Unge akademikere får ikke del i jobvækst

Transkript

1 Mandag 2. juni 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Unge akademikere får ikke del i jobvækst Selv om beskæftigelsen stiger, kommer det ikke de nyuddannede kandidater fra landets universiteter til gode. De bliver valgt fra på grund af manglende erhvervserfaring. De er dygtige, veluddannede og har stor viden på deres område. Alligevel har de svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet. På trods af dalende arbejdsløshed står de nyudklækkede akademikere fra landets universiteter fortsat i kø for at få deres første job. Finanskrisen har ramt de unge særligt hårdt, forklarer professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen:»Tommelfingerreglen er, at ungdomsarbejdsløsheden i de fleste lande er dobbelt så høj som den generelle ledighed. Det vil sige, at det rammer de unge dobbelt så hårdt, og det mærker vi nu,«siger han. For de akademikere, der har været færdiguddannede i et år, er arbejdsløshedsprocenten helt oppe på 28,1 procent, viser Akademikernes Ledighedsstatistik fra april Og det til trods for, at nye tal Unge skal få sig et studiejob. Her er 22-årige Erkan Taskiran på sit arbejde i DJØF FOTO: LOUISE ELLY MEYER Louise Elly Meyer fra Danmarks Statistik i dag viser, at bruttoledigheden er faldet fra 5,4 procent i januar til 5,0 procent i april Studiejobs er vejen frem Per Kongshøj Madsen peger på, at de unge studerende kan komme jobkøen i forkøbet, mens de stadigvæk læser:»det er et godt råd at bygge på CV et, mens man er under uddannelse. De unge, der har haft et studiejob, rykker ofte hurtigere videre. De har været ude på arbejdsmarkedet og har fået sig et netværk. De har en reference, de kan give, når de

2 søger deres første stilling som færdiguddannet.«22-årige Erkan Taskiran kender til frygten for at stå uden et job, når han om få år har sit eksamensbevis fra Copenhagen Business School (CBS) i hånden:»det er en meget blød uddannelse, jeg er ved at tage. Der er ikke mange, der kender den, og universitetet giver ikke indblik i, hvad der er på den anden side,«siger han. Derfor har han taget sagen i egen hånd. For han er klar over, at der skal noget mere end blot en kandidatgrad til at få en god start på arbejdsmarkedet. Erkan Taskiran arbejder ved siden af studiet og har allerede haft gavn af sit CV. Hans frivillige arbejde på CBS førte ham til et job hos DJØF, og nu bruger han 15 timer om ugen på at arbejde ved siden af sit studie i håbet om at være bedre rustet til den skærpede konkurrence på arbejdsmarkedet:»det var meget bevidst, at jeg søgte jobs, der relaterede sig til mit studie. Jeg har stået på en benzintank og solgt pølser i Parken, men det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget som helst, når jeg skal videre,«siger han. Virksomhederne skal på banen Per Kongshøj Madsen forklarer, at det er vigtigt, at de private virksomheder er villige til at slå dørene op for både praktikanter, studentermedhjælpere og nyuddannede:»virksomhederne har også et ansvar, men de er jo bundlinjeorienterede. De tager et ansvar, hvis det giver økonomisk gevinst for dem,«siger han. Anne-Marie Finch er HR direktør hos Telmore, og hun har positive erfaringer med at ansætte studerende. Hun mener, at de netop er en økonomisk gevinst for virksomhederne.»studerende koster ikke meget og kan læres op fra bunden. Derudover har de stor chance for fastansættelse bagefter, fordi de kan starte fra dag 1 og allerede er inde i systemet,«siger hun. Ifølge Anne-Marie Finch kan virksomhederne hjælpe de studerende i gang på arbejdsmarkedet og samtidig nyde frugterne af det. Hun mener, de studerende kan skabe fornyet dynamik i virksomhederne, når de kommer frisk fra fad med den nyeste forskning og undervisning.»studerende har en stor motivation for at gå til hånde på en fleksibel måde. De har en sult efter at komme ud i virkeligheden efter at have siddet med teorien inde på universiteterne,«siger hun og giver derfor rådet videre:

3 »Virksomhederne skal tage de studerende ind, inden de er færdiguddannede, hvis de vil vinde talentkrigen. De skal se studerende som en investering ikke som en kæp i hjulet.«

4 Mandag 2. juni 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Københavns Universitet køber ikke alternative optagelsesformer Et forslag fra Uddannelsesministeriet om optagelsessamtaler som alternativ til det traditionelle karaktergennemsnit kan give nyt håb for studerende. Københavns Universitet takker nej. Lykke Friis, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, mener, at karakteren fortsat bør være det vigtigste element i optagelsessystemet:»vi har vores strategi på KU, som er, at vi indfører en minimumskarakter. Det gør vi, fordi vi ønsker at sende et signal: At man skal stramme sig an for at komme på universitetet.«karakterer er adgangsbillet Karakterer vægter højest på Københavns Universitet. Idil Mohamed Hussein Farah arbejder hårdt for karaktererne for at nå sin drøm om medicinstudiet FOTO: MARIA BÜLOW BACH. Maria Bülow Bach 20-årige gymnasieelev Idil Mohamed Hussein Farah går målrettet efter at blive optaget på medicinstudiet, men foreløbigt bliver det ikke på Københavns Universitet:»Min største drøm er at blive læge, men det har jeg ikke gennemsnit til,«forklarer Idil Mohamed Hussein Farah, som har et karaktergennemsnit på 8,5. Adgangskravet til medicinstudiet på Københavns Universitet er 11,1, og drømmen har derfor lange udsigter. Optagelsesprøver, samtaler og motiverede ansøgninger skal fremover få de studerende igennem nåleøjet til de eftertragtede studier. Sådan lyder forslaget i dag fra Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R). Forslaget vækker ikke begejstring på Københavns Universitet.

5 Christopher Røhl Andersen, landsformand for Radikal Ungdom, håber, at de alternative optagelsesformer kan flytte uddannelsesinstitutionernes fokus fra karakterer. I stedet bør opmærksomheden rettes mod elevens faglige kompetencer i de fag, der har relevans for den specifikke uddannelse.»karaktergennemsnittet fra gymnasiet er bundet på, om du er god til historie, og hvad ved jeg. Det er forkert, at det skal bestemme, om du skal komme ind på medicinstudiet. Det er ikke særligt mange joniske søjler du kigger på, når du kigger ned i et knæ,«siger Christopher Røhl Andersen. Sidste sommer havde personer søgt medicin som deres førsteprioritet på Københavns Universitet, viser Ministeriet for Videregående Uddannelsers hovedtal fra Heraf blev 559 personer optaget på studiet. Det betyder, at godt ansøgere fik besked om, at de var blevet afvist. Idil Mohamed Hussein Farah, der bliver student til sommer, er bange for at blive en af dem.»jeg får gode karakterer i matematik, som er nødvendigt for at læse medicin. Men jeg er ikke så god til spansk, og det betyder, at mit gennemsnit falder.«hun frygter derfor, at ubetydelige fag får lov at definere hendes fremtid. Færre studiepladser Radikale Venstres initiativ om alternative optagelsesformer kommer i kølvandet på offentliggørelsen af Vækstpakke 2014 den 8. maj, der blandt andet vil kvalitetssikre videregående uddannelser ved at lukke færre studerende ind. Optagelsessamtaler sikrer, at det er de helt rigtige studerende, der bliver lukket ind på de færre pladser, mener Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet:»Vi har ikke optagelsessamtaler, men det er helt klart noget, vi overvejer at indføre. Jeg har aftalt et møde, hvor vi skal snakke om, hvordan vi kan gøre det,«siger Hanne Leth Andersen, der lige nu optager 25 procent af alle studerende via motiverede ansøgninger på kvote 2. Hanne Leth opfordrer til, at man i højere grad kigger på det samlede helhedsbillede af den studerende: Evner, egenskaber, motivation og karakterer. Universitetet er ikke for alle På Københavns Universitet mener man derimod, at studiemotivationen er at finde i karaktergennemsnittet.»unge, der har topkarakterer, er også topmotiverede. Vi ønsker at stille krav til vores studerende, fordi vi har den ambiti-

6 on, at Københavns Universitet skal kunne konkurrere med de bedste universiteter i verden. Det er vores målsætning,«forklarer Lykke Friis. Idil Mohamed Hussein Farah mener heller ikke, at man automatisk kan sætte lighedstegn mellem karaktergennemsnit og ambitionsniveau: Karaktergennemsnit er i sig selv ikke et målbart parameter for konkurrencedygtighed, argumenterer Hanne Leth og tilføjer, at:»vi på universiteterne har fået skævvredet vores syn på den dygtige håndværker.mit gennemsnit gør mig ikke mindre egnet. Jeg kan godt forstå, at der er karaktergennemsnit, fordi de vil have de bedste. Men dem er jeg også en af.«

7 Fredag 23. maj 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Flere end tusind unge i Region Hovedstaden får nej til drømmegymnasiet 1233 elever i Region Hovedstaden får i dag et brev, der skuffer. De har ikke fået plads på det gymnasium, de har søgt som førsteprioritet. Intet system er optimalt, lyder svaret fra Fordelingsudvalget. unge, der havner et andet sted end førsteønsket. Afstand dikterer fordelingen Én af dem er 16-årige Ali Hamad fra Amager. Han har netop fået plads på Tårnby Gymnasium, selvom han havde søgt det populære Ørestad Gymnasium som førsteprioritet: I dag finder landets kommende gymnasieelever ud af, hvor de næste tre år skal tilbringes - FOTO: JOSEFINE FAGT Josefine Fagt Når skoleklokkerne ringer ind på landets gymnasier efter sommerferien, skal flere end 1200 unge ud af hovedstadsregionens ansøgere starte på et andet gymnasium, end de havde ønsket. Det viser tal fra Region Hovedstaden, der i dag har sendt breve ud til de mange håbefulde elever i landets 9. og 10. klasser. Selvom 9 ud af 10 unge i hovedstadsregionen får opfyldt deres førsteprioritet, er der nemlig stadig 1233»Det er frustrerende med sådan et brev, fordi jeg virkelig gerne vil gå et andet sted end Tårnby. Jeg har hverken fået opfyldt den linje eller det gymnasium, jeg gerne vil gå på, selvom alle mine venner har,«siger Ali Hamad, der netop er ved at afslutte sin 9. klasse. Han fortæller, at Ørestad Gymnasium har været hans ønske gennem de sidste år af folkeskolen. Ifølge Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse er det elevernes transporttid til gymnasierne, der afgør, hvor eleverne bliver fordelt. Og det er noget, der frustrerer 16-årige Ali Hamad:»Jeg bor måske ét minut tættere på Tårnby Gymnasium end på Ørestad Gymnasi-

8 um. Det tager mig ingen tid ekstra at cykle til Ørestad Gymnasium. Alligevel bestemmer det, hvor jeg havner, og det synes jeg er dybt latterligt,«forklarer han. I Region Hovedstaden sidder fire fordelingsudvalg og prøver at få puslespillet til at gå op. Birgitte Vedersø er rektor på Gefion Gymnasium på Østerbro og formand for Fordelingsudvalget Centrum. Hun er klar over problemerne ved systemet:»når det er sekunder i transporttid, der afgør, om det er den ene eller den anden elev, der kommer ind, er det jo helt grotekst. Det kan vi sagtens se, men det er sådan, optagelsesbekendtgørelsen er skruet sammen. Den anviser nogle kriterier, som man fordeler eleverne efter. Det betyder, at der altid er nogle, som vil blive skuffede. Helt skåret ind til benet handler det jo om, at der er flere ansøgere til gymnasier i centrum af København, end der er pladser,«forklarer hun. Den nuværende optagelsesbekendtgørelse trådte i kraft i februar Transporttidskriteriet blev vedtaget for at undgå, at de enkelte gymnasier håndplukker elever og på den måde undgå store forskelle mellem de mest søgte og mindre søgte gymnasier. Umuligt at fordele uden problemer En række af Københavns gymnasier har som følge af det høje ansøgertal de seneste år også udvidet med ekstra klasser. Formålet er at kunne optage flere og dermed give flere elever deres førsteprioritet. Men det ændrer ikke på, at der er nogle af Københavns gymnasier, der hvert år afviser flere hundrede ansøgere:»jeg har endnu ikke set et fordelingssystem, som er uden problemer. Og lige nu tror jeg desværre, at det er det mindst ringe system, vi kan finde. Men det er ikke godt, og der er nogle rigtig store uhensigtsmæssigheder ved det, som vi er nødt til at forholde os til,«siger Birgitte Vedersø, når hun skal forholde sig til, hvad kan gøres ved sager som Ali Hamads.

9 Onsdag 21. maj 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN 10. klasse på efterskolerne er de stærke elevers klub Unge tager 10. klasse på efterskole som aldrig før, men det er de forkerte unge, man har fået fat i. Det mener næstformand for Dansk Industri. Anneliese Leithoff At tilbringe sit 10. skoleår på en efterskole har aldrig været mere populært. I alt har elever tilmeldt sig 10. klasse på en efterskole, og dermed sætter antallet af kommende elever rekord for andet år i træk. Det viser et notat, Efterskoleforeningen har udgivet i dag. Charlotte Rønhof, næstformand for Dansk Industri, ser ikke positivt på udviklingen:»når vi er bekymrede, handler det om, at det samfundsøkonomisk er en rigtig dårlig idé, når vi sender så mange unge mennesker, som ikke har brug for 10. klasse, af sted.«efterskole dobbelt så dyr som folkeskolen For på trods af, at forældrene står for en del af opholdets finansiering, koster det staten nærmest dobbelt så meget at have en elev på efterskolen som i folkeskole. Det viser tal fra Undervisningsministeriet fra Her beløb de samlede offentlige udgifter til en 10. klasses-elev på efterskolen sig på kroner om året. En folkeskoleelev kostede derimod kroner om året. Samtidigt har 10. klasserne siden 2008 været målrettet de elever, som har brug for faglig opkvalificering og afklaring for videre valg af uddannelse. Det har man gjort for at nedbringe antallet af unge, som dropper ud af ungdomsuddannelserne. Efterskolerne er dyre for staten og derfor mener Rønhof, at man bør koncentrere sig om, hvordan man begrænser tilgangen til 10. klasse til de elever, som reelt set har brug for et ekstra år.»når vi sidder og kigger på pengene, tænker vi, om vi i virkeligheden ikke burde bruge dem på nogle af de unge, som har brug for det. Der er jo masser af unge mennesker i Danmark, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er måske en lidt mere udsat gruppe,«siger hun.

10 10. klasse ikke kun for de svage Men direktør for Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen mener ikke, at det er en holdbar løsning at reservere 10. klasserne til de svageste elever:»vi vil rigtig gerne løfte flere svage unge, men det er en misforståelse at tro, at man løfter de svage ved at sætte dem sammen,«siger han. Samtidigt advarer han imod, at man skynder de unge endnu mere gennem uddannelsessystemet, så de kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet:»man bliver kastet ud af sine faste rammer samtidigt med, at der bliver sørget for en. Man udvikler sig simpelthen så meget på det personlige plan,«siger hun. I dag er den 22-årige studerende i gang med at afslutte sin bachelor i international virksomhedskommunikation, europæiske studier og tysk på CBS i København. Også hun var en af de elever, som hverken manglede et fagligt løft eller hjælp til at vælge den rigtige uddannelse. Men det gjorde ikke opholdet på efterskolen mindre betydningsfuldt:»det store problem for ungdomsuddannelserne er jo, at der er så mange unge, der falder fra. Og hvis der er et år kortere til at modnes i, risikerer du, at der er endnu flere, der falder fra og endnu flere, der ikke vil være i stand til at vælge det rigtige.«efterskole bør være obligatorisk Skulle det gå efter Sumaya Sadeks hoved, var efterskoleophold obligatorisk for samtlige unge i Danmark. Og det uanset, om man er fagligt og mentalt klar til at komme videre eller ej. I 2006 tilbragte hun et år på Glamsbjerg Efterskole på Fyn og havde, som hun selv beskriver det, et ophold, hun aldrig ville have været foruden.»man er der jo i en kombinationen af at være i puberteten og være ude af faste rammer. Det gør det hårdt, men også fedt, for det var jo det, der gjorde, at man tilegnede sig en masse sociale færdigheder,«siger hun. Fordi personlig udvikling er en central del af et efterskoleophold, kan efterskolerne spille en vigtig rolle, når man skal få unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang. Det mener Bjarne Lundager Jensen, der fortæller, at man derfor er i gang med at skabe en tættere forbindelse mellem 10. klasserne og ungdomsuddannelser:»vi arbejder for at 10. klasse, i stedet for at være slutningen på et skoleforløb, er starten på noget nyt. Og det skal jo meget

11 gerne være også starten på en ungdoms- uddannelse.«

12 Fredag 2. maj 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Erhvervsuddannelserne kan ikke holde på deres elever 30 procent af eleverne på erhvervsskolerne har allerede forsøgt at klare sig igennem mindst én anden uddannelse. Erhvervsskolerne selv skyder skylden på folkeskolens vejledning. Camilla Q. Madsen Når Magnus, Amina og Svea starter på SOSU-uddannelsen kan det meget vel være med flere mislykkede forsøg fra afbrudte uddannelser i skoletasken. Knap hver tredje af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, har nemlig allerede prøvet kræfter med mindst én anden erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra tænketanken DEA.»Det er et kæmpe problem, at de unge starter forfra på erhvervsuddannelserne, fordi det tit resulterer i, at de elever aldrig gennemfører deres uddannelse,«siger Dorte Skovgaard Wihre, presseansvarlig for Danske Erhvervsskoler. Tallene fra DEA viser, at sandsynligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse falder, jo flere gange man prøver. Eleverne er ikke ordentligt klædt på Dorte Skovgaard Wihre er ikke i tvivl om, hvorfor elever shopper rundt i erhvervsuddannelserne:»grunden til, at de unge falder igennem erhvervsuddannelserne, er først og fremmest, at de er dårlig vejledt fra folkeskolen.«fakta Erhvervsuddannelser Hvert år begynder elever på en erhvervsuddannelse 1980 gennemførte 73 procent af eleverne I dag gennemfører hver anden elev På gymnasiet gennemfører knap 90 procent af eleverne deres uddannelse Kilde: DEA Hun mener, at eleverne ikke ved, hvad de går ind til, når de går i gang med en erhvervsuddannelse. Derfor skifter de uddannelse eller dropper ud. 19-årige Bahra Cosan er elev på Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU) i Brøndby. Hun føler ikke, at hun fik or-

13 dentlig vejledning, inden hun begyndte på sin uddannelse: uddannelsesvejledning allerede i folkeskolen:»jeg talte da med en vejleder i folkeskolen, men jeg fik stadig et chok, da jeg startede. Jeg troede bare, at jeg skulle handle ind og vaske lidt tøj for de ældre. Jeg ville ønske, at jeg havde fået at vide, hvor svært det egentlig er.«bahra Cosan går stadig på SOSUuddannelsen, men det har ikke været uden slinger i valsen. Hun har været ved at skifte uddannelse flere gange undervejs:»grundforløbet var virkelig ikke, som jeg havde forestillet mig. Jeg troede, det ville være mere ligesom folkeskolen bare med mere praktik,«siger hun. Hun ser dog ikke de store problemer ved at skulle skifte uddannelse:»hvis jeg dropper ud, skifter jeg bare til en anden erhvervsuddannelse. Måske til pædagogisk assistent.«jo flere forsøg, jo lavere chance for at gennemføre Hvis Bahra Cosan var droppet ud, er der stor risiko for, at hun ikke ville have gennemført nogen uddannelse. Derfor mener Dorte Skovgaard Wihre, at det er ekstra vigtigt, at de unge vælger rigtigt første gang. Og det kræver en mere målrettet»vi kan se, at elevernes chance for at gennemføre en erhvervsuddannelse formindskes, hver gang de skifter. Det mener vi understreger, at de unge skal klædes ordentligt på af studievejledningen fra start, så de kan træffe det rigtige uddannelsesvalg første gang,«siger hun og peger på, at uddannelsesvejlederne i folkeskolen ikke er gode nok til at fortælle, hvad en erhvervsuddannelse indebærer. Uddannelsesvejleder: Det er ikke vores skyld Lisbeth Rasmussen, Vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i København, er uforstående overfor, at vejledningen skulle være skyld i den dårlige statistik:»det er nemt for erhvervsskolerne at sige, at det er, fordi de unge bliver dårlig vejledt af deres UU vejleder. Men det kunne jo også være omvendt. At erhvervsuddannelser simpelthen ikke gør nok for at modtage den unge, hvor den unge er.«lisbeth Rasmussen forklarer, at vejlederne gør meget ud af at orientere om erhvervsuddannelserne. Hun mener, at det er erhvervsuddannelsernes ansvar at give eleverne en bedre start for at kunne fastholde dem i uddannelsen:

14 »De unge mennesker kommer ind i en verden, der er fuldstændig forskellig fra den, de kender. De drukner simpelthen i de store institutioner, som erhvervsskolerne efterhånden er blevet.«netop det store miljøskift og de anderledes krav til elever er ifølge Lisbeth Rasmussen skyld i, at de unge skifter erhvervsuddannelse. Hun siger:»faktisk kræver det en større selvstændighed at tage en erhvervsuddannelse. Og det er der mange, der knækker halsen på.«bahra Cosan fortæller om sin oplevelse i sin praktik:»den første uge af praktikken kommer jeg ind på stuen og ser en dame med munden og øjnene åbne. Altså jeg troede først, hun sov. Men det gjorde hun så ikke.«

15