Hærvejen. Tilfredshedsundersøgelse 2008

Transkript

1 Hærvejen Tilfredshedsundersøgelse 2008

2 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse... 1 Sammenfatning Frmål g metde Turisternes prfil Frmål med rejsen Natinalitet g pstnummer Køn Alder Rejsegruppe Overnatning, transprt g phldslængde Overnatningsfrm Antal vernatninger Transprtmiddel Cykle, ride, vandre Startsted g slutsted Infrmatin, bking, feriefrekvens Infrmatin før afrejsen Reservatin af vernatning Antal ferier ved Hærvejen g pakkerejser Turisternes frbrug Leje af udstyr Frbrug på frbrugsgrupper Tilfredshed med Hærvejens faciliteter Indkvarteringssteder, turistbureauer g Tilfredshed med guider g krt Tilfredshed med skiltning Tilfredshed med diverse faciliteter Tilfredshed med plevelserne Tilfredshed med dagligvareindkøb g shpping Tilfredshed med transprt, P-pladser g ridefaciliteter Hærvejen, knkurrenterne g frbedringer Hærvejen igen Ferie andre steder Hvad er gdt de andre steder g ved Hærvejen Bilag Saabye, Stendrup & Partners/2008 1

3 Sammenfatning Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt 31 turister på Hærvejen i juli g august 2008, g har givet en række infrmatiner m: Turisternes prfil Turisternes tilfredshed med faciliteter g services Turisternes lyst til at kmme til Hærvejen igen. Om turisterne kan siges, at de primært er danskere på gennemsnitligt år. Livsfasegruppen er dermed vervejende empty nesters g senirer samt par uden børn. De rejser typisk sammen med 1 ledsager ægtefælle, ven g tilbringer i gennemsnit 5-6 dage langs Hærvejen. De relativt få udlændinge er fra Tyskland g Hlland. Halvdelen af turisterne kmmer i bil, mens ca. 40 % kmmer med g 10 % på cykel eller til fds. Det er en nget anderledes frdeling end andre turister i Danmark, hvr mere end 9 ud af 10 kmmer i bil. Undersøgelsen har ikke frmået at fange rideturister desværre men 22 cykelturister g 9 vandrere er blevet interviewet. Hele 14 ud af 31 har valgt at starte turen i Vibrg, g 9 slutter ved Grænsen. De øvrige starter g slutter andre steder på ruten. Inden ankmsten har 18 turister benyttet g 12 har bestilt g læst cykelguiden. Men turisterne infrmerer sig gså på andre måder (15), dvs. primært på Vibrg Turistbureau (12) samt via andre brchurer (12) g andre hjemmesider. Ingen af de interviewede turister har brugt vandrerguiden til Hærvejen. Når der vælges vernatningsfrm, så gøres det primært ud fra, hvad der nu findes, der hvr man kmmer hen. Antallet af vernatningssteder langs ruten er ikke vervældende, g det begrænser mulighederne i de enkelte mråder. Men i alt 13 turister har benyttet B&B/Bndegårdsferie, 8 har svet på herberg, 6 på htel/kr g 6 på campingplads. Endelig har 5 brugt primitive teltpladser. Andre vernatningsfrmer er benyttet i mindre mfang. Det fremgår dermed gså, at turisterne kmbinerer flere frmer fr vernatninger undervejs. Overnatningsstedet er i halvdelen af tilfældene bket ved ankmst, mens 32 % har reserveret direkte til vernatningsstedet på frhånd. Ingen af turisterne har købt en pakkerejse. Med frbehld fr den lave ppulatin, sm undersøgelsen er gennemført på, så er døgnfrbruget beregnet til 437,48 kr. pr. turist pr. døgn. Flest penge bruges til vernatning (237,42 kr.), mens frbruget på at spise ude (94,17 kr.), udgifter til at købe mad/drikke (83,14 kr.) g entrebilletter (22,75 kr.) udgør de resterende hvedpster i budgettet. Ngle turister har et højt døgnfrbrug g sver på htel samt spiser ude, mens andre slet ikke bruger penge på entre, på at spise ude g minimalt på vernatning. Billedet af turisterne viser dermed den variatin, sm turisterne rummer selv i denne kvalitative undersøgelse. Turisternes tilfredshed med faciliteter g services varierer, g der er generelt en del kmmentarer til, hvad der kan frbedres. Kmmentarerne fremgår af undersøgelsen. Vurderingen af vernatningsvirksmhederne er tilfredsstillende. Dg kan de g turistbureauerne gdt frbedre infrmatinsgivningen. Hjemmesiden haervejen.dk er der meget tilfredshed med, hvilket der gså er med de øvrige krt g guider. Dg er vurde- Saabye, Stendrup & Partners/2008 2

4 ringen af andre materialer ikke så gd sm af de materialer, der er prduceret specifikt af/til Hærvejen. Skiltningen lang Hærvejen bedømmes generelt sm tilfredsstillende. Dg ankes der ver mangelfuld skiltning til især spisesteder, attraktiner g seværdigheder. Faciliteterne langs med Hærvejen affaldsspande, drikkevand, tiletter sv. - får generelt vurderinger på et jævnt tilfredsstillende til utilfredsstillende niveau. Det er i analysemæssig sammenhæng langt fra gdt nk, g her er der virkelig basis fr frbedringer. Anderledes er tilfredsheden med de naturgivne plevelser, sm vurderes meget tilfredsstillende, mens kultur(histriske) tilbud, attraktiner, events mv. får en tilfredsstillende vurdering. Men set i lyset af turisternes prfil g kmmentarer, så er tilfredsheden med sidstnævnte ikke gd nk det er alt andet lige the reasn t g, g sammenlignet med andre undersøgelser, så er vurderingen her ikke helt på niveau. Naturplevelsen er dg tilfredsstillende. Mulighederne fr dagligvareindkøb, shpping g gårdbutikker får jævnt tilfredsstillende vurderinger, hvilket betyder, at det ikke er gdt nk. Også her er der i høj grad plads til frbedring. I frhld til p-frhld g transprt til/fra Hærvejen er vurderingerne tilfredsstillende, mend der kan indtænkes udvikling i frhld til rideturister g cyklisters mulighed fr at kmme med tget g bestille billetter hs DSB sm cykelturist. Samlet set vil en tredjedel måske kmme tilbage inden fr 3 år, mens den resterende del ikke kmmer igen eller ikke ved det. Årsagen er især, at der er så mange andre steder at pleve, hvilket fremgår, når man ser alle de andre lande, sm turisterne vandrer, cykler g rider i. I alt 19 lande er nævnt, g dette antyder dermed gså den knkurrence, Hærvejen er ude i. Frdelene ved Hærvejen er især naturen g ren, mens meget få rser faciliteterne g de menneskeskabte attraktiner g seværdigheder. Enkelte hæfter sig ved kirkerne g gravhøjene. Frdelene ved de andre steder er gså naturen, sm kan være anderledes udfrdrende (bjerge), men der nævnes gså eksempler på bedre infrastruktur g rganiserede tilbud på flere mråder, bl.a. transprt g variatin af vernatningstilbud. Sammenfattende er der en gd tilfredshed med flere ting såsm naturgrundlaget, hjemmesiden g cykelguiden. Der er plads til frbedring på mange mråder, g især affalds-, tilet-, drikkevandsfaciliteter g lignende får en relativt barsk medfart, hvilket gså gælder spisemuligheder. Naturen er den primære reasn t g sammen med muligheden fr at cykle, vandre (eller ride) sm en feriefrm i sig selv. De menneskeskabte attraktiner g seværdigheder, sm nævnes, er histriske, men generelt fremstår de sm ikke interaktive g ikke interagerende med turisterne. På det mråde er der gså plads til frbedring, men man skal hæfte sig ved, at flere turister netp værdsætter den r g fred, der er langs med ruten, g dermed skal man verveje meget nøje, hvrdan man igangsætter udviklingen af attraktinstilbuddet. Knsulentfirmaet vurderer, at der med frdel kan hentes eksperthjælp til udviklingspgaverne, da der er tale m turister, sm er vidende g udvikler deres kmpetencer igennem deres ferier. Saabye, Stendrup & Partners/2008 3

5 Sm det er nu, er vurderingen gså, at der ikke er basis fr at tiltrække g tilfredsstille high spenders. Overnatningssektrens prfil, antallet g kvaliteten af spisestederne samt mulighederne fr shpping mv. er ikke til stede eller ikke tilfredsstillende. Derimd er der basis fr at udvikle en turisme, sm retter sig md andre mindre high yielding turister med interesse fr at cykle, vandre g måske ride. Det sidste ved vi ikke med sikkerhed, da der ikke er vurderinger fra rideturister. Saabye, Stendrup & Partners/2008 4

6 1. Frmål g metde Hærvejen et mderne plevelsesrum med histriske rammer er et prjekt på tværs af Regin Syddanmark g Regin Midtjylland, sm skal udvikle Hærvejen til et ppulært plevelsesprdukt med fkus på vandre-, cykel- g rideturisme. Langs Hærvejen skal etableres tværgående tema-prdukter med afsæt i histrie, kultur, natur, gastrnmi, kirke samt andre attraktiner g aktiviteter. Et første led i udviklingen af prjektet er at få en indikatin på kundetilfredsheden med det eksisterende Hærvejs-prdukt. Dernæst skal der indsamles erfaringer fra andre lande mht. udvikling af navngivne ruter, sm pnår egne brands g identiteter. Denne rapprt rummer undersøgelsen af kundernes tilfredshed med Hærvejens faciliteter g de turismevirksmheder, sm ligger langs med Hærvejen. I et gdt samarbejde har Opdragsgiver g Knsulentfirma udviklet interviewguides i juni Efterfølgende er interviewguiderne testet på 3 uvildige persner i juli På den baggrund har t interviewere fra knsulentfirmaet gået g cyklet samt kørt i bil langs Hærvejen fra Vibrg til Grænsen ver fire frskellige dage i juli g august De bedste interviewsteder, f.eks. ved vernatningsvirksmheder, købmænd g attraktiner er fundet af interviewerne selv g efter gd rådgivning af turistbureauerne langs med Hærvejen. Tak fr det! Samlet er der gennemført 31 interviews med danske g internatinale turister på Hærvejen frdelt på hele ruten. Efterfølgende er skemaerne tastet ind i en database, g de kvalitative kmmentarer er bearbejdet. Rapprten her vil gengive hvedresultater fra analysen, g data vil blive kmmenteret krtfattet. Til sidst samles resultaterne i en sammenfatning. Knklusiner g perspektiver vil blive drøftet med Opdragsgiver. Saabye, Stendrup & Partners/2008 5

7 2. Turisternes prfil Turisternes prfil vil blive belyst ud fra følgende parametre: Frmål med rejsen Natinalitet g pstnummer Køn Alder Rejsegruppe 2.1. Frmål med rejsen Det første spørgsmål, turisterne blev stillet, var, hvrvidt de ville betegne sig selv sm ferieturister, endagsturister (uden vernatning) eller sm bsiddende i lkalmrådet. Alle 31 interviewede er ferieturister, dvs. alle interviews kan betegnes sm valide i frhld til undersøgelsens frmål Natinalitet g pstnummer Turisternes natinalitetsprfil dækker ver 4 lande, hvilket ses af tabellen. Tabel 1. Turisternes natinalitet Antal Prcent Danmark 26 83,9 Tyskland 2 6,5 Hlland 2 6,5 Andet land 1 3,2 Ttal ,0 Langt hvedparten er danske turister på udflugt i eget land, mens 2 er fra Tyskland g 2 fra Hlland. Natinalitetsprfilen kan dermed ikke betegnes sm værende specielt internatinal. Danskerne frdeler sig med 5 fra Strkøbenhavn, 4 fra Sjælland, 4 fra Fyn g 17 fra Jylland, hvraf 7 kmmer fra 6000-pstnumre. Antallet af internatinale turister er så lavt, at pstnummerangivelse ikke giver mening at inddrage her Køn Kønsfrdelingen er relativ ensartet frdelt på kvinder g mænd. Tabel 2. Kønsfrdeling Antal Prcent Kvinder 14 45,2 Mænd 17 54,8 Ttal ,0 Saabye, Stendrup & Partners/2008 6

8 2.4. Alder Turisternes aldersprfil frdeler sig på følgende vis. Figur 1. Aldersfrdeling år år år år år +70 år Ud af 31 turister er der bare 1 turist på under 30 år. Dernæst ses 5 turister i 30 erne g 5 i 40 erne. De resterende 20 turister er alle ver 50 år. Samlet vurderes aldersprfilen derfr at være ver gennemsnittet fr turister i Danmark, g dermed gså sagt, at turisterne på Hærvejen med str sandsynlighed kan siges at kmme primært fra segmenterne empty nesters g senirer. Hærvejen må mvendt gså siges at have en begrænset tiltrækningskraft på de yngre segmenter i markedet Rejsegruppe Med rejsegruppe menes, hvr mange turisten rejser sammen med på denne tur inkl. turisten selv. Figur 2. Rejsegruppe pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. 6 pers. Figuren viser, at en turist rejser alene g 21 turister rejser sm par, dvs. med ægtefælle/samlever eller en ven. Dernæst fremgår det, at 5 turister indgår i rejsegrupper med Saabye, Stendrup & Partners/2008 7

9 3 persner, g 4 turister rejser med 4-6 persner. Dermed bekræftes tesen m, at det især er empty nesters g senirer sm benytter Hærvejen. Saabye, Stendrup & Partners/2008 8

10 3. Overnatning, transprt g phldslængde Turisternes brug af turismeinfrastrukturelle faciliteter belyses ud fra: Overnatningsfrm Antal vernatninger Transprtmiddel Cykel, ride, vandre Start på Hærvejen 3.1. Overnatningsfrm Turisternes vernatninger frdeler sig på flere frskellige vernatningstyper. Figur 3. Overnatningsfrm Primitiv teltplads Hærvejsherberg VFR, venner, familie B&B/bndegård Eget feriehus Lejet feriehus Vandrerhjem Feriecenter Htel/kr Camping Figuren viser, at Bed&Breakfast / bndegårdsphld er den mest benyttede vernatningsfrm, g derefter følger Hærvejsherberg. En femtedel har vernattet på en kr/htel, g tilsvarende mange har benyttet campingpladser. Ingen har vernattet ved venner, familie eller i feriehuse. De benyttede vernatningsfrmer minder meget lidt den generelle brug af vernatningsfrmer i dansk turisme. Det fremgår desuden, at der både bruges meget billige vernatningstilbud, sm byder på en ringe værditilvækst til mrådet langs Hærvejen, g dyrere vernatningsfrmer såsm hteller g krer. Saabye, Stendrup & Partners/2008 9

11 3.2. Antal vernatninger Brugen af de frskellige vernatningsfrmer indikerer et relativt frskelligt mønster i antallet af vernatninger. Således har htelferier fte et lavere antal vernatninger, mens camping g feriehuse har et højt antal vernatninger. NB! Figuren skal læses sådan, at x-aksen viser antal vernatninger g y-aksen, hvr turister der har valgt at have det pågældende antal vernatninger. Figur 4. Antal vernatninger Tre turister vernatter 2 nætter, g seks turister har valgt at vernatte 3 nætter. Så fremdeles skal figuren læses. Dermed kan gså aflæses, at 58 % har mindre end 7 vernatninger, g at 42 % dermed har 7 vernatninger eller flere. I den øvre ende har t turister hele 39 vernatninger, hvilket må betegnes sm ganske usædvanligt. Hærvejsturisterne mfatter således grupper, hvr en relativt str andel har få vernatninger, men faktisk gså turister med ganske mange vernatninger. Hærvejen er med andre rd både et mål fr shrt breaks, såvel sm genstand fr en hel g længere ferie Transprtmiddel Netp turisternes valg af transprtmiddel til g fra Hærvejen er interessant fr undersøgelsen, da Hærvejen har fkus på cykel-, vandre- g rideturister. Tabel 3. Transprtmiddel Bil Cykel Tg Kun til fds Det fremgår, at 15 har valgt at køre i bil, hvilket er betragteligt lavere end fr turismen i Danmark sm helhed, hvr det er ver 90 %, sm kmmer med bil. Dernæst har hele 12 ud af 31 turister taget tget til Hærvejen, sm gså er ganske usædvanligt g meget højere end fr Danmark generelt. Endelig er 3 kmmet på cykel g 1 er gået til Hærvejen. Samlet set er turisterne, sm benytter Hærvejen, langt mere miljøvenlige end turister i Danmark g internatinalt generelt set, idet så mange Hærvejsturister benytter tg, cykel g kmmer til fds. Dette resultat er ganske psitivt, g man kan verveje, m man skal slå mere på den dimensin i disse tider med plitisk crrectness, hvr miljø er et væsentligt element. Samtidig er knsulentfirmaet ikke helt verrasket, da det kan Saabye, Stendrup & Partners/

12 frmdes, at turisterne langs Hærvejen dels pga. deres valg af feriefrm dels pga. deres interesser netp kunne frmdes at vælge de mest miljøbelastende transprtfrmer fra Cykle, ride, vandre Hele prjektet bag denne undersøgelse har fkus på de tre frmer fr tema-ferie eller special interest ferie cykel, ride g vandre hvrfr afklaringen af turisternes prfil g valg af tema-ferie-frm er særdeles interessant. Tabel 4. Cykle, ride, vandre Cykle Ride Vandre Tabellen viser dels, at 22 kmmer fr at cykle g dels, at 9 kmmer fr at vandre. Men tabellen viser samtidig, at det ikke er lykkedes at finde rideturister sm led i undersøgelsen. Det er meget beklageligt, men rideruterne er støvet af på alle 4 dage, hvr interviewene fandt sted. I den sammenhæng kan vejret ikke bruges sm en undskyldning fr at ryttere ikke dukkede p, da vejret alle 4 dage var tørt, dansk smmervejr uden at være fr varmt. Frklaringen er, at der var ganske enkelt ikke ryttere på stierne de pågældende dage, hvr interviewene fandt sted. Et pkald til de t hestecentre langs Hærvejen har da gså gdtgjrt, at mængden af rideturister er meget begrænset, hvilket naturligt fører til den slutning, at det skal vervejes, hvad man gør med ridning fremver? 3.5. Startsted g slutsted Interviewerne har gået, cyklet g kørt af Hærvejen fra Vibrg til Grænsen g har dermed haft mulighed fr at interviewe turister på hele ruten. Dermed ikke sagt, at interviewene er repræsentative fr frdelingen af turister langs med ruten. På næste side fremgår det, hvr turisterne starter g slutter deres ferie. Der er flest, der starter i Vibrg g flest der slutter i Padbrg. Men ellers er der ikke mange mønstre i, hvr turisterne starter g slutter. Saabye, Stendrup & Partners/

13 Startsted: Birgittelyst (1) Haderslev (2) Høruphav (1) Jelling (1) Padbrg (2) Randbøl (2) Skelhøje (2) Vibrg (14) Vjens (1) Slutsted: Egtved (1) Flensburg (1) Hamburg (2) Hemmelev (2) Jelling (2) Padbrg (8) Skagen (2) Rødekr (2) Vejen (2) Vejle (4) Vibrg (1) Wedel (1) Saabye, Stendrup & Partners/

14 4. Infrmatin, bking, feriefrekvens I dette kapitel belyses turisternes brug fr af turistinfrmatin, hvrdan de bker, g hvr fte de har hldt ferie ved Hærvejen. Hvr er der søgt m infrmatin før afrejsen Reservatin af vernatning Antal ferier ved Hærvejen Brug af pakkerejser 4.1. Infrmatin før afrejsen De interviewede langs med Hærvejen har søgt infrmatin m turen i følgende medier. Figur 5. Søgt infrmatin før afrejsen Nej, ikke søgt infrmatin Har været her tidligere Venner, familie Fagmagasin, blad Anden www Cykelguiden Vandrerguide, pilgrimsruten Messe Brchure vernatningssted Andre brchurer Anden måde Hærvejens hjemmeside er så abslut den mest benyttede infrmatinskilde efterfulgt af Cykelguiden Hærvejen-Oksevejen Vibrg-Hambrg. Dernæst følger tre grupper af frskellige medier, herunder: Anden måde Turistbureau (2) Vibrg Turistbureau (12) Vibrgs Pilgrimscentrum (1) Anden brchure Avis (1) B&B 2005 ed. (2) Cykelkrt (3) Dansk Cykelfreningskrt (2) Overnatning i det Fri (2) Saabye, Stendrup & Partners/

15 Anden www. degulesider.dk (2) Herberger.dk (1) Visitdenmark.dk (4) Scanmaps.dk (1) De øvrige markedsføringsmedier er enten ikke benyttet eller kun brugt i begrænset mfang. Kilderne til at skaffe sig infrmatiner er utraditinelle sammenlignet med gennemsnitsturisten i Danmark. Hærvejsturisterne bruger de specialiserede medier g især turistbureauet i Vibrg, mens gennemsnitsturisten bruger de generelle brchurer, destinatinernes websites g ikke mindst feriehus- g rejsebureauernes websites g katalger. Heri ligger meget vigtig infrmatin, sm gså er kendt fra andre dele af special interest turismen, nemlig at interesse-turisten bruger medier sm er målrettet på interessen g i langt mindre grad de generelle medier. Det er bl.a. senest knstateret i evalueringen af Havørred Fyn Reservatin af vernatning Denne del af undersøgelsen er lidt interessant, da turisterne, sm vandrer eller cykler langs med Hærvejen, ikke kan tage deres vernatning med sig udver små telte. Det vil sige, at de er nødt til at købe sig ind på vernatningssteder netp der, hvr de phlder sig. Da disse turister er begrænsede i deres mbilitet, må vernatningsstederne ligge tæt på Hærvejen. Et andet parameter er, at turisterne kan vælge enten at fastlægge vernatningsstedet til et bestemt sted på ruten eller at gå/cykle så langt, de nu har lyst g så håbe på, at der er et vernatningssted, der hvr de nu havner. Uanset hvilken af de t muligheder der er tale m, så betyder turisternes mbilitetsmønster, at de er begrænsede i deres valgmuligheder, da antallet g variatinen af vernatningsvirksmheder langs med Hærvejen ikke er specielt mfattende. Figur 6. Bkingkanal Irrelevant 10% Ikke anført 6% Direkte til vernatningss tedet 32% Bket ved ankmst 52% Figuren viser, at gdt halvdelen bker, når de ankmmer til vernatningsstedet. En tredjedel har hjemmefra taget direkte kntakt til vernatningsvirksmheden, mens de øvrige ikke har anført, hvrdan de har bket. Saabye, Stendrup & Partners/

16 Dernæst er turisterne blevet spurgt m, hvilke hjemmesider de har benyttet. Men svarene er desværre ikke specielt brugbare, da 2 svarer feriehusbureauernes hjemmeside, hvilket er besynderligt, når de ikke har lejet et feriehus. Dernæst har en turist nævnt vernatningsstedets hjemmeside, anden hjemmeside g en enkelt er ikke relevant. Med andre rd er det ikke blevet mere klart, hvilke sider turisterne benytter Antal ferier ved Hærvejen g pakkerejser Ud af 31 turister har én turist været ved Hærvejen g hlde almindelig ferie inden fr de seneste 5 år. Dernæst har en turist hldt 1 vandrerferie, mens en turist har hldt 2-3 vandrerferie inden fr 5 år. Endelig har en turist hldt en cykelferie, g 5 turister har hldt 2-3 cykelferier de sidste 5 år. Ingen har været på rideferie. Alle ferier har været selvarrangerede, dvs. ingen af turisterne har købt en pakkeferie. Saabye, Stendrup & Partners/

17 5. Turisternes frbrug Hærvejsturisternes frbrug er afdækket via spørgsmål m: Leje af udstyr Frbrug på udvalgte frbrugsgrupper 5.1. Leje af udstyr Kun en enkelt turist har lejet udstyr, g vedkmmende anfører, at der er lejet en cykel Frbrug på frbrugsgrupper Turisterne blev bedt m at anføre deres frbrug pr. persn på ferien samlet set g frdelt på udgiftstyper. Udgiftstype Ttal Dkr pr. persn Gns. pr. dag Dkr pr. persn I alt excl. tur til/fra Hærvejen 3.318,00 Udgifter til vernatning - 237,42 Udgifter til spise ude - 94,17 Udgifter til mad / drikke - 83,14 Entrebilletter - 22,75 Andre udgifter - - Beregnet døgnfrbrug 437,48 Det ses, at turisterne i gennemsnit bruger kr. på ferien langs med Hærvejen. I dette regnskab indgår turister, sm bruger 300 kr. g vernatter 2 døgn, g turister sm har afsat 39 dage g et feriebudget på ca kr. Viften er ganske bred g feriefrbruget må her kun anses sm vejledende, da både de meget små budgetter, men især de stre budgetter er med til at trække budgettet relativt meget p/ned. Det ville have været anderledes, hvis mængden af turister havde været på de ca. 380, sm ville have udgjrt en repræsentativ ppulatin. Dernæst fremgår det, at frbruget pr. persn pr. døgn til vernatninger ligger på 237,43 kr. I dette beløb indgår turister, sm sver fr 50 kr. pr. nat, g turister der bruger 750 kr. pr. nat. Igen er viften ganske bred, men det er klart at camping- g primitivteltpladsgæster trækker døgnfrbruget ned på denne udgiftspst. Hver turist bruger i gennemsnit 94,17 kr. pr. døgn til at spise ude, dvs. på kr, htel, cafe, restaurant sv. I alt 6 turister ud af 24 besvarelser har ikke et budget til at spise ude fr, mens 18 har et budget, sm varierer fra 20 kr. til 375 kr. pr. døgn. Beløbet, sm anvendes til at købe mad i dagligvarebutikker g gårdbutikker, ligger på 83,14 kr. pr. persn pr. døgn. Frbruget pr. persn svinger fra 25 til 250 kr. pr. døgn. Turisterne bruger 22,75 kr. pr. persn pr. døgn på entrébilletter. I dette beløb indgår 24 svar, hvraf 14 ikke har et budget til entrébilletter, g 10 har meget frskellige budgetter. Endelig fremgår det, at døgnfrbruget pr. persn i gennemsnit i undersøgelsen andrager 437,48 kr. Saabye, Stendrup & Partners/

18 Det bør understreges, at beløbet ikke er repræsentativt fr alle turister langs Hærvejen, men det er naturligvis validt i frhld til den ppulatin, der er målt på i undersøgelsen. Saabye, Stendrup & Partners/

19 6. Tilfredshed med Hærvejens faciliteter Hermed er vi fremme ved den del af undersøgelsen, hvr turisterne udtrykker deres tilfredshed med det, der tilbydes langs Hærvejen. Tilfredshed med indkvarteringsstederne, turistbureauer g Tilfredshed med guider g krt samt skiltning Tilfredshed med diverse faciliteter Tilfredshed med plevelserne Tilfredshed med dagligvareindkøb g shpping Tilfredshed med transprt g P-pladser Tilfredshed med faciliteter fr rideturister Turisterne er blevet bedt m at angive deres tilfredshed på en skala fra 1 = meget utilfreds til 5 = meget tilfreds. Knsulentfirmaet vil i den anledning give en krt læsevejledning fr at argumentere fr de vurderinger, sm vil frekmme i teksten. Turister er generelt psitive g tilfredse, da de j er i gang med det, sm de har glædet sig til i lang tid at hlde ferie på den måde, de gerne vil. Derfr ligger tilfredshedsvurderinger i mange sammenhænge - generelt på et gennemsnit mkring 3,8-4,2. Alt under 3,8 er altså under det, man kan betragte sm tilfredsstillende, mens det, der ligger ver 4,2, er meget tilfredsstillende, g det ver 4,8 er udmærket. I en knkurrencemæssig situatin g i en tid, hvr dansk turisme knstant har tabt markedsandele på vres primære udenlandske marked siden 1996, så er 3,8 g derunder abslut ikke gdt nk. Knsulentfirmaet vil endda gå så langt sm til at sige, at ambitinsniveauet skal hæves til min. 4,3 i alle tilfredshedsvurderinger, før man er derhenne, hvr knkurrenceevnen er gd. Hertil kmmer, at undersøgelsen her er møntet på special interest turister. SIT er er fte flk med en kmpetence inden fr den interesse, de dyrker, hvilket giver sig udslag i de krav g frventninger, de har til destinatiner, virksmheder g faciliteter. Ngle SIT er har str kmpetence inden fr deres felt, f.eks. kan de have vandret i det meste af Verden, eller de kan have begrænset kmpetence, da dette er deres første vandretur. Kmpetenceniveauerne giver sig udslag i frventninger g krav til hjælp, rådgivning, viden g faciliteter på frskellige niveauer. Eksempelvis vil meget erfarne vandrere typisk have mindre behv fr detailkrt, da de er vant til at finde vej. Men det må ikke frveksles med, at de ikke stiller tårnhøje krav til, at krtene rummer de frnødne infrmatiner, måske endda tværtimd, da de j ved, hvad et gdt krt bør rumme af infrmatiner. Omvendt vil mindre rutinerede vandrere måske have behv fr, at alle ruter g alt langs med ruterne er skiltet g afmærket på krtene, da de ikke er vant til at finde vej g læse krtene. Men de har ikke rutinen i at vurdere kvaliteten af krtene g stiller af den grund måske ikke samme eksplicitte krav til krtkvaliteten. Krt sagt er SIT er endnu mere krævende end andre turister, da de har et frventningsniveau, sm er kvalificeret i udgangspunktet, g sm skal mdsvares af udbyderne g faciliteterne på destinatinen Indkvarteringssteder, turistbureauer g Hærvejen går igennem stre dele af Jylland, hvr der er relativ begrænset vernatningskapacitet g få frskellige vernatningstyper, dvs. turisterne har ikke meget at vælge imellem. Der er relativt langt mellem turistbureauer. Derfr er det muligt, at afstandene g det manglende udbud reflekteres i tilfredsheden. Saabye, Stendrup & Partners/

20 Figur 7. Tilfredshed med indkvarteringsstederne, turistbureauer g 1= meget utilfreds, 5 = meget tilfreds 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 4,4 4,3 Indkvtstedet generelt Indkvtstedets faciliteter 4 4 Indkvtstedet inf, rådgivning m cykel, vandre, rideture langs Hærvejen TB'ernes inf g rådgivning m cykel, vandre, rideture langs Hærvejen 4,6 Tilfredsheden med indkvarteringsstedet går fra tilfredsstillende til meget tilfredsstillende, dvs. generelt pæne vurderinger. Også turistbureauernes vurdering er pæn. Hjemmesiden er der generelt meget tilfredshed med. Den gennemsnitlige tilfredshed er fin, men de enkelte vurderinger går fra utilfreds til meget tilfreds, dvs. ikke alle er lige tilfredse g gennemsnitsvurderingen skjuler nget af virkeligheden. Der kan arbejdes med at frbedre turistbureauernes g vernatningsstedernes viden m ruter fr cyklister, vandrere g ryttere. Blandt de kvalitative kmmentarer til indkvarteringsstederne ses bl.a. Der mangler kntakt til andre vandrere. Vi bliver mikset med børn der farer rundt. Vi vil være hs andre vandrere. Det er utrligt hvad man får fr pengene. Kutrupgård: Herligt med et gratis bad. Cafe Ellegård: Teltpladsen er meget ujævn. Værten flink g imødekmmende. Ravnhlt Feriecenter har rigtig gd mad Mangler tørrestativ i Hald g Ravnhlt. Hald Hvedgård gav ikke inf m Hald Herberg. Ikke nget sted at hlde sin cykel. Ikke nget tørreskab. ikke baseret på cykelturister. mangler frysere ved flere vernatningssteder. Kmmentarerne til turistbureauerne er ganske få, frskellige g ikke specielt knkrete. Nr. Snede Turistbureau var lukket ved ankmst. Vi søgte viden m vernatningsmuligheder i Tyskland, g det var ikke muligt Saabye, Stendrup & Partners/

21 Vibrg Turistbureau Turistbureau kunne ikke svare g henviste til banegården. Vibrg Turistinfrmatin vidste ikke så meget, så de henviste til Vibrg Turist-cen trum, sm var meget gde g vidste meget. Vibrg Turistinfrmatin gav s kaffe g vand. Ringede til vernatningssted g bestil te fr s. Fik brchurer g ekstra tips m Hald Sø g Dllerup Bakker. Vjens Turistbureau, besynderligt det ikke ligger midt i byen. Åbenrå Turistbureau. Gør det gdt. Hærvejens hjemmeside er gså kmmenteret, g et par af kmmentarerne er ganske brugbare. Frtrinlige krt Kunne være rart med Ggle Earth plysninger fr ruterne. Afstande på krtene skrevet præcist ind Vi savner lidt mere m startstedet fr ruten g lidt mangelfuld beskrivelse under vejs 6.2. Tilfredshed med guider g krt Vandrekrt, cykelguider, rideanvisninger sv. med udførlig beskrivende tekst af selve ruten g de faciliteter, der ligger langs ruten er almindeligvis nget, sm turisterne er meget fkuserede på, er i rden. Netp gde cykelkrt mv. er da gså fte nget, sm vi kan bryste s af i Danmark, hvr bl.a. Brnhlm g Fyn allerede midt i 90 erne havde prduceret fremragende cykelkrt g fine beskrivelser af plevelserne undervejs. Sønderjylland udviklede deres krt mv. i 96, g de andre reginer km hurtigt efter. På det tidspunkt fandtes den slags beskrivelser g infrmatinsmaterialer fr netp cyklister nk ikke bedre i Eurpa. På vandre- g ridemråderne har udviklingen slet ikke kunnet følge med cyklismen. Om det gså kan ses af vurderingerne langs Hærvejen, fremgår af figuren. Saabye, Stendrup & Partners/