Liv i Storyline? Af Cecilie Falkenberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv i Storyline? Af Cecilie Falkenberg"

Transkript

1 Liv i Storyline? Af Cecilie Falkenberg Er der liv i storylinemetoden? Og skulle der da være det? er spørgsmål, jeg her vil søge at give svar på. Og lad mig afsløre, at jeg vil svare ja til dem begge. Men først rammesætteri, så gætteri og så profeti, nogle realiteter og et håb. Hvad taler vi om? Jeg ville gerne for de uindviede berette om, hvad storylinemetoden går ud på, hvor den kommer fra, og hvorfor det er sådan en glimrende idé, men må af hensyn til pladsen nøjes med nogle korte afsnit her og ellers referere til eksempelvis: Storylinebogen. Håndbog for undervisere 1. Story en er det specielle I al korthed går det ud på at bruge en historie som kontekst for læring. Således minder den om case-metoder, men der er mere til det. Det <?> Falkenberg, Cecilie og Erik Håkonsson m.fl. (2005): Storylinebogen. En håndbog for undervisere. Dafolo 4. oplag er nemlig ikke lærerens case, men elevernes, idet de (med)digter historien undervejs. Læreren kommer med et skelet, ja, men eleverne sætter kød og blod på! Dermed opstår et ganske særligt engagement i projektet et ejerskab. Det er deres historie. Det er heri storylinemetodens egenart især ligger. Alle historier har tid, sted og personer/ nogen, og så sker der et eller andet. At historien er fiktiv, men ofte virkelighedsnær som i film og romaner, betyder, at projektet ikke stoppes af det kan ikke lade sig gøre lige nu eller af personligt for nærgående forhold fra det virkelige liv. Det er jo kun en historie. En sådan giver uendelige muligheder for at inddrage enhver faglig eller saglig læring. Her kommer lærerens strukturering/ledelse ind, som jeg vender tilbage til. Fantasien har god plads her både for den planlæggende lærer, og for de deltagende elever 61

2 Læreren kommer med et skelet, ja, men eleverne sætter kød og blod på! Cecilie Falkenberg er cand. pæd. i almen pædagogik og udviklingskonsulent i KLEO, UCC. 62 Læringspotentiale I et storylineforløb udfordres eleverne til med udgangspunkt i den viden, de har, at tænke videre, forklare, argumentere, resonere, reflektere, diskutere og handle konkret. Heri er læringspotentialet i metoden. Elevernes aktive, konkrete handlinger og visualiseringer giver dels motivationen, men også en effektiv læring. At de hele tiden skal italesætte og/eller visualisere det, de lærer, giver en solid læring. Og det gør dem tilmed bevidste om, hvad de lærer, ikke at forglemme. Arbejdsmåde/klasseledelse Et storylineforløb kan vare fra få dage til mange måneder, og til at sætte refleksioner og handlinger i værk bruges hele vejen gennem forløbet en teknik med nøglespørgsmål, som sætter læreprocesserne i gang, samt en ganske gennemtænkt strukturering af undervisningen ofte skrevet ind i et planlægningsskema. Det er gennem at stille disse nøglespørgsmål, at læreren sørger for, at eleverne kommer til at lære netop det, som læreren har i sinde. I planlægningsskemaet indgår selvfølgelig de planlagte mål faglige såvel som fx sociale. Relation/anerkendelse Denne spørgende tilgang viser anerkendelse af elevernes nuværende viden, en interesse for, hvad de måtte vide og mene samt evne til at komme videre med lærerens, kammeraternes og diverse mediers hjælp. Heri kan skabes den gode relation mellem elev og lærer, som tydeligvis er helt essentiel for elevers udbytte af undervisning. Dette tydeliggør forskningen om, hvad der virker, i den grad for os i disse år fra vores hjemlige Nordenbos 2 til new zealandske John Hatties 3. Storylines historie: Den skotske metode Metoden opstod i Skotland sidst i 60 erne, da man også der betvivlede den meget fagopdelte læring som god nok, når nu alle gerne skulle have udbytte af skolegangen og komme til at forstå verdens kompleksitet. Man talte om topic work, og der var tradition for, at man så også foreskrev en metode til det. I Glasgow begyndte man at foreslå lærerne topic work med tid, sted og personer først sidst i 80 erne kaldte man det the storyline approach to teaching og ideen spredte sig til andre lande: Holland, Island, Tyskland, Danmark osv. Succesen i Danmark Parallelt med den skotske udvikling slog man i Danmark fag sammen i orientering og talte om emnearbejde og senere tematisk arbejde, tværfaglighed og projektarbejde og om at lære at lære. Men man kom ikke med retningslinjer, hvilket giver den velkendte styrke for de tænksomme og risiko for fiasko for andre. Midt i 80 erne importerede nogle lærere ideen fra Skotland og kaldte det den skotske metode. Da jeg og kolleger på Lærerhøjskolen først i 90 erne hørte om det, besluttede vi ikke blot at inddrage denne 2 Nordenbo, S. E., Søgaard Larsen, M., Tifticki, N, Wendt, R. E. Og Østergaard, S. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU 3 Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses New York: Routledge

3 Det giver en solid læring, når eleverne hele tiden skal italesætte og/eller visualisere det, de lærer. sympatiske måde at arbejde på i undervisning, men også at skrive om det i Storylinemetoden. Undervisning på fantasiens vinger 4 verdens første egentlige bog derom, idet skotterne formidlede undervisningsformen gennem praksiskurser og korte artikler. Der kom flere bøger, og metoden spredtes med megen lydhørhed i Danmark gennem 90 erne. Den ramte plet i tiden efter 1993-loven. Vi holdt utrolig mange hands onkurser. De fleste greb ideen mere eller mindre præcist, som det jo altid går, men der blev lavet mange kvalificerede undervisningsforløb under betegnelse storyline. En international forening, EED, opstod i midt80 erne, og i år 2000 kulminerede den med den første internationale storylinekonference. Den store popularitet i netop Danmark gjorde, at det blev her i Aalborg Kongrescenter med 300 deltagere fra 21 lande. Kæmpe succes! Nr. 2 holdt vi (DPU) 3 år efter i Helsingør i samme skala og med samme succes selv om næsten 85 % af de 300 deltagere kom fra udlandet. I august her i 2009 er den 4. Internationale konference netop blevet afviklet med stadig stor succes i Portland, Oregon. Indimellem afholdes møder i netværksgruppen, som netop nu skifter navn til Storyline International. Og vi mødes næste gang i Freiburg i Tyskland oktober Hele storylinemetodens internationale liv og meget mere kan ses på det aktive og informative website Den aktuelle situation I disse år holdes der kun få kurser om storylinemetoden i Danmark. Til gengæld indgår den i læreruddannelsen i en sådan grad, at jeg som censor ret ofte støder på afgangsprojekter med inddragelse af storylinemetoden. Det kan jo kun glæde mig, for som det nok er gået op for den 4 Falkenberg, C., Håkonsson E., Jægerum, N., Madsbjerg, S., og Mosegaard, F. (1994): Storylinemetoden. Undervisning på fantasiens vinger. Krohgs Forlag opmærksomme læser, synes jeg, at storylinemetoden fortjener at overleve i tidens andre trends! Det, at der ikke afholdes så mange kurser, betyder på ingen måde, at den så ikke bruges, men det betyder, at der ikke er fokus på den, at der ikke ofres ret mange af de knappe midler til efteruddannelse på den, og guderne skal vide, at der er mange temaer for efter- og videreuddannelsen i disse år. Selv holder jeg kun få storylinekurser i dette efterår. Men har man lyst, er der fx stadig plads på et i november 5. Uden fokus kan metoden måske leve et lidt tilfældigt liv. Den bruges i hvert fald på mange forskellige måder og med forskelligt udbytte for eleverne. På nogle skoler er lærerne utroligt gode til at bruge den og på mange gode måder også måder, der måske ikke passer helt ind i min ramme for, hvad metoden består i, min version, men alligevel med godt udbytte. Hurra for de dygtige læreres fantasi, gå på-mod, kreative tænkning og fleksibilitet. I efteruddannelsesforløb om evaluering oplever jeg lærere inddrage nyere evalueringsredskaber i story- 5 Gå ind på og søg under kurser og pædagogiske metoder eller brug dette link: kursusbasen.ucc.dk/aktiviteter/aktivitetsinfo. aspx?kursusnr=

4 En historie giver uendelige muligheder for at inddrage enhver faglig eller saglig læring. 64 lineforløb 6, klarlægge det anerkendende aspekt i det eller fokusere på lærerens klasseledelseskompetences synlighed i et storylineforløb. Lærere ønsker kurser i Storyline Således er det min oplevelse, at storylinemetoden lever om end ikke på forsiden af avisen. Men hvem ved? Måske får man på redaktionerne pludselig igen øje på metodens store potentiale og et behov for at genopdage fx det vigtige oplevelsesaspekt i undervisning? En arbejdsform, hvor elevernes kreativitet i den grad er i fokus? En måde at fremme de innovative sider hos den kommende generation? En opdragelse til entrepreneurship? Noget eleverne endda synes er sjovt? Og så kommer storylinemetoden tilbage i fokus. Nu kommer vi til gætterierne. Jeg tror, at storylinemetoden er kendt af langt de fleste lærere i Danmark. Der er næppe et lærerkollegium, hvor ikke en eneste lærer kender den. Det er ikke det samme, som at de bruger den i praksis. Der er skoler, hvor den bruges meget ofte, andre steder jævnligt, og skoler hvor den aldrig bruges, men man har da hørt om den. Jeg møder også ofte lærere, der siger, at de bruger ideer fra metoden er inspirerede af den osv. Og så møder jeg lærere, som rigtig gerne ville på kursus i den, men som ikke får lov, fordi ressourcerne skal satses andre steder for tiden. Uden for Danmark Internationalt er det et nuanceret billede. Netop bølgegangen i en metodes liv illustreres fint i Skotland. Hvor metoden havde sit første højdepunkt i 80 erne, men næsten forsvandt i praksis i 90 erne, er den nu tilbage på fuld skrue. I 90 erne gik man back to basics og kunne ikke lege med stories i den målrettede skole. Metodens fader, Steve Bell, fik imens kæmpe succes med sine kurser her i Danmark efterfulgt af en 6 Se fx filmen Portefølje i folkeskolen, Århus kommune steppebrand i Norge omkring årtusindskiftet, hvor storylinemetoden endda blev indskrevet i pensum. Og lidt senere kom turen til succes i Sverige. Men for at par år siden vedtog man i Skotland en ny school act, som ledte efter sider af skolens dannelsesprojekt, der i den grad kunne implementeres gennem storylinemetoden. Derfor blev den 3. internationale storylinekonference holdt i Glasgow i 2006 med stor støtte fra undervisningsministeriets side og mange flotte ord. Entrepreneurship var omdrejningspunktet for konferencen, og der kom storylinemetoden igen ind på de bonede gulve i sit oprindelsesland. Dejlig historie. Mon den kommer på hitlisten her i Danmark igen? Det ved jeg ikke, men man kan da håbe det. Jeg ynder at citere en lille pige i Sæby i 2. klasse, som sagde til sin lærer: Skal vi ikke snart ha det der storyleg igen? En døgnflue? Fikse ideer kommer og går, men de gode ideer består. Hm, ja, gid det var så vel. I 70 erne var den svenske LTG-metode en af de mange trends, men så fik den vist ganske uberettiget skylden for de dårlige læseresultater. I 80 erne var det værkstedsundervisning, og det er da i hvert fald ikke gået helt af mode, så denne grundlæggende tænkning bidrager til mange veltilrettelagte undervisningsforløb den dag i dag men man ser da også noget mål- og planløs undervisning under den hat. I 90 erne var det projektarbejde, som blev kanoniseret i et lovkrav om, at det skulle elever kunne. Det var også der og lidt ind i det nye årtusinde, at storylinemetoden havde sin storhedstid. Den kan på mange måder sammenlignes med projektarbejdsmetoden kun med fiktiv kontekst i modsætning til projekters reale, men den blev ikke indskrevet i nogen lov, hvad ellers kunne have været en glimrende idé. Som alle de ovennævnte metoder kan den bru-

5 Elevernes aktive, konkrete handlinger og visualiseringer giver både motivation og en effektiv læring. toden med begejstring. Jeg har været på flere specialskoler også for voksne for at introducere metoden gennem årene. Og selvfølgelig på læreruddannelsen. Her udviklede vi et forløb til pædagogik- og didaktikundervisningen ved hjælp af metoden. I KLEO overvejer vi netop at anvende den i lederuddannelse og til uddannelse af SFO-pædagoger. Et mere spektakulært eksempel, som er helt nyt, kunne jeg godt tænke mig lige at omtale: ges godt og skidt afhængigt af læreren det er jo ham/hende, det hele hviler på ikke metoden. Men når man bruger storylinemetoden gennemtænkt, er jeg ikke i tvivl om dens berettigelse som en af de måder, et velstruktureret undervisningsforløb kan konstrueres på. Masser af potentiale, som kan udnyttes. Et veltilrettelagt storylineforløb vil være fremragende klasseledelse. Eksempler på min egen brug Storylinemetoden blev udtænkt til de ældre elever i primary school. I Danmark fik den også først et liv på mellemtrinnet og i indskolingen. Men en god undervisningsform, som anvendes af innovative undervisere, spredes selvfølgelig til mange andre områder. Mange gode storylineprojekter 7 i udskolingen bliver brugt flittigt, og i børnehaver og andre børneinstitutioner har de fundet god anvendelse. For nyligt greb også Prinsessehøj Børnehave i Sorgenfri me- 7 I serien Storylinehæfterne som Kroghs forlag udgav i perioden er der detaljerede beskrivelser af forløb om et transportfirma, trolde, en rejse gennem Australien, en dyrehandler, et brobygningsprojekt til 10.kl. og en café, blandt Storylinebogens (note 1) eksempler er der foruden klassiske forløb til de yngste elever et om regnskoven i Brasilien og på websitet kan man lade sig informere om hundredvis andre til både småbørn, skolebørn, unge og voksne. Storyline går til balletten For 2 år siden fik vi den opgave i KLEO at lave en uddannelse af balletlærerne på Det Kgl. Teater. Det tænkte vi noget over. Hvordan efteruddanne højt estimerede mennesker, der ikke har nogen akademisk skoling bag sig, i noget så langhåret som pædagogik? De fleste balletlærere har gået på Læseskolen på DKT og forladt den efter 9. klasse, og det var klart dansen, der fyldte i deres liv og stadig gør. De, der underviser de nye kandidater til det berømte balletkorps, er kun de bedste solodansere og dygtige dansere, der er ved at nå eller er forbi de år, hvor de normalt slutter sceneoptræden. De er i den grad eksperter, store kunstnere og mennesker med en gloriøs karriere. Og skulle det vise sig dejlige mennesker. Vi har stor respekt for deres ekspertise, og det er svært at belære mennesker, der har undervist balletbørn i mange, mange år. De fleste på den måde, de selv blev undervist samme sted for en generation siden, og se hvor gode de blev! Men nu ville de gerne vide noget om pædagogik: læring, didaktik, psykologi og hvad der ellers kunne være nyttigt for dem, så deres undervisning kunne komme med ind i det 21. århundrede. Balletskole i et lille land Vi tænkte videre. Vi kunne jo ikke sætte dem til at læse hverken Piaget, Vygotskij, Gergen, Lave, Ziehe eller Bordieu i tykke bøger, men vi ville 65

6 Hurra for de dygtige læreres fantasi, gå-på-mod, kreative tænkning og fleksibilitet. gerne lade dem få lidt af den indsigt og forståelse, som disse og mange andres teorier har givet undervisere. Vi kendte heller ikke til deres problemstillinger, og når vi spurgte dem, havde de sådan set ingen problemer. Det gik fint! Der måtte noget andet til for at lukke op, så bingo vi lavede et storylineforløb, der handlede om en balletskole i et lille land med en stolt ballettradition. Hvad vil lærerne på en sådan skole gerne vide om deres elever? Hvem er eleverne? Hvilke kompetencer og potentialer har de? Hvad skal lærere, der skal undervise disse elever kunne? Hvorfor er det vigtigt? Hvem er de dygtige lærere med de kompetencer på den her fiktive skole? Hvad hedder de? Hvad er deres baggrund? Hvem har den enkelte lærer som forbillede? Hvorfor? Hvad sagde lærerne til elevernes forældre? Hvordan foregik den ideelle forældre-elev-lærer samtale? En dag lød rygtet, at en lærer skulle flytte til New York. Hvem ville balleteleverne nødigt have skulle flytte? Hvorfor? Hvad var det, der gjorde denne lærer så uundværlig for eleverne? Hvad skete der i eksamensperioden? Hvordan havde de elever, der ikke kunne klare kravene, det? Hvordan samarbejdede og støttede lærerne hinanden? Osv. Osv. Et sprog at tale om undervisning i En lang række nøglespørgsmål, som hvert åbnede for de temaer, vi havde tænkt, at de kunne blive klogere på, kunne få en struktureret viden om og især et sprog at tale om det i. Især specificerede svarene på nøglespørgsmålene de problemstillinger, som de selv anså for meningsfulde. Det sparede os alle for, at vi tog temaer op, som ikke er relevante, og at vi flere gange opdagede, at der var felter, som vi ikke havde forestillet os at bruge tid på, men som viste sig særligt presserende for dem. Det viste sig i historiens kontekst. Fx hvordan man passer på sig som balletlærer. Deres svar og forklaringer på hvert spørgsmål dannede basis for en begrebsafklaring og mere eller mindre teoretisering til oplukning af netop det felt. Vi var v.hj.a. rollespil, diskussioner og sparring omkring eksamen, at gå fra fejlfinder til anerkendende lærer, det at passe på sig selv, flow, interaktivitet, den svære samtale, et sprog til kommunikationen om evalueringen, det kollegiale samarbejde og meget mere. Vi lod dem via arbejdet nærmest selv bede om det, de gerne ville indvies i teori omkring. Fx Læringsteori. Efterhånden gik uddannelsen over i et aktionslæringsforløb, som de har valgt at fortsætte med her på 2. år. De vælger noget pædagogisk-didaktisk, som de kunne tænke sig at afprøve i praksis, vi observerer så undervisningen med denne nye aktion sammen med dem altså kun det vi har aftalt at se efter, og vi har nogle frugtbare didaktiske samtaler bagefter, hvor vi dels vender tilbage til storylinens temaers teoretisering, men også får brug for at gå ind i nye begreber. Det går rigtig, rigtig godt, og at starte i et storylineforløb viste sig utroligt velvalgt og en enorm succes. Og det er jo slet ikke så galt. Et håb Konklusionen på spørgsmålet, om hvorvidt der er liv i storyline, har jeg vist besvaret ganske klart, selv om jeg godt kunne ønske mig mere synlighed, en ordentlig vitaminindsprøjtning og mere fokus. Det kommer forhåbentlig, som det gjorde i Skotland. Og til det andet spørgsmål om der da bør være fortsat liv i den, behøver jeg vel næppe at gentage, at jeg svarer tydeligt ja. Så længe leve storylinemetoden! 66

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave

Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave Challenging Learning Process Kompetenceudvikling i vuggestue eller børnehave Tak for de mange kloge ord og den befriende måde at beskrive hverdagen i daginstitutionerne på og de mange muligheder for videreudvikling

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

KURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio

KURSET: PRAKSIS: copyright all rights reserved hamsa yoga studio KURSET: Teknik bliver til kunst når den udvider ens potentiale. På Hamsa Yoga Studio er det ultimative mål med teknik er at forøge effekten af yogaen, så som stress reduktion, forbedret søvnkvalitet og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013.

Tina French Nielsen. Nibe Dyrskue, 5. juni Kære Alle. Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013. Tina French Nielsen Nibe Dyrskue, 5. juni 2013 Kære Alle Hjerteligt velkommen til Dyrskuet 2013. Og TAK fordi, jeg endnu engang har fået lov at bidrage her til opstarten af årets dyrskue. Her i søndags,

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere