Sagsøgeme, og har over for de sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet (sagsøgte 1) og Syddjurs Kommune (sagsøgte 2), nedlagt følgende påstande:

Transkript

1 RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 9. juli 2013 i sag nr. BS /2011: og 8200 ÅrhusN (advok Gitte Nedergaard, Aarhus) mod Nur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV (Kammeradvoken v/advok Sarah Jano, København) og Syddjurs Kommune Lundbergsvej Ebeltoft (advok Line Lindgaard-Kjeldsen, Homslet) Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om gyldigheden af en afgørelse fra Nur- og Miljøklagenævnet af 16. september Ved afgørelsen gives der ikke sagsøgeme medhold i en klage over Syddjurs Kommunes afgørelse af 1. marts 2011 om afslag på dispension til ændret anvendelse af bygning og påbud om lovliggørelse af sagsøgemes ejendom, Sagsøgeme, og har over for de sagsøgte, Nur- og Miljøklagenævnet (sagsøgte 1) og Syddjurs Kommune (sagsøgte 2), nedlagt følgende påstande: Påstand 1: De sagsøgte tilpligtes anerkende, den af Nur- og Miljøklagenævnet trufne afgørelse af 16. september 2011 er ugyldig. Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes anerkende, ejendommen beliggende 8400 Ebeltoft, lovligt kan anvendes til ejers egen fri tidsbrug og korttidsudlejning. Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes anerkende, lokalplan 269 ikke hjemler et forbud STD06 U46-S01 -STU 1 -K ]'J4-T3-LO I -M0O-\D74

2 Side 2/21 mod ejers egen fritidsbrug og korttidsudlejning af ejendommen beliggende 8400 Ebeltoft, De sagsøgte har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Forklaringerne er medtaget i dommen. Den 21. april 2005 vedtog Ebeltoft Byråd endeligt et forslag til lokalplan nr. 269 for et område i den daværende Ebeltoft Kommune, nu Syddjurs Kommune, som i lokalplanen er betegnet som "Åben / lav helårsboligområde ved Egsmark". Ifølge den indledende redegørelse omfter lokalplanen et område på ca. 11,2 ha beliggende ved Egsmark i den nordlige del af Ebeltoft, som på tre sider er omgivet af eksisterende boligområder. Mod nord grænser lokalplanområdet op til et større skovområde. Området er beliggende i byzone. I lokalplanen er blandt andet fasts følgende bestemmelser: 1 FORMÅL Lokalplanens formål er, 1.1 At give mulighed for udstykning af parceller til åben/lav helårsboligbebyggelse. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE Delområde I 3.1. Området må kun anvendes til åben/lav helårsboliger Byrådet kan tillade, der indenfor lokalplanområdet udøves sådanne erhverv, som uden gene for naboerne og uden ændre områdets karakter af helårsboligområde, kan integreres i et helårsboligområde. I 2010 opførte Skanlux Huse ApS et parcelhus på ejendommen beliggende 8400 Ebeltoft. Ejendommen blev senere samme år overtaget af sagsøgeme, som anvendte ejendommen blandt andet til korttidsudlejning. STD SO I -STl) I -KI94-T3-L0! -M(K)-\D74

3 8 - Side 3/21 M Ul) I w cn O u M I <1 g På baggrund af klager fra ejeme af ejendommen og " over ejendommens anvendelse varslede Syddjurs Kommune den 25. januar 2011 et påbud over for sagsøgeme. Varslingen blev fulgt op af et påbud den 1. marts Sagsøgeme påklagede ved brev af 25. marts 2011 påbuddet til Nur- og Miljøklagenævnet, som den 16. september 2011 traf følgende afgørelse: AFGØRELSE i sag om Syddjurs Kommunes påbud om ophør af anvendelse af beboelsesbygning til udlejning Nur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. l,nr.4. Nur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse af 1. marts 2011 om afslag på dispension til ændret anvendelse af bygning og påbud om lovliggørelse på, beliggende Ebeltoft. Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administriv myndighed, jf. 17 i lov om Nur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Nur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Nur- og Miljøklagenævnet Ejer af ejendommen har primært anført, kommunen ikke har hjemmel til udstede påbuddet. Ejeren henviser til, der med lokalplanens 3.1 er tale om en lokalplanbestemmelse efter planlovens 15, stk. 2, nr. 2, der regulerer områdets anvendelse. For kunne regulere den enkelte ejendoms anvendelse skal en lokalplanbestemmelse have hjemmel i planlovens 15, stk. 2, nr. 8, og lokalplanens 3.1 er ikke sådan en bestemmelse. Forholdet mellem planlovens 15, stk. 2, nr. 2 og nr. 8 er, bestemmelser efter nr. 2 kan detaljeres yderligere ved nr. 8, og en sådan detaljering er ikke foretaget i lokalplanens 3.1, jf. ordlyden. Lokalplanens 3.1. regulerer således alene områdets anvendelse og ikke de enkelte bygningers anvendelse. Den opførte bygning er opført som parcelhus, og da der er tale om helårsbebyggelse opfylder bygningen, efter ejerens opftelse, til fulde kravene i lokalplanens 3.1 til områdets anvendelse. Bygningens anvendelse til korttidsudlejning er ikke omftet af lokalplanens 3.1. Kommunen har endvidere ikke hjemmel til påbyde, der skal ske STTXMS U46-SI) 1 -STO I -K194-T3-L0! -M00-\D74

4 Side 4/21 tilmelding til folkeregisteret. Ejeren henviser desuden til, kommunen i den offentlige informionsserver (OIS) har oplyst, ejendommen anvendes til sommerhus. Kommunen har herved forholdt sig til, huset anvendes som fritidshus, uden dette har givet anledning til reaktion. Dette mener ejeren kan tages som tegn på, bygningen såvel i forhold til områdets anvendelse som den konkrete anvendelse til fritidshus er lovlig. Sagens oplysninger Ejendommen er omftet af lokalplan nr. 269, "Åben/lav helårsboligområde ved Egsmark". Lokalplanen har til formål give mulighed for udstykning af parceller til åben/lav helårsboligbebyggelse, fastlægge bebyggelsesregulerende og andre bestemmelser, der sikrer en god helhedsvirkning indenfor lokalplanområdet samt i forhold til nurligt terræn og nabobebyggelser samt udlægge en del af området til rekreivt område med adgang for områdets beboere. Lokalplanens 3 regulerer områdets anvendelse. Det følger af 3.1, delområde I kun må anvendes til åben/lav helårsboliger. Det følger af 3.2, byrådet kan tillade, der indenfor lokalplanområdet udøves sådanne erhverv, som uden gene for naboerne og uden ændre områdets karakter af helårsboligområde, kan integreres i et helårsboligområde. Bygherre søgte den 9. juli 2009 om byggetilladelse til opførelse af parcelhus, og kommunen meddelte byggetilladelse den 24. februar Det følger af sagens oplysninger, ejeren overtog ejendommen i sommeren Ved brev af 23. september 2010 anmodede kommunen på baggrund af en klage over ejendommens anvendelse til ferieudlejning bl.a. ejeren om redegøre for, hvordan bygningens anvendelse blev bragt i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Den 4. november 2010 redegjorde ejeren for forholdene omkring eje-, rens overtagelse af ejendommen m.m. Det følger bl.a. af dette brev, ejeren erhvervede ejendommen med det formål anvende ejendommen som hus uden bopælspligt, blandt andet til udlejning på ugebasis. Ejeren redegjorde endvidere for sin vurdering af udlejningens forhold til lokalplanens anvendelsesbestemmelse, nemlig det ikke er i uoverensstemmelse hermed. Ejeren gjorde gældende, denne var i god tro, og en ændret anvendelse ville medføre betydelige udgifter. Syddjurs Kommune varslede herefter den 25. januar 2011 påbud om lovliggørelse af forholdene på ejendommen bl.a. under henvisning til, korttidsudlejning er i strid med lokalplanens 3.1. STD SO I -STO I -KI y4-t3-lo I -MOO-\D74

5 Side 5/21 Den 15. februar 2011 fastholdt ejeren, bygningens anvendelse ikke strider mod lokalplanens anvendelsesbestemmelse, men anmodede kommunen om dispension med henblik på retlig lovliggørelse. Syddjurs Kommune har meddelt afslag på dispension under henvisning til lokalplanens 3.1 om områdets anvendelse. Kommunen har i afgørelsen lagt vægt på, det vil være i strid med lokalplanens principper meddele dispension, og det er ønsket fastholde lokalplanens bestemmelser med hensyn til områdets anvendelse. Kommunen har i samme afgørelse meddelt påbud om fysisk lovliggørelse ved ændring af anvendelsen til helårsbolig ved tilmelding til folkeregistret. Kommunen har til klagen især anført, kommunen er enig i, selve bygningen opfylder lokalplanens bestemmelse om helårsbolig. På baggrund af klagerne til kommunen har den imidlertid kunnet konstere, bygningen bliver udlejet som sommerhus på ugebasis. Kommunen henviser herefter til en hjemmeside, hvoraf fremgår, bygningen lejes ud. Efter kommunens opftelse er den aktuelle anvendelse ikke i overensstemmelse med lokalplanens 3.1, hvorefter området kun må anvendes til åben/lav helårsboliger. Det fremgår endvidere af lokalplanens 1.1, et af formålene er give mulighed for udstykning af parceller til åben/lav helårsboligbebyggelse. Anvendelsesbestemmelsen går ikke alene på området, men også på den enkelte ejendom og bygning. En anvendelse, hvor bygningen udlejes for en uge af gangen til forskellige lejere, kan efter kommunens vurdering ikke betegnes som helårsbolig. Kommunen finder, lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelse er omftet af planens principper, og på den baggrund er der meddelt afslag på dispension til forts anvende bygningen til udlejning på ugebasis. Kommunen har desuden præciseret, en lovliggørelse også kan ske på anden måde, f.eks. ved lade boligen stå tom. Ejeren har fastholdt sine klagepunkter. Ejer anfører endvidere, kommunen ikke med en henvisning til lokalplanens formålsbestemmelse kan ændre på, bestemmelsen i lokalplanens 3.1 alene regulerer områdets anvendelse og ikke de enkelte ejendommes anvendelse. En fortolkning af lokalplanen, der regulerer de enkelte ejendommes anvendelse vil i øvrigt stride mod lokalplanens ordlyd. Ejeren har endvidere gjort gældende, en række ejendomme i området anvendes som fritidshuse, uanset området ifølge kommunens opftelse af lokalplanen skal anvendes til helårsbeboelse. Ejeren anfører, anvendelsen som fritidshuse i alle tilfælde er påbegyndt efter lokalplanens ikrafttræden, og kommunen ikke overfor ejeme har krævet en ændret anvendelse. STD SOI -STO I -K194-T3-LO1 -M00-\D74

6 Side 6/21 Nur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Nur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Syddjurs Kommune kan meddele afslag på dispension samt påbyde forholdet lovliggjort. Efter planlovens 18 er bestemmelserne i en lokalplan eller byplanvedtægt bindende for borgerne. Det betyder, dispositioner i overensstemmelse med bestemmelserne er umiddelbart tilladt, mens omvendt dispositioner, der strider mod bestemmelserne ikke kan foretages, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen jf. planlovens 19. Det følger af planlovens 19, stk. 1, en kommune kan dispensere fra en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis dispensionen ikke er i strid med planens principper. En plans principper er - efter lovens forarbejder - planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser der er fasts ud fra formålet med planen. Principperne omfter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Ifølge lokalplanens 3.1, må delområde I kun anvendes til åben/lav helårsboliger. Efter Nur- og Miljøklagenævnets vurdering indebærer dette, området kun må anvendes til almindelig helårsbeboelse med bopælspligt. Det er i henhold til lokalplanen og lovgivningen i øvrigt tilladt udleje sin bolig, men efter Nur- og Miljøklagenævnets opftelse er udlejning i kortere perioder hele året rundt, som i nærværende sag, ikke foreneligt med kravet i lokalplanen om helårsboliger. Planlovens 15 regulerer udtømmende, hvad der skal samt kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. I 15, stk. 2 angives de emner, der kan optages bestemmelser om. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 2 kan en lokalplan indeholde bestemmelser, der regulerer områdets anvendelse. Planlovens 15, stk. 2, nr. 2 suppleres af 15, stk. 2, nr. 8 om anvendelse af de enkelte bygninger. Med hjemmel i 15, stk. 2, nr. 8, kan der fastsættes en detaljeret regulering af de enkelte bygningers anvendelse. Planlovens 15, stk. 2, nr. 8, giver således en mulighed for en detaljeret regulering af ejendommen, men stiller ikke krav herom. Muligheden i 15, stk. 2, nr. 8, forhindrer ikke, der generelt for lokalplanens område fastsættes krav om bygningernes anvendelse som i nærværende sag. At Syddjurs Kommune ikke i nærværende sag har reguleret den enkelte ejendoms anvendelse medfører således ikke, kommunen er forhindret i give afslag og meddele påbud om fysisk lovliggørelse. STD SO I -STO I -K MOO-\D74

7 tt^»- a <i- rrz^l. Tru Side 7/21 Det bemærkes, nævnet ikke har taget stilling til om kommunen kan meddele påbud om tilmelding til folkeregisteret, da dette ikke er et forhold, der er omftet af planloven. Kommunens vurdering af en ansøgning om dispension skal imidlertid ske på grundlag af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Denne grundsætning betyder, der vil skulle foreligge en saglig begrundelse for behandle ansøgninger om samme projekter forskelligt. Kommunen må således ikke udøve usaglig forskelsbehandling. Forbuddet mod usaglig forskelsbehandling indebærer, principielt ens sager skal behandles på samme måde. For så vidt angår de ejendomme ejeren har nævnt, der muligvis udlejes i strid med lokalplanen, forstår Nur- og Miljøklagenævnet det af ejeren oplyste således, kommunen ikke har været vidende om forholdene og derfor ikke har taget stilling til, om forholdene skal lovliggøres. Det er således Syddjurs Kommune, der som tilsynsmyndighed skal påse, lokalplanens bestemmelser overholdes, jf. planlovens 51, stk. 1. Eventuelle afgørelser truffet af kommunen om overholdelse af lokalplanens bestemmelser vil kunne påklages til Nur- og Miljøklagenævnet i henhold til klagevejledning. Det kan på den baggrund ikke anses for usaglig forskelsbehandling, der på andre ejendomme måtte findes endnu ikke lovliggjorte forhold. Syddjurs Kommune har således haft hjemmel til give afslag på dispension, og dermed ligeledes haft hjemmel til meddele påbuddet af 1. marts Ejeren kan dermed ikke gives medhold i klagen. Sagen blev anlagt den 7. november 2011 ved Vestre Landsret, der den 22. november 2011 henviste sagen til behandling ved Retten i Århus, jf. retsplejelovens 232, jf Ved kendelse af 30. november 2011 henviste Retten i Århus sagen til Retten i Randers, jf. retsplejelovens 248, stk. 2. Retten har den 21. juni 2012 afsagt kendelse om, søgsmålet ikke blev tillagt opsættende virkning. Der er fremlagt fotos af sagsøgemes ejendom på på i Ebeltoft. og af ejendomme og Der er endvidere fremlagt korrespondance mellem Syddjurs Kommune og ejeme af seks ejendomme på j og i Ebeltoft om husenes anvendelse. STD06I446-S(> I -STO I -K194-T3-L01 -M(»-\D74

8 Side 8/21 Forklaringer Sagsøgeren har forklaret, han er selvstændig kommunikionsrådgiver og journalist. Han købte ejendommen på i Ebeltoft sammen med sin kone. Han fik kendskab til ejendommen gennem en sælger fra Skanlux Huse ApS, Søren Milo. Han og hans kone bor i Skejby og ville geme have et sommerhus i nærheden. De så på flere ejendomme, inden Søren Milo fandt ejendommen til dem. Formålet med købet var anvende ejendommen som fritidshus for dem selv og til udlejning, da det er et stort og dyrt hus. Han læste i lokalplanen og talte med Skanlux' advok, som ikke mente, det var et problem, der var krav om "helårsbebyggelse", da der ikke stod "helårsbeboelse" i lokalplanen. Han stolede på advokens oplysninger. Han havde set området, som fremstod som fritidsbebyggelse med grusveje og nurområder. På et tidspunkt meddelte en nabo, han havde indgivet klage til kommunen. Han så klagen, men tog den ikke alvorligt. I oktober 2010 modtog han brev fra kommunen med påbud om lovliggøre ejendommen. Han kontaktede herefter en advok. Han talte med de øvrige ejere og med grundejerforeningen i området. Han fandt ud af, der er 42 parceller, hvoraf ca. halvdelen er ubebyggede. Af de bebyggede parceller er syv af husene feriehuse og resten helårshuse. Hans eget hus er bygget som et helårshus, men anvendes som et fritidshus. De andre ejere af fritidshuse har efterfølgende fået brev fra kommunen om lovliggørelse. Han havde ikke talt med ejendomsmægler om, der kunne være et problem. Det var Skanlux Huse ApS, der købte ejendommen af ejendomsmægleren, så han har ikke selv haft kontakt til denne. I OIS, den offentlige informionsserver, står ejendommen anført som sommerhus. Det var Skanlux Huse ApS, der indberettede til kommunen, ejendommen var et feriehus. Han har ikke selv haft kontakt til kommunen. Han mener forts, hans ejendom opfylder kravet om "helårsbebyggelse". Sidste år blev der asfalteret i området omkring, men ikke på. Det er grundejerne, der har finansieret asfalteringen. Han var ikke i tvivl om, området var et fritidsområde. Senere opdagede han, der også boede folk fast på ejendommene, men han troede herefter, det var et blandet område. Bygningsingeniør har som partsrepræsentant for sagsøgte 2 forklaret, hun arbejder i Syddjurs Kommune som byggesagsbehandler. Hun er uddannet bygningsingeniør. Hun har arbejdet i Syddjurs Kommune siden 2010 og har tidligere været ans i Norddjurs Kommune og Ebeltoft Kommune. Hun har års erfaring med byggesager. Hun har ikke deltaget i sagsbehandlingen vedrørende byggetilladelsen til sagsøgemes ejendom. Hun modtog sagen den 7. juli Hun havde intet forudgående kendskab STD SO 1 -STU I -K194-T3-L01 -MO0-\D74

9 Side 9/21 til ejendommen. Hun kendte til området og lokalplan 269, men har ikke tidligere haft opgaver eller sagen fra området. Der var kommet klager fra Danmarks Nurfredningsforening, naboen på og. Klagerne drejede sig om anvendelsen af sagsøgemes ejendom, som blev udlejet på ugebasis. Hun skrev til ejeme og bad om en redegørelse for anvendelse af ejendommen. Brevet blev afsendt den 23. september Hun var ude se ejendommen og området, men var ikke inde på ejendommen. Hun gav efterfølgende ejeme et påbud om lovliggørelse, det vil sige om anvendelse af ejendommen i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Påbuddet blev påklaget til Nur- og Miljøklagenævnet. Hun havde korrespondance med ejernes advok, men der blev ikke afholdt møde. Lokalplanen påbyder anvendelse til helårsbeboelse, hvorfor ejendommen ikke må anvendes til fritidshus og udlejning. Hun er ikke i tvivl om forståelsen af lokalplanen. Der er andre ejer i området, som også anvender husene til udlejning. Da kommunen blev bekendt med dette, gennemgik man ejendommene i området. Hvis der var tvivl om anvendelsen, skrev kommunen til ejeme og bad om en redegørelse for anvendelsen. Dette har medført flere påbud og klager til Nur- og Miljøklagenævnet. Andre ejendomme bliver nu anvendt som foreskrevet i lokalplanen eller står tomme. Kommunen reagerede, så snart den blev bekendt med forholdene. Efter hendes opftelse er ordlyden i lokalplanen klar og tydelig og foreskriver, ejendomme anvendes til helårsbeboelse. I lokalplan nr. 141, som vedrører et andet område ved Ebeltoft, er der ikke krav om helårsbeboelse. Ejendommene i det område kan anvendes som fritidshuse, da ordlyden i lokalplanen er anderledes. Dette påvirker ikke det lokalplanområde, hvori sagsøgemes ejendom ligger. Kommunen ønsker, området i lokalplan nr. 269 anvendes som helårsbeboelse og ikke har en blandet bebyggelse. Området, der hører under lokalplan nr. 141, var tidligere et sommerhusområde, som blev overført til byzone. Dette er baggrunden for, der nu tillades blandet bebyggelse her. Kommunen har ikke givet dispension til sagsøgeme eller til andre grundejere i området, der er omftet af lokalplan nr De fotos, som sagsøgerne har optaget fra området, viser huse beliggende i området, der er reguleret af lokalplan nr. 141, bortset fra ejendommen Området, omftet af lokalplan nr. 269, fremstår som et boligområde, men bærer præg af, det grænser op til et nurområde. Området har grusveje og nurbevoksning. Kommunen har ikke selv udstykket området. Udstykningen er foretaget af en priv udstykker, som har bestemt, vejene skulle være grusveje, og der ikke skulle være fortov og vejbelysning mv. Hun har intet kendskab til, hvor OIS får sine oplysninger fra. Det er ikke kommunen, som har oplyst, sagsøgemes hus er et sommerhus. Det er muligvis SKAT, som har registreret ejendommen sådan. I BBR-registeret er ejendommen registreret som et helårshus. Ved kommunens modtagelse af en ansøgning om byggetilladelse foretager kommunen ingen vurdering af, om STDII61J46-S01»STOI-K 194-T3-L01 -M00.\D74

10 Side 10/21 ejeren vil anvende ejendommen til andet end helårsbeboelse. Kommunen foretager først en undersøgelse af anvendelsen, hvis den bliver bekendt med problemer eller får klager. Hun har ikke deltaget i udarbejdelse af de to lokalplaner, men har alene administreret dem. Hun har som selvstændig sagsbehandler truffet afgørelse om påbud og om afslag på dispension. Afgørelsen er underskrevet af hende og hendes leder. Lederen har ikke deltaget i udformningen af lokalplanen. Afgørelsen er truffet ud fra en fortolkning af lokalplanen. I tvivlstilfælde har hun mulighed for drøfte planen med kommunens planlæggere, men det er ikke sket i denne sag. Hun har ved sin afgørelse lagt vægt på lokalplanens 1.1 og 3.1. Ejendommen er rent byggeteknisk opført som en helårsbolig, men lokalplanens 3.1 vedrører områdets anvendelse. Udlejning af ejendommen er uden betydning for anvendelsen i forhold til lokalplanen. Teksten i lokalplanen har ikke været diskuteret i kommunen. Kommunen laver ikke opsøgende kontrolarbejde og var ikke bekendt med, andre ejendomme i lokalplanområdet ikke blev anvendt i overensstemmelse med lokalplanen. Hun ved ikke, om kommunen var bekendt med Skanlux Huse ApS' salg af ejendommene efter udstykningen, da hun ikke var ans i kommunen på det tidspunkt. Lokalplan nr. 141 omtaler parcelhusbebyggelse. Efter hendes opftelse er et parcelhus en fritliggende ejendom på egen parcel, som anvendes til helårsbeboelse for en familie. Kommunen har imidlertid vurderet det anderledes. Det har ikke været drøftet, hvordan forholdene var i andre lokalplanområder. har som vidne forklaret, han har været medejer af og administrerende direktør i Skanlux Huse ApS siden starten i Skanlux Huse ApS opfører fritidshuse med udlejning for øje. Selskabet har bygget huse i Ebeltoft siden Det er et stort turistområde, og der har været megen fokus på området. Selskabet har nok bygget huse i Ebeltoft og omegn i årene Det var udelukkende fritidshuse. Han mener, anste i Ebeltoft Kommune havde kendskab til selskabet, da han var i ugentlig kontakt med kommunens anste, bl. a.. Selskabet har holdt åbent hus i weekenden og samarbejdet med lokale ejendomsmæglere. Selskabet er blevet markedsført i lokale aviser og i Jyllands Posten. Han indledte tidligt et samarbejde med ejendomsmægler fra Ejendomsmæglerfirmaet EDC i Ebeltoft om salg af ejendomme. Det var, som kontaktede Skanlux Huse ApS vedrørende byggegrunden på som var velegnet til et luksussommerhus. kendte til Skanlux Huses fokusområde, som var fritidshuse. Bebyggelsesprocenten gør, man skal anvende store grunde til luksussommerhuse. Han havde tidligere fortalt EDC og andre ejendomsmæglere, Skanlux Huse ApS var på udkig efter store grunde til bygge luksussommerhuse på til udlejning. Han tror ikke, havde kontakt til. STDU61446-S01-STOI-KI94-T3-H1I.MOO-\D74

11 Side 11/21 EDC, men der er betalt salær til EDC i forbindelse med salget af ejendommen til sagsøgeme. Skanlux Huse ApS har selv lavet alle papirerne. Han er uddannet cand. mere. i økonomi og har læst lokalplanen flere gange. Han så ikke noget i lokalplan nr. 269, som bekymrede ham. En stor del af de huse, de har bygget, er bygget på helårsudstykninger i områder med blandet bebyggelse. De bygger huse, som opfylder betingelseme for helårsbebyggelse, men anvendes til udlejning som fritidshus. Han har bygget mange huse på bl.a.. Han har ikke haft andre sager med Syddjurs Kommune om anvendelse af ejendomme. Han er bekendt med et not om pligt til helårsbeboelse af 30. juli 2007, som er udarbejdet af Syddjurs Kommunes juridiske afdeling. Notet blev udarbejdet i forbindelse med et noget større hus i et mere udpræget helårsområde. Han kendte ikke notet, da Skanlux Huse ApS købte, men havde hørt om sagen. Han søgte om tilladelse til opføre et parcelhus på men har ellers ikke haft drøftelser med kommunen om benyttelsen. Huset havde spa, sauna og swimmingpool, så det "oser" af luksussommerhus. Det måtte være tydeligt, der var tale om et fritidshus, hvorfor kommunen må have været vidende om anvendelsen. Han har ikke talt med kommunens anste og ved ikke, om andre af Skanlux Huse ApS' anste har gjort det. Han har drøftet sagen med selskabets advok, advok og spurgt ham, om selskabet kunne anvende ejendommen til det formål, det ønskede. Advoken tog kontakt til ejendomsmægler fra EDC. Advoken svarede den 24. juli 2007, der ikke kunne anses være problemer med anvendelsen. Skanlux Huse ApS købte ejendommen, opførte huset og solgte det til sagsøgeme. Han fik senere en henvendelse fra om problememe. Ved ansøgningen om byggetilladelse oplyste han alene, der var tale om et parcelhus. Han har i en senere ansøgning om byggetilladelse til Langelands Kommune anført en nærmere beskrivelse af anvendelsen, idet han på det tidspunkt var bekendt med Syddjurs Kommunes holdning til Han ønskede derfor præcisere anvendelsen af ejendommen på Langeland for ikke få problemer. Langelands Kommune krævede alene ejendommen opført som helårsbeboelse, men gav tilladelse til anvendelse af husene til fritidsbrug, herunder korttidsudlejning. Efter hans opftelse var det tydeligt for Syddjurs Kommune, ejendommen skulle anvendes til fritidsbolig og ikke til helårsbolig. Han mener, kommunen har registreret ejendommen som fritidshus i OIS. Det var ønske få opført et priv hus til udlejning. Skanlux Huse ApS lavede budget for udlejning af huset gennem Novasol. Ebeltoft er et godt sted for udlejning. Budgettet var en central del af købsforhandlingeme, inden aftalen blev indgået. Han kan ikke huske, om budgettet blev udarbejdet, inden der blev indgivet ansøgning om byggetilla- STD SO I -STOI-K IW-T3-LOI -MOO-\D74

12 Side 12/21 delse, men det antager han. var ikke en unik ejendom. Skanlux Huse ApS har solgt både mindre og større ejendomme. Han var klar over, der var to forskellige lokalplaner i området. Ejendommene på Majgårdsvej blev opført til fritidsbrug, da området var til blandet anvendelse. har som vidne forklaret, han er ejendomsudvikler og var direktør for det selskab, som udstykkede et område ved Ebeltoft i 2004/ 2005, der bl.a. omftede Han kender lokalplanen for området. Den blev udarbejdet i et samarbejde mellem Ebeltoft Kommune, hans selskab og en landinspektør. Han havde ikke interesse i selve opførelsen af bygningeme. Han havde et ønsker om, det skulle være et decideret sommerhusområde, men der var problemer i forhold til planmyndigheden, som ønskede et område med fritidspræg - et blandet område med fritids- og helårsbeboelse. Der blev afholdt et møde med kommunaldirektøren og embedsmændene om hans ønske. Kommunen mente, der ikke var bopælspligt på ejendommene, selvom der stod helårsbebyggelse i lokalplanen. Bopælspligt var aldrig blevet håndhævet i kommunen. De drøftede ikke ordet "helårsboliger". Han mener, det betød, bygningeme skulle leve op til bygningsreglementets krav til helårsboliger, men ikke, de ikke måtte anvendes som fritidsboliger. Han er blevet kontaktet af Ejendomsmæglerfirmaet HOME i forbindelse med sagsøgemes tvist med kommunen, så han kender til sagen. Han har selv haft en kontakt til kommunen, og planchefen har udtalt, ejeme geme måtte lade ejendommen stå tom, og kommunen ikke ville kontrollere det. Han er bekendt med, der er meddelt påbud til flere grundejere i området. har som vidne forklaret, han siden 1992 har været ans ved Novasol A/S til skaffe sommerhuse til udlejning. Han har altid arbejdet i Østjylland, navnlig i Ebeltoft. Det var ham, som lavede udlejningsaftalen vedrørende ejendommen Novasol har andre sommerhuse på til udlejning. Han er bekendt med området, som er et blandet område med fritidshuse og helårsbeboelse. Der er flere blandede områder i Ebeltoft, f.eks.. Han har ikke kendskab til tilsvarende sager med påbud. Han har ikke undersøgt, om der er noget til hinder for udlejning af ejendommene, og han har ikke læst lokalplanen. Novasol er nu blevet anmodet om ikke længere udleje ejendommen eller andre ejendomme i området. Han har ikke hørt om andre udlejningsbureauer, som har haft problemer med udlejning. var tidligere udbudt til leje uger om året, hvilket er over middel. har som vidne forklaret, han er ejendomsmægler og har været ans ved EDC i Ebeltoft siden Han kender området ved Ebeltoft godt. Han er bekendt med tvisten om anvendelse af ejendommen Han solgte ejendommen for et dødsbo. Han havde et samarbejde med Skanlux Huse ApS og har nok tilbudt selskabet ejendommen. Han var klar STDOO 1446-SO I -STO I -K1, J4.T3-L01 -MOO-\D74

13 Side 13/21 over, ejendommen skulle anvendes til et sommerhus eller et hus til fritidsbrug. I området var der både helårshuse og sommerhuse. Tidligere var det et sommerhusområde, men området blev inddraget i byzone, hvorefter der blev lavet lokalplaner. Nye huse skulle opfylde kravene til helårshuse, men måtte anvendes til fritidsbolig. Han kender ikke til tidligere sager med påbud om helårsbeboelse. Ved kommunesammenlægningen gik de tidligere sagsbehandlere på pension, og de nye medarbejdere så anderledes på regleme, hvorfor der skete en holdningsændring i kommunen. Han har set lokalplanen for området med Lokalplanerne for de forskellige områder ligner hinanden. Der gjaldt de samme principper, selvom formuleringen var lidt forskellig. Kommunen burde have præciseret det, hvis det ikke var tilladt anvende ejendommene til fritidsbrug. Han har personligt solgt én ejendom til Skanlux Huse ApS, og EDC har nok solgt fire huse i alt. Advok har som vidne forklaret, han har været advok for Skanlux Huse ApS siden virksomhedens start. Ejendommen blev solgt til Skanlux Huse ApS. Skanlux byggede forskellige ejendomme, især fritidshuse. Han har berigtiget alle Skanlux' handler. Ejendommen blev købt af et dødsbo, og handlen blev berigtiget af ham. Ejendomsmægleren havde et stort kendskab til området og solgte mange ejendomme. Skanlux Huse ApS havde en teknisk afdeling, som tog sig af tilladelser mv. Efter hans opftelse havde Skanlux god kontakt til teknisk forvaltning i kommunen. Han kan ikke huske nærmere om handlen med Han kan ikke huske, om han undersøgte et bestemt problem i forbindelse med handlen. Der var flere spørgsmål, bl.a. om byggeprocenten. Under en samtale med ejendomsmægleren talte de om området, og hvad der kunne bygges i dette. Ejendomsmægleren så ingen problemer ved salget. Han undersøgte det ikke selv. Så vidt han husker, sendte han en mail eller et brev til Skanlux Huse ApS om sin henvendelse til ejendomsmægleren. Han har senere set på sagen og er forbavset over, der nu er et problem. Det havde han ikke forudset, da alt plejede afhænge af byggetilladelsen. Han kan ikke huske, om han selv læste lokalplanen. Han tror, han stolede på ejendomsmæglerens oplysninger. har som vidne forklaret, han er uddannet arkitekt og har været ans i 5 1 /2-6 år som byggesagbehandler ved Syddjurs Kommune. Han har underskrevet byggetilladelsen til opførelse af huset på Tilladelsen er til opførelse af et parcelhus. Man kan se i lokalplanen, ejendommen ligger i et område med enfamilieshuse, og det stemte med de medsendte tegninger. Skanlux Huse ApS var en professionel ansøger, som må antages have styr på ansøgninger om byggetilladelse. Han henholder sig til, hvad der stod i ansøgningen. I ansøgningen var anført, der skulle opføres et parcelhus. Ved byggetilladelser ser man kun på de bygningsmæssige forhold. Man anvender plantegningen til optælling af kvadrmeter, men blander sig ikke i øvrigt i indretningen af ejendommen. Der har været lidt korrespondance med Skanlux Huse ApS. Ejendommen ligger op ad et moseområde, hvorfor Miljø- og Nurafdelingen skulle give en 3-tilladelse til STD SU 1 -STO 1 -KIW-T3-LO l-m0o-\d74

14 Side 14/21 bygge. Byggetilladelsen kunne således først gives, når denne tilladelse forelå. Han har ikke talt med Skanlux Huse ApS om, huset var et fritidshus. Skanlux Huse ApS søgte tilladelser til opførelse af både fritidshuse og parcelhuse. Det bliver normalt anført, hvis man ønsker opføre et fritidshus. Han har ikke selv haft sager om husenes anvendelse i området. Der ville ikke være blevet givet tilladelse til en ejendom på to etager, da det ikke ville være i overensstemmelse med lokalplanen. Han kender områderne ved Ebeltoft, og lokalplanerne er forskellige for de forskellige områder. Han ser på lokalplanen i forbindelse med tilladelse. Der kan være krav om en 3-tilladelse, fredning mv. Bygherren er ansvarlig for, det gældende bygningsreglement overholdes. Han ville have nægtet give byggetilladelse, hvis der havde stået "fritidshus" i ansøgningen fra Skanlux Huse ApS. I lokalplan nr. 269 er anført, ejendommen skal være til helårsbrug. Han skal påse, byggetilladelsen vedrører en ejendom, som ifølge lokalplanen må opføres på grunden. Han vender sageme én gang om ugen med de øvrige byggesagbehandlere. Lokalplanområde nr. 141 var et tidligere sommerhusområde, som havde en helt anden struktur. Ved ombygning skal en ejendom ændres til helårsbolig, men et hus må anvendes som hidtil, hvis det er opført til sommerhus. Han er ikke helt sikker på, om et nyt helårshus i lokalplanområde nr. 141 kan anvendes til fritidsbrug på grund af områdets karakter. I lokalplanområde nr. 269 er der kun helårsboligbebyggelse. Det "eksisterende boligområde", der er anført i lokalplan nr. 269, og som omgiver området i lokalplan nr. 269, er nok en henvisning til lokalplanområde nr Det var meningen, dette område efterhånden skulle overgå til helårsbeboelse. Parternes synspunkter Sagsøgeme har som anført i deres påstandsdokument til støtte for deres påstande gjort gældende, helårsboliger i henhold til gældende lovgivning lovligt kan anvendes til korttidsudlejning og fritidsbrug, lokalplan nr. 269 ikke hjemler et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse, lokalplan nr. 269,.herunder 1 og 3, er formuleret uklart, uklare formuleringer ifølge koncipistreglen skal fortolkes til ugunst for koncipisten, lokalplanens 3.1 jf. sin ordlyd stiller krav til selve bygningeme i området, men ikke anvendelsen heraf, et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse i lokalplanen, der er strafbelagt, er underlagt et skærpet hjemmelskrav/klarhedskrav, et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse af boliger i lokalplanområdet skal være sagligt begrundet, lokalplanen ikke indeholder nogen planmæssig begrundelse for sagsøgtes fortolkning om, lokalplanen skulle indeholde et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse, en formålsfortolkning af lokalplanen ikke bidrager med noget til støtte STD SO 1 -STO 1-KI 94-T3-L0 l-m00-\d74

15 Side 15/21 for sagsøgtes påstand om, lokalplanens 3.1 skulle indeholde et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse, det, lokalplanen angiver være en nurlig udbygning af de omkringliggende boligområder, støtter den fortolkning, fritidsbrug og korttidsudlejning ikke er forbudt, idet det er tilfældet i samtlige de omkringliggende boligområder, et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse af boliger i lokalplanen vil udgøre et uproportionelt intensivt indgreb i sagsøgemes ejendomsret, lokalplan nr. 269 ikke indeholder et krav om bopælspligt, krav om, sagsøger tager helårsbeboelse i eller helt undlader benytte ejendommen, indebærer en handlepligt, og lokalplanen kan ikke pålægge sagsøger en handlepligt, såfremt der findes en saglig og proportionel begrundelse for et forbud mod korttidsudlejning/fritidsbenyttelse, lever forbuddet ikke op til egnethedskravet, idet lokalplanens bestemmelser uanset hvad vil kunne overholdes ved lade ejendommen stå tom, ejendommen beliggende 8400 Ebeltoft, opfylder de byggetekniske krav til helårsboliger, sagsøgemes anvendelse af ejendommen til korttidsudlejning/firitidsbenyttelse på helårsbasis til skiftende beboere er sidestille med helårsbeboelse, idet boligen anvendes til beboelse en væsentlig del af året, ejendommens benyttelse til korttidsudlejning/fritidsbenyttelse er lovlig ifølge boligreguleringslovens bestemmelser, sagsøgte kendte eller burde have kendt til, området gennem flere år er blevet markedsført som fritidshusområde og efterfølgende er anvendt til fritidsbrug, området omkring ejendommen fremstår som et fritidsområde, ved f. eks. værefriholdtfor gadebelysning, uasfalteret og uden fortove, kommunen har godkendt opførelsen af ejendommen og var vidende om antallet af sovepladser i boligen, uanset om ejendommen anvendes af lejere eller ejere, så vil der være tale om en trafik og en anvendelse af ejendommen, som kommunen må have accepteret ved godkende opførelsen af huset, anvendelsen af ejendommen ikke er anderledes, end hvad kommunen måtte have tålt, hvis ejeme selv fylde sengepladserne ud ved helårsbeboelse året rundt, anvendelse af ejendommen til beboelse ved korttidsudlejning og fritidsbrug hele året udgør helårsbeboelse, sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet, sagsøgte har handlet i strid med lighedsgrundsætningen, den af Nur- og Miljøklagenævnet trufne afgørelse af 16. september 2011 er uhjemlet, og den af Nur- og Miljøklagenævnet trufne afgørelse af 16. september 2011 lider af væsentlige retlige mangler. Sagsøgte 1, Nur- og Miljøklagenævnet, har til støtte for sin frifmdelsespå- STD0614 J6.S0 I-STI) I-K l'm-tl-lo l-moo-\d74

16 Side 16/21 stand som anført i sit påstandsdokument gjort gældende, Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. september 2011 er lovlig og gyldig. Efter planlovens 18 er bestemmelserne i en lokalplan bindende for borgerne. Det betyder, dispositioner, der strider mod bestemmelserne ikke kan foretages, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen, jf. planlovens 19. Det følger af planlovens 19, stk. 1, en kommune kan dispensere fra en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis dispension ikke er i strid med planens principper. En plans principper er - efter lovens forarbejder - planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, der er fasts ud fra formålet med planen. Princippeme omfter også den planlagte struktur, herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Planlovens 15 regulerer, hvad der kan fastsættes bestemmelse om i en lokalplan. I 15, stk. 2, angives de emner, der kan optages bestemmelse om. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 2, kan en lokalplan indeholde bestemmelser, der regulerer områdets anvendelse. Planlovens 15, stk. 2, nr. 2, kan suppleres af 15, stk. 2, nr. 8, hvorefter der kan fastsættes en detaljeret regulering af de enkelte bygningers anvendelse. Der er imidlertid ikke i planlovens krav herom. Muligheden i 15, stk. 2, nr. 8, forhindrer ikke, der generelt for lokalplanens område fastsættes krav om bygningernes anvendelse som i nærværende sag. Sagsøgemes ejendom er omftet af lokalplan nr. 269, "Åben/lav helårsboligområde ved Egsmark". Lokalplanområdet er omftet af Kommuneplantillæg nr. 12, hvorved områdets anvendelse er udlagt til helårsbeboelse. I lokalplanens redegørelsesafsnit fremgår det, lokalplansområdet på tre sider er omgivet af eksisterende boligområder, og området som følge af denne beliggenhed er en nurlig udbygning af boligområderne omkring Ebeltoft by. Det fremgår af 1.1 i lokalplanens formålsbestemmelse, lokalplanen har som ét af tre formål give mulighed for udstykning af parceller til åben/lav helårsboligbebyggelse. Det fremgår videre af anvendelsesbestemmelsen i 3.1, området kun må anvendes til åben/lav helårsbebyggelse, og efter bestemmelsens 3.2 kan byrådet tillade, der indenfor lokalplanområdet udøves sådanne erhverv, som uden gene for naboerne og uden ændre områdets karakter af helårsboligområde, kan integreres i et helårsboligområde. Lokalplan nr. 269 og lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelse ( 1 og 3) er formuleret helt klart, og der er ikke tvivl om, lokalplanområdet kun må anvendes til almindelig helårsbeboelse. STDIXi U46-S01 -STU 1 -K194-T3-L01 -MU0-\D74

17 Side 17/21 Nur- og Miljøklagenævnet har med rette fundet, bestemmelsen i lokalplanens 3.1 indebærer, området kun må anvendes til almindelig helårsbeboelse. Dette betyder, udlejning i kortere perioder hele året rundt ikke er foreneligt med lokalplanens krav om helårsboliger. Syddjurs Kommune har i udtalelse af 23. maj 2011 til Nur- og Miljøklagenævnet oplyst, kommunen i af 11. marts 2011 har præciseret, lovliggørelse også kan ske på anden måde, f. eks. ved lade boligen stå tom. Kommunens påbud om lovliggørelse indebærer således ikke en handlepligt for sagsøgeme, men alene den lokalplanstridige anvendelse af ejendommen ophører. Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse er ikke i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Sagsøgeme har nævnt en række ejendommen, hvor der skulle foregå udlejning på samme måde som hos sagsøgeme. Syddjurs Kommune har imidlertid ifølge det oplyste ikke været vidende om disse forhold og har derfor ikke taget stilling til, om forholdene skal lovliggøres. Ifald der i sagsøgemes lokalplanområde eller i andre lokalplanområder i Ebeltoft Kommune foregår lokalplanstridige forhold, er dette således et tilsynsspørgsmål, som skal påses af Syddjurs Kommune som tilsynsmyndighed, jf. planlovens 51, stk. 1, jf. også nævnets afgørelse af 16. september Det bemærkes i den forbindelse, Syddjurs Kommune har fremlagt dokumention for, kommunen har iværks lovliggørelsessager i forhold til øvrige ejendomme i sagsøgemes lokalplanområde. I øvrigt er det af sagsøgeme oplyste om anvendelsen af ejendomme beliggende i de omkringliggende lokalplanområder ikke nærmere konkretiseret, og nævnet anser på den baggrund ikke ligebehandlingsprincippet for værende overtrådt. Det forhold, Langeland Kommune har meddelt tilladelse til en helårsbolig, der også kan udlejes erhvervsmæssigt, ændrer ikke herpå. Endelig falder det uden for Nur- og Miljøklagenævnets kompetence påse overholdelsen af boligreguleringsloven. Sammenftende har sagsøgte 1 gjort gældende, Nur- og Miljøklagenævnet med rette har undladt give sagsøgeme medhold i deres klage, idet Syddjurs Kommune har haft hjemmel til give afslag på dispension, og dermed ligeledes hjemmel til meddele påbuddet af 1. marts Sagsøgte 2, Syddjurs Kommune, har til støtte for sin påstand som anført i sit STD Sil 1-STU I-Kl!)4-T3-LO 1 -M0(I-\D74

18 Side 18/21 påstandsdokument gjort gældende, den aktuelle anvendelse af ejendommen er i strid med gældende lovgivning og i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser, der er hjemmel i planloven og i lokalplan nr. 269 til udstede påbud om lovliggørelse af ejendommen over for sagsøger, bestemmelsen i lokalplanens 3.1. medfører, området kun må anvendes til almindelig helårsbeboelse, hvorfor udlejning af ejendommen i kortere perioder året rundt ikke er forenelig med kravet i lokalplanen om helårsboliger, forståelse og fortolkning af lokalplanens 3.1 gør det klart, området og derved ejendommene i området er tiltænkt helårsbeboelse, ejendommens godkendelse som parcelhus må forstås og fastlægges som anvendelse til helårsbeboelse for en familie, jf. lokalplan nr. 269, 3.1, den nuværende aktuelle anvendelse af ejendommen til korttidsudlejning til op til 20 personer må anses som hoteldrift og derfor i strid med lokalplan nr. 269, det vil være i strid med princippeme i lokalplan nr. 269, såfremt kommunalbestyrelsen efter planlovens 19 giver dispension fra denne, idet sagsøgte 2 ønsker fastholde lokalplanens bestemmelser med hensyn til områdets anvendelse, sagsøger på intet tidspunkt over for sagsøgte 2 har oplyst, ejendommen skulle anvendes til korttidsudlejning, hvilket ej heller fremgår af den opnåede byggetilladelse, sagsøgte 2 har været ubekendt med, ejendommen skulle huse og have sovepladser til 22 personer, og en sådan anvendelse af huset ligger klart ud over, hvad sagsøgte 2 må tåle, idet ejeme ikke selv vil kunne fylde sengepladserne ud ved deres anvendelse af ejendommen til almindelig helårsbeboelse, den ulovlige anvendelse af ejendommen kun kan lovliggøres ved, anvendelsen ændres til brug som helårsbolig, herunder der sker en tilmelding til folkeregisteradresse, eller sagsøger lader ejendommen henstå tom, sagsøger har erhvervet ejendommen alene med det formål anvende denne til udlejning på ugebasis, hvilket er i strid med lokalplan nr. 269, sagsøger derved har været i ond tro vedrørende opførelse og erhvervelse af ejendommen, idet sagsøger på opførelsestidspunktet må have været bekendt med indholdet af lokalplanen, sagsøgte 2 ikke kan stå til ansvar for, ejendomsmæglere i lokalområdet markedsfører området som fritidshusområde, og dette i øvrigt er uvedkommende i nærværende sag, sagsøgte 2 ved fremlæggelse af korrespondancen med andre grundejere i Ebeltoft har bevist, der ikke er tale om usaglig forskelsbehandling, idet sagsøgte 2, efter det er kommet til dennes kendskab, har udsted forbud mv. om lovliggørelse af ejendomme over for øvrige ejere af ejendomme i området, det, sagsøgte 1, Nur- og Miljøklagenævnet, har fundet, bestem- STDOf, 1446-SU I -STU I -K194-T3-L01 -MOO-\D74

19 Side 19/21 melsen i lokalplanens 3.1 indebærer, området kun må anvendes til almindelig helårsbeboelse, betyder, udlejning i kortere perioder hele året rundt ikke er forenelig med lokalplanen krav om helårsboliger, sagsøgte 2's påbud om lovliggørelse af ejendommen ved f. eks. lade boligen stå tom ikke er en handlepligt for sagsøger, men medfører, ejendommens lokalplanstridige anvendelse ophører, sagsøgte 2 ikke har handlet i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, sagsøgte 2 ikke har handlet i strid med lighedsgrundsætningen, idet sagsøgte 2 efter være gjort bekendt med, øvrige ejendomme i lokalplanens område er blevet anvendt tilfritidsbolig/sommerhuse,har pålagt ejeme af disse ejendomme lovliggøre brugen af boligerne, således anvendelsen af disse stemmer overens med lokalplanens anvendelsesområde, sagsøgte 2 ikke har udvist retsfortabende passivitet, idet sagsøgte 2 straks efter kendskabet med ejendommens anvendelse anmodede sagsøger om fremsende redegørelse for bygningens anvendelse, sagsøgte 2 har overholdt sin tilsynspligt efter planlovens 51, stk. 1, idet sagsøgte 2 har reageret straks, når sagsøgte 2 er blevet bekendt med ulovlige forhold i lokalplanområdet, det er uden betydning for nærværende sag, Langelands Kommune har meddelt tilladelse til en helårsbolig til erhvervsmæssig udlejning til en ejendom svarende til den i nærværende sag omhandlede ejendom, og sagsøgte 2 på baggrund af ovennævnte har haft hjemmel til give afslag på dispension og derved hjemmel til meddele påbuddet af 1. marts Rettens begrundelse og afgørelse Efter de foreliggende oplysninger om lokalplanlægningen for det område ved Egsmark, hvor sagsøgemes ejendom er beliggende, lokalplanens formål og formuleringen af bestemmelserne i planens 3 om områdets anvendelse fmdes lokalplanen indeholde et klart krav om, ejendommene i lokalplanområdet ikke anvendes til andet end almindelig helårsbeboelse. Sagsøgerne har anvendt deres ejendom på til fritidshus og korttidsudlejning, hvilket ikke er det samme som helårsbeboelse og ikke kan sidestilles hermed. Ved benyttelsen har sagsøgeme derfor overtrådt forbuddet i planlovens 18 mod etablere forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, idet der ikke er meddelt dispension til benyttelsen. Syddjurs Kommune har derfor som tilsynsmyndighed været berettiget til i medfør af planlovens 51, stk. 5, give sagsøgeme påbud om ophøre med anvende ejendommen til andet end helårsbeboelse. Da en dispension fra kravet om helårsbeboelse vil stride med lokalplanens bestemmelser om områdets anvendelse, har Syddjurs Kommune været berettiget til afslå sagsøgemes ansøgning herom, jf. planlovens 19, stk. 1. STD SO 1 -STO 1 -K194-T3-L01 -MOO-\D74

20 Side 20/21 Skanlux Huse ApS har ikke i ansøgningen til kommunen om byggetilladelse oplyst, ejendommen var eller skulle anvendes som et sommerhus/fritidshus, og der er ikke grundlag for antage, oplysningeme i OIS om ejendommens anvendelse hidrører fra Syddjurs Kommune. Herefter og efter forklaring er det ikke godtgjort, kommunen har været bekendt med den faktiske anvendelse af sagsøgemes ejendom, før der blev indgivet klager efter ibrugtagelsen i juli Da kommunen den 23. september 2010 har rettet henvendelse til sagsøgeme om ejendommens anvendelse, har Syddjurs Kommune ikke udvist retsfortabende passivitet med hensyn til ejendommens ulovlige anvendelse. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for antage, kommunen har haft kendskab til lokalplanstridig anvendelse af andre ejendomme i det pågældende lokalplanområde, før sagsøgeme fik meddelt påbud. Da Syddjurs Kommune efterfølgende har varslet og givet påbud til andre grundejere i området om lovliggørelse af lokalplanstridige forhold, som kommunen er blevet bekendt med, findes kommunen ikke have handlet i strid med lighedsgrundsætningen. Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse, der er truffet med hjemmel i planlovens 58, stk. 1, nr. 4, og som ikke giver sagsøgeme medhold i deres klage over Syddjurs Kommunes påbud og afslag på dispension, er således lovlig og gyldig. Da der ikke i øvrigt er påvist mangler ved Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse, tages de sagsøgtes påstande om frifindelse til følge. Sagsøgeme skal betale kr. i sagsomkostninger til hver af de sagsøgte. Beløbene dækker de sagsøgtes rimelige udgifter til advokbistand med tillæg af moms. Retten har lagt vægt på sagens udfald, karakter og omfang, herunder der under sagens forberedelse har været tvist om, hvorvidt søgsmålet skulle tillægges opsættende virkning. Thi kendes for ret: De sagsøgte, Nur- og Miljøklagenævnet og Syddjurs Kommune, frifindes. Sagsøgeme, og skal inden 14 dage betale kr. i sagsomkostninger til Nur- og Miljøklagenævnet og kr. i sagsomkostninger til Syddjurs Kommune. Eva Skov dommer /kia STD SO 1 -ST01 -KI <;4-'n-LO I -M0O-\D74