Unge akademikere får ikke del i jobvækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge akademikere får ikke del i jobvækst"

Transkript

1 Mandag 2. juni 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Unge akademikere får ikke del i jobvækst Selv om beskæftigelsen stiger, kommer det ikke de nyuddannede kandidater fra landets universiteter til gode. De bliver valgt fra på grund af manglende erhvervserfaring. De er dygtige, veluddannede og har stor viden på deres område. Alligevel har de svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet. På trods af dalende arbejdsløshed står de nyudklækkede akademikere fra landets universiteter fortsat i kø for at få deres første job. Finanskrisen har ramt de unge særligt hårdt, forklarer professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen:»Tommelfingerreglen er, at ungdomsarbejdsløsheden i de fleste lande er dobbelt så høj som den generelle ledighed. Det vil sige, at det rammer de unge dobbelt så hårdt, og det mærker vi nu,«siger han. For de akademikere, der har været færdiguddannede i et år, er arbejdsløshedsprocenten helt oppe på 28,1 procent, viser Akademikernes Ledighedsstatistik fra april Og det til trods for, at nye tal Unge skal få sig et studiejob. Her er 22-årige Erkan Taskiran på sit arbejde i DJØF FOTO: LOUISE ELLY MEYER Louise Elly Meyer fra Danmarks Statistik i dag viser, at bruttoledigheden er faldet fra 5,4 procent i januar til 5,0 procent i april Studiejobs er vejen frem Per Kongshøj Madsen peger på, at de unge studerende kan komme jobkøen i forkøbet, mens de stadigvæk læser:»det er et godt råd at bygge på CV et, mens man er under uddannelse. De unge, der har haft et studiejob, rykker ofte hurtigere videre. De har været ude på arbejdsmarkedet og har fået sig et netværk. De har en reference, de kan give, når de

2 søger deres første stilling som færdiguddannet.«22-årige Erkan Taskiran kender til frygten for at stå uden et job, når han om få år har sit eksamensbevis fra Copenhagen Business School (CBS) i hånden:»det er en meget blød uddannelse, jeg er ved at tage. Der er ikke mange, der kender den, og universitetet giver ikke indblik i, hvad der er på den anden side,«siger han. Derfor har han taget sagen i egen hånd. For han er klar over, at der skal noget mere end blot en kandidatgrad til at få en god start på arbejdsmarkedet. Erkan Taskiran arbejder ved siden af studiet og har allerede haft gavn af sit CV. Hans frivillige arbejde på CBS førte ham til et job hos DJØF, og nu bruger han 15 timer om ugen på at arbejde ved siden af sit studie i håbet om at være bedre rustet til den skærpede konkurrence på arbejdsmarkedet:»det var meget bevidst, at jeg søgte jobs, der relaterede sig til mit studie. Jeg har stået på en benzintank og solgt pølser i Parken, men det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget som helst, når jeg skal videre,«siger han. Virksomhederne skal på banen Per Kongshøj Madsen forklarer, at det er vigtigt, at de private virksomheder er villige til at slå dørene op for både praktikanter, studentermedhjælpere og nyuddannede:»virksomhederne har også et ansvar, men de er jo bundlinjeorienterede. De tager et ansvar, hvis det giver økonomisk gevinst for dem,«siger han. Anne-Marie Finch er HR direktør hos Telmore, og hun har positive erfaringer med at ansætte studerende. Hun mener, at de netop er en økonomisk gevinst for virksomhederne.»studerende koster ikke meget og kan læres op fra bunden. Derudover har de stor chance for fastansættelse bagefter, fordi de kan starte fra dag 1 og allerede er inde i systemet,«siger hun. Ifølge Anne-Marie Finch kan virksomhederne hjælpe de studerende i gang på arbejdsmarkedet og samtidig nyde frugterne af det. Hun mener, de studerende kan skabe fornyet dynamik i virksomhederne, når de kommer frisk fra fad med den nyeste forskning og undervisning.»studerende har en stor motivation for at gå til hånde på en fleksibel måde. De har en sult efter at komme ud i virkeligheden efter at have siddet med teorien inde på universiteterne,«siger hun og giver derfor rådet videre:

3 »Virksomhederne skal tage de studerende ind, inden de er færdiguddannede, hvis de vil vinde talentkrigen. De skal se studerende som en investering ikke som en kæp i hjulet.«

4 Mandag 2. juni 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Københavns Universitet køber ikke alternative optagelsesformer Et forslag fra Uddannelsesministeriet om optagelsessamtaler som alternativ til det traditionelle karaktergennemsnit kan give nyt håb for studerende. Københavns Universitet takker nej. Lykke Friis, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, mener, at karakteren fortsat bør være det vigtigste element i optagelsessystemet:»vi har vores strategi på KU, som er, at vi indfører en minimumskarakter. Det gør vi, fordi vi ønsker at sende et signal: At man skal stramme sig an for at komme på universitetet.«karakterer er adgangsbillet Karakterer vægter højest på Københavns Universitet. Idil Mohamed Hussein Farah arbejder hårdt for karaktererne for at nå sin drøm om medicinstudiet FOTO: MARIA BÜLOW BACH. Maria Bülow Bach 20-årige gymnasieelev Idil Mohamed Hussein Farah går målrettet efter at blive optaget på medicinstudiet, men foreløbigt bliver det ikke på Københavns Universitet:»Min største drøm er at blive læge, men det har jeg ikke gennemsnit til,«forklarer Idil Mohamed Hussein Farah, som har et karaktergennemsnit på 8,5. Adgangskravet til medicinstudiet på Københavns Universitet er 11,1, og drømmen har derfor lange udsigter. Optagelsesprøver, samtaler og motiverede ansøgninger skal fremover få de studerende igennem nåleøjet til de eftertragtede studier. Sådan lyder forslaget i dag fra Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R). Forslaget vækker ikke begejstring på Københavns Universitet.

5 Christopher Røhl Andersen, landsformand for Radikal Ungdom, håber, at de alternative optagelsesformer kan flytte uddannelsesinstitutionernes fokus fra karakterer. I stedet bør opmærksomheden rettes mod elevens faglige kompetencer i de fag, der har relevans for den specifikke uddannelse.»karaktergennemsnittet fra gymnasiet er bundet på, om du er god til historie, og hvad ved jeg. Det er forkert, at det skal bestemme, om du skal komme ind på medicinstudiet. Det er ikke særligt mange joniske søjler du kigger på, når du kigger ned i et knæ,«siger Christopher Røhl Andersen. Sidste sommer havde personer søgt medicin som deres førsteprioritet på Københavns Universitet, viser Ministeriet for Videregående Uddannelsers hovedtal fra Heraf blev 559 personer optaget på studiet. Det betyder, at godt ansøgere fik besked om, at de var blevet afvist. Idil Mohamed Hussein Farah, der bliver student til sommer, er bange for at blive en af dem.»jeg får gode karakterer i matematik, som er nødvendigt for at læse medicin. Men jeg er ikke så god til spansk, og det betyder, at mit gennemsnit falder.«hun frygter derfor, at ubetydelige fag får lov at definere hendes fremtid. Færre studiepladser Radikale Venstres initiativ om alternative optagelsesformer kommer i kølvandet på offentliggørelsen af Vækstpakke 2014 den 8. maj, der blandt andet vil kvalitetssikre videregående uddannelser ved at lukke færre studerende ind. Optagelsessamtaler sikrer, at det er de helt rigtige studerende, der bliver lukket ind på de færre pladser, mener Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet:»Vi har ikke optagelsessamtaler, men det er helt klart noget, vi overvejer at indføre. Jeg har aftalt et møde, hvor vi skal snakke om, hvordan vi kan gøre det,«siger Hanne Leth Andersen, der lige nu optager 25 procent af alle studerende via motiverede ansøgninger på kvote 2. Hanne Leth opfordrer til, at man i højere grad kigger på det samlede helhedsbillede af den studerende: Evner, egenskaber, motivation og karakterer. Universitetet er ikke for alle På Københavns Universitet mener man derimod, at studiemotivationen er at finde i karaktergennemsnittet.»unge, der har topkarakterer, er også topmotiverede. Vi ønsker at stille krav til vores studerende, fordi vi har den ambiti-

6 on, at Københavns Universitet skal kunne konkurrere med de bedste universiteter i verden. Det er vores målsætning,«forklarer Lykke Friis. Idil Mohamed Hussein Farah mener heller ikke, at man automatisk kan sætte lighedstegn mellem karaktergennemsnit og ambitionsniveau: Karaktergennemsnit er i sig selv ikke et målbart parameter for konkurrencedygtighed, argumenterer Hanne Leth og tilføjer, at:»vi på universiteterne har fået skævvredet vores syn på den dygtige håndværker.mit gennemsnit gør mig ikke mindre egnet. Jeg kan godt forstå, at der er karaktergennemsnit, fordi de vil have de bedste. Men dem er jeg også en af.«

7 Fredag 23. maj 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Flere end tusind unge i Region Hovedstaden får nej til drømmegymnasiet 1233 elever i Region Hovedstaden får i dag et brev, der skuffer. De har ikke fået plads på det gymnasium, de har søgt som førsteprioritet. Intet system er optimalt, lyder svaret fra Fordelingsudvalget. unge, der havner et andet sted end førsteønsket. Afstand dikterer fordelingen Én af dem er 16-årige Ali Hamad fra Amager. Han har netop fået plads på Tårnby Gymnasium, selvom han havde søgt det populære Ørestad Gymnasium som førsteprioritet: I dag finder landets kommende gymnasieelever ud af, hvor de næste tre år skal tilbringes - FOTO: JOSEFINE FAGT Josefine Fagt Når skoleklokkerne ringer ind på landets gymnasier efter sommerferien, skal flere end 1200 unge ud af hovedstadsregionens ansøgere starte på et andet gymnasium, end de havde ønsket. Det viser tal fra Region Hovedstaden, der i dag har sendt breve ud til de mange håbefulde elever i landets 9. og 10. klasser. Selvom 9 ud af 10 unge i hovedstadsregionen får opfyldt deres førsteprioritet, er der nemlig stadig 1233»Det er frustrerende med sådan et brev, fordi jeg virkelig gerne vil gå et andet sted end Tårnby. Jeg har hverken fået opfyldt den linje eller det gymnasium, jeg gerne vil gå på, selvom alle mine venner har,«siger Ali Hamad, der netop er ved at afslutte sin 9. klasse. Han fortæller, at Ørestad Gymnasium har været hans ønske gennem de sidste år af folkeskolen. Ifølge Undervisningsministeriets optagelsesbekendtgørelse er det elevernes transporttid til gymnasierne, der afgør, hvor eleverne bliver fordelt. Og det er noget, der frustrerer 16-årige Ali Hamad:»Jeg bor måske ét minut tættere på Tårnby Gymnasium end på Ørestad Gymnasi-

8 um. Det tager mig ingen tid ekstra at cykle til Ørestad Gymnasium. Alligevel bestemmer det, hvor jeg havner, og det synes jeg er dybt latterligt,«forklarer han. I Region Hovedstaden sidder fire fordelingsudvalg og prøver at få puslespillet til at gå op. Birgitte Vedersø er rektor på Gefion Gymnasium på Østerbro og formand for Fordelingsudvalget Centrum. Hun er klar over problemerne ved systemet:»når det er sekunder i transporttid, der afgør, om det er den ene eller den anden elev, der kommer ind, er det jo helt grotekst. Det kan vi sagtens se, men det er sådan, optagelsesbekendtgørelsen er skruet sammen. Den anviser nogle kriterier, som man fordeler eleverne efter. Det betyder, at der altid er nogle, som vil blive skuffede. Helt skåret ind til benet handler det jo om, at der er flere ansøgere til gymnasier i centrum af København, end der er pladser,«forklarer hun. Den nuværende optagelsesbekendtgørelse trådte i kraft i februar Transporttidskriteriet blev vedtaget for at undgå, at de enkelte gymnasier håndplukker elever og på den måde undgå store forskelle mellem de mest søgte og mindre søgte gymnasier. Umuligt at fordele uden problemer En række af Københavns gymnasier har som følge af det høje ansøgertal de seneste år også udvidet med ekstra klasser. Formålet er at kunne optage flere og dermed give flere elever deres førsteprioritet. Men det ændrer ikke på, at der er nogle af Københavns gymnasier, der hvert år afviser flere hundrede ansøgere:»jeg har endnu ikke set et fordelingssystem, som er uden problemer. Og lige nu tror jeg desværre, at det er det mindst ringe system, vi kan finde. Men det er ikke godt, og der er nogle rigtig store uhensigtsmæssigheder ved det, som vi er nødt til at forholde os til,«siger Birgitte Vedersø, når hun skal forholde sig til, hvad kan gøres ved sager som Ali Hamads.

9 Onsdag 21. maj 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN 10. klasse på efterskolerne er de stærke elevers klub Unge tager 10. klasse på efterskole som aldrig før, men det er de forkerte unge, man har fået fat i. Det mener næstformand for Dansk Industri. Anneliese Leithoff At tilbringe sit 10. skoleår på en efterskole har aldrig været mere populært. I alt har elever tilmeldt sig 10. klasse på en efterskole, og dermed sætter antallet af kommende elever rekord for andet år i træk. Det viser et notat, Efterskoleforeningen har udgivet i dag. Charlotte Rønhof, næstformand for Dansk Industri, ser ikke positivt på udviklingen:»når vi er bekymrede, handler det om, at det samfundsøkonomisk er en rigtig dårlig idé, når vi sender så mange unge mennesker, som ikke har brug for 10. klasse, af sted.«efterskole dobbelt så dyr som folkeskolen For på trods af, at forældrene står for en del af opholdets finansiering, koster det staten nærmest dobbelt så meget at have en elev på efterskolen som i folkeskole. Det viser tal fra Undervisningsministeriet fra Her beløb de samlede offentlige udgifter til en 10. klasses-elev på efterskolen sig på kroner om året. En folkeskoleelev kostede derimod kroner om året. Samtidigt har 10. klasserne siden 2008 været målrettet de elever, som har brug for faglig opkvalificering og afklaring for videre valg af uddannelse. Det har man gjort for at nedbringe antallet af unge, som dropper ud af ungdomsuddannelserne. Efterskolerne er dyre for staten og derfor mener Rønhof, at man bør koncentrere sig om, hvordan man begrænser tilgangen til 10. klasse til de elever, som reelt set har brug for et ekstra år.»når vi sidder og kigger på pengene, tænker vi, om vi i virkeligheden ikke burde bruge dem på nogle af de unge, som har brug for det. Der er jo masser af unge mennesker i Danmark, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er måske en lidt mere udsat gruppe,«siger hun.

10 10. klasse ikke kun for de svage Men direktør for Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen mener ikke, at det er en holdbar løsning at reservere 10. klasserne til de svageste elever:»vi vil rigtig gerne løfte flere svage unge, men det er en misforståelse at tro, at man løfter de svage ved at sætte dem sammen,«siger han. Samtidigt advarer han imod, at man skynder de unge endnu mere gennem uddannelsessystemet, så de kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet:»man bliver kastet ud af sine faste rammer samtidigt med, at der bliver sørget for en. Man udvikler sig simpelthen så meget på det personlige plan,«siger hun. I dag er den 22-årige studerende i gang med at afslutte sin bachelor i international virksomhedskommunikation, europæiske studier og tysk på CBS i København. Også hun var en af de elever, som hverken manglede et fagligt løft eller hjælp til at vælge den rigtige uddannelse. Men det gjorde ikke opholdet på efterskolen mindre betydningsfuldt:»det store problem for ungdomsuddannelserne er jo, at der er så mange unge, der falder fra. Og hvis der er et år kortere til at modnes i, risikerer du, at der er endnu flere, der falder fra og endnu flere, der ikke vil være i stand til at vælge det rigtige.«efterskole bør være obligatorisk Skulle det gå efter Sumaya Sadeks hoved, var efterskoleophold obligatorisk for samtlige unge i Danmark. Og det uanset, om man er fagligt og mentalt klar til at komme videre eller ej. I 2006 tilbragte hun et år på Glamsbjerg Efterskole på Fyn og havde, som hun selv beskriver det, et ophold, hun aldrig ville have været foruden.»man er der jo i en kombinationen af at være i puberteten og være ude af faste rammer. Det gør det hårdt, men også fedt, for det var jo det, der gjorde, at man tilegnede sig en masse sociale færdigheder,«siger hun. Fordi personlig udvikling er en central del af et efterskoleophold, kan efterskolerne spille en vigtig rolle, når man skal få unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang. Det mener Bjarne Lundager Jensen, der fortæller, at man derfor er i gang med at skabe en tættere forbindelse mellem 10. klasserne og ungdomsuddannelser:»vi arbejder for at 10. klasse, i stedet for at være slutningen på et skoleforløb, er starten på noget nyt. Og det skal jo meget

11 gerne være også starten på en ungdoms- uddannelse.«

12 Fredag 2. maj 2014 UDANNELSE & STUDIELIV POLITIKEN Erhvervsuddannelserne kan ikke holde på deres elever 30 procent af eleverne på erhvervsskolerne har allerede forsøgt at klare sig igennem mindst én anden uddannelse. Erhvervsskolerne selv skyder skylden på folkeskolens vejledning. Camilla Q. Madsen Når Magnus, Amina og Svea starter på SOSU-uddannelsen kan det meget vel være med flere mislykkede forsøg fra afbrudte uddannelser i skoletasken. Knap hver tredje af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, har nemlig allerede prøvet kræfter med mindst én anden erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra tænketanken DEA.»Det er et kæmpe problem, at de unge starter forfra på erhvervsuddannelserne, fordi det tit resulterer i, at de elever aldrig gennemfører deres uddannelse,«siger Dorte Skovgaard Wihre, presseansvarlig for Danske Erhvervsskoler. Tallene fra DEA viser, at sandsynligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse falder, jo flere gange man prøver. Eleverne er ikke ordentligt klædt på Dorte Skovgaard Wihre er ikke i tvivl om, hvorfor elever shopper rundt i erhvervsuddannelserne:»grunden til, at de unge falder igennem erhvervsuddannelserne, er først og fremmest, at de er dårlig vejledt fra folkeskolen.«fakta Erhvervsuddannelser Hvert år begynder elever på en erhvervsuddannelse 1980 gennemførte 73 procent af eleverne I dag gennemfører hver anden elev På gymnasiet gennemfører knap 90 procent af eleverne deres uddannelse Kilde: DEA Hun mener, at eleverne ikke ved, hvad de går ind til, når de går i gang med en erhvervsuddannelse. Derfor skifter de uddannelse eller dropper ud. 19-årige Bahra Cosan er elev på Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU) i Brøndby. Hun føler ikke, at hun fik or-

13 dentlig vejledning, inden hun begyndte på sin uddannelse: uddannelsesvejledning allerede i folkeskolen:»jeg talte da med en vejleder i folkeskolen, men jeg fik stadig et chok, da jeg startede. Jeg troede bare, at jeg skulle handle ind og vaske lidt tøj for de ældre. Jeg ville ønske, at jeg havde fået at vide, hvor svært det egentlig er.«bahra Cosan går stadig på SOSUuddannelsen, men det har ikke været uden slinger i valsen. Hun har været ved at skifte uddannelse flere gange undervejs:»grundforløbet var virkelig ikke, som jeg havde forestillet mig. Jeg troede, det ville være mere ligesom folkeskolen bare med mere praktik,«siger hun. Hun ser dog ikke de store problemer ved at skulle skifte uddannelse:»hvis jeg dropper ud, skifter jeg bare til en anden erhvervsuddannelse. Måske til pædagogisk assistent.«jo flere forsøg, jo lavere chance for at gennemføre Hvis Bahra Cosan var droppet ud, er der stor risiko for, at hun ikke ville have gennemført nogen uddannelse. Derfor mener Dorte Skovgaard Wihre, at det er ekstra vigtigt, at de unge vælger rigtigt første gang. Og det kræver en mere målrettet»vi kan se, at elevernes chance for at gennemføre en erhvervsuddannelse formindskes, hver gang de skifter. Det mener vi understreger, at de unge skal klædes ordentligt på af studievejledningen fra start, så de kan træffe det rigtige uddannelsesvalg første gang,«siger hun og peger på, at uddannelsesvejlederne i folkeskolen ikke er gode nok til at fortælle, hvad en erhvervsuddannelse indebærer. Uddannelsesvejleder: Det er ikke vores skyld Lisbeth Rasmussen, Vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i København, er uforstående overfor, at vejledningen skulle være skyld i den dårlige statistik:»det er nemt for erhvervsskolerne at sige, at det er, fordi de unge bliver dårlig vejledt af deres UU vejleder. Men det kunne jo også være omvendt. At erhvervsuddannelser simpelthen ikke gør nok for at modtage den unge, hvor den unge er.«lisbeth Rasmussen forklarer, at vejlederne gør meget ud af at orientere om erhvervsuddannelserne. Hun mener, at det er erhvervsuddannelsernes ansvar at give eleverne en bedre start for at kunne fastholde dem i uddannelsen:

14 »De unge mennesker kommer ind i en verden, der er fuldstændig forskellig fra den, de kender. De drukner simpelthen i de store institutioner, som erhvervsskolerne efterhånden er blevet.«netop det store miljøskift og de anderledes krav til elever er ifølge Lisbeth Rasmussen skyld i, at de unge skifter erhvervsuddannelse. Hun siger:»faktisk kræver det en større selvstændighed at tage en erhvervsuddannelse. Og det er der mange, der knækker halsen på.«bahra Cosan fortæller om sin oplevelse i sin praktik:»den første uge af praktikken kommer jeg ind på stuen og ser en dame med munden og øjnene åbne. Altså jeg troede først, hun sov. Men det gjorde hun så ikke.«

15

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke:

30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: 30-01-2014, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse 30-01-2014, 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning. 30-01-2014, 10:15:31 Vejleder Vibeke: er nu klar til at chatte med dig. 30-01-2014, 10:15:37

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiejob Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 93% (N=1733)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 486 Kvinde 1247 Svar i alt 1733 14 Er du: 12 1 8 6 1247 4 2 486 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE PÅ ET SPÆNDENDE CAMPUS Et år hvor du får praktisk erfaring, mens du styrker din faglighed På Hotel- og Restaurantskolen

Læs mere

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND Ansøgning og optagelse 2014 Er du klar til at vælge? Ved Ved du, du, hvilke(n) hvilken uddannelse(r) du du vil vil søge søge ind ind på? på? Ja Nej Kender du uddannelsens: Indhold? Opbygning? Arbejdsformer?

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA 2011

ANSØGNINGSSKEMA 2011 ANSØGNINGSSKEMA 2011 Når du ansøger: 1. Dette skema skal udfyldes af enhver, der søger optagelse på Menighedsfakultetets 4-årige bacheloruddannelse i teologi. Der gøres opmærksom på, at du samtidig med

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø 10. KLASSE PÅ ET SPÆNDENDE CAMPUS Et år hvor du får praktisk erfaring, mens du styrker din faglighed På Hotel- og Restaurantskolen

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Forældreinformation 8. - 10. klasse

Forældreinformation 8. - 10. klasse Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

ung erhvervsuddannelse engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Kvartalsrapporten for 4.

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Drømme og virkelighed. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og virkelighed. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og virkelighed Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2 som blændværk? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Alternativer

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

FAGLÆRT FREMGANG? Flere erhvervsuddannelser på vej til yderområder Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 24. maj 2016, 05:00

FAGLÆRT FREMGANG? Flere erhvervsuddannelser på vej til yderområder Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 24. maj 2016, 05:00 FAGLÆRT FREMGANG? Flere erhvervsuddannelser på vej til yderområder Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 24. maj 2016, 05:00 Del: Erhvervsskolerne har søgt om at udbyde langt flere grundforløb i yderkommuner

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING

Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Selvevaluering 2011-2012 INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 12. december 2011 efter indstilling fra lærermødet den 7. december 2011, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2011-2012 skulle

Læs mere

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Danske unge: Erhvervsskoler er bedre end deres rygte

Danske unge: Erhvervsskoler er bedre end deres rygte MYTEDRÆBER Danske unge: Erhvervsskoler er bedre end deres rygte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 17. april 2015, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Nu troede man lige, at

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

UDSKOLING 2009/10. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune

UDSKOLING 2009/10. Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune UDSKOLING Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tårnby Saltværksvej 191 2770 Kastrup Tlf.: 3252 5274 uu.uk@taarnby.dk www.uutaarnby.dk 2009/10 Orientering til forældre og elever i 9. klasse i Tårnby Kommune

Læs mere

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og realiteter Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Eller gør de? Alternativer

Læs mere

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads)

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O P S A M L I N G 12. MARTS 2014 Forum Dialogforum REKTORSEKRETARIATET Mødedato: Sted: 12. marts 2014 kl.16.00 Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

Sebastian. www.genvej.nu

Sebastian. www.genvej.nu Sebastian Sebastian er 16 år går i 9. klasse og interesserer sig for håndværk. Han vil gerne lave noget med byggeri og træ. Han ønsker at tage en uddannelse, der kræver en del praktisk arbejde en erhvervsuddannelse.

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2.

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016. Aalborg 23. november Herning 24. november. Aarhus 25. november Odense 26. november. Roskilde 2. Ungdomsuddannelse og elitesport 2015/2016 Aalborg 23. november Herning 24. november Aarhus 25. november Odense 26. november Roskilde 2. december Et af livets store valg TITEL / 27. november 2015 VI KÆMPER

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere