Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse..

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse.."

Transkript

1 3. årgang nr 2 marts 2005

2 Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse.. Grethe Ørbæk, Tømrerfirmaet Poul Ladefoged I/S Grethe Ørbæk er regnskabsansvarlig i tømrerfirmaet Poul Ladefoged I/S med op til en snes medarbejdere. - Det er ganske forbløffende, hvor meget tid jeg sparer sammenlignet med, da vi lavede løn på gammeldags vis for få år siden, fortæller Grethe Ørbæk. I morgen indrapporterer jeg løn og klarer det hele på en halv time. - Det hele er: lønninger med de korrekte satser for den enkelte medarbejder, lønsedler, indberetning og indbetaling af skatter, ATP, eventuel løntilbageholdelse, ferieregnskab, statistik, årsoplysningssedler... det hele. Alle offentlige myndigheder får deres indberetninger og indbetalinger til tiden, alle medarbejdere har deres korrekt beregnede løn til disposition til tiden. - Byggeriets IT har som nicheleverandør skåret alt det overflødige væk. Lønservice kan alt det en byggevirksomhed har brug for og har vi brug for hjælp vedrørende lønnen, får vi altid en god service af vores faste kontaktperson i Lønservice, som jo kender byggeriets overenskomster i detaljer. - Når fagforeningen vil have lønsedler tre måneder tilbage, når en medarbejder har svært ved at gennemskue sine feriefridage samt kaldenderåret og ferieåret, så bliver det meget nemmere med Lønservice, siger Grethe Ørbæk. - Vores revisor siger hele tiden: Det stemmer jo. Vi behøver ikke bekymre os om, hvorvidt alle offentlige myndigheder har alle indberetninger og indbetalinger, for dét har de. Medarbejderne kan se alt på deres lønsedler. Lønservice er virkelig en lettelse, mener Grethe Ørbæk. Du kan få en uddybende oversigt over indholdet i Byggeriets IT s tilbud om Lønservice på - vi gør de bedste bedre Vojens 2605 Brøndby 7400 Herning 5220 Odense Tlf Fax Forretningsorienteret Engageret Serviceminded Troværdig

3 LEDER 5 Regeringsgrundlaget godt for byggeri og anlæg Jens Klarskov AKTUELT 6 Der skal skrues ned for energiforbruget i byggeriet KORT OG GODT 8 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen TEMA: SOCIALT ENGAGEMENT Socialt engagement er vigtigt for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen for at rekruttere og fastholde medarbejderne 12 Engagement med mange ansigter 13 Socialt engagerede medlemsvirksomheder 14 Byggesjak udvikler seniorpolitik 16 Social bevidsthed er en mærkesag MENNESKER OG MENINGER 19 Aalborg - betonens by En række aktører er gået sammen og har dannet et betoncenter 20 Mediehus med banegårdsplads 22 Udvikleren fra Ikast FAGLIGT 24 Eksport i fast ramme Eksportrådet har udviklet en 'startpakke' for små og mellemstore virksomheder 25 Struktørerne skal være med til at uddanne nye lærlinge Ny kampagne for at skaffe flere struktørlærlinge 26 Kloakkurset flyttede til Randers Randers Entreprenør- og Kloakmesterforening fik flyttet AMUkurset tilbage til byen 27 Maskinkurser til brugere af entreprenørmateriel 28 Byggebranchens nye skruetrækker Byggeriets IT har indledt et samarbejde med REEFT 30 Inkassoprocessen er blevet forenklet SERVICESTOF 31 Paragraffer 33 Entreprenørskolens kurser 34 Produktnyheder 37 Navne 39 Kalender INDKØBSNYT 41 Nyt fra indkøbspartnerne INDHOLD MARTS 2005 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen, Mette Alkjær Larsen, Mette Sattrup, Anna Schmidt og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i eventuelt indsendt redaktionelt materiale og læserbreve. Forside Tietgenskollegiet i Ørestad i vintersolen. Foto Ricky John Molloy 3

4 SONOFON Spareplan Takket være Dansk Byggeri s aftale med SONOFON, kan du spare ekstra penge på virksomhedens telefonikonto. Faktisk helt op til 40%. Skal du også bruge en ny mobiltelefon, er der endnu flere penge at spare. Du kan høre mere om aftalen hos Lotte Wæver på tlf , eller i din lokale SONOFON Butik. Du finder den nærmeste på Siemens M65 e go Praktisk info og sjov Hårdfør mod stød, støv mm Metal- og gummikabinet Videoklipoptager GPRS Altid online Nokia 6100 Farveskærm Tri-band Brug den i hele verden Java Download spil MMS Multimediabeskeder GPRS Altid online Kontantpris ekskl. moms * Kontantpris ekskl. moms * Priser på mobiltelefoni Listepris Din nye pris 12 mdr. aftale Din nye pris 36 mdr. aftale Minutpris, generel 80 øre 68,4 øre 65,2 øre Minutpris til kolleger 40 øre 34,2 øre 32,6 øre SMS pr. stk. 32 øre 19,2 øre 19,2 øre Abonnement pr. måned 48 kr. 28,56 kr. 28,56 kr. Ydermere ydes der 30% rabat på opkald fra Danmark til udlandet samt på opkald modtaget i udlandet. Rabatten beregnes på gældende listepris, der kan ses på Alle priser er ekskl. moms. * Alle priser er ekskl. moms og prisen forudsætter samtidig oprettelse af SONOFONs rabataftale til foreningsmedlemmer. Abonnementet er min. uopsigeligt i 12 måneder efter oprettelsen. Mobiltelefonen er kodet og kan kun anvendes på SONOFONs net. Ønskes koden ophævet inden 6 måneder fra oprettelsen, medfører dette et gebyr på 400 kr. ekskl. moms. Forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. 5204_5341_DanskByggeri_195x272.indd 1 2/24/05 10:31:25 AM

5 leder Adm. direktør JENS KLARSKOV foto RICKY JOHN MOLLOY Regeringsgrundlaget er godt for byggeri og anlæg. Danmark har fået en ny regering. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske tillykke med de resultater, der er opnået indtil nu: Skattestop, arbejdsmiljøreform, revision af tilbudsloven og uddannelsesreformen er nogle af de ting, som byggeri, anlæg og byggeindustri er tilfredse med. I sidste måned udsendte regeringen sit regeringsgrundlag, hvor de skriver, hvad de vil opnå de kommende år. Grundlaget indeholder ikke alt det, vi ønsker. Men Dansk Byggeri er godt klar over, at man skal kunne tælle til 90 for at kunne skabe politiske resultater. Det er nok derfor, at alt ikke er med i grundlaget. Men én ting savner jeg. Nemlig en plan for fremtidssikring af det danske velfærdssamfund, der indeholder det vigtigste: At få sat skatten på arbejde ned. Lavere skat er en forudsætning for, at vi får skabt flere arbejdspladser og større produktion i en tid, hvor vi bliver færre til at tjene pengene og flere til at bruge dem. Færre i den produktive alder skal i de kommende år tjene mere til at forsørge børn, unge og ældre. "Jeg glæder mig over, at mere offentligprivat samarbejde er med i grundlaget" - Jens Klarskov Når det er sagt, glæder jeg mig over, at mere offentlig-privat samarbejde er med i grundlaget. Jeg har respekt for det arbejde, der udføres i staten og i kommunerne. Men alle, inklusiv kommunernes egne chefer, mener, at der er en gevinst ved, at hver især gør det, de er bedst til: Det offentlige planlægger, lovgiver og kontrollerer det private bygger, anlægger og vedligeholder. Der er andre gode takter i grundlaget. Der er fx lagt op til øgede investeringer i vores fremtid: Forskning, uddannelse og infrastruktur. Og det er hensigten, at vi skal blive endnu bedre til at udnytte den energi, vi bruger ikke mindst i boliger og industri. Det er godt for miljøet og for beskæftigelsen i Danmark. Selv om regeringen hidtil har vist, at den lever op til dét, den selv siger, er det ikke sikkert, at alt, hvad der står i regeringsgrundlaget, bliver gennemført. Derfor vil vi naturligvis holde et vågent øje med, at der bliver fulgt op på hver enkelt punkt, der vedrører byggeri, anlæg og byggeindustri i det 87 sider lange grundlag. 2 5

6 Andelsbolig.dk - dit ekstra udstillingsvindue Gratis markedsføring Som udbyder af andelsboliger får du med andelsbolig.dk en enestående mulighed for at nå mange købere nemt og hurtigt, idet andelsbolig.dk hver uge har ca brugere, som specifikt søger efter en andelsbolig. Mange udbydere bruger allerede andelsbolig.dk til markedsføring af deres projekter og sandsynligvis har du allerede stiftet bekendtskab med os - men måske har du et nyt projekt, som du med fordel kunne markedsføre på andelsbolig.dk? Få egen hjemmeside til nye projekter Du kan gratis oprette en hjemmeside til hvert af dine projekter på andelsbolig.dk. På hjemmesiden kan du beskrive de forskellige boliger, vise billeder, plantegninger og evt. linke til egen hjemmeside. Kontakt andelsbolig.dk Du skal altid være velkommen til at kontakte andelsbolig.dk mailadressen eller via vores hotline tirsdag og torsdag 9-15 på telefon Sådan gør du: Gå ind på Vælg menupunktet Opret ny projekthjemmeside Udfyld de tomme felter og klik Send Inden for det efterfølgende døgn modtager du en fra andelsbolig.dk med vejledning, vilkår og adgangskode til hjemmesiden. Når du efterfølgende får et nyt projekt, skal du logge på med din adgangskode på andelsbolig.dk, inden du sender en ansøgning om at oprette hjemmesiden.

