Hjemmehjælp - indførelse af en ny arbejdsmetode med kunden i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmehjælp - indførelse af en ny arbejdsmetode med kunden i centrum"

Transkript

1 Det føles trygt, at jeg kender dem, der kommer og hjælper mig, og at de ved, hvordan jeg vil have det RAPPORT Hjemmehjælp - indførelse af en ny arbejdsmetode med kunden i centrum En arbejdsmetode baseret på viden, kundernes behov og formålet med organisationen Forfattere: Åsa Swan, Madeleine Blusi 1

2 Hjemmehjælp - indførelse af en ny arbejdsmetode med kunden i centrum Rapport Kommunförbundet; FoU Västernorrland Gånsviksvägen 4 Box Härnösand Tlf.: Tryk: Hemströms Tryckeri Illustration: Kristin Eriksson ISSN: ISBN:

3 Forord Med et succesrigt forebyggende arbejde og en rehabiliterende arbejdsmetode kan flere mennesker bevare deres selvstændighed og deres uafhængighed. Det er det bedste for den enkelte, men også for kommunens budget. Traditionel budgetstyring fokuserer ikke på at reducere den indgående strøm af mennesker med behov og heller ikke på at hjælpe mennesker med at nedbringe deres behov for hjælp. Ved at trække ressourcer tilbage mindsker man blot menneskers ret til at få deres behov tilgodeset, uden at organisationens kapacitet er blevet udfordret og trimmet. Arbejdet i Skönsmons hjemmehjælpsgruppe har kørt siden foråret 2012, først som et eksperiment, men senere i løbet af efteråret 2012 blev arbejdsmetoden indført i hele hjemmehjælpsgruppen. Det er med stor interesse, vi har set resultaterne fra Skönsmon. I forløbet har vi lært, hvor vanskeligt det er at få arbejdet til at omfatte hele processen samt at omsætte det til succesrigt ledelsesarbejde og lederskab. Det hænger sammen med vores tænkning. I den første rapport fra Skönsmon konstaterede vi, at inden et udviklingsarbejde overhovedet kan starte, så skal vi vide mere om kundens situation, hvad han eller hun har behov for, og hvilke forventninger der er. Når vi sammen ved, hvad der er normal variation, kan vi skabe et system, der ikke reagerer på usædvanlige foreteelser eller enkelte afvigelser. Først da begynder vi at få forudsætningerne for at kunne udføre en fremragende hjemmehjælp. "Ledelsens tænkning er afgørende for organisationens præstation. I en enkelt sætning sammensættes hele vores tilgang til forsøget i Skönsmons hjemmehjælpsgruppe. Vi vil tydeliggøre vores holdning og minde os selv om, at den tænkning, vi har i forhold til vores opgave, vores medarbejdere og vores organisation, påvirker vores handlinger, vores valg af aktiviteter og satsninger, hvilke spørgsmål vi stiller til chefer og medarbejdere, hvad vi vælger at følge op på og hvad vi vælger at kommunikere ud i organisationen og til omverdenen." Sundsvall, august 2013 Torbjörn Stark, socialdirektør Karin Holmin, chef for i Sundsvall's hjemmehjælp Helene Ersson, enhedschef for Strategienheden 3

4 4

5 Konklusion En hjemmehjælpsgruppe i Sundsvall Kommune har udviklet en ny arbejdsmetode for bedre at kunne imødekomme kundernes behov. Efter at den nye arbejdsmetode blev gennemprøvet i mindre skala, blev den efterhånden implementeret i hele hjemmehjælpsgruppen. Efter implementeringen er der sket store forandringer. Kontinuiteten er forbedret, og nu kender kunder og personale hinanden. Nye mål er udarbejdet, så arbejdet kan følges op og forbedres. Hjemmehjælpspersonalet skal selv tage ansvar for helheden. De rekrutterer vikarer, planlægger arbejdet med dagsskemaer og personaleskemaer og har mulighed for at planlægge i tilfælde af ændringer, for eksempel når kunder skal køre til hospitalet eller kommer hjem derfra. Udviklingsarbejdet gav desuden den indsigt, at hele organisationen skal støtte læring og innovationsarbejde i hjemmehjælpen, for at de nye arbejdsmetoder kan komme til deres fulde ret. De konklusioner, man kunne drage var, at kontrollen med medarbejderne og det arbejde de udfører, skal erstattes af tillid og lydhørhed. For at udvikle kvaliteten og påvirke omkostningerne inden for hjemmehjælpen bør ledelsen lytte til medarbejderne og afhjælpe de problemer i systemet, der hindrer medarbejderne i at levere hjemmehjælp af god kvalitet. En sædvanlig metode til at effektivisere hjemmehjælpen er at skære ned på personalet, hvilket påvirker organisationens evne til at tilgodese kundernes behov på en negativ måde. En forudsætning for at kunne levere hjemmehjælp med god kvalitet og god lønsomhed er at udgå fra viden, kundernes behov og formålet med organisationens arbejde. 5

6 Indholdsfortegnelse Forord 3 Konklusion 5 Forklaringer af begreber 8 Baggrund 11 Indledning 13 Dårlige til at levere det, som kunderne synes er vigtigt14 Spild 14 Systemet bør ændres 15 Formål 15 Metode 16 Fremgangsmåde 16 Ressourceeffektivitet kontra floweffektivitet 18 Organisatorisk læring 19 Læringsmøder19 Vejledning til områdechefen 20 Målgruppen 20 Udarbejdelse af ny arbejdsmåde 21 Nye arbejdsprincipper 22 Prioritering af udviklingsområderne Skemaplanlægning Dagsplanlægning Praktisk hjælp/støtte Færre vikarer Informationsoverførsel Udarbejdelse af nye mål 33 Nye målinger 34 Personalekontinuitet 34 Vikarer 36 Kundetilfredshed 38 Tryghedsalarm 39 Korttidsfravær 42 Tid til at udføre hjælp eller støtte 42 Individuel variation omsorgshistorik 43 Samlede omkostninger - omkostningerne i det nye system sammenlignet med omkostningerne i det gamle 44 Helhedssyn og organisatorisk læring 46 Ændrede roller 46 Medarbejderne 46 6

7 Områdechef 47 Hvad er meningen med forskellige tider? 49 Budget på en ny måde 50 Findes der en bedre måde at bruge hjemmehjælpens ressourcer på? 51 Optimering af flowet ud fra det behov der opstår, til hjælpen kommer 52 Indførelse af den nye arbejdsmåde 54 Hvad syntes kunderne? 56 Hvad syntes medarbejderne? 56 Sammenligning af før og efter indførelsen af ny arbejdsmåde 57 Diskussion 58 Der er sket store forandringer på ét år 58 Hele organisationen skal involveres i udarbejdelsen af nye arbejdsmetoder 58 Det Traditionelle system modvirker kvalitet 59 Økonomistyring, kontrol og personalenedskæringer gør ikke organisationen mere effektiv 59 Udfordring at slippe kontrollen60 Kundens perspektiv som udgangspunkt 60 Konklusion 62 Hele organisationen skal have kundernes behov som udgangspunkt 62 Traditionel budgetstyring fører ikke til effektivitet 62 Tillid i stedet for kontrol 62 Ledelse og styring bør baseres på viden 62 Referencer 63 7

8 Forklaringer af begreber I rapporten forekommer en række forskellige begreber. En del af begreberne kan have forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. I denne rapport har begreberne de betydninger, der er angivet nedenfor. Afgiftsenheden enhed i socialforvaltningen der beregner omkostninger og fakturerer socialforvaltningens kunder. Efterspørgsel de krav, kunderne stiller til systemet og hvor hyppige disse krav er. Sagsbehandlingsenheden enhed inden for socialforvaltningen, der arbejder med vurdering af behov og træffer beslutninger om indsatser inden for ældre- og handicapomsorgen. Hjælp/støtte udtrykket bruges som betegnelse for det arbejde, som hjemmehjælpspersonalet udfører hjemme hos kunden, og illustrerer, at det en gang imellem handler om at udføre de daglige gøremål for kunden og andre gange at støtte kunden, så denne kan udføre gøremålene selv. Ikke-værdiskabende det, der ud fra kundens perspektiv ikke udføres korrekt eller slet ikke udføres. Kunde begrebet kunde bruges med udgangspunkt i, at kundeorientering anses for at være den mest grundlæggende af kvalitetsudviklingens vurderinger. Den siger, at organisationens formål skal være at tilfredsstille kunden. Kunden er den, som organisationens arbejde udføres for. En vurdering, der ikke har noget med kommercialisme at gøre, men som indebærer, at man skal anstrenge sig for at tilfredsstille den, man arbejder for. På engelsk taler man om public service, hvor ordet service indikerer, at der er en kunde, eftersom det kommer fra serve, som igen stammer fra det franske servir: at betjene. Det betyder, at der ikke kan være tjenester uden nogen at tjene, og dem, man tjener, kaldes kunder i kvalitetsterminologien. Ordet kunde kommer oprindeligt fra det tyske Kunde, og betydningen var bekendtskab, dvs. nogen man kendte personligt, hvilket påviser relationernes betydning (Lagrosen, 2011). Ledelsen bruges i teksten til at beskrive både socialforvaltningens og ældreomsorgens ledelse, der er en del af socialforvaltningens ledelse. Hvilken af disse betydninger der er tænkt på i teksten, fremgår af sammenhængen. Læringsmøder Møder hvor forskellige "nøglepersoner" regelmæssigt bliver indkaldt til at høre resultaterne af udviklingsarbejdet, lære metoden (systemtænkning ifølge Vanguard Metoden) og forstå kundens vej i systemet for at muliggøre en organisatorisk læring. 8

9 Organisation organisation eller organisationen bruges både i betydningen socialforvaltningens "planlægning" af organisationens arbejde og mere konkret det samarbejde, der foregår mellem medarbejdere i socialforvaltningen med udgangspunkt i fælles interesse, det vil sige formålet med socialforvaltningens arbejde. Ordet bruges også som subjekt, og det drejer sig da om hjemmehjælpen. Hvilken af disse betydninger der er tænkt på i teksten, fremgår af sammenhængen. Pilotgruppen Ni medarbejdere i hjemmehjælpen i Skönsmon, der gennemførte udviklingsarbejdet og udarbejdede den nye arbejdsmetode i begyndelsen i det geografiske område Kuben. Samtlige arbejdede som social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere. De fungerede også som vejledere ved implementeringen af arbejdsmetoden i de to øvrige geografiske områder Östermalm og Skönsmon. RoP Ressource- og planlægningsenheden, enhed inden for socialforvaltningen, der administrerer vikarhåndtering og modtager og igangsætter vikarbestillinger fra afdelingerne inden for socialforvaltningen. Skönsmons hjemmehjælp er et af 18 hjemmehjælpsområder i Sundsvall Kommunes hjemmehjælp i eget regi. Personalet er siden maj 2012 fordelt på tre arbejdshold, der igangsætter besluttede hjemmehjælpsindsatser i de geografiske områder Kuben, Östermalm og Skönsmon. Hjemmesygepleje indgår ikke i hjemmehjælpens opgaver. Spild arbejdsopgaver i en organisation, der forbruger ressourcer uden at tilføre noget af værdi for kunden. SOT Service- og teknikforvaltningen, der er kommunens serviceorganisation til blandt andet ejendomme, køretøjer, lønhåndtering, omkostninger og rengøring. Kontrol diagram et grafisk hjælpemiddel til at finde årsager til variationer i forskellige typer af processer, f.eks. fremstillingsprocesser, administrative processer, serviceprocesser og økonomiske processer. I diagrammet findes en øvre og en nedre grænse samt en middelværdilinje, der er beregnet ud fra middelværdien af observationerne. Værdier, der ligger uden for kontrolgrænserne, giver information om, at processen kan ligge uden for de normale grænser for processens variation. Systembegrænsning forhold der vanskeliggør arbejdet, kaldes systembegrænsninger, for eksempel organisationsstruktur og arbejdsorganisation, mål, planer, målinger, opfølgning, økonomisystem, IT-system, normer og vurderinger. Vanguard Metoden metoden er en oversættelse af lean til tjeneste- og servicesektoren. Gennem denne metode lærer man at forstå organisationen som et system udefra og ind (fra kundens perspektiv i første omgang og ikke organisationens) og kan da lettere definere og afhjælpe spild og kvalitetssvigt, der bunder i vores måde at organisere på. 9

10 Vi ordet 'vi' bruges, når vi, der har gennemført projektet, udtrykker vores erfaringer, tanker og konklusioner. Omfatter social- og sundhedsassistenter, socialog sundhedshjælpere og områdechefen i hjemmehjælpen i Skönsmon. Værdiskabende det, der ud fra kundens perspektiv er vigtigt. Den nytte kunden har af den hjælp eller støtte, vi giver. 10

11 Baggrund Det arbejde og de processer, der er beskrevet i denne rapport, er en direkte fortsættelse af det udviklingsarbejde, som tidligere er fremlagt i Hjemmehjælp Hvad er vigtigt for kunden? fra 2012 og som beskriver hvordan personalet bar sig ad med at udarbejde og senere indføre en ny arbejdsmetode. Vi har forsøgt at skrive rapporten på en sådan måde, at den kan læses separat, uden at læseren har forkundskaber. I Hjemmehjælp Hvad er vigtigt for kunden? beskrives hvordan en hjemmehjælpsgruppe fik mulighed for at granske sin organisation og dens evne til at levere. Granskningen foregik ud fra den antagelse, at formålet med hjemmehjælpen er at give kunder den støtte de har brug for, for at kunne klare sig selv og opnå livskvalitet. Undersøgelsen viste, at hjemmehjælpsorganisationen ikke var særlig god til at levere det, som kunderne anså for at være vigtigt. I stedet for at gå ud fra det, der var vigtigt for kunderne, stod organisationens behov ofte i centrum, hvilket førte til ringe kvalitet. Ud fra de resultater, der blev præsenteret, besluttede socialforvaltningens ledelsesgruppe, at udviklingsarbejdet skulle fortsætte til næste fase, hvilket betød, at man gennem nogle måneder skulle eksperimentere med nye arbejdsmetoder ud fra det, der var kommet frem i pilotarbejdet. Derefter tog ledelsesgruppen yderligere beslutning om at lade pilotgruppen fortsætte til tredje og sidste fase, hvilket også indebar at implementere den nye arbejdsmetode i hele Skönsmons hjemmehjælpsområde. Hvis indførelsen faldt godt ud, og arbejdsmetoden ville vise sig at være vellykket, var det meningen, at man på længere sigt ville indføre den nye arbejdsmetode i samtlige hjemmehjælpsgrupper i Sundsvall Kommune. Denne rapport beskriver det arbejde, der blev udført i anden og tredje fase. 11

12 12

13 Indledning Ældreomsorgen bygger i stor udstrækning på kommunikation og relationer mellem mennesker, mellem brugere, pårørende og personale. I en organisation, hvor chefer og medarbejdere er alt for stærkt opgaveorienterede, er der stor risiko for, at betydningen af at være nærværende i mødet mellem mennesker går tabt. En servicetilpasset, tilgængelig og professionel ældreomsorg skal tydeligt udgå fra mødet med brugeren og de behov, der bliver synlige. Da god kvalitet i allerhøjeste grad er en individuel oplevelse i nuet, så øger en individuel tilpasning forudsætningerne for oplevelsen af god kvalitet (Blennberger & Johansson, 2011). Ovenstående citat, der er hentet fra bogen Värdigt liv och välbefinnande, äldreomsorgens värdegrund och brukarinflytande i tolkning och praktik (Værdigt liv og velbefindende, ældreomsorgens værdigrundlag og brugerindflydelse i tolkning og praksis) peger på, at en individuel tilpasning af ældreomsorgen øger forudsætningerne for oplevelsen af god kvalitet. For at man kan påvirke resultater og omkostninger, skal forbedringsarbejdet udgå fra de steder, hvor kundeværdi skabes, dvs. i mødet med kunden. Ledelsens måde at tænke på er afgørende for organisationens præstation I ovenstående citat sammenholdes konklusionen fra det udviklingsarbejde, der i løbet af foråret 2012 blev gennemført i hjemmehjælpen i Skönsmon, Sundsvall Kommune ("Hjemmehjælp Hvad er vigtigt for kunden? af Swan, Sjöström, Isaksson & Blusi, 2012). Udgangspunktet for arbejdet var, at man i sin tjenesteudøvelse ville gøre det rigtige og ønskede, at ledelsen skulle være med og styre på en måde, der ikke havde sin rod i budgettet, men i de virkelige behov. Det var for at undersøge, om de rette indsatser i rette tid og på den rette måde også er økonomisk forsvarlige. Udviklingsarbejdet blev gennemført af en pilotgruppe bestående af ni social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, landstingets distriktssygeplejerske og en bistandssagsbehandler. Socialforvaltningens ledelsesgruppe sørgede for, at pilotgruppen fik forudsætninger for at gennemføre arbejdet. Den metode, der blev brugt til at gennemføre forandringsarbejdet i hjemmehjælpen i Skönsmon, var Vanguard Metoden (Seddon, 2010). Pilotgruppen har systematisk og metodisk udarbejdet det grundlæggende formål med hjemmehjælpen, identificeret kundernes kvalitetskrav og identificeret hindringerne for, at hjemmehjælpspersonalet kan levere en fremragende hjemmehjælp. Ud fra et kundeperspektiv blev det fastslået, hvad der er formålet med organisationen, dvs. hvad er hjemmehjælpen egentlig til for? Hvorfor er den der? Formålet blev defineret som: Giv mig den støtte, jeg har brug for, så jeg kan klare mig selv og opnå god livskvalitet. 13

14 Dårlige til at levere det, som kunderne synes er vigtigt Ud fra det, der er vigtigt for kunderne, blev det undersøgt, i hvilken udstrækning hjemmehjælpen havde evne til at levere. Evnen til at levere er dårlig. Det vigtigste krav fra kunderne var personalekontinuitet at der ikke burde komme så mange forskellige personer hjem til dem. I pilotundersøgelsen blev det konstateret, at kunderne i gennemsnit havde besøg af 26 forskellige personer pr. måned. Topnoteringen var 58 forskellige personer. For at finde frem til disse data var man nødt til at gennemgå afdelingen manuelt med papir, pen og regnemaskine, idet det viste sig, at der i kommunens eksisterende system ikke var nogen information om eller noget mål på kontinuiteten eller nogen af de andre faktorer, der var vigtige for kunden. Trods 15 forskellige IT-systemer, der egentlig skulle forenkle det for organisationen, kunne ingen af disse vise den information, der var nødvendig for fremskaffelsen af disse målinger. IT-systemernes design var koblet op til funktionsopdelingen, og de var derfor ikke tilpasset til at levere målinger ud fra et helhedsperspektiv. Ledelsen havde internt fokus med kontrol af aktiviteter og økonomi på funktionsniveau på bekostning af det, der var vigtigt for kunderne. Spild For at få et helhedsperspektiv kortlagde man arbejdsprocesserne i flere forskellige dele af hjemmehjælpsorganisationen, blandt andet afgiftsenheden, sagsbehandlingsenheden, områdechef, madbestilling, dagplanlægning (TES), ressourcer og planlægning (ROP), primærplejens sundheds- og sygepleje (HSL), hjælp i hjemmet og skemaplanlægning. Ved kortlægningen kom det frem, at der i hver proces blev udført virkelig meget arbejde, inden kunden fik sin hjælp. Ud fra dette søgte man efter grundårsagen til, at man ikke evnede at levere det, som kunderne efterspurgte, og begrænsningerne blev identificeret. Pilotundersøgelsen kunne dermed konstatere, at der inden for hjemmehjælpens organisation blev udført meget spild, det vil sige arbejde, der ikke havde nogen værdi for kunden og ikke udfyldte nogen funktion for at opfylde formålet med organisationen. Der blev identificeret syv forskellige typer spild: - Vi udfører meget dobbeltarbejde - Vi overfører information manuelt til forskellige systemer og mellem systemer - Mange forskellige personer kontakter kunden, inden hjælpen kommer i gang - Vi bruger virkelig meget tid på at definere tid, og det har resulteret i syv forskellige tider - Vi bruger mange vikarer - Vi giver ufuldstændig information til hinanden og til kunderne - Vi har mange overdragelser inden for den samme sag 14

15 Spildet havde flere negative konsekvenser for kunderne. For eksempel medførte spildet med "vi har mange overdragelser, at den information, som kunderne gav hjemmehjælpen, kunne "forsvinde på vejen". Dette førte igen til, at personalet, når de kom hen til kunden, ikke havde den rette information, ikke forstod kunden og ikke gav den rette hjælp. En ofte forekommende årsag til spildet var, at man stræbte efter at mindske enhedsomkostningerne og ønskede at holde budgettet. Systemet bør ændres En konklusion var, at ledelsens tænkning er afgørende for organisationens præstation. For at blive bedre til at levere det, som kunderne efterspurgte, skulle organisationen finde en ny måde at tænke på. En anden konklusion var, at det var systemet, der var problemet, og at der var behov for en anden tænkning som udgangspunkt for, hvordan afdelingen blev organiseret, ledet og fulgt op. Med udgangspunkt i logik og viden fra fremstillingsindustrien blev specialiseringen hos medarbejderne i hjemmehjælpen øget med det formål at sænke enhedsomkostningerne, hvilket man antog havde direkte forbindelse med totalomkostningerne. I planlægningen blev der ikke taget hensyn til kundernes højst individuelle behov og ønsker, og det medførte direkte ineffektivitet og spild. Ved hjælp af en dybere viden om systemet kunne personalet konstatere, at hjemmehjælpens organisering syntes at udgå fra en traditionel tænkning med stærke koblinger til økonomistyring og med rødder i fremstillingsindustrien (Stigendal, 2010). Socailforvaltningens ledelsesgruppe er med stor interesse delagtiggjort i resultaterne fra Skönsmon. Ud fra det resultat, der blev præsenteret af pilotgruppen i april 2012, besluttede ledelsesgruppen, at pilotgruppen skulle fortsætte til næste fase i arbejdet og i nogle måneder eksperimentere med nye arbejdsmetoder ud fra det, der blev påvist i pilotarbejdet. Derefter tog ledelsesgruppen yderligere beslutning om at lade pilotgruppen fortsætte til tredje og sidste fase, hvilket også indebar at implementere den nye arbejdsmetode i hele Skönsmons hjemmehjælpsområde. Hvis indførelsen faldt godt ud, og arbejdsmetoden ville vise sig at være vellykket, var det meningen, at man på længere sigt ville indføre den nye arbejdsmetode i samtlige hjemmehjælpsgrupper i Sundsvall Kommune. Formål Formålet var, at man ud fra tidligere indhøstede oplysninger og erfaringer (fra første fase i udviklingsarbejdet) skulle udvikle en ny arbejdsmetode og derefter indføre den i hele hjemmehjælpen i Skönsmon. 15

16 Metode Arbejdet med at udvikle en ny arbejdsmetode blev gennemført af en pilotgruppe i det geografiske område Kuben i Skönsmons hjemmehjælpsområde. Ialt havde Skönsmons hjemmehjælp ved projektets start 100 kunder og 33 personer fordelt på tre geografiske områder. Den geografiske opdeling var foretaget, længe inden udviklingsarbejdet startede, men personalet var ikke fast placeret og arbejdede i hele området. Optagelsesområdet bestod af tre bydele, Kuben, Östermalm og Skönsmon, med en stor andel af ældre i befolkningen. Alle kunderne boede i egen bolig, både villaer og lejligheder. Den ældste kunde var 97 år, og den yngste 53 år. Pilotgruppen bestod af ni af hjemmehjælpens medarbejdere. Ved hjælp af Vanguard Metoden eksperimenterede de sig frem til en ny arbejdsmetode med 25 kunder, der var bosat i det geografiske område Kuben. Efter at pilotgruppen havde prøvet arbejdsmetoden på 25 kunder i Kuben, blev alt personale delt ind i tre arbejdshold, der var koblet til den geografiske inddeling, som allerede var foretaget, inden udviklingsarbejdet startede. Arbejdsmetoden blev først indført i arbejdsholdet Kuben og blev derefter indført for de to øvrige arbejdshold Östermalm och Skönsmon. Fremgangsmåde For at sikre kvaliteten i et udviklingsarbejde skal det udføres ud fra en fastsat metodik. Den metode, man brugte til at gennemføre forandringsarbejdet i Skönsmons hjemmehjælp, var Vanguard Metoden (Seddon, 2010). Metoden indebærer, at udviklingsarbejdet sker i tre faser. Denne rapport beskriver det arbejde, der blev udført i anden og tredje fase. Disse to faser flyder på en vis måde sammen, hvilket gør, at det undertiden bliver svært at holde sig til en fast struktur. Det beror på, at eksperimenter indebærer, at man prøver sig frem og gør det om og prøver igen, hvis man ikke er tilfreds. Grundtanken i Vanguard Metoden er, at forandring skal baseres på viden. Forandringsarbejdet gennemføres i tre faser, hvor indholdet i hver fase bygger på resultatet i den forrige (Figur 1). 16

17 Forandring skal baseres på viden Få viden Indføre det nye system Eksperimentere med nye arbejdsmetoder, mål og roller og ansvar Figur 1. De tre faser i Vanguard Metoden. Faserne kaldes Check, Plan og Do. Første fase kaldes Check. Check-fasen indeholder seks forskellige trin, der handler om, at man skal forstå og få viden om sin egen organisation. Udgangspunkt for arbejdet er at få styr på, hvad der sker og hvorfor, hvilken tænkning der råder i den nuværende organisation og at se organisationen som et system. Det første, der skal gøres, er at formulere et formål med udgangspunkt set fra kundens perspektiv. I Check-fasen formulerede pilotgruppen det, der er formålet med organisationen (Swan, Sjöström, Isaksson & Blusi, 2012). Formålet blev formuleret således: Giv mig den støtte, jeg har brug for, så jeg kan klare mig selv og opnå god livskvalitet. Det, der udføres i de resterende trin, skal altid vurderes i forhold til formålet og det, der er vigtigt for kunden set ud fra dennes perspektiv. Check-fasens seks forskellige trin skal give forståelse og viden om helheden og sammenhængen mellem delene. Anden fase i modellen kaldes Plan. I dette trin udgår man fra viden, som man fik i første fase. Man eksperimenterer ved at bruge systemtænkning (Figur 2) som grundlag for at skabe et passende flow, nye roller og nye målinger, der støtter formålet. I Plan-fasen skaffer man sig viden for at tilpasse arbejdsmetoden, så den svarer til det formål, der er formuleret i Check-fasen. Tredje og sidste fase kaldes Do. I denne fase skifter man gradvist den gamle arbejdsmetode ud og indfører den nye. Arbejdet med Plan-fasen tog ca. tre uger, og derefter påbegyndte man Do-fasen. 17

18 Traditionel tænkning Systemtænkning Perspektiv Organisationens udformning Oppefra og ned, hierarki Funktionel specialisering Udefra og ind Efterspørgsel, værdi og flow Beslutningstagning Adskilt fra arbejdet Integreret i arbejdet Mål og opfølgning Budget, resultat, aktivitet, standarder, produktivitet Relateret til formålet, evne og variation Motivation Udenforliggende Iboende Ledelsens fokus Budget og medarbejdere Handler på systemet Holdning over for kunder Kontraktuel Hvad er vigtigt? Holdning over for leverandør Kontraktuel Partnerskab og samarbejde Figur 2. Sammenligning mellem traditionel tænkning og systemtænkning. Ressourceeffektivitet kontra floweffektivitet I Sundsvall Kommunes hjemmehjælp er arbejdet traditionelt blevet ledet ud fra ressourceeffektivitet. Ressourceeffektivitet er den mest almindelige måde at betragte effektivitet på, når man arbejder ud fra traditionel tænkning. Ressourceeffektivitet handler om at udnytte ressourcer så godt som muligt (Modig & Åhlström, 2011). For eksempel bør personale, lokaler og udstyr bruges så effektivt som muligt. Grundprincipperne er funktionsopdeling og at søge stordriftsfordele. Ressourceeffektivitet fokuserer på, hvor meget tid hver enkelt ressource bruger til værdiskabende arbejde. Værdiskabelse defineres med udgangspunkt i selve ressourcen i en specifik tidsperiode. Et eksempel på en sådan måling kan være, hvor stor en del af arbejdstiden hjemmehjælpspersonalet forventes at tilbringe hos kunden, for at det kan blive økonomisk lønsomt. Logikken i ressourceeffektivitet siger, at hvis kapaciteten skal stige, kræver det flere ressourcer (Stigendahl, 2010). I praksis betyder det, at hvis man vil udføre mere arbejde, må man ansætte flere. Floweffektivitet defineres som en ny form for effektivitet. Grundprincippet er, at man forædler de forskellige aktiviteter, der udføres, for at tilgodese kundens behov (Modig & Åhlström, 2011). Floweffektivitet fokuserer på, hvor effektivt kundens behov opfyldes. Logikken i floweffektivitet siger, at en bedre måde at øge kapaciteten på er at reducere og eliminere ikke-værdiskabende arbejde (Stigendahl, 2010). I dette tilfælde er kapaciteten medarbejdernes kompetence i at løse forekommende opgaver, f.eks. evnen til at udføre godt rengøringsarbejde, lave gode forbindinger, købe de rette varer i butikker, lytte til og forstå kundens behov og hurtigt vælge den rette måde at opfylde behovet på. 18

19 Stræben efter ressourceeffektivitet handler om at udnytte ressourcerne så godt som muligt, mens floweffektivitet handler om at tilgodese kundernes behov effektivt. Da både lønsomhed og kvalitet er af største værdi for en organisation, er begge effektivitetsformer lige vigtige. Udviklingsarbejdet i hjemmehjælpen i Skönsmon udgik fra systemtænkning med hovedfokus på floweffektivitet, der senere blev kombineret med fokus på at øge ressourceeffektiviteten. Organisatorisk læring Udover metoden er læring på individ-, gruppe- og organisationsniveau en forudsætning for, at resultaterne i udviklingsarbejdet i hjemmehjælpen i Skönsmon kan blive holdbare på lang sigt og efterhånden kan blive implementeret i flere organisationer. Organisatorisk læring sker gennem gensidig påvirkning mellem individ, gruppe, kultur og struktur og fungerer som en strategi for kontinuerlig udvikling. I litteratur om læring på arbejdspladsen beskrives ofte to forskellige typer læring, den tilpasningsrettede og den udviklingsrettede læring. Den tilpasningsrettede læring indebærer, at individet og arbejdsgruppen lærer noget med udgangspunkt i allerede angivne oplysninger, målinger eller forudsætninger. Den udviklingsrettede læring har til formål at opdage nye muligheder, nye forudsætninger og nye metoder, og så sker læringen gennem en spørgende og kritisk reflekterende indstilling, hvor man i komplekse situationer forsøger at identificere problemet/ situationen, inden en løsning foreslås. Innovation og udvikling forudsætter en udviklingsrettet læring, eftersom den bygger på uventede kombinationer og/eller tilfældigheder. Det er derfor vigtigt, at man organiserer for læring med et udviklingsrettet forsøg på at skabe ny og innovativ viden. Nøgleord for en udviklingsrettet læring er for eksempel dialog, deltagelse, feedback, fælles læring og kritisk reflektion. Læringsmøder Hver anden uge var der planlagt såkaldte læringsmøder. Formålet med læringsmøderne var at støtte udviklingsarbejdet i hjemmehjælpen i Skönsmon og udbrede arbejdsmetoden i resten af organisationen. Deltagere i møderne var hjemmehjælpen i Skönsmon, socialforvaltningens ledelse og andre nøglepersoner, der havde roller som direkte påvirkede hjemmehjælpens arbejde, for eksempel økonom, bistandssagsbehandler, IT-systemadministrator og kvalitetschef. Det overordnede formål med læringsmøderne var at styre systemniveauerne for at muliggøre en organisatorisk læring. 19

20 Når der opstod problemer, forsøgte personalet at forstå, hvorfor de opstod, så de kunne afhjælpe hovedårsagen. Problemer, som de ikke selv kunne løse, blev sendt op til ledelsen. Pilotgruppen kaldte metoden for at sende balloner. Ledelsens opgave var at stikke hul på ballonerne for eksempel ved at træffe beslutninger, der gjorde at problemerne kunne elimineres. Eksempel: Pilotgruppen vidste fra undersøgelserne i Check-fasen, at personalekontinuitet var vigtig for kunderne. For at få så høj personalekontinuitet som muligt, ville de tage sig af vikarrekrutteringen til planlagt fravær i stedet for at benytte sig af planlægningsenheden. Det var en beslutning, som de ikke selv kunne træffe, men spørgsmålet blev sendt op som en ballon til ledelsen, der gav personalegruppen mandat til at tage sig af vikarrekrutteringen og dermed ophøre med den rutine, der gjaldt i hele socialforvaltningen. Vejledning til områdechefen Behovet for vejledning til områdechefen blev tydeligt sidst på foråret Forandringen i roller og ansvar blev en stor udfordring for områdechefen, der skulle lede udviklingsarbejdet samtidig med, at hun skulle finde sin nye rolle. Vejledningen påbegyndtes i august 2012 og foregår stadig. Målgruppen I begyndelsen af 2013 dannedes Målgruppen, der havde til opgave at skabe forudsætninger for et budget i hjemmehjælpen i Skönsmon, som skulle afspejle de ressourcer, der var nødvendige for at opfylde formålet. Man forventede, at det kunne ske ved at gruppen blev enige om, hvilke målinger der skulle bruges for at følge op på ressourceeffektivitet kontra floweffektivitet, og på hvilken måde hjemmehjælpen i Skönsmon kunne beskyttes mod traditionel budgetstyring. 20

Hjemmehjælp hvad er vigtigt for kunden?

Hjemmehjælp hvad er vigtigt for kunden? Giv mig den støtte, jeg har brug for, så jeg kan klare mig selv og opnå god livskvalitet RAPPORT 2012:10 Hjemmehjælp hvad er vigtigt for kunden? Forfattere: Åsa Swan Karin Sjöström Marianne Isaksson Madeleine

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

ITIL I ODENSE KOMMUNE - VERSION 2. ITIL rejsen fra 2005 til 2014 ITIL og Lean ITIL set i et forandringsperspektiv ITIL vendt på hovedet

ITIL I ODENSE KOMMUNE - VERSION 2. ITIL rejsen fra 2005 til 2014 ITIL og Lean ITIL set i et forandringsperspektiv ITIL vendt på hovedet ITIL I ODENSE KOMMUNE - VERSION 2 ITIL rejsen fra 2005 til 2014 ITIL og Lean ITIL set i et forandringsperspektiv ITIL vendt på hovedet HVEM ER VI Marlene Karmark Andersen HR chef Forretningsservice Marianne

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Lederens ressourceoptimering

Lederens ressourceoptimering Lederens ressourceoptimering 44568 5S Sortere Sætte i orden Skure Standardisere Selvdisciplin 1 Derfor skal der indføres 5S Eksempler på forventede resultater ved succesfuld 5S implementering: Reducerede

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

service og økonomisk støtte, når forældre betaler for vuggestue, dagpleje, børnehave og SFO

service og økonomisk støtte, når forældre betaler for vuggestue, dagpleje, børnehave og SFO Forældrebetaling service og økonomisk støtte, når forældre betaler for vuggestue, dagpleje, børnehave og SFO Jeg har brug for service og støtte, så det fungerer, når jeg har børn i pasning Udviklingen

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Lean-basiskursus med særligt fokus på procesoptimering til interne konsulenter og ledere, som har brug for dybere indsigt i værdistrømsanalysen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere