PROPIL Provsteuddannelse Pilotprojekt

Transkript

1 PROPIL Provsteuddannelse Pilotprojekt Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse 2013, 4. juni R a p p o r t P r o p i l Indledende Hermed foreligger den endelige rapport, der omhandler og perspektiverer undervisningsforløbet Propil, et pilotprojekt, hvis formål var at forberede etablering af et permanent efteruddannelsesforløb, der skal sikre lederudvikling blandt provster. Bag projektet stod Kirkeministeriet, Den danske Præsteforening og Provsteforeningen, som fik økonomisk støtte fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling til projektet. Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse stod for udformningen og gennemførelse i samarbejde med en styregruppe sammensat af repræsentanter for de tre ansøgende parter samt to biskopper. Mogens Lindhardt og Erling Andersen har været projektledere og har også selv forestået en del af undervisningen. Indeværende rapport er udarbejdet til styregruppen jf. aftale i projektbeskrivelse. Propil blev gennemført som to undervisningsforløb. I det første deltog 14 provster. Det blev gennemført med følgende internatskurser: januar 2011, april 2011, 30. august-1. september 2011, november 2011 og januar Det andet undervisningsforløb, som havde deltagelse af 16 provster, blev gennemført april 2012, juni 2012, oktober 2012, januar 2014 samt april Alle internaterne blev afholdt på Fuglsangcenteret, Fredericia. Endelig rapport Fra udkast til endelig rapport I forhold til det tidligere udkast indeholder denne endelige rapport nedenstående to afsnit, Rapportens forslag allerede godkendt og iværksat og Evalueringer. Endvidere er der indføjet afsnit med eksemplificering af konkret undervisningsindhold i periode 2. Rapportens forslag allerede godkendt og iværksat Efter styregruppens anmodning blev udkast til rapporten udarbejdet, inden sidste internatskursus var afholdt. Styregruppen ønskede, at ændring i provsteuddannelsen skulle iværksættes så hurtigt som muligt oven på de erfaringer, projektet havde kastet af sig og som i øvrigt var erhvervet gennem den obligatoriske provsteuddannelse, som har haft nogenlunde samme struktur siden Udkastet blev siden forelagt bestyrelsen, og udkastets anbefalinger til fremtidig provsteuddannelse blev godkendt på bestyrelsens møde i april. F.I.P. Farvergade 27 F, 2. sal, 1463 København K

2 - 2 - Den nye provsteuddannelse, som er anbefalet i indeværende rapport, er således allerede iværksat, men foreløbig som et pilotprojekt. Det betyder konkret, at de provster, der er udnævnt fra 1. juni, indgår i denne nye ordning, samt at der fra 2014 er ansøgt om midler fra omprioriteringspuljen til gennemførelse af uddannelsesforløbene. Der er pr. 1. juni 2013 udnævnt 3 provster. Der er planlagt internat august, hvor disse provster deltager sammen med deres sekretær og vejlederprovst. De i rapporten omtalte møder mellem uddannelsessted, biskop, den nye provst og vejlederprovst forventes afholdt i august. De provster, der er i gang med uddannelse nu, forpligtes ikke på den nye struktur, men opfordres til deltagelse i de muligheder, der ligger i den obligatoriske uddannelse og efteruddannelse. Det samme gælder de øvrige nuværende provster. Evalueringer Rapportudkastet blev blandt andet udarbejdet på baggrund af foreliggende evalueringer. De deltagende provster har skriftligt evalueret hvert kursus, og på sidste kursusdag er der foretaget en større mundtlig evaluering. Alle disse evalueringer er løbende drøftet i styregruppen. Efter aftale med styregruppen er der i april/maj 2013 foretaget en mindre undersøgelse af, hvilken effekt Propil har haft for de provster, der deltog på det første hold. Der blev udsendt spørgeskema til de 14 deltagende provster. Provsterne blev bedt om selv at svare på nogle spørgsmål, men også foretage en evaluering af deres erhvervede kompetencer gennem et spørgsmål til deres respektive provstiudvalg samt deres biskopper. Denne evalueringsrapport vedlægges som bilag 3. Der er intet i denne evaluering, som taler imod det forslag til kommende provsteuddannelse, som nu er besluttet. Tværtimod. Evalueringen dokumenterer, at provsternes udbytte af deltagelse har været markant, at de har fået konkrete værktøjer til håndtering af ledelsesopgaver, samt at undervisningen har medvirket til anderledes og vigtig refleksion omkring deres ledelsesudfoldelse. Flere af provsterne ønsker, at de får en tilsvarende mulighed igen. Provstiudvalget eller en repræsentant her fra har haft vanskeligt ved at vurdere provstens udbytte af den aktuelle deltagelse i Propil. En enkelt formulerer det dog sådan, at den konkrete deltagelse har medvirket til større ledelsesmæssig fokus og professionalisme hos provsten. Flere nævner vigtigheden af lederuddannelse generelt. Biskopperne forholder sig alle meget positivt til provsternes deltagelse og udbytte. De konstaterer blandt andet, at den type af lederuddannelse er nødvendig og et væsentligt bidrag til provstens kompetenceudvikling, idet den, som én formulerer det, giver redskaber til teoretisk og kritisk refleksion med teologisk bevidsthed over praksis. Flere af biskopperne anbefaler i deres udtalelse, at uddannelsen i en eller anden form gøres permanent.

3 - 3 - Hvad var opgaven for Propil? I årene gennemførtes et pilotprojekt, hvis primære formål var at forberede etablering af et permanent efteruddannelsesforløb, der sikrer lederudvikling blandt provster. at klæde 30 provster på til at varetage ledelsesopgaver i Den danske Folkekirke. Pilotprojektet bestod af to forløb af hver fem internater. Der deltog 14 provster i første forløb, 16 i et andet. Pilotprojektet skulle bruges til at undersøge, forstå og udvikle ledelsesmæssige kompetencer, som matcher kravene til ledelse af folkekirken. Uddannelsen blev tilrettelagt, så deltagerne kunne opnå inspiration til og mulighed for i praksis at medvirke til den optimale udvikling af provstiet. Projektet havde fokus på følgende felter: Ledelse af og under organisatoriske forandringer og forankring af disse Ledelse af grupper og deres samspil og samarbejde i en organisatorisk kontekst herunder ledelse i forhold til omgivelserne, netværk, samarbejdspartnere, myndigheder. Temaerne i lederuddannelsesprogrammet blev valgt ud fra Lindhardt, Mogens og Andersen, Erling (2010): Forandringer i provstierne, som synliggjorde, at procestænkning, motivation, kommunikation og organisationsforståelse/formidling synes at være afgørende mangler i forhold til de praktiske udfordringer, provsten møder ved overgangen til nye og udvidede ledelsesfunktioner. Uddannelsen fokuserede på følgende områder med hver deres mål: Organisationsforståelse. Målet er, at provsten skal kunne iagttage forskellige organisationsmønstre i egen organisation og formidle organisationsforståelse til menighedsråd og præster. Herunder også indsigt i, hvordan organisationer forandres, ud fra hvilke påvirkninger ude- og indefra, og i hvilke processer, samt hvordan lederen selv kan være med til at bestemme forandringstempo og retning. Læring. Målet er, at provsten skal kunne medvirke til organisationens udvikling af kvalitet, både på forvaltningsmæssige og kirke-faglige ydelser. Herunder også brugerinddragelse, indsigt i team, arbejdsgrupper, hvor præster og lægfolk medvirker, som faktor i kvalitetsudvikling. Motivation og samarbejde. Målet er at provsten skal kunne pleje faglige og kreative relationer, herunder have fornemmelse for processtyring, medejerskab, interesseinddragelse og konfliktforebyggelse. Personaleledelse. Målet er, at provsten skal udvikle sine kompetencer i forhold til pleje af den enkelte medarbejder og udvikle fornemmelse for arbejdsmiljø i bredere forstand. Personligt lederskab. Målet er, at provsten forstår ledelse som et håndværk, som udspiller sig i særlige kommunikative rum, og at provsten har indsigt i, hvilke muligheder han bedst kan fremme, og hvilke der fremmes i samspil med andre, herunder også udvikling af responsmetoder m.m.

4 - 4 - Didaktiske principper I opbygningen af modulerne har vi skelnet mellem undervisning og læring, hvor undervisning er den form for kommunikation, hvor målet er at forandre individer i overensstemmelse med forud fastlagte mål, mens læring er den proces, hvor et individ ud fra egne forudsætninger stimuleret af ydre påvirkning forandrer sig. Det har i praksis betydet, at forløbet er tilrettelagt som en kombination af øvelser, selvstudium, gruppestudier og teoretiske input, hvor læring i maksimal grad var afhængig af deltagernes aktive deltagelse. Vi har tilstræbt, at underviserne har haft forskellige faglige baggrunde, og at de skriftlige opgaver, som deltagerne har udarbejdet enten enkeltvis eller i grupper, både skulle tage udgangspunkt i deres konkrete udfordringer i provstiet, men også lægge op til hhv. bygge videre på de temaer, der blev taget op på de enkelte moduler. Alle opgaver var selvvalgte, på nær den sidste. Indhold Indholdet af modulerne har i store træk fulgt den skitse fra aug. 2010, der blev godkendt af styregruppen, og som indeholder mål og formål for hvert enkelt modul. Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Tema Lederen og ledelsesfunktionen Organisationer i bevægelse Organisation, læring og forankring Motivation og samarbejde Personaleledelse, herunder coaching og supervision Skriftlig opgave, som skulle afleveres inden kurset Individuel opgave Hvordan vil du beskrive udviklingen i din egen lederrolle i din tid som provst set i forhold til menighedsråd, præster, biskop og funktionærer ansat af menighedsråd? Individuel opgave: En personlig ledelsesmæssig udfordring belyst i et organisatorisk perspektiv. Gruppeopgave Med udgangspunkt i de processer, I hver især har beskrevet i opgaven til modul 2: Hvordan kan læring gøre/har læring gjort sig gældende i de processer? Hvordan kan organisationen lære, mens den arbejder og af dens arbejde? Gruppeopgave. Gruppen skal tage udgangspunkt i en case, der har motivation og samarbejde som tema, altså en konkret problematik eller udfordring. Problematikken eller udfordringen skal beskrives og belyses ud fra en teoretisk synsvinkel, ligesom der skal angives en teoretisk funderet handlings- Individuel opgave Med udgangspunkt i de erfaringer, du har med de præster, der er ansat i provstiet inden for de sidste 3-4 år, skal du udarbejde en teoretisk begrundet politik og konkret handlingsplan for modtagelse af nye præster i provstiet. Med nye præster menes de præster, som ankommer udefra

5 - 5 - plan. til provstiet, men også de præster i provstiet, som overgår til andre opgaver. Der blev til hvert modul anbefalet en del litteratur, ligesom der i forbindelse med opgaveskrivning blev givet individuelle anbefalinger. Evaluering fører til præmisser for fremtidig (efter)uddannelse Evalueringsstrategien, som blev fremlagt for styregruppen i notat af , er fulgt. Der er lavet elektroniske udbytte- og tilfredshedsevalueringer efter hvert modul. Disse evalueringer er løbende sendt til styregruppen. Dertil kommer en mundtlig evaluering efter hvert af de to kursusforløb, som også indeholder de deltagende provsters anbefalinger til et fremtidigt obligatorisk uddannelsesforløb. Disse anbefalinger er indarbejdet i de efterfølgende overvejelser omkring fremtidig provsteuddannelse. Her skal blot fremhæves nogle mere principielle udsnit af evalueringerne. Blandt deltagerne i Propil er der bred enighed om, at: opgaveskrivning er en meget væsentlig læringskilde gruppearbejdet om opgaveskrivning har været meget nyttig obligatoriske netværksdannelser er af afgørende betydning for læringen der har været bevidst flow og progression i læringen underviserne uanset faglig baggrund har været klædt på til opgaven Forløbet har også understreget behov for en nærværende kursusledelse, som følger, vejleder, coacher, sparrer og også i et vist omfang vurderer provsternes ledelsesindsats og - strategi. Når fremtidig provsteuddannelse skal planlægges, ønsker deltagerne, at en række præmisser skal danne baggrund for opbygningen af uddannelsen. Her skal blot nævnes fire. Det er præmisser, som også skriftlige og mundtlige evalueringer på den nuværende obligatoriske efteruddannelse har styrket: Det er vigtigt, at uddannelsen tilrettelægges således, at provster møder provster, som med hensyn til ledelseserfaring ligner dem selv eller er lidt længere Man skal aflastes på sin præstedel, når man deltager i uddannelse Det er væsentligt, at provsterne møder andre fagpersoner som undervisere Uddannelse kræver tid til at læse, til netværk og til opgaveskrivning Endelig er det tydeliggjort, at provsterne har behov for og ønske om at deltage i kontinuerlig efteruddannelse for eksempel i form af obligatoriske opfølgningsforløb hvert 4-5. år. Når det drejer sig om helt nye provster, er vi gennem evalueringerne blevet bekræftet i, at en betydelig støtte er afgørende i begyndelsen. Der er efterspørgsel efter sidemandsoplæring og efter klare og italesatte forventninger til samarbejdet mellem provst og biskop,

6 - 6 - ligesom der er ønske om, at en del af uddannelsen foregår sammen med provstisekretæren. Det teologiske perspektiv Det teologiske perspektiv på ledelse skal tydeliggøres i uddannelsen. Uddannelse skal kvalificere til at arbejde med, hvad det vil sige at være leder i en evangelisk luthersk kirke. Al ledelse skal ses i forhold til den aktuelle organisations overordnede mission og vision. Faglig ledelse udfolder sig derfor som en insisteren på at fastholde relationen mellem organisationens artefakter og organisationens overordnede mission. Folkekirkens mission er defineret i indledningen til Betænkning Teologisk ledelse består i en kontinuerlig refleksion over sammenhæng mellem folkekirkens mission og dens konkrete praksis. Det er den teologiske ledelses opgave at insistere på denne sammenhæng. Det er en sammenhæng, som defineres i den formulering af biskoppens og provstens tilsynsopgave, som findes i Betænkning 1527, og det er en sammenhæng, som også ligger til grund for betænkningens idé om det samvirkende teologiske fællesskab. I praksis betyder det, at provstens ledelse iflg. Betænkning 1527 overordnet ses som en teologisk tilsynsopgave, hvorfor provstens ledelse og dermed også lederuddannelse naturligvis må foregå i tæt samarbejde med de respektive biskopper. For at udøve denne ledelse behøves viden om almen ledelses- og organisationsteori samt kendskab til brug af gængse ledelsesværktøjer. Udkast til model Disse evalueringer, erfaringer og refleksioner fører til følgende forslag til en fremtidig model for uddannelse og obligatorisk efteruddannelse af provster. Der har været et klart ønske om udvidelse af den obligatoriske efteruddannelse. Det er en udvidelse, som ligger i umiddelbar forlængelse af Lindhardt og Andersens undersøgelse fra 2010 og Betænkning De væsentligste ændringer er følgende. 1. Den obligatoriske provsteuddannelse foreslås udvidet fra de nuværende 2 til 3 år. Det første år består nu i et 1-dags økonomikursus og deltagelse i førstkommende uge 9 kursus. Vi foreslår en udvidelse til et 1 døgns kursus samt deltagelse i førstkommende 3 dages kursus Det 3. år, der foreslås indført, indeholder 3 x 3 dages internat. 2. Uddannelsens første år planlægges i samarbejde mellem biskop, vejlederprovst, provst og uddannelsesinstitution De første 2 år får provsten tilknyttet vejlederprovst 3. Provster pålægges pligt til stadig uddannelse

7 - 7 - Det er klart, at en sådan udvidelse vil få økonomiske konsekvenser. I slutningen af rapporten fremlægges et budget. Det betyder også, at der skal knyttes tættere kontakt mellem uddannelsesinstitution, provst og biskop. Uddannelsen opbygges efter princippet om stærk bistand, vejledning og træning i begyndelsen af provstens ansættelsesperiode for siden at støtte, vejlede og coache. Strukturen illustreres som tre perioder med sammenlagt 8 moduler. Periode 1 består af ét modul Periode 2 består af 4 moduler Periode 3 består af 3 moduler Progressionen i de tre perioder antydes ved overskrifterne Indføring (Periode 1), Styring, Ledelsesidentitet/-rolle (Periode 2) og Organisation/strategi (Periode 3). Dertil kommer en treleddet obligatorisk opfølgning for erfarne provster, men mere om det senere. År 1 År 2 År 3 Periode 1 Periode 2 Periode 3 Indføring Styring Ledelsesidentitet/-rolle Organisation og strategi Deltagere: Nyudnævnte provster, provstisekretærer og vejlederprovster Deltagere: Nye provster deltager på det førstkommende kursus. Der bliver altså løbende optag. Undervisningen differentieres i forhold til de overordnede principper om hhv. styring og ledelsesidentitet-/rolle Deltagere: Som udgangspunkt 4 grupper á 5. Der er altså et vist antal pladser til erfarne provster. 1 overnatning 2 overnatninger 2 overnatninger 2 overnatninger 2 overnatninger 3 x 2 overnatninger i løbet af et år Flydende placering Uge 10 Uge 44 Uge 10 Uge 44 Placering fastlægges senere. 1. periode Det første år skal der ydes stærk bistand, vejledning og træning i provstens grundlæggende ledelsesfunktioner. Det fordrer et samarbejde mellem biskop og uddannelsessted. 1. Som det har været tilfældet de senere år, inviterer Kirkeministeriet inden for de første 3 måneder efter udnævnelse den nye provst til introduktionsdag i ministeriet. 2. En lignende introduktionsdag afholdes i stiftet, så provsten møder de medarbejdere, han eller hun skal arbejde sammen med. Ved samme lejlighed afholder biskop-

8 - 8 - pen en samtale med den nye provst, hvor ledelsesprincipper og gensidige forventninger afklares. Efter 6 måneder følges op på denne samtale. 3. Endvidere består lokal støtte til grundlæggende funktioner ved, at provsten tildeles en anden provst i stiftet som vejlederprovst. Vedkommende skal udnævnes af biskoppen, og der skal, mellem provst, vejlederprovst, biskop og uddannelsesinstitution, aftales klare rammer og aftaler for vedkommendes funktion. Vejlederprovsten følger den nye provst tæt det første år. Med tiden bør der dannes netværk af hjælpe-provster, som skal uddannes bl.a. i vejledende samtaleteknik. 4. Umiddelbart efter udnævnelsen afholdes møde mellem provst, vejlederprovst, biskop og FIP, hvor uddannelsesforløbet aftales. Fremover vil vi i stigende omfang se provster, som i forvejen har taget en lederuddannelse eller som har ledererfaringer. Sådanne erfaringer skal så vidt muligt indarbejdes i uddannelsesforløbet. 5. I de første to år skal biskoppen være opmærksom på at skaffe nødvendig aflastning for den nye provst i forbindelse med den konkrete uddannelse og oplæring. Aflastning kan bestå i, at naboprovster bistår, og at provstens præstelige forpligtelser tones ned. 6. Inden for de første 2 måneder efter udnævnelse afholdes introkursus af ét døgns varighed med deltagelse af den nye provst, provstisekretær, hjælpeprovst, så disse i samarbejde kan lægge en konkret plan for det første år. a. Kurset planlægges flydende, altså afhængig af udnævnelser. b. Det tilstræbes, at kurset afholdes med deltagelse af en eller to andre nyudnævnte provster samt disses sekretærer og hjælpeprovster, hvis det passer med (næsten) samtidige udnævnelser. c. Kurset organiseres centralt, dvs. det planlægges af FIP og afholdes som internat fra kl. 11 til efterfølgende dag kl Undervisere er erfarne provster, som gennemgår følgende to elementer: Provstens årshjul. Her gennemgås og til dels forberedes de konkrete opgaver, som den nye provst skal varetage i det første år. Bilag 2 Provstiets økonomi. 2. periode Beskrivelse Introduktionskurset følges indenfor det første år op med 2 x 3 dage med yderligere indføring i konkrete opgaver. Disse kurser ligger fast i kalenderen, uge 10 og uge 44, og den nye provst deltager i det førstkommende af disse kurser efter at have afviklet introkurset. Der bliver altså løbende optag på modul 2-5. Det betyder konkret, at en ny provst kan deltage i et kursus, som for vedkommende provst bliver modul 2, mens det for andre deltagere er modul 5.

9 - 9 - Denne struktur er nødvendig, hvis vi ikke skal køre helt individuelle forløb, hvilket både økonomisk og læringsmæssigt vil være uhensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at vi følger princippet om, at man som ny provst er sammen med provster, der er på et andet niveau end én selv. Det stiller imidlertid store krav til tilrettelæggelsen af undervisningen, som i en vis udstrækning må differentieres, så de overordnede principper om progression fra det, vi kalder styring til ledelsesidentitet-/rolle, fastholdes. Princippet for differentiering er, at tilgangen til og brugen af årshjulet er forskellig for den enkelte provst. Differentiering kan blandt andet ske med individuel opgaveskrivning, hvor kursusledelsen spiller en vigtig rolle i samarbejde med den nye provst, dennes biskop og hjælpeprovst. Det handler om mindre opgaver af 2-3 siders omfang, som fokuserer på overvejelser om MUS, mødeafholdelser, konventsplanlægning, samarbejde med PU etc. Det kan også gøres ved at differentiere undervisningssessioner. Eksempel. Når der skal undervises i MUS, vil vi stå med en gruppe, der har prøvet at afholde MUS én gang, og en gruppe, der ikke har prøvet. Det kan der tages højde for i undervisningen. Især er det vigtigt, at første uddannelsesår tilrettelæggelses i et samarbejde mellem FIP, provst, hjælpeprovst og biskop. Den oven for nævnte samtale skal medvirke til, at det lykkes. Det er vigtigt, at de, der går på 2. uddannelsesår oplever nye udfordringer i undervisningen. De skal via støtte/coaching hjælpes til refleksion over egen lederrolle og -identitet. Denne afklaringsproces skal have fokus på oparbejdelse af social myndighed og på provsten som omdrejningspunkt og initiativtager. Provsten skal her ikke blot udføre opgaver i årshjulet, men arbejde med at lave sit eget visionære årshjul: Nu har du gjort tingene en gang hvad nu? Perspektiver? Udfordringer? Ledelses- og organisationstænkning bringes derfor mere på banen i teoretisk form og skal hjælpe til at kvalificere de nye provsters fælles refleksioner af erfaringer. Undervisningstemaer kan være: Gruppe- og teamledelse, indsættelsestaler, mødeledelse, relationel ledelse, forvaltningslov. Eksempler på konkret indhold Forvaltning Ledelse Personlig ledelse Årshjul Når menighedsrådene skal arbejde med målsætninger Kirkegårde, syn og bygninger. Hvordan er det nu med det nye? Folkekirken som offentlig organisation Forvaltningslov og offentlighedslov Provstiets kommunikation Folkekirken, som offentlig organisation og med økonomiens briller Provstens lederrolle

10 Forandringsledelse Organisationer under forandring - det personlige lederskab Forandringsledelse Autoritet Provstens ledelsesmuligheder Autonomi eller autoritet Provsten i krydspres Ledelse af individer Coaching MUS og individuel kompetenceudvikling Ledelse af relationer Personalesager Personaleledelse. Forholdet mellem provst og præst. Netværk og netværksledelse Gruppe- og teamledelse Tillidsmand mellem provst og præst, herunder præsteforeningens rolle i forhold til provsterne Sammenhæng mellem borgerinddragelse og kvalitetsudvikling Faglig ledelse Provsten som faglig leder Indsættelsestaler Arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Arbejdsskader, stress Økonomi Økonomisk ledelse teologisk ledelse Økonomi og regnskab Udvikling af sognets ressourcer Eksempler på skriftlige opgaver: Hvad er de fem vigtigste opgaver for mig i de kommende to år? Hvilken strategi skal jeg som provst anlægge for modtagelse af nye præster i provstiet? Dagbøger En aktuel ledelsesudfordring teoretisk belyst og med konkret handlingsplan Hvordan vil du beskrive din egen lederrolle i forhold til menighedsråd, biskoppen, præsterne, menighederne? Er der særlige organisatoriske udfordringer, der hører sammen med din lederrolle? Kommunikation: Hvad er dit provstis samlede udgifter til PR? Giv et ex på en kommunikativ udfordring i forhold til 2 af følgende: Brugerne/beboerne. Menighedsråd. Ansatte. Præster

11 periode I 3. periode, som også svarer til 3. ansættelsesår, er der fokus på ledelsesudvikling og strategi og dermed større professionalitet i ledelsesudøvelsen. Perioden består af tre internater á 3 dages varighed, som ligger i faste uger i løbet af året. Provsterne vælger selv et eller to konkrete projekter at arbejde med i denne periode. Det kan være en større samarbejdsopgave i provstiet, en økonomisk udfordring eller en organisatorisk forandring. I løbet af perioden forventes læst sider litteratur, og der skal skrives en 20 siders opgave eller 2 opgaver á 10 sider. Der arbejdes altså mere teoretisk i en struktur af grupper/netværk. Der tilrettelægges relevant undervisning, der gives plads til studier under internaterne, og der lægges vægt på skrivning af opgave. Alt sammen skal danne rammen for professionel ledelsesmæssig, strategisk refleksion. Deltagelse er obligatorisk for nye provster, der har gennemgået de to forrige perioder, men også andre provster kan tilmelde sig. Erfarne provster forpligtes på deltagelse hvert 5. år. Mere herom senere. På den måde kommer nye provster i netværk med mere erfarne provster. Der oprettes i udgangspunktet 5 grupper á 4 deltagere, hvor hver deltager arbejder med eget projekt, men altså i en gruppe. Disse grupper mødes samlet på 3 årlige internater, som altså ligger i faste uger. Det betyder, at der kan arrangeres fælles undervisningssessioner og oplæg for grupperne, der kan arrangeres gruppeundervisning og skrivesessioner, ligesom der skal indlægges nogen tid til læsning og skrivning. Løbende efteruddannelse Den løbende efteruddannelse og ledelseskvalificering af provster skal ske i et koordineret samarbejde mellem Kirkeministeriet, stifterne og uddannelsesinstitution og med involvering af forskellige aktører med fokus på: Hvem laver hvad, hvornår og hvordan? Og hvordan sikrer vi os sammenhæng? Den deles i tre elementer: 1. Opdatering a. Det handler om introduktion af ny lovgivning b. Foregår som nu på kirkeministeriets opdateringskursus i tilknytning til provsternes årsmøde, hvor FIP inviteres med c. Obligatorisk deltagelse for alle provster d. Aktør: Kirkeministeriet 2. Vedligeholdelse a. Kendt stof om MUS, APV, ansættelsesforhold etc. TPCs initiativ har været en succes og bør fastholdes b. Obligatorisk hvert 3. år. c. Aktører: FIP, eksterne udbydere 3. Ledelsesstrategisk kompetenceudvikling

12 a. Sammenfaldende med ovenfor beskrevne periode 3 b. Obligatorisk deltagelse hvert år. c. Aktører: FIP Mogens Lindhardt Rektor Erling Andersen Lektor

13 B i l a g 1 : Ø k o n o m i s k o v e r s l a g f o r e t u n d e r- v i s n i n g s å r Et undervisningsår kan for FIPs vedkommende se sådan ud: Uge Kursus Deltagere Økonomi Ekstern undervisning Kursussted Uge 3 Periode 3, kursus 1 Uge 6 Periode 1 Indføring Uge 10 Periode 2 kursus 1/3 20 deltagere, 3. årgangsprovster + tilmeldte provster 2 nye provster, 2 hjælpeprovster og 2 sekretærer, 1 kursus leder pr kursus og 1 x ophold ekstern underviser 12 deltagere 1. og 2. årgangsprovster Uge 18 Periode 1 3 nye provster, 3 hjælpeprovster og 3 sekretærer Uge 20 Periode 3, kursus 2 20 deltagere, 3. årgangsprovster + tilmeldte Uge 38 Periode 1 1 ny provst, 1 hjælpeprovst og 1sekretær Uge 44 Periode 2, kursus 2/4 Uge 47 Periode 3, kursus 3 12 deltagere 1. og 2. årgangsprovster 20 deltagere, 3. årgangsprovster + tilmeldte Sum Øvrige udgifter Transport Diverse adm. Udgifter Total Tallet kan sammenlignes med budget 2013, nuværende provstekurser: Udgifter til kursusafvikling udgør 240 t. kr., løndel Mogens Lindhardt og Erling Andersen udgør 220 t. kr. I alt 450 t. kr. De administrative udgifter er ikke angivet, da vi ikke plejer at beløbssætte adm. udgifter i budget til uddannelserne ud fra den betragtning, at det hører til den faste stabs opgaver, men vi er naturligvis nødt til at have en drøftelse af omfanget.

14 Finansiering Provsteuddannelsen vil med den angivne udvidelse kræve tilskrivning af ressourcer til personale og kursusafvikling. Personale: Den samlede organisation og ledelse af uddannelsen vil efter vores skøn kræve et volumen, svarende til en fuld lektorstilling, dvs. 720 t.kr. I dag opgøres rektors og lektors indsats med uddannelsen lønmæssigt til 220 t. kr. Pilotprojektet som skulle forberede en nyordning var eksternt finansieret med lønmidler til en halv lektorstilling i to år. Vi vurderer derfor en udvidelse af personaleindsatsen til 500 t. Den udvidede kursusaktivitet i forhold til nuværende udgifter er 336 t. Derudover søges som engangsbevilling til projektudvikling. Opsamling I 2014 søges der om følgende midler: Udvidet kursusaktivitet i forhold til bevilling 2013 Udvidet personalenormering Projektudvikling I alt 336 t. kr. 500 t. kr. 100 t. kr. 936 t. kr.

15 B i l a g 2 : Å r s h j u l Årshjul Vi har sammen med erfarne provster iværksat udviklingsarbejde omkring grundfunktionerne i provstens arbejde. Det handler om udarbejdelse af et årshjul sammen med provst Esben Andersen som sætter provstens styringsmæssige funktioner sammen med ledelsesmuligheder, og det handler om en processuel undervisning omkring økonomi sammen med domprovst P.H. Bartholin som sætter økonomisk styring ind i konteksten af kirkens overordnede opgave. Årshjulet er egnet til, at provsten kan træde ind på et hvilket som helst tidspunkt og fokusere på de opgaver, der ligger umiddelbart forud. Årshjulet kan indpasse egne interesser, hvorfor provsten også skal arbejde med udarbejdelse af eget realistiske årshjul. Opgaverne, der udspringer af årshjulet, kalder på forskellige ledelses- og styringsmæssige kompetencer, som uddannelsen bygges op omkring det første år. Årshjulet indbyder til overvejelser primært omkring tre elementer: Hvad skal jeg som provst? Kalender. Hvad skal jeg fokusere på det første år? Realisme. Hvad har jeg lyst til som provst? Afklaring. Dermed fokuseres på konkrete drifts- og økonomiopgaver, der her og nu skal udføres af den enkelte provst. ting, der ikke er provstens egen lyst, men arvede sager og projekter, der skal føres videre evt. lukkes. administration, regnskabsteknik etc. Der tilrettelægges individuel kursusplan for første år på disse områder, så administrative kompetencer opbygges. Nogle kompetencer kan med fordel opnås ved kursusdeltagelse i andre sammenhænge. Ved at bruge årshjulet sikres, at uddannelsen tager udgangspunkt i den nyansatte provsts konkrete opgaver, ligesom uddannelsen medvirker til, at provsten i et ledelsesmæssigt perspektiv opbygger en viden om sit provsti. Det skal i den sammenhæng også nævnes, at vi sammen med eksterne samarbejdspartnere har sat yderligere fokus på temaer som MUS, APV og forvaltningslov, ligesom vi har opprioriteret ledelse af samarbejde og relationer.

16 B i l a g 3 Se vedhæftet fil, som indeholder en evalueringsrapport, der er lavet på baggrund af spørgsmål til de provster der deltog i det første Propil, deres biskopper samt PU.