7 KURSUS om to tillæg til bygningsreglementerne. EU har vedtaget et direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet træder i kraft den 1. januar 2006, og har til formål at reducere energiforbruget i bygninger, fx energi til opvarmning, ventilation, køling, belysning og varmt vand. Der er tale om ganske omfattende og indgribende krav. Hertil kommer, at der er forholdsvis kort tid til, at kravene skal være opfyldt for udstedelse af byggetilladelser. Dansk Byggeri udbyder derfor to kurser den 18. april 2005 på Scandic Hvidovre og den 19. april 2005 på Scandic Århus. For medlemmer af Dansk Byggeri er prisen 475 kr. pr. person ekskl. moms, for ikke-medlemmer 800 kr. Tilmelding skal ske til Entreprenørskolen senest den 1. april 2005 på telefon: eller via hjemmesiden. bygningsreglementer MICHAEL H. NIELSEN, foto RICKY JOHN MOLLOY DER SKAL SKRUES NED FOR ENERGIFORBRUGET I BYGGERIET "Dansk Byggeri betragter de nye energibestemmelser i bygningsreglementet som realistiske og relevante," siger direktør Michael H. Nielsen De kommende bygningsreglementer vil stille krav om en betydelig reduktion af energiforbruget i nybygninger, bl.a. gennem krav om hvor tæt bygningens klimaskærm skal være. Når det nye bygningsreglement træder i kraft den 1. januar 2006, vil der blive stillet skærpede krav til bygningers energieffektivitet. Det er en følge af den aftale, som allerede ved udformningen af det nuværende bygningsreglement fra 1995 blev indgået om, at der skulle ske en reduktion af energiforbruget i nybyggeri med yderligere 20-25%. De kommende energibestemmelser i bygningsreglementet er også en konsekvens af indarbejdelsen af et nyt EU direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Med det nye bygningsreglement skal alt nybyggeri udføres efter den såkaldt energiramme, der kan opfattes som bygningsreglementets minimumskrav til energieffektivitet for en bygning. Energirammen angiver et maksimalt energiforbrug pr. kvm, nu inklusivt varmt brugsvand og evt. køling. Der gives dermed metodefrihed i forhold til valg af bygningskomponenter, således at mere energieffektive bygningskomponenter fx kan kompensere for et større vinduesareal. Energirammen åbner også mulighed for, at passiv energi, fx i form af solenergi, kan indgå i den samlede energiberegning. Krav til klimaskærmen Desuden indføres der et krav til, hvor tæt en bygnings klimaskærm skal være. Det sker via nye bestemmelser om et maksimalt luftskifte gennem utætheder i klimaskærmen. Dette vil bl.a. betyde, at bygningens konstruktionsmæssige forhold skal tænkes grundigt igennem, idet utætte samlinger mellem fx væg og loft kan medføre for stort energitab. Kravene skal bl.a. ses i sammenhæng med øget anvendelse af ventilation i bygninger og varmegenbrug af ventilationsluften. Endelig indføres der et krav om, at der i forbindelse med færdigmelding og ibrugtagning af bygninger skal foreligge en energimærkning, som dokumenterer, at kravene til bygningers energimæssige ydeevne er opfyldt. Det nye bygningsreglement introducerer begrebet lavenergihuse og opstiller regler for sådanne bygningers energiforbrug. Der opereres med to klasser af lavenergihuse: 2 klasse 1 med et energiforbrug på 50% af normalenergiforbruget i henhold til bygningsreglementet og 2 klasse 2 med et energiforbrug på 75% af normalforbruget i bygningsreglementet. Bestemmelserne om lavenergihuse vil sammen med en forventet ophævelse af reglerne om tilslutningspligt til naturgas- eller fjernvarmeforsyning medføre, at der reelt skabes et marked for lavenergihuse, som er en nyskabelse i Danmark. Realistiske og relevante energibesparelser Dansk Byggeri betragter de nye energibestemmelser i bygningsreglementet som realistiske og relevante. Der bruges ca. 50 mia. kr. årligt til energiforbrug i forbindelse med benyttelse af bygninger, og undersøgelser har godtgjort, at der et meget stort potentiale for rentable energibesparende bygningsforbedringer. De krav, vi står overfor fra 1. januar 2006, vil være en udfordring, der kræver en målrettet indsats fra byggeerhvervet. Men det kommende tillæg til bygningsreglementet er langt fra afslutningen på den energimæssige opstramning. I regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats varsles det, at kravene til energiforbruget i bygninger vil blive yderligere skærpet med 25% fra 2010 et klart signal til byggeerhvervet om, at der skal tænkes i energiforbrug både når der bygges og når der i de kommende år udvikles materialer og konstruktioner. 2 danskbyggeri.dk/virksomhedsudvikling ebst.dk/bygningsreglementer 7

8 8KORT OG GODT Malerbarselsfond på halvt års orlov. Bestyrelsen i Malersektionen har besluttet, at der ikke skal opkræves kontingent til barselsfonden de næste seks måneder. Sektionen har haft en barselsfond siden 1998, og midlerne er blevet håndteret fornuftigt. Det mener sektionens bestyrelse, at virksomhederne skal have glæde af. Derfor opkræves der ikke kontingent til barselsfonden frem til den 1. juli 2005, hvor sektionens medlemmer ligesom de resterende medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri overgår til en fælles barselsudligningsordning i DA. 30 % af de danske malere er kvinder. sektionen.dk Mesterlæren er her allerede. Dansk Byggeri opfatter regeringens forslag om en ny mesterlære som et initiativ, der skal sikre svage unge fodfæste på arbejdsmarkedet. "Vi deltager gerne i en dialog om udformningen af særlige foranstaltninger, men vi ønsker ikke, at det skal ske på bekostning af niveauet i de nuværende erhvervsuddannelser," siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. I stedet for at etablere en ny uddannelse målrettet svage grupper af unge skal mulighederne i fx erhvervsgrunduddannelserne (EGU) kombineret med praktik undersøges nærmere. uddannelse LOKALFORENINGSKONFERENCEN 2005: Stort fremmøde til konferencen af ANDERS HUNDAHL, I begyndelsen af februar samledes 100 repræsentanter fra Dansk Byggeris lokalforeninger til møde på H.C. Andersens Hotel i Odense. Povl Christensen slog i sin velkomsttale fast, at Dansk Byggeri og lokalforeningerne står over for en række udfordringer på grund af strukturreformen i amter og kommuner, og fordi Dansk Arbejdsgiverforening har besluttet at afvikle af JØRGEN VORSHOLT, Den nye BIPS 113 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer i beton og let-klinkerbeton er endnu et bevis på, at kritikken mod bygge- og anlægsbranchen for ikke at tage arbejdsmiljøet alvorligt er uberettiget og useriøs. Processerne i branchen er komplekse. Også når det drejer sig om projektering, leverancer og montage af betonelementer. Der skal tages omfattende hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed helt fra tanke- og idéstadiet til den færdige montage. BIPS 113 bygger videre på de foregående udgaver. Grænsefladerne er imidlertid skåret til med en langt større præcision end tidligere. Det er en forbedring, for alle aktører har behov for at kende både omfanget af egne ydelser og grænsefladerne til andre aktører. Et stort plus er også, at aftaler baseret på BIPS 113 af 1998 fortsat kan bestå i den nye udgave. De sine regionale afdelinger. Det betyder nemlig, at der er mere arbejde til den enkelte organisation lokalt og regionalt. Det øger nødvendigheden af, at der udføres et stærkt lokalt lobbyarbejde af byggeriets græsrødder, lokalforeningerne. Men de har jo også de bedste forudsætninger for at påvirke lokale og regionale beslutninger af betydning for medlemsvirksomhederne. Sidst men ikke mindst kom Povl Christensen ind på drøftelserne med TEKNIQ om en eventuel sammenlægning. I den efterfølgende diskussion var der meget bred opbakning til planerne om sammenlægningen, der vil øge byggesektorens gennemslagskraft. Desuden er timingen god, nu hvor der alligevel skal laves om på strukturerne. 2 formandens_tale ANMELDELSE: Ny udgave af betonelementernes bibel - BIPS 113 grundlæggende principper er nemlig de samme. Samarbejde mellem alle aktører De af os, der har erfaring med byggeri, ved, at det netop er i kommunikationen, at tingene ofte går galt. Det er derfor godt, at der i BIPS 113 stilles præcise krav netop her. Tiden for hovsa-løsninger bør med BIPS 113 være forbi og dermed forhåbentlig også de meningsløse arbejdsulykker, der opstår i kølvandet på utilstrækkeligt gennemtænkte og planlagte projekter. Det er min opfattelse, at BIPS 113 er mønsterværdig i indhold og klarhed. Publikationen burde give inspiration for tilsvarende udgivelser inden for andre præfabrikationsom-råder, hvor problemstillingerne dybest set er de samme. Det er også prisværdigt, at virksomhederne bag arbejdsgruppen har samlet de nødvendige midler til at gøre BIPS 113 til fælleseje, således at den frit kan downloades fra bips.dk. Det er glædeligt at konstatere udviklingen i branchen også når det gælder arbejdsmiljøet, men husk: viden, publikationer og planlægning er ikke nok. Til syvende og sidst drejer det sig om, at alle aktører i tanke og handling viser omtanke og passer på sig selv og kollegerne. BIPS 113 er i sin nyeste udgave et godt grundlag for en sådan adfærd. 2

9 Mange brande bliver ofte omfattende, fordi brandsektionsvægge ikke er udført rigtigt og svigter derfor. BYG-ERFA har udgivet et erfablad om de hyppigste svigt og deres årsager samt lovkrav og anvisninger på korrekt projektering, udførelse og vedligeholdelse. ERFABLAD forlag.dk Der lyder kritik af Danmarks Statistik fra Specialkonsulent Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Han er rystet over Danmarks Statistiks konklusioner på baggrund af tallene. "Desværre oplyser Danmarks Statistik, at der er et fald på 13% i forhold til Det er en misvisende oplysning. Det skyldes, at man i Danmarks Statistik sammenligner det først offentliggjorte tal for 2004 med et tal for 2003, som er blevet justeret op i alle de foregående 12 måneder," siger Finn Bo Frandsen. Han mener, at byggestatistikken længe har været på gyngende grund. Rigsarkivet bliver prøveklud for offentlige/ private projekter (OPP). Regeringen lover i det nye regeringsgrundlag flere fælles offentlige/private projekter, OPP, flere privatiseringer af offentligt ejede selskaber og mere konkurrence om leveringen af serviceydelser til borgerne. KONFERENCE OM KLOAKKER: Brug for en mere konsekvent indsats. Gulvprisen 2004, der uddeles af Gulvbranchens Oplysningsråd, GSO, blev i år delt mellem Vesla Gulvteknik A/S og P. Rasmussen & Sønner a/s. "Med de to vindere af Gulvprisen 2004 har vi ramt netop dét, der skal være med til at tegne gulvtrenden i fremtiden," fastslog dommerkomitéen, der bestod af indretningsarkitekt MDD og farveplanlægger Vibeke Birch, arkitekt MMA Stig Ib Christensen, indretningsarkitekt MDD Anders Lohse, journalist Pia Finne og direktør i GSO, John Steffensen. Komitéen fremhæver nytænkaf MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Manglende opmærksomhed på kloaknettets tilstand kan blive farligt for befolkningen, miljøet og samfundsøkonomien. Kloaknettet er forsømt, og selvom det bliver dyrt at bringe det i den tilstand, som et moderne samfund må forvente, skal det gøres. Det var konklusionen på den konference om renoveringsbehov og metoder på kloakområdet, som Dansk Byggeris Kloaksektion og DANVA, Dansk Vand- og spildevandsforening, havde arrangeret i samarbejde med Dansk Byggeris Vejbygningssektion, Dansk Byggeris Kabel- og ledningssektion, Dansk Beton Industriforenings Afløbsfrak- af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, af STINE ZEEBERG KRISTIANSEN, Bygherreforeningen afholdt for nylig et temamøde om Bygherrens nye rolle i arbejdsmiljøet. Indlæggene var fra forskellige aktører, der på hver sin måde er involveret i arbejdsmiljøet på byggepladserne. Budskabet var dog klart: Arbejdsmiljøet skal medtænkes helt fra start. Chefkonsulent Åge Staghøj, Entreprenørskolen, satte fokus på bygherrens og rådgiverens forhold i udbudsfasen: "Det væsentlige ved dette forhold er, at bygherren skal lære at tion samt Scandinavian Society for Trenchless Technology. "Der var bred enighed om at få skabt politisk fokus på vigtigheden af et velfungerende kloaknet. Det handler om ikke mindre end folkesundhed og miljø. Men i politik er det desværre ofte sådan, at de, som hyler højest, får først. De ansvarlige, og de som har viden om vore kloakkers tilstand, må derfor blive bedre til at råbe politikerne op," siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Det private kloaknet Også de km private afløbsledninger er for en stor del i dårlig stand. På konferencen var der stille krav til sin rådgiver om bl.a. arbejdsmiljøet. Netop arbejdsmiljøet skal nemlig medtænkes i startfasen af byggeprojektet, og ikke kun når det visuelt kommer til udtryk". "Bygherren skal kræve, at rådgiveren udarbejder et projekt, hvor der tages højde for arbejdsmiljøet omkring alle faser af byggeprojektet. Udbudsmaterialet skal være fyldestgørende, afgrænset og klart," sagde Svend Erik Due, formand for arbejdsmiljøudvalget i Bygherreforeningen. Mere end 130 deltog i konferencen om kloakkernes tilstand. tilslutning til en anbefaling af, at der ved hushandler gennemføres en tv-inspektion af det private kloaknet. Tilstandsrapporten, der udarbejdes i forbindelse med hushandler, bør således suppleres med et særligt afsnit om kloaknettets tilstand. Det vil dels give et overblik over det private kloaknets tilstand, dels sikre den nye husejer imod økonomiske ærgrelser. 2 GULVPRISEN 2004: Når nytænkning og tradition går hånd i hånd ningen og innovationen som går hånd i hånd med de håndværksmæssige traditioner, der betyder alt for gulvbranchen. Fornyelse og tradition Hos Blue Water Shipping har Vesla Gulvteknik udviklet en fugefri epoxy-terrazzo som giver rig mulighed for at udvikle nye, spændende gulvbelægninger. Gulvet er slidstærkt og nemt at holde. Gulvet i koncertsalen i den nye Operaen er lagt af P. Rasmussen & Sønner. Alle håndværksmæssige traditioner er holdt i hævd. Alt er gennemført ned til mindste detalje. Der er ikke gået på kompromis, og TEMAMØDE: Tænk arbejdsmiljøet med fra start De to vinderprojekter der skal slet ikke herske nogen tvivl om, at gulvet i Operaens koncertsal uden problemer kan ligge klassisk og smukt i de næste 100 år Til fordel for entreprenøren Ovenstående vil synliggøre de enkelte forhold omkring arbejdsmiljøet og dermed komme entreprenøren til gode i udarbejdelse af tilbuddet. Det vil igen medføre mere sikre byggepladser, da de forskellige ansvarsområder er præcist definerede, og entreprenøren kender indholdet af det projekt, han giver tilbud på. På samtlige byggepladser skal der være uddannet sikkerhedsfolk - koordinatorer såvel som sikkerhedsgrupper - og Entreprenørskolen udbyder de lovpligtige kurser, både som netbaserede, på skolen eller lokalt. 2 9

10 KORT OG GODT Nye vinduer skal godkendes. Bygningsreglementet, BR-S 98, fastsætter kravene, men også lokalplaner bestemmer, hvad man må udføre på huset. Præcist hvornår kravene træder i kraft, er en vurderingssag, som kommunen tager stilling til i det enkelte tilfælde. Ved større projekter er det derfor vigtigt at tage kontakt til kommunens tekniske forvaltning og få en vurdering. Kulturarvsstyrelsen vil gøre det nemmere at søge om lov til at lave bygningsændringer i fredet ejendom, og sagsbehandlingstiden vil blive sat ned. Allerede i år skal sagsbehandlingstiden reduceres væsentligt, lover styrelsen. Styrelsens løfte kommer efter en brugerog interessentanalyse, som er gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll Management sidste år. Et andet område, hvor der hos bygge- og anlægsbranchen indimellem har lydt kritiske røster gælder fortidsmindeområdet, når arkæologiske undersøgelser trækker ud og sætter en stopper for entreprenørernes gravemaskiner. Her viser Rambølls undersøgelse, at 77% af brugerne er tilfredse med styrelsens behandling. management.dk SBI-ANVISNING: Ny udgave af: 'Trækonstruktioner Beregning' af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, Denne anvisning behandler materialer til trækonstruktioner og beregning af sædvanlige elementer og konstruktioner. Anvisningen henvender sig til projekterende og ingeniørstuderende. Anvisningen erstatter anvisning 193 fra Den nye anvisning har justeret en lang række formler og tabeller efter ændrin- af ANDERS FREDERIK GJESING, Nu kan små og mellemstore virksomheder få en økonomisk håndsrækning til at ansætte en højtuddannet medarbejder en videnpilot. Tilbuddet fra Videnskabsministeriet sigter særligt på at få flere højtuddannede ud i områderne uden for landets storbyer. Samtidig skal tilbuddet styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videnininstitutioner som universiteter, forskningsinstitutioner, GTSinstitutter mv. Tilskuddet kan kun gives til virksomheder med under 100 ansatte, hvoraf maksimalt to må være højtuddannede. REVIDERET UDGAVE: Ny Tysklandsvejledning på gaden af ANITA KUROWSKA LARSEN Tyskland er som bekendt ikke et marked for nybegyndere og dog Hvis man som udenlandsk virksomhed gerne vil udføre byggeopgaver i Tyskland, er der en masse papirer, der skal være i orden. Og mange danske virksomheder har da også brændt fingrene i starten af 90 erne. Men virksomhederne er blevet meget bedre til at forberede sig hjemmefra. Og her kan Dansk Byggeris Tysklandsvejledning være en stor hjælp. Vejledningen er en omfangsrig sag hele 75 sider. Men det hænger sammen med, at vi bestræber os på at gøre den så nemt som muligt at VIDENPILOTER: Tilskud til udvikling og viden ger i normerne: Norm for trækonstruktioner (DS 413:2003) med tillæg 2 (2004) Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner (DS 409) med tillæg 1 (2003) og tillæg 2 (2004) Anvisningen har et nyt afsnit om systemeffekter. Systemeffekter optræder i konstruktioner,hvor svigt i de enkelte konstruktionsdele ikke nødvendigvis fører til svigt i den samlede konstruktion, og der derfor kan stilles lempeligere krav til de enkelte konstruktionsdele. Den nye anvisning giver også en mere grundig behandling af spærkonstruktioners stabilitet, ligesom beregningsmetoderne for normalkraftpåvirkede konstruktionsdele er forbedret. Flere nye træbaserede produkter bliver også omtalt i anvisningen. 2 Videnpiloten skal gennemføre en konkret udviklingsopgave i virksomheden. Fx udvikling af virksomhedens produkter, indførelse af ny teknologi, opdyrkning af nye markeder, forbedring af arbejdsgange i virksomheden. Virksomheden vælger selv en videnpilot med de kvalifikationer, den har brug for. Virksomheden kan få kr. pr. måned løntilskud til videnpiloten i 6-12 måneder samt op til kr. til at købe supplerende viden for - fra et universitet eller en anden vidensinstitution - fx til rådgivning eller efteruddannelse af videnpiloten. Virksomheden skal selv betale resten af omkostningerne til udviklingsprojektet, herunder resten af videnpilotens løn. Det er Videnskabsministeriet, der administrerer ordningen - og støttemidlerne uddeles efter først-til-mølle-princippet. Der kan læses mere om ordningen på videnflytterud.dk. Der skal udstedes ansættelsesbevis på sædvanlig vis til videnpiloten, og medarbejderen er omfattet af de overenskomst- og ansættelsesretlige regler. Hvis det er muligt at fastsætte en dato for arbejdsopgavens ophør, kan ansættelsesforholdet gøres tidseller opgavebegrænset. Herudover gælder de almindelige opsigelsesregler for ansættelsesforholdet. 2 gå til, idet der også er de nødvendige tyske formularer, med vejledning til udfyldelse. Siden sidste udgave fra sommeren 2003 er der sket flere ændringer i de tyske forhold, bl.a. at: 2 Anmeldelsen af medarbejdere inden arbejdets påbegyndelse nu skal ske til en central myndighed i Tyskland i stedet for til det lokale Arbeitsamt. 2 Kontoret Lange Nielsen GmbH i Hamborg, der tidligere hjalp Dansk Byggeris medlemmer med at opnå håndværkstilladelse er lukket. Derfor tilbyder Eksportafdelingen nu udstedelsen af den EU-attest, der skal bruges ved ansøgning om håndværkskort hhv. håndværkstilladelse, som gratis medlemsydelse. Vi henviser gerne til vores samarbejdspartnere i Tyskland, som kan yde assistance med resten af papirarbejdet. 2 Der er introduceret et nyt EUsygesikringsbevis, der erstatter den hidtidige blanket E Der er sket en skærpelse i forhold til de dokumentationskrav, både tyske og udenlandske virksomheder mødes med på byggepladsen. Vejledningen er gratis, men den er kun tilgængelig for medlemmer af Dansk Byggeri

11 . Der var udstillere fra 36 lande på BAU 2005 i München. De kvm fordelt på 16 udstillingshaller var fulde af byggematerialer; tage, vægge, facader, gulve, klinker og så videre. Og der var særligt fokus på bygningsrenovering, bygge-it, solenergi, gulve og byudvikling. På trods af, at opsvinget lader vente på sig i Tyskland, ogselv om konjunkturerne for bygge- og anlægsbranchen fortsat ikke ser positive ud, så steg antallet af besøgende på i år med i forhold til for to år siden. Og der var en mere opti- Brolæggerlaugets 55 medlemsvirksomheder gik den 1. marts ind i et forsøg om at afprøve et akkordsystem med enklere priskuranter. Det vil køre frem til 1. december i år, hvorefter forløbet skal evalueres af repræsentanter fra 3F og Brolæggerlauget under Dansk Byggeri. De ændringer, der er opstået i forbindelse med revisionen af Dansk Standard 1136 for Brolægning og Belægningsarbejde er indarbejdet og samtidig er systemet forenklet. lauget.dk LÆSERBREV: Lad os få en enhedsorganisation af H.P. SVENDEN, foto SIMON LADEFOGED. Jeg hoppede i stolen af overraskelse og var ved at få kaffen galt i halsen af glæde, da jeg læste om sonderingerne mellem Dansk Byggeri og TEKNIQ. Og nu må jeg på baggrund af adm. direktør Jens Klarskovs indlæg i Byggeriet give min mening til kende. Jeg har i en lang årrække været medlem af Dansk Byggeri (og de organisationer, der kom før) og af TEK- NIQ (og de organisationer, der kom før den), og jeg har ved utallige lejligheder luftet mit synspunkt om, at det skulle være én organisation. I en meget stor del af dagens byggevirksomheder er der ansættelse på tværs af mange fag, og der foregår til stadighed tættere samarbejder og netværksdannelser, der går på tværs af alt. Såvel på byggeplader som i de enkelte firmaer. Det er en helt utålelig tilstand, at der skal herske forskellige regler og overenskomster i samme firma, på samme byggeplads for en murer, en tømrer, en blikkenslager og en elektriker, der arbejder sammen i samme ånd. Alle fag er efter min bedste vurdering en fin brik i en velsmurt maskine, der skal udfordre byggeri og H.P Svendsen renovering af høj kvalitet i det danske samfund, og en sådan mangfoldighed af forskellige navlebeskuende regler, som vi lever med nu, burde høre til i en for længst forgangen fortid. Lad os få én enhedsorganisation, en enhedsoverenskomst, og lad os så få gang i et ordentligt og fleksibelt samarbejde på tværs af alle byggefag. 2 MATERIELSEKTIONEN: Nye uddannelsestilbud til branchens ansatte Erik Høi, formand for Materialsektionen Installationer og komponenter fx til vand og varme har en kortere levetid end de omgivende bygningsdele. Ved at placere installationerne i skakte kan udluftningen og reparationen lettes, og lækager opdages inden der opstår skader. I Erfablad gennemgås erfaringer med installationsskakte, og der gives forslag til udformning og indretning ved byfornyelse og i nybyggeri. ERFABLAD forlag.dk Forum for tagdækning er et nyt udvalg, som Dansk Standard har. Det skal stille skarpt på bygningens tag og skal være med til at rette op på de byggefejl, der sker her. af ANDRÉ BAKKE, I maj 2005 starter første hold i Logistik og Materieladministration. Der vil blive undervist i de indgående og udgående logistikprocesser med fokus på forretningsgange, transportplanlægning, prognose til optimering af materiel til tiden og den teknologiske udvikling. Lederen som coach For at samle hele uddannelsespakken og give lederen en god indfaldsvinkel og sikre ekstra udbytte af uddannelsesforløbet, vil der i foråret også blive udbudt et coachingmo- tekst og foto Martin K.I. Christensen, dul, hvor de deltagende ledere og mellemledere undervises i coachingværktøjer i teori og praksis. I undervisningen berøres indholdet fra sektionens øvrige uddannelsesforløb i komprimeret form, og coaching anvendes i praksis ud fra cases fra det øvrige pensum. BAU 2005: Spirende tysk optimisme? mistisk stemning blandt udstillerne og de besøgende end i Mange kontakter Blandt de danske udstillere var Christian Rud fra CR Trapper. Også han var positiv over for messen. "Der er tale om en meget international messe, hvor der hovedsageligt er professionelle kunder. Vi har fået kontakt til flere typehusproducenter, der har brug for at få leveret trapper hurtigt," siger han og fremhæver, at deltagelse i internationale messer er en god måde Stor interesse Siden 2004 har tre hold af sælgere og ordrebehandlere fra Materielsektionens medlemsvirksomheder været igennem uddannelsen, og evalueringen har været positiv. "På vores midtvejsmøde i februar i år fik vi en klar tilkendegivelse af, at der var stor interesse for, at medlemmerne ville sende ansatte på uddannelse både i år og til næste år, på såvel nye som 'gamle' moduler," siger Erik Høi, formand for Materielsektionen. Uddannelsesprogrammet er lavet i samarbejde med Entreprenørskolen, som også lægger lokaler/ internat samt interne og eksterne undervisere til. Tilmelding kan ske på Entreprenørskolens hjemmeside. 2 for en virksomhed af hans type, til at få kontakt til kunder i udlandet, selvom det kræver opfølgning og vedholdenhed. "Vi har for eksempel været i England og lave en prøveopsætning af vores trapper for en typehusfabrikant, der ikke troede på, at vi kunne nå to på en dag. De britiske trappefabrikanter bruger 10 dage på at sætte to trapper op i de typiske engelske tofamiliehuse," fortæller Christian Rud

12 SOCIALT ENGAGEMENT SÅDAN kommer du i gang - eller videre Der er mange tilgange til socialt engagement, og der findes en del publikationer og hjemmesider om socialt engagement i alle afskygninger. Kvaliteten og den praktiske anvendelighed er svingende, men de fleste har elementer, der kan give inspiration til arbejdet med virksomhedens sociale engagement. Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) er en god indgang til arbejdet med socialt engagement. På hjemmesiden cabiweb.dk er der information om og inspiration til socialt engagement på en række områder - der findes også pjecer og links til andre hjemmesider om socialt engagement. Virksomhederne bliver i stadig højere grad målt og vejet på andet end blot produkternes kvalitet og pris. Det sociale engagement vil spille en større rolle i fremtiden af ANDERS FREDERIK GJESING, Engagement med mange ansigter. Begrebet virksomhedernes sociale engagement bliver brug som et samlebegreb om alt fra formaliseret samarbejde mellem virksomheder og kommuner om ansættelse af ledige med nedsat erhvervsevne til virksomheders håndtering af eksempelvis fastholdelse af ældre medarbejdere eller integration af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Formelt eller uformelt Ofte bliver erhvervslivet beskyldt for ikke at engagere sig socialt. Men faktum er, at det sociale engagement finder sted i stor stil - blot sker det på mange virksomheder uden inddragelse af offentlige myndigheder og/eller uden, at der ligger en skriftlig personalepolitik eller andet til grund for engagementet. Dansk Byggeri har netop foretaget en mindre undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne, der viser, at mange virksomheder tager hensyn til medarbejdere, der på grund af alder eller sygdom har en nedsat erhvervsevne. Dette sker ofte uden, at der foreligger en skriftlig personalepolitik, og uden inddragelse af offentlige myndigheder. Denne mere uformelle form for socialt engagement udfylder en vigtig rolle i forbindelse med fastholdelse af personer på arbejdsmarkedet, idet mange personer på denne måde undgår at blive sat uden for det almindelige arbejdsmarked. Samtidig er der en del virksomheder, der engagerer sig socialt i mere formelle rammer. Det kan være ved at indgå aftaler med kommuner og AF om ansættelse af langtidsledige med løntilskud eller om oprettelse af fleksjob. På den måde sikres det, at også personer, der i øjeblikket står uden for arbejdsmarkedet, får lov til at prøve kræfter med hverdagen på en arbejdsplads og måske derved får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvorfor engagere sig socialt? Der er mange grunde til, at virksomheder engagerer sig socialt. Ofte er der tale om, at man hjælper en medarbejder, der har været syg eller ikke længere har en erhvervsevne som tidligere. Der ligger således ikke noget større motiv bag engagementet. Der er snarere tale om, at man tager sig af sine medarbejdere og skaber en god arbejdsplads. Men samtidig kan der være en meget god forretningsmæssig fornuft i at fastholde medarbejdere eksempelvis via en seniorpolitik. Ældre medarbejdere har ofte en lang erfaring, der gør, at de kan overskue komplekse opgaver - og ofte har de en god forståelse for kvalitet og service. I et mere bredt perspektiv giver det også god mening for virksomheder at engagere sig socialt. Eksempelvis kan ansættelse af unge med anden etnisk baggrund end dansk have gode sideeffekter. Ofte er det ikke blot den unge, der bliver bedre integreret, men også den unges familie og venner. Ved at give de unge et arbejde, får de mulighed og ofte lyst til at bidrage positivt til samfundet, og samtidig kan de fungere som rollemodeller for andre unge. Dermed igangsættes en positiv spiral. Virksomhederne kan selvfølgelig også gå efter at forbedre deres image via et socialt engagement. Det kan jo næppe skade i konkurrencen om gode opgaver og loyale medarbejdere, at virksomheden er kendt som en god arbejdsplads. Frivillighed er sagen Det sociale engagement er stort i virksomhederne. Derfor skal politikerne også passe på med at opstille formelle krav og snærende regler for at øge det sociale engagement. Ægte socialt engagement trives bedst ad frivillighedens vej. De offentlige myndigheder bør derfor bidrage med kvalificeret rådgivning, erfaringsopsamling og understøttelse af virksomhedernes arbejde. En helt central opgave for de offentlige myndigheder må derfor være at sikre, at virksomhederne udsættes for mindre bøvl og papirarbejde i forbindelse med socialt engagement. Forhåbentlig kan den kommende strukturreform bidrage til at øge kompetencerne i beskæftigelsessystemet, så der i endnu højere grad kommer fokus på at understøtte det arbejde, der finder sted i virksomhederne. 2 erhvervspolitik 12

13 rundspørge ANDERS FREDERIK GJESING, SOCIALT ENGAGEREDE MEDLEMSVIRKSOMHEDER Andel i % 60 I dag 60 Seneste 5 år Andel i % En dugfrisk undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer viser, at langt hovedparten af virksomhederne er socialt engagerede i højere eller mindre grad Det sociale engagement i virksomhederne kommer til udtryk på mange forskellige måder, både i forbindelse med skriftlige personalepolitikker, ved samarbejde med offentlige myndigheder og som engagement i lokalsamfundet. Forskellige former for socialt engagement Samlet set har 95% af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, i dag eller inden for de seneste år haft særlige tilbud eller jobordninger for deres medarbejdere. Næsten halvdelen af de medvirkende virksomheder har en politik for fastholdelse af medarbejdere med nedsat erhvervsevne. I mange af virksomhederne kommer det sociale engagement også til udtryk gennem mere eller mindre formaliserede samarbejder med offentlige myndigheder, primært kommuner og AF. De fleste af de virksomheder, der har en politik for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, er også flittige til at oprette fleksjob og lønstilskudsjob til personer uden for arbejdsmarkedet. Således angiver 57% af virksomhederne, at de inden for de seneste år har haft ansatte med løntilskud. Dermed går den socialt engagerede personalepolitik hånd i hånd med de offentlige tilbud på dette område. Desuden har en fjerdedel af virksomhederne i øjeblikket etableret særlige jobfunktioner, der er målrettet seniorer eller personer med nedsat arbejdsevne. På skrift eller ej Selvom hovedparten af undersøgelsens virksomheder er socialt engagerede på den ene eller anden måde, er det et mindretal, der har en nedskrevet personalepolitik med elementer af socialt engagement. Ud af de 70 % af virksomhederne, der har en personalepolitik med elementer af socialt engagement, er det kun ca. hver fjerde virksomhed, der har formuleret en skriftlig personalepolitik. I de resterende virksomheder er personalepolitikken ikke formaliseret. En høj grad af socialt enga- 0 Figur 1 - Firmaerne blev spurgt om, hvilke tilbud der gives til medarbejderne og hvilke beskæftigelsesrettede initiativer firmaet har i dag eller har haft inden for de seneste 5 år Andel i % Sundhedsfremme Mangel på kvalificeret rådgivning Mindskning af sygefravær Mindre grad Mangel på praktisk viden Fastholdelse ved nedsat arbejdsevne Høj grad For meget papirarbejde & bureaukrati Figur 3 - Firmaerne blev spurgt om, hvilke barrierer der bremser deres sociale engagement gement afhænger altså ikke af, at personalepolitikken er på skrift. Barrierer for socialt engagement En del af virksomhederne giver udtryk for, at de oplever nogle barrierer i forbindelse med deres sociale engagement. De mest markante barrierer er det bureaukrati og det papirarbejde, der er i forbindelse med socialt engagement, hvor offentlige myndigheder er involverede. Samlet set vurderer 76% af virksomhederne, at bureaukrati og papirarbejde er en barriere. Men der er også andre store barrierer. Mange af virksomhederne peger selv på, at de mangler praktisk viden om socialt engagement, og en stor del af virksomhederne mener, at der mangler kvalificeret rådgivning om socialt engagement. Andre former for socialt engagement Ja, nedskreven Figur 2 - Firmaerne blev spurgt, om de har en personalepolitik, hvori der indgår elementer af socialt engagement Andel i % Bidrag/sponsorat til lokale idrætsklubber Ja, men ikke nedskreven Bidrag til velgørende organisationer Figur 4 - Firmaerne blevet spurgt om deres engagement i lokalområdet og i velgørende organisationer Ser man på andre former for socialt engagement end det, der har med personale at gøre, viser det sig, at virksomhederne også her er meget engagerede - i særdeleshed i lokalområdet. Således bidrager 78% af virksomhederne til velgørende organisationer, mens op mod tre fjerdedele af virksomhederne sponserer eller yder andre bidrag til lokale idrætsklubber. 2 Denne artikel bygger på resultaterne af en undersøgelse, hvor Dansk Byggeris virksomhedspanel - med 98 medlemsvirksomheder - har svaret på en række spørgsmål om socialt engagement. Svarprocenten er på 38%, hvilket betyder, at resultatet skal tages med et vist forbehold. Dog giver resultatet nogle brugbare indikationer af, hvordan medlemsvirksomhederne forholder sig til socialt engagement. De deltagende virksomheder fordeler sig jævnt med hensyn til geografi, størrelse og sektion. Nej

14 SOCIALT ENGAGEMENT ØENS Murerfirma A/S er et 13 år gammelt murer og entreprenørfirma med ca. 25 funktionærer og p.t. 180 timelønsansatte inden for mur, beton, kloak og som arbejdsmænd. Virksomheden beskæftiger sig hovedsagligt med renovering inden for murer- og betonarbejde samt kloakarbejde i Storkøbenhavn. Virksomheden leder flere store byfornyelsesopgaver i hovedentrepriser i tæt samarbejde med udvalgte underentreprenører som bl.a. udfører: tagrenovering-, vinduesudskiftning-, maler-, snedker-, VVS, smed-, el- og kloakarbejde. Det tager cirka et år at få fastlagt en seniorpolitik fra konsulentens første møde med virksomheden til beslutninger om, hvilke tiltag virksomheden vil tage på baggrund af konklusionerne. Udgifterne ved gennemførelsen af denne metode og proces afhænger af virksomhedens størrelse og omfanget af processen. Der vil være eksterne udgifter til konsulentbistand. Hertil kommer interne udgifter som fx: 2 Tidsforbrug i forbindelse med møder i følgegruppen 2 Tidsforbrug for de medarbejdere, der deltager i fokusgruppe interviewene og opfølgning af disse 2 Tidsforbrug for de ledere, der deltager i interviewene og opfølgning af disse 2 Udgifter til administration ved indkaldelse og afholdelse af møder 2 Udgifter i forbindelse med offentliggørelse og implementering af seniorpolitikken Byggesjak udvikler seniorpolitik For Øens Murerfirma handler seniorpolitik og socialt engagement om at være konkurrencedygtig og om at tiltrække og fastholde medarbejderne gennem et godt arbejdsmiljø af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto SIMON LADEFOGED. "Vi skal være bedre end konkurrenterne. Kvaliteten af vores arbejde skal være i top og produktiviten høj. Derfor skal vi være en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde gamle og tiltrække nye medarbejdere," siger direktør Thomas Damm, der ejer Øens Murerfirma A/S sammen med Jan Elving. "For mig handler det om respekt for de ældres erfaring og kvalitetsbevidsthed. Det er noget, det er vigtigt at give videre til de yngre. Derfor vil vi gerne fastholde de ældre medarbejdere lidt længere. Og det var baggrunden for, at vi gik ind i projektet, da lejligheden bød sig. Men da vi startede, forestillede jeg mig nok, at seniorpolitik handlede om, hvornår folk kunne gå på pension og den slags, men det viste sig at være langt mere omfattende." Der blev nedsat en projektgruppe bestående af 30 medarbejdere både timelønnede og funktionærer. Og der blev gennemført grundige interview for at afdække deres krav og behov. Tryghed og arbejdsglæde "Det viste sig, at for ældre medarbejdere handler det i høj grad om tryghed i ansættelsen, en konkret arbejdsbeskrivelse og arbejdsglæde. Det overraskede os faktisk, hvor afgørende de betragtede dette punkt," fortæller Thomas Damm. "Arbejdsglæde er meget vigtig, fordi det også smitter af på relationerne over for kunderne. Og det er vigtigt for kundens oplevelse af kvalitet. For en sur håndværker gør ikke noget godt indtryk." "Da mureroverenskomsten ikke tillader, at man ansætter timelønnede på funktionærlignende vilkår, ansætter vi i stedet seniorerne som formænd. Det giver dem den større tryghed i ansættelsen." Formændene har samtidig indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, og de har et stort ansvar for at lede sjakket. Det er dem, der afgør om deres kolleger skal fortsætte eller ej. Senior når man fylder 50 "Hos os er man omfattet af seniorpolitikken fra den dag, man bliver ansat, men man bliver betragtet som senior fra man er 50, hvor de fysiske skavanker kan begynde at sætte ind. Det er vores mål, at de ansatte skal blive på arbejdspladsen så længe de har lyst," siger Thomas Damm. "Vi forventer helt klart konkrete resultater på lang sigt. Og vi har en klar fornemmelse af at fællesskabsfølelsen i virksomhederne allerede er steget. Og der er blevet talt meget om det, så der har ikke bare været en effekt for de 30, der har deltaget." Systematisk metode "Metoden tager udgangspunkt i virksomhedens medarbejdere og deres gode og mindre gode oplevelser og erfaringer på arbejdspladsen. Oplevelser og erfaringer, der påvirker den enkeltes lyst og glæde over at gå på arbejde. Uden den går det ikke det er gennem lyst og glæde, at man skal udskyde ældres ønske om at forlade arbejdsmarkedet, og fx gå på efterløn ved først givne lejlighed," siger konsulent Karin Parbst, Entreprenørskolen. Hun pointerer, at virksomheden bliver klar over, hvad der rører sig blandt medarbejderne, og på hvilke områder der skal sættes ind, hvis der skal ske en udvikling. "Det interessante ved metoden er, at selvom udgangspunktet alene er at udvikle en politik for ældre medarbejdere, ender den med at ramme bredt og virksomheden får udviklet en politik for alle medarbejdere på arbejdspladsen. En seniorpolitik, der gør virksomheden til et bedre sted at være ansat for såvel de ældre som deres yngre kolleger." 2 Thomas Damm med en af Øens Murerfirmas seniormedarbejdere 14

15 Øens Murerfirma var en del af et projekt, hvor der blev udviklet seniorpolitik i tre entreprenørvirksomheder. De to andre deltagere var Enemærke & Petersen a/s og Davidsen Partnere A/S. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemført af Entreprenørskolen, 3F - Fælles Fagligt Forbund og Per Mertz kommunikation. Hvis man vil vide mere om metoden eller bruge den i sin virksomhed, kan man kontakte Entreprenørskolen, 3F, Per Mertz Kommunikation eller gå ind på hjemmesiden DET er vigtigt at bruge eksterne konsulenter, så den person, der gennemfører processen - interviewer og sammenskriver dokumentet - ikke selv har andele i de problematikker, der findes i virksomheden. Samtidig kræver det evne til at lytte og skabe en tryg og fri stemning. Man skal kunne huske problematikker og tage dem op igen, have evne til at omformulerer talesprog til skriftsprog og evne til at uddrage de væsentlige problematikker og sammendrage et læseværdigt dokument. 15

16 SOCIALT ENGAGEMENT Mansur Sheik Ibrahim var lykkelig, da han blev ansat i Skanska som murer efter et helt år, hvor han var ved at opgive uddannelsen til murer. Der er plads til både unge med problemer, tidligere straffede og medarbejdere med anden etnisk baggrund i Skanska Danmark A/S. Entreprenørfirmaets Odense-afdeling har i seks år haft to medarbejdere fra Somalia ansat, og der har også været medarbejdere fra Bosnien og Iran i virksomheden. Derudover har Skanska haft et tæt samarbejde med kommunerne og Arbejdsformidlingen, hvor de via jobprojekter har taget imod unge medarbejdere, der er kommet skævt ind på livet på grund af kriminalitet eller misbrug. Hos Skanska har de fået en ny chance ved at få et fast arbejde i byggebranchen og blive en del af en arbejdsplads. "Vi mener, at vi som virksomhed skal være en del af samfundet. Vi uddanner mange og har konstant lærlinge, men vi føler også, at vi skal tage nogle af dem ind, som har haft problemer eller er af anden etnisk baggrund og derfor har haft sværere ved at finde et job," forklarer Jørgen Pettersson, der er afdelingsleder i Skanska Odense. Han har været ansat i koncernen i 47 år og startede som arbejdsdreng, da han var 14 år. "Jeg har selv stået med en skovl i hånden på byggepladserne i mange år og ved, hvad det vil sige. Jeg var også en af dem, der var bedst i gymnastiktimerne i skolen, så jeg kender godt den følelse af, at det boglige kan være svært. Derfor skal flere have mulighed for at komme ud at arbejde i stedet for at sidde på skolebænken direkte efter folkeskolen," siger Jørgen Pettersson. Blev forbigået At det kan være svært for en ung med anden etnisk baggrund at finde en læreplads i byggebranchen, kan 27-årige Mansur Sheik Ibrahim fra Somalia godt nikke genkendende til. Han er en af to somaliere i Skanska Odense og blev ansat som murerlærling i Skanska i Inden ansættelsen var der gået et år, hvor han uden held havde søgt praktikplads hos mere end 50 virksomheder. Da det ikke lykkedes ham at blive ansat, blev han som den eneste i sin klasse nødt til at blive på skolen og deltage i et skolepraktikforløb. "Vi var kun to fra klassen, der manglede læreplads. Der kom nogle firmaer ud på skolen og kiggede på afslutningsopgaverne, men de kiggede ikke på min. De gik bare fordi, mens den anden elev, der manglede læreplads blev ansat. Jeg ved ikke hvorfor, men måske har det noget med min hudfarve eller mit navn at gøre. Jeg følte mig lille og "Jeg sendte 50 ansøgninger rundt for at finde praktikplads, og 90% af virksomhederne svarede aldrig tilbage" - Mansur Sheik Ibrahim 16

17 Social bevidsthed er en mærkesag Skanska forsøger at hjælpe unge med anden etnisk baggrund end dansk ved at give dem et arbejde i virksomheden af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN Jørgen Pettersson, afdelingsleder, oplever, at de udlændinge, som Skanska har haft ansat, er blevet integreret godt på byggepladserne overset, fordi jeg vidste, at jeg var en af de bedste i klassen karaktermæssigt," fortæller Mansur Sheik Ibrahim. Det tidspunkt, hvor Mansur skulle i praktik, var i en periode, hvor det ikke var lige så svært at finde en praktikplads som i dag. Derfor var han forundret over at blive forbigået. "Jeg sendte 50 ansøgninger rundt for at finde praktikplads, og 90% af virksomhederne svarede aldrig tilbage. Jeg kørte også ud til firmaerne personligt, men jeg fik altid et nej. Jeg var faktisk meget tæt på at give op og droppe uddannelsen, fordi jeg ikke kunne få en praktikplads. Når man er i skolepraktik som murer, er der ikke andet at lave end at vaske vægge ned, og det er frustrerende især fordi jeg var den eneste, og fordi man ikke udvikler sig," siger Mansur Sheik Ibrahim. Tager ansvar For Skanska A/S er det en beslutning på ledelsesplan at forsøge at hjælpe med at integrere unge med anden etnisk baggrund end dansk på arbejdsmarkedet og dermed videre i det danske samfund. Også selvom det ofte kræver en større indsats at ansætte unge udlændinge. "Har man et arbejde, så har man nemmere ved at blive en del af samfundet. Det er en generel beslutning i Skanska, at vi skal tage et ansvar samfundsmæssigt. Det er ikke bare noget, vi gør for at være politisk korrekte, men fordi vi ser det som en investering. Det kræver en lidt større indsats at tage folk ind med anden etnisk baggrund. Dem fra Somalia er lidt klejne i forhold til de danske bygningsarbejdere, men det de ikke har i fysikken, opvejer de med andre ting," siger Jørgen Petterson fra Skanska og forklarer: "Vi sikrer os altid, at formanden på byggepladsen er med på idéen om, at der kommer en udlænding ind i sjakket. Jargonen på en byggeplads, hvis man ikke er vant til den, kan være meget hård. Folk fra andre lande tror måske, at man er uvenner, fordi omgangstonen er så rå, men det er noget de må lære at tage med, for det ændrer man ikke lige på." Anden kultur Netop omgangstonen er en af de ting, som Mansur Sheik Ibrahim har haft sværest ved at vænne sig til, selvom han nu har arbejdet som murer i Skanska i seks år. Han føler selv, at han er blevet accepteret af de danske medarbejdere, men at der nogle gange opstår misforståelser. "Jeg blev hurtigt accepteret af de andre, men selvom jeg blev udlært for seks år siden, så er der nogle, der stadig tror, at jeg er i lære. Danskere tror, at en udlænding er en, der ikke har en uddannelse, og det er jeg faktisk ret træt af. Når jeg går med en lærling på pladsen, så henvender folk sig til lærlingen i stedet for til mig, der er udlært. Man er nødt til at acceptere det, selvom det kan være irriterende nogle gange," forklarer Mansur Sheik Ibrahim, der ikke helt forstår omgangstonen på danske byggepladser. "Jeg skal vænne mig til den hårde tone. Jeg synes ikke at det er nødvendigt at tale sådan til hinanden. Det er svært at finde ud af, om folk mener det, de siger, eller ej. Jeg prøver at vise, at man kan gøre det anderledes, men det er ikke altid det lykkes. Jeg synes, at det er en underlig jargon, og jeg tror aldrig, at jeg vænner mig helt til den," siger Mansur Sheik Ibrahim

18

19 Aalborg Universitet, AAU, driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, ingeniør-, natur- og samfundsvidenskab. Nordjyllands Erhvervsakademi, NOEA, er et samarbejde mellem 5 Nordjyske erhvervsskoler om udbud af korte og mellemlange videregående, erhvervsrettede uddannelser inden for det tekniske og merkantile samt it-området. CENTER FOR Betonuddannelse har taget fat på sin anden sæson og har på nu haft 383 elever, der tog grund- og efteruddannelse på begynderniveau og på højt teknologisk niveau. I Center for Betonuddannelses uddannelseskatalog for 2005 kan du læse om centerets aktuelle kurser. Kurserne forener uddannelser som betonmager, struktør, betonkontrollant, bygningskonstruktør, arkitekt, diplomingeniør, civilingeniør m.v. med det store udbud af AMU-uddannelser. Bestil katalog på eller på tlf.: Aalborg betonens by I Nordjylland udvikler et nyt videns- og kompetencecenter betonuddannelser, der er skræddersyede til branchens behov af METTE SATTRUP, foto LARS HORN Industrien og uddannelsesinstitutionerne arbejder tæt sammen om betonuddannelserne. Her ses Dirch Bager fra Aalborg Portland sammen med Frede Holst Andersen, der er daglig leder på Center for Betonuddannelse Jan Holer Foget, NOEA, Torben Andersen, Center for Betonuddannelse og Eigil V. Sørensen, Aalborg Universitet ses her i et af centerets undervisningslokaler. Det var erkendelsen af, at man ikke alene kan løfte den store opgave, det er at skabe relevante og professionelle betonuddannelser, der fik repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og cementindustrien i Nordjylland til at gå sammen om at oprette det nye videns- og kompetencecenter "Center for Betonuddannelse". Betonbranchens nye sparringspartner Center for Betonuddannelse ligger i Aalborg og blev oprettet i 2003 i et samarbejde mellem AMU Nordjyllands KompetenceCenter, Aalborg Universitet, Aalborg Tekniske Skole/ Nordjyllands erhvervsakademi, Aalborg Portland A/S samt Dansk Byggeri, som er repræsenteret ved direktør i GH Beton A/S Jacob Bjerre. "Formålet med det nye videns- og kompetencecenter er at samle kræfter og kompetencer inden for betonbranchen. På den måde kan vi udvikle helhedsorienterede betonuddannelser på alle niveauer, der tager udgangspunkt i branchens behov. Dette er en stor fordel for hele branchen og vil medvirke til at forbedre betons rygte generelt," siger ingeniør og underviser på Center for Betonuddannelse Torben Andersen, der har taget initiativ til samarbejdet. Tæt samarbejde Et af målene for Center for Betonuddannelses er at opbygge et tæt samarbejde mellem forskning, uddannelse og industri. " På Aalborg Universitet har vi kontakt til mange virksomheder, som kommer med input til eksamensprojekter og anden forskning. Gennem deltagelse i Center for Betonuddannelse får vi yderligere inspiration til gavn for forskning og undervisning, og vi får bedre mulighed for at formidle ny viden til industrien," siger Eigil V. Sørensen, lektor ved Institut for Bygningsteknik ved Aalborg Universitet. Også virksomhederne er glade for det tætte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. "Som virksomhed bliver vi stærkere af at samarbejde med skoler og universiteter. Derfor har vi et meget tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og har ofte brugt forskningsresultater i vores udvikling og produktion af beton," siger ph.d og Scientific Manager, Dirch Bager fra Aalborg Portland. Kurser efter branchens behov "Vi udarbejder vores kursusudbud i tæt samarbejde med betonindustrien og vores kurser er derfor ofte et resultat af særlige behov og ønsker fra industrien, siger uddannelseschef og daglig leder på Center for Betonuddannelse Frede Holst Andersen. "Vi kan desuden tilpasse vores uddannelser til den enkelte virksomheds behov og arbejdsrytme. Kurser kan eksempelvis gennemføres om aftenen eller i weekenden alt efter virksomhedens ønske. Endelig kan undervisningen helt eller delvist gennemføres i den enkelte virksomhed på virksomhedens egne maskiner." Frede Holst Andersen fortæller desuden, at der er flere kurser, hvor industrien stiller op som gæstelærer og hvor elever kommer på besøg på virksomheder som Aalborg Portland A/S og ser, hvordan man laver cement. Fokus på konstruktøruddannelserne "Siden vi startede i 2003, har vi fået udviklet nogle virkelig gode uddannelser inden for betonhåndværk. Nu vil vi gerne have fat i konstruktøruddannelsen og gøre det muligt at specialisere sig inden for beton. Vi vil også kigge på mulighederne for, at færdiguddannede konstruktører kan tage efteruddannelse inden for beton," siger studielektor Jan Holler Foget fra Nordjyllands Erhvervsakademi, NOEA. "Det er dog svært at få nok elever til den slags kompetenceudviklende uddannelser, fordi man i branchen ikke er så gode til at tænke langsigtet kompetenceudvikling og opkvalificere medarbejderne. Derfor vil Center for Betonuddannelse i samarbejde med industrien arbejde hen imod en uddannelsesform, som appellerer mere til virksomhederne" uddannelse 19

20 FAKTA om mediehuset Areal: 6000 m2. Beton: 2265 m3 Mursten: 1300 m2 brune, 900 m2 rødbrune Glas: 1000 m2 Velfax Gulv: 5000 m2 parket ask Arkitekt: Jan Lausten, S & I Arkitekterne Før byggeriet af Fyens Stiftidendes nye mediehus måtte NCC køre m3 jord væk fra området, der tidligere husede en benzintank. I undergrunden fandt man den tidligere voldgrav fra Odense slot. I stueetagen kommer reception og et såkaldt mediebibliotek beregnet til undervisning til at ligge. På den øverste etage placeres kantinen, som får udgang til en tagterrasse med udsigt over den fredede Kongens Have og bymidten. På de øvrige etager etableres åbne kontorlandskaber, og kælderen på to etager kommer til at rumme depot, teknikrum og offentlig parkering. THOMAS ERIKSEN, entrepriseleder, har det overordnede ansvar for, at byggeriet forløber planmæssigt hver dag Midt i Odense skyder Fyens Stiftstidendes nye mediehus op lige over for banegårdscentret. Samtidig etableres byens nye banegårdsplads foran den nye bygning af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN Mediehus med banegårdsplads I stueetagen er smedene i gang med at måle rør ud. Borgere og tilrejsende til Odense er i årevis blevet mødt af et helt specielt og ikke særligt imødekommende syn, når de er trådt ud på fortovet foran det moderne banegårdscenter på Østre Stationsvej. Over for banegårdscentret har der indtil nu været en forladt byggegrund, som i mere end ti år har ligget øde og blot været kendt som Texaco-grunden, fordi der engang lå en benzintank på området. Nu er den ikke længere øde. Et helt nyt byggeri på grunden i fire etager skal huse Fyens Stiftstidende og Radio 3. Et moderne mediehus i klassisk design med store glaspartier og rød-brune murstensfacader. På den grund, der lå øde i så lang tid, etableres nu den banegårdsplads, som har manglet foran den nye banegård, lige siden den åbnede for ti år siden. Under pladsen etableres der parkering med plads til 79 biler og en cykelkælder til 800 cykler. På selve pladsen rejses en skulptur af H.C. Andersen, der er otte meter høj, tre meter i diameter og vejer 110 ton, som den anerkendte kunstner Bjørn Nørgaard har lavet. Stor opgave på lidt plads Det er NCC Construction A/S, der er hovedentreprenør på byggeriet, som blev skudt i gang i foråret Den 1. maj i år skal entreprenørfirmaet aflevere byggeriet, så Fyens Stiftstidende kan flytte ind i de nye bygninger. Avisen lejer huset af Nordania Finans A/S, som har investeret 100 millioner kroner i projektet. I Odense er det kommende mediehus ved at tage form Bagsiden af mediehuset med sine rød-brune mursten "Det er et interessant byggeri. Det er en sjov tanke, at den allerførste Fyens Stiftstidende avis udkom i Nørregade, som ligger lige her på den anden side af blokkene ved byggegrunden, så de kommer tilbage til det sted, hvor det hele startede. Pladsen har ikke været speciel indbydende i mange år, fordi det bare har været en tom grund med grus, der har været brugt til parkering. Det er spændende at lave noget, som alle i byen og tilrejsende til banegården får glæde af," siger Thomas Eriksen, entrepriseleder på byggeriet. Han forklarer: "Det er lidt mere besværligt, når det er her midt i byen tæt ved andre bygninger, fordi arbejdet skal foregå på et ret lille areal. Det gør det bare til en større udfordring at bygge på så lidt plads, og det gør opgaven mere spændende. Selve huset er ret simpelt at bygge, men jordbundsforholdene har været vanskelige. Vi har gravet ned til fast bund, fordi jorden er utrolig blød. Vi var ikke klar over, at vi skulle grave så meget jord væk, som det var tilfældet. Der skete også det, at vi fandt den gamle voldgrav fra slottet, da vi begyndte at grave. Arkæologerne var kun ude i et par dage, og vi blev ikke forsinket, fordi de ikke fandt noget og kun skulle opmåle, hvor voldgraven oprindeligt har ligget." Specielle løsninger Mediehuset har krævet en række specielle løsninger, og især den naturlige ventilation Mediehusets karakter og funktion er stadig gemt bag stilladser og manglende beklædning er specielt ved huset. Et atrium i midten af huset fungerer som en enorm ventilationsskakt, som med en skorstenseffekt suger luften rundt i bygningen. Atriumet fungerer sammen med computerstyrede vinduer, som er indstillet til at skulle åbne og lukke ved bestemte temperaturer og luftfugtighed og på den måde give hele hovedbygningen naturlig ventilation. Men også sidebygningens anden sal har krævet en række specielle løsninger. Den skal nemlig huse Radio 3. "Hele lokalet skal være lydisoleret, og det kræver lidt mere, når man laver skillevægge. Stolperne til skillevæggene er forskudt fra hinanden, hvilket giver en lyddæmpning på 52 dbb. Ved vinduerne bliver der sat ekstra forsatsruder op og lydabsorberende materiale på væggene for at dæmpe lydene yderligere. Skillevæggene er lidt vanskeligere at lave end almindelige vægge, fordi bundskinnen er 90 mm og de lodrette stolper kun er 70 mm", siger Thomas Eriksen

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

TID OG STED. Sted. Dato. Nordsjælland Farum Park Sportog konferencecenter Farum Park 2 3520 Farum. Tirsdag den 26. september 2006

TID OG STED. Sted. Dato. Nordsjælland Farum Park Sportog konferencecenter Farum Park 2 3520 Farum. Tirsdag den 26. september 2006 TID OG STED Sted Nordsjælland Farum Park Sportog konferencecenter Farum Park 2 3520 Farum Nordjylland Hotel Hvide Hus Aalborg Vesterbro 2 9000 Aalborg Midtjylland Hotel Eyde Torvet 1 7400 Herning Syd-Vestjylland

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt

Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2009 på resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder -

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

At lede andre uden at være chef

At lede andre uden at være chef Confex-Kursus: Den 9. - 10. november 2009 i København Den 1. - 2. december 2009 i København Den 16. - 17. november i Århus To-dags kursus for dig der leder uden at have formelt ledelsesansvar Et af forårets

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * bliver

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

ABAF NYT 15/2010 november 2010. nye elektroniske feriekort vil gøre administrationen af feriepenge og feriekort væsentlig lettere for virksomhederne.

ABAF NYT 15/2010 november 2010. nye elektroniske feriekort vil gøre administrationen af feriepenge og feriekort væsentlig lettere for virksomhederne. ABAF NYT 15/2010 november 2010 ELEKTRONISKE FERIEKORT FRA 2011 Et nyt elektronisk feriekort afløser fra den 1. januar 2011 de gamle papirblanketter. Skiftet til et elektronisk feriekort skal gøre det lettere

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Individuelt byggeri med personlighed og stil

Individuelt byggeri med personlighed og stil Individuelt byggeri med personlighed og stil MODERNE ENERGI KLASSISK Mere end 25 år med husbyggeri Hos Mester Byg A/S har direktør og indehaver Erik Laursen over 25 års erfaring i byggebranchen og omsætter

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet

TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet TUR s Gaffeltruckkonference 2009 Indlæg fra Arbejdstilsynet v. chefkonsulent Anders Mortensen Arbejdsmiljøfagligt Center Indhold: Anerkendelse af udlændings kvalifikationer Ændring af førercertifikatbekendtgørelsen

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere