VIA University College. Find vejen frem VIA Videreuddannelse. Sociale medier. i skolen. Liv i skolen Nr. 2 maj årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA University College. Find vejen frem VIA Videreuddannelse. Sociale medier. i skolen. Liv i skolen Nr. 2 maj 2015 1. årgang"

Transkript

1 Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Sociale medier i skolen Liv i skolen Nr. 2 maj årgang

2 Tema: Sociale medier i skolen Udgiver: VIA Efter- og videreuddannelse Hedeager Arhus N T: Ekspedition: Beritt Winnie Nielsen E: T: Redaktion: Orla Nielsen Priser Årsabonnement 325 kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 752 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre før kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priser er inkl. moms, ekskl. forsendelse Udvidet abonnementsordning Liv i Skolens abonnenter kan få tilsendt digitale udgaver af det seneste års artikler. Ansvarshavende: Poul Erik Philipsen Layout: Inge Lynggaard Hansen Tryk: Bording ISSN: juli 2015 Kommentér dette nummer af Liv i Skolen på Facebook ViaPaedagogiskVidereuddannelse Hent digitale udgaver af artikler fra bl.a. disse numre på

3 VIA University College 3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 2/2015 Sociale medier i Skolen Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest og YouTube. Tidligere opfordrede vi eleverne til at udtrykke sig så meget som muligt sprogligt og visuelt. Vi tvang dem til at skrive stile og aflægge rapporter i form af farvestrålende plancher, der som regel var udklip af ugeblade og vi opfordrede dem til at skrive skoleblade, lave skoleradio og producere videoprogrammer. Alt sammen med henblik på dels at leve op til formålsformuleringen om deltagelse i et demokratisk samfund og dels at tilgodese danskfagets indholdsbeskrivelse om andre udtryksformer. Nu er mulighederne for kommunikation uendelige og eleverne benytter mange af dem helt frivilligt, ja så meget, at nogle bliver afhængige, og det kan være et problem i skolen, at elever hellere vil være på Facebook end deltage i undervisningen. Liv i Skolen undersøger, hvilke fordele og problemer de sociale medier skaber for eleverne og for skolens arbejde og hvordan skolen kan anvende medierne til at tilgodese elevernes læring i bred forstand. Samtidig med at de sociale medier kan skabe problemer i form af anderledes koncentrerede elever og nye former for mobning, viser artikler i dette nummer, at medierne også kan anvendes konstruktivt i skolen, både i form af læring om medier, i medier og med medier. De er nye former for værktøjer, som vi alle skal lære at anvende hensigtsmæssigt. Det gives der her eksempler på, dels i folkeskolens 6. og 8. klasser, dels i gymnasiet og dels på et bosted. Skolernes ansvar for og stillingtagen til anvendelse af medierne i skolen påpeges af en skoleleder, ligesom der gives eksempler på medieundervisning i Canada og samarbejde mellem skoleklasser i udkantsområder i Danmark, Grækenland og Makedonien. Velkommen til et spændende nummer af Liv i Skolen, der peger fremad mod nye horisonter. Orla Nielsen Den Gl. Redakteur

4 Liv i Skolen - 2/2015 INDHOLD 4 6 Folkeskolen i en web 2.0 tid Det er vores ansvar som lærere at tilrettelægge og opbygge den nødvendige forståelse, så eleverne bliver i stand til at anvende de sociale medier bedst muligt. Hvis vi undlader at fokusere på de sociale medier som et onde og i stedet tager udgangspunkt i at se medierne som et kreativt rum, vi lærere har fået forærende, er der fantastiske muligheder for at skabe læring og kompetencestyrkelse. Af Zenia Christensen, lærer 14 Sig det med 140 tegn Et af de største argumenter for at invitere de sociale medier ind i undervisningen er, at medierne er allestedsnærværende i kulturen og derfor er de også nødt til at være til stede i skolen, hvis ikke vi skal overlade eleverne helt til sig selv. Der er helt sikkert lukkede platforme, hvor det er lettere at kommunikere i undervisningen, men det bliver eleverne ikke bedre til at færdes på de sociale medier af. Af Marianne Thompson, lærer 22 Can you snapchat my homework? Det er vigtigt at vide, hvilke implicitte egenskaber sociale medier har, hvis man skal kunne tænke dem ind i en didaktisk sammenhæng. Når man nævner sociale medier, tænker mange først på Facebook, men sociale medier kan være meget andet end det. Baggrunden er en udvikling på Internettet, som grundlæggende betyder, at vi som almindelige brugere kan bidrage med indhold til nettet. Af Kirsten Lund, specialkonsulent 36 Folkeskolen er afgørende for elevernes digitale dannelse Nogle skoler mener, at vi skal tilbage til en undervisning, hvor man bandlyser enhver form for tekniske medier: Vi samler telefoner ind, og I må ikke bruge tekniske noteapparater, for nu skal vi være nærværende. Men det gør eleverne oprør imod, for det er det samme som at bede dem om at skære armen af og lægge den uden for døren. Eleverne skelner ikke mellem online og offline længere. Af Camilla Tang Jensen, kommunika tionsmedarbejder og Jonas Ravn, mediekonsulent 42 Sociale medier hører til i skolen Nogle skolers mediestrategier handler næsten udelukkende om den problematiske kommunikationsadfærd, herunder især mobning, og forspilder at sætte rammen for den opbyggelige brug af sociale medier til kommunikation og læring. En helhedsorienteret digital strategi reducerer de åbne spørgsmål og skaber et stillads for den enkeltes lærers arbejde. Af Lotte Nyboe og Anette Grønning, lektorer

5 VIA University College 5 52 Derfor skal skolen på de #socialemedier Hvad angår teknologi, så er der sket så meget de seneste år, at det kan være svært at følge med. Men vores overordnede mål som skoleledere er at forberede de dejlige unger til den verden, de skal begå sig i fremad rettet en verden, der alt andet lige er mere digital og fællesskabsorientereret end tidligere. Af Thomas Pedersen Friis, konstitueret viceskoleleder 64 Sociale medier i og uden for skolen Samlet set har vi en forhåbning om, at undervisning med sociale medier kan flytte fokus i undervisningen, så eleverne arbejder med dybe kompetencer til det 21. århundrede, der netop handler om at samarbejde, handle kreativt, tænke kritisk, handle selvstændigt, være robust samt handle og tænke med omverdensforståelse. Af Raffaele Brahe-Orlandi, lektor 72 Vi kunne ønske os om sociale medier i grundskolen For at blive digitalt dannede må eleverne arbejde kritisk med de nye medier hvilke problemer og perspektiver i forhold til overvågning, manipulation, børnearbejde, miljøbelastning, retssikkerhed, demokrati, social ulighed, velvære og medieafhængighed med videre bevirker den nye digitale udvikling? Hvordan forandrer medieudviklingen os som mennesker og samfund? Hvilke nye dilemmaer opstår? Af Jesper Tække og Michael Paulsen, lektorer 80 En hemmelig facebookgruppe, - i asymmetriske relationer Vi står et historisk sted, hvor et klik eller en statusopdatering kan mindske det skel, der stadig findes mellem den virkelighed, vores handicappede medmennesker og vi såkaldte normale, befinder os i. Hvis vi skal leve op til FN s handicapkonvention, så må der arbejdes på, at mennesker med særlige behov ikke bliver diskrimineret og isoleret i lukkede arenaer i kommunale politikkers hellige navn. Af Søren Voss og Tine Boysen, Socialpædagoger 88 To ø-skoler samarbejder med Makedonien og Grækenland Eleverne og lærerne kan opleve, at verden uden for skolen er en integreret del af undervisningen. Eleverne har et ægte behov for at kommunikere med de andre elever fra de andre landes skoler i nogle autentiske situationer. Dette behov bliver endnu mere udtalt, når eleverne skal samarbejde om udviklingen af fælles multimodale produkter. Af Jette Aabo Frydendahl og Raffaele Brahe-Orlandi, lektorer

6 Liv i Skolen - 2/ FOLKESKOLEN I EN WEB 2.0 TID Folkeskolen i en web 2.0 tid

7 VIA University College 7 Af Zenia Christensen Zenia Christensen er lærer og bibliotekar på Løgstrup skole. Vi befinder os i en teknologisk verden og eleverne anvender og benytter som noget naturligt de forskellige muligheder, som medierne tilbyder. Derfor kan vi ikke bare indføre forbud mod brugen af de sociale medier i undervisningen. At kunne kommunikere ordentligt er en læreproces, som vi ikke bare kan overlade til forældrene at tage vare på. Det er et undervisningsansvar. At kunne forholde sig kritisk og optræde som ansvarlig deltager på de sociale medier sker ikke bare pr. automatik. Det er vores opgave som undervisere at vores elever lærer det. Kort tid efter mine elever startede i 6. klasse indførte jeg ny politik omkring devices i mine timer. Brugen af IPad/ tablets og mobiltelefoner/smartphones var altid tilladt i mine timer, såfremt det var undervisningsrelateret anvendelse. Selve ideen om at elevernes anvendte deres egne devices som naturlige redskaber i undervisningen var i praksis nem, da alle mine elever var i besiddelse af en smartphone, flere endda en nyere og bedre end min og flere med egen IPad/ tablets (som alligevel var med i tasken, fordi de spillede spil i frikvarterene).

8 FOLKESKOLEN I EN WEB 2.0 TID 8 Tankerne bag denne nye tilgang til medierne udsprang af flere overvejelser, bl.a. pædagogiske diskussioner med lærere fra videregående uddannelser, der kunne fortælle, hvordan de kæmpede med at fastholde elevernes faglige interesse for undervisningen i forhold til de sociale mediers tiltrækning (heriblandt især Facebook, blogs og lignende medier), samt et indslag i tv om børns mangler på den gode kommunikation online. Til undervisning - ikke underholdning Da jeg personligt er af den overbevisning, at de sociale mediers tilbud ikke er en døgnflue, men noget vores børn kommer til at skulle forholde sig til i fremtiden, tror jeg på at læring omkring brugen af web 2.0 er den rigtige vej frem for negligering og forbud. Derfor valgte jeg at tage en snak i klassen om hvordan og hvornår smartphones og IPads/tablets var et redskab og havde sin berettigelse i undervisningen, herunder de sociale medier Wiki og chat. Jeg havde de foregående år forsøgt at implementere ElevIntra som et forum eleverne kunne anvende, men kunne godt se og høre, at det ikke havde den virkning, som jeg ønskede. Eleverne foretrak og anvendte i langt højere grad sms, Instagram og ca. halvdelen af klassen også Facebook som foretrukne kommunikationsmidler. Hertil kom, at jeg gerne ville lære dem en større grad af ansvarlighed for egen læring, ansvarlighed over for et gruppearbejde samt en behagelig og god kommunikation online. Oveni følte jeg, at der aldrig helt var tid nok i timerne til alt det jeg også gerne ville nå med dem og derfor havde jeg ikke lyst til også at skulle bruge tid på at fortælle dem fra time til time, at mobilen skulle lægges væk og hvornår den måtte være fremme, og på at eleverne kom op for at bede om lov til at anvende deres devices til undervisningsbrug. Derimod ville jeg gerne, at de fik lært sig at anvende smartphone og IPad/tablets som et redskab til at opnå viden for at kunne komme videre i en opgave, når de stødte på problemer, og ikke spildte tiden med at vente på at få spurgt mig. Medier engagerer eleverne 6. B var i forvejen godt på vej med at se deres smartphone som et redskab i undervisningen, da klassen tidligere havde arbejdet med videoproduktioner i form af lommefilm, emne og begrebs-evalueringer, produktion af musikvideoer, Wikiopslag m.m. De blev ofte bedt om at finde smartphonen frem til det ene eller andet formål og de var vant til at se mig bruge smartphone, IPad og pc i undervisningen. Herudover havde jeg fæstnet mig ved det

9 VIA University College 9 Smartphones var altid tilladt i mine timer til undervisningsrelateret anvendelse. højere engagement, mine elever lagde for døren, så snart medierne blev ind draget i undervisningen. Et forløb, der især åbnede mine øjne, var med emnet digte. 6.B havde allerede i 5. klasse arbejdet med digtgenren, hvor jeg havde inddraget tekster fra kendte nutidige sange. Her hørte og så eleverne de dertilhørende musikvideoer på YouTube. Dette forløb gentog vi på 6. årgang, hvor vi dansklærere i sam arbejde havde sammensat et forløb over en læng ere periode med tekster fra nutidens musik, YouTube, helt almindelige og traditionelle digte, analyse og fortolknings modeller og afslutningsvis egen produktion af tekst og video i et tværfagligt samarbejde med musik. I arbejdet med digte har jeg tidligere oplevet, det kan være svært at fastholde især drengenes interesse, men ved at flytte udgangspunktet fra digtsamlingen som fysisk bogform til YouTube oplevede jeg et langt højere og mere begejstret engagement, hvor det at læse digte fra tallet blev nemmere at forholde sig til, når de blev sat i relation til for eksempelvis tekster fra Nik og Jay. Medier skifter funktion Kl møder alle klasselærere på mellemtrinnet i egen klasse. Undervisningen starter kl Typisk er der allerede kommet 4-5 af mine elever, når jeg kommer ind i klassen. Et par af mine drenge ligger nede i puderne og ser sammen på enten en mobiltelefon eller en IPad. Som oftest er det et spil, de har gang i, men også en ny musikvideo, et indlæg på en af de sociale sider eller en egenproduktion kan være omdrejningspunktet. Et par af mine piger sidder på et af bordene, også med mobilerne fremme. Det er et søvnigt godmorgen, der kommer retur til mig, men få sekunder efter jeg har pakket min egen mobil og IPad ud (som altid ligger fremme på mit bord) kommer der liv i dem og jeg skal lige se et nyt spil, en ny musikvideo eller hvad en eller anden har lagt op. Den gode relation er i gang allerede inden min reelle undervisning starter. Kl er resten af klassen kommet og jeg fortæller, at timen er begyndt. Mobiler og IPads bliver lagt på bordet foran dem. De bliver ikke pakket væk, for nu er de ikke længere underholdningsredskaber, men undervisningsredskaber. Hver morgen starter vi med læsebånd i klassen, hvor alle elever læser i 20 minutter. Det kan være i selvvalgt litteratur eller litteratur udvalgt af lærerne på klassen ud fra faglige overvejelser. En af mine elever beholder ofte IPad en fremme, for han

10 10 FOLKESKOLEN I EN WEB 2.0 TID De fik lært sig at anvende smartphone og IPad/tablets som et redskab til at opnå viden. læser også ind imellem e-bøger. Kl går vi i gang med dansk. Mobilen er til arbejde Der er kun en regel: Man forholder sig ikke til det, der tikker ind, som er fritidsrelateret! Og det er en proces og en arbejdsmoral, der skal opbygges over længere tid. Og ja, det er svært at lade beskeden eller billedet fra Snapchat være, når den tikker ind midt i timen. Men hvor eleverne før sneg sig til at tage mobilen med ud på toilettet eller havde travlt med at holde øje med hvor jeg (læreren) befandt sig, så de lige kunne smugkigge, hvem der skrev eller om der var kommet noget spændende, så bliver de nu siddende i den arbejdssituation, som de er i. Medier skaber læring og ansvarlige elever Mange elever anno 2015 er dygtige til at betjene computere, smartphones og tablets, når arbejdet drejer sig om brugen af diverse sociale medier som Instagram, Twitter, Facebook og diverse programmer som YouTube, ITunes, Moviemaker og andre kreative rum. Mulighederne for at udtrykke sig visuelt er uendelige og nettet kommer løbende med nye forslag. De sociale medier er en del af vores elevers hverdag og jeg mener, det er vores opgave som lærere at give eleverne redskaber og kompetencer, så vi får udnyttet det, de sociale medier bidrager med bedst muligt. Det er vores (lærerens) ansvar at tilrettelægge og opbygge den nødvendige forståelse, så eleverne bliver i stand til at anvende disse redskaber bedst muligt. Hvis vi undlader at fokusere på de sociale medier som et onde og i stedet tager udgangspunkt i at se medierne som et kreativt rum, vi lærere har fået forærende, er der fantastiske muligheder for at skabe læring og kompetencestyrkelse. Vi skal ifølge fællesmålene hjælpe eleverne med at kunne deltage i sociale processer, kunne finde og dele information, anvende multimodale medier og være gode kommunikatorer. Derudover står It og medier i nye forenklede fællesmål indskrevet som et tværgående emne i folkeskolen og det er derfor op til de enkelte fag at få indeholdt den del i årsplanen også. 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager. (www.emu.dk/modul/it-og-medier-0) Det er ikke så lidt, der stilles krav til.

11 VIA University College 11 Emnet er online kommunikation På Løgstrup skole i Viborg er vi 3 dansklærere på 6. årgang. Vi arbejder i de tre klasser med digitale medier både med vægt på de sociale medier og som digitalt værktøj. Der arbejdes blandt andet med videoevaluering, hvor faglige mål evalueres via videooptagelser af eleverne, skoleblogs, elevintra, multimodale medier m.m. Da vi kunne se hvor meget de sociale medier som sms, Instagram, Snapchat og andre sociale rum fyldte i elevernes hverdag, valgte vi at tage udgangspunkt i det og anvende det som en læringssituation, hvor vi tænkte didaktikken ind i et medialiseret og digitaliseret samfund. Emnet blev internettet og de sociale medier, herunder med vægt på online kommunikation. Rollespil om mobning Forløbet blev fortrinsvis opbygget ud fra læreportalen Danskfaget.dk og Skoletube. De faglige mål for forløbet var: - Eleverne skal have kendskab til, hvad de sociale medier er. - Eleverne skal kunne gennemskue konsekvenserne ved at give deres mening til kende via sociale medier. - Eleverne skal kunne bruge nettet til at dele information med andre. i grupper forholde sig til, hvordan de brugte online-kommunikation. Her blev oplægget og opgaverne fra Danskfaget. dk. anvendt. Kort fortalt tog oplægget udgangspunkt i hvilke positive og negative ting, den digitale kommunikation kunne medføre og med det faktum at 12 % af danske børn og unge er blevet mobbet på net og mobil (Danskfaget. dk) var vi i en virkelighed, der berørte eleverne. Gennem rollespil kom eleverne til at tage stilling til dilemmaer, der kunne opstå i brugen af online kommunikation. Dette blev herefter afsluttet med en diskussion om, hvilke løsninger der ville være positivt fremmende for en kommunikation og hvilke der ville være ødelæggende. Når vi valgte at arbejde med rollespil, var det også med tanken om at skabe synligt fokus på, at det at kommunikere via sociale medier kan medføre situationer, der ikke er fremmende for et godt fællesskab. Derfor var det vigtigt, at det var eleverne, der satte ord på hvilke løsninger, der kunne være gode, hvad dårlig online-kommunikation var og hvad der kunne gøres, hvis/når den opstod. Efter en fælles snak om hvad sociale medier er for noget, blev årgangen blandet på tværs af klasserne og de skulle nu

12 Liv i Skolen - 2/2015 FOLKESKOLEN I EN WEB 2.0 TID 12 Gode tekniske kompetencer Et eksempel herpå kunne være at Mette oplevede, at Albert skrev negative ting om hende på Instagram. Albert vedhæftede et billede af Mette, hvorpå han skrev, at hun lugtede og var dum (navnene er opfundet). Her talte vi om, hvem de kunne tage kontakt til, når den dårlige kommunikation opstod (forældre, lærere, venner), hvordan man som en god kammerat kunne hjælpe både Albert og Mette med at stoppe det, der var sat i gang. Her fremkom eleverne med forskellige muligheder som at få det italesat over for en voksen, at tage afstand til det og ikke at kommentere og dele det med andre. Efter et fælles opstartsforløb for hele årgangen foregik resten af forløbet i egne klasser, hvor Skoletube værktøjet Pixton blev inddraget i processen med at skabe plakater omkring god online-kommunikation. Produktet blev her gjort synligt ved at plakaterne blev hængt op rundt omkring på hele skolen. Eleverne har allerede gode tekniske kompetencer. De ved allerede godt hvor og hvordan man teknisk skriver og vedligeholder kontakt på et socialt medie. Det har de lært i deres fritid enten via ældre søskende, venner, forældre eller i andre sociale sammenhæng. Så det er ikke her, den store udfordring som vejleder er. Det er i hvor stor betydning, et enkelt ord eller tegn kan have, vores opgave som vejledere ligger. I det fælles forum tog vi herefter snakken om, hvordan en sætning kan ændre karakter ved at anvende smileys. Eleverne kom bl.a. med sætningen: Hvornår kommer du? som eksempel. Den kunne tolkes som anklagende, hvis man var i et dårligt humør, mens den ville blive opfattet som en positiv bemærkning som Jeg glæder mig, til du kommer, hvis den blev efterfulgt af en glad smiley. Videndeling i bloguniverset Afslutningsvis skulle eleverne gennem læreprocessen at dele information. Det gjorde vi ved, at hver elev skulle lave deres egen blog (skoleblog på Skoletube.dk). Her var en del af eleverne på hjemmebane. Flere af dem vidste allerede godt, hvad en blog var for noget og hvordan en blog kunne designes. Flere fulgte i forvejen andres blogge og en af mine piger havde selv sin egen blog. De elever der ikke før havde stiftet bekendtskab med bloguniverset blev her vejledt og hjulpet af deres kammerater. Eleverne oplever at kunne hjælpe hinanden og vi som lærere kan bruge tiden på at vejlede, hvor der er bedst brug for det. Hertil kommer, at elever som måske ikke i det daglige har det største faglige overskud, kan opleve en ny position, hvor de bliver det bærende element for at få opgaven til at lykkes, da fokus er på det tekniske arbejde. Eleverne oplever også, at læreren ikke nødvendigvis er den altvidende, men at de kan trække på erfaringer gennem deres kammerater. Det gør, at vores tid som underviser ikke kun

13 VIA University College bruges til at undervise i redskaber, men mere i at vejlede og stilladsere i brugen af sociale medier, hvilket er det vigtige i den her proces. Vi får tid og mulighed for at kunne vejlede eleverne i, hvordan bloggen kan bruges til videndeling, refleksion og diskussion. I arbejdet med bloggen trækkes elevernes arbejde omkring god online-kommunikation igen ind i undervisningen. Der tales om hvad, hvordan og hvorfor man skriver det, man gør og til hvilket formål man anvender bloggen. Da det er et klasseprojekt, bliver ALLE elever inddraget i hinandens blog. En af opgaverne bliver, at alle skal følge hinandens blogge, alle skal acceptere venskab og alle skal til næste time have kommenteret mindst en gang på kammeraternes blog-indlæg. Det vil sige, at ingen kommer til at opleve følelsen af at blive ekskluderet, da det er lærerstyret. via sms, links og billeder via Instagram og blogs, samt et forhold til de fritidsrelaterede indslag, der gør, at det er ok at vente med at læse/se på det til frikvarteret. Træerne vokser ikke ind i himlen og det er et arbejde, der kræver konstant opfølgning og tilbagevendende evalueringer og sam taler på klassen om den gode online kommunikation. Der vil hele tiden være elever, der har brug for meget hjælp til denne læreproces og der vil givetvis også opstå tidspunkter, hvor mine elever vil opleve en eller anden form for dårlig online-kommunikation. Men ved at sætte fokus på området og ved at inddrage og anvende web 2.0 i undervisningen tror jeg, eleverne vil opleve, at det bliver nemmere at få den gode online-kommunikation til at fungere, at de får et større og mere produktivt udbytte af de muligheder web 2.0 tilbyder og at de på sigt vil blive bedre til at reflektere og forholde sig til det faglige stof og deres egen læreproces. Bedre udbytte af Web 2.0 Nu er vi 2/3 dele inde i skoleåret og en gang har jeg konfiskeret en telefon, da Instagram ikke var en del af den arbejdsopgave, som pigerne sad med. Hermed slet ikke sagt, at det er den eneste gang det faglige fokus er flyttet til frikvartersunderholdning i mine timer. Men når jeg evaluerer med mine elever, hører og oplever jeg, at flere har fået nogle gode arbejdsvaner i form af at kunne dele info

Sociale medier i skolen

Sociale medier i skolen Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Sociale medier i skolen Liv i skolen Nr. 2 maj 2015 1. årgang Tema: Sociale medier i skolen Udgiver: VIA Efter- og videreuddannelse Hedeager

Læs mere

Find vejen frem VIA Videreuddannelse. VIA University College. Sociale medier. i skolen. Liv i skolen Nr. 2 maj årgang

Find vejen frem VIA Videreuddannelse. VIA University College. Sociale medier. i skolen. Liv i skolen Nr. 2 maj årgang Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Sociale medier i skolen Liv i skolen Nr. 2 maj 2015 1. årgang Liv i Skolen 2/2015 Tema: Sociale medier i skolen Udgiver: VIA Efter- og videreuddannelse

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang. DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang. Indholdsfortegnelse Forord Forord.... 2 At sætte scenen for digital dannelse.... 3 Brug nye medier med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER 1 CODEX KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015

Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Status på skolernes brug af I-pads og PC i skolerne maj 2015 Baggrund: lederne blev spurgt om at give en hurtig og kort tilbagemelding på brugen af I-pads i deres skoler ved at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard

Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Årsplan for 4. klasse 2009/2010 Udarbejdet af teamet i 4. klasse: Kirsten Nielsen, Frits Christensen, Kristian Kallesen og Gitta Hoberg Hedegaard Status Lærerne Klasselærere: Kirsten Nielsen og Gitta Hoberg

Læs mere

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen

Læs mere

VIA University College. Find vejen frem VIA Videreuddannelse. Målstyret læring i skolen. Liv i skolen Nr. 4 december 2014 16.

VIA University College. Find vejen frem VIA Videreuddannelse. Målstyret læring i skolen. Liv i skolen Nr. 4 december 2014 16. Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Målstyret læring i skolen Liv i skolen Nr. 4 december 2014 16. årgang Tema: Målstyret læring i skolen Udgiver: VIA University College Hedeager

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT Til Vision og strategi for digital daginstitution Indledning For noget tid siden blev der talt meget om it, og om hvilke muligheder

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Digital trivsel og forældresamarbejde Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor

Læs mere

It i folkeskolens matematikundervisning

It i folkeskolens matematikundervisning It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER 1 KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici, som er helt

Læs mere

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til. Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere