Håndtering af bankkriser i Danmark og Sverige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndtering af bankkriser i Danmark og Sverige"

Transkript

1 HD Finansiel Rådgivning Afsluttende hovedopgave Håndtering af bankkriser i Danmark og Sverige - En analyse af fordele og ulemper ved de to modeller Udarbejdet af Christen Sode Jørgensen Vejleder Torben Nielsen Copenhagen Business School Page 2 of 76

2 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning Problemstillingen Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning Litteraturvalg Metode og struktur Kriser Model for Bankkrisers cyklus Model for bankkrisers cyklus Danmark Model for Bankkrisers cyklus Sverige i 90 erne Diskussion af kriser Delkonklusion Den danske model Bankpakke 1 - Bankpakken Afvikling nødlidende banker Bankpakke 2 - kreditpakken Bankpakke 3 Exitpakken Bankpakke 4 Konsolideringspakken Bankpakke 5 Udviklingspakken Den Svenske model Statsgaranti Hängmattan - bankmodellen Afvikling af nødlidende banker Delkonklusion på den danske model og den svenske model Too big to fail (TBTF) og SIFI-banker Argumenter imod TBTF-doktrinen SIFI - Banker Delkonklusion...46 Page 3 of 76

3 4.3 Moral Hazard (MH) Moral Hazard i forbindelse med den danske model Moral Hazard i den svenske model Delkonklusion Analyse af kriser Analyse af TBTF Analyse af moral hazard Analyse af fordele og ulemper ved den svenske og danske model Likviditetsproblemet Kreditproblemet og finansieringen af hjælpen Afvikling af nødlidende banker Incitamenter til markedsbaserede løsninger Fremtiden Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler Bøger Hjemmesider Diverse Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Page 4 of 76

4 1.1 Indledning Finanskrisen var en global krise, hvor der i flere lande blev gennemført forskellige tiltag for at redde bankerne, der kom i vanskeligheder. Der er mange årsager til, at det gik så galt, heraf kan nævnes den amerikanske boligboble, subprimelån, forkert vurdering af risici, og prisen på risiko var blevet for lav. Bankernes forbundenhed, gjorde dem sårbare overfor kriser i andre banker på tværs af landegrænserne. Alt sammen har været medvirkende til, at den finanskrise, der startede i 2007, af nogle økonomer er blevet udnævnt til den værste krise siden den store depression. 1 I Danmark var Roskilde Bank den første bank, der for alvor kom i vanskeligheder. De blev overtaget af nationalbanken med henblik på afvikling, da der ikke har kunnet findes en køber via det frie marked. I starten troede, de implicerede omkring krakket i Roskilde, at det var en enlig svale i Roskilde, og at Roskilde Bank derfor skulle behandles, som man havde behandlet Varde Bank i 90 erne. 2 Efter nogen tid begyndte det at blive tydeligt, at der ikke var tale om en enlig svale, men en decideret finanskrise, hvor selv store banker kom i vanskeligheder, der krævede øjeblikkelig og hurtig reaktion fra landets beslutningstagere. Alvoren af krisen betød, at selv banker, der ikke umiddelbart var i fare for en konkurs, fik svært ved at skaffe likviditet. Det krævede indgreb fra regeringen at få løst op på det problem. Det medførte i første omgang bankpakke 1, som efterfølgende er blevet suppleret af fire bankpakker samt en del ændringer af, hvordan banker skal drives i dag. Når sådan en situation opstår, er det nærliggende at kigge på, hvordan et lignende problem er løst tidligere. I 1992 havde Sverige et lignende problem, hvor deres banker kom i krise, hvor aktivpriserne faldt voldsom på kort tid, og hvor bankerne oplevede store tab. Det problem blev løst, og løsningen har sidenhen været et forbillede og inspiration for, hvordan en bankkrise kan løses. Kriser kommer igen, og derfor er det relevant at kigge på tidligere kriser i forhold til krisen i dag for at se, om historien gentager sig selv, eller det er helt nye forhold, der spiller ind. For at undgå en lignende situation i fremtiden har Danmark et udvalg, der har fået til opgave at komme med anbefalinger omkring, hvordan systemisk vigtige banker skal identificeres, samt hvilke krav der skal stilles til dem omkring kapitalkrav. Når dette arbejde sættes i gang, rejser det 1 2 Niels C. Andersen, juridisk Sektion og Jens Dalsgaard, Statistisk afdeling: Afviklingen af Varde Bank, kvartalsoversigt 4. kvartal 2005, Danmarks Nationalbank s. 105 Page 5 of 76

5 spørgsmålet, hvilke banker er too big to fail, og hele den problemstilling den teori medfører, det vil blive behandlet i opgaven som et led i den danske model Problemstillingen Krisen har medført, at det har været nødvendigt for de forskellige lande at lave redninger af bankerne for at sikre stabilitet og tillid til hele banksystemet, som opfylder en særdeles vigtig funktion i samfundet. Udfordringen er derfor at analysere, hvordan vores viden om en historisk krise kan bruges i fremtiden. Kan den historiske viden bruges til at undgå en fremtidig krise, eller kan det overhovedet lade sig gøre at undgå fremtidige kriser. Dernæst kigges på, hvordan Sverige løste deres bankkrise i 1992, og hvordan Danmark har grebet det an i 2008 og fremefter. Modellerne ligner hinanden, men der er dog forskelle, som vil blive vurderet. Derfor bliver opgavens problemformulering følgende. 1.2 Problemformulering I forbindelse med at bankerne i Danmark har været i krise, valgte den danske stat at håndtere krisen på en måde, der på mange punkter lå op ad den måde, bankkrisen i 1992 blev håndteret på i Sverige. Hvorfor er det relevant at kigge på tidligere kriser? De to modeller ligner hinanden, hvilke fordele og ulemper har de i forhold til hinanden? Undersøgelsesspørgsmål Problemformuleringen giver anledning til at undersøge følgende områder for at kunne give en fyldestgørende besvarelse. Hvad kan vi lære af historiske kriser? Hvordan er den danske model for håndtering af bankkrisen? herunder afvikling af nødlidende pengeinstitutter igennem Finansiel Stabilitet. Hvordan håndterede man bankkrisen i Sverige i 90 erne? En konsekvens af finanskrisen er, at der er udpeget SIFI-banker, hvorfor udpeges de, og hvilken betydning har det for fremtidige kriser? Hvilke fordele og ulemper har de to modeller i forhold til hinanden? Opgavens undersøgelsesdesign vil være at beskrive den danske model fra 2008 og den svenske model fra 1992 for at kunne lave en sammenligning af elementer, der indgår i begge to samt for at Page 6 of 76

6 kunne analysere fordele og ulemper ved modellerne. Dernæst udføres en analyse af begreberne too big to fail og moral hazard i forhold til banksektoren og krisehåndteringen. Til sidst en konklusion på problemformuleringen på baggrund af ovenstående undersøgelsesspørgsmål. 1.3 Afgrænsning Opgaven vil fokusere på den måde, bankkrisen har været håndteret i Danmark i perioden fra 2007 og frem samt den svenske bankkrise, der startede i 1992, hvilket betyder, at når der henvises til den svenske krise i 90 erne, er det den i 1992, der henvises til. Opgaven vil ikke beskrive, hvor alvorlig krisen har været, men udelukkende fokusere på, hvordan krisen er håndteret for at hjælpe bankerne igennem krisen. Finanskrisen der startede i 2007 var en global krise, som det nævnes i indledningen, opgaven vil ikke gennemgå, hvad der skete globalt, men vil udelukkende fokusere på den danske krise fra 2008 og fremefter og den svenske fra 1992 frem til I afsnit 2.1 Kriser, konkluderes på baggrund af krisen i Sverige i 90 erne og krisen i Danmark, der begyndte i 2008, hvis en mere retvisende konklusion skal foretages, kræver det inddragelse af flere kriser. Det bliver ikke gjort i denne opgave, og derfor ses kun på de to nævnte kriser. Tilsynsdiamanten antages kendt og vil derfor ikke blive gennemgået i detaljer, men der henvises til den i løbet af opgaven. En beskrivelse af elementerne er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside. 3 Sverige har indført SIFI-banker, hvor løsninger, den danske rapport foreslår, vil blive diskuteret i afsnittet om TBTF, men den svenske løsning på SIFI-banker og krav til dem vil ikke blive behandlet i opgaven. 1.4 Litteraturvalg Opgaven baseres primært på artikler offentliggjort og skrevet af den Svenske Riksbank og Danmarks Nationalbank. Der er skrevet mange avisartikler om emnet, men for at sikre kilders validitet benyttes der primært artikler fra de to ovenstående institutioner. 3 Se bilag 4 Page 7 of 76

7 Derudover har professor Imad A. Moosa skrevet en bog, der hedder The Myth of Too Big To Fail. Han er professor i finansiering på RMIT University, som ligger i Australien 4. Christopher Kobrak, der er professor i økonomi ved ESCP, Paris Campus, og Mira Wilkins, professor ved det økonomiske institut på Florida International University, er hovedforfattere bag bogen om kriser. Hans Sjögren er professor i økonomisk historie ved Stockholm School of Economics, og han har i forbindelse med faget finansielle kriser og krak holdt en dobbeltforelæsning d. 8. september 2012 kl Der vil blive henvist til hans slides fra den forelæsning i forbindelse med hans tilgang til kriser og bankkrisers cyklus. 1.5 Metode og struktur Opgaven kan inddeles i flere afsnit, som bygger på hinanden og på samlet at belyse problemstillingen fra problemformuleringen. 1. Indledning og opgavens problemformulering og problem præsenteres. 2. Afsnittet omkring kriser skal belyse krisers betydning, og hvorfor det er relevant at forholde sig til, hvordan kriser opstår, og hvordan viden om historien kan bruges i fremtiden. Bankkrisers cyklus gennemgås for Danmark og Sverige. 3. I dette afsnit beskrives den danske model for løsning af krisen i form af fem bankpakker. Derefter beskrives den svenske model for, hvordan de håndterede krisen i 90 erne. Afsnitte afsluttes med en sammenligning af de to modeller. 4. På baggrund af den danske og svenske model er der to begreber, det er vigtigt at kende for at kunne forstå, hvorfor bankerne skal reddes, og hvilke konsekvenser det medfører. Derfor vil teorien om too big to fail-doktrinen og moral hazard blive gennemgået og analyseret. 5. Fordele og ulemper ved den danske og svenske model analyseres i dette afsnit. 6. Konklusion på opgavens problem og perspektivering. 4 Page 8 of 76

8 Nedenstående figur illustrerer, hvordan opgaven bygges op med et indledende afsnit om kriser, der danner baggrund for hele tilgangen til den danske og svenske model. Dette skal forstås på den måde, at når vi kigger på de to kriser, hvordan skal vi så forholde os til dem, hvilket blandt andet afhænger af den måde, vi forholder os til historiske kriser, og den viden vi får derfra. De to modeller medfører, at det er relevant at kigge på, at bankerne bliver systemisk vigtige, således at de er too big to fail, og i den forbindelse om der opstår moral hazard. Derefter vil det blive samlet op i en analyse af fordele og ulemper ved de to modeller også set i forhold til problemet omkring too big to fail og moral hazard. Opgaven afsluttes med en konklusion og perspektivering. Figur 1: Opgavens opbygning Kilde: egen illustration. Page 9 of 76

9 2.1 Kriser Ordet krise bruges i mange sammenhænge. Der findes mange forskellige former for kriser, og de kan være på forskellige niveauer i samfundet. Begrebet krise bruges også omkring f.eks. sygdom eller privatøkonomiske problemer. Derfor vil dette afsnit definere, hvilken betydning ordet krise tillægges i forbindelse med denne opgave, samt diskutere, hvad en krise egentlig er, og hvorfor det overhovedet er relevant for denne opgave at indlede med et afsnit om kriser. Det danske ord krise stammer fra det græske ord krisis. Det er et ord, der er brugt i den græske tragedie, hvor det betegnede en begivenhed, der på en og samme tid implicerer fortiden og fremtiden. 5 Derved er det en begivenhed, der inddrager fortiden og fremtiden i én begivenhed. I Danmark kan finanskrisen nævnes som eksempel, hvor krisen inddragede fortidens handlinger i form af øget udlån og stigende aktivpriser, som konsekvens af krisen blev det inddraget i fremtiden i form af banker, der kom i vanskeligheder på baggrund af krisen. Krise er en vanskelig situation, hvor tilstanden eller tingene forværres, og er stadiet før det går helt galt. I denne opgave vil det være økonomiske kriser, der er relevante. Derfor er en krise en periode i økonomien, hvor der er en vanskelig situation, og hvor det næste naturlige skridt er fallitten. En vanskelig situation kan være en begyndende lavkonjunktur, som forværres af andre ting, der tilstøder. Der kan være et marked i vanskeligheder, hvor der sker episoder, der forværrer tingenes tilstand. I definitionen fremgår det tydeligt, at det er en vanskelig situation, der forværres, og stadiet før konkurs, hvilket betyder, at krise som udgangspunkt ikke er noget positivt. Derfor vil det være naturligt at søge at undgå at komme i krise. Spørgsmålet er ikke, om det er godt eller skidt med en krise, men hvad kommer der bagefter krisen, og kan det være bedre, end det der var før. Derfor kan der argumenteres for, at kriser medfører noget godt for økonomien, hvilket vil blive behandlet senere i afsnittet. Kriser kan findes på forskellige niveauer. De kan være industrielt bestemte, hvilket betyder, at det er en branche i krise. Det kan være, at branchen for byggeri oplever en krise, der kan komme af forskellige årsager for netop denne branche. Et eksempel på historisk industrielle kriser er bankkrisen i Danmark i 1980 erne. Der kan være kommet ny lovgivning på et område, der rammer 5 Page 10 of 76

10 en specifik branche særdeles hårdt. Det kan være, at konjunkturen gør, at folk venter med deres investeringer i en ny carport eller tilbygningen på huset. Det skyldes, at udsigterne for økonomien ikke er positive, og der i stedet spares op for at konsolidere sig mod dårlige tider, i tilfælde af husholdningens økonomi ændres, hvilket fx kan være i form af arbejdsløshed. Kriser kan derfor være branchebestemt, hvor den branche, denne opgave vil undersøge, er bankbranchen. En krise kan også være på et højere niveau, hvor det ikke er en branche, men hele samfundsøkonomien der er i krise, og derfor er det de makroøkonomiske nøgletal, der viser problemer. Arbejdsløsheden i samfundet er stigende, produktiviteten i landet er faldende, der bliver ikke investeret nye penge, hvilket betyder, at virksomheder skærer ned på omkostningerne og derved fyrer folk, hvilket medfører stigende arbejdsløshed og en mistillid til fremtiden, hvilket medfører, at husholdningerne konsoliderer sig. Derfor påvirker de forskellige ting i samfundet hinanden, og de forskellige brancher påvirker hinanden. En krise, som netop er beskrevet, er en strukturel krise. Eksempler på strukturelle kriser er oliekriserne i 1973 og Hvornår der er krise kan defineres forskelligt. En socialkonstruktivistisk definition af krise er, hvor en krise italesættes. Det betyder, at det nævnes tilpas mange gange, til at det bliver virkelighed og en del af hverdagen. Det betyder, at den psykologiske faktor er afgørende for, om der er krisestemning eller optimisme. Der findes derfor ikke en entydig definition på, hvornår der er krise, men når det nævnes nok gange, til at samfundet accepterer, at der er en krise er der en krise. En anden måde at definere en krise på er den substantialistiske definition, hvor der er objektive kriterier for, hvornår der er tale om krise. Det medfører, at der kan defineres præcist, hvilke nøgletal der skal påvirkes, og i hvilken grad de skal påvirkes, og på den baggrund kan krisen defineres, og det er helt klart, hvornår der er krise. Krisen kan derved aflæses direkte, som fx når en højkonjunktur defineres som en vækst i BNP på over 2 %, det er simpelt at aflæse og at afgøre, om der er højkonjunktur eller ej. Det er derfor let at afgøre, om der er krise eller ej i modsætning til den socialkonstruktivistiske tilgang, hvor det er mere flydende. 7 I et kapitalistisk samfund vil der altid opstå kriser. Der kan komme udvikling, der gør, at efterspørgslen efter et produkt er kraftigt aftagende, og derved vil der opstå en krise i en bestemt branche, som vil være en relativt begrænset krise industriel krise, som er opstået pga. innovation, 6 Forelæsningsslide fra Martin Jes Iversens forelæsning d i forbindelse med faget finansielle kriser og krak, valgfag på HDFR, forelæsning afholdt kl Forelæsningsslide fra Martin Jes Iversens forelæsning d i forbindelse med faget finansielle kriser og krak, valgfag på HDFR, forelæsning afholdt kl Page 11 of 76

11 der har medført en bedre måde at gøre tingene på eller et helt nyt produkt. Når det går godt i økonomien, kan det komme til at gå så godt, at økonomien bevæger sig på sin kapacitetsgrænse, og derved vil der efterfølgende komme en periode med en tilpasning, som vil betyde en periode med lavere vækst, hvilket var det, der var forventningen til Mandag Morgen gengiver i et citat den anerkendte økonom Kenneth Rogoff, som siger følgende: Det er som med ens børn. Man kan låse dem inde derhjemme i sikkerhed, men så udvikler de sig aldrig. De kan kun modnes ved at bevæge sig ud i den farlige verden. På samme måde skal finansielle systemer have plads til at udvikle sig, men det er afgørende at finde den rigtige balance. 9 Kriser vil komme i et kapitalistisk samfund, hvilket betyder, at vi ved, de vil komme, men ikke hvornår de vil komme. Derfor er det vigtigt, når vi ved, at kriserne kommer, at vi er forberedt på dem og kan stå imod. I denne opgave vil der være fokus på bankerne. De er underlagt regulering via lovgivningen, hvor der er nogle specifikke krav, de skal leve op til. I forbindelse med denne krise har der været gennemført fem bankpakker, som har haft til hensigt at spænde et sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor. I forbindelse med finanskrisen har der været flere brancher i krise, hvorfor laves der så fem bankpakker for at sikre den finansielle sektor. Bankerne spiller en vigtig rolle i samfundet i form af formidling af likviditet mellem ind- og udlån. Dernæst er bankerne indirekte involveret i mange brancher og privatpersoners liv. Alle skal have en bankkonto, og hvis der skal foretages større investeringer i form af boligkøb, eller virksomheder skal bruge driftsfinansiering osv., spiller bankerne en vigtig rolle som formidler af kapital. Dernæst er bankerne tæt forbundne i form af transaktioner imellem hinanden. Det betyder, at en krise i bankerne kan betyde, de ikke er villige til at låne penge ud i samme grad som tidligere, hvilket relativt hurtigt vil kunne smitte af på resten af samfundet og derved sprede sig som ringe i vandet og medføre en strukturel krise på baggrund af en i starten branchebestemt krise. Dernæst hvis en bank går konkurs, når bankerne er så tæt forbundne, er det ikke positive nyheder for konkurrenterne. Eksempelvis hvis en tømrer går konkurs, går kunderne hen til konkurrenten, og derved er det positivt for konkurrenten, men i banksektoren er det ikke positivt pga. den store forbundenhed, bankerne har imellem hinanden. Derved kan bankerne tabe store beløb på, at konkurrenten går konkurs. 8 Morten Spange, Økonomisk afdeling: Kan kriser forudsiges? Kvartalsoversigt 2.kvartal 2010, Danmarks Nationalbank. 9 Casper Fruergaard Schrøder: Historien gentager sig, Mandag Morgen Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010 Page 12 of 76

12 Han Sjögren har introduceret en model, der identificerer, hvilke elementer der er mellem to bankkriser. Han forudsætter derfor i sin model, at historien gentager sig selv, hvilket bakkes op af Kenneth Rogoff, der konstaterer på baggrund af et omfattende datamateriale, at historien gentager sig selv 10. Hans model vil blive nærmere beskrevet i næste afsnit. Christopher Kobrak (C. Kobrak) har en anden tilgang til historien end Hans Sjögren. C. Kobrak argumenterer for, at vi skal lære gennem historien, hvordan kriser kan behandles gennem økonomisk politik, men dosis og timing af indgrebene skal variere fra gang til gang. Han skriver følgende om historie og kriser: One of the essential lessons of history is that crises come and go. This lesson may seem painfully obvious, but those who have studied manias and panics should be struck with how investors and regulators forget that bubble burst when their animal juices are flowing in a mania, and that they end when they despair during the panic 11 Ifølge C. Kobrak har vi en tendens til at glemme ting, når det går godt. Det kalder Kenneth Rogoff for This time is different-syndromet. Det gælder både dem, der skal regulere, investorerne og også akademikerne. Det er en vigtig pointe om samfundet, han her fremfører, da det handler om, hvordan vi er, når det går godt, så glemmer vi alt om krise og tror, det ikke kan gå skidt. Han anerkender, at kriser kommer og går, og han har tidligere skrevet, at vi skal lære gennem historien, men at timing og hvilken medicin, der skal bruges, varierer. I følge Paul Krugman er denne krise ikke uden fortilfælde, hvilket er sandt. Det må ikke medføre at vi tror, at på baggrund af historien kan vi sige hvornår og hvor hårdt en krise vil ramme. Vigtigst er det dog at vi ikke må tro, at vi på baggrund af historien kan lave et GPS system, der kan føre os sikkert gennem krisen. 12 Der argumenteres for, at vi skal lære gennem historien, men vi kan ikke lære af historien, således at vi kan programmere et GPS-system, der kan guide os gennem krisen på baggrund af vores viden om historien. Dernæst har vi en tendens til at glemme, hvor galt det kan gå, når det går godt. Det bekræftes her af en tale, Peter Straarup har holdt til Finanstilsynet, forinden dette citat har han opremset, hvad den sidste bankkrise har betydet af ændringer for bankerne: Jeg er dog helt 10 Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff: This time is different, Princeton University Press 2009 se preface. 11 Christopher Kobrak and Mira Wilkins: History and Financial Crisis: Lessons from the 20th century, Routledge 2013 s Christopher Kobrak and Mira Wilkins: History and Financial Crisis: Lessons from the 20th century, Routledge 2013 s. 5 Page 13 of 76

13 overbevist om, at den vigtigste lektie stadig sidder mellem ørerne på den generation af bankfolk, der i dag står ved roret i banker og sparekasser. Senere i samme tale siger han: Vi står allerede nu med en generation af dygtige bankfolk, som ikke selv har oplevet krisen i 90 erne. Det er derfor vigtigt, at de tilegner sig forståelsen og betydningen af høj udviklet kreditkultur, 13 Talen er afholdt i 2006, hvilket betyder, som Peter Straarup selv anfører, at dem, der stod ved roret, da krisen kom, havde været igennem en krise i 90 erne. Den nye generation havde ikke oplevet krisen, men på baggrund af den ældre generations erfaringer, vurderede han at den viden om kriser den ældre generation havde, ville medføre at der ikke kom en ny bankkrise. Alligevel kom krisen i 2007 og ramte hårdt, hvilket medførte fem bankpakker og flere banker i krise. Skyldes det, at når det går godt, glemmes historien, som C. Kobrak skriver. Joseph A. Schumpeter argumenterer for i sin artikel fra 1947, at der findes to måder at reagere på ændringer i økonomien. Den ene er creative respons, hvor man finder nye måder at gøre tingene på eller vælger at gøre helt nye ting. Når der opdages nye og bedre måder at gøre tingene på, findes der ingen vej tilbage, det er ikke muligt at komme tilbage, hvor vi var før da der nu er en bedre måde at gøre tingene på. Creative respons kan kun ses ex post, hvorfor det ikke kan forudsiges, hvornår der er creative respons. Hyppigheden af creative respons afhænger af kvaliteten af personalet til rådighed. Den anden er adaptive respons, hvor fx et fald i produktiviteten skyldes, vi er blevet flere i befolkningen, det løses ved at tilføre flere hoveder til at gøre det samme, som vi altid har gjort. Når der sker ændringer i økonomien, og der opstår creative respons, bliver tingene ændret, hvor det ikke er muligt at gå tilbage, hvilket betyder, at kriser kan medføre, at vi finder måder at gøre tingene bedre og mere effektivt, hvilket i sidste ende kan betyde, at virksomheden eller samfundet kommer ud af krisen bedre, end den startede, da der er kommet nye og mere effektive måder at gøre tingene på. 14 På den baggrund kan der komme noget god ud af kriser, som derved medfører innovation og en bedre måde at gøre tingene på, eller helt nye fremgangsmåder og initiativer, og som det fremgår af tidligere citat fra Kenneth Rogoff, er det med til at udvikle vores økonomi. 2.2 Model for Bankkrisers cyklus Historien gentager sig selv, og derfor kan forskellige stadier mellem to bankkriser identificeres. Modellen bruges ex post til at identificere årsager og er derfor ikke et redskab til at forudsige kriser 13 Indlæg ved Finanstilsynets konference om Finansielle kriser hvordan opstår de hvordan kan de bekæmpes, tirsdag d. 12. september Joseph A. Schumpeter: The Creative Response in Economic History, The Journal of Economic History vol. VII, November 1947 no. 2 Page 14 of 76

14 med, men den viden, modellen hjælper med at samle om historiske kriser, kan bruges i fremadrettet regulering og lovgivning. Modellen er derfor et godt redskab til at identificere problemer og lære af historien. Hvor meget man kan tillægge historien i forhold til fremtidige kriser er der jf. tidligere delte meninger om jf. Hans Sjögren og C. Kobraks forskellige holdninger til det. Modellen består af syv step, som er følgende: 1) Optimisme i samfundet og en stigende efterspørgsel. 2) Ikke-finansielle virksomheder efterspørger i stigende grad økonomisk kapital, der foretages opkøb for at styrke de finansielle muskler. 3) Der ændres på lovgivningen. Fx nye regler eller en mindre grad af regulering. Denne ændring medfører innovation. 4) Der er for meget likviditet. 5) Gælden øges, og der investeres på baggrund af en forventning om stigende aktivpriser. Der bliver opbygget en finansiel boble. 6) Boblen brister. 7) Gældskrise og restrukturering. Der foretages bankredninger, og reguleringen strammes. Modellen viser bankkrisers cyklus, og da det er en cyklus, vil den efter step 7 gentage sig selv, hvorfor den illustreres på følgende måde Page 15 of 76

15 Figur 2: Bank crisis cyclus Det kan diskuteres, om alle elementer kan identificeres hver gang, og om de sker i step 1 til 7 i kronologisk rækkefølge. Senere vil modellen blive lavet for Danmark i perioden op til Finanskrisen 2008 og for Sverige i perioden op til bankkrisen i Model for bankkrisers cyklus Danmark I følgende afsnit er nogle af de step, der i særdeleshed gjorde sig gældende i Danmark i perioden op til 2008, beskrevet. Modellens første niveau er en stigende optimisme og efterspørgsel. For at beskrive holdningen i samfundet i perioden op til krisen er følgende citater tager fra statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale til folketinget i 2004: Det går godt i Danmark. Vi har en solid økonomi. Én af de stærkeste i Europa. Vi har et rekordstort overskud på betalingsbalancen. Overskuddet på de offentlige finanser er blandt de største i Europa. Den offentlige gæld er nedbragt med over 17 mia. kr. siden Og renten er meget lav Senere i samme tale til folketinget Forventningerne til fremtiden er lyse. Flere og flere virksomheder ser positivt på de økonomiske udsigter og beskæftigelsen. Og danskernes tillid til den økonomiske udvikling er i top. Optimismen Page 16 of 76

16 blomstrer i Danmark. 15 Talen er et godt eksempel på den stemning, der var i samfundet. I denne periode steg aktivpriserne ligeledes, hvilket også bidrog til optimismen. I perioden steg husholdningernes aggregerede bruttogæld. Lønningerne steg ikke med samme hast, hvilket medførte, at den aggregerede bruttogældskvote i samfundet samlet også steg. Husholdningernes gearing steg derfor i perioden fra ret markant og derved også deres risiko. Figur 3: Aggregeret bruttogæld og aggregeret bruttogældskvote Figur 3 viser også en samlet stigning i gælden, som var steget mere end indkomsten efter skat, hvilket betyder, at risikoen i samfundet blev højere, da familiernes gæld var steget mere end indkomsten i samme periode. I samme periode var der store prisstigninger på familiers absolut største aktiv deres bolig. Figur 4 viser, hvordan prisudviklingen har været siden 2000, heraf fremgår det tydeligt, at prisudviklingen på boligen har været med til at bære brænde til bålet. Alt sammen har medført, at den positive stemning i samfundet, om at det gik rigtig godt, blev fastholdt. Priserne toppede i løbet af 2007, hvorefter de begyndte at falde. 15 Uddrag fra statsministerens åbningstale i 2004 til folketinget, citaterne er taget fra talens første afsnit: journal nr Page 17 of 76

17 Figur 4: Ejendomsprisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder = Enfamiliehuse Ejerlejligheder, i alt Kilde: tabel EJEN6, se tabel i bilag 1 Det er derfor vigtigt at bemærke, at gælden steg, og i samme periode steg aktivpriserne, men indkomsten fulgte ikke med op. Når familier køber en bolig, gearer de deres økonomi til investering i en bolig. En bolig er et dualt gode, hvor familierne køber et sted at bo, men samtidig er det også et investeringsobjekt. Det betyder, at gearingen steg for familierne, hvilket samtidig betyder, at deres risiko steg. Det samme gjorde bankernes risiko. Da krisen kom, var der en periode med stigende arbejdsløshed og for høj gearing af familiernes økonomi, det har blandt andet været medvirkende til bankernes stigende tab og hensættelser. Af ny lovgivning blev der indført to ting, der må tillægges betydning til krisens omfang. Der blev i 2001 indført et skattestop, som lagde loft over ejendomsværdiskatten. Det betød, at den skat, der skal betales af aktivet, ikke længere svarede til aktivets sande værdi. Derved satte man reelt den indbyggede dæmper på ejendomspriserne ud af kraft - i form af at skatten ikke længere fulgte prisudviklingen på aktivet, men var frosset fast til en historisk værdi. I 2003 kom de afdragsfrie lån på markedet og var en konsekvens af, at det nu var muligt at lave afdragsfrie lån pga. ændring i lovgivningen samt finansiel innovation. Der er ikke enighed omkring de afdragsfrie låns betydning for boligboblen, men de kom ca. på samme tid, som Anders Fogh holdt sin tale omkring Page 18 of 76

18 optimismen i samfundet. Nationalbanken har i en analyse omkring boligpriserne konkluderet, at det medførte, at finanskrisen ramte hårdere på dansk økonomi end nødvendigt. 16 Der var for meget likviditet i samfundet, og de lave renter bidrog til øget gældsætning for private husholdninger lave flekslånsrenter og mulighed for afdragsfrihed medførte, at husholdningernes gældsætning blev forøget. Det bekræftes ligeledes af en artikel lavet af Nationalbanken, hvor husholdningers gæld er øget gennem 00 erne 17 Til sidst brister boblen i 2007, hvorefter aktivpriserne falder igen. Bankerne får problemer og bliver reddet via bankpakkerne. Det sender landet i krise, og der indføres ny regulering af bankerne. Senere i opgaven vil krisen i Sverige i 90 erne blive berørt, hvordan håndterede de deres krise dengang Model for Bankkrisers cyklus Sverige i 90 erne Håndteringen af krisen i Sverige i 90 erne har været fremhævet som en særdeles vellykket krisestyring. 18 Krisens cyklus gennemgås på baggrund af Hans Sjögrens model for bankkrisers cyklus. De vigtigste punkter fra modellen gennemgås i nedenstående afsnit. Op igennem 80 erne steg udlånet for den finansielle sektor. Det steg fra midt i 80 erne, hvor det udgjorde ca. 90 % af det svenske BNP, til i starten af 90 erne at udgøre næsten 150 % af BNP - altså en stigning over fem år på omkring 60 % -point. Ligesom i modellen for Danmark har Sverige en stigende gæld, der stiger mere end indkomsten, og derved stiger gearingen samtidig med stigende huspriser, efterfulgt af et fald i huspriserne, øget ledighed og øget tab i bankerne. I figur 5 ses udlån i forhold til BNP, som ligesom i Danmark steg i perioden, op til krisen brød ud. 16 Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen: Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år kan boligpriserne forklares? kvartalsoversigt 1. kvartal del 2, Danmarks Nationalbank 17 Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk afdeling: Familiernes formue og gæld, Kvartalsoversigt 2. kvartal 2012 del 2, Danmarks Nationalbank. S.6 18 Jesper Berg og Morten L. Bech: Finansernes fald, Gyldendal 2009 s. 190 Page 19 of 76

19 Figur 5: Utlåning till allmänheten från svenska kreditinstitut i förhallande till BNP En stor del af udlånene gik til et ejendomsmarked, hvor priserne var stigende. Figur 6 nedenfor viser udviklingen for huse i Sverige, af figuren fremgår det tydeligt, at fra 1981, hvor indeks er 100, og frem til 1991 stiger indekset fra 100 til over 200 i løbet af ca.10 år. Det er specielt den stigning, der begynder i 1985, men for alvor tager fart i 1987 frem til Stigningen er fra indeks 109 i 1985 til indeks 217 i Figur 6: Prisindeks for svenske huse i perioden (region = Riket) Prisindeks for huse i hele Sverige 1981= Prisudvikling i hele Sverige Kilde: tabel: Fastighetsprisindex för permanenta småhus (1981=100) efter region. År , se tabel i bilag Se bilag 2 Page 20 of 76

20 I perioden er der sket en deregulering af bankerne, hvilket har medført en øget konkurrence mellem de forskellige institutter. Det har ført med sig, at kreditbøgerne er blevet dårligere. Bankerne begyndte at tage risici og låne penge ud på baggrund af en forventning om stigende huspriser og i kampen om markedsandele. Skattesystemet i Sverige gav ligeledes incitament til at optage gæld. Den svenske regering kørte en fastkurspolitik over for en kurv af valutaer, fra 1991 blev kursen ført over for ECU, hvilket betød, at renten i Sverige blev meget høj. Det medførte, at de svenske låntagere begyndte at optage lån i andre landes valuta primært D-mark. Disse lån fundede de svenske banker via det internationale bankmarked, hvilket de primært gjorde som kortfristet funding, selvom lånene var ydet på medium og lang sigt. Konsekvensen af dette, var en stor likviditetsrisiko. 20 Efter opsvinget går økonomien over i en recession, og arbejdsløsheden stiger, samtidig med at huspriserne falder. Det betyder, at bankerne kommer i krise, da deres tab stiger, og der bliver lavet indgreb for at redde bankerne. I sensommeren 1992 bliver faren for en systemisk krise meget stor. De syv største banker har alle seriøse problemer med deres udlånsportefølje. De syv største banker står til sammen med 90 % af Sveriges bankdrift. De syv banker har tilsammen tab på det, der svarer til 12 % af Sveriges BNP, og de seks af bankerne har brug for at få tilført yderligere kapital fra deres ejere eller fra staten. 21 En konsekvens af krisen i Sverige var at der blev indført øget regulering efterfølgende. Arbejdet med regulering blev sat i gang, som konsekvens af krisen, men fortsatte i 00 erne. 22 Modellen for bankkrisers cyklus giver os en relevant viden omkring, hvordan kriserne opbygges, og hvilke elementer der går igen i historien. Det ses tydeligt ved gennemgang af Hans Sjögrens model, at elementerne fra bankkrisen i Sverige i 1992 bliver gentaget i Danmark i Diskussion af kriser For at kunne definere, hvilken type krise der var tale om i 2008, er følgende to nøgletal medtaget i nedenstående figur. Ændringen i BNP, dvs. hvor meget steg eller faldt BNP fra år til år. Samt 20 Martin Andersson and Staffan Viotti: Managing and preventing financial crises lessons from the Swedish Experience,, Pennin- och valutapolitik/1999, Sveriges Riksbank, s Martin Andersson and Staffan Viotti: Managing and preventing financial crises lessons from the Swedish Experience,, Pennin- och valutapolitik/1999, Sveriges Riksbank, s Morten Granzau Nielsen og Claus Aastrup Seidelin: Sverige har anvist vej ud af krisen. Dansk Industri, analysepapir, dec 2012, s. 1 Page 21 of 76

21 ledighedsprocenten. Det er begge nøgletal, der kan være med til at definerer en strukturel krise. I figuren angiver den røde linje 2 %, som normalt definerer, hvornår der er tale om højkonjunktur. Ses der på udviklingen frem til 2007, fremgår det tydeligt, at der var gang i væksten, og BNP steg i 2006 med 3,39 % i forhold til I løbet af 2007 går det helt i stå, og de efterfølgende år frem til 2011 har der ikke været vækstrater på over 2 %. Det fremgår tydeligt, at de efterfølgende år ikke er gode for det danske BNP. Det andet makroøkonomiske nøgletal, der bruges, er ledighedsprocenten, der rammer det laveste niveau i 2008 på 1,9 %, hvor den derefter er stigende. Den viser, at virksomhederne reagerer på den lave vækst og er derved nødt til at tilpasse bemandingen efter produktionen. Ifølge Kenneth Rogoff kan man forvente en periode efter krisen med stigende ledighed, hvor ledigheden stiger i gennemsnit 7 % -point i en periode på op til 4 år efter krisen 23. På baggrund af disse to nøgletal konkluderes krisen startende i 2008 at være mere end bare en industriel krise. Tallene viser, at det var en strukturel krise, der startede i Der er flere ting, der kan påvise, om en krise er strukturel, men i denne opgave er kun medtaget tallene for ledigheden og BNP. Figur 7: Ændring i BNP og arbejdsløshedsprocenten pct pct Ændring i BNP i pct. Ledighedsprocen (højre akse)t den røde linje indikerer en vækst på over 2%, hvilket defineres som højkonjunktur. Kilde: Statistikbanken.dk tabel NATH002 egne beregninger og tabel AULAAR. Se bilag 3 23 Casper Fruergaard Schrøder: Historien gentager sig, Mandag Morgen Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010 Page 22 of 76

22 Krisen begyndte i 2008, men hvornår er krisen afsluttet? Kigges på de to makroøkonomiske nøgletal, viser de ikke et entydigt svar på, at der er kommet gang i økonomien. Kurven for ledigheden er faldende, hvilket er et godt tegn. BNP viser umiddelbart ikke tegn på bedring. Iflg. C. Kobrak er det ikke muligt at se, hvilken betydning krisen har, og hvor lang den er, når man lever i den 24. Derfor konkluderes det på baggrund af ovenstående argumentation, at krisen startede i 2008, men der er fortsat udfordringer, dog ikke på samme niveau, som da vi gik ind i krisen. Hvornår krisen endelig er overstået, gives der derfor ikke et svar på, på baggrund af C. Kobraks argumentation. Det er vigtigt at kigge på bankerne og den regulering, vi indfører på baggrund af tidligere argumentation omkring bankers rolle i samfundet. 25 Derfor når der laves bankpakker og spændes et sikkerhedsnet ud for bankerne, samt laves ny lovgivning, der fremover skal regulere banker, gøres det på baggrund af den verden, vi kender i dag. Dvs., vi lærer af historien og handler ud fra den viden, når Hans Sjögrens model, der antager, at historien gentager sig selv, identificerer forskellige problemstillinger kan vi lovgive ud fra de problemstillinger og derved undgå fremtidige bankkriser. Eller er det derimod den argumentation, C. Kobrak fremfører i sin bog, at vi godt kan bruge historien til at lære af, men den kan ikke lave en GPS for at føre os gennem eller udenom kriserne. Har den næste krise i banksektoren samme forløb, som den har haft i Danmark og Sverige jf. modellerne gennemgået tidligere? Når der skal laves ny regulering af banker, hvilket er vigtigt at gøre for at sikre finansiel stabilitet, som der vil blive argumenteret for senere i opgaven, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan historien skal bruges i fremtiden, og hvilken form for lære der skal drages af tidligere kriser. Der er i denne opgave gennemgået bankkrisers cyklus for Danmark og Sverige i to forskellige kriser både geografisk og årstalsmæssigt. I begge modeller fremgår følgende ligheder, stigende optimisme i samfundet, og aktivpriser der steg markant samt en øget gældssætning. Disse lighedspunkter er det noget, en fremtidig bankkrise også vil have. I Danmark er tilsynsdiamanten kommet til som et overvågningsværktøj, 26 som netop alarmerer, hvis væksten i udlån bliver for stor, eller hvis ejendomseksponeringen bliver for stor i et enkelt institut. Det er et eksempel på en overvågning, der lærer af historien og derfor alarmerer, hvis der kommer kritiske værdier i den sammenhæng. I dette 24 Christopher Kobrak and Mira Wilkins: History and Financial Crisis: Lessons from the 20th century, Routledge 2013 s Se side Se bilag 4 Page 23 of 76

23 tilfælde laves lovgivning på baggrund af, at historien gentager sig selv, og vi bruger det, vi kender fra historien, til at undgå, det sker i fremtiden, eller til at minimere effekterne for en fremtidig krise. Det er i god tråd med Hans Sjögrens måde at anskue bankkriser og deres cyklus. C. Kobrak bekræfter, at vi skal kigge på historien, og derved er det korrekt at kigge på, hvad tidligere kriser har haft af problemer og lave et instrument, der kan overvåge potentielle ubalancer. Det er dog vigtigt, det ikke bliver en sovepude, fordi samfundet udvikler sig gennem innovation, og den næste krise kan have nogle andre symptomer end de foregående jf. C. Kobrak og Schumpeters argumentation om historien og reaktionen på ændringer i økonomien. Derfor er Hans Sjögrens model god til at identificere forløbet op til en krise, og derved kan der reguleres på den baggrund dog med det i baghovedet at tingene udvikler sig, og derfor kan det være en anderledes krise, der kommer næste gang. En ting er sikkert, krisen vil komme. Når kriserne kommer, og vi kender bankernes vigtighed for den finansielle stabilitet, er det vigtigt at gøre et forsøg på at minimere krisernes påvirkning af bankerne, hvilket vil blive behandlet i afsnittet om SIFI-banker og TBTF-doktrinen. Problemstillingen omkring kriser og regulering af banker er en vigtig problemstilling, som hele tiden bør belyses, således at reguleringen tilpasses den løbende innovation, der sker i samfundet. Da kriser i den finansielle sektor hurtigt kan brede sig til andre brancher og gå fra at være en industriel krise til at være en strukturel krise. Det er vigtigt at undgå This Time is different -syndromet, og sikre at lovgivningen løbende tilpasses tiden. 2.4 Delkonklusion På baggrund af ovenstående afsnit om kriser konkluderes det hermed at kriser gentager sig selv, som Hans Sjögren argumenterer for igennem hans model. Det har vist sig at være tilfældet i Danmark og Sverige, hans argumentation bakkes op af Kenneth Rogoff. Vi kan bruge vores viden om historiske kriser til at regulere den finansielle sektor, for at undgå, at fremtidige kriser bringer den finansielle stabilitet i fare. Den danske model for krisehåndtering bygger videre på den svenske model tilbage fra 1992 og er et eksempel på at historien har gentaget sig selv. Det vil blive gennemgået senere i opgaven. Det har betydet, at vi kunne genbruge og videreudvikle vores viden fra en tidligere bankkrise, til håndtering af ny bankkrise. Page 24 of 76

24 3.1 Den danske model Der er lavet mange tiltag for at sikre de danske pengeinstitutter og for at sikre en fremtidig stærk finansiel sektor, hvor der kan komme stabilitet for at sikre den fremtidige vækst. I starten af finanskrisen gik Roskilde Bank konkurs, de involverede parter var på det tidspunkt ikke klar over, hvilke vanskeligheder den finansielle sektor vil blive udsat for i den nærmeste fremtid. Derfor startede man med at behandle Roskilde Bank, som man med succes havde gjort med Varde Bank, der gik konkurs. Efter at krisens omfang begyndte at blive tydeligt, blev det også mere klart, at modellen med at håndtere nødlidende pengeinstitutter ad hoc ikke var holdbar, og der måtte laves en anden model, hvor de nødlidende pengeinstitutter kunne samles og også et sted, hvor ekspertisen blev samlet og opbygget. I forbindelse med bankpakke 1 blev dette problem løst Bankpakke 1 - Bankpakken 27 Bankpakke 1 blev vedtaget med et bredt flertal i folketinget, idet både regeringen og oppositionen gik sammen for at lave en pakke, der kunne redde bankerne, hvor der var flere banker, der var kommet i vanskeligheder. Aftalen blev vedtaget d. 5. oktober 2008 og havde til formål at sikre tilliden bankerne imellem, da pengemarkedet var frosset fast, og derved havde også sunde banker svært ved at fremskaffe den fornødne likviditet. Situationen blev betegnet som en alvorlig trussel for den finansielle stabilitet, og der var enighed om, at der skulle spændes et sikkerhedsnet ud, således at situationen kunne blive normaliseret. Der blev stillet en garanti uden beløbsgrænse fra staten, som betød, at indskydere og simple kreditorer ikke ville lide tab og fik fuld sikkerhed for deres tilgodehavende i pengeinstituttet. Det er dog vigtigt for aftalen, at sektoren selv viser ansvar og bidrager med at finansiere løsningen. Garantien gælder i 2 år frem til 30. september 2010, og den periode skal sektoren bruge på konsolidering, der må ikke udbetales udbytte i de 2 år. Nationalbanken iværksætter nye lånefaciliteter, hvor bankerne kan låne for at sikre mere likviditet mod sikkerhed. Derudover bliver Finanstilsynets ressourcer styrket. Til denne bankpakke bidrager det private beredskab med op til 35 mia. kr. Finansrådet opgør resultatet for bankpakke 1 til, at den har givet et overskud på 2,5 mia. kr Afsnittet om bankpakke 1 er skrevet på baggrund af: 2008/Endelig-aftale-om-finansiel-stabilitet-pdf.ashx, hvor den endelige aftale er offentliggjort. 28 Finansrådets publikation: Bankerne kort fortalt, juni 2012 Page 25 of 76

25 Der bliver i forbindelse med bankpakke 1 oprettet et selskab, der kan overtage et pengeinstitut i tilfælde af, at solvenskravet ikke kan overholdes, og der ikke kan findes en privat løsning. I det tilfælde overtages banken med henblik på en kontrolleret afvikling Afvikling nødlidende banker I Bankpakke 1 er der en aftale om, i tilfælde af at et pengeinstitut ikke længere kan leve op til solvenskravene, og det ikke er muligt at finde en privat markedsmæssig løsning i form af et opkøb eller igennem en fusion, at der oprettes et nyt selskab, som sørger for afviklingen af banken. I bankpakke 3 gøres den ordning permanent. Selskabet, der varetager denne opgave, er Finansiel Stabilitet A/S. Når et pengeinstitut får problemer med at overholde solvenskravet, får det en frist af Finanstilsynet til at få det bragt i orden. Fristen meddeles så vidt muligt fredag eftermiddag og udløber som udgangspunkt søndag. Årsagen til at det sker hen over weekenden er for at undgå, at der sker et bankrun på instituttet. 6 timer efter fristen bliver meddelt skal bestyrelsen i det institut der er i vanskeligheder meddele om de vil afvikles efter afviklingsordningen, såfremt det ikke lykkes dem at reetablere kapitalen inden fristens udløb. Forløbets tidslinje er vist nedenfor i figur 7, forud for dette går, at det er forsøgt at finde en markedsmæssig løsning, hvilket senere bankpakker tilskynder i form af medgift, hvis det lykkes. Dette behandles under bankpakke 4 og 5. Page 26 of 76

26 Figur 8: Eksempel - Tidsmæssigt forløb ved overdragelsen Såfremt instituttet ikke kan overholde fristen for at få kapitalkravet på plads, overtages instituttet af Finansiel Stabilitet. Bankens engagementer gennemgås, hvor det konstateres, hvor stor del af bankens udlån skal nedskrives som følge af værdiforringelse. Bankens aktiver nedskrives til estimerede realisationsværdier, som udgør den foreløbige overdragelsessum. I løbet af søndagen tilfører Finansiel Stabilitet kapital, således at den nye bank, der oprettes, overholder lovgivningen i forhold til kapital og likviditetskrav. Søndag aften offentliggøres overtagelsen, og mandag morgen åbner den nye bank i de lokaler, den overtagne bank havde tidligere. Den nye bank opgør ved overtagelsen de enkeltes krav mod Indskydergarantifonden. Den nye bank stiller den likviditet, der dækkes af Indskydergarantifonden, til rådighed, og derved kan kunderne disponere over pengene fra mandag morgen. Der, hvor kunden havde flere penge stående kontant end Indskydergarantifondens grænse på euro, bliver de dækket forholdsmæssigt. Nedenfor er transaktionerne omkring overtagelsen af et nødlidende pengeinstitut listet under punkt Ny bank er således den bank, der drives videre af Finansiel Stabilitet, og X bank er den nødlidende bank, der skal afvikles. Transaktioner ved afvikling af Bank X: Finansiel Stabilitet tilfører Ny Bank kapital, så Ny Bank opfylder lovens kapitalkrav. 29 Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Nationalbankens kvartalsoversigt 3. kvartal 2011 del 1 s. 90 Page 27 of 76

27 2. Finansiel Stabilitet tildeler Ny Bank en likviditetsramme. 3. Ny Bank forrenter den tilførte kapital med EU s basisrente basispoint og den tilførte likviditet med EU s basisrente basispoint. 4. Finansiel Stabilitet kan finansiere sig gennem statsligt genudlån eller på det private marked. 5. Bank X overdrager alle aktiver til Ny Bank. Der aftales en foreløbig overdragelsessum. Overdragelsessummen efterreguleres, når revisorernes endelige værdiansættelse foreligger. 6. Ny Bank overtager en forholdsmæssig andel af de ikke-efterstillede forpligtelser svarende til den foreløbige overdragelsessum (med fradrag for mellemregningen). 7. En del af den foreløbige overdragelsessum tilbageholdes i form af en mellemregning. 8. Ny Bank indtræder i indskydernes krav med indskydergarantifonden og modtager udbetaling til dækkede indskud. 9. Indskydergarantifonden indtræder i den dækkede del af indskydernes krav mod Bank X. 10. Indskydergarantifondens afviklingsafdeling stiller en garanti over for Finansiel Stabilitet for afviklingen af Ny Bank. 11. Finansiel Stabilitet betaler en præmie for garantien svarende til forskellen mellem den modtagne risikopræmie fra Ny Bank (jf. punkt 3) og Finansiel Stabilitets faktiske omkostninger til finansiering af Ny Bank. 12. Sektoren indbetaler til Indskydergarantifondens afviklingsafdeling i tilfælde af et underskud ved afviklingen af Ny Bank. Den foreløbige værdiansættelse, der laves i forbindelse med overdragelsen, kan efterfølgende forhøjes, efter at to uafhængige revisorer har udarbejdet en værdiansættelsesrapport. Den foreløbige vurdering, der foretages af Finansiel Stabilitet, afgør i første omgang a contodividenden, som senere kan forhøjes, men ikke mindskes. Er der behov for, at dividenden reduceres, dækkes dette af Indskydergarantifonden. Fordelen ved den metode, der er valgt med, at Finansiel Stabilitet overtager Bank X og danner en ny bank jf. punkt 1-12 og derved et alternativ til en egentlig konkurs, er ikke, at investorer og kunderne ikke kan lide tab, da de fortsat kan tabe penge ud over det dækkede beløb via Indskydergarantien, de skal derfor fortsat skal overveje instituttets risikoprofil. Det giver samtidig incitament til pengeinstitutterne, som fortsat har incitament til at begrænse risikoen for at få adgang til billigere funding. I og med at den nye bank åbner igen, oplever kunderne ikke en umiddelbar forskel i deres daglige bankforretninger, da banken jo åbner som normalt. Såfremt banken skulle Page 28 of 76

28 have været afviklet gennem en konkurs, ville kunderne opleve at få spærret deres betalingskort, og at kunderne får opsagt deres lån. En konkurs er en lang affære, og i den tid vil kreditorerne ikke have adgang til deres midler. Derfor er løsningen med, at Finansiel Stabilitet overtager bank X og åbner Ny Bank en løsning, der er til gavn for en mere samfundsmæssig optimal løsning for kunderne. Dernæst giver det Finansiel Stabilitet tid og ro til at afvikle Bank X på den bedst mulige måde, hvilket også er samfundsmæssigt mest optimalt Bankpakke 2 - kreditpakken 30 Kreditpakken er fra februar 2009 og er som Bankpakke 1 en aftale indgået af et bredt politisk flertal, som spænder fra regeringen til oppositionen. Kreditpakken skulle modvirke, at der kom en kreditklemme, hvor bankerne ikke ville låne penge ud, hvorved gode sunde projekter kunne få problemer med at blive finansieret. Staten gjorde det muligt for solvente banker at låne kapital mod at betale en rente. Ordningen blev lavet for at sikre de finansielle institutter kunne skaffe kapital, for at undgå en kreditklemme. Renten blev fastsat individuelt og afspejler den risiko, der er forbundet med lånet, der har form af hybrid kernekapital. 31 Pengeinstitutterne forpligtes til halvårligt at redegøre for udviklingen i udlån samt for den førte udlånspolitik. Da ordningen udløb, var der etableret lån for 46 mia. kr. til 43 institutter. Det var en koordinationsgruppe bestående af deltagere fra Erhvervs - og vækstministeriet, Finansministeriet og Danmarks Nationalbank, der stod for bevilling lånene. 32 En anden del af kreditpakken var muligheden for at søge om en individuel statsgaranti for specifikke udstedelser med en løbetid på op til 3 år. Målet med denne ordning var at lette overgangen fra statsgarantien i forbindelse med bankpakken til en verden uden statsgaranti Bankpakke 3 Exitpakken 33 Bankpakke 3 blev vedtaget i juni 2009, igen med et bredt flertal i folketinget. Modellen for afvikling af nødlidende pengeinstitutter gennem Finansiel Stabilitet gøres permanent, hvor den tidligere var en del af bankpakke1. Finansieringen sker gennem den tilgang, der har været gennemgående for de foregående og efterfølgende bankpakker at sektoren selv betaler for Hybrid kernekapital udgør sammen med kernekapital og supplerende kapital basiskapitalen i finansielle virksomheder. Hybrid kernekapital har fået sit navn, fordi det er en mellemting mellem aktiekapital og lånekapital. Kilde: 32 https://www.finansielstabilitet.dk/default.aspx?id= Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Nationalbankens kvartalsoversigt 3. kvartal 2011 del 1 s Page 29 of 76

29 ordningen. Praktikken omkring afvikling af et nødlidende pengeinstitut er nærmere beskrevet i det tidligere afsnit om afvikling af nødlidende banker. Ordningen sikrer, at der er et klart alternativ til en decideret konkurs. Et alternativ der sikrer, at kunderne ikke får spærret deres kort og opsagt deres lån, hvorved de skal ud at finde et nyt institut, der kan hjælpe dem med finansieringen. Ordningen sikrer, at banken åbner mandag morgen jf. tidligere afsnit omkring afviklingen. Medgiftsordningen bliver her i Exitpakken introduceret og giver incitament til at der findes en markedsmæssig løsning, før et nødlidende pengeinstitut afvikles efter afviklingsordningen, der blev gjort permanent her i bankpakke 3. Derved undgås, at kunder, der har indskud ud over indskydergarantien, lider tab. Medgiften ydes af indskydergarantifonden og er betalt af sektoren selv gennem deres bidrag til indskydergarantifonden. Denne løsning vurderes mere rentabel for indskydergarantifonden end at lade instituttet afvikle gennem bankpakke 3. Danmark var et af de første EU lande, der var klar med en exitstrategi, som betød at den finansielle sektor igen skulle stå på egne ben Bankpakke 4 Konsolideringspakken 34 Aftalen om konsolideringspakken indgås august 2011 med et bredt flertal. Pakken har en række initiativer, som er følgende: Styrke medgiftsordningen således at det bliver attraktivt at overtage nødlidende pengeinstitutter. Fjerne barrierer for fusioner mellem pengeinstitutter gennem mulighed for statslig garanti med forhøjet præmiebetaling. Bidragsfinansiering af Indskydergarantifonden (og afviklingsafdelingen), så sektorens betalinger til ordningen jævnes ud samt etablering af en konsolideringsfond, Forberede kommende regler om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. 35 I bankpakke 3 kunne Indskydergarantien yde en medgift i form af en garanti, denne udvides nu til også at kunne ydes gennem Finansiel Stabilitet for at øge incitamentet til en markedsmæssig løsning i stedet for afvikling gennem bankpakke 3. Medgiftsordningen må ikke stille Finansiel Stabilitet dårligere, end hvis instituttet var afviklet via bankpakke https://www.finansielstabilitet.dk/default.aspx?id= Aftale mellem regeringen (venstre og det konservative folkeparti) og socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Radikale Venstre og liberal alliance om en række konsolideringsinitiativer, 25. august 2011 s. 1-2 Page 30 of 76

30 Den anden mulighed, der er under medgiftsordningen, er, at Finansiel Stabilitet kan afvikle den usunde del af banken, mens den sunde del sælges videre. Medgiftsordningen fra Bankpakke 3, der ydes af Indskydergarantifonden går hermed til Finansiel Stabilitet. Indskydergarantien skal i fremtiden finansieres som en forsikring, således at pengene indbetales ex ante. Fondens formue skal øges væsentligt frem mod En del af bankpakke 4 var at, der blev nedsat et udvalg, der fik til opgave at se på regler omkring systemisk vigtige finansielle institutter. Udvalget, der har arbejdet med systemisk vigtige banker, har afleveret deres rapport d. 11. marts 2013, en mere detaljeret diskussion af deres arbejde foretages i afsnittet: 4.1 Too big to fail (TBTF) og SIFI-banker Bankpakke 5 Udviklingspakken I forbindelse med udviklingspakken blev der introduceret en styrket adgang til eksportfinansiering og vækstkapital, som administreres af Eksport Kredit Fonden og Vækstfonden. Denne pakke er specielt lavet for at lette små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Pakken vil minimum forbedre lånefinansieringen for 20 mia. kr. og eksportgarantier for mindst 20 mia. kr. 37 Derudover fik FIH mulighed for at udskille en portefølje af ejendomslån i et selskab, der overdrages til Finansiel Stabilitet til afvikling. Dette blev gjort for at FIH kunne reetableres som en specialiseret erhvervsbank. I Danmark spiller små og mellemstore virksomheder en central rolle for væksten og jobskabelsen. De virksomheder har svært ved at opnå bankfinansiering til realisering af deres planer. Pakken sigter specielt på at sikre dem adgang til lånefinansieringen og eksportgarantierne. 38 FIH havde i 2009 og 2010 fået statsgaranteret lån. Tilbagebetalingen af disse lån medførte en udfordring for FIH s funding. For at det skulle lykkedes ville det medføre en kraftig slankning af balancen i FIH, hvilket ville have en negativ konsekvens for andre danske pengeinstitutter. Det er årsagen til at modellen med at overdrage en ejendomsportefølje til Finansiel Stabilitet, der skulle sørge for afvikling blev gennemført. Herefter skulle FIH reetableres som specialiseret 36 Aftale mellem regeringen (venstre og det konservative folkeparti) og socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Radikale Venstre og liberal alliance om en række konsolideringsinitiativer, 25. august 2011 s Page 31 of 76

31 erhvervsbank. FIH koncernen stillede en tabskaution, som betyder at staten bliver dækket mod tab fra FIH. Staten får del i en upside på aktiverne. 39 Etablering af Landbrugets Finansierings Bank (LFB), som skulle redde levedygtige landbrug, da selv levedygtige sunde landbrug har svært ved at skaffe anlægsfinansiering. I LFB s faktaark står der, at deres formål er: at yde anlægsfinansiering til landbrug med effektive driftsledere og nye unge landmænd, der er tilstrækkelig dygtige til at indgå i et generationsskifte, men som ikke kan tiltrække den fornødne bankfinansiering. 40 Finansiel Stabilitet er medejer af selskabet, og der ligger en del landbrug i Finansiel Stabilitet, som vil forsøges flyttet over i LFB. Derudover igangsættes et arbejde med at finde alternative finansieringsformer, hvor pensionsselskaberne inddrages. De har et behov for at placere midler, og derved kan det være relevant at se på en model, hvor de får mulighed for at hjælpe finansiering til virksomhederne. 3.2 Den Svenske model Da den svenske bankkrise skulle håndteres, var det vigtigt at opnå en bred politisk enighed. I starten blev krisen håndteret ad hoc, men efterhånden, som omfanget gik op for beslutningstagerne, blev der udviklet en mere permanent krisehåndtering. Det skyldtes, at man skulle sikre, at udlandet, der skulle yde bankerne lån, ikke var i tvivl om, at det politiske system stod bag bankerne. I andre lande, hvor der ikke var bred enighed om håndtering af krisen, viste der sig negative effekter i form af forhøjede låneomkostninger samt en reducering af tilgængelig kapital på inter bankmarkedet. 41 Derfor var regeringen meget åben og delte information med oppositionen, som endda sad med i bestyrelsen for bank support 42 for at sikre, at det var et samlet politisk system, der agerede, og således at der ikke kunne føres partipolitik på de valgte løsninger, derfor var oppositionen hele tiden informeret og sad med ved forhandlingsbordet. Da krisen kom, begyndte udlandet at reducere sine kreditter til Sverige, hvilket var en særdeles alvorlig situation for Sverige, der som tidligere nævnt havde mange lån i udenlandsk valuta, som de havde fundet på kort sigt. Regeringen løste problemet med, at valutaen var på vej ud af Sverige, ved 39 udviklingspakken-bilag-1-7.ashx 40 https://www.lfbank.dk/default.aspx?id= Stefan Ingves och Göran Lind: Hannteringen av bankkrisen sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank, s På svensk: Bankstödnämden Page 32 of 76

32 at gå ud og optage lån i udlandet, men dette begrænsede blot yderligere bankernes muligheder for at låne i udlandet, men det lykkedes at bremse udviklingen, at valutaen forlod landet. 43 Riksbanken overførte ligeledes dele af sin valutareserve til banksystemet for at undgå en kreditklemme Statsgaranti Et af de vigtige punkter for finansministeriet sammen med Riksbanken og tilsynsmyndighederne var at genoprette tilliden til det finansielle system og bankerne, hvilket de gjorde ved at stille en ubegrænset garanti, hvor staten stod bag bankerne og sikrede mod tab. Garantien sikrede alle kreditorer mod tab, dog ikke ejere af aktier. Denne garanti var med til at skabe fornyet tillid til den finansielle sektor. Dernæst påbegyndtes et omfattende informationsarbejde, hvor embedsmænd og regeringsmedlemmer tog rundt til finansielle centre for at informere om, hvad man havde gjort, og hvilken betydning det havde. Garantien lykkedes, og priserne for bankernes funding faldt tilbage til et normalt niveau. Denne garanti var også med til at sikre, at der på intet tidspunkt i krisens forløb opstod bankruns, der var dog tidspunkter, hvor der blev trukket mere ud af bankerne end normalt, men det var hele tiden under kontrol og i kortere perioder. 45 Det var vigtigt, at man havde åbenhed omkring krisens omfang og ikke forsøgte at skjule, hvor omfattende det var, samt karakteren af problemet for at bevare tillid til systemet. Derfor gjorde man det klart, hvilken metode man valgte. Der foreligger megen individuel vurdering af, hvornår der foreligger et egentligt tab, og hvor meget sikkerhederne i fast ejendom skal nedskrives. Hvad er den reelle værdi, eller hvad skyldes, at krisen tales op jf. afsnittet omkring den socialkonstruktivistiske tilgang til en krise, hvor den tales op i stedet for at være baseret på objektive kriterier. Derfor valgte man i Sverige på et tidligt tidspunkt i kriseforløbet at beslutte, hvilken model man brugte. Tidligt i krisen bogførtes derfor alle de tab og nedskrivninger, som måtte forventes. Dette gjorde man for at få klarhed over situationen og behovet for støtte til bankerne. Der blev oprettet et vurderingsnævn, med nogle vurderingseksperter, som skulle hjælpe med en mere ensartet vurdering af de støttesøgende bankers sikkerheder Stefan Ingves och Göran Lind: Hannteringen av bankkrisen sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank, s Martin Andersson and Staffan Viotti: Managing and preventing Financial Crisis Lessons from the Swedish Experience, Penning- och valutapolitik 1/1999, Sveriges Riksbank, s Stefan Ingves och Göran Lind: Hannteringen av bankkrisen sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank s Stefan Ingves och Göran Lind: Hannteringen av bankkrisen sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank s. 9 Page 33 of 76

33 Når der sker offentlig indblanding i den private sektor, er der risiko for, at der opstår incitament til moral hazard. Der kan i forbindelse med statsgarantien opstå incitament til moral hazard, og i tilfælde af, at bankens kapital faldt til under et bestemt punkt, blev garantien konverteret til et lån eller til egenkapital. Derfor blev det besluttet, for at reducere risikoen for moral hazard, at ejerne ville tabe et beløb svarende til kapitalen, der blev modtaget fra staten. 47 Begrebet moral hazard vil blive gennemgået og diskuteret senere i opgaven, da det er et centralt punkt, når det offentlige går ind og støtter og redder bankerne. Til at håndtere støtteordningerne blev der lavet et udvalg under finansministeriet. Det blev ikke Riksbanken eller finanstilsynet, da det vurderes, at der kunne opstå interessekonflikter i den forbindelse. Grunden til Bank supports 48 oprettelse var, at det krævede personale med bestemte kvalifikationer at vurdere og forhandle med bankerne. Da de institutioner, der havde kompetencerne til det, ikke kunne varetage opgaven pga. interessekonflikten blev løsningen, at der blev oprettet en ny myndighed til varetagelse af støtteordningerne, og de skulle også varetage, at lovgivningen på området ikke blev forsømt Hängmattan - bankmodellen Der blev for at hjælpe med at vurdere bankerne lavet en bankmodel, hvor tal fra bankernes balancer samt makroøkonomiske faktorer blev indarbejdet. For at vurdere en investering tilbagefører man det fremtidige forventede afkast til nutidsværdi. Denne model hjælper med at anslå, hvad den fremtidige lønsomhed på bankerne bliver. Derved kan det ses, om banken kommer til at tjene penge igen under forskellige scenarier. Når bankerne søgte om støtte, blev de behandlet ud fra nogle objektive kriterier omkring udgifter og forventede sandsynlige scenarier for en fremtidig udvikling. Bankerne opdeles således i en A-, B- eller C-bank. A-Banken vurderes at kunne komme nær grænsen for kapitalgraden på 8 %, men kan derefter forbedre sin soliditet. Bankens problemer burde kunne løses gennem aktionærerne eller ved hjælp af midlertidige garantier for at sikre tilliden til banken. B-Banken forventes i en periode at komme under kapitalkravet på 8 %, men derefter kan den igen opfylde kapitalkravet på 8 %. Bankens problem er derfor på kort sigt. Banken 47 Martin Andersson and Staffan Viotti: Managing and preventing Financial Crisis Lessons from the Swedish Experience, Penning- och valutapolitik 1/1999, Sveriges Riksbank, s På svensk Bankstödnämden 49 Stefan Ingves och Göran Lind: Hannteringen av bankkrisen sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank s. 10 Page 34 of 76

34 kunne derfor behøve mere kapital fra staten, såfremt aktionærerne ikke kunne samle tilstrækkelig kapital. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det lønsomt at lade banken fortsætte, da bankmodellen viser, at den på lang sigt er lønsom. De dårlige lån blev overført til et AMC, 50 hvilket medførte en efficient behandling af bankens gode og dårlige del. C-Banken bliver ifølge bankmodellen ikke lønsom på lang sigt. I dette tilfælde gælder det for staten om at afvikle banken og minimere de tab, der måtte opstå igennem at skille den dårlige del af banken ud og forsøge at sælge eller fusionere den rentable del af banken. A-, B- og C-bankernes forløb er illustreret i nedenstående figur, hvor den kritiske værdi er et kapitalkrav på 8 % som værende den værdi, der afgør, om de er A-, B- eller C-bank. 51 Figur 9: Scenarier for A-, B- og C-banker Et eksempel på en C-bank er Gota banken, hvor bankens dårlige lån overførtes til et afviklingsselskab Retriva. Resten af banken blev overtaget af Nordbanken. Da man tog de dårlige lån fra, medførte det, at man kunne få en bedre pris for banken. 50 Asset Management Company 51 Stefan Ingves och Göran Lind: Hannteringen av bankkrisen sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank s. 12 Page 35 of 76

35 3.2.3 Afvikling af nødlidende banker Inden for bankstøtten blev oprettet to afviklingsselskaber Retriva og Securum. I disse selskaber samlede man eksperter i at håndtere dårlige lån og kreditter. Selskaberne skulle således sørge for at afvikle de lån og kreditter, der blev overført til dem, bedst muligt. Der er lavet en opgørelse over, hvad krisen har kostet Sverige The total amount of commitments by the BSA during the crisis was 88 billion SEK, but the total amount actually paired by the BSA to the banks are 65 billion. Most of that money, however, has been paid back to the government through dividends, selling of shares, and the value of retained shares 52 Eftersom at staten fortsat har aktieposter i de svenske banker, kan det endelige resultat af 90 ernes krise ikke gøres op endnu. 3.3 Delkonklusion på den danske model og den svenske model I afsnittet om kriser fremgår det, at der er ligheder i perioden op til krisen i Sverige i 1992, der har medført den svenske model, der er gennemgået ovenfor. De samme ting viste sig at ske i Danmark i perioden op til 2008, hvor historien gentog sig selv. Der var optimisme, ændring i lovgivning, øget gældsætning og stigende aktivpriser. I begge lande blev staten nødt til at gribe ind for at sikre den finansielle stabilitet, hvilket rejser spørgsmålet om banker, der er blevet så systemisk vigtige for et land, at de er too big to fail, som behandles i det efterfølgende afsnit. Begge lande var nødt til at redde bankerne for at sikre den finansielle stabilitet, og efterfølgende er der kigget på systemisk vigtige banker i begge lande, samt hvilke krav der skal stilles til en systemisk bank. Derfor er det et yderst vigtigt område for fremtidige kriser og et område, hvor historiske kriser giver os viden om, hvordan krisernes omfang kan søges minimeret. Belært af erfaringer fra Sveriges bankkrise i 90 erne har Danmark benyttet en tilsvarende løsning. Begge lande startede med at løse problemerne ad hoc, men da omfanget blev tydeligt, greb de ind. I starten var der et likviditetsproblem, som løstes gennem statsgarantien. Den genoprettede tillid til bankerne og bankerne imellem. I begge modeller forsøgtes at lave ordninger, der mindskede incitamenterne til moral hazard, hvilket er et meget vigtigt ord i forbindelse med statens indgreb i det frie marked, dette behandles i afsnit 4.2 Moral Hazard. I Sverige spillede staten en vigtig rolle i form af udstedelse af garantier samt i nogle tilfælde at blive medaktionær i bankerne. I forskel til den danske model, hvor de løsninger, der er lavet, har været 52 Martin Andersson and Staffan Viotti: Managing and preventing Financial Crisis Lessons from the Swedish Experience, Penning- och valutapolitik 1/1999, Sveriges Riksbank, s. 74 Page 36 of 76

36 tidsbegrænsede samt betalt af bankerne selv. Staten har forsøgt at lave ordninger, der giver incitament til markedsløsninger. Den danske model er således opstået under inspiration fra den svenske, og er en videreudvikling af modellen fra Sverige. 4.1 Too big to fail (TBTF) og SIFI-banker I forbindelse med finanskrisen i Danmark og også bankkrisen i Sverige i 90 erne greb regeringen ind for at redde bankerne igennem, for Danmarks vedkommende, bankpakkerne. Det medførte, at der i Danmark blev nedsat et udvalg, som havde til opgave at udpege, hvilke banker der var blevet så systemisk vigtige, at de var TBTF i Danmark. En ting er sikkert, der kommer kriser i et kapitalistisk samfund, og derfor er det yderst relevant, om bankerne i Danmark er blevet TBTF, da kriser gentager sig selv, og ifølge Hans Sjögrens model gentager historien sig selv, og derved vil en lignende bankkrise kunne opstå i fremtiden. Der er meninger for og imod læren om TBTF, hvilken holdning, der antages, afhænger meget af holdningen over for regulering og indgriben i det frie marked, eller om det frie marked er blevet det vigtigste at beskytte. Afsnittet her vil derfor se på teorien omkring TBTF, samt hvordan det er løst i Danmark i forbindelse med den nyligt udkommet rapport. I Danmark er der d. 11. marts afleveret en rapport omkring Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark, hvor deres løsningsforslag vil blive diskuteret i forhold til en teoretikers holdninger til TBTF-doktrinen. TBTF-doktrinen består i, at virksomheder kan blive så store, at regeringen ikke har råd til at lade dem fejle gå konkurs. Det er en lære, der primært bruges omkring banker og finansielle institutter. Virksomheden er simpelthen blevet for vigtig for landet, hvilket betyder, at ved en konkurs, vil det have store negative eksternaliteter på resten af samfundet og vil kunne lede til en systemisk krise og bringe den finansielle stabilitet i fare. Det vil i sin yderste konsekvens kunne trække andre banker og derved påvirke økonomien fra at have en branchekrise, til at det bliver en strukturel krise i sin yderste konsekvens. Doktrinen om TBTF er særdeles relevant omkring banker, da de er tæt forbundne i transaktioner med hinanden, og de, jf. tidligere diskussion omkring bankers rolle i samfundet 53, formidler kapital samt er i berøring med mange forskellige brancher via kreditgivning. Kriser i banker kan derfor hurtigt sprede sig som ringe i vandet til andre sektorer og brancher. På den baggrund kan banker blive så vigtige for systemet, at de er TBTF. 53 Se side 12 Page 37 of 76

37 Der kan være forskellige måder at se, om en bank er TBTF. Den mest udbredte er dog, som navnet også antyder, selve bankens størrelse i forhold til branchen og i forhold til landets BNP. Der er forskellige måder rent praktisk at opgøre det på, ens for dem er dog, at de udpeger de helt store aktører på markedet. Størrelse kan godt være regionalt bestemt, dvs. på nationalt plan er det ikke en bank, man anser som stor, men den er systemisk vigtig for en region. Udover en region kan en bank også være vigtig for en branche og derved være TBTF, da det kan påvirke hele branchen. Når størrelsen opgøres, kan der ses på både ind- og udlån. Professor Imad A. Moosa argumenterer imod TBTF, og som titlen på hans bog antyder, 54 mener han, at det er en myte. Han har flere argumenter imod TBTF, hvor nogle af de vigtigste vil blive gennemgået i næste afsnit. Han vil gerne have, at markedet selv løser problemet, da der ellers vil opstå moral hazard, hvilket skal søges undgået, som også nævnt tidligere har det været et område, der er søgt undgået i bankpakkerne og i den svenske model. Når man ikke griber ind, vil markedet selv fastsætte en pris, således at det finansielle institut, der nu er kommet i krise, vil blive opkøbt af en konkurrent, han vil derfor overlade det hele til de frie markedskræfter. I det øjeblik regeringen blander sig i denne mekanisme, vil der blive incitament til moral hazard. I form af ulige fordeling af risikoen, går det galt for virksomheden, sendes regningen til skatteyderne, hvorimod aktionærerne og ledelsen bliver forgyldt, hvis virksomheden får succes. Når regeringen blander sig og udnævner banker, der bliver TBTF, gives ligeledes et incitament til at jagte at blive TBTF for derved at kunne funde sig billigere, hvilket betyder, at instituttet kan vækste for voldsomt i jagten på betegnelsen TBTF og derved påtage sig for megen risiko i jagten på den status. Derfor foreslår Imad A. Moosa, at det gøres dyrt for bankerne at blive store igennem skat eller øgede kapitalkrav. Han argumenterer for, at der ikke må være banker, der er TBTF, det er i stedet vigtigt at have mange mellemstore banker for derved at få et bedre marked, hvilket medfører en større konkurrence. Han siger endda, at hvis man er TBTF, er man også Too Big To Exist. Derfor skal regeringen i stedet bruge de penge, de bruger på at redde store banker, på at skabe jobs til de arbejdsløse og lade markedet løse problemerne selv. Adam Smith troede på en laissez faire-tilgang til tingene og på at lade markedet løse sine egne problemer. Derfor må en virksomhed påtage sig den risiko, og den form for risiko den ønsker, og derefter må den selv bære konsekvenserne af dens valg. Det kan aktionærerne også have indflydelse på, de kan fravælge virksomheden, hvis risikoprofilen efter deres mening ikke er rigtig. 54 The myth of Too Big to Fail, Imad A. Moosa, Palgrave Macmillan, 2010 Page 38 of 76

38 4.1.1 Argumenter imod TBTF-doktrinen Imad A. Moosa lister 11 argumenter imod TBTF-doktrinen, og han indleder sit afsnit med følgende As far as I am concerned, there is no argument whatsoever for government bailout and TBTF 55 Hans argumenter er refereret nedenfor: 56 Argument 1: problemerne med at udvælge hvem skal være TBTF, hvilket opmuntrer virksomheder til lobbyisme. Argument 2: Alternativomkostningerne ved at redde banker. Pengene kunne være brugt på at skabe jobs og nye arbejdspladser. Argument 3: Der vil blive tilført flere midler til profitsøgende uproduktive aktiviteter. Det kan være billigere at påvirke dem, der skal lovgive end at satse på forskning, udvikling og derved opbygge en mere efficient produktion. Argument 4: At udnævne nogle banker til at være TBTF skaber moral hazard. Når staten redder banker, giver den incitament til, at når en risikabel adfærd lykkes, får man gevinsten for risikoen, lykkes det ikke, bliver man beskyttet mod tabene. Argument 5: Finansiel byrde på fremtidens generation og hyperinflation. Redning af bankerne skal finansieres, og det bliver alt andet lige fremtidens generationer, der kommer til at betale gennem højere skatter. Vælger regeringen i stedet at finansierer redningerne gennem at trykke flere penge, kan hyperinflation blive en konsekvens af det. Argument 6: Det er de få, der får glæde af gevinsterne, mens regningen bliver betalt af flertallet, der ikke får del i gevinsten. Argument 7: Det medfører dårlig markedsdisciplin, da en regering ved at redde et pengeinstitut giver signal om, at andre også vil blive reddet. Argument 8: TBTF kan medføre, at storbankerne bliver inefficiente og derved underperformer som følge af TBTF-reglerne. Argument 9: TBTF skaber forvridning. Det skaber forvridning i størrelsen og medfører, at TBTF kan få bedre ratings og derved billigere lån, og det skaber forvridning i aktiepriserne, når en bank opnår TBTF-status, da banken vil blive reddet hvis nødvendigt. Argument 10: De store banker bliver større, da de får mulighed for at låne billigere, hvilket påvirker konkurrencen på det finansielle marked. Der er større tillid fra udlåner, da regeringen står bag de store banker. 55 The myth of Too Big to Fail, Imad A. Moosa, Palgrave Macmillan, 2010 s The myth of Too Big to Fail, Imad A. Moosa, Palgrave Macmillan, 2010 s Page 39 of 76

39 Argument 11: TBTF styrker den finansielle sektor yderligere, hvilket kan betyde, at der sker et brain drain fra produktionssektoren til den finansielle sektor. Et af løsningsforslagene til problematikken omkring TBTF er at splitte de store banker op. Således at der ikke er banker, der er TBTF og derfor ikke kan kræve, at staten garanterer for dem pga. deres vigtighed for økonomien. Dette løsningsforslag møder kritik fra Josef Ackermann, der udtaler i november 2009 the idea that we could run modern economies with mid-sized savings banks is totally misguided 57 I dag indføres der øgede krav til bankerne igennem regulering både nationalt og internationalt. Det kræver alt andet lige, at bankerne for at overholde de øgede krav er nødt til at have specialiseret personale inden for disse områder, hvilket som udgangspunkt kan give besvær til mindre banker, da det er omkostningstungt og kræver en stor indtjening at have specialisterne siddende, som ikke bidrager direkte til bundlinjen. Det betyder at bankerne er nødt til at have en vis størrelse, så de kan have nogle ordentlige risikoafdelinger samt nogle folk til at sætte sig ind i de krav og ændringer i reglerne, der gennemføres løbende. Denne holdning deles af Jyske Banks ordførende direktør Henrik Dam: Indtjeningstrykket og regeltrykket fortsætter de kommende år. Derfor kan vi enten vælge at skære ned og skære ned eller gøre banken større, så den kan fodre det stadig større administrative hoved, som vi er nødt til at have. Vi har valgt det sidste 58 Incitamentet til at blive en stor bank kan reduceres ved at gøre det dyrt at vækste i størrelse fx gennem skat eller gennem øget kapitalkrav, er et andet af Imad A. Moosas argumenter. Det bliver derved mindre attraktivt at blive en stor bank. I kontrast til at fx Jyske Bank søger at blive større for at kunne have en større administrativ del i banken, som kan sørge for, at banken lever op til de nye regler, der indføres for den finansielle sektor. Imad A. Moosa afslutter sin bog med følgende citat: the too big to fail doctrine is a myth that must go the way of the dinosaurs, and quickly. 59 Der er delte holdninger til TBTF doktrinen. Imad A. Moosa repræsenterer den ene lejr, hvor der argumenteres for at bankerne skal deles op. Den holdning bakkes op af følgende ledende økonomer. Joseph Stiglitz, Simon Johnson ved MIT, tidligere cheføkonom i Verdensbanken og Andrew Haldane, øverste chef for Financial Stability i 57 The myth of Too Big to Fail, Imad A. Moosa, Palgrave Macmillan, 2010 s Finans maj 2013, Finansforbundets magasin nr. 5, 2013 s. 6 (Citatet oprindeligt fra Finanswatch) 59 The myth of Too Big to Fail, Imad A. Moosa, Palgrave Macmillan, 2010 s.200 Page 40 of 76

40 Bank of England. Dem der er imod af begrænse bankerne er blandt andet, Ben Bernanke fra The Federal Reserve, Sheila Blair fra FDIC og USA s finansminister Tim Geithner. 60 Det er i modsætning til det arbejde, der foregår i Danmark og Sverige samt i mange andre lande, der er ved at se på SIFI-banker og regulering af dem. Der er gode argumenter for, hvorfor markedet selv skal løse problemerne, men der er også argumenter for, hvorfor de store banker skal reddes, hvilket vil blive diskuteret i det næste afsnit SIFI - Banker I forbindelse med finanskrisen har regeringen igennem deres bankpakker været inde og i bankpakke 1 garantere for hele sektoren, efterfølgende er der nedsat et udvalg til at udpege systemisk vigtige banker, dvs. banker der vurderes at være TBTF i Danmark, samt hvordan de skal identificeres i Danmark. Ovenstående teori omkring TBTF-doktrinen argumenterer for, hvorfor det er skidt for økonomien at have institutter, der bliver så store, at de får det mærkat. I Danmark har SIFI-udvalget foreslået, at der bruges tre kriterier for at udpege banker, der er TBTF, som er, når bankerne har en balance på 10 % af BNP, eller når banken har 5 % af sektorens samlede ud- eller indlån. Derudover kan udpeges enkelte institutter, som fx er meget vigtige for en branche, fx landbruget hvor DLR er en stor aktør på det specifikke marked. På baggrund af ovenstående kriterier betyder det, at vi i DK har seks banker, der bliver betegnet som så systemisk vigtige, at de ikke må gå konkurs. Nedenstående tabel viser, hvilke seks banker det drejer sig om. Tabel 1: Oversigt over SIFI-banker i Danmark SIFI-banker i DK Balance af BNP i pct. Udlån i pct. af sektorens samlede udlån Indlån i pct. af sektorens samlede indlån Danske Bank 182,6 30,6 32,6 Nykredit 80,4 30,8 4,0 Nordea Bank Danmark 48,9 15,9 22,2 Jyske Bank 14,4 3,2 8,9 BRF kredit 12,6 5,2 0,4 Sydbank 8,9 1,9 5,4 60 Stefan Wedel Alsman: Bankers vokseværk lægger kimen til ny krise. Mandag Morgen Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010 Page 41 of 76

41 Kilde: Rapport om Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København 11-marts 2013 s. 8 Værdier over grænsen for at bliver SIFI-bank er markeret i tabellen med fed skrift. Fordelen ved at bruge disse objektive kriterier for størrelse er, at når Imad A. Moosa argumenterer for, at hvis man udnævner institutter til at være TBTF, vil det føre til øget lobbyisme for at blive udnævnt som TBTF. Ovenstående kriterier er objektive og nemme at måle, derved er den værste lobbyisme søgt undgået. Der lukkes dog op for individuelle vurderinger af institutter, hvor fx DLR nævnes som et institut, der er vigtigt for landbruget og derfor også vurderes som systemisk vigtig. I disse tilfælde har Imad A. Moosa ret i, at der kan det give incitamenter til et øget pres på politikerne for at blive udnævnt som SIFI-institut. Det værste pres er dog taget gennem de klare objektive kriterier for at opnå SIFI status. Der fokuseres meget på de negative eksternaliteter ved at udpege banker som TBTF, men en af de positive effekter ved de skærpede krav, som vil komme til ovenstående banker, er et større kapitalkrav, der betyder, de får mere kapital som buffer, når der kommer kriser. Ved at have nogle banker, der kan modstå bankkriser, vil det betyde en mere stabil sektor, eftersom at ovenstående seks banker står for 87,6 % af sektorens samlede udlån, derfor når de beholder mere kapital for at kunne modstå kriser, vil det medføre en mere stabil finansiel sektor. En stabil finansiel sektor er grundlæggende for en langsigtet vækst og derigennem også øget beskæftigelse. Dette bakkes op af Financial Stability Board, og Basel-komiteen for Banktilsyn har estimeret, at der på kort sigt vil være en negativ effekt på det globale BNP på -0,3 %, men herefter vil den reducerede sandsynlighed for systemisk bankkrise medføre, at det globale BNP kan blive forøget med op til 2,5 %, i EU anslås det til at kunne betyde en forøgelse af BNP på 2 % på lang sigt. 61 Derfor når der i argument 2 ses på alternativomkostningerne ved at redde banker, viser beregningerne lavet omkring effekten af et stabilt finansielt marked, at ved at sikre stabilitet sikres også vilkår for øget BNP, og derved sikres jobs. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der kommer andre bankkriser, men et spørgsmål om, hvornår og hvor godt bankerne er rustet til at modstå kriserne, jf. tidligere diskussion omkring kriser. Derfor er et af kravene, når man bliver udpeget som SIFI-institut i DK, at der skal lægges mere kapital til side for at kunne modstå krisetider for derigennem at sikre stabiliteten og tilliden til bankerne. 61 Rapport om Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København 11-marts 2013 s. 7 Page 42 of 76

42 En konsekvens af bedre kapitaliserede banker vil være, at de bliver mere modstandsdygtige over for kriser, hvilket medfører en mere stabil sektor. Imad A. Moosa er mere tilhænger af Adam Smiths Lassis fairez-tilgang og derved lade markedet selv lade de stærkeste overleve, og de svage må overtages via en markedsbaseret overtagelse, hvor prisen dannes på markedsvilkår. Det vil ikke som udgangspunkt betyde en mere stabil finansiel sektor, og derved opnå de ovenstående gevinster, som Financial Stability Board og Baselkomiteens beregninger anslår. I et marked hvor bankerne bliver mindre reguleret og derved får en mere fri konkurrence, vil der alt andet lige også opstå mere innovation og udvikling i sektoren. Det var tilfældet i Danmark i perioden op til krisen. Når der bliver reguleret således, at institutter bliver udpeget til at være TBTF, vil det skabe moral hazard på markedet, hvilket er et problem i denne sammenhæng, idet succesen tilgår aktionærerne, hvorimod fiaskoen skal betales af skatteyderne. En mere dybdegående gennemgang af moral hazard kommer senere i opgaven. Imad A. Moosa argumenterer for at gøre det dyrere at være stor for derved at modvirke incitamentet til at søge SIFI-status. Derfor skal det for at modvirke, at institutter søger at blive TBTF, være forbundet med omkostninger, således at incitamentet til at søge dette mindskes. Det er et argument, SIFI-udvalget også anerkender, og derfor er der lavet en trappe, som medfører, at jo større det finansielle institut er, og derved også jo mere systemisk det er som institut, jo mere kapital skal der reserveres. Det betyder, at det bliver dyrere at blive større. Udvalgets udspil til at løse dette problem er, at de beregner, hvor systemisk instituttet er, og derefter ses kravet til den øgede kapital af nedenstående skema. Page 43 of 76

43 Tabel 2: Ekstra kapitalkrav til SIFI-banker i Danmark Kilde: Rapport fra SIFI-udvalget: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København, 11. marts 2013 Denne trappe er netop lavet for at mindske incitamentet til at vokse yderligere for de store banker. Imad A. Moosa argumenterer dog også for, at de store banker skal blive mindre igennem fx opsplitning. Det er en farlig tendens, når bankerne får lov til at blive så store, at de reelt kan trække et helt lands økonomi med ned. Når banken således ved, at den vil blive reddet, vil det alt andet lige medføre en større risikoappetit, da gevinsten tilgår banken og dens aktionærer, mens tabet tilgår staten at betale i yderste konsekvens. Der argumenteres dog også for, at så længe der findes store virksomheder, er storbanker uundgåelige. 62 Ovenstående tabel viser det øgede kapitalkrav, efterhånden som banken bliver mere systemisk vigtig, hvilket i den måde, det opgøres på i Danmark, betyder, at de bliver større enten i form af 62 Stephan Wedel Alsmann: Bankers vokseværk lægger kimen til en ny krise, Mandag Morgen Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010, s10 Page 44 of 76

44 andelen af sektorens samlede udlån eller indlån eller balancen i forhold til BNP. Når der argumenteres for, at banker skal være mindre, og der påligges et øget kapitalkrav, gøres dette for at mindske ønsket om at vækste for meget, for at undgå at bankerne bliver for store. Danske bank har en balance på 182,6 % af Danmarks BNP, hvilket er en stor bank også på et europæisk plan i forhold til hjemlandets BNP, det bekræftes af nedenstående figur, at det er stort også i forhold til vores europæiske naboer. Figur 10: Store europæiske kreditinstitutters balance i forhold til lokalt BNP, ultimo 2011 Kilde: Rapport fra SIFI-udvalget: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København, 11. marts 2013, s. 29 Kan banker blive for store, således at de ikke skal reddes, da prisen for at redde instituttet vil overgå gevinsten ved at redde det finansielle institut. Ovenstående figur indikerer, at vi i Danmark har ladet Danske Bank blive meget store i forhold til landets BNP, hvilket rejser spørgsmålet, hvor Page 45 of 76

45 risikovillig kan staten tillade sig at være i forhold til omkostningerne ved at skulle redde en bank som Danske Bank i tilfælde af en evt. konkurs. Det gør kravet til overvågning og regulering af sektoren endnu større, da banker af den størrelse ikke må gå ned, hvilket også modarbejdes kraftigt i SIFI-udvalgets oplæg til, hvordan krisehåndteringen skal foregå se tabel 3 under moral hazard, hvor tilsynets beføjelser over for instituttet løbende bliver mere vidtrækkende. Paul Krugman er fortaler for øget regulering af den finansielle sektor. Han har udtalt følgende: Vi havde 50 år med kedelig bankvirksomhed på grund af de regler, der blev indført i 1930 erne. Men det var et ganske stabilt system. Fra 1980 erne og fremad sagde folk: Åh, det hæmmer initiativet Og så løsnede vi grebet, og det hele blev meget mere spændende, lige indtil det førte til krisen. Lad os gå tilbage til det forrige århundredes kedelige bankvæsen med en langt strammere regulering af den finansielle sektor. Det vil ikke ændre på de fundamentelle forhold i markedsøkonomien Delkonklusion Der er delte meninger om TBTF doktrinen, og om bankerne skal begrænses. Den ene holdning er at bankerne ikke må blive TBTF og derved blive too big to exist. Den anden side argumenterer mod at begrænse bankernes størrelse, hvilket gør det nødvendigt at stille skrappere krav til de finansielle institutter da de er vokset så store at de kan udgøre en reel risiko for et lands økonomi. På baggrund af konklusionen på den læring vi får fra tidligere kriser, skal vi sikre modstandsdygtige finansielle institutter overfor kriser. At sikre de finansielle institutter bliver modstandsdygtige overfor kriser vil i det lange løb føre til øget BNP. Konklusionen er at arbejdet med at udnævne SIFI-banker er den rette vej at gå, og som konsekvens heraf, øge reguleringen af de finansielle institutter. 4.3 Moral Hazard (MH) I dette kapitel vil begrebet MH blive defineret. Derudover vil MH i den svenske og danske model blive identificeret og analyseret samt de tiltag, der er taget for at modvirke netop moral hazard. Når der optræder MH på et marked, er årsagen, at der ikke sker en lige deling af risikoen. Det betyder, at den risiko, der er ved en handling, bliver pålagt andre. Derved bliver incitamentet til at passe bedre på og ikke blive for risikabel mindre da andre bliver pålagt at betale for skaderne, der er forvoldt. 63 Stephan Wedel Alsmann: Bankers vokseværk lægger kimen til en ny krise, Mandag Morgen Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010, s. 11 Page 46 of 76

46 En god måde at illustrere MH er, når der sælges forsikringer. Når en bil er fuldt forsikret, bliver føreren alt andet lige mere ligeglad med, om der kommer buler, da skaden påhviler forsikringsselskabet at betale, derved bliver føreren mere tilbøjelig til at tage chancer og kører lidt tættere på, end hvis den forvoldte skade ikke blev dækket af forsikringsselskabet. Derfor optræder MH, når forsikringstageren agerer anderledes, fordi han har en forsikring, end hvis han ikke havde haft den. Det er et kendt problem, som forsikringsselskaberne har, når de sælger forsikringer. For at mindske MH har de indført en selvrisiko, således at forsikringstageren selv betaler den første del af skaden og derved har udgifter i forbindelse med en skade. Forsikringstageren får et incitament til at passe på der ikke kommer skader, da han helt sikkert selv skal betale, og afhængigt af skadens omfang og pris skal forsikringsselskabet så betale prisen udover selvrisikoen. 64 Når staten i forbindelse med bankpakkerne har grebet ind og spændt et sikkerhedsnet ud under bankerne, kommer der incitament til MH. Det betyder, at når der laves en løsning, er det vigtigt, at der laves en model, der mindsker incitamentet til MH, som når forsikringsselskaberne laver en selvrisiko på deres forsikringer for at mindske incitamentet til moral hazard. I det øjeblik det bliver en realitet, at konsekvensen af de beslutninger, der tages, ikke skal bæres af virksomheden selv, hvis det går galt, bliver incitamentet til at påtage sig en større risiko for derved at få chancen for et større afkast til sine aktionærer større. Går det galt, er det skatteyderne, der betaler. Dvs. udmøntes den ekstra risikotagning i succes, giver det gevinst til aktionærerne i form af et højere udbytte eller værdistigning i aktien. Går det derimod galt, og virksomheden kommer i problemer, reddes den af det sikkerhedsnet, der er lavet at staten. Derfor er der lagt forskellige løsninger ind, når staten griber ind over for bankerne for at mindske MH. Når vi har finansielle institutioner, der er for store til at kunne kuldsejle, så opmuntrer vi til en spillermentalitet: De ved, at hvis de spiller og vinder, så får de hele profitten, men hvis de taber, så ender regningen hos skatteyderen 65 Citatet er fra Joseph Stiglitz, som er fortaler for, at bankerne ikke må få den størrelse, at de kan trække et helt lands økonomi ned. Da de i tilfælde af, at de opnår den størrelse, vil opildne til ovenstående spillermentalitet. 64 Robert H. Frank and Ben S. Bernanke: Principles of Economics, Fourth Edition, Mcgraw Hill International Edition 2009 s Stephan Wedel Alsmann: Bankers vokseværk lægger kimen til en ny krise, Mandag Morgen Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010 s.10 Page 47 of 76

47 4.3.1 Moral Hazard i forbindelse med den danske model Staten stillede en ulimiteret garanti i forbindelse med bankpakkerne i Danmark. Dvs. ingen simple kreditorer vil lide tab frem til 30. september Derved satte regeringen markedet ud af kraft på den måde, at risikovillige banker kunne skaffe kapital på samme vilkår som mindre risikovillige. På den baggrund vil de risikovillige institutter, når det går godt, opnå et højere afkast, og derved presse de mindre risikovillige til at påtage sig mere risiko for at opnå et højere afkast på kort sigt. Dette vil på sigt medføre, at risikovilligheden i sektoren vil blive for stor. Det var kun en midlertidig løsning, der blev lavet i forbindelse med Bankpakke 1. Når staten garanterer for indlånet, er der ikke incitament til at vurdere risikoen ved den pågældende bank, men udelukkende se på, hvad de giver i risikofrit afkast. Derved kan de funde sig billigt som andre mindre risikofyldte banker. For at imødegå incitamentet til MH både blandt bankerne og blandt indlånskunderne blev statsgarantien gjort begrænset til 2 år, hvilket betød, at bankerne havde garantien, men i en begrænset periode, og derfor skulle de 2 år bruges på at konsolidere sig og gøre sig klar til en verden uden statsgarantien. Det blev også blandt andet pålagt, at der ikke måtte udbetales udbytte i perioden. I dag har indskydergarantien et loft på euro. Når en indlånskunde er sikret, uanset hvad der sker, at han ikke taber sine kr., har kunden igen ikke incitament til at kreditvurdere banken, men udelukkende til at se på, hvad de giver i risikofrit afkast af kundens indlån. I begge tilfælde dvs. med og uden statsgaranti, er der MH i mindre og større målestok. Havde statsgarantien fortsat havde det ikke været godt for markedet, jf. argumentationen omkring mere risiko i sektoren generelt, som følge af MH blandt pengeinstitutternes simple kreditorer de havde simpelthen ingen grund til at vurdere, om pengeinstituttets forretningsstrategi var sund. Det var udelukkende et spørgsmål om, hvad de var villige til at give i risikofri forrentning. I dag under indskydergarantien er det samme mekanisme, der gør sig gældende, men i en mindre målestok. Der er et samfundsmæssigt element i at sikre de simple kreditorer mod tab, da de ellers skal kreditvurdere deres bank for at vurdere, om de tør have pengene stående der. Det er de færreste, der har regnskabsmæssig indsigt til at kunne kreditvurdere risikoen ved at placere deres opsparing i en bank. Derfor er det vigtigt med indskydergarantien, da den sikrer tillid til bankerne, og derved undgår man bankruns i form af fx rygter om problemer i en bank. Den MH, der forekommer, er acceptabel, når den sættes i relief til, at der er brug for tillid til den finansielle sektor, samt hvad der Page 48 of 76

48 ville ske, hvis kunderne selv skulle vurdere, om deres bank var sund nok, til at de turde have pengene placeret der. I forbindelse med bankpakke 1 og senere gjort permanent i Bankpakke 3 er en del af den danske løsning Finansiel Stabilitet A/S, hvor en del af denne løsning er, at banken kommer igennem skraldespandselskabet og derved beholder alle dårlige lån, dvs. den røde del af banken, hvorefter den sælger den grønne del af banken. I aftalen omkring bankpakke 1 står der følgende om det, der på det tidspunkt kaldes afviklingsselskabet: Afviklingsselskabet vil i tilfælde af, at et pengeinstitut ikke opfylder lovens solvenskrav, og der ikke er mulighed for at finde en holdbar privat løsning, skyde kapital ind i et nyoprettet selskab, der overtager og afvikler pengeinstituttet på en kontrolleret måde, således at simple kreditorer ikke lider tab. 66 Derved har det private marked, der skal forsøge at finde en løsning, før det nødlidende pengeinstitut overtages af Finansiel Stabilitet, incitament til at tage en afventende holdning. Da de på den måde sikrer, at de dårlige lån bliver udskillet, og de kan overtage en sund bank, hvor der er mulighed for en god indtjening. I dette tilfælde indtræder MH som effekt, når bankerne ved at lade det nødlidende pengeinstitut blive overtaget af Finansiel Stabilitet som udfylder deres rolle som statsligt affaldsselskab, men står også i vejen for en markedsmæssig privat løsning. Det betyder, at der vil optræde MH i forbindelse med Finansiel Stabilitet. Den finansielle sektor betaler selv for denne ordning, som kan sammenlignes med en forsikringsordning. Det betyder også, at tabene i sektoren ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter bliver betalt af sektoren selv for derved at undgå, at det er skatteyderne, der betaler direkte, men i stedet betales det af skatteyderne, som også er bankkunder, hvilket ikke behandles i denne opgave, hvordan bankerne tjener penge, men regningen skal betales af enten skatteyderne eller bankernes kunder. Det er en forsikringsordning for den samlede branche da der ikke, som forsikringsselskabernes måde at håndtere MH er mulighed for at pålægge det nødlidende pengeinstitut en selvrisiko. Derved er måden at mindske incitamentet til MH at lade muligheden for konkurs være en del af bankernes økonomiske verden. Ordningen blev lavet tidsbegrænset for at modvirke, at risikovilligheden i sektoren blev rykket for meget på baggrund af bankpakke 1. Det er fortsat muligt for bankerne at gå konkurs, og derved har de incitament til at sikre en fornuftig drift af banken også fortsat. 66 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om sikring af Finansiel Stabilitet s. 2 Page 49 of 76

49 For bankernes vedkommende er der hele tiden mulighed for, at man ikke længere kan overholde solvenskravene og derved skal afvikles gennem Finansielt Stabilitet, hvilket igennem alle bankpakkerne opretholdes for at modvirke bankernes incitament til MH. Der er i ovenstående identificeret problemstillinger i forbindelse med bankpakkerne og MH. I forbindelse med Bankpakke 4 blev der nedsat et udvalg, der skulle kigge på de systemisk vigtige banker, som vurderes at være TBTF. I den rendyrkede teori betyder det, at de ikke må få lov til at gå konkurs og derved sættes reelt den løsning, der gennem bankpakkerne har været incitament til acceptabel risikostyring, ud af kurs. Såfremt pengeinstituttet bliver klassificeret som systemisk vigtig og derved TBTF, er det velforvaret, hvilket betyder incitament til overdreven risikotagning for at opnå den anerkendelse at være TBTF. Igen i denne situation er der MH, da risiko og gevinst ikke deles lige af de samme. Aktionærerne får del i succesen, mens de andre banker og skatteyderne skal betale, hvis det går galt i jagten på TBTF-mærkatet. I SIFI-udvalgets rapport er der taget stilling til, hvordan en bank, der er udnævnt som SIFI, skal behandles i tilfælde af, den ikke formår at leve op til de skærpede kapitalkrav. Derudover er muligheden for at gå konkurs ikke fjernet, netop for at modvirke incitamentet til MH. Der er indført en stige, efterhånden som kapitalen begynder at komme tættere på nogle grænseværdier, hvorefter de forskellige tiltag er lavet. I starten nogle bløde tiltag, i form af forebyggelse, dernæst kapitalbevaring hvor der blandt andet ligges en udbyttebegrænsning på samt begrænsning på rentebetaling på tier 1-instrumenter. Det næste skridt er genopretning, hvor bankens genopretningsplan igangsættes. Under de første faser har bankens ledelse kontrollen, men med en stigende involvering af Finanstilsynet. Det sidste punkt er krisehåndtering, hvor myndighederne overtager kontrollen. Tiltagene under de forskellige skridt er listet i figuren nedenfor, hvor forløbet er skitseret. Page 50 of 76

50 Tabel 3: Overblik over udvalgets anbefalinger i forhold til krav og krisehåndtering af SIFIer Kilde: Rapport fra SIFI-udvalget: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København, 11. marts 2013 Derfor er modellen i Danmark omkring systemisk vigtige finansielle institutter, som derved er TBTF, udformet således, at den fortsat kan gå konkurs. Samtidig bliver de pålagt et skærpet kapitalkrav, som stiger, jo større instituttet bliver for netop at modvirke incitamentet til at vækste voldsomt for at blive et SIFI-institut. Hele MH-problematikken rejser spørgsmålet omkring, hvor meget og hvordan man skal regulere fx banker, og om de overhovedet skal reddes. De finansielle institutters rolle i samfundet er diskuteret Page 51 of 76

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings

(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Matematik økonomi - samfund. Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Matematik økonomi - samfund Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Den simple matematik Sum af uendelig kvotientrække Den komplicerede økonomi Udlejningsejendom i storby: Forventet stigende lejeindtægter i al

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. januar 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. januar 2015 Sag 98/2014 (1. afdeling) Thy-Mors Energi Service A/S (advokat René Offersen) mod FS Finans IV A/S (tidligere Fjordbank

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud.

Parterne er derfor enige om, at det er nødvendigt at tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud. 18. januar 2009 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere