Monitoreringsrapport TFCO
|
|
- Christine Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Monitoreringsrapport TFCO Monitorering af Treatment Foster Care Oregon (TFCO) Data indsamlet fra Udarbejdet af Socialstyrelsen 2016
2 Indhold Introduktion til monitoreringsrapport TFCO... 3 Rapportens opbygning... 3 TFCO... 3 Datagrundlag... 3 Benyttelsen af TFCO... 4 TFCO-forløb... 4 Køn og alder... 4 Sammenbrud i anbringelsen under TFCO-forløbet... 5 Karakteristika for de unge, som modtager TFCO... 5 Bolig... 5 Skole... 6 Fritidsaktiviteter... 7 Kriminalitet... 7 De unges mødre... 8 Beskæftigelse hos de unges mødre... 8 Oprindelsesland blandt de unges mødre... 8 Årsagen til TFCO-indsatsen set fra mødrenes perspektiv... 9 Mødrenes oplysninger om de unges modtagelse af indsatser tidligere i livet... 9 Effektmålinger for TFCO CBCL forældrenes vurdering YSR de unges vurdering SCL-90 de unges vurdering Litteratur om TFCO
3 Introduktion til monitoreringsrapport TFCO Treatment Foster Care Oregon (TFCO) er del af Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdet. Metodeudbredelsesprogrammet har til formål at udbrede vidensbaserede metoder, der kan understøtte kommunerne i indsatsen over for udsatte børn og unge samt deres familier. Der indberettes løbende data fra en del af de udbredte metoder. Det drejer sig om DUÅ, PMTO, TFCO og MST i forskellige databaser. Denne rapport præsenterer data registreret i forbindelse med Treatment Foster Care Oregon (TFCO) for unge mellem 12 og 18 år i årene 2011 til Formålet med rapporten er at beskrive benyttelsen af TFCO ud fra de eksisterende data, for derigennem at give viden om indsatsen i en dansk kontekst. Rapportens opbygning Rapporten præsenterer baggrundskarakteristika for de unge, der har modtaget indsatsen TFCO, og viser gennem tal, tabeller og figurer, hvilke resultater indsatsen har frembragt. For at give et indblik i hvad TFCO omfatter beskrives kort målgruppen, målet med indsatsen samt hvorledes den bliver bragt i anvendelse. Resultaterne er delt op så demografiske data for den unge præsenteres først og herefter andre resultater. Dernæst præsenteres TFCO-indsatsen vurderet af mødrene. Til sidst i rapporten præsenteres effekten af TFCO-indsatsen først vurderet af de unge og herefter af forældrene. TFCO TFCO står for Treatment Foster Care Oregon og er en intensiv indsats, der indebærer en midlertidig anbringelse. Målgruppen er unge i alderen år med store følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder som f.eks. aggressiv adfærd, indadvendt selvskadende adfærd, misbrug og/eller involvering i kriminalitet. Et forløb i Danmark varer 9-12 måneder, hvor den unge anbringes midlertidigt hos en særligt uddannet plejefamilie, som i TFCO kaldes en træningsfamilie. Herudover yder et professionelt TFCO-behandlingsteam støtte til både træningsfamilien, den unge og den unges biologiske familie. I slutningen af forløbet er det hensigten, at den unge flytter hjem til sin biologiske familie eller i egen bolig med kontakt til sin biologiske familie, hvor behandlingen fortsætter. Datagrundlag TFCO er blevet anvendt i Danmark siden 2007 og blev i 2014 udført af seks TFCObehandlingsteams. TFCO blev anvendt primo januar 2015 af 17 kommuner. De respektive TFCO-behandlingsteams indberetter data i det svenske journalsystem Journal Digital, og samtlige data i denne præsentation bygger på udtræk foretaget af Journal Digital i Sverige. For hvert team er der forskellige procedure for indsamling og brug af data. For nogle teams indtaster terapeuten selv data om den unge eller moderen, i andre tilfælde indtaster en dataansvarlig. Desuden behandles data forskelligt, eksempelvis bruger nogle teams spørgeskemaet som feedbackinstrument i TFCO-forløbet, mens andre kun benytter de behandlede data. Desuden er det forskelligt hvilke variable, de respektive behandlingsteams har valgt at indtaste. Tilsammen gør dette, at datagrundlaget for TFCO-forløbene har en uens kvalitet. Den manglende eller forskellige tæthed i datamaterialet kan potentielt medvirke til en skævhed i forståelse og vurdering af resultaterne, og dette bør tages i betragtning ved gennemlæsning af rapporten. Socialstyrelsen vurderer dog, at det alligevel er vigtigt at fremstille den tilgængelige viden om resultaterne for TFCO, da det kan bidrage til at opnå et billede af de unge og deres familier, som har deltaget i et dansk TFCO-forløb. Der er kun rapporteret data siden 2011, hvor TFCO har indgået i metodeudviklingsprogrammet i Socialstyrelsen. 3
4 Grundlæggende kan datamaterialet i TFCO inddeles i tre dele. Første del belyser benyttelsen af TFCO, her indgår data som køn, alder, antal forløb mv. for perioden 2011 til og med Desuden viser vi gennem hele analysen året 2014 særskilt for at give et indblik i de nyeste data, som Socialstyrelsen har adgang til. Anden del omhandler den unges boform, skoleform, fritidsaktiviteter mv. Tredje og sidste del omhandler effekten af indsatsen, hvor både forældre og unge har deltaget. Benyttelsen af TFCO TFCO-forløb I perioden juni har i alt 109 unge påbegyndt et TFCO-forløb svarende til et gennemsnit på omkring 31 forløb pr. år. I 2014 var der i alt 29 forløb. Tabel 1. Antal TFCO-forløb Forløb Køn og alder Andelen af drenge og piger, der har fået et TFCO-forløb, er stort set ens. Dette gælder både for hele den samlede periode, men også specifikt for Tabel 2. De unge i et TFCO-forløb fordelt på køn Køn* Antal Andel (%) Antal Andel (%) Dreng Pige Total * I alt har 109 af 109 unge besvaret spørgsmålet. TFCO-indsatsen retter sig mod unge i aldersgruppen år. I perioden 2011 til og med 2014 var lidt flere unge under 15 år i TFCO-forløb (59 pct.) sammenlignet med unge over 15 år (41 pct.). Ses der alene på året 2014 var andelen under 15 år vokset yderligere til 76 pct. og tilsvarende færre var over 15 år, nemlig 24 pct. Tabel 3. De unge i et TFCO-forløb fordelt på alder Alder* Antal Andel (%) Antal Andel (%) Under 15 år Over 15 år Total * I alt har 109 af 109 unge besvaret spørgsmålet. 4
5 Sammenbrud i anbringelsen under TFCO-forløbet I nogle af TFCO-forløbene sker der et såkaldt sammenbrud dvs., at den unge ikke har gennemført det fulde planlagte TFCO-forløb. Ud af de i alt 109 sager fra 2011 til 2014 endte 18 sager (17 pct.) i et sammenbrud. Tabel 4. TFCO-forløb, der er endt med et sammenbrud i anbringelsen Antal Andel (%) Antal Andel (%) Sager endt i sammenbrud i anbringelsen* Antal sager i alt * Spørgsmålet er registret af terapeuten for 109 af de i alt 109 unge. Karakteristika for de unge, som modtager TFCO I det følgende præsenteres forskellige karakteristika for de unge, som påbegynder et TFCOforløb. Der ses på de unges boligforhold, skoleforhold, fritidsaktiviteter samt om de har begået kriminelle handlinger og/eller haft et misbrug op til de unges indskrivning i TFCO-forløbet. Det er væsentligt at bemærke, at svarprocenten generelt er lav i disse målinger (42-44 pct.). Bolig Langt de fleste unge bor hos deres mor ved indskrivningstidspunktet af TFCO-forløbet i perioden Den mest hyppige boform, de unge oplyser, er enten hos mor (35 pct.) eller på en døgninstitution (19 pct.). Det er få af de unge, i alt 6 (13 pct.), hvis forældre er samboende. Tabel 5. De unge fordelt på boform ved indskrivningen i TFCO-forløbet Boform Antal Andel (%) Mor Far 6 13 Mor og Far 6 13 Plejefamilie 4 8 Døgninstitution/ 9 19 Andet 5 10 I alt * I alt har 48 ud af 109 unge besvaret spørgsmålet. 3 af de unge (6 pct.) oplyser, at de ved indskrivningen boede det samme sted, som de blev født. Størstedelen (42 pct.) er flyttet 4-6 gange, og (33 pct.) af de unge er flyttet 1-3 gange. 5
6 Tabel 6. De unge fordelt på antal flytninger frem til indskrivningen i TFCO-forløbet Flytninger Antal Andel (%) Aldrig gange gange gange 7 15 Ved ikke 2 4 I alt * I alt har 48 ud af 109 unge besvaret spørgsmålet. Skole I perioden går over halvdelen (65 pct.) af de unge ved indskrivningstidspunktet i TFCO-forløbet i folkeskole/grundskole. 13 unge går i en anden skoleform (f.eks. specialskole eller heldagsskole) (28 pct.), og 3 unge (7 pct.) går ikke i skole på indskrivningstidspunktet. Tabel 7. De unge fordelt på skoleform op til indskrivningen i TFCO-forløbet Skoleform Antal Andel (%) Folkeskole/grundskole (inkl. privatskole) Anden skoleform (fx specialskole, heldagsskole) Ingen skole 3 7 I alt * I alt har 46 ud af 109 unge besvaret spørgsmålet. 19 pct. af de unge har ikke pjækket i løbet af de seneste 6 måneder op til indskrivningen i TFCO-forløbet. Lidt under halvdelen (44 pct.) har pjækket 11 eller flere gange fra deres skole. Tabel 8. De unge i et TFCO-forløb fordelt på antal gange, de har pjækket fra skole de seneste 6 mdr. op til indskrivningen i TFCO-forløbet Pjækket* Antal Andel (%) 0 gange gang gange gange eller flere gange I alt * I alt har 48 ud af 109 unge besvaret spørgsmålet. 6
7 Fritidsaktiviteter Halvdelen af de unge (50 pct.) i et TFCO-forløb i perioden oplyser, at de i løbet af de seneste 6 måneder har dyrket en fritidsaktivitet. De fleste unge (66 pct.) dyrker fritidsaktiviteten 1-2 gange om ugen. Tabel 9. De unge i et TFCO-forløb fordelt på om de har indgået eller ej i en fritidsaktivitet de seneste 6 mdr Fritidsaktivitet* de seneste 6. mdr. Antal Andel (%) Ja Nej I alt * I alt har 48 ud af 109 unge besvaret spørgsmålet. Tabel 10. Antal gange den unge i et TFCO-forløb har deltaget i fritidsaktiviteter de seneste 6 mdr Fritidsaktiviteter* Antal Andel (%) 1-2 gange pr. måned gange pr. uge gange pr. uge 3 12 Mere end 5 gange pr. uge 4 17 I alt *I alt har 24 af i alt 24 unge med en fritidsaktivitet har besvaret spørgsmålet. Kriminalitet Inden for de seneste 12 mdr. op til påbegyndelsen af et TFCO-forløb, har de unge ofte begået flere kriminelle handlinger. De tre mest hyppige former for kriminalitet er butikstyveri (54 pct.), trusler om vold (52 pct.) og tyveri (46 pct.). Bemærk, at den samme unge kan optræde flere gange i tabellen nedenfor. Tabel 11. Unge i et TFCO-forløb fordelt på, om de har begået kriminelle handlinger inden for de sidste 12 mdr. før TFCO-indsatsen Kriminel handling* Aldrig 1-3 gange 4-10 gange 11 gange eller mere Andel Antal Andel (%) Antal Andel (%) Antal Andel (%) Antal (%) Butikstyveri Truet nogen med vold Lavet graffiti Begået indbrud Tyveri Slået nogen med vilje, så vedkommende måtte søge læge Tvunget nogen til sex Begået røveri Båret våben * I alt har 48 ud af 109 unge besvaret spørgsmålene. 7
8 De unges mødre Foruden de unge i et TFCO-forløb, svarer deres mødre også på et længere spørgeskema om baggrundsoplysninger omhandlende dem selv og barnet. I alt 55 mødre til en ung i et TFCOforløb har besvaret spørgeskemaet. Der foreligger således data på omkring halvdelen af de unges mødre. Det er TFCO-terapeuterne, der indtaster mødrenes besvarelser i databasen. Beskæftigelse hos de unges mødre Ud af de 55 mødre, som har besvaret spørgeskemaet, angiver 29 mødre (53 pct.) at være i arbejde. Derudover angiver 9 mødre (16 pct.) at være arbejdssøgende, 5 (9 pct.) at være studerende, og 12 (22 pct.) at have en anden form for forsørgelsesgrundlag f.eks. at være på barselsorlov, langtidssygemeldt m.v. Figur 3. Antal mødre til unge i et TFCO - forløb fordelt på arbejdstilknytning *. * I alt har 55 mødre ud af 109 besvaret spørgsmålet. Oprindelsesland blandt de unges mødre Mødrene til unge i et TFCO-forløb er blevet spurgt om hvilket land, de kommer fra. I alt har 49 (89 pct.) af mødrene har dansk baggrund. Resten er fra hhv. Norden (3,5 pct.), Vesteuropa (2 pct.), Østeuropa (3,5 pct.) og Sydamerika (2 pct.). 8
9 Årsagen til TFCO-indsatsen set fra mødrenes perspektiv Mødrene til de unge er ved den unges opstart i TFCO-forløbet også blevet bedt om at angive de væsentlige årsager til indsatsen. Tabel 11 viser, at mødrene vurderer, at der er mange faktorer på spil for den enkelte unge på samme tid. Der er målt på en række faktorer, der alle er listet op i tabellen. Med undtagelse af kategorien Efterværn eller udskrevet fra institution er det alle de oplistede faktorer, som gør sig gældende i større eller mindre grad. Tabel 11. Årsag til at den unge får en TFCO-indsats i følge mødrene Årsag til indsatsen* Antal Andel (%) Pjæk, fravær fra hjemmet, flyttet rundt uden fast adresse Alkohol- eller narkotikamisbrug Psykiske problemer Kriminalitet (fx røveri, indbrud, tyveri) Fare for den unge selv, eller den unge udsætter andre for fare Udsat for kriminel handling af en anden person end forælder/oplysningsgiver 6 11 Smidt ud af skolen 6 11 Forældres overgreb, mishandling og/eller omsorgssvigt 3 5 Vold i hjemmet, hvor den unge selv er indblandet 5 1 Efterværn eller udskrevet fra institution 0 0 Andet (diverse forstyrrelser, f.eks. tilknytningsforstyrrelse, spiseforstyrrelse) * En mor kan angive flere årsager til indsatsen, hvorfor summen ikke bliver 55. Mødrenes oplysninger om de unges modtagelse af indsatser tidligere i livet Langt de fleste unge i et TFCO-forløb har tidligere modtaget andre indsatser enten alene eller sammen med familien. Fordelingen af disse indsatser, oplyst af mødrene, er beskrevet i tabel 12. I alt har 27 (49 pct.) unge eller hele familien tidligere haft en kontaktperson. Endvidere har 21 (38 pct.) været i familiebehandling, ligesom 16 unge (29 pct.) tidligere har været anbragt uden for hjemmet. Kun 2 unge (4 pct.), har ikke haft en indsats før TFCO-forløbet. 9
10 Tabel 12. Unge i TFCO-forløb fordelt på tidligere indsatser oplyst af mødrene Indsatser* Antal Andel (%) Kontaktperson for barnet/den unge eller hele familien Familiebehandling Anbringelse Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling, praktisk eller pædagogisk støtte Aflastningsordning Konsulentbistand f.eks. kost- og efterskole, dagtilbud m.v Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 8 15 Personlig rådgivning 6 11 Praktiktilbud 3 5 Ingen 2 4 Døgnophold for forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge 0 0 * I alt har 55 ud af 109 mødre besvaret spørgsmålet. Effektmålinger for TFCO I TFCO benyttes tre forskellige effektmålingsværktøjer: Child Behavior Checklist (CBCL), Youth Self Report (YSR) og Checklist-90 (SCL-90). Ved at lade den unge, forældrene og andre relevante personer svare på checklisterne i de respektive effektmålingsværktøjer opnås der i behandlingen et billede af familien og den unges problemstillinger. Effektmålingerne CBLC, YSR, SCL-90 foretages på fire forskellige tidspunkter (T1, T2, T3 og T4). T1 = baseline og foretages ved indskrivning af den unge. T2 = en ekstra måling, som benyttes i forbindelse med forløb af længere varighed. T3 = forløbets afslutning. T4 = 6 eller 12 måneder efter et endt TFCO-forløb. Datagrundlaget for CBCL, YSR og SCL-90 på tidspunkterne T1, T2, T3 og T4 er i TFCO spinkelt, særligt når der ses på de opfølgende målinger (T3, T4). CBCL forældrenes vurdering Child Behavior Checklist (CBCL) består af et spørgeskema med 118 spørgsmål. Det er den unges forældre, forældremyndighedsindehaver, andre nære slægtninge eller behandlingspersonalet, der udfylder testen. Spørgsmålene i CBCL bliver omdannet til et gennemsnitsligt score for eksternaliserede problemer (eks. kriminel og aggressiv adfærd) samt internaliserede problemer (eks. angst, tilbagetrukkethed og visse somatiske problemer). På baggrund af svarene fra alle 118 spørgsmål beregnes ligeledes en samlet problemscore. En høj score er udtryk for en høj belastningsgrad, dvs. en høj grad af problematikker. Resultaterne viser et fald på 47 pct. (fra 19 til 10 point i gennemsnit) for de internaliserede problemer fra indskrivningen af et TFCO-forløb til 6-12 måneder efter endt behandling. De eksternaliserede problemer falder fra 57 pct. svarende til et gennemsnitslig fald fra 30 til 13 10
11 point. Det betyder, at den totale problemscore falder 53 pct., dvs. et gennemsnitslig fald fra 78 til 37 point. Alene 25 unge (22 pct.) af i alt 112 TFCO-forløb har besvaret CBCL ved både behandlingens start og afslutning, 21 (19 pct.) har besvaret ved 6 eller 12 måneder efter. For dem, der har svaret, fremgår der således en reduktion i problemadfærden. Tabel 13. Gennemsnitsscore på Child Behavior Checklist (CBCL) for TFCO fordelt på måletidspunkter** CBCL gennemsnitsscore* T1 T2 T3 T4 Internalisering (gns.) Eksternalisering (gns.) Total score (gns.)*** Antal unge * 21 af i alt 112 forældre til de unge i et TFCO behandlingsforløb har besvaret spørgeskemaet på alle fire tidspunkter (T1, T2, T3 og T4). ** T1= baseline ved indskrivning af et TFCO-forløb, T2= under behandling, T3= Ved afslutning af behandling, T4 = 6-12 mdr. efter endt behandling. *** Den totale gennemsnitscore udregnes fra alle 118 spørgsmål. YSR de unges vurdering Youth Self Report (YSR) afdækker den unges adfærd samt sociale og følelsesmæssige problemer via et spørgeskema på 110 spørgsmål. Svarene udmønter sig også her i de tre følgende kategorier: Eksternaliserede problemer, internaliserede problemer samt en samlet problemscore. I perioden er der 11 unge, der selv har svaret på målingerne ved både indskrivning (T1) og efter endt behandling (T4). For disse unge i et TFCO-forløb falder de internaliserede problemer fra 18 til 16 point i gennemsnit svarende til et fald på 11 pct.. De eksternaliserede problemer falder fra 24 til 15 point, hvilket svarer til et fald på 38 pct.. Den totale problemscore falder fra 68 til 49 point, dvs. et fald på 28 pct.. 19 (17 pct.) af i alt 109 af de unge har besvaret CBCL ved både behandlingens start og afslutning, 11 (10 pct.) har besvaret ved 6 eller 12 måneder efter. For dem, der har svaret, fremgår der en reduktion i problemadfærden. Tabel 14. Gennemsnitsscore på Youth Self Report (YSR) for TFCO- forløb fordelt på måletidspunkter** til YSR- gennemsnitsscore* T1 T2 T3 T4 Internalisering (gns.) Eksternalisering (gns.) Total score (gns.)*** Antal unge * 11 af i alt 109 unge har besvaret spørgeskemaet på alle fire måletidspunkter (T1, T2, T3 og T4). ** T1= baseline ved indskrivning af et TFCO-forløb, T2= under behandling, T3= Ved afslutning af behandling, T4 = 6-12 mdr. efter endt behandling. *** Den totale gennemsnitscore udregnes fra alle 110 spørgsmål. 11
12 SCL-90 de unges vurdering Symptom Checklist-90 (SCL-90) afdækker via 90 spørgsmål den unges følelsesmæssige og mentale belastning fordelt på 9 skalaer: Kropslig stress, tvangstanker, interpersonel sensitivitet, depression, angst, fjendtlighed, fobi, paranoid tankegang og psykotisk tankegang. Det er den unge selv, som besvarer spørgsmålene i denne test. 19 (17 pct.) af i alt 109 unge har besvaret CBCL ved både behandlingens start og afslutning, 25 (23 pct.) har besvaret ved 6 eller 12 måneder efter. For de unge, der har svaret, opleves en reduktion i den følelsesmæssige og mentale belastning. Tabel 15. Gennemsnitsscore på Symptom Checklist-90 (SCL-90) TFCO- forløb fordelt på måletidspunkter** til SCL-90 gennemsnitsscore* T1 T2 T3 T4 Total score (gns.) 0,75 0,58 0,71 0,36 Antal unge * 25 af i alt 109 unge har besvaret spørgeskemaet på alle fire tidspunkter (T1, T2, T3 og T4). ** T1= baseline ved indskrivning af et TFCO-forløb, T2= under behandling, T3= Ved afslutning af behandling, T4 = 6-12 mdr. efter endt behandling. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) forventes at forelægge en resultatdokumentation af TFCO suppleret med kvalitative interviews i primo For yderligere information om TFCO henvises til Socialstyrelsens Vidensportal på det sociale område og nedenstående litteraturliste. 12
13 Litteratur om TFCO Dahl, Karen Magrethe et. Al (2009). 11-årige børns fritid og trivsel. Rapport 08:34. SFI Deding, Mette m.fl. (2014): Multidimension Treatment Foster Care. En oversigt over den nyeste forskning om effekten af TFCO. SFI, København Ottosen, Mai Heide mfl. (2014): Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel SFI. Rambøll Management Consulting (2012): Afrapportering. Analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsens vidensportal på det sociale område: Tine Egelund m.fl. (2010): Sammenbrud I anbringelser af unge. SFI rapport 10:06. Westermark, Hansson og Olsson (2010): MTFC, results from an independent replication. Journal of Family Therapy,
Monitoreringsrapport MST
Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...
Læs mereMonitoreringsrapport PMTO
Monitoreringsrapport PMTO Monitorering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) Data indsamlet fra 29-21 Udarbejdet af Socialstyrelsen Monitoreringsrapport 216 vedr. Parent Management Training, Oregon
Læs mereMonitoreringsrapport DUÅ
Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereKORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE
KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE TEA TORBENFELDT BENGTSSON LAJLA KNUDSEN VIBEKE LEHMANN NIELSEN HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? KONFERENCE OM DEN NYESTE FORSKNING OG KOMMUNALE
Læs mereOplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI
4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,
Læs mereResultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014
Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2015
Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2015 Psykiatri og
Læs mereYderligere oplysninger
Det gode ved programmet er, at det arbejder med problemerne hele vejen omkring den unge så det både er den unge og forældrene, der får hjælp. Sagsbehandler Åse Sætervoll, Holstebro Kommune Yderligere oplysninger
Læs mereResultatdokumentation for Himmelbjerggården 2015
Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården
Læs mereDer er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige
Der er lige nu stor fokus på udsatte børns skolegang. Forskningen har vist, at alt for mange af de anbragte børn ikke opnår de nødvendige skolefærdigheder, der skal sikre deres fremtid. De anbragte børn
Læs mereEvidens i familiebehandling er det besværet værd?
Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereTabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse
Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående
Læs mereOrientering om Underretninger 1. halvår 2018
Punkt 3. Orientering om Underretninger -058400 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering status på Underretninger for. Beslutning: Til orientering.
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård 2014
Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri
Læs mereTil forældre, børn og unge
Til forældre, børn og unge Hvad er MTFC? MTFC er et behandlingsprogram rettet mod børn og unge, som oplever store adfærds- og følelsesmæssige problemer. Har dit barn et eller flere af følgende kendetegn,
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereSpørgeskema til underretningsstatistik
Page 1 of 8 Spørgeskema til underretningsstatistik Identifikation af sagen Statistikskema indberettet af: Identifikation:. Kontaktperson: Telefonnummer: E-mail: Page 2 of 8 1. Grundoplysninger om barnet
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014
Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård,
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereEvaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Læs mereSpørgeskema til underretningsstatistik
Side 1 af 7 Spørgeskema til underretningsstatistik Identifikation af sagen Statistikskema indberettet af: Identifikation:. Kontaktperson: Telefonnummer: E-mail: Side 2 af 7 1. Grundoplysninger om barnet
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015
Resultatdokumentation for Holmstrupgård, afd. Engen 2015 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård,
Læs mereVenner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.
1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereAnbringelsesstatistik
1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke
Læs mereBilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 Rambøll Management Consulting A/S CVR NR. 60997918 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 5 3. Trivsel på anbringelsesstedet 9
Læs mereI dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,
Læs mereKriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark
Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Af Mette Egsdal (meeg@kl.dk) og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at belyse kriminaliteten blandt udsatte børn og unge i Danmark.
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereAnbringelsesstatistik
Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereBørn- og skoleudvalget Temamøde den
Børn- og skoleudvalget Temamøde den 07.02.19 Forebyggelsesområdet Truet zone Lærer Pædagog PPRC psykologer Tale-høre konsulenter Læsekonsulent To-sprogspædagoger Specialpædagoger Indskolingskonsulent Sundhedsplejerske
Læs mereINDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN
INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen Tidlige indsatser målrettet udsatte børn og unge 2. Rambølls tilgang (metode og datagrundlag) TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? 3. Analysens resultater SAMFUNDSØKONOMISKE
Læs mereIndvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper
Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.
Læs mereTIDLIG INDSATS BETALER SIG!
TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden
Læs mereSLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009
SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2010 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2010 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereTIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?
TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG? SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE (MST, MTFC, PMTO MV.) MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1.
Læs mereEvidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune Januar 2014 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen med Struer
Læs mereNOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5
NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereFaxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP
Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereFOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX
FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX SFI-KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE WORKSHOP 7 KØBENHAVN DEN 25. MAJ 2010 1 WORKSHOPPENS FORLØB LAJLAS OPLÆG: 1. PRÆSENTATION
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereGør det noget det virker?
Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereEvidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune September 2013 Del af en helhed - Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v. - Holmen, Rastepladsen tilbud i ungdomsskolen - Marilyn Anne skibstilbud sammen emd Struer
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereUd af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION
Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereOrientering om Underretning 1. halvår 2017
Punkt 3. Orientering om Underretning 1. hvår 7 7-041575 Familie- og Beskæftigelsesforvtningen fremsender til Familie- og sociudvgets orientering underretning 1. hvår 7. Familie- og Sociudvget Møde den
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereTIDLIG INDSATS BETALER SIG!
TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD 1. Baggrund for og formål med analysen
Læs mereÅrsrapport for underretninger Faxe Kommune 2015
Årsrapport for underretninger Faxe Kommune 2015 BFU 30. marts 2016 1 Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Det samlede antal underretninger... 3 Hvem underretter... 5 Hvad underrettes der om... 6 Lovmedholdelighed...
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereUNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN
UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 96,7%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 96,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 80,5%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 80,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53,9%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 78,3%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 78,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,2%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 100%
Aarhus Kommune beelser: 50 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 100% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 78,6%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 36,4%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 36,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,8%
Aarhus Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mere