C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

Transkript

1 5HVXPp */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes, at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn til udflytning af danske arbejdspladser, at helt nye og hidtil sikre danske arbejdspladser flytter til udlandet og/eller at udflytningen af arbejdspladser rammer specielt hårdt for tiden. Ser man på de forskellige statistikker, som belyser omfanget af globaliseringen de danske investeringer i lavtlønslandene samt handelen med disse lande, er der intet, der tyder på, at vi er vidne til en helt ny og mere eksplosiv - udvikling. Når globaliseringsdiskussionen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, skyldes det nok især, at vi de sidste to år har oplevet faldende beskæftigelse. Vi har altså været i den situation, at der er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet oprettet. I 199 erne var det omvendt. Selvom der blev nedlagt mange job, blev der netto oprettet flere jobs, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 199 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte jobs at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af et job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed. Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet; det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder og der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne. Selvom globaliseringen ligesom den nye teknologi samlet set giver anledning til en velstandsgevinst, er det dog ikke det samme som, at alle automatiske vinder. De centrale midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelsen af ny teknologi er: At fastholde et højt beskæftigelsesniveau. At hver ny ungdomsårgang sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange. At de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse. At arbejdsmarkedsservicen skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette lediges tilbagevenden til job. At fremtidens erhverv understøttes via bl.a. investeringer i forskning og ny teknologi. Og at rummeligheden på arbejdsmarkedet øges. C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

2 2 */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Ordene globalisering, outsourcing eller udflytning af arbejdspladser forbindes ofte med overskrifter som: Virksomhed lukker og flytter produktionen til Kina, virksomhed flytter sit programmør arbejde til Indien, virksomhed fyrer 4, fordi produktionsafsnit flyttes til Polen. Alle tre ord bruges til at beskrive den udvikling, hvor produktion og arbejdspladser, som tidligere lå i Danmark, flyttes til lande, hvor lønnen er væsentligt lavere end i Danmark. Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes: - at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn til udflytning af danske arbejdspladser, - at helt nye og hidtil sikre danske arbejdspladser flytter til udlandet, - at udflytningen af arbejdspladser rammer specielt hårdt for tiden. Ser man på de forskellige statistikker, som belyser omfanget af globaliseringen de danske investeringer i lavtlønslandene samt handelen med disse lande, er der intet, der tyder på, at vi er vidne til en helt ny og mere eksplosiv udvikling. Dette belyses nærmere i sidste afsnit. Med hensyn til, om der er tale om udflytning af nye typer af jobs, er der ingen tvivl om, at de udflytningstruede job rykker stadig højere op i jobhierakiet. De udflytningstruede jobs er rykket fra fabriksgulvet og ind på kontorgangene. Uddannelsesniveauet i lavtlønslandene er steget, hvorfor der efterhånden også findes et stort udbud af billig arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse i lavtlønslandene. Der er dog næppe tale om et nyligt markant brud i forhold til den udvikling, vi har set tidligere. Der er mere tale om en glidende bevægelse i retning af et stadigt højere kvalifikationsniveau i lavtlønslandene, hvor vi passerer nogle milepæle, som vi opfatter som markante svarende til den betydning vi tillægger det, når vi f.eks. passerer en 1-kilometer sten. Når globaliseringsdiskussionen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, er det nok især den sidste af de ovenfor nævnte grunde, som spiller en hovedrolle.

3 3 Hvert år oprettes og nedlægges der mange jobs på det danske arbejdsmarked. De sidste to år, hvor vi har oplevet faldende beskæftigelse, har vi imidlertid været i den situation, at der er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet oprettet. I 199 erne var det omvendt. Her blev der netto oprettet flere jobs, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 199 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte jobs at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Mange lønmodtagere søgte måske ligefrem nyt job, når de vurderede, at deres job var udflytningstruet, eller virksomheden overflyttede den udflytningstruede lønmodtager til en ny jobfunktion på virksomheden. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af et job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed. Denne forskel mellem udviklingen de sidste to år, sammenlignet med udviklingen i 199 erne, vurderes at være den væsentligste forklaring på, at man i dag ser med langt større bekymring på globaliseringen, end man gjorde i 199 erne. Som nærmere beskrevet i et senere afsnit, var der i 199 erne store både opad- og nedadgående - bevægelser på arbejdsmarkedet. Dette er ikke ensbetydende med, at det afvises, at globaliseringsprocessen er inde i en accelererende udvikling. Det, der sættes spørgsmålstegn ved, er, at denne proces på det seneste har taget nogle specielle og hidtil usete ryk fremad. *OREDOLVHULQJYLUNHUSnVDPPHPnGHVRPQ\WHNQRORJL Den øgede globalisering er et resultat af, at en række betingelser har skabt mulighed for, at produktionen af varer og tjenesteydelser kan placeres mange forskellige steder i verden. De væsentligste betingelser for disse mulighed er: - restriktioner på kapital- og varebevægelser er næsten væk - markedsøkonomien har vundet indpas over det meste af kloden - transporten af varer og personer er hurtig og billig - hurtig og billig kommunikation - lavtlønslande forfølger bevidst en strategi, der søger at tiltrække produktion og kapital (er f.eks. forklaringen på, at produktion og kapital søger mod øst til Østeuropa og Asien fremfor mod syd til Mellemøsten eller Afrika, hvor der hersker stor politisk ustabilitet og hvor der ikke satses på infrastruktur og uddannelse). Kommunismens sammenbrud i øst i slutningen af 198 erne samt Kinas orientering mod markedsøkonomi i 199 erne, gjorde for alvor, at begrebet

4 4 globalisering efterhånden afløste begrebet internationalisering, der mere dækkede over det øgede økonomiske samkvem og den øgede konkurrence mellem landene i OECD-området. Ser man på, hvordan den øgede globalisering påvirker det danske arbejdsmarked, er der dog ikke tale om helt nye effekter, hvis virkning vi aldrig har set før. Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er således meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet. Begge har følgende hovedeffekter på arbejdsmarkedet: - det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder - der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne Samtidig gælder det både med hensyn til globaliseringen og med hensyn til ny teknologi, at grænsen for det, der ovenfor er benævnt standardpræget arbejde, hele tiden rykkes opad. Det, der i går var avanceret og specialiseret, vil i dag eller i morgen kunne udføres af en maskine eller af indisk eller kinesisk lønmodtager. Hvor det i dag synes nyt, at globaliseringen har ramt funktionærgruppen, er det ikke længere nyt, at den nye teknologi har afskaffet en række funktionærjobs. Det var det derimod, da computeren for alvor gjorde sit indtog i 198 erne. Globaliseringen vil også ligesom den nye teknologi samlet set give anledning til en velstandsgevinst. Det forhold, at der samlet set er tale om en velstandsgevinst, er dog ikke det samme som, at alle automatiske vinder. Både globaliseringen og den nye teknologi skaber således umiddelbart nogle tabere. Jo bedre et land er til at begrænse omfanget af tabere, des større vil den samlede velstandsgevinst være. 'HQQ GYHQGLJHPHGLFLQLIRUKROGDUEHMGVPDUNHGHW De centrale midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelsen af ny teknologi kan sammenfattes i følgende punkter: - fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau - hver ny ungdomsårgang skal sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange - de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse

5 5 - arbejdsmarkedsservice skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette tilbagevenden til job for dem, der bliver ledige - understøtte fremtidens erhverv via bl.a. investeringer i forskning og ny teknologi - øge rummeligheden på arbejdsmarkedet, så der skabes plads til alle, der ønsker det, på arbejdsmarkedet. Fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau er helt centralt for at sikre alternative beskæftigelsesmuligheder for de lønmodtagere, der mister deres job i forbindelse med udflytning eller indførelse af ny teknologi. Globaliseringen og den nye teknologi indebærer, at der til stadighed bliver færre ufaglærte jobs og dette vil efterhånden også blive tilfældet, når det gælder traditionelle faglærte jobs om end ikke i samme tempo, som gælder for ufaglærte jobs. Som det fremgår af et senere afsnit, er antallet af jobs, som kræver en videregående uddannelse, i 199 erne steget på bekostning af specielt ufaglærte jobs. Og denne tendens må forventes at fortsætte. For at sikre fortsat balance på arbejdsmarkedet, må udbuddet af arbejdskraft med en faglig og specielt en videregående uddannelse derfor stige, mens udbuddet af ufaglært arbejdskraft må falde. Et vigtigt middel til realisere denne udvikling er, at ældre generationer, hvor en stor andel er ufaglærte, erstattes af unge med en faglig og specielt en videregående uddannelse. Denne generationsmæssige opkvalificering, som sker over tid, vil dog ikke være tilstrækkelig til, at udbuddet af kvalifikationer kan følge med efterspørgslen efter stadigt stigende kvalifikationer. Samtidig vil den uddannelse, man fik i sin ungdom, ikke kunne holde, til man går på pension. Derfor vil også en styrkelse af voksen- og efteruddannelse spille en afgørende rolle for, at vi er i stand til at høste frugterne af den stigende globalisering og den nye teknologi. Den arbejdsmarkedsservice, som stilles til rådighed, må også styrkes. Dette gælder ikke kun, når skaden i form af arbejdsløshed er sket, men også forebyggende hvor lønmodtagere i beskæftigelse kan søge rådgivning og hjælp, inden de mister deres job. Selvom man gør alt for at sikre, at unge får bedre uddannelse, at vokse får bedre muligheder for efteruddannelse samt at der bliver bedre muligheder

6 6 for hjælp og rådgivning til omskoling, vil ikke alle lønmodtagere kunne klare de nødvendige omstillingskrav. Det sidste centrale middel i en effektiv politik i forhold til ny teknologi og stigende globalisering er derfor at sikre jobmulighederne for de lønmodtagere, som ikke kan honorere de stigende kvalifikationskrav og/eller de stigende effektivitetskrav. Jo bedre de tre ovenfor nævnte midler lykkes, des bedre rum vil der være til at kunne gøre denne indsats. Satsningen på de tre første midler må dog ikke føre til, at man overser vigtigheden af det sidste element. 6WRUHEHY JHOVHUSnDUEHMGVPDUNHGHW Som omtalt ovenfor er arbejdsmarkedet kendetegnet ved, at der hele tiden bliver både nedlagt job og oprettet nye jobs. Det ligger udenfor rammerne af dette notat at analysere disse bruttobevægelser nærmere. En analyse af bruttobevægelserne på arbejdsmarkedet kræver således registeranalyser. AErådet er i gang med at etablere en sådan analyse. Resultater herfra kan dog først forventes til efteråret. En detaljeret analyse af de traditionelle beskæftigelsestal kan dog kaste et vist lys over, hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig i 199 erne. Hvorvidt disse bevægelser er en følge af globaliseringen eller en følge af indførelsen af ny teknologi, lader sig ikke umiddelbart afgøre. Da indførelsen af ny teknologi og den øgede globalisering stort set virker på samme måde i forhold til arbejdsmarkedet, er dette dog heller ikke så afgørende. Tabel 1 viser udviklingen i beskæftigelsen opdelt op uddannelse og på brancher fra 1993 til 2. I beregningerne bag tabellen er beskæftigelsesudviklingen opgjort for hver branche på et 111 brancheniveau og hver uddannelse for sig. Herefter er udviklingen sorteret efter, om der har været stigende eller faldende beskæftigelse. Som det fremgår af tabellen, har der samlet set været tale om en fremgang i beskæftigelsen på personer fra 1993 til 2 (dette fremgår af nederste højre hjørne i tabellen). Denne fremgang dækker dog over, at beskæftigelsen er faldet med 77.5 for personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Til gengæld er beskæftigelsen steget med 79.5 for personer med en erhvervsuddannelse, mens den er steget med for personer med en videregående uddannelse. Det fremgår dog også af tabellen, at tilbagegangen i beskæftigelsen for ufaglærte dækker over brancher, som har haft en tilbagegang i beskæftigelsen af ufaglærte på ikke mindre end personer altså en tilbagegang, som er større end den samlede fremgang i

7 7 beskæftigelsen fra Til gengæld har der også været brancher, som samlet har haft en fremgang i beskæftigelsen af ufaglærte på 77. personer. Tilsvarende ses det, at fremgangen i beskæftigelsen af faglærte på 79.5 dækker over brancher, som samlet har oplevet en fremgang i beskæftigelsen af faglærte på 128.4, men også brancher som har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen af faglærte på 45.1 personer. Selv når det gælder beskæftigelsen af personer med en videregående uddannelse, er der brancher, der har oplevet et fald i beskæftigelsen for denne uddannelsesgruppe om end der kun er tale om en beskeden tilbagegang på 4.3 personer. Tabel 1. Beskæftigelse fordelt på uddannelse og branche , 1. personer Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse I alt Tilbagegang -147,3-45,1-4,3-196,6 Fremgang 77, 128,4 13,1 336,1 Uoplyst branche -7,2-3,8-1,9-12,9 I alt -77,5 79,5 124,6 126,7 Anm. Beskæftigelse er for hver uddannelsesgruppe opgjort på 111 forskellige brancher Kilde: AErådet på basis af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatitsik På trods af en samlet fremgang i beskæftigelsen fra 1993 til 2 på over 125. personer, har der altså været tale om en negativ beskæftigelsesudvikling for en række uddannelsesgrupper og brancher. Den negative beskæftigelsesudvikling svarer til et fald i beskæftigelsen på ca. 2. personer. Ser man på hvilke erhverv, der i 199 erne især har stået for fremgangen i beskæftigelsen, viser tabel 2 de brancher, der har oplevet en fremgang i beskæftigelsen på mere end 5. personer i 199 erne. Topscoreren ses at være branchen, anden forretningsservice. Blandt erhvervene med stor fremgang i beskæftigelsen finder man stort set kun serviceerhverv. Det er dog langt fra alle industrierhverv, der har oplevet stagnerende eller faldende beskæftigelse. Fremgangen i beskæftigelsen har dog ikke været så kraftig, at de har fået en plads på topscorerlisten i tabel 1. Således har medicinalindustrien, træindustrien samt fremstillingen af biler og fremstillingen af telemateriel oplevet pæn fremgang i beskæftigelsen.

8 8 Tabel 2. Topscorer mht. jobskabelse fra 199-2, 1 personer Ændring i 1 pers. Niveau, 1 pers Anden forretningsservice 34,6 59,3 Sociale institutioner mv. for voksne 22,6 168,3 Boligreparation og vedligeholdelse 18,9 89,8 Lev. af kon.bistand i.f.b.m. software 15,6 3,6 Restauranter mv. 13,9 61,6 Detailhandel med fødevarer mv. 13,4 72,7 Engros- og agenturhandel 12,1 173,5 Rengøringsvirksomhed 11,5 37,5 Folkeskoler 1,3 95,1 Forlystelser. kultur og sport 1, 49,9 Organisationer og foreninger 9,9 42,1 Sociale institutioner for børn og unge 7,7 118,4 Læger. tandlæger. dyrlæger mv. 7,4 49,8 Reklame- og markedsføring 5,7 14,5 Voksenundervisning mv. 5,4 24,6 Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. 5,3 4,7 Varehuse og stormagasiner 5,3 27,7 Top, i alt 29,6 Beskæftigelse, i alt 123,4 Kilde: AErådet på basis af Nationalregnskabet Det fremgår også af tabellen, at ikke alle succesbrancherne kræver et højt uddannelsesniveau. Man skal dog også være opmærksom på, at nogle af succesbrancherne er et resultat af brancheglidning. Det gælder f.eks. for varehuse og stormagasiner samt for rengøringsbranchen. Ser man omvendt på de brancher, som beskæftigelsesmæssigt har klaret sig dårligst i 199 erne, giver tabel 3 et billede af dette. Tilbagegangen ses at være koncentreret omkring landbruget samt en række industribrancher herunder tekstil- og beklædningsindustrien samt skibsværftindustrien. Man ser dog også enkelte serviceerhverv, som har oplevet større fald i beskæftigelse, nemlig pengeinstitutter samt jernbaner.

9 9 Tabel 3. Bundskrabere mht. jobskabelse, 199-2, 1 personer Ændring i 1 pers. Niveau, 1 pers Landbrug, gartneri og skovbrug -39, 98,1 Beklædningsindustri -7,3 5,3 Jernbaner -6,2 9,7 Pengeinstitutter -5,7 44,8 Skibsværfter og bådebyggerier -5, 7,3 Tekstilindustri -4,7 8,5 Anlægsvirksomhed -4,2 25, Fremst af skibsmotorer, kompressorer mv. -3,3 21,3 Fremst af håndværktøj, metalemballage mv. -3,3 18, Fremst af byggematerialer af metal -3,2 27,8 Off adm vedr erhverv, infrastruktur mv. -3, 2,6 Trykkerier -2,9 16,8 Forarbejdning og kons af fisk -2,8 6,5 Papirindustri -2,6 8,9 Slagterier mv. -2,6 22,4 Bagerforretninger -2,4 13,1 Fremst af maskiner til generelle formål -2,4 2,2 Bund, i alt -1,8 Beskæftigelse, i alt 123,4 Kilde: AErådet på basis af Nationalregnskabet Det forhold, at globaliseringen og den nye teknologi især lægger pres på de ufaglærte, fremgår også af en registeranalyse, som Det Økonomiske Råd foretog i 2. Her analyserede man, hvor en årgang, som i 198 var mellem 3-39 år, befandt sig i 1998 altså når årgangen fra 198 var mellem 48 og 57 år gammel. Hovedresultaterne fra denne analyse er vist i tabel 4. Som det fremgår af tabellen, er der blandt de ufaglærte færrest, der i 1998 har job samme sted som i 198. Og dette er allermest udtalt indenfor de brancher, der især har været påvirket af ny teknologi og den stigende globalisering tekstil, søfart og fødevareindustrien. Det ses også af tabellen, at der blandt de ufaglærte er flest, der er blevet ledige eller har forladt arbejdsmarkedet. Det ses samtidig af tabellen, at udstødningen fra beskæftigelse i form af ledighed og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet falder, jo højere uddannelsesniveauet er. På den positive side ses dog også, at det er lykkedes for mange af de ufaglærte, som var ledige i 198, at finde nyt job.

10 1 Tabel 4. Arbejdsmarkedsstatus i 1998 for årgangen 3-39 årige i 198, procent Job samme Job nyt Job ny Fået job Blevet Forladt sted sted branche ledig arbejdst. 8IDJO UWH 19,8 25,7 2,1 5,4 8,1 2,8 heraf: Tekstil 12,3 18,8 17,8 12,1 13,7 25,3 Fødevarer 15,9 29,3 2,2 4,5 7,6 22,6 Søfart 8,5 17,1 4, 14,3 5,7 14,3 )DJO UWH 23,4 33,4 23, 3,5 6,3 1, ,2 46, 13,3 2,3 3,6 6, ,2 44,9 11,9 1,8 2,8 4,6 /98 24, 46,9 15,9 5,6 3,3 4,3,DOW 23,2 33, 19,8 4,2 6,4 13,4 Anm. Ekskl. personer, der var døde i Kolonnen fået job referer til personer, som var ledige i 198. Kilde: Vismandsrapporten, foråret 2 8GYLNOLQJLKDQGHORJGLUHNWHLQYHVWHULQJHU Globaliseringen påvirker det danske arbejdsmarked gennem først og fremmest handlen med varer og tjenester og gennem direkte investeringer på tværs af landegrænserne. I dette afsnit ses der nærmere på de historiske og de allerseneste tendenser i Danmarks samhandel med udlandet samt omfanget af direkte investeringer ind og ud af Danmark. 'DQPDUNVVDPKDQGHOPHGXGODQGHW Ofte fremstilles det i den offentlige debat som om, at globalisering er et nyt fænomen. Det kan dog ikke siges at være tilfældet i relation til Danmarks samhandel med udlandet, der har været stigende igennem de (i hvert fald) sidste 35-4 år. Hvor hhv. eksportens og importens andel af den samlede danske produktion (BNP) udgjorde under 2 procent i midten af 196 erne, udgør de i dag omkring 45 procent, jf. figur 1.

11 11 Figur 1. Eksportens hhv. importens andel af dansk produktion Procent af BNP Procent af BNP Eksportandel Importandel Anm.: Figuren viser eksporten hhv. importen opgjort i faste priser i procent af BNP opgjort i faste priser. Kilde: ADAM s databank og AErådet. Det næste synspunkt, man ofte hører i den offentlige debat, er, at globaliseringshastigheden i dag er hurtigere end set tidligere. Vurderet ud fra tilvæksten i samhandlens andel af dansk produktion er der måske en tendens til, at samhandlens betydning er vokset lidt stærkere i perioden efter ca. midten af 199 erne. Hvis dette dækker over en egentlig opgearing i udviklingen i samhandlens betydning for dansk produktion, er der imidlertid ikke tale om noget helt nyt fænomen, men snarere en tendens, der har været gældende siden starten/midten af 199 erne. På det allerseneste har der faktisk om noget været tale om en nedgearing i samhandlens betydning. Den allerseneste udvikling skal dog ses i sammenhæng med den danske såvel som den internationale lavkonjunktur, og er sandsynligvis et udtryk for en kortsigtet tendens. Samlet set må man imidlertid sige, at der ikke ud fra den danske samhandel kan observeres nogen tendens til, at globaliseringshastigheden skulle være mærkbar kraftigere i de sidste par år, end set igennem de senere år. Og nok så vigtigt, så er der tale om en stigende tendens i såvel dansk eksport som import. Der er altså tale om stigende danske VDPhandel og ikke nogen ensidig stigning i den danske import.

12 12 'DQPDUNVVDPKDQGHOPHGODYWO QVODQGH Selvom der ikke er nogen generel tendens til, at importen stiger stærkere end eksporten, kan det være relevant at se på, hvordan tendensen i samhandlen med lavtlønslande er i forhold til den samlede danske udenrigshandel. Figur 2 viser udviklingen i samhandlen med de østeuropæiske lande og de to store folkerige lande i Asien, Kina og Indien, i de sidste 1-15 år. Importen fra de østeuropæiske lande og fra Kina er steget kraftigere end den samlede import, jf. deres stigende importandel i figur 2. Hvor udviklingen i den danske eksport til Østeuropa praktisk taget har været sammenfaldende med udviklingen i den danske import fra de østeuropæiske lande, har den danske eksport til Kina ikke kunnet følge med den danske import fra Kina. Indien fylder relativt lidt i den danske udenrigshandel, og der kan ikke for den danske samhandel med Indien konstateres en mærkbar stigende betydning. Figur 2. Handel med lavtlønslande, Østeuropa Kina mio. kr mio. kr. mio.kr mio.kr. import eksport import eksport Indien Importandel mio. kr import eksport mio. kr. Procent Anm.: Importandel viser importen fra Kina, Indien hhv. Østeuropa i procent af samlet import. Østeuropa dækker over Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Databrud betyder, at der kun er vist data for Østeuropa siden Kilde: og AErådet Indien Kina Østeuropa Procent Det forhold, at flere nye lande siden slutningen af 198 erne har deltaget i den internationale samhandel muliggjort af kommunismens sammenbrud i øst samt Kinas orientering mod markedsøkonomi betyder i sig selv, at de gamle landes andel af samhandlen må falde. Sagt med andre ord betyder den større samhandel i verden, at de vestlige landes andel af den samlede

13 13 internationale handel vil udvise tendens til fald. Rent matematisk skal de nye lande i den internationale samhandel således fylde mere i den danske import end i starten af 199 erne. At de gamle (vestlige) lande vejer mindre og mindre i den internationale samhandel, er således heller ikke nødvendigvis det samme som, at de vestlige landes eksport klarer sig dårligt. Det er dansk økonomi jo netop et eksempel på. På trods af større samhandel med de nye lavtlønslande, har den danske eksport samlet set klaret sig ganske pænt igennem de senere år, jf. figur 1 ovenfor også selvom den danske eksport til Kina ikke har kunnet følge med importen, jf. figur 2. 'LUHNWHLQYHVWHULQJHULXGODQGHW Der har som nævnt i indledningen været stor fokus på udflytningen af arbejdspladser i det seneste års tid. Reelt er der ingen, der kan sætte præcise tal på hvor mange arbejdspladser, der er tale om og om der er tale om et tiltagende fænomen. Området er simpelthen ikke statistikbelagt. At der ikke findes egentlig statistik på området hænger også sammen med det forhold, at fordi en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet, er det jo ikke automatisk ensbetydende med, at der er tale om udflytning af danske arbejdspladser. Tilstedeværelse på eksportmarkederne er i mange sammenhænge afgørende for en gunstig eksportudvikling. Endvidere er det også værd at bemærke, at alternativet til, at en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet, LNNH er, at de tilsvarende jobs bliver etableret i Danmark eller undgås at blive nedlagt. Alternativet er snarere, at man enten for at bevare sin konkurrencekraft bruger udenlandske underleverandører i stedet for at producere det selv og i det tilfælde er det så den udenlandske underleverandør, der høster fortjenesten eller også mister man konkurrencekraft, hvilket på sigt kan koste endnu flere arbejdspladser. Endelig hører det i det samlede billede også med, at udenlandske virksomheder etablerer sig i Danmark. Og det forhold skal også med, når man skal forsøge at vurdere omfanget af udflytning af danske arbejdspladser. Selvom der ikke er egentlig statistik på området, så er det dog via Nationalbankens opgørelse af de direkte investeringer muligt at få en strømpil for tendenserne på området. Hvor mange eller få arbejdspladser, der er tale

14 14 om, siger opgørelsen af de direkte investeringer ikke noget om, men de angiver i kroner og øre størrelsen af de danske investeringer i virksomheder i udlandet og udlandets investeringer i danske virksomheder. Figur 3 viser beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark og danske direkte investeringer i udlandet. Speciel to interessante forhold fremgår af figuren. For det første har udviklingen i de direkte investeringerne ud og ind af Danmark stort set været parallel fra starten af 199 erne og frem til i dag. Den stigning, der har været i danske direkte investeringer i udlandet, har således været på niveau med den stigning, der har været i udenlandske direkte investeringer i Danmark. Opgjort i kroner og øre ser det således ikke ud til, at Danmark netto har oplevet tab af danske arbejdspladser som følge af direkte investeringer over landegrænserne. For det andet var det især i anden halvdel af 199 erne, at der var en stigning i beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet. I de seneste tre år har de danske investeringer i udlandet været stagnerende til svagt faldende. Denne udvikling tyder ikke på, at der på det seneste skulle være tale om en eksplosiv tendens i tempoet på udflytning af danske virksomheder. Figur 3. Beholdningen af direkte investeringer ud og ind af Danmark Mia. 23-kr Mia. 23-kr Danske investeringer i udlandet Udlandets investeringer i Danmark Anm.: Figuren viser direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer i Special Purpose Entities. Værdien for 23 er AErådets fremregning af beholdningen på baggrund af årets nettotilgange. Kilde: Nationalbanken og AErådet.

15 15 Figur 4 viser den årlige bruttotilgang i de danske investeringer i Kina, Indien samt Østeuropa. For det første ses, at danske investeringer i Kina og Indien fylder meget lidt i forhold til investeringerne i Østeuropa. Den megen fokus på Kina i hele debatten omkring udflytningen af danske virksomheder harmonerer således ret dårligt med de faktiske tal for danske direkte investeringer i Kina. For det andet spores der ikke nogen tendens til, at tilvæksten i de danske direkte investeringer i lavtlønslande aktuelt skulle være væsentligt stigende. Bruttotilgangen i de direkte danske investeringer i Kina og Indien har igennem de sidste fem år svinget omkring samme niveau. Og hvad angår Østeuropa, har bruttotilgangen været faldende de seneste par år. Argumenterne i den offentlige debat, som går på, at danske virksomheder i disse år i stadig stigende grad flytter arbejdspladser til lavtlønslande, harmonerer således dårligt med de faktiske tal for de danske direkte investeringer i disse lande. Hermed afvises det ikke, at virksomhedernes planer om udflytning af arbejdspladser kan være i vækst. Men vurderet ud fra de statistikker, der er på området, har der i hvert fald ikke indtil nu været en vækst i antallet af realiserede planer for udflytning af arbejdspladser. Figur 4. Årlige bruttotilgange i direkte danske investeringer i lavtlønslande Mio. kr Mio. kr Kina Indien Østeuropa Kilde: Nationalbanken og AErådet.