Højproduktive virksomheder

Transkript

1 Højproduktive virksomheder August 2012

2 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktiviteten tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsker om øget økonomisk vækst. Udgangspunktet for denne analyse er højproduktive virksomheder, der er defineret som de 10 pct. af danske virksomheder, der har den højeste produktivitet. Ved produktivitet forstås her virksomhedernes gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. De højproduktive virksomheder har en produktivitet på mindst kr. årligt pr. beskæftiget. Der er store forskelle på branchernes produktivitet. Sammenlignet med de øvrige virksomheder er de højproduktive virksomheder kendetegnet ved at have flere ansatte og heraf også flere højtuddannede. De højproduktive virksomheder har desuden en højere omsætning, eksport og investeringsniveau. De højproduktive anvender også flere ressourcer på forskning og udvikling. Hvis de ikke højproduktive virksomheder kan øge deres produktivitet til det gennemsnitlige niveau for de højproduktive virksomheder, vil det have stor effekt på virksomhedernes omsætning, eksport og beskæftigelse.

3 Højproduktive virksomheder 3 1. Produktivitet og højproduktive virksomheder 1.1 Produktivitet De seneste års relativt svage økonomiske udvikling har skabt fornyet interesse for virksomheders, erhvervs og nationers produktivitet. Det er meget forståeligt, fordi produktivitetsbegrebet tydeliggør mange af de udfordringer, der er forbundet med ønsket om øget økonomisk vækst. Omdrejningspunktet for denne analyse er arbejdsproduktivitet forstået som værdiskabelse pr. beskæftiget person. Jo mere, der kan produceres med samme eller lavere brug af arbejdskraft, des højere produktivitet. Særligt fokus er der på de allermest produktive virksomheder, som i analysen er afgrænset som de 10 pct. virksomheder, der har den højeste produktivitet. Produktiviteten påvirkes af en række faktorer. Er arbejdskraften hos virksomhed A fx bedre kvalificeret som følge af uddannelse og oplæring vil det alt andet lige resultere i en højere produktivitet end i virksomhed B. Anvendelse af teknologi, adgang til kapital, innovationsevne, arbejdstilrettelæggelse og rammebetingelser har også væsentlig indflydelse på produktiviteten. Det er den enkelte virksomheds udfordring at sammensætte det miks af produktionsfaktorer, der giver det optimale udbytte for virksomheden. Virksomhederne er dog underlagt en række rammebetingelser, der er fælles for alle virksomheder (fx beskatning) eller fælles for en gruppe af virksomheder (fx afgifter, regler og normer). De virksomheder, som er i stand til at håndtere disse udfordringer, vil klare sig bedre, end virksomheder, der ikke er i stand til at konkurrere på disse parametre. Hvis Danmark skal forblive et rigt samfund, der kan retfærdiggøre et højt omkostningsniveau, kræver det, at vi bliver i stand til at udvikle, tiltrække og fastholde højproduktive virksomheder. IDA giver med denne analyse en karakteristik af højproduktive virksomheder, med det formål at skabe et faktuelt grundlag for fremtidige økonomiske og politiske prioriteringer. IDA har tidligere fremlagt et samlet udspil, hvori der peges på en række konkrete initiativer og indsatsområder, som er af særlig betydning for højproduktive virksomheder. I udspillet: Højproduktive virksomheder Sådan skabes væksten identificeres følgende fire indsatsområder, som værende af særlig betydning for virksomhedernes produktivitet: Menneskelige ressourcer; adgang til velkvalificerede medarbejdere. Forskning og innovation; virksomhedernes egne forsknings og innovationsprocesser skal understøttes af offentlig forskning og andre målrettede satsninger. Investeringer og rammebetingelser; rammerne for at investere og drive virksomhed i Danmark skal være konkurrencedygtige.

4 4 Internationalt samspil og mangfoldighed; små og mellemstore virksomheder skal også kunne trække på kompetencer fra hele verden, drage nytte af mangfoldighed og bygge erhvervsrelationer på nye vækstmarkeder. Udspillet kan i sin helhed hentes via Den historiske udvikling i produktiviteten Historisk set er der stor variation i forskellige erhvervs produktivitetsudvikling. Mest markant har udviklingen været i de primære erhverv (landbrug, råstofudvinding). Fra midten af 1900 tallet er de gået fra at være meget arbejdsintensive erhverv til at være meget højt mekaniserede og automatiserede erhverv. Og produktiviteten har udviklet sig nærmest eksponentielt. De sekundære erhverv (industri, bygge og anlæg) og de private serviceerhverv (tjenesteydelse, rådgivning) har også udviklet deres produktivitet men i langt mindre omfang. Figur 1 viser udvikling i produktivitet de seneste 45 år fordelt på en række brancher. Udviklingen har været størst i industrien, hvor især udviklingen siden år 2000 er særlig markant. Den private sektor har som helhed haft en jævnt stigende udvikling i perioden. Figur 1: Arbejdsproduktivitet i brancher, Indeks 1966=100. Indeks Industri Byggeri Transport, tele Forretningsservice Økonomien i alt Privat sektor Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT23

5 Højproduktive virksomheder 5 Det historiske forløb viser, at både hele erhverv samt mere afgrænsede brancher og erhvervsklynger kan udvikle sig meget forskelligt hvad angår produktivitet. På virksomhedsniveau vil der ligeledes være væsentlige forskelle i produktivitet, også blandt beslægtede, sammenlignelige og konkurrerende virksomheder. Forskelle i virksomheders produktivitet er ofte nøglen til en virksomheds konkurrencemæssige fordel. Introduktion af samlebånd og indførelse af nye produktionsprincipper i starten af forrige århundrede er et godt eksempel på, hvordan det lykkedes for nogle virksomheder at øge deres produktivitet så markant, at det havde alvorlige og nærmest ødelæggende konsekvenser for de konkurrerende virksomheder, som ikke havde samme muligheder for at øge produktiviteten. Som det fremgår af tabel 1 har de danske virksomheder haft en forholdsvis lav udvikling i produktivitet de seneste 10 år. Den gennemsnitlige produktivitetsudvikling i den samlede private sektor var 1,1 pct. pr. år i perioden Der er dog væsentlige forskelle brancherne imellem. Således var udviklingen i industriens produktivitet i samme periode gennemsnitlig 3,5 pct. pr år, mens den i bygge og anlægsbranchen derimod har været negativ de seneste mange år. Det fremgår også, at de seneste års lave og i nogle år negative produktivitetsudvikling er vendt i Den private sektor havde som helhed en vækst på 5,6 pct. i 2010, og det er især industri, transport, post og tele, der trækker produktivitetsvæksten op. Tabel 1: Udvikling i arbejdsproduktivitet opdelt på erhverv. Gennemsnitlig årlig vækst i procent Erhverv Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 6,1 12,0 10,1 1,3 4,4-3,7-5,3-5,9 1,3 1,6 Industri 5,8 2,3 1,7 3,5 2,8 5,1 4,8 2,9-1,4 10,6 Bygge og anlæg 1,5 5,5-0,8-2,2-1,8-0,1-3,4-4,3-2,3-4,0 Transport, post og tele 2,1 2,7 3,4 2,5 3,1 3,4 6,8-11,1-1,2 11,6 Finansiering og forretningsservice 2,1 0,0 0,1 0,2 0,0-3,4-0,9-0,7 4,0 3,6 Privat sektor 4,2 2,6 1,7 1,1 1,4 0,9 1,1-3,0-1,1 5,6 Økonomien i alt 3,6 1,9 1,7 0,8 1,1 0,6 1,1-1,9-1,1 3,8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NAT23 2. Karakteristik af højproduktive virksomheder Analysens fokus er virksomhedernes produktivitet. Med udgangspunkt i de mest produktive virksomheder beregnes et muligt potentiale for de øvrige virksomheder i branchen. Hvis de højproduktive virksomheder anses som best in class, hvilken effekt kan det så få på beskæftigelse, omsætning og eksport, hvis de øvrige virksomheder øger deres produktivitet til et tilsvarende højt niveau? Højproduktive virksomheder er i denne sammenhæng defineret som de 10 pct. mest produktive af alle private virksomheder. Højproduktive virksomheder har efter denne metode en gennemsnitlig produktivitet

6 6 (årlig værditilvækst pr. beskæftiget) på mindst kr. Den gennemsnitlige produktivitet for samtlige virksomheder er kr. 50 pct. af virksomhederne har en produktivitet på kr. eller derover. Figur 2 herunder illustrerer den variation, der er i produktiviteten, blandt danske virksomheder. De højproduktive virksomheder er her defineret som de 10 pct. af virksomhederne, der har den højeste produktivitet. Det vil i praksis sige, at produktiviteten i disse virksomheder svarer til en værditilvækst på godt kr. årligt pr. medarbejder eller mere. Figur 2: Værditilvækst, fordelt på andel af virksomheder Pct. virksomheder 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Værditilvækst (1.000 kr.) pr. medarbejder Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008 De højproduktive virksomheder omfattede virksomheder i 2008, hvor de seneste tilgængelige data er fra.

7 Højproduktive virksomheder 7 Selvom de højproduktive virksomheder i denne analyse er defineret som de 10 pct. mest produktive virksomheder, tegner de sig for en meget større værditilvækst. De højproduktive virksomheder leverer en tredjedel af den samlede værditilvækst blandt danske virksomheder, figur 3. Figur 3: Virksomheders andel af den samlede værditilvækst fordelt på produktivitetsgrupper Pct. af samlede værditilvækst 40% 35% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. decentil decentil (lav produktivitet) (høj produktivitet) Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008 Alene af den grund er det interessant at kigge nærmere på, hvad der kendetegner disse virksomheder. I forhold til samtlige private virksomheder er de 10 pct. højproduktive virksomheder kendetegnet ved at udgøre: 17 pct. af de beskæftigede 37 pct. af de højtuddannede 33 pct. af omsætningen 47 pct. af eksporten 33 pct. af værditilvæksten Når de 10 pct. mest produktive virksomheder står for næsten halvdelen af den samlede eksport, er det oplagt, at eksportpotentialet for de øvrige ikke højproduktive virksomheder er stort. Hvis disse virksomheder kan øge deres produktivitet til et niveau svarende til de højproduktive virksomheders, vil det alt andet lige øge virksomhedernes beskæftigelse, omsætning og eksport.

8 8 Kendetegnende for de højproduktive virksomheder er da følgende: De højproduktive har gennemsnitligt set flere ansatte De højproduktive er mere videnstunge og har en større andel af akademisk uddannet arbejdskraft De højproduktive har højere omsætning, eksport og investeringer De højproduktive bruger flere ressourcer på forskning og udvikling De højproduktive er koncentreret i visse brancher. Nøgletal for højproduktive virksomheder En opdeling på højproduktive virksomheder og øvrige virksomheder, viser en betydelig forskel i forhold til omsætning, ansatte, eksport mm. Tabel 2 viser, at de højproduktive virksomheder i gennemsnit har en årlig omsætning på 53,3 mio. kr., hvilket er godt 4 gange mere end de øvrige ikke højproduktive virksomheder, som i gennemsnit omsatte for 12,2 mio. kr. i Tabel 2: Nøgletal for højproduktive og øvrige virksomheder Alle Højproduktive Øvrige Antal virksomheder i alt Antal ansatte i alt Gns. omsætning 16,3 mio. 53,3 mio. 12,2 mio. Gns. antal beskæftigede Gns. antal ingeniører 0,4 1,2 0,3 Gns. antal øvrige højtuddannede 0,6 1,7 0,4 Gns. investeringer 0,7 mio. 3,4 mio. 0,4 mio. Gns. eksport 3.8 mio. 18,0 mio. 2,2 mio. Andel højproduktive 10,0 % 100 % 0 % Gns. produktivitet 0,40 mio. 1,25 mio. 0,31 mio. Gns. antal ansatte inden for F&U Gns. forskning, interne midler 6,4 mio. 21,3 mio. 2,4 mio. Gns. forskning, eksterne midler 2,5 mio. 9,4 mio. 0,6 mio. Anm.: Data om antal ansatte som er beskæftiget med forskning & udvikling, samt interne og eksterne midler brugt til forskning stammer fra ʺForskningsstatistikkenʺ, som er en stikprøvebaseret undersøgelse omfattende ca virksomheder. Da stikprøven ikke nødvendigvis er repræsentativ for alle virksomheder, kan man ikke blot tage de 10 pct. mest produktive i stikprøven. I stedet er grænsen for højproduktivitet på kr. fastholdt i ʺForskningsstatistikkenʺ, hvilket medfører, at data kan analyseres på tværs af de forskellige registre. Med denne grænse er 18,1 pct. af virksomhederne i ʺForskningsstatistikkenʺ højproduktive. Der er altså en overrepræsentation af højproduktive virksomheder i stikprøven, som ʺForskningsstatistikkenʺ bygger på. Dette bør haves in mente, når data vedr. ʺForskningsstatistikkenʺ fortolkes.

9 Højproduktive virksomheder 9 De højproduktive virksomheder har også en betydelig større eksport og et højre investeringsniveau end de øvrige virksomheder. De højproduktive virksomheder ses også at have et højere gennemsnitligt niveau af omsætning, ansatte, investeringer og eksport. Ansatte (generelt og højtuddannede) Figur 4 viser andelen af højproduktive virksomheder fordelt på virksomhedsstørrelse, målt som antal ansatte. Tendensen er, at andelen af højproduktive virksomheder stiger i takt med at virksomhederne har flere ansatte. Der er fx flere end dobbelt så mange højproduktive virksomheder blandt landets største virksomheder (dem med flere end 250 ansatte), end der er generelt. Figur 4: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på antal ansatte i virksomheden 30% 25% 22% 20% 18% 15% 10% 10% 10% 12% 14% 5% 0% Alle Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte Mere end 250 ansatte Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra Størsteparten af de danske virksomheder er enten små (med op til 10 ansatte) eller mellemstore (med ansatte). Gennemsnitligt set er der 8 ansatte i hver dansk virksomhed. De højproduktive har gennemsnitligt 14 ansatte.

10 10 Mange højtuddannede i en virksomhed øger desuden tilbøjeligheden til høj produktivitet. Figur 5 viser, at over en fjerdedel af de højproduktive virksomheder har mere end 15 pct. højtuddannede medarbejdere i den samlede medarbejderskare. Figur 5: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på andel af højtuddannede ansatte 30% 25% 27% 20% 15% 17% 21% 10% 10% 8% 10% 5% 0% Alle Under 1 pct. 1 5 pct pct pct. mere end 15 pct. Pct. højtuddannede i virksomheden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

11 Højproduktive virksomheder 11 Forskning Det er derudover tydeligt, at virksomheder, som selv forsker eller anvender forskning, i særligt udstrækning er at finde blandt de højproduktive virksomheder. Samlet set er 21 pct. af de virksomheder som har medarbejdere beskæftiget med forskning også blandt de højproduktive virksomheder. 30 pct. af de virksomheder hvor mere end halvdelen af medarbejderne er beskæftiget med forskning er højproduktive virksomheder. Figur 6 viser sammenhængen mellem andel af højproduktive virksomheder og hvor mange procent af virksomhedens medarbejdere, som er beskæftiget med forskning. Figur 6: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på andel af ansatte beskæftiget med forskning 30% 27% 30% 25% 24% 20% 21% 20% 15% 10% 10% 5% 0% Alle Alle virksomheder med forskning Andel af medarbejdere beskæftiget med forskning Under 1 procent 1 9 procent procent mere end 50 procent Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

12 12 Geografisk De højproduktive virksomheder er geografisk spredt i hele Danmark. Der er dog en mindre overrepræsentation af højproduktive virksomheder i København by og omegn samt Nordsjælland. I Vest og Sydsjælland og På Fyn, er der derimod færre lidt højproduktive virksomheder. Forskellene mellem landsdelene er dog meget små, hvilket fremgår af figur 7. Figur 7: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på landsdele Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Vest og Sydsjælland (inkl. Bornholm) Østsjælland Nordsjælland Købehavns by og omegn Alle 8,2% 9,4% 10,0% 9,4% 8,6% 6,4% 10,3% 11,6% 12,8% 10,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra 2008.

13 Højproduktive virksomheder 13 Højproduktive virksomheder i brancher Ser man i stedet på brancher, er der en meget stor variation i, hvor stor en andel af branchens virksomheder, der er højproduktive. Størst andel af højproduktive virksomheder findes i branchen råstofudvinding, medicinalindustri og telekommunikation, hvor hhv. 54, 49 pct. og 34 pct. af virksomhederne er højproduktive. Den kemiske industri, elektronikindustri og maskinindustri har også en stor andel af højproduktive virksomheder. I den modsatte ende kan det især bemærkes, at der i en relativt stor branche som bygge og anlæg blot er 5 pct. af virksomheden som er højproduktive. Figur 8: Andel af højproduktive virksomheder fordelt på brancher Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Andre serviceydelser mv. Tekstil og læderindustri Føde, drikke og tobaksvareindustri Møbel og anden industri mv. Reklame og øvrig erhvervsservice Træ og papirindustri, trykkerier Rejsebureauer, rengøring og anden operationel Transportmiddelindustri Metalindustri Transport Handel Fremst. af elektrisk udstyr Plast, glas og betonindustri Forskning og udvikling Forlag, tv og radio Rådgivning mv. It og informationstjenester Elektronikindustri Maskinindustri Ejendomshandel og udlejning Kemisk industri Telekommunikation Medicinalindustri Råstofindvinding Alle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Rambøll Management. Data fra Enkelte brancher udeladt pga. få data

14 14 Et mere detaljeret billede af de brancherelaterede forskelle fremgår af tabel 3 herunder. Tabellen viser, foruden andelen af højproduktive virksomheder fordelt på brancher som i figur 8, også hvor stor en andel den enkelte branche udgør af samtlige brancher, og hvor stor en andel en branches højproduktive virksomheder udgør af alle højproduktive virksomheder. Dermed at det muligt at få et indtryk af, hvor koncentrationen af de højproduktive virksomheder er. Det fremgår eksempelvis, at 26 pct. af alle højproduktive virksomheder findes i branchen handel. Samlet set udgør handel en næsten tilsvarende andel (24 pct.) af samtlige brancher. Handelsbranchens højproduktive virksomheder udgør 11 pct. af alle virksomheder i branchen. Handel er med andre ord en meget gennemsnitlig branche hvad angår fordelingen af højproduktive virksomheder, selvom branchen antalsmæssigt er den største med i alt virksomheder.

15 Højproduktive virksomheder 15 Tabel 3: Fordeling af højproduktive og øvrige virksomheder på brancher, antal og procent Antal Andel (Pct.) Branche Høj- Produktive Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv % 0% 0% Bygge og anlæg % 9% 19% Ejendomshandel og udlejning % 17% 7% Elektronikindustri % 0% 0% Forlag, tv og radio % 2% 1% Forskning og udvikling % 0% 0% Fremst. af elektrisk udstyr % 0% 0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri % 1% 1% Handel % 26% 24% Hoteller og restauranter % 2% 7% It- og informationstjenester % 6% 4% Kemisk industri % 0% 0% Maskinindustri % 1% 1% Medicinalindustri % 0% 0% Metalindustri % 2% 2% Møbel og anden industri mv % 1% 2% Plast-, glas- og betonindustri % 1% 1% Rejsebureauer, rengøring/anden service % 5% 7% Reklame og øvrig erhvervsservice % 3% 4% Rådgivning mv % 14% 10% Råstofindvinding % 1% 0% Tekstil- og læderindustri % 0% 0% Telekommunikation % 0% 0% Transport % 7% 7% Transportmiddelindustri % 0% 0% Træ- og papirindustri, trykkerier % 1% 1% Alle % 100% 100% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel (men indgår dog i total) pga. af for få data. Mere end halvdelen (57,5 pct.) af de højproduktive virksomheder er koncentreret i en af de tre brancher: ejendomshandel og udlejning, handel og rådgivning. For industri og fremstillingserhvervene er det især medicinalindustrien, den kemiske industri og elektronikindustrien, som har en relativ stor repræsentation af højproduktive virksomheder. Antallet af virksomheder i disse brancher er dog relativt beskedent, og udgør samlet set under virksomheder.

16 16 I forhold til branchernes betydning for den samlede økonomi er det, foruden antal virksomheder, også relevant at kigge på hvor mange ansatte, der er i branchen og hvor stor branchens omsætning og eksport er. Tabellerne 4 12 på de følgende sider viser disse nøgletal fordelt på brancher. Kommentarerne herunder eksemplificerer tabellernes indhold, Tabel 4 viser, at godt personer er beskæftiget i højproduktive virksomheder. Flest i handel (44.000), rådgivning (15.000) og medicinalindustrien (16.000), som tilsammen udgør 38 pct. af alle ansatte i de højproduktive virksomheder. Tabel 5 viser, at de højproduktive virksomheder har en samlet omsætning på 832 mia. kr., hvilket udgjorde 32 pct. af samtlige virksomheders omsætning. Handel og transport tegner sig for næsten halvdelen (48 pct.) af de samlede omsætning i de højproduktive virksomheder. Tabel 6 viser, at de højproduktive virksomheder tilsammen eksporterer for 290 mia. kr. Eksporten fra de højproduktive virksomheder udgør 47 pct. af den samlede eksport fra danske virksomheder. I flere brancher er det de højproduktive virksomheder, som står for næsten hele branchens eksport. Fx stammer 95 pct. af eksporten i telekommunikation fra branchens højproduktive virksomheder, I medicinalindustrien er det 86 pct. af eksporten, som kommer fra de højproduktive virksomheder. Tabel 7 viser antallet af eksporterende virksomheder fordelt på højproduktive, øvrige og samlet (30 pct.) af de i alt højproduktive virksomheder har eksport. Tabel 8 viser summen af virksomhedernes værditilvækst. 33 pct. (246 mia. kr.) af den samlede værditilvækst (740 mia. kr.) kommer fra de 10 pct. højproduktive virksomheder. Tabel 9 viser den gennemsnitlige og grupperede arbejdsproduktivitet. De højproduktive virksomheder er defineret som de virksomheder, der har en gennemsnitlig arbejdsproduktivitet på mindst kr. pr. medarbejder. De ikke højproduktive virksomheder er niveauinddelt i 4 grupper hvor laveste gruppe indeholder de 25 pct. virksomheder som har laveste gennemsnitlige produktivitet, svarende til en produktivitet under Virksomheder på produktivitetsniveau lige under de højproduktive virksomheder har samlet set en gennemsnitlig produktivitet på kr. pr. medarbejder. Tabel 10 viser antallet af virksomheder i de forskellige produktivitetsgrupperinger. Tabel 11 viser for de højproduktive virksomheder alene, den gennemsnitlige og grupperede arbejdsproduktivitet. De 10 pct. højproduktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet på 1,25 mio. kr. Der er dog større spredning, og det ses fx at de allermest højproduktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet på 2,65 mio. kr. Tabel 12 viser antallet af højproduktive virksomheder i de forskellige produktivitetsgrupperinger. Størsteparten (9.292 svarende til 56 pct.) af de højproduktive virksomheder har en produktivitet mellem og 1 mio. kr.

17 Højproduktive virksomheder 17 Tabel 4: Antal ansatte fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher, antal og procent Antal ansatte Branche Højproduktive Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv ,6% 0,1% 0,3% Bygge og anlæg ,1% 4,1% 13,1% Ejendomshandel og udlejning ,0% 3,1% 2,1% Elektronikindustri ,5% 2,0% 1,3% Forlag, tv og radio ,1% 2,1% 1,7% Forskning og udvikling ,2% 1,8% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr ,2% 0,7% 1,0% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,4% 2,5% 4,4% Handel ,9% 20,0% 25,4% Hoteller og restauranter ,5% 1,1% 4,0% It- og informationstjenester ,4% 8,3% 3,5% Kemisk industri ,3% 2,9% 0,9% Maskinindustri ,7% 7,2% 5,0% Medicinalindustri ,3% 6,6% 1,2% Metalindustri ,2% 2,6% 3,5% Møbel og anden industri mv ,1% 2,3% 2,5% Plast-, glas- og betonindustri ,4% 3,3% 2,5% Rejsebureauer, rengøring/anden service ,2% 2,8% 6,5% Reklame og øvrig erhvervsservice ,2% 1,5% 2,2% Rådgivning mv ,0% 10,8% 6,1% Råstofindvinding ,0% 0,6% 0,2% Tekstil- og læderindustri ,7% 0,4% 0,5% Telekommunikation ,6% 6,8% 1,3% Transport ,1% 5,6% 7,5% Transportmiddelindustri ,4% 0,2% 0,8% Træ- og papirindustri, trykkerier ,1% 0,8% 2,1% Alle ,4% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

18 18 Tabel 5: Omsætning (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Branche Højproduktive Omsætning Øvrige Alle Af de højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv ,2% 0,0% 0,1% Bygge og anlæg ,4% 3,7% 8,3% Ejendomshandel og udlejning ,7% 2,3% 1,4% Elektronikindustri ,7% 1,1% 1,1% Forlag, tv og radio ,1% 1,1% 1,2% Forskning og udvikling ,2% 1,3% 0,5% Fremst. af elektrisk udstyr ,8% 0,5% 0,8% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,1% 3,1% 6,3% Handel ,2% 39,5% 42,3% Hoteller og restauranter ,7% 0,5% 1,6% It- og informationstjenester ,1% 4,3% 2,5% Kemisk industri ,6% 2,0% 1,1% Maskinindustri ,0% 7,1% 5,2% Medicinalindustri ,4% 4,7% 1,7% Metalindustri ,7% 1,7% 2,4% Møbel og anden industri mv ,3% 1,8% 1,9% Plast-, glas- og betonindustri ,5% 2,0% 2,1% Rejsebureauer, rengøring/anden service ,7% 2,0% 3,1% Reklame og øvrig erhvervsservice ,0% 1,0% 1,4% Rådgivning mv ,1% 5,6% 3,7% Råstofindvinding ,7% 0,4% 0,2% Tekstil- og læderindustri ,0% 0,3% 0,4% Telekommunikation ,6% 4,7% 1,7% Transport ,5% 8,6% 7,1% Transportmiddelindustri ,9% 0,1% 0,6% Træ- og papirindustri, trykkerier ,8% 0,4% 1,4% Alle ,3% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

19 Højproduktive virksomheder 19 Tabel 6: Eksport (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Eksport Branche Højproduktive Øvrige Alle Andel (pct.) Af de Af de højproduktive højproduktive i alle i branchen brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv ,5% 0,0% 0,0% Bygge og anlæg ,6% 0,2% 0,4% Ejendomshandel og udlejning ,5% 0,1% 0,1% Elektronikindustri ,1% 2,6% 3,2% Forlag, tv og radio ,8% 0,5% 0,4% Forskning og udvikling ,2% 1,0% 0,6% Fremst. af elektrisk udstyr ,8% 0,6% 1,9% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,6% 3,9% 11,1% Handel ,0% 32,0% 29,4% Hoteller og restauranter ,9% 0,0% 0,1% It- og informationstjenester ,2% 1,8% 1,4% Kemisk industri ,0% 4,6% 3,2% Maskinindustri ,2% 15,7% 15,6% Medicinalindustri ,4% 6,1% 3,3% Metalindustri ,5% 2,5% 3,6% Møbel og anden industri mv ,3% 2,8% 3,5% Plast-, glas- og betonindustri ,9% 2,6% 3,0% Rejsebureauer, rengøring/anden service ,7% 0,7% 0,6% Reklame og øvrig erhvervsservice ,3% 0,5% 0,5% Rådgivning mv ,1% 4,6% 3,0% Råstofindvinding ,5% 0,5% 0,4% Tekstil- og læderindustri ,6% 0,7% 0,9% Telekommunikation ,1% 0,7% 0,3% Transport ,2% 14,9% 10,2% Transportmiddelindustri ,7% 0,2% 2,1% Træ- og papirindustri, trykkerier ,5% 0,3% 1,3% Alle ,9% 100,0% 100,0% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

20 20 Tabel 7: Antal virksomheder med og uden eksport fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Højproduktive Øvrige Alle Alle Branche Ingen eksport Har eksport Ingen eksport Har eksport Ingen eksport Har eksport Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data. Alle

21 Højproduktive virksomheder 21 Tabel 8: Værditilvækst (sum, mio. kr.) fordelt på højproduktive og øvrige virksomheder på brancher Værditilvækst Branche Højproduktive Øvrige Alle Af de Højproduktive i branchen Andel (pct.) Af de højproduktive i alle brancher Af alle brancher Andre serviceydelser mv % 0% 0% Bygge og anlæg % 4% 11% Ejendomshandel og udlejning % 4% 2% Elektronikindustri % 2% 2% Forlag, tv og radio % 2% 2% Forskning og udvikling % 2% 1% Fremst. af elektrisk udstyr % 1% 1% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri % 3% 5% Handel % 19% 23% Hoteller og restauranter % 1% 3% It- og informationstjenester % 7% 4% Kemisk industri % 3% 1% Maskinindustri % 6% 5% Medicinalindustri % 8% 3% Metalindustri % 2% 3% Møbel og anden industri mv % 3% 3% Plast-, glas- og betonindustri % 3% 3% Rejsebureauer, rengøring/ anden service % 3% 5% Reklame og øvrig erhvervsservice % 1% 2% Rådgivning mv % 10% 7% Råstofindvinding % 1% 0% Tekstil- og læderindustri % 0% 0% Telekommunikation % 8% 3% Transport % 7% 8% Transportmiddelindustri % 0% 1% Træ- og papirindustri, trykkerier % 1% 2% Alle % 100% 100% Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

22 22 Tabel 9: Gennemsnitlig arbejdsproduktivitet (kr. pr. medarbejder) fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktive Øvrige Alle 26-50pct 51-75pct 76-90pct pct 0-25pct kvartil kvartil fraktil fraktil kvartil (produkt. (produkt. (produkt. Øvrige i alt Alle (produkt. (produkt > ) < ) Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel og total pga. af for få data.

23 Højproduktive virksomheder 23 Tabel 10: Antal virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktive Øvrige Alle 26-50pct 51-75pct 76-90pct pct 0-25pct kvartil kvartil fraktil fraktil kvartil (produkt. (produkt. (produkt. Øvrige i alt Alle (produkt. (produkt > ) < ) Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle Anm.: Enkelte brancher udeladt af tabel (men indgår dog i total) pga. af for få data.

24 24 Tabel 11: Gennemsnitlig arbejdsproduktivitet for højproduktive virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktiv niveau 1 (produktivitet Højproduktiv niveau 2 (produktivitet Højproduktiv niveau 3 (produktivitet Højproduktiv niveau 4 (produktivitet > ) Alle højproduktive Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle

25 Højproduktive virksomheder 25 Tabel 12: Antal højproduktive virksomheder fordelt på produktivitetsgrupper og brancher Højproduktiv niveau 1 (produktivitet Højproduktiv niveau 2 (produktivitet Højproduktiv niveau 3 (produktivitet Højproduktiv niveau 4 (produktivitet > ) Alle højproduktive Branche ) ) ) Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Elektronikindustri Forlag, tv og radio Forskning og udvikling Fremst. af elektrisk udstyr Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Handel Hoteller og restauranter It- og informationstjenester Kemisk industri Maskinindustri Medicinalindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring/ anden service Reklame og øvrig erhvervsservice Rådgivning mv Råstofindvinding Tekstil- og læderindustri Telekommunikation Transport Transportmiddelindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Alle

26 26 3. Potentiale for virksomheder som ikke i dag er højproduktive På baggrund af denne analyse og de nøgletal der er fundet for højproduktive og øvrige virksomheder, kan der gives et forsigtigt skøn for erhvervspotentialet ved at øge produktiviteten. Dette skøn baseres på, at de nuværende højproduktive virksomheder i betragtes som et ambitiøst mål for hele eller dele af de øvrige virksomheders performance. 10 pct. af virksomhederne er defineret som højproduktive. Analysen har vist, at der er stor forskel på virksomhedernes produktivitet. Blandt de ikke højproduktive virksomheder har virksomhederne med den højeste produktivitet en gennemsnitlig produktivitet på kr. (tabel 9). Der er i alt virksomheder på dette niveau (tabel 10). Det er virksomheder, som er lige under niveauet for de højproduktive virksomheder. Hvis denne gruppe, eller dele af den, kan hæve produktiviteten til samme niveau, som den lavest rangerende gruppe af højproduktive virksomheder, vil det have væsentlig økonomisk betydning. I nedenstående tabel 13 svarer det til, at den bedst rangerede del af de ikke højproduktive virksomheder (produktivitetsniveau 4) krydser grænsen for højproduktivitet og når produktivitetsniveau 5, som er den lavest rangerede del af de højproduktive virksomheder, med en gennemsnitlig produktivitet på kr. Tabel 13: Virksomhedernes gennemsnitlige beskæftigelse, omsætning, eksport, værditilvækst og produktivitet fordelt på produktivitetsniveau Omsætning Eksport Antal Pct. Ansatte (mio. kr) (mio. kr.) Produktivitetsniveau Ikke-højproduktive: Værditilvækst Produktivitet (mio. kr.) (kr.) 1 (produktivitet < ) ,0 % 1,5 1,01 0,09 0, (produktivitet ) ,0 % 4,5 5,21 0,65 1, (produktivitet ) ,0 % 12,0 18,16 2,61 5, (produktivitet ) ,0 % 15,5 32,34 7,81 9, Ikke-højproduktive i alt ,0 % 7,6 12,2 2,2 3, Højproduktive: 5 (produktivitet ,0 mio.) ,6 % 13,8 41,40 13,27 11, (produktivitet 1,0-1,25 mio. kr.) ,5 % 17,3 59,73 21,71 19, (produktivitet 1,25-1,50 mio. kr.) ,1 % 15,9 65,95 14,89 21, (produktivitet > 1,50 mio. kr.) ,8 % 7,8 77,79 31,80 18, Højproduktive i alt ,0 % 13,5 53,3 18,0 15, Alle ,0 % 8,2 16,3 3,8 4, Et sådant scenarie vil ud fra en gennemsnitsbetragtning betyde, at virksomhedens omsætning stiger fra gennemsnitligt 32 mio. kr. til 41 mio. kr. Eksporten stiger fra gennemsnitligt 7,8 mio. kr. til 13,3 mio. kr. Hvis

27 Højproduktive virksomheder 27 omkring 10 pct. af virksomhederne på produktivitetsniveau 4 udvikler sig til niveau 5, vil det øge virksomhedernes samlede omsætning med 22,5 mia. kr. og eksporten med 13,7 mia. kr. 10 pct. af virksomhederne på produktivitetsniveau 4 svarer til knap virksomheder, som hver øger omsætningen med ca. 9 mio. kr. og eksporten med ca. 5,5 mio. kr. Udviklingen fra produktivitetsniveau 4 til 5 vil, igen ud fra en gennemsnitsbetragtning, umiddelbart føre til er fald i antal ansatte, fordi virksomhederne på produktivitetsniveau 5 gennemsnitligt beskæftiger 1,7 person mindre end de ikke så produktive virksomheder på produktivitetsniveau 4. Som det fremgår af tabel 13 stiger den gennemsnitlige beskæftigelse pr. virksomhed igen, når/hvis virksomheden kan fortsætte produktivitetsudviklingen til produktivitetsniveau 6, hvor virksomhederne i gennemsnit beskæftiger 17,3 personer. //

28 28 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til journalist Ole Haun chefkonsulent Rasmus Enemark chefkonsulent René Flege Højmark eller chefanalytiker Michael Simonsen Metode og datagrundlag Analysen er baseret på en registerbaseret undersøgelse gennemført af Rambøll: Højproduktive virksomheder, februar Datagrundlaget for denne analyse bygger på oplysninger fra ʺRegisterbaseret arbejdsstyrkestatistikʺ (RAS), ʺRegnskabsstatistikkenʺ og ʺDen generelle firmastatistikʺ alle populationsregistre fra Danmarks Statistik. Derudover anvendes ʺForskningsstatistikkenʺ, som bygger på en stikprøve blandt ca virksomheder. Hvor ʺForskningsstatistikkenʺ anvendes er der testet for om forskellene er signifikante, når der tages højde for variansen i stikprøven. Der anvendes primært data fra 2008, som på undersøgelsestidspunktet var senest tilgængelige data. Dette suppleres i enkelte analyser med data fra tidligere perioder for at belyse udviklingen over tid. Data er afgrænset til virksomheder med minimum én beskæftiget. Virksomheder med negativ værditilvækst er sorteret fra. Virksomheder med værditilvækst pr. ansat på over 10 mio. er sorteret fra ud fra en outlierbetragtning. Brancheopdelingen bygger på Danmarks Statistiks gældende branchenomenklatur DB07. Udover de officielle brancher er der til formålet oprettet tre supplerende brancher: Medico, Cleantech og VTS (velfærdsteknologi og service). Disse brancher overskriver de oprindelige brancher, så virksomheder befinder sig i én og kun én branche. Brancher domineret af offentlig sektor, landbrug samt forsyningsvirksomhed er udeladt, da produktivitet er svært at måle i disse brancher. Dog er forsyningsvirksomheder, som hører ind under cleantech branchen medtaget.