REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 23. oktober Bilag til sag nr. 2-21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007. Bilag til sag nr. 2-21"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Bilag til sag nr. 2-21

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Sag nr. 2 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 1 bilag

3 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 1/7

4 1.0 Indledning Formål Målsætning Optimalt indkøb Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostninger Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten God etik og moral udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 2/7

5 1.0 Indledning Indkøbspolitikken er et udtryk for de overordnede principper, der er gældende i forbindelse med samtlige anskaffelser af varer og tjenesteydelser incl. anskaffelser for fondsmidler i Region Hovedstaden og skal ses i sammenhæng med andre politikker i Region Hovedstaden, såsom miljøpolitikken. 2.0 Formål Indkøbspolitikken skal til enhver tid understøtte Region Hovedstadens målsætning og skal sikre gode rammer for, at regionens indkøb kan ske på optimale betingelser, således at regionens indkøbspotentiale kan udnyttes fuldt ud til gavn for alle regionens virksomheder. Indkøbspolitikken skal endvidere bidrage til, at Region Hovedstaden på tværs af alle virksomheder fremstår som én kunde med deraf følgende stordriftsfordele, ligesom politikken skal bidrage til, at indkøb sker på en professionel måde. 3.0 Målsætning Region Hovedstadens indkøbsaktiviteter skal sikre brugeren et optimalt indkøb gennem: Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostning Der skal være stor gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten. Region Hovedstaden skal varetage sin indkøbsaktivitet professionelt. Region Hovedstaden skal udvise god etik og moral i sin indkøbsaktivitet. 4.0 Optimalt indkøb 4.1 Rette behovsdækning og kvalitet For at sikre den rette behovsdækning i rette kvalitet skal kvalitetsniveauet defineres under hensyntagen til Fastlagt behandlings- og serviceniveau Patient- og medarbejdersikkerhed, herunder hygiejneaspektet Funktionelle og øvrige arbejdsmiljømæssige forhold for personalet Økonomi Miljø Kvalitetsniveau og behov fastlægges i tæt samarbejde mellem hovedbrugere, faglige eksperter og budgetansvarlige. Der nedsættes i den forbindelse brugergrupper, som arbejder under det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for regionen. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 3/7

6 Regionens indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj hygiejnestandard, til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler, der er til rådighed, hvilket indebærer, at definering af kvalitet skal ske ud fra et tilstrækkelighedsprincip i forhold til regionens behov og målsætning. Endvidere skal arbejdsmiljømæssige aspekter inddrages i defineringen af rette behov. Indkøbene skal ske under hensyntagen til de driftsmæssige omkostninger. Miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang, herunder inden for rammerne af EU-udbudsdirektivet, og forudsætter, at en belysning af den miljømæssige effekt er tilgængelig og håndterbar. Opfyldelse af miljøkrav må ikke ske på bekostning af patient- eller personalesikkerheden og skal være økonomisk realiserbar. Sociale klausuler, herunder ønske om etnisk ligestilling, indgår, når det findes relevant for det konkrete udbud Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Brugeren har ansvaret for at definere ordremængder og ydelser, leveringsperiode og sted under hensyntagen til det aktuelle behov, områdets budgetter samt de dermed forbundne logistikomkostninger. 4.3 Laveste totalomkostninger Regionen skal gennem sine indkøb tilstræbe laveste totalomkostninger gennem nedenstående aktiviteter Rationel kunde Regionen skal fremstå som én god og rationel kunde og drage stordriftsfordele gennem volumenakkumulering og tværgående standardisering i det omfang, dette ikke sker på bekostning af særlige behov. Regionen tilstræber en høj udnyttelsesgrad af indgåede aftaler om køb af varer og tjenesteydelser for derigennem at realisere opnået besparelsespotentiale og for at opfylde sine forpligtelser over for de valgte leverandører. Regionens virksomheder er derfor forpligtet til at benytte de indgåede aftaler. Regionen skal udnytte sine faglige kompetencer og styrke som betydende efterspørger til at stille krav til leverandørerne om produkter og ydelsers prissætning, kvalitet, funktionalitet, indhold og miljøeffekt. Regionen skal løbende sikre, at der sker en optimering af forespørgsler, kontrakter, bestillingsrutiner, logistiske forhold samt andre forhold, som har indflydelse på den økonomiske optimering af et samhandelsforhold. Regionen vil i tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for en yderligere optimering af omkostningsniveauet for regionens indkøb og/eller de dermed forbundne aktiviteter indgå 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 4/7

7 strategiske samarbejdsaftaler og alliancer med andre nationale eller internationale indkøbsorganisationer. Et sådant samarbejde om økonomisk optimering bør ikke ske på bekostning af korrekt og rettidig behovsdækning på regionens virksomheder Reel konkurrencesituation Regionen skal for at opnå kommerciel optimering udnytte og som minimum fastholde konkurrencesituationen. Dette indebærer, at det nationale og internationale marked afdækkes i relevant omfang gennem markeds- og leverandøranalyser. I et snævert marked vil Regionen søge at udvide markedet ved at opstille alternativ behovsdækning og dermed fremprovokere en reel konkurrencesituation. Alle indkøb - over en bagatelgrænse - konkurrenceudsættes. Som minimum bør indhentes 2-3 tilbud for varekøb og for tjenesteydelser, for EU-udbudspligtige indkøb dog minimum 5 tilbud. Inden for bygge- og anlægsområdet følges Tilbudslovens anvisninger om tilbudsindhentning Det økonomisk rationelle indkøb Regionens logistik- og indkøbsstyring skal sikre minimering af de samlede omkostninger under hensyntagen til kvalitet, forsyningssikkerhed og servicekrav. Minimering af de samlede omkostninger omfatter en minimering af købspriser, evt. energiog øvrige driftsomkostninger samt de logistikomkostninger, der er forårsaget af indkøbet. En minimering af logistikomkostninger omfatter en samlet minimering af lager-, transport-, håndterings-, administrations- samt mangelomkostninger. Regionen skal udnytte sine økonomiske ressourcer bedst muligt. Enhver anskaffelse bør derfor ske som et køb. I særlige tilfælde kan den økonomisk mest optimale løsning dog være finansering gennem leasing eller leje. De til enhver tid gældende retningslinier for godkendelse af en sådan finansering skal følges Leverandørsamarbejde Region Hovedstaden indgår samhandelsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Region Hovedstaden lægger vægt på gode, dynamiske relationer til sine leverandører for derigennem at kunne: Drage nytte af den ekspertise, som leverandørerne besidder bl.a. med hensyn til: o Korrekt brug af produkterne for derigennem at opnå den bedste og mest økonomiske effekt af indkøbet. o Opnåelse af øget kendskab til nye produkter og metoder, som kan bidrage til en løbende udvikling inden for patientbehandling, arbejdsrutiner, miljø og produktivitet. Indgå i faglig dialog om produkternes kvalitet og indhold med henblik på sikring af den fremtidige behovsdækning gennem produktudvikling Indgå i praktisk samarbejde om produktudvikling 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 5/7

8 Udvikle administrative processer og leveringsrutiner Indgå i anden faglig sparring med henblik på omkostningsreduktion hos begge parter 5.0 Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Region Hovedstaden vil gennem sine indkøbsaktiviteter sikre gennemsigtighed i de stillede krav samt i de prioriteringer, der ligger til grund for valget af leverandører. Regionen vil ligeledes lægge vægt på gennemsigtighed i tilbudte periferi- og assessoriske ydelser i forbindelse med tilbudsvurderingen. 6.0 Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten Regionens indkøbsaktivitet varetages af fagspecialister inden for såvel det strategiske som det operationelle indkøb. Det strategiske indkøb foregår i et tæt samarbejde mellem indkøbsfagspecialisterne og brugerne, sidstnævnte primært repræsenteret ved brugergrupper. Indkøbsfagspecialisterne er ansvarlige for de kommercielle forhold og for gennemførelse af indkøbsprocessen. Brugere, teknikere, andre fagspecialister samt den budgetbærende virksomhed er ansvarlig for at kravspecificere indkøbet. Opgave- og ansvarsfordeling mellem indkøbsfagspecialisterne og brugere, m.fl. sker i henhold til det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for Region Hovedstaden. Indkøbsfagspecialisterne skal sikre en korrekt og god gennemførelse af indkøbet på et omkostningsniveau, der alt andet lige som minimum er på linie med de mest effektive blandt andre sammenlignelige aftagere. Den operationelle indkøbsaktivitet udløses af de budgetbærende enheder, idet disponeringsretten i forhold til indgåede aftaler ligger hos disse. Regionen understøtter indkøbsaktiviteterne med relevant teknologi i et sådant omfang, at en effektiv gennemførelse af de strategiske indkøbsaktiviteter samt en effektiv styring af lagre og den daglige operationelle disponering muliggøres. 7.0 God etik og moral Enhver, der beskæftiger sig med indkøb i regionen, skal handle i Region Hovedstadens interesse og skal bevare et uafhængighedsforhold til leverandørerne. Placering af ordrer skal finde sted efter objektive kriterier og uden forudindtagethed. Såvel tilbudsgivere som valgte leverandører skal behandles professionelt med vægt på ligebehandling og gennemsigtighed. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 6/7

9 Samhandelsaftaler skal behandles fortroligt og må ikke udbredes til uvedkommende. Der skal i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der kan være begrundet mistanke om involvering af konventionsstridigt børnearbejdskraft, træffes afklarende og forebyggende foranstaltninger i samarbejde med brancheorganisationerne, således at Regionens indkøb ikke bidrager til ulovlig udnyttelse af børnearbejdskraft. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 7/7

10 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Sag nr. 3 Emne: Analyse af psykiatriområdet forskelle og ligheder i regionen 1 bilag

11 Analyse af psykiatriområdet - forskelle og ligheder i regionen Afrapportering fra Underudvalget for Psykiatri og Social September 2007

12 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Socioøkonomiske forhold i regionen Forskelle i aktivitet på psykiatriområdet i regionen Potentielle målgrupper for opsøgende team Dimensioneringen i distriktspsykiatrien i regionen Sammenfatning og overvejelser om den fremtidige dimensionering...18 Bilag A: Fordeling af socioøkonomiske indikatorer på kommuner/bydele...21 Bilag B: En specifikation på tyngdemål på kommuner/bydele...23 Bilag C: Potentielle OP og OPUS-patienter i kommuner/bydele...26

13 1. Indledning Underudvalget for psykiatri og social skal ifølge sit kommissorium analysere ligheder og forskelle i de enkelte kommuners og københavnske bydeles behov for psykiatrisk indsats samt søge at sammenholde disse med de eksisterende forskelle med hensyn til ressourceanvendelse og sammensætning af psykiatriske behandlingstilbud. Psykiatriplan 2007 medfører ændringer i regionens optageområder. Det er derfor nærliggende i forbindelse med ændringerne at vurdere, hvordan behandlingskapaciteten kan fordeles, så den bedst muligt svarer til de nye optageområders behov. Analysen tager derfor udgangspunkt i de kommende optageområder for de psykiatriske centre. En række forskelle i forbruget af psykiatriske ydelser i de enkelte kommuner og bydele knytter sig til behov på grund af befolkningens køn- og aldersssammensætning, sociale og økonomiske forhold mv. Andre forskelle er resultatet af bevidste politiske valg af serviceniveau og sammensætning af indsatsen. Endelig kan der være forskelle opstået over tid uden præcis sammenhæng med behov og bevidste politiske prioriteringer. Analysens resultater giver nogle bud på faktorer, der må indgå i vurderingen af de enkelte centres dimensionering. Det er dog samtidig væsentligt at understrege, at analysen ikke er nogen facitliste for, hvordan ressourcerne fordeles internt i Region Hovedstadens Psykiatri. En række forhold spiller i den forbindelse ind. Således er specialfunktionernes tilgængelighed i det enkelte optageområde af betydning. Eksempelvis vil et specialtilbud som det retspsykiatriske OP-team i København primært aflaste hovedstaden, ligesom centrenes sengekapacitet, ambulante virksomhed og distriktspsykiatri aflastes, hvis der er et tilgængeligt OP- og OPUS-team. Udvalget har ønsket undersøgt, om man med den benyttede metode, hvor data er summeret på kommune- og bydelsniveau, har kunnet konstatere en sammenhæng mellem forbrug af somatiske og psykiatriske ydelser. Tidligere undersøgelser har vist evidens for, at patienter med psykiatriske sygdomme har en større hyppighed af somatiske sygdomme. Eksempelvis påviser en ny dansk registerundersøgelse (Laursen, T. M., Munk-Olsen, T., Nordentoft, M., & Mortensen, P. B. 2007, "Increased mortality among patients admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality in unipolar depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia", J.Clin.Psychiatry, vol. 68, no. 6, pp ), at borgere, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling har en øget risiko for at dø som følge af somatiske sygdomme end patienter, som ikke har været indlagt på psykiatriske afdelinger. Sådanne sammenhænge kan ikke påvises med den anvendte metode i analysen. Forklaringen er, at en sådan sammenhæng ikke kan afdækkes på det givne datagrundlag, fordi den del af det samlede forbrug af somatiske ydelser, der kan forklares med psykisk sygdom, udgør en så lille andel, at andre faktorer har større betydning. Endvidere er sammenhængen mellem køn- og aldersssammensætning undersøgt som forklaring for indlæggelsesmønsteret på psykiatriområdet. Ligesom i somatikken er der ved tidligere undersøgelser blevet påvist en sammenhæng mellem alder og køn i forhold til indlæggelser i psykiatrien. En undersøgelse på baggrund af nuværende data giver dog ikke et klart billede, idet der ikke kan påvises store forskelle for de enkelte aldersklasser set i forhold til sengeforbruget pr indbyggere på regionsplan. Det er således ikke muligt som i somatikken at vise en entydig aldersrelation i forhold til sengedagsforbruget. 3

14 For at sikre den rette dimensionering af psykiatrien i fremtiden på baggrund af de ressourcer, der er til rådighed, er der således behov for at foretage analyser af en række forskellige faktorer. Med udgangspunkt i underudvalgets rammer analyseres faktorer indenfor socioøkonomi, aktivitet (sengedage, indlæggelser og diagnoser), potentielle målgrupper for opsøgende team (Opsøgende Psykiatriske team og OPUS-team) samt dimensionering i distriktspsykiatrien. 4

15 2. Socioøkonomiske forhold i regionen Psykiske sygdomme er betinget af biologiske, psykologiske og sociale forhold. Den overvejende hypotese om opståen af eksempelvis de sværeste psykotiske tilstande er, at der nedarves en sårbarhed, som kan føre frem til en sygdom, hvis det pågældende foster/individ udsættes for stress. En række faktorer har derfor indflydelse på forekomsten af sygdom og kontakten med behandlingssystemet. Sygdommenes symptomer med angst og isolationstendens og de ofte lange indlæggelser med fravær fra arbejdsliv, familie og netværk påvirker omvendt den syge i negativ retning med hensyn til sociale egenskaber. Sundhedsministeriet udgav i 1999 rapporten Sygehusforbrug i Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvori forbruget af sygehusydelser blev analyseret. Rapporten konkluderer bl.a. at indbyggere i København og Frederiksberg kommuner har et betydeligt merforbrug af psykiatriske sygehusydelser, dvs. sengedage, ambulante besøg mv., i forhold til indbyggere i resten af landet. Det blev i rapporten analyseret, hvor meget af dette merforbrug, der kunne forklares ud fra befolkningens sociale og økonomiske forhold. De sociale og økonomiske forhold, der blev inddraget i analysen, var bl.a. indbyggernes indkomst, indtægtskilde, beskæftigelse, uddannelse, civilstand og boligforhold. Med hensyn til forbrug af psykiatriske sygehusydelser konkluderede rapporten bl.a., at civilstand, indtægtskilde og beskæftigelse har betydning for sandsynligheden for en psykiatrisk indlæggelse. Rapporten kunne ikke påvise en betydning i forhold til bl.a. herkomst og uddannelse. Sammenfattende viste rapporten, at 73 % af merforbruget af psykiatriske sygehusydelser i Københavns Kommune kan forklares ved indbyggernes sociale og økonomiske forhold. Merforbruget i Frederiksberg Kommune kunne ikke forklares i samme udstrækning. Indbyggere fra optageområderne i det tidligere H:S har generelt haft et større forbrug af psykiatriske sygehusydelser end indbyggere fra de øvrige optageområder i regionen. Med henblik på at forklare forskellen i forbrug af psykiatriske sygehusydelser er der med udgangspunkt i konklusionerne fra Sundhedsministeriets rapport fra 1999 foretaget en analyse af optageområdernes befolkningssammensætning. I udvælgelsen af forklarende indikatorer for forbrug af sygehusydelser er der taget udgangspunkt i følgende indikatorer, som i Sundhedsministeriets rapport blev testet som værende signifikante (sandsynligvis sande) i forhold til sandsynligheden for forbrug af psykiatriske sygehusydelser: Indtægtskilde: Modtagere af kontanthjælp forventes at have større sandsynlighed for at blive indlagt med en psykiatrisk lidelse. Civilstatus: Andelen af personer, som lever i ægteskab eller registreret partnerskab, forventes at have mindre sandsynlighed for at blive indlagt med en psykiatrisk lidelse. Boligejerforhold: Personer, som bor til leje, forventes at have større indlæggelsessandsynlighed end personer, som bor i egen bolig. Boligstørrelse: Personer, som bor i mindre boliger, forventes at have større indlæggelsessandsynlighed end personer, som bor i større boliger. Beskæftigelse: En høj beskæftigelsesprocent forventes at være forbundet med mindre sandsynlighed for indlæggelse med en psykiatrisk lidelse. 5

16 Derudover er der set på, om nedenstående socioøkonomiske indikatorer har betydning for forbrug af psykiatriske sygehusydelser i regionen. Bruttoindkomst: Personer med lave indkomster forventes at have større indlæggelsessandsynlighed. Herkomst: En stor andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes at have et større sengedagsforbrug. Uddannelse: Høj uddannelse forventes at være forbundet med lavere sandsynlighed for psykiatrisk indlæggelse. Nedenfor ses der på, om bydele og kommuner med stor forventet socioøkonomisk tyngde målt på hver af de ovenstående indikatorer har større sengedagsforbrug pr. indbygger på tværs af regionen. I bilag A vises fordelingen af indikatorer på de enkelte kommuner i regionen. I opgørelserne er sengedagsforbruget omregnet til antallet af senge ved 95 % belægning med udgangspunkt i sengedagsforbruget i Datamaterialet til beregning af indeks (forholdstallet) for socioøkonomisk tyngde er indhentet fra Københavns Statistik og Danmarks Statistik. Diagram 1: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og kontanthjælp som indkomstkilde Pct som ikke får kontanthjælp 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 1 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og indtægtskilden kontanthjælp. Kommuner og bydele med lavere værdier på den lodrette akse har flere indbyggere, som modtager kontanthjælp end kommuner og bydele med højere værdier på den lodrette akse. Det fremgår, at kommuner og bydele med en forholdsvis stor andel kontanthjælpsmodtagere har et større sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med en forholdsvis lille andel kontanthjælpsmodtagere. Indikatoren kontanthjælp ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 6

17 Diagram 2: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og civilstatus Pct med ægtefælle/partner 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele 2 Diagram 2 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og civilstatus. Det fremgår, at kommuner og bydele, som har forholdsvis mange indbyggere med ægtefælle/partner, har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele, som har færre indbyggere med ægtefælle/partner. Indikatoren civilstatus ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Diagram 3: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og boligejerforhold 90% 80% 70% 60% 50% 40% Diagram 3 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og boligejerforhold. Det fremgår, at kommuner og bydele med forholdsvis mange ejerboliger har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med færre ejerboliger. Pct med ejerbolig 30% 20% 10% 0% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Indikatoren ejerbolig ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 7

18 Diagram 4: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og boligstørrelse Pct med bolig > 80 m2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 4 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og boligstørrelse. Det fremgår, at kommuner og bydele med forholdsvis mange boliger på over 80 m2 har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med færre boliger på over 80m2. Indikatoren boligstørrelse ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Diagram 5: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og beskæftigelse 90% 85% 80% Diagram 5 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og andel af befolkningen i aldersgruppen 16-66, som er i beskæftigelse. Pct i beskæftigelse 75% 70% 65% 60% 55% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommune r/bydele Det fremgår, at kommuner og bydele med en forholdsvis stor beskæftigelsesprocent har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med forholdsvis lille beskæftigelsesprocent. Indikatoren beskæftigelsesprocent ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 8

19 Diagram 6: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og indkomst 80% 75% Diagram 6 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og bruttoindkomst. Pct med indkomst over kr 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere 2 Det fremgår, at kommuner og bydele, som udgøres af forholdsvis mange indbyggere med en bruttoårsindkomst over kr. har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele, som udgøres af færre indbyggere med en bruttoårsindkomst på over kr. Indikatoren bruttoindkomst ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Kommuner/bydele Diagram 7: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og herkomst Pct med dansk/vestlig herkomst 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 7 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og andelen af befolkningen med ikke-vestlig herkomst. Kommuner og bydele med lavere værdier på den lodrette akse har flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end kommuner og bydele med højere værdier på den lodrette akse. Det fremgår, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem sengedagsforbrug og andel indbyggere af ikke-vestlig herkomst. Indikatoren herkomst ses derfor ikke som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 9

20 Diagram 8: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og uddannelse 50% 45% Diagram 8 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og uddannelse. Pct med videregående uddannelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere 2 Det fremgår, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem sengedagsforbrug og uddannelse. Indikatoren uddannelse ses derfor ikke som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Kommuner/bydele Der er foretaget en statistisk test af, hvor godt de ovenstående indikatorer forklarer sengedagsforbruget. Den såkaldte determinationskoefficient udtrykker denne grad af forklaring, og ligger mellem 0 og 1. Jo større værdi, jo bedre forklaringsgrad. Koefficienten bør som hovedregel være større end 0,5. Nedenfor vises determinationskoefficienterne for indikatorerne. Tabel 1. Determinationskoefficienter Indikator Determinationskoefficienten Herkomst: 0,4328 Kontanthjælp: 0,5626 Beskæftigelse: 0,5434 Indkomst: 0,6641 Civilstatus: 0,7473 Uddannelse 0,0117 Boligejerforhold: 0,7167 Boligstørrelse: 0,7803 Det ses i tabel 1, at koefficienten for indikatorerne uddannelse og herkomst er mindre end 0,5. Uddannelse og herkomst har derfor ikke nogen sikker betydning for sengedagsforbruget. De øvrige indikatorer har alle koefficienter større end 0,5 og det vurderes, at indikatorerne kontanthjælp, beskæftigelse, indkomst, civilstatus, boligejerforhold og boligstørrelse alle har betydning for forbrug af psykiatriske hospitalsydelser. I det følgende sammensættes boligejerforhold og boligstørrelse til én indikator: Boligforhold. De otte diagrammer illustrerer således sammenhængen mellem hver af de nævnte indikatorer og sengedagsforbruget. Jo mere på linje markeringerne ligger, jo større er sammenhængen, og dermed kan indikatorerne ses som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 10

21 Tyngdeberegning for de enkelte optageområder i regionen På baggrund af ovenstående beskrivelse af, hvilke indikatorer, der har betydning for forbruget af psykiatriske hospitalsydelser, er der for hver af de forklarende indikatorer beregnet en gennemsnitlig tyngde pr. indbygger for de enkelte optageområder. Den gennemsnitlige tyngde for hele regionen er lig 1. En tyngdeindikator større end 1 angiver, at behovet pr. indbygger i optageområdet er større end gennemsnittet. Det betyder, at der hos befolkningen i det pågældende optageområde kan forventes et større forbrug af psykiatriske hospitalsydelser end gennemsnitligt hos hele regionens befolkning. Med henblik på at give et billede af de enkelte optageområders samlede socioøkonomiske tyngde er der for hvert optageområde beregnet en gennemsnitlig tyngde på baggrund af de fem indikatorer. Indikatorerne er vægtet efter graden af sammenhæng mellem sengedagsforbrug og den pågældende indikator, jævnfør afsnittet ovenfor om determinationskoefficienter. En specifikation på de enkelte tyngdemål og kommuner/bydele fremgår af bilag B. Indikator for samlet tyngde Samlet tyngde 2 1,5 vægt 1 0,5 0 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Figuren viser, at i optageområderne Amager, Bispebjerg, Hvidovre, og marginalt Frederiksberg og Rigshospitalet, er befolkningens socioøkonomiske forhold således sammensat, at befolkningen i de pågældende optageområder kan forventes at have større efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet for regionen. Tilsvarende viser figuren, at befolkningen i optageområderne Ballerup, Bornholm, Gentofte, Nordsjælland og marginalt Glostrup kan forventes at have en mindre efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet. 11

22 3. Forskelle i aktivitet på psykiatriområdet i regionen Forbruget af ydelser i psykiatrien i regionen varierer og afspejler i nogen grad en tyngdeforskel med hensyn til sygelighed, som kan være med til at understøtte de socioøkonomiske tyngdeberegninger. Dog med den svaghed, at tilgængeligheden også har en betydning. Det har en betydning, om et tilbud reelt eksisterer i optageområdet, om der er en ledig seng, og om den syge er i stand til at tage initiativ. I det følgende ses på forskelle i regionen med hensyn til sengedage, indlæggelser og indlagte patienters diagnoser. Forbruget af ydelser er også afhængig af det antal senge, som reelt er til rådighed. I denne analyse er der ikke set på forskelle på varigheden af indlæggelserne. Nedenfor ses på forskelle mellem de enkelte optageområder i forhold til sengedage og indlæggelser. Figur 1. Antal sengedage pr voksne indbyggere - indekseret Sengedage pr voksne indbyggere - indekseret 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Indeks 1 Figur 1 viser fordelingen af indeks for sengedage pr voksne indbyggere fordelt på optageområder. Det gennemsnitlige antal sengedage pr indbyggere for hele regionen er 332 sengedage. Det ses, at indbyggere fra optageområderne Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre har et indeks med en værdi, som ligger over en værdi på 1, og at regionens øvrige indbyggere, især fra Bornholm og Nordsjælland, har et indeks, som ligger under en værdi på 1. Er indeksværdien for sengeforbrug over 1 er sengedagsforbruget over det gennemsnitlige forbrug på 332 dage. 12

23 Figur 2. Antal indlæggelser pr voksne indbyggere - indekseret Indlæggelser pr voksne indbyggere - indekseret 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Indeks 1 Figur 2 viser fordelingen af indeks for indlæggelser pr voksne indbyggere fordelt på optageområder. Det gennemsnitlige antal indlæggelser pr indbyggere for hele regionen er ni indlæggelser. Det ses, at indbyggere fra optageområderne Bispebjerg, Glostrup, Hvidovre og Rigshospitalet har et indeks, som ligger over indeksværdien på 1, og at indbyggere fra optageområderne Ballerup, Bornholm, Frederiksberg, Gentofte og Nordsjælland har et indeks, som ligger under indeksværdien på 1. Er indeksværdien for indlæggelser over 1 er optageområdernes indlæggelser flere end gennemsnittet på ni indlæggelser pr indbyggere. Udover selve aktiviteten, dvs. sengedage og indlæggelser, kan der ses forskelle i, hvilken diagnose patienter fra de enkelte optageområder har, fordelt efter de fem hyppigst forekommende diagnosegrupper. De fem hyppigst forekommende diagnosegrupper i Region Hovedstaden er: Organisk betingede lidelser (DF0) Misbrugsbetingede psykiske lidelser (DF1) Skizofreni og andre psykoser (DF2) Affektive (maniodepressive) lidelser (DF3) Nervøse tilstande (DF4) Opgørelsen viser samtidig optageområdernes indbyrdes fordeling af patienternes diagnoser, hvor især patienter med skizofreni og patienter med affektive lidelser er hyppigst forekommende og samtidig regnes for at være de mest behandlings- og plejekrævende. Også her er resultaterne med til at understøtte de socioøkonomiske tyngdeberegninger. 13

24 Figur 3. Antal indlagte pr indbyggere fordelt på diagnose Indlagte fordelt på diagnose Antal pr 1000 indbyggere 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Organisk lidelse Misbrugsbetinget lidelse Skizofreni affektiv lidelse nervøs tilstand Figur 3 viser, at der i alle optageområder behandles flest patienter med diagnosen skizofreni fraset Gentofte, hvor der er en mindre overvægt af patienter med diagnosen affektive lidelser. Ser man skizofreni og affektive lidelser under et, er tyngden størst i optageområdet Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet. Samtidig bemærkes, at der især er overvægt af patienter med misbrugsbetingede lidelser i optageområderne Bispebjerg og Rigshospitalet. Samlet set understøtter figuren i det væsentlige de socioøkonomiske tyngdeberegninger. 14

25 4. Potentielle målgrupper for opsøgende team Tyngden inden for psykiatrien antages at afspejle sig i optageområdernes andel af patienter, der har behov for opsøgende psykiatriske team (OP-team) og opsøgende team for behandling af debuterende yngre patienter med psykoser (OPUS-team). Et OP-team er målrettet indbyggere med psykotiske tilstande og et OPUS-team indbyggere med debuterende psykoser. Hertil kommer specielle OP-team til indbyggere med dobbeltdiagnoser og retspsykiatriske foranstaltninger. Behovet for OP- og OPUS-team i de enkelte optageområder kan vurderes ved at tage udgangspunkt i målgruppens alder, diagnose og indlæggelsesmønster. OP-team Målgruppen for OP-team er indbyggere mellem år. De har diagnoser indenfor skizofrenispektret eller de maniodepressive sindslidelser. Hertil kommer en misbrugsdiagnose eller mindst 4 tidligere indlæggelser eller en indlæggelse over 50 dage inden for de sidste to år. Kort sagt handler det om patienter med svære psykoser og en svingdørsproblematik. I figur 1 vises fordelingen for potentielle OP-patienter i de enkelte optageområder i regionen. Fordelingen på kommuner og bydele fremgår af bilag C. Antallet af potentielle OP-patienter er opgjort pr indbyggere mellem 18 og 65 år og indekseret. Antallet af patienter i regionen varierer fra godt 1 til 3 pr indbyggere. Der ses indeksværdier over 1 i planlægningsområderne Byen og Syd (fraset Glostrup). Planlægningsområde Midt og Nord har indeksværdier under 1. Figur 1: Fordeling af OP-patienter i Region Hovedstaden Patientgrundlag for OP patienter (18-65 år) pr indbygger - indekseret 2,50 2,00 1,50 1,00 Indeks 1 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Note: Opgjort på cpr. nr. og antal indlagte i 2005 Af ovenstående figur kan det således aflæses at tyngden på Bispebjerg er særlig stor. På Amager, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet er tyngden med potentielle OP-patienter lidt lavere, men nogenlunde ens, på Glostrup er den en anelse mindre, mens den er lavest i Ballerup, Gentofte og Nordsjælland. 15

26 OPUS-Team Målgruppen for opsøgende team for behandling af debuterende yngre patienter med psykoser (OPUS-team) er indbyggere mellem år. De er diagnosticeret indenfor skizofrenispektret og har deres første kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I figur 2 vises en indekseret fordeling af potentielle OPUS-patienter i de enkelte optageområder i regionen. Fordelingen på kommuner og bydele fremgår af bilag C. Indeks for potentielle OPUSpatienter er opgjort pr indbyggere mellem 18 og 35 år. Figur 2: Fordeling af OPUS-patienter i Region Hovedstaden Patientgrundlag for OPUS patienter (18-35 år) pr indbygger - indekseret 2,00 1,50 1,00 Indeks 1 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Note: Opgjort på cpr. nr. på førstegangsindlagte i 2005, som ikke har været indlagt i 2003 og 2004 Som for OP-team er der også for OPUS-team stor variation i tyngden i hele regionen. Også på dette område har Bispebjerg den største tyngde, med et indeks, der er langt større end Nordsjælland, der ligger lavest. I planlægningsområderne Byen, Syd og Midt fordeler tyngden sig på en lidt anden måde end for OP-team. Men også for OPUS-team er tyngden størst i planlægningsområderne Byen og Syd, moderat i planlægningsområde Midt og lettest i planlægningsområde Nord. Tyngden er størst på Bispebjerg og i Hvidovre. Tyngden er en anelse mindre og nogenlunde ens på Amager, Ballerup, Frederiksberg, Glostrup og Rigshospitalet, mens den er mindst i Gentofte og Nordsjælland. 16

27 5. Dimensioneringen i distriktspsykiatrien i regionen Som led i dimensioneringen af psykiatrien vurderes antallet af årsværk, der i dag er i distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden. Til brug herfor er der set på antallet af årsværk i distriktspsykiatrien i Antallet af årsværk i de enkelte distriktspsykiatriske centre varierer fra 5,5 årsværk til 18,6 årsværk. Antallet af årsværk er i figur 1 sat i forhold til antal indbyggere i optageområderne. Figur 1: Årsværk i distriktspsykiatrien pr voksne indbyggere Distriktspsykiatrien - årsværk pr Antal årsværk 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Som det fremgår af figuren er der forskel på dimensioneringen på tværs af regionen. Det skyldes, at det tidligere H:S beskæftiger flere årsværk pr indbyggere end det tidligere Københavns og Frederiksborg amter samt Bornholm. Antallet af årsværk inden for det enkelte optageområde for den enkelte enhed varierer også. Således er der fx stor forskel i antallet af årsværk mellem de tre psykiatriske centre på Amager og i Nordsjælland. Årsværk pr indbyggere er højest i det tidligere H.S, hvor der er ca. 0,40 årsværk pr indbyggere. Herefter følger Bornholm med 0,35 årsværk pr indbyggere. I det tidligere Københavns Amt er der ca. 0,20 årsværk pr indbyggere, undtagen på Gentofte, der ligger lidt lavere med 0,13 årsværk pr indbyggere. Det tidligere Frederiksborg Amt har 0,14 årsværk pr indbyggere. Der er således færrest årsværk på Gentofte og i Nordsjælland. Den nuværende dimensionering, antallet af årsværk, afspejler både den tyngde, der var i de tidligere amter/h:s, og de tidligere enheders prioriteringer. 17

28 6. Sammenfatning og overvejelser om den fremtidige dimensionering I analysen er der taget udgangspunkt i faktorer indenfor socioøkonomi, aktivitet, potentielle målgrupper for opsøgende psykiatriske team og den nuværende dimensionering og normering i distriktspsykiatrien. Analysen viser, at befolkningens socioøkonomiske forhold i væsentligt omfang er med til at forklare de forskelle, der er i det nuværende kapacitets- og serviceniveau i optageområderne. I analysen af de socioøkonomiske forhold ses en sammenhæng mellem sengedagsforbrug og fem af otte socioøkonomiske indikatorer (indtægtskilde, civilstatus, boligforhold, beskæftigelse og indkomst). I optageområderne Amager, Bispebjerg, Hvidovre og marginalt, Frederiksberg og Rigshospitalet er befolkningens socioøkonomiske forhold således sammensat, at befolkningen i disse optageområder kan forventes at have større efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet for regionen. I optageområderne Ballerup, Bornholm, Gentofte, Nordsjælland og marginalt Glostrup forventes befolkningen at have en mindre efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet. I analysen af aktivitetsforskelle er der set på forskelle med hensyn til sengedage, indlæggelser og indlagte patienters diagnoser. Indbyggere fra optageområderne Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre har flere sengedage end gennemsnittet, mens indbyggere fra Bornholm og optageområdet Nordsjælland har færre sengedage. Med hensyn til indlæggelser har indbyggere fra optageområderne Bispebjerg, Glostrup, Hvidovre og Rigshospitalet flere indlæggelser end gennemsnittet, hvor indbyggere fra optageområderne Ballerup, Bornholm og Gentofte har væsentlig færre indlæggelser. Fordelingen på diagnoser viser, at tyngden af de mest ressourcekrævende, patienter med skizofreni og affektive lidelser, set under et, er størst i optageområderne Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet. Samtidig bemærkes, at der især er overvægt af patienter med misbrugsbetingede lidelser i optageområderne Bispebjerg og Rigshospitalet. Begge resultater understøtter de socioøkonomiske tyngdeberegninger. I analysen af potentielle målgrupper for opsøgende team er der stor variation i tyngden mellem optageområderne. For potentielle OP-patienter er tyngden størst på Bispebjerg. På Amager, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet er tyngden nogenlunde ens, på Glostrup er den en anelse mindre, mens den er lavest i Ballerup, Gentofte og Nordsjælland. For potentielle OPUS-patienter er tyngden størst på Bispebjerg og i Hvidovre. Tyngden er en anelse mindre og nogenlunde ens på Amager, Ballerup, Frederiksberg, Glostrup og Rigshospitalet, mens den er mindst i Gentofte og Nordsjælland. Også her peger forholdene i samme retning som de socioøkonomiske tyngdeberegninger. I den sidste analyse om dimensioneringen i distriktspsykiatrien ses det, at der er forskelle på tværs af regionen. Antallet af årsværk er højest i det tidligere H:S. Herefter følger Bornholm, det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt, med færrest årsværk i Gentofte og Nordsjælland. Forskellene afspejler såvel behovet for psykiatrisk indsats som de tidligere enheders prioriteringer. Generelt viser analyserne, at de tidligere afdelinger i H:S gennemgående er hårdest belastede, oftest med Bispebjerg, Hvidovre og Amager (som også har betjent det tidligere Københavns Amt) i spidsen efterfulgt af Rigshospitalet og Frederiksberg. Herefter følger afdelingerne i det tidligere Københavns Amt med Glostrup i spidsen, efterfulgt af Ballerup og Gentofte. Bornholm placerer sig omkring afdelingerne i det tidligere Københavns Amt, mens Nordsjælland er mindst belastet. Analyserne har taget udgangspunkt i flere tyngdemål, der kan indgå i grundlaget for de enkelte centres ressourcer, herunder fordeling af senge, opsøgende team og årsværk i distriktspsykiatrien. 18

29 I forbindelse med dimensioneringen af antallet af senge i regionen kan der tages udgangspunkt i den socioøkonomiske tyngde og det nuværende sengeforbrug. Tillige vurderes dette i lyset af diagnosesammensætningen, hvor en relativt stor andel af patienter med skizofreni og med affektive lidelser indikerer en større belastning end gennemsnittet. Kriterierne for behovet for senge kan også danne udgangspunkt for en vurdering af behovet for den distriktspsykiatriske kapacitet. I tabellen nedenfor viser den venstre del den procentvise fordeling efter henholdsvis antallet af indbyggere over 18 år, fordelingen af budget 2007, sengekapacitet, normering i distriktspsykiatrien og faktisk sengeforbrug for de nuværende optageområders vedkommende. Den højre del af tabellen viser den procentvise fordeling efter antallet af indbyggere over 18 år, sengekapacitet fordelt efter socioøkonomi og et faktisk sengeforbrug efter de fremtidige optageområder. Optageområder 2007 status Voksne Budget 2007 Sengekapacitet 2007 Årsværk i distriktspsykiatrien 2005 Faktisk sengeforbrug* Fremtidige optageområder** Voksne Sengekapacitet ift vægtet socioøkonomi Faktisk sengeforbrug*** Amager 10,1% 11,6% 9,8% 10,7% 10,4% Amager 9,4% 9,9% 9,9% Ballerup 9,8% 7,6% 10,0% 7,5% 10,6% Ballerup 12,5% 10,7% 12,2% Bispebjerg 10,1% 15,6% 12,8% 15,7% 13,4% Bispebjerg 9,6% 13,0% 13,5% Bornholm 2,7% 2,0% 2,2% 3,6% 1,7% Bornholm 2,7% 2,4% 1,7% Frederiksberg 6,0% 9,1% 8,1% 9,5% 8,8% Frederiksberg 8,3% 8,4% 11,1% Gentofte 9,2% 6,8% 8,9% 4,5% 8,9% Gentofte 10,4% 7,8% 9,8% Glostrup 14,8% 11,4% 13,5% 10,8% 13,9% Glostrup 9,7% 11,0% 9,4% Hvidovre 8,6% 11,4% 10,3% 14,6% 9,4% Hvidovre 11,4% 13,5% 11,6% Nordsjælland 22,1% 16,3% 15,9% 12,1% 15,7% Nordsjælland 18,1% 13,7% 13,2% Rigshospitalet 6,8% 8,3% 8,5% 11,0% 7,3% Rigshospitalet 7,9% 9,6% 7,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% *Beregnet ud fra sengedage i ekskl. specialfunktioner **Ikke alle optageområder ændres ifm budgetforslag 2008 ***Beregnet ud fra sengedage i ekskl. specialfunktioner Det fremgår af tabellen, at antallet af voksne i de enkelte optageområder som forventet ikke i sig selv afspejler behovet for psykiatrisk indsats. Fordelingskriterierne giver lidt forskellige resultater, men går i samme retning. Generelt er de tidligere H:S-afdelinger og til en vis grad Glostrup mest belastede. Nordsjælland og Gentofte er mindst belastede. Disse forhold afspejler sig til en vis grad i de nuværende ressourcer mht. sengekapaciteten. Men, der er afvigelser for enkelte af centrenes vedkommende. Nogle har i dag en sengekapacitet, der ligger over et gennemsnitligt behov vægtet efter socioøkonomi, andre ligger under. Ændringerne i optageområder som følge af psykiatriplanen har til en vis grad medført, at ressourcerne tilpasses svarende til det samlede behov i de nye optageområder. For distriktspsykiatriens vedkommende viser tabellen, at dimensioneringen er højest i de tidligere H:S-afdelinger og lavest i Ballerup, Bornholm og Gentofte. 19

30 Med hensyn til OP- og OPUS-team er målgruppernes størrelse i de respektive optageområder et relevant fordelingskriterium. Denne fordeling er vist i tabellen nedenfor. Tabel 2. Procentvis fordeling pr. optageområde af OP- og OPUS-patienter Optageområde OP-patienter OPUS-patienter Amager 11% 9% Ballerup 9% 12% Bispebjerg 19% 16% Bornholm 1% 2% Frederiksberg 10% 8% Gentofte 7% 8% Glostrup 8% 10% Hvidovre 13% 14% Nordsjælland 12% 13% Rigshospitalet 8% 6% Udenfor inddeling 3% 3% Optageområder i alt 100% 100% I det tidligere H:S blev der etableret 8 OP-team og 3 OPUS-team, som i dag dækker Bispebjerg, Rigshospitalet og Frederiksbergs samt til dels Amager og Hvidovres optageområder. Bydelen Nørrebro var ikke fuldt dækket ind mht. OP-team. Tabel 2 viser optageområdernes procentvise fordeling af målgrupperne og dermed implicit områdernes behov for opsøgende team. På sigt forventes en reduktion af nødvendig sengekapacitet som følge af effekt af OP-team og OPUS-team. 20

31 Bilag A: Fordeling af socioøkonomiske indikatorer på kommuner/bydele Kommune/bydel Kontant-hjælp (a) Civilstatus (b) Boligejerforhold (c) Boligstørrelse (d) Beskæftigelse (e) Indkomst (f) Herkomst (g) Uddannelse (h) Antal senge pr 1000 indb (i) Indre by 1,4% 26,3% 18,0% 45,5% 75,1% 37,6% 3,9% 41,0% 0,947 Christianshavn 2,8% 26,4% 24,2% 48,7% 69,7% 42,2% 5,6% 39,6% 0,716 Indre Østerbro 1,7% 25,4% 17,6% 50,2% 76,3% 38,3% 4,8% 42,6% 0,870 Ydre Østerbro (j) 4,2% 26,2% 17,3% 61,4% 71,7% 42,5% 9,8% 33,3% 1,378 Indre Nørrebro 4,9% 20,5% 7,8% 62,6% 66,7% 51,0% 19,0% 33,9% 1,646 Ydre Nørrebro 6,3% 20,9% 9,5% 71,5% 66,9% 52,3% 24,7% 29,8% 1,459 Vesterbro 4,4% 20,0% 10,3% 59,0% 71,1% 46,7% 12,5% 35,1% 1,234 Kgs Enghave 6,5% 21,4% 13,6% 88,6% 62,2% 53,8% 19,0% 19,4% 1,709 Valby 4,2% 27,6% 22,8% 66,9% 71,6% 43,2% 13,9% 25,1% 1,345 Vanløse 2,9% 30,0% 29,0% 64,1% 76,7% 36,3% 7,4% 31,8% 1,177 Brønshøj-Husum 5,3% 33,9% 26,9% 54,6% 68,2% 44,8% 19,2% 23,9% 1,083 Bispebjerg 6,0% 22,5% 11,1% 83,2% 65,9% 50,4% 20,1% 23,0% 1,772 Sundbyøster 3,4% 24,8% 22,5% 74,2% 71,8% 42,9% 11,1% 23,8% 0,966 Sundbyvester 4,8% 27,8% 20,5% 60,4% 66,9% 47,2% 16,4% 21,0% 1,773 Vestamager 2,4% 23,4% 8,8% 70,0% 64,7% 44,9% 7,1% 29,0% 1,232 Frederiksberg 3,1% 29,6% 22,7% 45,8% 75,6% 36,1% 7,7% 38,9% 1,159 Albertslund 4,7% 38,9% 30,5% 32,9% 70,0% 38,7% 19,5% 21,2% 0,655 Ballerup 3,0% 41,7% 34,2% 30,9% 73,4% 35,4% 7,9% 20,4% 0,767 Brøndby 4,0% 41,5% 30,0% 35,3% 69,8% 40,7% 20,2% 14,7% 0,594 Dragør 1,6% 49,4% 71,5% 18,8% 81,0% 28,1% 2,6% 26,0% 0,433 Gentofte 1,5% 40,1% 55,8% 31,4% 80,5% 29,2% 4,2% 44,4% 0,629 Gladsaxe 3,9% 38,0% 40,6% 46,3% 75,6% 36,4% 8,0% 27,2% 0,816 Glostrup 3,7% 38,7% 33,8% 47,7% 77,5% 34,9% 7,8% 17,9% 0,865 Herlev 4,5% 41,0% 33,2% 43,5% 73,5% 39,0% 11,1% 20,5% 0,779 Hvidovre 2,7% 39,4% 39,9% 47,6% 75,3% 37,2% 10,2% 16,8% 0,652 Høje Taastrup 3,9% 41,9% 56,7% 34,0% 74,7% 34,1% 14,4% 16,9% 0,763 Ishøj 4,1% 41,3% 44,6% 29,1% 70,7% 37,7% 25,0% 12,3% 0,531 Ledøje-Smørum 0,8% 49,4% 77,6% 13,4% 83,9% 23,1% 3,9% 26,6% 0,452 Lyngby-Taarbæk 2,2% 39,4% 45,7% 44,4% 78,8% 33,3% 5,1% 38,4% 0,635 Rødovre 3,9% 38,6% 39,4% 47,4% 75,0% 37,7% 9,9% 18,8% 0,705 Søllerød 1,5% 45,4% 62,0% 24,7% 80,1% 30,5% 3,7% 44,2% 0,638 Tårnby 2,9% 43,3% 51,1% 40,6% 78,0% 33,2% 5,8% 13,7% 0,627 21

32 Vallensbæk 0,7% 50,0% 81,3% 18,4% 80,9% 25,2% 8,7% 22,0% 0,614 Værløse 1,6% 49,7% 65,8% 21,4% 81,7% 26,9% 4,4% 41,6% 0,367 Allerød 0,9% 48,7% 70,3% 14,5% 83,9% 26,1% 3,4% 35,9% 0,517 Birkerød 1,4% 45,1% 63,8% 27,9% 80,6% 29,3% 5,3% 41,1% 0,423 Farum 3,1% 42,6% 48,5% 25,7% 77,7% 30,6% 11,2% 33,9% 0,550 Fredensborg-Humlebæk 2,1% 44,4% 62,0% 28,9% 79,0% 30,8% 4,2% 31,4% 0,456 Frederikssund 2,1% 44,8% 58,8% 26,1% 78,2% 31,3% 4,7% 22,1% 0,391 Frederiksværk 2,2% 42,7% 67,3% 32,8% 74,3% 36,1% 7,5% 15,0% 0,393 Græsted-Gilleleje 1,9% 45,4% 81,0% 23,0% 76,3% 35,0% 2,0% 19,5% 0,408 Helsinge 1,7% 45,5% 80,1% 17,7% 80,4% 31,1% 2,9% 22,7% 0,384 Helsingør 3,9% 40,8% 50,6% 34,3% 73,7% 36,0% 7,4% 24,5% 0,493 Hillerød 2,5% 43,1% 57,4% 26,3% 80,1% 31,5% 6,1% 30,8% 0,575 Hundested 2,5% 45,5% 71,2% 21,4% 74,6% 35,2% 3,6% 19,3% 0,504 Hørsholm 1,4% 47,1% 55,5% 22,6% 81,7% 28,0% 3,4% 40,0% 0,377 Jægerspris 2,4% 44,5% 72,0% 29,5% 75,0% 35,5% 2,1% 19,2% 0,316 Karlebo 3,5% 44,9% 56,6% 16,2% 75,6% 32,8% 13,9% 28,8% 0,579 Skibby 2,6% 45,9% 76,6% 21,9% 78,7% 34,1% 1,9% 16,7% 0,442 Skævinge 1,4% 45,7% 78,7% 10,8% 85,1% 29,5% 2,6% 19,8% 0,334 Slangerup 1,4% 46,6% 75,5% 12,1% 83,2% 27,5% 3,6% 21,8% 0,241 Stenløse 0,9% 49,5% 77,4% 12,9% 82,7% 26,5% 2,8% 26,3% 0,378 Ølstykke 0,8% 49,2% 78,5% 9,9% 83,2% 24,6% 3,9% 19,0% 0,142 Bornholm 3,4% 42,9% 71,2% 21,4% 68,0% 44,2% 1,5% 15,5% 0,440 Gennemsnit 3,3% 36,6% 38,8% 44,3% 74,5% 37,4% 9,5% 27,8% 0,832 (a) Procent kontanthjælpsmodtagere af årige i befolkningen i kommunen/bydelen (b) Procent af befolkningen, som er gift eller lever i registreret partnerskab i kommunen/bydelen (c) Procent ejerboliger af antal boliger i alt i kommunen/bydelen (d) Procent boliger under 80 m2 af antal boliger i alt i kommunen/bydelen (e) Procent i beskæftigelse af årige i befolkningen i kommunen/bydelen (f) Procent skattepligtige med årlig bruttoindkomst under kr i befolkningen i kommunen/bydelen (g) Procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande af befolkningen i kommunen/bydelen (h) Procent af årige i befolkningen, som har en videregående uddannelse, i kommunen/bydelen (i) Antal senge er beregnet ud fra kommunens/bydelens sengedagsforbrug på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden ved 95% belægning (j) Ydre Østerbro inkluderer Ryvang Øst Kilder: Danmarks Statistik og publikationen: Københavns bydele 2005 fra Københavns Statistik 22

33 Bilag B: En specifikation på tyngdemål på kommuner/bydele Optageområde: Amager Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Civilstatus (d) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Dragør 0,490 0,747 0,751 0,798 0,445 0,646 0,646 Sundbyvester 1,472 1,301 1,261 1,139 1,332 1,301 1,293 Sundbyøster 1,048 1,105 1,147 1,185 1,471 1,191 1,206 Tårnby 0,875 0,863 0,889 0,894 0,858 0,876 0,876 Vestamager 0,746 1,385 1,202 1,208 1,535 1,215 1,231 Optageomr. Amager aggregeret 1,059 1,087 1,078 1,063 1,218 1,101 1,105 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har afgivet Christianshavn til Rigshospitalet Optageområde: Ballerup Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) Boligforhold (e) Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Civilstatus (d) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Ballerup 0,922 1,044 0,947 0,919 0,886 0,944 0,938 Farum 0,964 0,874 0,817 0,905 0,711 0,854 0,848 Gladsaxe 1,194 0,958 0,974 0,978 1,008 1,023 1,018 Herlev 1,388 1,040 1,042 0,930 1,037 1,087 1,074 Ledøje-Smørum 0,233 0,634 0,617 0,798 0,334 0,523 0,530 Stenløse 0,284 0,679 0,710 0,797 0,330 0,560 0,564 Værløse 0,496 0,717 0,718 0,793 0,521 0,649 0,652 Ølstykke 0,231 0,659 0,658 0,801 0,288 0,527 0,532 Optageomr. Ballerup aggregeret 0,904 0,903 0,887 0,903 0,811 0,881 0,879 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har modtaget Stenløse, Ølstykke og Farum fra Nordsjælland Optageområde: Bispebjerg Kommuner/bydele Boligforhold (e) Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Civilstatus (d) Boligforhold (e) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Bispebjerg 1,836 1,340 1,347 1,222 1,666 1,482 1,475 Brønshøj-Husum 1,631 1,246 1,198 1,042 1,214 1,266 1,249 Indre Nørrebro 1,497 1,307 1,363 1,253 1,461 1,376 1,374 Ydre Nørrebro 1,932 1,301 1,400 1,248 1,547 1,485 1,474 Optageomr. Bispebjerg aggregeret 1,745 1,300 1,327 1,188 1,485 1,409 1,399 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har modtaget Indre Nørrebro fra Rigshospitalet. Har afgivet Ydre Østerbro til Rigshospitalet. Optageområde: Bornholm Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Civilstatus (d) Boligforhold (e) Samlet tyngde ikke vægtet (f) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Samlet tyngde vægtet (g) Bornholm 1,043 1,256 1,182 0,900 0,477 0,972 0,944 Optageomr. Bornholm aggregeret 1,043 1,256 1,182 0,900 0,477 0,972 0,944 Ændring som følge af psykiatriplanen: Ingen 23

Indkøbspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007. Region Hovedstaden

Indkøbspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007. Region Hovedstaden Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007 Indkøbspolitik for Crassula ovata Indkøbspolitik for Indhold 1.0 Indledning 1.0 Indledning... 3 2.0 Formål... 4 3.0 Målsætning... 5 4.0 Optimale

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 14. maj Bilag til sag nr. 2 og 3

REGION HOVEDSTADEN. Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 14. maj Bilag til sag nr. 2 og 3 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 14. maj 2008 Bilag til sag nr. 2 og 3 Region Hovedstaden Underudvalget vedrørende psykiatri og socialområdet Afrapportering

Læs mere

Forslag til Psykiatriplan

Forslag til Psykiatriplan Region Hovedstaden Forslag til Psykiatriplan Resumé Udkast af 20. januar 2007 Forord Region Hovedstaden har landets største psykiatri. Det skal også være landets bedste. Det kræver et stærkt, offentligt

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox Titel: Copyright: Forfattere: Betydende faktorer for kommunal medfinansiering 2016 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN 978-87-997898-6-8 Nanna Borup Johansen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan NOTAT s rådgivning vedrørende Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan j.nr. 7-203-05-87/1/DOB Med brev af 7. februar 2007 har Region Hovedstaden fremsendt udkast af 20. januar 2007 til forslag til

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

4. Det fremadrettede arbejde.

4. Det fremadrettede arbejde. Til: Den Administrative Koordinationsgruppe vedrørende rammeaftaler på det sociale område Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden. Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden

Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden. Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden 2 Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Juni 2007 3 Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Juni

Læs mere

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.

Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008. N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Dette notat indeholder en samlet oversigt over igangværende tværsektorielle projekter på psykiatriområdet. Projekt Regi Status Finansiering

Dette notat indeholder en samlet oversigt over igangværende tværsektorielle projekter på psykiatriområdet. Projekt Regi Status Finansiering Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 28. september

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

Institutionsprofil for Amtstandplejen

Institutionsprofil for Amtstandplejen Institutionsprofil for Amtstandplejen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Amtstandplejen...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Sund, kreativ, grøn og smart vækst. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden

Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden 1 Elektronisk henvisning til hospice: De fire hospicer i Region Hovedstanden - Arresødal Hospice, - Diakonissestiftelsens Hospice, - Sankt Lukas Hospice, - Søndergaard Hospice. modtager nu kun elektroniske

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT ETNISK LEDIGHED - AKTUELT BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE NIVEAU OG UDVIKLING FOR ETNISKE GRUPPER 1 STIGENDE LEDIGHED, ISÆR BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKE 2

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI & PERSONALE Dato: 6. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr.: 2012-3302 Dok. nr.:

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG SOCIALOMRÅDET K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDRØRENDE PSYKIATRI OG Mandag den 7. april 2008 Kl. 14.30 i Distriktspsykiatrisk Center Ydre Nørrebro, Nannasgade 28, 2200 København

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Regionsældreråd Hovedstaden

Regionsældreråd Hovedstaden Regionsældreråd Hovedstaden Ændringsforslag til : VEDTÆGTER FOR REGIONSÆLDRERÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN. Gældende vedtægter 1. Grundlag Regionsældrerådet er et ældrepolitisk samarbejdsforum for regionens

Læs mere

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?

Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre

Læs mere

Spørgsmål: Hvordan tager Bornholms belastning af det samlede sundhedsbudget i Region Hovedstaden sig ud i forhold til bloktilskudsnøglen?

Spørgsmål: Hvordan tager Bornholms belastning af det samlede sundhedsbudget i Region Hovedstaden sig ud i forhold til bloktilskudsnøglen? Politisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Direkte - Fax - Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 23.04.2013 Spørgsmål nr.: 071 Dato: 14.

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Hovedstaden og 29 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Hovedstaden... 5 Københavns

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Konjunkturer Udsigt 2015 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård

Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Revalideringsinstitutionen Elleslettegård...4 2. Kapacitet og belægning...6

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 21. august 2012 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2012 I løbet af 2. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.580 til 551.900. I løbet af 2. kvartal 2012 blev der født 2.178 børn

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. PSYKIATRI OG SOCIAL Tirsdag den 28. november 2006 Kl. 19.00 Amtsgården i Hillerød, Mødelokale H4 Møde nr. 8 Medlemmer: Pernille

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere