Du har en stak ens stykker papir og en lineal. Benyt den samme metode til at bestemme tykkelsen af ét stykke papir:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Du har en stak ens stykker papir og en lineal. Benyt den samme metode til at bestemme tykkelsen af ét stykke papir:"

Transkript

1 Forhold Papir, mønter, elever og cykler Du har en stabel ens mønter og en lineal. Find en metode til at måle tykkelsen af én mønt så præcist som muligt. Beskriv metoden og mål herefter: Du har en stak ens stykker papir og en lineal. Benyt den samme metode til at bestemme tykkelsen af ét stykke papir: Angiv forholdet mellem tykkelsen af et stykke papir og tykkelsen af en mønt: En stak med 400 stykker papir har samme højde som en stak mønter. Hvor mange mønter er der, hvis forholdet mellem tykkelsen af et stykke papir og tykkelsen af en mønt er 1:40? På X-købing gymnasium, hvor der går 900 elever, er 300 drenge. Angiv forholdet mellem antallet af piger og antallet af drenge?: På Y-købing gymnasium, hvor der går 500 elever, er forholdet mellem antallet af piger og antallet af drenge 3:2. Hvor mange piger går der?: Hvor stor en del af eleverne er piger?: På en cykel er forholdet mellem antallet af pedalomdrejninger og hjulomdrejninger 2:5. Er det pedalerne eller hjulene der drejer hurtigst rundt?: Hvor mange omgange drejer hjulene, når pedalerne drejer 6 omgange?: Hvor mange omgange drejer pedalerne, når hjulene drejer 20 omgange?: Gear Hvor mange omgange skal det lille hjul drejes for at få det store hjul til at foretage 2 omdrejninger?: Hvor hurtigt vil det lille hjul dreje, hvis det store hjul foretager 20 omdrejninger per minut?: Angiv forholdet mellem omdrejninger af det store hjul og omdrejninger af det lille hjul: Gear og udvekslingsforhold - igen Hvor mange omgange skal det lille hjul drejes for at få det store hjul til at foretage 2 omdrejninger?: Hvor hurtigt vil det lille hjul dreje, hvis det store hjul foretager 20 omdrejninger per minut?: Angiv forholdet mellem omdrejninger af det store hjul og omdrejninger af det lille hjul (udvekslingsforholdet):

2 Cykelcomputer En cykelcomputer kan måle, hvor langt man har cyklet. Den virker ved, at der sidder en lille magnet på en af forhjulsegerne og en lille føler på forgaflen, som magneten passerer, når hjulet ruller. Føleren registrerer, at magneten passerer. Beskriv hvordan computeren kan beregne, hvor langt cyklen har kørt - herunder variable, der skal i betragtning og hvilke værdier computeren skal have: Båndgear Vurder udvekslingsforholdet/gearingen i det viste båndgear og forklar hvad du gjorde/tænkte: Snore og trisser Siden oldtiden har det været kendt, at man kunne løfte tunge sten med den rette kombination af snore og trisser. Studér tegningerne. Hvor stort er forholdet mellem hvor langt man trækker i snoren og hvor langt stenen flytter sig i de fire tilfælde?: Sten 1 Sten 2 Sten 3 Sten 4 : : : : Angiv et bud på forholdet mellem de kræfter, du skal bruge ved løft af sten 1 og sten 2, hvis de to sten har samme masse: Angiv et bud på forholdet mellem de kræfter, du skal bruge ved løft af sten 1 og sten 3, hvis de to sten har samme masse: Angiv et bud på forholdet mellem de kræfter, du skal bruge ved løft af sten 2 og sten 3, hvis de to sten har samme masse: Angiv et bud på forholdet mellem de kræfter, du skal bruge ved løft af sten 3 og sten 4, hvis de to sten har samme masse:

3 Fra ord til formel - Tyngdekraft Tyngdekraften ved jordoverfladen, F J, er 6 gange så stor som tyngdekraften, F M, på Månen. Opskriv denne sammenhæng på en formel (der indeholder F J og F M ): Fra formel til ord - Tovtrækning 1.z og 1.y skal have tovtrækningskonkurrence. Inden konkurrencen måler 1.z hvor stor en kraft de kan trække med - kaldet F 1z. Det samme gør 1.y. Sammenhængen mellem kræfterne viser sig at være 2#F 1z = F 1y. Beskriv denne sammenhæng med ord: Fra ord til formel - Elever Antallet af samtlige elever på et gymnasium er to en halv gange større end antallet af elever på den sproglige linje alene på samme gymnasium. Hvis antal elever i alt kaldes E og antal sproglige elever kaldes S, hvad er da sammenhængen mellem E og S skrevet som en formel?: Fra formel til ord - Bil & cykel En bil og en cykel passerer hinanden. Cyklen kører med farten v c og bilen kører med hastigheden v b. Sammenhængen mellem deres fart er v b v c 3 Beskriv sammenhængen med ord: Bilen og cyklen kører i hver sin retning på en vej. Indtegn hastighederne med pile på tegningen. Forholdet mellem længderne af pilene skal have samme forhold som hastighederne. Fra ord til formel - Rygning En amerikansk oplysningsfilm fra lungekræftforskningens barndom i 1950'erne havde den danske titel Ti gange tiere ( tiere i betydningen oftere ). Titlen hentyder til, at nogle kræftforskere hævdede, at der var 10 gange så stor risiko for at en ryger blev angrebet af lungekræft som der var for at en ikke-ryger blev angrebet af lungekræft. Hvis vi kalder den forventede procentdel af ikke-rygere der rammes af lungekræft for p i, og den forventede procentdel af rygere der rammes af lungekræft for p r og hvis hypotesen er rigtig, hvordan er så sammenhængen mellem p i og p r skrevet som en formel?:

4 Proportionalitet Vægtstang En vægtstang skal bringes i balance ved at hænge et fast antal lodder i et fælles hul på den ene side og på den modsatte side at hænge et (andet) fast antal lodder i et fælles hul. Angiv de variable: - og deres værdier: Vægtstang - igen Hæng vægtstangen i det øverste af de 3 midterste huller. Anbring herefter 25 g i et fælles hul på venstre side og 75 g i et fælles hul på den anden side. Find nogle afstande, s venstre og s højre, som skaber balance og notér dem i skemaet - så mange som muligt. s venstre i cm s højre i cm Forholdet mellem s højre og s venstre Hvad bemærker du om forholdet?: I hvilken afstand skulle loddet til venstre hænge for at skabe balance, hvis det højre lod hang i afstanden 6 cm?: I hvilken afstand skulle loddet til højre hænge for at skabe balance, hvis det venstre lod hang i afstanden 15 cm?: Vægtstang - igen, igen Anbring 75 g i et fælles hul på venstre side og 50 g i et fælles hul på den anden side. Find nogle afstande som skaber balance og notér dem i skemaet - så mange som muligt. s venstre i cm s højre i cm Forholdet mellem s højre og s venstre Hvad bemærker du om forholdet?: I hvilken afstand skulle loddet til højre hænge for at skabe balance, hvis det venstre lod hang i afstanden 12 cm?: I hvilken afstand skulle loddet til venstre hænge for at skabe balance, hvis det højre lod hang i afstanden 15 cm?:

5 Masse og volumen for køkkensalt En 1.g-pige ville undersøge sammenhængen mellem masse og volumen for fint køkkensalt, NaCl. Hun placerede et engangskaffekrus på en vægt og nulstillede vægten. Herefter afmålte hun 15 cm 3 salt med et måleglas og hældte det i engangskruset. Hun placerede derefter kruset på vægten og notérede saltets masse i skemaet. Herefter hældte hun nu yderligere 15 cm 3 salt i kruset og vejede det igen, notérede - og fortsatte til skemaet var udfyldt. Angiv den uafhængige variabel: Angiv den afhængige variabel: Volumen i cm 3 Masse i g Forhold mellem masse og volumen i g/cm 3 Notér i skemaet forholdet mellem talværdierne for masse og volumen med nogle små hele tal (som fx 5:3 eller 2:7) eller med decimaltal. Hvad bemærker du om forholdet i hvert af tilfældene?: Indtegn de variables værdier i et koordinatsystem med den uafhængige variabel, volumen, ud ad 1.-aksen og den afhængige variabel, masse, op ad 2.-aksen. Diskuter og beskriv herefter hvad der er karakteristisk for denne graf (fx udseende/form og hældning):! Når forholdet mellem to variable altid har samme værdi, siges den ene variabel at være (ligefrem) proportional med den anden. Man bruger også talemåden de to variable er proportionale.!

6 At bruge proportionalitet Kig på resultaterne fra målingerne af masse og volumen for køkkensalt og beregn herudfra massen af følgende mængder køkkensalt: V salt = 90 cm 3 : m salt = g V salt = 150 cm 3 : m salt = g V salt = 300 cm 3 : m salt = g V salt = 500 cm 3 : m salt = g V salt = 600 cm 3 : m salt = g V salt = 700 cm 3 : m salt = g Beskriv hvordan du regnede dette ud: Hvad sker der med massen af en portion salt, hvis man tilsætter så meget salt at voluminet fordobles?: Hvad sker der med voluminet af en portion salt hvis man tilsætter så meget salt at dens masse fordobles?: Hvad sker der med massen af en portion salt hvis man tilsætter så meget salt at dens volumen gøres 4 gange så stor?: Hvad sker der med voluminet af en portion salt hvis man tilsætter så meget salt at dens masse gøres 4 gange så stor?: Hvad sker der med massen af en portion salt hvis man tilsætter så meget salt at dens volumen gøres 1,3 gange så stor?: Hvad sker der med voluminet af en portion salt hvis man tilsætter så meget salt at dens masse gøres 1,3 gange så stor?: Cykel & bil - igen Vend tilbage til din tegning af pilene på cyklen og bilen under Fra formel til ord - Bil & cykel. Hvilken sammenhæng er der mellem de to variable: fart og pilenes længde? (begrund):

7 Masse og volumen for husholdningssprit I det følgende skal du undersøge sammenhængen mellem masse og volumen for husholdningssprit. Placer et 100-cm 3 måleglas på en Forhold mellem vægt og nulstil vægten. Volumen i Masse i masse og volumen i Hæld 20 cm 3 sprit i måleglasset cm 3 g g/cm 3 (vær så nøjagtig som du kan) og notér sprittens masse i skemaet. 20 Hæld nu yderligere 10 cm 3 sprit i 30 glasset og notér igen massen - og 40 fortsæt til skemaet er udfyldt. 50 Angiv den uafhængige variabel: 60 Angiv den afhængige variabel: Notér i skemaet forholdet mellem talværdierne for masse og volumen med nogle små hele tal (som fx 5:3 eller 2:7) eller med decimaltal (fx 1,7 eller 0,29). Hvad bemærker du om forholdene?: Indtegn de variables værdier i et koordinatsystem med den uafhængige variabel, volumen, ud ad 1.-aksen og den afhængige variabel, masse, op ad 2.-aksen. Tyngdekraft og masse I det følgende skal du undersøge sammenhængen mellem tyngdekraft og masse her ved jordoverfladen - ved hjælp af en kraftmåler (dynamometer/newtonmeter). Hæng nogle lodder på kraftmåleren og notér sammenhørende værdier for loddernes masser og krafmålerens visning i skemaet Angiv den uafhængige variabel: Angiv den afhængige variabel: Masse i kg Kraft i N Forhold mellem kraft og masse i N/kg Notér i skemaet forholdet mellem værdierne for kraft og masse. Hvad bemærker du om forholdene?: Indtegn de variables værdier i et koordinatsystem med den uafhængige variabel ud ad 1.-aksen og den afhængige variabel op ad 2.-aksen.

8 At bruge proportionalitet - igen Kig på resultaterne fra målingerne af masse og volumen for husholdningssprit og beregn herudfra massen af følgende mængder husholdningssprit: V sprit = 70 cm 3 < m sprit = g V sprit = 200 cm 3 < m sprit = g V sprit = 300 cm 3 < m sprit = g V sprit = 500 cm 3 < m sprit = g V sprit = 700 cm 3 < m sprit = g Beskriv hvordan du regnede dette ud: Mere masse og volumen Et stofs masse i forhold til dets volumen kaldes stoffets densitet (betegnes også ofte massefylde eller massetæthed) Peter undersøger et stof og finder at 20 cm 3 har massen 24 g. Søren undersøger et andet stof og finder at 5 cm 3 har massen 8 g. Hvilket af de to stoffer har den højeste densitet?: Peter undersøger et stof og finder at 9 cm 3 har massen 4 g. Søren undersøger et andet stof og finder at 3 cm 3 har massen 1 g. Hvilket af de to stoffer har den højeste densitet?: Peter undersøger et stof og finder at 12 cm 3 har massen 36 g. Søren undersøger et andet stof og finder at 15 cm 3 har massen 40 g. Hvilket af de to stoffer har den højeste densitet?: Peter undersøger et stof og finder at 3 cm 3 har massen 12 g. Søren undersøger et andet stof og finder at 5 cm 3 har massen 20 g. Hvilket af de to stoffer har den højeste densitet?: Peter undersøger et stof og finder at 5 cm 3 har massen 15 g. Søren undersøger et andet stof og finder at 4 cm 3 har massen 13 g. Hvilket af de to stoffer har den højeste densitet?:! Når to variable, fx x og y, er (ligefrem) proportionale, kan det skrives matematisk! som y x a eller y a # x hvor a ikke er en variabel, men en konstant.

9 Sammenhængen mellem masse og volumen - igen Opskriv den sammenhæng du fandt mellem massen, m, og voluminet, V: Et stofs densitet betegnes ofte med det græske bogstav N (udtales: ro). Opskriv nu igen sammenhængen - men nu udtrykt med m, V og N: Tykkelsen af aluminiumsfolie Bestem tykkelsen af et stykke aluminiumsfolie. Du må benytte et stykke aluminiumsfolie, en vægt, en lineal og at densiteten for aluminium er 2,7 g/cm 3. Hr. Lille og hr. Stor Figuren forestiller to legetøjsfigurer, som kaldes hr. Lille og hr. Stor. I naturlig størrelse er hr. Lille 4 tændstikker høj, og hr. Stor er 6 tændstikker høj. Hvis vi stedet måler hr Lilles højde ved at lægge en bestemt slags store runde knapper ved siden af hinanden, viser det sig at han er lige netop 7 knapper høj. Hvor høj er hr. Stor, når han måles ved hjælp af de samme knapper? (begrund): +U/LOOH +U6WRU Vinkler og højder Forestil dig to små mus der står i samme afstand fra hver sin bygning der har forskellige højder. Sammenlign højden af bygningerne og sigtevinklerne. Er de proportionale? (begrund): R R Kvadrater Er sidelængde, l, og areal, a, proportionale?: Begrund:

10 Omkreds og diameter Benyt en snor til at måle omkredsen på forskellige cirkulære ting i lokalet (kopper, flasker, bordben,...). Mål samtidig diameteren på de samme ting. Hvilken sammenhæng er der mellem omkreds og diameter?: Hvilken værdi har forholdet mellem omkreds og diameter?: Hvilken værdi har forholdet mellem omkreds og radius?: Tankeeksperiment: Vi antager at jorden en kugleformet og at vi lægger en snor rundt om Ækvator ved overfladen. Denne snor ønsker vi herefter at hæve 1 meter over overfladen hele vejen rundt om Ækvator. Hvor meget skal vi forlænge snoren for at dette kan lade sig gøre?: Opskriv sammenhængen mellem omkreds, O, og radius, r, med en formel: Regnmåler Konstruer en regnmåler, således at der på den nederste cylindriske beholder er en millimeter-regn-skala. Du har kun rådighed over en lineal. Benzin På en tankstation er der proportionalitet mellem det volumen benzin man tanker og den pris man skal betale. Opskriv denne sammenhæng på en formel: Find selv eksempler på andre variable hvor imellem der er proportionaltet:

11 Faldtid og faldstrækning I begyndelsen af 1600-tallet ville den berømte italiener Galilei undersøge sammenhængen mellem den strækning en kugle falder i tyngdefeltet og den tid det tager. Da han ikke havde mulighed for at nå at måle dette i et frit lodret fald, lod han i stedet en kugle rulle ned ad et skråplan, hvorved accelerationen blev mindre - og rulletiden dermed længere. Han ville undersøge hvor langt kuglen løb i lige lange tidsrum, hvorfor han anbragte nogle små metalbeslag, som gav en klik-lyd, hver gang kuglen løb hen over en af dem. Ved at forsøge sig frem fandt han ud af, at ved de afstande som er vist på figuren blev klik-rytmen konstant - d.v.s. lige lange tidsrum fra beslag til beslag - fx 1 sekund (afhængig af hældningen). Hvilke variable er der her tale om?: Hvilke værdier har de?: Studér figuren og aflæs/mål her sammenhængen mellem rulletid og -strækning. Indsæt de variables værdier i skemaet Ú Kan du se en sammenhæng mellem rulletid og -strækning?: Er disse to variable proportionale?: Prøv i den sidste kolonne at sætte rulletiden i 2.potens - altså: (rulletid) 2. Hvilke variable er proportionale?: Rullestrækning Rulletid (Rulletid) 2 Indtegn værdierne for rullestrækning og rulletid i et koordinatsystem Indtegn også værdierne for rullestrækning og rulletid i 2.potens i et koordinatsystem Skriv det du har lært:! Når sammenhængen imellem to variable (som fx rulletid og -strækning) er som i eksemplet ovenfor, siges y at være kvadratisk proportional med x. Matematisk skrives sammenhængen som y = a #x 2, hvor a er en konstant.! Kvadrater og arealer Sammenlign et kvadrats sidelængde, l, og dets areal, a. Hvilken sammenhæng er der mellem sidelængde og areal? (begrund): Areal for cirkler Find en sammenhæng mellem diameteren og arealet for cirkler ved at veje papircirkler med forskellige arealer.

12 Lærervejledning Introduktion Forhold Tænkemæssigt er forhold en essentiel forløber for proportionalitet. Forhold er et konstant tal med hvilket et sæt data (fx målinger på et landkort) kan multipliceres for at give et andet sæt data (fx virkelige afstande over land). Forhold beskriver en konstant multiplikativ sammenhæng mellem to variable. Det har den matematiske form y = m # x. Når x vokser må y også vokse for at holde forholdet konstant. Hvis man netop er i stand til at beherske denne sammenhæng som en direkte operation på virkeligheden - ved at lave en serie af objekter tre gange større eller to gange mindre - så besidder man et tænkemønster, som er på det højeste konkret operationelle niveau. For at kunne håndtere mere skæve forhold skal man være på indgangsniveauet til formelt-operationel tænkning. Proportionalitet Proportionalitet er tæt relateret til forhold, men det kræver sammenligning af to forhold. Fx ved at sammenligne 4:12 med 7:21 og indse at det er samme forhold, eller at se at 60 cm 3 gin tilsat til 240 cm 3 tonic giver en drink med en højere alkoholkoncentration end én indeholdende 70 cm 3 gin til 300 cm 3 tonic. Det at et menneske er i stand til at håndtere proportionalitetstænkning er altså et udtryk for at det er i stand til at manipulere mindst fire variable uafhængigt. En konsekvens af ikke at kunne håndtere proportionalitet i en konkret sammenhæng skaber ofte forvirring. Fx ved ikke at kunne gennemskue at den sidstnævnte drik er svagere, men indeholder mere alkohol end den første. Man kan fx også møde kartoffelchipforhandlere der skriver at deres nye chips er sundere, fordi de har øges mængden af umættet fedt. Dette kan være sandt, men hvis den absolutte mængde af mættet fedt ikke er ændret, så... Afvikling Papir, mønter.. Indled fx med en snak om forhold - fx landkort, scalamodeller (huse, biler) - og om symbolerne : og skrå og vandret brøkstreg. Udstyr: mønter fra eleverne lommer:-) + fx en stak fotokopieringspapir Snore og trisser Bemærk at der bygges videre på opgaven Snore & trisser under forløbet Ligevægt og Sammensatte variable Vær sikker på at eleverne forstår tegningen således at den nederste trisse er fæstnet til stenen. Man kan med fordel lade eleverne lege med et lod og nogle trisser (hvis ikke man råder over trisser, kan et glat ophæng/øje på loddet og en glat krog/beslag og en glat snor til nød anvendes). Eleverne vil på deres egen krop kunne mærke forskellene på de kræfter som de skal benytte og det kan lede dem på sporet. Tilmed vil forskellene i hvor langt de skal trække måske også lede dem på sporet. Fra formler til ord/fra ord til formler Som optakt til opgaverne kunne man passende understrege nødvendigheden af kunne håndtere ord formler. Som efterbehandling af opgaverne kan man vise eleverne den vedlagte side om resultaterne af undersøgelser blandt gymnasielærere og universitetsstuderende - fx på en OHP - så vil de måske nok bryste sig lidt... Vægtstang Tankeeksperimentet begynder med at eleverne skal identificere de variable. Vent evt. derfor med at udlevere sedlen til eleverne har gjort dette. Sammenhængen mellem de variable kvantiseres ved at eleverne skal finde forholdet mellem de variable. Forholdet viser sig nogenlunde konstant. Dette er sand proportionalitet: en serie af par af værdier som alle har det samme forhold til hinanden. Understreg dette. Vægtstangen ophænges fx i det øverste af de tre centerhuller i en kontorclip som igen fæstnes til et stativ.

13 Møtrikker kan benyttes som lodder og påhægtes ligeledes vægtstangen med clips. Det postuleres at massen af møtrikkerne er 25 g (da dette gør det lettest at regne i hovedet - massen er desværre nærmere 22 g) og afstanden (som de fx selv kan måle) er 1,0 cm. Udstyr Messingvægtstang med 12 huller med 1 cm s afstand på hver side af centrum (udleveret af CND) Kontorclips (udleveret af CND) Møtrikker (udleveret af CND) Masse og volumen for køkkensalt Også her begyndes med at eleverne skal identificere de variable og at sammenhængen mellem de variable kvantiseres ved at eleverne skal finde forholdet mellem de variable. Lad eleverne plotte resultater og derved forbinde begrebet proportionalitet til dens retlinede graf gennem origo. Masse og volumen for sprit Tænkt som en konsoliderende øvelse hvor eleverne selv måler på husholdningssprit - og hvor forholdet (forhåbentligt) viser sig nogenlunde konstant At bruge proportionalitet Mens direkte aflæsning af grafen kun giver mulighed for begrænsede forudsigelser, og kun fordrer konkret operationel tænkning, vil formelt operationelt tænkning og brug af forhold give mulighed for forudsigelser ud over grafens område - hvilket trænes i den efterfølgende opgave. Her skal eleverne prøve at benytte den proportionalitetssammenhæng de har fundet til at beregne masser som de ikke har målt - de skal altså ikke (kun) løse spørgsmålene ved grafisk extrapolation, hvilket vil kunne snyde dem for kognitiv udvikling/konflikt. Forslag til brobygningsaktiviteter Fordampning af vand Lade eleverne undersøge fordampning af vand: ûe = L #ûm (fx vand i en el-kedel/bæger med dyppekoger med el-energimåler - vandet vejes løbende på en vægt) (her er variabelkontrolstrategi simpel/ikke nødvendig) Opvarmning af vand Lade eleverne undersøge sammenhængen mellem ûe og ût (for fast m). Elevøvelse, hvor eleverne skal undersøge sammenhængen mellem ûe og ût for fx vand (lad fx eleverne selv designe øvelsen - dvs håndtere de 3 variable (Variabelkontrol; Proportionalitet). Hvis eleverne finder på at undersøge sammenhængen mellem m og ût for fastholdt ûe, vil de støde på fænomenet omvendt proportionalitet Og/eller Lade eleverne undersøge sammenhængen mellem ûe og ûm (for fast ût). Kommentarer: som ovenfor. Sammenhængen mellem I og U Lade eleverne undersøge sammenhængen mellem I og U for elektriske ledere, dvs. forskellige R (lad eleverne selv designe øvelsen - dvs håndtere de 3 variable (Variabelkontrol; Proportionalitet)). Hvis eleverne finder på at undersøge sammenhængen mellem R og I for fastholdt U, vil de støde på fænomenet omvendt proportionalitet. (Evt. introducere ledningsevne i stedet for resistans)

14 Sammenhængen mellem P og U og Sammenhængen mellem P og I Elevøvelse, hvor eleverne skal undersøge sammenhængen mellem P og U og sammenhængen mellem P og I for elektriske ledere, dvs. forskellige R (lad eleverne selv designe øvelsen - dvs håndtere de 4" variable - NB: det er svært for eleverne skal bruge deres erfaring om at U og I ikke er uafhængige - dvs. egt. kun 3 variable ((udvidet!) Variabelkontrol; (Kvadratisk) Proportionalitet). Hvis eleverne finder på at undersøge sammenhængen mellem U og I for fastholdt P, vil de støde på fænomenet omvendt proportionalitet. Sammenhængen mellem energitilførsel til og temperaturen af vand I det følgende skal du undersøge sammenhængen mellem energitilførsel, ûe, til og temperaturen, T, af vand. Vej en el-kedel. m uden.vand. : og fyld den derefter ca. E med vand. Vej igen el-kedlen.. m med.vand. : Placer et termometer (midt i) vandet og tilslut en el-energimåler til kedlen. Isoler kedlen ved fx at lægge en trøje over den. Noter starttemperaturen, T start : Tænd på el-kontakten og lad strømmen løbe indtil el-måleren har løbet 5-10 omgange. Aflæs temperaturen når den har stabiliseret sig. Tænd igen osv. Angiv den uafhængige variabel: Angiv den afhængige variabel: Energitilførsel, ûe, i omgange Energitilførsel, ûe, i kwh Energitilførsel, ûe, i kj Temperatur, T, i (C Temperaturtilvækst, ût, i (C Forhold mellem ûe og T i kj/(c Forhold mellem ûe og ût i kj/(c Notér i skemaet forholdet mellem talværdierne for de variable med nogle små hele tal (som fx 5:3 eller 2:7) eller med decimaltal (fx 1,7 eler 0,29). Hvilke af de variable er der proportionalitet imellem og hvilke ikke?: De variable ûe og T: Indtegn de variables værdier i et koordinatsystem med den uafhængige variabel ud ad 1.- aksen og den afhængige variabel op ad 2.-aksen. Kommenter punkternes placering. Opskriv sammenhængen mellem de variable ûe og T på matematisk form (ligning). De variable ûe og ût: Indtegn de variables værdier i et koordinatsystem med den uafhængige variabel ud ad 1.-aksen og den afhængige variabel op ad 2.-aksen. Kommenter punkternes placering. Opskriv sammenhængen mellem de variable ûe og ût på matematisk form (ligning). Meget løse ideer til eksperimenter der bør kunne give pæne forhold: Forholdet mellem antallet af omdrejninger af en cylinder (med et håndtag?) og den længde (det antal cm) en snor som er bundet til cylinderen hæves (ligner cykel og pedalomdrejningsspørgsmålet under Forhold ).

15 Forholdet mellem masse og tyngdekraft for forskellige genstande/lodder Masse i kg Tyngdekraft/løftekraft i N Forholdet mellem masse og tyngdekraft/ løftekraft i kg/n Ulempen ved dette eksperiment er at forholdet bliver for rundt (9,8w10) og dermed ikke velegnet til efterbehandlings-/træningsspørgsmål (af typen At bruge proportionalitet ) hvor formålet var at træne formelt tænkning. Forholdet mellem tyngdekraften på lasten i en trillebør og løftekraften. ) O IW Lad fx eleverne diskutere sig frem til fordelene ved at transportere noget på en trillebør frem for at skulle bære det (hjul + løftestang). Med en kraftmåler/dynanometer måle hvor stor en kraft der skal til at løfte en genstand/et lod direkte. Derefter måle kraftens størrelse med trillebøren. Og gentage med andre genstande/lodder. Trillebøren kan fx laves med en let træliste med en elastik (eller et søm eller et isavet hak) fast placeret fx i D af afstanden fra den ene ende til en elastik (eller et søm eller et isavet hak) nær den anden ende (se figur). Last i N Løftekraft i N Forholdet mellem masse og løftekraft ) ODVW.UDIW ODVW.UDIW O IW - man kunne måle lastens masse i stedet for tyngdekraften.

16 Fra formler til ord Både i naturvidenskab og i samfundsvidenskab er det en nødvendighed at kunne oversætte en formel til ord. Hvis ikke man kan det, har man ikke forstået meningen med formlen. Ved en undersøgelse blandt gymnasielærere svarede 28% af fysik- og 67% af samfundsfagslærerne forkert på følgende opgave: Skriv en sætning som giver samme mening som formlen M = 7 # F, hvor M er antallet af montører og F er antallet af funktionærer i en virksomhed. De fleste fejl gik ud på at skrive der er 7 gange som mange funktionærer som montører. Fra ord til formler På et universitet svarede 37% af 150 førsteårsstudenterne forkert på følgende opgave: Skriv en ligning for udsagnet: Der er 6 gange så mange studenter som professorer ved dette universitet, S er antallet af studenter og P er antallet af professorer. De fleste fejl var af formen 6 # S = P De fleste fejl optræder nok ved at 6 lade formlen matche sætningen ord for ord 6 behandle S og P som enheder og ikke som variable som repræsenterer tal.logh.5\sgdo,qvwlwxwiru)\vlnn8qlyhuvlwhwhwl7urpv

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?:

Der hænger 4 lodder i et fælles hul på hver side af en vægtstang. Hvad kan du sige med hensyn til ligevægt?: 1 At skabe ligevægt Der er flere måder hvorpå man med lodder som hænger i et fælles hul på hver sin side af en vægtstang kan få den til at balancere - at være i ligevægt. Prøv dig frem og angiv hvilke

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

Erik Vestergaard   1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...

Læs mere

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng

Læs mere

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er)

7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) )LJXU Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0

Variable. 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 Variable 1 a a + 2 3 a 5 2a 3a + 6 a + 5 3a a 2 a 2 a 2 5 7 15 5 21 5 25 0 2 0 6 9 0 9 4 0 1 3 3 3 9 3 1 0 0 2 0 5 6 5 0 0 2,5 1,5 4 7,5 4 0 2 a x = 5 b x = 1 c x = 1 d y = 1 e z = 0 f Ingen løsning. 3

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Symbolsprog og Variabelsammenhænge Indledning til Symbolsprog og Variabelsammenhænge for Gymnasiet og Hf 1000 kr 500 0 0 5 10 15 timer 2005 Karsten Juul Brugsanvisning Du skal se i de fuldt optrukne rammer for at finde: Regler for løsning

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?:

1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?: 1 Flyde og synke Hvilke variable, mener du, har betydning for om ting flyder eller synker i vand?: Beskriv hvordan disse variable skal kontrolleres hvis man vil undersøge deres betydning i et forsøg: 2

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK Excel regneark Et regneark er et computerprogram, der bl.a. kan regne, tegne grafer og lave diagrammer. Regnearket kan bruges i mange forskellige sammenhænge, når I arbejder med matematik. Det kan gøre

Læs mere

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi)

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi) En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi) Fælles Mål Stofområde: Geometri og Måling - geometriske egenskaber og sammenhænge

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på

Læs mere

tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio

tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik By Knowmio tjek.me Forårskatalog 2018 Matematik Velkommen til tjek.me forårskatalog for matematik 1. til 9. klasse tjek.me er et online, spilbaseret evalueringsværktøj, som giver indsigt i elevernes progression.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Elevark

Forløb om undervisnings- differentiering. Elevark Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet

Læs mere

Matematik i grundforløbet

Matematik i grundforløbet Mike Vandal Auerbach Matematik i grundforløbet y x www.mathematicus.dk Matematik i grundforløbet. udgave, 208 Disse matematiknoter er skrevet til matematikundervisningen i grundforløbet (som det ser ud

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Variabelsammenhænge og grafer

Variabelsammenhænge og grafer Variabelsammenhænge og grafer Indhold Variable... 1 Funktion... 1 Grafen for en funktion... 2 Proportionalitet... 4 Ligefrem proportional eller blot proportional... 4 Omvendt proportionalitet... 4 Intervaller...

Læs mere

Billeder på matematikken

Billeder på matematikken Billeder på matematikken Oplæg om repræsentationer Aktiviteter: Et rundt forløb Grovmotorik I skal lege med Footzie (den der dims man tager om foden med en snor i med en kugle i enden) og I skal lege Kaffen

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Brug af grafer og koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner lignnger med ubekendte Lektion 7 Side 1 Pris i kr Matematik på Åbent VUC Brug af grafer

Læs mere

Funktioner - supplerende eksempler

Funktioner - supplerende eksempler - supplerende eksempler Oversigt over forskellige typer af funktioner... 9b Omvendt proportionalitet og hyperbler... 9c Eksponentialfunktioner... 9e Potensfunktioner... 9g Side 9a Oversigt over forskellige

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af

Læs mere

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier

Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1

xxx xxx xxx Potensfunktioner Potensfunktioner... 2 Opgaver... 8 Side 1 Potensfunktioner Potensfunktioner... Opgaver... 8 Side Potensfunktioner Funktioner der kan skrives på formen y a = b kaldes potensfunktioner. Her er nogle eksempler på potensfunktioner: y = y = y = - y

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

b. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.

b. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k. Kapitel 5 Øvelse 56 a = b = 3 b a = 1,7 b = 0,8 c a = 3 b =1 d a = b = 8 Øvelse 57 Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a =1 b k = b Sammenhængen passer med forskriften for en

Læs mere

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat7 Noter: Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

1. Bevægelse med luftmodstand

1. Bevægelse med luftmodstand Programmering i TI nspire. Michael A. D. Møller. Marts 2018. side 1/7 1. Bevægelse med luftmodstand Formål a) At lære at programmere i Basic. b) At bestemme stedbevægelsen for et legeme, der bevæger sig

Læs mere

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder)

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder) 1: Tegn disse figurer: a: Et kvadrat med sidelængden 3,5 cm. b: En cirkel med radius 4,. c: Et rektangel med sidelængderne 3,6 cm og 9,. d: En cirkel med diameter 7,. e: En trekant med grundlinie på 9,6

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Sammenhæng mellem variable

Sammenhæng mellem variable Sammenhæng mellem variable Indhold Variable... 1 Funktion... 2 Definitionsmængde... 2 Værdimængde... 2 Grafen for en funktion... 2 Koordinatsystem... 3 Koordinatsæt... 4 Intervaller... 5 Løsningsmængde...

Læs mere

FUNKTIONER. Eks. hvis man sætter 3 ind på x s plads bliver værdien 2*3 + 5 = 11. Sætter man 4 ind på x s plads vil værdien blive 2*4 + 5 = 13

FUNKTIONER. Eks. hvis man sætter 3 ind på x s plads bliver værdien 2*3 + 5 = 11. Sætter man 4 ind på x s plads vil værdien blive 2*4 + 5 = 13 En funktion beskriver, hvordan en afhængig variabel afhænger af en uafhængig variabel. Læringsmål Forstå koordinatsystemet Vide hvad 1. og 2. aksen er Vide at x er 1. akse og y er 2. akse Forståelsen for

Læs mere

Rapport uge 48: Skråplan

Rapport uge 48: Skråplan Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Cirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev)

Cirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev) Cirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev) https://en.wikipedia.org/wiki/quadric#euclidean_space Ligning og parametrisering https://en.wikipedia.org/wiki/hyperboloid

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Fysikøvelse - Erik Vestergaard 1

Fysikøvelse - Erik Vestergaard   1 Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Afstandskvadratloven En af astronomiens store opgaver er at forsøge at bestemme afstande ud til stjerner. Til det formål kan man blandt andet benytte

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne Umulige figurer Periode Mål Eleverne skal: At opdage muligheden for og blive fascineret af gengivelse af det umulige. At få øvelse

Læs mere

Kapitel 7. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse Øvelse a = 3 0, = 8 2,6 3 = 25 3, , =

Kapitel 7. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse Øvelse a = 3 0, = 8 2,6 3 = 25 3, , = ISBN 978877066879 Kaitel 7 Øvelse 71 1 3 4 ( x + 6) ( x 4) (y + 3 z) (y 3 z) (m + 10) Øvelse 74 a 3 5 = 4,6 49 7 = 7,0 3 0,1875 16 = 8,6 3 = 5 3,57148 7 = 10 0, 76930 13 = Stregerne over tallene efter

Læs mere

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet

Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved

Læs mere

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014

Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014 Brobygningsopgaver Den foreliggende opgavesamling består af opgaver fra folkeskolens afgangsprøver samt opgaver på gymnasieniveau baseret på de samme afgangsprøveopgaver. Det er hensigten med opgavesamlingen,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Vektorer og lineær regression

Vektorer og lineær regression Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Projekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr

Projekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr Projekt 5.3. ropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr (Projektet er en let bearbejdelse af et materiale, der indgår i Væksthæftet, udgivet af matematiklærerforeningen, og som er stillet til

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver

Blandede opgaver (2) Maler-Biksen. Matematik på VUC Modul 3c Opgaver Blandede opgaver (2) 1: Tegningen viser et værelse med skråvæg. To af væggene kaldes A og B. a: Find arealet af væg A. b: Find arealet af væg B. A B 1 m 465 cm 4 m c: Tegn væggene i målestoksforhold 1:50.

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård website: link fra, kapitel 7, afsnit 2 Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård Bemærk: Benyt fx formelsamlingen til stxa side 10-14 til at finde de relevante formler. (Geogebra starter

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

MV-Nordic Lucernemarken Odense S Telefon mv-nordic.com

MV-Nordic Lucernemarken Odense S Telefon mv-nordic.com 1 LEGO MINDSTORMS Education EV3 aktiviteter med fokus på matematik Her får du forslag til aktiviteter, der benytter LEGO MINDSTORMS Education EV3 materialer sammen med vores Matematik-måtte. Fokus i de

Læs mere