Arbejdsgiverforening. Grafisk Arbejdsgiverforening. Papirets Fællesindkøb. DMAs selvstændighed

Transkript

1 Indledning Tak for ordet. Og tak fordi I er kommet her til generalforsamlingen i Danske Mediers Arbejdsgiverforening. En særlig tak skal lyde til formanden for Dansk Arbejdsgiverforening, Torben Dalby Larsen du er jo en gammel kending. Også tak til Thomas Torp, der er ny direktør for Grafisk Arbejdsgiverforening. Som noget nyt skal jeg i år også sige velkommen til Ebbe Dal, som er administrerende direktør i Danske Medier. Endelig vil jeg også gerne sige tak til Thomas Isaksen fra Papirets Fællesindkøb. Vi er glade for, at I har taget jer tid til at komme i dag, ligesom vi er glade for det tætte samarbejde mellem vores organisationer. Det sætter vi stor pris på. DMAs selvstændighed På generalforsamlingen sidste år stemte medlemmerne for en historisk vedtægtsændring. Generalforsamlingen ved- 1

2 tog, at DMA skulle blive en selvstændig organisation uden formelle bånd til Danske Dagblades Forening eller Danske Medier. Udskilningen er indtil videre forløbet godt. Det er i hvert fald min opfattelse, at foreningens service til medlemmerne har opretholdt samme høje standard som hidtil. Og selvom de formelle bånd til Danske Medier er kappet finder der jo fortsat et tæt samarbejde sted mellem de to foreninger både på det formelle og på det uformelle plan. Lad mig blot nævne områder som efteruddannelse, ophavsret, miljøforhold, distributionsområdet og internationale forhold. Det er til stor gavn for begge foreninger og ikke mindst for medlemsvirksomhederne i foreningerne. Medlemskredsen består primært af mediehuse, trykkerier og distributionsvirksomheder. Det er en stabil medlemskreds, selvom de strukturelle udfordringer på medieområdet desværre fortsat medfører større behov for at afskedige 2

3 end for at ansætte medarbejdere. Det kan vi desværre også aflæse i medlemsvirksomhedernes lønsummer og dermed også i DMAs kontingentindtægter. Det er ikke en overraskende eller foruroligende udvikling. Bestyrelsen besluttede allerede i efteråret 2012 en økonomisk tre-års plan for DMA. Det regnskab, som foreningen aflægger i dag følger planen. Og de indberettede lønsummer for 2013 der jo danner grundlaget for kontingentet i 2014 ligger ligeledes indenfor forudsætningerne i bestyrelsens budgetplan. Foreningen vil dermed også i fremtiden være klædt godt på til at bistå og rådgive medlemsvirksomhederne. Driftsorganisationen Det bør i denne sammenhæng erindres, at DMA primært er en driftsorganisation, der skal tage sig af de arbejdsgivermæssige udfordringer for medlemsvirksomhederne. I et år uden overenskomstforhandlinger er opgaverne dermed primært fokuseret på den daglige drift med bi- 3

4 stand og rådgivning af medlemsvirksomhederne. På det arbejdsretlige og det ansættelsesretlige område blev sags- og ikke mindst mødeaktiviteten forøget i Det er et tegn på branchens udfordringer men det er også et tegn på trængte fagforeninger, der ikke har overskud, vilje og evne til at søge konstruktive løsninger. Fagforeninger, der i stedet vælger den konfrontatoriske tilgang til virksomhederne i håbet om at det tjener deres medlemmers interesser. Det er en skam, for konfrontationer gavner sjældent samarbejdet og sammenholdet på virksomhederne. Fagforeningerne har gennem de seneste år brugt stor energi på at fortælle om social dumping. Ikke mindst 3F, der organiserer budene, har brugt denne retorik i betydeligt omfang. Og de har ingen steder glemt at sætte avisdistributionen på niveau med forholdene i byggeriet og transportsektoren. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at 3F kun har indkaldt til eet møde i det såkaldt sorte udvalg, der skal tage sig af social dumping og sort arbejde i distributionen i øvrigt i en sag, hvor vi ikke forventer problemer. 4

5 Det er endnu et tegn på, at det lange og seje træk for at sikre ordentlige arbejdsforhold i distributionen er lykkedes. I sammenhæng med distributionen er det påkrævet at sige tak til specielt én person, nemlig Hans Peter Nissen, der er foreningens repræsentant i Beregningsudvalget. Det er det udvalg, der efterprøver om tiden og dermed lønnen er korrekt fastsat på de enkelte ruter. Hans Peter, du gør et kæmpestort stykke arbejde for foreningen og ikke mindst for alle medlemsvirksomheder. Det foregår i nattens mørke og i regn, sne og slud efter din normale arbejdsdag er overstået i JP/Politikens Hus. Det kan vi ikke takke dig nok for! Men nu har jeg i hvert fald prøvet. Aldershjælp 2013 blev et skelsættende år i forhold til aldershjælpsforpligtelsen i den grafiske overenskomst. Der er tale om livsvarige alderhjælpsforpligtelser for tidligere ansatte på 5

6 trykkerierne, som afholdes af DMAs faglige hjælpefond. Aktuarberegninger har anslået, at den samlede resterende aldershjælpsforpligtelse ville beløbe sig til cirka 65 mio. kr., hvoraf DMA ville skulle afholde millioner kroner. I efteråret lykkedes det imidlertid for DMA og GA at indgå en aftale med HK om en endelig kapitalisering og afvikling af de fremtidige aldershjælpsforpligtelser. Aftalen indebærer, at DMA betaler et beløb på 7,8 millioner kroner og dermed er frigjort fra samtlige forpligtelser i forhold til aldershjælpen og HK. Beløbet er afholdt af DMAs Faglige Hjælpefond. Det er et overordentligt flot forhandlingsresultat. Lønforhold Før vi går videre fra det ansættelsesretlige område kan jeg oplyse, at lønudviklingen blandt de redaktionelle medarbejdere på Fællesoverenskomsten, dvs. hovedsagelig i provinsen, steg med 1,22 procent fra oktober 2012 til oktober På DMAs øvrige virksomheder steg lønnen 6

7 for journalister med 0,92 procent. Der er tale om en behersket lønudvikling. Den samlede beskæftigelse blandt journalister inden for DMAs område faldt i samme periode med 118 til Der er desværre tale om et drastisk fald. Mediernes Pension Et andet område, der har krævet en betydelig arbejdsindsats i 2013 har været Mediernes Pensions nye aftale med PFA om gruppeforsikringen for de redaktionelle medarbejdere. Ordningen var i udbud i 2011, hvorefter DMA og Dansk Journalistforbund brugte en del ressourcer på at få en aftale forhandlet på plads, således ordningen kunne overgå til PFA pr. 1. januar For langt de fleste medarbejdere og øvrige medlemmer af Mediernes Pension er overgangen til PFA forløbet smertefrit. Samtidig er priser og vilkår blevet væsentligt forbed- 7

8 ret, så ordningen fortsat er yderst konkurrencedygtig. Forholdene for en lille gruppe af medlemmerne af Mediernes Pension under 2 procent - er imidlertid fortsat under udredning på trods af, at det under hele forløbet har været en udtrykkelig forudsætning, at der ikke måtte være medarbejdere, der faldt mellem to stole i forbindelse med skiftet af leverandør. Det har været en større opgave, som forhåbentligt snart finder en endelig løsning. Arbejdsmiljø Også arbejdsmiljøområdet har en stor plads i foreningens arbejde. Vi har gennem flere år konstateret, at fagbevægelsen og Arbejdstilsynet samt dele af Folketinget deler en ambition om at styrke reguleringen og tilsynet af arbejdsmiljøet på trods af at Danmark har verdens bedste arbejdsmiljø. Reguleringen medfører desværre ofte store administrative byrder for virksomhederne. Det prøver vi at imødegå gennem 8

9 DA-fællesskabet, hvor vi deltager aktiv i en række udvalg. Vi er endvidere meget aktivt involveret, når Arbejdstilsynet giver afgørelser om arbejdsmiljøet på en medlemsvirksomhed. Også i 2013 har foreningen bistået medlemmerne med en række klagesager, der er blevet vundet i Arbejdsmiljøklagenævnet. Klagerne lægger dog beslag på en række ressourcer i medlemsvirksomhederne. Derfor er der grund til at fremhæve, at DMA har tilrettelagt en rådgivningsindsats, hvor medlemsvirksomheder kan blive hjulpet frem til et enkelt og let beredskab, der så vidt muligt kan bidrage til at Arbejdstilsynet så at sige vender i døren og gennemfører de uanmeldte besøg uden væsentlige anmærkninger. Det vil jeg gerne opfordre jer alle til at gøre brug af. Kurser DMA har fortsat fornyelsen af foreningens tilbud om kurser og lignende til medlemsvirksomhederne. Det sker for at imødekomme behov for stadig mere differentieret viden i virksomhederne, men også for at øge læringsni- 9

10 veauet. Samtidig skal det tids- og prismæssigt være overkommeligt at deltage for så mange som muligt. Foreningens netværk for de øverste HR-chefer har afholdt en række møder med meget alsidigt og fagligt spændende indhold. Det samme gør sig gældende for ERFA-gruppen for lønog personalemedarbejdere. Til sammen danner initiativerne afsæt til videndeling og udveksling af praktiske løsninger på tværs af virksomhederne. Disse initiativer står imidlertid ikke alene, men smitter også af på det mere traditionelle kursusudbud, der ikke øges i omfang, men til gengæld gøres mere tilgængeligt ved afholdelse forskellige steder i landet. OK2014 Et andet større arbejde i foreningen i 2013 var forberedelsen af overenskomstforhandlingerne, der løb af stablen i vinteren og det tidlige forår Det samlede resultat af overenskomstfornyelsen er en accepta- 10

11 bel økonomisk ramme for den kommende tre-årige periode. Der er udsendt udførlige vejledninger om indholdet af overenskomstfornyelserne på de enkelte overenskomstområder. Jeg vil imidlertid gerne henlede opmærksomheden på nogle få punkter på de enkelte overenskomster. Journalisterne På det redaktionelle område aftalte parterne en såkaldt lukket model for 2014 og 2015 på henholdsvis 1 procent og 1,2 procent. Beløbet udgøres af en stigning i skalatrinene på henholdsvis 240 kr. og 264 kr. samt en stigning i genetidstillægget på 1 procent begge år. Det resterende beløb op til de 1 og 1,2 procent er beregnet i et bilag til forliget og fordeles efter sædvanlig praksis på virksomhederne. Der er ikke herudover krav på en lokal lønforhandling. I 2016 stiger skalatrinene med 288 kr., og virksomhederne skal afholde lokale lønforhandlinger som sædvanligt. 11

12 Det vil også i denne overenskomstperiode være muligt for virksomheden og tillidsrepræsentanten at indgå lokale aftaler, der fraviger overenskomstens regler om efteruddannelse. Vi har med andre ord fortsat mulighed for at aftale os ud af Kalundborgkendelsen. Jeg vil gerne opfordre jer til at benytte denne mulighed for at skræddersy efteruddannelsen til virksomhedens faktiske behov. På overenskomsterne for Jyllands-Posten og for Ekstra Bladet og Politiken blev vi enige om et historisk forlig, der dels nedsætter startlønningerne, dels afskaffer orlovsordningerne på sigt. Afviklingstiden på orloven er lang, og forligene er ikke uden omkostninger, men forligene peger meget positivt i retning af, at det er muligt at ændre grundlæggende forhold i overenskomsterne. Det er et flot resultat, og det vil vi selvfølgelig søge yderligere udbygget i 2017 også på de andre overenskomster. Inden vi kommer dertil vil det dog formentlig være nødvendigt at tage en drøftelse om praktikantaftalen med 12

13 Journalistforbundet. Den seneste såkaldte panikdag medførte, at 50 studerende står uden praktikplads. Selvom dette tal formentlig vil blive reduceret i den kommende tid, er der ikke tvivl om, at det er nødvendigt at reagere, idet antallet af praktikpladser er for nedadgående. Et passende sted at starte drøftelserne kunne være at se på praktikantlønningerne, der desværre er alt for høje i forhold til lønningerne for en færdiguddannet journalist. LO-området På LO-området stiger lønningerne med 1,5 kr., 1, 65 og 1,80 kr. pr time i henholdsvis 2014, 2015 og Fritvalgskontoen stiger med 1 procentpoint i løbet af overenskomstperioden. Forældreorloven udvides med to uger en uge til hver af forældrene. Det gælder dog ikke for Den Grafiske Overenskomst, hvor reglerne i forvejen er mere favorable. Der indføres en fond, hvor virksomhederne skal betale 5 øre pr præsteret time i Beløbet hæves til 10 øre i 13

14 2015 og 15 øre i Beløbene skal primært bruges til samarbejds- og uddannelsesformål, men vil ved overskud blive fordelt mellem organisationerne. Endvidere blev medarbejdernes mulighed for kompetenceudvikling styrket ikke mindst i forbindelse med en afskedigelse. Endelig blev parterne på distributionsområdet enige om nye regler om social dumping. Udfordringer Det er bestyrelsens vurdering, at forløbet og resultaterne af overenskomsterne har været tilfredsstillende. Men der kan være mørkere skyer i horisonten. Der er sandsynligt, at det nuværende set-up for overenskomstforhandlingerne i både DA-fællesskabet og DMA vil blive udfordret ved udløbet af denne overenskomstperiode. 14

15 Baggrunden er faldende medlemstal og manglende styring i LO-forbundene og den eventuelt forestående fusion mellem Dansk Journalistforbund og Kommunikation & Sprog. Spørgsmålet er, om det i 2017 vil være muligt at finde opbakning til et mæglingsforslag, der dække alle overenskomster. Udfordringerne er ikke mindst aktuelle på DA/LOområdet, hvor der fortsat er behov for egentlige forbedringer og forenklinger af overenskomsterne med henblik på at skabe fleksibilitet for virksomhederne. Det har vist sig at være vanskeligt at opnå grundlæggende ændringer i overenskomsterne, fordi gennembrudsforliget på DIområdet sætter forholdsvis snævre rammer for forhandlingerne på de øvrige områder. På de redaktionelle overenskomster er der fortsat et stort behov for yderligere fleksibilitet. Det bør endvidere overvejes, om overenskomsterne skal have et mere ramme- 15

16 præget udtryk, som efterfølgende kan udfyldes på de lokale virksomheder efter de konkrete forhold, der gør sig gældende netop dér. Det vil eventuelt også kunne reducere antallet af overenskomster. Samtidig er det nødvendigt, at overenskomsterne i langt højere grad kommer til at forholde sig til den medieproduktion, som finder sted i 2017 med yderligere fokus på de digitale medier. Reklametryksagsafgift På det politiske område kan vi desværre konstatere, at reklametryksagsafgiften er blevet vedtaget. Heldigvis er den endnu ikke sat i kraft. Som tidligere oplyst skønner vi, at afgiften samlet vil medføre et tab på 40 millioner kroner med deraf følgende tab af arbejdspladser. Reklameafgiften er desværre udtryk for en ideologisk betinget afgift, der savner ethvert grundlag i virkelighedens verden. Det er fortsat vores håb, at afgiften ikke sættes i kraft og i stedet aflyses i forbindelse med de kommende 16

17 politiske forhandlinger om en vækstpakke for erhvervslivet. Vi minder samtidig gerne om, at en reklameafgift er så bureaukratisk og har så mange muligheder for kreativ omgåelse, at selv daværende skatteminister Ole Stavad på et tidligere tidspunkt opgav tanken. Det siger meget om afgiftens drilske natur. Helt overordnet skal håbet til vækstpakken og medieforhandlingerne være, at der både hos nuværende og tidligere regeringspartier - og Folketinget som helhed - sker en erkendelse af, at private virksomheder - herunder alle på DMA-området - får fornuftige rammevilkår og ikke mødes med urimelige konkurrencebetingelser i forhold til statslige medier. Mens dagbladsverdenen er mødt med lønsumsafgift og varsel om reklameafgift har det regnet med guld til DR og TV 2 regionerne. En helt urimelig skævvridning, som Danske Medier heldigvis også sætter ind over for. DMA 17

18 støtter helhjertet denne kamp. Taksigelse Før jeg slutter, vil jeg gerne sige tak til alle medlemmer af bestyrelsen, forhandlingsudvalget, arbejdsmiljøudvalget samt hjælpefondsudvalget. Jeg er glad for, at vi i fællesskab og med godt humør står bag foreningens aktiviteter. Jeg vil også gerne takke alle de personer, der hjælper både i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og i hverdagen. Der er mange indblandet ikke mindst under overenskomstforhandlingerne. Det er et stort og engageret arbejde, som I alle udfører. Det værdsætter vi, og det takker vi jer for. Også en stor tak til foreningens medarbejdere. I udfører et stort arbejde med et højt fagligt indhold, som alle vi medlemsvirksomheder nyder godt af. Tak for ordet. 18

19 19