POLICYBRIEF MYPLACE: ERINDRING, UNGDOM, POLITISK ARV OG SAMFUNDSMÆSSIGT ENGAGEMENT (DK POLICY BRIEF)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLICYBRIEF MYPLACE: ERINDRING, UNGDOM, POLITISK ARV OG SAMFUNDSMÆSSIGT ENGAGEMENT (DK POLICY BRIEF)"

Transkript

1 EUROPEAN POLICYBRIEF MYPLACE: ERINDRING, UNGDOM, POLITISK ARV OG SAMFUNDSMÆSSIGT ENGAGEMENT (DK POLICY BRIEF) Dette er det andet policy brief fra MYPLACE forskningsprojektet, som gennemføres under EU s 7. Framework Program med deltagere fra 14 lande. Heri belyses de for DANMARK hidtil mest policy-relevante forskningsresultater og deres politiske implikationer. Et kommende Policy Brief i juli 2014 vil præsentere yderligere forskningsresultater og anbefalinger. Igangværende projekt. Påbegyndt juni 2011 Februar 2014 INTRODUKTION MYPLACE (www.fp7-myplace) er et stort EU-finansieret projekt, der understøttes med i alt 7.9 millioner Euro, og løber fra juni 2011 til maj Det undersøger unges samfundsmæssige, politiske og sociale deltagelse i 14 europæiske lande, og der fokuseres især på, hvordan deltagelsen er formet af fortidens, nutidens og fremtidens totalitære og populistiske tendenser i Europa. Begrebsmæssigt forsøger projektet at gå videre end blot at sammenlige forskellige nationale politiske kulturer eller grove opdelinger af historisk arv som fx postkommunistisk eller liberaldemokratisk. I stedet forsøger det at tage hensyn til, at en række nye politiske bevægelser og adfærdsformer har post-national og tvær-europæisk karakter, og der fokuseres på deres karakter af tilbagevendende fænomener fremfor at se dem som nybrud på grund af den aktuelle popularitet, som de nyder. Empirisk set gør MYPLACE brug af en omfattende kombination af spørgeskemaundersøgelser, interviews og etnografisk forskning for herigennem at tilvejebringe nye tvær-europæiske data, der ikke kun undersøger omfanget af deltagelsen, men også belyser den meningsfuldhed, som unge mennesker tillægger aktiviteterne. Gennem det særlige fokus på ungdom og den historiske og kulturelle kontekstualisering af unges sociale og politiske deltagelse, erstatter MYPLACE-projektet den udbredte og ofte abstrakte karakteristik af unge som uengagerede i politik med en detaljeret empirisk kortlægning af unges opfattelse af det europæiske samfundsmæssige og politiske rum. I politiske vendinger identificerer MYPLACE både hindringerne og katalysatorerne for de unges generobring af den europæiske politiske arena som mit sted. - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 1

2 Formålet med dette Policy Brief I dette, det andet af tre Policy Briefs, fremlægges resultater af: Work Package (WP) 2, der involverer samarbejde med lokale museer om, hvorledes historisk erindring er med til at påvirke, hvorledes unge menneskers politiske engagement kommer til udtryk; WP4 Measuring Participation, der er en stor spørgeskemaundersøgelse med tilsammen knap tusinde respondenter i to forskellige områder; WP5 Interpreting Participation, der er en mindre kvalitativ undersøgelse med dybdeinterviews med 60 unge fra spørgeskemaundersøgelsen. Policy Brief 3 vil afrapportere resultaterne af WP6 om typologier over unges politiske aktivisme på tværs af Europa, og WP7 om etnografiske case studier af udvalgte unges politiske aktivisme (3 cases i hvert land), samt WP2 om intergenerationelle interview. Herudover vil det indeholde resultaterne af en omfattende tværnational analyse af temaer der går på tværs af projekterne. Det særlige ved MYPLACE er at det tager afsæt i en multipel metodologi, der både omfatter spørgeskemaundersøgelser, dybdeinterviews og etnografiske case studier for at kunne rådgive politikere og praktikere på en helhedsorienteret måde. Fremfor at forsøge at lave tvivlsomme generaliseringer omkring nationale forhold som helhed, er undersøgelserne af historisk erindring (WP2), spørgeskemaundersøgelsen (WP4) og dybdeinterview (WP5) blevet gennemført i to forskelligartede områder i hvert land med henblik på at vise, hvorledes lokale, nationale og internationale kilder spiller sammen i deres påvirkning af de unges holdninger og adfærd. Dette bidrager til en dyberegående og mere helhedsorienteret forståelse af de rammer, der skaber de unges holdninger og adfærd, og derigennem skabes der en baggrund for mere effektive politiske tiltag og foranstaltninger. Projektgrupperne har samarbejdet tæt med politiske og andre interessenter igennem de nationale Youth Policy Advisory Groups (YPAG) i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelsen af forskningen, og med henblik på at blive rådgivet om vurderingen af forskningens følgevirkninger. De danske undersøgelsesområder er to distrikter i Odense, den tredjestørste kommune i Danmark. Det første område, Odense centrum, er kendetegnet ved en stor studenterbestand, mange højtuddannede indbyggere, og med den højeste indkomst i de to udvalgte områder. Det andet område, Odense øst, er kendetegnet ved, at uddannelses- og indkomstsniveauet er lavere. En væsentlig del undersøgelsesområdet Odense øst er Vollsmose, en forstadsbebyggelse fra 1960erne, som gradvist har udviklet sig til et område beboet af indvandrere, således at det i dag er inkluderet på regeringens officielle liste over nationale ghettoer. De to områder repræsenterer, også som den almindelige opfattelse i befolkningen, en socio-demografisk opdeling af byen. Forskningen blev gennemført I slutningen af 2012 og starten af RESULTATER OG ANALYSER I dette policy brief vil vi redegøre for nogle hovedtræk af de første analyser af de indsamlede data. Redegørelsen vil fokusere på to hovedaspekter af det omfattende materiale som udgør datamaterialet i Work packages 2, 4 og 5. Først ser vi på de unges politiske interesse og deres tillid til politiske institutioner, samt deres politiske deltagelse og aktivitet. Dernæst vil unges forhold til historien kort blive diskuteret, da det er et centralt anliggende for MYPLACE forskningen at undersøge, hvorledes unges aktuelle politiske og sociale relationer muligvis bliver påvirket af historien. Unges politiske engagement Indledningsvist ser vi på bredden i de unges geografiske horisont. Det er tydeligvis størst interesse for nationale forhold (94% er meget interesserede eller noget interesserede). Derefter følger hele bopælsbyen, dvs. Odense (81% er meget interesserede eller noget interesserede), og først derefter det lokalområde den unge bor i (67% er meget interesserede eller noget interesserede). - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 2

3 Efter disse kommer interessen for andre geografiske områder, i rækkefølge Europa (62% er meget interesserede eller noget interesserede) og Danmarks nabolande (49% er meget interesserede eller noget interesserede). Der er kun ubetydelig forskel imellem de to undersøgelsesområder i synet på geografisk betydningsfuldhed. Kun i spørgsmålet om interessen for lokalområdet, er der en signifikant forskel mellem områderne, idet interessen er lidt større i Odense Øst end i Odense Centrum. Figur 1 Interesse for spørgsmål der handler om forskellige geografiske områder (Skala: 4=meget interesseret, 3=noget interesseret, 2=Ikke særlig interesseret og 1=slet ikke interesseret) meget interesseret noget interesseret Ikke særlig interesseret slet ikke interesseret 100% 80% 60% 40% 20% 0% Det land du bor i Den by du bor i Det lokalområde du bor i Europa Nabolandene Kilde: MYPLACE data, 2013 (N=936) (Forskellene mellem undersøgelsesområderne er ikke statistisk signifikant) Selvom der er større interesse for det nationale og det lokale, så er det værd at notere at 60% erklærer at være interesseret i Europa. Sammenlignet med den lavere interesse for Danmarks nabolande, så viser det at de unge danskere er mere europæiske en regionale. Et kendskab til unges interesse for forskellige sociale temaer er vigtigt for at kunne tegne deres politiske profil. Dataene viser nogle markante forskelle mellem unge i de to undersøgelsesområder (jf. figur 2). Svarene er målt på en 11-punkts skala (0-10), og de er angivet som gennemsnitsværdier der går fra 7,12 til 4,61. De vigtigste resultater er: Samfundsøkonomien (7,12), samt beskæftigelse og arbejdsløshed (7,01), er de emner, som de unge er mest interesseret i. Dette afspejler også at vores undersøgelse er blevet gennemført, mens følgerne af finanskrisen stadig er et presserende spørgsmål, og de unges indtræden på arbejdsmarkedet har været vanskelig, hvilket arbejdsløsheden blandt unge viser. Derefter følger værdiorienterede emner i form af miljøproblematikken (6,68), kvinders rettigheder (5,91) og immigrationsspørgsmål (5,77). Interessen for spørgsmålet om national sikkerhed vægtes lidt over middel (5,48). Interessen for homoseksuelles rettigheder (5,20), lokale forhold (5,05) og boligforhold (5,02). Det sidste er tæt på gennemsnittet og afspejler ikke krisen på boligmarkedet. Der er den laveste interesse for spørgsmålet om EU (4,61). Figur 2 Personlig interesse for forskellige samfundsmæssige emner. Alle svarpersoner og opdelt på undersøgelsesområder. (Skala: 10=meget interesseret, 0=ikke interesseret) 10 Total 8 Centrum Kilde: MYPLACE data, EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 3

4 Den stærke interesse for økonomi og arbejdsmarked genfindes i de kvalitative interview med 60 unge. De unge er meget bevidste om finanskrisen og dens afledte virkninger på befolkningen. Mange har kendskab til krisens afledte virkninger i form af fyringer og arbejdsløshed, og det er en bekymring hos mange, at arbejdsmarkedet er usikkert, og at det er vanskeligt for unge nyuddannede at finde beskæftigelse. Den lave interesse for boligforhold og boligmarked bliver også belyst i de kvalitative interview. Da de unge ikke befinder sig på ejerboligmarkedet, er de faldende boligpriser ikke en foruroligende problemstilling. En måling af de unges tillid til 16 samfundsmæssige organisationer og institutioner belyser graden af deres samfundsmæssige engagement. Data viser, at den gennemsnitlige værdi målt på en 11- punkts skala (0-10) går fra 7,8 til 3,5. Der er størst tillid til de centrale statslige institutioner (sundhedsvæsen, politi, uddannelsessystemet og retsvæsenet), mens internationale organisationer (FN, Europakommissionen) og ngo'er (Amnesty) og Folketinget ligger i midten. I bunden befinder sig statsministeren, banker, politiske partier, Greenpeace og, med en vis afstand, medier og religiøse institutioner. Den relativt lave tillid til de politiske partier afspejler ikke, at de unge vender ryggen til det parlamentariske demokrati, idet det kun er et par procent af svarpersonerne, der tilkendegiver, at de ikke ønsker at stemme ved folketingsvalg. Figur 3 Tillid til samfundsmæssige organisationer og institutioner. Alle svarpersoner og opdelt på undersøgelsesområder. (Skala: 10=meget interesseret, 0=ikke interesseret) Total Centrum Øst Kilde: MYPLACE data, Der er kun en lille forskel mellem de to undersøgelsesområder. Der er lidt større tillid til retsvæsenet, FN og Folketinget i Odense Centrum, mens der er større tillid til banker og religiøse institutioner i Odense Øst. Den større tillid til religiøse institutioner kan forklares med at dobbelt så mange i Øst som i Centrum siger, at de er meget religiøse. Datamaterialet indeholder i alt 19 spørgsmål, der belyser de unges politiske interesse. Sammenfattende viser data, at den politiske interesse er forholdsvist høj, når der sammenlignes med andre danske og internationale undersøgelser. Selvom forskellen på de to undersøgelsesområder er lille, så er den gennemgående tendens dog, at interessen for politik er lidt højere i Centrum end i Øst. Der er en generel tilfredshed med demokratiet, og der er stor tiltro til, at politikken påvirkes gennem formelle politiske aktiviteter (jf. figur 4, som viser gennemsnit af svar på en Likert skala med værdier fra 0-10). Således vurderes det at stemme ved valg meget højt (8,36), efterfulgt af brug af medierne til at få offentlig opmærksomhed (7,64) og partipolitisk aktivitet (6,40). Lidt lavere vurderes arbejdet i frivillige foreninger (5,99), udbredelse af budskaber på de sociale medier (5,73), personlig kontakt til politikere (5,47), og brug af grundlovsskikrede rettigheder som deltagelse i demonstrationer (5,43) og underskriftsindsamlinger (5,33). Mindst tiltro er der til forbrugerboykot (4,69) og frem for alt ulovlige (3,13) eller voldelige protester (2,27). Kun i synet på to af aktivitetsformerne er der en statistisk signifikant forskel mellem de to områder. Det er dels et af de højest rangerede emner (at arbejde i frivillige organisationer og foreninger), samt det lavest rangerede emne (at deltage i voldelige protester). Begge emner vurderes højest i Øst. Den store lighed mellem de to områder kan afspejle, at sociodemografiske forskelle i hele - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 4

5 befolkningen ikke afspejles i sammensætningen af de unge. Dette kan være en konsekvens af, at byen er en stor uddannelsesby med mange studerende, der bosætter sig i begge områder. De kvalitative interview giver uddybende begrundelser for den positive holdning til demokratiet og afstandtagen fra ulovlige og voldelige aktionsformer. Det er begrundet i såvel en holdningsmæssig som en emotionel afstandtagen. Samfundet betragtes som et fællesskab og politisk aktivitet begrundes i overensstemmelse med en klassisk demokratiforståelse, dvs. at demokrati bygger på diskussion og forhandling. Det betyder også, at der er en grundlæggende accept af forskelligheder. Venner og omgangskreds vælges ikke ud fra politisk overensstemmelse. Samtidig viser interviewene, at støtten til demokratiet ikke er ensbetydende med en stærk partiloyalitet. Det tilkendegives, at partipolitiske præferencer er under konstant overvejelse. Som oftest sker valget mellem nærtbeslægtede partier, og det fremgår, at det er svært at finde et parti, som man helt kan stå inde for. Det politiske engagement skifter karakter, når der sker væsentlige ændringer i de personlige forhold. Et typisk skifte er overgangen fra ungdomsuddannelse til studieog erhvervsuddannelse, der ofte er forbundet med, at et aktivt politisk engagement drosles ned eller lægges på hylden. Figur 4 Personlig vurdering af hvor stor betydning forskellige aktiviteter har på politikken i landet. Alle svarpersoner og opdelt på undersøgelsesområder (Skala: 10=meget stor effekt, 0=slet ingen effekt) Total Centrum Øst Kilde: MYPLACE data, Selvom unge mennesker engagerer sig i politiske diskussioner med kammerater og andre, herunder i skolen og på nettet, så er diskussionerne i familien stadig den fremherskende form for personlig diskussion. Inden for familien er faren den hyppigste samtalepartner. Kærester og samlevere er dog også hyppige samtalepartnere. Morens mindre fremtrædende rolle afspejler dog ikke en mangel på politisk interesse og engagement. Både kvantitative og kvalitative data viser, at mødre ses som både informerede om samfundsmæssige problemstillinger og politisk engagerede. De kvalitative data synes dog at vise, at det klassiske kønsrollemønster, hvor faderen repræsenterer familien i den offentlige sfære som forsørger og politisk aktør, mens moderen dominerer hjemmets intimsfære som omsorgsperson og fortrolig, fortsat kommer til udtryk i den måde, de unge omgås forældrene på. Unges forhold til historien Betydningen af historien og historisk hukommelse for unges politiske deltagelse i dag er en af hjørnestenene i MYPLACE projektet. Derfor er historiske emner blevet behandlet i WP2, WP4 og WP5. I WP2 blev der gennemført en facetteret undersøgelse med udgangspunkt i et historisk erindringssted, der vedrører en afgørende begivenhed i den nationale historie. Forskningen har taget udgangspunkt i krigen i 1864, fordi det er en begivenhed, der i betydelig grad har påvirket national identitet og nationalt udsyn helt frem til i dag. Der er blevet gennemført fokusgruppeinterview med unge mennesker, som er blevet specielt informeret omkring De unge var opmærksomme på den store forskel mellem dengang og nu, særlig med hensyn til - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 5

6 respekt for individet, men ellers blev 1864 opfattet som værende langt væk. Forskningen viste, at de unge har en meget forskellig interesse for historien. I interviewene med unge i både WP2 og WP5, mødte vi unge, som er meget engagerede og vidende, og som bruger enhver lejlighed til at udvide deres viden, men vi mødte også unge, der slet ikke er interesserede i historie, og som giver udtryk for, at historien ikke er værd at beskæftige sig med, da det er et afsluttet kapitel. Interessen for historie ser ud til at være formidlet fra generation til generation. De historisk interesserede unge henviser til forældre, der på udflugter og ferier introducerede dem til museer og historiske steder. Der synes at være en klar sammenhæng mellem interessen hos forældrene og de unges interesse for historien. I WP4 undersøgelsen er der blevet indsamlet yderligere viden om de unges syn på historien. Når de unge spørges om, hvor stor betydning en række begivenheder har haft i Danmarks historie, så er tilkendegivelsen, at de er betydningsfulde (jf. figur 5). Størst betydning tillægges 2. verdenskrig, idet 95% af de unge tilkendegiver, at denne begivenhed er betydningsfuld. Dernæst følger medlemsskabet af EF, som 82% af de unge finder var en betydningsfuld begivenhed. Derefter følger internationale begivenheder, 11. september 2001 og Berlinmurens og kommunismens fald. Næst i rækken kommer den ældste begivenhed, som de unge blev præsenteret for, krigen i 1864, og den efterfølgende genforening i Derefter følger i faldende orden: første verdenskrig, den kolde krig, Holocaust, kommunismen og fascismen. Virker denne rækkefølge påfaldende, skal det dog erindres, at de unge er blevet bedt om at vurdere, hvilken betydning de pågældende begivenheder har haft for den danske historie, ikke deres betydning i sig selv. Det er således tydeligt, at de unge klart identificerer de mest betydningsfulde begivenheder, men det er på den anden side ligeså tydeligt, at betydningen af begivenhederne synes at aftage i takt med, at de kommer på afstand. Figur 5 Personlig vurdering af hvor betydningsfulde en række begivenheder har været for Danmarks historie. Alle svarpersoner (Skala: 1=meget vigtig, 2=vigtig, 3=hverken vigtig eller ikke-vigtig, 4=ikke særlig vigtig, 5=slet ikke vigtig) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Meget vigtig Vigtig Hverken / eller Ikke særlig vigtig Slet ikke vigtig Kilde: MYPLACE data, De kvalitative interview (WP5) bekræfter den store betydning, som de unge tillægger 2. Verdenskrig for den danske historie. Det opfattes som den vigtigste begivenhed i dansk historie. De unge reflekterer over den danske regerings samarbejdspolitik og over modstandsbevægelsen og dens betydning for Danmarks anseelse og stilling under og efter krigen. En kritisk stillingtagen til samarbejdspolitikken er dog ikke fremherskende, selv om det har været et vigtigt emne i den politiske debat i det seneste årti. Mange af de interviewede i WP5 henviser til bedsteforældre med en fortid i modstandsbevægelsen. Igennem samtaler og fortællinger er stærke følelsesbetonede holdninger blevet formidlet fra de ældre til de yngre generationer. Det synes at være en slående erkendelse for de unge, at mange modstandsfolk var unge på deres egen alder, og ikke de gamle mennesker, som bedsteforældrene erindres som. Historien om modstandsbevægelsen formidler erfaring om virkningen af aktivisme, den skaber respekt, og den er yderligere med til at styrke følelsen af national identitet. Konklusion - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 6

7 Disse første resultater fra de danske MYPLACE undersøgelser viser opmuntrende, at de unge er solidt forankret i samfundets demokratiske traditioner og anerkender dets spilleregler. Vi fandt ikke tilkendegivelser eller indikationer på ekstremistiske præferencer blandt respondenterne i vores forskellige undersøgelser. De spørgsmål, som er blevet afdækket igennem projektets undersøgelser, er således ikke forårsagede af akutte krisesymptomer for demokratiet eller den moralske panik, der ofte har været katalysator for ungdomspolitiske debatter. POLICY IMPLIKATIONER OG ANBEFALINGER Som nævnt ovenfor, fandtes der ikke ekstremistiske præferencer blandt respondenterne i vores spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews. De problemstillinger, som er identificeret gennem projektets undersøgelser, er således ikke forårsaget af akutte krisesymptomer for demokratiet. Derimod understøtter undersøgelsen igangværende initiativer inden for områder som uddannelse til demokrati og medborgerskab, støtte til demokratisk deltagelse og inkludering. På den anden side blev der igennem undersøgelserne identificeret nogle problemstillinger, som det er påkrævet at adressere. Den første er de store vanskeligheder, som de unge oplever på arbejdsmarkedet som en følgevirkning af finanskrisen. De er tydeligt afspejlet i de unges vurdering af den nuværende situation og udsigterne for fremtiden. Manglen på jobåbninger er et spørgsmål om skærpet konkurrencekamp om de fremtidige livsmuligheder. Det er et problem med langtrækkende konsekvenser for den generation, der vilkårligt er blevet påvirket. Konsekvenser for den individuelle trivsel må ikke undervurderes, og det er nødvendigt, at det adresseres i en ungdomsorienteret arbejdsmarkedspolitik. Det andet er, at de unges lave tillid til de politiske partier og det parlamentarisk politiske arbejde indeholder kimen til politiske legitimationsproblemer. Vi fandt dog ikke indikationer på, at det demokratiske engagement blandt de unge er truet. Indtil videre er der ingen tegn på, at de vil begynde at handle ud fra deres mistillid og utilfredshed på ugunstig vis. Det er imidlertid en problematik, der bør påkalde sig kritisk selvransagelse, bl.a. igennem øget forskning, da løsningen ikke synes at være en forstærkning af eksisterende virkemidler til demokratisk deltagelse. Endelig påkalder det lave historiske engagement sig opmærksomhed. Unge uden historisk viden kan være sårbare over for potentielle udemokratiske diskurser. Mulighederne for at udvikle produktive læreprocesser og dialoger med de unge synes at ligge i en formidling, der bygger på den personlige fortælling og det personlige engagement. og som indgår i en dialogbaseret inddragelse af de unge. Det er et område, hvor et samarbejde mellem museer og skoler stadig står over uudforskede muligheder. De offentliggjorte forskningsrapporter, som dette Policy Brief bygger på, findes tilgængelig her: Yderligere information kan fås ved kontakt til: FORSKNINGSPLAN MYPLACE: (Memory, Youth, Political Legacy and Civic Engagement) Et fireårigt, 7.9 millioner EU finansieret projekt. Undersøger hvorledes unges samfundsmæssige, politiske og sociale deltagelse præges af skyggerne fra (fortidens, nutidens, fremtidens) totalitære og populistiske tendenser i Europa. MYPLACE kombiner survey, interview og etnografisk forskning for at frembringe ny tvær-europæiske data der ikke kun måler omfanget af deltagelse, men også belyser den mening, som de unge tillægger den: Udforsker konstruktionen og transmissionen af historisk erindring gennem fokusgruppe- og intergenerationelle interview (Work Package 2) Måler unges deltagelse i samfundet gennem en spørgeskemaundersøgelse der er gennemført i 14 lande med 18,000 respondenter (Work Package 4) Forståelse af denne deltagelse gennem 900 opfølgende dybdeinterview (Work Package 5). Fortolkning af unges aktivisme gennem mindst 42 etnografiske case studier (Work Package 7). - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 7

8 MYPLACE tilvejebringer et meget omfattende og avanceret datasæt, der dækker unges holdninger til og syn på specielt yderliggående højreorienterede og populistiske ideologier, men i praksis dækker emner som social klasse, xenofobi, racisme, uddannelse, og tillid til demokratiske processer, samt forbundet hermed social og politisk eksklusion. Vi er åbne for muligheder for at samarbejde med interesserede politikere og embedsmænd og andre interessenter i takt med at vore dataanalyser skrider frem. Kontakt venligst: PROJEKT INFORMATION PROJEKT NAVN Memory, Youth, Political Legacy and Civic Engagement (MYPLACE) KOORDINATOR Professor Hilary Pilkington, University of Manchester, United Kingdom KONSORTIUM Caucasus Research Resource Centre, Tbilisi, Georgia Centro Investigacao e Estudos de Sociologia, Lisbon, Portugal Daugavpils Universitate, Daugavpils, Latvia Debreceni Egyetem, Debrecen, Hungary Friedrich-Schiller Universität Jena, Jena, Germany Institut Drustvenih Znanost Ivo Pilar, Zagreb, Croatia Manchester Metropolitan University, Manchester, United Kingdom Panteion University of Social and Political Sciences, Athens, Greece State Institution of Ulyanovsk Research and Development Centre Region, Ulyanovsk, Russian Federation Syddansk Universitet, Odense, Danmark Tallinn University, Tallinn, Estonia The University of Manchester, Manchester, United Kingdom The University of Warwick, Coventry, United Kingdom Universität Bremen, Bremen, Germany Universitat Pompeu Fabra, Barcelona, Spain University of Eastern Finland, Kuopio, Finland Univerzita sv Cyrila a Metoda v Trnavae, Trnava, Slovakia BEVILLING FP7 Framework Programme for Research of the European Union Collaborative project Activity SSH : Democracy and the shadows of totalitarianism and populism: the European experience VARIGHED Juni 2011 Maj 2015 (48 måneder). BUDGET EU bevilling: WEBSITE FOR YDERLIGERE INFORMATION Carsten Yndigegn, Syddansk Universitet Klaus Levinsen, Syddansk Universitet Martin Price (Project Manager) YDERLIGERE LÆSNING Deliverable 2.1: Country based reports on discourse production. Deliverable 4.5: A series of country specific analyses which highlight local historical and cultural factors and which contrast the two regions sampled. Deliverable 5.3: Country based reports on interview findings. - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 8

9 Alle offentliggjorte rapporter er tilgængelige her: myplace.eu/deliverables.ph p - EUROPEANPOLICYBRIEF - P a g e 9

POLICYBRIEF. MYPLACE (www.fp7-myplace) er et stort EU-finansieret projekt, der understøttes med i alt 7.9 millioner EUROPEAN INTRODUKTION

POLICYBRIEF. MYPLACE (www.fp7-myplace) er et stort EU-finansieret projekt, der understøttes med i alt 7.9 millioner EUROPEAN INTRODUKTION EUROPEAN POLICYBRIEF MYPLACE: Erindring, ungdom, politisk arv og samfundsmæssigt engagement (DK Policy Brief) Dette første policy brief fra februar 2013 introducerer MYPLACE forskningsprojektet, som gennemføres

Læs mere

Unge og politisk deltagelse i Danmark Ungdomspolitiske overvejelser på baggrund af MYPLACE projektet

Unge og politisk deltagelse i Danmark Ungdomspolitiske overvejelser på baggrund af MYPLACE projektet MYPLACE (Memory, Youth, Political Legacy And Civic Engagement) Grant agreement no: FP7 266831 WP8: Policy and impact Deliverable 8.3: Evidence based publication in national languages DENMARK Unge og politisk

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

8. klasses projekt 2014-2015

8. klasses projekt 2014-2015 8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere