IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)
|
|
- Trine Madsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en interaktiv tavle. De pædagogiske/didaktiske mål følger beskrivelserne i Fælles Mål samt faghæftet (nr.48). Vision På Aars Skole undervises der med udgangspunkt i IT i alle fag og i alle sammenhænge. Dette skal ske for at fremme fagligheden og understøtte elevernes læring og personlige udvikling. Visionen understøtter vejen frem til den digitale skole i Informationsteknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Forberedelse til livet som digital borger understøttes ved, at eleverne anvender it naturligt i skolen. It er blevet afgørende for skolerne, da Undervisningsministeriets Fælles mål og et voksende ydre pres stiller krav om øget anvendelse af it i undervisningen. It er dog ikke et mål i sig selv, men medvirker til, at give den enkelte elev et optimalt udbytte af undervisningen og aktiviteter i skoler og SFO. Vores vision ser derfor således ud: IT skal drives professionelt, og vi skal prioritere vores indsatser, så vi sikrer, at vi får værdi af den udvikling, vi sætter i gang. Visionen har fokus på: - at styrke børnenes faglige, sociale og personlige udvikling - at gøre børnene informations- og mediekompetente, så de kan forholde sig kritisk til den store mængde af informationer nutidens medier stiller til rådighed - at børnene har tilstrækkelig kendskab til den lovgivning og etik, som sætter rammen for anvendelsen af nutidens medier - at vi anvender medierne til videndeling, samarbejde og innovation Vi realiserer visionen ved at fokusere på de rammer, der stilles op for Skole-IT, herunder hvordan it anvendes i læringsrummet, organisation og styring samt it-services. [1]
2 Mål Vi ønsker, at eleverne er mere aktive i deres skolegang og påtager sig et større ansvar for deres udvikling. I et forsøg på at gøre undervisningen mere tidssvarende og drage fordel af, at vores elever er vokset op i et digitaliseret samfund, anskaffer vi skolecomputere til alle elever. I skoleåret 2011/12 får skolens 5. årg. udleveret en bærbar PC err til personligt brug. Computeren vil blive elevens digitale penalhus og, i et vist omfang, skoletaske, idet vi vil bestræbe os på at flest mulige opgaver, vil kunne blive hentet over nettet og afleveret som digitale produkter. Eleven kan bruge sin PC er som sin egen private computer, og kan dermed også have musik, billeder og andre private ting liggende på computeren. Der skal være en langt mere konsekvent brug af IT og IT-baserede læremidler i skolen. IT skal være integreret i undervisningen lige fra børnehaveklassen til det sidste klik i de digitale afgangsprøver. Dette anbefalet af undervisningsministeriets såkaldte Rejsehold i en ny rapport juni Ifølge rejseholdet kræver den målsætning tre ting for at blive opfyldt: - For det første skal alle elever råde over en bærbar pc - For det andet skal lærerne have de nødvendige it-kompetencer - For det tredje skal der være bred adgang til it-baserede læringsmaterialer. Det betyder: At alle medarbejdere på Aars Skole skal tænke nyt sammen med andre. På vejen frem mod den digitale skole skal vi afvikle store dele af den analoge skole, fordi i den digitale skole har vi kun i begrænset omfang brug for kopiering og print. I dag udgives mange læremidler fra forlagene i digital form, som tilgås via nettet. Den tendens vil forstærkes i de kommende år. Al forskning og erfaring fra (bl.a. fra Sundhøjskolen, Svendborg og fra Falkenberg Kommune) viser, at den digitale skole fremmer inklusionen. Derfor skal skolen omdefinere og omprioritere de økonomiske ressourcer, så de understøtter vejen frem mod den digitale skole. [2]
3 Vi har allerede taget beslutninger og omprioriteret resurser fra kopiering og print, men skal nu tage springet vedr. bogkøb og engangsmaterialer til investering i computere og andet itudstyr samt licenser til webbaserede læremidler. Derfor må lærerne tro på livslang læring og lære den nye teknik og digitale verden og sammen med fagkollegaer på egen skole og på tværs af skoler, indtænke den nye teknik i en nye fagdidaktiske sammenhænge. At der skal ske en løbende kompetenceudvikling af lærerne Hovedopgaven i kompetenceudviklingen er ikke, hvad vi skal gøre med computeren og andet ITudstyr, men hvad eleverne skal lære, dvs. hvad computeren kan gøre for undervisningen og elevernes læring. I den digitale skole vil lærerens rolle yderligere ændre sig fra formidler til facilitator af elevernes læreprocesser. I kompetenceudviklingsprocessen skal der være fokus på at tænke nyt med udgangspunkt i visionen og Faghæfte 48 (It og medier i folkeskolens). Processen funderes i skolens afdelinger, men med det tydeligt sigte at progressionen i skoleforløbet er tydelig og velbeskrevet. Startskuddet til denne proces sker ved de pædagogiske dage i august Efterfølgende kompetenceudvikling sker gennem afvikling af fælles temadage i afdelingerne om fag og it samt workshops i de enkelte faglige miljøer (fagene, faggrupperne etc.). Det er ligeledes et mål at der fra hver afdeling i fremtiden er mindst 1 lærer, der har gennemført et pædagogisk IT videreuddannelsesforløb (fx en pæd. ITvejlederudd. el. lign). Denne proces skal styrkes og intensiveres i At alle elever og lærere skal have deres egen personlige computer For at virkeliggøre visionen er ubegrænset netadgang på skolerne og en driftsikker personlig computer et nødvendigt værktøj for alle elever og lærere. Vi skal have en 1:1 løsning for alle elever fra klasse. På mellemtrinnet og i udskolingen er den personlige computer en bærbar computer. Computeren skal være af god kvalitet og skal have en batterilevetid, så computeren under normale forhold kan klare sig en hel skoledag uden opladning. I indskolingen vil tabletcomputere måske være mere velegnet til de yngste elever frem for bærbare. Der kan også argumenteres for, at et antal stationære computere ville være velegnede i [3]
4 indskolingen. En personlig computer defineres som en computer skolen stiller til rådighed for eleverne og som eleverne kan anvende såvel i skolesammenhæng som privat. 1:1 løsningen vil udvide elevernes læringsrum ud over klasselokalet og skolen. Når eleverne får deres egen personlige computer, vil de kunne fortsætte arbejdet hjemme uden tekniske problemer. For at kunne virkeliggøre visionen forudsættes det, at alle elever har netadgang hjemme. Med en 1:1 løsning kan skolen stille krav om og forvente, at eleverne møder udhvilede og fuldtopladet i skole hver morgen! Kun en 1:1 løsning vil muliggøre en ændring og udvikling af læreprocesserne samt en omdefinering af skolens opgave. En 1:1 løsning vil fremme inklusionen og differentieringen af undervisningen samt muliggøre en udvikling af lærerprocesserne og en omdefinering af hele undervisningen. 1:1 løsningen vil yderligere sikre, at den digitale verden eleverne kender fra deres fritidsliv også vil være til stede i skolen. Dette forhold er helt sikkert en af forklaringerne på, at specielt skolens ældste elever (og specielt drengene) bliver mere motiverede for skolearbejdet. At vi retter opmærksomheden til omverdenen Se : %202009%20-%20It-%20og%20mediekompetencer%20i%20folkeskolen.aspx?fullpub=1 red.pdf er [4]
5 20stiller%20store%20krav%20til%20laererne.aspx https://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/it/it_strategi_frb.pdf Elevcomputere brug og ansvar Elever på Aars Skole i 5. årgang 2011/12 har pligt til at medbringe den udleverede bærbare computer til den daglige undervisning. Den skal opfattes som en taskebog el. penalhus og skal derfor medbringes dagligt. Alle elever har pligt til selv at medbringe den udleverede oplader med tydelig navnemærkning. Det er elevens eget ansvar at passe på sit computerudstyr. I tilfælde, hvor eleven i en kortere periode ikke råder over egen computer, er det muligt at låne en bærbar computer på skolen. Den enkelte elev er selv ansvarlig for at computeren virker. Skolen sørger for at der er de programmer på, som bruges i undervisningen og at programmerne er opdaterede. Der stilles ligeledes krav om, at alle jævnligt opdaterer de personlige computere med henblik på at reducere risikoen for virus. Alle elever har adgang til skolens trådløse netværk. Eleverne har endvidere adgang til at printe dokumenter ud. Af hensyn til miljøet samt skolens økonomi skal elever grundigt overveje hvad og hvor meget, der skal udprintes. I undervisningen har eleverne pligt til at følge lærerens anvisninger vedrørende brug af computeren herunder at lukke ned, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til den pædagogiske aktivitet. Skolen råder desuden over et antal stationære computere til brug for eleverne. Computerne er forsynet med de nødvendige programmer og vedligeholdes af kommunens IT-afdeling. Skolens IT-udstyr behandles i overensstemmelse med skolens ordensregler. Strategi Via 6 fokusområder skabes sammenhængen fra vision, via pejlemærker og målsætninger, til konkrete initiativer i handlingsplanen. Disse fokusområder er: Kompetencer, som sætter fokus på personale og ledelsens kompetenceudvikling og videndeling indenfor skole-it, samt kendskab til den sociale netværksverden, som børnene befinder sig i. [5]
6 Teknik og drift, som har fundamental betydning for anvendelse af it i undervisningen. Fokusområdet skal sikre at IT-infrastrukturen er fleksibel og tilgængelig, at driften er stabil og velfungerende og den nødvendige services stilles til rådighed. Digitale læremidler, som sætter fokus på at etablere de digitale værktøjskasser og sikre, at de indeholder de fornødne digitale læremidler samt at de er åbne og dynamiske og har en høj tilgængelighed. Kulturskabelse, som skal sætte gang i en forandring af den måde, vi arbejder med Skole- IT her på Aars Skole. Ledelse og styring, hvor fokus er på at sikre, at vi har den nødvendige styring til at skabe succes med Skole-IT, så målene kan realiseres. Kommunikation, som har fokus på, at vi anvender de digitale medier til kommunikation, visualisering, kulturelt ståsted og vores forældre/omverdenen ved, hvilken information, vi kommunikerer digitalt. Værdigrundlag IT etik/ dannelse mm. Skolens værdigrundlag og de deraf afledte ordensregler er udgangspunkt for al kommunikation på skolen herunder også kommunikation i det virtuelle rum. Det betyder, at kommunikationen skal foregå med respekt for den enkelte og fællesskabet, og at alle i deres kommunikation udadtil optræder som gode ambassadører for Aars Skole. Vi kopierer ikke ulovligt på Aars Skole! Computerne Hver maskine er registreret til den enkelte bruger. Denne vil derfor kunne genkendes ved evt. misbrug. Hvis maskinen anvendes til ulovligt eller uetisk brug (piratkopiering, pornografisk downloading eller ved mobning, spamming mm.), inddrages maskinen uden yderligere varsel. Maskinen kan først udleveres til eleven når forældremyndighedshaver kan garantere for dens lovlige anvendelse. (Ved fortsat urigtig brug inddrages maskinen evt. permanent). I den sammenhæng skal det nævnes, at optagelser af billeder og lyd kun må offentliggøres, hvis alle involverede parter er indforstået med det. Vær opmærksom på de almindeligt gældende regler for offentliggørelse af oplysninger om og af andre. Reglerne kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 (Persondataloven) og på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (Loven om ophavsret). [6]
7 Med henvisning til Loven om ophavsret, skal man være særligt opmærksom på reglerne for fildeling gennem de særlige fildelingsprogrammer. Netværket må ikke bruges til fildeling af filer med ophavsret (musik, film o.lign.) Hvad er snyd? om digital dannelse Som et led i almendannelsen på Aars Skole arbejder vi med at give eleverne et fagligt og etisk grundlag til at begå sig i den virtuelle verden. Man kan her tale om en digital dannelse. Eleverne inddrager gennem tiden forskellige digitale medier i deres undervisning og kommer på den måde i kontakt med informationer, holdninger og synspunkter samt materialer fremstillet af andre. Det er derfor vigtigt, at eleverne lærer, hvordan man korrekt bruger kilder, som er fundet på nettet. Det drejer sig om god praksis for henvisninger og citater i elevernes egne opgaver. I takt med at de digitale muligheder udvikles vil skolen i højere grad forholde sig til uselvstændige opgaver, hvor hele eller dele af indholdet er hentet fra andre uden angivelse af henvisninger eller kilder. Sådanne opgaver falder ind under kategorien Snyd. Vision IT er en naturlig del af den måde vi understøtter børnenes faglige, sociale og personlige udvikling Pejlemærker IT i læringsrummet Organisering og styring Alle lærere og pædagoger anvender IT til at Vi har klare rammer for styring, IT-services Brugerorientering er i fokus. [7]
8 understøtte elevernes læring. Eleverne er produktive, innovative og mediekompetente serviceniveau og ledelse af Skole-IT Tilgængelighed, forsyningssikkerhed og bekvemmelighed er nøgleord for kommunens ITservices Principper Vi bruger IT, hvor det giver værdi. Vi langtidsplanlægger. Vi møder eleverne, hvor de er. Læring baseret på IT kan foregå, hvor som helst og når som helst. Udviklingsprojekter med dokumenteret værdi sættes i gang i alle afdelinger. Læreren/pædagogen er facillitator, vejlederkonsulent Økonomi og ambitioner afstemmes. IT understøttes aktivt af ledelsen og afdelingerne. Vi medvirker alle til at vidensdele, standardisere, videreudvikle Skole- IT Målsætninger Skolen udarbejder en mediehandleplan i de kommende 2 skoleår. Afdelinger vælger hvert skoleår 2 indsatsområder for integration af it i undervisningen. Indsatsområderne selvevalueres indenskoleårets udgang af afdelingerne. Best Practice: I hver afdeling formidles på en kommende pædagogisk dag i aug % af resurserne til undervisningsmidlerne Vi gennemfører hvert år en evaluering af strategiens målsætninger. Der er klare aftaler med kommunens ITafd. om serviceniveau. FU er tovholdere og innovatorer ift. den fortsatte udvikling af IT-området Alle elever vil inden 2020 have en personlig computer stillet til rådighed i undervisningen. I 2011 påbegyndes dette ved at 5. årg. får en mini-pc udleveret. Alle pædagogiske ansatte bør have en personlig computer/pad stillet til rådighed for forberedelse og gennemførelse af undervisningen. Afventer gunstigere beskatningsregler på området. [8]
9 anvendes til IT-baserede læremidler i Alle pædagogiske medarbejdere udformer målsætning for egen udvikling af IT-kompetencer i samarbejde med ledelsen ved kommende MUSsamtale. Der er et antal computere til rådighed for undervisningen. Dette fastsættes som et måltal (max. Antal elever pr. enhed). Enhederne udskiftes i et 3-4 årigt interval. Diverse: Erfaringerne fra 3 år med 1:1 i udskolingen i Falkenberg viser, at eleverne er særdeles ansvarlige over for deres personlige computer). Erfaringerne fra 3 år med 1:1 i Falkenberg kommune understøtter ovenstående, idet 66% af eleverne svarer, at 1:1 har gjort, at de arbejder mere med hjemmearbejde og 88 % svarer, at den personlige computer som hjælpemiddel har forbedret deres indlæring. Rapporterne fra Falkenberg kan findes på adressen: En+Falkenbergs+v%C3%A4g+till+Framtiden%3F.pdf Ledelsen Juni 2011 [9]
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it
Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni
DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN
DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013-2017 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION...
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen
1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Skole-it-strategi Forslag, november 2011
Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Odsherred Kommune. IT strategi
Odsherred Kommune IT strategi 2017 2019 April 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 1. DE STRATEGISKE UDFORDRINGER NU-SITUATIONEN 5 2. VISION 7 3. PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 9 1. IT-PLATFORM 9 1. Principper 9 2.
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
IT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17
2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,
Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016
Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...
Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4
Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
IT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:
Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation
Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt
IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen
IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen 2013-16 1. Indledning Strategien tager sit afsæt i regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen, Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi, KL
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen
Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet
Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)
Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.
Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS
Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen
BUDGETNOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dato 30.06.2017 Genanskaffelse af IT i skolen Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø513-009 - Genanskaffelse af IT i skolen I henhold til Helsingør
Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333
Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Øget brug af IT på Firehøjeskolen.
Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre
Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)
Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter
Alle børn har ret til succesfuld læring
Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder
Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010
Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Forord Formålet med Den strategiske agenda for it i folkeskolen er at give kommunerne konkrete forslag til, hvordan man kan målrette og prioritere udviklingsindsatsen
Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Digitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet
Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
www.ollerupfriskole.dk
Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,
Det gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011
Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. TIRSDAG DEN 9. juni 2012 KL. 19.00 Skiveafdelingen Referat
ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TIRSDAG DEN 9. juni 2012 KL. 19.00 Skiveafdelingen Referat DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Opfølgning fra sidste møde. 3. TEMA: Forældremøde
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
It. Strategi og handlingsplan 2008-10
Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan
EUD & EUX Studie- og ordensregler
EUD & EUX 2016-2017 Studie- og ordensregler Indhold Studie- og ordensregler for EUD/EUX uddannelsen 3 Almindelig orden og samvær 3 1. Ordensregler 3 2. It-regler 3 3. Sanktioner 4 Fravær og aktiv deltagelse
Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Samværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Temaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Dybkær Specialskole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Digital strategi 2012-2015
Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette
Kolding Gymnasiums IT- strategi
Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes
Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Skolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
NOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013
Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej
Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.
Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult
De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.
Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen
N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre
HG/EUD/EUX-uddannelserne 2015-2016. Studie- og ordensregler
HG/EUD/EUX-uddannelserne 2015-2016 Studie- og ordensregler Indhold Studie- og ordensregler for hg-uddannelsen 3 Almindelig orden og samvær 3 1. Ordensregler 3 2. It-regler 3 3. Sanktioner 4 Fravær og aktiv
STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3