Korr. budget excl. overførs.

Transkript

1 edocviewbinary.asp Politikområde Korr. budget excl. overførs. Niveautype Overførsler fra 2007 til 2008 Forbrug pr Forbrugs- % pr INDTAST HER! Forventet forbrug 2008 Budget 2009 i niveau Forventet afvigelse Forventet afgivelse Forventet afvigelse Note Kontotekst P2 20 Børne- og kulturudvalg P3 01 Dagtilbud F1 05 Sociale opgaver og beskæftigelse F3 10 Fælles formål F3 11 Dagpleje F3 13 Børnehaver F3 17 Særlige dagtilbud og særlige klubber F3 19 Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinstitutioner P3 02 Undervisning og fritid F1 03 Undervisning og kultur F3 01 Folkeskoler F3 02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen F3 03 Syge- og hjemmeundervisning F3 05 Skolefritidsordninger F3 06 Befordring af elever i grundskolen F3 07 Specialundervisning i regionale tilbud F3 08 Kommunale specialskoler F3 10 Bidrag til statslige og private skoler F3 12 Efterskoler og ungdomskostskoler F3 14 Ungdommens Uddannelsesvejledning F1 05 Sociale opgaver og beskæftigelse F3 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge P3 03 Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats F1 03 Undervisning og kultur F3 04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v F1 04 Sundhedsområdet F3 85 Kommunal tandpleje F3 89 Kommunal sundhedstjeneste F1 05 Sociale opgaver og beskæftigelse F3 20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge F3 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Budgetopfølgning 1

2 edocviewbinary.asp Politikområde Kontotekst Korr. budget excl. overførs. Niveautype Overførsler fra 2007 til 2008 Forbrug pr Forbrugs- % pr INDTAST HER! Forventet forbrug 2008 Budget 2009 i niveau Forventet afvigelse Forventet afgivelse Forventet afvigelse Note F3 23 Døgninstitutioner for børn og unge F3 24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge F3 72 Sociale formål (tabt arbejdsfortjeneste, merudgiftsydelser mv.) F1 06 Fællesudgifter og administration mv F3 51 Sekretariat og forvaltninger P3 04 Kultur og fritid F1 00 Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger F3 20 Grønne områder og naturpladser F3 31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller F1 03 Undervisning og kultur F3 02 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen F3 50 Folkebiblioteker F3 60 Museer F3 61 Biografer F3 62 Teatre F3 63 Musikarrangementer F3 64 Andre kulturelle opgaver F3 70 Fælles formål F3 72 Folkeoplysende voksenundervisning F3 73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde F3 74 Lokaletilskud F3 75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven F3 76 Ungdomsskolevirksomhed F3 78 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv TO Total Budgetopfølgning 2

3 Tillægsbevillinger 2008 Politikområde 1-4 Kontotekst Afvigelse 30/9 Heraf overførsel Heraf tillægsbevilling Kontonummer Bemærkning 20 Børne- og kulturudvalg Dagtilbud Sociale opgaver og beskæftigelse Fælles formål Søskende tilskud Tilskud til forældre der vælger privat pasning Tilskud til pasning af egne børn Betaling Central pladsanvisning Socialpædagogisk friplads Dagpleje Forældrebetaling Fripladser Lønninger dagplejere Børnetalsreg. +9,50 Mellemkommunal betaling - udgift Mellemkommunal betaling - indtægt Børnehaver Fripladser Forældrebetaling Søttepædagog Støtte visitationsudv. Mellemkommunal betaling - udgift Mellemkommunal betaling - indtægt Lønninger Børnehaven Grøftekanten Børnetalsreg. +12,17 Lønninger Børnehaven Skovhuset Børnetalsreg. +5,17 Lønninger Børnehaven GL. Dalhøj Børnetalsreg. +6,25 Lønninger Brovst Børnehave Børnetalsreg. +9,29 Lønninger Bøge Bakke Børnehave Børnetalsreg. +6,88 Lønninger Skovsgård Børnehave Børnetalsreg. +3,33 Lønninger Halvrimmen Børnehave Børnetalsreg. -6,92 Lønninger Aabybro Børnehave Børnetalsreg. -5,58 Lønninger Anlægsvejens Børnehave Børnetalsreg. -0,17 Lønninger Børnehaven Børnehuset Børnetalsreg. -0,29 Lønninger Børnehaven Thomasmindeparken Børnetalsreg. +3,71 Lønninger Gjøl Børnehave Børnetalsreg. +2,17 Lønninger Ulveskov Børnehave Børnetalsreg. +7,25 Lønninger Børnehaven Bjessingbo Børnetalsreg. +12,79

4 Lønninger Børnehaven Kernehuset Børnetalsreg. +1,83 Lønninger Børnehaven Regnbuen Børnetalsreg. +10,88 Lønninger Cannerslundvejens Børnehave Børnetalsreg. -2,75 Lønninger Blokhusvejens Børnehave Børnetalsreg. +8,83 Lønninger Kaas Børnehave Børnetalsreg. -6,17 Lønninger Jetsmark Børnehave Børnetalsreg. +0,83 Lønninger Saltum Børnehave Børnetalsreg. -1,46 Skatter & Afgifter Bøge Bakke Børnehave Budgetfejl Skatter & Afgifter Bøge Bakke Børnehave Budgetfejl Vand Bøge Bakke Børnehave Budgetfejl Renovation Bøge Bakke Børnehave Budgetfejl 17 Særlige dagtilbud og særlige klubber Mellemkommunal betaling - udgift egne børn Reg. børn 19 Tilskud til puljeordninger, private klubber og privatinst Driftstilskud privatinstitutioner Administrationstilskud privatinstitutioner Bygningstilskud privatinstitutioner Friplads privatinstitutioner Driftstilskud puljeordninger Friplads puljeordninger % budgetreduktion Kan ikke hentes 02 Undervisning og fritid Undervisning og kultur Folkeskoler Tjenestemandspensioner Central pulje til langtidssygdom Overførselsret Budgetramme Budgetfejl Mellemkommunal betaling - udgift Mellemkommunal betaling - indtægt Søttepædagog Støtte visitationsudv. Lønninger Fjerritslev Skole Elevtalsændring +5 Lønninger Thorup-Klim Skole Elevtalsændring +2 Lønninger Ørebroskolen Elevtalsændring -2 Lønninger Hjortdal Skole Elevtalsændring -1 Lønninger Trekroner Skole Elevtalsændring -1 Lønninger Brovst Skole Elevtalsændring -24 Lønninger Tranum Skole Elevtalsændring +1 Lønninger Skovsgård Skole Elevtalsændring +9 Lønninger Øland-Langeslund Skole Elevtalsændring +2 Lønninger Halvrimmen Skole Elevtalsændring -4 Lønninger Aabybro Skole Elevtalsændring +11

5 Lønninger Gjøl Skole Elevtalsændring -2 Lønninger Ulveskov Skole Elevtalsændring -3 Lønninger Biersted Skole Elevtalsændring -1 Lønninger Nørhalne Skole Elevtalsændring -4 Lønninger Pandrup Skole Elevtalsændring -2 Lønninger Jetsmark Centralskole Elevtalsændring -7 Lønninger Moseby Skole Elevtalsændring +8 Lønninger Ingstrup Skole Elevtalsændring -3 Lønninger Vester Hjermitslev Skole Elevtalsændring +0 Lønninger Saltum Centralskole Elevtalsændring Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Hjemmeundervisning Sygeundervisning Skolefritidsordninger Søskende tilskud Fripladser Soc. pædagogisk fripladser Forældrebetaling Søttepædagog Mellemkommunal betaling - udgift Mellemkommunal betaling - indtægt Ændring af børnetal i SFO - indregnet fald i børnetal primo Ej realiseret Lønninger Fjerritslev SFO Børnetalsreg.+27,68 Lønninger Klim LBO - Storkereden Børnetalsreg.-9,31 Lønninger Klim LBO - Storkereden Børnetalsreg.-8,75 Lønninger Gøttrup LBO - Regnbuen Børnetalsreg.+10,60 Lønninger Gøttrup LBO - Regnbuen Børnetalsreg.-1,46 Lønninger Hjortdal LBO - Søstjernen Børnetalsreg.-2,02 Lønninger Hjortdal LBO - Søstjernen Børnetalsreg.+0,00 Lønninger Trekroner LBO - Solstrålen Børnetalsreg.+12,10 Lønninger Trekroner LBO - Solstrålen Børnetalsreg.+4,88 Lønninger Brovst SFO Børnetalsreg.+0,75 Lønninger Tranum LBO Børnetalsreg.-26,63 Lønninger Tranum LBO Børnetalsreg.+16,04 Lønninger Skovsgård SFO Børnetalsreg.-18,50 Lønninger Halvrimmen SFO Børnetalsreg.-15,08 Lønninger Ølang-Langeslund SFO Børnetalsreg.-12,48 Lønninger Aabybro SFO - Bikuben Børnetalsreg.+20,52 Lønninger Gjøl SFO Børnetalsreg.-5,68 Lønninger Ulveskov SFO Børnetalsreg.+3,87

6 Lønninger Biersted SFO Børnetalsreg.-16,73 Lønninger Nørhalne SFO Børnetalsreg.-11,63 Lønninger Pandrup SFO Børnetalsreg.+20,02 Lønninger Kaas SFO Børnetalsreg.+12,90 Lønninger Moseby LBO Børnetalsreg.+12,80 Lønninger Moseby LBO Børnetalsreg.+0,00 Lønninger Ingstrup LBO Børnetalsreg.-4,93 Lønninger Ingstrup LBO Børnetalsreg.+5,58 Lønninger Vester Hjermitslev LBO Børnetalsreg.-7,77 Lønninger Vester Hjermitslev LBO Børnetalsreg.-1,62 Lønninger Saltum SFO Børnetalsreg.-4,83 06 Befordring af elever i grundskolen Befordring - skolekørsel private vognmænd Betaling NT - Buskort Betaling udlæg buskort Befordring af syge elever Privatskolers andel af kørsel Befordring af elever til specialundervisning udenfor kommunen Befordring af elver interne skoler Befordring af elever til svømning Salg af buskort Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler % budgetreduktion Kan ikke hentes Interne skoler Mellemkommunal betaling - specialundervisning i andre kom Mellemkommunal betaling - specialsfo i andre kom Mellemkommunal betaling Skovsgård Sprog/læseklasse Budgetfejl SFO-tilbud ADHD-klassen Ulveskov Mgl. Budget 10 Bidrag til statslige og private skoler Skoledel SFO-del Efterskoler og ungdomskostskoler Elevtilskud Bidreg til staten Ungdommens Uddannelsesvejledning Merudgift i forhold til nye lovtiltag Sociale opgaver og beskæftigelse Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Lønninger Skole- & Familiecentret Støtte visitationsudv. 03 Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

7 03 Undervisning og kultur Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Sundhedsområdet Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Sociale opgaver og beskæftigelse Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Sociale formål (tabt arbejdsfortjeneste, merudgiftsydelser Fællesudgifter og administration mv Sekretariat og forvaltninger Kultur og fritid Byudvikling, bolig- og miljø- foranstaltninger Grønne områder og naturpladser Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Undervisning og kultur Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolen Puljeklubber Komm. tilskud til stat. finan.selvejende uddannelsesinst

8 Dato Sagsbehandler Palle Hansen Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Bemærkninger til reduktion/sparekatalog for 2009 Politikområde 1. Dagtilbud Tilskud til pasning af egne børn kr ,- Er ikke et lovgivningsmæssigt krav for kommunalbestyrelsen. Der gives p.t. tilskud til 4 forældre. Konsekvenserne ved at ophæve dette tilbud vil formentlig være, at forældrene selv passer deres børn i hjemmet alligevel. Tilskud til privat pasning kr ,- Er d.d. beregnet på baggrund af nettodriftsudgiften til kommunal dagpleje (75% af nettodriftsudgiften). Tilskud kan efter lovgivningen beregnes af billigste nettodriftsudgift for samme aldersgruppe dette kan i Jammerbugt Kommune således beregnes på baggrund af tilskud til puljeordninger. Et lavere tilskud til forældre der benytter sig af privat pasning vil betyde, at de private dagplejere formentlig vil hæve forældrebetalingen. Forældrebetalingen er p.t. ca. kr for en deltidsplads (33 timer) og ca for en fuldtidsplads. Graduering af tilskud kr ,- Betyder, at der gives tilskud i forhold til brug af antal timer i pasningen. Kommunalbestyrelsen at besluttet at tilskud til privatpasning på over 32 timer betyder et fuldtidstilskud til forældre. Det betyder, at alle aftaler i privat pasning er aftalt med et timetal på over 32 timer. Private dagplejere tilbyder følgende moduler: deltidsplads på 33 timer, 38 timer, 40 timer og 48 timer. Konsekvenser ved at graduere det kommunale tilskud kan blive at de private dagplejere kun tilbyder fuldtidspasning. Der tilbydes ikke moduler i den kommunale dagpleje. Friplads madordninger kr ,- P.t. er kun Skovsgaard børnehave omfattet af dette tilbud. Det drejer sig om ganske få børn, i perioder. Tilskud til privat pasning af børn under 24 uger kr ,- Det er politisk besluttet at yde tilskud til dette. Konsekvensen er, at der i forbindelse med tilskuddet ikke kontrolleret om forældre fortsat har barselsorlov samtidig. 1

9 Hvis beslutningen ændres, vil pladsanvisningen sikre, at der ikke ydes tilskud til privat pasning til forældre på barselsorlov. Tilskud til kombineret pasning kr. 0,- Har ikke været anvendt i Jammerbugt Kommune og dermed ingen konsekvenser. Normering i børnehaverne kr ,- Uanset hvilken nednormering der besluttes vil det få konsekvenser i forhold til alle børn i børnehaverne - især de sårbare børn. Grundlagsforståelsen præciserer, at det er de nære professionelle der har stor betydning i relationen til børn, unge og deres familier. Pulje til sprogvurdering kr ,- Puljen er ny og vil derfor ikke have umiddelbar betydning for den daglige drift i børnehaverne. Det vil dog betyde at institutionerne ikke kompenseres for den nye opgave det er at foretage sprogvurderinger. Børnehaverne skulle kompenseres pr. 3 årige der er blevet vurderet, og der vil være forskel på hvor meget tid institutionerne bruger på opgaven. Havgassen - kr ,- Tilskuddet dækker driften af Havgassen ikke løn. Der er af fysiske og tidsmæssige årsager ikke muligt for alle institutioner at benytte Havgassen. Flere institutioner, der i dag har andel i Havgassen kunne ønske at anvende de økonomiske midler de lægger i Havgassen til andre ting. Ændring af normering til tilsyn i dagplejen kr ,- Vil betyde, at dagplejerne vil få færre tilsyn og dermed en risiko for ikke at spotte børn med særlige behov tidlig indsats vejledning og rådgivning. I dagplejernes arbejdspladsvurdering udtrykkes ønske om flere tilsyn, der vil kunne medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet. Ændring af tilsyn i privat pasning kr ,- Fra 2 til 1 gang årligt vil formentlig ikke have væsentlige konsekvenser, men heller ingen væsentlig besparelse, da de private dagplejere henvender sig ved behov. Ophævelse af pasningsgaranti i nærområdet kr ,- I dag betragtes nærområdet som eget skoledistrikt og i enkelte situationer eget skoledistrikt + nærmeste skoledistrikt. En ophævelse af denne garanti vil betyde, at pladsanvisningen vil visitere til ledige pladser i et større område f.eks. indenfor en radius på x antal kilometer. Konsekvenserne er længere transporttid for forældre og en nærmest umulig opgave for forældre uden bil. I forhold til planlægning og i forhold til at have en fast medarbejdergruppe (uafhængig af ændrede fødselstal i distrikterne) vil det have positive effekter. 2

10 Ændring af servicemål som konsekvens af ovennævnte eller et reelt besparelsesforslag Dagplejens åbningstid er i dag En ændring af åbningstiden i dagplejen til f.eks vil betyde en besparelse. Der er meget få forældre der har behov for tid senere end og disse pladser koster dermed betydeligt på dagplejens budget. Pladserne kan ikke kombineres med andre forældres behov for tidlige tider. Dette medfører ledige pladser og betydelig overtid i gæsteplejen. Et forslag kunne også være at fastsætte moduler i dagplejen, som forældrene så kunne vælge ind på. F.eks Dette vil medføre en lavere service for forældre, men en betydelig besparelse af tid blandt dagplejere og dagplejepædagoger. 3

11 Politikområde 2. Undervisning og Fritid Styrkelse af indskolingen kr ,- Den af Kommunalbestyrelsen vedtagne beslutninger vedr. budget 2008 samt overslagsårerne. Udviklingspulje kr ,- Den af Kommunalbestyrelsen vedtagne beslutning om indførelse af en udviklingspulje. Nednormering til minimumstimetal 5/ kr ,- Reduktion af tildelingen af ressourcer til folkeskolen ved tildeling ud fra minimumstimetallet i stedet for det vejledende timetal. Dette vil medføre en reduktion svarende til ca kr. for et skoleår. Det forudsættes, at der sker en omfordeling af ressourcerne indenfor det samlede skolevæsen herunder at der ud af den samlede ressource afsættes en puljen 1 til at sikre at minimumstimetallet kan efterkommes på mindre skoler med samlæsning. Det er således ikke muligt med den eksisterende struktur på skoleområdet at finde reduktioner ud over 5,2 mill. kr., da skolerne således ikke vil kunne efterleve minimumstimetallet. 4% reduktion øvrigt personale kr ,- En reduktion på folkeskoleområdets øvrige lønudgifter servicemedarbejdere, rengøring og administration. Konsekvenser er reduktion i vedligeholdelse, rengøring og skolens administrative bistand sekretærer. 4 % reduktion elevrelaterede udgifter skole kr ,- Reduktion i de elevrelaterede konti. Færre materialer til skolernes rådighed færre muligheder i forhold til undervisningens planlægning og gennemførelse. Forhøjelse af forældrebetalingen i SFO kr ,- ( ,-) En forhøjelse af forældrebetalingen i SFO fra 40% til 47,5%. Det må forventes, at antallet af børn i SFO vil falde. Den yderligere forældrebetaling andrager kr. En forhøjelse af forældrebetalingen i SFO fra 47,5% til 50% Det må forventes, at antallet af børn i SFO vil falde. Den yderligere forældrebetaling andrager til kr. Reduktion i befordring til egne specialtilbud 6/ kr ,- En reduktion i befordring af elever til egne specialundervisningstilbud med 25% på 1 Der er behov for en afdækning af graden af samlæsning på de små skoler, som reduktionen forudsætter samt de konkrete muligheder den enkelte skole har herfor.. Den pulje der skal afsættes til at supplere de efter ressourcetildelingsmodellen tildelte midler til skolerne skal sikre de små skolers mulighed for i praksis at planlægge og gennemføre undervisning jævnfør det af Undervisningsministeriet udmeldte minimumstimetal. Størrelsen af denne pulje er ikke beregnet endnu og ej heller om det er muligt inden for den samlede ramme at afsætte en pulje, der kan sikre de små skolers mulighed for at realisere en undervisning jævnfør minimumstimetallet. Forvaltningen arbejder for nuværende på at afklare de ovenfor beskrevne forhold. 4

12 baggrund af en analyse af transportområdet. Der må forventes øgede transporttider for elever. Reduktionen svarer til kr. for et skoleår. 4 % besparelse på egne specialskoler 5/ kr ,- De kommunale specialskoler sprog-/læseklasser, special-/aktivklasser og ADHD- Ulveskov samt SFC kr. Nedsættelse af serviceniveauer et færre antal timer pr. elev. Skolekonsulent kr ,- Reduktion i på det samlede skolekonsulentområde. Dette angår skolebibliotekskonsulenterne, IT-vejleder samt SSP-koordinator Reduktion kørsel til anden skole end distriktsskolen kr ,- Kørsel til anden skole end distriktsskolen fjernes lovens minimumskrav gøres gældende. Vinterkørsel fjernes kr ,- Lovens minimumskrav gøres gældende. 5

13 Politikområde 3. Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Sundhedsplejen Administration kr ,- Samle og økonomisk reducere to konti til en konto. Det drejer sig om administration og øvrige varekøb. Begge konti bliver anvendt til bl.a. tolkebistand, pjecer, barnets bog, kalibrering af audiometre, annoncer, nyanskaffelse af materiale bl.a. højdemåler, vægt audiometre(høreapparat), tasker, vedligeholdelse af sundhedsplejeudstyr således at sundhedsplejen kan varetage de politisk godkendte opgaver og sundhedslovens skalopgaver. Pr. 13/ er rest korr. budget på begge konti med et overskud på i alt kr Det skyldes bl.a. en reduktion i materiale til familierne og skolebørnene og sundhedsplejen ikke selv betaler IT udgifter. De to konti reduceres til i alt kr ,- Da der har været en effektivisering af materiale til et minimum forbrug, kan der komme uforudsete udgifter, og det er ikke muligt at reducere yderligere i materiale. Ved at reducere budgettet med kr., vil det ikke være muligt at indkøbe nyt materiale til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Det vil få konsekvenser for bl.a. seksualundervisning. Det vil medføre en hæmning af det faglige personales arbejdsglæde og energi. Uddannelse kr ,- En besparelse på uddannelseskontoen fra kr til kr Medfører et mindre forbrug til uddannelse og den enkelte sundhedsplejerskes kompetenceudvikling. Det er ikke så attraktivt at være ansat eller søge en stilling med et lavt uddannelsesbudget. Er der ikke mulighed for at erhverve sig ny viden og supervision højner det ikke den enkelte sundhedsplejerskes motivation, energi og kompetencer i forhold til at udføre det politisk godkendte servicetilbud i forhold til vores sammenhængende børnepolitik og sundhedslovens skal- opgaver Uddannelsesbudgettet reduceres til at der pr. ansat er et uddannelses budget på i alt kr Tandplejen IT og diverse kr ,- IT: I 2009 forventes TMT at fungere i hele Tandplejen Jammerbugt kommune. Det betyder at DSI system kan opsiges. Besparelse: ca kr. Transport af børn til specialtandlæge i Kaas Saltum undlades (harmonisering). Besparelse: ca kr. Telefon: Overgang til IP telefon betyder Besparelse: ca kr. Sende SMS er i stedet for breve. 6

14 Besparelse: ca kr. Tandplejer arbejder 70 timer mindre pr. år i november og december. Besparelse: ca kr. IP-telefoni kr ,- IP-telefoni giver mulighed for, at en kliniks telefon kan passes af en person, som fysisk opholder sig på en anden klinik. Telefonen på Brovst, Skovsgaard og Fjerritslev klinikkerne passes af samme person på skift mellem klinikkerne. Telefonen på Aabybro, Kaas og Saltum klinikkerne passes af samme person på skift mellem klinikkerne. Kan i perioder give dårligere service for brugerne, idet der vil kunne forekomme ventetid. Patienter kan undlade at melde afbud, hvis der bliver for lang ventetid. 4/5 klinikassistent inkl. pension ca kr. Reduktion af 4/5 klinikassistent kan ske ved: 1. Afskedigelse. 2. Naturlig afgang, og indtil da trækkes beløbet på vikarkontoen. I perioden ansættes ikke vikarer. Medarbejderne må derfor forvente, at blive flyttet til andre klinikker i større omfang end nu. Naturlig afgang sker senest foråret 2010, idet 2 klinikassistentelever på dette tidspunkt er færdiguddannet. Specialtandplejen ,- Der er 8 kommunale specialtandplejepatienter som er flyttet til Brønderslev kommune i maj Der forventes tilgang af 6 nye beboere i Krabben, Slettestrand,som forventes at kunne behandles lokalt. Den nye tilbygning er klar til indflytning patienter á kr kr. I alt kr. 6 patienter á kr = kr Besparelse kr = kr Nedlæggelse af tandklinikken i Saltum kr ,- Patienter vil kunne behandles på klinikken i Kaas. El, varme, renovation, forsikring, Ejendomsskat Telefon, IT, lattergasflaskeleje, Vedligeholdelse, service Rengøring Personaleudgifter I alt ca kr ca kr ca kr ca kr ca kr 7

15 Konsekvenser: Nedsat service overfor patienterne: Ingstrup, V.Hjermitslev, Saltum og Hune, som får betydelig længere til deres tandklinik og herved mister undervisningstid i skolen. Det må forventes at nogle patienter vælger privat praksis specielt de årige, for hvem det er udgiftsfrit at vælge privat praksis Nedlæggelse af tandklinikken i Skovsgaard kr ,- El.varme, renovation,forsikring, Ejendomsskat, ca kr. Telefon, IT, lattergasflaskeleje Vedligeholdelse, service ca kr Personaleudgifter ca kr I alt ca kr Vil få følgende konsekvenser: Nedsat service overfor patienter fra Skovsgaard og Tranum, som får længere til tandbehandling og skolebørnene ( Bh.kl til 9 klasse) vil miste deres lokale klinik. Herved mistes undervisningstid. Klinikken i Brovst har 3 behandlingsrum, Skovsgaardklinikken har 2 behandlingsrum. Nedlæggelse vil kræve megen planlægning for at tilrettelægge arbejdet effektivt i de 3 behandlingsrum i Brovst Mange opgaver varetages af klinikassistenter og tandplejere og disse behandlinger kræver et behandlingsrum. På tandklinikken i Skovsgård findes intet omklædningsrum. Intet rum hvor personalet kan spise frokost. Ligeledes er ventilationen ikke optimal. Det skønnes, at disse forhold, i tilfælde af besøg af Arbejdstilsynet, vil kunne udløse påbud om forbedringer. PPR 2 % besparelse på PPR s budget kr ,- Besparelse på 2 % på PPR s budget. En reduktion af PPR s handlemuligheder får fuld konsekvens for det tidlige forebyggende arbejde, da opgaverne vedr. enkeltbørn, som løses i henhold til love og bekendtgørelser, ikke kan nedprioriteres. Reduktion af PPR s medvirken i det forebyggende og foregribende arbejde i dagtilbud, skoler og ift. forældre vil derfor medføre, at arbejdet med en række opgaver vil skifte karakter fra at være forebyggende / foregribende til at få en indgribende og formel karakter. Desuden vil der ske et skred i retning af mere omkostningstunge sager i dagtilbud og skole. På forældresiden vil en række opgaver overgå fra PPR til en opgavehåndtering iht. serviceloven. Samlet ser, bryder en reduktion på dette område med det værdigrundlag og de principper, 8

16 som ligger til grund for Børne- og Kulturforvaltningens håndtering af opgaver i familier, dagtilbud og skole/sfo. 2 % besparelse på PPR s budget kr ,- Jævnfør ovenstående. 9

17 Politikområde 4. Kultur og Fritid Generel besparelse på vedligeholdelse af stadions kr ,- Herunder indkøb af fodboldmål mv. Lukning af Tranum Svømmebad kr ,- Tranum Svømmebad har åbent i skolernes sommerferie hvert år. Hvis ordningen lukkes, kan der spares ca ,- pr. år. Generel besparelse på Aabybro Hallen 2 % ,- Ændring af tildeling af haltider, således at disse lægges indenfor hallens normale åbningstid. Dette indebærer, at trænings- og kampaktiviteter afvikles indenfor normale åbningstider med ophør en halv time før normal lukketidspunkt. dermed vil personale kunne lukke af indenfor normal arbejdstid. Dette vil medføre, at klubber og foreninger vil få mindre tid til afvikling af træning og kampe. Med hensyn til timetildeling til hjemmekampe, vil det betyde, af kampprogrammet lægges ud over flere dage. Generel besparelse på Aabybro Hallen 2 % ,- Jævnfør ovenstående. Generel besparelse på Hune klubhus kr ,- Hune klubhus er kommunalt ejet og anvendes af Hune Boldklub. Besparelsen kan ske på vedligeholdelseskonti. Naturcentre 2% - kr ,- Naturskolen i Store Vildmose: Der kan evt. spares på indvendig vedligeholdelse, idet Naturskolen de sidste år er blevet delvist renoveret indvendig. Naturcenter Fosdalen: Besparelserne tages overordnet fra det samlede budget eller fra kontoen til materiale- og aktivitetsudgifter. Naturcentre 2% - kr ,- Jævnfør ovenstående. Folkebiblioteker diverse 2 % - kr ,- I lov om biblioteksvirksomhed beskrives ingen minimumskrav. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Det er alene kommunalbestyrelsen, som beslutter strukturen og fastsætter serviceniveauet. En evt. besparelse vil ske på følgende konti: Indkøb af materialer til voksne Indkøb af materialer til børn Arrangementer for voksne 10

18 Arrangementer for børn Kursuskonto. Folkebiblioteker diverse 2 % - kr ,- Jævnfør ovenstående. Musikskole diverse 2 % - kr ,- Reduktion af 10 ugentlige timer eller 40% af en lærerstilling og mindreoptag af soloelever. Afledte konsekvenser af udmeldte besparelser på børnehavers og dagplejens budget er, at aftaler opsiges. Dette indebærer, at musikskolen mister indtægter og må afskedige undervisere. P.t. har dagplejen opsagt aktiviteter for ca ,- kr. Såfremt børnehaverne også opsiger aftaler, er der tale om yderligere ,-.Ialt en reduktion på ca kr. som svarer til ca. 10/25 stilling på musikskolen. Musikskole diverse 2 % - kr ,- Yderligere reduktion af musikskolens aktivitet. Andre kulturelle opgaver diverse 2 % - kr ,- Generel reduktion på tilskud til egnshistoriske samlinger, bryggerimuseum og andre kulturelle aktiviteter. Andre kulturelle opgaver diverse 2% - kr ,- Jævnfør ovenstående. Folkeoplysning minimumskrav kr ,- Der gives p.t. 100 % lokaletilskud. Lovkravet er 65% til unge under 25 år. Ved at nedsætte tilskuddet til 65% til alle kan der findes en besparelse på kr ,-. Ved at nedsætte tilskuddet til 65% til unge under 25 og kr. 0,- til de over 25 årige vil der kunne findes en besparelse på ca ,- (Kan ikke beregnes præcist ud fra de overordnede tal, idet resultatet er afhængig af, hvor mange medlemmer, der er over 25 år i den enkelte forening, samt dennes specifikke lokaleudgift.) Der er intet lovkrav om medlemstilskud og grundtilskud, som i Jammerbugt Kommune samlet giver kr ,-. Helt at fjerne begge tilskud vil næppe være lovligt, da loven forudsætter, at der gives tilskud ud over lokaletilskud, gerne direkte aktivitetsbaseret eller indirekte gennem medlemstilskud. 2 % besparelse på øvrige kommunale haller kr ,- Besparelsen tages af rammen, som er besluttet i forbindelse med indgåelse af aftale med hallerne. Såfremt besparelsen besluttes, skal aftalen med hallerne revurderes. 2 % besparelse på haller kr ,- Jævnfør ovenstående. 11

19 Lukning af puljeklubber kr ,- Indebærer lukning af alle fritids- og ungdomsklubber undtaget de fire centerklubber i Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup. 12

20 Børne og Kulturudvalget Forslag til udmøntning af besparelser på budget 2009 Ændringer Endelig besparelse Vedtaget budget* 2% rammebesparelse Budgetseminar Bruttobesparelse til udmøntning Forvaltningens forslag til udmøntning Bemærkninger Politikområde 1 25 Dagtilbud til børn og unge 10 Fælles formål (privat pasning mv.) kr. spares på tolkebistand i børnehaverne kr. spares ved ophør af tilskud til pasning af eget barn. Hvis tilskud til pasning af eget barn fastholdes, må besparelsen findes et andet sted da øvrige konti under fælles formål er lovbundet. Beløbet kan findes i børnehaverne, ved at reducere yderligere i tilskud pr. barn med 70 kr. 11 Dagpleje kr. spares på tolkebistand kr. spares på pædagogtimer. Ved at udvide nærområdet til eget + nærmeste skoledistrikt rationaliseres en dagplejestilling svarende til kr spares på dagplejens øvrige udgifter. 13 Børnehaver kr. findes i reduktion i tilskud pr. barn. Tilskud sættes ned fra 2050 kr. pr. barn pr. år. til 1725 kr. pr. barn pr. år. De resterende kr. findes ligeledes ved en reduktion i tilskud pr. barn pr. år med yderligere 55 kr. til i alt 1670 kr. pr. barn pr. år 17 Særlige dagtilbud

21 19 Tilskud til privat pasning mv kr. på denne konto. Beløbet svarer til en reduktion i puljeordninger og private institutioners budgetter med 1,0%, svarende til den reduktion, der sker i børnehaverne. Det er ikke muligt at udmønte en besparelse på på tilskud til privat pasning m.m., da øvrige ydelserne er lovbestemte. Alternativt må restbeløbet findes andet steds. Eksempelvis i tilskud til privat pasning eller i børnehavernes budgetter. Total

22 Politikområde 2 Ændringer Endelig besparelse Vedtaget budget* 2% rammebesparelse Budgetseminar Bruttobesparelse til udmøntning Forvaltningens forslag til udmøntning Bemærkninger 22 Folkeskolen m.m. 01 Folkeskoler Jfr. budgetopfølgning pr. 30/9-08, der viser et merforbrug til befordring, vurderes det ikke at være muligt at hente en besparelse i 2009 på denne konto. Beløbet kan derfor i stedet hentes på de elevrelaterede konti i folkeskolerne 01 Indskolings- og udviklingspulje Prioritering af styrkelse af indskolingen samt udviklingspulje til folkeskolerne, vedtaget i forbindelse med budget 2008 udmøntes ikke 02 Nols Hallen Reduktion i tilskud 03 Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Normeringen i SFO reduceres fra nuværende 2,97 til 2,83. Der arbejdes videre med en normeringsmodel, der tillige kan sikre en min. normering i SFOerne. 05 Takststigning SFO Takststigning på 7,2% 06 Befordring af elever i grundskolen Jfr. bemærkningerne under 5.01 folkeskoler 06 Yderligere besparelse befordring Jfr. bemærkningerne under 5.01 folkeskoler 07 Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Besparelse findes på de elevrelaterede konti 10 Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Ungdommens Uddannelsesvejlednin Kravspecifikationen til UUV ændres som konsekvens 21 Skole/familiecenter Udmøntes på løn Total

23 Politikområde 3 Ændringer Endelig besparelse Vedtaget budget* 2% rammebesparelse Budgetseminar Bruttobesparelse til udmøntning Forvaltningens forslag til udmøntning Bemærkninger 3.04 PPR Løn til psykolog 4.85 Kommunal tandpleje Nedlæggelse af klinik i Skovsgaard (note 1) 45 Kommunal specialtandplejepantienter flyttet til Brønderslev 77 IT og diverse 115 IP-telefoni. Reduktion på vikarkontoen 4.89 Sundhedstjenesten Administrationskonto til materialer m.m. 23 Uddannelseskonto 5.20 Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner Udgifter vedr. samværsret Merudgifter ved forsørgelse Tabt arbejdsfortjeneste Total

24 Politikområde 4 Ændringer Endelig besparelse Vedtaget budget* 2% rammebesparelse Budgetseminar Bruttobesparelse til udmøntning Forvaltningens forslag til udmøntning Bemærkninger 0.28 Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Fællesudgifter for Kommunens sam Udmøntes via Lille Norge 3.50 Folkebiblioteker (note 2) Besparelse udmøntes på diverse indkøb, uddannelse samt arrangementer. Se i øvrigt note Museer Udmøntes via konto Teatre Udmøntes via konto Musikskolen Andre kulturelle opgaver Fra puljen til andre kulturelle formål 3.70 Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisnin Folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter udenfor folk.loven Ungdomsskolevirksomhed Den almene undervisning nedskæres med 582 timer, fordelt på hold med få resourcestærke elever Kommunale tilskud til statsligt finan Total Samlet besparelse Note 1 Begrundelse: Tandplejen i Skovsgaard er beliggende 3,5-4,0 km fra klinikken i Brovst. Andre patienter i Jammerbugt kommune har længere til deres tandklinik. Klinikken har ingen omklædningsrum, personalet spiser frokost i venteværelset. Ventilationen er ikke optimal. Et besøg fra Arbejdstilsynet vil efter min vurdering betyde, at disse forhold ikke accepteres. Rtgbilleder fremkaldes manuelt og kan derfor ikke lægges i elektronisk journal. I perioder med vakante tandlægestillinger, har der været en tandlæge 1 dag pr. mdr. på klinikken. Tandplejeren er på klinikken 1 dag pr. uge. Har tandlægeudstyret været ubrugt i en periode, stopper det ofte til. Personalet på klinikken i Brovst arbejder således for nogles vedkommende 3 steder (Brovst, Fjerritslev og Skovsgård). Det er således vanskeligt at sparre med en kollega og det er vanskeligere at rekruttere vanskeligt rekruterbart personale. Samtidig reduceres antallet af ansatte.

25 Samlet set kan det være vanskeligt, at have personale til alle klinikkerne. Pga. bl.a.rekrutteringsproblemerne arbejdes der med jobglidning. Dvs.egnede opgaver flyttes fra tandlæger til tandplejere og klinikassistenter Vi har det sidste års tid intensiveret denne proces. Mange opgaver er for tiden i gang med, at blive flyttet. Dette kræver oplæring af de indvoldverede personer. Denne proces, kræver tid, for den som skal undervises og af underviseren. Note bøger voksne periodica voksne periodica børn lydbøger voksne lydbøger børn musik voksne materialer bogbus kørsel (færre køredage fra centralbiblioteket) uddannelse arrangementer vo arrangementer bø I alt Generelt betyder besparelserne færre indkøb på alle materialeområder, og dermed en seviceforringelse i forhold til brugerne.

26 edoc Jammerbugt Kommunes børne- og familiesyn Følgende væsentlige værdier er bærende og understøttende for principperne i arbejdet med børn og familier i Jammerbugt Kommune: Respekt og ligeværd Åbenhed og tydelighed Troværdighed Engagement og nærvær Ressourceorienteret menneskesyn 1 Omsat i det praktiske arbejde inden for de forskellige opgaveområder og dermed medarbejdergrupper i Jammerbugt Kommune betyder ovenstående noget helt grundlæggende. Det vil således være et mål i sig selv at udvikle en fælles grundlagsforståelse på tværs af delområderne indenfor Børne- og Kulturforvaltningen. Vision I Jammerbugt Kommunen vil vi arbejde for, at børn og unge gives lige muligheder for udvikling og trivsel i en kultur, som bygger på et demokratisk grundlag. Vores børn og unge sikres en opvækst, som skaber de bedste forudsætninger for et voksenliv med medbestemmelse, medansvar og handlekompetencer. Jammerbugt Kommunen yder en generel forebyggende indsats, en tidlig indsats og en indsats, som tager sigte på at støtte børn og unge med særlige behov og hensyntagen. Organisationen løser sin opgave dels ud fra et anerkendende og relationelt perspektiv og dels på baggrund af et højt fagligt niveau. Mål Opgaverne vedrørende børn og unge løses ud fra serviceloven, sundhedsloven og folkeskoleloven samt de politiske målsætninger. Visionen for børne- og ungeområdet udmøntes i følgende mål: yde en tværfaglig forbyggende indsats på alle niveauer i den kommunale organisation forbedre og samordne kommunens tilbud til børn og unge yde en indsats med barnets og dets relationer styrke og forbedre indsatsen over for børn og unge med særlige behov 1 Det ressourceorienterede menneskesyn har fokus på det enkelte menneskes udviklingsressourcer, i modsætning til eksempelvis det problematiserende menneskesyn, hvor den enkelte betragtes som passiv modtager af information og behandling. Side 1 af 15

27 edoc skabe grundlag for, at opgaven med børn og unge har et sundheds-, et omsorgs- og et læringsperspektiv. medvirke til så tidligt som muligt - hos børn med særlige behov - at afdække eventuelle fysiske, psykiske og sociale behov og iværksætte tiltag. skabe grundlag for, at organisationen og enhver ansat udvikler kompetencer på 2 områder: dels eget fagområde og dels relationelle kompetencer. skabe grundlag for, at alle opgaver indenfor børne- og kulturområdet beskrives i forhold til ressourcer, mål og handledel. Det gør sig gældende såvel for den enkelte organisationsenhed som for opgaven i forhold til børn. Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune har vi både fagligt og menneskeligt en forståelse af, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er barnets forældre og de nære professionelle (f.eks. lærere og pædagoger), som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk (familie m.fl.) omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Denne forståelse er grundlaget i en opgaveløsning, som tager udgangspunkt i, at forældre er en ressource og de nære professionelle betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne (f.eks. PPR og støttekorps) er sekundære i forhold til forståelsen af opgaven men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Fælles forståelse Familien for opgave Barnet Rådgiverne De nære professionelle Grundlagsforståelsen er det pejlemærke, som medarbejdere i Jammerbugt Kommune må have Side 2 af 15

28 edoc som sigtepunkt for såvel den faglige som personlige udvikling i den praksis, hvor de udøver deres virke. Denne tilgang i arbejdet afføder nogle grundlæggende principper på tværs af hele børne- og kulturområdet. Grundlæggende principper De grundlæggende principper for arbejdet med børn og familier vedrører alle faglige delområder. a. b. c. d. e. f. g. h. i. Aktivt forældre- og børneperspektiv Forældre kender deres børn bedst, og i dette perspektiv må fagpersonerne sikre en dialog med forældrene og barnet om at nå frem til en fælles forståelse af, hvordan vi sammen løser opgaven. Helhed Gælder såvel ved arbejdet med det enkelte barns livssituation som ved organiseringen på alle niveauer i den samlede Børne- og Kulturforvaltning. Personlige kompetencer Det enkelte barn/den unges personlige sociale og faglige kompetencer respekteres, udvikles og understøttes. Tidlig indsats Der arbejdes tidligt, målrettet og sammenhængende med barnets muligheder i nærmiljøet. Den kommunale opgave i dagtilbud og skole gøres mest muligt forebyggende og sundhedsfremmende. Tværfagligt samarbejde Den tværfaglige opgavehåndtering rummer perspektiver - og fagpersoner - med baggrund i sundheds-, service- og folkeskolelovgivning. Der arbejdes tværfagligt på alle niveauer i organisationen. Sund levevis Enhver udvikling forudsætter, at der sikres de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis. Højt informationsniveau Den viden, der foreligger hos barn, forældre og fagpersoner, deles med alle relevante parter i organisationen. Det gælder for alle fagpersoner, som arbejder i henhold til sundheds-, service- og folkeskolelovgivning. Tydelige kompetence- og ansvarslinier Der skal, på alle fagområder og organisationsniveauer, formuleres klare mål for kompetence og ansvar. Fagpersonen - og teamet - har overblik over den samlede organisation på børneområdet. Målrettet arbejde Der arbejdes systematisk med hensyn til planlægning, dokumentation og refleksion over egen og fælles praksis. I den sammenhæng vil det være vigtigt at udvikle en evalueringskultur, der som sit mål har at bidrage til den samlede organisations kompetenceudvikling, hvor fokus er Side 3 af 15

29 edoc på at realisere grundlagsforståelsen som udgangspunkt for opgaveløsningen. j. Udviklingsorientering Den kommunale indsats afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier. Det fordrer en organisation, som på alle planer er udviklingsparat. Således er faglig udvikling et grundvilkår for den enkelte fagperson. Udvikling tager afsæt i en praksis, hvor vi til stadighed gør praksis til genstand for en kritisk og konstruktiv refleksion i forhold til de grundlæggende principper for arbejdet. Side 4 af 15

30 edoc Politikområde 1: Dagtilbud Indhold Politikområde børnepasning omfatter: Pladsanvisning dagpleje børnehaver puljeordninger privat pasning privatinstitutioner Politikområde børnepasning har følgende lovgrundlag: Dagtilbudsloven Lov om social service Vision Visionen for børnetilbudsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt og godt liv. Mål Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse. Servicemål Det betyder, at der med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på: den sammenhængende børnepolitik det enkelte barns fysisk udvikling. generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. det tværfagligt samarbejde. at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer. et inkluderende pædagogisk miljø. udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence. Mål Side 5 af 15

31 edoc Der er fleksible dagtilbud Vi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskellige åbningstider og pasningsmoduler. Det tilstræbes at tilbyde pasning i barnets nærmiljø. Servicemål Det betyder, at i en attraktiv Jammerbugt kommune er der bl.a. følgende institutionstyper dagpleje børnehave (herunder børnehaver med særlig profil) landsbyordning privat pasning skolefritidsordninger klubtilbud institutioner med grupper for børn med særlige behov Etablering af vuggestue og integreret institution (nyt) kan evt. gøres til genstand for en senere politisk drøftelse. Mål Der er helhed i barnets liv I Jammerbugt kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Servicemål Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. der er et velfungerende forældresamarbejde. nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde. Mål Der er et velfungerende forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets udvikling og trivsel. Dagtilbudet er medansvarlig for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt - gensidige krav og forventninger. Servicemål Side 6 af 15

32 edoc Det betyder, at dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept. dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke. dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling. Mål Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt kommune giver miljøet i dagtilbudene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbudet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. I Jammerbugt kommune er dagtilbudene etableret i henhold til gældende lovgivning og danner ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. (står i forvejen) Servicemål Det betyder i dagplejen, at: dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende i herunder med gode lyd- og lysforhold. der er et røgfrit miljø. der er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige lokalområder. der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldagslegestuer der kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling. Det betyder i daginstitutionerne, at de fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende under hensyntagen til den udarbejdede Børne miljøvurdering. (omformulering) der er et røgfrit miljø. den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil. der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer herunder gode udearealer. Mål Der er fagligt kompetente medarbejdere Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som Kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetente medarbejderen, der har tid. Servicemål Side 7 af 15

33 edoc Det betyder, at lederen, som kulturbærer, skal: have en pædagogisk uddannelse. lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne. have den nødvendige ledelsestid til rådighed. (slettet da det ligger implicit i lederrollen) kende forventningerne til ledelsesopgaven. gennemgå obligatorisk lederuddannelse. have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring. Det betyder at, medarbejderne hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed. gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene. arbejder ud fra et ressource og relationsorienteret grundsyn tilbydes relevant efter- og videreuddannelse. til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling. modtager relevant supervision. Mål Der er etableret en central pladsanvisning Pladsanvisningen medvirker til, at det enkelte barn tilbydes det dagtilbud, der bedst tilgodeser dets behov. Servicemål Det betyder, at: pladsanvisningen rådgiver og vejleder forældre om dagtilbud. pladsanvisningen ved anvisning af plads, tager hensyn til det enkelte barns behov. Side 8 af 15

34 edoc Politikområde 2: Undervisnings- og fritid Indhold Politikområde undervisning og fritidstilbud omfatter: folkeskolens almene undervisning skolefritidsordninger landsbyordninger (kombineret børnehave og skolefritidsordning) Politikområde undervisning og fritid har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Dagtilbudsloven Lov om social service Vision Visionen er at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de på kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Mål Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune. Det betyder at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der i lokal miljøet danner rammen om børnenes udvikling og dannelse. Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hver enkelt barn mulighed for at kunne opleve sig som værdsat med de ressourcer det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på højt fagligt niveau. Endvidere løses opgaven i henhold til Folkeskolelovens formålsformulering: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder Side 9 af 15

35 edoc eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Servicemål Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: I løbet af 2009 udbredes den grundlæggende opfattelse til alle skolens medarbejdere af at børn har ret til at bliver set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang og at et positivt samspil med forældre er en afgørende forudsætning for at skole kan løse sin opgave på kvalificeret vis. I løbet af 2009 og efterfølgende år støttes skolens medarbejdere i at kunne udmønte de grundlæggende antagelser om betydningen af at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. I løbet af 2009 og efterfølgende år støttes skolens ledere og medarbejdere i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne målfastsætte, dokumentere og evaluere egen praksis. I løbet af 2009 og efterfølgende år udvikles skolernes kompetence til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering. I løbet af 2009 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen I 2009 og fremadrettet arbejdes med implementering af skolepolitikken i sammenhæng med den overordnede børnepolitik Side 10 af 15

36 edoc Politikområde 3: Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats Indhold Politikområde Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats omfatter: Sundhedsplejen Tandplejen Børne- og Familierådgivningen. Familiecentret. Pædagogisk psykologisk rådgivning SSP Støtteindsats i dagtilbud Støtteindsats i familier Ergoterapi fysioterapi Politikområde Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Lov om social service Lov om sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger Vision Visionen på forebyggelsesområdet er, at børn og forældre oplever sig som betydningsfulde og handlende aktører, når opgaverne i forhold til Sundhedsfremme, Forebyggelse og Særlig Indsats løses i Jammerbugt Kommune. Mål I Jammerbugt Kommune er der formuleret en grundlagsforståelse for opgaveløsningen indenfor det samlede børne- og kulturområde. Grundlagsforståelsen skal medvirke til at tydeliggøre de nære professionelles betydning i samarbejdet med børn, unge og forældre. Dette betyder, at de gode løsninger skal søges i børn og familiers nærmiljø, og det er rådgivernes opgave at understøtte denne opgaveforståelse og - løsning, der tager afsæt i en anerkendende og resourceorienteret tilgang, hvor børn og forældres aktive inddragelse sikres. Rådgivernes opgave er at sikre en høj grad af faglighed i vejlednings- og rådgivningsopgaverne med henblik på at understøtte grundlagsforståelsen, og indsatsen skal kendetegnes ved at tage afsæt i den nyeste og mest relevante viden og indsigt og derved bidrage til at fremme det enkelte barns udvikling, sundhed og trivsel. Servicemål Side 11 af 15

37 edoc Med henblik på at omsætte vision og mål til konkret handling iværksættes følgende: I løbet af 2009 og efterfølgende sikres grundlagsforståelsen udbredt til de professionelle aktører inden for det samlede børne- og kulturområde for at skabe en samlet fælles tilgang i det pædagogiske, socialfaglige, sundhedsfaglige og psykologfaglige arbejde. I løbet af 2009 og efterfølgende år støttes de nære professionelle lærere, pædagoger, dagplejere m.fl. i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksis. I løbet af 2009 og efterfølgende år støtte rådgiverne socialrådgivere, psykologer, konsulenter m.fl. i at kunne udmønte grundlagsforståelsen i praksis. I løbet af 2009 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles tværgående kompetenceudvikling med henblik på at udvikle praksis i forhold til grundlagsforståelsen. I løbet af 2009 og efterfølgende at arbejde med udvikling af målfastsættelse, dokumentation og evaluering i forhold til de enkelte fagområder samt i forhold til det tværfaglige samarbejde. I løbet af 2009 og efterfølgende at have fokus på og udvikle kommunens tilbudsvifte for børn, unge og familier med henblik på en forebyggende og tidlig indsats. Side 12 af 15

38 edoc Politikområde 4: Kultur- og fritid Indhold Politikområdet kultur og fritid omfatter: Kulturelle og børnekulturelle aktiviteter, herunder Kulturelt Samråd og Børnekulturelt Samråd Ungdomsskolevirksomhed, herunder ungdoms- og juniorklubber Folkebiblioteksvirksomhed Musikskolevirksomhed Naturskolevirksomhed Lejrskolen Lille Norge Museer, lokalhistoriske samlinger og Lokalhistorisk Samråd Idrætshaller Folkeoplysning og foreninger, herunder sportsforeninger samt voksenundervisning Den regionale Kulturaftale Kultursamarbejde under Aalborgsamarbejdet Kulturprojekter fra Regionen Politikområde kultur og fritid har følgende lovgrundlag: Folkeoplysningsloven. Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 149 af 25. marts 2002, lov nr af 27. december 2003 og lov nr af 27. december Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed Lov om Ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000, med de ændringer, der følger af lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 230 af 2. april Vision Visionen for Kultur- og Fritidslivet i Jammerbugt Kommune er at der skabes kvalitative og mangfoldige kultur- og fritidsaktiviteter og et udviklende tværfagligt samarbejde som grobund for livskvalitet, personlig udvikling, aktiv og kreativ udfoldelse, oplevelser og udfordringer samt forebyggelse og sundhedsfremme. Mål Målsætningen for Kultur- og Fritidsarbejdet i Jammerbugt Kommune er at udvikle eksisterende og nye aktiviteter, at styrke nye initiativer, nye kreative alliancer, børnekulturen, lokalt engagement og kommunens tværgående udviklingspolitik, at sikre Side 13 af 15

39 edoc gode fysiske rammer og en effektiv udnyttelse af faciliteterne, og at bryde grænser, formidle, oplyse og uddanne samt fremme borgernes evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. Kultur og natur skaber en vigtig forudsætning for en fælles identitet i Jammerbugt Kommune. Dette er en ressource som skal styrkes ved udvikling af et varieret og fremsynet tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter i samspil med kommunens udvikling inden for natur, miljø, planlægning og friluftsliv. Folkesundheden og Jammerbugt Kommune som bosætnings- og turistkommune forbedres ved at udvikle og sikre betingelserne og mulighederne for kunstnerisk og kulturel udfoldelse, for at dyrke friluftsliv og opleve naturen og ved at prioritere natur og naturformidling højt. Jammerbugt Kommune skal, i samarbejde med foreninger, virksomheder og enkeltpersoner støtte, stimulere og udvikle kulturlivet, og stimulere borgerne, foreningerne og virksomheder til at deltage i, udvikle og formidle kulturlivet i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune betragter mulighederne for børn og unges deltagelse i kulturelle aktiviteter som særdeles vigtige. Børn og unge skal sikres muligheder for at udforske og fordybe sig i de forskellige kunstneriske udtryk. Kommunen vil udvikle læringsmiljøer, som kan rumme børnenes forskellighed, og har fokus på kvaliteten ved at børnene har forskelligt udgangspunkt. Målsætningen i relationen til børne- og ungepolitikken er generelt at skabe helhed ved arbejdet med at sikre de bedst mulige vilkår for børns sunde levevis. I kultur- og fritidstilbuddene skal der skabes plads til nyskabelse og forbedringer for herved at sikre, at der i Jammerbugt Kommune også i fremtiden er aktive kulturelle foreninger, foregår talentudvikling og fastholdes en opbakning til kulturens betydning for identitet og selvværd blandt borgerne. Kultur- og Fritidsområdets indsats og det tværfaglige samarbejde skal afstemmes i forhold til den samfunds- og lovgivningsmæssige udvikling samt ændrede behov hos børn og familier. F.eks. skal der arbejdes med at udbygge det internationale perspektiv i børnenes opvækst, læring og udvikling, bl.a. gennem undervisning og internationale kontakter. Servicemål Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: i løbet af 2008 oprettes et Kulturelt Samråd til at koordinere og være inspirerende bindeled mellem lokale foreninger, institutioner og lignende med kulturelle formål, samt til at støtte, planlægge og tage initiativ til kulturelle aktiviteter i Jammerbugt Kommune, herunder venskabsbysamarbejde og internationale kontakter. Folkebibliotekerne bliver koordinator og sekretariat (en uddybelse af denne rolle og funktion beskrives nærmere i virksomhedsplanen for Folkebibliotekerne). i løbet af 2008 nedsættes et Børnekulturelt Samråd med henblik på at fremme børnekulturelle aktiviteter. i løbet af 2007 etableres kulturelt samarbejde med regionens øvrige kommuner Side 14 af 15

40 edoc Region Aalborg Samarbejdet og Den regionale Kulturaftale. i løbet af 2007 afsættes en kulturudviklingspulje til understøttelse af gode idéer og samarbejdet på tværs. (Indgår under arbejdet med Kulturelt Samråd.) i løbet af 2009 og efterfølgende afholdes et årligt dialogmøde mellem aktører inden for Kultur- og Fritidsområdet, turisme og erhvervsliv. i løbet af 2009 og efterfølgende år rettes opmærksomheden fortsat mod fælles tværgående kompetenceudvikling inden for Kultur- og Fritidsområdet med henblik på at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde for at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen. Side 15 af 15

41 Forslag til VISIONSPAPIR for social- og specialundervisningsområdet i Jammerbugt Kommune Bilag til forslag til Visionspapir: Jammerbugt Kommunes værdigrundlag Vi sætter borgerne i centrum Vi ser borgerne som aktive medspillere og lytter aktivt til deres meninger og ideer Vi udviser respekt i dialogen med borgerne Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger Vi sikrer åben adgang til information og viden om vores ydelser og organisation Vi har fokus på opgaven Vi arbejder efter tydelige mål Vi løser vores opgaver målrettet og resultatorienteret Vi tager ansvar for vores opgaver, og handler for at nå målene Vi lægger stor vægt på kvalitet og faglighed Vi har fokus på effektivitet og optimal udnyttelse af ressourcerne Vi er én virksomhed Vi samarbejder om de samme mål Vi samarbejder på tværs og tænker i helheder Vi løfter bedst i flok men tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker Vi skaber sammenhæng, så borgerne oplever kommunen som en helhed Vi repræsenterer hver især og sammen Jammerbugt Kommune overfor omverdenen Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi ser muligheder frem for begrænsninger Vi har mod til at tænke nyt- og finder løsninger, der virker Vi engagerer os fagligt og personligt, og stræber efter at gøre en forskel Vi skaber rum til refleksion og omtanke Vi anvender alle kompetencer Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde Vi lægger vægt på kreativitet, humor og arbejdsglæde Vi deler viden og information med hinanden, og samarbejder gennem dialog Vi har tillid til hinanden og delegerer i videst muligt omfang Vi ser forskellighed som en styrke - respekterer hinandens meninger og erfaringer 1

42 Forslag til VISIONSPAPIR for social- og specialundervisningsområdet i Jammerbugt Kommune Vi roser - giver og modtager kritik konstruktivt og ærligt 2

43 Vision for social- og specialundervisningsområdet i Jammerbugt Kommune Visionen for Jammerbugt Kommunes indsats inden for social- og specialundervisningsområdet forankres i kommunens overordnede værdigrundlag: Vi sætter borgerne i centrum Vi har fokus på opgaven Vi er én virksomhed Vi udvikler Jammerbugt Kommune Vi har fokus på trivsel, arbejdsmiljø og samarbejde I Jammerbugt Kommune arbejder vi således med den grundlæggende tilgang, der anerkender de mennesker, som gør brug af de kommunale tilbud. De professionelle, som er tættest på barnet, den unge, den voksne og familien ses som de væsentligste fagpersoner, der sammen med borgeren eller brugeren finder den gode løsning, der kan medvirke til det gode liv for borgeren eller brugeren i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt Kommune arbejder vi efter følgende centrale principper eller kvalitetskriterier for en god opgaveløsning inden for social- og specialundervisningsområdet: Bruger- og borgerinddragelse som et centralt element i opgaveløsningen. Den gode løsning findes sammen med borgeren/brugeren. Nærhedsprincippet såvel geografisk som i forhold til fagpersoner, familien og det professionelle netværk. En kritisk vurdering af, om den måde vi løser en opgave på i eget regi er kvalitativt i orden er det forsvarligt, at vi påtager os opgaven? Vi arbejder helhedsorienteret for at skabe sammenhæng for borger og bruger. Vores iværksatte initiativer sker ud fra et mindst muligt indgribende princip, hvor en tidlig indsats kan virke forebyggende for en eventuel senere behandling eller mere indgribende indsats. En økonomisk vurdering af om den iværksatte indsats kunne have været anderledes.

44 Brugerundersøgelse 2008 på daginstitutionsområdet i Jammerbugt Kommune Analyseresultat

45 Indledning Der er i perioden marts 2008 gennemført en brugerundersøgelse på daginstitutionsområdet i Jammerbugt Kommune. Brugerundersøgelsens formål er, at få en tilkendegivelse af hvordan brugerne oplever den service Jammerbugt Kommune leverer indenfor daginstitutionsområdet, samt at få brugernes tilbagemeldinger på, hvordan de oplever: de overordnede rammer for daginstitutionsområdet det pædagogiske indhold kontakten til personalet de fysiske rammer inde og ude indeklimaet og rengøringen i institutioner overvejelser om skift af plads kommunens generelle informationsniveau på området ventetid og forældrebetaling holdninger til frit valg Brugerundersøgelsen er gennemført, så det er muligt at sammenligne brugertilfredsheden med brugertilfredsheden i resten af landet (på overordnet niveau) og daginstitutionerne imellem med henblik på at lære af hinanden. Sammenligningen med brugertilfredsheden i resten af landet er baseret på en brugertilfredshedsundersøgelse gennemført af KL i Derudover er det ønsket at brugerundersøgelsen vil medvirke til følgende: for politikerne at få overblik over brugernes tilfredshed med det nuværende serviceniveau indenfor daginstitutionsområdet for børnechefen/forvaltningsledelsen at få overblik over særlige tværgående indsatsområder, hvor der med fordel kunne skabes øget fokus for den enkelte daginstitution at få inspiration og udvikle ny læring i forhold til det daglige arbejde. Metode Brugerundersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Det betyder at forældrene i daginstitutionerne har modtaget et brev med information om brugerundersøgelsen samt et login, de har anvendt til at besvare spørgeskemaet via internettet. Spørgeskemaundersøgelsen består i afkrydsning af en række spørgsmål. For hver gruppe af spørgsmål, har respondenterne haft mulighed for at tilføje kommentarer, som supplement til afkrydsningen. Spørgeskemaet er vedlagt analysen som bilag. Der er for hver daginstitution udarbejdet en kortfattet rapport, der viser daginstitutionens score i forhold til gennemsnittet for Jammerbugt Kommune. I disse rapporter er endvidere angivet forældrenes kommentarer til de enkelte kategorier af spørgsmål. Forældrenes kommentarer er således ikke med i denne samlede rapport, der primært skal bruges til at skabe det samlede overblik over brugernes tilfredshed med det nuværende serviceniveau. 2

46 Resultatet Det samlede resultat af brugerundersøgelsen viser en forældretilfredshed, der ligger på niveau med landsgennemsnittet for KLs undersøgelse fra Tilfredshedsniveauet varierer noget fra institution til institution. Variationen skal dog tages med forbehold i forhold til den relativt lave svarprocent. I forhold til de konkrete kvalitetsindikatorer, der fremgår af bilagsmaterialet fra side 9, scorer forældrene niveauet i Jammerbugt Kommune højest og lavest i forhold til følgende temaer: Højest Lavest 1) Daginstitutionernes åbningstider 1) Tid til det enkelte barn 2) Udendørs faciliteter og arealer 2) Antallet af børn i institutionen i forhold til institutionens størrelse 2) Daginstitutionens evne til at udvikle børnenes 2) Størrelsen af forældrebetalingen for sociale færdigheder dagtilbud 2) Daginstitutionens evne til at skabe trivsel for barnet 2) Kommunens information om pasningsmulighederne 3

47 Svarprocenten I alt 1474 familier i til børn i børnehaverne har haft mulighed for at deltage i brugerundersøgelsen. Der er registreret i alt 373 besvarelser, hvilket giver en samlet svarprocent på 25%. Svarprocenten fordelt på de i alt 29 institutioner fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Svarprocent fordelt på daginstitutioner Institution Svarprocent Blokhusvejens Børnehave, Pandrup 61% Anlægsvejens Børnehave, Aabybro 39% Kernehuset, Biersted 39% Thomasmindeparkens Børnehave, Aabybro 38% Uglen, Tranum (LBO) 36% Gjøl Børnehave 33% Vester Hjermitslev Børnehave (LBO) 33% Saltum Børnehave 33% Bondegårdsbørnehaven Gl. Dalhøj 31% Anlægsvejens Børnehave, Specialgruppe 30% Jetsmark Børnehave 28% Brovst Børnehave 25% Jammerbugt Kommune 25% Regnbuen, Nørhalne 24% Aabybro Børnehave 24% Regnbuen, Ørebro (LBO) 22% Solstrålen, Trekroner (LBO) 22% Bjessingbo, Biersted 21% Ingstrup Børnehave (LBO) 21% Kaas Børnehave 21% Børnehuset, Aabybro 20% Ulveskov Børnehave, Birkelse (LBO) 20% Skovhuset, Fjerritslev 18% Halvrimmen Børnehave 17% Skovsgaard Børnehave 17% Grøftekanten, Fjerritslev 16% Cannerslundsvejens Børnehave, Pandrup 15% Storkereden, Klim (LBO) 15% Moseby (LBO) 14% Søstjernen, Hjortdal (LBO) 11% Bøge Bakke Børnehave, Brovst 8% Samlet vurderet må svarprocenten anses at være meget lav. Dette kan skyldes forhold, som at spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført elektronisk, dvs. forældrene så ikke spørgsmålene, før de gik på nettet for at besvare spørgeskemaet. Manglende ejerskab til undersøgelsen hos nogle af daginstitutionerne kan ligeledes anses at have haft en betydning. I forhold til Blokhusvejens Børnehaves svarprocent skal det angives, at denne blev gennemført som en pilotundersøgelsen forud for brugerundersøgelsen i de øvrige institutioner. Dette er forhold der bør overvejes ved en senere brugerundersøgelse for daginstitutionsområdet. 4

48 Overordnet tilfredshed Nedenstående figur giver et overblik over den overordnede tilfredshed med daginstitutionerne. Søjlediagrammerne viser tilfredshedsfordelingen i procent for hhv. daginstitutionerne samlet set i Jammerbugt Kommune og hele landet. Figur 1. Hvor tilfreds er du med daginstitutionen alt i alt? 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 49, ,3 37,7 Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 9,9 6,8 2,7 4,1 0,8 0,8 Utilfreds Meget utilfreds Jammerbugt Kommune Hele Landet Knap 87% af forældrene, der har deltaget i brugerundersøgelsen udtrykker tilfredshed med daginstitutionerne i Jammerbugt Kommune. Dette må siges at være et tilfredsstillende resultat, der også ligger på niveau med landsgennemsnittet på 88%. Tilfredsheden fordelt på samtlige daginstitutioner fremgår af tabel 2 på næste side. Den er endvidere suppleret med den gennemsnitlige tilfredshedscore. Tilfredsscoren er et udtryk for gennemsnittet i besvarelserne. For eksempel er en tilfredshedscore på 3,0 udtryk for at lige mange forældre har besvaret et spørgsmål positivt som negativt. Tilfredshedsscoren dækker følgende skala: 1: Meget utilfreds 2: Utilfreds 3: Hverken tilfreds eller utilfreds 4: Tilfreds 5: Meget tilfreds 5

49 Tabel 2. Hvor tilfreds er du med daginstitutionen alt i alt? Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Tilfredsheds score Søstjernen, Hjortdal (LBO) 100% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 5 Aabybro Børnehave 75,00% 25,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4,8 Anlægsvejens Børnehave, 75,00% 25,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4,8 Thomasmindeparkens BH 75,00% 21,40% 0,00% 3,60% 0,00% 4,7 Kaas Børnehave 75,00% 12,50% 12,50% 0,00% 0,00% 4,6 Bondegårdsbh Gl. Dalhøj 52,90% 47,10% 0,00% 0,00% 0,00% 4,5 Skovsgaard Børnehave 50,00% 50,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4,5 Blokhusvejens Børnehave 41,70% 55,60% 2,80% 0,00% 0,00% 4,4 Regnbuen, Nørhalne 42,90% 52,40% 4,80% 0,00% 0,00% 4,4 Regnbuen, Ørebro (LBO) 45,50% 45,50% 9,00% 0,00% 0,00% 4,4 Ulveskov Børnehave (LBO) 37,50% 62,50% 0,00% 0,00% 0,00% 4,4 Anlægsvejens BH, Specialgrp. 66,70% 33,30% 0,00% 0,00% 0,00% 4,4 V. Hjermitslev BH (LBO) 33,30% 66,70% 0,00% 0,00% 0,00% 4,3 Hele landet 44,00% 44,30% 6,80% 4,10% 0,80% 4,3 Brovst Børnehave 30,80% 61,50% 7,70% 0,00% 0,00% 4,2 Storkereden, Klim (LBO) 40,00% 40,00% 20,00% 0,00% 0,00% 4,2 Jammerbugt Samlet 37,70% 49,30% 9,90% 2,70% 0,80% 4,2 Cannerslundsvejens BH 14,30% 85,70% 0,00% 0,00% 0,00% 4,1 Grøftekanten, Fjerritslev 25,00% 62,50% 12,50% 0,00% 0,00% 4,1 Kernehuset, Biersted 27,80% 50,00% 22,20% 0,00% 0,00% 4,1 Saltum Børnehave 27,30% 63,60% 0,00% 9,10% 0,00% 4,1 Solstrålen, Trekroner (LBO) 31,20% 50,00% 18,80% 0,00% 0,00% 4,1 Bøge Bakke Børnehave 0,00% 100,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4 Ingstrup Børnehave (LBO) 42,90% 14,30% 28,60% 14,30% 0,00% 3,9 Uglen, Tranum (LBO) 18,80% 62,50% 6,20% 12,50% 0,00% 3,9 Børnehuset, Aabybro 13,30% 66,70% 13,30% 0,00% 6,70% 3,8 Moseby (LBO) 0,00% 75,00% 25,00% 0,00% 0,00% 3,8 Gjøl Børnehave 0,00% 78,60% 14,30% 7,10% 0,00% 3,7 Jetsmark Børnehave 12,50% 62,50% 12,50% 6,20% 6,20% 3,7 Skovhuset, Fjerritslev 0,00% 55,60% 33,30% 11,10% 0,00% 3,4 Bjessingbo, Biersted 8,30% 33,30% 50,00% 0,00% 0,00% 3,3 Halvrimmen Børnehave 0,00% 45,50% 36,4%% 18,20% 0,00% 3,3 Tilfredshedsscore opdelt på kvalitetsindikatorer Daginstitutionsområdet vedrører mange forskellige tilfredshedsaspekter. Brugerundersøgelsen har spurgt ind til en række væsentlige elementer i forhold til daginstitutionernes funktion og opgaver. Forældrene har i spørgeskemaet haft mulighed for at supplere deres afkrydsning med kommentarer. Væsentlige forhold som forældrene har peget på vil fremgå i forbindelse med de enkelte kvalitetsindikatorer. Tilfredshedsscoren for hver enkelt institution på de respektive kvalitetsindikatorer angives som bilag til brugerundersøgelsen. 6

50 Valg af institutionsplads og evt. skift af dagtilbud I brugerundersøgelsen er der spurgt ind til respondenternes valg af institutionsplads, herunder hvilken prioritet de modtog. Der er endvidere spurgt ind til respondenternes overvejelser vedr. evt. skift af plads. Nedenstående tabel angiver respondenternes nuværende institutionsplads i forhold til deres prioritering. Tabel 3. Valg af daginstitutionssplads. 1. prioritet 2. prioritet 3. prioriteret eller lavere Ingen særlige ønsker Aabybro Børnehave 100,0% 0% 0% 0% Brovst Børnehave 100,0% 0% 0% 0% Børnehaven Gl. Dalhøj 100,0% 0% 0% 0% Cannerlundsvejens BH 100,0% 0% 0% 0% Hune Børnehave 100,0% 0% 0% 0% Kernehuset 100,0% 0% 0% 0% Moseby (LBO) 100,0% 0% 0% 0% Regnbuen, Ørebro 100,0% 0% 0% 0% Saltum Børnehave 100,0% 0% 0% 0% Skovsgaard Børnehave 100,0% 0% 0% 0% Søstjernen, Hjortdal 100,0% 0% 0% 0% Thomasmindeparkens BH 100,0% 0% 0% 0% Ulveskov Børnehave 100,0% 0% 0% 0% Jetsmark Børnehave 93,8% 0,0% 0,0% 6,2% Uglen, Tranum 93,8% 6,2% 0,0% 0,0% Anlægsvejens Børnehave 91,7% 8,3% 0,0% 0,0% Jammerbugt samlet 89,5% 5,1% 1,8% 3,6% Kaas Børnehave 87,5% 0,0% 12,5% 0,0% Ingstrup Børnehave 85,7% 0,0% 14,3% 0,0% Regnbuen, Nørhalne 85,7% 0,0% 0,0% 14,3% Halvrimmen Børnehave 81,8% 9,1% 0,0% 9,1% Solstrålen, Trekroner 81,2% 6,2% 0,0% 12,6% Storkereden, Klim 80,0% 20,0% 0,0% 0,0% Skovhuset 77,8% 22,2% 0,0% 0,0% Bøge Bakke 75,0% 0,0% 0,0% 25,0% Gjøl Børnehave 71,4% 0,0% 0,0% 28,6% Børnehuset 66,7% 13,3% 20,0% 0,0% Grøftekanten 62,5% 37,% 0,0% 0,0% Bjessingbo 58,3% 33,3% 8,3% 0,0% 89,5% af respondenterne tilkendegiver at deres barn er i den daginstitution, der var 1. prioritet. Ca. 7% angiver, at deres barn er i en daginstitution der var 2. eller 3. prioritet. Forældrene angiver følgende årsager til at daginstitutionen ikke var 1. prioritet: prioriteten lukkede var tilflytter, og kendte derfor ikke institutionen, men prioriterede beliggenhed i nærmiljøet manglende ressourcer til handicappet barn, samt en dårlig start, hvor man ved besøg ikke følte sig velkommen 7

51 ønskede en børnehave med fokus på dyr som første valg har fået en børnehave der ikke ligger i den by familien bor i Forældrene er endvidere blevet spurgt til deres overvejelser vedr. evt. skift af institutionsplads. 90% af respondenterne tilkendegiver at de slet ikke/i ringe grad overvejer at skifte institutionsplads. 10%, svarende til i alt 33 respondenter tilkendegiver, at de overveje at skifte institutionsplads. Forældrenes overvejelser på institutionsniveau fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4. I hvilken grad overvejer du at skifte dagtilbudsplads Slet ikke / ringe grad I høj grad / i nogen grad Aabybro Børnehave 100,0% 0,0% Brovst Børnehave 100,0% 0,0% Skovsgaard Børnehave 100,0% 0,0% Søstjernen, Hjortdal 100,0% 0,0% Thomasmindeparkens BH 100,0% 0,0% Ulveskov Børnehave 100,0% 0,0% Cannerlundsvejens BH 100,0% 0,0% Hune Børnehave 100,0% 0,0% Anlægsvejens Børnehave 100,0% 0,0% Halvrimmen Børnehave 100,0% 0,0% Bøge Bakke 100,0% 0,0% Regnbuen, Nørhalne 95,2% 4,8% Kernehuset 94,4% 5,6% Uglen, Tranum 93,8% 6,2% Regnbuen, Ørebro 90,9% 9,1% Saltum Børnehave 90,9% 9,1% Jammerbugt samlet 90,0% 10,0% Skovhuset 88,9% 11,1% Solstrålen, Trekroner 87,5% 12,5% Grøftekanten 87,5% 12,5% Kaas Børnehave 87,5% 12,5% Ingstrup Børnehave 85,7% 14,3% Børnehaven Gl. Dalhøj 85,7% 14,3% Storkereden, Klim 80,0% 20,0% Bjessingbo 75,0% 25,0% Børnehuset 71,5% 28,5% Jetsmark Børnehave 67,8% 32,2% Gjøl Børnehave 57,1% 42,9% Moseby (LBO) 50,0% 50,0% De 33 respondenter peger på følgende årsager, til at de overvejer at skifte dagtilbud: den pædagogiske indsats i dagtilbudet 15 respondenter manglende trivsel i dagtilbudet 8 respondenter adfærdsproblemer i dagtilbudet 8 respondenter praktiske årsager (beliggenhed, søskende m.v.) 2 respondent manglende inddragelse af forældrene/samarbejde med personalet i institutionen 2 respondenter niveauet på forældrebetalingen i dagtilbudet 1 respondent 8

52 den etniske eller social sammensætning i dagtilbudget 1 respondent manglende synlighed vedr. informationer til hjemmet fra institutionens leder 1 respondent har oplevet en højere standard såvel indenfor som udenfor institutionen andetsteds 1 responent manglende engagement fra pædagogernes side 1 responent utilfredshed over at institutionen er meget stor med mange børn og støj 1 respondent for mange forskellige ansatte/vikarer i institutionen 1 respondent Frit valg Forældrene er videre spurgt til, hvor vigtigt de anser mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer i Jammerbugt Kommune er. Tabel 5. Vigtigheden af frit valg mellem forskellige pasningsformer Meget Vigtigt Hverken Ikke Slet ikke Ved ikke vigtigt /eller vigtigt vigtigt Vælge mellem off. og privat 42,7% 31,0% 13,1% 7,2% 3,6% 2,4% børnepasning med tilskud Vælge mellem forskellige daginstitutioner 61,5% 33,1% 4,2% 0,6% 0,0% 0,6% Af tabellen fremgår, at et flertal af de respondenterne anser det for vigtigt at kunne vælge imellem forskellige pasningsformer. Når det handler om forældrenes tilfredshed i forhold til mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer i kommunen, gives ca. 68% udtryk for at mulighederne er tilfredsstillende. Dette fremgår af nedenstående figur. Figur 2. Tilfredshed med mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer 7,20% 5,40% 1,80% 18,80% Meget tilfreds Tilfreds 17,30% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 49,60% Ved ikke 9

53 10

54 Bilag Tabel 6. Hvor tilfreds er du med aktiviteterne i daginstitutionen Skovhuset, Fjerritslev Moseby (LBO) Bjessingbo, Biersted Halvrimmen Børnehave Gjøl Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Jetsmark Børnehave Brovst Børnehave Ingstrup Børnehave (LBO) Børnehuset, Aabybro Uglen, Tranum(LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Regnbuen, Nørhalne Kernehuset, Biersted Jammerbugt Samlet Grøftekanten, Fjerritslev Cannerslundsvejens Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Kaas Børnehave Saltum Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Anlægsvejens BH, Specialgrp. Aabybro Børnehave Thomasmindeparkens BH Storkereden, Klim(LBO) Anlægsvejens Børnehave, Ulveskov Børnehave (LBO) Skovsgaard Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 2,7 2,7 3,1 3,2 3,2 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3, ,1 4,3 4,3 4,3 4,4 4,4 4,4 4,5 4,6 4,

55 Tabel 7. Hvor tilfreds er du med daginstitutionens evne til at skabe trivsel for børnene Halvrimmen Børnehave Bjessingbo, Biersted Moseby (LBO) Gjøl Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Solstrålen, Trekroner (LBO) Skovhuset, Fjerritslev Uglen, Tranum(LBO) Jetsmark Børnehave Børnehuset, Aabybro Ingstrup Børnehave (LBO) Saltum Børnehave Grøftekanten, Fjerritslev Ulveskov Børnehave (LBO) Kaas Børnehave Jammerbugt Samlet Brovst Børnehave Kernehuset, Biersted Regnbuen, Ørebro (LBO) Regnbuen, Nørhalne Cannerslundsvejens Børnehave Blokhusvejens Børnehave Skovsgaard Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Thomasmindeparkens BH Anlægsvejens Børnehave, Anlægsvejens BH, Specialgrp. Aabybro Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 3,1 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 3,8 3,8 3,8 3, ,1 4,1 4,1 4,1 4,2 4,3 4,3 4,4 4,4 4,5 4,5 4,6 4,6 4,7 4,7 4,7 4,

56 Tabel 8. Hvor tilfreds er du med daginstitutionens pædagogiske indsats i forhold til børnene Aabybro Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Ulveskov Børnehave (LBO) Uglen, Tranum(LBO) Thomasmindeparkens BH Søstjernen, Hjortdal (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Skovsgaard Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Saltum Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Regnbuen, Nørhalne Moseby (LBO) Kaas Børnehave Kernehuset, Biersted Jetsmark Børnehave Jammerbugt Samlet Ingstrup Børnehave (LBO) Halvrimmen Børnehave Grøftekanten, Fjerritslev Gjøl Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Børnehuset, Aabybro Bøge Bakke Børnehave, Brovst Brovst Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Bjessingbo, Biersted Anlægsvejens Børnehave, Anlægsvejens BH, Specialgrp. 2,6 4,8 4,1 4 3,6 4,5 4,5 4,4 3,5 4,3 3,3 3,8 3,8 4,3 3,7 4,1 4,2 3,8 4 3,7 4 3,4 4 3,9 4,3 4 4,3 4,2 3,4 4,5 4,

57 Tabel 9. Hvor tilfreds er du med daginstitutionens evne til at udvikle børnenes sociale færdigheder Skovhuset, Fjerritslev Anlægsvejens BH, Specialgrp. Halvrimmen Børnehave Moseby (LBO) Bjessingbo, Biersted Gjøl Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Uglen, Tranum(LBO) Jetsmark Børnehave Børnehuset, Aabybro Ulveskov Børnehave (LBO) Kernehuset, Biersted Bøge Bakke Børnehave, Brovst Saltum Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Jammerbugt Samlet Grøftekanten, Fjerritslev Brovst Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Skovsgaard Børnehave Regnbuen, Nørhalne Kaas Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Thomasmindeparkens BH Storkereden, Klim(LBO) Aabybro Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 3,3 3,3 3,4 3,5 3,5 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3, ,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,6 4,6 4,

58 Tabel 10. Hvor tilfreds er du med daginstitutionens evne til at stimulere børnenes motoriske færdigheder Blokhusvejens Børnehave Bjessingbo, Biersted Moseby (LBO) Cannerslundsvejens Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Uglen, Tranum(LBO) Halvrimmen Børnehave Gjøl Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Brovst Børnehave Jetsmark Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Saltum Børnehave Kernehuset, Biersted Ingstrup Børnehave (LBO) Regnbuen, Nørhalne Jammerbugt Samlet Grøftekanten, Fjerritslev Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Anlægsvejens BH, Specialgrp. Kaas Børnehave Børnehuset, Aabybro V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Ulveskov Børnehave (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Skovsgaard Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Thomasmindeparkens BH Storkereden, Klim(LBO) Aabybro Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 2,9 3 3,1 3,3 3,4 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3, ,1 4,1 4,2 4,3 4,3 4,4 4,4 4,5 4,6 4,

59 Tabel 11. Hvor tilfreds er du med daginstitutionens evne til at stimulere børnenes kreativitet og fantasi Skovhuset, Fjerritslev Bjessingbo, Biersted Anlægsvejens BH, Specialgrp. Halvrimmen Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Moseby (LBO) Gjøl Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Jetsmark Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Brovst Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Børnehuset, Aabybro Kernehuset, Biersted Jammerbugt Samlet Grøftekanten, Fjerritslev Kaas Børnehave Saltum Børnehave Regnbuen, Nørhalne Blokhusvejens Børnehave Anlægsvejens Børnehave, V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Thomasmindeparkens BH Regnbuen, Ørebro (LBO) Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Aabybro Børnehave Skovsgaard Børnehave Storkereden, Klim(LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) 3,2 3,2 3,3 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6 3,7 3,8 3,8 3,8 3,9 3,9 3, ,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,3 4,3 4,3 4,3 4,5 4,5 4,

60 Tabel 12. Hvor tilfreds er du med personalets tid til det enkelte barn Bjessingbo, Biersted Skovhuset, Fjerritslev Gjøl Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Saltum Børnehave Halvrimmen Børnehave Børnehuset, Aabybro Regnbuen, Ørebro (LBO) Jetsmark Børnehave Ingstrup Børnehave (LBO) Cannerslundsvejens Børnehave Kernehuset, Biersted Bøge Bakke Børnehave, Brovst Uglen, Tranum(LBO) Regnbuen, Nørhalne Jammerbugt Samlet Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Brovst Børnehave Moseby (LBO) Grøftekanten, Fjerritslev V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Ulveskov Børnehave (LBO) Skovsgaard Børnehave Kaas Børnehave Blokhusvejens Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Storkereden, Klim(LBO) Thomasmindeparkens BH Anlægsvejens BH, Specialgrp. Aabybro Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 2,1 2,2 2,3 2,4 2,6 2,6 2,7 2,8 2,9 2,9 2, ,1 3,1 3,1 3,1 3,2 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,6 3,8 4 4,2 4,

61 Tabel 13. Hvor tilfreds er du med personalets engagement i hverdagen Halvrimmen Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Bjessingbo, Biersted Solstrålen, Trekroner (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Jetsmark Børnehave Ingstrup Børnehave (LBO) Gjøl Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Grøftekanten, Fjerritslev Børnehuset, Aabybro Brovst Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Saltum Børnehave Regnbuen, Nørhalne Moseby (LBO) Kaas Børnehave Jammerbugt Samlet Cannerslundsvejens Børnehave Skovsgaard Børnehave Kernehuset, Biersted Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Anlægsvejens BH, Specialgrp. Anlægsvejens Børnehave, Søstjernen, Hjortdal (LBO) Aabybro Børnehave Thomasmindeparkens BH 3 3,1 3,4 3,5 3,6 3,6 3,6 3,6 3,8 3,8 3,9 3,9 3, ,1 4,1 4,2 4,2 4,3 4,3 4,4 4,5 4,7 4,

62 Tabel 14. Hvor tilfreds er du med den daglige kontakt til personalet Halvrimmen Børnehave Bjessingbo, Biersted Anlægsvejens BH, Specialgrp. Børnehuset, Aabybro Uglen, Tranum(LBO) Skovhuset, Fjerritslev Ingstrup Børnehave (LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Gjøl Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Regnbuen, Nørhalne Skovsgaard Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Jetsmark Børnehave Jammerbugt Samlet Grøftekanten, Fjerritslev Kaas Børnehave Kernehuset, Biersted Blokhusvejens Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Ulveskov Børnehave (LBO) Anlægsvejens Børnehave, Saltum Børnehave Brovst Børnehave Moseby (LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Storkereden, Klim(LBO) Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Thomasmindeparkens BH Søstjernen, Hjortdal (LBO) Aabybro Børnehave 2,6 2,9 3 3,5 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,7 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3, ,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,3 4,3 4,4 4,4 4,5 4,5 4,

63 Tabel 15. Hvor tilfreds er du med de udendørs faciliteter og arealer Anlægsvejens BH, Specialgrp. Moseby (LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Grøftekanten, Fjerritslev Halvrimmen Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Skovhuset, Fjerritslev Bjessingbo, Biersted Saltum Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Kaas Børnehave Kernehuset, Biersted Søstjernen, Hjortdal (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Skovsgaard Børnehave Gjøl Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Aabybro Børnehave Regnbuen, Nørhalne Jammerbugt Samlet Børnehuset, Aabybro V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Brovst Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Jetsmark Børnehave Thomasmindeparkens BH Ingstrup Børnehave (LBO) Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave 2,7 3 3,2 3,3 3,4 3,5 3,6 3,6 3,6 3,7 3,8 3,8 3, ,1 4,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,4 4,4 4,7 4,7 4,7 4,

64 Tabel 16. Hvor tilfreds er du med daginstitutionens åbningstider Kernehuset, Biersted Solstrålen, Trekroner (LBO) Skovsgaard Børnehave Regnbuen, Nørhalne Aabybro Børnehave Saltum Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Børnehuset, Aabybro Bjessingbo, Biersted Anlægsvejens BH, Specialgrp. V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Gjøl Børnehave Blokhusvejens Børnehave Storkereden, Klim(LBO) Skovhuset, Fjerritslev Regnbuen, Ørebro (LBO) Jammerbugt Samlet Halvrimmen Børnehave Brovst Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Moseby (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Uglen, Tranum(LBO) Thomasmindeparkens BH Jetsmark Børnehave Grøftekanten, Fjerritslev Kaas Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Anlægsvejens Børnehave, Søstjernen, Hjortdal (LBO) 3,6 3,9 3,9 3, ,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,3 4,3 4,3 4,3 4,4 4,4 4,4 4,4 4,5 4,5 4,

65 Tabel 17. Hvor tilfreds er du med inddragelsen af forældrene i beslutninger vedr. institutionen Halvrimmen Børnehave Gjøl Børnehave Moseby (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Bjessingbo, Biersted Børnehuset, Aabybro Solstrålen, Trekroner (LBO) Skovhuset, Fjerritslev Saltum Børnehave Kernehuset, Biersted Grøftekanten, Fjerritslev Uglen, Tranum(LBO) Regnbuen, Nørhalne Bøge Bakke Børnehave, Brovst V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Ulveskov Børnehave (LBO) Jammerbugt Samlet Brovst Børnehave Jetsmark Børnehave Anlægsvejens BH, Specialgrp. Aabybro Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Thomasmindeparkens BH Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Skovsgaard Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Kaas Børnehave Anlægsvejens Børnehave, 2,7 2, ,1 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3, ,1 4,

66 Tabel 18. Hvor tilfreds er du med antallet af børn i intitutionen i forhold til institutionens størrelse Blokhusvejens Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Halvrimmen Børnehave Bjessingbo, Biersted Børnehuset, Aabybro Anlægsvejens BH, Specialgrp. Moseby (LBO) Uglen, Tranum(LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Skovsgaard Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Regnbuen, Nørhalne Cannerslundsvejens Børnehave Thomasmindeparkens BH Jammerbugt Samlet Anlægsvejens Børnehave, Aabybro Børnehave Kernehuset, Biersted Grøftekanten, Fjerritslev Gjøl Børnehave Brovst Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Ingstrup Børnehave (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Jetsmark Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Saltum Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Kaas Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 2 2,2 2,3 2,7 2,7 2,8 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,6 3,8 3,8 4 4,1 4,2 4,3 4,4 4,

67 Tabel 19. Hvor tilfreds er du med rengøringen? Halvrimmen Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Bjessingbo, Biersted V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Uglen, Tranum(LBO) Skovhuset, Fjerritslev Skovsgaard Børnehave Anlægsvejens BH, Specialgrp. Ulveskov Børnehave (LBO) Kernehuset, Biersted Børnehuset, Aabybro Regnbuen, Nørhalne Storkereden, Klim(LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Saltum Børnehave Jammerbugt Samlet Grøftekanten, Fjerritslev Brovst Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Anlægsvejens Børnehave, Gjøl Børnehave Aabybro Børnehave Thomasmindeparkens BH Kaas Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Jetsmark Børnehave Blokhusvejens Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) Moseby (LBO) 3 3 3,1 3,2 3,2 3,2 3,3 3,3 3,5 3,5 3,5 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3, ,1 4,1 4,2 4,3 4,5 4,

68 Tabel 20. Hvor tilfreds er du med indeklimaet? Bøge Bakke Børnehave, Brovst Bjessingbo, Biersted Anlægsvejens BH, Specialgrp. Uglen, Tranum(LBO) Halvrimmen Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Saltum Børnehave Kernehuset, Biersted Grøftekanten, Fjerritslev Gjøl Børnehave Børnehuset, Aabybro Skovsgaard Børnehave Regnbuen, Nørhalne Aabybro Børnehave Jammerbugt Samlet Ulveskov Børnehave (LBO) Thomasmindeparkens BH Storkereden, Klim(LBO) Skovhuset, Fjerritslev Brovst Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Kaas Børnehave Jetsmark Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Moseby (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) 1,8 2,9 3 3,4 3,5 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,9 3, ,1 4,1 4,1 4,3 4,3 4,3 4,

69 Tabel 21. Hvor tilfreds er du med inventar og legetøj Bjessingbo, Biersted Saltum Børnehave Børnehuset, Aabybro Moseby (LBO) Gjøl Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Kernehuset, Biersted Grøftekanten, Fjerritslev Cannerslundsvejens Børnehave Regnbuen, Nørhalne Halvrimmen Børnehave Jammerbugt Samlet Bøge Bakke Børnehave, Brovst Ulveskov Børnehave (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Thomasmindeparkens BH Solstrålen, Trekroner (LBO) Brovst Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Anlægsvejens BH, Specialgrp. Skovsgaard Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Jetsmark Børnehave Aabybro Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Kaas Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 3,1 3,2 3,2 3,3 3,3 3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,9 3, ,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,3 4,

70 Tabel 22. Hvor tilfreds er du med lokaler og plads Bjessingbo, Biersted Saltum Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Halvrimmen Børnehave Moseby (LBO) Kernehuset, Biersted Gjøl Børnehave Anlægsvejens BH, Specialgrp. Cannerslundsvejens Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Grøftekanten, Fjerritslev Børnehuset, Aabybro Anlægsvejens Børnehave, Skovhuset, Fjerritslev Jammerbugt Samlet V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Thomasmindeparkens BH Skovsgaard Børnehave Regnbuen, Nørhalne Brovst Børnehave Aabybro Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Blokhusvejens Børnehave Jetsmark Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Kaas Børnehave Storkereden, Klim(LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) 2,6 2,8 2,8 2, ,1 3,2 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 4 4,1 4,3 4,3 4,3 4,

71 Tabel 23. Hvor tilfreds er du med størrelsen af forældrebetaling for dagtilbudet Moseby (LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Uglen, Tranum(LBO) Kernehuset, Biersted Halvrimmen Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Saltum Børnehave Ingstrup Børnehave (LBO) Gjøl Børnehave Anlægsvejens BH, Specialgrp. Blokhusvejens Børnehave Jetsmark Børnehave Skovsgaard Børnehave Regnbuen, Nørhalne Jammerbugt Samlet Brovst Børnehave Storkereden, Klim(LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Skovhuset, Fjerritslev Børnehuset, Aabybro Anlægsvejens Børnehave, Søstjernen, Hjortdal (LBO) Aabybro Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Grøftekanten, Fjerritslev Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Bjessingbo, Biersted Thomasmindeparkens BH Cannerslundsvejens Børnehave Kaas Børnehave 2 2,5 2,8 2,9 2, ,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,

72 Tabel 24. Hvor tilfreds er du med kommunens information om pasningsmulighederne Anlægsvejens BH, Specialgrp. Halvrimmen Børnehave Cannerslundsvejens Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Ingstrup Børnehave (LBO) V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Uglen, Tranum(LBO) Kernehuset, Biersted Aabybro Børnehave Skovsgaard Børnehave Gjøl Børnehave Blokhusvejens Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Jetsmark Børnehave Jammerbugt Samlet Brovst Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Saltum Børnehave Kaas Børnehave Bjessingbo, Biersted Thomasmindeparkens BH Børnehuset, Aabybro Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Anlægsvejens Børnehave, Regnbuen, Nørhalne Grøftekanten, Fjerritslev Ulveskov Børnehave (LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) Storkereden, Klim(LBO) Moseby (LBO) 2 2,4 2,6 2,8 2, ,1 3,1 3,2 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,7 3, ,

73 Tabel 25. Hvor tilfreds er du med ventetiden på en dagtilbudsplads i Jammerbugt Kommune Skovsgaard Børnehave Halvrimmen Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Ingstrup Børnehave (LBO) Cannerslundsvejens Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Skovhuset, Fjerritslev Saltum Børnehave Regnbuen, Ørebro (LBO) Brovst Børnehave Blokhusvejens Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Kernehuset, Biersted Jetsmark Børnehave Jammerbugt Samlet Gjøl Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Aabybro Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Børnehuset, Aabybro Anlægsvejens Børnehave, Kaas Børnehave Anlægsvejens BH, Specialgrp. Ulveskov Børnehave (LBO) Thomasmindeparkens BH Grøftekanten, Fjerritslev Storkereden, Klim(LBO) Regnbuen, Nørhalne Søstjernen, Hjortdal (LBO) Moseby (LBO) Bjessingbo, Biersted 2,6 2,7 2,9 3 3,3 3,3 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3, ,1 4,1 4,3 4,4 4,4 4,5 4,7 4,

74 Tabel 26. Hvor tilfreds er du med mulighederne for at vælge mellem de enkelte daginstitutioner Ingstrup Børnehave (LBO) Bøge Bakke Børnehave, Brovst Børnehuset, Aabybro Bjessingbo, Biersted Anlægsvejens BH, Specialgrp. Aabybro Børnehave V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Halvrimmen Børnehave Saltum Børnehave Gjøl Børnehave Skovsgaard Børnehave Thomasmindeparkens BH Jammerbugt Samlet Skovhuset, Fjerritslev Kernehuset, Biersted Blokhusvejens Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Uglen, Tranum(LBO) Solstrålen, Trekroner (LBO) Regnbuen, Ørebro (LBO) Regnbuen, Nørhalne Kaas Børnehave Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Storkereden, Klim(LBO) Grøftekanten, Fjerritslev Cannerslundsvejens Børnehave Jetsmark Børnehave Brovst Børnehave Ulveskov Børnehave (LBO) Moseby (LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) 2,3 2,8 2,9 2,9 3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,6 3,7 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 3, ,1 4,1 4,3 4,

75 Tabel 27. Hvor tilfreds er du med mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer i din kommune (daginstitution, dagploeje, privat pasning m.v.) Ingstrup Børnehave (LBO) Anlægsvejens BH, Specialgrp. Skovsgaard Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Gjøl Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Grøftekanten, Fjerritslev Saltum Børnehave Bjessingbo, Biersted V. Hjermitslev Børnehave (LBO) Kernehuset, Biersted Cannerslundsvejens Børnehave Børnehuset, Aabybro Aabybro Børnehave Thomasmindeparkens BH Skovhuset, Fjerritslev Regnbuen, Ørebro (LBO) Halvrimmen Børnehave Uglen, Tranum(LBO) Kaas Børnehave Jetsmark Børnehave Jammerbugt Samlet Anlægsvejens Børnehave, Regnbuen, Nørhalne Bondegårdsbh Gl. Dalhøj Storkereden, Klim(LBO) Ulveskov Børnehave (LBO) Moseby (LBO) Brovst Børnehave Blokhusvejens Børnehave Søstjernen, Hjortdal (LBO) 3 3 3,3 3,3 3,4 3,5 3,5 3,6 3,6 3,7 3,7 3,7 3,7 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 4 4,1 4,1 4,2 4,3 4,3 4,3 4,

76 Undersøgelse af brugertilfredsheden i daginstitutioner i Jammerbugt Kommune

77 Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Spørgeskemaet er delt op i tre dele: Baggrundsoplysninger Tilfredshed med daginstitutionen Holdninger til frit valg mv. Det er din personlige mening om dagtilbudsforholdene i Jammerbugt Kommune, som dette spørgeskema handler om. Derfor er det vigtigt, at du svarer ud fra egne erfaringer og holdninger. Der skal sættes ét kryds for hvert forhold, der spørges til. Hvis der er et spørgsmål, som du ikke umiddelbart kan svare på, bedes du sætte et kryds i ved ikke -rubrikken. Hvis der ikke er en sådan rubrik, bedes du gå videre til næste spørgsmål. Der anvendes en tilfredshedsskala med svarkategorier varierende fra meget utilfreds til meget tilfreds. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt og resultaterne offentliggjort i anonymiseret form. 2

78 0 Hvilken institution går dit barn i? Aabybro Børnehave Anlægsvejens Børnehave, Aabybro Anlægsvejens Børnehave, Specialgruppe Bjessingbo, Biersted Blokhusvejens Børnehave, Pandrup Brovst Børnehave Bøge Bakke Børnehave, Brovst Børnehuset, Gl. Dalhøj Børnehuset, Aabybro Cannerslundsvejens Børnehave, Pandrup Gjøl Børnehave Grøftekanten, Fjerritslev Halvrimmen Børnehave Hune Børnehave Ingstrup Børnehave (LBO) Jetsmark Børnehave Kernehuset, Biersted Kaas Børnehave Moseby (LBO) Regnbuen, Nørhalne Regnbuen, Ørebro (LBO) Saltum Børnehave Skovhuset, Fjerritslev Skovsgaard Børnehave Solstrålen, Trekroner (LBO) Storkereden, Klim (LBO) Søstjernen, Hjortdal (LBO) Thomasmindeparkens Børnehave, Aabybro Uglen, Tranum (LBO) Ulveskov, Birkelse (LBO) V. Hjermitslev Børnehave (LBO) 3

79 Dreng Pige 1 Hvad er dit barns køn? (Sæt ét X.) 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 2 Hvad er dit barns alder? (Sæt ét X.) 4

80 3 Hvor tilfreds er du med daginstitutionen? Sæt ét kryds i hver række. Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Daginstitutionen alt i alt Aktiviteterne i daginstitutionen Daginstitutionens evne til at skabe trivsel for børnene Daginstitutionens evne til at stimulere børnenes motoriske færdigheder Daginstitutionens pædagogiske indsats i forhold til børnene Daginstitutionens evne til at udvikle børnenes sociale færdigheder Daginstitutionens evne til at stimulere børnenes kreativitet og fantasi Personalets tid til det enkelte barn Personalets engagement i hverdagen Den daglige kontakt til personalet Udendørs faciliteter og arealer Daginstitutionens åbningstider Inddragelse af forældrene i beslutninger vedr. institutionen Antallet af børn i institutionen i forhold til institutionens størrelse 4 Hvor tilfreds er du med de fysiske rammer indendørs? Sæt ét kryds i hver række. Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Lokaler og plads Inventar og legetøj 5

81 5 Hvor tilfreds er du med indeklimaet og rengøringen? Sæt ét kryds i hver række. Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget tilfreds Ved ikke Indeklimaet Rengøringen Det var 1. prioritet Det var 2. prioritet 6 Hvordan vil du karakterisere dit barns institutionsplads? (Sæt ét X.) Det var 3. prioritet eller lavere Havde ingen særlige ønsker (Gå direkte til spørgsmål 8) (Gå direkte til spørgsmål 8) Jeg havde foretrukket plads i en anden daginstitution Andre årsager 7 Hvad er grunden til, at institutionspladsen ikke var din 1. prioritet? (Sæt ét X.) Skriv her 6

82 8 Hvor tilfreds er du med? Sæt ét kryds i hver række. Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Mulighederne for at vælge mellem forskellige pasningsformer i din kommune (daginstitution, dagpleje, privat børnepasning mv.) Mulighederne for at vælge mellem de enkelte daginstitutioner Ventetiden på en dagtilbudsplads i din kommune Kommunens information om pasningsmulighederne Størrelsen af forældrebetaling for dagtilbud I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 9 I hvilken grad overvejer du at skifte dagtilbudsplads? (Sæt ét X.) Medtag ikke overvejelser om skift, som skyldes flytning af bopæl eller naturlige skift pga. overgang til f.eks. børnehave, skole mv. (Gå direkte til spørgsmål 11) (Gå direkte til spørgsmål 11) 7

83 Manglende trivsel i dagtilbudet Adfærdsproblemer i dagtilbudet Den pædagogiske indsats i dagtilbudet 10 Hvad er årsagerne til, at du overvejer at skifte dagtilbudsplads? (Sæt eventuelt flere krydser.) Udfyldes kun, hvis du overvejer at skifte. Praktiske årsager (beliggenhed, søskende mv.) Niveauet på forældrebetalingen i dagtilbudet Den etniske eller sociale sammensætning i dagpasningen Ideologiske eller religiøse årsager Andre årsager Sæt ét kryds i hver række. 11 Hvor vigtigt er det på en skala fra 1 til 5? (1 = slet ikke vigtigt og 5 = meget vigtigt.) At forældre frit kan vælge mellem offentlig børnepasning og privat børnepasning med tilskud At forældre frit kan vælge mellem forskellige daginstitutioner Slet ikke vigtigt 1 Ikke vigtigt 2 Hverken / eller 3 Vigtigt 4 Meget vigtigt 5 Ved ikke Tak for Hjælpen 8

84 Bilag 1 Grundlagsbeskrivelse for Skole og Familiecentret Målgruppen SFC Pandrup er et specialpædagogisk heldagsskoletilbud til elever med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer (AKT), der ikke kan løses på elevens hjemskole ved iværksættelse af specialpædagogiske foranstaltninger på skolen. Det er målet, at visiterede elever efter en intensiv indsats på heldagsskolen, samt en indsats på hjemskolen og eventuelt også i familien kan vende tilbage til hjemskolen, inden for 2 til 2½ år. SFC Pandrup betjener elever fra 0. til 7. klassetrin på skolerne i Jammerbugt Kommune, med hvem heldagsskolen har et tæt samarbejde, bl.a. ved at yde konsulentbistand til skolerne vedr. elever med AKT vanskeligheder, både forud for en eventuel indskrivning samt under og efter udskrivning. Heldagsskoletilbudet indeholder en intensiv special- og socialpædagogisk indsats individuelt tilrettelagt ift. hver enkelt elev samt et meget tæt samarbejde med elevens forældre. Formål SFC Pandrup udøver sin virksomhed i overensstemmelse med Folkeskoleloven og Bekendtgørelsen om specialundervisning samt Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune, her under grundlagsforståelsen: I Jammerbugt Kommune har vi både fagligt og menneskeligt en forståelse af, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er barnets forældre og de nære professionelle (f.eks. lærere og pædagoger), som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk (familie m.fl.) omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Denne forståelse er grundlaget i en opgaveløsning, som tager udgangspunkt i, at forældre er en ressource og de nære professionelle betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne (f.eks. PPR og støttekorps) er sekundære i forhold til forståelsen af opgaven men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. samt de udarbejdede standarder for god praksis. Visitationen Visitationen til SFC Pandrup foretages jf. Bekendtgørelsen om specialundervisning og jf. Jammerbugt Kommune, Børn, unge og familier: Det tværfaglige samarbejde og styring af den tværgående visitation, 19. april Udover den pædagogisk psykologiske vurdering forudsættes det, at der socialfagligt er taget en begrundet stillingtagen til, om der i den konkrete sag er behov for foranstaltninger jf. Serviceloven, her under om der skal foretages en 50 undersøgelse. Denne del af visitationen foretages i Kompetenceforum på barnets hjemskole. SFC Pandrup kan deltage konsultativt i dette forum mhp. 1

85 Bilag 1 overvejelser om yderligere indsats på hjemskolen. Der etableres et Kompetenceforum på SFC Pandrup, hvor PPR er fast repræsenteret. Kompetenceforum: bærer den fælles kommunale grundlagsforståelse, hvor forældre er en ressource og de nære professionelle er betydningsfulde i relationen til børn med behov for særlig støtte og hensyntagen. er en integreret del af SFC Pandrup og har en væsentlig funktion i at være det forum, hvor refleksionerne over undervisningen formål, metode og materialer omsættes til konkrete pædagogiske handleplaner ift. den enkelte elev. sikrer kontinuiteten i opgaveforståelsen ift. det enkelte barn, både i indslusnings- og udslusningsfasen. planlægger, visiterer og koordinerer skolens samlede indsats i forhold til såvel sociale kompetencer (AKT) som skolefaglighed. Indsatsen kan fokusere på enkeltelever, på grupper af elever eller på den samlede skole. indgår i netværket med kommunes øvrige specialcentre. er, via PPR, repræsenteret i kommunens distriktsgrupper. PPR vil sikre, at SFC Pandrups personale er repræsenteret, når Kompetenceforum vurderer, at det er relevant. Hjemskolen kan deltage i dette forum, eventuelt først i forløbet efter elevens optagelse og sidst i forløbet forud for elevens udskrivning til hjemskolen. På SFC Pandrup etableres der Netværksgrupper omkring hver enkelt sag. Som baggrund for ovennævnte, udover de i teksten anførte henvisninger, er anvendt dokumenter fra et tidligere evalueringsforløb. Af dokumenter drejer det sig om (er vedhæftet): Skole- og Familiecentret evalueringsdrøftelse doc Skole- og Familiecentret evalueringsdrøftelse doc SFC Opfølgning af evaluerinsforløbet FA pdf SFC udkast til virksomhedsplan december 2006.doc SFC udkast til virksomhedsplan december 2006 MB bemærkninger.doc PPR's opgave ift Skole- og Familecenter JLC.doc Der er anvendt: Adfærd, kontakt og trivsel, synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov, Undervisningsministeriet, Kursussektionen, I fase 2 rapporten, som ligger til grund for kommissoriet for arbejdsgruppen for Specialundervisning står nævnt: Den kommunale specialklasse for et givet handicapområde ligger alene på én overbygningsskole i kommunen. Særlig indsats uden for distriktsskolen (f.eks. kommunale specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller AKT) ligger på overbygningsskoler. SFC Pandrup er et specialklassetilbud AKT for elever I Jammerbugt Kommune ift. elever fra 0. til 7. klasse. 2

86 Bilag 2 Beskrivelse af arbejdet med ændringen af grundlagsbeskrivelse for Skole- og Familiecentret Nedenfor beskrives baggrunden for at ændre det grundlag, som Skole- og Familiecentret i gl. Pandrup Kommune har udført sit virksomhed ud fra, da centret blev etableret i Historien bag processen med ændringen af grundlaget for Skole- og Familiecentrets virksomhed Byrådet i gl. Pandrup Kommune vedtog i 2003 en servicestrategi vedr. den specialpædagogiske indsats. Fokuspunkterne i servicestrategien var: at minimere tilgangen til specialundervisning at udnytte ressourcerne til specialundervisning optimalt at give lokale tilbud i så mange tilfælde som muligt I denne sammenhæng vedtog Børne- og Kulturudvalget i gl. Pandrup Kommune en strategi og handlingsplan som bl.a. omfattede specialafdelingen ved Jetsmark Centralskole og Skole- og Familiecentret(status behandlet i Børne- og Kulturudvalget oktober 2005): Specialafdelingen på Jetsmark Centralskole har i foråret været igennem et forløb med CVU med det formål at kvalificere speciallærernes specialpædagogiske kompetence i relation til deres arbejde med børn med særlige behov. Denne udvikling sætter endvidere fokus på teamsamarbejde. I forhold til Skole- og Familiecentret er der iværksat et udviklingsforløb med henblik på at afdække perspektiver i relation udviklingen af centret. Det oprindelige grundlag for Skole- og Familiecentrets virksomhed Da Skole- og familiecentret blev oprettet i 1998, skete dette på baggrund af en projektbeskrivelse, som var udarbejdet af eksterne konsulenter forud for opstarten. Da denne beskrivelse efter 8 år må anses for at være forældet bl.a. grundet Centrets udvikling i perioden - har bestyrelsen besluttet, at evaluere og omskrive denne. Centret er defineret som et integreret undervisnings- og behandlingstilbud for børn fra 1. til 7. klassetrin. Centret er et dagbehandlingstilbud i.h.t. Lov om Social Service. Pr gives undervisningstilbudet i.h.t. Lov om Folkeskolen, 20 stk. 2 og stk. 5, samt i.h.t. bekendtgørelse Nr af om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 1

87 Bilag 2 I henhold til folkeskolelovens 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til kommunens børn og unge under 18 år, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. I henhold til folkeskolelovens 20, stk. 5 kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter Lov om Social Service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jfr. 22. Evaluerings- og udviklingsprocessen med Skole- og Familiecentret På baggrund af den vedtagne Servicestrategi indledtes bl.a. en evaluerings- og udviklingsproces i forhold til Skole- og Familiecentret, som påbegyndtes i Evaluerings- og udviklingsprocessen på Skole- og Familiecentret blev foretaget med hjælp fra ekstern konsulent, Mogens Blæhr. I denne proces udpegedes følgende temaer, som værende af særlig betydning i.f.t. den videre udvikling: Hvordan kan vi omskrive pædagogisk indhold, så det ikke bliver misforstået? Målgruppen Personalets kompetencer og ressourcer Ind- og udslusning Hvordan fremmer vi samarbejdet med socialforvaltningen? Familiearbejde Psykolog Er der konkrete planer om at anvende vore ressourcer og vores viden mere bredt? Oaseovervejelser 2

88 Bilag 2 Nedenstående begrundelser for de udvalgte temaer er beskrevet af konsulent og medarbejderne på Skole- og Familiecentret: Ad. Hvordan kan vi omskrive pædagogisk indhold, så det ikke bliver misforstået? Det er vores egen opfattelse, at de anvendte metoder er hensigtsmæssige, set i forhold til såvel opgaveløsningen, som de lovmæssige rammer. Metoderne bygger på anerkendte teoretiske betragtninger, praktiske erfaringer, sund fornuft og ikke mindst troen på udvikling. Giver en fælles rød tråd og fælles forståelse for opgaveløsningen. Vi har imidlertid oplevet, at vi er blevet misforstået, hvilket vi selv tror kan hænge sammen med den måde, vi har beskrevet det på. Målgruppen Det er indenfor flere områder vanskeligt for os, at finde frem til det fremtidige behov for ændringer, når vi ikke ved, hvordan målgruppen kommer til at se ud. Skal Centrets målgruppeformulering ændres? Vil dette påvirke den maximale indskrivningstid? Personalets kompetencer og ressourcer Er kompetencerne i forhold til fremtidens opgaveløsning til stede eller er der behov for opkvalificering af medarbejderne? Er ressourcerne til stede? Ind- og udslusning Hvordan skal vi i fremtiden praktisere ind- og udslusninger af børn/ familier? Skal der ske praktiske ændringer/justeringer i.f.t. samarbejdet med folkeskolen? Specielt vedrørende den nye indskrivningsprocedure viser erfaringerne, at barnet og forældrene ved opstarten nu er blevet dårligere informeret og har mindre viden om centrets funktion end under den tidligere visitationsprocedure. Hvordan fremmer vi samarbejdet med socialforvaltningen? Sagskoordinering og opfølgning: Siden ca har der manglet kontinuitet og stabilitet i forvaltningens deltagelse i vore opfølgningsmøder. Lederen har trukket sig ud. Og ofte møder der ikke en sagsbehandler til alle sagerne. Uerfarne medarbejdere: Flertallet af sagsbehandlere har meget begrænset erfaring, hvilket gør det vanskeligt, at opbygge et samarbejde, hvor den fælles opgaveforståelse sikrer den ukomplicerede opgaveløsning og den ofte heraf følgende gode kvalitet. Tilsyn med Centret omkring generelle forhold: Det er vores opfattelse, at forvaltningen ser sig selv som tilsynsmyndighed i.f.t. Centret, også hvad angår generelle forhold. 3

89 Bilag 2 Familiearbejde Det er en stor fordel for opgaveløsningen, at der kan iværksættes en familieorienteret indsats i et nært samarbejde mellem to medarbejdere, som begge er ansat på Centret. Indsatsen kan herved evt. ske via værkstedslignende aktiviteter, hvor også barnet indgår. Erfaringsmæssigt er det alt for tungt og ineffektivt, hvis denne indsats skal komme udefra. Psykolog Der har været stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor Centret skulle have egen psykolog. Da det set herfra er af stor vigtighed, ønskes dette medtaget som et tema. Er der konkrete planer om at anvende vore ressourcer og vores viden mere bredt? Flere andre steder anvender man lignende specialinstitutioner som konsulenter i den forebyggende indsats. Mogens Blæhr har tidligere ventileret den mulighed, at et ophold kunne ses som en del af en 38-undersøgelse. Oaseovervejelser Drøfte hvorvidt barnet på SFC opholder sig i en fremmed kultur el. i en lokal kultur. Tillægger vi for lidt betydning i forhold til kontinuitet i kontakt og tilknytning mht. lokalmiljøet? Hvad kan /skal vi ændre? Ovenstående temaer har efterfølgende været gjort til genstand for drøftelser i bestyrelsen for Skole- og Familiecentret med henblik på at få tilrettet og omskrevet projektbeskrivelse fra Bestyrelsen for Skole- og Familiecentret har behandlet dette i følgende møder: den 30. maj 2006 den 26. september 2006 den 11. december

90 Bilag 2 Behandling i Bestyrelsen for Skole- og Familiecentret den 30. maj 2006: Deltagere: Henrik C. Pedersen, Frits Pedersen, Michael Stilling, Karina Jakobsen & Henning Deleuran. Øvrige deltagere: Bitten Bolund, Tove Krog, Jonna Werner, Jesper Lykke Christensen, Mogens Blæhr og Finn Andersen. Pkt. 1: Evaluering af Skole- og familiecentret. Konsulent Mogens Blæhr vil gennemgå evalueringen m.h.p. at fremlægge temaer i relation til: - temaer der angår Skole- og familiecentrets indre liv - temaer der angår samarbejdsrelationerne til Skole- og familiecentret med et særligt fokus på samarbejdet med Familieafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Bilag: - Evaluering af Skole- og Familiecentret - Servicestrategi for Pandrup Kommune - Status på Servicestrategien oktober Temamøde i byrådet chefgruppens indstilling - Oplæg til evaluering af Skole- og Familiecentret - Evalueringstemaer - PPRs fremtidige opgaver i forhold til Skole- og Familiecentret - Opsamling fra møde den Oplæg til den videre udvikling af samarbejdsrelationerne mellem SFC og PPR og SFC og Familieafdelingen. Beslutning: Skole- og Familiecentret arbejder på baggrund af evalueringsprocessen videre med udviklingen af det interne liv på SFC jævnfør de af konsulenten belyste temaer, som har dannet udgangspunktet for dialog og refleksioner mellem konsulent og SFC`s medarbejdere og ledelse. I forhold til udviklingen af samarbejdsrelationerne mellem SFC, PPR og Familieafdelingen danner det af Børne- og Kulturchefen foranledigede oplæg udarbejdet af Jesper Lykke Christensen vedrørende PPR`s fremtidige rolle grundlag for udviklingen af samarbejdsrelationerne mellem PPR og SFC. PPR`s rolle og ansvar i forhold til den specialpædagogiske indsats på SFC skal tydeliggøres i overensstemmelse med det lovgivningsmæssige grundlag. Angående Familieafdelingens og SFC samarbejdsmæssige relationer præciseres det, at den forestående anbringelsesreform tydeliggør Familieafdelingens rolle som bestiller af en opgave. Dette må endvidere give anledning til udvikling af den konkrete samarbejdsmæssige praksis, så den ikke alene udmøntes i form af en kontrakt mellem SFC og Familieafdelingen, men således at samarbejdsrelationen også sikre en faglige og udviklende dialog mellem samarbejdsparter i den samme organisation. 5

91 Bilag 2 Den videre faglige udvikling af SFC forudsætter ikke en godkendelse i bestyrelsen, men må betragtes som et ledelsesmæssigt ansvar i relationen til medarbejdere og samarbejdsparter. Det betyder, at lederen af SFC varetager den interne faglige udvikling af Skole- og Familiecentret samtidigt med at de relevante samarbejdsparter lederen af PPR og lederen af Familieafdelingen i samarbejde med lederen af SFC må sikre udviklingen af samarbejdsrelationerne. Der videre arbejde med at færdiggøre en nye beskrivelse af grundlaget for Skole- og Familiecentrets virksomhed I bestyrelsesmødet i Skole- og Familiecentret den 11. december 2006 besluttedes: M.h.p.en færdiggørelse af projektbeskrivelsen som grundlag for skole- og familiecentret besluttede bestyrelsen, at forvaltningen overlades opgaven. Forvaltningen udarbejder oplæg til færdiggørelse m.h.p. politisk behandling i det nye børne- og kulturudvalg i Jammerbugt kommune. Centerlederen og børne- og kulturchefen foreslår, at projektbeskrivelsen færdiggøres med konsulentbistand fra Mogens Blæhr. Væsentlige overvejelser vedr. første udkast til revideret grundlagsbeskrivelse for Skole- og Familiecentret I januar 2007 udarbejdes det først udkast til revideret beskrivelse af Skole- og Familiecentrets grundlag. Nedenstående er i historiens sammenhæng fremtrukket som væsentlige i forhold til de temaer, der har indgået i evalueringsprocessen. Disse forhold blev drøftet i møde mellem Finn Andersen, Mogens Blæhr, Jesper Lykke Christensen og Michael Stilling. (Udkast januar 2007) Det formelle grundlag. Uanset om tilbudet fortsat skal være med udgangspunkt i et dagbehandlingstilbud i.h.t. Lov om Social Service, eller det skal omformuleres til at være et heldagsskoletilbud jf. Folkeskoleloven, skal det bærende pædagogiske fundament være undervisning/specialundervisning jf. Folkeskoleloven. Dette begrundet i hhv. Anbringelsesreformens understregning af, at en god skolegang er helt central for, hvordan pågældende børn klarer sig senere i livet. Og begrundet i seneste vejledning om Manual for tilsyn med undervisning i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutioner af 28. maj 2003, der understreger samme synspunkt: Bryde den negative sociale arv Alt for mange børn er i tilgift til en vanskelig social baggrund belastet af følgerne af en utilstrækkelig undervisning, som har måttet vige for en vægtning af den socialpædagogiske indsats. Megen viden og erfaring tyder på, at undervisningsmæssig kompetence er en væsentlig faktor for at bryde sociale barrierer og for at skabe et rimeligt selvstændigt livsgrundlag, selv om den sociale ballast er tung. 6

92 Bilag 2 Undervisningen i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutioner skal derfor have en kvalitet og et omfang, der sikrer, at børnene ikke ud over et socialt handicap får et unødvendigt undervisningsmæssigt handicap. Det fremgår af udkast til Virksomhedsplanen at Indholdet i indsatsen er sammensat af tre dele, som i det daglige vægtes lige højt: undervisning, socialpædagogiske aktiviteter og et udvidet familiesamarbejde. Under henvisning til ovennævnte er der ikke tale om lige vægtning. Den socialpædagogiske indsats skal være en støtte til at kvalificere den overordnede specialpædagogiske indsats. Den specialpædagogiske indsats er udmøntet i en Individuel Undervisningsplan for elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Det er i denne sammenhæng den socialpædagogiske indsats skal tilrettelægges og gennemføres. Det kunne se ud som om, at udvidet familiesamarbejde også kan omhandle familiebehandling? Drøftelserne ifm. evalueringen af SFC har afgrænset denne opgave til alene at omhandle et udvidet samarbejde med forældrene om at løse den pædagogiske opgave på SFC. Målgruppen. Ovennævnte får betydning ift. målgruppen. Det skal således ved visitationen kunne sandsynliggøres, at eleven via dagbehandlingstilbudet vil kunne vende tilbage til et tilbud på en folkeskole eventuelt fortsat indeholdende et specialpædagogisk tilbud inden for de 2½ år. Således vil elever med svære kontaktvanskeligheder/sociale vanskeligheder være uden for målgruppen. Hvor visitationen undtagelsesvis ikke har kunnet differentiere så klart inden optagelse på SFC, og det under opholdet viser sig, at eleven har sådanne vanskeligheder, skal eleven snarest muligt visiteres videre til det relevante tilbud. Andet udkast til grundlagsbeskrivelse På baggrund af den på daværende tidspunkt tiltagende opmærksomhed målrettet kommunesammenlægningen blev der i forhold til udarbejdelse at et revideret grundlag for Skole- og Familiecentrets virksomhed først taget fornyet initiativ i foråret Mogens Blæhr blev bedt om, på baggrund af den tidligere evalueringsproces og drøftelserne i den daværende bestyrelse for Skole- og Familiecentret, at udarbejde en revideret grundlagsbeskrivelse for SFC`s fremadrettede virksomhed. Dette forslag blev udarbejdet med henblik på behandling i Det centrale Visitationsudvalg i juni Dette blev ændret til september

93 Bilag 2 Visitationsudvalgets behandling den 25. september 2008 af oplæg til revideret grundlagsbeskrivelse for Skole- og Familiecentret Oplægget fra Mogens Blæhr godkendes som grundlag for SFC' s arbejde med præcisering på enkelte områder. * Hvordan tænker vi AKT * Præcisering af visitationsgrundlaget * Tydeliggørelse af den individuelle undervisningsplan. Det endelige grundlag med eventuelle bilag forelægges Visitationsudvalget. Finn Andersen har efter møde givet egen og medarbejdernes tilbagemelding vedr. udkastet til den fremtidige grundlagsbeskrivelse for Skole- og Familiecentret. Disse bemærkninger er medtaget i oplægget til behandling i Børne- og Kulturudvalget. Ledelsen af Skole- og Familiecentret pr Finn Andersen stoppede som leder af Skole- og Familiecentret med udgangen af september Marianne Nielsen, afdelingsleder for aktivklasserne på Aabybro Skole er konstitueret som leder af Skole- og Familiecentret frem til der træffes beslutning om den fremtidige organisering af centret. Det vil være relevant, at se på Skole- og Familiecentrets fremtidige ledelse herunder en eventuel placering i tilknytning til en eksisterende skole. Da man i gl. Pandrup Kommune besluttede fælles ledelse for henholdsvis Ingstrup Skole, Saltum Centralskole og Vester Hjermitslev Skole samt Jetsmark Centralskole og Moseby Skole besluttede det daværende Børne- og Kulturudvalg og Byråd udskyde en beslutning om Skole- og Familiecentrets ledelsesmæssige placering til senere. Møde den 21. oktober 2008 på Skole- og Familiecentret Børne- og Kulturudvalgets formand og næstformand samt Børne- og Kulturdirektør samt skolechef har endvidere deltaget i møde med personalet på Skole- og Familiecentret bl.a. vedr. drøftelse af oplægget til grundlagsbeskrivelse. 8

94 Bilag 2 Den Michael Stilling 9

95 Bilag 3 Januar 2007 UDKAST Skole & Familiecentret Pandrup Oplæg til projektskrivelse som kan danne baggrund for: 1) En drøftelse mellem Finn Andersen, Jesper Lykke Christensen, Jonna Werner, Mogens Blæhr og Michael Stilling. 2) En fremlæggelse til politisk behandling i Børne- og Kulturudvalget. Dette oplæg er udarbejdet på baggrund af mit engagement som konsulent konkret ift. SFC og mere bredt ift. Pandrup Kommunes indsats overfor børn og unge med særlige vanskeligheder. Endvidere har jeg inddraget de overvejelser om en sammenhængende børnepolitik, jeg har fået indblik i som konsulent for Jammerbugt Kommune. Jeg har fået forelagt udkast til Virksomhedsplan for Skole & Familiecentret (Finn Andersen) samt kommentarer til samme (Michael Stilling). SFC eksistensberettigelse/virksomhedsgrundlag Jeg finder det væsentligt, at projektbeskrivelsen for SFC tilpasses Den sammenhængende børnepolitik for Jammerbugt Kommune. Den sammenhængende børnepolitik omhandler både værdigrundlaget for den særlige indsats, målgruppeovervejelserne, det tværfaglige samarbejde, standarder for sagsbehandlingen samt mål og evaluering. Jeg finder det samtidig væsentligt, at projektbeskrivelsen tager udgangspunkt i, hvor SFC før og aktuelt har sine kompetencer/er lykkedes, både set internt på SFC og set i sammenhæng med den organisation, SFC betjener. Evalueringsforløbet og drøftelserne, hvor Familieafdelingen ved Jonna Werner samt PPR ved Jesper Lykke Christensen samt den politisk og administrative ledelse ved Michael Stilling har fokus på sådanne spørgsmål. Følgende bemærkninger fra MS til aktuelle udkast til virksomhedsplan for SFC sammenfatter for mig at se meget præcist nogle essentielle forhold, der skal være bærende for projektbeskrivelsen. Det formelle grundlag. Uanset om tilbudet fortsat skal være med udgangspunkt i et dagbehandlingstilbud i.h.t. Lov om Social Service, eller det skal omformuleres til at være et heldagsskoletilbud jf. Folkeskoleloven, skal det bærende pædagogiske fundament være undervisning/specialundervisning jf. Folkeskoleloven. Dette begrundet i hhv. Anbringelsesreformens understregning af, at en god skolegang er helt central for, hvordan pågældende børn klarer sig senere i livet. Og begrundet i seneste vejledning om Manual for tilsyn med undervisning i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutioner af 28. maj 2003, der understreger samme synspunkt: Bryde den negative sociale arv Alt for mange børn er i tilgift til en vanskelig social baggrund belastet af følgerne af en utilstrækkelig undervisning, som har måttet vige for en vægtning af den socialpædagogiske indsats. Megen viden og erfaring tyder på, at undervisningsmæssig kompetence Mogens Blæhr 1

96 Bilag 3 Januar 2007 er en væsentlig faktor for at bryde sociale barrierer og for at skabe et rimeligt selvstændigt livsgrundlag, selv om den sociale ballast er tung. Undervisningen i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutioner skal derfor have en kvalitet og et omfang, der sikrer, at børnene ikke ud over et socialt handicap får et unødvendigt undervisningsmæssigt handicap. Det fremgår af udkast til Virksomhedsplanen at Indholdet i indsatsen er sammensat af tre dele, som i det daglige vægtes lige højt: undervisning, socialpædagogiske aktiviteter og et udvidet familiesamarbejde. Under henvisning til ovennævnte er der ikke tale om lige vægtning. Den socialpædagogiske indsats skal være en støtte til at kvalificere den overordnede specialpædagogiske indsats. Den specialpædagogiske indsats er udmøntet i en Individuel Undervisningsplan for elevens faglige, sociale og personlige udvikling. Det er i denne sammenhæng den socialpædagogiske indsats skal tilrettelægges og gennemføres. Det kunne se ud som om, at udvidet familiesamarbejde også kan omhandle familiebehandling? Drøftelserne ifm. evalueringen af SFC har afgrænset denne opgave til alene at omhandle et udvidet samarbejde med forældrene om at løse den pædagogiske opgave på SFC. Målgruppen. Ovennævnte får betydning ift. målgruppen. Det skal således ved visitationen kunne sandsynliggøres, at eleven via dagbehandlingstilbudet vil kunne vende tilbage til et tilbud på en folkeskole eventuelt fortsat indeholdende et specialpædagogisk tilbud inden for de 2½ år. Således vil elever med svære kontaktvanskeligheder/sociale vanskeligheder være uden for målgruppen. Hvor visitationen undtagelsesvis ikke har kunnet differentiere så klart inden optagelse på SFC, og det under opholdet viser sig, at eleven har sådanne vanskeligheder, skal eleven snarest muligt visiteres videre til det relevante tilbud. Konsekvenser for det formelle grundlag Hidtil har SFC været legaliseret som et dagbehandlingstilbud jf. Serviceloven med intern undervisning jf. Folkeskoleloven, bekendtgørelsen om specialundervisning. Det overordnede formelle grundlag er således funderet på Servicelovens bestemmelser. Af samme grund er visitationsgrundlaget legitimeret via en 38 undersøgelse, hvor konklusion og forslag er et dagbehandlingstilbud og legitimeret via en vurdering ved PPR, hvor konklusion og forslag er specialundervisning som intern undervisning. Begge forudsætninger forudsættes værende til stede inden beslutning om henvisning til SFC træffes. Er der en forventning om, at det fremover vil være behovet for dagbehandling/familiebehandling som et integreret og institutionaliseret tilbud på SFC, der primært skal være visitationsgrundlaget? Under evalueringsdrøftelserne har Jonna Werner givet udtryk for, at fremtiden meget vel kan blive, at familiebehandlingsopgaven i sagerne kan tænkes løst ad anden vej. Hvis det går sådan, så vil SFC fremover alene skulle tilbyde en dagbehandlingsopgave (et socialpædagogisk tilbud), der retter sig mod barnet Er der en forventning om, at det fremover vil være behovet for et heldagstilbud (specialundervisning Mogens Blæhr 2

97 Bilag 3 Januar 2007 og særligt dagtilbud), der primært skal være visitationsgrundlaget? I de evaluerede sager har det været karakteristisk, at elevernes hjemskole har oplevet sig magtesløse både hvad angår undervisningen af eleven og samarbejdet med forældrene, måske mere end forældrene har oplevet sig magtesløse? Det har været skolens magtesløshed overfor problemerne, der i udgangspunktet har motiveret visitationen til SFC. De senere års udvikling inden for specialundervisningsområdet har vist et stigende behov for særlig hjælp til den gruppe af elever, der primært har adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Det er her folkeskolen ofte kommer til kort, også overfor elever, der ikke har et vidtgående behov for særlig hensyntagen og støtte under hele deres skoleforløb. Denne gruppe af elever kan ofte ikke rummes inden for den almindelige skoles rammer og ofte ikke inden for det almindelige dagtilbuds rammer. SFC har selv aktuelt givet udtryk for, at de på det seneste har fået henvist elever, de ikke har kunnet magte. Spørgsmålet har været rejst under evalueringsforløbet. Bemærkning: En del af de børn, som aktuelt indskrives på Centret, ligger udenfor den oprindelige målgruppebeskrivelse. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem formålsbeskrivelsen og målgruppen, hvorfor dette afsnit først kan justeres, når målgruppeafsnittet er færdiggjort. Vi har siden sidste bestyrelsesmøde oplevet en meget voldsom episode med et barn, som hører til gruppen af børn, der kræver en anderledes indsats, end AKT børn. Oplevelsen har skabt såvel frustration som usikkerhed blandt personalet. For selv om vi via supervision har ydet en skræddersyet indsats overfor dette barn, har dette vist sig ikke at slå til. Hvis formålet for SFC fortsat skal være, at eleverne inden for 2½ år skal kunne vende tilbage til hjemskolen, så var det værd at overveje, at det formelle grundlag for SFC ændres til at være funderet i Folkeskoleloven, bekendtgørelsen om specialundervisning, rettet mod elever med AKT vanskeligheder; elever der for en periode har behov for et heldagsskoletilbud. Ift. Serviceloven kunne det med god grund være et krav, at der ved visitationen fortsat skulle være en vurdering af eventuelt behov for hjælp jf. Servicelovens bestemmelser, men med en større bredde for tilbud, end nu. Dette forstået således, at tilbudet kunne være rådgivning og vejledning uden særlige foranstaltninger og alt efter behov videre til forebyggende foranstaltninger jf. børneparagrafferne som nu. Formål Formålsbeskrivelsen skal være direkte forankret i gældende lovgivning og kommunens politikker. Der skal således ikke være en særlig formålsbeskrivelse for SFC. Målgruppen Målgruppeovervejelserne vil, uanset om nuværende eller ovennævnte ændrede formelle grundlag følges, være præciseret ved at følge ovennævnte bemærkninger fra MS, eventuelt ved mindre ændringer: Tilbudet retter sig mod elever, hvor det ved visitationen skal kunne sandsynliggøres, at eleven via tilbudet og andre foranstaltninger, vil kunne vende tilbage til et tilbud på hjemskolen eller en af Mogens Blæhr 3

98 Bilag 3 Januar 2007 kommunens øvrige folkeskoler inden for en periode på 2-3 år. De andre foranstaltninger kan være rettet mod familien, hjemskolen og andre arenaer af betydning for elevens hverdagsliv og udvikling. Således vil elever med sværere kontakt- og tilknytningsvanskeligheder, der kræver en mere intensiv og/eller langvarig indsats, være uden for målgruppen. Visitation, sagsopfølgning og udskrivning Denne skal følge de formelle krav, der er fastsat i lovgivningen. Det er således ikke SFC, der skal formulere kravene, men Jammerbugt Kommune (eventuelt Visitationsudvalget). SFC indgår så, som enhver anden institution inden for området, i opfyldelsen af sådanne krav. Den sammenhængende børnepolitik skal indeholde standarder for sagsbehandlingen i overensstemmelse med Serviceloven. Det kunne være udmærket på samme måde at udarbejde standarder for PPR s sagsbehandling i overensstemmelse med Folkeskoleloven. AKT vejledningen kan være god at lade sig inspirere af. Psykologens og socialrådgiverens arbejdsopgaver Jeg går ud fra, at der her er tale om den superviserende psykologs arbejdsopgaver og den på institutionen ansatte socialrådgivers arbejdsopgaver. Jeg har ved drøftelserne fået det indtryk, at begrundelsen for at have en fast tilknyttede psykolog er begrundet i, at PPR ikke hidtil har kunnet bidrage med en medarbejder, med den fornødne faglige og personlige ekspertise. Og fået det indtryk, at begrundelsen for at have en fast tilknyttet socialrådgiver er begrundet i behovet for familiebehandling samt arbejdsopgaver ifm. støttepædagogkorpset. Der bør foretages en revurdering af begrundelserne set i lyset af både kommende arbejdsopgaver på SFC og tilgængelig ekspertise efter gennemførelsen af kommunalreformen i Jammerbugt Kommune. Tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger Det bør tilstræbes, at de har ansvar overfor den samme fælles opgave (de individuelle undervisningsog handleplaner), og at det alene er deres forskellige kompetencer, der konstituerer praksis. Inden for AKT området giver det ingen mening at forsøge afgrænsninger mellem specialpædagogiske og socialpædagogiske opgaver. Centrets værdigrundlag, og Behandlingsarbejdet og pædagogiske målsætninger herfor, og Indholdet i indsatsen Jeg finder der er en markant ubalance indeholdt i ovennævnte afsnit hvad angår temaerne Adfærd Kontakt og Trivsel, samt ubalance mellem den professionelles betydning som ramme, regel og kravsættende kontra som udviklingsstøttende via den følelsesmæssige, den udviklingsstøttende og den regulerende dialog. Det er ubalancen jeg påpeger. Kapitel 4 i AKT vejledningen giver en udmærket fremstilling af hvad jeg mener, er vigtigt at overveje. Det udvidede forældresamarbejde Beskrivelsen rækker langt ind i Servicelovens område og således også socialrådgiverens kompetenceog ansvarsområde hvad angår vurderinger, beslutninger og opfølgning. Under henvisning til hvad jeg har skrevet ovenfor som bemærkninger til socialrådgiverens arbejdsopgaver, men også visitationsopgaven. Forældrene skal vide, hvad det er de indgår aftale med kommunen om, med Mogens Blæhr 4

99 Bilag 3 Januar 2007 hvilke begrundelser, målsætninger og hvilket indhold. Evalueringens påpegning af uklarhed i samarbejdet på dette område og dermed manglende retssikkerhed for familierne bør fjernes. Mogens Blæhr Mogens Blæhr 5

100 Bilag til Grundlagsbeskrivelsen for Skole- og Familiecentret Godkendt på Visitationsudvalgsmøde den 25. september På Visitationsudvalgsmødet var der uklarhed over, hvad begrebet AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) dækker over, hvorfor det blev aftalt, at herværende bilag vedlægges projektbeskrivelsen. AKT er i publikationen: Adfærd, kontakt og trivsel, synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov, Undervisningsministeriet, Kursussektionen, 2000 anvendt som overbegreb for elever, der tidligere er blevet betegnet som samspilsramte, adfærdsvanskelige, socialt belastede eller præget af tilpasningsvanskeligheder, personlighedsvanskeligheder, psykiske problemer, socioemotionelle problemer (side 9). Og det tilføjes, at på adfærds-, kontakt-, og trivselsområdet er specialundervisningen særegen derved, at den ikke tager udgangspunkt i specifikke faglige vanskeligheder. Det er primært relationen mellem den professionelle (læreren) og eleven, der er specialundervisningens substans. Sekundært drejer det sig om at formidle et fagligt indhold. Optimalt er der tale om samtidighed i dette forhold (side 10). Børn og unge med vanskeligheder på adfærds-, kontakt- og trivselsområdet bliver i daglig tale inden for fagkredse hyppigst omtalt som børn med personlighedsmæssige og socio-emotionelle vanskeligheder (side 20). Det pointeres endvidere, at også børn og unge med diagnoser som f.eks. DAMP (ADHD) og Aspergers Syndrom tilhører AKT området (side 27). Jf. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der er lovgrundlaget for iværksættelse af specialundervisning også hvad angår AKT området er der ikke grupper eller kategorier (diagnoser) af børn med behov for særlig hensyntagen og støtte, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.

101 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008

102 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 7 Læsevejledning 8 Sammenfattende bemærkninger vedr. anden generation af Kvalitetsrapporten 9 Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen 10 Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO 10 Generelle kommentarer 10 Skoler med klasser til og med 7. årgang: 11 Skoler med klasser til og med 9. / 10. årgang 13 En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elev-lærer-ratio 16 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 17 Antal elever pr. computer 18 Generelle kommentarer 18 Gennemsnitlige udgifter pr. elev 19 Generelle kommentarer 20 Elevfravær 21 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 21 Planlagte timer 25 Generelle kommentarer 27 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling 28 Generelle kommentarer 28 Skolernes karakterer 29 Generelle kommentarer 30 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 30 Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag 33 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 35 Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 40 Elevsamtaler 40 Dokumenteringsværkstøjer 41 Evalueringsstrategi 42 Test 43 Generelle kommentarer 43 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 44 Samarbejde mellem skole og hjem 48 Elevplaner 48 Skole / hjemsamtaler og forældremøder 49 Forældresamarbejde 50 Skolebestyrelse og klasseforældreråd 51 Generelle kommentarer 51 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 52 Den specialpædagogiske bistand 55 Fleksible undervisningsformer og læringsrum 55 Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet 56 Organisering af den specialpædagogiske bistand 57 Rummelighed og inklusion 58 Generelle kommentarer 58 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 2 af 229

103 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 59 Undervisning i dansk som andetsprog 63 Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever 63 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog 64 Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog 65 Målsætning og principper for tosprogsområdet 66 Generelle kommentarer 66 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer 66 SMTTE-modellen 69 SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj 69 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner 71 Biersted Skole 71 Brovst Skole 72 Fjerritslev Skole 74 Gjøl Skole 75 Halvrimmen Skole 77 Hjortdal Skole 79 Ingstrup Skole 82 Jetsmark Centralskole 83 Moseby Skole 85 Nørhalne Skole 86 Pandrup Skole 87 Saltum Centralskole 89 Skovsgård Skole 90 Thorup-Klim Skole 92 Tranum Skole 94 Trekroner Skole 96 Ulveskov Skole 98 Vester Hjermitslev Skole 100 Øland-Langeslund Skole 101 Ørebroskolen 104 Aabybro Skole 105 Skole- & Familiecentret 107 Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune 109 Grundlagsforståelse 109 Servicemål 110 Undersøgelsesområde 111 Servicemål pkt. 1 og pkt. 2: Udbredelse af et anerkendende og ressourceorienteret syn i det pædagogiske arbejde 111 Biersted Skole 111 Brovst Skole 112 Fjerritslev Skole 114 Gjøl Skole 116 Halvrimmen Skole 118 Hjortdal Skole 119 Ingstrup Skole 121 Jetsmark Centralskole 122 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 3 af 229

104 Moseby Skole 124 Nørhalne Skole 125 Pandrup Skole 127 Saltum Centralskole 128 Skovsgård Skole 130 Thorup-Klim Skole 132 Tranum Skole 133 Trekroner Skole 135 Ulveskov Skole 136 Vester Hjermitslev Skole 138 Øland-Langeslund Skole 139 Ørebroskolen 141 Aabybro Skole 142 Skole- & Familiecentret 144 Undersøgelsesområde 146 Servicemål pkt. 3: Udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering i skolens udviklingsplan 146 Biersted Skole 146 Brovst Skole 148 Fjerritslev Skole 150 Gjøl Skole 152 Halvrimmen Skole 154 Hjortdal Skole 155 Ingstrup Skole 157 Jetsmark Centralskole 158 Moseby Skole 160 Nørhalne Skole 161 Pandrup Skole 163 Saltum Centralskole 164 Skovsgård Skole 166 Thorup-Klim Skole 168 Tranum Skole 169 Trekroner Skole 171 Ulveskov Skole 173 Vester Hjermitslev Skole 174 Øland-Langeslund Skole 177 Ørebroskolen 178 Aabybro Skole 180 Skole- & Familiecentret 181 Undersøgelsesområde 183 Servicemål pkt. 5: Tværfagligt samarbejde og tværgående kompetenceudvikling 183 Biersted Skole 183 Brovst Skole 185 Fjerritslev Skole 187 Gjøl Skole 189 Halvrimmen Skole 191 Hjortdal Skole 192 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 4 af 229

105 Ingstrup Skole 194 Jetsmark Centralskole 197 Moseby Skole 198 Nørhalne Skole 200 Pandrup Skole 202 Saltum Centralskole 203 Skovsgård Skole 205 Thorup-Klim Skole 206 Tranum Skole 208 Trekroner Skole 209 Ulveskov Skole 211 Vester Hjermitslev Skole 212 Øland-Langeslund Skole 214 Ørebroskolen 216 Aabybro Skole 219 Skole- & Familiecentret 220 Eventuelt afsluttende bemærkninger fra skolerne: 222 Biersted Skole 222 Brovst Skole 222 Fjerritslev Skole 222 Gjøl Skole 222 Halvrimmen Skole 222 Hjortdal Skole 222 Ingstrup Skole 223 Jetsmark Centralskole 223 Moseby Skole 223 Nørhalne Skole 223 Pandrup Skole 223 Saltum Centralskole 223 Skovsgård Skole 223 Thorup-Klim Skole 223 Tranum Skole 223 Trekroner Skole 224 Ulveskov Skole 224 Vester Hjermitslev Skole 224 Øland-Langeslund Skole 224 Ørebroskolen 224 Aabybro Skole 224 Skole- & Familiecentret 224 Skolens egen vurdering af det fagfaglige niveau 225 Biersted Skole 225 Brovst Skole 225 Fjerritslev Skole 226 Gjøl Skole 226 Halvrimmen Skole 227 Hjortdal Skole 227 Ingstrup Skole 227 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 5 af 229

106 Jetsmark Centralskole 227 Moseby Skole 227 Nørhalne Skole 227 Pandrup Skole 227 Saltum Centralskole 228 Skovsgård Skole 228 Thorup-Klim Skole 228 Tranum Skole 228 Trekroner Skole 228 Ulveskov Skole 229 Vester Hjermitslev Skole 229 Øland-Langeslund Skole 229 Ørebroskolen 229 Aabybro Skole 229 Skole- & Familiecentret 229 Særlige bemærkninger til Kvalitetsrapporten for Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 6 af 229

107 Indledning I 2006 besluttede folketinget, at alle landets kommuner skulle udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet. Nærmere beskrivelse af krav til kvalitetsrapportens udformning findes i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. BEK nr. 162 af 22/02/2007. Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med den overordnede evalueringsplan for Jammerbugt kommunale Skolevæsen. Det er målet med selve kvalitetsrapporten, at den skal være et brugbart redskab i arbejdet med at udvikle hele skoleområdet. Der vil derfor hvert år være en evaluering af indholdet og fremstillingen af informationerne i kvalitetsrapporten med henblik på at optimere begge. Målet er, at kvalitetsrapporten på mange områder vil kunne tilgodese alle interessenter omkring folkeskolen, herunder de daglige brugere, ledere og lærere, den kommunale forvaltning og det politiske niveau. Nærværende kvalitetsrapport er blevet til i fællesskab mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Rapporten omhandler de områder, der i følge bekendtgørelsen skal være behandlet i en kvalitetsrapport samt nogle felter, forvaltningen har fundet relevante. Den enkelte skole har besvaret et elektronisk spørgeskema omhandlende både kvantitative og kvalitative forhold. Desuden er der indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Efterfølgende har den enkelte skoleledelse og skolechefen talt om besvarelserne og den samlede kvalitetsrapport er blevet udformet i forvaltningsregi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 7 af 229

108 Læsevejledning Rapporten indledes med sammenfattende bemærkninger til arbejdet med den anden Kvalitetsrapport i Jammerbugt Kommune. De sammenfattende bemærkninger er fremkommet på baggrund af skolechefens samtaler med skolelederne efter den enkelte skoles indberetning af oplysninger til Kvalitetsraporten. Herefter følger en samlet beskrivelse af Jammerbugt Kommunes Skolevæsen. Der er tale om kvantitative oplysninger med kommentarer. Efterfølgende kommer de indsamlede data opstillet i diagrammer med generelle kommentarer. Efter de generelle kommentarer kommer den enkelte skoles kommentarer og disse er udtryk for skoleledelsen og skolebestyrelsens holdning til området. Rapportens sidste del er opbygget efter SMTTE-modellen (forklaret senere i rapporten). Denne del omhandler elevplaner samt de kommunale servicemål for skoleområdet. Denne sidste del er ikke lovpligtig, men er medtaget for at udvikle skoleområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 8 af 229

109 Sammenfattende bemærkninger vedr. anden generation af Kvalitetsrapporten Der er en udpræget opfattelse på skolerne at Kvalitetsrapporten fremadrettet er og kan blive et nyttigt redskab for de implicerede omkring og i folkeskolen. Kvalitetsrapporten kan blive et funktionelt ledelsesredskab, som ved systematisk anvendelse vil kunne skabe et mere kvalificeret grundlag for refleksion med henblik på videre udvikling af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Kvalitetsrapporten består af både faktuelle forhold og forhold at mere kvalitativ karakter de pædagogiske processer på skolen. Skolerne giver i særdeleshed udtryk for, at arbejdet med den kvalitative del af kvalitetsrapporten har været nyttig men også udfordrende. Det udfordrende skal dels ses i sammenhæng med kravet om skriftliggørelse og dels i forbindelse med anvendelsen af SMTTE-modellen som evalueringsredskab. Imidlertid gives der et klart indtryk af, at den systematiske tilgang til egen evaluering af de pædagogiske processer er nødvendig og at denne fordrer mere tid end tilfældet har været dette første år af kvalitetsrapportens historie. Generelt udtaler skoleledelserne, at der skal sikres mere tid til processen omkring arbejdet med kvalitetsraporten. Dette vil kunne være mevirkende til at give mening, da ejerskabet gives bedre mulighed for at udbredes til også skolens medarbejdere. Et bredt ejerskab er en vigtig forudsætning for en reel udvikling af folkeskolen. Arbejdet med kvalitetsraporten giver endvidere på forvaltningsniveau anledning til overvejelser i forhold til at iværksætte fælles initiativer i skolevæsenet. Disse initativer angår bl.a. arbejdet med SMTTE-modellen som antydet ovenfor, men ligeledes initiativer der skal medvirke til at understøtte udmøntningen af de af Børne- og Kulturudvalget besluttede Servicemål. Nogle skoler er allerede i gang med at omsætte servicemålene mens andre skoler ikke i samme udstrækning har forholdt sig til disse. Den enkelte skoles arbejde med de kommunalt besluttede indsatsområder og egne indsatsområder må fremadrettet sikres den fornødne tid og opmærksomhed, når disse skal omsættes til en konkret praksis. Der er en udbredt opfattelse i skoleledergruppen, at mål og indsatsområder ikke udskiftes fra det ene år til det næste. Dette må således give anledning til overvejelser i forhold til tidsperspektivet for de Servicemål og indsatsområder, der bliver besluttet kommunalt og initieret på den enkelte skole. Det fremtidige arbejde med Kvalitetsrapporten ser meningsfyldt ud i det omfang, at rapporten vil blive et anvendeligt redskab og supplement ind i den årscyklus af elementer, som skolerne og dermed det samlede skolevæsen arbejder med. Elementerne i skolevæsenets arbejde er bl.a. skolens udviklingsplan, skoleudviklingssamtalen og aftalestyring. Samspillet og sammenhængen mellem disse elementer skal være meningsgivende set på baggrund af den funktion og betydning de tilskrives. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 9 af 229

110 Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Indledningsvis gives via en række nøgletal en indledende beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen. Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO 1 Nedenfor er angivet en række nøgletal omkring henholdsvis den gennemsnitlige skolestørrelse, den gennemsnitlige klassekvotient, samt den gennemsnitlige udgift pr. elev i Tallene er sammenlignelige med tilsvarende data fra henholdsvis en sammenlignelig gruppe af andre kommuner i landet, Region Nordjylland samt det overordnede landsgennemsnit. Jammerbugt Smnl. Region Hele Kommune gruppen 2 Nordjyll. landet NØGLETAL FOR FOLKESKOLEN 2008 Gennemsnitlig skolestørrelse Klassekvotient 18,3 19,1 19,3 20,4 REGNSKAB Folkeskoler kr årig Generelle kommentarer Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved at bestå af forskellige skolestørrelser. Der er 14 skoler omfattende klasse og 7 skoler med overbygning. Oplysningerne på de følgende sider bygger på planlægningstallene til skoleåret 2007/2008. Fem af skolerne har under 100 elever, otte skoler har mellem 100 og 200 elever og otte skoler har over 200 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient i det samlede skolevæsen er 16,48 med en spredning fra gennemsnitligt 8,00 elever pr. klasse (Hjortdal Skole) til gennemsnitligt 23,35 elever pr. klasse (Aabybro Skole) i årgang. Den gennemsnitlige lærer/elevratio - dvs. antallet af elever pr. lærer i det samlede skolevæsen er 11,45 med en spredning fra 7,85 elev pr. lærer (Ingstrup Skole) til 14,09 elever pr. lærer (Trekroner Skole). 1 ECO er et analysefirma, som siden 1987 har leveret nøgletal til landets kommuner. Jammerbugt Kommune abonnerer på ECO. 2 Thisted, Lemvig, Jammerbugt, Varde, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Skive, Rebild, Assens og Bogense Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 10 af 229

111 Skoler med klasser til og med 7. årgang: Jammerbugt Kommune har i alt 14 skoler med klasser op til 7. årgang. Disse fremgår i nedenstående tabel. Af tabellerne fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2007/2008 (tallene dækker normalundervisningsområdet). KLASSETAL - ELEVTAL Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Gsn. Klassekvotient 16,63 12,88 8,00 8,43 12,71 18,20 20,41 Antal lærerstillinger 10,20 10,86 8,02 7,52 8,88 12,50 25,95 Elev-lærer-ratio 13,04 9,48 7,98 7,85 10,02 14,56 13,37 KLASSETAL - ELEVTAL Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland/Langeslund Ørebroskolen KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Gsn. Klassekvotient 18,75 17,25 21,75 12,75 9,25 14,38 15,00 Antal lærerstillinger 11,79 12,11 12,35 9,00 8,81 10,97 10,68 Elev-lærer-ratio 12,72 11,40 14,09 11,33 8,40 10,48 11,24

112 Af nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 14 skoler, der har klasser op til 7. årgang. Gennemsnitlig klassekvotient årgang på grundskolerne 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskole Vester Hjermitslev ØlandLangeslund Ørebro Antal elever 5,00 0,00 Elev-lærer-ratio 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Moseby Nørhalne Pandrup Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskole Vester Hjermitslev Antal elever pr. lærer ØlandLangeslund Ørebro Skoler med klasser til og med 9. / 10. årgang Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 12 af 229

113 Jammerbugt Kommune har I alt 7 skoler med klasser op til 9. eller 10. årgang. Disse fremgår af nedenstående tabel. Af tabellen fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2007/2008 (tallene dækker normalundervisningsområdet). KLASSETAL - ELEVTAL Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Gsn. klassekvotient ,70 18,38 19,76 22,80 15,44 19,22 23,35 Gsn. klassekvotient ,17 24,40 22,88 22,63 18,25 21,00 21, kl Klassekvotient 10. årg ,5 18 Antal elever i alt Antal lærerstillinger 27,60 32,49 43,60 36,51 19,56 20,95 52,75 Elev-lærer-ratio 12,10 12,03 12,29 12,00 10,84 12,27 12,89 Af de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient for henholdsvis klasse og årgang på Jammerbugt Kommunes 7 overbygningsskoler. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 13 af 229

114 Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne 30,00 Antal elever 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne 30,00 25,00 Antal e 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 14 af 229

115 Af de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient i de fire skoler med 10.-klasser samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 7 overbygningsskoler. Gennemsnitlig klassekvotient 10. årgang 30 Antal elever Brovst Fjerritslev Jetsmark Aabybro Elev-lærer-ratio Antal elever pr. lærer 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 15 af 229

116 En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elev-lærer-ratio Af nedenstående 2 tabeller fremgår en samlet oversigt over den gennemsnitlige klassekvotient på årgang i skolerne i Jammerbugt Kommunale Skolevæsen samt en samlet oversigt over elev-lærer-ratio. Gennemsnitlig klassekvotient årgang 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgård Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland- Langeslund Ørebroskolen Aabybro Antal elever Elev-lærer-ratio 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Biersted Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgård Thorup-Klim Tranum Trekroner Ulveskov Vester Hjermitslev Øland- Langeslund Antal elever pr. lærer Ørebroskolen Aabybro Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 16 af 229

117 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Nedenfor angives hvor mange procent af de elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. klasse, der overgår til en ungdomsuddannelse ved udgangen af skoleåret 2006/2007. Med ungdomsuddannelser menes eksempelvis gymnasiet, handelsskole, HTX, EUC, Teknisk Skole eller tilsvarende. Procent Elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. kl., som overgår til 10. kl. eller en ungdomsuddannelse Brovst Skole Fjerritslev Skole Skoler Aabybro Skole Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtagerspecialpædago gisk bistand i alt Procentdel af elever der overgår til 10. klasse? Procentdelaf elever der overgår til en ungdomsuddannelse? Det fremgår af tabellen at i alt 10 elever har modtaget en specialpædagogisk bistand i sidste skoleår. Af disse overgår 4 til en ungdomsuddannelse mens 5 fortsætter i 10. klasse. Tilsvarende er undersøgt i forhold til elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Procent Elever, der har dansk som andetsprog i 9. og/eller 10. kl., som overgår til 10. kl. eller en ungdomsuddannelse Saltum Skole Skoler Aabybro Skole Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager undervisning i dansk som andetsprog Procentdel af elever der overgår til 10. klasse? Procentdelaf elever der overgår til en ungdomsuddannelse? Det fremgår af tabbelenn i alt 4 elever har modtaget dansk som andetsprog i sidste skoleår. Af disse over 3 til en ungdomsuddannelse, mens 1 fortsætter i 10. klasse.

