Strukturanalyse vedrørende driftsindtægter

Transkript

1 Strukturanalyse vedrørende driftsindtægter Økonomiudvalget besluttede på mødet den. 20. februar 2008, at der skulle laves en analyse af kommunens driftsindtægter. Analysen indgår i den øvrige budgetproces og skal behandles i Økonomiudvalget på mødet i juni. Efter udvalget har afgivet deres bemærkninger til analysen indgår den i den almindelige høring af budgetforslagene, der løber fra den 4. august til den 25. august Dato: Sags id: Dok.nr.: Økonomiafdelingen Marianne Qvist mq@furesoe.dk Dir. tlf.: Til udarbejdelse af analysen blev nedsat en arbejdsgruppe, der bestod af følgende: Erik Roskjær (tovholder), Finansgruppen Marianne Qvist, Finansgruppen Erik Gert Pedersen; Byrådsekretariatet Sanne Munk, Budgetgruppen Per Frydendal, Børn- og Ungeforvaltningen Kommissorium Der skal gennemføres en analyse som danner et overblik over, hvilke af de nuværende indtægter kommunen har mulighed for at skrue på herunder identificere frihedsgrader til øgede indtægter i forhold til gældende lovgivning og allerede indgåede aftaler bl.a. lejeindtægter. Det skal ligeledes analyseres om kommunen hjemtager optimal refusion på alle områder. Analysen vil også identificere nye muligheder for indtægter, som i dag ikke indgår i budgettet. Analysen vil ikke omhandle brugerbetalinger på forsyningsområdet. Resume Det vedtagne budget for 2008 er gennemgået for hvert enkelt udvalg og følgende kan fremhæves: Vedr. lejeindtægter er samtlige kontrakter gennemgået og der er fundet indtægter der kan reguleres med ca kr årligt ligesom der peges på lejemål der skal undersøges nærmere og på sigt kan give merindtægter. En forhøjelse af prisen for bespisning på rådhusets kantiner kan give en årlig indtægt på kr. Det vurderes, at kommunen løbende hjemtager de refusioner som der er lovhjemmel til. Refusionsordningerne på bl.a. integrations- og beskæftigelseområdet giver imidlertid komunerne et økonomisk incitament i forhold til hvordan indsatsen fokuseres. Der arbejdes derfor løbende på, at balancere indsatsen, således at kommunen anvender refusionsordningerne økonomisk hensigtsmæssigt. Ny organisering af kommunens fritidshjem under Folkeskoleloven kan give en merindtægt ca 12 mio kr. årligt i øget brugerbetaling.

2 Af nye indtægtsmuligheder peges på salg af reklameplads på bl.a kommunens biler og bygninger, hvor der vil kunne opnås en indtægt på 2 3 mio.kr. årligt, samt sponsorering af navn på udvalgte bygninger. Ved gennemgang af indtægtsbudgetterne er der konstateret diverse mindre fejlbudgetteringer i både op og nedadgående retninger, som vil blive korrigeret i det tekniske budget. Afgrænsning af analysen Kommunen har indtægter på driften på ca. 552 mio. kr. i budget 2008 heraf 204 mio.kr. i refusionsindtæger, som fordeler sig på udvalg således: Driftsindtægter Opr. budget 2008 Heraf refusion Økonomiudvalget Børneudvalget Skoleudvalget Kulturudvalget Idræts- og Fritidsudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget Planudvalget Driftsindtægter i alt Heraf indtægter forsyningsområdet Grundlag for analysen Økonomiudvalget 18,3 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører hovedsageligt huslejeindtægter, diverse gebyrer, kantinesalg til ansatte i administrationen samt administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomhederne. Børneudvalget 78,1 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører forældrebetaling samt betaling fra andre myndigheder. Indtægtsbudgettet (forældrebetalingen) er siden budgetvedtagelse blevet nedjusteret med 3,5 mio.kr.og udgør således nu 74,6 mio.kr. Mht. forældrebetalingen opkræves lovgivningens makismum. Skoleudvalget 42,3 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører forældrebetaling på klub og fritidshjemsområdet samt betaling fra andre myndigheder. Mht. forældrebetalingen opkræves lovgivningens maksimum. Kulturudvalget 6,8 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører brugerbetaling samt bødeindtægter på biblioteksområdet. Idræts- og Fritidsudvalget 14,3 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører entre- og huslejeindtægter vedr. stadions, idrætsanlæg samt svømmehaller. Lejeindtægten vedr. Team Danmarkbygningen er budgetlagt ca. 1 mio.kr. for højt. Budgettet er reguleret i forbindelse med årets første budgetregulering. Beskæftigelsesudvalget - 96,6 mio.kr. Side 2 af 13

3 Udvalgets driftsindtægter vedrører hovedsageligt refusioner (91 mio.kr.) de resterende indtægter vedrører grund- og løntilskud. Social- og Sundhedsudvalget 163,1 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører hovedsageligt refusioner (100,8 mio.kr.) samt betaling fra andre myndigheder og beboeres betaling for servicepakke og husleje. Miljø-, Trafik- og Flyvestationsudvalget 15,5 mio.kr. (excl. forsyningsområdet) Udvalgets driftsindtægter vedrører hovedsageligt overførte indtægter ved salg af ydelser til insitutioner (8,4 mio.kr.) samt statslig indsatsplanlægning. Kommunen opkræver på vegne af staten et gybyr hos vandværkerne til dækning af statens udgifter. Gebyrindtægten sendes videre til staten, dog må kommunen beholde 0,9 pct. af de samlede opkrævede gebyr. Planudvalget -0,03 mio.kr. Udvalgets driftsindtægter vedrører huslejeindtægter. Refusion Samlet set er der på budget 2008 forventet indtægter fra refusioner på 204,4 mio. kr., eksklusiv 100 pct. refusionerne på hovedkonto 8. Refusionerne kommer fra følgende refusionsordninger: De sociale refusioner Integrationsområdet Den centrale refusionsordning Andre refusioner Fælles for refusionerne er, at kommunen modtager refusioner af afholdte udgifter. Refusionerne medfinansiere kommunernes udgifterne på nogle bestemte områder og ordninger. Nogle af refusionsordningerne har endvidere til formål, at påvirke kommunernes incitamentsstruktur og derved tilskønne kommunerne til at opprioritere indsatsen på nogle bestemte områder. Kommunen trækker løbende den refusion hjem som der er lovhjemmel til, og indtægtsbudgetterne bliver løbende reguleret i forhold til forbrug og realiserede indtægter samt prognoser over fremtidige udgifter/indtægter på de forskellige områder. Hertil kommer, at indberetningerne af refusioner bliver revideret årligt, hvilket sikre, at Kommunen hjemtager de refusioner der er lovgrundlag til. På baggrund af ovenstående vurderes det, at kommunen ikke med de nuværende refusionsregler har mulighed for, generelt at øge sine indtægter fra refusioner. Det skal dog bemærkes, at på beskæftigelsesområdet giver refusionsordningerne kommunerne et økonomisk incitament til rettidighed bl.a. i forhold til opfølgning og tilbud til i forhold til ledige. Der arbejdes løbende på at balancere ind- Side 3 af 13

4 satsen på dette område, således at kommunen anvender mulighederne i refusionsordningerne hensigtsmæssigt. Huslejeindtægter Ved gennemgangen af kommunens driftsindtægter vedrørende udlejning af fast ejendom, kunne det konstateres, at det især er erhvervslejemålene, der bidrager til de samlede lejeindtægter. Lejeindtægterne for store erhvervslejemål Farum Parker karakteriseret ved, at lejen er omsætningsbaseret. I forbindelse med udbuddet i 2008 af Marinaen og genforhandling ligeledes i 2008 af lejeaftalen med Svimmix om varmtvandsbassinet i Farum Svømmehal, er der ændret på dette forhold, så den fremtidige leje bliver en fast leje. Ved nyudbud/ genforhandling af de øvrige erhvervslejemål, vil der blive stillet krav om fast leje. Budgetlejen i ) Erhvervsejendomme kr. 2) Andre faste ejendomme kr. 3) Ubestemte formål kr. 4) Grønne områder mv kr. 5) Erhvervsformål kr. Efter en nærmere gennemgang af lejemålene, (oplistet i vedlagte bilag) kan det konkluderes at budgetlejen for erhvervsejendommene svarer meget godt til den aktuelle lejebetaling at lejen for tandklinikken på Bymidten 70 hæves med kr. årligt at muligheden for at hæve lejen for Posthuset og Irma bør undersøges nærmere. Irma betalte i 2007 et a conto beløb på ,97 kr. Den faktiske husleje i henhold til lejekontrakten udgjorde ,39 kr., hvorfor der efterfølgende er tilbagebetalt ,58 kr. til Irma. at lejen for boligerne Stiager 12, Birkevang 14B og Jonstrupvang 100 er vil blive hævet med i alt ca kr. årligt. Ændret lovgivning for kommunens nuværende fritidshjem og fritidsklubber Dagtilbud (fritidshjem) for de 6-10 årige i Furesø Kommune er i dag organiseret under Serviceloven. Denne lov fastsætter hvor stor en andel af driftsudgifterne forældrebetalingen må udgøre (maximalt 30% af bruttoudgifterne). Hovedparten af kommunerne i Danmark herunder alle kommuner på nær 2 (Hvidovre og Furesø) i region Hovedstadens område, har organiseret deres dagtilbud til de 6-10 årige som fritidsordninger under Folkeskoleloven. Denne lov giver kommunen ret til frit at fastsætte forældrebetalingen. Furesø har samme serviceniveau som sammenligningskommunerne, det vil sige de samme ressourcer til rådighed som som fritidsordningerne i disse kommuner, men fordi tilbuddet er organiseret under Serviceloven må kommunens takst i Side 4 af 13

5 2008 maximalt udgør 941,- kr. pr. måned., mens gennemsnittet i sammenligningskommunerne ligger på ca kr. pr. måned. Såfremt dagtilbuddet for de 6 10 årige i Furesø kommune flyttes fra at være organiseret under Serviceloven til at være organiseret under Folkeskoleloven, kan det nuværende serviceniveau fastholdes, samtidig med at indtægten (forældrebetalingen) kan øges. En takstforhøjelse vil for hver 100 kr. pr. måned taksten sættes op, give en merindtægt på ca kr. Det skal bemærkes, at familier der får hel eller delvis økonomisk friplads vil blive helt eller delvist friholdt for en eventuel højere takst. Takstforhøjelse til gennemsnits kommunerne vil give en merindtægt på ca kr. Dagtilbud (fritidsklubber) for de årige er i Furesø Kommune i dag også organiseret Serviceloven. Her må forældrebetalingen maximalt udgøre 20% af bruttoudgifterne, det svarer i 2008 til en takst på 341, kr. pr. måned. Såfremt dagtilbuddet for de årige i Furesø kommune flyttes fra at være organiseret under Serviceloven til at være organiseret under Folkeskoleloven, kan det nuværende serviceniveau fastholdes, samtidig med at indtægten (forældrebetalingen) kan øges. En takstforhøjelse vil for hver 100 kr. pr. måned taksten sættes op, give en merindtægt på ca kr. En tilsvarende procentvis stigning som dagtilbud for de 0-6 årige vil give en takststigning fra 341 kr. til 507 kr. månedlig og en merindtægt på kr.det skal bemærkes, at også her vil familier, der får hel eller delvis økonomisk friplads blive helt eller delvist friholdt for en eventuel højere takst. Nye indtægtsmuligheder - Reklamer En af de nye muligheder for øgede driftsindtægter er muligheden for at tillade opsætning af reklamer på eksempelvis kommunale bygninger og biler. Lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (reklameloven) giver Furesø Kommune mulighed for at anvende kommunens faste ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Furesø Kommune har således mulighed for at sælge reklameplads på kommunens løsøre samt på bygninger. Reklamer på løsøre kunne f.eks. placeres på: bilerne i hjemmeplejen (ca. 75 stk.) køretøjer tilknyttet materielgården (ca. 30 stk.) genoptræningcenterets udstyr Side 5 af 13

6 kommunalt opstillede skraldespande hjemmeplejens uniformer pensionsist håndbogen Med udgangspunkt i erfaringerne fra andre kommuner vurderes det umiddelbart, at det vil være muligt at sælge reklameplads for 2,5 3 mio.kr. årligt. Sponsorering Sponsorering i form af: Undervisningsmaterialer, legetøj eller andre materialer Økonomisk støtte til et arrangement Serviceydelser (underholdning, undervisning m.v.) Kunstværker, herunder ansvarlig for vedligeholdelsen Der bør være særlig opmærksomhed omkring markedsføring, der retter sig mod børn og unge, fordi børn og unge er nemt påvirkelige og mangler erfaring og kritisk sans. Undervisningsmateriale, legetøj og andre sponsorerede materialer til børn og unge bør i mindst muligt omfang anvende/påføres sponsors navn, logo, varemærke, figurer og lignende. Tilsvarende bør navn, logo, varemærke m.v. nævnes og anvendes mindst muligt i forbindelse med undervisning og andre aktiviteter som lege, konkurrencer og lignende. Fundraising Fundraising kan også være en mulighed for at øge indtægterne. Der findes mange private og offentlige fonde, der støtter drift af foreninger, nye projekter, udvikling og nytænkning. Der skal i den forbindelse dog gøres opmærksom på, at der ofte også vil være en egenfinansiering, samt eventuelle afledte driftsudgifter. EU's fonde og programmer er i dag den største eksterne finansieringskilde for danske kommuner. På plan-, miljø- og trafikområdet er det først og fremmest EU's miljøfinansieringsprogram LIFE og regionalfondsmidlerne i INTERREG, der er relevante og lettere tilgængelige. Derudover findes en lang række mindre programmer, der i nogle tilfælde kan være relevante at orientere sig mod. EU-midler uden kontant medfinansiering Kendetegnende for LIFE og INTERREG-programmerne såvel som de fleste andre EU-programmer er, at EU finansierer halvdelen af de samlede omkostninger. Kommunen skal således selv medfinansiere projektet med 50% - oftest i form af egen arbejdskraft. Det betyder, at det kan lade sig gøre at gennemføre et EU-projekt uden at tage kontanter op af kommunekassen. Udlejning af lokaler i kommunale bygninger til private Som en mulighed kan nævnes lejeindtægter i form af udlejning af lokale i kommunale bygninger til private, så der sker en udnyttelse af den ledige kapacitet. Internt i kommunen kan det også overvejes via f.eks. facility management at opnå en mere optimal udnyttelse af kommunens lokaler. Side 6 af 13

7 Lejeindtægt fra opsætning af mobilmaster på kommunale ejendomme. Masteopsætning på kommunale ejendomme blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 23. april 2008, hvor det blev besluttet at prisen for opsætning af master til og med 24 meter skal koste kr./årligt, mens master over 24 meter koster kr./årligt. En mere offensiv indsats for at placere mobilmaster på kommunale ejendomme kan give et ekstra provenu, det det samtidigt skal sikres at indtægterne tilgår kommunekassen og ikke den enkelte institution/enhed. Sponsorering af navn på bygninger, f.eks. navngivning af Farum Park. I lighed med salg af reklameplads på biler og bygninger er der mulighed for at sælge retten til, at et privat firmas navn kan indgå i bygningens navn, f.eks. Simens Arena. Det er vanskeligt at skønne over, hvad en sådan sponsorering kan indbringe, men der er formentlig tale om et millionbeløb, hvis der kan findes en sponsor. Af umidelbart potentielle bygninger har kommunen Farum Park, Farum Arena, Kulturhuset Galaksen og Farum Kulturhus. Side 7 af 13

8 Bilagsoversigt: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Notat vedr. lejeindtægter, Økonomiudvalget Notat vedr. lejeindtægter, fagudvalg Notat vedr. reklameindtægter Økonomisk oversigt Økonomiudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Børneudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Skoleudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Kulturudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Idræts- og Fritidsudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Beskæftigelsesudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Social- og Sundhedsudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Miljø-, Trafik- og Flyvestationsudvalget med bemærkninger Økonomisk oversigt Planudvalget med bemærkninger Side 8 af 13

9 BILAG 1 Lejeindtægter -Økonomiudvalget. I budget 2008 er der optaget følgende beløb under lejeindtægter: 1) Erhvervsejendomme kr. 2) Andre faste ejendomme kr. 3) Ubestemte formål kr. 4) Grønne områder mv kr. 5) Erhvervsformål kr. Ad 1) Den faktisk opkrævede leje for erhvervsejendomme er a) Jordleje, nordlige og sydlige blokke, Bymidten kr./ årligt b) Apotek, Bymidten kr./kvartal c) Posthus, Bymidten kr./kvartal d) Tandlæge, Bymidten 15, kr./kvartal e) Irma, Bymidten 114 omsætningsbestemt Irma, Bymidten 114, 1. sal kr./ årligt f) Stadeplads, Bymidten kr./måned g) Pladsleje, Lejrvej kr./½-årligt Ad 2-5) Den faktisk opkrævede leje for øvrige ejendomme er 1) Grønne guider, Frederiksborgvej kr./måned 2) SIV, Alfred Sørensensvej kr./måned 3) Bolig, Stiager kr./måned 4) Bolig, Birkevang 14 B kr./måned 5) Bolig, Jonstrupvangsvej kr./måned 6) OK-tank, Farum Bytorv kr./årligt 7) 4-småarealer, Nellikevænget kr./årligt 8) Værløse Golfklub kr./årligt 9) Furesø Golfklub kr./årligt 10) Nyttehaver Ryget Skovby, Gregersminde, Værløse nyttehaveforening ca kr./årligt 11) Forpagtniner Fruegården og Anexgården kr./årligt Lejen for erhvervslejemålet til tandlæge samt boliglejemålene Stiager 12, Birkevang 14 B og Jonstrupvangsvej 100 er besluttet hævet. Lejen for erhvervslejemålene til Irma og Posthus vil blive undersøgt nærmere. Side 9 af 13

10 BILAG 2 Lejeindtægter -Fagudvalgene. I budget 2008 er der optaget følgende beløb under lejeindtægter: A: Lejeindtægter Planudvalget 1) Bolig, Trevangsvej 161 (Hjortefarmen) kr. 2) Swingtime, Soldaterhjemmet, Slangerupvej kr. B: Lejeindtægter Miljø-, Trafik og Flyvestationsudvalget 1) Bolig, Smedegade 19A og B kr. 2) Bolig, Kollekollevej kr. 3) Boliger, Bymidten kr. C: Lejeindtægter Social- og Sundhedsudvalget - D: Lejeindtægter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1) Sprogcenter Furesø kr. E: Lejeindtægter Idræts- og fritidsudvalget 1) Farum Svømmehal (Svimmix) kr. 2) Furesøbad /Marinaen kr. 3) Farum Park (FC-Nordsjælland) kr. F: Lejeindtægter Kulturudvalget 1) Biograf kr. G: Lejeindtægter Skoleudvalget 1) Jonstrup Seminarium kr. H: Børneudvalget - Ad A: Lejeindtægter Planudvalget Lejen for Trevangsvej 161 er aftalemæssig fastsat. Ved evt. fortsat udlejning af Slangerupvej 2 til Swingtime, vil lejen med rimelighed kunne reguleres med en kr. Ad B: Lejeindtægter Miljø-, Trafik og Flyvestationsudvalget Lejen for Smedegade 19A og B er budgetteret kr. for højt, idet lejen udgør kr./måned. Boligen Kollekollevej 35 er uudlejet. Side 10 af 13

11 Boligerne i Bymidten er oplyst solgt. Ad D: Lejeindtægter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Beløbet på kr., der er anført som lejeindtægt vedrørende Sprogcenter Furesø må være forkert benævnt, da der ikke er en (frem)lejeaftale mellem Furesø Kommune og Sprogcenter Furesø.. Ad E: Lejeindtægter Idræts- og fritidsudvalget Lejeindtægterne for Farum Svømmehal, Furesøbad og Farum Park er i 2008 omsætningsbestemte. Fremover vil lejeaftalerne for Farum Svømmehal og Marinaen blive baseret på en fast leje. Ad F: Lejeindtægter Kulturudvalget Biograf Lejen anses passende. Ad G: Lejeindtægter Skoleudvalget Jonstrup Seminarium lokaleudlejning til kunstnere. Lejen anses passende. Side 11 af 13

12 BILAG 3 Mulighed for reklameindtægter En af de nye muligheder for øgede driftsindtægter er muligheden for at tillade opsætning af reklamer på eksempelvis kommunale bygninger og biler. Lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (reklameloven) giver Furesø Kommune mulighed for at anvende kommunens faste ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Reklameloven vedrører alene reklamering for andre. Kommunens adgang til at gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens, eksempelvis ved markedsføring, branding og indgåelse af sponsoraftaler med sportsklubber på markedsvilkår, berøres således ikke af loven. Med reklameloven har kommunen fået adgang til supplerende finansiering af de serviceopgaver, som kommunen varetager, når blot dette sker under hensyntagen til den neutralitet og saglighed, der bør gælde for kommunens opgavevaretagelse. Dato: Sags id: Dok.nr.: Økonomiafdelingen Marianne Qvist mq@furesoe.dk Dir. tlf.: Regler for reklamering efter reklameloven: Af reklameloven fremgår det blandt andet, at kommunen kan anvende fast ejendom og løsøre til reklamering. Fast ejendom og løsøre omfatter alle fysiske aktiver såsom bygninger (indvendigt og udvendigt), grunde, køretøjer, inventar, hjælpemidler, kontorudstyr, IT-udstyr, beklædning, informationsbreve m.v. Loven finder ikke anvendelse på elektroniske medier som eksempelvis kommunens hjemmeside og intranet. Det fremgår endvidere af reklameloven, at reklameringen skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning. Dette betyder bl.a., at reklameringen skal overholde markedsføringslovens regler samt forbrugerombudsmandens vejledninger og udtalelser herunder vejledning om børn, unge og markedsføring. Endvidere skal reglerne i eksempelvis lov om forbud mod tobaksreklamer overholdes, ligesom kommunen bl.a. skal overholde byggeloven, naturbeskyttelsesloven samt den offentligretlig grundsætning om saglighed i forvaltningen. Saglighed i forvaltningen indebærer bl.a., at man ved indgåelse af en aftale om f.eks. levering af mad til ældre i kommunen, ikke må betinge at leverandøren køber reklameplads af kommunen. Hvem må varetage opgaven med at sælge reklamer for kommunen ifølge reklameloven Reklameloven opstiller ikke begrænsninger med hensyn til håndteringen af opgaven. Kommunerne kan således vælge, om indgåelse af aftaler om reklamering skal varetages af tredjemand, eller om man vil benytte egne ansatte. Indgåelse af aftale med tredjemand om håndtering af reklamering fritager ikke kommunen fra forpligtelsen til at sikre, at reklameringen overholder lovgivningen. Side 12 af 13

13 Prisfastsætning og anvendelse af indtægter ved reklamesalg Kommunen skal opkræve markedsprisen for de reklameaftaler der indgås. Markedsprisen er i lovens bemærkninger defineret som den højst opnåelige pris i handel og vandel. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at kommunen skal udfolde rimelige bestræbelser med henblik på fastsættelse af markedsprisen. Vurderingen af hvad der er markedsprisen vil ofte bero på et skøn, og der tilkommer derfor kommunen en vis margin i fastsættelsen af markedsprisen. Reklameloven opstiller ikke begrænsninger med hensyn til, hvorledes indtægterne ved salg af reklameplads på kommunens faste ejendom og løsøre skal anvendes. Kommunen kan således frit disponere over disse midler med henblik på varetagelse af kommunens opgaver. Reklamer i Furesø Kommune Furesø Kommune har således mulighed for at sælge reklameplads på kommunens løsøre samt på bygninger. Reklamer på løsøre kunne f.eks. placeres på: bilerne i hjemmeplejen (ca. 75 stk.) køretøjer tilknyttet materielgården (ca. 30 stk.) genoptræningcenterets udstyr kommunalt opstillede skraldespande hjemmeplejens uniformer pensionsist håndbogen Reklamer på bygninger kunne f.eks. på: Rådhusene Idrætshaller Det vurderes umiddelbart at der ville kunne sælges reklameplads for ca. 2,5 3 mio.kr. Et konkret vurdering vil kræve en nærmere analyse. Etiske overvejelser Det skal overvejes hvilke former for reklamer kommunen vil tillade og ikke vil tillade. Skal kommunen f.eks. forbyde reklamer rettet mod børn i f.eks. børnehaver og daginstitutioner, forbyde reklamer for sundhedsskadelige produkter eller produkter, som kan medvirke til en usund livsstil. Det kan f.eks. være: alkohol og tobak sukkerholdige læskedrikke og slik produkter, religiøse og politiske formål, og reklamer på ansattes tøj og biler. Side 13 af 13