Skoleudvikling og it. Indledning... 2 Nationale initiativer og tjenester... 4 Din egen institution UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort
|
|
- Aksel Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleudvikling og it og så videre Indledning... 2 Nationale initiativer og tjenester... 4 Din egen institution... 5 Skoleudvikling og it Side 1 af 8
2 Indledning Samfundet forandrer sig med stigende hast. Der stilles nye og mere komplekse krav til borgerne, og ikke mindst underviserne og eleverne i skolen skal være indstillede på, at de grundlæggende værdier og traditioner er under forandring. Strukturerne i både samfunds-, arbejds- og fritidsliv ændrer karakter mod det netværksorienterede. Tidligere kunne strukturerne betegnes som hierarkiske eller lineære; men nu er ingen rækkefølge givet. I netværkssamfundet skal den enkelte definere sin egen identitet, og i relation til den skal han kunne handle og forholde sig til fællesskabet. Det sætter hele skolen som organisation under pres fra politikere, brugere (elever og forældre) og meningsdannere. Skolen skal udvikle sig til et tidssvarende kompetencemiljø. En af årsagerne, men ikke den eneste, til dette skred i tidligere mønstre og strukturer er informationsteknologiens hastige udvikling og udbredelse. Det er blevet nemmere, hurtigere og billigere at få fat i informationer, samtidig med at der er blevet flere af dem. Ingen mennesker kan rumme det hele en sortering, personlig stillingtagen og udvælgelse er nødvendig. Kommunikation foregår mellem mennesker uanset geografisk afstand og tid. Afstandene mellem forskellige kulturer er formindsket. Vores indsigt og viden er blevet alsidig og uhyre omfattende, bl.a. fordi medierne og internettet formidler informationer i en stadig voksende mængde. Skolens opgave er at give eleverne mulighed for at udvikle de kompetencer, de skal bruge for at blive selvstændige og aktive borgere i netværkssamfundet. Det kræver en nytænkning af skolens struktur, læringens organisation og indhold samt underviseres og elevers roller. Fagenes indhold og begreber udvikles i lyset af informationsteknologien. En skole er en levende organisation, hvor den enkelte medarbejder besidder en stor portion viden og erfaring, som kan være mange til gavn, hvis den er tilgængelig. I skolen har der ikke været tradition for vidensdeling i det omfang, der kræves for at leve op til de krav, der stilles i dag. Årsagerne har bl.a. været de besværlige processer: møder og papirbaseret kommunikation i form af opslag, omdelte papirer og lokale samlinger af undervisningsforløb, rapporter mv. Nu kan informationer og viden deles mellem ledelse, undervisere, elever, forældre og det omgivende samfund vha. intranet og internet. Endnu er de fleste skoler kun på vej, men mulighederne er der og tiden arbejder for videndeling. Det er imidlertid ikke teknologien, der udgør de største Forandringer i samfund og identitet Nye krav til skolen Voksende informationsmængder Skolen et kompetenceudviklingsmiljø Videndeling i skolen Barrierer mod Skoleudvikling og it Side 2 af 8
3 barrierer, for at skolen som organisation udvikler sig dynamisk. De traditioner og vaner, der er dominerende på mange skoler rundt omkring, er vanskelige at ændre, hvis ikke der udarbejdes en strategi for, hvordan man gør det. For at formidle en samfundskultur, der er kendetegnet ved en hurtig informationsgang, vidensdeling, netværk og samarbejde, skal skolens overordnede strategi bygge på disse. Hvis ledelse, undervisere og elever arbejder ud fra en sådan strategi, vil de kunne udvikle kompetencer, der er brug for i netværkssamfundet. udvikling: tradition og vane Strategi for en netværksbaseret institution Jeg skal også lige... Lotte er lige inde at kikke på intranettet og SkoleKom hver dag. Både på skolen og derhjemme, når hun sidder og forbereder sig. På hendes skole har de haft et intranet i nogle år. Hun opfatter intranettet som et lille lukket hjørne af internettet, hvor kun skolens undervisere har adgang og hvor der ligger informationer og dokumenter af speciel interesse for skolens undervisere, når de forbereder sig og samarbejder. Underviserne i en klasse har siden sommerferien brugt intranettet i deres samarbejde om eleverne og undervisningen. Underviserne i teamet har fundet ud af, at det er praktisk at kunne samarbejde over nettet også uden hele tiden at skulle mødes. Samarbejdet om nogle ting kan lige så let foregå på intranettet. Så foregår den del af samarbejdet i det mindste uafhængigt af tid og sted. Og det giver informationsteknologien dem mulighed for. Mandag lige efter spisepausen Lotte åbner spændt klasseteamets konference på SkoleKom, fordi hun på sidste teammøde foreslog, at de skulle arbejde videre med en skriftlig idéudveksling vedrørende indholdet til det tværfaglige projekt i uge 6 om Masker. Engelsklæreren, har som sædvanlig svaret positivt og vedlægger oven i købet en fil med flere forslag i. Historielæreren, skriver, at han har fundet nogle flotte vikingemasker på internettet. Han spørger, om eleverne også skal kunne søge på nettet? Det må vi hellere drøfte videre på teammødet den 25. Uafhængigt af tid og sted bruger underviserne intranettet til at kommunikere om de små praktiske ting, at udveksle ideer og materialer, at finde undervisningsmateriale, informationer om eleverne og så er der hele den praktiske side af lærergerningen: materialesøgning og bestilling, tilmelding til interne kurser, booking af lokaler og videoudstyr, vikarskemaer mv. Onsdag kl lige inden nyhederne på TV2 Lotte gemmer en opgave om engelske skoleforhold i intranettets dokumentarkiv, der er fælles for alle underviserne. Hun brugte den med held i går, da 8. klasse i engelsktimen skulle søge oplysninger om engelske primary schools på internettet. Det kan jo være, at der er nogle kolleger, der kan have glæde af opgaven senere. På intranettet findes en søgemaskine, der kun søger i skolens eget arkiv så kollegerne kan let finde teksterne igen med relevante søgeord og det er en fordel, at de let kan bearbejde dem til eget brug. (fortsættes) Skoleudvikling og it Side 3 af 8
4 (fortsat) Torsdag kl inden første time Lotte søger efter et foto af nogle udklædte elever fra klassen. Hun vil gerne bruge det billede af to elever fra en 3. klasse. De havde nogle vildt flotte masker fra Bali på. Det vil passe fint ind på forsiden af den plan, hun skal til at skrive færdig om maskeprojektet. På intranettet er der et billedarkiv, hvor underviserne gemmer nogle af de bedste billeder taget med det digitale kamera. Der bliver taget mange fotos på skolen, og ikke alle er værd at gemme; men flere undervisere er begyndt at lægge fine billeder ind i billedarkivet. Fredag kl snart weekend I næste måned skal Lotte have forældremøde i 4. klasse. Via intranettets lokalebooking bestiller hun lærerværelset. Hun kan se, at der er et andet møde på lærerværelset om eftermiddagen men mon ikke rengøringskonen når at få gjort pænt rent, inden hun skal bruge det? Måske skulle hun tage nogle blomster med til bordene? Hun tjekker også lige aktivitetskalenderen. Har hun nu husket at skrive forældremødet ind? Jo, men klokkeslættet er da ikke rigtigt! Det bliver rettet til kl Forældrene kan også se aktivitetskalenderen på skolens websted så det er vigtigt, at informationerne er korrekte. Søndag kl lige inden en ny arbejdsuge starter Lærerteamet drøftede på sit sidste møde, hvordan de skulle få mere styr på nogle af elevernes læsning de halter lidt bag efter mht. læsetempo. Teamet satte nogle faglige mål for de kommende tre måneder for hver af de to drenge. Lotte har skrevet målene ind i teamets dagbog som er et fælles dokument, der ligger på intranettet. Alle undervisere skulle også gå aktivt ind i læseundervisningen, fx når der blev læst fagbøger og prøve at orientere hinanden om udviklingen via noter i dagbogen. Lotte kan med tilfredshed se, at en kollega skriver, at eleverne har læst 18 sider i en bog om bombefly fra anden verdenskrig. Måske skal hun snakke med skolebibliotekaren om nogle flere bøger om det emne? Hun sender lige en mail til hende, mens hun husker det. Nationale initiativer og tjenester Undervisningsministeriet understøtter skolernes bestræbelser på at udvikle en tidssvarende organisation og tilsvarende læringstilbud til eleverne gennem en række centrale tjenester, hvoraf du har stiftet bekendtskab med nogle af dem i Skole-IT-kurset. Enkelte er gratis for skolerne at bruge, mens der for andre skal tegnes et abonnement. Du har i løbet af kurset muligvis brugt SkoleKom, hvor alle lærere og elever i Danmark kan kommunikere med hinanden. Lærerne har et stort konferencesystem til deres rådighed, hvor de kan udveksle erfaring og viden. Her er der også mulighed for, at alle, både skoler, lærere og elever, kan få oprettet deres egne lukkede konferencer til samarbejde. Hjælp ovenfra SkoleKom Undervisningsministeriet står bag en undervisningspor- EMU Skoleudvikling og it Side 4 af 8
5 tal til internettet. Den bærer navnet EMU, Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen. Den er rettet mod flere skoleformer; men herfra er der også henvisninger til en række relevante internetsteder for lærere og elever i grundskolen. I Skolernes Databaseservice, SkoDa, har du og dine elever adgang til en række professionelle databaser, der ellers ville være dyre at bruge i en undervisningssammenhæng. Der er truffet aftale med udbyderne om en favorabel pris for skolerne. Fagenes Infoguide er en samling kommenterede links til de enkelte fag og temaområder. Hvert link er vurderet og beskrevet af en redaktør. Fagkonsulenterne i Undervisningsministeriet har hver en webside for deres fag, hvor aktuel faglig information formidles. Desuden deltager de i relevante konferencer på SkoleKom, hvor du altid kan få fat på dem. Undervisningsministeriet har udviklet et værktøj til at styre processen i et udviklingsforløb. Det kan være alt fra undervisningsplaner i en klasse til udarbejdelse af en kommunal handlingsplan for skolevæsenet. Værktøjet er tilgængeligt på internettet og kan bruges online. Som en del af konceptet er det muligt at offentliggøre projekter, så andre kan hente inspiration. Skolernes Databaseservice, SkoDa Fagenes Infoguide og fagenes websider Kvalitetsudvikling i folkeskolen, KIF Din egen institution Skolen kan ikke forandre sig, ved at personalet hver for sig udvikler deres undervisning, og skolelederen kan ikke alene starte en udvikling. I dette kursus har I arbejdet sammen som et team, der har udnyttet hinandens stærke sider. På den måde kan hele teamets samlede viden udnyttes en vidensdeling har fundet sted. Også efter kurset kan denne organisationsform komme jer og skolen til gavn. Ved at opbygge netværk og sørge for, at den viden, I hver især besidder, deles med andre, vil skolens samlede kompetence udvikles. Skolen skal stimulere elevernes kompetenceudvikling. Det sker ved at stille krav om kompetencernes tilstedeværelse elever kan ikke undervises i en kompetence! Eleverne skal kunne agere i et netværkssamfund. Derfor skal skolens organisation og hele læringsmiljøet bygge på netværk. Når underviserne og eleverne arbejder i netværk, herunder også it-baserede netværk, skabes de bedste rammer for udvikling. Der er tale om at styrke de faglige, almene og personlige kompetencer. Det betyder også, at eleverne udvikler it-kompetence, der omfatter at kunne betjene computeren og programmerne, at kunne bruge computeren i relevante situationer og have holdninger til, hvordan den bruges. Skoleudvikling - et fælles lærer- og ledelsesansvar Stimulering af nye elevkompetencer Skoleudvikling og it Side 5 af 8
6 It-kompetencen indebærer ligeledes, at man kan arbejde i den arbejdskultur, der er i et it-arbejdsmiljø indeholdende digital informationsformidling og netværksstruktur. Alt dette er beskrevet (for grundskolen) i Junior PC kørekort konceptet, som andre også kan lære af. Når en skole skal udvikle sig, kan den ikke eksempelvis isolere it-området og nøjes med at lave en udviklingsplan for det. Planen må også omfatte generelle pædagogiske mål. Udviklingsplanen kan have til formål at synliggøre, hvordan it integreres i de pædagogiske miljøer, og hvordan undervisere og elever skal bruge it for at give eleverne mulighed for at udvikle tidssvarende kompetencer. It- og skoleudvikling ser i mange sammenhænge ud som lærernes ønske om forandring. Imidlertid er det af stor betydning, at alle interessenter inddrages i processen både på det formelle plan og i praksis. Skolebestyrelsen har en central plads, blandt andet når det handler om principper og målsætning. I det hele taget i alt hvad der angår skolens udviklingsretning. Det er da også normal praksis på flere udviklingsorienterede skoler at lave fælles arrangementer for ansatte og bestyrelse, når det handlede om de overordnede principper og mål for skolens aktivitet. Når skolen skal udvikle sig pædagogisk og it-mæssigt, har erfaringer fra udviklingsprojekter vist, at det kan ske i en bevidst planlagt skoleudviklingsproces, der kan opdeles i følgende delprocesser: Skolens personale prøver at beskrive, hvordan it indgår i samarbejds- og læreprocesser på skolen. Hvilke overordnede pædagogiske mål fremmes ved den måde, det sker på? Statusdelen gennemføres af skolens ledelse med input fra skolens elever, undervisere og forældre. På baggrund af statusdelen skal især lærerpersonalet involveres i at opstille de ønsker og visioner, de ser for skolens udvikling under hensyntagen til den generelle samfundsudvikling og gældende skolelov. En vision kan defineres som det, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. Her kan fantasien og de vilde intentioner få lidt luft. Undervisergruppen opstiller i fællesskab de visioner, de har for, hvordan skolen vil se ud om nogle år. Arbejdet kan foregå i større forsamlinger kombineret med forberedende arbejde i temagrupper, der prøver at opstille visioner for, hvordan de ser deres område udvikle sig. Som resultat af visionsdelen kan hele personalegruppen give retningslinjer til en projektledelse, der kan opstille målsætninger for skolens udvikling. Udgangspunktet for en vision kan sagtens være en idé, men når den går videre til mere end én person forsvin- Skolens ithandlings- og strategiplan Faser i processen Statusfasen Visionsfasen Skoleudvikling og it Side 6 af 8
7 der den personlige abstraktion og visionen bliver følelig. Folk begynder at betragte visionen som noget der reelt eksisterer. Det er meget lidt, der er så stærkt som fælles visioner, de har gennem tiderne ændret verdenshistorien radikalt. Det er ikke nok at have nogle flotte målsætninger. Ledelsen må i samarbejde med kollegialt udpegede repræsentanter udarbejde en handlingsplan, der i konkrete vendinger beskriver, hvordan de opstillede mål nås. Her skal fremgå, hvem der skal gøre hvad, og hvordan man evaluerer de opstillede mål: I kort form er følgende aspekter en del af arbejdet med mål- og værdisætning: Handlingsfasen Mål- eller værdisætningen må konkretiseres i handleanvisninger Handleanvisninger må formuleres, så det er muligt at se, om de bliver fulgt Der skal laves en arbejds- og tidsplan for opfyldelsen af mål og handleplaner Der skal knyttes en løbende evaluering til arbejdet for at kunne vurdere i hvilken grad man lever op til målsætningen og handleanvisningerne Der skal aftales metoder for korrektion i forhold til den foretagne evaluering Skolens leder er en uhyre central person i denne proces. Hvis han fastholder et traditionelt organisationsmønster, en traditionel ledelsesstil og et traditionelt syn på undervisningen, vil det være vanskeligt at ændre hele organisationen. Skoleledelsen må tage ansvaret på sine skuldre, men samtidig erkende, at alene kan den intet udrette. Derfor er ovenstående involveringsproces vigtig, og medarbejdernes ønsker og visioner skal tages alvorligt. Den enkelte medarbejder skal opleve et medejerskab over for den samlede organisation. På den måde får organisationens samlede viden og ressourcer indflydelse på læreprocessen hos de enkelte elever. Ledelsens rolle og medarbejdernes Skoleudvikling og it Side 7 af 8
8 Skoleledelsen på banen Sidste lørdag havde alle underviserne på en pædagogisk dag formuleret syv visioner for skolens it-udvikling. Det havde været en god dag, hvor meningerne havde været markante men også mangfoldige og overraskende positive. Kollegerne er godt klar over, at det brænder på nu, det er nødvendigt at blive bedre til at integrere it, men personalet er lidt uenige om, hvor indsatsen skal starte. Syv visioner er alt for mange, og hvordan skal skolen få råd til alle de kurser og udstyr? Det bliver nødvendigt at få uddelegeret nogle opgaver på it-området næste år. Hvis it-strategien bliver så omfattende, som det ser ud til lige nu, så vil der være så mange aktiviteter og planer, der skal passe sammen. Det vil kræve overblik og en masse koordination. Måske kunne en af afdelingslederne have lyst til at være tovholder på itområdet? Eller kunne det blive en opgave for en funktionslærer? Og måske skal vi på næste skoleledermøde drøfte, hvordan vi får lavet intranet på skolerne. Ledelse er ikke kun at samle viden men også at sprede den, havde skolebibliotekaren sagt i lørdags. Gad vide, hvor han havde læst det henne? Men under alle omstændigheder var ideen om en hadlingsplan for brug intranet ikke så tosset. Hvordan finder man mere om det måske de ved noget om det på vores Center for undervisningsmidler? Eller på nettet? Skoleudvikling og it Side 8 af 8
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs merePå vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015
Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereFællesNettet en introduktion
FællesNettet en introduktion Læs om det samlende led i jeres SkoleIntra-hverdag Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er FællesNettet?...4 Kom på FællesNettet...4 FællesNettet vist i LærerIntra...4
Læs mereNordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs merePLC og beskrivelse af alle områder
IKT-gruppen PLC og beskrivelse af alle områder Kristine påbegynder en IKT-uddannelse i løbet af næste skoleår, som udbydes af kommunikationscenteret Hillerød. Uddannelser giver: viden om alternativ og
Læs mereFra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere
Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne
Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereAd. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?
Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereKolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)
Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter
Læs mereIT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder
Resume af projektet: IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Vi vil gerne opnå, at elever med læse- og stavevanskeligheder kan deltage på lige fod med de øvrige elever i
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereTilbud til skolerne i Solrød efterår 2017
Tilbud til skolerne i Solrød efterår 2017...Sammen skaber vi læring og læselyst solbib.dk Kære lærer, Vi vil gerne invitere dig og dine elever indenfor på biblioteket og har her samlet vores Åben Skole
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs merePå nettet med BørneIntra
På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereAntimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Læs mereIt. Strategi og handlingsplan 2008-10
Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan
Læs mereTilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private
Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende
Læs mereVordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek
IT - KURSER oktober - januar 2010/2011 2 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag
Læs mereIT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013
IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereKan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb
7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereAnbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering
Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereLær IT. Efterår 2015
Lær IT Efterår 2015 IS G RAT ER endig K U RStilmelding nødv r -dog e Velkommen til efterårets Lær Mere Om IT kurser Vi tilbyder gratis IT kurser for alle, både for nybegyndere og dem der trænger til at
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER VED VEJGAARD ØSTRE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNEDE MÅL...2 MÅL FOR DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER PÅ VØS...2 Læringsmiljøet omkring PSC...2 PSC og
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Læs mereMIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs mereÅbne IT-værksteder fra oktober til og med februar
KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDet digitale skolebibliotek
Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereIndsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere
Handlingsplanen for HG Ballerup (niveau 2) er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handlingsplan for 2012 2013 (niveau 1), som har følgende overordnede indsatsområder: - Undervisningens kvalitet -
Læs merePsykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.
Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt
Læs mereHvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik Naturfagskompasset som afsæt Naturfagskompasset som afsæt Netværk er en
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereFokusområder skoleåret 2006/2007
Humlebæk skole Fokusområder skoleåret 2006/2007 Helt overordnet har Jan og jeg nogle mål, som er vores ledetråd i dagligdagen og udgangspunkt for div. skoleudviklingsprojekter. Overskriften på disse mål
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mere