Liv i Storyline? Af Cecilie Falkenberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liv i Storyline? Af Cecilie Falkenberg"

Transkript

1 Liv i Storyline? Af Cecilie Falkenberg Er der liv i storylinemetoden? Og skulle der da være det? er spørgsmål, jeg her vil søge at give svar på. Og lad mig afsløre, at jeg vil svare ja til dem begge. Men først rammesætteri, så gætteri og så profeti, nogle realiteter og et håb. Hvad taler vi om? Jeg ville gerne for de uindviede berette om, hvad storylinemetoden går ud på, hvor den kommer fra, og hvorfor det er sådan en glimrende idé, men må af hensyn til pladsen nøjes med nogle korte afsnit her og ellers referere til eksempelvis: Storylinebogen. Håndbog for undervisere 1. Story en er det specielle I al korthed går det ud på at bruge en historie som kontekst for læring. Således minder den om case-metoder, men der er mere til det. Det <?> Falkenberg, Cecilie og Erik Håkonsson m.fl. (2005): Storylinebogen. En håndbog for undervisere. Dafolo 4. oplag er nemlig ikke lærerens case, men elevernes, idet de (med)digter historien undervejs. Læreren kommer med et skelet, ja, men eleverne sætter kød og blod på! Dermed opstår et ganske særligt engagement i projektet et ejerskab. Det er deres historie. Det er heri storylinemetodens egenart især ligger. Alle historier har tid, sted og personer/ nogen, og så sker der et eller andet. At historien er fiktiv, men ofte virkelighedsnær som i film og romaner, betyder, at projektet ikke stoppes af det kan ikke lade sig gøre lige nu eller af personligt for nærgående forhold fra det virkelige liv. Det er jo kun en historie. En sådan giver uendelige muligheder for at inddrage enhver faglig eller saglig læring. Her kommer lærerens strukturering/ledelse ind, som jeg vender tilbage til. Fantasien har god plads her både for den planlæggende lærer, og for de deltagende elever 61

2 Læreren kommer med et skelet, ja, men eleverne sætter kød og blod på! Cecilie Falkenberg er cand. pæd. i almen pædagogik og udviklingskonsulent i KLEO, UCC. 62 Læringspotentiale I et storylineforløb udfordres eleverne til med udgangspunkt i den viden, de har, at tænke videre, forklare, argumentere, resonere, reflektere, diskutere og handle konkret. Heri er læringspotentialet i metoden. Elevernes aktive, konkrete handlinger og visualiseringer giver dels motivationen, men også en effektiv læring. At de hele tiden skal italesætte og/eller visualisere det, de lærer, giver en solid læring. Og det gør dem tilmed bevidste om, hvad de lærer, ikke at forglemme. Arbejdsmåde/klasseledelse Et storylineforløb kan vare fra få dage til mange måneder, og til at sætte refleksioner og handlinger i værk bruges hele vejen gennem forløbet en teknik med nøglespørgsmål, som sætter læreprocesserne i gang, samt en ganske gennemtænkt strukturering af undervisningen ofte skrevet ind i et planlægningsskema. Det er gennem at stille disse nøglespørgsmål, at læreren sørger for, at eleverne kommer til at lære netop det, som læreren har i sinde. I planlægningsskemaet indgår selvfølgelig de planlagte mål faglige såvel som fx sociale. Relation/anerkendelse Denne spørgende tilgang viser anerkendelse af elevernes nuværende viden, en interesse for, hvad de måtte vide og mene samt evne til at komme videre med lærerens, kammeraternes og diverse mediers hjælp. Heri kan skabes den gode relation mellem elev og lærer, som tydeligvis er helt essentiel for elevers udbytte af undervisning. Dette tydeliggør forskningen om, hvad der virker, i den grad for os i disse år fra vores hjemlige Nordenbos 2 til new zealandske John Hatties 3. Storylines historie: Den skotske metode Metoden opstod i Skotland sidst i 60 erne, da man også der betvivlede den meget fagopdelte læring som god nok, når nu alle gerne skulle have udbytte af skolegangen og komme til at forstå verdens kompleksitet. Man talte om topic work, og der var tradition for, at man så også foreskrev en metode til det. I Glasgow begyndte man at foreslå lærerne topic work med tid, sted og personer først sidst i 80 erne kaldte man det the storyline approach to teaching og ideen spredte sig til andre lande: Holland, Island, Tyskland, Danmark osv. Succesen i Danmark Parallelt med den skotske udvikling slog man i Danmark fag sammen i orientering og talte om emnearbejde og senere tematisk arbejde, tværfaglighed og projektarbejde og om at lære at lære. Men man kom ikke med retningslinjer, hvilket giver den velkendte styrke for de tænksomme og risiko for fiasko for andre. Midt i 80 erne importerede nogle lærere ideen fra Skotland og kaldte det den skotske metode. Da jeg og kolleger på Lærerhøjskolen først i 90 erne hørte om det, besluttede vi ikke blot at inddrage denne 2 Nordenbo, S. E., Søgaard Larsen, M., Tifticki, N, Wendt, R. E. Og Østergaard, S. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU 3 Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses New York: Routledge

3 Det giver en solid læring, når eleverne hele tiden skal italesætte og/eller visualisere det, de lærer. sympatiske måde at arbejde på i undervisning, men også at skrive om det i Storylinemetoden. Undervisning på fantasiens vinger 4 verdens første egentlige bog derom, idet skotterne formidlede undervisningsformen gennem praksiskurser og korte artikler. Der kom flere bøger, og metoden spredtes med megen lydhørhed i Danmark gennem 90 erne. Den ramte plet i tiden efter 1993-loven. Vi holdt utrolig mange hands onkurser. De fleste greb ideen mere eller mindre præcist, som det jo altid går, men der blev lavet mange kvalificerede undervisningsforløb under betegnelse storyline. En international forening, EED, opstod i midt80 erne, og i år 2000 kulminerede den med den første internationale storylinekonference. Den store popularitet i netop Danmark gjorde, at det blev her i Aalborg Kongrescenter med 300 deltagere fra 21 lande. Kæmpe succes! Nr. 2 holdt vi (DPU) 3 år efter i Helsingør i samme skala og med samme succes selv om næsten 85 % af de 300 deltagere kom fra udlandet. I august her i 2009 er den 4. Internationale konference netop blevet afviklet med stadig stor succes i Portland, Oregon. Indimellem afholdes møder i netværksgruppen, som netop nu skifter navn til Storyline International. Og vi mødes næste gang i Freiburg i Tyskland oktober Hele storylinemetodens internationale liv og meget mere kan ses på det aktive og informative website Den aktuelle situation I disse år holdes der kun få kurser om storylinemetoden i Danmark. Til gengæld indgår den i læreruddannelsen i en sådan grad, at jeg som censor ret ofte støder på afgangsprojekter med inddragelse af storylinemetoden. Det kan jo kun glæde mig, for som det nok er gået op for den 4 Falkenberg, C., Håkonsson E., Jægerum, N., Madsbjerg, S., og Mosegaard, F. (1994): Storylinemetoden. Undervisning på fantasiens vinger. Krohgs Forlag opmærksomme læser, synes jeg, at storylinemetoden fortjener at overleve i tidens andre trends! Det, at der ikke afholdes så mange kurser, betyder på ingen måde, at den så ikke bruges, men det betyder, at der ikke er fokus på den, at der ikke ofres ret mange af de knappe midler til efteruddannelse på den, og guderne skal vide, at der er mange temaer for efter- og videreuddannelsen i disse år. Selv holder jeg kun få storylinekurser i dette efterår. Men har man lyst, er der fx stadig plads på et i november 5. Uden fokus kan metoden måske leve et lidt tilfældigt liv. Den bruges i hvert fald på mange forskellige måder og med forskelligt udbytte for eleverne. På nogle skoler er lærerne utroligt gode til at bruge den og på mange gode måder også måder, der måske ikke passer helt ind i min ramme for, hvad metoden består i, min version, men alligevel med godt udbytte. Hurra for de dygtige læreres fantasi, gå på-mod, kreative tænkning og fleksibilitet. I efteruddannelsesforløb om evaluering oplever jeg lærere inddrage nyere evalueringsredskaber i story- 5 Gå ind på og søg under kurser og pædagogiske metoder eller brug dette link: kursusbasen.ucc.dk/aktiviteter/aktivitetsinfo. aspx?kursusnr=

4 En historie giver uendelige muligheder for at inddrage enhver faglig eller saglig læring. 64 lineforløb 6, klarlægge det anerkendende aspekt i det eller fokusere på lærerens klasseledelseskompetences synlighed i et storylineforløb. Lærere ønsker kurser i Storyline Således er det min oplevelse, at storylinemetoden lever om end ikke på forsiden af avisen. Men hvem ved? Måske får man på redaktionerne pludselig igen øje på metodens store potentiale og et behov for at genopdage fx det vigtige oplevelsesaspekt i undervisning? En arbejdsform, hvor elevernes kreativitet i den grad er i fokus? En måde at fremme de innovative sider hos den kommende generation? En opdragelse til entrepreneurship? Noget eleverne endda synes er sjovt? Og så kommer storylinemetoden tilbage i fokus. Nu kommer vi til gætterierne. Jeg tror, at storylinemetoden er kendt af langt de fleste lærere i Danmark. Der er næppe et lærerkollegium, hvor ikke en eneste lærer kender den. Det er ikke det samme, som at de bruger den i praksis. Der er skoler, hvor den bruges meget ofte, andre steder jævnligt, og skoler hvor den aldrig bruges, men man har da hørt om den. Jeg møder også ofte lærere, der siger, at de bruger ideer fra metoden er inspirerede af den osv. Og så møder jeg lærere, som rigtig gerne ville på kursus i den, men som ikke får lov, fordi ressourcerne skal satses andre steder for tiden. Uden for Danmark Internationalt er det et nuanceret billede. Netop bølgegangen i en metodes liv illustreres fint i Skotland. Hvor metoden havde sit første højdepunkt i 80 erne, men næsten forsvandt i praksis i 90 erne, er den nu tilbage på fuld skrue. I 90 erne gik man back to basics og kunne ikke lege med stories i den målrettede skole. Metodens fader, Steve Bell, fik imens kæmpe succes med sine kurser her i Danmark efterfulgt af en 6 Se fx filmen Portefølje i folkeskolen, Århus kommune steppebrand i Norge omkring årtusindskiftet, hvor storylinemetoden endda blev indskrevet i pensum. Og lidt senere kom turen til succes i Sverige. Men for at par år siden vedtog man i Skotland en ny school act, som ledte efter sider af skolens dannelsesprojekt, der i den grad kunne implementeres gennem storylinemetoden. Derfor blev den 3. internationale storylinekonference holdt i Glasgow i 2006 med stor støtte fra undervisningsministeriets side og mange flotte ord. Entrepreneurship var omdrejningspunktet for konferencen, og der kom storylinemetoden igen ind på de bonede gulve i sit oprindelsesland. Dejlig historie. Mon den kommer på hitlisten her i Danmark igen? Det ved jeg ikke, men man kan da håbe det. Jeg ynder at citere en lille pige i Sæby i 2. klasse, som sagde til sin lærer: Skal vi ikke snart ha det der storyleg igen? En døgnflue? Fikse ideer kommer og går, men de gode ideer består. Hm, ja, gid det var så vel. I 70 erne var den svenske LTG-metode en af de mange trends, men så fik den vist ganske uberettiget skylden for de dårlige læseresultater. I 80 erne var det værkstedsundervisning, og det er da i hvert fald ikke gået helt af mode, så denne grundlæggende tænkning bidrager til mange veltilrettelagte undervisningsforløb den dag i dag men man ser da også noget mål- og planløs undervisning under den hat. I 90 erne var det projektarbejde, som blev kanoniseret i et lovkrav om, at det skulle elever kunne. Det var også der og lidt ind i det nye årtusinde, at storylinemetoden havde sin storhedstid. Den kan på mange måder sammenlignes med projektarbejdsmetoden kun med fiktiv kontekst i modsætning til projekters reale, men den blev ikke indskrevet i nogen lov, hvad ellers kunne have været en glimrende idé. Som alle de ovennævnte metoder kan den bru-

5 Elevernes aktive, konkrete handlinger og visualiseringer giver både motivation og en effektiv læring. toden med begejstring. Jeg har været på flere specialskoler også for voksne for at introducere metoden gennem årene. Og selvfølgelig på læreruddannelsen. Her udviklede vi et forløb til pædagogik- og didaktikundervisningen ved hjælp af metoden. I KLEO overvejer vi netop at anvende den i lederuddannelse og til uddannelse af SFO-pædagoger. Et mere spektakulært eksempel, som er helt nyt, kunne jeg godt tænke mig lige at omtale: ges godt og skidt afhængigt af læreren det er jo ham/hende, det hele hviler på ikke metoden. Men når man bruger storylinemetoden gennemtænkt, er jeg ikke i tvivl om dens berettigelse som en af de måder, et velstruktureret undervisningsforløb kan konstrueres på. Masser af potentiale, som kan udnyttes. Et veltilrettelagt storylineforløb vil være fremragende klasseledelse. Eksempler på min egen brug Storylinemetoden blev udtænkt til de ældre elever i primary school. I Danmark fik den også først et liv på mellemtrinnet og i indskolingen. Men en god undervisningsform, som anvendes af innovative undervisere, spredes selvfølgelig til mange andre områder. Mange gode storylineprojekter 7 i udskolingen bliver brugt flittigt, og i børnehaver og andre børneinstitutioner har de fundet god anvendelse. For nyligt greb også Prinsessehøj Børnehave i Sorgenfri me- 7 I serien Storylinehæfterne som Kroghs forlag udgav i perioden er der detaljerede beskrivelser af forløb om et transportfirma, trolde, en rejse gennem Australien, en dyrehandler, et brobygningsprojekt til 10.kl. og en café, blandt Storylinebogens (note 1) eksempler er der foruden klassiske forløb til de yngste elever et om regnskoven i Brasilien og på websitet kan man lade sig informere om hundredvis andre til både småbørn, skolebørn, unge og voksne. Storyline går til balletten For 2 år siden fik vi den opgave i KLEO at lave en uddannelse af balletlærerne på Det Kgl. Teater. Det tænkte vi noget over. Hvordan efteruddanne højt estimerede mennesker, der ikke har nogen akademisk skoling bag sig, i noget så langhåret som pædagogik? De fleste balletlærere har gået på Læseskolen på DKT og forladt den efter 9. klasse, og det var klart dansen, der fyldte i deres liv og stadig gør. De, der underviser de nye kandidater til det berømte balletkorps, er kun de bedste solodansere og dygtige dansere, der er ved at nå eller er forbi de år, hvor de normalt slutter sceneoptræden. De er i den grad eksperter, store kunstnere og mennesker med en gloriøs karriere. Og skulle det vise sig dejlige mennesker. Vi har stor respekt for deres ekspertise, og det er svært at belære mennesker, der har undervist balletbørn i mange, mange år. De fleste på den måde, de selv blev undervist samme sted for en generation siden, og se hvor gode de blev! Men nu ville de gerne vide noget om pædagogik: læring, didaktik, psykologi og hvad der ellers kunne være nyttigt for dem, så deres undervisning kunne komme med ind i det 21. århundrede. Balletskole i et lille land Vi tænkte videre. Vi kunne jo ikke sætte dem til at læse hverken Piaget, Vygotskij, Gergen, Lave, Ziehe eller Bordieu i tykke bøger, men vi ville 65

6 Hurra for de dygtige læreres fantasi, gå-på-mod, kreative tænkning og fleksibilitet. gerne lade dem få lidt af den indsigt og forståelse, som disse og mange andres teorier har givet undervisere. Vi kendte heller ikke til deres problemstillinger, og når vi spurgte dem, havde de sådan set ingen problemer. Det gik fint! Der måtte noget andet til for at lukke op, så bingo vi lavede et storylineforløb, der handlede om en balletskole i et lille land med en stolt ballettradition. Hvad vil lærerne på en sådan skole gerne vide om deres elever? Hvem er eleverne? Hvilke kompetencer og potentialer har de? Hvad skal lærere, der skal undervise disse elever kunne? Hvorfor er det vigtigt? Hvem er de dygtige lærere med de kompetencer på den her fiktive skole? Hvad hedder de? Hvad er deres baggrund? Hvem har den enkelte lærer som forbillede? Hvorfor? Hvad sagde lærerne til elevernes forældre? Hvordan foregik den ideelle forældre-elev-lærer samtale? En dag lød rygtet, at en lærer skulle flytte til New York. Hvem ville balleteleverne nødigt have skulle flytte? Hvorfor? Hvad var det, der gjorde denne lærer så uundværlig for eleverne? Hvad skete der i eksamensperioden? Hvordan havde de elever, der ikke kunne klare kravene, det? Hvordan samarbejdede og støttede lærerne hinanden? Osv. Osv. Et sprog at tale om undervisning i En lang række nøglespørgsmål, som hvert åbnede for de temaer, vi havde tænkt, at de kunne blive klogere på, kunne få en struktureret viden om og især et sprog at tale om det i. Især specificerede svarene på nøglespørgsmålene de problemstillinger, som de selv anså for meningsfulde. Det sparede os alle for, at vi tog temaer op, som ikke er relevante, og at vi flere gange opdagede, at der var felter, som vi ikke havde forestillet os at bruge tid på, men som viste sig særligt presserende for dem. Det viste sig i historiens kontekst. Fx hvordan man passer på sig som balletlærer. Deres svar og forklaringer på hvert spørgsmål dannede basis for en begrebsafklaring og mere eller mindre teoretisering til oplukning af netop det felt. Vi var v.hj.a. rollespil, diskussioner og sparring omkring eksamen, at gå fra fejlfinder til anerkendende lærer, det at passe på sig selv, flow, interaktivitet, den svære samtale, et sprog til kommunikationen om evalueringen, det kollegiale samarbejde og meget mere. Vi lod dem via arbejdet nærmest selv bede om det, de gerne ville indvies i teori omkring. Fx Læringsteori. Efterhånden gik uddannelsen over i et aktionslæringsforløb, som de har valgt at fortsætte med her på 2. år. De vælger noget pædagogisk-didaktisk, som de kunne tænke sig at afprøve i praksis, vi observerer så undervisningen med denne nye aktion sammen med dem altså kun det vi har aftalt at se efter, og vi har nogle frugtbare didaktiske samtaler bagefter, hvor vi dels vender tilbage til storylinens temaers teoretisering, men også får brug for at gå ind i nye begreber. Det går rigtig, rigtig godt, og at starte i et storylineforløb viste sig utroligt velvalgt og en enorm succes. Og det er jo slet ikke så galt. Et håb Konklusionen på spørgsmålet, om hvorvidt der er liv i storyline, har jeg vist besvaret ganske klart, selv om jeg godt kunne ønske mig mere synlighed, en ordentlig vitaminindsprøjtning og mere fokus. Det kommer forhåbentlig, som det gjorde i Skotland. Og til det andet spørgsmål om der da bør være fortsat liv i den, behøver jeg vel næppe at gentage, at jeg svarer tydeligt ja. Så længe leve storylinemetoden! 66

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Case pædagogik et FoU-projekt

Case pædagogik et FoU-projekt Case pædagogik et FoU-projekt Hvad er case pædagogik ECCO som case Forudsætninger Struktur og indhold Pointer og udfordringer SIP2 maj 2014 Palle Guldbrandsen Case pædagogik Et didaktisk værktøj som forhåbentligt

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)

Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL) Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Hvordan skaber vi effektive og målrettede samtaler i vores daglige arbejde? Hvordan sikrer vi, at de mennesker,

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem

Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Hjælp forældrene med at skabe lærende hjem Af Ingegerd Jenner Løth, lærer Dansk forskning har i 40 år igen og igen slået fast, at det især er hjemmets lærende miljø, som er afgørende for, hvordan man klarer

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere