Boligliv på tværs af grænser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligliv på tværs af grænser"

Transkript

1 Boligliv på tværs af grænser Antropologiske perspektiver på danskeres ferieboliger i Spanien, Italien og Thailand Kandidatspeciale Sofie Kyllesbech Vejleder: Inger Sjørslev Specialerækken 572 Institut for Antropologi Københavns Universitet August 2010

2 Tak til: Informanterne for at dele deres boliger og tanker med mig for en tid. Flemming Sørensen fra Oriental Invest, Jørgen Krag fra Thailand Homes, Elisabeth Hjort fra Danitalia, Charlotte Sylvestersen fra Italy.dk, Casa BODIL Mallorca, Søren Roschier fra Bolig Costa del Sol og Rina Trap fra Casa Una for at have hjulpet mig ind i felten. Center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning for stipendiat og sparring. Min vejleder Inger Sjørslev for analytiske benspænd og smittende entusiasme. Louise Scheel Thomasen, Marie Toft-Jensen, Nina Sindballe Lauritsen og Alexander van Deurs for gode input og kærlig opbakning.

3 Indhold 1. Indledning 1 Ferieboliglivet en afgrænsning 3 Ferieboligens hvem, hvad, hvor 5 Ferieboligen og dens kontekst 9 Et feltarbejde i ferieland 14 Ferieboligen som analytisk felt 17 Læsevejledning At være tilstede - ferieboligen som en form for beboelse 26 At høre til 29 Ferieboligen som en måde at opleve 34 Ferieboligen og den reflekterede tilstedeværelse 42 Tæt på, men ikke for tæt At leve langsomt - Ferieboligen i tid og rum 45 Livet i ferieboligen 46 Ferieboligen som tidsrum 53 En rolig-bolig 57 Ferieboligen - et andet sted At komme væk og vækket hjem 62 At komme væk 63 At være væk 71 At komme vækket hjem Afrunding 81 Opsummering 82 Hus og samfund 84 Ferieboligens værdier 86 English abstract 89 Litteratur 90

4 1. Indledning "Den der liggestol, den beskriver meget godt tilværelsen her", siger Miriam og klikker med kameraet. Billedet er et af mange billeder fra solrige terrasser og altaner i Spanien, Italien og Thailand, som jeg har besøgt i løbet af mit feltarbejde i foråret Billedet har også en temperatur, en følelse af solen mod huden, lyden af børn, der leger ved poolen og lyden af klokker, der ringer, som Miriam ved er fra gederne på bjergskråningen. Billedet rummer minder om at sidde der og kigge ud over olivenlunden, læse et blad eller en krimi og slappe helt af. Det er en fortælling om genstande, mennesker, geder, træer, sandfarvede mursten, sol og bjerge. Det er en fortælling om at falde ned og 'koble helt af', som Miriam gør det netop der. Og det er en fortælling om at opleve et sted, når stedet er indrammet af ens eget terrassegærde og en flyvetur op i himlen og ned igen. 1

5 At have flere boliger er blevet en naturlig del af mange danskeres liv. I Danmark skønnes det, at befolkningen ejer boliger ud over deres primære bolig. Det svarer til en anden bolig per femte husstand (www.bovel.dk/denandenbolig1). En større og større andel af disse boliger ligger i udlandet. Der findes ingen opgørelser af omfanget af dem, men antallet af boligmesser, ejendomsmæglere, hjemmesider, lokale netværk og avisskriverier om udenlandske ferieboliger tyder på, at det at købe en bolig under varmere himmelstrøg har været et stærkt tiltagende fænomen blandt danskere i slutningen af 90'erne og i starten af 00'ernes højkonjunktur. Alligevel er der begrænset viden om ferieboliger i udlandet blandt antropologer og andre samfundsforskere. Der er foretaget interessante studier af sekundære boliger (second homes, sommerhuse i dansk sammenhæng) indenfor landegrænserne, men ikke på tværs af dem (se bl.a. Jaakson 1986, Löfgren 1999, Andersen og Vacher 2009, Gram-Hanssen og Bech-Danielsen 2009, Cool 2009). Samtidig er der trods studier af enkelte ferieboligområder (O'Reilly 2000, Waldren 1996, Toft 2003) og af migrationen til dem blandt pensionister (Blaakilde 2007, O'Reilly 2000) mindre fokus på ferieboligens midlertidige bosætningsform som et fænomen, der ikke udelukkende er udbredt blandt den aldrende del af befolkningen. Antropologer har gennem tiden og forskellige steder i verden studeret menneskers varierende boformer. I forlængelse af denne tradition blev min nysgerrighed vakt i forhold til ferieboligen i udlandet, for hvordan opleves denne boform, der er præget af et liv i flere boliger og bevægelse over lange geografiske og kulturelle afstande? Og hvordan bruger folk en bolig i den anden ende af Europa eller en fjern verdensdel? Med afsæt i denne nysgerrighed går dette speciale eksplorativt til værks for at skabe viden om et fænomen, der endnu mangler opmærksomhed blandt antropologer og andre samfundsforskere. Med udgangspunkt i et feltarbejde i danskeres ferieboliger i 2

6 Thailand, Spanien og Italien, ønsker jeg derfor at undersøge, hvordan tilværelsen i og med en feriebolig i udlandet udfolder sig og får værdi for feriebeboerne? For at svare på dette er det relevant at sætte fokus på, hvordan ferieboligen indgår i relationen med de lokale omgivelser, hvordan ferieboligen får betydning i relationen til den primære bolig, og hvilken betydning bevægelsen mellem de to boligliv har. Via denne undersøgelse af ferieboligen ønsker jeg at udvikle mere generelle perspektiver om boligen i tid og rum i kontekst af globalisering, multilokalitet og oplevelsesøkonomi. Specialet rækker således ind i et antropologisk, såvel som et tværfagligt, forskningsfelt om boliger. Specialet indgår desuden i det tværfaglige forskningscenter Center for Bolig og Velfærd, der med forskellige faglige vinkler ønsker at sætte fokus på "Den anden bolig" 1. I den forbindelse har økonomer, arkitekter, ingeniører og antropologer udforsket sommerhuse, sommerhusområder og kolonihaver (Andersen og Vacher 2009, Gram-Hanssen og Bech-Danielsen 2009, Bech-Danielsen og Gram-Hanssen endnu ikke udgivet, Hjalager, Staunstrup og Ibsen 2009, Cool 2009). Specialets rolle i den sammenhæng er at bidrage med viden om "den anden bolig i udlandet", men gennem arbejdet med specialet udvikledes min interesse for også at anvende viden om ferieboliger som et mere generelt perspektiv på, hvad det vil sige at bo i dag. Ferieboliglivet en afgrænsning Ferieboliger er ikke noget klart defineret fænomen. Når jeg har valgt at give mit empiriske objekt denne betegnelse, er det for at anvende et ord, der fremstår så umiddelbart forståeligt som muligt i stil med sommerhus og kolonihaver, som vil vække genkendelse hos de fleste danskere. Jeg har dog fra starten været opmærksom på, at de boliger, der var genstand for mit studie måske blev anvendt til mange andre formål end ferie. Især i en tid, hvor flere og flere mennesker bor 1 For uddybende projektbeskrivelser se: (den anden bolig - delprojekt 1-4) 3

7 multilokalt 2 på grund af arbejde, skilsmisser, migration og diverse præferencer i forhold til klima, kultur og boligforhold. Dette er også gældende for nogle af de mennesker, jeg har besøgt under mit feltarbejde. Dog viser det sig, at det langt fra er den generelle historie i mit materiale, og at livet i disse ferieboliger i de fleste sammenhænge har nogle fællestræk, som adskiller sig fra den primære bolig. Det er med denne erkendelse, at dette speciales udforskning af fænomenet tager afsæt i definitionen af en feriebolig som en bolig, der ejes og bruges af danskere med primær bolig i Danmark, og som de besøger minimum en gang årligt og opholder sig i op til maksimalt halvdelen af året. Ferieboliger er altså ikke boliger, folk lejer 14 dage om sommeren. Det er heller ikke en bolig, som folk har købt med henblik på at bo der fast, selvom grænsen i den sammenhæng er flydende. Specialets informanter er ejere og brugere af ferieboliger, og de vil blive omtalt som feriebeboere. Hvad der yderligere ligger i betegnelserne ferie og bolig, vil blive udfoldet senere. Udtrykket ferieboligliv afspejler et ønske om at sætte fokus på, hvordan livet udfolder sig i og med en feriebolig, både inden og uden for ferieboligens mure. Boliger får mening gennem den måde de praktiseres, det vil sige leves. I dette rummes også et dynamisk perspektiv på boligen, som idet, den leves, er i konstant tilblivelse. Ferieboliglivet er således en praksisorienteret måde at navngive den tilværelse, der finder sted i og med en feriebolig. Specialet er baseret på besøg i 22 ferieboliger i områder omkring Pattaya og Hua Hin i Thailand, Mallorca og Costa del Sol i Spanien samt Gardasøen og Toscana i Italien, foruden 14 besøg i udvalgte informanters bolig i Danmark. Derudover besøg på boligmesser i Fredericia og København, samtaler med ejendomsmæglere og andre fastboende og diverse hjemmesider om boliger i udlandet, lavet af netværk eller enkeltpersoner med boligmæssig tilknytning til de udvalgte områder. 2 Det vil sige at bo flere ligestillede steder, der alle opfattes som hjem (Hilti 2008). 4

8 Ferieboligens hvem, hvad, hvor Ferieboliger er et alsidigt fænomen. Det strækker sig fra en luksuriøs nybygget villa i en golfklub i Thailands kongeby til et byhus fra 1600-tallet i en af Toscanas små bjerglandsbyer eller en funktionsorienteret lejlighed med altan og fælles pool i en ferieby på Costa del Sol. Hvor ferieboligtype og æstetisk fremtoning i høj grad er områdespecifik, er der nogle funktionelle fællestræk, der går igen i ferieboligerne. De har i hvert fald to soveværelser og gerne flere og et tilsvarende antal badeværelser foretrækkes. De har private og/eller fælles udearealer med plads til forskellige aktiviteter samtidigt. De har spiseareal både ude og inde. De kræver meget begrænset vedligeholdelse, der som oftest udføres af ansatte. De er indrettet af ejerne selv og oftest meget enkelt og rengøringsvenligt. De er udstyret med opvaskemaskiner, vaskemaskiner, fjernsyn og internet. Og de har en udsigt over vand, bjerg, beplantning, træer, kulturliv eller andet som udgør en attraktiv horisont for den pågældende feriebeboer. Der er stor forskel på, hvilke områder danskere kigger efter, når de køber en feriebolig i udlandet. De områder, der er omdrejningspunktet for dette speciale, har det til fælles, at de er blandt de populære ferieboligområder, der geografisk befinder sig længst væk fra Danmark. De ligger under tre timers kørsel fra en international lufthavn og kan betegnes som beliggende 'under varmere himmelstrøg' og i umiddelbar nærhed til vand 3. Her gives et lille indtryk af hvert af de pågældende områder. Beskrivelserne er baseret på informanternes udsagn om dem samt lokale ejendomsmægleres præsentationer. Ser vi bort fra nabolandet Sverige, er Spanien det land udenfor Danmark, danskerne køber flest boliger i. Områderne Costa del Sol og Mallorca repræsenterer 3 Fravalgt er; Sverige, som, selvom man krydser de nationalstatslige grænser, for mange kan sammenlignes med yderområder i Danmark i geografisk afstand; storbyboligen, som er en særlig udbredt tendens i Berlin; den franske sydkyst og ikke mindst de nyprojekterede lavprisområder i Bulgarien og Tyrkiet, som indtil finanskrisen oplevede stærkt stigende popularitet. 5

9 veletablerede områder for både charterturisme og boligkøb blandt danskere og andre nordeuropæiske folkeslag. Her har mange haft en feriebolig gennem længere tid, og mange danskere med feriebolig har et solidt kendskab til områderne og en stor kontaktflade med andre mennesker særligt andre danskere. Selvom der findes mange luksuriøse palæer og villaer langs solkysten, er en feriebolig typisk en lejlighed eller et rækkehus med et lille privat uderum og nogle med fælles poolfaciliteter i byggerier fra 1960 eller derefter. Områderne i og omkring Hua Hin og Pattaya i Thailand er de mest populære destinationer uden for Europa med hensyn til boligkøb. De er eksempler på den øgede globalisering indenfor danskernes valg af feriebolig, som også ses i områder i Sydamerika (primært Nordbrasilien) og USA (primært Florida). Samtidig er områderne i Thailand relativt billige at købe en bolig i. Her købes oftest et nybygget typehus i et lukket bevogtet boligområde, som primært henvender sig til udlændinge fra hele verden, der enten bosætter sig eller holder ferie i Thailand. En feriebolig ved Gardasøen og Toscana er beliggende dér, hvor italienerne også selv bor eller holder ferie. Særligt i Toscana købes hellere en bolig fra 1600-tallet, hvis historie dyrkes og udstilles trods krav om istandsættelse og vedligeholdelse. Italien vinder indpas på ferieboligmarkedet og lokker især mennesker til, som ellers ville købe i Frankrig, som er dyrere og efter sigende har flere problemer med trafik og kriminalitet. Feriebeboerne Informanterne i denne sammenhæng har ikke meget andet til fælles end, at de har haft råd og lyst til at købe og bruge en feriebolig i udlandet. Selvom der kan være et stærkt lokalt sammenhold blandt boligejere i et område, og ferieboligen nogle gange ejes sammen med venner eller familie, oplever feriebeboerne sig bestemt ikke som én gruppe. Når jeg spørger dem, hvorfor de har "realiseret drømmen", fortæller de 6

10 dog samstemmigt, at det handler om, at være handlekraftig. Kigger man på tværs af uddannelsesniveau og beskæftigelse går det også igen, at de fleste har en eller anden form for lederrolle i enten arbejdslivet eller i en fritidsbeskæftigelse. Endnu et fællestræk er, at de generelt godt kan lide at rejse, og de rejser også gerne til andre steder end ferieboligen på årlig basis. Derudover er de alt fra lastbilchauffører til direktører. Fra børnefamilier til pensionister. Fra akademikere til ufaglærte. 17 af mine informanter er 50+ og otte af dem pensionerede. Cirka en tredjedel har en akademisk uddannelse, mens halvdelen har håndværksmæssig eller ufaglært baggrund. Dem som køber feriebolig før de bliver 50, har gerne hjemmeboende børn, og køber sammen med nogle venner eller familiemedlemmer. At købe feriebolig er sjældent noget, folk gør alene. Udover to ferieboliger i undersøgelsen er alle ejet af et eller flere par i fællesskab. Denne opgørelse af mine informanter er ikke nødvendigvis repræsentativ for alle ferieboligejere, eftersom jeg har søgt en variation af ferieboliger og feriebeboere snarere end en repræsentativ forsamling. Spørger man ejendomsmæglere, er de typiske ferieboligejere dem, som i branchetermer kaldes "det grå guld". Det er mennesker, som enten er i slutningen af deres arbejdsliv, på efterløn eller pensionerede, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som har formue i ejendom eller opsparing. Derudover er der lokale forskelle. Skal man forsøgsvist generalisere ud fra mine informanter og observationer, vælges områderne i Thailand typisk af faglærte og ufaglærte arbejdere omkring 50 år med parcelhus i mindre og mellemstore byer på Fyn eller i Jylland. Områderne i Italien og Mallorca vælges typisk af akademisk uddannede omkring de 40 år med lejlighed eller villa i København, Århus eller Nordsjælland, mens Costa del Sol typisk vælges af pensionerede erhvervsfolk på 60+ med lejlighed eller parcelhus i et forstadsområde til København. 7

11 Ferieboligopholdene Et ophold i en feriebolig er oftest noget folk gør med deres nære familie, det vil sige mand eller kone og eventuelle børn. Men ferieboligen kan også være et sted, man tager ud til for at være alene med en god bog eller et sted, hvor man samler søskende og udeboende børn, onkler og tanter, forældre og venner. Langt de fleste får sådanne besøg under deres ophold i ferieboligen og tillægger det stor værdi at have plads til at have venner og familie boende. Enkelte bruger også ferieboligen i arbejdsøjemed og låner den ud eller inviterer forretningsforbindelser på besøg. Halvdelen af informanterne låner eller lejer med jævne mellemrum deres feriebolig ud til enten familie, venner, forretningsforbindelser eller via et bureau. Hvor antropologen Mark Vacher har vist at sommerhuset indrettes væsentlig anderledes, når det udlejes (Andersen og Vacher 2009), er der i dette studie ingen umiddelbar forskel i forhold til ferieboliger, der udlånes/udlejes og dem, der ikke gør. Primære aktiviteter under opholdene i ferieboligen er at tage solbad, læse bøger, gerne krimier eller andet letlæseligt skønlitteratur, løse krydsord, spille spil, bade i poolen eller tage på stranden, handle ind, gå på restaurant, tage på marked og gå ture i lokalområdet. Derudover er der en lang række aktiviteter knyttet til ferieboligen, som handler om at indrette, vedligeholde og på anden vis deltage i de praktiske foranstaltninger, der ligger i at have en feriebolig. I forhold til hvor ofte og hvor lang tid ad gangen ferieboligen besøges er der variation afhængigt af arbejdsforhold i Danmark og geografisk afstand til ferieboligen. I Spanien og Italien har feriebeboerne mulighed for forlængede weekender og efterårs- eller påskeferier. De fleste som har arbejde i Danmark, opholder sig her i deres feriebolig to-tre uger om sommeren, enten efterårs- eller påskeferie og to-tre forlængede weekender i løbet af året. Dem udenfor arbejdsmarkedet foretrækker at opholde sig i deres feriebolig i lidt længere perioder i det tidlige forår eller efterår, hvor de kan "forlænge sommeren" eller "få dobbelt forår" ved at rejse til primært 8

12 Spanien. Thailand adskiller sig på grund af den noget dyrere og længere distance, der gør, at informanterne med feriebolig her, oftest opholder sig i deres feriebolig en til to gange om året, i minimum tre uger ad gangen og op til tre måneder, afhængigt af feriebeboerens arbejdsliv. Tre af informanterne opholder sig i ferieboligen i vinterperioden i op til et halvt år ad gangen. Deres tilværelse adskiller sig dog så væsentligt fra de andre informanter i forhold til dette speciales analytiske perspektiver, at jeg sidenhen har valgt at trække dem ud af mit empiriske objekt, og i stedet anvende dem til kontekstuel viden og perspektiver. Ferieboligen og dens kontekst Mellem værdipapir og drømmetilværelse en salgstale Dette studie startede en septemberdag i 2008 til en messe om "Boliger i udlandet" (www.boligiudlandet.com). Det var inden finanskrisen var gået helt op for danskerne og mange stadig kunne se det smarte i at komme 'med på vognen' og placere formue, friværdi eller pensionsopsparing i en bolig i udlandet. Og det var efter en påfaldende grå august måned, der måske bidrog til, at de opslåede plakater med billeder af livet i solskinnet tiltrak en bred skare af mennesker i Fredericias messecenter. Som både alene og ung kvinde kunne jeg ikke falde ind som potentiel køber. At dømme på fremmødet og ejendomsmæglernes vurdering er det at købe en bolig i udlandet nemlig noget, man fortrinsvist gør sammen med nogen og efter man er blevet 40 år eller senere i livet. Alligevel kunne jeg benytte lejligheden til at overhøre en række salgstaler og forhøre mig om stort og småt hos nogle af feltets eksperter, nemlig ejendomsmæglerne. For ejendomsmæglere handler det om at overbevise købere om, at en feriebolig i det pågældende område udgør en sikker investering, at beliggenheden passer til køber og at ferieboligen kan skabe rammerne for kvalitetstid i solen om det så er for det pensionerede ægtepar, den travle børnefamilie eller den selvstændige erhvervsmand/kvinde med venner og netværk. Ferieboligen skal være et sikkert sted at placere sine penge, den må ikke gå ned i markedsværdi og den skal kunne sælges igen. Om købere foretrækker havudsigt, 9

13 olivenlunde eller egen pool er forskelligt fra område til område, men til fælles har køberne, at de ønsker et sted, hvor livet er godt ikke bare normalt godt men påfaldende godt og ikke mindst solrigt. Det er derfor ingen overraskelse, at ferieboliger italesættes i drømmenes univers, som når Sun World i en præsentationsfolder skriver "Live a dream under the sun" (Sun World 2008) og når Toscana bolig skriver, at et hus i Toscana er "en dejlig og realistisk drøm" (Toscana bolig 2008:3). Drømmeuniverset er flersidigt. Det handler både om, at tilværelsen her er en drømmetilværelse, hvor feriebeboerne får "lykke, velvære og glædelige minder", som det udtrykkes i præsentationen af et ressort ud for Hua Hin i Thailand (T.O.P. Quality Estate Co. Ltd. 2008:12) Og det handler om, at det der før var uopnåeligt for mange, nu kan lade sig gøre, som i en drøm der går i opfyldelse. At drømme og penge er spundet ind i hinanden er ikke nogen overraskelse i antropologisk sammenhæng. Allerede Max Weber satte med sammentænkning mellem protestantismen og den kapitaliske etik fokus på sammenhængen mellem penge og moralske værdier (Weber i Sjørslev 2009;23-24). Når jeg spørger til ferieboligens værdi i specialets opgaveformulering, er det således i bred forstand som noget, der skabes i "sociale processer, hvorigennem mennesker tildeler det, de foretager sig betydning" (Graeber 2001:47). Værdi handler i det perspektiv om mere og andet end penge, men også om tid, venskaber, familierelationer og drømme, der investeres i ferieboligen. Selvom penge kan være en måde at måle værdi, forstår jeg således penge og drømme som del af samme sociale betydnings- og værdiskabende processer, der er forankret i ferieboligen. Ferieboligen et her-og-nu-fænomen At købe en feriebolig er ikke noget, der bliver truffet beslutning om på en dag, men på boligmessen i Fredericia, bliver ideer skabt og kontakter knyttet. Selvom der går rygter i branchen om folk, der køber bolig i udlandet via internettet, er den generelle købshistorie, at ferieboligejere har været på udkig via ejendomsmægler, internet og i 10

14 de pågældende områder et års tid inden ferieboligkøb. Og selvom messen har karakter af en konkurrence mellem geografiske områder om at kunne realisere drømme bedst og sikre økonomisk investering, fortæller mine informanter, at de havde besluttet sig for et eller to områder, som de var interesserede i allerede inden deres egentlige boligsøgen begyndte. Alligevel er ferieboligen ikke nødvendigvis en langsigtet investering hverken med hensyn til drømme eller penge. Jeg nåede ikke at spørge alle informanter, men det gik op for mig under feltarbejdet, at i hvert fald over halvdelen har deres feriebolig til salg. Således fortæller informanterne, at de ville sælge ferieboligen, hvis de blev tilbudt den rette pris. I en tid, hvor priserne i mange af områderne var faldende eller stagnerende på grund af global finanskrise og mindre efterspørgsel på luksusgoder, er det måske ikke så forpligtende at sætte sin feriebolig til salg og vente på den rette pris. Alligevel overvejede ingen af dem, at sætte deres primære bolig til salg. Selvom der tales om investeringer i ferieboligen som drøm og værdipapir, er ferieboliglivet først og fremmest noget, der sker nu og her. Der er ikke tale om familiens arvegods, som der fx ofte er med sommerhuse (Andersen og Vacher 2009) og udtalelser som "vi kan jo bare sælge den igen" går igen blandt mine informanter. Alligevel sker der noget, idet der også investeres tid, relationer og ting i ferieboligen. "Huset får liv efterhånden", som en kvinde med feriebolig på Mallorca udtaler og antyder, at selvom ferieboliger i dette datamateriale i høj grad er et her-og-nu-fænomen, bliver de måske i fremtiden noget andet. Ferieboligen et samtidsfænomen At ferieboligdrømme og investeringer overhovedet er en mulighed i dag skyldes en lang række forhold i vores samtid, som i mere eller mindre direkte grad udtrykkes af feriebeboerne, når de fortæller om deres købshistorier og livet i ferieboligen. Det skyldes øget mobilitet i form af hyppige, billige flyafgange. Det skyldes øget global kommunikation via internettets udbredelse, som gør, at folk kan søge viden om de enkelte områder samt holde kontakten til dem derhjemme, når de er af sted, og det skyldes øgede indkomster og friværdier, som må ses i lyset af en generel 11

15 velstandsstigning i befolkningen. Med et prisniveau, der i min undersøgelse svinger fra dkr. for en lejlighed i udkanten af Pattaya i Thailand til 10 mio. dkr. for en villa på en bjergtop med udsigt over Costa del Sol, er der stor variation i den økonomiske investering. Men uanset beløbet, er det at købe en feriebolig noget, man gør først og fremmest, fordi man har råd. Det er ikke en bolig, man sætter sig i med 'gæld til op over begge ører', som mennesker er villige til i den primære bolig. Det er derimod noget ekstra, der investeres i, efter køkkenet er udskiftet og fladskærmen købt. At disse socio-kulturelle processer forandres over tid, tydeliggøres blandt andet af det, der af økonomer og andre, der beskæftiger sig med forbrug, er blevet kaldt oplevelsesøkonomi. Oplevelsesøkonomer peger på, at vi lever i en samtid, hvor oplevelser har udviklet sig til en selvstændig økonomi (Pine og Gilmore 1999), og hvor nydelse og spænding igennem forbrug af oplevelser afløser genstandes symbolik og funktion i forbruget af materielle goder (Lipovetsky 2005, Schulze i Löfgren 1999:14) 4. I dag er forbrugere (som mennesker kaldes i et oplevelsesøkonomisk perspektiv) mere optaget af at vise, hvad de oplever og at de nyder livet, end hvad de har af dyre ting (Lipovetsky 2005). Efterspørgslen efter ferieboliger bliver i dette perspektiv en del af en bredere tendens til at søge oplevelser og nydelse. På udbudssiden placerer ejendomsmæglerne sig ligeledes i oplevelsesbranchen samtidig med at de sælger fast ejendom, er de mere end nogensinde bevidste om, at de også sælger oplevelser. Selvom dette speciale ikke placerer sig i et oplevelsesøkonomisk forskningsfelt, må den oplevelsesøkonomiske kontekst ses som en del af den måde, ferieboligen får værdi for dens beboere på. Hvad disse oplevelser handler om for feriebeboerne vil blive udfoldet i løbet af specialet. 4 Skellet mellem oplevelse og genstand må dog tages med forbehold, for samtidig med at oplevelser sættes i højsædet, omformes disse via billeder og souvenirs til en slags genstande, som har betydning for identitet og status ligesom genstanden har det i en industrialiseringsoptik. 12

16 Ferieboligen må således forstås i sammenhæng med de historiske og kulturelle vilkår dens udbredelse sker i. I den sammenhæng kan en hurtig sammenligning med sommerhusets udbredelse tydeliggøre nogle forandringer. Det økonomiske opsving i efterkrigstiden afstedkom en kraftig ekspandering af sommerhusområder i Skandinavien og adgangen til sommerhuse rykkede ved middelklassens ideer om sommerferie (Bech-Danielsen og Gram-Hanssen, endnu ikke udgivet, Löfgren 1999). Ud over, at middelklassen nu fik råd til et sommerhus, havde de også råd til en bil, som var en vigtig forudsætning for at kunne komme til og fra de ofte afsides beliggende sommerhusområder. Selvom sommerhuset gennem tiden indrettes mere og mere som primære boliger, handler sommerhuslivet i høj grad om det simple liv i kontakt med naturen (Vacher 2009, Bech-Danielsen og Gram-Hanssen, endnu ikke udgivet). Modernistiske land-by opfattelser lever videre i sommerhuset, som får betydning i mødet med naturen og i modsætning til det usunde storbyliv (Bech- Danielsen og Gram-Hanssen, endnu ikke udgivet). I sammenligning med dette er ferieboligen en luksus, der med stigende friværdier og lav arbejdsløshed udviklede sig fra et overklassefænomen til at være en mulighed for en bred del af befolkningen i slut 90'erne og op gennem 00'erne. Dette afspejles også blandt informanterne, som næsten alle har købt feriebolig inden for de sidste 5 år og kun en enkelt inden Hvor bilen var afgørende for sommerhuset, handler øget mobilitet for informanterne om hyppige fly til billige priser. Samtidig øger internettets udbredelse muligheden for information om andre steder og kontakten til dem derhjemme. Alle feriebeboere anvender internet i forbindelse med boligresearch og kontakt til husholdersker, viceværter, havemænd eller andre lokale relationer, og alle undtagen to af de ferieboliger, jeg har besøgt har installeret internet. Til sammenligning har 20 procent af sommerhusene i Danmark internet (Andersen og Vacher 2009). Hvor den historiske kontekst, i hvilken sommerhuse i Skandinavien vandt udbredelse, handlede om modernistisk opdeling mellem land og by, industrialisering og bilmobilitet (Bech-Danielsen og Gram-Hanssen, endnu ikke 13

17 udgivet, Löfgren 1999), er den historiske kontekst for ferieboligen således til sammenligning præget af global orientering, oplevelsesøkonomi og 'flyvemaskinemobilitet'. Et feltarbejde i ferieland Når man sætter sig for at studere ferieboliger ud fra beboernes oplevelser, opstår hurtigt spørgsmålet om, hvor sådan et studie skal finde sted? Min interesse er ikke forankret i hverken Spanien, Italien eller Thailand, den er forankret i ferieboligen som en del af nogle menneskers boligliv, og derfor er områderne for feltarbejdet afgrænset i forhold til i hvilke kontekster, dette får betydning. Feltets afgrænsning Antropologerne Akhil Gupta og James Ferguson retter en kritik mod den måde antropologer gennem feltarbejdets lokalisering bidrager til en forståelse af samfund som knyttet til territorium (Gupta og Ferguson 1997). Denne kritik understreger, at danskeres boligliv ikke nødvendigvis skal studeres inden for geografiske, politiske og juridiske landegrænser. Ligesom i alle andre feltarbejder, afgrænses felten i vekselvirkning med metode og analyse, på en måde der giver mening i den levede verden og for feltarbejderen (Hastrup 2003). Antropologen Georg Marcus bygger videre på disse pointer, og giver en række alternative bud på, hvordan man som feltarbejder kan afgrænse sin felt (Marcus 1995). Han foreslår bl.a. at følge mennesker, ting, konflikter eller metaforer i stedet for geografiske lokaliteter (Marcus 1995). Felten bør således placeres og afgrænses omkring et empirisk objekt frem for på en bestemt lokalitet. Det er med denne opmærksomhed og inspiration, jeg har valgt, at feltarbejdet ikke skulle afgrænses omkring et bestemt område, men snarere omkring ferieboliger som fænomen og omkring de mennesker, der har dem. På den måde skærer felten igennem både geografiske afgrænsninger og sociale grupperinger, fordi det 14

18 indeholder en stor variation med hensyn til både mennesker og steder. Når det er sagt, lever mennesket aldrig i verden generelt (Geertz i Basso og Feld 1996), men må altid befinde sig et sted. Boliger kan ikke studeres uden at forholde sig til, at boligen er beliggende et sted, og at dette sted får en betydning gennem denne beboelse (Ingold 2000). Det samme gælder feltarbejdet, der selvom felten ikke nødvendigvis afgrænses ud fra en bestemt lokalitet eller territorium, jo finder sted. Selvom fænomener får betydning i mange kontekster, og mennesker rykker sig, kan man ikke studere dem uden for sted. Derfor må man vælge sig nogle 'studiesteder', som er væsentlige i forhold til den måde et særligt fænomen har betydning for nogle informanter (Pærregaard 2003: ). Jeg har således valgt studiesteder, som jeg vurderede var væsentlige i forhold til at forstå ferieboliger som en del af mine informanters boligliv. Jeg har besøgt ferieboliger i de udvalgte områder, jeg har besøgt en del af informanterne i deres bolig i Danmark og jeg har rejst ud og hjem mellem de forskellige destinationer. Der ud over har jeg besøgt en lang række hjemmesider på internettet, der præsenterede ferieboliger, lokale netværk, nyhedsmedier og ejendomsmæglere. På den måde skabte jeg et metodisk fokus på ferieboliglivet frem for det enkelte område og fik indblik i feriebeboernes boligliv generelt. Hovedvægten af empirien er dog fra ferieboligerne og deres omgivelser, som de blev vist frem, udpeget og beskrevet af informanterne. Desuden blev jeg bevidst om, hvordan felten ikke blot afgrænses i forhold til hvor den er, men også hvornår den er. Feltens temporale afgrænsning er i særdeleshed relevant i forhold til at forstå et fænomen, som af informanterne opleves periodevist. Ved at rejse frem og tilbage i stedet for at slå mig ned i et bestemt område, har temporale brud og bevægelse været et grundvilkår i mit feltarbejde lige såvel, som det er det for mine informanter. Det betyder ikke, at disse brud har haft samme betydning for mig som for dem, men det betyder, at jeg har set på ferieboliger i flere kontekster end den lokale og blevet mindet om deres periodiske karakter. 15

19 Empiriens art og omfang I alt har jeg opholdt mig 17 dage i Thailand heraf halvdelen i Pattaya og omegn og den anden halvdel i Hua Hin og omegn, 13 dage i Spanien heraf 8 dage på Costa del Sol og 5 dage på Mallorca og Menorca samt 14 dage i Italien heraf 5 dage ved Gardasøen og 9 dage i Toscana. Under hver rejse har kernen i feltarbejdet været besøg hos deltagerne i undersøgelsen. Et sådan besøg har bestået af interviews á 2-3 timers varighed og har ofte været kombineret med en eller anden form for deltagelse i uformelt samvær. I forbindelse med interviewene bad jeg om en rundtur i ferieboligen og om informanterne ville tage 3-5 billeder, der for dem repræsenterer ferieboligen. Både rundvisning og valg af billeder har jeg inddraget aktivt undervejs i interviewet. Derudover har jeg besøgt steder, som informanterne har udpeget som betydningsfulde ofte sammen med dem. Jeg har bedt om en lille rundvisning i lokalområdet, bedt dem nævne betydningsfulde steder eller spurgt ind til steder, vi er kommet ind på i interviewet. Jeg har desuden talt med flere danske fastboende, som har været en stor hjælp med hensyn til kontakt og kontekstuel viden. I Danmark har jeg besøgt mange af deltagerne i undersøgelsen for at interviewe dem og få indblik i deres boligforhold i Danmark. Eftersom min primære interesse har været at undersøge deres ferieboliger i udlandet, har disse besøg bestået af et kortere interview á 1-2 timers varighed. Ofte har interviewet inkluderet en rundvisning i huset og enkelte gange også i lokalområdet. I alt har jeg foretaget 14 interviews i Danmark. 16

20 Etiske overvejelser Som feltarbejder har man en direkte relation til deltagerne i en undersøgelse. De optræder som hele mennesker og ikke blot som et udfyldt skema eller et tal i en statistik. Det medfører et særligt ansvar over for deltagerne. Jeg har af hensyn til de informanter, der ønskede at være anonyme valgt, at alle deltagerne i undersøgelsen optræder anonymt i specialet. Eftersom jeg har interviewet relativt få personer i hvert område, har jeg valgt blot at angive det land en informant har feriebolig i, når et citat eller observation inddrages. Når der nævnes navne i citater eller feltnoter er de udskiftet med et pseudonym, for at sikre sammenhængen i eksemplerne. Jeg anvender desuden kun billeder uden personer på. Men ansvaret over for deltagerne handler også om, hvordan man behandler det materiale, de har bidraget til med deres deltagelse. Jeg er gået til materialet med en respektfuld ikke-solidariskhed (Winther 2006:36-38) med respekt for deltagernes egne oplevelser og refleksioner, som de kommer til udtryk i mit materiale. Men med en usolidariskhed der gør, at jeg ikke er forpligtet til at drage de samme konklusioner. Dermed tager jeg en nødvendig videnskabelig afstand til felten, som er det, der gør, at jeg med analysen er i stand til at se fænomenet i et nyt perspektiv (Hastrup 2003:9-34). Ferieboligen som analytisk felt Antropologien om hus og hjem Hus, bolig og hjem er viklet ind i hinanden både som begreber og som fænomener. Når de forholdes til hinanden, bliver definitionen oftest sådan som Inger Sjørslev forklarer, at et hus bliver til en bolig, ved at nogen beboer det, og en bolig bliver til et hjem ved at disse mennesker over tid fylder den med liv og ting (Sjørslev 2007:131). Alligevel er denne skelnen ikke konsekvent. Når der sættes fokus på antropologien om huse, rummes meget af denne antropologi i boliger, som også er hjem. Samtidig er mange erkendelser om hjem også relevante i forhold til at forstå boliger i et bredere perspektiv. Derfor må man se antropologien om hus, bolig og hjem som et samlet felt, inden for hvilket dette speciale placerer sig. 17

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

BOLIGLIV PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Om danskeres liv i og med en anden bolig i udlandet

BOLIGLIV PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Om danskeres liv i og med en anden bolig i udlandet Paper præsenteret på NSBB Nordisk Forskerseminar 2009 Sofie Kyllesbech Center for Bolig og Velfærd Københavns Universitet Telefon: +45 26361500 sofiekyllesbech@hotmail.com English abstract During the last

Læs mere

Bofællesskab August 2010 Udviklingsplan

Bofællesskab August 2010 Udviklingsplan Bofællesskab udviklingsplan Gennemførelsen af visionen om det fuldt gennemførte bofællesskab (oldekolle) med alle drømme om de fedeste forhold og skønne faciliteter implementeret er en stor mundfuld. Det

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Forum: Centermedlemmer Møde afholdt: Onsdag den 10. juni 2009 Sted: Sociologisk Institut, Mødelokale 16.2.55 Referent: Anne-Lise Schulze Andersen

Forum: Centermedlemmer Møde afholdt: Onsdag den 10. juni 2009 Sted: Sociologisk Institut, Mødelokale 16.2.55 Referent: Anne-Lise Schulze Andersen M Ø D E R E F E R A T Forum: Centermedlemmer Møde afholdt: Onsdag den 10. juni 2009 Sted: Sociologisk Institut, Mødelokale 16.2.55 Referent: Anne-Lise Schulze Andersen Dato: 11. juni 2009 Til stede: Mark

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013 Til: 30.05.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere