Evaluering af virksomhedsindsats

Transkript

1 Stab og Udvikling Dato: 20. juli 2016 Evaluering af virksomhedsindsats Erhverv i Ballerup Kommune har i løbet af de seneste par år gennemført to større brugerundersøgelser vedrørende Ballerup Kommunes erhvervsindsats. Det drejer sig om følgende: En kvalitativ analyse af virksomheders tilfredshed med og ønsker til Ballerup Kommunes erhvervsservice (december 2014) Fokusgrupper omkring tilfredshed og udviklingspotentialer for Erhvervsservice (maj 2015). Undersøgelserne er udarbejdet af MEGAFON, og metoden for undersøgelserne er gruppeinterviews. Ved begge undersøgelser er der gennemført to gruppeinterviews for at sikre mangfoldighed i besvarelserne et med mindre virksomheder og et med større virksomheder. Baggrunden for undersøgelserne er et ønske om at forbedre serviceringen af erhvervslivet i Ballerup Kommune. Undersøgelserne har derfor fokus på kommunens generelle erhvervsservice, og her bliver jobcentret også nævnt. I det følgende bilag fremgår de passager fra evalueringsrapporterne, som berør jobcentrets indsats. Passagerne er uredigerede med undtagelse af, at navnene på respondenterne er fjernet. Kvalitativ analyse af virksomheders tilfredshed med og ønsker til Ballerup Kommunes erhvervsservice, december 2014 Uddrag omkring jobcentrets indsats i relation til virksomhederne:

2 Vær proaktiv men hvordan? Respondenterne vil altså gerne høre og se mere til kommunen. Pt. oplever de langt fra Ballerup Kommune som en erhvervsuvenlig kommune, men snarere som en kommune, der i erhvervssammenhæng lever en lidt anonym, usynlig tilværelse med undtagelse af enkelte markante politikere og et proaktivt jobcenter. Mere kan gøres, og respondenterne fremsætter derfor en række ønsker til ydelser, som de pointerer ikke ligger inden for rammerne af traditionelle myndighedsopgaver og derfor ikke er noget, de kan forlange, men som kommunen bør overveje, hvis den anerkender den fælles interesse, der ligger i at skabe vækst og liv i kommunen. Ballerup Kommune kunne således med fordel være en mere proaktiv og initiativrig kommune i forhold til ideelle funktioner som: - Relevant orientering: Virksomhederne ønsker mulighed for at være på forkant inden for nye politikker, lovændringer o. lign., så de f.eks. ikke skal høre om regelændringer på fleksjobområdet tilfældigt gennem eksterne kanaler, hvilket de nævner enkelte eksempler på. - Lokalt samfundsansvar: Virksomhederne vil gerne hjælpe med at få ledige i en eller anden form for beskæftigelse; altså vil de gerne kontaktes og høre om mulighederne (virksomheder, der ikke er blevet kontaktet, er sågar en smule skuffede). Det er dog vigtigt, at kommunen har ressourcerne til at kunne bistå på daglig basis i relation til de praktiske opgaver, det indebærer (f.eks. tilskud), og at de generelt evner at udvise forståelse for vilkårene på det private arbejdsmarked, hvilket en enkelt respondent har savnet. - Sammenhængskraft og styrke i det lokale erhvervsliv: Ballerup Kommune må gerne påtage sig en rolle som facilitator af netværk mellem virksomhederne, sådan at virksomhederne får mulighed for at præsentere sig for hinanden og over for kommunen og omvendt. Det er kommunen, der har overblikket og kan lægge faciliteter til arrangementer (mere om netværk følger). Et særligt aspekt i relationen mellem kommune og de enkelte virksomheder er de lokale virksomheders mulighed for at være leverandører for kommunen. Her opleves pt. forhindringer ved at kommunens udbud er så store, at de små ikke kan konkurrere, hvilket ikke opfattes erhvervsvenligt over for de små lokale virksomheder. - Skaber af inspirerende miljø: Som forstadskommune har Ballerup Kommune visse udfordringer i konkurrencen med især København. Hvis virksomhederne skal kunne tiltrække de bedste medarbejdere og kunne give bedre helhedsservice til kunder, samarbejdspartnere osv., vil det være behjælpeligt med mere byliv (cafeer, hoteller) og mindre forstadsbeton. - Sparring som konsulenter, mentorer, osv. Kommunen må gerne udtrykke, at virksomhedernes ve og vel er et vigtigt anliggende, så i det omfang det kan gøres ikkekonkurrenceforvridende, vil det være relevant at kommunen i forskellige kanaler kunne give råd til driften af virksomheden, naturligvis især inden for kontaktfladerne med virksomhederne (altså kommunalt relaterede anliggender), men også gerne mere bredt om vækst, innovation, HR, osv. Dette ville være et fint udtryk for, at kommunen anerkender virksomhedernes betydning for kommunen. Side 2

3 Kommunen skal generelt være proaktiv og synlig ligesom jobcentret Ballerup Kommune opleves gennemgående i grupperne som ikke tilstrækkeligt proaktive, dog med undtagelse af jobcentret, som henvender sig med mulige kandidater. Dette opleves ikke alene som helt i orden, men også meget relevant og et flot eksempel på en aktiv kommune. Denne form for samarbejde er en win-win-ordning for kommune og virksomheder, så længe der er ressourcer i kommunen til at klare det administrative, f.eks. udbetaling af tilskud. Der er dog blandede erfaringer med medarbejderne på jobcentret nogle oplever for få ressourcer eller for ringe forståelse for vilkårene i det private erhvervsliv, mens andre kun har oplevet velinformerede, kompetente og velvillige medarbejdere. Når man skal have sin betaling for fleksjobbere, har vi oplevet stort set hver måned, at vi skulle rykke. Det er uholdbart, at man er med til at støtte op om nogle initiativer, men at det ikke rigtig fungerer. Nu har vi bare sagt, at det gider vi ikke spilde vores tid på. ( ) Men vi havde lederen fra jobcentret ude for at orientere, og han var meget dygtig, informerede fint og gav god service. (Respondent 1, mindre virksomhed) Der er ikke nogen, der sidder i det jobcenter, der har haft et job i det private erhvervsliv. Jeg ved, de har virksomhedskonsulenter, hvorfor kommer de så ikke ud og taler med os, så de ved, hvad vi har brug for? Jeg henvendte mig i stedet til Furesø Kommune og fik en super service. (Respondent 1, større virksomhed) Senest er jeg begyndt at stikke fingrene ned i kommunens rekrutteringsdatabase, som tidligere har været mildest talt håbløs. Jeg er ved at få troen på, at Ballerup faktisk godt kan. Jeg oplever en større styrke i erhvervskontakten. (Respondent 2, større virksomhed) Respondenter, der ikke er blevet kontaktet af Jobcentret, undrer sig noget og stiller sig gerne til rådighed. Det kunne da godt være, at vi havde brug for en flexarbejder eller et ungt menneske, der havde brug for noget at stå op til om morgenen. Vi hører bare ikke noget om det. (respondent 2, mindre virksomhed) At være opsøgende på jobområdet er således ikke nok. Det er oplevelsen, at kommunen generelt kunne gøre mere være mere proaktiv i at skabe et erhvervsvenligt miljø og en inspirerende kultur i Ballerup. Vær på kommunikativ forkant At være proaktiv er ikke bare et spørgsmål om at lancere erhvervsrelevante tiltag, men simpelthen også at kommunikere. Det er især vigtigt for virksomhederne at modtage information om relevante ændringer, der udgår fra kommunen. F.eks. når regler for fleksjob ændres eller relevante erhvervspolitiske diskussioner og lovgivninger foregår, kan det have stor betydning for de mange virksomheder, der på de pågældende områder samarbejder med kommunen. Inden for Dansk Byggeri havde vi et møde, hvor Københavns Kommune også var med, som handlede om, at der var kommet nye regler om flexjob. Men der havde vi ikke hørt noget fra Ballerup Kommune. (respondent 3, mindre virksomhed) Side 3

4 Fokusgrupper omkring tilfredshed og udviklingspotentialer for Erhvervsservice, maj 2015 Uddrag omkring jobcentrets indsats i relation til virksomhederne: Hvordan hjælper kommunen virksomheder til yderligere vækst? Virksomheder med vækstambitioner har ikke umiddelbart kommunen som central spiller på agendaen. Det kræver dybest set, at kommunen har et indgående kendskab til den pågældende virksomhed og dens branche, for at kunne agere vækst-sparringspartner. Kommunens rolle opleves som udgangspunkt overordnet og generel. Gode rådgivere skal have prøvet tingene selv, og vil kommunen prioritere vækst i deres rådgivning, så skal der tænkes i et key account system, hvor der er et korps af rådgivere med praktisk erfaring, der har en slags business angel status. Altså nogle seniorer (gerne +60 år) der kan bidrage med de rigtige spørgsmål og sætte fokus på hvorhen og hvorfor. Ballerup Kommunes Erhvervsrådgivning kan bidrage med rammerne for, hvordan virksomhederne kan vækste og formidle konkrete kontakter. Specielt omkring rekrutteringen kan jobcentrene aktiveres bedre. Idéen om at dele en akademiker med en anden virksomhed blev taget godt i mod, og det samme princip kan udvikles omkring elevpladser. Det er vigtigt at være bevidst om, at Ballerup er en del af Storkøbenhavn og derfor har arbejdsmarkedet reelt ingen grænse kommunerne imellem. I dette spil vinder det mest offensive og servicemindede jobcenter. Væksthusene har afgjort nogle kompetencer, men kendskabet til hvad væksthusene kan og gør, er igen forholdsvis begrænset. Kan Ballerup Kommunes Erhvervsrådgivning hjælpe med at udbrede kendskabet til de muligheder væksthusene kan tilbyde, så er det afgjort fint. Der skal altid tænktes i win-win, men det er i de basale behov, der omhandler dagligdagen og infrastrukturen, forventningerne til kommunens service ligger. Gør det let at drive virksomhed, er det helt overordnede ønske. Andre ydelser indenfor eksempelvis IT, salg, regnskab, marketing er vigtige for specielt de mindre virksomheder. Her kan kommunen tage en uddannende og formidlende rolle, men det er ikke områder som erhvervsrådgivningen aktivt skal udbyde. Det er fint, at der kan gives generel viden, men herefter skal der blot formidles kontakter. Kommunen kan tage en mere aktiv rolle i formidlingen af jobs og elevpladser Her er et område, hvor de fleste virksomheder har konkrete oplevelser med det offentlige (jobcentrene). Ekstra administration, tunge systemer og manglende fleksibilitet er problemer, man som virksomhed vil undgå, da det bliver til en direkte omkostning. Jobcentrene er reelt i en salgssituation, og her kan der sælges flere arbejdsløse og elever ved at blive bedre til at læse virksomhedernes (specielt de mindres) behov. Del en elev, prøv en ledig akademiker i et par måneder og andre fleksible tilbud, vil blive modtaget positivt. Det er frem for alt en relevant rolle kommunen bør tage aktiv del i, da det er en win-win situation. Enkelte respondenter fremhæver, at nabokommunerne er mere aktive i deres kontakt med virksomhederne end Ballerup Kommune. Side 4

5 Vi bliver tudet ørerne fulde om, vi skal være noget mere for de unge mennesker. Jamen, hvordan får man fat i dem? Her kan kommunen spille en mere aktiv rolle, og hjælpe til at markedsføre de mange dygtige unge mennesker. (Respondent 1, mellemstor virksomhed) Et fokus kunne være at forenkle jobcenter-kontakten. Jeg har en voksenlærling ansat. Han er tilknyttet Københavns Kommune og jeg har virksomhed i Ballerup Kommune. Det betyder, at man skal have fat i det ene jobcenter og så det andet. Oplevelsen af at man skal nå at snakke med 6-7 forskellige vel at mærke når det passer dem - det kunne være fedt at komme udover. (Respondent 1, lille virksomheder ) Side 5