (10,5-9,2). Forsyningssikkerheden kan herved kun garanteres i en spidsbelastning forudsat, at den ene gasmotorlinje kan anvendes, hvilket er illustreret i sidste kolonne "Reservelastsituation" i tabellen fra projektforslagets afsnit 3.4. Haarby Kraft-Varme har oplevet samtidig nedbrud af begge motorlinjer. Hvis det sker i en spidsbelastning vil varmebehovet ikke kunne dækkes fuldt ud. Der må nødvendigvis tages udgangspunkt i en spidsbelastning, da alle anlæggene i den situation er presset til det yderste med større risiko for havari. I kolde vintre er der også et hensyn til at kunne holde distributionsanlægget tilstrækkelig varmt og imødegå yderligere skader. Det er ikke ideelt, at reservekapaciteten er utilstrækkelig uden begge motoranlæg, da disse er ensartede anlæg og derfor afhængige af de samme driftsbetingelser f.eks. afsætning af elproduktionen. Den eksisterende reservekapacitet er således den mindst forsvarlige. Det betyder, at hvis den nuværende kapacitet til reserve skal overgå til forsyning af nye områder, så skal der etableres en anden kapacitet til reserve. Ved etablering af ny reserve kapacitet bør der tages hensyn til ovennævnte betragtninger, dvs. en effekt der kan erstatte enten biomasseanlægget eller gasmotoranlægget dvs. 4,2 MW da motoranlæggets effekt er størst, samt yderligere 1,3 MW til sikring i kolde vintre. Det er således uforsvarligt at anvende reservekapaciteten til forsyning af nye forsyningsområder, da Haarby Kraft-Varme uden den fornødne reservekapacitet ikke kan leve op til sine forpligtigelser med hensyn til sikring af varmeforsyningen til sine forbrugere. Ad 3 Den mest hensigtsmæssige driftskonfiguration Den mest hensigtsmæssige, og eneste realistiske, driftskonfiguration er etablering af ekstra produktionskapacitet på 3,9 MW til dækning af det øgede varmebehov fra O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Haarby.docx

17 SIDE 3/3 det udvidede forsyningsområde. Denne kapacitet skal endvidere baseres på biomasse, med de argumenter som i øvrigt fremgår af projektforslaget. Herved opretholdes den nuværende reservekapacitet. Totalt set bliver reservekapaciteten på 3,8 MW relativt mindre ved tilslutning af de nye forsyningsområder. Med et biomasseanlæg på 3,9 MW kan reservekapaciteten tilnærmelsesvis sikre varmeforsyningen i tilfælde af, at biomassekedlen falder ud. I den situation vil der være behov for, at reservekedlen kan køre samtidig med den almindelige driftskonfiguration. Ved udfald af motoranlæggene vil forsyningssikkerheden fortsat være som beskrevet til punkt 2, men behovet for yderligere reservekapacitet vil kun være ca. 0,4 MW, samt de yderligere 1,3 MW til sikring i kolde vintre. I projektforslaget indgår de eksisterende anlæg, da det kun er det øgede varmebehov der kan lægges til grund for dimensionering af biomassekedlen. De nævnte forhold vedrørende forsyningssikkerheden følges og vurderes selvstændigt. Et fælles biomasseanlæg og sammenkobling med Glamsbjerg vil imidlertid give andre muligheder for distribution af varme og placering af den fornøden reservekapacitet. Til afklaring heraf kræves en hydrauliske analyser af ledningsnettet, hvilket planlægges foretaget under projekteringen af anlægget. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Opfølgning juni 2014\Haarby.docx

18 Plan og Kultur NGF NATURE ENERGY DISTRIBUTION A/S Ørbækvej Odense SØ Fornyet behandling af projektforslag om fjernvarmeforsyning af Glamsbjerg og Haarby - partshøring - svarfrist den 16. september Assens Kommune har som bekendt genoptaget behandlingen af Haarby Kraft-Varmes projektforslag af 9. januar 2013 om etablering af biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet i Haarby og af Glamsbjerg Fjernvarmes projektforslag af 30. januar 2013 for udvidelse af forsyningsområde i Køng og Gummerup samt etablering af biomassefyret kedelcentral. 02. september 2014 Sags id: 14/15166 Plan og Kultur Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Mette Brogaard mjoha@assens.dk Dir. tlf.: Som tidligere oplyst har kommunen i den forbindelse ved brev af 16. juni 2014 foreløbig anmodet Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft- Varme om supplerende oplysninger vedrørende varmekapaciteten på disses eksisterende produktionsanlæg. Formålet er bl.a. at belyse forholdet til brændselsforudsætningerne i projektbekendtgørelsens 15. Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme har den 1. juli 2014 fremsendt de supplerende oplysninger til kommunen i form af to notater udarbejdet af COWI A/S. Kopi af de to notater vedlægges. Assens Kommune skal til brug for sin fornyede behandling af projektforslagene anmode om Naturgas Fyns eventuelle bemærkninger til de to notater af 1. juli Af hensyn til den videre proces skal kommunen anmode om at modtage Naturgas Fyns eventuelle bemærkninger senest den 16. september Der er som tidligere nævnt tale om en foreløbig partshøring, der begrænser sig til spørgsmålet vedrørende varmekapaciteten.

19 Plan og Kultur Kommunen forventer således at foretage mere omfattende partshøringer vedrørende projektforslagenes øvrige forudsætninger mv. på et senere tidspunkt. Venlig hilsen Mette Brogaard Landinspektør Planlægger Side 2 af 2

20 Assens Kommune Plan og Kultur Rådhus Allé Assens Att.: Mette Brogaard 16. september 2014 Bemærkninger til to notater vedr. varmekapacitet jf. projektforslag om fjernvarmeforsyning af Glamsbjerg og Haarby, sags id.: 14/15166 Med henvisning til brev af 2. september 2014 modtaget fra Assens Kommune, fremsendes hermed bemærkninger til foreløbig partshøring vedrørende varmekapacitet. Henvisningen til 15 i projektbekendtgørelsen tyder på, at en tidligere gældende udgave af projektbekendtgørelsen (BEK nr. 795 af 12/07/2012 ) ønskes lagt til grund for den fornyede behandling af fjernvarmesagerne vedrørende Glamsbjerg og Haarby. Vi vil foreslå, at den nu gældende bekendtgørelse (BEK nr. 566 af 02/06/2014) lægges til grund for den fornyede behandling. Som minimum bør projektets robusthed belyses i forhold til den nu gældende bekendtgørelse. NGF Nature Energy Distribution har tidligere anført, at dimensioneringen af de to biomassekedler er baseret på en usædvanlig lav ækvivalent fuldlasttid, og at de derfor forekommer overdimensionerede. Desuden er tidligere fremført, at varmeakkumuleringstanke ikke bør medtages i en opgørelse af forsyningssikkerheden. Endelig er tidligere fremført bemærkninger til opgørelse af varmegrundlaget for flis-kedlerne, herunder indregning af energibesparelser. På baggrund af ovenstående kan vi ikke anbefale, at notaterne i deres nuværende form lægges til grund for den fornyede behandling. Vi foreslår, at den fornyede behandling indledes med et møde, hvor parterne i sagen, ved kommunens mellemkomst, drøfter beregningsforudsætninger og -metoder med henblik på at skabe et fælles grundlag for kommunens videre behandling af projekterne i Glamsbjerg og Haarby. I de tilfælde, hvor parterne ikke kan nå til enighed, anbefales det, at kommunen udmelder beregningsforudsætninger med afsæt i for eksempel Energistyrelsens vejledninger og teknologikataloger og med behørig hensyn til de projektspecifikke forhold. NGF Nature Energy Distribution A/S bidrager gerne med en sammenstilling af de hidtil anvendte forudsætninger fra parterne i sagen.

21 NGF Nature Energy Distribution har, siden undertegnedes tiltrædelse primo 2014, fast anvendt NIRAS som uvildig rådgiver ved høring af projektforslag om fjernvarmeforsyning i eksisterende naturgasområder på Fyn. Vi ønsker også meget gerne at anvende NIRAS som rådgiver i projektforslagene for Glamsbjerg og Haarby. Vi er opmærksomme på, at NIRAS, ved tidligere sagsbehandling af nærværende to projektforslag, har været rådgiver for Assens Kommune. NIRAS anvendes dog ikke af kommunen i den fornyede sagsbehandling. NIRAS har over for NGF Nature Energy Distribution bekræftet, at der ved den fornyede sagsbehandling ikke vil være personsammenfald, ligesom anvendelse af fortrolig information fra NIRAS s tidligere bistand til kommunen ikke vil finde sted. Er der spørgsmål til ovenstående er I velkommen til at kontakte undertegnede på telefon Med venlig hilsen NGF Nature Energy Distribution Pernille Høgstrøm Resen Direktør 2

22 Plan og Kultur GLAMSBJERG FJERNVARMECENTRAL Teglværksvej Glamsbjerg Anmodning om yderligere oplysninger angående projektforslag for etablering af et fælles varmeproduktionsanlæg og konvertering af et naturgasforsynet område Baggrund Energiklagenævnet traf den 26. marts 2014 afgørelse om at ophæve Assens Kommunes projektgodkendelser angående Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varmes konverteringsprojekter. Sagerne blev samtidig hjemvist til fornyet behandling. 25. september 2014 Sags id: 14/15166 Plan og Kultur Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Mette Brogaard mjoha@assens.dk Dir. tlf.: I den anledning foretog Assens Kommune ved brev af 16. juni 2014 en foreløbig partshøring angående varmekapaciteten på Glamsbjerg Fjernvarmes eksisterende produktionsanlæg. Glamsbjerg Fjernvarme afgav høringssvar herom den 1. juli Assens Kommune skal med henvisning til 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) hermed anmode Glamsbjerg Fjernvarme om yderligere oplysninger til brug for kommunens fornyede vurdering af sagen. Oplysninger angående etableringen af et fælles varmeproduktionsanlæg og konvertering af et eksisterende naturgasområde Alternativt scenarium I forlængelse af Glamsbjerg Fjernvarmes og Haarby Kraft-Varmes oprindelige projektforslag af henholdsvis 30. januar 2013 og 9. januar 2013 skal Assens Kommune hermed anmode Glamsbjerg Fjernvarme om yderligere oplysninger, som belyser det alternative scenarium, at Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme etablerer et nyt, fælles varmeproduktionsanlæg til dækning af områderne, der ønskes konverteret til fjernvarme. Glamsbjerg Fjernvarme anmodes om at udarbejde en analyse, herunder foretage samfundsøkonomiske beregninger, som belyser det alternative scenarium i forhold til de scenarier, der allerede indgår i Glams-