C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc"

Transkript

1 5HVXPp */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes, at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn til udflytning af danske arbejdspladser, at helt nye og hidtil sikre danske arbejdspladser flytter til udlandet og/eller at udflytningen af arbejdspladser rammer specielt hårdt for tiden. Ser man på de forskellige statistikker, som belyser omfanget af globaliseringen de danske investeringer i lavtlønslandene samt handelen med disse lande, er der intet, der tyder på, at vi er vidne til en helt ny og mere eksplosiv - udvikling. Når globaliseringsdiskussionen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, skyldes det nok især, at vi de sidste to år har oplevet faldende beskæftigelse. Vi har altså været i den situation, at der er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet oprettet. I 199 erne var det omvendt. Selvom der blev nedlagt mange job, blev der netto oprettet flere jobs, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 199 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte jobs at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af et job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed. Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet; det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder og der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne. Selvom globaliseringen ligesom den nye teknologi samlet set giver anledning til en velstandsgevinst, er det dog ikke det samme som, at alle automatiske vinder. De centrale midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelsen af ny teknologi er: At fastholde et højt beskæftigelsesniveau. At hver ny ungdomsårgang sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange. At de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse. At arbejdsmarkedsservicen skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette lediges tilbagevenden til job. At fremtidens erhverv understøttes via bl.a. investeringer i forskning og ny teknologi. Og at rummeligheden på arbejdsmarkedet øges. C:\Documents and Settings\pmj\Skrivebord\Globalisering - Omfang, effekte.doc

2 2 */2%$/,6(5,1*±2)$1*())(.7(52*8')25'5,1*(5 Ordene globalisering, outsourcing eller udflytning af arbejdspladser forbindes ofte med overskrifter som: Virksomhed lukker og flytter produktionen til Kina, virksomhed flytter sit programmør arbejde til Indien, virksomhed fyrer 4, fordi produktionsafsnit flyttes til Polen. Alle tre ord bruges til at beskrive den udvikling, hvor produktion og arbejdspladser, som tidligere lå i Danmark, flyttes til lande, hvor lønnen er væsentligt lavere end i Danmark. Når globalisering fylder så meget i den offentlige debat nu i forhold til tidligere - kan det skyldes: - at vi er inde i en eksplosiv udvikling med hensyn til udflytning af danske arbejdspladser, - at helt nye og hidtil sikre danske arbejdspladser flytter til udlandet, - at udflytningen af arbejdspladser rammer specielt hårdt for tiden. Ser man på de forskellige statistikker, som belyser omfanget af globaliseringen de danske investeringer i lavtlønslandene samt handelen med disse lande, er der intet, der tyder på, at vi er vidne til en helt ny og mere eksplosiv udvikling. Dette belyses nærmere i sidste afsnit. Med hensyn til, om der er tale om udflytning af nye typer af jobs, er der ingen tvivl om, at de udflytningstruede job rykker stadig højere op i jobhierakiet. De udflytningstruede jobs er rykket fra fabriksgulvet og ind på kontorgangene. Uddannelsesniveauet i lavtlønslandene er steget, hvorfor der efterhånden også findes et stort udbud af billig arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse i lavtlønslandene. Der er dog næppe tale om et nyligt markant brud i forhold til den udvikling, vi har set tidligere. Der er mere tale om en glidende bevægelse i retning af et stadigt højere kvalifikationsniveau i lavtlønslandene, hvor vi passerer nogle milepæle, som vi opfatter som markante svarende til den betydning vi tillægger det, når vi f.eks. passerer en 1-kilometer sten. Når globaliseringsdiskussionen fylder så meget i den offentlige debat for tiden, er det nok især den sidste af de ovenfor nævnte grunde, som spiller en hovedrolle.

3 3 Hvert år oprettes og nedlægges der mange jobs på det danske arbejdsmarked. De sidste to år, hvor vi har oplevet faldende beskæftigelse, har vi imidlertid været i den situation, at der er blevet nedlagt flere jobs, end der er blevet oprettet. I 199 erne var det omvendt. Her blev der netto oprettet flere jobs, end der blev nedlagt. Derfor var det også i 199 erne meget lettere for lønmodtagere i udflytningsramte jobs at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. Mange lønmodtagere søgte måske ligefrem nyt job, når de vurderede, at deres job var udflytningstruet, eller virksomheden overflyttede den udflytningstruede lønmodtager til en ny jobfunktion på virksomheden. Lønmodtagerne har i dag ikke disse muligheder. En udflytning af et job er i dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed. Denne forskel mellem udviklingen de sidste to år, sammenlignet med udviklingen i 199 erne, vurderes at være den væsentligste forklaring på, at man i dag ser med langt større bekymring på globaliseringen, end man gjorde i 199 erne. Som nærmere beskrevet i et senere afsnit, var der i 199 erne store både opad- og nedadgående - bevægelser på arbejdsmarkedet. Dette er ikke ensbetydende med, at det afvises, at globaliseringsprocessen er inde i en accelererende udvikling. Det, der sættes spørgsmålstegn ved, er, at denne proces på det seneste har taget nogle specielle og hidtil usete ryk fremad. *OREDOLVHULQJYLUNHUSnVDPPHPnGHVRPQ\WHNQRORJL Den øgede globalisering er et resultat af, at en række betingelser har skabt mulighed for, at produktionen af varer og tjenesteydelser kan placeres mange forskellige steder i verden. De væsentligste betingelser for disse mulighed er: - restriktioner på kapital- og varebevægelser er næsten væk - markedsøkonomien har vundet indpas over det meste af kloden - transporten af varer og personer er hurtig og billig - hurtig og billig kommunikation - lavtlønslande forfølger bevidst en strategi, der søger at tiltrække produktion og kapital (er f.eks. forklaringen på, at produktion og kapital søger mod øst til Østeuropa og Asien fremfor mod syd til Mellemøsten eller Afrika, hvor der hersker stor politisk ustabilitet og hvor der ikke satses på infrastruktur og uddannelse). Kommunismens sammenbrud i øst i slutningen af 198 erne samt Kinas orientering mod markedsøkonomi i 199 erne, gjorde for alvor, at begrebet

4 4 globalisering efterhånden afløste begrebet internationalisering, der mere dækkede over det øgede økonomiske samkvem og den øgede konkurrence mellem landene i OECD-området. Ser man på, hvordan den øgede globalisering påvirker det danske arbejdsmarked, er der dog ikke tale om helt nye effekter, hvis virkning vi aldrig har set før. Globaliseringens indflydelse på det danske arbejdsmarked er således meget parallel til den indflydelse, indførelsen af ny teknologi har på arbejdsmarkedet. Begge har følgende hovedeffekter på arbejdsmarkedet: - det mest standardprægede og løntunge arbejde forsvinder - der stilles store krav til omstilling og opkvalificering for lønmodtagerne Samtidig gælder det både med hensyn til globaliseringen og med hensyn til ny teknologi, at grænsen for det, der ovenfor er benævnt standardpræget arbejde, hele tiden rykkes opad. Det, der i går var avanceret og specialiseret, vil i dag eller i morgen kunne udføres af en maskine eller af indisk eller kinesisk lønmodtager. Hvor det i dag synes nyt, at globaliseringen har ramt funktionærgruppen, er det ikke længere nyt, at den nye teknologi har afskaffet en række funktionærjobs. Det var det derimod, da computeren for alvor gjorde sit indtog i 198 erne. Globaliseringen vil også ligesom den nye teknologi samlet set give anledning til en velstandsgevinst. Det forhold, at der samlet set er tale om en velstandsgevinst, er dog ikke det samme som, at alle automatiske vinder. Både globaliseringen og den nye teknologi skaber således umiddelbart nogle tabere. Jo bedre et land er til at begrænse omfanget af tabere, des større vil den samlede velstandsgevinst være. 'HQQ GYHQGLJHPHGLFLQLIRUKROGDUEHMGVPDUNHGHW De centrale midler til at maksimere udbyttet og minimere tabet af såvel globaliseringen som indførelsen af ny teknologi kan sammenfattes i følgende punkter: - fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau - hver ny ungdomsårgang skal sikres et højere uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange - de lønmodtagere, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder for opkvalificering via voksen- og efteruddannelse

5 5 - arbejdsmarkedsservice skal sikre bedre muligheder for støtte og rådgivning til omskoling samt lette tilbagevenden til job for dem, der bliver ledige - understøtte fremtidens erhverv via bl.a. investeringer i forskning og ny teknologi - øge rummeligheden på arbejdsmarkedet, så der skabes plads til alle, der ønsker det, på arbejdsmarkedet. Fastholdelse af et højt beskæftigelsesniveau er helt centralt for at sikre alternative beskæftigelsesmuligheder for de lønmodtagere, der mister deres job i forbindelse med udflytning eller indførelse af ny teknologi. Globaliseringen og den nye teknologi indebærer, at der til stadighed bliver færre ufaglærte jobs og dette vil efterhånden også blive tilfældet, når det gælder traditionelle faglærte jobs om end ikke i samme tempo, som gælder for ufaglærte jobs. Som det fremgår af et senere afsnit, er antallet af jobs, som kræver en videregående uddannelse, i 199 erne steget på bekostning af specielt ufaglærte jobs. Og denne tendens må forventes at fortsætte. For at sikre fortsat balance på arbejdsmarkedet, må udbuddet af arbejdskraft med en faglig og specielt en videregående uddannelse derfor stige, mens udbuddet af ufaglært arbejdskraft må falde. Et vigtigt middel til realisere denne udvikling er, at ældre generationer, hvor en stor andel er ufaglærte, erstattes af unge med en faglig og specielt en videregående uddannelse. Denne generationsmæssige opkvalificering, som sker over tid, vil dog ikke være tilstrækkelig til, at udbuddet af kvalifikationer kan følge med efterspørgslen efter stadigt stigende kvalifikationer. Samtidig vil den uddannelse, man fik i sin ungdom, ikke kunne holde, til man går på pension. Derfor vil også en styrkelse af voksen- og efteruddannelse spille en afgørende rolle for, at vi er i stand til at høste frugterne af den stigende globalisering og den nye teknologi. Den arbejdsmarkedsservice, som stilles til rådighed, må også styrkes. Dette gælder ikke kun, når skaden i form af arbejdsløshed er sket, men også forebyggende hvor lønmodtagere i beskæftigelse kan søge rådgivning og hjælp, inden de mister deres job. Selvom man gør alt for at sikre, at unge får bedre uddannelse, at vokse får bedre muligheder for efteruddannelse samt at der bliver bedre muligheder

6 6 for hjælp og rådgivning til omskoling, vil ikke alle lønmodtagere kunne klare de nødvendige omstillingskrav. Det sidste centrale middel i en effektiv politik i forhold til ny teknologi og stigende globalisering er derfor at sikre jobmulighederne for de lønmodtagere, som ikke kan honorere de stigende kvalifikationskrav og/eller de stigende effektivitetskrav. Jo bedre de tre ovenfor nævnte midler lykkes, des bedre rum vil der være til at kunne gøre denne indsats. Satsningen på de tre første midler må dog ikke føre til, at man overser vigtigheden af det sidste element. 6WRUHEHY JHOVHUSnDUEHMGVPDUNHGHW Som omtalt ovenfor er arbejdsmarkedet kendetegnet ved, at der hele tiden bliver både nedlagt job og oprettet nye jobs. Det ligger udenfor rammerne af dette notat at analysere disse bruttobevægelser nærmere. En analyse af bruttobevægelserne på arbejdsmarkedet kræver således registeranalyser. AErådet er i gang med at etablere en sådan analyse. Resultater herfra kan dog først forventes til efteråret. En detaljeret analyse af de traditionelle beskæftigelsestal kan dog kaste et vist lys over, hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig i 199 erne. Hvorvidt disse bevægelser er en følge af globaliseringen eller en følge af indførelsen af ny teknologi, lader sig ikke umiddelbart afgøre. Da indførelsen af ny teknologi og den øgede globalisering stort set virker på samme måde i forhold til arbejdsmarkedet, er dette dog heller ikke så afgørende. Tabel 1 viser udviklingen i beskæftigelsen opdelt op uddannelse og på brancher fra 1993 til 2. I beregningerne bag tabellen er beskæftigelsesudviklingen opgjort for hver branche på et 111 brancheniveau og hver uddannelse for sig. Herefter er udviklingen sorteret efter, om der har været stigende eller faldende beskæftigelse. Som det fremgår af tabellen, har der samlet set været tale om en fremgang i beskæftigelsen på personer fra 1993 til 2 (dette fremgår af nederste højre hjørne i tabellen). Denne fremgang dækker dog over, at beskæftigelsen er faldet med 77.5 for personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Til gengæld er beskæftigelsen steget med 79.5 for personer med en erhvervsuddannelse, mens den er steget med for personer med en videregående uddannelse. Det fremgår dog også af tabellen, at tilbagegangen i beskæftigelsen for ufaglærte dækker over brancher, som har haft en tilbagegang i beskæftigelsen af ufaglærte på ikke mindre end personer altså en tilbagegang, som er større end den samlede fremgang i

7 7 beskæftigelsen fra Til gengæld har der også været brancher, som samlet har haft en fremgang i beskæftigelsen af ufaglærte på 77. personer. Tilsvarende ses det, at fremgangen i beskæftigelsen af faglærte på 79.5 dækker over brancher, som samlet har oplevet en fremgang i beskæftigelsen af faglærte på 128.4, men også brancher som har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen af faglærte på 45.1 personer. Selv når det gælder beskæftigelsen af personer med en videregående uddannelse, er der brancher, der har oplevet et fald i beskæftigelsen for denne uddannelsesgruppe om end der kun er tale om en beskeden tilbagegang på 4.3 personer. Tabel 1. Beskæftigelse fordelt på uddannelse og branche , 1. personer Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse I alt Tilbagegang -147,3-45,1-4,3-196,6 Fremgang 77, 128,4 13,1 336,1 Uoplyst branche -7,2-3,8-1,9-12,9 I alt -77,5 79,5 124,6 126,7 Anm. Beskæftigelse er for hver uddannelsesgruppe opgjort på 111 forskellige brancher Kilde: AErådet på basis af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatitsik På trods af en samlet fremgang i beskæftigelsen fra 1993 til 2 på over 125. personer, har der altså været tale om en negativ beskæftigelsesudvikling for en række uddannelsesgrupper og brancher. Den negative beskæftigelsesudvikling svarer til et fald i beskæftigelsen på ca. 2. personer. Ser man på hvilke erhverv, der i 199 erne især har stået for fremgangen i beskæftigelsen, viser tabel 2 de brancher, der har oplevet en fremgang i beskæftigelsen på mere end 5. personer i 199 erne. Topscoreren ses at være branchen, anden forretningsservice. Blandt erhvervene med stor fremgang i beskæftigelsen finder man stort set kun serviceerhverv. Det er dog langt fra alle industrierhverv, der har oplevet stagnerende eller faldende beskæftigelse. Fremgangen i beskæftigelsen har dog ikke været så kraftig, at de har fået en plads på topscorerlisten i tabel 1. Således har medicinalindustrien, træindustrien samt fremstillingen af biler og fremstillingen af telemateriel oplevet pæn fremgang i beskæftigelsen.

8 8 Tabel 2. Topscorer mht. jobskabelse fra 199-2, 1 personer Ændring i 1 pers. Niveau, 1 pers Anden forretningsservice 34,6 59,3 Sociale institutioner mv. for voksne 22,6 168,3 Boligreparation og vedligeholdelse 18,9 89,8 Lev. af kon.bistand i.f.b.m. software 15,6 3,6 Restauranter mv. 13,9 61,6 Detailhandel med fødevarer mv. 13,4 72,7 Engros- og agenturhandel 12,1 173,5 Rengøringsvirksomhed 11,5 37,5 Folkeskoler 1,3 95,1 Forlystelser. kultur og sport 1, 49,9 Organisationer og foreninger 9,9 42,1 Sociale institutioner for børn og unge 7,7 118,4 Læger. tandlæger. dyrlæger mv. 7,4 49,8 Reklame- og markedsføring 5,7 14,5 Voksenundervisning mv. 5,4 24,6 Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. 5,3 4,7 Varehuse og stormagasiner 5,3 27,7 Top, i alt 29,6 Beskæftigelse, i alt 123,4 Kilde: AErådet på basis af Nationalregnskabet Det fremgår også af tabellen, at ikke alle succesbrancherne kræver et højt uddannelsesniveau. Man skal dog også være opmærksom på, at nogle af succesbrancherne er et resultat af brancheglidning. Det gælder f.eks. for varehuse og stormagasiner samt for rengøringsbranchen. Ser man omvendt på de brancher, som beskæftigelsesmæssigt har klaret sig dårligst i 199 erne, giver tabel 3 et billede af dette. Tilbagegangen ses at være koncentreret omkring landbruget samt en række industribrancher herunder tekstil- og beklædningsindustrien samt skibsværftindustrien. Man ser dog også enkelte serviceerhverv, som har oplevet større fald i beskæftigelse, nemlig pengeinstitutter samt jernbaner.

9 9 Tabel 3. Bundskrabere mht. jobskabelse, 199-2, 1 personer Ændring i 1 pers. Niveau, 1 pers Landbrug, gartneri og skovbrug -39, 98,1 Beklædningsindustri -7,3 5,3 Jernbaner -6,2 9,7 Pengeinstitutter -5,7 44,8 Skibsværfter og bådebyggerier -5, 7,3 Tekstilindustri -4,7 8,5 Anlægsvirksomhed -4,2 25, Fremst af skibsmotorer, kompressorer mv. -3,3 21,3 Fremst af håndværktøj, metalemballage mv. -3,3 18, Fremst af byggematerialer af metal -3,2 27,8 Off adm vedr erhverv, infrastruktur mv. -3, 2,6 Trykkerier -2,9 16,8 Forarbejdning og kons af fisk -2,8 6,5 Papirindustri -2,6 8,9 Slagterier mv. -2,6 22,4 Bagerforretninger -2,4 13,1 Fremst af maskiner til generelle formål -2,4 2,2 Bund, i alt -1,8 Beskæftigelse, i alt 123,4 Kilde: AErådet på basis af Nationalregnskabet Det forhold, at globaliseringen og den nye teknologi især lægger pres på de ufaglærte, fremgår også af en registeranalyse, som Det Økonomiske Råd foretog i 2. Her analyserede man, hvor en årgang, som i 198 var mellem 3-39 år, befandt sig i 1998 altså når årgangen fra 198 var mellem 48 og 57 år gammel. Hovedresultaterne fra denne analyse er vist i tabel 4. Som det fremgår af tabellen, er der blandt de ufaglærte færrest, der i 1998 har job samme sted som i 198. Og dette er allermest udtalt indenfor de brancher, der især har været påvirket af ny teknologi og den stigende globalisering tekstil, søfart og fødevareindustrien. Det ses også af tabellen, at der blandt de ufaglærte er flest, der er blevet ledige eller har forladt arbejdsmarkedet. Det ses samtidig af tabellen, at udstødningen fra beskæftigelse i form af ledighed og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet falder, jo højere uddannelsesniveauet er. På den positive side ses dog også, at det er lykkedes for mange af de ufaglærte, som var ledige i 198, at finde nyt job.

10 1 Tabel 4. Arbejdsmarkedsstatus i 1998 for årgangen 3-39 årige i 198, procent Job samme Job nyt Job ny Fået job Blevet Forladt sted sted branche ledig arbejdst. 8IDJO UWH 19,8 25,7 2,1 5,4 8,1 2,8 heraf: Tekstil 12,3 18,8 17,8 12,1 13,7 25,3 Fødevarer 15,9 29,3 2,2 4,5 7,6 22,6 Søfart 8,5 17,1 4, 14,3 5,7 14,3 )DJO UWH 23,4 33,4 23, 3,5 6,3 1, ,2 46, 13,3 2,3 3,6 6, ,2 44,9 11,9 1,8 2,8 4,6 /98 24, 46,9 15,9 5,6 3,3 4,3,DOW 23,2 33, 19,8 4,2 6,4 13,4 Anm. Ekskl. personer, der var døde i Kolonnen fået job referer til personer, som var ledige i 198. Kilde: Vismandsrapporten, foråret 2 8GYLNOLQJLKDQGHORJGLUHNWHLQYHVWHULQJHU Globaliseringen påvirker det danske arbejdsmarked gennem først og fremmest handlen med varer og tjenester og gennem direkte investeringer på tværs af landegrænserne. I dette afsnit ses der nærmere på de historiske og de allerseneste tendenser i Danmarks samhandel med udlandet samt omfanget af direkte investeringer ind og ud af Danmark. 'DQPDUNVVDPKDQGHOPHGXGODQGHW Ofte fremstilles det i den offentlige debat som om, at globalisering er et nyt fænomen. Det kan dog ikke siges at være tilfældet i relation til Danmarks samhandel med udlandet, der har været stigende igennem de (i hvert fald) sidste 35-4 år. Hvor hhv. eksportens og importens andel af den samlede danske produktion (BNP) udgjorde under 2 procent i midten af 196 erne, udgør de i dag omkring 45 procent, jf. figur 1.

11 11 Figur 1. Eksportens hhv. importens andel af dansk produktion Procent af BNP Procent af BNP Eksportandel Importandel Anm.: Figuren viser eksporten hhv. importen opgjort i faste priser i procent af BNP opgjort i faste priser. Kilde: ADAM s databank og AErådet. Det næste synspunkt, man ofte hører i den offentlige debat, er, at globaliseringshastigheden i dag er hurtigere end set tidligere. Vurderet ud fra tilvæksten i samhandlens andel af dansk produktion er der måske en tendens til, at samhandlens betydning er vokset lidt stærkere i perioden efter ca. midten af 199 erne. Hvis dette dækker over en egentlig opgearing i udviklingen i samhandlens betydning for dansk produktion, er der imidlertid ikke tale om noget helt nyt fænomen, men snarere en tendens, der har været gældende siden starten/midten af 199 erne. På det allerseneste har der faktisk om noget været tale om en nedgearing i samhandlens betydning. Den allerseneste udvikling skal dog ses i sammenhæng med den danske såvel som den internationale lavkonjunktur, og er sandsynligvis et udtryk for en kortsigtet tendens. Samlet set må man imidlertid sige, at der ikke ud fra den danske samhandel kan observeres nogen tendens til, at globaliseringshastigheden skulle være mærkbar kraftigere i de sidste par år, end set igennem de senere år. Og nok så vigtigt, så er der tale om en stigende tendens i såvel dansk eksport som import. Der er altså tale om stigende danske VDPhandel og ikke nogen ensidig stigning i den danske import.

12 12 'DQPDUNVVDPKDQGHOPHGODYWO QVODQGH Selvom der ikke er nogen generel tendens til, at importen stiger stærkere end eksporten, kan det være relevant at se på, hvordan tendensen i samhandlen med lavtlønslande er i forhold til den samlede danske udenrigshandel. Figur 2 viser udviklingen i samhandlen med de østeuropæiske lande og de to store folkerige lande i Asien, Kina og Indien, i de sidste 1-15 år. Importen fra de østeuropæiske lande og fra Kina er steget kraftigere end den samlede import, jf. deres stigende importandel i figur 2. Hvor udviklingen i den danske eksport til Østeuropa praktisk taget har været sammenfaldende med udviklingen i den danske import fra de østeuropæiske lande, har den danske eksport til Kina ikke kunnet følge med den danske import fra Kina. Indien fylder relativt lidt i den danske udenrigshandel, og der kan ikke for den danske samhandel med Indien konstateres en mærkbar stigende betydning. Figur 2. Handel med lavtlønslande, Østeuropa Kina mio. kr mio. kr. mio.kr mio.kr. import eksport import eksport Indien Importandel mio. kr import eksport mio. kr. Procent Anm.: Importandel viser importen fra Kina, Indien hhv. Østeuropa i procent af samlet import. Østeuropa dækker over Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Databrud betyder, at der kun er vist data for Østeuropa siden Kilde: og AErådet Indien Kina Østeuropa Procent Det forhold, at flere nye lande siden slutningen af 198 erne har deltaget i den internationale samhandel muliggjort af kommunismens sammenbrud i øst samt Kinas orientering mod markedsøkonomi betyder i sig selv, at de gamle landes andel af samhandlen må falde. Sagt med andre ord betyder den større samhandel i verden, at de vestlige landes andel af den samlede

13 13 internationale handel vil udvise tendens til fald. Rent matematisk skal de nye lande i den internationale samhandel således fylde mere i den danske import end i starten af 199 erne. At de gamle (vestlige) lande vejer mindre og mindre i den internationale samhandel, er således heller ikke nødvendigvis det samme som, at de vestlige landes eksport klarer sig dårligt. Det er dansk økonomi jo netop et eksempel på. På trods af større samhandel med de nye lavtlønslande, har den danske eksport samlet set klaret sig ganske pænt igennem de senere år, jf. figur 1 ovenfor også selvom den danske eksport til Kina ikke har kunnet følge med importen, jf. figur 2. 'LUHNWHLQYHVWHULQJHULXGODQGHW Der har som nævnt i indledningen været stor fokus på udflytningen af arbejdspladser i det seneste års tid. Reelt er der ingen, der kan sætte præcise tal på hvor mange arbejdspladser, der er tale om og om der er tale om et tiltagende fænomen. Området er simpelthen ikke statistikbelagt. At der ikke findes egentlig statistik på området hænger også sammen med det forhold, at fordi en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet, er det jo ikke automatisk ensbetydende med, at der er tale om udflytning af danske arbejdspladser. Tilstedeværelse på eksportmarkederne er i mange sammenhænge afgørende for en gunstig eksportudvikling. Endvidere er det også værd at bemærke, at alternativet til, at en dansk virksomhed etablerer sig i udlandet, LNNH er, at de tilsvarende jobs bliver etableret i Danmark eller undgås at blive nedlagt. Alternativet er snarere, at man enten for at bevare sin konkurrencekraft bruger udenlandske underleverandører i stedet for at producere det selv og i det tilfælde er det så den udenlandske underleverandør, der høster fortjenesten eller også mister man konkurrencekraft, hvilket på sigt kan koste endnu flere arbejdspladser. Endelig hører det i det samlede billede også med, at udenlandske virksomheder etablerer sig i Danmark. Og det forhold skal også med, når man skal forsøge at vurdere omfanget af udflytning af danske arbejdspladser. Selvom der ikke er egentlig statistik på området, så er det dog via Nationalbankens opgørelse af de direkte investeringer muligt at få en strømpil for tendenserne på området. Hvor mange eller få arbejdspladser, der er tale

14 14 om, siger opgørelsen af de direkte investeringer ikke noget om, men de angiver i kroner og øre størrelsen af de danske investeringer i virksomheder i udlandet og udlandets investeringer i danske virksomheder. Figur 3 viser beholdningen af udenlandske direkte investeringer i Danmark og danske direkte investeringer i udlandet. Speciel to interessante forhold fremgår af figuren. For det første har udviklingen i de direkte investeringerne ud og ind af Danmark stort set været parallel fra starten af 199 erne og frem til i dag. Den stigning, der har været i danske direkte investeringer i udlandet, har således været på niveau med den stigning, der har været i udenlandske direkte investeringer i Danmark. Opgjort i kroner og øre ser det således ikke ud til, at Danmark netto har oplevet tab af danske arbejdspladser som følge af direkte investeringer over landegrænserne. For det andet var det især i anden halvdel af 199 erne, at der var en stigning i beholdningen af danske direkte investeringer i udlandet. I de seneste tre år har de danske investeringer i udlandet været stagnerende til svagt faldende. Denne udvikling tyder ikke på, at der på det seneste skulle være tale om en eksplosiv tendens i tempoet på udflytning af danske virksomheder. Figur 3. Beholdningen af direkte investeringer ud og ind af Danmark Mia. 23-kr Mia. 23-kr Danske investeringer i udlandet Udlandets investeringer i Danmark Anm.: Figuren viser direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer i Special Purpose Entities. Værdien for 23 er AErådets fremregning af beholdningen på baggrund af årets nettotilgange. Kilde: Nationalbanken og AErådet.

15 15 Figur 4 viser den årlige bruttotilgang i de danske investeringer i Kina, Indien samt Østeuropa. For det første ses, at danske investeringer i Kina og Indien fylder meget lidt i forhold til investeringerne i Østeuropa. Den megen fokus på Kina i hele debatten omkring udflytningen af danske virksomheder harmonerer således ret dårligt med de faktiske tal for danske direkte investeringer i Kina. For det andet spores der ikke nogen tendens til, at tilvæksten i de danske direkte investeringer i lavtlønslande aktuelt skulle være væsentligt stigende. Bruttotilgangen i de direkte danske investeringer i Kina og Indien har igennem de sidste fem år svinget omkring samme niveau. Og hvad angår Østeuropa, har bruttotilgangen været faldende de seneste par år. Argumenterne i den offentlige debat, som går på, at danske virksomheder i disse år i stadig stigende grad flytter arbejdspladser til lavtlønslande, harmonerer således dårligt med de faktiske tal for de danske direkte investeringer i disse lande. Hermed afvises det ikke, at virksomhedernes planer om udflytning af arbejdspladser kan være i vækst. Men vurderet ud fra de statistikker, der er på området, har der i hvert fald ikke indtil nu været en vækst i antallet af realiserede planer for udflytning af arbejdspladser. Figur 4. Årlige bruttotilgange i direkte danske investeringer i lavtlønslande Mio. kr Mio. kr Kina Indien Østeuropa Kilde: Nationalbanken og AErådet.

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET

TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 B 88 Bilag 3 Offentligt NOTAT FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER 4. juni 2012 Synspunkter Til brug for udvalgsbehandlingen af B88 i folketingssamlingen 2010-2011 vil HORESTA

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal juni 2014

Status på udvalgte nøgletal juni 2014 Status på udvalgte nøgletal juni 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I første kvartal af 214 voksede det danske bruttonationalprodukt med,9 procent i

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere