IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag."

Transkript

1 IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag. Lise Schrøder Nanna Westergård-Nielsen Rapport til Dialogforum, September 2011

2 Fig. 1. Hanne Petersen og Birgit Sanderman øver animation i Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag. Rapport om et udviklingsarbejde udført af GL og Viden til Vækst Consult, støttet af Dialogforum. Indholdsfortegnelse: Forord..side 4 Indledning.side 5 Kursusbeskrivelser..side 5 Udviklingsforløbet...side 8 Udviklingsarbejdets resultater.side 9 Tværgående resultater og udfordringer.side 9 2

3 Hvordan kan man bruge animationsteknik og lokationsbaserede spil......side 14 Lærernes test i egne klasser..side 18 Konklusion.side 20 Efterskrift side 21 Bilag side 22 3

4 Forord Der er tale om en projektrapport om et forsøgs- og udviklingsprojekt, støttet af Dialogforum. Udviklingsarbejdet er pågået i tidsrummet, sept til og med primo september Rapporten er skrevet af Lise Schrøder og Nanna Westergård-Nielsen, som har stået for udviklingsarbejdet. Det synlige resultat af arbejdet er tre kurser, som udbydes i GL s Efteruddannelse i foråret En videnskabelig artikel om processen er under udarbejdelse, og der arbejdes på en hjemmeside til en samlet indgang til IKT platforme, der er anvendelige i gymnasie undervisningen Rapporten handler mest, om den proces, som en mindre udviklingsgruppe har gennemlevet i det forløbne år, og kan forhåbentlig tjene som baggrund og inspiration til de mange lærere, som forhåbentlig vil kaste sig over IKT-understøttet undervisning i gymnasiet. Processen har centreret sig om to aspekter af IKT i undervisningen, animation og mobile spil/guidede ture. De analyser, vi har foretaget i løbet af udviklingsarbejdet har centreret sig om, mediernes brugbarhed, pædagogisk og didaktisk, såvel som vi har forsøgt at vurdere teknologiens brugervenlighed. Vi takker for gæstfriheden i det inspirerende Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro, og vi takker den lille læregruppe, som med næb og klør har forsøgt at skabe tid til dette til tider tidskrævende eksperiment. Lise Schrøder Nanna Westergård-Nielsen 4

5 Indledning Udviklingsarbejdet sigtede mod at udvikle 3 kurser, der inden for mat/fys/at, biologi/kemi/at og geografi/at skal træne lærerne i, hvordan man løbende med afsæt i aktuelle læseplaner kan designe uddannelsesmoduler med ny informationsteknologi. På kurserne skal der udvikles prototyper inden for hvert fag, der kan bruges direkte eller benyttes som grundlag for videreudvikling. Kurserne skal endvidere introducere lærerne for kreativitetsunderstøttende værktøjer med henblik på at udnytte potentialet i elevernes fortrolighed med de nyeste teknologier og dermed lægge op til løbende at skabe nye innovative løsninger sammen med eleverne. Resultatet af udviklingsarbejdet er et udbud af tre kurser i GL-E s katalog, Skoleåret 2011/12, Efteruddannelse for gymnasiale lærere og ledere. Kursusbeskrivelser Brug af animationsteknik - i de naturvidenskabelige fag Nyhed Støttet af Dialogforum i projektet ikt-understøttet pædagogik i de naturvidenskabelige fag. Formålet med de tre selvstændige kursusmoduler under fællestitlen IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag er at give konkrete værktøjer til at udvikle egen kursuspraksis. Kursusudbyder GL-E i samarbejde med Viden til Vækst Consult Formål Animation har et stort potentiale som undervisningsmedium, der griber de unge, hvor de er. Film og animation er en naturlig del af deres begrebsverden samtidig er teknologien simpel, hurtig og nem at bruge i undervisningen. I de naturvidenskabelige fag kan animation bruges både som kommunikations-, illustrations- og erkendelsesværktøj. Animation er et meget kreativt og meget konkret medie, der fremmer forståelsen af stoffet. Animation lægger op til en narrativt og metaforisk tilgang. Herved bliver svært tilgængelige emner relevante og vedkommende eksempelvis er der et stort læringspotentiale i at lade eleverne fremstille eget læringsmateriale ud fra egne erfaringer. I forhold til de naturvidenskabelige fag har animation en helt speciel styrke ved at kunne bevæge sig ned i det mindste og usynlige univers, eksempelvis celler og atomer, og herfra videre ud i det store kosmos. Indhold Introduktion til animationspædagogik og animationsteknikker Eksempler på brug af animation i gymnasiets naturvidenskabelige fag Workshop, hvor der arbejdes med animationer til egne undervisningsformål Arbejdsform Faglige oplæg med introduktion til den faglige ramme samt konkrete erfaringer med teknologien i gymnasieundervisningen, efterfulgt af workshop, hvor der arbejdes med brug af teknologien i egen undervisning. Der medbringes bærbar pc. Målgruppe Kurserne henvender sig til undervisere indenfor de gymnasiale ungdomsuddannelser, som ønsker at arbejde med nye IKT-baserede pædagogiske metoder. Kurset er bygget op omkring eksempler indenfor de naturvidenskabelige fag. På grund af kursets fokus på brug af IKT-værktøjerne til udvikling af egne læringsmaterialer, kan det endvidere med fordel følges af undervisere fra andre af gymnasiets fag. Fagkombination skal opgives af hensyn til tilrettelæggelsen af kurset. 5

6 Undervisere Hanne Petersen, Center for Animationspædagogik, Animationsskolen i Viborg Cand.scient. Torsten Ørhøj, Herning Gymnasium Mag.art. Nanna Westergård-Nielsen, Viden til Vækst Consult Phd. Lise Schrøder, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Tid og sted Kursus : Onsdag den 8. februar 2012, kl 10-16, Animationsskolen i Viborg Brug af mobilteknologi Nyhed - i de naturvidenskabelige fag Støttet af Dialogforum i projektet ikt-understøttet pædagogik i de naturvidenskabelige fag. Formålet med de tre selvstændige kursusmoduler under fællestitlen IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag er at give konkrete værktøjer til at udvikle egen kursuspraksis. Kursusudbyder GL-E i samarbejde med Viden til Vækst Consult Formål Mobiltelefoner virker som en håndholdt computer, og er i dag børn og unges foretrukne kommunikationsmedium. Lokationsbaserede formidlings- og spilkoncepter, hvor læringssituationen understøttes af relevante fysiske/geografiske rammer, rummer et stort potentiale til at skabe en legende og mere engagerende læringssituation. Moderne smartphones er en multimediestation, der kan bruges til informationssøgning, opgaveløsning eller spil uden for klasselokalet som instrument for læreren/vejlederen eller som platform for lærer-elev samarbejde. Mobiltelefonen kan også fungere som elevernes personlige instrument, fx som registreringsredskab til feltstudier eller som kommunikationsmedium til præsentation af opgaver. Indhold Introduktion til brug af mobilteknologi i læringsøjemed (m-læring) Eksempler på brug af mobiltelefoner i gymnasiets naturvidenskabelige fag Workshop, hvor der arbejdes med design af simple læringsobjekter baseret på mobilplatformen Arbejdsform Faglige oplæg med introduktion til den faglige ramme samt konkrete erfaringer med brug af teknologien i gymnasieundervisningen, efterfulgt af workshop, hvor der arbejdes med brug af teknologien i egen undervisning. Der medbringes bærbar pc. (Smartphones stilles til rådighed). Målgruppe Kurserne henvender sig til undervisere indenfor de gymnasiale ungdomsuddannelser, som ønsker at arbejde med nye IKT-baserede pædagogiske metoder. Kurset er bygget op omkring eksempler indenfor de naturvidenskabelige fag. På grund af kursets fokus på brug af IKT-værktøjerne til udvikling af egne læringsmaterialer, kan det endvidere med fordel følges af undervisere fra andre af gymnasiets fag. Fagkombination skal opgives af hensyn til tilrettelæggelsen af kurset. Undervisere Ferdinand Kjærulff, Interactive Lab Production Cand.scient. Signe Skovmand, Bjerringbro Gymnasium Mag. art. Nanna Westergård-Nielsen, Viden til Vækst Consult Phd. Lise Schrøder, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Tid og sted Kursus : Onsdag den 14. marts 2012, kl på Hotel Park Middelfart. 6

7 Animation, spil og mobilteknologi i de naturvidenskabelige fag Nyhed Støttet af Dialogforum i projektet ikt-understøttet pædagogik i de naturvidenskabelige fag. Formålet med de tre kursusmoduler under fællestitlen IKT-understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag er at give konkrete værktøjer til at udvikle egen undervisningspraksis. De to første selvstændige kursusmoduler giver introduktion til animationsteknik og mobilteknologi med henblik på at øve færdigheder til udvikling af egne læringsobjekter. Det tredje modul bygger på de to andre og lægger op til mere avanceret brug af effekter og kombinationer af forskellige teknologier til videreudvikling af løsninger møntet på den enkelte kursist fagdidaktiske behov. Kursusudbyder GL-E i samarbejde med Viden til Vækst Consult Formål Animationsteknikker og mobilteknologi er hver for sig og i sammenhæng eksempler på, hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan bidrage til en mere engagerende og legende læringsform. Teknikkerne giver mulighed for indbyrdes interaktion med hinanden og med de fysiske rammer, hvilket fremmer helhedsorienterede læringssammenhænge, hvor de unges egen kreativitet og samarbejdsevne får lov til at komme til udfoldelse. Kurset sætter yderligere fokus på sammenhængen mellem leg og læring og giver mulighed for at arbejde med spilbaserede læringselementer efter konceptet Digital Game-Based Learning (DGBL). Indhold Perspektiver på fremtidens multimedierede læringsmiljøer med fokus på pædagogiske/didaktiske udfordringer og muligheder i gymnasiet Eksempler på animation, spil- og mobilteknologi i gymnasiets naturvidenskabelige fag Workshop, hvor der arbejdes med videreudvikling af egne pædagogiske løsninger baseret på avancerede effekter og kombinationer af forskellige teknologier. Arbejdsform Faglige oplæg med introduktion til den faglige ramme samt konkrete erfaringer med brug af teknologien i gymnasieundervisningen, efterfulgt af workshop, hvor der arbejdes med brug af teknologien i egen undervisning. Der medbringes bærbar pc. (Smartphones stilles til rådighed) Målgruppe Kurserne henvender sig til undervisere indenfor de gymnasiale ungdomsuddannelser, som ønsker at arbejde med nye IKT-baserede pædagogiske metoder. Kurset er bygget op omkring eksempler indenfor de naturvidenskabelige fag. På grund af kursets fokus på brug af IKT-værktøjerne til udvikling af egne læringsmaterialer, kan det endvidere med fordel følges af undervisere fra andre af gymnasiets fag. Dog forudsættes deltagelse i eet af de to forudgående kurser om animation eller mobiltelefoner eller et tilsvarende kursus. Fagkombination skal opgives af hensyn til tilrettelæggelsen af kurset. Undervisere Ph.d. Nikolaj Frydensbjerg Elf, Syddansk Universitet Cand.scient. Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium Konsulent Jacob Fjellerad, Euman A/S Mag.art. Nanna Westergård-Nielsen, Viden til Vækst Consult Phd. Lise Schrøder, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Tid og sted Kursus : Onsdag den 25. april 2012, kl 10-16, Nærum Gymnasium. 7

8 Udviklingsforløbet De ansvarlige for kursusudviklingen har været Lise Schrøder, AAU og Nanna Westergård-Nielsen, Viden til Vækst Consult, støttet af Nikolaj Frydensberg Elf, SDU samt en lærergruppe bestående af lektor Signe Skovmand, Bjerringbro Gymnasium (Fysik/Matematik), lektor Torsten Ørhøj, Herning Gymnasium (Kemi/fysik), samt lektor Birgit Sanderman Justesen (biologi/geografi), Nærum Gymnasium. Udviklingsarbejdet har fysisk været centreret om Det Naturvidenskabelige Hus, Bjerringbro og har konkret bestået af følgende møder: 1. Kick Off møde den 4. november Kick Off mødets formål og resultat var at planlægge udviklingsforløbets form, indhold og deltagelse. Deltagere var Nikolaj Frydensberg Elf, Lise Schrøder, Signe Skovmand og Nanna Westergård- Nielsen. Udviklingschef Jeppe Hust var inviteret med for at give en introduktion til Det Naturvidenskabelige Hus, Bjerringbro, samt at fortælle om sit eget udviklingsarbejde med nye undervisningsformer i de naturvidenskabelige fag. På mødet fortalte deltagerne om deres erfaringer med udviklingsarbejder omkring brug af IKT i undervisning og museumsformidling. Nikolaj F. Elf berettede om et igangværende forsøgs-og udviklingsprojekt M-læring i gymnasiet, udført på IBC i Kolding. Projektets formål var at afdække problemfeltet: Hvilke muligheder og umuligheder ser lærerne for mobillæringen i gymnasiesammenhæng i det enkeltfag, de underviser i, på tværs af fag og mere bredt i forhold til gymnasieundervisningen? Nikolaj Elfs erfaringer fra Koldingprojektet indgik som en faglig ramme for planlægningen af udviklingsforløbet. Læregruppen blev udpeget til at bestå af de tre gymnasielærer, nævnt i indledningen. Det blev besluttet, at udviklingsarbejdet skulle bestå af 2 seminarer i foråret 2011 og et kususplanlægningsmøde, umiddelbart før kursusudbuddets start. Formen for seminarerne skulle være workshops med deltagelse af de tre gymnasielærere, en gæstelærer med særlig ekspertise inden for redskaberne animation og mobillæring. Lise og Nanna skulle fungere som workshop arrangører og tovholdere med hensyn til proces og teknik. 2. IKT seminar den januar 2011 Emnet for dette første udviklingsseminar var dels en introduktion til læregruppen om hele projektet, dels en konkret indføring i animationsteknik som undervisningsredskab til de naturvidenskabelige fag. Deltagerne var lærergruppen, Lise og Nanna samt gæstelærer Hanne Petersen, Center for Animationdpædagogik, under VIA University College, Viborg. Konkret blev der udviklet en animationsfilm til faget kemi, om saltopløsning i vand. (Se nærmere herom i afsnittet om udviklingsarbejdets resultater). 8

9 3. IKT seminar, den april 2011 Emnet for det andet udviklingsseminar var introduktion til brug af mobilspil og guidede turer i gymnasieundervisningen i de naturvidenskabelige fag. Konkret blev der udviklet et mobilspil på grundlag af spiludviklingsplatformen, Playingmondo til feltregistreringer i Biologi, som lærergruppen afprøvede. Der var den 5. april indbudt en gæstelærer, Ferdinand Kierulff, som underviste i et nyt kort/guide redskab, Lovemyguide, som er egnet til elevernes egne registreringer og multimedieformidling med I-phones. (Se nærmere herom i afsnittet om udviklingsarbejdets resultater). 4. Forberedelsesmøde, den 5. december Udviklingsgruppen og Læregruppen mødes med de tre gæstelærere i Det Nturvidenskabelige Hus i Bjerringbro for at detailplanlægge de tre kurser, som udbydes af GL s Efteruddannelse i foråret Udviklingsarbejdets resultater Udviklingsarbejdet har været gennemført efter Kaskadeprincippet s metode. En mindre gruppe af lærere har fået mulighed for at lære metoder og programmer at kende. Disse lærere har mellem seminarerne haft mulighed for at omsætte og afprøve deres viden i deres hverdag med eleverne. Gennem dette arbejde er lærerne blevet klædt på til sammen med eksterne specialister at undervise fagkolleger fra en bredere kreds i gymnasieverdenen på GL-E s kurser. Udover de udviklede kurser, er der kommet en del tværgående resultater ud af udviklingsarbejdet. Udviklingsarbejdet sigtede på at have følgende fokusområder: Analyse af de pædagogiske udfordringer i hvert af de naturvidenskabelige gymnasiefag. Gennemgang af, hvilke IKT-baserede og spil-orienterede undervisningsværktøjer, der allerede findes indenfor fagene med henblik på at kunne give et overblik over udbredelse, brugsrelaterede krav og pædagogisk effekt/potentiale. Konkretisering af, hvordan læring indenfor gymnasiets naturvidenskabelige fag kan understøttes af IKT kombineret med leg- og spilorienterede koncepter, hvor der sættes fokus på interaktion med omgivelser og medaktører i en problemorienteret undervisningskontekst ( Digital Game-based Learning ). Udvikling af konkrete prototyper på uddannelsesmoduler med aktuel teknologi: Mobiltelefoner, GPS og brug af multimediefunktioner (optagelser, billeder, lyd), der gør undervisningen vedkommende for de unge og fleksibel i forhold til tid og sted. Afprøvning af uddannelsesmodulerne i lærernes egne klasser efterfulgt af tilbagemelding, tilretning og erfaringsopsamling Tværgående resultater og udfordringer Udviklingsarbejdet bragte en række spændende resultater, som går på tværs af fag. I de eksisterende gymnasiebekendtgørelser, er der lagt op til en øget brug af IT i undervisningen i både de forskellige fag, se følgende eksempler fra de naturvidenskabelige fag. 9

10 Der fokuseres på brug af it i forskellige undervisningsplatforme: a) Lærerens brug af It i fremlæggelse og eksperimenter b) Elevernes brug af it ved arbejde i laboratoriet eller i felten c) Elevernes brug af it ved formidling af det lærte stof Fysik Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage moderne it-hjælpemidler, såvel i forbindelse med det eksperimentelle arbejde som ved elevernes arbejde med det faglige stof og formidlingen af det. Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling, ligesom indsamling af og bearbejdning af faglig information fra internettet indgår i undervisningen Kemi It indgår som en integreret del af undervisningen, blandt andet til kommunikation, dataopsamling, databehandling, modellering, visualisering, simulering og informationssøgning. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der lægges vægt på at inddrage relevante it-værktøjer, såvel i forbindelse med det eksperimentelle arbejde, herunder dataopsamling og databehandling, som ved elevernes arbejde med det faglige stof og formidlingen af det. Matematik Undervisningen tilrettelægges, således at lommeregnere, it og matematikprogrammer bliver væsentlige hjælpemidler i elevernes arbejde med begrebstilegnelse og problemløsning. I tilrettelæggelsen indgår træning i at anvende disse hjælpemidler til at udføre beregninger, til symbolsk manipulation af formeludtryk, til håndtering af statistisk datamateriale, til at skaffe sig overblik over grafer, til ligningsløsning, til symbolsk differentiation og integration samt til løsning af differentialligninger. Endvidere indgår anvendelse af lommeregnere, it og matematikprogrammer i tilrettelæggelsen af den eksperimenterende tilgang til emner og problemløsning. Biologi It indgår som en integreret del af undervisningen og anvendes blandt andet til kommunikation, dataopsamling, databehandling og informationssøgning. Der introduceres til anvendelse af relevante it-værktøjer i forbindelse med efterbehandling og afrapportering af det eksperimentelle arbejde Naturgeografi It skal inddrages i undervisningen til følgende formål: udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlings-programmel kommunikation og formidling. Som det kan ses, er der ret stor forskel på, hvad de formelle krav til brug af it, for lærere og elever, er i de forskellige naturvidenskabelige fag. Dette udgør i sig selv en udfordring, som man skal forholde sig til i et fælles udviklingsarbejde. Ved drøftelser i læregruppen fra de forskellige fag kom der en række betragtninger frem om problemstillinger ved brugen af IKT i undervisningen, fx ikke alle har smartphones, økonomiske barrierer, tekniske barrierer hos lærerne, nogen elever er dygtigere end lærerne til IKT, mens andre er helt blanke. Behov for at definere nye lærerroller, hvor læreren ikke altid er specialisten. Eleverne skal tænke narrativt og visuelt, når de skal omsætte deres viden i gennem multimedier, og det kræver træning og tid. 10

11 Gymnasielærerne vil gerne bruge multimedier ved opstilling af forsøg, men mangler den fornødne tid til selv at øve sig. Der udover er der den gennemgående drøftelse af, hvornår er det relevant at bruge den nye teknologi i undervisningen. Den pædagogiske udfordring i gymnasieklassen kan skitseres ud fra følgende problemoptik: Teknologi? Didaktik? Læring? I det krydsfelt, hvor teknologi, didaktik og læring samtidig er til stede, og udnyttes optimalt, der kan vi takle om, at klassen er blevet multimediel gennem IKT. Vi er p.t. langt fra dette mål i det almene gymnasium. Der findes frontløber forsøg, hvor man muligvis er længere fremme mod målet, fx den Visuelle HF i Viborg. Derudover har vi kendskab til enkeltforsøg inden for fremmedsprogsundervisning på G. Hellerup Gymnasium. Teknologi Det, som lærerholdet var mest optaget af, var hvad de forskellige medier kunne præstere i en undervisningssituation, og hvordan eleverne kunne bruge multimedieteknologien til at formidle, især i forhold til formidling af svære emner. For at trænge dybere ned i problemstillingen, om i hvilke sammenhænge det gav bedst mening at benytte IKT, valgt vi at præsentere holdet for to forskellige IKT baserede undervisnings-, og formidlings former: a) Animation b) Lokationsbaserede spil og guidede ture vha. smartphones 11

12 Animationsteknik Teknikken blev præsenteret af Lærer Hanne Petersen fra Animationsskolen, Viborg. Hanne har arbejdet med animation i over 20 år, og hun har siden opstarten været tilknyttet animationsskolen i Viborg, som er en af Europas førende undervisnings- og udviklingsmiljøer inden for feltet (www.aniwork.dk/en/about.asp. Blandt skolens projekter er et samarbejde med Viborg Gymnasium og HF om gymnasielinjen Visuel HF og samarbejdsprojekter i EU-regi Teaching with animation og Animated Science. Samarbejdet med danske og udenlandske forskningsmiljøer er blandt andet udmøntet i en interaktiv guide, som illustrerer, hvordan man kan arbejde med animation i undervisningen i de naturvidenskabelige fag, se mere på: Man kan kort beskrive animations teknikkens fordele i en undervisningssituation med at Animation skaber liv og glade dage og forbinder den fremadskridende handling. Hvordan kommer man som lærer i gang: Man anskaffer sig et webcamerea, og adgang til et animationsprogram. På denne måde får man den nødvendige produktionsenhed, bestående af: Computer Webcam eller et kamera, som kobles til computeren med en bøjelig arm Animationssoftware, fx MovieMaker Udstyr, MonkeyJam. Stopmotionpro programmet eller Eyemovie, kan købes. Selve animationsteknikken består af, at ting, tegninger eller figurer stilles foran eller lægges under kameraet, der er forbundet med en computer. Lokationsbaserede spil og guidede ture på Smartphones I udviklingsforløbet valgte vi at fokusere på brugen af smartphones ud fra to forskellige mulige platforme: Fra lærerens side, og fra elevernes side. Smartphonen virker som en håndholdt computer, og er i dag børn og unges foretrukne kommunikationsmedium. Lokationsbaserede formidlings- og spilkoncepter, hvor læringssituationen understøttes af relevante fysiske/geografiske rammer, rummer et stort potentiale til at skabe en legende og mere engagerende læringssituation. Moderne smartphones er en multimediestation, der kan bruges til informationssøgning, opgaveløsning eller spil uden for klasselokalet som instrument for læreren/vejlederen eller som platform for lærer-elev samarbejde. Mobiltelefonen kan også fungere som elevernes personlige instrument, fx som registreringsredskab til feltstudier eller som kommunikationsmedium til præsentation af opgaver. Vi valgte at indføre lærergruppen i produktion af lærende spil på mobiltelefoner gennem platformen: Playingmondo er GPS baseret og egner sig godt til at gennemføre læringsforløb, enten som guidede ture eller spil ude i naturen. Rent teknisk er Playingmondo ikke så let at bruge og derfor valgte vi også at præsentere lærerne for et andet og nemmere multimedieværktøj, som eleverne lettere selv kan arbejde med: Teknikken er baseret på Goggle-maps og faciliterer 12

13 stedsbestemte beskrivelser gennem tekst, billeder og videoer, som relativt nemt lægges ind på udvalgte punkter, og relaterer sig til disse punkters fortællinger. Både Playingmondo og Lovemyguide kan nu downloades som gratis Applikationer. Men for at komme ind og arbejde med spil design og rutedesign, kræves at skolen tegner et abonnement. Didaktik Hvorfor benytte multimedie læringsredskaber som animation og spil i undervisningen? Forskning i spil og digitale fortællinger viser at man ved at inddrage affektive og imaginative tilgange, kan motivere og understøtte dybdelæringsprocesser, der engagerer hele personen og i højere grad kan sætte sig varige spor i holdninger og adfærd. Forskningen viser også, at digitale spil og fortællinger, som eleverne udvikler i samarbejde og for hinanden øger motivation og dermed indsigt. Jf. Lisa Gjedde, Læring Udover at kunne fremstille det indlærte stof på en anden måde, som IKT-redskaber giver mulighed for, ved vi også, at kropslig aktivitet, er en god forudsætning for læring (jf. Merlau-Pontys forståelse). Bateson skriver i sine teorier tillige om fordele ved overskridende læring. Hegel skriver om begrebet andensværen, der dækker over en gruppes arbejde med at finde frem til en fælles udtryksform, som alle har bidraget til, og som derfor skaber glæde og tilfredshed, og dermed er læringsstimulerende. Med afsæt i blandt andet Kolbs læringsmodel karakteriseres Steinmüller s læringsstilsbegreb som forskellige måder, hvorpå individet kan tilgå nyt materiale på jf. opdelingen i: Aktivister som har handling i læreprocessen Reflektorer som helst benytter sig af iagttagelse og observation med henblik på at drage erfaringer fra andre i læreprocessen Teoretikere som foretrækker teoretisk fundering som grundlag for logiske konklusioner Pragmatikere arbejdet med konkrete og realistiske opgaver i forbindelse med læreprocessen Læringsstilene spiller sammen med forestillingen om, at vi kan besidde forskellige former for intelligens Steinmüller refererer til Howard Gardner, som opererer med: 13

14 sproglig intelligens matematisk intelligens musisk intelligens visuel intelligens motorisk intelligens social intelligens personlig intelligens Som udgangspunkt tilgodeser de forskellige teori- og praksiselementer i forbindelse med udviklingen af digitale spilbaserede læringsprodukter (digital game-based learning, DGBL) hele spektret af læringsstile og intelligenser. Hvordan kan man bruge animationsteknik og lokationsbaserede spil i de naturvidenskabelige fag? Animation I udviklingsforløbet har vi bestræbt os på at øve teknikker, som kunne omsættes direkte til forsøg i lærernes egne klasser, for på den måde at indhøste erfaringer om anvendbarhed og læringsresultater. På vort første seminar i januar 2011, bad vi Hanne Petersen lære os at skabe en animationsfilm over et emne, som vi anså for relevant i gymnasiets kemiundervisning. Dette gjorde vi for at skabe en fælles øvebane, og en prototype, som kan anvendes som forlæg for lignende produkter inden for de øvrige naturvidenskabelige fag. 14

15 Fig. 2. Torsten, Signe og Birgit i fuld gang med at optage en animationsfilm, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro. 15

16 Fig. 3.Birgit og Signe ved produktionsenheden. Et eksempel på, hvordan lærergruppen arbejdede: Temaet blev drøftet: Forslag kom på bordet fra kemiens verden. Pludselig blev man enige om, at processen omkring saltopløsning i vand, var alle tiders ide. Eleverne skulle gennem animation forstå, hvad et salt er. Synopsis blev lavet, og udbygget i et storyboard. Baggrundsdesign kom til, små dimser blev brugt. Animationen gik i gang: kolber og figurer blev placeret under webkameraet, og programmet stop-motion oversatte optagelser til film! Mobilspil og guidede ture Der hvor lokationsbaserede spil (mobilspil) og guidede ture hidtil har været mest brugt, er i museumsverdenen. At det netop er i museumsverdenen, skyldes formentlig den oplagte styrke, der ligger i teknologiens visuelle udtryk, idet der kan skabes virtuelle verdener svarende til en given periode, som spilleren kan udforske og interagere med. Skabelsen af virtuelle 3D-verdener digitalt er en bekostelig affære og de nye muligheder for at benytte det fysiske rum i en augmentet reality - kontekst er således oplagt. Den centrale motivationsfaktor er spillerens muligheder for at foretage aktive valg og udfordringen er at skabe en fornuftig sammenhæng mellem spillerens valg, viden og overvejelser og deraf følgende konsekvenser og feedback jf. forskellige spilgenrer: 16

17 Actionspil jf. fokus på hånd- øje -koordination Strategispil jf. ressourcehåndtering, systemforståelse og prioritering Adventurespil jf. logisk tænkning og det at gennemskue historien, som den udfolder sig. De skitserede virkemidler rummer et meget synligt potentiale i forbindelse med såvel natur- og kulturformidling, mens det i gymnasieskolen kræver lidt mere nytænkning af hele undervisningssituationen. Motivationen for læring i en computerspilsammenhæng knytter sig generelt til deltagernes følelse af at have et klart behov for viden. Spillene skal derfor designes således, at spilleren kan se de enkelte videnskomponenter og færdigheders betydning for spillernes egen mulighed for at spille. De opridsede spilgenrer kan ses som eksempler på virkemidler, der kan understøtte forskellige faglige krav såvel som forskellige læringsstile. I udviklingsforløbet udviklede Lise S og NWN et lille strategispil, som kunne illustrere, hvordan lokationsbaserede spil kunne understøtte faget biologi. Vha. Playingmondo softwaren beskrev vi habitat udviklingen, idet vi udlagde punkter i naturen omkring NVH, Bjerringbro. Læregruppen blev præsenteret for forskellige svarmuligheder, omkring hvilke bevoksninger, der hører til 3 forskellige typer af habitater. Mens de gik rundt i området stødte de på spørgsmålene, som de skulle besvare ved at se sig omkring i naturen. Der var enighed om, at spillet kombinerede multimedier med den eksisterende natur og fremmede elevernes iagttagelsesevne, og kortfornemmelse. Ferdinand Kierulff præsenterede os for værktøjet Lovemyguide, som nu findes både på website: og som I-phone applikation. Vi gennemgik en guided tur, som var udviklet til dansk undervisningen på Gl. Hellerup Gymnasium. Læreren havde plottet de danske forfattere, som har haft tilknytning til København ind på et kort, som man på sin mobiltelefon kan følge rundt i byen. Når man kommer til et forfatterhus/forfattersted får man en kort intro til forfatteren og ser billeder fra hans værker, bøger eller filmklip. 17

18 Der var enighed om, at Love MyGuide er velegnet til elevernes egne feltstudier og multimediefremlæggelser af det, de ser i naturen. Men læregruppen havde umiddelbart svært ved at se, hvordan værktøjet kunne bruges i den naturvidenskabelige undervisning. Men lærerne fandt alligevel Lovemyguide interessant, fordi det er nemt at bruge. I det hele taget understreger erfaringerne fra nærværende udviklingsforløb, at der er et stort behov for tekniske løsninger, som er lette at arbejde med, hvis de skal tilgodese gymnasielærernes behov for i højere grad at bruge IKT medier i undervisningen. Lærernes test i egne klasser En vigtig del af udviklingsprocessen har været lærergruppens test af animation og brug af mobiltelefoner i deres egne klasser. De tre lærer har gennemført testene i en kemiklasse, i en matematik klasse og i en naturgeografiklasse. I det følgende citeres fra de tre læreres oplevelser af brug af animation i deres klasser. Fra en 3. g klasse, med kemi på B-niveau: Udgangspunktet for forløbet har været, at eleverne selv måtte vælge et emne, som de skulle illustrere ved en animation på ca. 1 minut. Lærerens oplevelse: Min oplevelse har generelt været positiv, men jeg har været lidt overrasket over tidsforbruget. Jeg havde nok lidt fortrængt hvor lang tid det tager at lave en animation. Det jeg har set af animationerne har været godt, og eleverne vil selv arbejde videre med animationerne. Vi har lavet dem uden lyd, men de vil selv prøve at lægge lyd på (i MovieMaker, tror jeg nok). Fra en 1. g klasse, med matematik på C-niveau 18

19 Forløbet var i en 1.g klasse, der havde matematik på C-niveau, altså det laveste niveau, hvor der ikke er skriftlig eksamen. Det var en samfundsfaglig studieretning, så matematik var bestemt ikke deres største interesse. Omvendt var det en behagelig positiv klasse, hvor eleverne var indstillet på at prøve noget nyt. Mange af eleverne havde dog også på det tidspunkt valgt at de i 2.g skulle have mere matematik, ikke nødvendigvis af interesse, men fordi det er et krav til mange videregående uddannelser. Forløbet lå i slutningen af skoleåret, hvor vi havde nået det meste af det obligatoriske stof, men manglede lidt om beviser. Eleverne skulle derfor lave en animation af et bevis for Pythagoras sætning. Der findes rigtig mange forskellige beviser for denne sætning, og da det handler om geometri, er de fleste af beviserne visuelle. De blev delt i grupper på 3-5 personer og fik hver sit bevis, som de skulle animere. Tidsplanen var 2 lektioner til forberedelse og 3 dobbeltlektioner til gennemførelse og redigering. Desværre løb vi ind i en del praktiske problemer ( vi lavede selve optagelserne i Naturvidenskabernes hus, hvor de har programmerne til optagelse af stopmotion film), men i sidste ende fik alle lavet film, selvom kun nogle få af dem egentlig var gennemarbejdede. Det sidste gjorde ikke så meget, da det fra matematiklærerens synspunkt var forberedelsen, der indeholdt den gode matematik. Eleverne var glade for forløbet, dels var det sjovt og anderledes, og dels indså de selv at man skulle forstå sådan et bevis på en anden måde, når man skulle animere det. Alt i alt en god oplevelse som jeg vil gentage en anden gang. Jeg skal dog have styr på de praktiske problemer en anden gang. Fra en 2. n g klasse, i faget naturgeografi Læreren siger, at hun har påbegyndt et forløb om jord (og vand ) i klassen, hvor eleverne skal lave animationer - fx får de opgaven at illustrere en proces i et forsøg, vandbalanceligningen, floddannelse eller springlag og evt endnu et emne, som de skal lave animationer over. I klassen er der 31 elever, så jeg forestiller mig, at animastionsarbejdet vil gå lidt på omgang. Vi installerer noget af udstyret i morgen - laver drejebog - men først i uge 40 har vi chancen for at gøre det rigtigt færdig. Jeg har desværre kun eleverne ca 2 timer om ugen. I øvrigt er der en af eleverne, der allerede har lavet animation i folkeskolen. Desuden har ca. 1/3 af eleverne haft mediefag, hvor de er bekendt med teknikken. Fra et forsøg på Østre Havn, Ålborg. Lise Schrøder har som en direkte udløber af projektet gennemført en guided tur med smartphones i den gamle industrområde i Ålborg Østre Havn, som står for en gennemgribende omdannelse. De gamle industribygninger fjernes gradvist, og der gennemføres en plan for den nye bydel. 19

20 Lises forsøg går ud på, at skabe en forbindelse mellem den industrielle kulturarv, som forsvinder og frem til den nye byplan. Mens man går rundt i det store område, ved at følge et kort over den nye byplan, lærer man om fortiden gennem Playingmondos GPS funktioner og de billeder og lydtekster, man fanger med sin mobiltelefon mens man går rundt i den nye bys plan, illustreret med et baggrundskort på mobilen.. På denne måde skabes en tydelig forbindelse mellem fortidens arbejdsliv og fremtidens muligheder. Forsøget løber oktober ud, hvorefter det vil blive evalueret. Spørgeskemaer Lærerne har også udfyldt et spørgeskema, om deres indtryk af brug af mobilspil/animationer i undervisningen. De udfyldte skemaer findes som bilag, bilag 2. Materialet er meget spinkelt at konkludere på, men der er en gennemgående tråd, der siger, at det er en god ide at bruge animation eller spil på mobiltelefoner i undervisningen, fordi det får andre sider af eleverne frem, fx fremmes den sociale sammenhæng. De typer af elever, der er meget visuelt orienteret får en bedre chance for at markere sig, men de store barrierer er fortsat at processerne tager tid, og at teknikken ikke altid er lige let at betjene. Konklusion Vi satte os for gennem eksempler at vise potentialet i at bruge animation og lokationsbaserede spil i den naturvidenskabelige undervisning. Vi satte os for at drøfte de pædagogiske udfordringer, der ligger i at blive en multimedieskole Vi satte os for at planlægge kurser for en bredere kreds af gymnasielærere i mediernes muligheder. Vi mener, at vi er kommet igennem med disse mål. Vi har også under vejs nået en række konkrete konklusioner: Gymnasielærere har ikke meget tid, så derfor skal nye programmer være brugervenlige Læringsformålet skal være tydeligt for både elever og lærere Det skal være klart fra begyndelsen, at man kun skal bruge IKT, i det krydsfelt, hvor teknologien går op i en højere enhed med læring og didaktik. Der er tale om et supplement til den almindelige undervisning Vi mangler endnu at turde slippe eleverne løs med de nye medier. Måske er de de bedste til at vise vejen! 20

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det.

Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det. Game Design Livet er det største af alle spil. Start med en uddannelse i det. Præsentation Hvorfor Game Design på ZBC? Hvem er du? Studieretningsfag Obligatoriske fag Valgfag Eksempel på Komm/IT emneforløb

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kultur og Natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig.

Kultur og Natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig. 2011 Kultur og Natur i bevægelse lær med mobiltelefonen mens du bevæger dig. Evalueringsrapport til It- ogtelestyrelsen 15-02- 2011 Indholdsfortegnelse Rside 3 Beskrivelse af e-læringsprojektet 5 7 24

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Af Steen Christensen (Brøndby Gymnasium) og Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og Stig Pedersen (Københavns VUC & projektleder) Den

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere