Kassation af bibliografier m.v. på Roskilde Universitetsbibliotek
|
|
- Pia Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kassation af bibliografier m.v. på Roskilde Universitetsbibliotek Lars Jørgensen Danmarks Biblioteksskole Masteruddannelsen Spor 2, modul 1 April 2006 Vejleder: Niels Ole Pors
2 Indhold Sammenfatning.side 2 Indledning.side 2 Problemformulering.side 4 Slote-metoden teoretisk side 4 Slote-metoden empirisk..side 10 Konklusion.side 12 Litteraturliste..side 14 1
3 Sammenfatning Denne opgave har søgt at afprøve Stanley J. Slotes metode til udpegning af kassationskandidater indenfor en delsamling på Roskilde Universitetsbibliotek. Metoden består i at isolere ubenyttet materiale fra bestanden på baggrund af et objektivt kriterium: Udlånsdatoen. Dataindsamlingen er blevet foretaget så vidt muligt efter de metodiske anvisninger. Kravet om fuld statistisk repræsentativitet har dog ikke kunnet opfyldes, hvorfor resultaterne må betragtes med varsomhed. Det vurderes dog, at undersøgelsen som en art pilotprojekt har kunnet vise, at en udtynding af bestanden i delsamlingen breve, dagbøger, (selv)biografier, og memoirer (UDK-tal 929A/Z.*) ville kunne ske ved udtage dokumenter, som ikke har været udlånt siden april 2001, til efterfølgende subjektiv vurdering med henblik på kassation. Dette ville berøre max. 2,6 pct. af udlånet. Lægges skæringspunktet derimod et år senere (april 2002) vil det berøre max. 6,2 pct. af udlånet. Beslutningen herom må primært bero på, om der er tale om akut eller nærtforestående pladsbehov. Indledning "...Danske forskningsbiblioteker har indtil for nylig haft en yderst moderat kassationspraksis...". Sådan indleder Rigsbibliotekarembedets Bevarings- og kassationsudvalg deres betænkning fra december 1990 (Hansen et. al. 1991:9). Og på Danmarks Forskningsbiblioteksforenings internatmøde i februar 1989 anførte udvalgets formand førstebibliotekar Lone Hansen to grunde til at det var blevet "...interessant ikke kun at diskutere kassation, men også at gøre noget ved det..." (Hansen i DF-revy 1989 (4):72). For det første tilsagde økonomien, at bibliotekerne ikke ville kunne blive ved med at udvide i fysisk henseende, og for det andet ud fra faglige overvejelser om samlingernes brugbarhed. Det er med andre ord nødvendigt at diskutere (og gennemføre) kassation på forskningsbibliotekerne såvel ud fra pladsmæssige (kvantitative) hensyn som ud fra tilgængelighedsorienterede (kvalitative) hensyn. 2
4 Et hastigt blik over litteraturen (sammenholdt med denne forfatters egne erfaringer) antyder, at kassationspraksis stadig er yderst moderat. Lærebøger, biblioteksfaglige tidsskriftsartikler og udgivelser fra embedsværket anlægger som oftest en normativ vinkel, når det anføres, at kassation (eller udtynding) er en integreret del af materialeplejen og bør indgå ligeså selvfølgeligt i bestandsevalueringen som eksempelvis accession. Der er i litteraturen derfor snarere tale om en beskrivelse af, hvordan det bør være end af, hvordan det faktisk er. Det er muligvis en ringe trøst, men dette forhold er hverken begrænset alene til Danmark eller alene til forskningsbiblioteker. Den helt centrale figur inden for forskningen i kassationsmetoder amerikaneren Stanley J. Slote skriver således i sit introduktionskapitel til bogen Weeding Library Collections bl.a.:"...in spite of the advice, it has been observed and reported that too little weeding is being practiced..." (Slote 1997:3). Der kan naturligvis være mange forskellige årsager til, at regelmæssig og løbende kassation i forskningsbibliotekerne diskuteres en hel del mere end det praktiseres. Et kendetegn ved de initiativer til udtynding, som trods alt er blevet taget både nationalt og lokalt især i løbet af 1990erne i Danmark, har været, at de ofte var drevet af, hvad man kan kalde "tilfældighedernes principper". En del folkebiblioteker benyttede eksempelvis lejligheden til at foretage ret betydelige kassationer i forbindelse med inddateringen af materialebestanden i automatiserede systemer (Pors 2001:7), og noget lignende kendes fra forskningsbibliotekerne. Hertil kommer, at selve bestandsevalueringen som helhed og dermed udpegningen af kassationskandidater især på forskningsbiblioteker oftest foretages af fagreferenter, med ansvar for hver deres del af samlingen. Evalueringen bliver herved personafhængig og ydermere usystematisk, fordi den er vanskelig at indarbejde i det daglige arbejde. Måske det var disse omstændigheder, som fik Rigsbibliotekarembedets Bevarings- og kassationsudvalg til at konstatere, at: "...De intellektuelle og følelsesmæssige blokeringer imod at fjerne materialer fra en samling er dog formodentlig den væsentligste hindring for en effektiv kassationspraksis..." (Hansen et.al. 1991:39). Konstateringen peger i hvert fald på et paradoks på nogle forskningsbiblioteker. Paradokset består i, at det blandt fagreferenterne er en selvfølgelighed et signal om faglig kompetence at man er først med det sidste, uden at man nødvendigvis dog overvejer pladsforholdene i 3
5 relation til nyindkøb. De fysiske begrænsninger er tilsyneladende ikke et spørgsmål der hidrører fagreferencen, ligesom materialernes tilgængelighed åbenbart er af sekundær betydning. Der mangler med andre ord overvejelser om sammenhængen mellem anskaffelses- og bevaringspolitik på den ene side og kassationspolitik på den anden side. Der opstår således en konflikt i mellem idealet om en attraktiv og velredigeret samling overfor forestillingen om bøger som værdifulde vidnesbyrd om den menneskelige historie. En forestilling indenfor hvilken kassation næsten må opfattes som helligbrøde. Det er dette "helligbrøde", som i det følgende skal undersøges. Problemformulering Med udgangspunkt i Roskilde Universitetsbiblioteks (RUbs) delsamling af breve, dagbøger, (selv)biografier, og memoirer (UDK-tal 929A/Z.*) diskuteres en kvantitativ statistisk orienteret kassationsmodel. Delsamlingens eventuelle særegenheder drøftes og størrelsesforholdet mellem kernesamling og kassationskandidater undersøges. I den forbindelse diskuteres hvilken betydning det har for det faktiske antal af kassationskandidater hvor skæringspunktet fastlægges. Slote-metoden teoretisk Denne opgave tager udgangspunkt i en kvantitativ metode til udpegning af kassationskandidater. Metoden er udviklet af Stanley J. Slote og præsenteres i bogen Weeding Library Collections (Slote 1997) samt i bidrag, hvor den introduceres og diskuteres i en dansk kontekst (Andersen et.al. i Biblioteksarbejde 1984; Pors 1990; Pors 2001). Slotes bog er opbygget som en endog særdeles grundig manual, der gennemgår forslagene til kassationsprincipperne for forskellige typer af udlånssystemer og forskellige typer af samlinger. I det følgende fokuseres dog alene på en såkaldt "Computer Assisted Method" (Slote 1997: ) til identifikation af ubenyttede dokumenter. Hans indledende overvejelser tager udgangspunkt i, at næsten al kassation angiveligt foregår på baggrund 4
6 den enkelte bibliotekars subjektive vurdering (Slote 1997:27). Der kan meget vel være udarbejdet kriterier for udtynding/kassation, men en subjektiv vurdering beror i sidste ende på en individuel fortolkning. Det gælder begreber som "slid" og "forældelse", men det gælder måske i særlig grad et begreb som "ubenyttethed". Slote afviser ikke, at subjektive kriterier er anvendelige, tværtimod, men han finder, at de bliver lettere at håndtere, hvis de i højere grad anvendes i relation til objektive data. Hans ærinde er med andre ord at indsamle de objektive data om de dele af en given samling, der enten ikke benyttes/udlånes eller ikke har været benyttet/udlånt indenfor et tidsrum, som fastlægges subjektivt. Formålet for Slote er således at identificere kassationskandidater på baggrund af sidste (og næstsidste) udlånsdato. (Andersen et.al. i Biblioteksarbejde, 1984:93). Metoden hviler for det første på en antagelse om, at udlånets karakter i et begrænset tidsrum dvs. 2 til 3 år udgør en relativt konstant størrelse. Det betyder, at et brugbart skøn over, hvordan den fremtidige udlånsfordeling vil tegne sig, opnås ved at se på den dagsaktuelle udlånsfordeling (Pors 1990:107). For det andet antages det, at alle samlinger kan opdeles i en kernesamling og en ikke-kernesamling, hvor kernesamlingen defineres som den del, der bærer den absolutte hovedpart af udlånet. Der er ikke faste grænser mellem de to størrelser: "...percentages from 95 to 98 percent have been used succesfully..." (Slote (1997:200). Det følger heraf, at ikke-kernesamlingen er den del, som bærer mellem 2 og 5 pct. af udlånet samt den litteratur, der ikke længere udlånes. Yderligere to nøglebegreber til forståelse af metoden skal introduceres: "Hyldetid", der defineres som det tidsrum en bog står på hylden mellem to på hinanden følgende udlån, og "skæringspunkt", som adskiller den del af bestanden, der benyttes fra den del, som ikke benyttes. Hyldetidsbegrebet er et centralt element til at vurdere om en given bog kandiderer til kassation eller ej, fordi det angiver det tidsrum, bogen har stået ubenyttet på hylden. Skæringspunktet, der er nært forbundet med kernesamlingen, fastsættes individuelt for det enkelte bibliotek (eller den enkelte delsamling), alt efter ambitionerne om, hvor stor en del af efterspørgslen bestanden skal dække. På baggrund af ovenstående begrebsdefinitioner er det således muligt at opstille en metode til ud fra objektive kriterier at identificere en (del)samlings kassationskandidater, i det følgende omtalt "Slote-metoden". Dens grundprincipper kan sammenfattes i seks punkter: 5
7 1) fastsættelse af starttidspunkt for kassationsprocedure 2) registrering af sidste udlån på et antal på successive udlån 3) inddatering af sidste udlån i periodeinddelt skema 4) fastsættelse af skæringspunkt 5) udskrift af liste over dokumenter, som ikke har været udlånt siden skæringspunkt 6) kassationskandidater vurderes mhp. udtynding af bestand Anvisningerne er summariske og yder ikke "Slote-metoden" fuld retfærdighed. For en fyldig redegørelse for metoden henvises til (Slote1997: ). Samtidig må det retfærdigvis også tilføjes, at Slote ikke giver konkrete anvisninger på, hvordan pkt. 6) skal praktiseres. Her er netop tale om en subjektiv vurdering beroende på den enkelte bibliotekar/fagreferent. I det følgende skal grundprincipperne dog uddybes i relation til i den problemformuleringen nævnte delsamling på Roskilde Universitetsbibliotek. Samtidig skal metodiske problemstillinger i forbindelse med den konkrete dataindsamling drøftes. I den biblioteksfaglige litteratur skelnes naturligt nok ofte mellem folke- og forskningsbibliotekerne, når eksempelvis spørgsmål om bestandsevaluering og materialepleje diskuteres. Forskningsbibliotekernes principielle målsætning om "...at stille speciallitteratur til rådighed for forskere og andre benyttere med behov for dyberegående specialviden..." (Svane-Mikkelsen 2001:38) er på Roskilde Universitetsbibliotek ekspliciteret til en forpligtigelse overfor to brugergrupper med betydelige men ikke nødvendigvis sammenfaldende behov og interesser: Ansatte forskere og undervisere på den ene side og studerende ved universitetet på den anden. Selvsagt står RUbs samlinger der ud over til rådighed for enhver bruger efter offentlighedsprincippet, som det er formuleret i Lov om biblioteksvirksomhed af 2000, men accessionspolitikken og vel også bibliotekets fysiske indretning (samt ikke mindst beliggenhed) afspejler i højere grad RUbs status af forskningsbibliotek end princippet offentlig tilgængelighed i øvrigt. Det præger også delsamlingen af breve, dagbøger, (selv)biografier, og memoirer, som er det "empiriske" udgangspunkt for nærværende opgave. Interessen for udgivelser med et biografisk indhold har vel altid været til stede, men (også) i forskningsmæssig henseende har interessen ikke mindst for den historiske biografi været stigende indenfor 6
8 de seneste år. Det kommer bl.a. til udtryk i antallet af historiske afhandlinger, som biograferer personer indenfor især politik, forskning/uddannelse, erhvervsliv og kultur. Professor i historie, Niels Thomsen, bemærker således allerede i 1997, at antallet af anmeldte biografier i Historisk Tidsskrift er fire gange højere i de første fem år af 1990erne end i årene forud (Thomsen i Historisk Tidsskrift 1997, bd. 2:414). Denne forfatters egen optælling af anmeldte biografier samme steds i årene efter ( ) viser, at tallet ikke er blevet mindre siden. Det er således blevet til 33 anmeldte biografiske værker i løbet af 8 år. Både hvad angår form og indhold har (selv)biografien, som litterær genre såvel som de øvrige genrer indenfor emnegruppen, ofte et vist fællesskab med mere skønlitterære fremstillinger. De kan derfor læses som sådan, og bliver det formentlig også, hvis der ellers er nogen sammenhæng mellem oplagstal og almen udbredelse, når eksempelvis (eks)politikere eller andre offentligt kendte personligheder biograferes. Det betyder formodentlig, at brugsmønsteret i emnegruppen adskiller sig noget fra i hvert fald hovedparten af den speciallitteratur, som kendetegner et forskningsbibliotek. Et eksempel herpå er, at præsensbenyttelse af litteratur inden for emnegruppen erfaringsmæssigt har et meget lille omfang. Der gælder så at sige andre kriterier for "benyttetheden". Et spørgsmål om forældelse kan ligeledes byde på en række vanskeligheder. Niels Ole Pors (Pors 1994:105) har til afklaring opstillet tre former for forældelse: 1) formel forældelse 2) kognitiv forældelse 3) social forældelse Anskuer man dokumenter i UDK-gruppen 929A/Z.* som faglitteratur, er begreberne "formel forældelse" og "kognitiv forældelse" sjældent relevante, om end det dog kan forekomme. Det er med andre ord ikke ofte, at man kan tale om egentlig udgaveforældelse af dokumenter indenfor kategorierne breve, dagbøger, (selv)biografier, og memoirer. Ej heller kan det siges at gælde, at breve, dagbøger, (selv)biografier, og memoirer kognitivt forældes eller falsificeres indholdsmæssigt, sådan som det vil være tilfældet for en del faglitteratur i mere traditionel forstand. Anderledes forholder det sig med begrebet "social 7
9 forældelse". Her kan man måske (igen) tale om, at emnegruppen har et vist fællesskab med skønlitteratur, forstået på den måde, at dokumenterne er forældede, når de ikke mere hjemlånes (Pors 2001:9). Den valgte emnegruppe har et afgrænset og overskueligt omfang. Samlet ejer Roskilde Universitetsbibliotek for nærværende (medio april 2006) 6983 enheder (bøger) opstillet i UDK-gruppe 929A/Z.*. Heraf står 4150 bøger på åbne hylder. Resten i magasin. Man kan diskutere om denne delsamling er for lille til selvstændig evaluering. Slote advarer på den ene side mod gruppevis kassationsprocedurer, da det forøger arbejdsmængden og tidsforbruget. På den anden side fremhæver han, at "...serious research libraries should break down the classes to reflect differences i use patterns..." (Slote 1997:211). Dette sidste kan som ovenfor nævnt siges at gælde for den valgte delsamling. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, og i givet fald hvornår der sidst har været gennemført en systematisk kassationsprocedure eller blot udtynding i de åbne hylder mhp. magasinering inden for emnegruppen. Det er indlysende, at magasinering er sket, men ikke ud fra hvilke kriterier. Der er således ingen kendte sammenlignelige resultater at holde den gennemførte udpegning af kassationskandidater op mod og derfor heller ikke eksisterende erfaringer i organisationen at trække på. "Slote-metoden" måtte således tilpasses så at sige ad hoc. Af tidsmæssige årsager var det ikke muligt, at fastsætte et starttidspunkt og derefter registrere på hinanden følgende udlån indenfor delsamlingen med UDK opstillingssignaturen 929A/Z.*, således som anvisningerne tilsiger. I stedet valgtes det at fastsætte et sluttidspunkt (d.1/4 2006) og derefter "gå baglæns" i bibliotekssystemet indtil ca. 500 på hinanden følgende udlån indenfor delsamlingen var registreret. Det må dog vurderes ikke at have væsentlig betydning for resultatet, da en grundantagelse ved modellen som tidligere nævnt jo netop er, at udlånets fordelingsmæssige karakter i et begrænset tidsrum udgør en relativt konstant. Af IT-tekniske grunde, som overstiger denne forfatters kompetencer, var det ikke muligt direkte at aflæse tidspunktet i bibliotekssystemet. Det var derfor nødvendigt at anslå datoen for, hvornår der var "opsamlet" 500 på hinanden følgende udlån. Denne dato viste sig at være d. 1/9 2005, hvor 456 udlån indenfor den valgte emnegruppe havde fundet sted. Uagtet at Niels Ole Pors har anført, at "...en stikprøve på 500 på hinanden føl- 8
10 gende udlån er et minimumskrav..." (Pors 2001:20) fandtes antallet passende. Beslutningen fandt vel også metodisk opbakning hos Slote selv, som i sine anvisninger angiver "...approximately 400 consecutive uses..." (Slote 1997:188) som passende. Imidlertid udgør indsamlingsperioden (1/ /4 2006) et metodisk problem. I beskrivelser af grundprincipperne i "Slote-metoden" opereres eksempelvis med "...de første dage af januar..." (Pors, 2001:18) som indsamlingsperiode til 500 på hinanden følgende udlån. Slote angiver selv afhængigt af niveauet af brugeraktivitet en "normal" indsamlingsperiode som værende "...from a few hours to four or five days..." (Slote 1997:214). Stadigt ihukommende, at en metodisk grundantagelse er udlånets relative konstante karakter indenfor et begrænset tidsrum, burde det ikke i selv udgøre et problem, men det har vist sig at have betydning for datagrundlagets reelle størrelse. En gennemgang af udskriftslisten viste således, at de 456 registrerede udlån var fordelt på blot 220 titler. Hvad der til at begynde med så ud som 456 på hinanden følgende udlån fordelt over 7 måneder, viste sig desværre at være kun ca. det halve af, hvad der anbefales som et statistisk minimumskrav. Man kan sige, at 220 titler af de 4150, som står på åbne hylder trods alt udgør 5,3 pct. af delsamlingen og som sådan burde kunne give i det mindste et fingerpeg om størrelsesforholdet mellem kernesamling og kassationskandidater. Med bevidstheden om de statistiske usikkerheder in mente er det da også på grundlag af dette ræsonnement, at undersøgelsen fortsættes. Da der netop ikke er tidligere erfaringer at bygge på, kan undersøgelsen anvendes som et testprojekt, hvor alle erfaringer er vigtige i forhold til det fremtidige arbejde. Skæringspunktet dvs. den del som adskiller den aktive samling fra den ikkeaktive fastsattes til 97 procent. Det skete ud fra en betragtning om, at pladsproblemer ikke er akutte, men dog et spørgsmål, som man må forholde sig til indenfor en overskuelig årrække. Ligeledes vurderedes det dels ud fra de usikre oplysninger om hidtidig materialeplejepraksis og dels ud eget kendskab til samlingen, at en udtynding et sted mellem den beskedne og den kraftige ville være passende. Man kan sige, at som pilotprojekt er det væsentligt, at afprøve flere forskellige principper. Derfor skal yderpunkterne indenfor det område som modellen anviser også testes i det omfang det forekommer relevant i forhold til resultaterne af dataindsamlingen. Derfor skal alternative skæringspunkter også overvejes. 9
11 Slote-metoden empirisk De 220 titler fra udskriftslisten er hver især blevet inddateret og sidste udlånsdato (eller fornyelse) noteret. Derefter er de blevet opført i nedenstående skema: Sidst udlånt i: Optælling Procent (afr.) Kumuleret pct. 2005/ ,5 75,5 2004/ ,8 87,3 2003/04 9 4,2 91,5 2002/03 5 2,3 93,8 2001/02 8 3,6 97,4 2000/01 1 0, /00 1 0,5 98,4 1998/99 0 0,0 98,4 1997/98 1 0,5 98,9 1996/97 1 0,5 99,4 1995/96 0 0,0 99,4 1994/95 1 0,5 99,9 Total ,9 99,9 Tabel 1: Beregning af skæringspunkt på basis af udlånsstikprøve. Som det ses af tabellen har 97,4 pct. af dokumenterne i stikprøven været udlånt mindst 1 gang indenfor de seneste fem år. De resterende 2,6 pct. fordeler sig forholdsvis jævnt henover syvårsperioden 2000/ /95 (det skal bemærkes, at der i stikprøven ikke var materiale med sidste udlånsdato før ultimo juli Et forhold, som måske understreger stikprøvens statistiske usikkerhed). Som nævnt ovenfor placeredes skæringspunktet ved 97 pct. af udlånet, hvilket betyder, at skæringsdatoen fastsættes til 1/ Et dataudtræk fra bibliotekets system viser, at 662 titler af de 4150 enheder, som står på åbne hylder med opstillingssignaturen 929.* ikke har været udlånt siden april Det betyder således, at 662/4150 x 100 % = 15,96 pct. af delsamlingen opfylder ikke betingelsen for at tilhøre kernesamlingen. Med andre ord er forholdet, at de 3 pct. af delsamlingen, som ikke har udlånt i minimum 5 år udgør næsten 16 pct. af samlingen. Den her foretagne undersøgelses resultater afviger fordelingsmæssigt ikke i væsentlig grad fra andre tilsvarende undersøgelser, som refere- 10
12 res i litteraturen. Se f.eks. (Andersen et.al. i Biblioteksarbejde årg. 5, nr. 13/14:98, 1984) samt (Slote 1997:73). Niels Ole Pors refererer ligeledes hovedresultaterne fra en række både danske og udenlandske undersøgelser, som nogenlunde ensartet viser, at indenfor faglitteraturen gælder, at "...ikke-kernesamlingen består af ca. 15 pct. af bestanden og at denne kun bidrager med ca. 2 til 3 pct. af udlånet..." (Pors 1990:115). Det er på den baggrund en rimelig antagelse, at foreliggende undersøgelse trods den statistiske usikkerhed kan anvendes i testsammenhæng. Ved retrospektivt at betragte udlånsfordelingen i den udførte stikprøve kunne det overvejes at flytte skæringsdatoen til d. 1/ Som det ses af tabel 1, ville det betyde, at skæringspunktet ville blive omtrent 94 pct. (93,8), men da "Slote-metoden", som tidligere berørt, alene har til formål at isolere kassationskandidater kan et sådant valg også forsvares. Beregningen af forholdet mellem kernesamling og ikke-kernesamling bliver da: 738 / 4150 x 100 % = 17,78 pct. Forskellen mellem de to skæringspunkter er således ikke overvældende stor, når man ser på antallet af faktiske kassationskandidater, men er dog en overvejelse værd, hvis pladsproblemet vurderes som akut. Den kvalitative del af kassationsarbejdet med undersøgelse og vurdering af de enkelte identificerede kandidater ville ganske givet betyde, at en del af disse ville blive sat tilbage på deres hyldeplads. For det første, fordi en del ubenyttede dokumenter utvivlsomt fortsat må vurderes som betydende og vigtige, f.eks. for at biblioteket fortsat kan leve op til sine målsætninger. Eller i forskningsmæssig henseende ganske enkelt må betragtes som et standardværk af blivende værdi. For det andet, fordi de i indledningen nævnte "...intellektuelle og følelsesmæssige blokeringer imod at fjerne materialer..." må antages at være fuldt ud så betydende i dag som ved 1990ernes begyndelse. Det er ikke kun udlånet, som har en relativ konstant karakter. Denne forfatters erfaringer, subjektive og ikke-repræsentative som de er, tilsiger at holdningerne blandt fagreferenter til udtyndingsmetoder, der bygger på objektive kriterier, er yderst forbeholdne. Det er dog nok betinget af kulturelle omstændigheder mere end af praktiske. Forestillingen om, at man af vanvare, uvidenhed eller værre endnu pladsmangel skulle kassere materiale, som senere viste sig at være uvurderligt og uerstatteligt hviler dels på idéen om at alle fortidens spor er potentielle kilder, dels på en idé om bibliotekets funktion som arkiv, depot eller måske ligefrem museum. I hverdagen er det dog nok ikke mange, som kommer eller har været i den situation, at have kasseret materiale, 11
13 som igen bliver efterspurgt og ikke kan skaffes andetsteds. Dertil fungerer såvel det interurbane som internationale samarbejde bibliotekerne imellem på netop dette område for godt. Modviljen mod kassation er formentlig tæt forbundet med en opfattelse af, at biblioteket uanset, hvad der står i formålsparagraffen, også har nærmest museale opgaver som et led i en god brugerservice (Hansen 1991:14). Kassation medfører i denne opfattelse en forringet samling. Netop brugerservicen er i forbindelse med materialeplejen et kardinalpunkt. Det er et gennemgående tema i litteraturen om kassationsprincipper, at "...den generelle fremtrædelse, kvalitet og harmoni i den resterende bestand [synes] at opmuntre til større, snarere end til mindre benyttelse..." (Andersen et.al. i Biblioteksarbejde årg. 5, nr. 13/14:94, 1984). Synspunktet underbygges af evalueringsrapporter fra amerikanske, canadiske og engelske forskningsbiblioteker, som alle beretter om markant øget brug af bestanden efter at have gennemført udtyndinger (Slote 1997:73-75). Hertil skal lægges den omstændighed, at eksempelvis 15 pct. af en bestand, som er inaktiv fylder mere end 15 pct. på hylderne, "...fordi den litteratur som folk gider læse, er ude i cirkulation..." (Pors 1990:115). Bestandsplejen på forskningsbibliotekerne er vigtig. På en række områder af samme grunde som gælder folkebibliotekerne. Kassationspolitik er således ikke blot et spørgsmål om, hvad der bedst kan undværes, når der nu ikke er plads til det hele. Den skal ses i sammenhæng med accessions- og bevaringspolitikken. Ønsker vi, at forskningsbibliotekerne skal fremtræde attraktive, effektive og brugervenlige må vi forholde os til, hvad der er værd at bevare. Konklusion Denne opgave ønskede med udgangspunkt i Stanley J. Slotes objektive metode til isolering af kassationskandidater, at undersøge delsamlingen af breve, dagbøger, (selv)biografier, og memoirer (UDK-tal 929A/Z.*) på Roskilde Universitetsbibliotek. Indledningsvis peges på det paradoksale i, at der blandt nogle biblioteksansatte tilsyneladende hersker en vis modvilje eller utryghed overfor kassationsinitiativer samtidig med at 12
14 god tilgængelighed, attraktive hylder og høje udlånstal forbindes god og nødvendig brugerservice. Tre parametre som en række undersøgelser viser forbedres efter systematisk udtynding af hylderne. Teoretiske og metodiske problemstillinger i forbindelse med "Slote-metodens" principielle anvisninger diskuteres efterfølgende, og der peges på vigtigheden af, at den objektive udskillelse af de ikke-aktive dokumenter ikke står alene, men forbindes med en kvalitativ vurdering af kassationskandidaterne. Kriterier som slid og ælde kan (og skal) ikke vurderes efter metoden. Dokumenter, som efter metoden må henregnes til den ikkeaktive del, kan alligevel være en uomgængelig del af et forskningsbiblioteks bestand, hvis det stadig skal opfylde sine målsætninger og forpligtelser. Den empiriske undersøgelse lider under statistiske usikkerheder og kan således alene tjene som en illustration af eller et "pilotprojekt" om metodens grundprincipper. Som sådan viser den, at der uden at berøre mere end ca. 3 pct. af det fremtidige brug kunne kasseres omtrent 16 pct. af delsamlingen, eller hvis skæringspunktet ændres til 93,8 pct. kunne næsten 18 pct. af delsamlingen udtages til vurdering mhp. kassation. Det må dog også betragtes som et væsentligt resultat, at den foreliggende opgave har bidraget med indsigt i og kan ses som et testprojekt i forhold til at modificere "Slote-metoden" til anvendelse i sammenhæng med RUbs bibliotekssystem. Det er værdifulde erfaringer at have i erindring i forbindelse med bibliotekets fremtidige bestandsevalueringer og materialepleje. 13
15 Litteraturliste Andersen, Bente S. et. al. Slotes kassationsmetode: Empiriske undersøgelser. I Biblioteksarbejde, årg. 5, nr. 13/14, pp Balslev, Johannes: Køb-slid-kassation. I Biblioteksoverblik, årg. 8, nr. 27, pp Disposal of printed materials from libraries. Capital planning information. BNB Research Fund Report 72. The British Library. London Emborg, Ulla: Operation Kassér. I Biblioteksarbejde, årg. 5, nr. 13/14, pp Hansen, Lone et. al.: DF's internatmøde: "Kassation og bogpleje i store og små biblioteker. I DF-revy, årg. 12, nr. 4, pp Hansen, Lone (red): Betænkning fra Bevarings- og kassationsudvalget. Statens Bibliotekstjeneste. Kbh Hielmcrone, Harald: Kassationspolitik. I DF-revy, årg. 12, nr. 7, pp Historisk Tidsskrift bind Den danske historiske Forening, Kbh Hoel, Ivar A.L.: Hvor slemt står det til? I DF-revy, årg. 12, nr. 5, pp Hoel, Ivar A.L.: Bevaring af dokumenter: Det teoretiske grundlag. NORDINFOpublikation nr. 42 (temanummer.). Helsingfors Johannsen, Carl Gustav; Pors, Niels Ole: Udfordringer og forandringer. Danmarks Biblioteksforenings Forlag. Kbh Madsen, Mona: Da Birkerød bibliotek tog kassationen i den anden hånd. I Bibliotek 70, nr. 14, pp Pors, Niels Ole: Bestandsevaluering og kassation: Om kvantitative metoder og deres anvendelsesmuligheder. I Biblioteksarbejde, årg. 5, nr. 13/14, pp Pors, Niels Ole: Døde bøger og tomme hylder - om evaluering og styring af bibliotekets materialebestand. Danmarks Biblioteksforenings Forlag. Kbh Pors, Niels Ole: Kassation i folkebiblioteker. Introduktion til en metode. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 6. Biblioteksstyrelsen. Kbh Possing, Birgitte: Biografien - en frisk eller en skæv bølge. I Historisk Tidsskrift bind 97, hæfte 2. Den danske historiske Forening, Kbh
16 Skautrup, Peter: bøger brændt. Kronik i Holstebro Dagblad d. 6/ Slote, Stanley J: Weeding library collections. Library weeding methods. Library Unlimited. Colorado Svane-Mikkelsen, Jørgen: Biblioteker i Danmark. Danmarks Biblioteksskole, Kbh Thomsen, Niels: Biografiens nye bølge - en skæv sø? I Historisk Tidsskrift bind 97, hæfte 2. Den danske historiske Forening, Kbh
BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Kassation i folkebiblioteker RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 6
BIBLIOTEKSSTYRELSEN Kassation i folkebiblioteker BS RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 6 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Kassation i folkebiblioteker Introduktion til en metode Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereRudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis
Rudersdal Bibliotekerne Kassationspraksis Kultur- og Fritidsudvalget den 13. januar 2016 Rudersdal Bibliotekerne - Kassationspraksis Materialerne på Hovedbiblioteket i Birkerød og lokalbibliotekerne i
Læs mereAf Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1
DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereEn sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor
En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereEndelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge
Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge 30. maj 2008 Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen. Det er min opfattelse at det er kritisabelt at nævnet har kasseret
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereIndholdsanalyse af opgaver
Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs merePligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. (Ellen Andersen, Mads Bryde Andersen og Niels Larsen)
Kendelse af 25. april 1996. 95-101.217. Pligt til ved anmeldelse af nyt hjemsted også at anmelde ny hjemstedsadresse. Aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 2. Anmeldelsesbekendtgørelsens 1 og 2, nr. 1. (Ellen
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereRettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 9-17 i den oprindelige publikation.
Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereVejledning til registrering af dit afsluttende projekt i UC SYD
Vejledning til registrering af dit afsluttende projekt i UC SYD Ud over at uploade dit afsluttende projekt i eksamensprogrammet Wiseflow, skal du registrere dit projekt i UC Viden Studenterportal, som
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereBilag, Statistisk analyse af bestandsdødeligheden 2017
Bilag, Statistisk analyse af bestandsdødeligheden 2017 Finanstilsynet har i brev af 22. september 2017 bedt selskaberne om at indberette resultaterne af levetidsanalysen foretaget med udgangspunkt i benchmark
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereOmfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø
Omfangsdræn m.m. under huseftersynsordningen i lyset af UfR 2015 s. 702 Ø H.P. Rosenmeier Marts 2015 Denne lille artikel er en bearbejdet og udbygget udgave af en kommentar til UfR 2015 s. 702 Ø i min
Læs mereDevoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME
Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereAccessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet.
D-2018-069 Accessionspolitik Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. Baggrund Der har været behov for at få formuleret
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT
FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereIdékatalog. Fokus på forskningsbibliotekerne. November 2004
November 2004 Udarbejdet i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening Kommissorium Dette idékatalog er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
Læs mereRIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne
RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring
Læs mereBILAG 2. TEORI OG METODE
BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereProjektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet).
Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Titel: Virtuelt Dashboard (VD) Folkebibliotekernes nøgletal. Hovedaktør: Biblioteksfagligafdeling
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg. 1. Indledning. 2. Ændringer i mængdefordeling og omkostningsfordeling
Til Henrik Nygaard Sekretariatet for Energitilsynet Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg 19. august 2014 NSY/JDA 1. Indledning I dette notat redegøres der for, at den af
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereNotat om evalueringsmetoden anvendt i Københavns Kommunes udbud af danskuddannelse
Notat om evalueringsmetoden anvendt i Københavns Kommunes udbud af danskuddannelse Nedenfor beskrives den evalueringsmetode, som Københavns Kommune har anvendt i afgørelsen af udbudet af danskuddannelser.
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereForbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.
Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)
1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereDen aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereFattigdom og nøjsomhed
Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning
12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,
Læs mereStrategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015
Strategi for Aalborg Bibliotekernes medietilbud i 2015 Mål og fokusområder 2015 Aalborg Bibliotekerne har fokus på, at udvikle bibliotekstilbuddet i takt med aktuelle tendenser i samfundet og medieudviklingen.
Læs mereNy type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager
Udlændinge Styrelsen US Statistikserie nr. 1, 2002 Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager I denne publikation gives på baggrund af en række foreløbige tal et overblik over,
Læs mereVedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND
Socialudvalget Borgmesteren Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Dato Sagsnr. 2013-0184456
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereHvordan søger jeg i Slægtsforskernes Bibliotek?
Hvordan søger jeg i Slægtsforskernes Bibliotek? Slægtsforskernes Bibliotek (DIS Bibliotek) råder over omkring 20.000 bøger og andre værker med relevans for slægtsforskere, såsom slægtstavler, biografier,
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS
Læs mereFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes
Læs mereSelve resultatet af undersøgelsen:
Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereSkatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.
Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv. En borger klagede til ombudsmanden over Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i en konkret sag om værdiansættelse af et motorkøretøj. 9.
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereEn håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker
En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereVeje til reelt medborgerskab
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov
Læs mereBibliotekar Forbundet. Lønstatistik for offentligt ansatte september måned 2009
Bibliotekar Forbundet statistik for offentligt ansatte september måned 2009 UNI C, november 2009 Indholdsfortegnelse. 1. undersøgelsens metode og svarprocent... s. 1 2. Statistiske kommentarer... s. 2
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereRetsudvalget L 31 Bilag 12 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 L 31 Bilag 12 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM IDENTITETSKRAVET I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL TRE ÆNDRINGSFORSLAG TIL LOVFORSLAG NR. L 31 1. Preben Bang Henriksen (V)
Læs mere