Unge og regional identitet
|
|
- Merete Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003
2 Indholdsfortegnelse Forord Projektets formål og baggrund Problemstilling Forskningsdesign og undersøgelsesvariable Hypoteser Afgrænsning og relation til anden forskning Om projektet og dets baggrund Det kvalitative datamateriale - sammensætning og analysemetode Survey-undersøgelsen - design og analysemetode Karakteristik af deltagergruppen i survey-undersøgelsen Disposition Om terminologien Unge i det senmoderne samfund Modernitetsteori og ungdomsforskning Modernitet og senmodernitet Modernitetsteoriens hovedbegreber Livsplanlægning Refleksivitet og individualisering Tillid Senmoderne værdier og holdninger Livsstil Identitet i det senmoderne samfund Perspektivering Unges livsbetingelser i grænseregionen Grænseregionsbegrebet Grænser - definition og funktion Grænseregionen Grænser og kulturel adskillelse Grænseregionen som periferi Lokalsamfundet og hjemstavnsfølelsen Tilflytterne og lokalsamfundets sammenhængskraft De tilbageblevne - de marginaliserede unge? Grænseregionens socio-demografiske struktur Livsbetingelser og levevilkår i grænseregionen Uddannelse
3 Arbejdsløshed Indkomst Fritiden Perspektivering Forankring i lokalsamfundet Det lokale samfunds kvaliteter De lokale samfunds begrænsninger Lokalsamfundets problematiske sider Omkostninger ved ikke at bo i de større byer Tab ved fraflytning Regionale forskelle i den lokale forankring Geografisk tilknytning Regionale forskelle i holdningen til det lokale Perspektivering Unges valg og fremtidsforventninger til uddannelse Valg af ungdomsuddannelse - beslutningsproces og overvejelser over alternativer Valget af teknisk faglig uddannelse Valget af HG Valget af htx Gymnasievalget Indflydelsespersoner i beslutningstagningen Forældrepåvirkning Søskendepåvirkning Kammerater som indflydelsespersoner Indflydelse i form af parasocial interaktion Regionale forskelle i unges værdier og holdninger til uddannelsesvalget Beslutningsprocessens modningsgrad Holdninger til uddannelse Perspektivering Unges forventninger til fremtidens arbejde Forventninger til arbejdsmarked og arbejdsliv Arbejdets og arbejdspladsens værdier Lønnens betydning Projektlivsformens manglende attraktivitet Det meningsfulde arbejde Prioritering af selvbestemmelse i arbejdet Selvstændig virksomhed som fremtidsperspektiv Lederambitioner
4 6.3 Globalisering og fremtidens arbejdsmarked Sammenfatning Regionale forskelle i unges værdier og holdninger til fremtidens arbejdsliv og erhvervsvalg Beslutningsprocessens modningsgrad Erhvervspræferencernes samspil Holdninger til erhverv Perspektivering Forventninger til det offentlige og private liv Politisk participation Fremtidsforventninger til det personlige liv Regionale forskelle blandt de unge i forventningerne til fremtidens familieliv Perspektivering Mode og kultur Det ambivalente forhold til mode Perspektiv på mode Musikvalg - mainstream eller avantgarde Perspektivering Regionale forskelle i unges kulturelle præferencer Tv-serier Forfattere Film Musik Sammenfattende om kulturelle favoritter Grænseregionen og de unges mobilitet Flytninger ind og ud af grænseregionen Rejse bort eller blive boende Livsplanlægning: Beslutningen om hvor man skal bo Flytning kan være en nødvendighed Flytte til København? Sammenfatning Regionale forskelle i kriterier bag fremtidens bosætning Flytte udenlands Regionale forskelle i ønsket om at rejse til udlandet Perspektivering Nationalfølelse og national identitet National identitet
5 10.2 Nation og folk National identitet som et forestillet fællesskab Fædrelandskærlighed En svindende nationalfølelse? National identitet i det moderne samfund Sprog og national identitet Regional identitet og nationale varianter Unges opfattelse af national identitet Sammenfatning og perspektivering National identitet blandt grænseregionens unge Indkredsning af begrebet danskhed Relativering af nationalfølelsen: Negative sider ved Danmark og danskheden Sammenfatning af de sønderjyske unges syn på nationaliteten Regionale forskelle i holdningen til danskhed Kriteriet på at være dansker Stolthed over Danmark Sammenfatning af det regionale perspektiv Perspektivering Danskhed og det fremmede Fremmede Fremmede lande - holdninger og fordomme Erfaringer med fremmede lande Synet på fremmede lande Udfordringen fra det multikulturelle samfund og holdningen til etniske mindretal Forholdet til nabolandet Nationale stereotyper: danskhed contra tyskhed Det multietniske samfund - udfordring eller trussel? Regionale forskelle i synet på immigranter Perspektivering Europæisk identitet Men hvad skal forstås ved en europæisk identitet? Den europæiske integrationsproces som en rammebetingelse Mulighedsbetingelserne for en europæisk identitet Europæisk identitet blandt Europas unge Udfordringen fra den europæiske integration
6 13.6 Regionale forskelle i synet på Europa og holdningen til udfordringen fra globaliseringen Sammenfatning Afslutning og perspektivering Referencer Bilag
7 Tabelfortegnelse Tabel 1 Deltagernes fordeling på områder og gymnasier. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 2 Deltagernes fordeling på områder og alder. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 3 Deltagernes fordeling på områder og køn. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 4 Deltagernes fordeling på områder og nationalitet. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 5 Deltagernes fordeling på områder og geografisk mobilitet. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 30 Tabel 6 Deltagernes fordeling på områder og forældres uddannelse. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 7 Deltagernes fordeling på områder og forældres erhverv. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter. 32 Tabel 8 Deltagernes fordeling på områder og forældrenes samlivsstatus. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 9 Misztals tillidstaksonomi: Former og praksisser Tabel 10 Deltagelse i fritidsaktiviteter. Hele landet Tabel 11 Deltagernes holdning til geografisk tilknytning. Primær tilknytning. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 12 Deltagernes holdning til geografisk tilknytning. Primær eller sekundær tilknytning. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 13 Unge åriges geografiske tilknytning. Hele landet Tabel 14 Deltagernes fordeling på områder og afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 15 Deltagernes svar på spørgsmålet om de har gjort sig overvejelser om deres fremtidige erhvervsvalg. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 16 Deltagernes holdning til en række mulige erhverv. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 17 De seks mest populære og mindst populære erhverv blandt gymnasieeleverne i de tre geografiske områder
8 Tabel 18 Arbejds- og familielivsorientering. Kvalitative interview blandt en gruppe af unge i Sønderjylland. Antal personer Tabel 19 Rangordning af favorit-tv-serier. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 20 Rangordning af favorit-forfattere. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 21 Rangordning af favorit-film. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 22 Rangordning af favorit-musikere, orkestre og dirigenter. Alle genrer. Mulighed for tre svar. Svar som procentandel af svarpersoner. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Tabel 23 Unge åriges nationale stolthed. Hele landet. 323 Tabel åriges tilknytning til fremmede lande. Danske unge. Hele landet Tabel 25 Gymnasieelevers valg af lande hvor de gerne vil have venner. Mulighed for tre valg. To sønderjyske gymnasier. Gennemsnit over tre år Tabel 26 Gymnasieelevers grænsepassage efter formål gennem tre år. Hjemsted i Tønder og Sønderborg
9 Figurfortegnelse Figur 1 Indstilling til lokalsamfundet. Waaras typologi Figur 2 Befolkningssammensætning. Grænseregionen sammenlignet med hele landet Figur 3 Elever på ungdomsuddannelserne fordelt på uddannelsestyper. Andel af årige Figur 4 Ungdomsuddannelsesfrekvens på uddannelsestyper. Andel af årige. Amter i Danmark Figur 5 Gennemsnitlig arbejdsløshedsrate blandt årige. Grænseregionen sammenlignet med hele Danmark Figur 6 Arbejdsløshed relativt til samlet befolkning årige Figur 7 Årlig indkomst. Grænseregionen og hele landet årige Figur 8 Holdninger til forankring i det lokale. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 9 Holdninger til uddannelse. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 10 Syd-segmentets erhvervspræferencer. Proxscal-analyse Figur 11 Nord-segmentets erhvervspræferencer. Proxscalanalyse Figur 12 Øst-segmentets erhvervspræferencer. Proxscal-analyse Figur 13 Holdninger til erhverv (1). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 14 Holdninger til erhverv (2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 15 Holdninger til samliv og familie. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Figur 16 Indenlandske flytninger. Fordelt på aldersgrupper Figur 17 Flytninger ind og ud af grænseregionen Figur 18 Nettovandring ind og ud af grænseregionen Figur 19 Nettovandring mellem Sønderjylland og landets andre amter. Fordelt på årige og hele befolkningen Figur 20 Holdning til betydning af tryghed, naboer og naturadgang for valg af bosted i fremtiden. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter
10 Figur 21 Figur 22 Figur 23 Figur 24 Figur 25 Figur 26 Figur 27 Figur 28 Figur 29 Figur 30 Figur 31 Figur 32 Figur 33 Figur 34 Figur 35 Figur 36 Figur 37 Figur 38 Figur 39 Holdning til betydningen af nærhed til familie, kulturelle tilbud og udbuddet af arbejdspladser for valg af bosted i fremtiden. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til unges muligheder. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til danskhed. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Patriotisme-tilkendegivelse fordelt på køn. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til danskhed (2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Kriterier på at være dansk. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Stolthed over Danmark. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Stolthed over forhold i Danmark (del 1). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Stolthed over forhold i Danmark (del 2). Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Andel af unge der ikke har besøgt et andet land inden for de seneste to år Lande som danske unge har besøgt inden for de seneste to år Europæiske unges holdninger til fremmede. Eurobarometer 55.1 (2001) g elevers vurdering af nabolandets politiske system og sociale velfærd. Udvalgte gymnasier i grænseregionen g elevers vurdering af nabolandets uddannelsessystem. Udvalgte gymnasier i grænseregionen g elevers vurdering af nabolandets politiske system, sociale velfærd og uddannelsessystem. Udvalgte gymnasier i grænseregionen Synet på immigranter. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Holdninger til immigration. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter Hvad danske og europæiske unge forstår ved EU og Betydningen af EU for unges forhold i de næste ti år. Danske og europæiske unge og
11 Figur 40 Figur 41 Hvad det europæiske borgerskab skal omfatte. Danske og europæiske unge og Holdninger til udfordringen fra det senmoderne samfund. Gymnasieelever i tre geografiske segmenter
Unges valg af videregående uddannelse. Carsten Yndigegn
Unges valg af videregående uddannelse Carsten Yndigegn Institut for grænseregionsforskning 2003 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Sammenfatning... 13 2 Problemstilling, formål og metode... 22 2.1 Indledning...
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereAnalysenotat fra Dansk Erhverv
Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om unges mobilitet Halvdelen af de 15-30-årige er villige til at flytte til udlandet for at tage en uddannelse eller et job primært fordi de gerne
Læs mereEUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereForslag til forløb om ulighed
Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mere8. klasses projekt 2014-2015
8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på
Læs mereAnalyser af situationen i yderområderne
Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereUnge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning. Karin Topsø Larsen UTA-udvalg
Unge i danske yderområder: flyttemønstre, uddannelsesvalg og stedstilknytning Karin Topsø Larsen 6.3.2013 UTA-udvalg Fakta Ph.d. er en forskeruddannelse på 3 år (½ år undervisning, ½ år selv på kursus,
Læs mereLivssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt
Læs mereUdviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereOmrådeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder
Læs mereOMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI 2013. Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL
Regional Udviklingsplan JUNI 2013 Arbejdsliv i grænselandet Fordomme om danske og tyske arbejdsgivere Usikkerhed om konsekvenser ved grænsearbejde OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER
Læs mereModernitet, velfærd og solidaritet
SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets
Læs mereNordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger
BYER I BEVÆGELSE Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger INDHOLD Indhold FN s verdensmål Denne publikation handler om: Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Verdensmål 17: Partnerskaber
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereDANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE
DANSKE GYMNASIEELEVER ER OGSÅ EUROPÆERE Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 3 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ser sig selv som både danske og europæiske borgere og er generelt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereGRÆNSEPANEL OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan Grænseområdet prioriterer anerledes Grænseområdets særlige kvaliteter Kontakter på den anden side af grænsen OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA
Læs mere1.1 Unge under ungdomsuddannelse
1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,
Læs mereD I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk
URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter
Læs mereEksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereTAL NO.23 SYDDANMARK I. Grænseløs tillid BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.23 Grænseløs tillid For første gang er der nu tal på, at danskerne og tyskerne i grænselandet ligner hinanden mere end danskere og tyskere
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereBESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8
15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai
Læs mereVi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning
Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereDemokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
Demokrati og medborgerskab Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg Mål for forløbet På oplyst grundlag kan I formulere for jer selv, hvad det vil sige at være integreret
Læs mereKrisen, de unge og arbejdsmarkedet
Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning
Læs mereOmrådeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg
Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland Nationalitet af person- og varebiltrafikken 2012/2013 Hovedresultaterne fra tællingerne maj, august, oktober 2012 og marts 2013 Områdeinitiativ Sønderjylland:
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereDivercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet
Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereDanmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015
Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker
Læs mere1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
Læs mereGYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN
GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mereFlytninger fra byer til land- og yderkommuner
Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereFLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE
FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang
Læs mereDISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats
Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereFremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
Læs mereLyngallup: Unges valg af uddannelse
Feltperiode: Den 5.-17. juli 2012 Målgruppe: Unge på 16-22 år. Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 527 personer Stikprøven er uvejet Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater,
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996
Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereHVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN
HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og
Læs mereAntal børnefamilier i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mereFagplan for valgfag i folkeskolen
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereUndersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereBilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereFælles erklæring om fortsat regionalt samarbejde mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark
Fælles erklæring om fortsat regionalt samarbejde mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark Samarbejdet mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark og dennes forgænger Sønderjyllands
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereGunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi
Gunnar Viby Mogensen Tiden efter 1970 Bindi Gyldendal Forord DEL I. VELFÆRDSSAMFUNDENES VERDEN FØR 1970 Kapitel 1. Velfærdssamfundet som begreb 15 1.1. De kommunistiske lande i Europa som velfærdssamfund?
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereFrederiksbergs Kommunes handicappolitik
Udkast Frederiksbergs Kommunes handicappolitik 2019-2022 Forord I Frederiksberg Kommune er der brug for alle. Alle borgere skal opleve, at de kan bringe egne ressourcer og kompetencer i spil og skabe et
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereIndividualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.
1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,
Læs mereKortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.
Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereFORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE
FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste
Læs mereSOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET Publikation 149
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET Publikation 149 Per Vejrup Hansen ARBEJDSKRAFTBEVÆGELSER OG BESKÆFTIGELSE En registerbaseret undersøgelse af afgang og tilgang af ansatte på arbejdssteder i perioden november
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereNotat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Notat af kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. 25. april 2012 Partnerskabskommunernes forpligtelser - Et notat til Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som har været aktive i forberedelserne
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Henrik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution VUC Vest, Afdeling Esbjerg Uddannelse Fag og niveau HF Samfundsfag C Lærer(e) Michael
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Læs mere