118 Antal elever pr. computer Nedenfor angives antallet af elever pr. computer med internetopkobling på skolen i skoleåret 2007/2008. Computerne skal være under 5 år gamle, og have mulighed for internetopkoblingen, enten trådløst eller med fast forbindelse via netkabel. Antal elever pr. computer 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Biersted Skole Brovst Skole Antal elever pr. computer Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skole- og Familiecentret Skovsgårdskolen Skoler Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Antallet af elever pr. computer varierer i Jammerbugt Kommune mellem 1,7 elev pr. computer på Thorup-Klim Skole til 5,7 elever pr. computer på Biersted Skole. Gennemsnittet for hele Jammerbugt Kommunes skolevæsen er 3,7 elever pr. computer. Dette er et fald i antallet af elever pr. computer i forhold til skoleåret 2006/2007, hvor der var gennemsnitligt 4,4 elever pr. computer i Jammerbugt Kommune. Generelle kommentarer UNI-C har på vegne af Undervisningsministeriet i 2006 lavet en opgørelse over folkeskolernes computerudstyr. Af denne opgørelse fremgår, at antal elever pr. undervisningscomputer i gennemsnit er 5,0 elever pr. pc. Denne opgørelse forholder sig imidlertid ikke til, at computeren skal have mulighed for internetopkobling. Samme opgørelse angiver, at antallet af computere pr. elev er stigende jo mindre skolen er. På skoler med under 100 elever er gennemsnittet 2,87 elev pr. computer, mens gennemsnittet for skoler med elever er 4,90 elev pr. computer. I det samlede skolevæsen er der således sammenlignelighed med UNI-C`s undersøgelse af folkeskolernes computerudstyr, når man ser bort fra at en enkelt skole afviger tendensen i undersøgelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 18 af 229

119 Gennemsnitlige udgifter pr. elev Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser på de enkelte skoler i skoleåret 2007/2008. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser Kr. i tusinde , , , , ,00 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdsko len Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskol en Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Øland- Langeslund Ørebroskolen Aabybro Skole Skoler Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift pr. elev varierer mellem ca kr. på skolerne i Nørhalne, Thorup-Klim og Aabybro til ca kr. på Ingstrup skole. Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser i skoleåret 2007/2008. Den gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser Kr. i tusinde Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole Saltum Centralskole Skovsgårdskol en Ulveskov Skole Aabybro Skole Skoler Af tabellen fremgår det at den gennemsnitlige udgift pr. elev til specialklasseforanstaltninger varierer mellem ca kr. på Aabybro Skole til ca kr. på Biersted Skole. Nedenfor angives den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på de enkelte skoler pr. år. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 19 af 229

120 Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev Kr. i tusinde Biersted Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Skole Halvrimmen Hjortdal Ingstrup Jetsmark Moseby Nørhalne Pandrup Saltum Skovsgårdsk Thorup-Klim Tranum Trekronersko Ulveskov Vester Øland- Ørebroskole Aabybro Skoler Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev varierer mellem godt 600 kr. på Øland-Langeslund Skole til godt kr. på Ørebro og Thorup-Klim skoler. Generelle kommentarer Sammenlignes udgiften pr. elev med lærer/elevratioen er der tydelig sammenhæng mellem disse. Ingstrup Skole, der har den største udgift pr. elev med kr., har også den laveste lærer/elevratio med 7,18 elev pr. lærer, hvilket er et fald fra 7,71 sidste år. De 3 skoler, der har de laveste udgifter pr. elev, har ligeledes nogle af de højeste lærer/elevratio. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 20 af 229

121 Elevfravær Nedenfor er angivet det gennemsnitlige antal fraværsdage på hver skole i skoleåret 2007/2008. Informationerne er hentet i IT-systemet TEA. Ingstrup Skole har ikke registreret elevfraværet i TEA i skoleåret. Folkeskoleelevernes gennemsnitlige fravær i skoleåret 2007/08 16,0 14,5 Antal gns. fraværsdage 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 8,9 7,9 9,5 9,4 10,3 11,0 5,1 12,2 6,9 9,6 8,4 12,0 8,6 7,7 7,0 7,4 6,5 9,3 11,4 10,1 0,0 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland - Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Af tabellen fremgår at antallet af fraværsdage pr. elev varierer mellem 6,5 på Vester Hjermitslev Skole og 14,5 på Jetsmark Centralskole. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Fraværsstatistikken har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne Biersted Skole Antallet af fraværsdage adskiller sig ikke fra kommunens øvrige skoler. Det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev er faldet fra 13,6 til 8,9 i skoleåret 2007/08. Dette kan skyldes, at sidste års kvalitetsrapport gav anledning til øget fokus på elevfravær både i skolebestyrelsen, ledelsen og blandt medarbejderne. Fraværsproblematikken blev drøftet på forældremøderne ved skoleårets start, og skoleledelsen har løbende ført kontrol med fraværet. Vi vil fortsat have fokus på fraværet, men ikke iværksætte yderligere initiativer i det kommende skoleår. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med udviklingen på området og er enig Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 21 af 229

122 i, at vi skal bevare fokus, men ikke sætte yderligere tiltag i værk. Brovst Skole Ingen overvejelser m.h.t. det gennemsnitlige fravær - skolen er altid opmærksom på elever med for højt fravær. Dette løses oftest i samarbejde med forældrene. Skolen skønner ikke, at der er anledning til bekymring ang. elevers fritagelse if.m. ferierejser. En del af fraværet i overbygningen er knyttet til enkelte børn, hvor de sociale myndigheder er involveret. Fjerritslev Skole Fraværet på Fjerritslev Skole adskiller sig ikke fra kommunens øvige skoler. En sammenligning med de øvrige overbygningsskoler viser at Fjerritslev Skole ligger under gennemsnittet. Det betyder ikke at vi finder talleme i orden, og der er stor opmærksomhed mod de elever spec. i de ældste klasser, der "falder ud". Klasselærer har fokus på den enkelte elevs fremmøde. Forældrene involveres først gennem klasselæreren siden gennem afdelingsledelsen. Der er etableret et godt samarbejde med Familieafdelingen, hvis forældrene har behov for støtte. Der er også fokus på de mange elever, der holder "ekstra ferie" - mange figurerer i fraværsstatistikken med 5-7 lovlige fraværsdage! Fjerritslev Skole har fortsat fokus på kvalitetsudviklingen af af skolen kerneopgave - Undervisningen, og vi er af den overbevisning, at en undervisning, der møder det enkelte barn / den enkelte unge, hvor han er vil kunne nedbring fraværet. Skoleledelsen beskriver på skolens praksis i forhold til eleveres fravær. Denne praksis bringes til drøftelse i afdelingerne og godkendelse i Skolebestyrelsen. Ferieproblematikken må også bringes til drøftelse. Forældrene må involveres.skolens organisation er nu tilrettet således, at det er lettere at tilrettelægge en respektfuld undervisning - også i forhold til de elever, der hidtil har følt sig ekskluderet i deres skole. Teamene / lærerne er på øvebane i forhold til at bruge disse muligheder.der følges op gennem flere samtaler med afdelingsledelsen. Samarbejdet med familieafdelingen spec. gennem skolens Kompetencecenter er under fortsat udvikling. Skolebestyrelsen drøfter skolens principielle ageren i forhold til den ekstraordinære ferieafholdelse. Gjøl Skole Det gennemsnitlige fravær på 9.4 dag for Gjøl skoles vedkommende består af :Sygefravær gns. 5.6 dag pr. elev. Lovligt fravær gns. 3.8 dag pr. elev. Ulovligt fravær er 0 dage/0 elever. Vedr. sygefravær :Vi holder til stadighed øje med hvilke elever, der har et højt sygefravær. Vi går i de enkelte tilfælde i dialog med forældrene og - hvis det skønnes nødvendigt - med skolesundhedsplejersken.vedr. lovligt fravær :Dvs. forældre, der friholder deres barn til ferieafholdelse udenfor skolens normale feriedage. Vi har udarbejdet forventningsprincipper, hvoraf det fremgår, at Gjøl skole ikke finder det hensigtsmæssigt, at elever friholdes til " ekstra ferie ". Derudover udleverer vi folder, som understreger, at det er på forældrenes eget ansvar, når friholdelse alligevel sker. Skolebestyrelsen: Vi finder opdeling i sygefravær og lovligt fravær OK.- Det er godt, at skolen præciserer ansvar ved lovligt fravær.- Proceduren er også fremtidssikret.- Vi stiller spørgsmålstegn ved formålet med denne måling. Halvrimmen Skole Der er ikke et stort fravær på Halvrimmen Skole, at tallet er forholdsvis højt i år skyldes en enkel elev i 7. klasse, som blev overført fra Brovst Skoles 8. klasse i foråret,fordi hun ikke mødte op til undervisning. Det lykkedes heller ikke for Halvrimmen skole at få eleven til at møde regelmæssig. Skolebestyrelsen: På baggrund af ovenstående finder vi ikke at fraværet er specielt stort. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 22 af 229

123 Hjortdal Skole Elevernes fraværsdage er over gennemsnittet i Jammerbugt Kommune. Der er en del ferie udenfor skolernes ferieperioder. Da en del forældre arbejder med landbrug eller i turistrelaterede områder, kan familierne ikke holde sommerferie i skolernes sommerferie. Vinterferie udover uge 8 er ret almindeligt. Det ulovlige fravær vurderes til at være sygdom, hvor forældrene har glemt at give skolen besked. Skoleledelsen vil generelt ikke foretage sig noget i denne anledning. I enkelte tilfælde frarådet forældrene at tage børnene ud af skolen i det omfang det er tilfældet. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Det gennemsnitlige fraværstal er højt for både Moseby skole og Jetsmark centralskole. Tallene fremkommer ved at hhv. 16 og 4 elever på de 2 skoler har massivt fravær. Når børn ikke kommer i skole, er det forældrenes ansvar. Når forældrene ikke magter dette er der behov for en særlig indsats fra skole, Familieafdelingen og PPR.Der er behov for et udvidet samarbejdet i forhold til de familier, hvor børnene ikke kommer i skole. Skolen magter ikke dette alene.ledelsen har adskillige gange orienteret forvaltningen om forholdene, senest inden ferien. Der er lavet underretning til Familieafdelingen ang. de 15 af eleverne på Jetsmark og de 4 elever på Mose-by skole. Der er behov for forebyggende arbejde. Skolen har udarbejdet handleplan ang. elevforsømmelser, som følges i alle tilfælde at for mange forsømmelser. Skolebestyrelsen: Det er utrolig vigtigt, at der etableres et funktionelt tværfagligt/tværsekterielt samarbejde omkring disse børn, således at de ikke flytter sig til en anden gruppe / kategori jf. "Den sammenhængende børnepolitik i Jammrbugt Kommune, hvor grundlagsforståelsen er tidlig indsats jvf visionen-vores børn gives lige mulighed for udvikling og trivsel.-vores børn sikres en opvækst, der skaber de bedste forudsætninger for et voksenliv, med medbestemmelse, medansvar og handlekompetencer.-der ydes forebyggende tidligt indsats mhp. at støtte børn med særlige behov.- skabe grundlag for at opgaven med børn har et sundheds-, omsorgs- og læringsperspektiv.- forbedre og samordne kommunens tilbud til børn og unge.disse ting lever vi ikke op til, hvis det tværfaglige samarbejde ikke optimeres mhp. ovenstående mål og visioner.en "drop out" klasse vil for os at se gå direkte imod en "sammenhængende Børnepolitik"Skolen har af egne midler startet Åben anonym rådgivning. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Antal gns. fraværsdage er på 6,9. Nørhalne skole ligger således i den lave ende i forhold til de øvrige skoler. Dette giver ikke anledning til særlige overvejelser og initiativer. Pandrup Skole Elevsygefravær er i ganske få tilfælde i høj fokus, og der er her et fint samarbejde med Familieafdelingens socialrådgiver. Øvrigt fravær skyldes forældres ferie uden for skoleferier, men her er forældre meget opmærksomme på at "indhente det forsømte". Skolebestyrelsen: Fælles fokus. Saltum Centralskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 23 af 229

124 Der vil fremadrettet blive rettet særlig opmærksomhed på fravær fra elever i klasse, som med forældrenes tilladelse har et stort fravær. Skole- og Familiecentret Når et barn er fraværende, skal forældrene ringe til centret herom samme morgen. Ved meget fravær hos et barn afholdes møde herom med forældrene. Denne procedure har vist sig effektiv og vil også blive anvendt fremover. Skovsgårskolen Det høje tal skyldes især et meget stort antal fraværsdage for nogle få elever. Vi har behandlet sagerne i kompetenceforum og haft netværksmøder med forældrene og gennem tæt samarbejde med forældrene hvilket allerede har haft et positiv resultat. Vi vil også fremover holde tæt kontakt til elever og forældre i denne gruppe indtil fravær et på et acceptabelt niveau. Generelt opfordres forældrene til at planlægge deres ferie i skolens ferieperiode for at mindske elevernes fravær. Skolebestyrelsen: Det er vigtigt at fortsætte indsatsen og have fokus på problemet. Thorup-Klim Skole Vi har i skoleåret 07/08 haft flere elever med meget fravær. 1) Vi kontakter forældrene angående det store fravær. 2) Vi er i skoleåret begyndt, at hente elever, hvis forældrene ikke har sygemeldt eleven telefonisk til kontoret om morgenen. 3) Vi tager problemet op i skolebestyrelsen. 4) En stor del af fraværet er elevers ekstra ferie uge(r). 5) Vi tager problemet op i kompetenceforumet. Skolebestyrelsen: Vi vil gerne have opbakning fra sociale myndigheder ved overskridelse af 15% fravær. Tranum Skole Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Generelt opfatter vi ikke det gennemsnitlige antal fraværsdage som problematisk, hvorfor vi ikke gør os særlige overvejelser i den forbindelse. Vi har dog enkelte elever, der har for mange fraværsdage, hvilket vi bl.a. vil forsøge at tage hånd om og følge op på gennem skolelederens fagfordeling. Her er der afsat timer til en slags ambulancetjeneste, hvilket vil sige, at skolelederen har tid til at følge op og samtale med elever der ikke trives eller af anden grund ikke følger undervisningen. Skolebestyrelsen: Såfremt der ikke sker større udsving i antal fraværsdage, finder vi ovenstående overvejelser tilstrækkelige. Ulveskov Skole Fraværsstistikken for elever giver ikke anledning til yderligere foranstaltninger. Vester Hjermitslev Skole Ingen bemærkninger. Øland-Langeslund Skole Øland/Langeslund Skole ligge ca. i midten i forhold til gennemsnittet for skolerne i Jammerbugt Kommune.Vi har et par elever, som falder mærkbart udenfor mht. fraværstimer. Alle Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 24 af 229

125 klasselærerne har til opgave at være opmærksomme på eventuelle udslag og kontakte forældre. Kritiske tilfælde videregives til skolelederen. Det enkelte tilfælde behandles på kompetenceforum, hvor der tages stilling til yderligere tiltag. Ørebroskolen Vi har i skoleåret 2007/08 haft problemer med et par elever med et stort fravær. Efter samtaler med forældre og familieafdelingen ser dette problem ud til at være løst. Vi er opmærksomme på familien og er klar til at gribe ind såfremt der viser sig bekymrende fraværstendenser. Ellers følges normal procedure. 1. klasselæreren påtaler fraværet i forbindelse med samtaler. 2. Skolelederen indkalder forældre til samtale. 3. Underretning laves og forældrene orienteres herom ved et møde. Aabybro Skole Skolen har enkelte elever, som har et forholdsvis stort fravær. Skolen sætter indsatser ind overfor disse elever. Efter vores opfattelse er der et behov for, at problematikken bliver taget op på kommunalt plan med henblik på målrettde indsatser rettet mod disse elever og deres familier.- Elevers fravær på skolen har også sammenhæng med, at forældre beder om at at deres børn får fri fra undervisningen en uge eller mere, da de har ønske om at afholde ferie udenfor skolernes normale ferieuger. Skolebestyrelsen: Der er fokus på elevernes fravær. Elevernes fravær bliver taget op til diskussion på forældremøderne, hvor skolebestyrelsens principper på området bliver uddybet. Planlagte timer Nedenfor er angivet vejledende undervisningstimetal samt minimumstimetal i skoleåret 2007/2008: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 25 af 229

126 Skolerne er bedt om at angive, hvorvidt der er eksempler på klasser, der ikke har nået det planlagte minimum timetal i skoleåret 2007/2008. Nørhalne Skole angiver at hjemkundskab i 7. klasse ikke har nået det planlagte minimumtimetal. Forvaltningen gør opmærksom på, at kravet er at der læses minimum 690 timer over en treårig perioden inden for de praktisk musiske fag. Ikke et specifikt krav ang. faget hjemkundskab. Øvrige skoler angiver, at der ikke har været eksempler på, at klasser har læst mindre en minimumstimetal. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Spørgsmålet har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Fjerritslev Skole Kvaliteten af vikardækning og skolens planlægning af undervisningen ved læreres fravær har høj fokus i arbejdet i den afdelingsopdelte skole. Idet det er vores opfattelse, at kvaliteten af den gennemførte undervisning ikke blot er et spørgsmål om kvantitet - men nok så meget om kvalitet. Der er netop udarbejdet nye principper for "undervisningens afvikling ved læreres fravær" - disse principper er på vej gennem systemet.i kommende skoleår vil (principielt) kun lærere fra egen afdeling (primært fra eget team) fungere som vikar. Konsekvenserne af dette tiltag vil blive evalueret ved skoleårets afslutning. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 26 af 229

127 Skolebestyrelsen: Kvaliteten af vikardækning og skolens planlægning af undervisningen ved læreres fravær har høj fokus i arbejdet i den afdelingsopdelte skole. Idet det er vores opfattelse, at kvaliteten af den gennemførte undervisning ikke blot er et spørgsmål om kvantitet - men nok så meget om kvalitet.der er netop udarbejdet nye principper for "undervisningens afvikling ved læreres fravær" - disse principper er på vej gennem systemet.i kommende skoleår vil (principielt) kun lærere fra egen afdeling (primært fra eget team) fungere som vikar.konsekvenserne af dette tiltag vil blive evalueret ved skoleårets afsslutning. Gjøl Skole Skolebestyrelsen: Det er vigtigt, at der fremover sikres alle skoler mulighed for at give eleverne vejledende timetal. Nørhalne Skole Der vil ikke blive iværksat foranstaltninger i forhold til ovenstående. Alle klasser vil under normale forhold altid nå det planlagte minimum timetal. Ovenstående er opstået af flere uheldige sammenfald. Læreren i faget gik på barsel, og vikaren blev efter kort tid syg i en længere periode. At det var en længere periode vidste vi ikke i starten, og derfor blev timerne i første omgang aflyst. Den lærer, der normalt læser løse vikartimer på skolen var i samme periode langtidssygemeldt, og det blev derfor umuligt at nå at indhente de aflyste timer. Efter ansættelse af en ny barselsvikar, blev undervisningen i den sidste periode (foråret 2008) afviklet uden aflysninger. Skolebestyrelsen: Der er fuld opbakning fra skolebestyrelsen. Ingen yderligere kommentarer. Thorup-Klim Skole Jeg håber, vi fortsat kan tilbyde mindst vejledende timetal til alle elever på skolen. Vi har i dette skoleår tilbudt frivillig billedkunst og musik til elever i kl. Tranum Skole Skolen aflyser meget sjældent timer og vikarbehov dækkes som hovedregel af skolens lærerpersonale. Dette bevirker dog i nogen grad af specialundervisningstimer aflyses eller at støttelærer er fraværende pga. vikaropgaver. Dette forhold har vi fokus på, men det er vanskeligt at skaffe kvalificeret vikardækning i de tilfælde, hvor specialundervisningen fordrer specialuddannelset personale. Generelle kommentarer UNI-C foretog i marts 2007 en undersøgelse af om kommunerne lever op til folkeskolelovens minimumstimetal. Konklusionen på undersøgelsen var, at langt størstedelen af eleverne i folkeskolen modtager de lovpligtige minimumstimetal. Cirka to ud af tre skoler lever op til minimumstimetallet i samtlige fag og fagblokke. Dette betyder, at fem ud af seks elever mindst får minimumstimetallet. Årsagen til den højere andel elever end skoler skyldes, at der er flere små end store skoler, som ikke lever op til minimumstimetallet. Det er den enkelte skoleleder, der er ansvarligt for, at minimumstimetallet efterleves. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 27 af 229

128 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Nedenstående tabel viser hvor mange kroner der er brugt på efteruddannelse eller kompentenceudvikling i skoleåret 2007/2008. Skolens navn Gennemsnitlig udgift til timeforbrug i forbindelse med efterudd. pr. lærer Gennemsnitlig udgift til deltagerbetaling/ kursusudgift pr. lærer Gennemsnitlig udgift til transport pr. lærer Gennemsnitlig samlet udgift pr. lærer Biersted Skole 3.243, , ,00 Brovst Skole 2.108, , ,00 Fjerritslev Skole 8.294, , , ,00 Gjøl Skole 8.400, , ,00 Halvrimmen Skole 3,4 3,63 1,82 8,85 Hjortdal Skole 4.975, , , ,00 Ingstrup Skole 5.000, , ,00 Jetsmark Centralskole 6.650, , ,00 Moseby Skole 5.130, , ,00 Nørhalne Skole 1.242,12 533,14 146, ,24 Pandrup Skole 5.478, , ,00 Saltum Centralskole 1.896, ,25 Skole- og Familiecentret 7.662,00 Skovsgårdskolen 4.768, , ,00 Thorup-Klim Skole 9.479, , , ,00 Tranum Skole 1.965,00 648, ,00 Trekronerskolen , ,80 933, ,60 Ulveskov Skole , , , ,00 Vester Hjermitslev Skole , ,00 Øland-Langeslund Skole 3.385, , ,00 Ørebroskolen 0 592,8 249,84 842,64 Aabybro Skole 5.656, , ,00 Generelle kommentarer Den store variation i skolernes udgifter til uddannelse skyldes bl.a. at den enkelte skole inden for sin samlede budgetramme prioriterer forskelligt over årene. I forbindelse med arbejdet med Kvalitetsrapporten har det på nogle skoler givet anledning til at sætte fokus på skolens fremadrettede behov for lærere med formel kompetence eks. linjefag. Denne udfordring søger den enkelte skole løst bl.a. ved udfærdigelse af en uddannelsesplan på skolen. Undervisningsministeriet har central fra afsat midler over de næste tre år til efter- og videreuddannelse af lærere og skoleledere. Midlerne er alene afsat i forhold til den udgift, som uddannelsestedet CVU`et opkræver for deltagelse. I forbindelse med indgåelse af lokalaftalen på lærerområdet ønskede Jammerbugt Kommune ikke at indgå en fælles aftale m.h.t. tildeling af tid til lærerne for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I stedet er det den enkelte skole der med sine lærere indgår en aftale om tildeling af tid til uddannelse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 28 af 229

129 Skolernes karakterer Gennem snit Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse i skoleåret 2007/2008. Fag Brovst Skovs- Fjerrits- Jetsmar Saltum Biersted Aabybro Skole gård lev Skole k skole skole Skole Skole Dansk, Læsning 6,3 6,4 6,6 6,2 8,1 7,4 6,8 6,8 Dansk, Retskrivning 6 6 5,5 5,7 6,9 6,6 6 6,1 Dansk, Skr. fremst. 6,6 5,6 6,4 6,7 6,7 6,2 6,3 6,4 Dansk, Orden 6 6,1 7 5,9 5,9 5,6 6 6,1 Dansk, Mundtlig 6,7 7,8 6,3 6,3 7,9 7,5 8,5 7,3 Matematik, Færdighed 6,8 5,4 5,8 6,2 7,7 8,1 7,3 6,8 Matematik, Problem 5,9 5,3 5,2 5,3 7,2 7 6,5 6,1 Engelsk, Skriftlig 6,6 6,8 7,4 6,5 6,8 Engelsk, Mundtlig 6,8 6,9 5,2 5,8 7,7 7,7 8 6,9 Tysk, Mundtlig 6,5 7,3 7 6,1 6,7 Fysik/Kemi, mundtligt 7,1 3,9 4,8 5,5 7,4 6,2 6,3 5,9 Biologi, Skriftlig 6 5,8 6,1 5,4 7,1 6,6 5,6 6,1 Geografi, Skriftlig 7,2 6,5 7 6,5 7 7,4 6,1 6,8 Historie 7,3 4,2 6,7 7,9 6,7 6,6 Samfundsfag 6,8 6,4 7,1 5,3 6,4 Kristendomskundskab 6,8 6,8 6,3 7,3 6,9 6,8 Gennemsnit 6,6 6,1 6 6,2 7,3 7 6,5 Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse i skoleåret 2007/2008 Fag Brovst Fjerritslev Jetsmark Aabybro Gnms. Dansk, Læsning (afg. prøve) 5,1 5,1 Dansk, Retskrivning (afg. prøve) 3,3 3,3 Dansk, Skr. fremstilling (afg. prøve) 3,9 3,9 Dansk, Skr. fremstilling (udv afg. prøve) 5 6,3 4,5 6,4 5,6 Dansk, Orden (afg. prøve) 5,1 5,1 Dansk, Orden (udvidet afg. prøve) 4,5 5,9 5,5 6,3 5,6 Dansk, Mundtlig (afg. prøve) 4,3 4,3 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 7,8 4,6 7,7 7 6,8 Matematik, Færdighed (afg. prøve) 4,7 3,3 1,9 3,3 Matematik, Problem (afg. prøve) 5 1,3 1,1 2,5 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,9 5,8 6,3 7,2 6,6 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,2 7,5 5,2 6,3 Engelsk, Skriftlig (afg. prøve) 4,3 3,2 3,8 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 7,1 5,2 5,1 7,3 6,2 Engelsk, Mundtlig (afg. prøve) 3,5 3,5 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,9 8 5,7 7,5 7 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 4,7 1,3 6,1 5,5 4,4 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,8 5,4 6 6,1 Fysik/Kemi, mund. (udv afg. prøve) 6,5 5,3 5,2 6,3 5,8 Gnms afg. prøve 4,7 2,3 3,5 Gnms udvidet afg. prøve 6,2 5,3 5,9 6,5 Karaktergennemsnittet på landsplan er ikke offentliggjort endnu. Det har derfor ikke været muligt at foretage en sammenligning på landsplan. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 29 af 229

130 Generelle kommentarer At foretage sammenligning af karakterer skolerne imellem kan man godt gøre uden dog at kunne konkludere, at den ene skole er bedre til at undervise eksempelvis i tysk end en anden skole man sammenligner med. Det vil derfor give mere mening over tre-fire år at foretage sammenligninger uden derfor at kunne pege på en årsag til at en skole præstere bedre karakterer i et fag end i et andet. Da karakterskalaen er ændret fra dette skoleår, vil der først blive foretaget en sammenligning med udviklingen i karaktererne fra næste skoleår. Udfordringen med at håndtere karakterer og karaktergivning samt prøver/afgangsprøver er at disse kan have en konstitutiv effekt. Det vil sige, at der ligger en åbenbar risiko for at skolens undervisning i unødiggrad indrettes på de kvantitative mål, samt de tests og prøver der anvendes i denne sammenhæng. Under hensyntagen til ovenstående forhold vil det være mere meningsfyldt, at den enkelte skole på baggrund af en periode på tre til fire år reflekterer sine resultater i forhold til andre skoler i Jammerbugt kommune. Dette kan efterfølgende afstedkomme drøftelser med forvaltningen i forhold til eventuelle opfølgende initiativer og hanlingsplaner. Ovenstående gælder i øvrigt skolevæsenet som sådan. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skolens karaktergennemsnit ligger højt sammenlignet med kommunens øvrige skoler (nr. 2 ud af 7 overbygningsskoler). Da der er indført en ny karakterskala i skoleåret 2007/08 er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne karaktererne med sidste års resultater. På baggrund af ovenstående finder vi ikke anledning til at sætte nye initiativer i værk. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med de opnåede resultater. Brovst Skole Generelt ligger skolen flot, især i det naturfaglige område og sprog. Læsevejlederen skal have fokus på resultaterne af de årlige læsetest. Dansk-fagudvalget, skal drøfte initiativer, der kan styrke mundtlig dansk - og læsning (læsefestivals). Skolebestyrelsen: Dansk skal styrkes - skolebestyrelsen bakker op om ovenstående tiltag. Fjerritslev Skole Fjerritslev Skoles karakterer er generelt lavere end karakterene ved kommunens øvrige skoler. Dette gælder såvel det totale gennemsnit som alle de enkelte fag! Karakterne i nøglefagene Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/kemi er i flere tilfælde mere end et helt karakterpoint lavere end kommunegennemsnittet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 30 af 229

131 Resultaterne er bekymrende og viser behovet for yderligere fokus på undervisningens kvalitet. Samtidig må resultaterne dog også ses i den ujævne socioøkonomiske befolkoningsfordeling i kommunen. Den sociale arv fornægter sig stadig ikke. Det er bemærkelsesværdigt, at bortset fra Jetsmark Centralskole stiger karaktergennemsnittet når man bevæger sig fra syd mod nord i Kommunen. De områder hvor prognoserne taler om stigende befolkningsudvikling - de bynære områder og de stærke turistområder mod nord - er formodentlig områder med en befolkning med et højere uddannelsesniveau. Dette giver naturligvis Fjerritslev Skole store udfordringer, som vi tager på os gennem arbejdet med "Den gode undervisning - for alle" og en klar definering af kvalitetsbegrebet i forhold til undervisningen. Men samtidig giver det også anledning til overvejelser i forhold til rigtigheden af den kommunale ressourcetildeling til såvel normal- som specialundervisning. De skoler med det største behov burde måske også tilgodeses med en større tildeling! Et parameter i den forbindelse kunne være den socioøkonomiske- og demografiske fordeling. Disse overvejelser kunne så munde ud i en anderledes differentieret tildelingsnøgle? Sagen skal drøftes i alle relevante organer på skolen. Men samtidig må det også være rigtigt at give tid til, at de tiltag der allerede er sat i gang i forhold til undervisningens kvalitet får gennemslag! Skolens karaktergennemsnit vil fortløbende have vores store bevågenhed. Der vil ved skoleårets afslutning igen blive gjort status. Jetsmark Centralskole Der er grundlag for en dialog med lærerne, om deres forslag til hvordan karaktererne forbedres. Karaktererne er afhængige af flere faktorer:hvordan udnytter eleverne deres evner? Hvilken betydning har det for indlæringen, at eleverne først kommer i overbygningen i 8. klasse? Er der uro i klasserne? Er der forældreopbakning? Er der tilstrækkelig mulighed for efteruddannelse? Der arbejdes næste skoleår med holddeling i enkelte fag i overbygningen på Jetsmark centralskole. Det var ønskeligt, at kunne give eleverne flerer time, når klassekvotienten er over 20 elever. Den tildelte ressource giver ikke mulighed for dette. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen ønsker fokus på forskellige indlæringsformer, og anvendelse af anerkendende pædagogik. Saltum Centralskole Vi glæder os naturligvis over, at vore elever gennemsnitligt har klaret sig rigtig godt. Det er værd at bemærke, at vore tosprogede elever har klaret sig godt. Der skal være fokus på at levere en faglig undervisning af høj kvalitet i forhold til de fastsatte slutmål for de enkelte fag. Karakterer vil naturligvis variere fra år til år alt efter, hvordan elevsammensætningen er det enkelte år. Skovsgårskolen Vi har en del elever fra opholdssteder samt fra sprog/læseklassen som går til afgangsprøve særlig i fagene fysik/kemi samt matematik. Disse elever har oftere et lavere karaktergennemsnit end elever i normalklasserne og påvirker derved skolens karaktergennemsnit. Som et led i udslusningen af sprog/læseklasse elever samt andre svage elever, finder vi det vigtigt at alle så vidt muligt går op til afgangsprøverne. Vi betragter os selv som en rummelig og inkluderende skole, hvilket betyder, at vi modtager en del elever som ikke kan rummes andre steder. Det er ofte elever med et lavt fagligt niveau som derved også påvirker karaktergennemsnittet. For at forbedre gennemsnittet vil vi, hvis det er muligt, prioritere flere ressourcer til holddeling i overbygningen, samt fokusere på at bruge liniefagsuddannede lærere i fagene. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 31 af 229

132 Aabybro Skole Der er en stor spredning på karaktererne i 9. årgang, hvor mange karakterer enten ligger i top eller i bund. Vi ønsker at sætte fokus på denne problematik. Problemstillingen vil blive sat til debat på afdelingsmøder og i det anerkendende relationsarbejde med henblik på at sætte pædagogisk ind på, at der bliver færre elever, der opnår de lave karakterer og som følge heraf bliver flere elever, der i stedet opnår karakterer i middelområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 32 af 229

133 Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i indskolingen (1. 3. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Kristen- Idræt Musik Billed- Engelsk Historie Teknik dom kunst Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole 57, ,14 66, Saltum skole Skole- og Familiec. Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen 34,5 33, Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen , Nedenfor angives hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på mellemtrinnet (4. 6. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Krist. Idræt Musik Billed- Eng- Histo- Hån- Sløjd Teknik dom kunst elsk rie arb. Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skole- og Familiec. Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen 33,3 66,7 0 33,3 22, , Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen , , Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 33 af 229

134 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på overbygningen (7. 9. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn D a n s k M a t e m a ti k F y si k/ K e m i K ri s t e n d o m I d r æ t T y s k Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skole- og Familiec. Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i 10. klasse, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn D a n s k M at e m at ik F y si k/ K e m i K ri st e n d o m Id r æ t T y s k F r a n s k E n g el s k H is t o ri e S a m f u n d sf a g B io lo gi G e o g r af i H å n d a r b ej d e S lø jd H je m k u n d s k a b Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang børn, som kræver en særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor F r a n s k E n g el s k H is t o ri e S a m f u n d s f a g B i o l o g i G e o g r a fi H å n d a r b ej d e S l ø j d H je m k u n d s k a b Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 34 af 229

135 undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole 0 0 Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole 80,2 80,2 80,2 Saltum skole Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang tosprogede børn i faget Dansk som andet sprog undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Dansk som andetsprog eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Da mange skoler ikke har tosprogede børn, angiver tabellen alene data fra de skoler, der har besvaret spørgsmålet. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse Brovst Skole Fjerritslev Skole Pandrup Skole 0 20 Saltum Skole Trekronerskolen Øland-Langeslund Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 35 af 229

136 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Ovenstående data har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole I forbindelse med fagfordelingen til skoleåret 08/09 har vi søgt at vægte liniefag eller tilsvarende kompetence højt. To af vores specialundervisningslærere er under uddannelse -den ene er i gang med pædagogisk diplomuddannelse, den anden med matematik-vejleder uddannelsen. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Brovst Skole Fokus på liniefaget dansk i forbindelse med nyansættelser, fagfordeling og efteruddannelse - især i indskolingen. Lærere med dansk som andetsprog skal i højere grad støtte og understøtte den almindelig undervisning. Skolebestyelsen: Skolebestyrelsen er enig i skolens overvejelser Fjerritslev Skole Fjerritslev Skole har stort fokus på kvalitet i undervisningen. Liniefagskompetence i et fag er naturligvis et godt afsæt for denne fokus. Fagfagligheden tilgodeses dog også ved brug af meget erfarne og gennem årene løbende opdaterede faglærere. Alt i alt oplever vi at fagligheden er godt dækket ind på skolen.i den forbindelse må det dog påpeges at et fokus rettet mod den egentlige lærerfaglighed - nemlig kompetencen til at gøre didaktiske overvejelser, at udmønte disse i undervisningen samt løbende at udvikle denne - er endnu mere vigtig at fastholde. Ligeledes har arbejdet med den relations- og ressourceorienterede pædagogiske tilgang til undervisningen stor fokus. F.eks. gennemfører alle udskolingsafdelingens lærere i kommende skoleår 1. del af icdp-uddannelsen. Skolebestyrelsen: Fjerritslev Skole har stort fokus på kvalitet i undervisningen. Liniefagskompetence i et fag er naturligvis et godt afsæt for denne fokus. Fagfagligheden tilgodeses dog også ved brug af meget erfarne og gennem årene løbende opdaterede faglærere.alt i alt oplever vi at fagligheden er godt dækket ind på skolen.i den forbindelse må det dog påpeges at et fokus rettet mod den egentlige lærerfaglighed - nemlig kompetencen til at gøre didaktiske overvejelser, at udmønte disse i undervisningen samt løbende at udvikle denne - er endnu mere vigtig at fastholde.ligeledes har arbejdet med den relations- og ressourceorienterede pædagogiske tilgang til undervisningen stor fokus. F.eks. gennemfører alle udskolingsafdelingens lærere i kommende skoleår 1. del af icdp-uddannelsen. Gjøl Skole Skolens lærere er specialiserede og underviser hovedsageligt i hhv. yngste eller ældste afdeling. Så vidt muligt i fag,hvor læreren har de bedste kompetencer. F. eks. har det i flere år været den samme lærer, som underviser i dansk i yngste afdeling - år efter år. Dette resulterer i specialviden om grundlæggende dansk-indlæring samt optimal mulighed for fremadrettet ledelsesstrategi for videreuddannelse. Herudover har vi pr ansat en lærer med liniefagsuddannelse i dansk og kristendom. Denne lærer skal undervise i skolens yngste afdeling. I vores kompetencecenter har vi pr. sep ansat ny lærer, som også skulle være klasselærer for elever med adfærdsmæssige vanskeligheder. Her prioriterede jeg som leder at ansætte en lærer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 36 af 229

137 med AKT-erfaring fremfor specialpædagogisk liniefagsuddannelse. Skolebestyrelsen: Skolens lærere er specialiserede og underviser hovedsageligt i hhv. yngste eller ældste afdeling.så vidt muligt i fag,hvor læreren har de bedste kompetencer. F. eks. har det i flere år været den samme lærer, som underviser i dansk i yngste afdeling - år efter år. Dette resulterer i specialviden om grundlæggende dansk-indlæring samt optimal mulighed for fremadrettet ledelsesstrategi for videreuddannelse.herudover har vi pr ansat en lærer med liniefagsuddannelse i dansk og kristendom. Denne lærer skal undervise i skolens yngste afdeling.i vores kompetencecenter har vi pr. sep ansat ny lærer, som også skulle være klasselærer for elever med adfærdsmæssige vanskeligheder. Her prioriterede jeg som leder at ansætte en lærer med AKT-erfaring fremfor specialpædagogisk liniefagsuddannelse. Halvrimmen Skole I forbindelse med nyansættelser tilstræbes det at ansætte medarbejdere med linjefagsuddannelse inden for de områder hvor skolen har det største behov. En del af skolens lærerehar efteruddannelse i de fag de underviser i.bedre betingelser (timer og økonomi) til efter og videreuddannelse er nødvendig. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen ser gerne der afsættes flere midler til efter og videreuddannelse, ikke mindst tid til lærernes deltadelse i uddanelse. Hjortdal Skole Ved ansættelse af nye lærere, bestræber vi os til stadighed på at få alle fag dækket med liniefagsudannede lærere. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Vi bruger de kompetente lærere, der er ansat på skolen. Mange lærere i overbygningen har ikke linjefag i de fag de underviser i, men har til gengæld mange års erfaring.det vurderes altid nøje hvilke konpetencer, der skal til for at varetage undervisningen i fagene tilfredsstillende. Der er fagudvalg i alle fag. Ved nyansættelse sikres det, at der ansættes lærere med linjefag, som skolen efterspørger. Skolebestyrelsen: Der er behov for faglige kurser på. Disse kurser er forsvundet, i takt med at skolerne har skullet spare på videreuddannelse af personalet.der er behov for flere kursusmidler. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Tallene viser klart, at vi ved nyansættelser skal medtænke fagene dansk og matematik. Der er dog i forbindelse med ny fagfordeling for 2008/2009 taget initiativ til at bytte enkelte lærere mellem store og lille team. Dette betyder, at ny 1.kl. får liniefagsuddannet dansklærer. Endvidere skal bemærkes, at endnu en liniefagsuddannet dansklærer vender tilbage fra barsel i nov. 08. (3.kl.) Endnu en lærer vender tilbage fra barsel pr 1.august 08, hvilket betyder, at faget musik i kommende skoleår udelukkende bliver læst af liniefagsuddannede. Faget engelsk vil også i denne sammenhæng blive styrket. Faglige læseplaner i dansk og matematik er en del af skolens udviklingsplan for 08/09. Her vil liniefagsuddannede sammen med andre erfarne undervisere i Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 37 af 229

138 fagene sammen arbejde om de faglige mål for fagene, ligesom evaluering medtænkes. De ikke liniefagsuddannede i fagene matematik og dansk er alle lærere med lang undervisningserfaring - også i disse fag. Skolebestyrelsen: Ved nyansættelser skal vi udover liniefagene dansk og matematik også medtænke engelsk. Pandrup Skole Høj prioritering fortsat i forbindelse med linjefag i "normalundervisningen", specialundervisningen samt i undervisning af elever med dansk som andetsprog. I de fleste fag har vi en rimelig dækning hvad angår linjefagsuddannelse, og i mange tilfælde varetager lærere med rigtig mange års erfaring undervisning i diverse fag- med løbende kursusvirksomhed. Nyansat lærer har linjefag i dansk som andetsprog, men hun er ansat efter fagfordeling. Dette betyder således ekstra kollegavejledning i dette skoleår! Skolebestyrelsen: Fælles fokus. Saltum Centralskole Der sigtes mod at dække så mange lektioner som muligt med liniefagsuddannede lærere. Skolens mulighed for liniefagsdækning indgår i overvejelserne, når der skal ansættes personale og når der afsættes midler til efteruddannelse. Skolebestyrelsen: Der sigtes mod at dække så mange lektioner som muligt med liniefagsuddannede lærere. Skolens mulighed for liniefagsdækning indgår i overvejelserne, når der skal ansættes personale og når der afsættes midler til efteruddannelse. Skole- og Familiecentret Kan ikke besvares direkte, da Centret ikke er klasseopdelt. Indtil dec. 07 har der kun været 2 lærere på Centret. Disse har henholdsvis 10 og 15 års erfaring med specialpædagogik og har løbende opkvalificeret sig via div. kurser og efter-uddannelse. For den enes vedkommende er diplomuddannelse i specialpædagogik påbegyndt. Bestyrelsen: Spørgsmål 13 kan ikke besvares direkte, da Centret ikke er klasseopdelt.indtil dec. 07 har der kun været 2 lærere på Centret. Disse har henholdsvis 10 og 15 års erfaring med specialpædagogik og har løbende opkvalificeret sig via div. kurser og efter-uddannelse. For den enes vedkommende er diplomuddannelse i specialpædagogik påbegyndt. Skovsgårskolen Vi prøver med de lærere vi har til rådighed så vidt mulig at dække fagene ind med linieuddannede lærere, og ved nyansættelser prioriterer vi lærere med liniefag indenfor de områder vi ikke selv kan dække. Desuden opfordres lærere til at tage ekstra liniefag. Samtidig afsætter vi en del tid til diverse fagudvalg, så lærerne kan bruge hinanden som sparringspartnere og få et bredt og opdateret billede af fagligheden i det enkelte fag. Skolebestyrelsen: Enig. Thorup-Klim Skole På Thorup-Klim skole er der 2 klasselærere, der har alle fag i kl. Vi prioriterer tryghed som meget vigtig i skolestarten. Vi har til det kommende skoleår ansat en lærer, der er ekspert i n/t og biologi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 38 af 229

139 Skolebestyrelsen: Vi er enige. Tranum Skole Skolen har stor fokus på fagligheden og er - qva det forhold at lærerstaben er bredt fagligt kvalificeret - i stand til at varetage undervisningen i de enkelte fag på liniefags-niveau. Fagene kristendom og fysik/kemi dog undtaget. Fysik/kemi varetages af lærer med mange års erfaring, men med faget kristendom som 1 times fag er det vanskeligt såvel at tilgodese faglighed som det formulerede princip om så få lærere om en klasse som muligt. Trekronerskolen Generelt opfatter vi ikke resultatet af spørgsmålene 9 14 som problematiske. Vi forsøger selvfølgelig i fagfordelingen at tage udgangspunkt i de enkelte læreres kompetencer. Derudover har vi for kommende skoleår igangsat et udviklingsarbejde omkring fagudvalg, hvor ambitionen er at udvikle lærende fagudvalg med fokus på selve udførelsen af undervisningen. Altså sparre hinanden så tæt på praksis som overhovedet muligt. Skolebestyrelsen: Vi har tillid til at man for kommende fagfordelinger tager udgangspunkt i fagligheden indenfor skolens rammer (lærerstaben mm.) Ulveskov Skole For at optimere fagligheden vil vi priorietere videreuddannelse, herunder de forskellige vejlederuddannelser ½ PHD, samt arbejde bevidst med at lærerne får mulighed for at undervise i liniefagene, eller fag med tilsvarende kompetencer. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslund Skole Skolen tilstræber at læreren har liniefag eller tilsvarende i de fag de underviser i. Det er svært at få dækket alle fag med liniefagslærere, men vi arbejder på ved nyansættelser at have liniefag som høj prioritet. Desuden forsøger vi at opkvalificere de lærere, som ikke har de fornødne liniefagskompetencer. Det bliver dog mest til kortere inspirationskurser. Skolebestyrelsen: Skolen tilstræber at læreren har liniefag eller tilsvarende i de fag de underviser i. Det er svært at få dækket alle fag med liniefagslærere, men vi arbejder på ved nyansættelser at have liniefag som høj prioritet. Desuden forsøger vi at opkvalificere de lærere, som ikke har de fornødne liniefagskompetencer. Det bliver dog mest til kortere inspirationskurser. Ørebroskolen Vi mangler meget en engelsk lærer. N/T vi har en lærer med liniefag i biologi og geografi samt et N/T- kursus i forbindelse med disse fag. Skolens engelsklærer har for tiden børnepasningsorlov. Skolebestyrelsen: Vi mangler meget en engelsk lærer. N/T vi har en lærer med liniefag i biologi og geografi samt et N/T- kursus i forbindelse med disse fag. Skolens engelsklærer har for tiden børnepasningsorlov. Aabybro Skole Skolens to-sprogsundervisning er hidtil blevet varetaget af lærere, som havde nogen erfaring med denne undervisning. I forbindelse med nyansættelser til skoleåret er der blevet ansat lærere med liniefag "Dansk som 2. sprog". Undervisningen vil derfor fremover blive Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 39 af 229

140 varetaget med de rette uddannelsesmæssige kompetencer. Skolebestyrelsen: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 40 af 229

141 Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Elevsamtalerne er en fælles anledning for lærer og elev til sammen at reflektere henholdsvis elevens læringsmål og lærerens mål med sin undervisning, når disse sammenholdes med elevens udbytte af undervisningen. En planlagt og forberedt samtale om lærings- og undervisningsmæssige forhold og som giver eleven mulighed for aktivt at forholde sig til sin egen læring og giver læreren mulighed for at være i dialog med eleven om sin undervisning vil være et godt udgangspunkt for udviklingen af samarbejdet mellem lærer og elev om elevens læring. Skolens navn Afholdes der systematisk elevsamtaler (min. én gang om året)? Anvendes der et struktureret skema som forlæg for samtalen? Inddrages eleven aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen? Biersted Skole Ja Ja Ja Nej Brovst Skole Ja Nej Nej Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Nej Halvrimmen Skole Ja Nej Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Ja Nej Ja Nej Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Nej Saltum skole Ja Ja Ja Nej Skole- og Familiec. Ja Ja Ja Nej Skovsgaardskolen Ja Nej Ja Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Trekronerskolen Ja Nej Ja Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej V. Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Nej Øland-Langeslund Ja Ja Ja Nej Ørebroskolen Ja Nej Ja Nej Aabybro Skole Ja Nej Ja Nej Er der udarbejdet retningslinjer om, at der tages referat af samtalen? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 41 af 229

142 Dokumenteringsværkstøjer Dokumentation af elevens læring og lærernes undervisning er en måde for skolen på, til at legitimere sin praksis. Dokumentation er et udtryk for de tegn der knyttes til en professionel organisation, der som et grundlæggende vilkår må kunne håndtere udfordringen med at begrunde sin virksomhed og skabe legitimitet i sin praksis. Skolens navn Bruger skolen systematisk skriftlig evaluering til vurdering af elevens udbytte af undervisningen? Er der formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumenteringsværktøjer? Er eleverne aktivt inddraget i dokumentationen af egen læring? Biersted Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Moseby Skole Nørhalne Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Saltum skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Skole- og Familiecentret I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Thorup Klim Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Tranum Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad Slet ikke I ringe grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 42 af 229

143 Evalueringsstrategi Evaluering er en retrospektiv (tilbageskuende) vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Evaluering er i den professionelle sammenhæng dermed en systematisk foreteelse, der værdisætter de handlinger, der fremmer målopnåelsen. Dette fordrer organisationens refleksion over egen praksis det vil sige de handlinger der er tiltænkt at have den funktion, der fremmer målopnåelsen. Evaluering ses i denne sammenhæng i et perspektiv, der fremmer udviklingen af praksis formativ evaluering. Skolens navn Har ledelsen formuleret en evalueringsstrategi, som beskriver målene for evaluering af skolen? Er der lavet handle-planer, som konkretiserer arbejdet med evaluering af skolen? Er evalueringsstrategien tilpasset de forskellige årgange/ faser? Indgår elevplanerne i evalueringsstrategien? Biersted Skole Nej Nej Nej Nej Nej Brovst Skole Ja Ja Nej Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Nej Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Ja Ja Hjortdal Skole Nej Nej Nej Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Jetsmark Ja Ja Ja Ja Ja Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Nej Ja Nej Ja Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Saltum skole Nej Nej Nej Nej Nej Skole- og Familie. Ja Ja Ja Ja Ja Skovsgaardskolen Nej Nej Nej Ja Ja Thorup Klim Ja Ja Ja Ja Ja Skole Tranum Skole Ja Nej Ja Ja Ja Trekronerskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej Nej V. Hjermitslev Nej Nej Nej Øland-Langeslund Nej Nej Nej Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Nej Nej Nej Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Er der indarbej-det i evalue-rings strategien at der skal anvendes evalueringsformer, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og udviklingsmuligheder? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 43 af 229

144 Test Test kan anvendes i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. At foretage tests med henblik på at skabe mere indsigt i elevens måde at lære på er en ting diagnostisk anvendelse. At anvende test med henblik på at vurdere om det ønskede er indlært er en anden ting summativ anvendelse - karaktergivning. Skolens navn Anvendes test systematisk - udover obligatoriske test - som et redskab til at vurdere elevens udbytte af undervisningen i flere fag og klassetrin? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Hjortdal Skole Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Saltum skole Ja Ja Skole- og Familiecentret Ja Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Nej Nej Trekronerskolen Ja Ja Ulveskov Skole Nej Nej V. Hjermitslev Skole Ja Ja Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Følges testning af eleverne op med en form for individuel handleplan? Generelle kommentarer Skolerne er på forskellige stader i forhold til udvikling af dokumentations- og evalueringsredskaber. Endvidere er det ligeledes meget forskelligt i hvilket omfang den enkelte elev involveres i dokumentation af egen læring. Fælles initiativer på området kunne være relevante, under hensyntagen til at enkelte skoler er længere fremme end andre. Der vil være behov for på tværs i skolevæsenet at initiere den enkelte skoles udvikling af skolens egen evalueringsplan eller strategi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 44 af 229

145 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Der er udarbejdet oversigter over anvendte tests og andre evalueringsformer i dansk, sprog og matematik. De pågældende fagteams har endvidere haft dette undersøgelsesområde på dagsordenen i skoleåret 07/08, hvilket har givet anledning til pædagogiske drøftelser og erfaringsudveksling. Tilbage står at få udarbejdet en egentlig evalueringsstrategi. Brovst Skole Der er sat fokus på teamsamarbejdet ved etablering af Klyngeteam som det primære team og etablering af klassemakkerpar som erstatning for klasselæreren. Der er fastsat minimumskrav til elevplanerne (i et anerkendende perspektiv) og der er udarbejdet lodrette, lokale læseplaner i flere fag, og resten er på vej. Der er også lavet en bestemmelse om, at vi hvert år vil have en uge, hvor eleverne skal arbejde på tværs af hele skolen for at fremme følelsen af, at vi er éen skole. Den lodrette flexuge for hele skolen er rigtig god. Fjerritslev Skole Krav om dokumentation og begrundelser for foretagne valg er grundlæggende vilkår for ansatte i skolen (og de fleste andre steder). Heldigvis er skoleverdenen ved at komme sig over forskrækkelsen og vreden i forhold til det der tidligere blev opfattet som utidig indblanden i interne affærer. Der diskuteres ikke længere i stort omfang om hvorvidt de stillede krav er rimelige og om det nu også er nødvendigt at evaluere og dokumentere. Skolen har taget opgaven på sig og der hersker i højere grad en forståelse af det hensigtsmæssige i løbende at se på egen praksis og på elevernes læring. Selvom kontrolaspektet vel ikke helt er dømt ude, er evalueringssynet efterhånden erkendt flyttet fra kontrolredskab til udviklingsredskab. Skolen er gennem denne flerårige proces i højere grad konstruktivt kommet til at se på egen praksis og har været nødt til at forholde sig til, hvad man så! Hvis der skal ske en udvikling / forandring er det nødvendigt først at erkende status hvor er vi? Dernæst at gøre sig klart, hvor vi skal hen? Og så sluttelig anlægge en handleplan for hvordan vi kommer derhen! Men det er dog vigtigt at huske, at nok er skolen på vej, men også at skolekulturen stadig i høj grad er funderet i en plejerlogik, og at denne stadigvæk til tider slet ikke er til diskussion! Derfor er en fortsat implementering af en løbende evalueringskultur vigtig. Status:På Fjerritslev Skole arbejdes der i indeværende skoleår med en fortsat udvikling af elevplanerne. Redskabet der er valgt er SMTTE-modellen. Disse opleves i stadig større grad som et element til kvalificering af skole / hjemsamarbejdet. Eleverne involveres gennem elevsamtaler i stigende grad i udarbejdelsen. Der er dog stadig megen status i elevplanerne. Det målrettede arbejde med dokumentation i forhold til elevernes læring er også påbegyndt. Arbejdet med logbog og portefolio er under udvikling. I nogle teams er man meget langt med at skabe sammenhæng i arbejdet med målsætning i forhold til trinmålene, evaluering sammen med eleverne, portefolio som dokumentation og udarbejdelse af elevplanen som forberedelse til skole / hjemsamtalerne. Anvendelsen af tests foregår løbende i den daglige undervisning og resultaterne indgår i arbejdet med elevplaner. Alle teams afprøver og eksperimenterer med metoder til udvikling af evalueringsredskaber i forhold til elevernes personlige og alsidige udvikling. Det er målet at alle klasser / teams i løbet af skoleåret 08/09 har udviklet en tydelig og brugbar dokumentationsrutine, der kan indgå i evalueringsarbejdet og i forhold til udviklingen af elevplanerne. Elever og forældre bør inddrages i arbejdet. Også i det kommende skoleår finder årsplanlægningssarbejdet i de enkelte teams sted på baggrund af ledelsens udarbejdede oplæg, der begrundes i Folkeskolelov, Trin- og slutmål, Jammerbugt Kommunes Skolepolitik og Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 45 af 229

146 Fjerritslev Skoles udviklingsplan. Dette sker for at sikre sammenhæng i helheden. Det er vores opfattelse at de overordnede krav og mål skal være synlige og kunne opleves "helt ned i børnenes skoletasker" - og i elevplansarbejdet. Disse årsplaner danner også i kommende skoleår grundlaget for de to TUS - teamudviklingssamtaler, der hen over året foregår mellem afdelingsleder og det enkelte team! Disse samtaler og konklusionerne fra disse indgår i arbejdet med skolens næste udviklingsplan! Gjøl Skole Vedrørende evaluering er det ønskeligt at vi på sigt arbejder mere målrettet på at bryde Fælles Mål/Trinmål ned i gennemskuelige størrelser vha. et MÅLHJUL/SE HVAD JEG KAN HJUL for hvert fag på de enkelte klassetrin. Dette vil på sigt skabe langt bedre muligheder for lærerens/teamets arbejde med evaluering og fremadrettet fokus - samt skabe langt større gennemskuelighed for lærer, elev og forældre. Halvrimmen Skole Selv om Halvrimmen skole er blevet kraftigt beskåret i timetildeling, har vi i samarbejde med skolebestyrelsen valg at prioritere lærer - elvsamtalerne. Samtalerne foregår uden for elevernes undervisningstid. Samtalerne foregår 2 gange om året og indeholdet af samtalerne er en evaluering af elevens kompetancer og potentialer. Ved samtalen aftales relevante fokuspunkter, fagligt og socialt, der skal arbejdes med indenfor en given aftalt periode. Mål for fokuspunkterne nedskrives og evalueres næste gang. Da skolen anvender standardiserede test i dansk og matematik på alle klassetrin, er det aftalt i de pågældende fagteam at testresultater indsamles og gemmes, så de kan bruges til at evaluere undervisningsmetoder, lærebogssystemer og andre relevante faktorer. Til skoleåret 2007/2008 blev der udarbejdet en skabelon for elevplaner, som skal bruges af alle lærere. Elevplaner udleveres en gang årligt. Der blev forsøgsvis udleveret elevplaner i de enkelte klasser efterår og forår. Efterfølgende har der været en evaluering og på baggrund af denne, har skolen valgt at udlevere elevplaner i efteråret, da det virker mere troværdigt at lave en fremadrettet aftale med forældre og elev. Hjortdal Skole Elevplanerne har øget kvaliteten af forældresamarbejdet og kvaliteten af evalueringen af eleverne. Det er stadig et mål at drøfte en mere overordnet strategi for området. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Der er kommet mere fokus på evaluering. Der stilles nu krav om anvendelse af smtte-modellen i teamsamarbejdet. Evalueringsmetoder er et fokuspunkt. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Vi er godt på vej. Udviklingsplanen for 08/09 indeholder bl.a. arbejde med faglige læseplaner, - herunder tests og evaluering. Det vil naturligt sætte focus på udformningen og indholdet af elevplanen og på sigt kvalificere denne. Der skal desuden arbejdes med en ny stuktur omkring teamsamarbejdet lærerne imellem. Det vil være naturligt at inddrage evaluering af tværsuger og Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 46 af 229

147 andre undervisningsforløb. Pandrup Skole Mange års erfaring og dermed hensigtsmæssig indsats- ved hjælp af dygtige medarbejdere i skole såvel som i SFO set i relation til den enkelte elevs udvikling - her ser Pandrup Skole sig som en inkluderende skole. Som eksempel ud over egen praksis kan nævnes "Skole & Familiecenterets" elevers deltagelse i undervisningen på Pandrup Skole. I og med elevers (Skole&Familiecenteret) større deltagelse i undervisningen hos os kan man spørge, hvorvidt Pandrup Skole ud fra "egne ressourcer" tilbyder undervisning. Saltum Centralskole Der arbejdes med at udvikle elevplanen til at omfatte både en statusbeskrivelse ift. eleven og ligeledes et fremadrette perspektiv ift. undervisningen. Der skal være fokus på elevens egen forståelse af de fastsatte mål. Endvidere vil der være fokus på elevernes alsidige og personlige udvikling. Skole- og Familiecentret Ny skabelon til undervisningsplan er i samråd med PPR udarbejdet foråret Skabelonen vil blive afprøvet i det kommende skoleår og efter evt. tilretning taget i brug inden årsskiftet 2008/09. Skovsgårdskolen Skolen evaluerer på mange forskellige områder,men har endnu ikke formuleret en egentlig evalueringsstrategi. Skolens ledelsesteam har alle meldt sig på modulet om kvalitetssikring og evaluering her i efteråret, hvor et af målene er at få diskuteret og formuleret en egentlig evalueringsstrategi for skolen. Thorup-Klim Skole Der laves en årsplan for hver klasse med sociale mål og aktiviter for klassen. "Elevens alsidige, personlige udvikling" for den pågældende aldersgruppe er udgangspunktet. Desuden laves faglige årsplaner i alle fag. Fælles Mål for fagene indskrives i årsplanerne - ikke nødvendigvis hvert år, men gerne dækkende flere skoleår følgende trinmålene. Den enkelte faglærer(e) beskriver, hvordan man vil nå trinmål m. v. På teammøderne gennemgås og noteres alle elevers læring løbende. Udgangspunktet for elevgennemgangene er primært læringsmålene ( trinmålene) samt en løbende evaluering af lærerprocessen og undervisningen. Tranum Skole Der er fortsat fokus på elevplaner. Der er taget initiativ til at evalueringsform hyppighed og omfang diskuteres / er på dagsordenen. Lærernes tid til arbejdet med elevplaner er fordoblet. Skolebestyrelsen: Grundet årets lederskifte er der enighed om, at det er relevant at genetablere systematik i skolens anvendelse af test i evalueringsøjemed. Trekronerskolen Ingen på nuværende tidspunkt. Vi arbejder videre ud fra kvalitetsrapporten 07 og de tanker og beslutninger, der er truffet i skoleåret 07/08. Vi finder det fornuftigt at forsætte den allerede igangsatte strategi. Ulveskov Skole Ledelsen uddannes bl.a. i evalueringskultur og sætter hermed fokus på området. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 47 af 229

148 Derudover har vi planer om at sende en ny lærer afsted på læsevejlederkursus. Vester Hjermitslev Skole Der er ikke udarbejdet skriftlige handleplaner vedr. evaluering. Der arbejdes dog systematisk med dette. Øland-Langeslundskole En egentlig evalueringsstrategi for skolen som helhed er ikke udarbejdet. Der arbejdes med evalueringsstrategier for undervisningen. I skoleåret 2007/08 har alle lærere deltaget i et udviklingsarbejde under kyndig ledelse af Lektor fra Århus Seminarium, Kirsten krogh-jespersen. Samarbejdet løber videre i skoleåret 2008/09, hvor det overordnede emne er "Evaluering og Selvhjulpenhed". Processen i 07/08, hvor forskellige testformer blev afprøvet har givet et grundlag for at arbejde videre med portfolio-metoden samt en klarere målfastsættelse, som gør målet mere overskueligt for den enkelte elev. Denne proces er opprioriteret ved bl.a. et øget antal timer til formålet. Ørebroskolen Vi skal på Ørebroskolen have igangsat et udviklingsarbejde om evaluering. Dette tænkes ind i næste års udviklingsplan. Aabybro Skole Skolen har med basis i erfaringerne med udarbejdelsen af elevplaner valgt fremover at fokusere mere målrettet på den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Arbejdet med elevsamtaler bliver taget op til drøftelser på afdelingsmøderne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 48 af 229

149 Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn Er der givet fælles information til lærerne om retningslinjer for udformningen og anvendelsen af elevplaner? Er der udarbejdet særlige retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet? Biersted Skole Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Nej Ja Saltum skole Ja Ja Nej Skole- og Familiecentret Ja Ja Nej Skovsgaardskolen Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Nej Trekronerskolen Ja Ja Nej Ulveskov Skole Ja Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Nej Ørebroskolen Nej Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Er elevplanen tilgængelig for forældre i elektronisk form? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 49 af 229

150 Skole / hjemsamtaler og forældremøder Skolehjem samarbejdet er et vigtigt element i skolens opgaveløsning. Elevplanen kan have en særlig funktion i denne sammehæng og skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn I hvor høj grad indgår elevplanen i skole/ hjemsamtalen? Har forældrene indflydelse på forældremødernes tilrettelæggelse? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I ringe grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I meget høj grad I nogen grad Ingstrup Skole I nogen grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I nogen grad Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad I nogen grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad Saltum skole I meget høj grad I nogen grad Skole- og Familiecentret I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen I meget høj grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I nogen grad Trekronerskolen I meget høj grad I ringe grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I meget høj grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 50 af 229

151 Forældresamarbejde Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trinog slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Skolens navn Har skolen formuleret et værdigrundlag og/eller en politik for forældresamarbejdet? Er der en elektronisk platform til at understøtte forældresamarbejdet? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ingstrup Skole Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Nej Pandrup Skole Nej Ja Saltum skole Ja Nej Skole- og Familiecentret Ja Nej Skovsgaardskolen Nej Ja Thorup Klim Skole Ja Nej Tranum Skole ja Nej Trekronerskolen Nej Nej Ulveskov Skole Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Nej Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 51 af 229

152 Skolebestyrelse og klasseforældreråd Med henblik på at understøtte og videreudvikle forældresamarbejde etablerer nogle skoler klasseforældreråd. Skolens navn Er der etableres klasseforældreråd på alle klassetrin? Er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældreråd og klassens team (kompetencer, kommunikation m.v.)? Er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældreråd? Informeres forældrene løbende (mindst én gang årligt) om skolebestyrelsens kompetencer og/eller arbejde? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Slet ikke I meget høj grad Brovst Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad Ingstrup Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Pandrup Skole I meget høj grad Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Saltum skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Skole- og Familiecentret Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Skovsgaardskolen I nogen grad I ringe grad I ringe grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad Trekronerskolen I meget høj grad Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I ringe grad Slet ikke Slet ikke Øland-Langeslund Skole I nogen grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Generelle kommentarer På trods af den vanskelige start, som vedtagelsen af loven om elevplaner fik er skolerne i Jammerbugt Kommune godt undervejs med at udvikle deres egen elevplan som et meningsfyldt redskab til dokumentation og dialog med elever, forældre og kolleger. Langt de fleste skoler finder anvendelse af elevplanen i forbindelse med skolehjemsamtalerne. Med henblik på at kvalificere skolehjemsamtalerne og med henblik på at efterleve intentionerne i lovgrundlaget for elevplanen må det elevplanen fremadrettet indgå som et naturligt element i skolehjemsamtalerne. Skolerne er generelt meget opmærksomme på organiseringen af forældresamarbejdet og betydningen af dette. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 52 af 229

153 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Elevplanerne er nu tilgængelige for forældre i elektronisk form på alle klassetrin. Den elektroniske platform (forældreintra) udbygges løbende. Brovst Skole Skolen vil fortsætte det beskrevne arbejde med elevplanerne. Fjerritslev Skole Der skal løbende ske en udvikling af elevplanarbejdet, således at selve arbejdet for de involverede lærere bliver gjort mere hensigtsmæssigt og funktionelt. Det er målet at planerne i endnu højere grad gøres handlingsorienterede og brugbare i den daglige dialog mellem elev og lærer. Fokus i planerne skal derfor flyttes fra status (standpunkt) til handling. Det er målet at også elevernes alsidige og personlige udvikling fremover kan evalueres. Denne rutine skal kunne indgå i det konstruktive samspil med elever og forældre i forhold til arbejdet med elevplanen.i samarbejde med forældrene udvikles fortsat på skole / hjemsamarbejdet, således at dette af alle parter kan opleves konstruktivt og givende.arbejdet med forældre og elevintra påbegyndes, således at den elektroniske kommunikation mellem elev, forældre og skole løbende udbygges. Elevplanerne og funktionaliteten af disse bringes årligt til samtale i Koordinationsudvalget og i teamene i forbindelse med TUS med henblik på løbende at kvalificere arbejdet. Forældrene forholder sig en gang årligt bl.a. til den oplevede kvalitet i skole / hjemsamarbejdet. Dette er allerede sket ved slutningen af skoleåret 07/08 - resultatet foreligger ved denne rapports udarbejdelse endnu ikke - fremover skal processen tidsmæssigt tilpasses! Skole/hjemsamarbejdet er afgørende for arbejdet med børnene og skal derfor fortsat udvikles. Børnene er meget i skolen - undervisning og fritid - derfor består skoleopgaven af mere end undervisningsopgaven - den består også af en omsorgs- og en opdrageslesdel. Forældrene er naturligvis væsentlige partnere i denne brede opgaveløsning. Dialogen og samarbejdet med forældren skal naturligvis som al andet arbejde på skolen bygge på gensidig respekt og foregå med en anerkendende tilgang. Som den professikonelle part har skolen et særligt ansvar for at dette lykkes. Gjøl Skole Vi skal fremover endnu kraftigere opfordre forældre til at holde sig ajour på skolens hjemmeside og forældreintra. Dette gælder også for elevplanen - det er vores erfaring, at ikke alle forældre har hentet og læst deres barns elevplan inden forældresamtalen. Ikke alle skolens lærere bruger Intra optimalt - det skal vi have påvirket. Halvrimmen Skole 2a. Vi arbejder på at elevplanerne kan sendes elektronisk. 2b. Dagsorden til forældremøderne laves i samarbejde med klasseforældrerådene. 2d. På grund af besparelser er den tid lærerne har haft til samarbejde med forældrerådene afskaffet i dette skoleår, ligeledes er antallet af forældremøder i klasserne reduceret til et om året. Hjortdal Skole Elevplanen har øget kvaliteten af forældresamarbejdet. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med elevplanerne. Samarbejdet mellem forældreråd og lærereteam aftales mellem forældre og lærere. Der er ikke planer om retningslinier. Intranettet er under opbygning forældreintra kommer efter lærereintra. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 53 af 229

154 Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Skolebestyrelsen er i gang med en værdidebat. Der arbejdes med at etablere trivselsambassadører, og med nye informationsmåder, der kan skabe større forældre engagement omkring skolen. Skolebestyrelsen har udarbejdet en SMTTE-model(bilag til udviklingsplanen) for arbejdet med at synliggøre skolebestyrelsens arbejde. Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole Der er afsat tid til at få "forældre-intra" igang i skoleåret Selvom der ikke er en formuleret retningslinier for samarbejdet imellem klassens team og forældreråd fungerer det generelt godt og gnidninsløst. Skolebestyrelsen skal i løbet af 08/09 have revideret principper for arbejdet, - herunder retningslinier for samarbejdet med klasseforældreråde. Ledelsen vil senest i skoleåret tage initiativ til en formuleret evalueringsstrategi for Nørhalne Skole. Pandrup Skole Skolens værdigrundlag er næsten færdigskrevet, og skolen påbegynder i september 2008 et treårigt forløb med "LP-modellen" med henblik på at styrke teamarbejdet i både skole og SFO. Saltum Centralskole Der arbejde på en fælles platform med hjemmeside, lærerintraelevintra og på sigt forældreintra. Der er etableret dialogkredse på alle 3 skoler. Skole- og Familiecentret Centret er et integreret undervisnings- og behandlingstilbud, hvortil der aktuelt er visiteret 15 børn fra bh.kl. til 7. klassetrin. Der kan derfor ikke etableres klasseforældreråd. En grundlæggende del af vores arbejde er et tæt, individuelt samarbejde med hvert enkelt barns forældre. I Dette samarbejde indgår bl.a. : Samtaler med forældre, kontaktperson og oftest barnet selv mindst 1 gang mdl. Gennemgang af undervisningsplaner. Samarbejde med forældrene omkring fælles fremadrettede handleplaner, oftest i et direkte samarbejde med eksterne samarbejdsparter (socialforvaltningen, PPR, læge m.fl.). Forældresamarbejdet understøttes endvidere af et ugentligt orienteringsbrev og af ca. 5 årlige forældrearrangementer. Hertil kommer en hyppig uformel kontakt med forældrene: personligt, telefonisk og skriftligt. Centret kan til de forældre, som ønsker det og har behov herfor, tilbyde et udvidet forældresamarbejde, hvor evt. hele familien deltager i et samtaleforløb med medarbejdere, solm har familieterapeutisk efteruddannelse. Der er ikke aktuelle planer om væsentlige ændringer af samarbejdsmodellen, da den ud fra ledelsens egen vurdering samt oplysninger fra forældre og medarbejdere fungerer godt. Skovsgårdskolen For at forbedre og kvalifisere samarbejdet med forældrene har vi i løbet af dette skoleår under skoleintra oprettet forældreintra. Ud over samarbejdet gennem forældremøder og forældresamtaler muliggør forældreintra et langt tættere samarbejde. Fremadrettet er opgaven at både forældre og lærere i et samarbejde udbygger mulighederne for brug af dette værktøj. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 54 af 229

155 Thorup-Klim Skole Elevplanerne kan ses elektronisk i skoleåret 08/09. Tranum Skole Der bør klart gøres en øget indsats, dels for at få udbygget den elektroniske platform til støtte for forældresamarbejdet i almindelig, og dels for at styrke den løbende evaluering af forældresamarbejdet. Antallet af forældresamtaler har i indeværende år været duceret til 1 samtale mod tidligere 2. Tiden til forældresamarbejde er fordoblet fremadrettet, men form samt omfang af individuel forældrekontakt bør evalueres fremadrettet. Forældresamarbejdets form er et fokusområde for skolebestyrelsen. Trekronerskolen Ingen på nuværende tidspunkt. Vi arbejder videre ud fra kvalitetsrapporten 07 og de tanker og beslutninger, der er truffet i skoleåret 07/08. Vi har valgt andre indsatsområder for skoleåret 08/09 og kun justeret enkelte små ting i f.eks. udarbejdelsen af elevplanen. Skolebestyrelsen finder det fornuftigt at forsætte den allerede igangsatte strategi og bruge energien, der hvor det har størst betydning for Trekronerskolen. Vi imødeser de justeringer der kommer. Ulveskov Skole Fastholdelse af det nuværende niveau på samarbejdet. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslundskole Elevplanernes udformning har været genstand for stor debat blandt lærere og skolebestyrelse, men der synes nu enighed om, hvordan man ønsker dem anvendt i praksis. I løbet af efteråret 2008 skal elevplanerne lægges på forældreintra. Der er endvidere afsat en pulje timer til en fortsat udvikling af elevplanerne. Der er ikke taget initiativ til yderligere samarbejde mellem skole og skolebestyrelse/forældregruppe end det blev beskrevet i sidste kvalitetsrapport. Ørebroskolen Vi er i skoleåret 2007/08 begyndt arbejdet med elevplaner og fortsætter i skoleåret 2008/09. Vi har igennem en årrække brugt port folio og har besluttet at disse godt kan stå i stedet for en elektronisk elevplan. Dog er det et krav at der i port folioen skal være fremadrettede mål. Aabybro Skole Skolens pædagogiske personale har i skoleåret deltaget i kursus vedr. intranettets muligheder. Der er udarbejdet retningslinier/principper for brugen af intranettet, som detr er planen at revidere årligt. Intranettet skal udvikles til at blive et væsentligt pædagogisk og informationsværktøj på skolen internt, i forhold til elever og i forhold til forældre. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 55 af 229

156 Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Et fleksibelt læringsrum er et rum, der giver inspiration, plads og mulighed for den enkelte elev til i samvær og i samspil med andre elever og lærere at udvikle sig optimalt, fagligt og socialt. Et fleksibelt læringsrum skal understøtte en undervisningsform, der sætter den enkelte elevs udvikling og læring i centrum, men samtidig lægger vægt på fællesskabets muligheder. Desuden skaber det fleksible læringsrum udfordringer for alle elever, hvilket muliggør og udvikler elevautonomi, dvs. elever der er villige til og i stand til, alene eller i samarbejde med andre, at tilrettelægge og gennemføre deres eget undervisningsforløb. Skolens navn I hvor høj grad prioriteres muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen eksempelvis i forbindelse med skemalægningen? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I ringe grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad Hjortdal Skole I meget høj grad I meget høj grad Ingstrup Skole I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I nogen grad Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad Saltum skole I nogen grad I nogen grad Skole- og Familiecentret I meget høj grad I meget høj grad Skovsgaardskolen I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I ringe grad I ringe grad Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole I nogen grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I ringe grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad Understøtter skolens fysiske indretning fleksible tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 56 af 229

157 Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Ud fra en betragtning om, at de nære professionelle er de vigtigste i forhold til børn, elever og forældre samt at rådgivere er en vigtig part i samspillet omkring opgaveløsningen i nærmiljøet, vil det på flere niveauer i organisationen være påkrævet med initiativer, der understøtter det tværfaglige samarbejde og skolens egen kompetenceudvikling. Skolens navn Er der etableret en plan for det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, sundhedspersonale, socialrådgivere om den specialpædagogiske indsats? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor det specialpædagogiske felt? Har skolen etableret en plan for lærernes og pædagogernes kompetenceudviklin g i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik? Hvilke fagpersoner er tilgængelige på skolen Biersted Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / Matematikvejleder Gjøl Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Halvrimmen Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Hjortdal Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Ingstrup Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Læsevejleder Jetsmark Centralskole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / LUS-vejleder Moseby Skole Nørhalne Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder Saltum skole I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Skole- og Familiecentret I nogen grad I nogen grad I nogen grad Læsevejleder / LUS-vejleder Skovsgaardskolen I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder / Matematikvejleder Thorup Klim Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Læsevejleder Tranum Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Læsevejleder / LUS-vejleder Øland-Langeslund I nogen grad Slet ikke I nogen grad Skole Ørebroskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 57 af 229

158 Organisering af den specialpædagogiske bistand Vejledning om Folkeskolens indsats overfor elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte: På mange skoler har man med udbytte nedsat et særligt udvalg eller fagligt team, der fungerer som et specialpædagogisk forum, bestående af skolens leder, repræsentanter fra såvel skolens specialundervisningspersonale, som lærere fra den almene undervisning. Dette forum for specialpædagogik skolens kompetenceforum kan med fordel organiseres som et selvstyrende team, der rådgiver skolens leder m.h.t. konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning eller anden støtte. Skolens navn Er der udpeget en daglig ansvarlig leder af den specialpædagogiske indsats (leder af kompetenceforum eller lignende)? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Hjortdal Skole Ja Ja Ingstrup Skole Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Saltum skole Ja Ja Skole- og Familiecentret Ja Ja Skovsgaardskolen Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Ulveskov Skole Ja Ja V. Hjermitslev Skole Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Har skolen et beredskab til pludselig opståede sociale behov (kriser, belastninger o. lign.)? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 58 af 229

159 Rummelighed og inklusion Salamanca-Erklæringen: Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocesser sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourceforbrug og samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de forskellige behov, man møder på alle skoler. Danmark underskrev Salamanca- Erklæringen i Folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Skolens navn Har skolen udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion? Biersted Skole Nej Nej Brovst Skole Ja Nej Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Nej Nej Hjortdal Skole Nej Nej Ingstrup Skole Ja Nej Jetsmark Centralskole Nej Nej Moseby Skole Nørhalne Skole Ja Nej Pandrup Skole Nej Nej Saltum skole Nej Nej Skole- og Familiecentret Nej Nej Skovsgaardskolen Nej Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Ja Nej Trekronerskolen Ja Nej Ulveskov Skole Nej Nej V. Hjermitslev Skole Nej Nej Øland-Langeslund Skole Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Aabybro Skole Nej Nej Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion? Generelle kommentarer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger, vil det være oplagt at have fælles fokus på dels det tværfaglige samarbejde og kompetenceudvikling i forhold dertil, men ligeledes kompetenceudvikling i forhold til det specialpædagogiske område. Et af fokuspunkterne i det fremadrettede tværfaglige samarbejde er at distriktssamarbejdet igangsættes og samarbejdet mellem skoler, Familieafdeling og PPR udvikles. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 59 af 229

160 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Vi har ændret på de fysiske rammer på mellemtrinet (grupperum, edb-lokale og toiletter) m.h.p. at undersøtte muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse. Endvidere har vi indkøbt gruppemøbler til udskolingen. Det tværfaglige samarbejde har været dagsordensat i såvel kompetenceforum som i distriktsgruppen, gensidige forventninger er drøftet, men der er ikke udarbejdet en egentlig plan for samarbejdet. Vi vurderer fortsat, at en af vores lærere har kompetence/uddannelse svarende til en læsevejleder. Vi er p.t. i gang med at uddanne en matematik-vejleder. På sigt ønsker vi at uddanne en vejleder indenfor hvert område. Brovst Skole Det personale, der er påbegyndt uddannelse f.eks på Specialundervisningsområdet ønskes færdiguddannet indenfor de næste par år. ICDP ønskes udbredt til hele skolen. Fjerritslev Skole Fremstå mere inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er! Den gode undervisning bygger på relationer og anerkendelse. Målet er at skabe fokus på et undervisningssyn, der anerkender at en relations- og ressourceorienteret pædagogisk tilgang til eleverne er selve grundlaget for den faglige undervisnings succes og dermed opfyldelsen af de fælles mål. Det er over året vigtigt at få italesat begrebet God undervisning set i det dobbelte perspektiv - fagfaglighed og relationer, samt nå frem til en erkendelse af, at disse to begreber ikke er modsatrettede men tværtimod hinandens forudsætninger. Lærerfaglighed må ikke kun ses som evnen til faglig formidling på højt niveau. Det er ligeledes et mål at få teamet til at være bærende for denne udvikling jf. indsatsområdet Teamlæring, hvor hele vores mellemgruppeafdeling kører et forløb med ekstern coach i forhold til udvikling af teamlæringsbegrebet. Alle lærere i udskolingsafdelingen gennemfører i kommende skoleår en certificeret idcpuddannelse.teamene indfører rutiner, der sikrer en vedholdende fokus på relationen som bærende i forholdet barn / voksen! Teamet skal i sin årsplanlægning forholde sig til arbejdet med at udvikle Den gode undervisning for alle Der følges op gennem de to årlige TUS teamudviklingssamtaler. Den gode undervisning gøres igen i år til samtaletema på flere afdelingsmøder. Skolens specialpædagogiske indsats videreudbygges med afsæt i skolens Kompetencecenter fortsat i retning af forebyggelse og hurtig og fleksibel ageren i forhold til afhjælpning af såvel faglige- som AKT-problematikker, der måtte opstå. Det kommunale arbejde med at udvikle PPR i en mere konsultativ rolle og at udbygge og forankre samarbejdet med Familieafdelingen fortsætter. På Fjerritslev Skole er vi allerede langt i denne proces. Arbejdet i skolens special- og modtageklasser knyttes tæt til det arbejde der foregår i normalklasseafdelingerne. Udviklingen af arbejdet i Specialklasserne understøttes af en uddannelsesstrategi, hvor specialpædagogiske kompetencer hele tiden udbygges. Der foregår specielt i vores yngste specialklasseafdeling på Tjørnevej et meget udbygget samarbejde mellem lærere og pædagoger - mellem undervisning og fritid. Dette team på 3 lærere og 4 pædagoger afprøver i kommende skoleår et forsøg med fuld selvstyring - også hvad angår vikardækning. Hele den specialpædagogiske indsats ledes af en afdelingsleder. Fleksibel planlægning. Klassen er ikke den eneste undervisningsbærende enhed. Andre organisationsformer skal understøtte muligheden for at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser den enkelte elev bedst muligt. Skolen er fra dette skoleår fuldt afdelingsopdelt og alle lærere er tilknyttet ét årgangsteam i egen afdeling. Alle underviser kun i egen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 60 af 229

161 afdeling!holddannelse på tværs af klasser i årgangsteamet inddrages ofte som organisationsform. Teamet organiserer undervisningen fleksibelt afhængig af undervisningens mål og af elevernes behov. Der arrangeres en inspirationseftermiddag med lærere der har erfaring i arbejdet med fleksibel planlægning. Teamet eksperimenterer og gør erfaringer med forskellige organisationsformer - vi er på øvebanen! Teamet forholder sig i sin årsplanlægning til muligheden for fleksibel planlægning og for holddannelse. Arbejdet med indsatsområdet skal beskrives på skolens hjemmeside. Det fysiske miljø skal forbedres, således at alle skolens elever / klasser har mulighed for at arbejde i ordentlige, venlige og fleksible miljøer, der understøtter den fleksible undervisning, og alle elever skal have adgang til ordentlige pausefaciliteter. Arbejdet er godt igang, idet en tilretning og opdatering af undervisningslokalerne i udskolingsafdelingen bliver færdiggjort i løbet af efteråret Faglig kvalificering er naturligvis også et fokusområde på Fjerritslev Skole. Vi har valgt at iværksætte mange PD-forløb. 4 ledere er i gang med Diplom i ledelse 4 lærere er i gang med PD i specialpædagogik 2 lærere er i gang med eller påbegynder vejlederuddannelserne. I kommende skoleår vil såvel engelsk - som matematikvejelederen være til rådighed for de enkelte team og lærere. Af hensyn til elevernes hele skolegang er det vigtigt, at samarbejdet med fødeskolerne fremadrettet kommer mere i fokus det er afgørende at der sker en gensidig forventningsafklaring og at arbejdet i fagene rammesættes fælles.i den forbindelse må problemstillingen vedr. 7. klassernes placering påpeges. Faseopdelingen i skolelovens tænkning ser 7. 9.klassetrin som en helhed. En kommunal konsekvensbeslutning der imødekom ovenstående, og placerede 7.årgang på overbygningsskolerne ville højne kvaliteten af elevernes skolegang, idet udskolingen ville strække sig over 3 år inden overgang til ungdomsuddannelse eller 10.klasse. Gjøl Skole Ad 3.a: Vi har i skoleåret fået mulighed for at inddrage et lokale til hold/gruppe undervisning. Lokalet tages fuldt ud i brug i skoleåret Ad 3.b: En af skolens lærere er pt. under uddannelse til læsevejleder. Dennes indsigt skal fremover komme skolens læseundervisning tilgode. Ad 3.d: Skolens leder samt to lærere fra hhv. yngste- og ældste afdeling skal i skoleåret følge to moduler i ICDP Halvrimmen Skole Den socialpædagogiske bistand, her satser vi på den på den tidlige og forebyggende indsats. Der bruges også meget tid i forhold til AKT problemer, så den tid der er til at hjælpe de fagligt svage elever bliver mindre i takt med at skolernes tid reduceres i forbingelse med besparelser.når de tildelte resourcer til skolerne beskæres, går det også ud over rummeligheden i skolen. Hjortdal Skole Det er et mål at få uddannede vejledere på de forskellige fagområder. Det er svært som lille skole at tiltrække ansøgere med disse uddannelser, mens 2 kompetencepersoner i det forgangne år er rejst fra skolen. Timerne til forebyggende specialundervisning har høj prioritet, bl.a. er der tilført ekstra timer til puljen. Timerne i de enkelte børnegrupper varetages af gruppens egne faglærere, primært dansklærerne. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Skolen skal udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion. Skolebestyrelsen skal udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 61 af 229

162 Moseby Skole Ingen kommentarer. Nørhalne Skole I indeværende skoleår (07/08) har vi formuleret vilkårene for arbejdet i kompetenceforum. Ny lærer tilknyttes støttecentret for på sigt at kvalificeres til at lede området, når nuværende lærer går på pension om 2 år. Ang. kompetenceudvikling i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik. 4 lærere tager i efteråret del af ICDP-uddannelsen mens 3 pædagoger i SFO allerede har gennemført. På sigt vil vi focusere på området. Pandrup Skole Det gode samarbejde om den enkelte elevs udvikling fortsættes med kompetenceforum som det centrale udgangspunkt. Initiativer er med i værdigrundlaget for skolen. Saltum Centralskole Der vil løbende være personale på ICDP uddannelse. Der er udarbejdet retningslinier i forhold til inklusion af tosprogede elever på skolen. Skole- og Familicentret Som det fremgår er der ikke udarbejdet målsætning eller principper for arbejdet med rummelighed og inklusion. Det er imidlertid vores opfattelse, at vi arbejder inkluderende emd de børn, som er visiteret hertil. Skovsgårdskolen I skoleåret 2007/08 igangsattes uddannelse af læsekonsulent, engelskkonsulent og matematikkonsulent. Skolen arbejder med rummelighed og inklusion. I dette skoleår er tilmeldt 6 lærere fra indskolingen samt sprog/læseklasserne til uddannelse i ICDP. Der skal igangsættes arbejde med udarbejdelse af mål og principper for området. Thorup-Klim Skole Alle lærere deltager i ICDP 1 i 2009 Tranum Skole Der er sikret gode samarbejdsrelationer og faglighed i specialundervisningen ved at organisere denne på få velkvalificerede personer. Der er et tæt samarbejde med SFO i forhold til rummelighed. Skolebestyrelsen er enig i ovenstående. Trekronerskolen Specialundervisningen er et område, vi som skole kommer til at arbejde med som et særligt indsatsområde i de kommende år. Allerede for skoleåret 08/09 vil vi arbejde med at evaluere og følge op på den specialpædagogiske bistand uden, at det kræver unødig anvendelse af dokumentation. Derudover er der i forbindelse med fagfordelingen for skolelederen afsat timer til ambulancetjeneste jf. bemærkningerne omkring fraværsdage. Endvidere vil vi arbejde med nogle af principperne i en fase-/ afdelingsopdelt skole. Udviklingsarbejdet for skoleåret 08/09 sætter fokus på muligheden for at arbejde med fleksibel holddannelse indenfor afdelingerne. Arbejdet er langsigtet og skal justeres i takt med, at vi gør os erfaringer. Udvikling af dette område skal foregå i tæt samarbejde med skolens lærere således, at alle forstår og oplever mening med Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 62 af 229

163 de forskellige beslutninger, der måtte træffes særlig fokus er fleksibel holddeling og tæt teamsamarbejde. Skolebestyrelsen befalder den fornyelig igangsatte proces med fleksibel holddeling og tæt teamsamarbejde. Vi ser frem til evaluering og kommende initiativer. Ulveskov Skole Vi er opmærksomme på behovet for at videreudvikle os på området. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslundskole Skolen har fået et solidt samarbejde med skolepsykologen og skolekonsulenten. Et samarbejde, som tidligere har haltet. Årsagen har været stor udskiftning af skolepsykologer. Det tætte samarbejde har anskueliggjort, hvordan situationen er på Øland/langeslund Skole med hensyn til elever, der kræver speciel opmærksomhed. Der er nu klare retningslinier for, hvordan en sag behandles fra den opstår og til der iværksættes tiltag samt evalueres herpå. Endvidere arbejdes der stadig med at finde en model for organiseringen af specialundervisningen, som passer på Øland/Langeslund Skole. Sidste skoleår vurderede vi, at tre lærere i specialundervisningsgruppen var for meget, men fag- og skemalægningsmæssigt har det ikke kunnet lade sig gøre at placere alle specialundervisningstimer på kun to lærere.team-samarbejdet som blev iværksat i 07/08 og som får endnu mere opmærksomhed i 08/09 har også været en stor hjælp i arbejdet med elever, der har krævet ekstra opmærksomhed. Kommunikationen om disse elever er forøget og som lærer har man ikke stået alene. For at videreudvikle skolens evne til at fokusere på ressourcer skal halvdelen af lærerne på kursus i "Ressourceorienteret Pædagogik" i 08/09. Dette kursus er en udløber af et dagskursus i skoleåret 07/08, hvor alle lærere deltog i et spændende kursus. Dette kursus har bla. inspirreret til arbejdet med evalueringsstrategier. Ørebroskolen Der er planlagt et fælles kursus for alle lærere i anerkendende ressourceorienteret pædagogik. I skoleåret 2008/09 arbejdes der med at udbygge mulighederne for at anvende mere fleksible undervisningsformer for derigennem at give mere rum til den enkelte elevs læring. Arbejdet i kompetenceforum er påbegyndt og skal udvikles i 2008/09. Aabybro Skole Rummelighed og inklusion ligger som et væsentligt grundlag for skolens arbejde. Sammenhængen mellem undervisning og specialpædagogisk indsats tages formelt årligt op i forbindelse med revidering af arbejdet i skolens kompetenceforum, hvor opgaven også er rådgivning omkring rummelighed. Skolen har tilmeldt sig et 3-årigt udviklingsprojekt vedr. implementering af LP-modellen (Læringsmiljø- og pædagogisk analyse) for at understøtte teamarbejdet og arbejdet med rummelighed og inklusion. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 63 af 229

164 Undervisning i dansk som andetsprog Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Bl.a. på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som med hensyn til øvrige forældre. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at få de fælles ressourcer til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesserede i at få del i forældrenes viden om barnet. Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en evt. tosproget lærer medvirke bl.a. med henblik på at oversætte. For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som fx lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere. Ofte vil det alligevel være vanskeligt for forældrene at forstå indholdet af aktiviteterne, og det vil da afhænge af forældrenes tillid til skolen og lærerne, om de vil lade deres børn deltage. Forældrenes tilslutning vil ofte afhænge af, om hjemmets kulturbaggrund, bl.a. spiseforskrifter, respekteres. Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til den danske skole. Læreren bør sætte tolken ind i problemstillingen inden mødet. Skolens navn Er der udarbejdet informationsmateriale på forældrenes modersmål og/eller forenklet materiale på dansk målrettet forældre til tosprogede børn? Biersted Skole Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Slet ikke Slet ikke Hjortdal Skole Slet ikke Slet ikke Ingstrup Skole Slet ikke Slet ikke Jetsmark Centralskole Slet ikke Slet ikke Moseby Skole Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Pandrup Skole Slet ikke I meget høj grad Saltum skole Slet ikke I meget høj grad Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Slet ikke I meget høj grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Slet ikke Slet ikke Ørebroskolen Aabybro Skole Slet ikke I meget høj grad Anvendes der professionel tolkebistand i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet, når det er nødvendigt Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 64 af 229

165 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Ved optagelsen af en tosproget elev skal der tages stilling til, hvorvidt eleven har behov for særlig undervisning i dansk som andetsprog og i bekræftende fald, om behovet kan opfyldes ved en supplerende undervisning efter 3, eller om eleven skal henvises til basisundervisning i dansk efter 4. Den endelige afgørelse træffes af skolens leder. En elevs behov for supplerende undervisning vil ofte først kunne konstateres efter, at eleven i en kort prøvetid har deltaget i den almindelige undervisning uden særlig støtte. Det er imidlertid vigtigt, at sproglige problemer med dansk tages op meget hurtigt. Hvorvidt en elev har behov for basisundervisning i dansk, vil i mange tilfælde kunne konstateres på grundlag af kendskab til barnets situation inden optagelsen, og efter en kort samtale med barnet og forældrene, jf. afsnit 3. Har barnet ringe kendskab til dansk, skal det henvises til en basisundervisning i dansk. Skolens navn Biersted Skole Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs faglige udvikling? Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs sociale udvikling? Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Saltum skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Indgår faglærerne, der underviser tosprogede elever i andre fag end dansk som andetsprog i det systematiske arbejde med at lave handleplaner for den enkelte elev? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 65 af 229

166 Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere, der har indsigt og viden om denne undervisning. Læreruddannelsen har gennem de senere år på nogle seminarier givet de studerende muligheder for at få kendskab til undervisning i dansk som andetsprog og kulturelle aspekter ved undervisning af børn af indvandrere og flygtninge. Mange har fx under studiet udarbejdet opgaver i emner inden for området. Lærernes forudsætninger bygger dog først og fremmest på erfaringer inden for området, herunder fx også erfaringer fra fremmedsprogspædagogik samt på efteruddannelse og videreuddannelse. Der kan etableres et samarbejde mellem en ny lærer og en lærer med erfaringer inden for området. I børnehaveklasser gives undervisning i dansk som andetsprog af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Hvis tosprogede børnehaveklassebørn undervises i dansk som andetsprog sammen med elever på 1. evt. 2. klassetrin, kan undervisningen dog gives af lærere inden for området. Skolens navn Har skolen et beredskab til pludseligt opståede sociale behov indenfor tosprogsområdet? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingspla n for de lærere, der arbejder indenfor tosprogsområdet? Er der etableret en overleveringspraksis mellem daginstitution og skole? Biersted Skole Brovst Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Saltum Centralskole I ringe grad I ringe grad I nogen grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Vester Hjermitslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 66 af 229

167 Målsætning og principper for tosprogsområdet Det fremgår af folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder - herunder børn der har fået status som flygtninge - er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten. Der foreligger særlige forhold for børn, der ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse. Skolens navn Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med dansk som andetsprog? Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med dansk som andetsprog? Biersted Skole Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Saltum skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Skole- og Familiecentret Skovsgaardskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Er der formuleret principper eller en politik vedrørende samarbejdet mellem forældre til tosprogede børn og skolen? Generelle kommentarer Undervisningen i dansk som andetsprog er begrænset til få skoler. Der vil være behov for at understøtte yderligere udvikling i forhold til området både gennem kompeteceudvikling og konkrete tiltag i forhold til abejdet med de tosprogede som undervises i dansk som andetsprog. Dette fokus vil skærpes yderligere ved tilgangen af flere tosprogede elever. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 67 af 229

168 Brovst Skole Fokus på tosprogsområdet er rettet specielt mod SFO jvf. udviklingsplanen (SFO-delen er flyttet fra Tranum til Brovst). Fjerritslev Skole Modtageundervisningen og undervisningen i dansk som andetsprog henhører under skolens specialpædagogiske afdelingsleder og behandles på lige fod med andre specialklasseindsatser, hvor balancen mellem specialpædagogiske tiltag i forhold til den enkelte elev og normalundervisningen hele tiden holdes for øje. Der henvises til afsnit 3, hvor dise forhold er beskrevet. Gjøl Skole Har ingen tosprogede elever. Halvrimmen Skole Har ingen tosprogede elever. Hjortdal Skole Der er ét to-sproget barn på skolen. Han har boet her siden han var ganske lille og har været i danske institutioner siden han vr 3. Der er ikke behov for særlige 2-sprogsforanstaltninger. Ingstrup Skole Har ingen tosprogede elever. Jetsmark Centralskole Skolen har 4 tosprogede elever som har gået i normal klasse uden støtte eller sprogundervisning. Hvis skolen fremover skal modtage fremmedsprogede elever, skal eleverne tilbydes samme vilkår som elever, der går i modtageklasser på andre skoler i kommunen. Skolebestyrelsen er enig heri. Moseby Skole Har ingen tosprogede elever. Nørhalne Skole Har ingen tosprogede elever. Pandrup Skole I og med at skolen har ansat lærer med linjefag i dansk som andetsprog, mener vi at være endnu bedre udrustede til opgaven med undervisningen af tosprogede elever. Saltum Centralskole Der er en stor erfaring med arbejdet med tosprogede på skolen. Der er rigtig mange opgaver vi løser rigtig godt.der skal sættes fokus på at beskrive vores virksomhed på dette område. Skole- og Familiecentret Har ingen tosprogede elever. Skovsgårdskolen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 68 af 229

169 Vi har ikke og har ikke haft elever med behov for at blive undervist i dansk som andetsprog. Derfor er der ikke udarbejdet planer for området. Thorup-Klim Skole Ingen kommentarer. Tranum Skole Ingen kommentarer. Trekronerskolen Vi har pt. ikke mange tosprogede elever, hvorfor vi ikke har gjort os nogle særlige overvejelser. Området vil få mere bevågenhed i de kommende år, idet vi kan se, at der kommer flere tosprogede elever til. Vi har enkelte tosprogede elever i vores børnehave, hvor man da også løbende arbejder med udvikling af området. Ulveskov Skole Cirka 0,5% af skolens elever er tosprogede. Så vi ser ikke anledning til yderligere tiltag på området. Vester Hjermitslev Skole Ingen kommentarer. Øland-Langeslundskole Skolen har på nuværende tidspunkt kun en tosproget elev. Eleven har ikke problemer, som knytter sig til denne problematik. Der ønskes udarbejdet et princip for dette arbejde. Her inddrages de lærere, som har liniefag indenfor området. Ørebroskolen Har ingen tosprogede elever. Aabybro Skole Skolen har altid et antal to-sprogede elever. For at kunne udvikle disse elevers danskkompetencer har skolen til dette skoleår ansat lærere med liniefaget "Dansk som 2. sprog". Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 69 af 229

170 SMTTE-modellen Skolens opgaveløsning er om nogensinde i offentlighedens søgelys nu. Skolens behov for og omgivelsernes krav til legitimering fordrer tydeliggørelse af kvaliteter ved et veludført arbejde. Lærernes autonomi og dermed lærernes profession er under pres i og med at flere uden for skolen ønsker at sætte deres præg på skolen ved en mere detaljeret styring. Kravet om legitimitet udfordrer lærere, ledere og forvaltning. Dokumentation og evaluering skal i denne sammenhæng ses om en del af skolens professionalisering. Skolens systematiske arbejde med egen udvikling og dokumentation af denne er således sat på dagsordenen. SMTTE-modellen vil i det nye Jammerbugt Skolevæsen udgøre fundamentet for skolernes og forvaltningens arbejde med dokumentation og evaluering, idet der ved brug af modellen fokuseres på kommunikation og fælles forståelse. Hensigten med at bruge modellen er at kvalificere reflekteret samtale i forhold til fælles opgaver. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden optimalt, f.eks. ved at tiltag støtter mål, og ved at tegn er operationelle og iagttagelige. SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Ikke alt, hvad man foretager sig i skolen, kan og skal beskrives og planlægges systematisk og detaljeret. Men det er fornuftigt og nødvendigt med en vis systematik, når man ønsker at sætte fokus på et område for at udvikle og forbedre det. Det kan bl.a. være i forbindelse med noget nyt, noget, der ikke fungerer, som det skal, eller hvis man har et øget behov for at dokumentere. I forbindelse hermed er det centralt, at man udvælger og benytter sig af et redskab, der giver mening i forhold til det, man ønsker at opnå. SMTTE-modellen skal bruges, så det er en hjælp til at udvikle praksis. Som nævnt er det ikke alt, der kan planlægges, og selv om det kan, er det ikke altid, at alt går efter planen. Derfor skal redskabet benyttes dynamisk. Det skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et redskab, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem de forskellige kategorier, som redskabet indeholder, så det passer til konteksten. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 70 af 229

171 Formål SMTTE-modellen kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger for at opnå det. En integreret del af modellen er, at man overvejer, hvad det er, som man skal holde øje med på vejen mod målet. Dette formuleres på forhånd i kategorien Tegn, som er en operationalisering af målene. Anvendelse SMTTE-modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde ikke mindst i forhold til undervisningen, hvor den er almindeligt brugt. Redskabet er særdeles velegnet til planlægning, hvor der undervejs er mulighed for at justere de valgte tiltag. SMTTE-modellen kan i undervisningen bruges både på det faglige og det sociale område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 71 af 229

172 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Biersted Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der udarbejdes elevplaner én gang årligt på alle årgange. Udgangspunktet er Uni C s skabelon - som i samarbejde med vores fødeskoler - er tilpasset lokale behov.elevplanerne er elektronisk tilgængelige for forældrene på alle klassetrin. At udvikle skabelonen, så den i højere grad tilgodeser de krav, der stilles til den individuelle undervisningsplan, som kræves ved henvisning til PPR. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Ikke besvaret

173 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Afventer forslag fra PPR til skabelon til den individuelle undervisningsplan.pædagogisk udvalg laver på baggrund af denne skabelon forslag til en ny skabelon for elevplanen, som herefter drøftes i pædagogisk råd inden elevplanerne udsendes i foråret Skabelonen drøftes endvidere med fødeskolernes ledelser. I skoleåret 09/10 drøftes effekten af den ændrede skabelon i henholdsvis kompetenceforum og pædagogisk råd. Skolebestyrelsen mener, at elevplanerne er et godt og konstruktivt redskab i dialogen mellem skole og hjem.skolebestyrelsen ønsker, at der i udviklingen af elevplanen også dískuteres, hvordan vi bliver bedre til at arbejde løbende med planen. Forvaltningens kommentarer Brovst Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Alle elever skal have en skriftlig elevplan, der er opstillet krav til skolens elevplaner: oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evalueringskal regelmæssigt udleveres til elevens forældre '-elevplaner, der følger eleverne, hvor hele skolegangen er beskrevetelevplanerne skal være operationelleelevplanerne skal være et dialogredskab mellem skole og hjem Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 73 af 229

174 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? lærere, der automatisk spørger efter elevplaner når de modtager nye elever (også i 8. klasseog ved lærerskift.)-stor sammenhæng mellem elevplaner og handleplaner til PPR Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Introduktion til elevplanprogram fra Microværksted til lærere og pædagogerfokus på elevplaner i klyngerne - fælles retningslinier indenfor den enkelte klynge. Klyngerne har fokus på "elevplaner i et anerkendende perspektiv" i f.m. årsevalueringen har klyngerne valgt en evalueringsform, hvorefter de vurderer elevplanerne i f.t. de opstillede mål. Vi vil have udbredt vore erfaringer med elevplanerne til "fødeskolerne" Halvrimmen og Øland/Langeslund skolerså vi sammen kan skabe en sammenhæng uden at blive ens. Skolebestyrelsens kommentarer Intet at tilføje Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 74 af 229

175 Fjerritslev Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der udarbejdes to elevplaner pr. skoleår.alle lærere i teamene bidrager til elevplanerneeleverne søges involveret.elevplanerne er progressive og ses i en helhedelevplanerne er væsentlige redskaber i skole / hjemsamarbejdet. Det enkelte team og den enkelte afdeling udvikler løbende på den kvalitative elevplan.fokus i indholdet i elevplanerne flyttes fra ststus til mål og handleplan.elevplanarbejdet i indskolingsafdelingen skal involvere SFO-pædagogerne.Én pædagog er knyttet til én klasse.elevplanerne skal også forholde sig til elevernes alsidige og personlige udvikling. - Planen skal her blive til "Barnets plan".elevplanarbejdet skal forfines, således at det praktiske arbejde gøres mest muligt tilgængeligt uden at gå på kompromiss med kvaliteten.alle elever skal aktivt involveres i arbejdet med egen elevplan. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Arbejdet med elevplanerne opleves naturligt og rutinepræget.arbejdet med dokumentation opleves indarbejdet og som en naturlig del af arbejdet.elever og lærere oplever ejerskab til proces og plan! Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Teamene forholder sig til opgaven gennem årsplanlægningsarbejdet.alle teamets lærere har afsat resourcer til at arbejde med elevplanerne.en målrettet udvikling af elevplanerne igangsættes og støttes i teamene og i vurderes i skolen koordinationsudvalg. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 75 af 229

176 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I processen i forbindelse med skolens udviklingsplan, hvor evalueringsrfesultaterne indgår besluttes retningen af det videre arbejde.forældrene evaluerer ved skoleårets afslutning skole / hjemsamarbejdet. I denne evaluering indgår også elevplanens rolle og funktion / funktionalitet. Løbende dialog i teams og koordinationsudvalg.teamets lærere involverer eleverne i dialog om kvaliteten af elevplanarbejdet.gentagne skriftlige evalueringer fra forældrene. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Gjøl Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Vi har tidligere arbejdet med skriftlige undervisningsplaner for den enkelte elev. Disse var lærerteamets værktøj og blev således ikke udleveret til forældrene. Nu arbejder vi med skriftlige elevplaner for alle skolens elever i alle fag samt elevens alsidige personlige udvikling. Elevplanerne udleveres to gange pr. skoleår ifm. forældresamtalerne. Elevplanerne/de udvidede elevplaner bruges også meget i samarbejdet med PPR samt i visitationsøjemed. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 76 af 229

177 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At tænke og tale DET HELE BARN.At fokusere på kompetencer og muligheder fremfor fejl og mangler.at kvalificere dialogen mellem lærer og elev samt mellem skole og hjem. Herunder at tydeliggøre såvel skolens som elevens/forældrenes ansvar mht. det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Succeskriterie :Når der er en helt naturlig sammenhæng mellem Fælles Mål, klassens årsplan, diverse tests, elevsamtaler og forældresamtaler, har vi på Gjøl skole fundet DEN RØDE TRÅD og derved opnået accept, forståelse og respekt i såvel lærerpersonale som forældrekreds.når vi husker på, at hvert enkelt barn har kompetencer at bygge videre på. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Der er afholdt flere pædagogiske dage ifm. indførelsen og udformningen af elevplanerne. Drøftelserne har ligeledes været på dagsordenen på pæd. råds møder, bestyrelsesmøder, teammøder og MUS samtaler.senest har vi på pædagogisk dag i efteråret 2007 revideret elevplanerne vedr. de mindre skolefag. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 77 af 229

178 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I skoleåret ( den 6. oktober ) afholdes pædagogisk dag, hvor vi vil evaluere arbejdet med elevplaner samt drøfte, om vi fortsat skal udlevere skriftlige elevplaner 2 gange pr. skoleår. Se ovenfor vedr. DEN RØDE TRÅD.Vi spørger ind hos skolens forældrekreds/skolebestyrelsen - indtil nu har vi fået stor ros fra forældreside. Se ovenfor vedr. pædagogisk dag oktober 2008.Herudover skal vi have en grundig drøftelse af, hvad der ligger i begrebet " PÆDAGOGISK HANDLEPLAN HVORDAN ". Vi skal have pointeret, at handleplanen er LÆRERENS ikke elevens.( Det er altså det, LÆREREN skal foretage sig for at hjælpe/videreudvikle eleven ) Skolebestyrelsens kommentarer Bestyrelsen ser positivt på skolens elevplan og imødeser en videreudvikling af denne. Forvaltningens kommentarer Halvrimmen Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Sidste skoleår udarbejdede lærere og ledelse i fællesskab en skabelon for elevplaner indenfor de, fra undervisningsministriet udståkne vedtægter. Elevplanerne beskriver elevens kompetencer og potentialer (hvad kan jeg, hvad kan jeg arbejde med), derudover gives der et fagligt standpunkt og der laves aftaler med eleverne. Forud for udarbejdelsen af elevplanen, har der været en samtale med eleven. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 78 af 229

179 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Gennem arbejdet med elevplan, vil vi søge at beskrive elevens kompetencer og potentialer. Her igennem vil vi søge at opnå et mere kvalificeret forældresamarbejde, en bedre forståelse af eleven, hvilke vil medvirke til en bedre og mere målrettet undervisning. Elevplanen har også til formål at forbedre elevens grundlag for at tage ansvar for egen læring. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Vi vil gerne se flg. tegn:- Elevsamtaler og forældresamtaler, der udgangspunkt i elevplanerne. - Eleverne potentialer udnyttes bedre ved at tage udgangspunkt i deres kompetencer og potentialer (nærmeste udviklingszone) og løfte dem enten socialt eller fagligt.- Gøre eleverne mere bevidste om egne og andres styrker. Egne styrker udnyttes og andres bruges til vidensdeling.- Forældre skal have en større indsigt i deres barns faglige standpunkt, læringspotiale- og stil (så de bedre kan hjælpe dem)samt sociale kompetencer.- Elevplaner skal tjene så en hjælp til den enkelte lærer i dennes didatiske overvejelser.- Samarbejdet mellem PPR, specialundervisningen og den enkelte lærer, anvender elevplanen som en støtte i planlægningen af specialundervisningen.succeskriterier:- Når alle berørte føler samtalen om eleven bliver mere kvalificeret.- Den enkelte lærer føler denne får bedre overblik og større forståelse for de enkelte elever.- Når elevplanen bliver brugt i planlægningen af specialundervisningen.- Når man føler en forbedring i forældre/skolesamarbejdet.indsatsen skal konkret give anledning til at man er omhyggelig og professionel i udarbejdelsen og brugen af elevplanen. Motivationen skal komme fra at man føler en forbedring af sin arbejdssituation og en forbedring af udnyttelsen af elevernes potentialer, samt en forbedring af forældresamarbejdet. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Vi vil fortsætte arbejdet med elevplanerne. Vi har været meget tilfredse med den skabelon, der er udarbejdet. Vi vil øve os i at blive bedre til at:- Beskrive eleven og dennes kompetencer og potentialer. Det gøres ved, at klasseteam sætter fokus på dette ved samtalerne om eleven.- Bruge de indsamlede oplysninger (beskrivelse af kompetencer og potentialer samt test) i de didaktiske overvejelser. Det handler om viden og brud på vaner. - Konsekvent at medbringe elevplaner ved alle samtaler om eleven. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 79 af 229

180 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Der evalueres i fagteam. Lever testene op til vores krav? Hvilke undervisningsmetoder kan med fordel bruges til hvilke problemer, læringsstile o.s.v. Dækker vores undervisningsmaterialer de enkelte områder i Trinmålene?I klasseteams evalueres beskrivelsen af eleven, specielt de sociale kompetencer.ved kompetencemøderne evalueres elevplanernes kvalitet. Kan de bruges til at kvalificere drøftelsen af de enkelte elever? Hvad skal forbedres? Hvad vil vi gerne have en beskrivelse af?på pædagogiske møder evalueres skabelonen, anvendelsen, på hvilke områder elevplanen forbedre arbejdet, hvad kan gøres bedre, hvad er svært?samtlige evalueringer vil være formative og bygge på en diskussion.ressourcerne skal findes i den tildelte tid. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyersen udtrykker stor tilfredshed med det arbejde der igennem de sidste tre år har ført frem til de elevplaner der nu arbejdes videre med. Forvaltningens kommentarer Hjortdal Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Nyarbejdet skabeloner til elevplaner er taget fuldt i brug for skoleåret 2007/08. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 80 af 229

181 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? at intranettet kommer til at køre, så adgangen til elevplanerne bliver mere enkel. at det bliver mere naturligt at lade elevplanerne blive et dagligt værktøj i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisning, elevsamtaler m.m. at elevplanerne ligger på intranettet at arbejdet med elevplanerne bliver en løbende naturlig del ved teammøder. IT- og hjemmeside-ansvarlig lærer (BP) får hjemmesiden i gang og alle får lært at bruge intranettet, bl.a. ved en kursuseftermiddag i løbet af efteråret 2008 elevplaner skal på dagsorden til PR-møder Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 81 af 229

182 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Når intranettet kører med elevplanerne, er målet herfor mået. De tiltag vi foretager os samt arbejdet med elevplanerne skal evalueres på PR-møder. Der skal i evalueringen primært være fokus på de fordele elevplanerne giver lærerne, både i forhold til forældresamtaler og i forhold til planlægningen og gennemførelsen af den daglige undervisning. Skolebestyrelsen skal have elevplaner på dagsordenen igen efter samtaleforløbet i efteråret. Her med særlig fokus på forældrenes erfaringer med og udbytte af elevplanerne. Begge steder skal emnet på dagsordenen og drøftes udfra oplæg fra leder med førnævnte fokusområder. Pt. giver alle udtryk for, at elevplaner har øget kvaliteten af forældresamarbejdet. Brugere (elever, lærere, forældre, ledelse) kan spørges om tilfredshed med elevplanerne og tilgængeligheden til dem. Ved overvejende positive tilbagemeldinger, vurderes resultatet som positivt. UNI-C underviser skal holde kursus for lærergruppen. Elevplaner skal på dagsorden til PR.møde og SB-møde. Brugerne skal spørges om udbyttet af elevplanerne. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 82 af 229

183 Ingstrup Skole Se besvarelse fra Saltum Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 83 af 229

184 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Jetsmark Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der gennenføres 2 målsætningsuger i grundskolen.klasselærerne i overbygningen gennemfører målsætningssamtaler med eleverne.klasseteamet udarbejder en elevplan pr. elev om året, som er tilgængelig på skolens Intranet. Elevplanen gennemgås med elev og forældre ved første forældresamtale. Efterleve de lovmæssige krav om elevplaner.-at forældrene oplever, at lærerne har et mål med undervisningen af det enkelte barn og klassen-at hvert enkelt barn altid har noget at stræbe efter både fagligt og udviklingsmæssigt Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 84 af 229

185 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanerne bliver et fælles arbejdsredskab som følger eleven hele skoletiden.elevplanerne udbygges år for år.skolens intranet bliver et arbejdsredskab for elever, forældre og lærere Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Fortsat arbejde med elevplanerne i teamene. Elevplanerne er en del af MUS/GRUS samtalernetilfredshedsundersøgelse i foråret Skolebestyrelsens kommentarer Evalueringsmetoder er et fokuspunkt. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 85 af 229

186 Moseby Skole Se Jetsmark Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 86 af 229

187 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Nørhalne Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Elevplanen er en integreret del af skolens skole/hejm samarbejde ligesom den bruges som evalueringsværktøj for den enkelte lærer. Vi bruger fortsat speciel elevplan for 7.kl. i samarbejdet med Biersted skole. Forældre-intra igangsættes i 08/09 og det giver forædrene en mulighed for løbende at følge med bla. i elevplanen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 87 af 229

188 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- At forældrene bruger forældre-intra - at forældre og lærere får et tættere samarbejde omkring den enkelte elev. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? '- Skolen igangsætter forældre-intra og i foråret 09 bliver denne en del af dagsorden på klassernes forældremøder. Vi vil løbende registrere udbredelsen af brugen af forældre-intra ligesom vi senest i foråret 09 vil afholde en pæd.aften, hvor bla. forældre-intra vil være på dagsordenen. '- skole/hjem samarbejdet udvikler sig hele tiden, og vi vil i samarbejde med bestyrelsen senest i efteråret 09 diskutere de resultater, vi ser/ikke ser. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen vil løbende evaluere forældresamarbejdet. Forvaltningens kommentarer Pandrup Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 88 af 229

189 Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Elevplanerne anvendes som et nyttigt redskab. Elevplanenerne ses som teamets fælles opgave til sikring af den bedst mulige udvikling for den enkelte elev. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanen ses som et meningsfuldt og forpligtende værktøj i forhold til evaluering og målfastsættelse for den enkelte elev. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Rød tråd i evalueringsarbejdet.den enkelte lærer udarbejder mål sammen med den enkelte elev og evalueringsuge afholdes.teamsamarbejdsudvikling - LP-modellen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 89 af 229

190 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I forbindelse med udviklingsarbejdet samt ved pædagogiske arrangementer. Drøftelser i PR og Skolebestyrelse. Ud fra tilbagemeldinger bl.a. også til Skolebestyrelsen fra møder med klasseforældreråd foretages evt. justeringer. Skolebestyrelsens kommentarer Fælles fokus. Forvaltningens kommentarer Saltum Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Arbejdet med eleverplaner skal fortsat udvikles. I skoleåret sættes der øget fokus på beskrivelse af arbejdet med elevernes alsidige og personlige udvikling ud fra faghæftet. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 90 af 229

191 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Skovsgård Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 91 af 229

192 Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Efter at have arbejdet med elevplaner gennem flere omgange har lærerne efterhånden fundet en god og anvendelig form til elevplanerne. Det betyder også, at selve udarbejdelsen ikke ligger som en pludselig og uoverskuelig pukkel, men at der løbende bliver fulgt op på mål og aftaler i elevplanerne i forhold til fremtidige elevplaner. På den måde bliver den daglige evaluering og dialog med elev og forældre en mere central del af elevplanen og af elevens personlige udvikling.lærerne har fået positive tilbagemeldinger fra forældrene på de hidtidige elevplaner. Vores mål er få inddraget inddragelsen af elevplanerne endnu mere i den daglige undervisning i et samarbejde med både elever og forældre. På den måde vil elevplanen udover at være evaluerende (status både personligt og fagligt) også være en fremadrettet målsætning for den enkelte elev, som gør at alle parter kan arbejde sammen om projektet. Vi vil derfor gerne forsøge at få inddraget både elever og forældre endnu mere i den løbende evaluering samt udformningen af elevplanen. Det er dog fortsat lærerens opgave at sikre, at det faglige indhold i elevplanerne lever op til diverse læseplaner samt lovkrav. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Vi forventer at få nogle endnu bedre og fremadrettede forældresamtaler og elevsamtaler, hvor alle parter frembringer deres synspunkter og bidrag til elevplanerne, så de bliver et fælles projekt.samtidig håber vi på, at eleverne oplever, at de voksne der er omkring dem, tager dem seriøst og er klar til at hjælpe dem både nu og her men også fremadrettet. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Øget dialog og fremlæggelse af disse tanker på de kommende forældremøder og i den daglige undervisning for eleverne allerede i dette skoleår, hvor forældre og elever skal inddrages, så det bliver et fælles projekt. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 92 af 229

193 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I samarbejde med elever og forældre vil vi løbende evaluere arbejdet med elevplaner. Fx har elevplaner allerede været på dagsordenen på både skolebestyrelsesmøder og pædagogiske rådsmøder og vil fortsat være det. På den måde kan vi inddrage erfaringer fra forskellige afdelinger set fra både elever, lærere og forældreside ift. en fremadrettet evaluering af elevplanerne.samtidig skal fagudvalgene fortsat sætte fokus på det faglige indhold i elevplanerne, så vi sikrer at de fagligt opstillede mål i elevplanerne fortsat lever op til fx Fælles Mål 2. Evalueringen af processen sker i henholdsvis skolebestyrelse, på pædagogisk rådsmøde samt i dialogen med elverne på fx elevrådsmøder. Da elevplaner ikke kan eller skal opfattes som en statisk størrelse, er det vigtigt, at der sker en fortsat og løbende evaluering af formen samt samarbejdet omkring udarbejdelsen af elevplanerne. Derfor vil vores evalueringer af processerne omkring udarbejdelsen af elevplaner fortsat være en vigtig del af både skolebestyrelsesmøder, pædagogiske rådsmøder, fagudvalgsmøder og MUS-samtaler. Skolebestyrelsens kommentarer Opbakning til ovenstående. Forvaltningens kommentarer Thorup-Klim Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Vi har udarbejdet en fælles elevplan til brug på Thorup-Klim skole. Vi har har udleveret elevplaner til alle elever/forældre inden skole/hjem samtalen i foråret 08 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 93 af 229

194 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At teamene løbende evaluerer årsplanerne og sikrer, at alle elevers læring gennemgås og noteres. At udgangspunktet for elevgennemgangene primært er læringsmålene ( trinmålene) og en løbende evaluering af lærerprocessen og undervisningen. At lærerne oplever arbejdet i teamet som et hjælpemiddel, der har til formål at støtte, udfordre og give dem faglig sparring i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning.at både elever og forældre fortsat oplever elevplanerne, som et vigtigt dialogredskab til skole/hjem samtalen.at elevplanen laves løbende gennem skoleåret. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At elevplaner er et brugbart redskab for lærerne i det vi-dere arbejde med eleverne. Forældrene fortsat oplever elevplaner som værdifuldt til deres barns udvikling. At forældre vil bruge den elektroniske platform - forældreintra. At lærerne oplever sammenhæng mellem årsplaner og elevplaner. At lærerne oplever elevplaner som et brugbart redskab i forhold til elever og forældre. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Skoleteamet evaluerer elevplanens form og indhold i august 08 på skoleteamets møder. Forældrenes evalueringer medtænkes. Skoleteamet bliver enige om evt. ændringer i elevplanen for skoleåret 08/09. Klasselærerne laver elevplaner klar til brug for alle elever i september 08. Lærerne laver elevplanerne løbende gennem skoleåret. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 94 af 229

195 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Alle evaluerer form og indhold. På forældremøderne evaluerer forældrene elevplanen 07/08. I skoleteamet evaluerer lærerne Thorup-Klim skoles elevplan 07/08 i august 08. Klasseteamene nedskriver elev/forældre reaktioner på elevplanen. Skolebetyrelsen evaluerer elevplanen. Evaluering i skoleteam - klasser - på forældremøder og i skolebestyrelse. Vi fik lavet en fælles skabelon til brug på Thorup-Klim skole.elevplaner blev udleveret til alle elever/forældre.vi har kun fået positive tilkendegivelser omkring elevplanen. Fortsat indarbejde evalueringer/erfaringer i elevplanen fremover. Jeg vil gerne på sigt have gjort årsplanen i hvert fag samt den social årsplan i den enkelte klasse til både årsplan og elevplan. Skolebestyrelsens kommentarer Elevplanerne er blevet rigtig fint modtaget af forældrene. Forvaltningens kommentarer Tranum Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Der har i årevis været udarbejdet en årlig skriftligt formuleret social og faglig standpunktsmeddelelse for hver elev. I blev der til erstatning heraf for første gang udarbejdet en elevplan i mere standardiseret form ihht SMITTE modellen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 95 af 229

196 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Målet er at gøre elevplanen mere operationel og præcis i forhold til fælles udgangspunkt, mål og handling til fordel for den enkelte elevs udvikling. At planen i sprog og formulering er læsbar og forståelig for alle forældre, så de har mulighed for at forholde sig aktivt til dens udsagn Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- at planen generelt bevirker øget forældrebevidsthed i forhold til ansvar for at nå dens målsætning Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? '- begrebet elevplaner - form, sprog og indhold - evalueres løbende i samarbejde med forældrene Elevplanen skal løbende justeres i årets løb - i et omfang så den bliver et aktivt redskab i forhold til at nå det enkelte barns individuelle mål - en opgave for klasseteamets arbejde. '- der bør findes en evalueringsform til måling af elevplanens effekt. Hvad er et resultat af elevens udvikling som følge af aldersfremskriden - og hvad er et resultat af den pædagogiske indsats? Et udvalg bør gennemgå elevplanens form, sprog og indhold - forud for arbejds påbegyndelse i skoleåret og foreslå justeringer i forhold til SMITTE modellen- evt. bør forældrerådene kommentere Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 96 af 229

197 Skolebestyrelsens kommentarer Enig i ovennævnte. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 97 af 229

198 Trekroner Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Trekronerskolen har gennem de sidste år arbejdet med at beskrive og dokumentere det pædagogiske arbejde. Sidste skoleår arbejde skoledelen med emnet portefolio og elevplaner i et kursusforløb. Elevplanen skulle erstatte en af de to årlige forældresamtaler. At der skabes sammenhæng mellem elevplanen, forældresamarbejdet og elevernes portefolio Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At elevplaner mm. er udfyldt efter samme forståelse Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 98 af 229

199 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? At der informeres og aftales fællesretningslinjer af udarbejdelse af elevplaner mm. inden skoleårets startfølgende krav er sat til debat og drøftelse blandt personalet:efteråret 08 (elevplanen)- Status på det personlige og sociale (udarbejdes af klasseteamet ud fra klassekonferensen) - Dansk kort status (på udvalgte fagligeområder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Mat kort status (på udvalgte fagligeområder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Engelsk kort status (på udvalgte fagligeområder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- øvrige fag beskrives og dokumenteres i portfolioen i det omfang det er relevant (udarbejdes af de enkelte faglærere) Foråret 09 (forældresamtale)- Status på det personlige og sociale (udarbejdes af klasseteamet ud fra klassekonferensen)- Opfølgning på mål ud fra elevplanen (dokumenteret i portfolioen)- aftales 1 2 nye mål som skrives ind i elevplanen (mål og handleplan)efterår 09 (elevplan)- Opfølgning på mål fra forældresamtalen- Status på det personlige og sociale (udarbejdes af klasseteamet ud fra klassekonferensen) - Dansk kort status (på udvalgte faglige områder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Mat kort status (på udvalgte faglige områder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- Engelsk kort status (på udvalgte faglige områder dokumenteres i portfolioen) og næste mål for eleven (1-2 stk.). Udarbejdes af faglæreren.- øvrige fag beskrives og dokumenteres i portfolioen i det omfang det er relevant (udarbejdes af de enkelte faglærere) Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 99 af 229

200 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Personalet vil løbende blive involveret i evaluering af elevplanen og ikke mindst hvordan den evaluering skal foregå. Personalet vil løbende blive involveret i resultaten af processen. Vi vil løbende i personalegruppen diskutere og evaluere elevplanen med inddragelse af forældre og elever. Arbejdet er langsigtet, hvorfor justeringer hele tiden kommer til. Derudover er elevplanen er vigtigt redskab i forhold til at holde fokus på den enkelte elev, hvorfor en større og grundlæggende evaluering må komme indenfor de nærmeste år. Skolebestyrelsens kommentarer Vi synes, det ser fornuftigt ud og følger områder tæt og ser frem til resultateterne. Forvaltningens kommentarer Ulveskov Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 100 af 229

201 Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der evalueres i teamene, på pædagogisk råd. Udarbejdelse af elevplaner. Der foretages elevsamtaler i indeværende år (der er givet tid) Nationale tests. Udvikling af kompetenceforum, herunder handleplaner og evaluering heraf. Evaluering af årsplaner. Der afholdes 2 årlige skole/hjemsamtaler. MUS samtaler 1 gang årlig Et årlig forældremøde. Daglig løbende evaluering. Portalen anvendes til dokumentation. Ugebreve I form af billeder fotos. Eleverne skal have mulighed for at erhverve junior-pc kort. At synliggøre en målrettet dokumentation og evaluering overfor forældre og elever. At der sættes fokus på evalueringsmetoder i de enkelte team. At videreudvikle elevplanerne. At anvende portalen som dokumentation. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At eleverne er i gang med at erhverve sig PC-kørekort. At evaluering og dokumentation er på dagsorden til møderne og der laves referat af møderne. Portalen anvendes oftere af både forældre og personale. At elevplanerne støtter eleverne i deres udvikling. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? JC/PF igangsætter processen omkring PC-kørekort. Teamkoordinator, ledelse, bestyrelsesformand sætter evaluering og dokumentation på dagsordenen. Portalen anvendes dagligt af alt personale. At elevplanerne integreres i hverdagen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 101 af 229

202 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Evaluering i: - Teamene - MED-udvalg - Personalemøder. Har vi været gode nok til at evaluere løbende. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Vester Hjermitslev Skole Se Saltum Centralskole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 102 af 229

203 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Øland-Langeslund Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 103 af 229

204 Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Skolen udarbejdede i 2007/08 elevplaner som blev anvendt til samtalerne i efteråret De blev efterfølgende evalueret af Lærerrådet og Skolebestyrelsen, som vurderede at der manglede et mere fremadrettet aspekt i evalueringerne.desuden ønskes elevplanerne tilgængelige på Forældreintra. Et par lærere skal finde den rette form på elevplanerne.arbejdet med implementeringen af elevplanerne på forældreintra påbegyndes i efteråret 2008 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanerne har fået et endeligt udseende bestående af tre dele:1. kompetencer2. potentialer3. fremtidige mål, som indeholder en handlingsorienteret del.elevplanerne skal være tilgængelige på forældreintra inden forældresamtalerne i efteråret 2008 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? På et lærermøde udpeges to lærere, som finder en løsning der inkluderer en handlingsorienteret del. Denne løsning skal tage højde for, at det ikke er tidsmæssigt muligt at være handlingsorienteret på alle trinmål. Der skal udvælges enkelte trinmål for hver elev i hvert fag.denne løsning skal ligge klar senest i slutningen af august 2008.Den endelige implementering på forældreintra skal ligge klar i slutningen af sept. 08. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 104 af 229

205 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Sidst i 2008 skal elevplanerne og deres funktion på Forældreintra evalueres blandt forældre og lærere.for at sikre, at elevplanerne er anvendelige for forældre, elever og lærere, skal de evalueres i skolebestyrelsen og i lærerkollegiet. Det er centralt at undersøge om elevplanernes indhold, tilrettelæggelsen af den elevdifferentierede undervisning og evalueringen med henblik på den følgende elevplan danner en cyklus. Skolebestyrelsens kommentarer Ingen bemærkninger! Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 105 af 229

206 Ørebroskolen Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Elevplaner udarbejdes på alle klassetrin. Nogle klasser har en elektronisk elevplan, andre arbejder med port folio. Elevplanen skal være et nyttigt redskab for såvel elever, forældre som lærere. Det er vigtigt at elevplanen er letforståelig med konkrete mål for den enkelte elev. Elevplanen skal danne grundlag for skole-hjemsamtalen, og målene udfyldes i samarbejde med elever og forældre. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanen bliver et naturligt redskab i teamets arbejde omkring den enkelte elev. At elevplanen bliver et redskab til evaluering af konkrete mål for den enkelte elev. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Teamet er ansvarlig for udfyldelse af elevplanen. I processen omkring udfyldelse afholdes elevsamtale med hver enkelt elev. Samtalen foreståes af klasselæreren. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 106 af 229

207 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? På det 1. forældremøde evalueres erfaringerne med sidste års elevplaner. Dette forståes af klasselæreren i samarbejde med kontaktpersonen fra skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Aabybro Skole Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der udarbejdes elevplaner for fagene to gange årligt, forår og efterår, for alle elever. I foåret revideres elevplanerne i forhold til opstillede individuelle mål og handleplaner. Elevplanen udarbejdes elektronisk i skoleintra og offentliggøres/udleveres til forældrene i forbindelse med skole-hjem-samtalerne. Elevplanen udarbejdes efter nedenstående arbejdsgang:1. Efterår september/oktober:klasseteamet udarbejder elevplaner i samarbejde med eleverne. Elevplanerne udleveres til forældrene inden skole-hjem-samtalerne.2. Oktober/november: Elevplanen drøftes ved skole-hjem-samtalerne. Klasselæreren gør på teammøder faglærere opmærksomme på særlige aftaler indgået ved skole-hjem-samtalerne. Aftalerne skrives ind i elevplanen.3. Marts: Klasseteamet evaluerer individuelle mål og handleplaner. Elevplanen udleveres til forældrene inden skole-hjem-samtalerne.4. Forår april/maj:elevplanen drøftes ved skole-hjem-samtalerne. Klasselæreren gør på teammøder faglærere opmærksomme på særlige aftaler indgået ved skole-hjem-samtalerne. Aftalerne skrives ind i elevplanen. Elevplanen ses som et vigtigt pædagogisk redskab i forhold til elevens faglige og sociale udvikling og i forhold til den specialpædagogiske indsats. Der skal arbejdes målrettet på at udvikle lærernes kompetencer i at beskrive individuelle mål, og beskrive potentialer og pædagogiske handleplaner samt at anvende forskellige evalueringsformer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 107 af 229

208 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Elevplanen anvendes som et aktivt redskab og afspejler elevens faglige standpunkt og elevens alsidige personlige udvikling omsat til individuelle mål, potentialer og handleplaner. Evalueringen af den specialpædagogiske indsats indskrives i elevplanen. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? I forbindelse med indstillinger til Kompetenceforum, ved netværksmøder eller ved PPRindstillinger og prøver opstilles der mål og handleplaner. Disse mål og handleplaner for den specialpædagogiske indsats skrives ind i elevplanerne. Klasselærerne og de implicerede faglærer har ansvaret for at dette sker. Ved indstilling til PPR revideres og opdateres den samlede plan. Det er vigtigt, at den pædagogiske indsats og handleplaner er beskrvet med evaluering af tidligere tiltag. Der arbejdes fortsat på at elevplanerne bliver et centralt værktøj i skole-hjem-samarbejdet samt i forhold til PPR. Arbejdet med elevplaner evalueres i Pædagogisk Råd. Den samlede evaluering drøftes i Pædagogisk Udvalg efter en forudgående behandling på afdelingsmøder. Alle elevplaner er tilgængelige på intranet. Lærerne arbejder reflekterende med elevplaner og udvikler dem i klasseteam og fagteam. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 108 af 229

209 Skolebestyrelsens kommentarer Elevplaner er et godt værktøj til at udvikle et mere værdiskabende skole-hjem-samarbejde. Forvaltningens kommentarer Skole- & Familiecentret Sammenhæng Fokuspunkt Elevplaner Hvor er vi? Ny skabelon til undervisningsplan er i samråd med PPR udarbejdet foråret Skabelonen vil blive afprøvet i det kommende skoleår og efter evt. tilretning taget i brug inden årsskiftet 2008/09. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Skabe overskuelighedundgå dobbeltarbejde, idet vi på nuværende tidspunkt udarbejder såvel omfattende behandlingsrapporter, som undervisningsplaner, som i en vis udstrækning overlapper hinanden.sikre, at de lovmæssige krav til undervisningsplaner er opfyldt. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Positive tilbagemeldinger fra forældre, samarbejdsparter og medarbejdere.fælles opfattelse af, at undervisningsplanerne lever op til de lovmæssige krav. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Ny skabelon til undervisningsplan er i samråd med PPR udarbejdet foråret Skabelonen vil blive afprøvet i det kommende skoleår og efter evt. tilretning taget i brug inden årsskiftet 2008/09. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 109 af 229

210 Evaluering Forslag til opfølgning- hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Når undervisningsplanen har været i brug ½ år foretages evaluering ved drøftelse på centerteammøde. Resultatet vurderes på baggrund af de tilbagemeldinger, som kommer fra medarbejdere og samarbejdsparter. Da skabelonerne anvendes i det daglige arbejde, har ledelsen via dette arbejde en god føling med, om de virker efter hensigten, hvorfor yderligere opfølgning ikke er påkrævet. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 110 af 229

211 Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune er der en faglig og menneskelig forståelse for, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er forældre og de professionelle lærere og pædagoger - som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Dette er grundlagsforståelsen i en opgaveløsning, som ser forældre som en ressource og de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne er sekundære i forhold til denne opgaveforståelse, men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Vision Visionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Indhold Politikområde undervisning og fritidstilbud omfatter: almenundervisningen specialundervisningen skolefritidsordning udvidet skolefritidsordning

212 Politikområde undervisning og fritid har følgende lovgrundlag: Folkeskoleloven Målsætninger Folkeskoleloven er den overordnede ramme for skolernes virksomhed i Jammerbugt Kommune, og opgaven løses i henhold til Folkeskolelovens formålsformulering. Det betyder, at alle børn skal have mulighed for at lære og udfordres i de sociale og kulturelle sammenhænge, der i lokalmiljøet danner rammen om børnenes udvikling og dannelse. Skolen skal møde børnene med en anerkendende tilgang og i samspil med forældre give hvert enkelt barn mulighed for at kunne opleve sig som værdsat med de ressourcer, som det enkelte barn er i besiddelse af. Dette forudsætter, at skolerne i Jammerbugt Kommune løser deres opgave på et højt fagligt niveau. Servicemål Med henblik på at omsætte visioner og mål til konkret handling iværksættes følgende: I løbet af 2007 udbredes den grundlæggende opfattelse til alle skolens medarbejdere af, at børn har ret til at blive set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og at et positivt samspil med forældre er en afgørende forudsætning for at skole kan løse sin opgave på kvalificeret vis. I løbet af 2007 og efterfølgende år støttes skolens medarbejdere i at kunne udmønte de grundlæggende antagelser om betydningen af, at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. I løbet af 2007 og efterfølgende år støttes skolens ledere og medarbejdere i bestræbelserne på at kunne efterkomme de stadig tydeligere krav til at kunne målfastsætte, dokumentere og evaluere egen praksis. I løbet af 2007 og efterfølgende år udvikles skolernes kompetence til at anvende tests som en del af skolens dokumentation i forhold til intern og ekstern evaluering. I løbet af 2007 og efterfølgende år rettes opmærksomheden mod fælles tværgående kompetenceudvikling for at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen I sidste kvartal af 2007 udformes og vedtages en skolepolitik i sammenhæng med den overordnede børnepolitik. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 112 af 229

213 Undersøgelsesområde Servicemål pkt. 1 og pkt. 2: Udbredelse af et anerkendende og ressourceorienteret syn i det pædagogiske arbejde Biersted Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Der er udarbejdet en plan for uddannelse af lærerne i ICDP. Det anerkendende og ressourceorienterede syn er indarbejdet i skolens nye værdigrundlag.i de obligatoriske elevplaner, der udarbejdes én gang årligt, beskrives elevens kompetencer og potentialer.når en elev henvises til kompetenceforum, udarbejder lærerteamet en beskrivelse af eleven, der tager udgangspunkt i elevens styrkesider. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At udvikle lærernes/pædagogernes relationskompetencer.at udvikle kompetenceforum, som et sted, der kan understøtte lærernes/pædagogernes arbejde som de nære professionelle i forhold til eleverne. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Værdigrundlaget afspejles i dagligdagen.at den enkelte lærer reflekterer over egen praksis og deler det med teamet.at al samtale om elever tager udgangspunkt i et ressourcesyn fremfor et mangelsyn.formuleringerne i elevplanerne vil ligeledes indikere, om der tages udgangspunkt i et anerkendende og ressourceorienteret syn.

214 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? 2-4 lærere fra hver afdeling uddannes i ICDP (modul 1) i efteråret 2009.De lærere, der deltager i uddannelsen, forpligter sig til at dele deres erfaringer med teamet (sætte den relations- og ressourceorienterede pædagogik på dagsordenen). Teamet evaluerer løbende på teammøder, d.v.s. at teamet i deres fælles refleksion over egen praksis drøfter, om de er blevet bedre til at løse de udfordringer de møder med fokus på muligheder fremfor begrænsninger.desuden evalueres i teamsamtalerne med ledelsen samt ved de årlige MUS. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Brovst Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Krav om anerkendende perspektiv i elevplanernesfo har været på kursus i ICDP Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 114 af 229

215 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Ændret tilgang til eleverne - Man kan se muligheder istedet for begrænsninger kursus for hele indskolingen Årsevaluering i forhold til opstillede mål Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 115 af 229

216 Fjerritslev Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? I skoleåret 2007/08 er der bygget videre på inklusionsfokussen fra året før."den god undervisning- for alle" var et hovedindsatsområde.tanken om at møde barnet, hvor det er samt relationens betydning blev et gennemgående samtaletema.gennem årsplanarbejdet - opfulgt af TUS blev teamene afkrævet refleksioner i forhold til undervisning i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv.et internt forløb med Peter Westmark med "relationen" som tema blev gennemført over to temadage med mellemliggende teamrefleksioner. Der er i foråret 08 vedtaget en ny vision og et nyt værdisæt, der som grundlag for alt arbejdet på Fjerritslev Skole skal sikre en vedholdende fokus på anerkendende tilgang, relationer og et ressourceorienteret børnesyn. Skolens samværsregler bygger på denne tænkning."den gode undervisning - for alle" er fortsat et bærende tema i arbejdet i alle team.også i årsplanlægningsarbejdet i forhold til dette skoleår skal alle teams forholde til udvikling af en undervisningspraksis der i højere og højere grad tager sit afsæt i relationen og den an erkendende tilgang til børnene og de unge.hele udskolingsafdelingen - 15 lærere - deltager i kommende skoleår i en certificeret icdp-uddannelse. Alle børn og unge, og deres forældre skal opleve sig set, hørt og mødt på en måde, der giver mod på skolegang og videre uddannelse.ingen elever skal forlade Fjerritslev Skole med en følelse af at være ekskluderet. Alle teams og den enkelte lærer skal fortsat udvikle evnen til at gøre didaktiske overvejelser, således at alle elever udfordres og udvikles i undervisningen. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Den fleksible planlægning får gennemslag i alle teams.klasseundervisning nedtones og holdundervisning fylder mere. Andre organisationsformer afprøves - lærere og teams eksperimenterer.elever oplever ejerskab til deres skole! Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 116 af 229

217 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Den afdelingsopdelte skole er fuldstændig og det selvstyrende team er fungerende. Disse forhold er grundlaget for at den fleksible skole er mulig.det fysiske miljø tilrettes i udskolingafdelingen.der igangsættes et bærende samarbejde mellem undervsiningsdel og fritids - mellem skole og SFO - mellem lærere og pædagoger. Evaluering foregår igennem TUS.Koordinationsudvalget inddrages.evalueringerne indrages i skolens udviklingsplan. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 117 af 229

218 Gjøl Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? To af skolens lærere samt skoleleder følger i skoleåret to moduler i ICDPkursus.Skole, børnehave og SFO arbejder tæt sammen mhp. at udnytte hinandens kompetencer samt på sigt udvikle fælles elev/læreplaner for skole og SFO. I tidl. Aabybro kommune har Gjøl skole deltaget i et toårigt projekt vedr. Specialundervisning og øget rummelighed. Dette projekt mundede ud i en dokumentation for, hvordan man på de enkelte skoler på flere planer arbejder med rummelighedsprincippet i såvel normalundervisning som specialundervisning. Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip. Gjøl skoles elevplaner har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt. I skolens afdelingsteams er der på hvert møde fokus på elevplanerne, således at DET HELE BARN ses og drøftes. I yngste afdeling ( Bh. 3. klasse ) er der arbejdet meget med de mange intelligenser. Lærerne har udarbejdet værkstedskasser indeholdende elevopgaver til arbejdet med de mange intelligenser. I skolens kompetencecenter fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. Også her bruges de udvidede elevplaner meget. Kompetencecenterlærerne fungerer som rådgivere overfor skolens øvrige lærere vedr.bekymringselever. Ingen elever indstilles til PPR, før eleven bl.a. via en udbygget elevplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedr. foranstaltninger i normalundervisningen, har været behandlet i kompetencecentret. Skole og SFO har et tæt samarbejde om vore fælles børn. Lærerne i yngste afdeling tildeles timeressourcer til møder med hhv. Børnehave- og SFO-pædagogerne mhp. et fælles og bredt børnesyn. Skole og SFO afholder en årlig fælles forældre-samtale. SFO-pædagogerne deltager i skolens for-ældremøder i yngste afdeling. I skoleåret vægtes ICDPkursusforløb. Vi finder det særdeles vigtigt, at det anerkendende og ressourceorienterede syn foldes endnu mere ud på vores skole. Derfor har vi tilmeldt to af skolens lærere fra hhv. yngste og ældste afdeling på ICDP modul 1 og 2. Herudover deltager også skolens leder. Den bedste skole for alle elever handler om nærhed, glæde, fællesskab, læring, vækst, forskellighed og anderledeshed, duelighed og dygtighed. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 118 af 229

219 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At målet efterleves af alle på Gjøl skole såvel professionelle medarbejdere som skolens forældrekreds.. At vi kan " høre " og føle det anerkendende perspektiv i vores daglige omtale af såvel elever som forældre. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Efter evaluering af udbyttet af ICDP kurset tager vi stilling til, hvilke lærere der tilmeldes i skoleåret Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med eleverne, i skolens primær- og afdelingsteams, i kompetencecenterregi, i ledelsens MUSog teamsamtaler,i pædagogisk råd og i skolebestyrelsesarbejdet. Evaluering foregår ligeledes i skole-hjem samarbejde, på forældremøder og på lærernes møder med klasseforældrerådene. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående og finder det vigtigt at rumme det hele barn. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 119 af 229

220 Halvrimmen Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? I forbindelse med et udviklingsarbejde med begyndelse i arbejdede skolens lærere med inklusion og anerkendende pædagogik. På baggrund af dette arbejde er dette syn en integreret del af det pædagogiske arbejde på skolen. Nye lærere bliver gjort opmærksom på skolens brug af den anerkendende pædagogik. De tilbydes relevant litteratur og ved udarbejdelse af elevplaner skal de beskrive eleverne ud fra kompetencer og potentialer. Det anerkendende og ressourceorientede syn er en integret del af skolens pædagogiske arbejde.det kommer klart til udtryk i vores elevplaner og i samtalerne med elever og forældre. For skoleåret 2008/2009 vil vi gerne gøre en indsats for at tydeliggøre dette pædagogiske grundsyn overfor forældre og elever. Målet er at alle får en indsigt i, hvad det grundlæggende er, hvordan vi praktiserer det og hvordan eleverne kan bruge det i deres relationer. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tegn:- En større accept og anerkendelse af andres børn blandt forældrene.- En større forståelse af, hvorfor skolen hellere bruger "gulerod" end pisk.- At eleverne i udstrakt grad hellere roser end riser hinanden.- At "svage" elever inkluderes (bevarer deres tilknytning til Halvrimmen Skole).- Den overvejende del af specialundervisning foregår i klassen, så fællesskabet og tilhørsforholdet bevares. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Konkret arranges en pædagogiske dag, hvor der skal udformes bannere, der tydeligegøre målene og metoderne for den anerkendende pædagogik. Disse bannere skal hænges på på befærdede steder på skolen, så forældre og elever bliver gjort opmærksom på skolens pædagogiske grundsyn. Eleverne bliver efterfølgende undervist i mål og metoder. Disse tiltag giver forhåbentligt debat i hjemmene.samtidig tjener dette arbejde i at understrege, repetere og indføre nye lærere i teorien om anerkendende pædagogik. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 120 af 229

221 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Intregration af dette er en proces. Processer tager tid, skal bundfældes hos alle berørte. På pædagogisk rådsmøde i maj måned evalueres på den indsats der bliver gjort. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Hjortdal Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? - - Medarbejdere i skole og LBO deltager i et forløb omkring udvikling af teamsamarbejde og herunder arbejdes med kommunikation. Alle medarbejdere i skoledelen skal på ICDP-kursus, 1. modul i forår og sommer 2009 Vi har fokus på måden vi taler til og om børn, forældre og hinanden. I forhold til forældre, er vi opmærksomme på at fokusere på barnets og forældrenes kompetencer. Vi skal blive endnu bedre til at fokusere på ressourcer og kompetencer på anerkendende vis, hvilket vil blive synligt både skriftligt og mundtligt. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 121 af 229

222 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Alle medarbejdere skal deltage i de to kursusforløb. Struktur og indhold for samarbejdet vil blive synligt og prioriteret af deltagere. Indgangsvinklen på udfordringer i forhold til børn og forældre vil blive med anerkendende fokus på ressourcer, kompetencer og muligheder. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Forløb med sparringer af team er i gang. Medarbejdere i skoledelen er tilmeldt første modul af ICDP-forløb med start marts Teamene evaluerer forløbet med sparringer sammen med kursusleder og skoleleder under sidste sparring. Indhold i evalueringen vil afhænge af det forløb, der skal evalueres. Sparringerne tilpasses løbende de behov og den udvikling der er i de to team. ICDP midtvejsevalueres efter 3. kursusgang ved PR-møde 30.6 Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 122 af 229

223 Ingstrup Skole Se besvarelse ved Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 123 af 229

224 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Jetsmark Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Hele personalet deltager i ICDP-kursus.SFO, Indskolingen, spc.afdelingen og de fleste lærere på mellemtrinet har været på kursus. Vi er børnenes spejl, vores reaktions- og adfærdsmønstre refekteres i børnene. Den måde vi takler, løser og skaber basis for tankevirksomheder, bliver børnenes redskaber. Derfor vil vi sætte fokus på den anerkendende pædagogik og imødekommenhed. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? '-At udvide samarbejderelationerne på både Jetsmark Centralskole og Moseby skole.-at vidensdeling bliver en naturlig del af samarbejdet mellem pædqagoger og lærere.-at vi hele tiden signalere til barnet, at vi er glade for, at det er der.-at medarbejderne kommer på uddannelsen-at vi i sproget, bruger en positiv tilgang i kontakten til børn og forældre.-at ros styrker selvtilliden, som er hængt op på det man gør.-at anerkendelse styrker selvværed, og at man føler, man er noget særligt, og at andre kan lide en, uanset om man begår fejl eller ej.-at vi justere os selv i forhold til relationer og sprogbrug-at vi bruger klare anvisninger frem for forbud.fx. Hvad er det barnet skal lærer, for at problemet forsvinder-at vi arbejder frem mod at få de positive ting i spil.-at vi sætter tid af til reflektion. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 124 af 229

225 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Der afholdes fælles udviklingsarbejdeat vi sætter ord på, og har mod til at være anerkendende i praksis.vi anerkender det at begå fejl, hvis/når vi kan lære af det.at vi roser og anerkende hinanden i de daglige uformelle situationer.at vi bruger tid til reflektion Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Personalet har møder samme på tværs af de 2 skoler.personalet har udviklingsarbejde sammen.personalet på Moseby har kaffepauser 2 gange om månenden.vi søger hinandens tanker, - ikke holdninger og meninger.vi bruger cirkelsamtalenvi søger allerede kendte, anerkendende mønstre i hverdageni teamsamarbejdet er anerkendelse et punkt på dagsordenen mindst en gang om måneden.icdp-vejlederne får tid til at vejlede kollegerne, og er tovholdere på fastholdelse af den gode udvikling.at vi arbejder med positiv energi i afdelingerne.fx: de voksnes bevægelsesglæde, fælles pauser, sjove indslag, humor, fælles initiativer mm. Sammenholde med målsætningenhvilke tegn ser vi i dagligdagen, som kunne vise at anerkendelse har en positiv virkning på elevernes trivsel.hvordan griber vi ind, hvis vi ser en kollega ikk er anerkendende? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 125 af 229

226 Moseby Skole Se Jetsmark Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 126 af 229

227 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Nørhalne Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? 4 lærere er tilmeldt ICDP-kursus - del 1."Sprog og Adfærd" har været indsatsområde i 07/08. Sprog og Adfærd har resulteret i reviderede ordensregler.teamsamarbejdet i såvel klasse - som store/lille team foregår som udgangspunkt i et anerkendende og positivt lys, og der tages altid udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der vil altid være focus på omgangsformerne/tonen på Nørhalne skole både i forbindelse med undervisningen men også i de sociale relationer imellem eleverne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 127 af 229

228 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At omgangsformen på Nørhalne skole/sfo altid tager udgangspunkt i gensidig respekt i alle sammenhænge. Vi håber i øvrigt at få inspiration til skolen via de 4 lærere som i efteråret 08 går på ICDP uddannelsen. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Vi vil på sigt (09/10) gerne sende flere på uddannelsen, - antal tilpasses budget og andre nødvendige indsatsområder. I kommende skoleår 08/09 kan vi ikke specifikt bruge flere ressourcer på ICDP end vi allerede har planlagt.skolens øvrige indsatsområder prioriteres. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 128 af 229

229 Pandrup Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Fortsat ICDP-uddannelse i lærergruppen-lærer har gennemført AKT-læreruddannelse. Ordentlighed med udformning af spilleregler fortsætter. AKT-lærer har fået flere timer i skoleåret Justering af legepatruljens indsats. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Grundlagsforståelsen anvendes som udgangspunkt for samarbejdet om det enkelte barn. Trivsel som ses og mærkes. Trivsel som indsatsområde med bl.a. afholdelse af trivselsdag.legepatrulje som vigtig medspiller. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 129 af 229

230 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Løbende drøftelser i PR og SB samt i teamsamarbejdet - samt ikke mindst i kompetenceforum. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Øget fokus på lederrollen.personalets uddannelse. Folkeskoleloven 1 stk. 3. Skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2 stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolelovens formål. Det er vores opfattelse at vi allerede til dels arbejder i overnesstemmelse med servicemålene, men vi mangler en ordentlig dokumentation for det. I SFO delen har hele personalet gennemført ICDP-uddannelsen.På Saltum Skoler har 3 lærere gennemført ICDP-uddannelsen. Yderligere 3 lærere har modul 1 og gennemfører modul 2 i foråret Som beskrevet i servicemålene. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 130 af 229

231 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Emnerne skal løbende tages op på møder i skolebestyrelsen, PU og PR.Den samlede ledelse har en særlig forpligtelse i forhold til at fastholde en praksis, der holder fokus på servicemålene.personalet skal gennemføre relevant uddannelse i det omfang økonomien tillader det. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Vi vil gerne se at alle elever og forældre føler sig anerkendt og oplever at de bliver mødt, hvor de hver især er personligt, fagligt og socialt. De skal opleve, at det de bidrager med har betydning og deres positive medvirken påskønnes. Der er ikke fastsat nogen evaluering, men i samarbejde med skolebestyrelsen kan det være relevant at lave en spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2009, hvor der kan spørges til forældrenes oplevelse af samarbejdet.for eleverne er det relevant at inddrage emnerne i forbindelse med næste UVM-undersøgelse. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 131 af 229

232 Skovsgård Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? På Skovsgård skolen ønsker vi at arbejde ud fra et anerkendende og ressourceorienteret syn i det pædagogiske arbejde. Vi har valgt at starte i indskolingsafdelingen og har i den forbindelse tilmeldt 6 lærere fra denne afdeling til kursus i ICDP. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Jammerbugt Kommune har i de vedtagne servicemål udtrykt følgende: I løbet af 2007 udbredes den grundlæggende opfattelse til alle skolens medarbejdere af, at børn har ret til at blive set og mødt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og at et positivt samspil med forældre er af afgørende forudsætning for, at skolen kan løse sin opgave på kvalificeret vis. I løbet af 2007 og efterfølgende år støttes skolens medarbejdere i at kunne udmønte den grundlæggende antagelse om betydningen af, at børn og forældre bliver mødt i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv.på skolen har vi ikke vedtaget mål for et fællessyn på tilgangen til eleverne. Dog har synet på det enkelte barn ved f.eks. indstilling til PPR ændret sig, idet der nu fokuseres på de kompetencer og potentialer, barnet har i stedet for det, barnet ikke kan. Også i samarbejdet med SFO en ser vi på det hele barn, idet nogle børn viser kompetencer i SFO en, som vi ikke har haft øje for i skolen, men som vi kan bruge fremadrettet.i vores sprog/læseklasse har vi lige fra starten udarbejdet udviklingsplaner for det enkelte barn, hvor vi netop tager udgangspunkt i ressourcer og potentialer. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Målet er, at alle der har tilknytning til barnet, lærer at se det og møder det med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.dette skal gælde for alle, der har tilknytning til barnet, fra det starter i dagplejen, til det forlader skolen til en ungdomsuddannelse. For skolens vedkommende betyder det, at alle lærere og pædagoger skal uddannes i denne måde at se og møde børn på, men lige så vigtigt er det, at også skolens samarbejdspartnere dvs. børnehavens og SFO ens samt PPR s ansatte har samme tilgang.målet er, at uanset på hvilket niveau vi samarbejder om et barn, så sker det ud fra samme udgangspunkt: nemlig et anerkendende og ressourceorienteret syn. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 132 af 229

233 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? I efteråret 2008 sendes lærere og pædagoger på ICDP-uddannelse: en uddannelse i relationsog ressourceorienteret pædagogik.når kurset udbydes, uddannes en person som vejleder på niveau 2.I første omgang er det lærerne fra indskolingen og pædagogerne fra SFO en, der uddannes.midler til efteruddannelse må prioriteres, så alle i løbet af en 3-årig periode gennemgår uddannelsen.da pædagogerne i børnehaven har gennemgået uddannelsen, holdes overleveringsmødet fra børnehave til skole, hvor også SFO ens pædagoger medvirker ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.med baggrund i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang udvides samarbejdet med pædagogerne i SFO en, dels ved at personale fra SFO fra skoleåret 2008/09 deltager i teamsamarbejdet i indskoling, og dels ved at pædagoger fra SFO evt. bruges som støttepersoner for elever i indskolingen.fra skoleåret 2008/09 vil møderne i kompetencecentret tage udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og evt. støtte gives med udgangspunkt i, hvilke ressourcer og potentialer barnet har. Efterhånden som de forskellige team har gennemført uddannelsen, evalueres forløbet i pædagogisk råd.i samarbejde med ledelsen og vejleder udarbejder teamet plan for, hvordan de implementerer denne arbejdsform i hverdagen.vejlederen skal i samarbejde med teamet kontinuerligt evaluere teamets måde at arbejde med denne arbejdsform.ledelsen afholder teamsamtaler med fokus på dette indsatsområde.ved MUS-samtalerne drøftes den enkeltes opfattelse af denne måde at arbejde på. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 133 af 229

234 Thorup-Klim Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Alle lærere skal på kursus i ICDP 1. Kursuset starter i april 09 og afsluttes i oktober 09. Vi har afholdt pædagogisk råd i august 07, hvor pædagoger og lærere i grupper bearbejdede servicemål 1 og 2 i SMTTE model. Gruppernes besvarelser er samlet og lagt i lærerintra. Vi er alle blevet klar over, at vi skal se mindst lige så meget på os selv og vores relation til det enkelte barn. Mange lærerne har givet udtryk for et fælles kursus i relationpædagogok ( har hørt meget positivt fra pædagogerne). Vi har indarbejdet anerkendelse ind i organisationens målsætning. Vi har arrangeret et certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik niveau 1. Kursuset afholdes på Thorup-Klim skole med deltagelse af alle lærere i kalenderåret 09. Kursuset påbegyndes i foråret og afsluttes i efteråret.pædagogerne i Storkereden har været på kursus i "Relationskompetence". Igennem dette har man oplevet, hvordan man lærer at møde børne i og omkring, de oplevelser som lykkes fremfor at fokusere på de ting som ikke fungerer. Medarbejderne medtænker at handle anerkendende og ressourceorienteret i forhold til børn/elever i dagligdagen.at de krav der sættes til forældre og elever står i forhold til de ressourcer, de er i besiddelse af.at vi altid har tid og overskud til at klare tingene positivt. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At elever og forældre viser tillid til skolen.at eleverne er glade og trygge.at eleverne har tiltro til sig selv.at personalet oplever forbedret arbejdsmiljø.tydelige og anerkendende voksne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 134 af 229

235 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Alle lærere deltager i ICDP kursus næste år sammen med Hjortdal og Ørebroskolen og evt. Tranum skole. Vi arrangerer kursuset i samarbejde med university College Nordjylland. På møder i pådagogisk råd - i skoleteam - årgangsteam - MUS - teamsamtaler - forældremøder samt ved skole/hjem samtaler med elever og forældre. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Tranum Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Alle lærere deltager samtidigt i ICDP-kursus i år 09/10 for at forøge effekten af kursusaktiviteten. Forud herfor har skolen reelt ikke iværksat konkrete initiativer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 135 af 229

236 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At højne kvaliteten af den pædagogiske synsvinkel i form af bevidstgørelse om fokus på "anerkendelse" og "ressourcer" i forhold til barnet samt det heraf implicitte behov for flytning af fokus fra barnets socialsfære '- bedre trivsel- forøget selvværd Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 136 af 229

237 Forvaltningens kommentarer Trekroner Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Ledelsen har forsøgt at i talesætte tankerne i et anerkendende og ressourcer orienteret syn i det pædagogisk arbejde og taget initiativ til begyndende diskussioner og debatter omkring betydningen i praksis Trekronerskolen havde i skoleåret 06/07 et forløb i relationspædagogik i samarbejde med CVU for hele institutionens personale. Personalet i LBO en er i øjeblikket i gang med kursusforløb i ICDP. Pt. (1. juni) har foreløbig 4 medarbejdere gennemført hele uddannelsen, 3 medarbejder har færdiggjort 1. modul. I løbet af efteråret tager 3 medarbejder 2. modul og 3 medarbejdere 1. modul.for næste skoleåret har skoledelen tilmeldt 2 lærere til ICDP-kurset. At introducere og indføre øvrige medarbejdere i ICDP tankegangen At øge sikkerheden i tankegangen i ICDP at få samspilstemaerne helt ind under huden At uddannede vejledere får mulighed for at øve sig i at videovejlede At det pædagogiske arbejde på alle niveauer er gennemsyret af en anerkendende og ressourceorienteret tilgang Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At øvrige medarbejdere tilegner sig en vis viden om ICDP At sikkerheden/kendskabet til samspilstemaerne øges At vejlederne får mulighed for at videovejlede At der er et synligt mål for alle børn At der er en konkret handleplan (med fokus på barnets ressourcer) for hvert barn i skolen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 137 af 229

238 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? MED-udvalget skal drøfte, hvordan vi vil udarbejde en Trivselspolitik På 3 personalemøde i efteråret skal 2 medarbejdere videovejledes af 2 kollegaer på hver møde. (bilag 5 med plan over forløbet) Samspilstemaerne hænges op i børnehaven og SFO en - dermed også synlige for forældrene der arbejdes med dem et ad gangen. at der i børnehaven og SFO en arbejdes med at udvikle pasningstilbudet, så det på alle niveauer opleves som et pædagogisk tilbud om udvikling og læring. På P-møde d. 11. december vurderes værdien/udbyttet af forløbet ved besvarelse af følgende spørgsmål :1. Hvordan vurderer du dit udbytte af dette forløb?2. Er din sikkerhed i samspilstemaerne øget?3. Hvordan oplever du tilrettelæggelsen af dette forløb har været? Hvad kunne med fordel have været anderledes?4. Hvordan kunne du tænke dig at arbejde videre?5. Hvilken betydning har den anerkendende og ressourceorienterede tilgang for børn/forældre? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Ulveskov Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Børnehave. SFO arbejder der udfra det anerkendende perspektiv. 6 af 12 pædagoger har været på ICDP. Der gives ikke ø-timer til samarbejdet. Det vil være værdifuldt med et øget samarbejde. Bestyrelsesmedlemmerne inviteres til alle forældremøderne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 138 af 229

239 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Udvidet samarbejde mellem hjem og institution. Forældrene får større indsigt i og forståelse for, hvordan der arbejdes, så hjemmene kan understøtte samarbejdet. Hjem og institution møder hinanden anerkendende. Gensidig kommunikation. Fokus på børnenes ressourcer. Øget information gensidig. Primo juni tager ledelsen på en planlægningsdag. Så alle møder kan kalenderfastlægges. På forældremøderne gives der information fra lærere og bestyrelsesmedlem, og der foretages valg af kontaktforældre. Der ønskes forældrevikarer. Ved forældrearrangementer sætter personalet sig blandt forældrene. God kontakt mellem forældre og institution. Forældre og børn viser tillid til institutionen. Tydelig og ressourceorienterede voksne. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? 3 lærere og 3 pædagoger. Én fra hvert team er tilmeldt ICDP-kursus. Bestyrelsens årsmøde har som tema: ICDP for at udbrede forældrenes kendskab til det anerkendende børnesyn. Gensidig respekt for, at undervisningen begynder kl Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 139 af 229

240 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Forældresamarbejdet evalueres kvartalsvis på bestyrelsesmøder og personalemøder samt blandt kontaktforældrene. PR som dokumentation. Har vi været synlige? Kontaktforældrene har antennerne ude. Ledelsen evaluerer kvartalsvis. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 140 af 229

241 Vester Hjermitslev Skole Se Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 141 af 229

242 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Øland-Langeslund Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? I skoleåret 2007/08 har alle lærere været på et fælles inspirationskursus i relations- og ressourceorienteret pædagogik. Vi står med en lærergruppe, som har stiftet bekendtskab med relations- og ressourceorienteret pædagogik. Der ønskes dog en grundigere indsigt i, hvordan det kan overføres til praksis. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At få en dybere indsigt i pædagogikken samt få den implementeret i skolens dagligdag.at vurderingen af den enkelte elev i højere grad bliver baseret på kompetencer og potentialer og i mindre grad på svagheder. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 142 af 229

243 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At fokus på kompetencer og potentialer sikrer at undervisningen i højere grad bliver baseret på elevernes nærmeste udviklingszone.at fokus på kompe- tencer og potentialer giver eleverne øget selvtillid, hvilket eksempelvis kunne afspejles i at eleverne fremadrettet tør: at kaste sig ud i et nyt og ukendt emne/ område. at fremlægge/ optræde for en større forsamling Tilkendegive holdninger/ meninger. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Der er i øjeblikket tilmeldt 5 lærere fra indskolingen til ICDP-kursus i efteråret 2008.De resterende lærere skal ligeledes gennemgå kurset i skoleåret 2009/10 Evalueringen vil finde sted i foråret Her har halvdelen af skolens lærere været på kurset og effekten skulle gerne vise sig i dagligdagen. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 143 af 229

244 Ørebroskolen Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Alle lærere er tilmeldt et kursus i anerkendende ressourceorienteret pædagogik. Kurset finder sted i foråret og efteråret '- arbejdet med port folio tager udgangspunkt i det eleverne kan og fokuserer på den udvikling den enkelte elev gennemgår- i elevplanerne beskrives hvad eleven kan.- vi lytter til eleverne og prøver at forstå dem og se tingene ud fra deres synsvinkel.- vi anvender kollegavejledning som et redskab til at hjælpe hinanden som lærere i det pædagogiske arbejde. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? '- At se børns forskelligheder som en styrke, møde forældrene ud fra, at alle gør sit bedste, generelt at fokusere på det positive fremfor det negative, og give børnene bedre selvværd.- at vi i det pædagogiske arbejde udvikler vores kompetencer til at anerkende eleven på elevens præmisser og se på ressourcer i stedet for mangler.- at personalet får kendskab til de kommunale servicemål. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- at se glade børn, som tør at udfordre verden, glade forældre og glade medarbejdere.- at elever og forældre udviser tillid til de voksne- velfungerende glade elever, som oplever, at de hver især er ressourcestærke personer Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Det samlede lærerkollegium deltager i et kursus vedr. anerkendende ressourceorienteret pædagogik i Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 144 af 229

245 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? '- på skoleteam- i de enkelte teams- i dialog med forældre og elever Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Aabybro Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? '- Arbejdet og procedurerne af sagsbehandlingen i og omkring skolens kompetenceforum er udviklet, og der er sat fokus på elevernes kompetencer og potentialer i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner.- Der er gjort forberedelser til at det pædagogiske personale deltager i et 3-årigt udviklingsprojekt med implementering af LP-modellen i det pædagogiske arbejde (Læringsmiljø- og Pædagogisk analyse).- Lærerpersonale er tilmeldt ICDPuddannelsen.- Lærere fortsætter med arbejdet i fagudviklingsgrupper. '- I kompetenceforum udvikles deltagende læreres specialpædagogiske kompetencer. Der er udarbejdet procedurer for opgaver, der tages op i kompetenceforum.- Erfaringerne for arbejdet med elevplaner har dannet baggrund for at styrke opgaven med at fokusere på elevernes kompetencer og potentialer. Der er udarbejdet skriftlige retningslinier.- Der er indgået en aftale med UCN og PPR om deltagelse i et 3-årigt udviklingsprojekt ( ) vedr. implementering af LP-modellen.- Lærere er tilmeldt ICDP-uddannelsen. Pædagoger fra sfo har deltaget i ICDP-uddannelsen. '- at udvikle kompetentenceforum, som et sted der kan understøtte lærernes og pædagogernes arbejde i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.- at udvikle lærernes og pædagogernes relationskompetencer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 145 af 229

246 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- Dialogen omkring den enkelte elevs kompetencer og potentialer udvikles.- Erfaringerne i arbejdet med LP og ICDP inddages i implemeteres i det pædagogiske arbejde.- Lærernes arbejde i fagudviklingsgrupper udvikler dialogen om fagundervisningen og evaluering i forhold til arbejdet med elevernes kompetencer og potentialer. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? '- Det pædagogiske personale fra skole og sfo deltager i implementering af arbejdet med LPmodellen. Der er udarbejdet en implementeringsplan.- Lærere deltager i ICDP-uddannelsen. Viden og erfaring fra sfo-pædagoger, som har deltaget i ICDP-uddannelsen inddrages i det pædagogiske arbejde.- Lærerne arbejder videre i fagudviklingsgrupper. '- Evaluering af arbejdet foregår gennem team, i pædagogisk udvalg og i pædagogisk råd. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 146 af 229

247 Skole- & Familiecentret Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Centret har - foreløbig indtil årsskiftet 2008/09 indgået aftale med psykolog Finn Godrim om at yde supervision til personalet på Centret. Det er ledelsens opfattelse, at medarbejdergruppens menneskesyn falder i tråd med et anerkendende og ressourceorienteret syn, hvilket afspejles i det pædagogiske arbejde med børn og forældre. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Målet for supervision via Finn Godrim er bl.a.:at give os en sikkerhed for, at det pædagogiske arbejde på Centret udføres i tråd med det anerkendende og ressourceorienterede syn.at koble menneskesynet bag den anerkendende og ressourceorienterede pædagogik med de metoder, der anvendes i forhold til den børnegruppe, som indskrives på Centret.At personalets trivsel øges og risikoen for udbrændthed mindskes. At hverdagen afspejler det anerkendende og ressourceorienterede syn i såvel skrift som tale. Centret har som nævnt indgået aftale med psykolog Finn Godrim om at yde supervision til personalet på Centret. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 147 af 229

248 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Evalueres sammen med supervisor den , hvor nuværende aftale med supervisor udløber. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 148 af 229

249 Undersøgelsesområde Servicemål pkt. 3: Udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering i skolens udviklingsplan Biersted Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Der er uddarbejdet oversigter over anvendte tests og andre evalueringsformer i dansk, sprog og matematik.skoleledelsen er i efteråret 2008 tilmeldt modulet "Kvalitetsstyring, kvalitetssikring og evaluering" på diplomuddannelsen i ledelse. Vi anvender standardiserede tests i dansk og matematik på alle klassetrin. Herudover anvendes i en række fag individuelt udarbejdet materiale til evaluering, samtale på klassen og/eller med den enkelte elev, logbøger, pote folio m.v..de nationale tests gennemføres jf. ministeriets retningslinier.der afholdes terminsprøver én gang årligt på 8. og 9. årgang.to gange årligt - forud for skole/hjem-samtalerne - afholdes elev samtaler, hvor også elevens trivsel og sociale kompetencer evalueres.der udarbejdes elevplaner én gang årligt.minimum hvert 3. år udarbejder sikkerhedsgruppen, suppleret med repræsentanter fra elevrådet, en skriftlig undervisningsmiljøvurdering.i skolens kompetenceforum har vi indført en ny procedure, hvor vi for hver enkelt elev skriftligt beskriver indholdet i den specialpædagogiske indsats, aftaler med hjemmet, samt hvorledes indsatsen skal evalueres.i nogle klasser bruges "klasseloggen" i Lærerintra som dokumentationsredskab.der udarbejdes dagsordener og referater fra alle møder. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At blive bedre til at evaluere/dokumentere det, vi rent faktisk gør.at evalueringen bruges fremadrettet i forbindelse med planlægninge af nye (undervisnings-)forløb.at relevante tests og evalueringer danner grundlag for holddannelse og individuelle undervisningsplaner. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 149 af 229

250 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At alle lærere benytter "klasseloggen".at der løbende arbejdes med elevplaner.at nye (undervisnings-)forløb tager udgangspunkt i den gennemførte evaluering. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? At være opmærksomme på at opstille tydelige mål.at udbrede brugen af "klasseloggen" til at omfatte alle klasser. Ved teamsamtalerne spørges bl.a. ind til, hvorvidt planlægningen har taget udgangspunkt i den løbende evaluering og i hvor høj grad teamet benytter "klasseloggen".forud for udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport gennemgår ledelse sammen med sekretæren skolens hjemmeside m.h.p. at kortlægge, om vi lever op til de lovmæssige krav om dokumentation. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen oplever, at den elektroniske platform gør kommunikationen mellem skole og hjem lettere.skolebestyrelsen drøfter klasseforældrerådenes rolle på alle forældremøder i dette skoleår. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 150 af 229

251 Brovst Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Fokus på Klyngeteam og klassemakkerpar Klyngeteam - akkorden er udvidet til 80 timer pr. lærer.hver klasse har to lærere som klassemakkerparto konkrete krav om evaluering: Klyngeteamarbejdet og evaluering indeholdt i elevplanerneinternat: Fra teamarbejde til teamsamarbejde Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Klyngeteamet skal være det forum, hvor der sker teamlæring, sparring både i forhold til elever, undervisning og udvikling Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Gode referater - handlingsorienterede, spændende klyngemøder med pædagogiske diskussioner Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Klyngemøder hver ugeledelsen er knyttet tættere til de enkelte klynger Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 151 af 229

252 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Årsevaluering i f.t. opstillede mål Intet at tilføje Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 152 af 229

253 Fjerritslev Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? På Fjerritslev Skole arbejdes der i indeværende skoleår som tidligere beskrevet med en fortsat udvikling af elevplanerne.redskabet der er valgt er SMTTE-modellen.Elevplanerne opleves i stadig større grad som et element til kvalificering af skole / hjemsamarbejdet.eleverne involveres gennem elevsamtaler i stigende grad i udarbejdelsen.der er dog stadig megen status i elevplanerne.det målrettede arbejde med dokumentation i forhold til elevernes læring er også påbegyndt.arbejdet med logbog og portefolio er under udvikling i nogle teams er man meget langt med at skabe sammenhæng i arbejdet med målsætning i forhold til trinmålene, evaluering sammen med eleverne, portefolio som dokumentation og udarbejdelse af elevplanen som forberedelse til skole / hjemsamtalerne. Anvendelsen af tests foregår løbende i den daglige undervisning og resultaterne indgår i arbejdet med elevplanerne. Evaluering og dokumentation er fortsat et af skolens indsatsområder, der gennem det skriftlige årsplanlægningsoplæg fordres reflekteret og beskrevet i teamenes årsplanlægning.der har været arbejdet målrettet med de tanker, der blev beskrevet i sidste års kvalitetsrapport, og der har været fulgt op gennem TUS.Ud over evalueringspraksis i forhold til elevernes læring og udvikling er der ved afslutningen af skoleåret 07/08 gennemført en skriftlig evaluering af skole / hjemsamarbejdet. Resultatet er endnu ikke tilgængeligt. Det lægges ud på skolens hjemmeside. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der skal løbende ske en udvikling af elevplanarbejdet, således at selve arbejdet for de involverede lærere bliver gjort mere hensigtsmæssigt og funktionelt. Det er målet at planerne i endnu højere grad gøres handlingsorienterede og brugbare i den daglige dialog mellem elev og lærer. Fokus i planerne skal derfor flyttes fra status (standpunkt) til handling.det er målet at også elevernes alsidige og personlige udvikling fremover kan evalueres.det er målet at alle klasser / teams i løbet af skoleåret 08/09 har udviklet en tydelig og brugbar dokumentationsrutine, der kan indgå i udviklingsarbejdet i forhold til elevplanerne.elever og forældre bør yderligere inddrages i arbejdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 153 af 229

254 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At teamene og den enkelte lærer oplever evaluering som et naturligt og brugbart redskab i arbejdet med børnenes læring og udvikling.at der sker en erkendelse i forhold til at der er tale om en løbende proces og ikke et færdigt produkt, som man derefter kan lægge til side. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Fokus i arbejdet med elevplanerne fortsætter som beskrevet.det praktiske elevplansarbejde skal for den enkelte lærer gøres mere enkelt og funktionelt.teamene fremkommer med bud på løsninger.alle teams tager fat på arbejdet med implementering af en målrettet dokumentationsrutine.denne rutine skal kunne indgå i det konstruktive samspil med elever og forældre i forhold til arbejdet med elevplanen.alle teams afprøver og eksperimenterer med metoder til udvikling af evalueringsredskaber i forhold til elevernes personlige og alsidige udvikling. I samarbejde med forældrene udvikles fortsat på skole / hjemsamarbejdet, således at dette af alle parter kan opleves konstruktivt og givende.arbejdet med forældre og elevintra skal påbegyndes. Elevplanerne og funktionaliteten af disse bringes årligt til samtale i Koordinationsudvalget og i teamene i forbindelse med TUS med henblik på løbende at kvalificere arbejdet.i forbindelse med TUS evalueres teamenes dokumentationsrutiner.forældrene forholder sig en gang årligt bl.a. til den oplevede kvalitet i skole / hjemsamarbejdet. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 154 af 229

255 Gjøl Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev. Der tages herudover vha. kompetencecenter diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling. Der arbejdes med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin deltager eleven med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling. Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev dette sker FØR elevplan og forældresamtale. Elevplanerne lægges på intranettet i god tid før forældresamtalen, således at også forældrene er godt forberedt til samtalerne. Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetencecenterregi. Forud for kursusforløbet udleveres skriftlig handleplan vedr. indhold, periode mv. til forældrene. Lærerteam/klasselærer omkring elever med særlige behov fører logbog over såvel positive som mindre positive oplevelser i elevens skoleliv. Dette gøres mhp. tydelig dokumentation. I forbindelse med alle skolens teammøder såvel primær- som afdelingsteammøder, skrives både dagsorden og referat. Begge afleveres også til skolens leder. I samarbejde med repræsentanter for skolens elev-råd har sikkerhedsrepræsentanten og skolens leder udfærdiget en vurdering af elevernes undervisnings-miljø. Denne revideres hvert 3. år og kan ses på skolens hjemmeside. Vi diskuterer løbende elevplanerne senest på en pædagogisk dag i efteråret 2007, hvor vi reviderede i indhold for de mindre skolefag. I skoleåret ( den )er planlagt en pædagogisk dag, hvor vi vil evaluere arbejdet med elevplanerne samt drøfte ledelsens beslutning om, at der udleveres TO skriftlige elevplaner pr. skoleår. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Målet er, at arbejdet med tests, dokumentation og evaluering opleves som en helt naturlig del af skolens daglige undervisning og pædagogiske praksis samt opleves meningsfuldt og værdifuldt i skole-hjem samarbejdet. Der skal være en meningsfuld RØD TRÅD / sammenhæng mellem Fælles mål, klassens årsplan, skolens egne diagnostiske tests, nationale tests, elevportefølje, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 155 af 229

256 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Fælles holdninger og fælles sprog, så alle også elever og forældre ved hvad vi taler om/ mener. Vi vil gerne se en direkte sammenhæng mellem årsplan og elevplan. Dette vil give en større klarhed og gennemskuelighed for alle parter og på sigt vil det gøre lærernes arbejde med de skriftlige elevplaner mindre slidsomt. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Ledelsen har i januar 2008 lagt op til, at lærerne arbejder med det faglige mål-og evalueringshjul Se hvad jeg kan. Det skal overvejes, om der skal datosættes pædagogiske dage fremover til dette formål. I 2008 skal elevernes undervisningsmiljø revideres. I løbet af tages beslutning om antallet af årlige elevplaner. Skolens leder evaluerer ovenstående ved den årlige MUS med den enkelte medarbejder. På møder i pædagogisk råd tages jævnlige drøftelser af, hvor langt vi er nået med ovenstående. I de årsplaner, lærerne fremover skriver, vil det kunne konstateres, hvem der har taget mål-og evalueringshjulet til sig. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen og skolens ledelse er klar over, at al begyndelse er svær/en gensidig læreproces.vi forventer, at forældrene på sigt gør langt mere brug af intranettet. Bestyrelsen tager emnet med i årsberetningen på de snarlige forældremøder. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 156 af 229

257 Halvrimmen Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? I forbindelse med et udviklingsarbejde med begyndelse i arbejdede skolens lærere med inklusion og anerkendende pædagogik. På baggrund af dette arbejde er dette syn en integreret del af det pædagogiske arbejde på skolen. Nye lærere bliver gjort opmærksom på skolens brug af den anerkendende pædagogik. De tilbydes relevant litteratur og ved udarbejdelse af elevplaner skal de beskrive eleverne ud fra kompetencer og potentialer. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? For skoleåret 2008/2009 vil vi gerne gøre en indsats for at tydeliggøre dette pædagogiske grundsyn overfor forældre og elever. Målet er at alle får en indsigt i, hvad det grundlæggende er, hvordan vi praktiserer det og hvordan eleverne kan bruge det i deres relationer. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tegn:- En større accept og anerkendelse af andres børn blandt forældrene.- En større forståelse af, hvorfor skolen hellere bruger "gulerod" end pisk.- At eleverne i udstrakt grad hellere roser end riser hinanden.- At "svage" elever inkluderes (bevarer deres tilknytning til Halvrimmen Skole).- Den overvejende del af specialundervisning foregår i klassen, så fællesskabet og tilhørsforholdet bevares. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Konkret arranges en pædagogiske dag, hvor der skal udformes bannere, der tydeligegøre målene og metoderne for den anerkendende pædagogik. Disse bannere skal hænges på på befærdede steder på skolen, så forældre og elever bliver gjort opmærksom på skolens pædagogiske grundsyn. Eleverne bliver efterfølgende undervist i mål og metoder. Disse tiltag giver forhåbentligt debat i hjemmene.samtidig tjener dette arbejde i at understrege, repetere og indføre nye lærere i teorien om anerkendende pædagogik. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 157 af 229

258 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Intregration af dette er en proces. Processer tager tid, skal bundfældes hos alle berørte. På pædagogisk rådsmøde i maj måned evalueres på den indsats der bliver gjort. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen ser gerne at der bevilges mere tid til forældresamarbejdet, forældremøder, samarbejdet med forældrerådene og til mere sociale arrangementer.gode forældrerelationer giver også bedre sammenhold og fællesskabsfølelse og dermed bedre trivsel blandt børnene i klasserne. Forvaltningens kommentarer Hjortdal Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Koordinator for specialpædagogisk bistand er i gang med at beskrive frekvensen og typerne af de regelmæssige test, som vi sædvanligvis tager. Skabelonen til elevplanerne er under fortsat drøftelse og ændring for at bedre både den daglige brug og udbyttet af dem. Eleverne testes årligt i både matematik og læsning. Andre fag overvejes. Elevplaner bruges til skole-hjemsamtaler. PPRs skabelon til udviklingsplan og undervisningsplan bruges dog kun i forhold til børn med særlige behov. At få beskrevet og dermed synliggjort hvornår vi tager hvilke test i skoleforløbet og med hvilken begrundelse. At lægge beskrivelsen ud på hjemmeisden. At videreudvikle elevplanerne til et endnu bedre redskab. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 158 af 229

259 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At have beskrivelsen af test på hjemmesiden. At elevplanerne bliver brugt som et konstruktivt redskab. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Koordinator for spec. pædagogisk bistand skal beskrive brug af test i dette skoleår. Lærergruppen skal drøfte evt. muligheder for at forbedre elevplanerne efter skolehjemsamtalerne i november. Beskrivelsen af brug af test skal evalueres senest maj 2009 i forhold til informationsniveauet for lærerne og forældrene, da den skal være tilgængelig på hjemmesiden. Elevplanerne evalueres jævnligt og mindst én gang om året efter skolehjemsamtalerne. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 159 af 229

260 Ingstrup Skole Se besvarelse ved Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 160 af 229

261 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Jetsmark Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Der er udarbejdet fælles retningslinjer for arbejdet med elevplaner på Moseby, Pandrup og Jetsmark skoler.skolens Intranet er tilgængeligt for alle elever og forældre. Skolens Intranet er tilgængeligt for alle elever og forældre.lærerene deltager i studiekredse, som kvalificerer dem i brugen af Intranettet.Alle elever har elevplaner på intranettet. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Fokus på dokumentations og evalueringsredskaber, som får lærere og pædagoger til at arbejde med dokumentation og evaluering som en naturlig del af arbejdet.fx. portfølge.smttemodellen er en naturlig del af teamenes samarbejde. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 161 af 229

262 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Der udarbejdes SMTTE-modeller for alle opgaver.videndeling og åbenhed omkring samarbejdet.alle tiltag dokumenteres og evalueres. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Studiekredse om evaluering. Fokus på dokumentation ved MUS- og GRUS samtalerne. Skolebestyrelsens kommentarer Vi er enige igen bemærkninger. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 162 af 229

263 Moseby Skole Se Jetsmark Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 163 af 229

264 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Nørhalne Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Der er ikke til kommende skoleår iværksat indsatsområder, der specifikt omhandler dokumentation og evaluering, men der vil bla. blive arbejdet med de faglige læseplaner i fagene dansk, matematik og engelsk, hvor såvel domumentation som evaluering er dele af.dokumentation udvikles dog i forbindelse med, at forælreintra opstartes. Da undervisningen på nogle klassetrin i visse fag varetages af lærere uden liniefagsuddannelse, er der brug for klare mål i de enkelte fag. Det er derfor vigtigt, at det er faglærerne, der udfærdiger disse. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At styrke fagligheden i alle fag.at kvalificere udfærdigelsen af årsplaner.at styrke evalueringsprocessen i forbindelse med undervisningen og elevplanerne.at sikre, at de grundbogssystemer vi bruger, er de rigtige. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 164 af 229

265 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? De færdige læseplaner lægges på skolens hjemmeside som doku-mentation for arbejdet og til orientering for alle skolens brugere. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Alle lærere får i kommende skoleår afsat tid til at arbejde med klare mål i fagene. Der skal for hvert enkelt fag udarbejdes en klasseopdelt læseplan for Nørhalne skole. Der skal sideløbende i dette arbejde medtages evaluering i fagene. Hvordan sikrer vi, at det faglige indhold når ele-verne? Arbejdet udføres i grupper med faglærere som tovholder. Løbende og i løbet af skoleåret 2009/2010 implementeres de nye læserplaner i årsplanlægningen.læseplanerne vil løbende blive justeret i forhold til de erfaringer med arbejdet og i forhold til ændringer ved eks. nye love. Skolebestyrelsens kommentarer Vi tager problemstillingerne op under vores revidering af principper og retningslinier i skoleåret Ingen yderligere kommentarer. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 165 af 229

266 Pandrup Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Treårigt forløb med LP-modellen - teamets samarbejde som nøgleord. Tæt samarbejde om den enkelte elevs udvikling og behov. Kompetenceforum er udgangspunktet, ligesom netværksmøder er af stor værdi. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Ejerskab fra alle sider om bl.a. skolens værdigrundlag, som er udgangspunktet for hele skolens virksomhed og dermed dokumentation for, hvorfor vi gør, som vi gør. Positive tilbagemeldinger og udtryk for tilfredshed. Drøftelser i PR, SB, forældremøder samt i SB`s møder med den øvrige forældregruppe. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 166 af 229

267 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Tilbagemeldinger i diverse fora samt i de drøftelser, der foregår vedr. skolens udvikling. Skolebestyrelsens kommentarer Fælles fokus. Forvaltningens kommentarer Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der anvendes struktureret evaluering/tests på alle klassetrin. De bruges naturligvis i det fremadrettede arbejde med eleverne.vi mangler at få etabelret en systematisk dataindsamling, som kan dokumentere niveauet for skolen samlet set. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 167 af 229

268 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 168 af 229

269 Skovsgård Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Da vi i ledelsen erkender, at vi måske ikke altid har været gode nok til at evaluere og kvalitetssikre nok omkring den fortsatte udvikling af Skovsgårdskolen, har vi alle tilmeldt os diplommodulet i netop evaluering og kvalitetssikring. På den måde er det vores håb, at vi bliver bedre til at sætte fokus på dette fremadrettet. I det hele taget ser vi det som en udfordring at dokumentere alt indenfor organisationen, da ikke alt kan vejes og måles og på den måde dokumenteres. Vi er dog ikke i tvivl om, at vi ved at dokumentere effekten af skolens mange tiltag vil stå endnu stærkere i den offentlige debat.i forhold til den daglige undervisning har fagudvalgene opstillet faste mål for, hvornår eleverne skal testes i de forskellige faglige discipliner, ligesom skolens elever selvfølgelig deltager i de nationale tests og eksamener. Diverse evalueringer inddrages i elevplanerne, som på den måde får en central rolle som dokumentation og evaluering af den daglige undervisning samt samarbejdet mellem elever, forældre og skole. Med udgangspunkt i den foranstående videreuddannelse af hele ledelsen er det selvsagt, at dokumentation og evaluering vil komme til at fylde mere i de kommende år, når vi bliver klædt bedre på til opgaven. Vi er dog allerede begyndt i det små med at inddrage fx smtte-modellen som et evalueringsredskab til at dokumentere vores indsats mod mobning samt i vores arbejde med at få elevernes øjne op for begrebet et sundt liv. Vi mangler dog den systematiske tilgang, hvor fokus hele tiden i et eller andet omfang er på dokumentation og evaluering. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Vores mål er, at hele organisationen på Skovsgårdskolen bliver bedre til at inddrage dokumentation og evaluering i det daglige arbejde, så vi får en tydeligere profil udadtil, som viser, hvad der er vores kvaliteter. Samtidig vil vi også blive bedre til at kunne korrigere overfor de punkter, som vi ikke løser godt nok.vores mål er ikke evaluering for evaluerings skyld, men fordi evalueringen giver mening, skaber overblik og fremsynethed.tanken er, at vi fra ledelsens side vil forsøge at introducere forskellige evalueringsmodeller for lærerne, som kan bruges til at dokumentere det pædagogiske arbejde. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 169 af 229

270 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Vi håber, at vi med introduktionen kan få lærerne til at inddrage evalueringsmodellerne i deres daglige arbejde til fx at evaluere projektarbejdet i overbygningen, det sociale liv i indskolingen eller arbejdet med algoritmer i matematikundervisningen i det hele taget på tværs af køn og klasser. Udover at de skal tydeliggøre deres mål og offentliggøre dem, vil de også have fortsat fokus på evalueringen af disse mål ift dokumentationen. Dette vil kvalificere deres arbejde yderligere både i den enkelte situation men også mere langsigtet. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Ledelsen videruddanner sig, viderebringer diverse evalueringsmodeller til lærerne og i fællesskab diskuteres det videre arbejde med at dokumentere og evaluere både i den daglige undervisning såvel som selve organisationen. Dette er en længere proces som allerede er startet og som gerne skal tages op løbende både i ledelsen, til MUS-samtaler, på pædagogisk råd og i skolebestyrelsen. I løbet af skoleåret skal vi have sat gang i nogle mindre udvalg, som skal arbejde med forskellige problemstillinger. Når disse udvalg har været i gang vil vi have de første eksempler på dokumentation af den pædagogiske praksis samt nogle mål som skal evalueres. Når dette er gjort, vil vi have nogle erfaringer som vi kan bruge fremadrettet til nye projekter, så tankegangen lige så stille kan brede sig som ringene i søen. Skolebestyrelsens kommentarer Enig. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 170 af 229

271 Thorup-Klim Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Vi har i smtte model udarbejdet Kvalitetsudvikling systematisk selvevaluering på Thorup- Klim skole. Vi har er blevet bevidste om og fået nedskrevet - hvad evalueres? - hvem evaluerer? - hvornår evalueres? - hvorfor evaluere? - hvordan evalueres? - hvordan rapporteres? - hvem følger op? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Alle årsplaner laves i lærerintra.alle årsplaner vil være tilgængelige i forældreintra i løbet af skoleåret 08/09At årsplanerne er lavet ud fra trinmålene i alle fag med en tydelig beskrivelse af undervisningen, som fører til de forskellige mål. At elevplanerne beskriver, hvilke trinmål eleven behersker i de enkelte fag, og hvilke der er potentialer.elevsamtalerne primært fokuserer på læringsmålene og en fremadrettet aftale om den videre lærerproces.skolehjem/samtalen er en dialog om elevplanen.at alle elever får en portfølje i elevintra Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At årsplanerne er brugbare planlægnings- og evalueringsværktøjer i det daglige arbejde på skolen. At lærerne er bevidste om mål og midler (trinmål og undervisningen, der fører til læringen.hvor er vi nu i forhold til måleneat eleverne er opmærksomme ( bevidste) på målet Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kendskabet til den enkelte elev anvendes systematisk i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.at teammøderne er strukturerede, og at strukturen sikrer, at alle elevers læring løbende gennemgås og noteres.at lærernes kendskab til den enkelte elev er baseret på systematiske, løbende iagttagelser.at udgangspunktet for elevgennemgangene primært er læringsmålene og en løbende evaluering af lærerprocessen og undervisningen.at lærerne oplever arbejdet i teamet som et hjælpemiddel, der har til formål at støtte, udfordre og give dem faglig sparring i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 171 af 229

272 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Vi evaluerer ved test, elevsamtaler, elevplaner, løbende samtaler med forældre, skole/hjem samtaler, på klassemøder, meddelelsesbøger, telefonsamtaler, i udviklingsplan, kvalitetsrapport, aftalestyring, skriftlig aftale mellem team og ledelse, elevrådets årsberetning. APV rapport, skolebestyrelsen, skoleteam, klasseteam, klassemøder, elevrådelev/faglærere/klasseteam/skoleteam/pædagogisk råd/ledelse/skolebestyrelse evaluerer.vi evaluerer den enkeltfaglige undervisning - Elevens faglige kompetencer - Det faglige samspil i klassen - Elevens personlige og sociale kompetencer - Kvalitetsrapport - Udviklingsplan - Teamsamarbejde - Trivsel - Målsætning - Elevplan - Årsplan.Vi evaluerer løbende Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Tranum Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 172 af 229

273 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forældresamarbejdes form er et fokusområde for skolestyrelsen Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 173 af 229

274 Trekroner Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Skoledelen har sidste år arbejdet med udvikling af elevplaner og portfolio. Erfaringerne videre føres for skoleåret 08/09 med små justeringer. Derudover har ledelsen forsøgt at i talesætte tankerne om at kvalificere det pædagogiske arbejde gennem dokumentation og taget initiativ til begyndende diskussioner og debatter især i det specialpædagogiske team. Trekronerskolen har gennem de sidste år arbejdet med at beskrive og dokumentere det pædagogiske arbejde. Sidste skoleår arbejde skoledelen med emnet portefolio og elevplaner i et kursusforløb. LBO en har de sidste år haft læreplaner på dagsordenen. Indenfor IT området har Trekronerskolen et fælles intranet. Der forefindes både stationære og bærbare computere flere steder på skolen. Trekronerskolen arbejder løbende med tests og evalueringer. Derudover findes der mange forskellige tiltag i det daglige, som gøres til genstand for refleksion og ensretning. I dette skoleår vil skoledelen endvidere gøre sig erfaringer med nogle af principperne for en faseopdelt skole. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At der er fælles retningslinjer for årsplaner mm. for skoledelen At der skabes sammenhæng mellem elevplanen, forældresamarbejdet og elevernes portefolio At der er et synlig beskrive af hvilke test skolen som minimum gennemfører for de enkelte klasser og elever At der bliver en klar og tydelig opgavefordeling omkring IT-opgaver At det pædagogiske arbejde kvalificeres indenfor udvalgte områder gennem udvalgs-/teamarbejde idræt, engelsk og udearealerne At LBO en får en udvidet indholdsbeskrivelse af det pædagogiske arbejde især på SFO ens område At vi får gjort os erfaringer med en mere fase/ afdelingsopdelt skoleat øge professionalismen via beslutninger der giver mening gennem sammenhæng og fællesforståelse Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At alle kan læse og forstå forskellige teams eller klassers årsplaner mm. At elevplaner mm. er udfyldt efter samme forståelse At der findes et katalog over hvilke test og hvornår de tages, som alle ved, hvor man kan finde At der foreligger konkrete beskrivelser af udvalgte områder idræt, engelsk, udearealerne og SFO ens pædagogiske indhold At der foregår holddeling på tværs af klasserne Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 174 af 229

275 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? At der informeres og aftales fællesretningslinjer for årsplaner mm. inden skoleårets start At der informeres og aftales fællesretningslinjer for udarbejdelse af elevplaner mm. inden skoleårets start At specialecentret og kompetenceforum beskriver, hvilke tests skolen fra centralt hold har besluttet, der skal gennemføres for de enkelte klasser og elever At ledelsen udarbejder opgavefordeling i forhold til IT-opgaverne At ledelsen i samarbejde med medarbejderne tilrettelægger teamsamarbejdets indhold både i fagteams og afdelingsteams At LBO en løbende arbejder med læreplaner på personalemøder At der arbejdes i afdelingsopdelte teams Mange af tegnene ovenfor kan uden videre registreres og dokumenteres ved simpel konstatering. Andre er mere komplicerede og kræver undersøgelse af, hvordan det står til. Det er ikke besluttet, hvordan man vi vil dokumentere alle tegnene overfor. Dette vil ske i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Fra et tidligere fællespædagogisk møde er følgende evaluerings muligheder fremhævet som brugbar i forhold til at gøre sig kvalificerede overvejelser omkring målene ovenfor:- Forældrerespons- Har testene flyttet børnene når man tager testene igen? f.eks. har læsestandpunktet forbedret sig (læringens før og efter)- Personalet høres ved MUS-samtale (punkt på dette møde) har jeg flyttet mig?? Skolebestyrelsens kommentarer Vi finder det fornuftigt at forsætte den allerede igangsatte strategi og bruge energien, der hvor det har størst betydning for Trekronerskolen. Vi imødeser de justeringer der kommer. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 175 af 229

276 Ulveskov Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Der evalueres i teamene, på pædagogisk råd. Udarbejdelse af elevplaner. Der foretages elevsamtaler i indeværende år (der er givet tid). Nationale tests. Udvikling af kompetenceforum, herunder handleplaner og evaluering heraf. Evaluering af årsplaner. Der afholdes 2 årlige skole/hjemsamtaler. MUS samtaler 1 gang årligt. Etr årligt forældrene. Daglig løbende evaluering. Portalen anvendes til dokumentation. Ugebreve I form af billeder-fotos. Eleverne skal have mulighed for at erhverve junior-pc kort. At synliggøre en målrettet dokumentation og evaluering overfor forældre og elever. At blive målrettet i vores dokumentation og evaluering. At der sættes fokus på evalueringsmetoder i de enkelte team. At videreudvikle elevplanerne. At anvende portalen til dokumentation. At eleverne er i gang med at erhverve PC-kørekort. At evaluering og dokumentation er på dagsordenen til møderne og der laves referat af møderne. Portalen anvendes oftere af både forældre og personale. At elevplanerne støtter eleverne i deres udvikling. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 176 af 229

277 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? At eleverne er i gang med at erhverve sig PC-kørekort. At evaluering og dokumentation er på dagsordenen til møderne og der laves referat af møderne. Portalen anvedes oftere af både forældre og personale. At elevplanerne støtter eleverne i deres udvikling. Evaluering i: - Teamene - MED-udvalg - Personalemøder Har vi været gode nok til at evaluere løbende. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Vester Hjermitslev Skole Se Saltum Centralskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 177 af 229

278 Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 178 af 229

279 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 179 af 229

280 Øland-Langeslund Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? '- Elevplaner- Udviklingsarbejde om Evaluering og Selvhjulpenhed" under vejledning af Lektor Kirsten Krogh-Jespersen." En egentlig evalueringsstrategi for skolen som helhed er ikke udarbejdet.der arbejdes med evalueringsstrategier for undervisningen. I skoleåret 2007/08 har alle lærere deltaget i et udviklingsarbejde under kyndig ledelse af Lektor fra Århus Seminarium, Kirsten Krogh- Jespersen. Under processen i 07/08 blev forskellige test- og evalueringsformer afprøvet. Det har givet et grundlag for at arbejde videre med portfolio-metoden samt en klarere målfastsættelse, som gør målet mere overskueligt for den enkelte elev.denne proces er opprioriteret ved bl.a. et øget antal timer til formålet. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Eleverne skal bevidstgøres om deres faglige udvikling og muligheder. De skal kunne sætte fagbegreber på det de lærer og i højere grad kunne bidrage i problemløsningsfasen. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Eleverne arbejder i højere grad selvstændigt og bidrager til processen. Eleverne kan selv iagttage ændringerne i deres faglige udvikling.lærerne bruger i højere grad planlægnings- og evalueringsredskaber, som inddrager eleverne. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Samarbejdet med Kirsten Krogh-Jespersen fortsætter i skoleåret 2008/09, hvor det overordnede emne er "Evaluering og Selvhjulpenhed". Alle lærerne arbejder med bl.a. portfolio samt forskellige målsætningsredskaber. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 180 af 229

281 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Den enkelte lærer vurderer løbende om der kan mærkes en ændring i elevernes forståelse af deres faglige udvikling.i teamet og på lærermøder debatteres udviklingen. Der fokuseres bla. på om eleverne viser større indsigt i sin egen læring, samt i højere grad tager initiativ i den daglige undervisning.desuden fokuseres der på om lærerne i højere grad anvender målsætnings- og evalueringsredskaber i samspil med eleverne. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Ørebroskolen Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Der er ikke iværksat noget i forhold til sidste år. Udvikling af dokumentation og evaluering tænkes ind i næste års udviklingsplan. I de enkelte fag evalueres med eleverne og efter emneforløb laves evaluering. Evalueringsformen veksler fra gang til gang og er både mundtlig og skriftlig.der tages regelmæssige test i de enkelte klasser, både læse- og matematiktests samt motoriktests. Desuden tages KTI i børnehaveklassen. Port folioen anvendes som del i den enkelte elevs faglige evaluering. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Målet er at tydeliggøre den enkelte elevs læring, for derigennem at kunne give udfordringer for den enkelte elev og klassen som helhed på passende niveau.lærerne bliver bevidste om et alsidigt brug af forskellige evalueringsværktøj. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 181 af 229

282 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- elever der er bevidste om egne kompetencer.- de synlige mål giver eleverne større lyst til at lære. - eleverne har indsigt i egen læring.- lærerne anvender flere forskellige evalueringsværktøjer. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? '- punktet sættes på dagsordenen til skoleteam med henblik på udveksling af erfaringer og uddybe kendskabet til evalueringsværktøjer.- klasselog anvendes ved evaluering af den enkelte elev.- på pæd. weekend tages punktet op. i de enkelte teams og på skoleteam Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 182 af 229

283 Aabybro Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? '- Det pædagogiske personale har gennemgået et kursusforløb i brug af intranettet. - Lærere har medvirket i fagudviklingsgrupper, hvor målet er at afklare, hvordan der arbejdes med den røde tråd" gennem et skoleforløb, it i undervisningen og evalueringsformer." '- Der er udarbejdet retningslinier/princip for omfanget af brugen af intranettet. - Fagudviklingsggrupper har udarbejdet dokumenter for, hvordan der arbejdes med fagundervisningen. Flere af fagudviklingsggrupperne har behov for at fortsætte dette arbejde.- Der har været et udvalg nedsat, som har set på mulighederne for at benytte portfolio og andre evaluerings- og dokumentationsformer i hele skoleforløbet. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? '- At lærerne udvikler dokumentations- og evalueringsformer, der kan synliggøre overfor dem selv og overfor eleverne, at de arbejder mod målopfyldelse.- At udvikle intranettets muligheder i undervisning, i arbejdet med evaluering/dokumentation og som informationsmiddel. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- At det pædagogiske personale bevidst benytter forskelligartede evaluerings- og dokumentationsformer.- At intranettet aktivt benyttes af det pædagogiske personale, elever og forældre. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? '- Der arbejdes videre i fagudviklingsgrupper.- Det pædagogiske personale diskuterer i de enkelte team og afdelinger, hvordan evaluerings- og dokumentationsformer udvikles. - Evaluerings- og dokumentationsformer indgår i arbejdet med årsplaner.- Intranettet benyttes aktivt af hele personalet. Der er udarbejdet retningslinier/princip for omfanget af brugen af intranettet, som årligt revideres. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 183 af 229

284 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Arbejdet evalueres i MUS og TUS.Evaluerings- og dokumentationsformer diskuteres i team, på afdelingsmøder og i pædagogisk udvalg med henblik på revidering ag skolens samlede evalueringsplan. Skolebestyrelsens kommentarer Der vil blive arbejdet med en klarere formalisering af retningslinier for samarbejdet mellem klasseforældreråd og team og mellem skolebestyrelse og klasseforældreråd. Forvaltningens kommentarer Skole- & Familiecentret Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis? Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Centret har siden 2006 lavet en årlig udviklingsplan.udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering indgår fremover i udviklingsplanen i.f.m. aktuelle fokuspunkter. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 184 af 229

285 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 185 af 229

286 Undersøgelsesområde Servicemål pkt. 5: Tværfagligt samarbejde og tværgående kompetenceudvikling Biersted Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Dette område indgik ikke i Kvalitetsrapport 2007.M.h.t. børnehaverne har vi i flere år haft en samarbejdsaftale, der beskriver diverse tiltag m.h.p. at sikre så god en overgang sil skolen som muligt. Vi har oplevet, at dette samarbejde har fået sværere vilkår efter, at vi er blevet en del af Jammerbugt Kommune (p.g.a. færre personalemæssige ressourcer i børnehaverne), men målet er at bevare samarbejdet på samme niveau. Overlevering hver dag mellem lærere og pædagoger i indskolingen.en repræsentant fra sfo deltager i indskolingsmøderne en gang om måneden.kontaktpædagogen deltager i formøder forud for skole/hjem-samtalerne. Desuden deltager hun i begge skole/hjem-samtaler i 0. klasse og i den sidste i klasse.sfo-personalet deltager i pæd. råd, sfo-lederen desuden i pæd. udvalg.skoleleder og sfo-leder holder møde ca. hver 14. dag. At lærere og pædagoger i højere grad udnytter hinandens kompetencer. På sigt ønsker vi et udvidet samarbejde, hvor pædagogerne f.eks. yder socialpædagogisk bistand i indskolingen. At ressourcemæssige grunde er dette ikke muligt p.t..at lærerintra anvendes i kommunikationen mellem lærere og pædagoger.at pædagogerne laver en udviklingsplan for det enkelte barn, som kan indgå i elevplanen.at lærerene deltager i ICDP-uddannelsen (som pædagogerne allerede har gennemført) for derigennem at skabe et fælles teoretisk grundlag.at det samlede ledelsesteam holde møde hver 14. dag og i højere grad udnytter hinandens kompetencer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 186 af 229

287 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At lærere og pædagoger kommunikerer via lærerintra.at elevplanen indeholder oplysninger om barnet udarbejdet af kontaktpædagogen.at der er afsat tid i kalenderen til ledermøder. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Skoleleder og sfo-leder præsenterer dette indsatsområde på pæd. råd i august 2008.Pædagogerne oprettes i lærerintra (IT-vejleder og sfo-leder er ansvarlige).at kontaktpædagogen deltager i teammøder/netværksmøder, når indskolingsteamet skønner, der er behov herfor i forbindelse med problemstillinger om specifikke børn eller børnegrupper.skabelonen til elevplanen revideres forud for næste udsendelse. Indskolingsteamet suppleret med repræsentanter fra sfo og ledelsesteamet evaluerer løbende processen.i april 2009 evaluerer lærere og pædagoger, hvorvidt ovennævnte mål er nået, på et indskolingsmøde (aftenmøde), hvor alle pædagoger deltager. Skolebestyrelsen har ikke yderligere kommentarer. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 187 af 229

288 Brovst Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Se udviklingsplan Vi har et inspirerende og godt samarbejde lærer og pædagoger imellem - Lærerne deltager i ICDP som SFO allerede har. At alle arbejder ud fra et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. Vi har et samarbejde i positiv udvikling.ny vaner og handlemåder i hverdagen. Fælles forældresamtalersfo-leder deltager i indskolingsmødersfo deltager i Flexuger Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 188 af 229

289 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? På fællesmøder vil vi løbende drøfte hvor vi er og hvad der skal ske yderligere tiltag for samarbejdet.på SFO- personalemøder drøftes emner indenfor anerkendende pædagogik, samt konkrete udfordringer Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Intet at tilføje Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 189 af 229

290 Fjerritslev Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Som en konsekvens / videreførsel af ovenstående er det besluttet at "Det hele barn" er et nyt indsatsområde, som der skal fokus på i de kommende skole.barnets liv er i højere og højere grad blevet institutionaliseret. Det kræver naturligvis en særlig opmærksomhed fra de professionelle tilbud! Disse er ikke længere blot passere og undervisere men de er måske i endnu højere grad omsorgsgivere og (med)opdragere.i skolen har vi som konsekvens heraf et helhedsansvar. Skolefritidsordningen er lovgivningsmæssigt en del af skolen, og der såvel et bestyrelsesmæssigt som et ledelsesmæssigt ansvar, som er fælles! Skole og SFO er ét! Dette skal vi naturligvis handle i forhold til!skolen incl. SFO har ansvar for hele barnet ikke kun det intellektuelt lærende barn men også alt det andet. Vi har ansvar for at skabe tryghed og for at udvikle hele barnet.dette kan naturligvis kun ske gennem et intensivt samarbejde mellem de nære professionelle og forældrene men med en lige så stor selvfølgelighed også mellem de nære professionelle indbyrdes. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er et væsentligt grundlag for det enkelte / hele barn. Der er en stor udfordring i at udvikle et ligeværdigt samarbejde mellem de to fagligheder, der kan danne grundlaget for et helhedsorienteret arbejde med barnet, som bygger på de to professioners forskellige kompetencer. Her har skolen i forståelsen skole / SFO - en stor udviklingsopgave!derfor er "Det hele barn" også indskrevet i skolens nyligt vedtagene vision og værdisæt! Det er målet at skole og fritidsdel af det enkelte barn og forældre kan opleves som en helhed.det er målet, at der i fællesskab sættes i fokus på børnenes forskellige måder at lære på.det er målet at samarbejdet mellem indskolingen og SFO styrkes markant, således at der i højere grad planlægges og afvikles aktiviteter i fællesskab.det er målet at der i fællesskab arbejdes med hele barnet, og at både skole og fritidsdel bidrager til elev/barneplan som element i skole / hjemsamarbejdet.det er målet at lærere og pædagoger udvikler et ligeværdigt samarbejde til gavn for det enkelte barn. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 190 af 229

291 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Lærere og pædagoger oplever og erkender kvaliteten i samarbejdet og ser hinandens forskellige kompetencer.børnene oplever en bedre skoledag med alsidige udfordringer og flere nære voksne.forældrene oplever helhed i samarbejdet omkring deres børn og giver udtryk for dette. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Der afvikles i skoleåret 08/09 fælles uddannelsesforløb med henblik at finde og udnytte de to fagligheders styrkesider i forhold til arbejdet med det enkelte barn.der sættes gennem fælles forløb fokus på De mange intelligenser.samarbejdet om planlægning af aktiviteter over skoledagen udvikles fortsat.der overføres 16 SFO-timer til undervisningsdelen således, at pædagogerne deltager i undervisningen spec. med fokus på 0. og 1. klasse.tanker om samarbejde om en længere skoledag drøftes.deltagelse i fælles teammøder udviklespædagoger skal udfylde opgaver i skolen, og lærere kan udfylde relevante opgaver i SFO! Fællesskabet omkring skole / hjemsamarbejdet udvikles.der tages initiativ til at børnenes udvikling i fritidsdelen indgår i elev/barneplansarbejdet. Der følges op på samarbejdet gennem strukturerede samtaler, hvor begge afdelingsledere deltager. Disse kan evt. være sammenfaldende eller parallelle med TUSDer udarbejdes et kort skriftligt referat.forældrenes vurdering af kvaliteten i samarbejdet indgår i den føromtalte evaluering.det fælles kursusforløb evalueres ved slutningen resultatet indgår i kvalitetsrapport 09. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 191 af 229

292 Gjøl Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Vi har i vores fælles ledelsesteam for børnehave, skole og SFO drøftet ønsket om at udvikle fælles elev/læreplaner for skole og SFO.Vi har konkretiseret vores samarbejdsaftale.vi har besluttet, at leder af Gjøl Fritidscenter fremover deltager i kompetencecentermøder i skoleregi.vi har besluttet, at skolens leder fremover deltager i kompetencecenterregi i børnehaven, når børnene nærmer sig skolestart. Der er udarbejdet samarbejdsaftale mellem børnehave, skole og SFO vedr. fælles møder, bestyrelser, forældre, lærere, pædagoger, tværfaglige teams og ledelsesteam.i hhv. børnehave og skole arbejder vi med pædagogiske læreplaner/elevplaner.i SFO regi pågår et udviklingsarbejde vedr. pædagogiske læreplaner. Da der allerede er implementeret læreplaner i børnehaven og elevplaner i skolen, er vort mål at videreudvikle det fælles syn på fælles børn og øge det rummelige og inkluderende syn i et ressourceorienteret og anerkendende perspektiv.vi vil arbejde i samme retnig med fælles børns trivsel og udvikling.i SFO skal der udarbejdes læreplaner, som læner sig op af skolens elevplaner og som på sigt smelter sammen med disse.vi vil udarbejde fælles mobbepolitik. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Vi vil se et fælles sprog, der bevidstgør hinandens faglighed og kultur.vi vil se en gensidig professionel respekt, hvor vi møder hinanden som ligeværdige samarbejdspartnere i en fælles praksis.vi vil se en tidlig fokus på indsatsen med udsatte børn som en helhedstænkning via gensidig orientering.vi vil se en vidensdeling i et forpligtende og synligtgørende samarbejde gennem faglige synspunkter og tage dialogen ad hoc. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 192 af 229

293 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Over tid ( nok ikke i ) og i relation til implementering af læreplanerne i SFO regi, vil vi arbejde hen imod at skabe og prioritere tid og rum til fordybelse i det fælles ledelsesteam om dette indsatsområde.så snart det kan lade sig gøre vil vi udarbejde arbejdsgange for, hvordan vi inddrager det pædagogiske personale i en progressiv og fremadrettet proces omkring dette indsatsområde.vi håber, indenfor en overskuelig tidshorisont, at danne en fælles opfattelse af værdier og indhold i elev- og læreplaner.vedr. fælles mobbepolitik vil institutionsleder og skoleleder skrive udkast til denne. Udkastet vil blive forelagt medarbejdere og bestyrelser i begge institutioner.alle børn og forældre skal herefter bekendtgøres med den nedskrevne mobbepolitik, som lægges på hjemmesiderne, gennemgåes på forældremøder samt fremover for nye forældre. Vi vil på sigt udarbejde undersøgelsesspørgsmål til at belyse :- Bruges elev/læreplaner i det daglige arbejde og ifm. forældresamtaler?- Er der opnået et fælles sprog?vi vil evaluere ved fællespædagogiske arrangementer.vi vil - når mobbepolitikken er vedtaget - og ca. et år efter tage den op til evaluering/revidering. Herunder vil vi spørge ind til :- Er alle bekendt med politikken?- Efterleves politikken?- Skal der ske ændringer i politikken? Se ovenfor vedr. pædagogisk dag oktober 2008.Herudover skal vi have en grundig drøftelse af, hvad der ligger i begrebet " PÆDAGOGISK HANDLEPLAN HVORDAN ". Vi skal have pointeret, at handleplanen er LÆRERENS ikke elevens.( Det er altså det, LÆREREN skal foretage sig for at hjælpe/videreudvikle eleven ) Vi finder det MEGET positivt at læsevejlederens kunnen fremover udnyttes i såvel børnehavesom skoleregi.vi kunne ønske, at der fremover tildeles skoler med læsevejleder ekstra ressourcer (jvf. Mariager-Fjord Kommune).Vi forventer, at der kommunalt foretages en evaluering af udbyttet af ICDP-indsatsen. Skolebestyrelsen finder dette meget positivt og bidragende til fælles syn på det hele barn. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 193 af 229

294 Halvrimmen Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Der er indført fagteam.der er truffet beslutning om at alle klasser testes min. en gang i dansk og matematik ved standardiserede tests. Testresultaterne gemmes og bruges af fagteamene ved evaluering af test, lærebøger og undervisningsmetoder. Vi tester og udarbejder elevplaner min. en gang årligt.i fagteam evalueres undervisningsforløb, IT-programmer, lærebøger og undervisningsmetoder.ved tværfaglige undervisning evalueres forløbet efterfølgende af elever og lærere.ved brug af ekstrene undervisere evalueres forløbet og samarbejdet.evalueringsformen er overvejende formativ. Dokumentationen er nedprioriteret, da den har en negativ effekt på processen. Information kan gå tabt, og det kan være svært at se nytteværdien af det skriftlige arbejde. En del dokumentation er dog "medfødt" da den findes elektronisk hos de implicerede. Vedtægter og retningslinier evalueres og dokumenteres. Der er nedsat fagteam i matematik og dansk.samarbejdet mellem skole og børnehave foregår ud fra retningslinjerne i den "Drejebog" der er udarbejdet i Brovst Kommune vedr. overgangen fra børnehave til skole. Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? I år vil vi gerne udarbejde retningslinier for evaluering og dokumentation i fagteam. Gennem dette arbejde håber vi at kvalificere undervisningen i de berørte fag. Fagteamene giver en unik mulighed for vidensdeling. Vi er i den indledende fase. De enkelte fagteam har i fællesskab indkøbt nye lærebøger, set på nye IT-programmer og deres anvendelse. Vedtaget at tests gemmes og evalueres. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tegn:- Kvalificerede valg af indkøb af lærebøger og IT-programmer.- Kvalificerede valg af undervisningsmetoder- Ensartethed i valg af bl.a. litteraturpædagogik og læsepædagogik Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 194 af 229

295 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Vidensdeling, opsamling af erfaringer, fagfaglige diskussion af undervisningsmetoder og pædagogikker. I fagteamene evalueres i juni, hvordan målene er nået. Kan det overføres til andre områder på skolen. Ressourcerne skal findes indenfor de givne tidsrammer. I den gamle Brovst Kommune blev samarbejdet omkring overgangen drøftet på et møde i august måned mellem børnehaveledere og skoleledere, hvor justeringer af "Drejebogen" blev aftalt. Skolebestyrelsens kommentarer Behovet for flere samlæste lektioner (besparelser) gør det sværere at være rummelig skole. Forvaltningens kommentarer Hjortdal Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Der er iværksat 2 udviklingsarbejder i indeværende skoleår, som inddrager både skole og LBO: - fælles sparringsforløb omkring udvikling af teamene - udvikling af struktur for samarbejde mellem skole og LBO, primært indskoling. Både skole og LBO arbejder med udvikling af læringsstile og mange intelligenser. I LBO har medarbejderne været på ICDP-kurser. Lærerne skal på ICDP i foråret. Kommissorier for udviklingsarbejderne er beskrevet og arbejdet er gået i gang. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 195 af 229

296 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? At skoledel og LBO-del både hver for sig og samlet får et mere givende samarbejde til glæde for både hinanden og børnene. Samarbejdet mellem skole og LBO bliver formaliseret og følgende heraf bliver at de to grupper af medarbejdere en mere fælles viden, holdning og indstilling til børnegruppen. At der bliver en synlig rød tråd igennem institutionen. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At medarbejdere i skole go LBO betragter hinanden som kollegaer og ikke som 2 medarbejdergrupper. At teamsamarbejdet i de enkelte team for synlig struktur og indhold. At vi voksne bliver mere bevidste om vores tilgang til hinanden og til børnene, især i konfliktsituationer at man får det svære sgt på en konstruktiv og anerkendende måde. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Konsulent tilknyttet arbejdet med teamudvikling. LBO-medarbejdere og indskolingslærerne har aftalt møder for at få et fast samarbejde i gang. Lærere tilmeldt ICDP-kursus. Tid afsat til udvikling af mange intelligenser og læringsstile samt fælles forberedelse til materialefremstilling. Teamudvikling evalueres ved den sidste sparring. Form og indhold besluttes senere, da det afhænger af forløbet. Samarbejde mellem skole og LBO evalueres efter jul og igen til maj, inden planlægning af næste skoleår. Der evalueres i forhold tilindflydelse på både børnenes og voksnes hverdag, samt forældrereaktionerne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 196 af 229

297 Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Ingstrup Skole Se besvarelse ved Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 197 af 229

298 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 198 af 229

299 Skolebestyrelsens kommentarer Vi er enige. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 199 af 229

300 Jetsmark Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der gennemføres overleveringssamtaler med børnehaverne når eleverne skal i skole, og med Moseby skole og Pandrup skole når eleverne skal starte i 8. klasse.skolernes kompetencecentre holder møde en gang om ugen med deltagelse fra skole, PPR og SFO. Soc.forvaltningen, UU-vejleder indbydes efter behov.sfo deltager i teammøderne.fællesnetværksmøder omkring søskende. Forældrene inddrages tidligt i opgaveløsningen. Jf bekymrigngsbarometret.sfo-personalet deltager i skole/hjemsamarbejdet.sfo personalet deltager i teammøder i indskolingen,teammøder på enkelte klasser,teammøder på tværs af årgange.der afholdes fyraftensmøder for SFO, LBO, spec.afd. og indskoling i Moseby og Jetsmark At vi får fælles fodslaw i forældresamarbejdetat vi oplever større sammenhæng i dagligdagen for børn med særlige behov.at der udarbejdes fælles elevplaner for skole og SFOAt vi får tydelighed i opgave og ansvarsfordelingen i forhold til skole- hjemsamarbejde fælles ansvarsforventning for skole og hjemat vi får fælles forståelse af opgaven Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At der er en tydelig fælles holdning i teametpersonalet tør stå ved den pædagogiske linjeat eleverne får bedre indlæringat vi får en bedre dokumentation af vores arbejde Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Tydelig arbejdsfordeling mellem skole og samarbejdsparter.større åbenhed mellem alle parterklare udmeldinger til hjemmet om hvad skolen kan, og hvilke forventninger vi har til hinandentidligere inddragelse af forældre og andre relevante parter Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 200 af 229

301 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Korte cirkelsamtaler på teammøder Brugerundersøgelse personale og forældre. Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Moseby Skole Se Jetsmark Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 201 af 229

302 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 202 af 229

303 Skolebestyrelsens kommentarer Vi ønsker,at alle forældre får en god beskrivelse af arbejdet i vores kompetenceforum, det kunne eksempelvis være et punkt på det førstkommende forældremøde hvert år.vi vil endvidere gerne satse på mere uddannelse til de lærere, der er tilknyttet kompetenceforummet. Forvaltningens kommentarer Nørhalne Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Der påbegyndes et egentligt formuleret samarbejde imellem Skole/SFO, ligesom skolens samarbejdsaftale med børnehaven Regnbuen revideres i efteråret I øjeblikket er samarbejdet af meget tilfældig krakter. Forældre oplever ikke sammenhæng imellem skolen og SFO, og lærere såvel som pædagoger har brug for professionel sparring omkring det enkelte barn og sammenhæng i barnets hverdag. At pædagoger og lærere får en samarbejdsaftale, hvor medarbejdernes kompetencer udnyttes til gavn for det enkelte barn.at der i aftalen er afsat tid til samarbejdet, og at denne tid er handlingsbeskrevet. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Pædagoger og lærere fra lille team indholdssætter møder og tiltag. I løbet af efteråret 2008 skal materialet samles til en foreløbig aftale, som så behandles i pædagogisk råd og skolebestyrelse.at opnå en større indsigt i og forståelse for henholdsvis skole og SFO i samarbejdet imellem pædagoger og lærere. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 203 af 229

304 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Ledelsen (skole/sfo) er tovholder. Der udfærdiges en folder til forældrene ved starten af skoleåret Heri vil samarbejdet være beskrevet, og her vil forældrene kunne se, hvad de kan forvente af samarbejdet. Aftalen evalueres og evt. revideres senest i foråret 2010.Her vil fokus være på de effekter, aftalen forhåbentlig har affødt.er det de rigtige ting, vi samarbejder om, og er den tildelte tid tilstrækkelig? Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 204 af 229

305 Pandrup Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Et mangeårigt samarbejde mellem børnehaver, skole og SFO vedligeholdes. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere styrkes gennem bl.a. LP-modellen, ligesom SFO-pædagog er støtte for elev i skoledelen. Som tidligere beskrevet i godt samarbejde, som hele tiden er i fokus.tværfagligt distriktsteam "lider af" mange afbud til møder - måske på grund af mange deltagere - set i forhold til det velfungerende distriktsteam i "gammel Pandrup Kommune". Tværfagligt distriktsteam skal fungere efter hensigten. At medarbejdere føler sig klædt på til opgaverne, vi står over for. Fortsat uddannelse i den udstrækning økonomi tillader.arbejde for et velfungerende tværfagligt distriktsteam. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 205 af 229

306 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Drøftelser i alle fora. Skolebestyrelsens kommentarer Fælles fokus. Forvaltningens kommentarer Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Samarbejdet mellem skolerne og afdelingerne er først kommet rigtigt i gang sidst i skoleåret Samarbejdet har nu en lidt anden vinkel med mere fokus på den faglige udvikling. Medarbejderne giver udtryk for, at samarbejdet begynder at giver mening og det er positivt at flere til medarbejdersamtalerne giver udtryk for ikke at have noget imod, at have lektioner i en af de andre afdelinger. Det udviklingspunkt, der beskrives her omfatter alene teamsamarbejdet på tværs af de tre skoler.udvikling af øvrigt teamsamarbejdet varetages af den enkelte skole.udviklingspunktet indgik også i den nuværende udviklingsplan, men forskellige forhold gør, at temaet først er søsat i efteråret 2007.Der er dannet fire teams på tværs af de tre skoler, dækkende kl., 4-6. kl. og 7.-9.kl. samt SFO.De tre skoleteams har været samlet en gang i efteråret til et slå i gang møde indkaldt af ledelsen.sfo-teamet arbejder med at få implementeret mål- og indholdsbeskrivelser for området Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 206 af 229

307 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? De tværgående teams skal give medarbejderne mulighed for idéudveksling erfaringsudveksling vurdering af undervisningsmaterialer planlægning af fælles aktiviteter brobygning rum til didaktisk refleksion kollegial sparring og aflastning Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? I forbindelse med planlægningen af skoleåret afsættes tid, så der mindst kan holdes 4 møder i hvert team Referater fra møderne gøres tilgængelige for alle Ledelsen holder teamsamtale med hvert team Teamsamarbejdet evalueres under en teamsamtale med ledelsen i forhold til mål og tegn Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 207 af 229

308 Skovsgård Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Ved møder i kompetenceforum og ved netværksmøder deltager repræsentant fra SFO ved sager vedr. elever som er tilmeldt Sfoèn.Vi har gennem årene haft et samarbejde med Skovsgård børnehave, idet de kommende bhkl. børn er på besøg på skolen inden starten, og bhkl. lederen deltager på forældremøde i børnehaven.da medarbejderne i børnehaven har været på IDCP kursus og derfor ser børnene ud fra et anerkendende og ressourceorienteret synspunkt har vi på Skovsgårdskolen valgt at sende 6 lærere fra indskolingen på ICDP kursus i kommende skoleår. Herved håber vi at opkvalifisere samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I samarbejdet mellem SFO og skole foregår det nu dels på ledelsesplan ved at SFO-lederen er med i ledelsesteamet og dels mellem pædagogerne og lærerne ved at pædagogerne så vidt mulig bruges som støttepersoner på skolen. Samarbejdet mellem børnehaven og skolen foregår dels ved at bhkl. lederen har samtaler med pædagogerne i børnehaven vedr. de kommende bhkl. børn samt deltager i forældremøde i børnehaven. Samtidig besøger børnene fra børnehaven skolen i løbet af foråret inden skolestart. I samarbejdet mellem skole og Sfo`en og mellem skole og børnehave ønskes et tættere samarbejde mellem pædagogerne og lærerne og oparbejdelsen af et fælles syn på børn. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Med hensyn til sfo og skole bør det være naturligt dels at lærere kommer i Sfoén og pædagogerne på skolen, samt at samarbejdet bliver opkvalificeret gennem et fælles syn på børn.i samarbejdet mellem børnehave og skole ønskes et samarbejde som bevirker at alle børn der starter i bhkl. er kendt af skolen, så evt. foranstaltninger kan iværksættes fra skolestart. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 208 af 229

309 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? For at fremme samarbejdet med SFO en har vi bestemt at lektiecafe timer skal foregå i SFO ens lokaler hvorved lærerne naturligt vil være i SFO en. Samtidig har vi tilmeldt 6 lærere fra indskolingen til ICDP-uddannelsen i efteråret 2008,en uddannelse som også pædagogerne har gennemført eller er på vej til at gennemføre. Ved afslutningen af skoleåret 2008/09 evalueres på møde mellem lærerne og SFO medarbejdern om kvaliteten af samarbejdet er øget med baggrund i ICDP uddannelsen. Nuværende køreplan vedr. samarbejdet mellem børnehave og skole evalueres med udgangspunkt i et anerkendende og ressourceorienteret baggrund. Skolebestyrelsens kommentarer Godt. Forvaltningens kommentarer Thorup-Klim Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Tilmelde alle lærere til ICDP kursus, så både lærere og pædagoger har samme forudsætninger ved samarbejde. Når o. 3. kl. slutter undervisningen på skolen overtager Storkeredens SFO eleverne. Vi afholder forældresamtaler 2 gange årligt med børn i SFO, hvor forældrene ønsker det dog med alle i børnehaveklassen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 209 af 229

310 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? En bedre kontakt mellem lærere og pædagoger, således der etableres en bedre overdragelse mellem skole og SFO. Børn/unge oplever, at de voksne omkring dem samarbejder og har en fælles holdning/regler i LBO. At deltage i forældresamtaler vedr. alle elever i SFO`en sammen med lærerteamet.vise fælles ansigt overfor forældrene Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At lærere og pædagoger daglig orienterer hinanden om eleverne i kl. Eleverne oplever ens regler. Medarbejdere, der er orienteret om elevernes hverdag i henholdsvis skole og SFO. Synliggøre helheden i barnets hverdag. Bedre forældrekontakt. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? At pædagogerne deltager i de sidste 5 minutter i kl s sidste undervisningstime på skolen. Lærer og pædagog orienterer hinanden om eleverne. Skoleleder og inst. leder aftaler nærmere og orienterer personalet. Start næste forældresamtaler i februar 08. I skoleteam. Personale møder, Pædagogisk råd. Møder med forældre. I ledelsesteam Skolebestyrelsens kommentarer Vi forventer, at lærerne bliver bedre til at takle børnene Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 210 af 229

311 Forvaltningens kommentarer Tranum Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 211 af 229

312 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Enig i ovenstående Forvaltningens kommentarer Trekroner Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 212 af 229

313 Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Trekronerskolen har i forbindelse med ansættelsen af en ny skoleleder givet udtryk for at udbygge samarbejdet mellem de to afdelinger LBO en og skoledelen. Samarbejdet har i forbindelse med udarbejdelsen af et forventningsgrundlag til den nye skoleleder været diskuteret og debatteret. Trekronerskolen har sat samarbejde og sammenhæng på dagsorden under overskriften Den røde Tråd. Der er i øjeblikket mange steder og mange situationer, hvor man udnytter, at Trekronerskolen består af en børnehave/sfo og skoledel, men det kan sagtens udvides. På Trekronerskolen afholdes derfor i næste skoleår 2 pædagogiskrådsmøder og et fællespædagogisk møde, hvor emnerne på en eller anden måde handler om at øge sammenhængen og samarbejdet mellem LOB og Skoledelen. at synliggøre de forskellige kompetencer enkelte personaler og faggrupper besidder at få løst forskellige konkrete opgaver i et samarbejdet mellem LBO en og skoledelen At der opleves sammenhæng mellem børnehaven, skolen og fritidsdelen på Trekronerskolen Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At skolebørnene henvender sig til alle voksne At børnehavebørn deltager ved forskellige arrangementer i skolen f.eks. morgensang, emneuger, omlagte skoledage såsom udedage eller bare er med i idræt At der er en fælles sommerafslutning for hele Trekronerskolen At forældre i børnehaven kende skolen og har været der At SFO ens personale overtager badningen i forbindelse med 1. kl. s idrætsundervisning At der er en fælles personalefest for alle ansatte på Trekronerskolen At personalet kender hinandens navne Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Beskrive og dermed synliggøre forskellige fagligheder og kompetencer på tværs af afdelingerne (en slags faglig ressourcebank) Arbejde videre med konkrete emner indenfor Den røde tråd til fællespædagogiske aftner Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 213 af 229

314 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Mange af tegnene ovenfor kan uden videre registreres og dokumenteres ved simpel konstatering. Andre vil kræve mere kontinuerlig registrering eller undersøgelse af, hvordan det står til. Det er ikke besluttet hvilket og hvordan man vil dokumentere tegnene overfor. En større og mere kritisk evaluering af, om opgaven med at skabe Den røde tråd på Trekronerskolen giver mening, er henlagt til skoleåret 09/10. Skolebestyrelsens kommentarer Vi befalder den fornyelig igangsatte proces med fleksibel holddeling og tæt teamsamarbejde. Vi ser frem til evaluering og kommende initiativer. Forvaltningens kommentarer Ulveskov Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Samarbejdet omkring kompetenceforum er positivt. En god rød tråd (tiltag). Pædagogerne deltager i undervisningen. Børnehaveklasselæreren har timer i børnehaven. Der er indskolingsmøde den sidste mandag i hver måned. Kompetencemøder månedligt. I S-klasserne afholdes møde mellem lærere og pædagoger. Lærere og pædagoger samarbejder om skole/hjem samtalerne. Anerkendelse af hinandens fagområder. Børn med særlige behov sættes på teammøder inden kompetenceforum. Der er overlevering afbørn, der har haft problemer i løbet af dagen. Der arbejdes struktureret og målrettet på møder. Lærernes for kendskab til udviklingsplanerne og pædagogerne til elevplanerne. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 214 af 229

315 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Indskrivningsmøder afvikles. Lærerne og pædagogerne er anderledes forberedt til kompetencemøder og skole/hjem samtaler. Man møder hinanden anerkendende. Lærere og pædagoger mødes med smil. Børnene fra S-klasserne søger samkvem med børnene fra de andre klasser. Åbenhed og ærlighed overfor hinanden. Vi ser et mere nuanceret billede af det hele barn. Lærere og pædagoger opsøger hinanden ad hoc. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Lærerne skal til august have adgang til (gerne digitalt) udviklingsplanerne og pædagogerne til elevplanerne. Teamkoordinatoren skal sørge for at indskolingsmøderne afholdes. Konstruktive møder. Alle bidrager til samarbejdet. S-klasserne skal inkluderes mere i forskellige emner/forløb. Pædagogernes tid afsættes i årsplanen. Bliver møder afholdt. Løbende evaluering af samarbejdet på teammøderne. Konstruktiv kritik. Ledelsen evaluerer løbende kompetenceforum. Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 215 af 229

316 Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Vester Hjermitslev Skole Se Saltum Centralskole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 216 af 229

317 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Øland-Langeslund Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 217 af 229

318 Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? '- tværfaglig emneuge.- forældresamtaler med deltagelse af pædagoger og lærere.- et systematiseret samarbejde mellem SFO-leder og skoleleder. ad 1) Samarbejdet mellem ledelsesteamet skoleleder og SFO-leder er i øjeblikket præget af et samarbejde om ad-hoc-opgaver.ad 2) I forbindelse med at skolen afholder de halvårlige forældresamtaler, tilbydes forældrene samtale med en pædagog fra Fritteren. Pædagogen sidder i et lokale ved siden af lærerne.ad 3) På pædagogisk rådsmøde har et forslag om emneuge været sat på dagsordenen. Alle lærere og personalet i Fritteren afholder pædagogisk rådsmøde ca. 4 gange årligt. ad 1) Der arbejdes på møder hver 14. dag i ledelsesteamet.hver 4. uge deltager servicelederen i mødet med henblik på at få koordineret de praktiske arbejdsopgaver. At sikre erfaringsudveksling og sparring i ledelsesteamet.ad 2) Fra Fritterens side vil vi gerne bidrage til at give forældrene et helhedsbillede af deres barn.der udover ønsker vi at finde et fælles mål for forældresamtaler sammen med lærerne; gerne at lærer og pædagog sidder sammen ved samtaler.ad 3) At Fritterens personale i samarbejde med skolens lærere planlægger og gennemfører en emneuge.vi ønsker at der i forbindelse med en konkret fælles opgave, opleves en større grad af samhørighed mellem skole og Fritter. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? ad 1) Fælles forståelse for arbejdsopgaver og udfordringer i ledelsesarbejdet.at ledelsesteamet oplever personlig udvikling.ad 2) At vi mærker forældrene blive opmærksomme på at fritidsdelen også har en gyldighed. At forældrene får indblik i deres barns sociale relationer: - legekammerater - opførsel i gruppen - voksenkontaktat lærere og pædagoger mærker, at de kan støtte hinanden. At lærer og pædagog oplever et egentligt arbejdsfællesskab.ad 3) Vi vil gerne se at afstanden mellem skole og Fritter er blevet kortere, forstået sådan at: Vi vil blive bekendt med hinandens arbejdsområder, vise respekt for hinandens arbejde og dermed undgå utilsigtede misforståelser i samarbejdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 218 af 229

319 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? ad 1) Møder i ledelsesteamet hver 14. dag.møder i ledelsesteamet + serviceleder hver 4. uge.udarbejdelse af dagsorden for at sikre effektiv mødeaktivitet.debat og sparring i ledelsesteamet kan medvirke til en bevidstgørelse og en professionalisering af ledelsesarbejdet. ad 2) At vi giver forældrene en grundig beskrivelse af, hvordan vi oplever barnet i Fritteren. At skoleleder, lærere og pædagoger sammen drøfter graden af samarbejdet. Denne drøftelse skal bl.a. afklare, hvad vores formålet er med at afholde forældresamtaler.at der besluttes, hvordan vi gør fremover.ad 3) Vi kunne holde pauser sammen. Personale fra Fritteren kunne være en del af indskolingsteamet.på pædagogisk rådsmøder drøftes hvordan dette arbejdsfællesskab kan sættes i værk. ad 1) Halvårlig evalueringssamtale, hvor det gøres op, om der er skabt:- Fælles forståelse for og samarbejde om arbejdsopgaverne. - Personlig ledelsesudvikling. ad 2) Vi skal undersøge om forældrene mener, de får en god information om deres barns status og udvikling i fritidslivet. Dette gøres ved at sende et spørgeskema til hjemmet efter samtalerne er afviklet.lærere og pædagoger evaluerer hvert halve år inden nye samtalerne, hvordan strukturen skal være for de kommende samtaler. Det skal være muligt at justere formen. sparring og erfaringsudveksling kan lette samarbejdet om skolens elever.ad 3) En gennemført emneuge evalueres kort tid efter af lærere og personale fra Fritteren. Det kunne være muligt at bruge Delphi-metoden. Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 219 af 229

320 Ørebroskolen Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Nedsættelse af et indskolingsteam for lærere og pædagoger.iværksættelse af fælles møde for ledelsen i LBO og skole.tiltag til bedre indslusning i børnehaven vha. øget samarbejde mellem LBO og dagpleje. Vi har fået nedsat et indskolingsteam for de lærere og pædagoger, der har fælles børn. Teamet har en mødefrekvens på 4 gange årligt.anna Mette og jeg har fået formaliseret et fast møde tidspunkt ugentligt, hvor der formidles praktiske informationer og gives rum for sparring.lbo har fået formaliseret et samarbejde med dagplejen for at sikre overgangen mellem dagpleje og skole. '- gøre de overgange børne gennemgår så gnidningsløse som muligt.- at børnene føler de færdes i kendte rammer og blandt kendte voksne igennem hele deres institutionsliv-sikre et godt samarbejde mellem alle faggrupper Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- glade, trygge børn- de tre enheder deltager i hinandens aktiviteter både spontane og planlagte Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? De tre enheder vil arbejde mere sammen: dagpl. og børnehaven besøger hinanden, førskolegruppe (samarbejder med bh.kl.),skolevenner, lån af skolens lokaler, morgensang. Vi indfører Barnets bog, som følger barnet.udvidelse af samarbejdet om de enkelte børn i indskolingsteamet, bestående af pædagoger fra SFO og lærere i indskolingen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 220 af 229

321 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Vi holder os løbende orienteret mellem de tre enheder, og det tages op på pers.møder, dagpl.møder og på skoleteammøderne Resultater Hvordan vurderer vi resultatet af processen? Nåede vi det vi ville? Forslag til opfølgning Hvilke initiativer skal tages m.h.t. opfølgning på fokuspunktet? Skolebestyrelsens kommentarer Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 221 af 229

322 Aabybro Skole Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Skolen deltager i arbejdet i distriktsgruppe Aabybro. '- Arbejdet i distriktsgruppen er under udvikling. Emner bl.a.: Overgange mellem dagpleje/børnehave børnehave/skole/sfo, samarbejdet med forældre og underretningssager.- Skole/sfo har et godt samarbejde med byens børnehaver om børns overgang til skole/sfo. Samarbejdsaftale er udarbejdet.- I kompetenceforum sidder både medarbejderrepræsentanter fra skole og sfo. - I arbejdet omkring specialklasserne er der et formaliseret samarbejde mellem personalet i skole og sfo. '- at kvalificere praksis i det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe større sammenhæng i opgaveløsningen. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? '- Arbejdet i distriktsgruppen resulterer i et synligt sammenhængende pædagogisk arbejde fra dagpleje til skole. - Pædagoger og lærere diskuterer og udvikler sammen praksisformer i samarbejdet om det pædagogiske arbejde. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Et udvalg af pædagoger og lærere beskriver i løbet af sfo's pædagogiske praksis og det sættes i sammenhæng med lærerne i yngste afdelings pædagogiske praksis. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 222 af 229

323 Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Resultater og evaluering af distriktsgruppens arbejde foregår på distriktsgruppemøde.evaluering af samarbejdet mellem børnehaver og skole/sfo foregår på et årligt evalueringsmøde, hvor samarbejdsaftalen kan revideres.evaluering af samarbejdet mellem specialklasser og special-sfo foregår på et afdelingsmøde.evaluering af samarbejdet mellem yngste afdeling og sfo foregår på et afdelingsmøde. Skolebestyrelsens kommentarer Ingen bemærkninger! Forvaltningens kommentarer Skole- & Familiecentret Sammenhæng Hvilke initiativer er iværksat på baggrund af refleksioner vedr. Kvalitetsrapport 2007 med henblik på udvikling af praksis?(f.eks. ml. skole og SFO, mellem børnehave og skole og internt mellem afdelinger på den enkelte skole) Spørgsmålet indgår ikke i kvalitetsrapport Vi er meget bevidste om, at det interne tværfaglige samarbejde på Centret - såvel i forhold til børnene som til deres forældre - er noget helt centralt, som der skal værnes om hver eneste dag. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 223 af 229

324 Mål (konkrete) Hvilke mål? Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Hvad vil vi gerne opnå? Det er et mål, at vi fortsat værner om det interne tværfaglige samarbejde i hverdagen, da dette er et must for god opgaveløsning. Det er endvidere et mål, at vi via supervision videreudvikler det tværfaglige samarbejde til at omfatte kollegial feed-back. Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Hvilke succeskriterier? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Der har de senere år været stor usikkerhed omkring mange forhold, f.eks. målgruppe, pædagogik, visitation m.v. Usikkerheden har sat nogle negative spor hos medarbejderne, som gør, at der ikke på nuværende tidspunkt skønnes at være tilstrækkelig selvsikkerhed og arbejdsglæde til, at kollegial feed-back kan etableres. De tegn, vi gerne vil se, er således: større selvsikkerhed og arbejdsglæde. Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Hvor mange ressourcer kan vi bruge? Skolebestyrelsens kommentarer Når ledelsen skønner, at tiden er moden til at drøfte kollegial feed-back, forelægges dette for supervisor, som herefter er ansvarlig for den videre proces frem mod målet. Når kollegial feed-back indføres, fremlægger ledelsen forslag til evalueringsform. Forvaltningens kommentarer Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 224 af 229

325 Eventuelt afsluttende bemærkninger fra skolerne: Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Det har været særdeles godt for samarbejdet mellem de to afdelinger i skolen (indskoling og SFO) at vi er kommet under samme tag.samarbejdet med børnehaverne er godt, men vi fornemmer at Børnehaverne mangler klare instrukser ang. overleveringer af oplysninger om børn - de vil meget gerne samarbejde.samarbejdet med PPR er godt (super god psykolog) - ligeledes er vi glade for samarbejdet med den socialrådgiver, der er tilknyttet Brovst skole. Kvalitetsrapporten indgår på Fjerritslev Skole som et aktivt styringsredskab i forhold til den løbende kvalitetsudvikling og styringen af denne.kvalitetsrapporten indgår som en samlet status på skolens arbejde i det netop afsluttede skoleår. Kvalitetsrapporten ser også fremad.kvalitetsrapporten forholder sig i den forbindelse til skolens udviklingsplan.udviklingsplanen beskriver skolens indsatsområder samt det forventede arbejde med, og evaluering af disse.udviklingsplanen sætter rammerne for arbejdet med årsplanlægningen i de enkelte teams og dermed for arbejdet med det enkelte barn.teamenes årsplanlægning sætter dagsordenen for skoleårets to teamudviklingssamtaler.den sidste teamudviklingssamtale danne baggrund for udarbejdelsen af den næste skoleudviklingsplan. Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole

326 Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Vi ønsker at dette skema ændres så dette skema kan udarbejdes for begge skoler, så arbejdet kan rationaliseres.der bruges mange arbejdstimer på kvalitetsrapporten, så det er et ønske, at oplysningerne trækkes via skolens administrationsprogrammer.skolebestyrelsen ser frem til at modtage forvaltningens kommentarer til skolernes Kvalitetsrapporter, så det bliver tydeligt, at arbejdet med udarbejdelsen af rapporten har værdi. Se Jetsmark Centralskole Rapporten er udarbejdet af skoleleder til efterfølgende behandling i Skolebestyrelsen. Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Ledelsesskift 3 gange gennem skoleåret sætter uundgåeligt sit præg på omfanget af initiativer i forhold til de (er de vedtaget?) servicemål. For hvert ledelsesskift skal der bruges tid på etablering af indsigt i skolens forhold samt på etablering af rutiner i forhold til skoleårets gang samt på samarbejdsrelationer. Denne tid fragår tiden til pædagogisk ledelse - en tid som i forevejen er knap på en lille skole med næsten alle administrative opgaver samlet på een person. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 226 af 229

327 Trekroner Skole Indsatsområder på Trekronerskolen for skoleåret 08/09:Trekronerskolens indsatområder for kommende skoleår er fremkomet på baggrund af flere input. Jammerbugt kommune har vedtaget en række servicemål (se bilag 1), som skolen er forpligtet til at arbejde med. Derudover er der i forbindelse med ansættelsen af ny skoleleder lavet et forventningsgrundlag (se bilag 2), som skolelederen har forpligtet sig til at efterleve. Endvidere har lederen dels i sin ansøgning og dels i selve ansættelsessamtalen peget på områder, som han gerne vil arbejde med. For at skabe lidt overskuelighed har vi valgt at inddele de forskellige input i 4 emner samt et begyndende udviklingsarbejde omkring en sundhedspolitik for Trekronerskolen. Enkelte steder lapper de dog ind over hinanden, hvilke også beskriver udviklingen i praksis, hvor forskellige tiltag også vil skulle foregå samtidig og i forhold til mange forskellige situationer og mål. I Trekronerskolens udviklingsplan de forskellige indsatsområder beskrevet med mål, handleplaner (SMTTE-model) for, hvordan vi vil arbejde og evaluere indsatsen. De fem emner er følgende:1. Den røde Tråd sammenhæng mellem skole, SFO og børnehave2. Synlig ledelse3. Anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det pædagogiske arbejde4. Udvikling af professionalisme5. Sundhedspolitik Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole I det tværfaglige samarbejde i skolens kompetencecenter er det et ønske at både psykolog og familierådgiver deltager i arbejdet, da mange sager relaterer til begge arbejdsområder og rådgivning fra begge i kompetencecenterregi vurdere vi som fremmende i en sagsbehandling. Skole- & Familiecentret Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 227 af 229

328 Skolens egen vurdering af det fagfaglige niveau Biersted Skole De nationale tests i læsning på 8. årgang blev afviklet i juni Resultatet viste en normalfordeling, dog med en lidt større midte og en lidt lavere bund og top. Det fagfaglige niveau vurderes på baggrund heraf tilfredsstillende og har ikke afstedkommet nye initiativer.resultatet af de nationale tests i fysik/kemi på 8. årgang viste ligeledes en normalfordeling, men med en lavere bund og en større top, hvilket vurderes yderst tilfredsstillende.de nationale tests i matematik på 6. årgang viste derimod ikke et entydigt billede, idet der indenfor det ene måleområde er flere elever end forventet på de laveste niveauer, mens der indefor det andet område er flere elever end forventet på de højere niveauer. Skolens samlede karaktergennemsnit ved afgangsprøver i juni 2007 var 8,1 med en spredning fra 7,8 til 8,6. Et enkelt fag skilte sig dog ud, nemlig den nye online-prøve i geografi, hvor gennemsnittet var 6,7.Umiddelbart gav det ikke anledning til nyt tiltag, idet det var vores opfattelse, at eleverne landet over generelt fik lave karakterer i denne prøve.ved afgangsprøven i geografi i juni 2008 blev skolens gennemsnit 7,4 (efter den nye skala), så det fagfaglige niveau vurderes nu at være yderst tilfredsstillende i dette fag. Brovst Skole Brovst skole er en god skole, der er midt i en spændende udvikling. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 228 af 229

329 Fjerritslev Skole Gjøl Skole På Fjerritslev Skole er der stor fokus på elevernes læring.fjerritslev Skole vil være en skole med et højt fagligt niveau.der arbejdes målrettet med læsetest på flere klassetrin.i indskolingen foregår testene i et meget styret mønster.tests foretages af en af skolens to læsevejledere og der følges op med vejledende samtaler i teamet.der sættes ind med forebyggende støtte med basis i skolens kompetencecenter.der foretages herudover regelmæssige læsetest og vejledning i forhold til elever igennem hele skoleforløbet. Der gennemføres regelmæssige læsekurser på mellemtrinet. Dette sker for at fastholde fokus på den enkelte elevs læsekompetence.det faglige niveau har igennem hele skoleforløbet traditionelt stor opmærksomhed på skolen.på trods heraf gælder det, som det fremgår af kvalitetsrapportens faktadel at Fjerritslev Skoles karakterniveau er lavere end de øvrige skoler i Jammerbugt Kommune.Dette forhold vil blive gjort til genstand for grundige overvejelser på alle niveauer på skolen.der kan være mange forklaringer på resultaterne.skolen er beliggende i et område med et relativt lavt uddannelsesniveau, hvor traditionen for uddannelse i en del af forældrekredsen stadig er begrænset.dette udfordrer dog blot skolens arbejde yderligere.den store fokus på den anerkendende tilgang til børnene i undervisningen. Dette skal medvirke til at færre børn og unge føler sig ekskluderet og sat uden for deres skole.den udvidede opmærksomhed mod undervisningens praktiske udmøntning - holddannelser, anderledes organisering, mere elevrelevante undervisningstilbud osv. skal medvirke til at møde børnene og de unge der hvor de er.i den forbindelse er vi også opmærksomme på forhold der skal udfordre vores dygtigste elever.der indledes i kommende skoleår et naturfagligt samarbejde med Fjerritslev Gymnasium.Elever i 8. klasse har kunnet vælge "Superfysik" - et tilvalg der organiseres således, at en del af undervisningen foregår på Gymnasiet og med gymnasiets lærere.undervisningen koordineres mellem de involverede lærere.hvis forsøget falder positivt ud forventer vi i skoleåret 09/10 at udvidde tilbudet til at omfatte flere naturfag - f.eks. matamatik og geografi / bioligi. Jeg har som skoleleder et ret godt indblik i det fagfaglige niveau vedr. læsning på Gjøl skole. Idet jeg deltager i alle kompetencecentermøder samt får alle resultater af de læsetests, der tages på alle klassetrin.jeg kan konstatere, at rigtig mange af skolen elever opnår et godt læseniveau -både hvad angår hastighed og færrest mulige læsefejl.der er dog enkelte elever, som vi fortsat skal have meget fokus på at støtte op om.vha. den snarligt uddannede læsevejleder skal vi tage fat på drøftelsen : " Hvordan optimerer vi læseindlæringen på de yngste klassetrin "?Vedr. øvrige fagfaglige kompetencer får vi positive tilbagemeldinger fra overbygningsskolen vedr. elevernes faglige standpunkt. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 229 af 229

330 Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Det faglige niveau:dansk, alle elever i alle klaser testes mindst en gang om året, vi bruger standardiserede test, såvel læsetest som stavetest. Matematik, alle elever i alle klasser testes mindst en gang om året, vi bruger standardiserede test.engesk, alle elever i 7. klasse testes mindst en gang om året, vi bruger standardiserede test.testene i de tre fag viser et godt fagligt standpunkt i klasserne selvfølgelig med variationer.natur/teknik, på dette området har vi satset stærkt på at opkvalificere undervisningen ved anskaffelse af nye undervisningsmaterialer, bøger, kasse med udstyr til undersøgelser ved fjorden og i søer og vandløb. (delvis sponsoreret af Friluftsrådet) Opførelse af tre oplevelsesrum/hytter. (sponsoreret af Reakredit Danmark)samt diverse IT-programmer. Det kreative - musiske områder har skolen søgt at styrke ved at invitere kunstnere fra mange forskellige områder ind som deltagere i undervisningen. Nogle med stor succes andre med mindre, nogle kunstnere er bedre pædagoger end andre, men det har altid givet oplevelser og inspiration for såvel elever som lærere.iværksætteri og opfindelser, her har skole med stor succes deltaget i projekt "Opfinderspirerne" under Danmarks Teknologiske Institut. Vi vil gerne forsøge at skabe en sammenhæng mellem det kreative - musiske, opfinderi og natur/teknik, så det bliver en styrkelse af det faglige nivau for disse fag.med de sidste års besparelser og dermed flere samlæste timer er jeg bekymret for, om vi er istand til at bevare det fagfaglige niveau. Skoleleder deltager i møder med kompetenceforum og har møder med koordinator for specialundervisning. I læse- og matematiktest er det faglige niveau ok. For de elever der har særlige vanskeligheder, iværksættes særlige foranstaltninger, bl.a. tilbud om lektiehjælp, ekstra læseforløb og andet. Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Vore læsetests' resultater har ikke givet anledning til særlige initiativer eller bekymringer. Pandrup Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 230 af 229

331 Saltum Centralskole Skovsgård Skole Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole De i bekendtgørelsen nævnte tests har ikke været stillet til rådighed for skolerne som angivet. Som tidliger nævnt anvedes der tests gennem hele skoleforløbet, naturligvis også i læsning. Ved de afsluttende prøver i skoleåret 2006/07 var skolens gennemsnit i dansk på de 3 områder lidt under landgennemsnittet. Lærerne har i år haft særlig fokus på dansk - læsning og det kan også aflæses på gennemsnittet i år. Generelt lå skolens gennemsnit lidt under landsgennemsnitet i 2006/07.I forhold til det fremadrettede må det være en hjælp til skolerne i forhold til at vurdere skolens niveau, at de af UVM lovede netbaserede tests kommer i gang. Det vil lette skolernes dataindsamling og behandling væsentligt. Det er vigtigt at vide, mod hvilke områder vi skal rette fokus. Elevsammensætninger de enkelte år vil selvfølgelig have indflydelse på hvor godt eleverne klarer sig gennemsnitligt, men det vigtigt at vi kan dokumentere vores indsats. I forhold til den enkelte elever ser jeg også elevplanerne som et vigtigt redskab i forhold til at dokumentere indsatsen. De er bare ikke så velegende til at måle skolens indsats som sådan. Det faglige niveau på Skovsgårdskolen ligger på nuværende tidspunkt i middelområdet, særligt når man ser på afgangsprøverne (se forklaring under afgangsprøver). Skolen har de senere år fokuseret på læsning særlig i indskolingen og testene viser en klar fremgang, hvilket bevirker at langt færre elever henvises til kompetencecentret til intensive læsekurser.de nationale tests samt udtræksfagene til afgangsprøven har også bevirket en større faglig opmærksomhed omkring de "små" fag både fra elever og lærere. For at give fagene endnu et løftstartede 3 lærere i skoleåret 2006/07 uddannelsen som henholdsvis læsevejleder, matematikvejleder, samt engelskvejleder. LUS skal være et indsatsområde på Thorup-Klim skole i skoleåret 9/10. Halvdelen af lærerne har deltaget i 2 dages LUS kursus i foråret 08, medens de resterende skal på samme LUS kursus i efteråret 08. Med en samtidig tilgang på 5 nyansatte ud af 11 fuldtids lærere i sommeren 08 -skal tidligere test-rutiner genetableres. Vi fornemmer, at vi klarer os relativt godt fagligt. Generelt kan alle læse efter 1. kl. - de der ikke kan hjælpes via vores specialcenter. Derfor holder skoleledelsen fast i de beskrevne indsatsområder. Derudfra forventer, vi at videreudvikle en i forvejen udmærket mindre skole tæt forankret i lokalsamfundet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 231 af 229

332 Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skole- & Familiecentret Det vurderes på ledelsesplan, hvorledes læseprocessen kan understøttes på skolen. Der er afsat udviklingstimer til arbejdet i indeværende skoleår. Se Saltum Centralskole Når denne rapport fra Øland/Langeslund Skole læses, skal det med i betragtningerne, at skolen stadig arbejder på at få ledelsessituationen på plads. Skolens leder er stadig konstitueret og har været det siden maj Der arbejdes på fælles skoleledelse med Brovst Skole, hvilket forventes at træde i kraft i løbet af skoleåret 08/09. Vores elever ligger generelt placeret på genemsnittet eller lidt over. '- Alle elever i 7. klasse screnes/gennemgår en læsetest, som grundlag for det videre arbejde herunder holddeling.- Der er indført tidlig sprogstart i tysk fra 6. klasse. Det er svært at give en dækkende vurde-ring af det fagfaglige niveau. Dels er børnenes forudsætninger yderst forskel-lige. Der indgår børn med generelle indlæringsvanskeligheder og alle børn har andre vanskeligheder, som oftest hæmmer indlæringen. Den faglige spredning er derfor meget stor. Vi vil fortsat foretage bl.a. læsetests og følge op herpå i samarbejde med PPR. Særlige bemærkninger til Kvalitetsrapporten for 2008 Overordnet set giver skolernes faglige niveau ikke anledning til centrale initiativer. De enkelte skoler arbejder med den fortsatte udvikling af skolens faglige niveau. Elevfravær er et fokuspunkt, som giver anledning til fælles opmærksomhed på tværs i skolevæsenet. Der vil blive taget initiativ til at skabe mere lokal viden og indsigt i dette forhold med henblik på udarbejdelse af konkrete handlingsplaner på tværs i skolevæsenet og på den enkelte skole. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2008 Side 232 af 229

333 Version til politisk behandling i Børne- & Kulturudvalget, 3. november 2008 E-Doc: Sag Side 1