I uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I uddannelsessystemet"

Transkript

1 I uddannelsessystemet (Young and vulnerable in the educational system) Udarbejdet af: Christina Nielsen, studie nr.: Henriette Møller Jørgensen, studie nr.: University College Lillebælt. Hold semester. År 2013/2014 Projektvejleder: Hanne Sjelborg. Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse Indledning(Fælles)... 4 Motivation/Forforståelse(Fælles)... 5 Emnebeskrivelse og afgrænsning(fælles)... 6 Problemformulering(Fælles)... 6 Videnskabsteoretisk udgangspunkt(fælles)... 7 Metodevalg/design(Fælles)... 8 Hvad er EGU(Christina)?... 9 Formål og målgruppe(christina) Andre tilbud til udsatte unge(christina) Adgang til EGU(Christina) EGU på SDE(Christina) Den nye Erhvervsskolereform(Christina) Delkonklusion Ungdommen gennem tiden(christina) Hvorfor de unge er udsatte i uddannelsessystemet(henriette) Pierre Bourdieu(Henriette) De 4 kapitaler(henriette) Økonomisk kapital hos de unge på EGU(Henriette) Kulturel kapital hos de unge på EGU(Henriette) Social kapital hos de unge på EGU(Henriette) De fire ungdomsgrupper(henriette) Social arv eller Begrænsede livschancer?(christina) Identitetsdannelse(Christina) Erik Erikson(Christina)

3 J.E. Marcia(Christina) Illeris m.fl(henriette) De unge på EGU og identitet(christina) Delkonklusion Hvad har betydning for at de unge kommer godt igennem EGU? Den gennemgående lærers betydning for eleverne på EGU(Henriette) Resiliens(Henriette) Anerkendelse på EGU(Henriette) Kærlighedsanerkendelsen hos de unge på EGU(Henriette) Den retslige anerkendelse hos de unge på EGU(Henriette) Den sociale anerkendelse hos de unge på EGU(Henriette) Delkonklusion Konsekvensen af, at være udsat ung i uddannelsessystemet på individ, gruppe og samfundsniveau(christina) Thomas Ziehe/Individniveau(Christina) Gruppe(Christina) Samfund(Christina) Delkonklusion Metodekritik/refleksion(Fælles) Konklusion(Fælles) Perspektivering(Fælles) Kildefortegnelse Bøger Love Internetadresser Bilag

4 Bilag Beskrivelse af Palle Bülow, Lærer på EGU Spørgsmål til interview Interview med Palle d. 23. oktober Bilag Beskrivelse af M Interviewspørgsmål til M1: Interview med M1 fra EGU på SDE Bilag Beskrivelse af M Interviewspørgsmål til M Interview med M Bilag Beskrivelse af G Interviewspørgsmål til G Interview med G fra EGU på SDE d. 5. november Bilag Referat af interview med UU- vejleder Leif Bilag Gruppesnak med Palle og Leif foretaget d. 23. oktober Bilag Resultat af spørgeskemaundersøgelse med 7 respondenter Bilag Arbejdspapir om EGU på SDE Bilag Uddrag fra interview med UU-vejleder Leif

5 Indledning(Fælles) I dag er der et stadig øget fokus på uddannelse og beskæftigelse. Regeringen har lavet en ny folkeskolereform og har fremstillet forslag om en ny erhvervsskole reform. Grunden til dette er det øgede fokus på uddannelse og beskæftigelse. Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden de bliver 25 år, har gjort at vi finder dette område interessant. Dem der bliver ramt og marginaliseret ved denne målsætning, er de unge som ikke besidder de faglige, sociale eller boglige evner til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Dette sætter dem i risiko for at blive marginaliseret fra samfundet. Et samfund der i dag ønsker at alle deltager i at udvikle vores land, og hvor vi tager os af hinanden. Et Danmark i arbejde. Jf. regeringsgrundlaget maj 2012(www.stm.dk). Vi finder det derfor interessant at undersøge en af de muligheder, der er for de unge der ikke kan magte at gennemføre en ordinær kompetencegivende uddannelse I dette projekt vil vi give et indblik i et af de tilbud, der er til de unge der ikke formår at gennemføre en ordinær kompetencegivende ungdomsuddannelse, nemlig Erhvervsskolernes Grunduddannelse herefter EGU. Vi vil se nærmere på, hvad der er årsagen til at de unge bliver udsatte i uddannelsessystemet. I denne forbindelse har vi fundet det relevant at inddrage Pierre Bourdieus teori om kapitaler. I vores projekt vil undersøge betydningen af, at der på EGU på Syddansk Erhvervsskole er en gennemgående lærer, der anerkender den unge og måske hjælper denne på vej videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Vi vil se nærmere på, hvilke konsekvenser det kan have er for de unge at være udsat i uddannelsessystemet ved at undersøge dette på individ, gruppe og samfundsniveau. I alle emnerne vil vi have fokus på det fra lærerens, elevens og til dels UUvejlederens(Ungdommens Uddannelsesvejledning) synspunkter. 4

6 Motivation/Forforståelse(Fælles) Da vi startede vores arbejdsproces med dette projekt var vi overbeviste om at vores emne skulle være udsatte unge på gadeplan. Grunden til dette var at vi havde meldt os som frivillige hjælpere til Brugernes Bazar i Odense 2013, som havde temaet Udsatte unge. Til introduktionsmødet havde vi besøg af forfatter og redaktør Benny Lihme, som lige havde udgivet bogen Socialt arbejde med udsatte unge. Han fortalte om nogle af sine betragtninger i forhold til at være udsat ung i Danmark. Eksempelvis, at vi i dag lever i et samfund, hvor der stilles høje krav til de unge mennesker og de valg som de foretager. Denne betragtning faldt godt i tråd med meget af den undervisning vi har fået igennem studiet, hvor der har været fokus på at vi har bevæget os fra velfærdsstat til konkurrencestat. I dag er den eneste rigtige vej til beskæftigelse for unge mennesker, ifølge vores betragtning, uddannelse, men desværre er det ikke alle der passer ind i de såkaldte kasser. Det kan være unge mennesker, som har mødt de forkerte mennesker, er belastet med en negativ social arv eller har en psykisk lidelse. Dette får os til at stille spørgsmålet; hvad skal der ske med alle disse unge mennesker og hvordan kan vi som socialrådgivere hjælpe dem. Vores interesse for emnet steg yderligere da vi fandt ud af at, gennem de seneste år er der sket en stigning indenfor socialt udsatte unge mellem 18 og 27 år. I 2007 var der ca unge på offentlig forsørgelse. I 2012 var tallet steget til (www.dst.dk). Denne dramatiske stigning fik os til at tænke, på hvad det der sker i vores samfund i dag og hvor er vi på vej hen, når der kan ske sådan en markant stigning. Det er ifølge os den målgruppe, der skal sørge for vores fremtid. Den økonomiske krise, der en del af vores virkelighed i dag, har uden tvivl spillet en stor rolle. Krisen har betydet at alle kræfter må mobiliseres. En anden ting som har fanget vores opmærksomhed gennem studiet og til Bazaren er, at der mangler rummelighed på arbejdsmarkedet. Der bliver ofte talt om, at virksomhederne skal tage et socialt ansvar for samfundets udsatte borgere. Noget kunne tyde på, at passer man ikke ind i de normer og værdier den enkelte virksomhed har, kræver det for meget tid og for mange ressourcer for den enkelte virksomhed og i nutidens konkurrence prægede verden er det lig omkostninger for virksomheden. Omkostninger som virksomheden måske ikke er villige til at påtage sig. 5

7 Emnebeskrivelse og afgrænsning(fælles) Der er mange problemstillinger som kunne være interessante at tage fat i. Vores fokus vil primært være de øgede krav der er til de unge i dag, om at den eneste vej frem er uddannelse. Begrundelsen for vores valg er, at regeringen har opsat krav i deres 2020 plan om, at 95 % af en ungdomsårgang 1 skal have en uddannelse inden de er fyldt 25 år(www.dr.dk). Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i et af de tilbud der findes til de unge som ikke har kunnet formå at gennemføre en ordinær kompetencegivende uddannelse. Vi vælger kun, at undersøge udsatte unge i Danmark i alderen år, da det er dem der er målgruppen for EGU. Samtidig er det også en gruppe der, som tidligere nævnt, er rigtig meget fokus på fra regeringens side. På det tidligere omtalte møde mødte vi en ung fyr(t), der havde en fortid som misbruger og udsat ung. T var kommet i gang med en uddannelse efter at have gennemført Erhvervsskolernes Grunduddannelse herefter kaldet EGU og var kommet ud af sit misbrug, fordi han mødte en lærer, som gjorde en forskel. Det var en som lyttede, ringede når han ikke kom i skole og stillede krav til ham. Den som lyttede, var en lærer, på Syddansk Erhvervsskole herefter kaldet SDE. T kunne fortælle en historie om skiftende socialrådgivere, som han gang på gang måtte fortælle sin historie, og han følte ikke at han blev lyttet til. Han blev placeret i en lejlighed med kr. på lommen og overladt til sig selv. I opgaven vil undersøge årsagen til at de unge er endt på EGU og hvad det er de gør på SDE, som er så unikt. Vi ønsker at undersøge dette ved at interviewe 3 unge som lige nu går på EGU i Odense. Dette gør vi for at få en indsigt i deres årsag for at være endt på EGU. Samtidig har vi valgt en lærer på SDE og en UU-vejleder fra Odense Kommune. Grunden til at vi har valgt dem er, at det er dem der er i berøring med de unge. De vil kunne give os en faglig vurdering af, hvad der er årsagen til at antallet af unge på EGU er stigende og hvad de gør for de unge for at hjælpe dem videre i dagens Danmark. Problemformulering(Fælles) Vi har i vores problemformulering valgt, at tage udgangspunkt i, hvordan de på EGU, hjælper de udsatte unge med at få en uddannelse og en fremtid på arbejdsmarkedet. Dette vil vi gøre ved at svare på: 1 En ungdomsårgang er her defineret som de unge, som afslutter 9. klasse samme år 6

8 Hvad er årsagen til, at de unge på EGU en er blevet udsatte i uddannelsessystemet? Dette undersøges med fokus på identitet, Pierre Bourdieus kapital former og social arv. Hvad har betydning for at de unge kommer godt igennem EGU en? Dette undersøges med fokus på den gennemgående lærer og anerkendelse. Hvad er konsekvenserne for den unge ved at være udsat ung i uddannelsessystemet på individ-, gruppe- og samfundsniveau? Videnskabsteoretisk udgangspunkt(fælles) Dette projekt vil tage udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang, men vil dog også være præget af fænomelogien. Den hermeneutiske tilgang er valgt fordi vi ved projektets start havde en forforståelse om, hvordan de unge på EGU bliver hjulpet til en fremtid med uddannelse eller job. Vi har en forventning om at denne forforståelse vil ændre sig gennem projektet ved hjælp af analyse og fortolkning af vores indsamlede data. Hermeneutikken tager udgangspunkt i, at alle menneskelige eller menneskeskabte fænomener er meningsfulde og det kræves, at man fortolker for at komme frem til en forståelse af denne mening(pésceli,b m.fl. 2003, s. 31). Det vil betyde, at vi bringer vores forforståelse i spil, da dette er en forudsætning for, at kunne forstå det emne vi har valgt at fordybe os i. Vi vil drage nytte af den hermeneutiske cirkel. Ideen med denne er at vi hele tiden har fokus på, hvad vores opfattelse af situationen er, hvad der enten modsiger eller bekræfter denne og på denne måde forholder os til, om vores forståelse af emnet ændres. Den fortolkning der foregår, er en dynamisk proces i det vi altid vil kunne inddrage mere viden, som måske vil kunne ændre vores måde at fortolke på(ibid, 2003, s. 33). Et eksempel på den hermeneutiske tilgang kan være et interview. Her er det vigtigt at man går i dybden for at danne sig en ny forståelse og indsigt. Som nævnt vil vi også inddrag fænomenologiens verden. Denne er grundlagt af Edmund Husserl og lægger vægt på at der ikke skal fokuseres på den menneskelige bevidsthed som enten subjektiv eller objektiv, men derimod skal man undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig som en relation til noget(birkler, J. 2005, s. 104). Vi vil benytte os af fænomenologien når vi skal beskrive de 3 unges livshistorie/fortælling. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at bringe sin forforståelse og sine fordomme ud af spil for at danne en forståelse af 7

9 den unges virkelighed. Dette vil også være en vigtig egenskab i vores fremtidige virke som socialrådgivere. Årsagen til at vi vælger denne tilgang i vores interviews med de unge er at vi vil forsøge at få en indsigt i deres identitet og relationer. Metodevalg/design(Fælles) I vores valg af metode har vi valgt at gøre brug af både kvalitative og kvantitative data. Med kvalitative data skal forstås, at vi har tænkt os at lave 5 enkeltpersonsinterviews. Dette har vi valgt at gøre, fordi netop disse gør det muligt at gå i dybden inden for et afgrænset emne. Samtidig giver det os også mulighed for at samle informationer, der er nuancerede og virkelighedsnære(harboe, 2006, s. 33). Vores interviews vil bestå af åbne spørgsmål, der vil gøre det nemmere at bringe vores forforståelse ud af spil og lade interviewpersonen komme på banen. Vi vil gøre brug af en spørgeguide, der vil gøre det muligt at komme i dialog med interviewpersonen(ibid, s. 45). Dette vil give os en nemmere tilgang til de forskellige emner i interviewet og give os mulighed for at sammenholde de forskellige synspunkter der kommer frem. Den metode vi anvender i interviewet er eksplorativt, hvilket betyder at vi ønsker at finde frem til noget ny viden og erfaring, som vi ikke umiddelbart kan læse os til. Med i vores overvejelser har vi også at vi kan have svært ved at få de 3 unge, som vi har valgt at interviewe, til at svare uddybende på vores spørgsmål og at vi måske også kan risikere at de ikke møder op. De er udsatte unge og vi ved fra tidligere erfaringer, at de kan have svært at åbne sig op for en fremmed. Vi bad derfor Palle, deres lærer, om at informere om, hvad det var vi skulle snakke om. Derefter sendte vi spørgsmålene til dem, og vi gjorde meget ud af at fortælle at det var 100 % anonymt at være med. De kvantitative data vil vi indsamle ved hjælp af spørgeskemaer. Disse spørgeskemaer bliver udleveret til en klasse der går på EGU på SDE. Nogle af de unge i denne klasse er bogligt svage og kunne derfor have svært ved at forholde sig til lange svarmuligheder. De vil måske syntes det er for besværligt at skulle svare på åbne spørgsmål, derfor har vi valgt at lave spørgeskemaer med svarlister(ibid, s. 102). Spørgeskemaet er lavet på nettet og de unge svarer på en dag, hvor vi er til stede i klassen. Besvarelserne vil være anonyme. Vores begrundelse for at anonymisere besvarelserne er, at det er nogle følsomme emner vi berører sammenholdt med at de unge kan være sårbare og ikke ønsker at udlevere sig selv. Grunden til vi gerne vil lave denne spørgeskemaundersøgelse er, at den kvantitative metode er deskriptiv(ibid, s. 33). Det vil betyde, at vi vil få et indblik i, og en beskrivelse af, hvilke 8

10 elever der går i klassen, hvilken baggrund de har osv. Vi har i vores bilag vedlagt korte beskrivelser af de respondenter, som vi har interviewet. Under vores analyse af årsagerne til at de unge er udsatte i uddannelsessystemet vil vi gøre brug af Pierre Bourdieus begreb: Kapitaler, som gør det muligt at analysere og diskutere komplekse problemstillinger vedrørende praksis og social reproduktion(wilken, L. 2011, s. 9), teori om social arv og identitets dannelse. Vi vil benytte Axel Honneth s anerkendelses teori som underbygning til, hvordan de unge hjælpes igennem EGU. Som empiri vil vi bruge diverse undersøgelser fra eksempelvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og vores interviews. Alt sammen holdt op imod vores problemformulering. Hvad er EGU(Christina)? I dette afsnit vil vi redegøre for, hvad EGU er og hvordan uddannelsen er sat sammen på SDE. Vi har valgt at inddrage dette, da vi mener det er vigtigt, at have en baggrundsviden om, hvordan indgangen til uddannelsen er, og hvorfor uddannelsen eksisterer for at kunne forstå vores analyse af stedets arbejde med de unge og deres problemer. I 1993 blev loven om EGU vedtaget og i 2007 blev det ifølge lovpligtigt for kommunerne, at tilbyde uddannelsen til målgruppen som vil blive beskrevet længere nede. Uddannelsen varer mellem 2 og 3 år. Den er fleksibel og tilpasset den unges behov. Ifølge er adgangskravet afsluttet folkeskole eller tilsvarende. Undervisningen kan foregå på en række forskellige skoletyper, fx AMU-centre, VUC, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, handelsskoler, landbrugsskoler, tekniske skoler eller social- og sundhedsskoler. De fag eller kurser, den unge afslutter, kan han/hun få godskrevet, hvis han/hun senere tager en uddannelse hvori de indgår, også kaldet merit. EGU kan også føre til ansættelse i et job, som regel inden for uddannelsens fagområde. De vigtigste job ligger inden for butiksområdet, landbrug, det pædagogiske område, byggeri samt hotel og restauration. Uddannelsen består af en vekselvirkning mellem praktik og skoleperioder. Praktikken foregår på et praktiksted, som eleven opfordres til selv at finde. I skoleperioden får de unge, det der kaldes skoleydelse og når han/hun er i praktik får de elevløn, som er svarende til overenskomsten på det gældende område. Der er set en øget tilgang til EGU landet over i løbet af det seneste årti: 9

11 Nøgletal for aktivitet på egu (antal < 5 ej vist) (EAK) Bestand Total Erhvervsgrunduddannelse (egu) Uddannelsesaktiviteten (tilgang, afgang, fuldførte, fuldførelsesprocent mv.) i hele uddannelsessystemet fra grundskole til ph.d. Kilde: Vi vil senere i opgaven komme ind på, hvad årsagen kan være til denne stigning. Formål og målgruppe(christina) EGUens formål er, jf. 1 i Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse, at sørge for at den unge får de personlige, faglige og sociale kvalifikationer, der kan bringe dem til dels at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse og dels at komme i beskæftigelse. Samtidig skal uddannelsen også give den unge interesse for og evne til at bidrage til det demokratiske samfund. Med andre ord skal de unge motiveres til at være en del af arbejdsmarkedet. Målgruppen for uddannelsen er, jf. 1 stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse følgende: Unge under 30 år, der er bosat i kommunen og ikke er under uddannelse, herunder produktionsskole, eller i beskæftigelse. Samtidig skal den unge ikke have en umiddelbar mulighed for at gennemføre en ordinær uddannelse som eksempelvis murer, tømrer osv. Med umiddelbar mulighed menes der, at den unge ikke besidder de personlige, faglige og/eller sociale kvalifikationer til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ofte er det dog, ifølge en undersøgelse lavet af undervisningsministeriet unge mellem 17 og 19 år der er målgruppen(www.uvm.dk). Mange af de elever, der starter på EGU har ifølge svært ved at læse, regne og skrive. Samtidig er det ofte unge, der har haft svære oplevelser i livet. Ifølge undervisningsministeriet er der ofte tale om unge, der har potentiale til personlig og erhvervsmæssig udvikling. De har bare behov for et uddannelsesmæssigt skub som er tilpasset de unge. Dette kan EGU give de unge. Som Palle også udtaler i vores interview: 10

12 Palle: Og Lasse har ikke kunnet læse og skrive da han startede hos mig og så aftalte jeg for et år siden at Lasse skal have noget ekstra dansk bare på aftenskole og det har han gjort lige siden..(bilag 1 s. 72) Andre tilbud til udsatte unge(christina) Forskellen på EGU og eksempelvis STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) er, at EGU sigter mod at den unge skal i ordinær beskæftigelse eller i gang med en kompetencegivende uddannelse. STU er en uddannelse der retter sig mod unge der er udviklingshæmmede, og unge med særlige behov der ikke har nogen mulighed for at gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse. Denne uddannelse sigter mod at give de unge personlige, faglige og sociale kompetencer, så de kan deltage så selvstændigt og aktivt i voksenlivet som muligt. Eventuelt i et beskyttet værksted eller lignende. Adgang til EGU(Christina) For at komme ind på uddannelsen skal den unge tale med en UU-vejleder. Ifølge er en UU-vejleder en der vejleder unge fra klasse samt unge under 25 år om ungdomsuddannelser og fremtidigt erhverv. UU-vejlederne i Odense kommune er placeret på Odense Produktions Højskole. De tager kontakt til de unge, hvis vedkommende er droppet ud af en uddannelse eller er inde i en ustabil periode. Dette kan være enten med hensyn til job eller uddannelse. Det kan også være den UU-vejleder, der kommer ud og vejleder i uddannelsesvalg i folkeskolen. UU-vejlederen laver en konkret og individuel vurdering af, om EGU er noget for den unge. Herefter vil den unge ofte blive sendt ud i et kort praktikforløb hos en virksomhed som udfører det arbejde, som den unge har en interesse for at få et job indenfor. Dette gøres for at sikre, at det er det rigtige forløb den unge bliver sat i gang med. Leif (UU-vejleder) så en meget lille ting, men som har meget stor betydning, det er kendskab til det område, de troede de havde kendskab til, dvs. de kommer ud i en praktik først. Vi oplever hvis de kommer ud i 4 ugers praktik først, i den første uge står man bare stille og går rundt og siger hej og kigger lidt over skulder og sådan nogle ting, men 4 uger så ved man efterhånden hvad der sker ude sådan et sted og kan sige det er virkeligt noget for mig det her, det er faktisk ret spændende det her. Og det samme også omvendt vi skal snakke med mester eller hvem pokker det nu er derude fra som måske kan se er der en fremtid her. Er hænderne skruet ordentligt på, vil vedkommende kunne tjene sin egen løn, det er i bund og grund det, vi skal skabe nogle succeser 11

13 og ikke nogen der bare skal placeres. Kan de det og begge to står inde for det her, så kan de det har vi faktisk en mulighed for, at det er en rigtig gode måde at undgå det vi har set tidligere med det frafald, for så finder de ud af nej det var måske ikke mig alligevel det her. (Bilag 6 s. 119) Et eksempel på en opstart på et EGU forløb kan være dette som står på side 13 i Undervisningsministeriets undersøgelse af EGU fra 2009 og som også bekræfter Leifs udtalelse: I Odense kommune er ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af EGU delegeret til Odense Produktions Højskole. Produktionshøjskolen får de fleste elever fra UU Odense og samarbejder meget med UU omkring den enkelte elev. EGU-vejlederen på produktionshøjskolen udarbejder en ressourceprofil og uddannelsesplan, som sendes til kommunens Social- og arbejdsmarkedsafdeling, der efterfølgende godkender planen. Produktionsskolen og kommunen samarbejder omkring udarbejdelse af det samlede EGU-budget. Der stilles krav om, at eleverne ved, hvilken branchen de vil arbejde indenfor, og de skal være klar til at arbejde 37 timer om ugen. Produktionshøjskolen har et fagligt fokus, hvilket betyder at de i alle uddannelsesplaner indlægger teoriforløb på erhvervsskolerne. Ca. 50 pct. af eleverne falder fra EGU primært pga. manglende sociale kompetencer. Odense Produktions- Højskole benytter udelukkende private praktikpladser, da kommunen endnu ikke har stillet praktikpladser til rådighed for EGU-elever. Odense Produktions-Højskole starter ca. 60 EGU for løb op om året, heraf 52 fra Odense Kommune. Kilde: EGU på SDE(Christina) Det hold vi har været i kontakt med på SDE består af 6 drenge og 1 pige. De er mellem 18 og 25 år og har alle afsluttet folkeskolen. For størstedelen gør det sig gældende at EGU er den første ungdomsuddannelse de er i gang med. Vi ser et overordnet billede af at de unge kommer fra familier, hvor mor og far enten har folkeskolen eller en erhvervsuddannelse(se bilag 7). På SDE Transport og Logistik, som vi har valgt at have fokus på, har de, ifølge et arbejdspapir vi har fået udleveret, 4 skoleperioder(se bilag 8). Disse perioder varer 8, 8, 9 og 4 uger. Der er pt. 3 hold i gang på skolen og der er max. 18 elever på hvert hold. Der er et hold på skolen af gangen og det er altid det samme hold, eleverne er på skole med. I hver skoleperiode er der fokus på nogle få emner. De første 2 skoleperioder er meget 12

14 procesorienterede. De 2 sidste er produktorienterede. De første 2 skoleperioder bruges på, at lære de forskellige regler på skolen og på arbejdspladsen. For mange af de elever der starter på uddannelsen er det, at møde til tiden en meget stor udfordring. Derfor er det noget af det der bliver trænet på disse forløb. De lærer også at give informationer til skolen om lægebesøg, sygdom mv. Dette er noget de skal kunne inden de kommer ud på arbejdsmarkedet. Størstedelen af eleverne, der er på denne uddannelse har ifølge Palle, aldrig været på arbejdsmarkedet og derfor er de ovennævnte ting ikke noget der falder dem naturligt. På 2. skoleforløb tager de unge kursus i førstehjælp og brandbekæmpelse. På 3. skoleforløb får eleverne mulighed for at tage kørekort B/BE 2, hvis de ikke har dette i forvejen. Det er ikke et krav til de unge at de tager kørekort, men et tilbud. Grunden til at det ligger på det 3. skoleforløb er for at give de unge en gulerod, for at gennemfører den første praktik. Palle: Det er det også for nogen af dem, og det er så også lagt sådan at det får de ikke på første skoleperiode, for så er de jo væk lige så snart de har fået det, først på 3 skoleforløb, og derfor kan vi stadigvæk, hvis jeg synes der er en der er lidt svævende så får han det ikke, før vi har set lidt mere stabilitet fra ham. Så det æh. lige præcis ja. Det ser de frem til alle sammen jo(bilag 1, s. 66) I løbet af skoleperioderne har de unge dansk og naturfag. Fagene bliver tilrettelagt, så de unge lærer gennem eksempler de kan bruge i praksis. Eksempelvis skriver de i dansk ansøgninger og CV er og i naturvidenskab måler de lastbiler mm(se bilag 8). Samtidig bliver deres skema projektopdelt, så de for eksempel kun kan se, at de skal have faget Lager. Dette gøres fordi mange af fagene, jævnfør arbejdspapiret(bilag 8), ikke rigtig siger de unge noget. I en del af timerne ses det også, at skolen har valgt at have dobbeltlærerdækning. Dette skyldes at denne gruppe unge er meget utålmodige og kræver meget hjælp i starten. Ifølge arbejdspapiret fra SDE er de unge også meget tilfredse med dette. Der er ikke nogen eksamen på EGU, i stedet en lille test. I denne test bliver den unge testet i lagerfunktion dvs. det daglige lagerarbejde og lagerstyring ved hjælp af computer. Uddannelsen afsluttes, som alle andre, med en dimission, hvor de unge får overrakt deres bevis på gennemført uddannelse. Som tidligere nævnt kan de opnåede kvalifikationer give merit på den uddannelse som den unge eventuelt vælger at gå i gang med efter endt forløb på EGU. 2 B:Kørekort til bil med påhængskøretøj med totalvægt på 750 kg/be: Kørekort til bil med almindeligt påhængskøretøj med totalvægt på 3500 kg 13

15 I alle forløbene bliver de unge ifølge arbejdspapiret fra SDE (se bilag 8) løbende evalueret. De bliver evalueret i forhold til, hvordan de opfører sig over for deres medstuderende, men også hvordan deres accept af skolens regler er. Samtidig er der fokus på den enkeltes fravær og deres reaktioner i forskellige situationer. Eksempelvis kan de unge som har et misbrug ikke deltage i uddannelsen, med mindre de indvilliger i at deltage i et misbrugsforløb: Palle: Det eneste jeg forlanger hvis de skal gå hos mig er, at de skal være tilskrevet til misbrugscentret, dvs. de skal være i behandling, og så sætter jeg dem i behandling ned på misbrugscentret.(bilag 1, s. 75) Der er også andre årsager til at de kræver at de unge er i misbrugsbehandling. Eksempelvis siger Palle: Det kræver vi, og passer de ikke det så er det de bliver sat af holdet, vi kan jo ikke have nogen siddende herinde der, har røget. Den ene sagde han havde røget 17 gram en lørdag aften og så sidder og tåger her mandag morgen det kan jeg jo ikke have. Og jeg kan heller ikke sende en ung mand ud i en virksomhed der har stoffer i blodet og kører truck, det kan jeg jo ikke altså.(bilag 1, s. 75) Med dette lærer de unge ifølge os også at der er konsekvenser ved at have et misbrug. Eksempelvis nævner Palle også at de ikke får lov til at tage kørekort eller truckkort, hvis de ikke kan fremvise en ren urinprøve. Den nye Erhvervsskolereform(Christina) I efteråret 2013 fremlagde regeringen et forslag om en ny erhvervsskolereform (Herefter benævnt Reformen) under navnet: Faglært til fremtiden-bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Baggrunden for dette er, jævnfør Reformen side 7, at man gennem de seneste år har set et fald i tilslutningen til erhvervsuddannelserne og så er frafaldet også højt. I Reformen, nævnes det at der skal være en samlet indsats, der allerede skal starte i folkeskolen og at denne Reform netop er en viderebyggelse af den aftale om folkeskolen, der blev indgået i foråret Denne aftale skal styrke det faglige niveau i folkeskolen, så de unge er bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse(s. 7). Dette er i god tråd med regeringens tidligere nævnte målsætning om at mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2020 skal have en ungdomsuddannelse. I Reformen er det en målsætning at der skal være målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse. Dette betyder eksempelvis, at der skal laves en fleksuddannelse, der skal øge de unges muligheder og kvalifikationer til at varetage ufaglærte jobs. De unge, der er tale om her, er dem som ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en ordinær 14

16 uddannelse. Det skal være en uddannelse som udbydes på lige fod med de andre erhvervsuddannelser og EGU af UU-vejlederne. Den skal tilbydes til unge under 25 år skal bestå af følgende: Holdfællesskab Samspil med lokale virksomheder Samarbejde mellem eksempelvis Erhvervsskoler, AMU-centre 3, Produktionsskoler og Højskoler. Ifølge Palle, opfinder regeringen her den dybe tallerken igen: Der kommer de her nye krav til den her nye 2 årig uddannelse for svage elever. Jeg har været inde og tjekke det igennem og EGU opfylder alle krav det er regeringen ved at opfylde den dybe tallerken en gang til..(bilag 1, s. 77). Palle er ikke den eneste der kritiserer dette nye tiltag. Her udtaler en konsulent i KL 4 : EGU'en er både erhvervsrettet og individuelt tilrettelagt, og 60 procent af dem, der påbegynder den, kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor kunne en ny fleksuddannelse bygge på EGU med mulighed for mere skoleundervisning og mere holdbaseret undervisning". "Hvis man kunne koble to ting sammen, mener vi, at det vil kunne fungere som en fleksuddannelse," siger Jan Bauditz til Altinget. Han understreger, at det er vigtigt at bygge på gode erfaringer og faglige miljøer, som allerede findes. "Vi behøver jo ikke at opfinde den dybe tallerken to gange," siger Bauditz(Citat fra Hermed ikke sagt, at der ikke er gode tanker i fleksuddannelsen, men vi mener dog heller ikke der er nogen grund til at lave endnu en uddannelse, der tilbyder stort set det samme som EGU. Vi mener, at man burde sætte kræfterne ind på at styrke uddannelsen i stedet for. Vi er opmærksomme på, at EGU forløbet på SDE er temmelig unikt, da det er et EGU forløb, der er bygget anderledes sammen, fordi det er det samme hold man følger hver gang, og fordi de har en gennemgående lærer. 3 Arbejdsmarkedsuddannelser 4 Kommunernes Landsforening 15

17 Delkonklusion EGU-uddannelsen er lavet til elever med svage boglige eller faglige forudsætninger. Det forløb vi har fulgt er unikt fordi holdet følges ad fra start til slut og at de har en gennemgående lærer, Palle. De unge skal ikke forholde sig til nye kammerater på hver skoleperiode og dette ser vi som en stor fordel. Dette vil vi komme nærmere ind på i vores afsnit om betydningen af den gennemgående lærer. Ungdommen gennem tiden(christina) Ungdommen er som begreb og livsfase både i historisk og samfundsmæssig sammenhæng ikke mere et par hundrede år gammelt. Det er et produkt af den samfundsmæssige udvikling. Tidligere så man at individet havde en livsbane, der var bestemt på forhånd. Man havde sin faste plads i fællesskabet, bestemt af slægtsforhold, fastlagte værdier og traditioner, og det var ikke særlig tit at man så nogen overskride de på forhånd bestemte betingelser. I det senmoderne samfund er ungdommen blevet en meget synlig livsfase(stokkebæk, A, 2007, s. 303). I dag går unge mennesker længere tid i skole end tidligere og forældrenes erhverv er ikke længere det naturlige valg.(ziehe, 2001, s.8). Andersen og Vesterbirk, 2005, gør sig nogle tanker om, at ungdommen måske slet ikke skal knyttes til en alder fordi det karakteristiske ved ungdommen netop er udviklingen og dannelse af identiteten, som vi vil komme nærmere ind på senere i opgaven. Ungdommen er en social og samfundsmæssig konstruktion der er i nær tilknytning til uddannelses-og socialiseringsbehovet. I starten var ungdommen kun en meget kort periode, der klemte sig ind mellem barndom og voksenlivet, men som tiden gik voksede behovet for en længere periode til uddannelse og socialisering(stokkebæk, A., 2007, s. 303). Ifølge Anne Stokkebæk er der to forestillinger om ungdommen. Den ene forbinder ungdom med uforpligtethed og lykke og er en fase vi forsøger at fasthold så længe som muligt. Den modsatte er at ungdommen er en problemfyldt periode. Dette kommer til udtryk i fænomener som eksempelvis misbrug, ungdomsarbejdsløshed og kriminalitet. Ungdommen opfattes i denne forestilling, som den farlige alder. Disse 2 forestillinger udgør en polaritet, der på den ene side står for frihed, lykke og en tid hvor skal alt prøves og på den anden side som noget farligt, risikabelt og problematisk(ibid, s. 304). Årsagen til vi vælger at bringe ungdomsbegrebet med ind i vores opgave er fordi, det i dag helt naturligt er knyttet sammen med det at tage en uddannelse. Uddannelse og ungdom hænger i dag mere sammen end nogensinde og uddannelse og skolen kvalificerer de unge til arbejdslivet(ibid, s. 307). Regeringens målsætning i deres 2020 plan 16

18 om, at 95 % af en ungdomsårgang(se note 1) i 2020(www.stm.dk) skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden de er 25 år bekræfter bare, at uddannelse og ungdom hænger sammen. Det er dog også i uddannelserne og på skolerne at de unge bliver sorteret i 3 nogenlunde lige store grupper. Der er gruppen med de boglige, som går videre på gymnasiet og videregående uddannelser, midtergruppen der kommer på praktisk orienterede erhvervsuddannelser og til sidst den gruppe, der ikke klarer sig. Den er den såkaldte restgruppe 5 (Stokkebæk, 2007, s. 307). Når man kigger på regeringens målsætning, så er det vigtigt at have denne gruppe for øje. Der vil være nogle der ikke magter at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette er unge der kommer til at befinde sig i en risikosituation, hvor de ikke magter at leve op til de krav, der stilles til ungdommen i dag. Det er de unge vi har mødt på EGU en. Unge mennesker der stadig arbejder med at finde deres identitet. Vi vil i det efterfølgende afsnit blandt andet beskrive begrebet identitet og betydningen af have en identitet. Hvorfor de unge er udsatte i uddannelsessystemet(henriette) I dette afsnit har vi valgt at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus begrebsverden for at analysere nogle af de mulige årsager til, hvorfor de unge på EGU er udsatte i uddannelsessystemet. Vi har valgt at inddrage hans begreber til analyse, da de gør det muligt at analysere og diskutere komplekse problemstillinger vedrørende praksis og social reproduktion(wilken L, 2011, s. 9). Pierre Bourdieu(Henriette) De mest centrale begreber, som den franske sociolog Pierre Bourdieu (efterfølgende kaldet Bourdieu) bruger til, at analysere arbejdet med mennesker med er Habitus, felter og kapitaler. Kapitalerne kan forstås som et individs ressourcer og her fokuseres på økonomisk, kulturel og social kapital. Bourdieu forsøger med begreberne, at finde en forklaring på hvorfor nogle mennesker risikerer at blive udsatte og andre klarer sig godt. Skyldes det den sociale arv eller er der andre ting som kan forklare årsagen? Som det fremgår i bogen Bourdieu for begyndere (Wilken, L. 2006, s.4) er Habitus den første byggesten i Bourdieus teori om praksis. Habitus bliver dannet af de forhold man lever under, dvs. de ting vi lærer op gennem livet. Habitus kan ændres livet igennem, men samtidig påvirkes vores habitus af det vi har indeni eks. 5 Dette er den gruppe der ikke klarer uddannelserne og overlades til den marginalisering, der rammer mange af dem, der ikke magter at få en godkendt erhvervskompetence.( Andersen og Vesterbirk, 2005 s ) 17

19 muskelmasse, kropsholdning, tykkelse, tandsundhed med mere, men vi påvirkes også af dem uden om os (ibid s. 48). Felter betyder relationer, som skabes af andre positioner i feltet. Felterne er dynamiske. De opstår, udvikles og forandres gennem hele livet. Det skal siges, at ændringer i felterne ofte handler om, hvem der får magten i det ene eller andet felt. Både feltbegrebet og habitusbegrebet skal forstås i sammenhæng med Bourdieus begreb om kapital (ibid s. 57). Bourdieu mener, at hvis man kender folks habitus, og man ved hvilke kapitaler de er i besiddelse af og hvilke felter de bevæger sig i, så har man lettere ved at forstå og forklare hvorfor de gør som de gør og deres bevæggrunde for at gøre det (ibid. s.58). De 4 kapitaler(henriette) De 4 kapitaler er: Økonomisk Kulturel Social Symbolsk Økonomisk kapital er værdier som er let kan omsættes til penge. Et eksempel kunne være, at man solgte sin bil eller sit hus. Der er ingen direkte sammenhæng mellem kulturel kapital og økonomisk kapital, men hvis man er i besiddelse af økonomisk kapital er det lettere at danne kulturel kapital. Ved at danne økonomisk kapital og kulturel kapital gennem investeringer, mener Bourdieu at man kan danne social kapital ved at investere i sociale relationer. Disse relationer skal plejes og vedligeholdes hvilket tager tid og måske penge. Bourdieu mener, at hvis man tager en uddannelse dvs. investere i kulturel kapital så har man muligheden for at gøre karriere. Det kræver dog en social kapital. Den får man hvis man kender nogen som kan anbefale en eller lede en i den rigtige retning eksempelvis relationen til læreren på EGU. Til sidst skal nævnes symbolsk kapital. Dette begreb dækker over kvaliteter som moral, ære, ry, prestige, anerkendelse m.m. Det er kvaliteter vi normalt ikke forbinder med en investering. (ibid. s.58-63). Ud fra gennemgangen af begreberne har vi valgt at tage udgangspunkt i den sociale, kulturelle og økonomiske kapital. Dette har vi, fordi mange af de unge som går på EGU på SDE, ifølge vores mening kan være ramt på disse tre kapitaler. Dette vil vi prøve at analysere os frem til i de næste kapitler. 18

20 Økonomisk kapital hos de unge på EGU(Henriette) Den økonomiske kapital kan være påvirket da den ene eller begge forældre er på offentlig ydelse eller ikke har en højere uddannelse, der giver en høj indkomst. Jævnfør en analyse, som Mie Dalskov Pihl, Arbejdernes Erhvervsråd, d. 2.marts 2009, har lavet, hænger uddannelse og indkomst sammen. Personer, der vælger at tage en kompetencegivende uddannelse har dermed højere indkomster end dem uden uddannelse: Disponibel livsindkomst 6 for hovedgrupper Mio. kr. Ufaglærte 9,4 Erhvervsuddannelser 10,8 Korte videregående uddannelser 12,2 Mellemlange videregående uddannelse 12,9 Lange videregående uddannelser 18,4 Kilde: AErådet på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik Kilde: Som tidligere nævnt har de unge vi har snakket med, forældre der ikke har en særlige lang uddannelse og derfor er livsindkomsten statistisk set lav. Vores spørgeskemaundersøgelse(se bilag 7) viser dette billede: 9. Hvilken uddannelse har din far? Erhvervsuddannelse Lang videregående Erhvervsuddannelse Gymnasium/HHX/HTX/HF Erhvervsuddannelse Folkeskolens 8. Hvilken uddannelse har din mor? Folkeskolens afgangsprøve Folkeskolens afgangsprøve Erhvervsuddannelse Gymnasium/HHX/HTX/HF Mellemlang videregående Folkeskolens 6 Den disponible livsindkomst viser så at sige, hvad der er tilbage til forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skatten er betalt. 19

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6. STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) - Formål - Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse - Uddannelsesplan

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Modtaget af EGU: EGU visitation: EGU vejleder: Navn: Cpr: Adresse: Telefon/Mobil nr.: Postnr./By: Evt. kontaktperson/telefon nr.: E-mail: Branchevalg: Indstillers

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus. Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N Tlf: 8940 1370 egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STU- forløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere