En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø
|
|
- Laurits Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø For en botaniker er dette sted noget nær den syvende himmel, og har man speciale som bryolog, kommer den udtørrede sø i Bredsgårde tæt på paradis. Bryologer er vilde med mosser, og dem er der mange af og sjældne slags i den glemte ådal. Her lå den uforstyrrede ni hektar store, lavvandede Bredsgårde Sø, indtil Hedeselskabet kom forbi i 1955 med et landvindingsprojekt. Naturfredningsrådet blev spurgt, men udtalte, at man»intet finder at indvende mod den påtænkte uddybning og regulering af dette vandløb«, og så blev den tømt. Med al respekt må man nok påpege, at rådet udtalte sig om noget, det ingen indsigt havde i. Ganske vist lod man foretage en»undersøgelse«af faunaen over nogle hundrede meter i den lille Reven bæk, der løber til Fiskbæk Å, og uden at finde noget særligt, men fra denne negative stikprøve var Bredsgårde Sø Piberensermos (Paludella squarrosa) kendes især på de tilbagebøjede blade, der sidder i fem rækker. Som det danske navn fortæller, kan skuddene minde om små piberensere. Foto: Mette Kirkebjerg Due. der uendelig langt til de dramatiske virkninger af det store åreguleringsprojekt, som Naturfredningsrådet dermed sagde ja til. Hedeselskabets projekt omfattede Lavvandet engsø i ådal, 10 km vest for Viborg. Eksisterede helt frem til midten af 1950 erne. Vandarealet formindsket i 1800-tallet, men dog pænt stor sø på ca. 9 hektar, der udtørredes efter regulering og uddybning af Fiskbæk Å i Ådalen ligger lige nord for Rosborg Sø, som rummer tilsvarende botaniske seværdigheder. Natura 2000-område med EU-habitatlokalitet nr. 38. Naturfredet siden De to kort er fra 1878 og Viborg kommune. Koordinater: , Blank Seglmos (Hamatocaulis vernicosus) er vanskelig at skelne fra andre seglkrummede mosser uden mikroskop. Den har længdefoldede blade og er i spidsen bøjet som en lille segl. Foto: Mette Kirkebjerg Due. 11,4 kilometer af Fiskbæk Å fra Bredsgårde Sø til Fiskbæk Bro. På hele strækningen skulle der uddybes og reguleres, så åen ville blive forkortet til 10,5 kilometer. 300 hektar vandlidende enge samt hele Bredsgårde Sø ville blive drænet, sådan som et lodsejerudvalg havde ønsket det. Billigt ville det ikke være, men med statens støtte på 50 pct. kunne det vel gå an. Overslagssummen var på kr. (5,3 mio. kr. i 2009-værdi), og anlægsperioden fastsat til to år. Da regnskabet kunne afsluttes i marts 1961, var de samlede udgifter kun løbet op i kr. (4,9 mio. kr i 2009-værdi), og herfra skulle der trækkes et kommunalt bidrag på kr. Tilbage til lodsejerne at betale var 50 pct. af kr., dvs kr. (2,2 mio. kr. i 2009-værdi). Resten betalte skatteyderne. Men væk var Bredsgårde Sø. National betydning Vi ved ikke, hvilke naturhistoriske værdier der gik tabt, da søen blev tømt, men trods de ubeskrevne tab rummer den brede Fiskbæk Ådal stadig en rig og varieret natur. Det helt særlige er de kolde kilde- En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1
2 kildelokalitet, der rummer såvel rigkær som fattigkærtyper med indslag af tørvemosser (Sphagnum). Tillige forekommer der et ukendt antal næringsfattige vandhuller med og uden kalkpåvirkning. I tilknytning til Fiskbæk Å og Bredsgårde Sø lever også odder, bæklampret og damflagermus. Og så er det et sted, som næsten ingen ved om. Svært at komme til og næsten umuligt at bevæge sig rundt i, takket være det sumpede terræn. Bæklampretten er så fjernt beslægtet med fisk, at mange zoologer slet ikke regner den til fiskene. Rundmunde, som lampretterne også kaldes, udgør de mest primitive hvirveldyr, der er beskrevet. De har hverken kæber, gæller eller nogen egentlig mund, og skelettet består af brusk. Munden er reduceret til en rund»sugekop«med en til flere kredse af tænder. Bag øjnene sidder en række med syv runde åbninger til et primitivt gælleapparat; heraf tilnavnet»niøjen«. Bæklampretten er lille (ca cm), mens flodlampretten måler ca cm. Bæklampretten indgår i grundlaget for EU-habitatområde nr. 38, der dækker Fiskbæk Å-systemet og Bredsgårde Sø. Foto: Thorsten Møller Olesen. Mere vand er næppe sagen I den høje ende af Fiskbæk Ådal, hvor søen lå, har der været græsset og taget høslet, men selve området omkring den gamle sø har aldrig været kultiveret og dyrket med korn. Trods det kostbare landvindingsprojekt vedblev disse enge at være for våde. Jorden har heller ikke været inddraget i husdyrproduktion som gylledeponi, så her ligger et sjældent stykke velbevaret kulturlandskab uden de væld langs skræntfoden og i dalbunden. Året rundt holder det kølige vand en konstant temperatur omkring de otte grader, så her kan vokse arktiske planter som f.eks. gul stenbræk. Disse veludviklede sumpkilder, de såkaldte»paludella-væld«, er så sjældne, at forekomsterne ved Bredsgårde Sø har national betydning i kraft af deres udstrækning og relativt upåvirkede struktur. Få andre steder i landet findes tilsvarende store forekomster af de sjældne bladmosser, Hamatocaulis vernicosus og Paludella squarrosa, og de udgør en væsentlig del af grundlaget for at udpege dalen som Natura 2000-område. Størstedelen af den tørlagte sø er i dag tilgroet med hængesæk og tagrør. Andre steder i dalen vokser en særdeles artsrig kærvegetation med sjældne plantearter som f.eks. dyndskræppe, rødlig vandaks og flere orkidearter. På de sandede skrænter findes hede og overdrev, der også rummer interessante planter på den sure bund. Samlet set er Bredsgårde Sø-området en efter danske forhold sjældent stor og velbevaret mose- og Overdrevsarealerne ned til Bredsgårde Sø afgræsses bl.a. med skotsk højlandskvæg (Highland Cattle). Det er en gammel kødkvægsrace, som er efterkommer af den europæiske urokse. I århundreder har store flokke græsset i barske omgivelser på de skotske øer. På grund af sit maleriske udseende vækker racen stor opmærksomhed, men det er også en værdsat kødproducent. Racen er meget robust og har en god sundhed, og den er kendt for at være nøjsom og kunne trives på marginale jorde, hvor dyrene er gode til at holde krat og buske nede. 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø
3 Fra skrænten vest for ådalen (ved ejendommen»søborg«; se kortet) er der udsigt til resterne af den næsten tørlagte Bredsgårde Sø. Den gule tagrørskov midt i billedet markerer tydeligt, hvor søen lå engang. På grund af utilstrækkelig afgræsning er engene i ådalen under så kraftig tilgroning, at det vurderes som en alvorlig trussel mod områdets botaniske værdier. store symptomer på overgødskning. Dog er landskabsbilledet ikke helt uden problemer. Tilgroning med høje urter, buske og træer har udviklet sig til en akut trussel mod de lysåbne kær og kildevæld, som er områdets allerstørste aktiv. Også hedearealerne og overdrevene er under forandring, fordi buske og træer ikke længere bides væk af husdyr i tilstrækkeligt omfang. Den ansvarlige myndighed, dvs. Viborg kommune, har nu indgået græsningsaftaler for dele af de bevaringsværdige kildeområder og for den mosaik af kærtyper, der knytter sig direkte til disse. Men der er angiveligt et stort, udækket behov for at genskabe flere lysåbne kærarealer og derved redde hele den landskabeligt usædvanligt smukke ådal. Om vandstanden bør hæves, så Bredsgårde Sø genskabes, vil der være stærkt delte meninger om. På samme måde som ved projektet for Rosborg Sø kan det gøres gældende, at hovedparten af Fiskbæk Ådal er fredet for at bevare de botaniske forekomster, der knytter sig til kildevæld og kær. Fredningen tager ganske vist også sigte på landskabets oprindelige geologiske træk, men sættes en større del af ådalen under vand for at genskabe en stor sø, vil det gå ud over flere af de sjældne planter. De vil drukne. Alligevel mener f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, at man bør genskabe søen. Bredsgårde Sø var også fremhævet som nr. 23 på den liste over i alt 36 mere eller mindre mislykkede landvindingsprojekter, som Miljøministeriet i 1987 foreslog retableret som natur med den såkaldte marginaljordsredegørelse. Nogen lille sø var det ikke, man havde i tankerne. I forslaget dengang hed det, at det ville være»nærliggende at tilstræbe et vandspejl i kote 3 meter. Ud fra de gamle kurveplaner ville en sådan sø få et areal på ca. 70 hektar. Bredzonen vil stedvis være flad og stedvis med en kraftig terrænstigning«. Men biologerne i Miljøministeriet var godt klar over, at de ville komme i karambolage med fredningskendelsen fra Det fremgår af de sidste linjer i den ministerielle udredning:»den retableringsmodel, der i det foreliggende udredningsarbejde opereres med, vil føre til en ødelæggelse af de sjældne plantesamfund i ådalens bund, og retableringen vil derfor være i modstrid med fredningen«. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 17. juni Lundsgaard, Rikke (red.): Fremtidens Natur i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Rhodos Skotte Møller, H.U. (red.): Retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Naturomraader/38_bredsgaard_soe.htm En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3
4 Plantelivet ved Bredsgårde Sø TBU 15/23 3: Fiskbæk Ådal, øvre del I den øvre del Fiskbæk Ådal ligger vidtstrakte enge. Især engene vest for åen græsses, mens anvendelsen mod øst er ophørt. Disse enge er under tilgroning med buske af pil. Flere steder langs den vestlige dalside siver vand frem. Her optræder paludellavæld. Vegetationen er på disse steder artsrig med flere karakteristiske og sjældne til meget sjældne arter. I engene forekommer flere vandhuller af vekslende størrelse, bl. a. Bredsgård Sø, der er under langsom, naturlig tilgroning. Bevaring: Det er af meget stor botanisk betydning, at vældområderne med paludellavæld med deres artsrigdom og kontingent af lavtvoksende, sjældne arter bevares. Det er derfor ønskeligt, at enge og væld fortsat græsses ekstensivt, at yderligere forsøg på tørlægning ikke finder sted, og at enge og væld samt deres omgivelser undgår gødskning. Den øvre del af Fiskbæk Å er udpeget til naturvidenskabeligt referenceområde. Af Fiskbæk Ådal er ialt 171 ha. Fredet Vegetationstyper: Vandløb, eng, væld, paludellavæld Højere planter: 1989: Skov-Angelik, Mose-Bunke, Kær-Dueurt, Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Kær-Fladstjerne, Fløjlsgræs, Alm. Fredløs, Mangeblomstret Frytle, Vellugtende Gulaks, Alm. Hvene, Kragefod, Sump-Kællingetand, Alm. Mjødurt, Vand-Mynte, Smalbladet Mærke, Eng-Nellikerod, Kær-Padderok, Grå-Pil, Øret Pil, Gåse-Potentil, Alm. Rajgræs, Lyse-Siv, Næb-Star, Toradet Star, Rød Svingel, Alm. Syre, Høj Sødgræs, Kær-Tidsel, Trævlekrone, Vandnavle, Muse-Vikke 1988: Liden Andemad, Alm. Baldrian, Dun-Birk, Alm. Brunelle, Nikkende Brøndsel, Bukkeblad, Djævelsbid, Kirtlet-Dueurt, Ris- Dueurt, Rød-El, Eng-Forglemmigej, Maj-Gøgeurt, Hjertegræs, Kryb-Hvene, Alm. Hønsetarm, Vild Hør, Eng-Kabbeleje, Kamgræs, Rød-Kløver, Fåblomstret Kogleaks, Smalbladet Kæruld, Leverurt, Smalbladet Mangeløv, Mælkebøtte, Dynd-Padderok, Femhannet Pil, Krybende Pil, Spyd-Pil, Grenet Pindsvineknop, Bidende Ranunkel, Kær-Ranunkel, Eng-Rapgræs, Nyse-Røllike, Glanskapslet Siv, Knop-Siv, Vand-Skræppe, Kær-Snerre, Sump-Snerre, Alm. Star, Blågrøn Star, Hirse-Star, Krognæb-Star, Loppe-Star, Stiv Star, Stjerne- Star, Top-Star, Trindstænglet Star, Alm. Sumpstrå, Kær-Svovlrod, Tandet Sødgræs, Tagrør, Tandbælg, Tormentil, Kær-Trehage, Eng-Troldurt, Vandkarse, Lancet-Vejbred, Vibefedt, Eng- Viol, Tykbladet Ærenpris, Spinkel Øjentrøst 1987: Dunet Dueurt, Alm. Ene, Engkarse, Alm. Firling, Knude- Firling, Mark-Frytle, Plettet Gøgeurt, Alm. Hundegræs, Hunde- Hvene, Lancetbladet Høgeurt, Hvid-Kløver, Kær-Mangeløv, Liden Pileurt, Alm. Rapgræs, Kær- Star, Langakset Star, Rundbladet Soldug, Enskællet(?) Sumpstrå, Mose-Troldurt 1984: Gul Stenbræk(x) : Gul Abeblomst, Hvas Avneknippe(o), Alm. Blærerod, Rosen-Dueurt, Udspærret Dværgbunke, Græsbladet Fladstjerne, Sump-Fladstjerne, Sump-Forglemmigej, Dusk- Fredløs, Gifttyde, Kødfarvet Gøgeurt, Hestehale, Kalmus(o), Klokkelyng, Fladtrykt Kogleaks, Sø(?)-Kogleaks, Småbladet Milturt, Alm. Månerude, Ager- Padderok, Vinget Perikon, Lav Ranunkel, Dynd-Skræppe, Dværg-Star, Dynd-Star, Grå Star, Tvebo Star, Alm. Syre (var. hydrophilus), Tjærenellike, Tranebær, Tyttebær, Tæppegræs, Tørst, Rødlig Vandaks(o), Vandarve, Vedbend-Vandranunkel, Mose- Vintergrøn(o) Mosser: 1988: Aulacomnium palustre, Aneura pinguis, Brachythecium rivulare, Bryum pseudotriquetrum, Calliergon giganteum, Calliergonella cuspidata, Climacium dendroides, Dicranum bonjeanii, Drepanocladus vernicosus, Fissidens adianthoides, Paludella squarrosa(x), Philonotis fontana, Plagiomnium ellipticum, Polytrichum commune, Polytrichum longisetum, Rhytidiadelphus squarrosus, Riccardia incurvata, Sphagnum fimbriatum, Sphagnum palustre, Sphagnum teres, Sphagnum warnstorfii 1987: Amblystegium serpens, Calypogeia sphagnicola, Campylium stellatum, Cratoneuron commutatum, Sphagnum angustifolium, Sphagnum flexuosum : Calliergon stramineum, Campylopus pyriformis, Helodium blandowii, Lophocolea bidentata, Lophocolea cuspidata, Marchantia polymorpha, Pellia endiviifolia, Philonotis calcarea, Polytrichum affine, Preissia quadrata, Riccardia pinguis, Sphagnum fallax, Sphagnum girgensohnii, Sphagnum nemoreum, Sphagnum squarrosum, Tomenthypnum nitens Lokalitetskode: +++ V-E I s Botanisk vurdering: Vældene i Fiskbæk Ådals øvre del er henført til kategori I på grund af rødlisteart, og på grund af I-biotop: Paludellavæld og på grund af > 20 biotopstypiske arter. 1. Rødlistearter: Gul Stenbræk(x) 2. Sjældnere arter: Helodium blandowii, Alm. Månerude, Paludella squarrosa(x), Spyd- Pil, Dynd-Skræppe, Dynd-Star, Langakset Star, Loppe-Star, Tvebo Star, Alm. Syre (var. hydrophilus), Tandet Sødgræs, Tomenthypnum nitens, Tæppegræs, Vedbend-Vandranunkel 4. Hede- og overdrevsindikatorer: Alm. Ene, Hjertegræs, Lancetbladet Høgeurt, Alm. Månerude Paludellavældindikatorer: Helodium blandowii, Paludella squarrosa(x), Gul Stenbræk(x), Tomenthypnum nitens Kilder: Wind DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Plantelivet ved Bredsgårde Sø
5 Mosser ved Bredsgårde Sø Mosser ved Bredsgårde Sø, 27. april 2005 og 3. maj Deltagere: Simon Lægaard, Signe Normand Poulsen og Irina Goldberg. Amblystegium radicale Amblystegium serpens Aulacomnium palustre Brachythecium rivulare Brachythecium rutabulum Brachythecim salebrosum Brachythecium velutinum Bryum pseudotriquetrum Calliergon cordifolium Calliergon giganteum Calliergonella cuspidata Campylium protensum Campylium stellatum Climacium dendroides Cratoneuron filicinum Dicranum bonjeanii Drepanocladus aduncus Fissidens adianthoides Hamatocaulis vernicosus (flere mindre bestande) Helodium blandowii Limprichtia cossonii (= Scorpidium cossonii) Mnium hornum Paludella squarrosa (flere fine bestande) Palustriella falcata Philonotis calcarea Philonotis fontana Plagiomnium elatum Plagiomnium ellipticum Plagiomnium undulatum Plagiothecium sp. Polytrichum commune Polytrichum longisetum Polytrichum strictum (= P. affine) Rhytidiadelphus squarrosus Straminergon stramineum Tomentypnum nitens Sphagnum fallax Sphagnum fimbriatum Sphagnum palustre Sphagnum squarrosum Sphagnum teres Sphagnum warnstorfii Levermosser i væld nedenfor Søborg Gård, Bredsgårde Sø, 14. april Deltager: Kell Damsholt. Aneura pinguis Calypogeia fissa Cephalozia bicuspidata Cephalozia connivens Cephalozia pleniceps Cephaloziella hampeana Lophocolea bidentata Marchantia polymorpha Pellia neesiana Mosser ved Bredsgårde Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5
Skov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereBesigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013.
Besigtigelsesnotat. Flade Sø d. 19. juni 2013. Lokalitet 1, Flade Sø øst. Rigkær (7230) indenfor kanal/bred grøft. Relativ tør med karakter af tidvis våd eng (6410). Mange bidende ranunkler. Lavtvoksende,
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereDagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet
Dagmar Kappel Andersen Sektion for Vandløbs- og ådalsøkologi Aarhus Universitet Hvilke faktorer bestemmer forekomsten af forskellige arter? Philip Grime: To overordnede processer styrer forekomsten af
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereStålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler
Fugle Kilde Artskategori Hedelærke www.fugleognatur.dk Grå fluesnapper www.fugleognatur.dk Hvepsevåge www.fugleognatur.dk Bilag I-art Grønspætte www.fugleognatur.dk Insekter Kilde Artskategori Skovskarnbasse
Læs mereNOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg
31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede
Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereBotaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard
1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2013 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har Tarup-Davinde I/S, i samarbejde med Naturskolen Åløkkestedet, foretaget botaniske registreringer i forskellige
Læs mereSkov 62 Østerild Plantage
Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereLOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7
LOKALITETSBESKRIVELSER, TBU DISTRIKT 7 Hovedparten af distrikt 7 (omr. 7/1-7/32) ligger i Viborg Amt og er beskrevet i bind 8. Thyholm ligger i Rinkjøbing Amt og er medtaget her. Thyholm er velundersøgt
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose
Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af træer og oprykning af rødder i mose Du har søgt om tilladelse til rydning af træer og oprykning af rødder på matr. nr. 1e og 1ab, Møbjerg, Sdr.
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereFugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori
Fugle Kilde isfugl Danmarks Miljøportal Insekter Kilde Artskategori Dukatsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Markperlemorsommerfugl www.fugleognatur.dk Rødlistet Grøn køllesværmer www.fugleognatur.dk
Læs mereVegetation og økologi i rigkær
Vegetation og økologi i rigkær Dagmar Kappel Andersen, COWI 1 Indhold fra programmet Hvad fortæller arterne om de hydrologiske og vandkemiske forhold i grundvandsbetingede naturtyper? Hvad karakteriserer
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereMoser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereBaseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose
Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Baseline monitering 2010 for lifeprojekt i Klevads Mose Rapport udarbejdet af AGLAJA for Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden, april - november 2010
Læs mere(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats
Feltskema til vandhuller Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Lokalitets-ID Forekomst-ID Sagsnummer Estimeret naturtilstand (I - V) kode Arealtilstand
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereBilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).
Bilag Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998). Bilag 2: Kort over placering af EF Habitatområder og EF Fuglebeskyttelsesområder
Læs mereBryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter
Bryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter Deltagere Mette K. Due Irina Goldberg Jan Larsen Torben Hviid Klaus Andersen Annebeth
Læs mereBeskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning
Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Skov- og Naturstyrelsen 2006 Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning Redaktion: Tine Skafte Nielsen,
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereBlomsterne i din natur
NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring
Læs mere%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:
Læs mereSkov 14 Hvidbjerg Plantage
Skov 14 Hvidbjerg Plantage De store, åbne klitheder i Hvidbjerg Plantages nordlige og vestlige del er omfattet af særlige plejeplaner for hhv. Stenbjerg-Hvidbjerg Hede og Lyngby-Lodbjerg Hede. Her omtales
Læs mereIndgrebene er sket på ejendommen matr. nr. 3cm Hårup By, Linå og 2g Skellerup Nygårde, Linå, beliggende Sensommervej 15 C, Silkeborg.
Silkeborg Golf Club Att: Kurt Schuster Sensommervej 15 C 8600 Silkeborg 3. april 2011 Sagsnr. 09/73381 Varsel om påbud samt foreløbig vurdering af ulovlig dræning til beskyttet mose, inddragelse af beskyttede
Læs mereBILAG 4 HISTORISKE KORT
BILAG 4 HISTORISKE KORT A0006--PGE.docx BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK A0006--PGE.docx Kolding Kommune Nedbørsstatistik for Apotekerengens opland Apotekerengen Gennemsnitsnedbør 96-990 Station 2330DK - Brakker
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereBILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereLegind Vejle (Areal nr. 29)
Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi
Læs mereHængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt
Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager
Læs mereSkov 72 - Tranum Plantage
Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt
Læs mereStedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV
Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.
Læs mereVådområder. Naturscreening
Naturscreening Indledning Områdets 3-områder er gennemgået efteråret 2009 og juni 2010. Der er hovedsageligt foretaget botaniske undersøgelser, og registreringer af dyr er hovedsageligt sket som tilfældige
Læs mere1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge
Skov 301 Mols Bjerge Af særligt beskyttede naturarealer i Mols Bjerge findes især overdrev og hede, eng, naturlige krat med bl.a. ene og naturskov af ældre eg og bøg mfl. Desuden mindre arealer med mose,
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereGenopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2
Genopretning af Fjordarm Sillerslev Kær, Å og Sø Bilag 14.2 Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Sø og rigkær ved Vådområdeprojekt,
Læs mereTidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.
Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereLife 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å
Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å Indhold Indledning... 3 Metode... 3 Resultater... 3 Udregnede Ellerberg-gennemsnit og målte parametre...
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereSkov 22 - Bunken Plantage
Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar
Læs mereJakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 6. juli
Læs mereGammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Læs mereDokumentet er udgået
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind, Bettina Nygaard & Rasmus Ejrnæs Dok. nr.: Dokumenttype: Teknisk anvisning
Læs mereRegistrering af karplanter og mosser i Hudevad Kær 2017
Registrering af karplanter og mosser i Hudevad Kær 2017 Af Johanne Fagerlind Hangaard - 1 - Indhold Introduktion og baggrund... 3 Metode... 4 Resultater... 6 Vurdering af mosens tilstand og trusler...
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereBryoCamp 2013 moskortlægning i Nationalpark Mols Bjerge
BryoCamp 2013 moskortlægning i Nationalpark Mols Bjerge Aude E m.fl. HabitatVision a/s NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 3/2015 Kolofon: Titel: BryoCamp 2013 - moskortlægning i Nationalpark
Læs mereAppendiks 2. Feltbesigtigelsesdata
Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereLegind Sø som pionerprojekt
Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Inddæmmede fjordarme med brede dalbunde og smallere mere dybtskårne dalstrøg. Området er
Læs mereSø ved hul nr hØnskes oprenset. 9e
5,00m Markvej TANGE SØ GOLF A/S Att.: John Mikkelsen Tange Søvej 68 8840 Rødkærsbro Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 naturogvand@viborg.dk www.viborg.dk
Læs merefuldstændigt fra søen, således at artsdiversiteten i søen ikke forringes. 5. Der må ikke etableres øer i søen.
Jørn Ditlev Eriksen Tværmarksvej 44 2860 Søborg Sag: 2016/25396 008 Id: 016049 Afdelingsnavn Natur og Vand Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 31. oktober 2016 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200
Læs mereSkov 45 - Tornby Plantage
Skov 45 - Tornby Plantage Af særlige naturtyper rummer Tornby Plantage ca. 108 ha grønklit og overdrev, 44 ha hede, 21 ha strandbred, 14 ha krat, 12 ha hvid klit, 9 ha mose og 2 ha sø, i alt 211 ha svarende
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereVegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Vegetationsændringer
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og planlovens 35 til etablering af vandhul på matr. nr. 16d Gjerrild By, Gjerrild
Jens Mark Arnung Annavej 19 8500 Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 7. november 2013 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pec@norddjurs.dk Journalnr.: 13/18758 Dispensation fra
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereVVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST )
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) af statsligt vådområdeprojekt Hjeds Sø, fjernelse af kvælstof [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1164 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mere7. Stanghede Afd. 1209ab, 1213ab, 1214ab, 1215abc (HED ha, KRT 12.2 ha, EG 0.9 ha), i alt ha
Lokaliteterne 7 12 hører under Skov 403 Stanghede og omfatter hede på Stanghede og i Dollerup Bakker/Ravnsbjerg, moseområdet Gelbæk Kær og naturskov i Troldeslugten, i skovstrækningen syd herfor og ved
Læs mereVVM-afgørelse (afgørelse om ikke VVM pligt) Der er foretaget en screening af vandløbsprojektet efter VVM bekendtgørelsen 2 (bilag 1).
TEKNIK OG MILJØ Se forsendelsesliste Dato: 02. oktober 2012 VVM-afgørelse, dispensation efter Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter Vandløbsloven og Planloven til regulering af Sandfeld-Hesselvig
Læs mereOvervågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline
Overvågning af habitatnaturtyper i LifeRaisedbogs Baseline Delprojekt 3, Store Vildmose, D1 Foto: Morten Hilmer Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE14 NAT/DK/000012
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereFOKUSPLAN HUDEVAD KÆR
MAR 2018 FOKUSPLAN HUDEVAD KÆR AREALER BESIGTIGET DEN 26. JUNI 2017 OG GENBESØGT DEN 4. OKTOBER 2017 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AKTØRER Arealets navn Lodsejer Dyreholdere Kommune Rådgiver SEGES Hudevad
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs merePlejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019 8. oktober 2018 Indledning Pistolsøen er et vandfyldt dødishul omgivet af stejle skrænter bevokset med hedevegetation, og ellers
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i
Læs mereFeltskema til sø/vandhul Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn StedID (autonr i Naturdata) Inventør Dato
Feltskema til sø/vandhul Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn StedID (autonr i Naturdata) Inventør Dato NBL 3 HGL 7 Ja Nej Ja Nej Bemærkninger Hovednaturtype Arealandel i pct. Grundighed:
Læs mereUdkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af vej gennem mose, Nimtofte
Syddjurs Kommune xx-xx-2017 Veje og Trafik Sagsnummer.: 16/13982 Sagstype: KLE: 01.05.08 Sagsbehandler: Lars Dyhrberg Bruun Tlf.: 87 53 54 10 Udkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering
Læs mereFlora og faunaundersøgelse i Smørmosen
og faunaundersøgelse i Smørmosen - En gennemgang af flora og fauna i området og dets småsøer 2012 Sø 649 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium juli 2012 Konsulenter: Mikkel Stener Petersen.
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereVegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia
Vegetationen på naturarealer inden for to potentielle vådområder, Søgård Sø og Iglsø Notat til Viborg Kommune og Alectia 25-06-2014 SBH consult ApS Annette Sode Indledning Viborg Kommune har planer om
Læs mereFOKUSPLAN STILDE ÅDAL
FOKUSPLAN STILDE ÅDAL MAR 2018 FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK AREALER BESIGTIGET DEN 21. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejer / dyreholder Kommune Rådgiver SEGES Stilde Ådal Henrik Jessen Inge Nagstrup,
Læs mereArealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.
Læs mereJølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt
Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859
Læs mere