Højproduktive virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højproduktive virksomheder"

Transkript

1 Højproduktive virksomheder August 2012

2 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktiviteten tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsker om øget økonomisk vækst. Udgangspunktet for denne analyse er højproduktive virksomheder, der er defineret som de 10 pct. af danske virksomheder, der har den højeste produktivitet. Ved produktivitet forstås her virksomhedernes gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. De højproduktive virksomheder har en produktivitet på mindst kr. årligt pr. beskæftiget. Der er store forskelle på branchernes produktivitet. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder kendetegnet ved at have flere ansatte og heraf også flere højtuddannede. De højproduktive virksomheder har desuden en højere omsætning, eksport og investeringsniveau. De højproduktive anvender også flere ressourcer på forskning og udvikling. Hvis de ikke højproduktive virksomheder kan øge deres produktivitet til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive virksomheder, vil det have stor effekt på virksomhedernes omsætning, eksport og beskæftigelse.

3 Højproduktive virksomheder 3 1. Produktivitet og højproduktive virksomheder 1.1 Produktivitet De seneste års relativt svage økonomiske udvikling har skabt fornyet interesse for virksomheders, erhvervs og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktivitetsbegrebet tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsket om øget økonomisk vækst. Omdrejningspunktet for denne analyse er arbejdsproduktivitet forstået som værdiskabelse pr. beskæftiget person. Jo mere, der kan produceres med samme eller lavere brug af arbejdskraft, des højere produktivitet. Særligt fokus er der på de allermest produktive virksomheder, som i analysen er afgrænset som de 10 pct. virksomheder, der har den højeste produktivitet. Produktiviteten påvirkes af en række faktorer. Er arbejdskraften hos virksomhed A fx bedre kvalificeret som følge af uddannelse og oplæring vil det alt andet lige resultere i en højere produktivitet end i virksomhed B. Anvendelse af teknologi, adgang til kapital, innovationsevne, arbejdstilrettelæggelse og rammebetingelser har også væsentlig indflydelse på produktiviteten. Det er den enkelte virksomheds udfordring at sammensætte det miks af produktionsfaktorer, der giver det optimale udbytte for virksomheden. Virksomhederne er dog underlagt en række rammebetingelser, der er fælles for alle virksomheder (fx beskatning) eller fælles for en gruppe af virksomheder (fx afgifter, regler og normer). De virksomheder, som er i stand til at håndtere disse udfordringer, vil klare sig bedre, end virksomheder, der ikke er i stand til at konkurrere på disse parametre. Hvis Danmark skal forblive et rigt samfund, der kan retfærdiggøre et højt omkostningsniveau, kræver det, at vi bliver i stand til at udvikle, tiltrække og fastholde højproduktive virksomheder. IDA giver med denne analyse en karakteristik af højproduktive virksomheder, med det formål at skabe et faktuelt grundlag for fremtidige økonomiske og politiske prioriteringer. IDA har tidligere fremlagt et samlet udspil, hvori der peges på en række konkrete initiativer og indsatsområder, som er af særlig betydning for højproduktive virksomheder. I udspillet: Højproduktive virksomheder Sådan skabes væksten identificeres følgende fire indsatsområder, som værende af særlig betydning for virksomhedernes produktivitet: Menneskelige ressourcer; adgang til velkvalificerede medarbejdere. Forskning og innovation; virksomhedernes egne forsknings og innovationsprocesser skal understøttes af offentlig forskning og andre målrettede satsninger. Investeringer og rammebetingelser; rammerne for at investere og drive virksomhed i Danmark skal være konkurrencedygtige.

4 4 Internationalt samspil og mangfoldighed; små og mellemstore virksomheder skal også kunne trække på kompetencer fra hele verden, drage nytte af mangfoldighed og bygge erhvervsrelationer på nye vækstmarkeder. Udspillet kan i sin helhed hentes via 1.2 Den historiske udvikling i produktiviteten Historisk set er der stor variation i forskellige erhvervs produktivitetsudvikling. Mest markant har udviklingen været i de primære erhverv (landbrug, råstofudvinding). Fra midten af 1900 tallet er de gået fra at være meget arbejdsintensive erhverv til at være meget højt mekaniserede og automatiserede erhverv. Og produktiviteten har udviklet sig nærmest eksponentielt. De sekundære erhverv (industri, bygge og anlæg) og de private serviceerhverv (tjenesteydelse, rådgivning) har også udviklet deres produktivitet men i langt mindre omfang. Figur 1 viser udvikling i produktivitet de seneste 45 år fordelt på en række brancher. Udviklingen har været størst i industrien, hvor især udviklingen siden år 2000 er særlig markant. Den private sektor har som helhed haft en jævnt stigende udvikling i perioden. Figur 1: Arbejdsproduktivitet i brancher, Indeks 1966=100. Indeks Industri Byggeri Transport, tele Forretningsservice Økonomien i alt Privat sektor Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT23

5 Højproduktive virksomheder 5 Det historiske forløb viser, at både hele erhverv samt mere afgrænsede brancher og erhvervsklynger kan udvikle sig meget forskelligt hvad angår produktivitet. På virksomhedsniveau vil der ligeledes være væsentlige forskelle i produktivitet, også blandt beslægtede, sammenlignelige og konkurrerende virksomheder. Forskelle i virksomheders produktivitet er ofte nøglen til en virksomheds konkurrencemæssige fordel. Introduktion af samlebånd og indførelse af nye produktionsprincipper i starten af forrige århundrede er et godt eksempel på, hvordan det lykkedes for nogle virksomheder at øge deres produktivitet så markant, at det havde alvorlige og nærmest ødelæggende konsekvenser for de konkurrerende virksomheder, som ikke havde samme muligheder for at øge produktiviteten. Som det fremgår af tabel 1 har de danske virksomheder haft en forholdsvis lav udvikling i produktivitet de seneste 10 år. Den gennemsnitlige produktivitetsudvikling i den samlede private sektor var 1,1 pct. pr. år i perioden Der er dog væsentlige forskelle brancherne imellem. Således var udviklingen i industriens produktivitet i samme periode gennemsnitlig 3,5 pct. pr år, mens den i bygge og anlægsbranchen derimod har været negativ de seneste mange år. Det fremgår også, at de seneste års lave og i nogle år negative produktivitetsudvikling er vendt i Den private sektor havde som helhed en vækst på 5,6 pct. i 2010, og det er især industri, transport, post og tele, der trækker produktivitetsvæksten op. Tabel 1: Udvikling i arbejdsproduktivitet opdelt på erhverv. Gennemsnitlig årlig vækst i procent Erhverv Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 6,1 12,0 10,1 1,3 4,4-3,7-5,3-5,9 1,3 1,6 Industri 5,8 2,3 1,7 3,5 2,8 5,1 4,8 2,9-1,4 10,6 Bygge og anlæg 1,5 5,5-0,8-2,2-1,8-0,1-3,4-4,3-2,3-4,0 Transport, post og tele 2,1 2,7 3,4 2,5 3,1 3,4 6,8-11,1-1,2 11,6 Finansiering og forretningsservice 2,1 0,0 0,1 0,2 0,0-3,4-0,9-0,7 4,0 3,6 Privat sektor 4,2 2,6 1,7 1,1 1,4 0,9 1,1-3,0-1,1 5,6 Økonomien i alt 3,6 1,9 1,7 0,8 1,1 0,6 1,1-1,9-1,1 3,8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT23 2. Karakteristik af højproduktive virksomheder Analysens fokus er virksomhedernes produktivitet. Med udgangspunkt i de mest produktive virksomheder beregnes et muligt potentiale for de øvrige virksomheder i branchen. Hvis de højproduktive virksomheder anses som best in class, hvilken effekt kan det så få på beskæftigelse, omsætning og eksport, hvis de øvrige virksomheder øger deres produktivitet til et tilsvarende højt niveau? Højproduktive virksomheder er i denne sammenhæng defineret som de 10 pct. mest produktive af alle private virksomheder. Højproduktive virksomheder har efter denne metode en gennemsnitlig produktivitet

6 6 (årlig værditilvækst pr. beskæftiget) på mindst kr. Den gennemsnitlige produktivitet for samtlige virksomheder er kr. 50 pct. af virksomhederne har en produktivitet på kr. eller derover. Figur 2 herunder illustrerer den variation, der er i produktiviteten, blandt danske virksomheder. De højproduktive virksomheder er her defineret som de 10 pct. af virksomhederne, der har den højeste produktivitet. Det vil i praksis sige, at produktiviteten i disse virksomheder svarer til en værditilvækst på godt kr. årligt pr. medarbejder eller mere. Figur 2: Værditilvækst, fordelt på andel af virksomheder Pct. virksomheder 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Værditilvækst (1.000 kr.) pr. medarbejder Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008 De højproduktive virksomheder omfattede virksomheder i 2008, hvor de seneste tilgængelige data er fra.

7 Højproduktive virksomheder 7 Selvom de højproduktive virksomheder i denne analyse er defineret som de 10 pct. mest produktive virksomheder, tegner de sig for en meget større værditilvækst. De højproduktive virksomheder leverer en tredjedel af den samlede værditilvækst blandt danske virksomheder, figur 3. Figur 3: Virksomheders andel af den samlede værditilvækst fordelt på produktivitetsgrupper Pct. af samlede værditilvækst 40% 35% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. decentil decentil (lav produktivitet) (høj produktivitet) Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008 Alene af den grund er det interessant at kigge nærmere på, hvad der kendetegner disse virksomheder. I forhold til samtlige private virksomheder er de 10 pct. højproduktive virksomheder kendetegnet ved at udgøre: 17 pct. af de beskæftigede 37 pct. af de højtuddannede 33 pct. af omsætningen 47 pct. af eksporten 33 pct. af værditilvæksten Når de 10 pct. mest produktive virksomheder står for næsten halvdelen af den samlede eksport, er det oplagt, at eksportpotentialet for de øvrige ikke højproduktive virksomheder er stort. Hvis disse virksomheder kan øge deres produktivitet til et niveau svarende til de højproduktive virksomheders, vil det alt andet lige øge virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport.

8 8 Kendetegnende for de højproduktive virksomheder er da følgende: De højproduktive har gennemsnitligt set flere ansatte De højproduktive er mere videnstunge og har en større andel af akademisk uddannet arbejdskraft De højproduktive har højere omsætning, eksport og investeringer De højproduktive bruger flere ressourcer på forskning og udvikling De højproduktive er koncentreret i visse brancher. Nøgletal for højproduktive virksomheder En opdeling på højproduktive virksomheder og øvrige virksomheder, viser en betydelig forskel i forhold til omsætning, ansatte, eksport mm. Tabel 2 viser, at de højproduktive virksomheder i gennemsnit har en årlig omsætning på 53,3 mio. kr., hvilket er godt 4 gange mere end de øvrige ikke højproduktive virksomheder, som i gennemsnit omsatte for 12,2 mio. kr. i Tabel 2: Nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder Alle Højproduktive Øvrige Antal virksomheder i alt Antal ansatte i alt Gns. omsætning 16,3 mio. 53,3 mio. 12,2 mio. Gns. antal beskæftigede Gns. antal ingeniører 0,4 1,2 0,3 Gns. antal øvrige højtuddannede 0,6 1,7 0,4 Gns. investeringer 0,7 mio. 3,4 mio. 0,4 mio. Gns. eksport 3.8 mio. 18,0 mio. 2,2 mio. Andel højproduktive 10,0 % 100 % 0 % Gns. produktivitet 0,40 mio. 1,25 mio. 0,31 mio. Gns. antal ansatte inden for F&U Gns. forskning, interne midler 6,4 mio. 21,3 mio. 2,4 mio. Gns. forskning, eksterne midler 2,5 mio. 9,4 mio. 0,6 mio. Anm.: Data om antal ansatte som er beskæftiget med forskning & udvikling, samt interne og eksterne midler brugt til forskning stammer fra ʺForskningsstatistikkenʺ, som er en stikprøvebaseret undersøgelse omfattende ca virksomheder. Da stikprøven ikke nødvendigvis er repræsentativ for alle virksomheder, kan man ikke blot tage de 10 pct. mest produktive i stikprøven. I stedet er grænsen for højproduktivitet på kr. fastholdt i ʺForskningsstatistikkenʺ, hvilket medfører, at data kan analyseres på tværs af de forskellige registre. Med denne grænse er 18,1 pct. af virksomhederne i ʺForskningsstatistikkenʺ højproduktive. Der er altså en overrepræsentation af højproduktive virksomheder i stikprøven, som ʺForskningsstatistikkenʺ bygger på. Dette bør haves in mente, når data vedr. ʺForskningsstatistikkenʺ fortolkes.

9 Højproduktive virksomheder 9 De højproduktive virksomheder har også en betydelig større eksport og et højre investeringsniveau end de øvrige virksomheder. De højproduktive virksomheder ses også at have et højere gennemsnitligt niveau af omsætning, ansatte, investeringer og eksport. Ansatte (generelt og højtuddannede) Figur 4 viser andelen af højproduktive virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelse, målt som antal ansatte. Tendensen er, at andelen af højproduktive virksomheder stiger i takt med at virksomhederne har flere ansatte. Der er fx flere end dobbelt så mange højproduktive virksomheder blandt landets største virksomheder (dem med flere end 250 ansatte), end der er generelt. Figur 4: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på antal ansatte i virksomheden 30% 25% 22% 20% 18% 15% 10% 10% 10% 12% 14% 5% 0% Alle Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte Mere end 250 ansatte Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra Størsteparten af de danske virksomheder er enten små (med op til 10 ansatte) eller mellemstore (med ansatte). Gennemsnitligt set er der 8 ansatte i hver dansk virksomhed. De højproduktive har gennemsnitligt 14 ansatte.

10 10 Mange højtuddannede i en virksomhed øger desuden tilbøjeligheden til høj produktivitet. Figur 5 viser, at over en fjerdedel af de højproduktive virksomheder har mere end 15 pct. højtuddannede medarbejdere i den samlede medarbejderskare. Figur 5: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på andel af højtuddannede ansatte 30% 25% 27% 20% 15% 17% 21% 10% 10% 8% 10% 5% 0% Alle Under 1 pct. 1 5 pct pct pct. mere end 15 pct. Pct. højtuddannede i virksomheden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

11 Højproduktive virksomheder 11 Forskning Det er derudover tydeligt, at virksomheder, som selv forsker eller anvender forskning, i særligt udstrækning er at finde blandt de højproduktive virksomheder. Samlet set er 21 pct. af de virksomheder som har medarbejdere beskæftiget med forskning også blandt de højproduktive virksomheder. 30 pct. af de virksomheder hvor mere end halvdelen af medarbejderne er beskæftiget med forskning er højproduktive virksomheder. Figur 6 viser sammenhængen mellem andel af højproduktive virksomheder og hvor mange procent af virksomhedens medarbejdere, som er beskæftiget med forskning. Figur 6: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på andel af ansatte beskæftiget med forskning 30% 27% 30% 25% 24% 20% 21% 20% 15% 10% 10% 5% 0% Alle Alle virksomheder med forskning Andel af medarbejdere beskæftiget med forskning Under 1 procent 1 9 procent procent mere end 50 procent Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

12 12 Geografisk De højproduktive virksomheder er geografisk spredt i hele Danmark. Der er dog en mindre overrepræsentation af højproduktive virksomheder i København by og omegn samt Nordsjælland. I Vest og Sydsjælland og På Fyn, er der derimod færre lidt højproduktive virksomheder. Forskellene mellem landsdelene er dog meget små, hvilket fremgår af figur 7. Figur 7: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på landsdele Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Vest og Sydsjælland (inkl. Bornholm) Østsjælland Nordsjælland Købehavns by og omegn Alle 8,2% 9,4% 10,0% 9,4% 8,6% 6,4% 10,3% 11,6% 12,8% 10,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

13 Højproduktive virksomheder 13 Højproduktive virksomheder i brancher Ser man i stedet på brancher, er der en meget stor variation i, hvor stor en andel af branchens virksomheder, der er højproduktive. Størst andel af højproduktive virksomheder findes i branchen råstofudvinding, medicinalindustri og telekommunikation, hvor hhv. 54, 49 pct. og 34 pct. af virksomhederne er højproduktive. Den kemiske industri, elektronikindustri og maskinindustri har også en stor andel af højproduktive virksomheder. I den modsatte ende kan det især bemærkes, at der i en relativt stor branche som bygge og anlæg blot er 5 pct. af virksomheden som er højproduktive. Figur 8: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på brancher Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Andre serviceydelser mv. Tekstil og læderindustri Føde, drikke og tobaksvareindustri Møbel og anden industri mv. Reklame og øvrig erhvervsservice Træ og papirindustri, trykkerier Rejsebureauer, rengøring og anden operationel Transportmiddelindustri Metalindustri Transport Handel Fremst. af elektrisk udstyr Plast, glas og betonindustri Forskning og udvikling Forlag, tv og radio Rådgivning mv. It og informationstjenester Elektronikindustri Maskinindustri Ejendomshandel og udlejning Kemisk industri Telekommunikation Medicinalindustri Råstofindvinding Alle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra Enkelte brancher udeladt pga. få data

14 14 Et mere detaljeret billede af de brancherelaterede forskelle fremgår af tabel 3 herunder. Tabellen viser, foruden andelen af højproduktive virksomheder fordelt på brancher som i figur 8, også hvor stor en andel den enkelte branche udgør af samtlige brancher, og hvor stor en andel en branches højproduktive virksomheder udgør af alle højproduktive virksomheder. Dermed at det muligt at få et indtryk af, hvor koncentrationen af de højproduktive virksomheder er. Det fremgår eksempelvis, at 26 pct. af alle højproduktive virksomheder findes i branchen handel. Samlet set udgør handel en næsten tilsvarende andel (24 pct.) af samtlige brancher. Handelsbranchens højproduktive virksomheder udgør 11 pct. af alle virksomheder i branchen. Handel er med andre ord en meget gennemsnitlig branche hvad angår fordelingen af højproduktive virksomheder, selvom branchen antalsmæssigt er den største med i alt virksomheder.

15 Højproduktive virksomheder 15 Tabel 3: Fordeling af højproduktive og øvrige virksomheder på brancher, antal og procent Antal Andel (Pct.) Branche Høj- Produktive Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv % 0% 0% Bygge og anlæg % 9% 19% Ejendomshandel og udlejning % 17% 7% Elektronikindustri % 0% 0% Forlag, tv og radio % 2% 1% Forskning og udvikling % 0% 0% Fremst. af elektrisk udstyr % 0% 0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri % 1% 1% Handel % 26% 24% Hoteller og restauranter % 2% 7% It- og informationstjenester % 6% 4% Kemisk industri % 0% 0% Maskinindustri % 1% 1% Medicinalindustri % 0% 0% Metalindustri % 2% 2% Møbel og anden industri mv % 1% 2% Plast-, glas- og betonindustri % 1% 1% Rejsebureauer, rengøring/anden service % 5% 7% Reklame og øvrig erhvervsservice % 3% 4% Rådgivning mv % 14% 10% Råstofindvinding % 1% 0% Tekstil- og læderindustri % 0% 0% Telekommunikation % 0% 0% Transport % 7% 7% Transportmiddelindustri % 0% 0% Træ- og papirindustri, trykkerier % 1% 1% Alle % 100% 100% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel (men indgår dog i total) pga. af for få data. Mere end halvdelen (57,5 pct.) af de højproduktive virksomheder er koncentreret i en af de tre brancher: ejendomshandel og udlejning, handel og rådgivning. For industri og fremstillingserhvervene er det især medicinalindustrien, den kemiske industri og elektronikindustrien, som har en relativ stor repræsentation af højproduktive virksomheder. Antallet af virksomheder i disse brancher er dog relativt beskedent, og udgør samlet set under virksomheder.

16 16 I forhold til branchernes betydning for den samlede økonomi er det, foruden antal virksomheder, også relevant at kigge på hvor mange ansatte, der er i branchen og hvor stor branchens omsætning og eksport er. Tabellerne 4 12 på de følgende sider viser disse nøgletal fordelt på brancher. Kommentarerne herunder eksemplificerer tabellernes indhold, Tabel 4 viser, at godt personer er beskæftiget i højproduktive virksomheder. Flest i handel (44.000), rådgivning (15.000) og medicinalindustrien (16.000), som tilsammen udgør 38 pct. af alle ansatte i de højproduktive virksomheder. Tabel 5 viser, at de højproduktive virksomheder har en samlet omsætning på 832 mia. kr., hvilket udgjorde 32 pct. af samtlige virksomheders omsætning. Handel og transport tegner sig for næsten halvdelen (48 pct.) af de samlede omsætning i de højproduktive virksomheder. Tabel 6 viser, at de højproduktive virksomheder tilsammen eksporterer for 290 mia. kr. Eksporten fra de højproduktive virksomheder udgør 47 pct. af den samlede eksport fra danske virksomheder. I flere brancher er det de højproduktive virksomheder, som står for næsten hele branchens eksport. Fx stammer 95 pct. af eksporten i telekommunikation fra branchens højproduktive virksomheder, I medicinalindustrien er det 86 pct. af eksporten, som kommer fra de højproduktive virksomheder. Tabel 7 viser antallet af eksporterende virksomheder fordelt på højproduktive, øvrige og samlet (30 pct.) af de i alt højproduktive virksomheder har eksport. Tabel 8 viser summen af virksomhedernes værditilvækst. 33 pct. (246 mia. kr.) af den samlede værditilvækst (740 mia. kr.) kommer fra de 10 pct. højproduktive virksomheder. Tabel 9 viser den gennemsnitlige og grupperede arbejdsproduktivitet. De højproduktive virksomheder er defineret som de virksomheder, der har en gennemsnitlig arbejdsproduktivitet på mindst kr. pr. medarbejder. De ikke højproduktive virksomheder er niveauinddelt i 4 grupper hvor laveste gruppe indeholder de 25 pct. virksomheder som har laveste gennemsnitlige produktivitet, svarende til en produktivitet under Virksomheder på produktivitetsniveau lige under de højproduktive virksomheder har samlet set en gennemsnitlig produktivitet på kr. pr. medarbejder. Tabel 10 viser antallet af virksomheder i de forskellige produktivitetsgrupperinger. Tabel 11 viser for de højproduktive virksomheder alene, den gennemsnitlige og grupperede arbejdsproduktivitet. De 10 pct. højproduktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet på 1,25 mio. kr. Der er dog større spredning, og det ses fx at de allermest højproduktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet på 2,65 mio. kr. Tabel 12 viser antallet af højproduktive virksomheder i de forskellige produktivitetsgrupperinger. Størsteparten (9.292 svarende til 56 pct.) af de højproduktive virksomheder har en produktivitet mellem og 1 mio. kr.

17 Højproduktive virksomheder 17 Tabel 4: Antal ansatte fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher, antal og procent Antal ansatte Branche Højproduktive Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv ,6% 0,1% 0,3% Bygge og anlæg ,1% 4,1% 13,1% Ejendomshandel og udlejning ,0% 3,1% 2,1% Elektronikindustri ,5% 2,0% 1,3% Forlag, tv og radio ,1% 2,1% 1,7% Forskning og udvikling ,2% 1,8% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr ,2% 0,7% 1,0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,4% 2,5% 4,4% Handel ,9% 20,0% 25,4% Hoteller og restauranter ,5% 1,1% 4,0% It- og informationstjenester ,4% 8,3% 3,5% Kemisk industri ,3% 2,9% 0,9% Maskinindustri ,7% 7,2% 5,0% Medicinalindustri ,3% 6,6% 1,2% Metalindustri ,2% 2,6% 3,5% Møbel og anden industri mv ,1% 2,3% 2,5% Plast-, glas- og betonindustri ,4% 3,3% 2,5% Rejsebureauer, rengøring/anden service ,2% 2,8% 6,5% Reklame og øvrig erhvervsservice ,2% 1,5% 2,2% Rådgivning mv ,0% 10,8% 6,1% Råstofindvinding ,0% 0,6% 0,2% Tekstil- og læderindustri ,7% 0,4% 0,5% Telekommunikation ,6% 6,8% 1,3% Transport ,1% 5,6% 7,5% Transportmiddelindustri ,4% 0,2% 0,8% Træ- og papirindustri, trykkerier ,1% 0,8% 2,1% Alle ,4% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

18 18 Tabel 5: Omsætning (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Branche Højproduktive Omsætning Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv ,2% 0,0% 0,1% Bygge og anlæg ,4% 3,7% 8,3% Ejendomshandel og udlejning ,7% 2,3% 1,4% Elektronikindustri ,7% 1,1% 1,1% Forlag, tv og radio ,1% 1,1% 1,2% Forskning og udvikling ,2% 1,3% 0,5% Fremst. af elektrisk udstyr ,8% 0,5% 0,8% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,1% 3,1% 6,3% Handel ,2% 39,5% 42,3% Hoteller og restauranter ,7% 0,5% 1,6% It- og informationstjenester ,1% 4,3% 2,5% Kemisk industri ,6% 2,0% 1,1% Maskinindustri ,0% 7,1% 5,2% Medicinalindustri ,4% 4,7% 1,7% Metalindustri ,7% 1,7% 2,4% Møbel og anden industri mv ,3% 1,8% 1,9% Plast-, glas- og betonindustri ,5% 2,0% 2,1% Rejsebureauer, rengøring/anden service ,7% 2,0% 3,1% Reklame og øvrig erhvervsservice ,0% 1,0% 1,4% Rådgivning mv ,1% 5,6% 3,7% Råstofindvinding ,7% 0,4% 0,2% Tekstil- og læderindustri ,0% 0,3% 0,4% Telekommunikation ,6% 4,7% 1,7% Transport ,5% 8,6% 7,1% Transportmiddelindustri ,9% 0,1% 0,6% Træ- og papirindustri, trykkerier ,8% 0,4% 1,4% Alle ,3% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

19 Højproduktive virksomheder 19 Tabel 6: Eksport (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Eksport Branche Højproduktive Øvrige Alle Andel (pct.) Af de Af de højproduktive højproduktive i alle i branchen brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv ,5% 0,0% 0,0% Bygge og anlæg ,6% 0,2% 0,4% Ejendomshandel og udlejning ,5% 0,1% 0,1% Elektronikindustri ,1% 2,6% 3,2% Forlag, tv og radio ,8% 0,5% 0,4% Forskning og udvikling ,2% 1,0% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr ,8% 0,6% 1,9% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,6% 3,9% 11,1% Handel ,0% 32,0% 29,4% Hoteller og restauranter ,9% 0,0% 0,1% It- og informationstjenester ,2% 1,8% 1,4% Kemisk industri ,0% 4,6% 3,2% Maskinindustri ,2% 15,7% 15,6% Medicinalindustri ,4% 6,1% 3,3% Metalindustri ,5% 2,5% 3,6% Møbel og anden industri mv ,3% 2,8% 3,5% Plast-, glas- og betonindustri ,9% 2,6% 3,0% Rejsebureauer, rengøring/anden service ,7% 0,7% 0,6% Reklame og øvrig erhvervsservice ,3% 0,5% 0,5% Rådgivning mv ,1% 4,6% 3,0% Råstofindvinding ,5% 0,5% 0,4% Tekstil- og læderindustri ,6% 0,7% 0,9% Telekommunikation ,1% 0,7% 0,3% Transport ,2% 14,9% 10,2% Transportmiddelindustri ,7% 0,2% 2,1% Træ- og papirindustri, trykkerier ,5% 0,3% 1,3% Alle ,9% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

20 20 Tabel 7: Antal virksomheder med og uden eksport fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Højproduktive Øvrige Alle Alle Branche Ingen eksport Har eksport Ingen eksport Har eksport Ingen eksport Har eksport Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data. Alle

21 Højproduktive virksomheder 21 Tabel 8: Værditilvækst (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Værditilvækst Branche Højproduktive Øvrige Alle Af de Højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv % 0% 0% Bygge og anlæg % 4% 11% Ejendomshandel og udlejning % 4% 2% Elektronikindustri % 2% 2% Forlag, tv og radio % 2% 2% Forskning og udvikling % 2% 1% Fremst. af elektrisk udstyr % 1% 1% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri % 3% 5% Handel % 19% 23% Hoteller og restauranter % 1% 3% It- og informationstjenester % 7% 4% Kemisk industri % 3% 1% Maskinindustri % 6% 5% Medicinalindustri % 8% 3% Metalindustri % 2% 3% Møbel og anden industri mv % 3% 3% Plast-, glas- og betonindustri % 3% 3% Rejsebureauer, rengøring/ anden service % 3% 5% Reklame og øvrig erhvervsservice % 1% 2% Rådgivning mv % 10% 7% Råstofindvinding % 1% 0% Tekstil- og læderindustri % 0% 0% Telekommunikation % 8% 3% Transport % 7% 8% Transportmiddelindustri % 0% 1% Træ- og papirindustri, trykkerier % 1% 2% Alle % 100% 100% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

22 22 Tabel 9: Gennemsnitlig arbejdsproduktivitet (kr. pr. medarbejder) fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktive Øvrige Alle 26-50pct 51-75pct 76-90pct pct 0-25pct kvartil kvartil fraktil fraktil kvartil (produkt. (produkt. (produkt. Øvrige i alt Alle (produkt. (produkt > ) < ) Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

23 Højproduktive virksomheder 23 Tabel 10: Antal virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktive Øvrige Alle 26-50pct 51-75pct 76-90pct pct 0-25pct kvartil kvartil fraktil fraktil kvartil (produkt. (produkt. (produkt. Øvrige i alt Alle (produkt. (produkt > ) < ) Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel (men indgår dog i total) pga. af for få data.

24 24 Tabel 11: Gennemsnitlig arbejdsproduktivitet for højproduktive virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktiv niveau 1 (produktivitet Højproduktiv niveau 2 (produktivitet Højproduktiv niveau 3 (produktivitet Højproduktiv niveau 4 (produktivitet > ) Alle højproduktive Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle

25 Højproduktive virksomheder 25 Tabel 12: Antal højproduktive virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktiv niveau 1 (produktivitet Højproduktiv niveau 2 (produktivitet Højproduktiv niveau 3 (produktivitet Højproduktiv niveau 4 (produktivitet > ) Alle højproduktive Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle

26 26 3. Potentiale for virksomheder som ikke i dag er højproduktive På baggrund af denne analyse og de nøgletal der er fundet for højproduktive og øvrige virksomheder, kan der gives et forsigtigt skøn for erhvervspotentialet ved at øge produktiviteten. Dette skøn baseres på, at de nuværende højproduktive virksomheder i betragtes som et ambitiøst mål for hele eller dele af de øvrige virksomheders performance. 10 pct. af virksomhederne er defineret som højproduktive. Analysen har vist, at der er stor forskel på virksomhedernes produktivitet. Blandt de ikke højproduktive virksomheder har virksomhederne med den højeste produktivitet en gennemsnitlig produktivitet på kr. (tabel 9). Der er i alt virksomheder på dette niveau (tabel 10). Det er virksomheder, som er lige under niveauet for de højproduktive virksomheder. Hvis denne gruppe, eller dele af den, kan hæve produktiviteten til samme niveau, som den lavest rangerende gruppe af højproduktive virksomheder, vil det have væsentlig økonomisk betydning. I nedenstående tabel 13 svarer det til, at den bedst rangerede del af de ikke højproduktive virksomheder (produktivitetsniveau 4) krydser grænsen for højproduktivitet og når produktivitetsniveau 5, som er den lavest rangerede del af de højproduktive virksomheder, med en gennemsnitlig produktivitet på kr. Tabel 13: Virksomhedernes gennemsnitlige beskæftigelse, omsætning, eksport, værditilvækst og produktivitet fordelt på produktivitetsniveau Omsætning Eksport Antal Pct. Ansatte (mio. kr) (mio. kr.) Produktivitetsniveau Ikke-højproduktive: Værditilvækst Produktivitet (mio. kr.) (kr.) 1 (produktivitet < ) ,0 % 1,5 1,01 0,09 0, (produktivitet ) ,0 % 4,5 5,21 0,65 1, (produktivitet ) ,0 % 12,0 18,16 2,61 5, (produktivitet ) ,0 % 15,5 32,34 7,81 9, Ikke-højproduktive i alt ,0 % 7,6 12,2 2,2 3, Højproduktive: 5 (produktivitet ,0 mio.) ,6 % 13,8 41,40 13,27 11, (produktivitet 1,0-1,25 mio. kr.) ,5 % 17,3 59,73 21,71 19, (produktivitet 1,25-1,50 mio. kr.) ,1 % 15,9 65,95 14,89 21, (produktivitet > 1,50 mio. kr.) ,8 % 7,8 77,79 31,80 18, Højproduktive i alt ,0 % 13,5 53,3 18,0 15, Alle ,0 % 8,2 16,3 3,8 4, Et sådant scenarie vil ud fra en gennemsnitsbetragtning betyde, at virksomhedens omsætning stiger fra gennemsnitligt 32 mio. kr. til 41 mio. kr. Eksporten stiger fra gennemsnitligt 7,8 mio. kr. til 13,3 mio. kr. Hvis

27 Højproduktive virksomheder 27 omkring 10 pct. af virksomhederne på produktivitetsniveau 4 udvikler sig til niveau 5, vil det øge virksomhedernes samlede omsætning med 22,5 mia. kr. og eksporten med 13,7 mia. kr. 10 pct. af virksomhederne på produktivitetsniveau 4 svarer til knap virksomheder, som hver øger omsætningen med ca. 9 mio. kr. og eksporten med ca. 5,5 mio. kr. Udviklingen fra produktivitetsniveau 4 til 5 vil, igen ud fra en gennemsnitsbetragtning, umiddelbart føre til er fald i antal ansatte, fordi virksomhederne på produktivitetsniveau 5 gennemsnitligt beskæftiger 1,7 person mindre end de ikke så produktive virksomheder på produktivitetsniveau 4. Som det fremgår af tabel 13 stiger den gennemsnitlige beskæftigelse pr. virksomhed igen, når/hvis virksomheden kan fortsætte produktivitetsudviklingen til produktivitetsniveau 6, hvor virksomhederne i gennemsnit beskæftiger 17,3 personer. //

28 28 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til journalist Ole Haun chefkonsulent Rasmus Enemark chefkonsulent René Flege Højmark eller chefanalytiker Michael Simonsen Metode og datagrundlag Analysen er baseret på en registerbaseret undersøgelse gennemført af Rambøll: Højproduktive virksomheder, februar Datagrundlaget for denne analyse bygger på oplysninger fra ʺRegisterbaseret arbejdsstyrkestatistikʺ (RAS), ʺRegnskabsstatistikkenʺ og ʺDen generelle firmastatistikʺ alle populationsregistre fra Danmarks Statistik. Derudover anvendes ʺForskningsstatistikkenʺ, som bygger på en stikprøve blandt ca virksomheder. Hvor ʺForskningsstatistikkenʺ anvendes er der testet for om forskellene er signifikante, når der tages højde for variansen i stikprøven. Der anvendes primært data fra 2008, som på undersøgelsestidspunktet var senest tilgængelige data. Dette suppleres i enkelte analyser med data fra tidligere perioder for at belyse udviklingen over tid. Data er afgrænset til virksomheder med minimum én beskæftiget. Virksomheder med negativ værditilvækst er sorteret fra. Virksomheder med værditilvækst pr. ansat på over 10 mio. er sorteret fra ud fra en outlierbetragtning. Brancheopdelingen bygger på Danmarks Statistiks gældende branchenomenklatur DB07. Udover de officielle brancher er der til formålet oprettet tre supplerende brancher: Medico, Cleantech og VTS (velfærdsteknologi og service). Disse brancher overskriver de oprindelige brancher, så virksomheder befinder sig i én og kun én branche. Brancher domineret af offentlig sektor, landbrug samt forsyningsvirksomhed er udeladt, da produktivitet er svært at måle i disse brancher. Dog er forsyningsvirksomheder, som hører ind under cleantech branchen medtaget.

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

FURESØ KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Vækstpolitisk analyse

STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Vækstpolitisk analyse STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Vækstpolitisk analyse JANUAR 216 STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Udviklingen inden for automatisering

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere