REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 23. oktober Bilag til sag nr. 2-21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007. Bilag til sag nr. 2-21"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Bilag til sag nr. 2-21

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Sag nr. 2 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 1 bilag

3 Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 1/7

4 1.0 Indledning Formål Målsætning Optimalt indkøb Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostninger Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten God etik og moral udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 2/7

5 1.0 Indledning Indkøbspolitikken er et udtryk for de overordnede principper, der er gældende i forbindelse med samtlige anskaffelser af varer og tjenesteydelser incl. anskaffelser for fondsmidler i Region Hovedstaden og skal ses i sammenhæng med andre politikker i Region Hovedstaden, såsom miljøpolitikken. 2.0 Formål Indkøbspolitikken skal til enhver tid understøtte Region Hovedstadens målsætning og skal sikre gode rammer for, at regionens indkøb kan ske på optimale betingelser, således at regionens indkøbspotentiale kan udnyttes fuldt ud til gavn for alle regionens virksomheder. Indkøbspolitikken skal endvidere bidrage til, at Region Hovedstaden på tværs af alle virksomheder fremstår som én kunde med deraf følgende stordriftsfordele, ligesom politikken skal bidrage til, at indkøb sker på en professionel måde. 3.0 Målsætning Region Hovedstadens indkøbsaktiviteter skal sikre brugeren et optimalt indkøb gennem: Rette behovsdækning og kvalitet Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Laveste totalomkostning Der skal være stor gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten. Region Hovedstaden skal varetage sin indkøbsaktivitet professionelt. Region Hovedstaden skal udvise god etik og moral i sin indkøbsaktivitet. 4.0 Optimalt indkøb 4.1 Rette behovsdækning og kvalitet For at sikre den rette behovsdækning i rette kvalitet skal kvalitetsniveauet defineres under hensyntagen til Fastlagt behandlings- og serviceniveau Patient- og medarbejdersikkerhed, herunder hygiejneaspektet Funktionelle og øvrige arbejdsmiljømæssige forhold for personalet Økonomi Miljø Kvalitetsniveau og behov fastlægges i tæt samarbejde mellem hovedbrugere, faglige eksperter og budgetansvarlige. Der nedsættes i den forbindelse brugergrupper, som arbejder under det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for regionen. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 3/7

6 Regionens indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj hygiejnestandard, til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler, der er til rådighed, hvilket indebærer, at definering af kvalitet skal ske ud fra et tilstrækkelighedsprincip i forhold til regionens behov og målsætning. Endvidere skal arbejdsmiljømæssige aspekter inddrages i defineringen af rette behov. Indkøbene skal ske under hensyntagen til de driftsmæssige omkostninger. Miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang, herunder inden for rammerne af EU-udbudsdirektivet, og forudsætter, at en belysning af den miljømæssige effekt er tilgængelig og håndterbar. Opfyldelse af miljøkrav må ikke ske på bekostning af patient- eller personalesikkerheden og skal være økonomisk realiserbar. Sociale klausuler, herunder ønske om etnisk ligestilling, indgår, når det findes relevant for det konkrete udbud Korrekt mængde og ydelse på rette tid og sted Brugeren har ansvaret for at definere ordremængder og ydelser, leveringsperiode og sted under hensyntagen til det aktuelle behov, områdets budgetter samt de dermed forbundne logistikomkostninger. 4.3 Laveste totalomkostninger Regionen skal gennem sine indkøb tilstræbe laveste totalomkostninger gennem nedenstående aktiviteter Rationel kunde Regionen skal fremstå som én god og rationel kunde og drage stordriftsfordele gennem volumenakkumulering og tværgående standardisering i det omfang, dette ikke sker på bekostning af særlige behov. Regionen tilstræber en høj udnyttelsesgrad af indgåede aftaler om køb af varer og tjenesteydelser for derigennem at realisere opnået besparelsespotentiale og for at opfylde sine forpligtelser over for de valgte leverandører. Regionens virksomheder er derfor forpligtet til at benytte de indgåede aftaler. Regionen skal udnytte sine faglige kompetencer og styrke som betydende efterspørger til at stille krav til leverandørerne om produkter og ydelsers prissætning, kvalitet, funktionalitet, indhold og miljøeffekt. Regionen skal løbende sikre, at der sker en optimering af forespørgsler, kontrakter, bestillingsrutiner, logistiske forhold samt andre forhold, som har indflydelse på den økonomiske optimering af et samhandelsforhold. Regionen vil i tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for en yderligere optimering af omkostningsniveauet for regionens indkøb og/eller de dermed forbundne aktiviteter indgå 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 4/7

7 strategiske samarbejdsaftaler og alliancer med andre nationale eller internationale indkøbsorganisationer. Et sådant samarbejde om økonomisk optimering bør ikke ske på bekostning af korrekt og rettidig behovsdækning på regionens virksomheder Reel konkurrencesituation Regionen skal for at opnå kommerciel optimering udnytte og som minimum fastholde konkurrencesituationen. Dette indebærer, at det nationale og internationale marked afdækkes i relevant omfang gennem markeds- og leverandøranalyser. I et snævert marked vil Regionen søge at udvide markedet ved at opstille alternativ behovsdækning og dermed fremprovokere en reel konkurrencesituation. Alle indkøb - over en bagatelgrænse - konkurrenceudsættes. Som minimum bør indhentes 2-3 tilbud for varekøb og for tjenesteydelser, for EU-udbudspligtige indkøb dog minimum 5 tilbud. Inden for bygge- og anlægsområdet følges Tilbudslovens anvisninger om tilbudsindhentning Det økonomisk rationelle indkøb Regionens logistik- og indkøbsstyring skal sikre minimering af de samlede omkostninger under hensyntagen til kvalitet, forsyningssikkerhed og servicekrav. Minimering af de samlede omkostninger omfatter en minimering af købspriser, evt. energiog øvrige driftsomkostninger samt de logistikomkostninger, der er forårsaget af indkøbet. En minimering af logistikomkostninger omfatter en samlet minimering af lager-, transport-, håndterings-, administrations- samt mangelomkostninger. Regionen skal udnytte sine økonomiske ressourcer bedst muligt. Enhver anskaffelse bør derfor ske som et køb. I særlige tilfælde kan den økonomisk mest optimale løsning dog være finansering gennem leasing eller leje. De til enhver tid gældende retningslinier for godkendelse af en sådan finansering skal følges Leverandørsamarbejde Region Hovedstaden indgår samhandelsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Region Hovedstaden lægger vægt på gode, dynamiske relationer til sine leverandører for derigennem at kunne: Drage nytte af den ekspertise, som leverandørerne besidder bl.a. med hensyn til: o Korrekt brug af produkterne for derigennem at opnå den bedste og mest økonomiske effekt af indkøbet. o Opnåelse af øget kendskab til nye produkter og metoder, som kan bidrage til en løbende udvikling inden for patientbehandling, arbejdsrutiner, miljø og produktivitet. Indgå i faglig dialog om produkternes kvalitet og indhold med henblik på sikring af den fremtidige behovsdækning gennem produktudvikling Indgå i praktisk samarbejde om produktudvikling 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 5/7

8 Udvikle administrative processer og leveringsrutiner Indgå i anden faglig sparring med henblik på omkostningsreduktion hos begge parter 5.0 Gennemsigtighed i indkøbsaktiviteten Region Hovedstaden vil gennem sine indkøbsaktiviteter sikre gennemsigtighed i de stillede krav samt i de prioriteringer, der ligger til grund for valget af leverandører. Regionen vil ligeledes lægge vægt på gennemsigtighed i tilbudte periferi- og assessoriske ydelser i forbindelse med tilbudsvurderingen. 6.0 Professionel varetagelse af indkøbsaktiviteten Regionens indkøbsaktivitet varetages af fagspecialister inden for såvel det strategiske som det operationelle indkøb. Det strategiske indkøb foregår i et tæt samarbejde mellem indkøbsfagspecialisterne og brugerne, sidstnævnte primært repræsenteret ved brugergrupper. Indkøbsfagspecialisterne er ansvarlige for de kommercielle forhold og for gennemførelse af indkøbsprocessen. Brugere, teknikere, andre fagspecialister samt den budgetbærende virksomhed er ansvarlig for at kravspecificere indkøbet. Opgave- og ansvarsfordeling mellem indkøbsfagspecialisterne og brugere, m.fl. sker i henhold til det til enhver tid gældende brugergruppekommissorium for Region Hovedstaden. Indkøbsfagspecialisterne skal sikre en korrekt og god gennemførelse af indkøbet på et omkostningsniveau, der alt andet lige som minimum er på linie med de mest effektive blandt andre sammenlignelige aftagere. Den operationelle indkøbsaktivitet udløses af de budgetbærende enheder, idet disponeringsretten i forhold til indgåede aftaler ligger hos disse. Regionen understøtter indkøbsaktiviteterne med relevant teknologi i et sådant omfang, at en effektiv gennemførelse af de strategiske indkøbsaktiviteter samt en effektiv styring af lagre og den daglige operationelle disponering muliggøres. 7.0 God etik og moral Enhver, der beskæftiger sig med indkøb i regionen, skal handle i Region Hovedstadens interesse og skal bevare et uafhængighedsforhold til leverandørerne. Placering af ordrer skal finde sted efter objektive kriterier og uden forudindtagethed. Såvel tilbudsgivere som valgte leverandører skal behandles professionelt med vægt på ligebehandling og gennemsigtighed. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 6/7

9 Samhandelsaftaler skal behandles fortroligt og må ikke udbredes til uvedkommende. Der skal i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der kan være begrundet mistanke om involvering af konventionsstridigt børnearbejdskraft, træffes afklarende og forebyggende foranstaltninger i samarbejde med brancheorganisationerne, således at Regionens indkøb ikke bidrager til ulovlig udnyttelse af børnearbejdskraft. 1. udkast.c. 24. august 2007/K.Jensen, koncernindkøb 7/7

10 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 23. oktober 2007 Sag nr. 3 Emne: Analyse af psykiatriområdet forskelle og ligheder i regionen 1 bilag

11 Analyse af psykiatriområdet - forskelle og ligheder i regionen Afrapportering fra Underudvalget for Psykiatri og Social September 2007

12 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Socioøkonomiske forhold i regionen Forskelle i aktivitet på psykiatriområdet i regionen Potentielle målgrupper for opsøgende team Dimensioneringen i distriktspsykiatrien i regionen Sammenfatning og overvejelser om den fremtidige dimensionering...18 Bilag A: Fordeling af socioøkonomiske indikatorer på kommuner/bydele...21 Bilag B: En specifikation på tyngdemål på kommuner/bydele...23 Bilag C: Potentielle OP og OPUS-patienter i kommuner/bydele...26

13 1. Indledning Underudvalget for psykiatri og social skal ifølge sit kommissorium analysere ligheder og forskelle i de enkelte kommuners og københavnske bydeles behov for psykiatrisk indsats samt søge at sammenholde disse med de eksisterende forskelle med hensyn til ressourceanvendelse og sammensætning af psykiatriske behandlingstilbud. Psykiatriplan 2007 medfører ændringer i regionens optageområder. Det er derfor nærliggende i forbindelse med ændringerne at vurdere, hvordan behandlingskapaciteten kan fordeles, så den bedst muligt svarer til de nye optageområders behov. Analysen tager derfor udgangspunkt i de kommende optageområder for de psykiatriske centre. En række forskelle i forbruget af psykiatriske ydelser i de enkelte kommuner og bydele knytter sig til behov på grund af befolkningens køn- og aldersssammensætning, sociale og økonomiske forhold mv. Andre forskelle er resultatet af bevidste politiske valg af serviceniveau og sammensætning af indsatsen. Endelig kan der være forskelle opstået over tid uden præcis sammenhæng med behov og bevidste politiske prioriteringer. Analysens resultater giver nogle bud på faktorer, der må indgå i vurderingen af de enkelte centres dimensionering. Det er dog samtidig væsentligt at understrege, at analysen ikke er nogen facitliste for, hvordan ressourcerne fordeles internt i Region Hovedstadens Psykiatri. En række forhold spiller i den forbindelse ind. Således er specialfunktionernes tilgængelighed i det enkelte optageområde af betydning. Eksempelvis vil et specialtilbud som det retspsykiatriske OP-team i København primært aflaste hovedstaden, ligesom centrenes sengekapacitet, ambulante virksomhed og distriktspsykiatri aflastes, hvis der er et tilgængeligt OP- og OPUS-team. Udvalget har ønsket undersøgt, om man med den benyttede metode, hvor data er summeret på kommune- og bydelsniveau, har kunnet konstatere en sammenhæng mellem forbrug af somatiske og psykiatriske ydelser. Tidligere undersøgelser har vist evidens for, at patienter med psykiatriske sygdomme har en større hyppighed af somatiske sygdomme. Eksempelvis påviser en ny dansk registerundersøgelse (Laursen, T. M., Munk-Olsen, T., Nordentoft, M., & Mortensen, P. B. 2007, "Increased mortality among patients admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality in unipolar depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia", J.Clin.Psychiatry, vol. 68, no. 6, pp ), at borgere, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling har en øget risiko for at dø som følge af somatiske sygdomme end patienter, som ikke har været indlagt på psykiatriske afdelinger. Sådanne sammenhænge kan ikke påvises med den anvendte metode i analysen. Forklaringen er, at en sådan sammenhæng ikke kan afdækkes på det givne datagrundlag, fordi den del af det samlede forbrug af somatiske ydelser, der kan forklares med psykisk sygdom, udgør en så lille andel, at andre faktorer har større betydning. Endvidere er sammenhængen mellem køn- og aldersssammensætning undersøgt som forklaring for indlæggelsesmønsteret på psykiatriområdet. Ligesom i somatikken er der ved tidligere undersøgelser blevet påvist en sammenhæng mellem alder og køn i forhold til indlæggelser i psykiatrien. En undersøgelse på baggrund af nuværende data giver dog ikke et klart billede, idet der ikke kan påvises store forskelle for de enkelte aldersklasser set i forhold til sengeforbruget pr indbyggere på regionsplan. Det er således ikke muligt som i somatikken at vise en entydig aldersrelation i forhold til sengedagsforbruget. 3

14 For at sikre den rette dimensionering af psykiatrien i fremtiden på baggrund af de ressourcer, der er til rådighed, er der således behov for at foretage analyser af en række forskellige faktorer. Med udgangspunkt i underudvalgets rammer analyseres faktorer indenfor socioøkonomi, aktivitet (sengedage, indlæggelser og diagnoser), potentielle målgrupper for opsøgende team (Opsøgende Psykiatriske team og OPUS-team) samt dimensionering i distriktspsykiatrien. 4

15 2. Socioøkonomiske forhold i regionen Psykiske sygdomme er betinget af biologiske, psykologiske og sociale forhold. Den overvejende hypotese om opståen af eksempelvis de sværeste psykotiske tilstande er, at der nedarves en sårbarhed, som kan føre frem til en sygdom, hvis det pågældende foster/individ udsættes for stress. En række faktorer har derfor indflydelse på forekomsten af sygdom og kontakten med behandlingssystemet. Sygdommenes symptomer med angst og isolationstendens og de ofte lange indlæggelser med fravær fra arbejdsliv, familie og netværk påvirker omvendt den syge i negativ retning med hensyn til sociale egenskaber. Sundhedsministeriet udgav i 1999 rapporten Sygehusforbrug i Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvori forbruget af sygehusydelser blev analyseret. Rapporten konkluderer bl.a. at indbyggere i København og Frederiksberg kommuner har et betydeligt merforbrug af psykiatriske sygehusydelser, dvs. sengedage, ambulante besøg mv., i forhold til indbyggere i resten af landet. Det blev i rapporten analyseret, hvor meget af dette merforbrug, der kunne forklares ud fra befolkningens sociale og økonomiske forhold. De sociale og økonomiske forhold, der blev inddraget i analysen, var bl.a. indbyggernes indkomst, indtægtskilde, beskæftigelse, uddannelse, civilstand og boligforhold. Med hensyn til forbrug af psykiatriske sygehusydelser konkluderede rapporten bl.a., at civilstand, indtægtskilde og beskæftigelse har betydning for sandsynligheden for en psykiatrisk indlæggelse. Rapporten kunne ikke påvise en betydning i forhold til bl.a. herkomst og uddannelse. Sammenfattende viste rapporten, at 73 % af merforbruget af psykiatriske sygehusydelser i Københavns Kommune kan forklares ved indbyggernes sociale og økonomiske forhold. Merforbruget i Frederiksberg Kommune kunne ikke forklares i samme udstrækning. Indbyggere fra optageområderne i det tidligere H:S har generelt haft et større forbrug af psykiatriske sygehusydelser end indbyggere fra de øvrige optageområder i regionen. Med henblik på at forklare forskellen i forbrug af psykiatriske sygehusydelser er der med udgangspunkt i konklusionerne fra Sundhedsministeriets rapport fra 1999 foretaget en analyse af optageområdernes befolkningssammensætning. I udvælgelsen af forklarende indikatorer for forbrug af sygehusydelser er der taget udgangspunkt i følgende indikatorer, som i Sundhedsministeriets rapport blev testet som værende signifikante (sandsynligvis sande) i forhold til sandsynligheden for forbrug af psykiatriske sygehusydelser: Indtægtskilde: Modtagere af kontanthjælp forventes at have større sandsynlighed for at blive indlagt med en psykiatrisk lidelse. Civilstatus: Andelen af personer, som lever i ægteskab eller registreret partnerskab, forventes at have mindre sandsynlighed for at blive indlagt med en psykiatrisk lidelse. Boligejerforhold: Personer, som bor til leje, forventes at have større indlæggelsessandsynlighed end personer, som bor i egen bolig. Boligstørrelse: Personer, som bor i mindre boliger, forventes at have større indlæggelsessandsynlighed end personer, som bor i større boliger. Beskæftigelse: En høj beskæftigelsesprocent forventes at være forbundet med mindre sandsynlighed for indlæggelse med en psykiatrisk lidelse. 5

16 Derudover er der set på, om nedenstående socioøkonomiske indikatorer har betydning for forbrug af psykiatriske sygehusydelser i regionen. Bruttoindkomst: Personer med lave indkomster forventes at have større indlæggelsessandsynlighed. Herkomst: En stor andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes at have et større sengedagsforbrug. Uddannelse: Høj uddannelse forventes at være forbundet med lavere sandsynlighed for psykiatrisk indlæggelse. Nedenfor ses der på, om bydele og kommuner med stor forventet socioøkonomisk tyngde målt på hver af de ovenstående indikatorer har større sengedagsforbrug pr. indbygger på tværs af regionen. I bilag A vises fordelingen af indikatorer på de enkelte kommuner i regionen. I opgørelserne er sengedagsforbruget omregnet til antallet af senge ved 95 % belægning med udgangspunkt i sengedagsforbruget i Datamaterialet til beregning af indeks (forholdstallet) for socioøkonomisk tyngde er indhentet fra Københavns Statistik og Danmarks Statistik. Diagram 1: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og kontanthjælp som indkomstkilde Pct som ikke får kontanthjælp 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 1 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og indtægtskilden kontanthjælp. Kommuner og bydele med lavere værdier på den lodrette akse har flere indbyggere, som modtager kontanthjælp end kommuner og bydele med højere værdier på den lodrette akse. Det fremgår, at kommuner og bydele med en forholdsvis stor andel kontanthjælpsmodtagere har et større sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med en forholdsvis lille andel kontanthjælpsmodtagere. Indikatoren kontanthjælp ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 6

17 Diagram 2: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og civilstatus Pct med ægtefælle/partner 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele 2 Diagram 2 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og civilstatus. Det fremgår, at kommuner og bydele, som har forholdsvis mange indbyggere med ægtefælle/partner, har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele, som har færre indbyggere med ægtefælle/partner. Indikatoren civilstatus ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Diagram 3: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og boligejerforhold 90% 80% 70% 60% 50% 40% Diagram 3 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og boligejerforhold. Det fremgår, at kommuner og bydele med forholdsvis mange ejerboliger har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med færre ejerboliger. Pct med ejerbolig 30% 20% 10% 0% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Indikatoren ejerbolig ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 7

18 Diagram 4: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og boligstørrelse Pct med bolig > 80 m2 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 4 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og boligstørrelse. Det fremgår, at kommuner og bydele med forholdsvis mange boliger på over 80 m2 har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med færre boliger på over 80m2. Indikatoren boligstørrelse ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Diagram 5: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og beskæftigelse 90% 85% 80% Diagram 5 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og andel af befolkningen i aldersgruppen 16-66, som er i beskæftigelse. Pct i beskæftigelse 75% 70% 65% 60% 55% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommune r/bydele Det fremgår, at kommuner og bydele med en forholdsvis stor beskæftigelsesprocent har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele med forholdsvis lille beskæftigelsesprocent. Indikatoren beskæftigelsesprocent ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 8

19 Diagram 6: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og indkomst 80% 75% Diagram 6 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og bruttoindkomst. Pct med indkomst over kr 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere 2 Det fremgår, at kommuner og bydele, som udgøres af forholdsvis mange indbyggere med en bruttoårsindkomst over kr. har et lavere sengedagsforbrug pr. indbygger end kommuner og bydele, som udgøres af færre indbyggere med en bruttoårsindkomst på over kr. Indikatoren bruttoindkomst ses derfor som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Kommuner/bydele Diagram 7: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og herkomst Pct med dansk/vestlig herkomst 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 0 0,5 1 1,5 2 Senge per 1000 indbyggere Kommuner/bydele Diagram 7 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og andelen af befolkningen med ikke-vestlig herkomst. Kommuner og bydele med lavere værdier på den lodrette akse har flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end kommuner og bydele med højere værdier på den lodrette akse. Det fremgår, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem sengedagsforbrug og andel indbyggere af ikke-vestlig herkomst. Indikatoren herkomst ses derfor ikke som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 9

20 Diagram 8: Sammenhæng mellem sengedagsforbrug og uddannelse 50% 45% Diagram 8 viser sammenhængen mellem sengedagsforbrug og uddannelse. Pct med videregående uddannelse 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0 0,5 1 1,5 Senge per 1000 indbyggere 2 Det fremgår, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem sengedagsforbrug og uddannelse. Indikatoren uddannelse ses derfor ikke som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. Kommuner/bydele Der er foretaget en statistisk test af, hvor godt de ovenstående indikatorer forklarer sengedagsforbruget. Den såkaldte determinationskoefficient udtrykker denne grad af forklaring, og ligger mellem 0 og 1. Jo større værdi, jo bedre forklaringsgrad. Koefficienten bør som hovedregel være større end 0,5. Nedenfor vises determinationskoefficienterne for indikatorerne. Tabel 1. Determinationskoefficienter Indikator Determinationskoefficienten Herkomst: 0,4328 Kontanthjælp: 0,5626 Beskæftigelse: 0,5434 Indkomst: 0,6641 Civilstatus: 0,7473 Uddannelse 0,0117 Boligejerforhold: 0,7167 Boligstørrelse: 0,7803 Det ses i tabel 1, at koefficienten for indikatorerne uddannelse og herkomst er mindre end 0,5. Uddannelse og herkomst har derfor ikke nogen sikker betydning for sengedagsforbruget. De øvrige indikatorer har alle koefficienter større end 0,5 og det vurderes, at indikatorerne kontanthjælp, beskæftigelse, indkomst, civilstatus, boligejerforhold og boligstørrelse alle har betydning for forbrug af psykiatriske hospitalsydelser. I det følgende sammensættes boligejerforhold og boligstørrelse til én indikator: Boligforhold. De otte diagrammer illustrerer således sammenhængen mellem hver af de nævnte indikatorer og sengedagsforbruget. Jo mere på linje markeringerne ligger, jo større er sammenhængen, og dermed kan indikatorerne ses som et relevant udtryk for socioøkonomisk tyngde. 10

21 Tyngdeberegning for de enkelte optageområder i regionen På baggrund af ovenstående beskrivelse af, hvilke indikatorer, der har betydning for forbruget af psykiatriske hospitalsydelser, er der for hver af de forklarende indikatorer beregnet en gennemsnitlig tyngde pr. indbygger for de enkelte optageområder. Den gennemsnitlige tyngde for hele regionen er lig 1. En tyngdeindikator større end 1 angiver, at behovet pr. indbygger i optageområdet er større end gennemsnittet. Det betyder, at der hos befolkningen i det pågældende optageområde kan forventes et større forbrug af psykiatriske hospitalsydelser end gennemsnitligt hos hele regionens befolkning. Med henblik på at give et billede af de enkelte optageområders samlede socioøkonomiske tyngde er der for hvert optageområde beregnet en gennemsnitlig tyngde på baggrund af de fem indikatorer. Indikatorerne er vægtet efter graden af sammenhæng mellem sengedagsforbrug og den pågældende indikator, jævnfør afsnittet ovenfor om determinationskoefficienter. En specifikation på de enkelte tyngdemål og kommuner/bydele fremgår af bilag B. Indikator for samlet tyngde Samlet tyngde 2 1,5 vægt 1 0,5 0 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Figuren viser, at i optageområderne Amager, Bispebjerg, Hvidovre, og marginalt Frederiksberg og Rigshospitalet, er befolkningens socioøkonomiske forhold således sammensat, at befolkningen i de pågældende optageområder kan forventes at have større efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet for regionen. Tilsvarende viser figuren, at befolkningen i optageområderne Ballerup, Bornholm, Gentofte, Nordsjælland og marginalt Glostrup kan forventes at have en mindre efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet. 11

22 3. Forskelle i aktivitet på psykiatriområdet i regionen Forbruget af ydelser i psykiatrien i regionen varierer og afspejler i nogen grad en tyngdeforskel med hensyn til sygelighed, som kan være med til at understøtte de socioøkonomiske tyngdeberegninger. Dog med den svaghed, at tilgængeligheden også har en betydning. Det har en betydning, om et tilbud reelt eksisterer i optageområdet, om der er en ledig seng, og om den syge er i stand til at tage initiativ. I det følgende ses på forskelle i regionen med hensyn til sengedage, indlæggelser og indlagte patienters diagnoser. Forbruget af ydelser er også afhængig af det antal senge, som reelt er til rådighed. I denne analyse er der ikke set på forskelle på varigheden af indlæggelserne. Nedenfor ses på forskelle mellem de enkelte optageområder i forhold til sengedage og indlæggelser. Figur 1. Antal sengedage pr voksne indbyggere - indekseret Sengedage pr voksne indbyggere - indekseret 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Indeks 1 Figur 1 viser fordelingen af indeks for sengedage pr voksne indbyggere fordelt på optageområder. Det gennemsnitlige antal sengedage pr indbyggere for hele regionen er 332 sengedage. Det ses, at indbyggere fra optageområderne Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre har et indeks med en værdi, som ligger over en værdi på 1, og at regionens øvrige indbyggere, især fra Bornholm og Nordsjælland, har et indeks, som ligger under en værdi på 1. Er indeksværdien for sengeforbrug over 1 er sengedagsforbruget over det gennemsnitlige forbrug på 332 dage. 12

23 Figur 2. Antal indlæggelser pr voksne indbyggere - indekseret Indlæggelser pr voksne indbyggere - indekseret 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Indeks 1 Figur 2 viser fordelingen af indeks for indlæggelser pr voksne indbyggere fordelt på optageområder. Det gennemsnitlige antal indlæggelser pr indbyggere for hele regionen er ni indlæggelser. Det ses, at indbyggere fra optageområderne Bispebjerg, Glostrup, Hvidovre og Rigshospitalet har et indeks, som ligger over indeksværdien på 1, og at indbyggere fra optageområderne Ballerup, Bornholm, Frederiksberg, Gentofte og Nordsjælland har et indeks, som ligger under indeksværdien på 1. Er indeksværdien for indlæggelser over 1 er optageområdernes indlæggelser flere end gennemsnittet på ni indlæggelser pr indbyggere. Udover selve aktiviteten, dvs. sengedage og indlæggelser, kan der ses forskelle i, hvilken diagnose patienter fra de enkelte optageområder har, fordelt efter de fem hyppigst forekommende diagnosegrupper. De fem hyppigst forekommende diagnosegrupper i Region Hovedstaden er: Organisk betingede lidelser (DF0) Misbrugsbetingede psykiske lidelser (DF1) Skizofreni og andre psykoser (DF2) Affektive (maniodepressive) lidelser (DF3) Nervøse tilstande (DF4) Opgørelsen viser samtidig optageområdernes indbyrdes fordeling af patienternes diagnoser, hvor især patienter med skizofreni og patienter med affektive lidelser er hyppigst forekommende og samtidig regnes for at være de mest behandlings- og plejekrævende. Også her er resultaterne med til at understøtte de socioøkonomiske tyngdeberegninger. 13

24 Figur 3. Antal indlagte pr indbyggere fordelt på diagnose Indlagte fordelt på diagnose Antal pr 1000 indbyggere 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Organisk lidelse Misbrugsbetinget lidelse Skizofreni affektiv lidelse nervøs tilstand Figur 3 viser, at der i alle optageområder behandles flest patienter med diagnosen skizofreni fraset Gentofte, hvor der er en mindre overvægt af patienter med diagnosen affektive lidelser. Ser man skizofreni og affektive lidelser under et, er tyngden størst i optageområdet Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet. Samtidig bemærkes, at der især er overvægt af patienter med misbrugsbetingede lidelser i optageområderne Bispebjerg og Rigshospitalet. Samlet set understøtter figuren i det væsentlige de socioøkonomiske tyngdeberegninger. 14

25 4. Potentielle målgrupper for opsøgende team Tyngden inden for psykiatrien antages at afspejle sig i optageområdernes andel af patienter, der har behov for opsøgende psykiatriske team (OP-team) og opsøgende team for behandling af debuterende yngre patienter med psykoser (OPUS-team). Et OP-team er målrettet indbyggere med psykotiske tilstande og et OPUS-team indbyggere med debuterende psykoser. Hertil kommer specielle OP-team til indbyggere med dobbeltdiagnoser og retspsykiatriske foranstaltninger. Behovet for OP- og OPUS-team i de enkelte optageområder kan vurderes ved at tage udgangspunkt i målgruppens alder, diagnose og indlæggelsesmønster. OP-team Målgruppen for OP-team er indbyggere mellem år. De har diagnoser indenfor skizofrenispektret eller de maniodepressive sindslidelser. Hertil kommer en misbrugsdiagnose eller mindst 4 tidligere indlæggelser eller en indlæggelse over 50 dage inden for de sidste to år. Kort sagt handler det om patienter med svære psykoser og en svingdørsproblematik. I figur 1 vises fordelingen for potentielle OP-patienter i de enkelte optageområder i regionen. Fordelingen på kommuner og bydele fremgår af bilag C. Antallet af potentielle OP-patienter er opgjort pr indbyggere mellem 18 og 65 år og indekseret. Antallet af patienter i regionen varierer fra godt 1 til 3 pr indbyggere. Der ses indeksværdier over 1 i planlægningsområderne Byen og Syd (fraset Glostrup). Planlægningsområde Midt og Nord har indeksværdier under 1. Figur 1: Fordeling af OP-patienter i Region Hovedstaden Patientgrundlag for OP patienter (18-65 år) pr indbygger - indekseret 2,50 2,00 1,50 1,00 Indeks 1 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Note: Opgjort på cpr. nr. og antal indlagte i 2005 Af ovenstående figur kan det således aflæses at tyngden på Bispebjerg er særlig stor. På Amager, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet er tyngden med potentielle OP-patienter lidt lavere, men nogenlunde ens, på Glostrup er den en anelse mindre, mens den er lavest i Ballerup, Gentofte og Nordsjælland. 15

26 OPUS-Team Målgruppen for opsøgende team for behandling af debuterende yngre patienter med psykoser (OPUS-team) er indbyggere mellem år. De er diagnosticeret indenfor skizofrenispektret og har deres første kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. I figur 2 vises en indekseret fordeling af potentielle OPUS-patienter i de enkelte optageområder i regionen. Fordelingen på kommuner og bydele fremgår af bilag C. Indeks for potentielle OPUSpatienter er opgjort pr indbyggere mellem 18 og 35 år. Figur 2: Fordeling af OPUS-patienter i Region Hovedstaden Patientgrundlag for OPUS patienter (18-35 år) pr indbygger - indekseret 2,00 1,50 1,00 Indeks 1 0,50 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Note: Opgjort på cpr. nr. på førstegangsindlagte i 2005, som ikke har været indlagt i 2003 og 2004 Som for OP-team er der også for OPUS-team stor variation i tyngden i hele regionen. Også på dette område har Bispebjerg den største tyngde, med et indeks, der er langt større end Nordsjælland, der ligger lavest. I planlægningsområderne Byen, Syd og Midt fordeler tyngden sig på en lidt anden måde end for OP-team. Men også for OPUS-team er tyngden størst i planlægningsområderne Byen og Syd, moderat i planlægningsområde Midt og lettest i planlægningsområde Nord. Tyngden er størst på Bispebjerg og i Hvidovre. Tyngden er en anelse mindre og nogenlunde ens på Amager, Ballerup, Frederiksberg, Glostrup og Rigshospitalet, mens den er mindst i Gentofte og Nordsjælland. 16

27 5. Dimensioneringen i distriktspsykiatrien i regionen Som led i dimensioneringen af psykiatrien vurderes antallet af årsværk, der i dag er i distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden. Til brug herfor er der set på antallet af årsværk i distriktspsykiatrien i Antallet af årsværk i de enkelte distriktspsykiatriske centre varierer fra 5,5 årsværk til 18,6 årsværk. Antallet af årsværk er i figur 1 sat i forhold til antal indbyggere i optageområderne. Figur 1: Årsværk i distriktspsykiatrien pr voksne indbyggere Distriktspsykiatrien - årsværk pr Antal årsværk 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Amager Ballerup Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Gentofte Glostrup Hvidovre Nordsjælland Rigshospitalet Som det fremgår af figuren er der forskel på dimensioneringen på tværs af regionen. Det skyldes, at det tidligere H:S beskæftiger flere årsværk pr indbyggere end det tidligere Københavns og Frederiksborg amter samt Bornholm. Antallet af årsværk inden for det enkelte optageområde for den enkelte enhed varierer også. Således er der fx stor forskel i antallet af årsværk mellem de tre psykiatriske centre på Amager og i Nordsjælland. Årsværk pr indbyggere er højest i det tidligere H.S, hvor der er ca. 0,40 årsværk pr indbyggere. Herefter følger Bornholm med 0,35 årsværk pr indbyggere. I det tidligere Københavns Amt er der ca. 0,20 årsværk pr indbyggere, undtagen på Gentofte, der ligger lidt lavere med 0,13 årsværk pr indbyggere. Det tidligere Frederiksborg Amt har 0,14 årsværk pr indbyggere. Der er således færrest årsværk på Gentofte og i Nordsjælland. Den nuværende dimensionering, antallet af årsværk, afspejler både den tyngde, der var i de tidligere amter/h:s, og de tidligere enheders prioriteringer. 17

28 6. Sammenfatning og overvejelser om den fremtidige dimensionering I analysen er der taget udgangspunkt i faktorer indenfor socioøkonomi, aktivitet, potentielle målgrupper for opsøgende psykiatriske team og den nuværende dimensionering og normering i distriktspsykiatrien. Analysen viser, at befolkningens socioøkonomiske forhold i væsentligt omfang er med til at forklare de forskelle, der er i det nuværende kapacitets- og serviceniveau i optageområderne. I analysen af de socioøkonomiske forhold ses en sammenhæng mellem sengedagsforbrug og fem af otte socioøkonomiske indikatorer (indtægtskilde, civilstatus, boligforhold, beskæftigelse og indkomst). I optageområderne Amager, Bispebjerg, Hvidovre og marginalt, Frederiksberg og Rigshospitalet er befolkningens socioøkonomiske forhold således sammensat, at befolkningen i disse optageområder kan forventes at have større efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet for regionen. I optageområderne Ballerup, Bornholm, Gentofte, Nordsjælland og marginalt Glostrup forventes befolkningen at have en mindre efterspørgsel efter psykiatriske ydelser end gennemsnittet. I analysen af aktivitetsforskelle er der set på forskelle med hensyn til sengedage, indlæggelser og indlagte patienters diagnoser. Indbyggere fra optageområderne Amager, Bispebjerg, Frederiksberg og Hvidovre har flere sengedage end gennemsnittet, mens indbyggere fra Bornholm og optageområdet Nordsjælland har færre sengedage. Med hensyn til indlæggelser har indbyggere fra optageområderne Bispebjerg, Glostrup, Hvidovre og Rigshospitalet flere indlæggelser end gennemsnittet, hvor indbyggere fra optageområderne Ballerup, Bornholm og Gentofte har væsentlig færre indlæggelser. Fordelingen på diagnoser viser, at tyngden af de mest ressourcekrævende, patienter med skizofreni og affektive lidelser, set under et, er størst i optageområderne Bispebjerg, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet. Samtidig bemærkes, at der især er overvægt af patienter med misbrugsbetingede lidelser i optageområderne Bispebjerg og Rigshospitalet. Begge resultater understøtter de socioøkonomiske tyngdeberegninger. I analysen af potentielle målgrupper for opsøgende team er der stor variation i tyngden mellem optageområderne. For potentielle OP-patienter er tyngden størst på Bispebjerg. På Amager, Frederiksberg, Hvidovre og Rigshospitalet er tyngden nogenlunde ens, på Glostrup er den en anelse mindre, mens den er lavest i Ballerup, Gentofte og Nordsjælland. For potentielle OPUS-patienter er tyngden størst på Bispebjerg og i Hvidovre. Tyngden er en anelse mindre og nogenlunde ens på Amager, Ballerup, Frederiksberg, Glostrup og Rigshospitalet, mens den er mindst i Gentofte og Nordsjælland. Også her peger forholdene i samme retning som de socioøkonomiske tyngdeberegninger. I den sidste analyse om dimensioneringen i distriktspsykiatrien ses det, at der er forskelle på tværs af regionen. Antallet af årsværk er højest i det tidligere H:S. Herefter følger Bornholm, det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt, med færrest årsværk i Gentofte og Nordsjælland. Forskellene afspejler såvel behovet for psykiatrisk indsats som de tidligere enheders prioriteringer. Generelt viser analyserne, at de tidligere afdelinger i H:S gennemgående er hårdest belastede, oftest med Bispebjerg, Hvidovre og Amager (som også har betjent det tidligere Københavns Amt) i spidsen efterfulgt af Rigshospitalet og Frederiksberg. Herefter følger afdelingerne i det tidligere Københavns Amt med Glostrup i spidsen, efterfulgt af Ballerup og Gentofte. Bornholm placerer sig omkring afdelingerne i det tidligere Københavns Amt, mens Nordsjælland er mindst belastet. Analyserne har taget udgangspunkt i flere tyngdemål, der kan indgå i grundlaget for de enkelte centres ressourcer, herunder fordeling af senge, opsøgende team og årsværk i distriktspsykiatrien. 18

29 I forbindelse med dimensioneringen af antallet af senge i regionen kan der tages udgangspunkt i den socioøkonomiske tyngde og det nuværende sengeforbrug. Tillige vurderes dette i lyset af diagnosesammensætningen, hvor en relativt stor andel af patienter med skizofreni og med affektive lidelser indikerer en større belastning end gennemsnittet. Kriterierne for behovet for senge kan også danne udgangspunkt for en vurdering af behovet for den distriktspsykiatriske kapacitet. I tabellen nedenfor viser den venstre del den procentvise fordeling efter henholdsvis antallet af indbyggere over 18 år, fordelingen af budget 2007, sengekapacitet, normering i distriktspsykiatrien og faktisk sengeforbrug for de nuværende optageområders vedkommende. Den højre del af tabellen viser den procentvise fordeling efter antallet af indbyggere over 18 år, sengekapacitet fordelt efter socioøkonomi og et faktisk sengeforbrug efter de fremtidige optageområder. Optageområder 2007 status Voksne Budget 2007 Sengekapacitet 2007 Årsværk i distriktspsykiatrien 2005 Faktisk sengeforbrug* Fremtidige optageområder** Voksne Sengekapacitet ift vægtet socioøkonomi Faktisk sengeforbrug*** Amager 10,1% 11,6% 9,8% 10,7% 10,4% Amager 9,4% 9,9% 9,9% Ballerup 9,8% 7,6% 10,0% 7,5% 10,6% Ballerup 12,5% 10,7% 12,2% Bispebjerg 10,1% 15,6% 12,8% 15,7% 13,4% Bispebjerg 9,6% 13,0% 13,5% Bornholm 2,7% 2,0% 2,2% 3,6% 1,7% Bornholm 2,7% 2,4% 1,7% Frederiksberg 6,0% 9,1% 8,1% 9,5% 8,8% Frederiksberg 8,3% 8,4% 11,1% Gentofte 9,2% 6,8% 8,9% 4,5% 8,9% Gentofte 10,4% 7,8% 9,8% Glostrup 14,8% 11,4% 13,5% 10,8% 13,9% Glostrup 9,7% 11,0% 9,4% Hvidovre 8,6% 11,4% 10,3% 14,6% 9,4% Hvidovre 11,4% 13,5% 11,6% Nordsjælland 22,1% 16,3% 15,9% 12,1% 15,7% Nordsjælland 18,1% 13,7% 13,2% Rigshospitalet 6,8% 8,3% 8,5% 11,0% 7,3% Rigshospitalet 7,9% 9,6% 7,7% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% *Beregnet ud fra sengedage i ekskl. specialfunktioner **Ikke alle optageområder ændres ifm budgetforslag 2008 ***Beregnet ud fra sengedage i ekskl. specialfunktioner Det fremgår af tabellen, at antallet af voksne i de enkelte optageområder som forventet ikke i sig selv afspejler behovet for psykiatrisk indsats. Fordelingskriterierne giver lidt forskellige resultater, men går i samme retning. Generelt er de tidligere H:S-afdelinger og til en vis grad Glostrup mest belastede. Nordsjælland og Gentofte er mindst belastede. Disse forhold afspejler sig til en vis grad i de nuværende ressourcer mht. sengekapaciteten. Men, der er afvigelser for enkelte af centrenes vedkommende. Nogle har i dag en sengekapacitet, der ligger over et gennemsnitligt behov vægtet efter socioøkonomi, andre ligger under. Ændringerne i optageområder som følge af psykiatriplanen har til en vis grad medført, at ressourcerne tilpasses svarende til det samlede behov i de nye optageområder. For distriktspsykiatriens vedkommende viser tabellen, at dimensioneringen er højest i de tidligere H:S-afdelinger og lavest i Ballerup, Bornholm og Gentofte. 19

30 Med hensyn til OP- og OPUS-team er målgruppernes størrelse i de respektive optageområder et relevant fordelingskriterium. Denne fordeling er vist i tabellen nedenfor. Tabel 2. Procentvis fordeling pr. optageområde af OP- og OPUS-patienter Optageområde OP-patienter OPUS-patienter Amager 11% 9% Ballerup 9% 12% Bispebjerg 19% 16% Bornholm 1% 2% Frederiksberg 10% 8% Gentofte 7% 8% Glostrup 8% 10% Hvidovre 13% 14% Nordsjælland 12% 13% Rigshospitalet 8% 6% Udenfor inddeling 3% 3% Optageområder i alt 100% 100% I det tidligere H:S blev der etableret 8 OP-team og 3 OPUS-team, som i dag dækker Bispebjerg, Rigshospitalet og Frederiksbergs samt til dels Amager og Hvidovres optageområder. Bydelen Nørrebro var ikke fuldt dækket ind mht. OP-team. Tabel 2 viser optageområdernes procentvise fordeling af målgrupperne og dermed implicit områdernes behov for opsøgende team. På sigt forventes en reduktion af nødvendig sengekapacitet som følge af effekt af OP-team og OPUS-team. 20

31 Bilag A: Fordeling af socioøkonomiske indikatorer på kommuner/bydele Kommune/bydel Kontant-hjælp (a) Civilstatus (b) Boligejerforhold (c) Boligstørrelse (d) Beskæftigelse (e) Indkomst (f) Herkomst (g) Uddannelse (h) Antal senge pr 1000 indb (i) Indre by 1,4% 26,3% 18,0% 45,5% 75,1% 37,6% 3,9% 41,0% 0,947 Christianshavn 2,8% 26,4% 24,2% 48,7% 69,7% 42,2% 5,6% 39,6% 0,716 Indre Østerbro 1,7% 25,4% 17,6% 50,2% 76,3% 38,3% 4,8% 42,6% 0,870 Ydre Østerbro (j) 4,2% 26,2% 17,3% 61,4% 71,7% 42,5% 9,8% 33,3% 1,378 Indre Nørrebro 4,9% 20,5% 7,8% 62,6% 66,7% 51,0% 19,0% 33,9% 1,646 Ydre Nørrebro 6,3% 20,9% 9,5% 71,5% 66,9% 52,3% 24,7% 29,8% 1,459 Vesterbro 4,4% 20,0% 10,3% 59,0% 71,1% 46,7% 12,5% 35,1% 1,234 Kgs Enghave 6,5% 21,4% 13,6% 88,6% 62,2% 53,8% 19,0% 19,4% 1,709 Valby 4,2% 27,6% 22,8% 66,9% 71,6% 43,2% 13,9% 25,1% 1,345 Vanløse 2,9% 30,0% 29,0% 64,1% 76,7% 36,3% 7,4% 31,8% 1,177 Brønshøj-Husum 5,3% 33,9% 26,9% 54,6% 68,2% 44,8% 19,2% 23,9% 1,083 Bispebjerg 6,0% 22,5% 11,1% 83,2% 65,9% 50,4% 20,1% 23,0% 1,772 Sundbyøster 3,4% 24,8% 22,5% 74,2% 71,8% 42,9% 11,1% 23,8% 0,966 Sundbyvester 4,8% 27,8% 20,5% 60,4% 66,9% 47,2% 16,4% 21,0% 1,773 Vestamager 2,4% 23,4% 8,8% 70,0% 64,7% 44,9% 7,1% 29,0% 1,232 Frederiksberg 3,1% 29,6% 22,7% 45,8% 75,6% 36,1% 7,7% 38,9% 1,159 Albertslund 4,7% 38,9% 30,5% 32,9% 70,0% 38,7% 19,5% 21,2% 0,655 Ballerup 3,0% 41,7% 34,2% 30,9% 73,4% 35,4% 7,9% 20,4% 0,767 Brøndby 4,0% 41,5% 30,0% 35,3% 69,8% 40,7% 20,2% 14,7% 0,594 Dragør 1,6% 49,4% 71,5% 18,8% 81,0% 28,1% 2,6% 26,0% 0,433 Gentofte 1,5% 40,1% 55,8% 31,4% 80,5% 29,2% 4,2% 44,4% 0,629 Gladsaxe 3,9% 38,0% 40,6% 46,3% 75,6% 36,4% 8,0% 27,2% 0,816 Glostrup 3,7% 38,7% 33,8% 47,7% 77,5% 34,9% 7,8% 17,9% 0,865 Herlev 4,5% 41,0% 33,2% 43,5% 73,5% 39,0% 11,1% 20,5% 0,779 Hvidovre 2,7% 39,4% 39,9% 47,6% 75,3% 37,2% 10,2% 16,8% 0,652 Høje Taastrup 3,9% 41,9% 56,7% 34,0% 74,7% 34,1% 14,4% 16,9% 0,763 Ishøj 4,1% 41,3% 44,6% 29,1% 70,7% 37,7% 25,0% 12,3% 0,531 Ledøje-Smørum 0,8% 49,4% 77,6% 13,4% 83,9% 23,1% 3,9% 26,6% 0,452 Lyngby-Taarbæk 2,2% 39,4% 45,7% 44,4% 78,8% 33,3% 5,1% 38,4% 0,635 Rødovre 3,9% 38,6% 39,4% 47,4% 75,0% 37,7% 9,9% 18,8% 0,705 Søllerød 1,5% 45,4% 62,0% 24,7% 80,1% 30,5% 3,7% 44,2% 0,638 Tårnby 2,9% 43,3% 51,1% 40,6% 78,0% 33,2% 5,8% 13,7% 0,627 21

32 Vallensbæk 0,7% 50,0% 81,3% 18,4% 80,9% 25,2% 8,7% 22,0% 0,614 Værløse 1,6% 49,7% 65,8% 21,4% 81,7% 26,9% 4,4% 41,6% 0,367 Allerød 0,9% 48,7% 70,3% 14,5% 83,9% 26,1% 3,4% 35,9% 0,517 Birkerød 1,4% 45,1% 63,8% 27,9% 80,6% 29,3% 5,3% 41,1% 0,423 Farum 3,1% 42,6% 48,5% 25,7% 77,7% 30,6% 11,2% 33,9% 0,550 Fredensborg-Humlebæk 2,1% 44,4% 62,0% 28,9% 79,0% 30,8% 4,2% 31,4% 0,456 Frederikssund 2,1% 44,8% 58,8% 26,1% 78,2% 31,3% 4,7% 22,1% 0,391 Frederiksværk 2,2% 42,7% 67,3% 32,8% 74,3% 36,1% 7,5% 15,0% 0,393 Græsted-Gilleleje 1,9% 45,4% 81,0% 23,0% 76,3% 35,0% 2,0% 19,5% 0,408 Helsinge 1,7% 45,5% 80,1% 17,7% 80,4% 31,1% 2,9% 22,7% 0,384 Helsingør 3,9% 40,8% 50,6% 34,3% 73,7% 36,0% 7,4% 24,5% 0,493 Hillerød 2,5% 43,1% 57,4% 26,3% 80,1% 31,5% 6,1% 30,8% 0,575 Hundested 2,5% 45,5% 71,2% 21,4% 74,6% 35,2% 3,6% 19,3% 0,504 Hørsholm 1,4% 47,1% 55,5% 22,6% 81,7% 28,0% 3,4% 40,0% 0,377 Jægerspris 2,4% 44,5% 72,0% 29,5% 75,0% 35,5% 2,1% 19,2% 0,316 Karlebo 3,5% 44,9% 56,6% 16,2% 75,6% 32,8% 13,9% 28,8% 0,579 Skibby 2,6% 45,9% 76,6% 21,9% 78,7% 34,1% 1,9% 16,7% 0,442 Skævinge 1,4% 45,7% 78,7% 10,8% 85,1% 29,5% 2,6% 19,8% 0,334 Slangerup 1,4% 46,6% 75,5% 12,1% 83,2% 27,5% 3,6% 21,8% 0,241 Stenløse 0,9% 49,5% 77,4% 12,9% 82,7% 26,5% 2,8% 26,3% 0,378 Ølstykke 0,8% 49,2% 78,5% 9,9% 83,2% 24,6% 3,9% 19,0% 0,142 Bornholm 3,4% 42,9% 71,2% 21,4% 68,0% 44,2% 1,5% 15,5% 0,440 Gennemsnit 3,3% 36,6% 38,8% 44,3% 74,5% 37,4% 9,5% 27,8% 0,832 (a) Procent kontanthjælpsmodtagere af årige i befolkningen i kommunen/bydelen (b) Procent af befolkningen, som er gift eller lever i registreret partnerskab i kommunen/bydelen (c) Procent ejerboliger af antal boliger i alt i kommunen/bydelen (d) Procent boliger under 80 m2 af antal boliger i alt i kommunen/bydelen (e) Procent i beskæftigelse af årige i befolkningen i kommunen/bydelen (f) Procent skattepligtige med årlig bruttoindkomst under kr i befolkningen i kommunen/bydelen (g) Procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande af befolkningen i kommunen/bydelen (h) Procent af årige i befolkningen, som har en videregående uddannelse, i kommunen/bydelen (i) Antal senge er beregnet ud fra kommunens/bydelens sengedagsforbrug på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden ved 95% belægning (j) Ydre Østerbro inkluderer Ryvang Øst Kilder: Danmarks Statistik og publikationen: Københavns bydele 2005 fra Københavns Statistik 22

33 Bilag B: En specifikation på tyngdemål på kommuner/bydele Optageområde: Amager Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Civilstatus (d) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Dragør 0,490 0,747 0,751 0,798 0,445 0,646 0,646 Sundbyvester 1,472 1,301 1,261 1,139 1,332 1,301 1,293 Sundbyøster 1,048 1,105 1,147 1,185 1,471 1,191 1,206 Tårnby 0,875 0,863 0,889 0,894 0,858 0,876 0,876 Vestamager 0,746 1,385 1,202 1,208 1,535 1,215 1,231 Optageomr. Amager aggregeret 1,059 1,087 1,078 1,063 1,218 1,101 1,105 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har afgivet Christianshavn til Rigshospitalet Optageområde: Ballerup Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) Boligforhold (e) Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Civilstatus (d) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Ballerup 0,922 1,044 0,947 0,919 0,886 0,944 0,938 Farum 0,964 0,874 0,817 0,905 0,711 0,854 0,848 Gladsaxe 1,194 0,958 0,974 0,978 1,008 1,023 1,018 Herlev 1,388 1,040 1,042 0,930 1,037 1,087 1,074 Ledøje-Smørum 0,233 0,634 0,617 0,798 0,334 0,523 0,530 Stenløse 0,284 0,679 0,710 0,797 0,330 0,560 0,564 Værløse 0,496 0,717 0,718 0,793 0,521 0,649 0,652 Ølstykke 0,231 0,659 0,658 0,801 0,288 0,527 0,532 Optageomr. Ballerup aggregeret 0,904 0,903 0,887 0,903 0,811 0,881 0,879 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har modtaget Stenløse, Ølstykke og Farum fra Nordsjælland Optageområde: Bispebjerg Kommuner/bydele Boligforhold (e) Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Civilstatus (d) Boligforhold (e) Samlet tyngde ikke vægtet (f) Samlet tyngde vægtet (g) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Bispebjerg 1,836 1,340 1,347 1,222 1,666 1,482 1,475 Brønshøj-Husum 1,631 1,246 1,198 1,042 1,214 1,266 1,249 Indre Nørrebro 1,497 1,307 1,363 1,253 1,461 1,376 1,374 Ydre Nørrebro 1,932 1,301 1,400 1,248 1,547 1,485 1,474 Optageomr. Bispebjerg aggregeret 1,745 1,300 1,327 1,188 1,485 1,409 1,399 Ændring som følge af psykiatriplanen: Har modtaget Indre Nørrebro fra Rigshospitalet. Har afgivet Ydre Østerbro til Rigshospitalet. Optageområde: Bornholm Kommuner/bydele Kontanthjælp (a) Beskæftigelse (b) Sociodemografiske indikatorer Bruttoindkomst (c) Civilstatus (d) Boligforhold (e) Samlet tyngde ikke vægtet (f) R2 0,563 0,543 0,664 0,747 0, Vægt i samlet tyngde -vægtet 0,172 0,166 0,203 0,229 0,229 1,000 - Samlet tyngde vægtet (g) Bornholm 1,043 1,256 1,182 0,900 0,477 0,972 0,944 Optageomr. Bornholm aggregeret 1,043 1,256 1,182 0,900 0,477 0,972 0,944 Ændring som følge af psykiatriplanen: Ingen 23

Indkøbspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007. Region Hovedstaden

Indkøbspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007. Region Hovedstaden Indkøbspolitik Vedtaget af Regionsrådet den 27. november 2007 Indkøbspolitik for Crassula ovata Indkøbspolitik for Indhold 1.0 Indledning 1.0 Indledning... 3 2.0 Formål... 4 3.0 Målsætning... 5 4.0 Optimale

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden. Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden

Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden. Psykiatriplan 2007. Region Hovedstaden Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden 2 Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden Juni 2007 3 Psykiatriplan 2007 Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Juni

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

INDKØBSPOLITIK For Helsingør Kommune

INDKØBSPOLITIK For Helsingør Kommune INDKØBSPOLITIK For Helsingør Kommune Vedtaget af byrådet 26.09.2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 FORMÅL OG OMFANG REGLER PRINCIPPER FOR INDKØB KRAV TIL KVALITET OG MILJØ SOCIALE KLAUSULER ANSVAR OG OPGAVER

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen

Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen

Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen Region Hovedstaden Status for implementering af Hospitalsplanen og Psykiatriplanen Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Gennemførte ændringer fra december 2009 til maj 2010...4 3. Planlagte

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Institutionsprofil for Parkvænget

Institutionsprofil for Parkvænget Institutionsprofil for Parkvænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Parkvænget...4 3. Kapacitet og belægning...6

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Uddannelsescenter Holstebro i tal 3 Uddannelsescenter Holstebros indkøbspolitik 4 Indkøbspolitikkens formål og mål 5 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden

Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden Beskyttet beskæftigelse samt afklaring & vejledning November 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 2 1. Beskrivelse af Erhvervscenter Espelunden...

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden. Projektleder Gitte Antonisen

Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden. Projektleder Gitte Antonisen Centralisering af sterilcentraler i Region Hovedstaden Projektleder Gitte Antonisen Indhold Baggrund for beslutning Forløb og status Faglige bekymringer Udfordringer Muligheder for; innovation, kvalitative

Læs mere

Udfordringer i Region Hovedstadens økonomistyring og hvordan en ny samlet it løsning kan understøtte en bedre udnyttelse af ressourcerne samtidig med

Udfordringer i Region Hovedstadens økonomistyring og hvordan en ny samlet it løsning kan understøtte en bedre udnyttelse af ressourcerne samtidig med Udfordringer i Region Hovedstadens økonomistyring og hvordan en ny samlet it løsning kan understøtte en bedre udnyttelse af ressourcerne samtidig med ændringer i forretningsprocesser og organisation Regionhovedstaden

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere