C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc"

Transkript

1 5HVXPp */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes, at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn til udflytning af danske arbejdspladser, at helt nye og hidtil sikre danske arbejdspladser flytter til udlandet og/eller at udflytningen af arbejdspladser rammer specielt hårdt for tiden. Ser man på de forskellige statistikker, som belyser omfanget af globaliseringen de danske investeringer i lavtlønslandene samt handelen med disse lande, er der intet, der tyder på, at vi er vidne til en helt ny og mere eksplosiv - udvikling. Når globaliseringsdiskussionen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, skyldes det nok især, at vi de sidste to år har oplevet faldende beskæftigelse. Vi har altså været i den situation, at der er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet oprettet. I 199 erne var det omvendt. Selvom der blev nedlagt mange job, blev der netto oprettet flere jobs, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 199 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte jobs at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af et job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed. Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet; det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder og der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne. Selvom globaliseringen ligesom den nye teknologi samlet set giver anledning til en velstandsgevinst, er det dog ikke det samme som, at alle automatiske vinder. De centrale midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelsen af ny teknologi er: At fastholde et højt beskæftigelsesniveau. At hver ny ungdomsårgang sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange. At de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse. At arbejdsmarkedsservicen skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette lediges tilbagevenden til job. At fremtidens erhverv understøttes via bl.a. investeringer i forskning og ny teknologi. Og at rummeligheden på arbejdsmarkedet øges. C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

2 2 */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Ordene globalisering, outsourcing eller udflytning af arbejdspladser forbindes ofte med overskrifter som: Virksomhed lukker og flytter produktionen til Kina, virksomhed flytter sit programmør arbejde til Indien, virksomhed fyrer 4, fordi produktionsafsnit flyttes til Polen. Alle tre ord bruges til at beskrive den udvikling, hvor produktion og arbejdspladser, som tidligere lå i Danmark, flyttes til lande, hvor lønnen er væsentligt lavere end i Danmark. Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes: - at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn til udflytning af danske arbejdspladser, - at helt nye og hidtil sikre danske arbejdspladser flytter til udlandet, - at udflytningen af arbejdspladser rammer specielt hårdt for tiden. Ser man på de forskellige statistikker, som belyser omfanget af globaliseringen de danske investeringer i lavtlønslandene samt handelen med disse lande, er der intet, der tyder på, at vi er vidne til en helt ny og mere eksplosiv udvikling. Dette belyses nærmere i sidste afsnit. Med hensyn til, om der er tale om udflytning af nye typer af jobs, er der ingen tvivl om, at de udflytningstruede job rykker stadig højere op i jobhierakiet. De udflytningstruede jobs er rykket fra fabriksgulvet og ind på kontorgangene. Uddannelsesniveauet i lavtlønslandene er steget, hvorfor der efterhånden også findes et stort udbud af billig arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse i lavtlønslandene. Der er dog næppe tale om et nyligt markant brud i forhold til den udvikling, vi har set tidligere. Der er mere tale om en glidende bevægelse i retning af et stadigt højere kvalifikationsniveau i lavtlønslandene, hvor vi passerer nogle milepæle, som vi opfatter som markante svarende til den betydning vi tillægger det, når vi f.eks. passerer en 1-kilometer sten. Når globaliseringsdiskussionen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, er det nok især den sidste af de ovenfor nævnte grunde, som spiller en hovedrolle.

3 3 Hvert år oprettes og nedlægges der mange jobs på det danske arbejdsmarked. De sidste to år, hvor vi har oplevet faldende beskæftigelse, har vi imidlertid været i den situation, at der er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet oprettet. I 199 erne var det omvendt. Her blev der netto oprettet flere jobs, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 199 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte jobs at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Mange lønmodtagere søgte måske ligefrem nyt job, når de vurderede, at deres job var udflytningstruet, eller virksomheden overflyttede den udflytningstruede lønmodtager til en ny jobfunktion på virksomheden. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af et job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed. Denne forskel mellem udviklingen de sidste to år, sammenlignet med udviklingen i 199 erne, vurderes at være den væsentligste forklaring på, at man i dag ser med langt større bekymring på globaliseringen, end man gjorde i 199 erne. Som nærmere beskrevet i et senere afsnit, var der i 199 erne store både opad- og nedadgående - bevægelser på arbejdsmarkedet. Dette er ikke ensbetydende med, at det afvises, at globaliseringsprocessen er inde i en accelererende udvikling. Det, der sættes spørgsmålstegn ved, er, at denne proces på det seneste har taget nogle specielle og hidtil usete ryk fremad. *OREDOLVHULQJYLUNHUSnVDPPHPnGHVRPQ\WHNQRORJL Den øgede globalisering er et resultat af, at en række betingelser har skabt mulighed for, at produktionen af varer og tjenesteydelser kan placeres mange forskellige steder i verden. De væsentligste betingelser for disse mulighed er: - restriktioner på kapital- og varebevægelser er næsten væk - markedsøkonomien har vundet indpas over det meste af kloden - transporten af varer og personer er hurtig og billig - hurtig og billig kommunikation - lavtlønslande forfølger bevidst en strategi, der søger at tiltrække produktion og kapital (er f.eks. forklaringen på, at produktion og kapital søger mod øst til Østeuropa og Asien fremfor mod syd til Mellemøsten eller Afrika, hvor der hersker stor politisk ustabilitet og hvor der ikke satses på infrastruktur og uddannelse). Kommunismens sammenbrud i øst i slutningen af 198 erne samt Kinas orientering mod markedsøkonomi i 199 erne, gjorde for alvor, at begrebet

4 4 globalisering efterhånden afløste begrebet internationalisering, der mere dækkede over det øgede økonomiske samkvem og den øgede konkurrence mellem landene i OECD-området. Ser man på, hvordan den øgede globalisering påvirker det danske arbejdsmarked, er der dog ikke tale om helt nye effekter, hvis virkning vi aldrig har set før. Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er således meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet. Begge har følgende hovedeffekter på arbejdsmarkedet: - det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder - der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne Samtidig gælder det både med hensyn til globaliseringen og med hensyn til ny teknologi, at grænsen for det, der ovenfor er benævnt standardpræget arbejde, hele tiden rykkes opad. Det, der i går var avanceret og specialiseret, vil i dag eller i morgen kunne udføres af en maskine eller af indisk eller kinesisk lønmodtager. Hvor det i dag synes nyt, at globaliseringen har ramt funktionærgruppen, er det ikke længere nyt, at den nye teknologi har afskaffet en række funktionærjobs. Det var det derimod, da computeren for alvor gjorde sit indtog i 198 erne. Globaliseringen vil også ligesom den nye teknologi samlet set give anledning til en velstandsgevinst. Det forhold, at der samlet set er tale om en velstandsgevinst, er dog ikke det samme som, at alle automatiske vinder. Både globaliseringen og den nye teknologi skaber således umiddelbart nogle tabere. Jo bedre et land er til at begrænse omfanget af tabere, des større vil den samlede velstandsgevinst være. 'HQQ GYHQGLJHPHGLFLQLIRUKROGDUEHMGVPDUNHGHW De centrale midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelsen af ny teknologi kan sammenfattes i følgende punkter: - fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau - hver ny ungdomsårgang skal sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange - de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse

5 5 - arbejdsmarkedsservice skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette tilbagevenden til job for dem, der bliver ledige - understøtte fremtidens erhverv via bl.a. investeringer i forskning og ny teknologi - øge rummeligheden på arbejdsmarkedet, så der skabes plads til alle, der ønsker det, på arbejdsmarkedet. Fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau er helt centralt for at sikre alternative beskæftigelsesmuligheder for de lønmodtagere, der mister deres job i forbindelse med udflytning eller indførelse af ny teknologi. Globaliseringen og den nye teknologi indebærer, at der til stadighed bliver færre ufaglærte jobs og dette vil efterhånden også blive tilfældet, når det gælder traditionelle faglærte jobs om end ikke i samme tempo, som gælder for ufaglærte jobs. Som det fremgår af et senere afsnit, er antallet af jobs, som kræver en videregående uddannelse, i 199 erne steget på bekostning af specielt ufaglærte jobs. Og denne tendens må forventes at fortsætte. For at sikre fortsat balance på arbejdsmarkedet, må udbuddet af arbejdskraft med en faglig og specielt en videregående uddannelse derfor stige, mens udbuddet af ufaglært arbejdskraft må falde. Et vigtigt middel til realisere denne udvikling er, at ældre generationer, hvor en stor andel er ufaglærte, erstattes af unge med en faglig og specielt en videregående uddannelse. Denne generationsmæssige opkvalificering, som sker over tid, vil dog ikke være tilstrækkelig til, at udbuddet af kvalifikationer kan følge med efterspørgslen efter stadigt stigende kvalifikationer. Samtidig vil den uddannelse, man fik i sin ungdom, ikke kunne holde, til man går på pension. Derfor vil også en styrkelse af voksen- og efteruddannelse spille en afgørende rolle for, at vi er i stand til at høste frugterne af den stigende globalisering og den nye teknologi. Den arbejdsmarkedsservice, som stilles til rådighed, må også styrkes. Dette gælder ikke kun, når skaden i form af arbejdsløshed er sket, men også forebyggende hvor lønmodtagere i beskæftigelse kan søge rådgivning og hjælp, inden de mister deres job. Selvom man gør alt for at sikre, at unge får bedre uddannelse, at vokse får bedre muligheder for efteruddannelse samt at der bliver bedre muligheder

6 6 for hjælp og rådgivning til omskoling, vil ikke alle lønmodtagere kunne klare de nødvendige omstillingskrav. Det sidste centrale middel i en effektiv politik i forhold til ny teknologi og stigende globalisering er derfor at sikre jobmulighederne for de lønmodtagere, som ikke kan honorere de stigende kvalifikationskrav og/eller de stigende effektivitetskrav. Jo bedre de tre ovenfor nævnte midler lykkes, des bedre rum vil der være til at kunne gøre denne indsats. Satsningen på de tre første midler må dog ikke føre til, at man overser vigtigheden af det sidste element. 6WRUHEHY JHOVHUSnDUEHMGVPDUNHGHW Som omtalt ovenfor er arbejdsmarkedet kendetegnet ved, at der hele tiden bliver både nedlagt job og oprettet nye jobs. Det ligger udenfor rammerne af dette notat at analysere disse bruttobevægelser nærmere. En analyse af bruttobevægelserne på arbejdsmarkedet kræver således registeranalyser. AErådet er i gang med at etablere en sådan analyse. Resultater herfra kan dog først forventes til efteråret. En detaljeret analyse af de traditionelle beskæftigelsestal kan dog kaste et vist lys over, hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig i 199 erne. Hvorvidt disse bevægelser er en følge af globaliseringen eller en følge af indførelsen af ny teknologi, lader sig ikke umiddelbart afgøre. Da indførelsen af ny teknologi og den øgede globalisering stort set virker på samme måde i forhold til arbejdsmarkedet, er dette dog heller ikke så afgørende. Tabel 1 viser udviklingen i beskæftigelsen opdelt op uddannelse og på brancher fra 1993 til 2. I beregningerne bag tabellen er beskæftigelsesudviklingen opgjort for hver branche på et 111 brancheniveau og hver uddannelse for sig. Herefter er udviklingen sorteret efter, om der har været stigende eller faldende beskæftigelse. Som det fremgår af tabellen, har der samlet set været tale om en fremgang i beskæftigelsen på personer fra 1993 til 2 (dette fremgår af nederste højre hjørne i tabellen). Denne fremgang dækker dog over, at beskæftigelsen er faldet med 77.5 for personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Til gengæld er beskæftigelsen steget med 79.5 for personer med en erhvervsuddannelse, mens den er steget med for personer med en videregående uddannelse. Det fremgår dog også af tabellen, at tilbagegangen i beskæftigelsen for ufaglærte dækker over brancher, som har haft en tilbagegang i beskæftigelsen af ufaglærte på ikke mindre end personer altså en tilbagegang, som er større end den samlede fremgang i

7 7 beskæftigelsen fra Til gengæld har der også været brancher, som samlet har haft en fremgang i beskæftigelsen af ufaglærte på 77. personer. Tilsvarende ses det, at fremgangen i beskæftigelsen af faglærte på 79.5 dækker over brancher, som samlet har oplevet en fremgang i beskæftigelsen af faglærte på 128.4, men også brancher som har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen af faglærte på 45.1 personer. Selv når det gælder beskæftigelsen af personer med en videregående uddannelse, er der brancher, der har oplevet et fald i beskæftigelsen for denne uddannelsesgruppe om end der kun er tale om en beskeden tilbagegang på 4.3 personer. Tabel 1. Beskæftigelse fordelt på uddannelse og branche , 1. personer Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse I alt Tilbagegang -147,3-45,1-4,3-196,6 Fremgang 77, 128,4 13,1 336,1 Uoplyst branche -7,2-3,8-1,9-12,9 I alt -77,5 79,5 124,6 126,7 Anm. Beskæftigelse er for hver uddannelsesgruppe opgjort på 111 forskellige brancher Kilde: AErådet på basis af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatitsik På trods af en samlet fremgang i beskæftigelsen fra 1993 til 2 på over 125. personer, har der altså været tale om en negativ beskæftigelsesudvikling for en række uddannelsesgrupper og brancher. Den negative beskæftigelsesudvikling svarer til et fald i beskæftigelsen på ca. 2. personer. Ser man på hvilke erhverv, der i 199 erne især har stået for fremgangen i beskæftigelsen, viser tabel 2 de brancher, der har oplevet en fremgang i beskæftigelsen på mere end 5. personer i 199 erne. Topscoreren ses at være branchen, anden forretningsservice. Blandt erhvervene med stor fremgang i beskæftigelsen finder man stort set kun serviceerhverv. Det er dog langt fra alle industrierhverv, der har oplevet stagnerende eller faldende beskæftigelse. Fremgangen i beskæftigelsen har dog ikke været så kraftig, at de har fået en plads på topscorerlisten i tabel 1. Således har medicinalindustrien, træindustrien samt fremstillingen af biler og fremstillingen af telemateriel oplevet pæn fremgang i beskæftigelsen.

8 8 Tabel 2. Topscorer mht. jobskabelse fra 199-2, 1 personer Ændring i 1 pers. Niveau, 1 pers Anden forretningsservice 34,6 59,3 Sociale institutioner mv. for voksne 22,6 168,3 Boligreparation og vedligeholdelse 18,9 89,8 Lev. af kon.bistand i.f.b.m. software 15,6 3,6 Restauranter mv. 13,9 61,6 Detailhandel med fødevarer mv. 13,4 72,7 Engros- og agenturhandel 12,1 173,5 Rengøringsvirksomhed 11,5 37,5 Folkeskoler 1,3 95,1 Forlystelser. kultur og sport 1, 49,9 Organisationer og foreninger 9,9 42,1 Sociale institutioner for børn og unge 7,7 118,4 Læger. tandlæger. dyrlæger mv. 7,4 49,8 Reklame- og markedsføring 5,7 14,5 Voksenundervisning mv. 5,4 24,6 Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. 5,3 4,7 Varehuse og stormagasiner 5,3 27,7 Top, i alt 29,6 Beskæftigelse, i alt 123,4 Kilde: AErådet på basis af Nationalregnskabet Det fremgår også af tabellen, at ikke alle succesbrancherne kræver et højt uddannelsesniveau. Man skal dog også være opmærksom på, at nogle af succesbrancherne er et resultat af brancheglidning. Det gælder f.eks. for varehuse og stormagasiner samt for rengøringsbranchen. Ser man omvendt på de brancher, som beskæftigelsesmæssigt har klaret sig dårligst i 199 erne, giver tabel 3 et billede af dette. Tilbagegangen ses at være koncentreret omkring landbruget samt en række industribrancher herunder tekstil- og beklædningsindustrien samt skibsværftindustrien. Man ser dog også enkelte serviceerhverv, som har oplevet større fald i beskæftigelse, nemlig pengeinstitutter samt jernbaner.

9 9 Tabel 3. Bundskrabere mht. jobskabelse, 199-2, 1 personer Ændring i 1 pers. Niveau, 1 pers Landbrug, gartneri og skovbrug -39, 98,1 Beklædningsindustri -7,3 5,3 Jernbaner -6,2 9,7 Pengeinstitutter -5,7 44,8 Skibsværfter og bådebyggerier -5, 7,3 Tekstilindustri -4,7 8,5 Anlægsvirksomhed -4,2 25, Fremst af skibsmotorer, kompressorer mv. -3,3 21,3 Fremst af håndværktøj, metalemballage mv. -3,3 18, Fremst af byggematerialer af metal -3,2 27,8 Off adm vedr erhverv, infrastruktur mv. -3, 2,6 Trykkerier -2,9 16,8 Forarbejdning og kons af fisk -2,8 6,5 Papirindustri -2,6 8,9 Slagterier mv. -2,6 22,4 Bagerforretninger -2,4 13,1 Fremst af maskiner til generelle formål -2,4 2,2 Bund, i alt -1,8 Beskæftigelse, i alt 123,4 Kilde: AErådet på basis af Nationalregnskabet Det forhold, at globaliseringen og den nye teknologi især lægger pres på de ufaglærte, fremgår også af en registeranalyse, som Det Økonomiske Råd foretog i 2. Her analyserede man, hvor en årgang, som i 198 var mellem 3-39 år, befandt sig i 1998 altså når årgangen fra 198 var mellem 48 og 57 år gammel. Hovedresultaterne fra denne analyse er vist i tabel 4. Som det fremgår af tabellen, er der blandt de ufaglærte færrest, der i 1998 har job samme sted som i 198. Og dette er allermest udtalt indenfor de brancher, der især har været påvirket af ny teknologi og den stigende globalisering tekstil, søfart og fødevareindustrien. Det ses også af tabellen, at der blandt de ufaglærte er flest, der er blevet ledige eller har forladt arbejdsmarkedet. Det ses samtidig af tabellen, at udstødningen fra beskæftigelse i form af ledighed og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet falder, jo højere uddannelsesniveauet er. På den positive side ses dog også, at det er lykkedes for mange af de ufaglærte, som var ledige i 198, at finde nyt job.

10 1 Tabel 4. Arbejdsmarkedsstatus i 1998 for årgangen 3-39 årige i 198, procent Job samme Job nyt Job ny Fået job Blevet Forladt sted sted branche ledig arbejdst. 8IDJO UWH 19,8 25,7 2,1 5,4 8,1 2,8 heraf: Tekstil 12,3 18,8 17,8 12,1 13,7 25,3 Fødevarer 15,9 29,3 2,2 4,5 7,6 22,6 Søfart 8,5 17,1 4, 14,3 5,7 14,3 )DJO UWH 23,4 33,4 23, 3,5 6,3 1, ,2 46, 13,3 2,3 3,6 6, ,2 44,9 11,9 1,8 2,8 4,6 /98 24, 46,9 15,9 5,6 3,3 4,3,DOW 23,2 33, 19,8 4,2 6,4 13,4 Anm. Ekskl. personer, der var døde i Kolonnen fået job referer til personer, som var ledige i 198. Kilde: Vismandsrapporten, foråret 2 8GYLNOLQJLKDQGHORJGLUHNWHLQYHVWHULQJHU Globaliseringen påvirker det danske arbejdsmarked gennem først og fremmest handlen med varer og tjenester og gennem direkte investeringer på tværs af landegrænserne. I dette afsnit ses der nærmere på de historiske og de allerseneste tendenser i Danmarks samhandel med udlandet samt omfanget af direkte investeringer ind og ud af Danmark. 'DQPDUNVVDPKDQGHOPHGXGODQGHW Ofte fremstilles det i den offentlige debat som om, at globalisering er et nyt fænomen. Det kan dog ikke siges at være tilfældet i relation til Danmarks samhandel med udlandet, der har været stigende igennem de (i hvert fald) sidste 35-4 år. Hvor hhv. eksportens og importens andel af den samlede danske produktion (BNP) udgjorde under 2 procent i midten af 196 erne, udgør de i dag omkring 45 procent, jf. figur 1.

11 11 Figur 1. Eksportens hhv. importens andel af dansk produktion Procent af BNP Procent af BNP Eksportandel Importandel Anm.: Figuren viser eksporten hhv. importen opgjort i faste priser i procent af BNP opgjort i faste priser. Kilde: ADAM s databank og AErådet. Det næste synspunkt, man ofte hører i den offentlige debat, er, at globaliseringshastigheden i dag er hurtigere end set tidligere. Vurderet ud fra tilvæksten i samhandlens andel af dansk produktion er der måske en tendens til, at samhandlens betydning er vokset lidt stærkere i perioden efter ca. midten af 199 erne. Hvis dette dækker over en egentlig opgearing i udviklingen i samhandlens betydning for dansk produktion, er der imidlertid ikke tale om noget helt nyt fænomen, men snarere en tendens, der har været gældende siden starten/midten af 199 erne. På det allerseneste har der faktisk om noget været tale om en nedgearing i samhandlens betydning. Den allerseneste udvikling skal dog ses i sammenhæng med den danske såvel som den internationale lavkonjunktur, og er sandsynligvis et udtryk for en kortsigtet tendens. Samlet set må man imidlertid sige, at der ikke ud fra den danske samhandel kan observeres nogen tendens til, at globaliseringshastigheden skulle være mærkbar kraftigere i de sidste par år, end set igennem de senere år. Og nok så vigtigt, så er der tale om en stigende tendens i såvel dansk eksport som import. Der er altså tale om stigende danske VDPhandel og ikke nogen ensidig stigning i den danske import.

12 12 'DQPDUNVVDPKDQGHOPHGODYWO QVODQGH Selvom der ikke er nogen generel tendens til, at importen stiger stærkere end eksporten, kan det være relevant at se på, hvordan tendensen i samhandlen med lavtlønslande er i forhold til den samlede danske udenrigshandel. Figur 2 viser udviklingen i samhandlen med de østeuropæiske lande og de to store folkerige lande i Asien, Kina og Indien, i de sidste 1-15 år. Importen fra de østeuropæiske lande og fra Kina er steget kraftigere end den samlede import, jf. deres stigende importandel i figur 2. Hvor udviklingen i den danske eksport til Østeuropa praktisk taget har været sammenfaldende med udviklingen i den danske import fra de østeuropæiske lande, har den danske eksport til Kina ikke kunnet følge med den danske import fra Kina. Indien fylder relativt lidt i den danske udenrigshandel, og der kan ikke for den danske samhandel med Indien konstateres en mærkbar stigende betydning. Figur 2. Handel med lavtlønslande, Østeuropa Kina mio. kr mio. kr. mio.kr mio.kr. import eksport import eksport Indien Importandel mio. kr import eksport mio. kr. Procent Anm.: Importandel viser importen fra Kina, Indien hhv. Østeuropa i procent af samlet import. Østeuropa dækker over Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Databrud betyder, at der kun er vist data for Østeuropa siden Kilde: og AErådet Indien Kina Østeuropa Procent Det forhold, at flere nye lande siden slutningen af 198 erne har deltaget i den internationale samhandel muliggjort af kommunismens sammenbrud i øst samt Kinas orientering mod markedsøkonomi betyder i sig selv, at de gamle landes andel af samhandlen må falde. Sagt med andre ord betyder den større samhandel i verden, at de vestlige landes andel af den samlede

13 13 internationale handel vil udvise tendens til fald. Rent matematisk skal de nye lande i den internationale samhandel således fylde mere i den danske import end i starten af 199 erne. At de gamle (vestlige) lande vejer mindre og mindre i den internationale samhandel, er således heller ikke nødvendigvis det samme som, at de vestlige landes eksport klarer sig dårligt. Det er dansk økonomi jo netop et eksempel på. På trods af større samhandel med de nye lavtlønslande, har den danske eksport samlet set klaret sig ganske pænt igennem de senere år, jf. figur 1 ovenfor også selvom den danske eksport til Kina ikke har kunnet følge med importen, jf. figur 2. 'LUHNWHLQYHVWHULQJHULXGODQGHW Der har som nævnt i indledningen været stor fokus på udflytningen af arbejdspladser i det seneste års tid. Reelt er der ingen, der kan sætte præcise tal på hvor mange arbejdspladser, der er tale om og om der er tale om et tiltagende fænomen. Området er simpelthen ikke statistikbelagt. At der ikke findes egentlig statistik på området hænger også sammen med det forhold, at fordi en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet, er det jo ikke automatisk ensbetydende med, at der er tale om udflytning af danske arbejdspladser. Tilstedeværelse på eksportmarkederne er i mange sammenhænge afgørende for en gunstig eksportudvikling. Endvidere er det også værd at bemærke, at alternativet til, at en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet, LNNH er, at de tilsvarende jobs bliver etableret i Danmark eller undgås at blive nedlagt. Alternativet er snarere, at man enten for at bevare sin konkurrencekraft bruger udenlandske underleverandører i stedet for at producere det selv og i det tilfælde er det så den udenlandske underleverandør, der høster fortjenesten eller også mister man konkurrencekraft, hvilket på sigt kan koste endnu flere arbejdspladser. Endelig hører det i det samlede billede også med, at udenlandske virksomheder etablerer sig i Danmark. Og det forhold skal også med, når man skal forsøge at vurdere omfanget af udflytning af danske arbejdspladser. Selvom der ikke er egentlig statistik på området, så er det dog via Nationalbankens opgørelse af de direkte investeringer muligt at få en strømpil for tendenserne på området. Hvor mange eller få arbejdspladser, der er tale

14 14 om, siger opgørelsen af de direkte investeringer ikke noget om, men de angiver i kroner og øre størrelsen af de danske investeringer i virksomheder i udlandet og udlandets investeringer i danske virksomheder. Figur 3 viser beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark og danske direkte investeringer i udlandet. Speciel to interessante forhold fremgår af figuren. For det første har udviklingen i de direkte investeringerne ud og ind af Danmark stort set været parallel fra starten af 199 erne og frem til i dag. Den stigning, der har været i danske direkte investeringer i udlandet, har således været på niveau med den stigning, der har været i udenlandske direkte investeringer i Danmark. Opgjort i kroner og øre ser det således ikke ud til, at Danmark netto har oplevet tab af danske arbejdspladser som følge af direkte investeringer over landegrænserne. For det andet var det især i anden halvdel af 199 erne, at der var en stigning i beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet. I de seneste tre år har de danske investeringer i udlandet været stagnerende til svagt faldende. Denne udvikling tyder ikke på, at der på det seneste skulle være tale om en eksplosiv tendens i tempoet på udflytning af danske virksomheder. Figur 3. Beholdningen af direkte investeringer ud og ind af Danmark Mia. 23-kr Mia. 23-kr Danske investeringer i udlandet Udlandets investeringer i Danmark Anm.: Figuren viser direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer i Special Purpose Entities. Værdien for 23 er AErådets fremregning af beholdningen på baggrund af årets nettotilgange. Kilde: Nationalbanken og AErådet.

15 15 Figur 4 viser den årlige bruttotilgang i de danske investeringer i Kina, Indien samt Østeuropa. For det første ses, at danske investeringer i Kina og Indien fylder meget lidt i forhold til investeringerne i Østeuropa. Den megen fokus på Kina i hele debatten omkring udflytningen af danske virksomheder harmonerer således ret dårligt med de faktiske tal for danske direkte investeringer i Kina. For det andet spores der ikke nogen tendens til, at tilvæksten i de danske direkte investeringer i lavtlønslande aktuelt skulle være væsentligt stigende. Bruttotilgangen i de direkte danske investeringer i Kina og Indien har igennem de sidste fem år svinget omkring samme niveau. Og hvad angår Østeuropa, har bruttotilgangen været faldende de seneste par år. Argumenterne i den offentlige debat, som går på, at danske virksomheder i disse år i stadig stigende grad flytter arbejdspladser til lavtlønslande, harmonerer således dårligt med de faktiske tal for de danske direkte investeringer i disse lande. Hermed afvises det ikke, at virksomhedernes planer om udflytning af arbejdspladser kan være i vækst. Men vurderet ud fra de statistikker, der er på området, har der i hvert fald ikke indtil nu været en vækst i antallet af realiserede planer for udflytning af arbejdspladser. Figur 4. Årlige bruttotilgange i direkte danske investeringer i lavtlønslande Mio. kr Mio. kr Kina Indien Østeuropa Kilde: Nationalbanken og AErådet.

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen

Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen AErådet - 2005 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V - Telefon 3355 7710 - Telefax: 3331 3041 E-mail: ae@aeraadet.dk - Web: www.aeraadet.dk

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID i:\marts-2000\erhv-c-02-00.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 26. april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr.

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere