Det autentiske valg og læring. Det bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG. Mai Britt Duvald forår 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det autentiske valg og læring. Det bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG. Mai Britt Duvald 135657 forår 2012"

Transkript

1 + Det bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG. 1

2 Indholdsfortegnelse Forside s.1 Indholdsfortegnelse s.2 Indledning s.3 Case: Liselottes oplevelse af diplomuddannelsen i ledelse s.4 Metodiske overvejelser og problemfelter s.5 Det autentiske valg s.6 Livsmening s.6 Tankeløshed og klichéer s.7 Livsformer s.8 Livsform og identitet s.10 Vejledningsindsatsen s.10 Sammenfatning s.11 Det særlige ved voksnes læring s.11 Læringens processer og dimensioner s.12 Samspils- og tilegnelsesprocessen s.12 Drivkraftsdimensionen s.13 Indholdsdimensionen s.14 Sammenfatning s.14 Afrunding s.14 Konklusion s.15 Perspektivering s.16 Litteraturliste s.16 2

3 Indledning I 2007 iværksatte den tidligere VKO - regering omfattende uddannelsesreformer, der skal bidrage til at udvikle Danmark som førende videnssamfund i en globaliseret verden. 1 Intentionen om at skabe et videnssamfund i verdensklasse og at mobilisere befolkningen til deltagelse i den globale konkurrence, har affødt strategier der støtter dette formål. En af disse er sygedagpengelovgivningens varighedsbegrænsning: 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. 2, Begrænsningen udmøntes i begrebet: hurtigste og korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. 3 Dette begreb gennemsyrer i dag beskæftigelsesindsatsen og har haft indflydelse på valget af vejledningstilgang på min arbejdsplads, hos anden aktør, indenfor beskæftigelsesindsats. På min arbejdsplads bliver kandidaterne hjulpet med udgangspunkt i den positivistiske træk - faktor tradition som fastholder en grundlæggende forestilling om det ideelle match mellem person og erhverv (Højdal og Poulsen:74). Dette match fremkommer ved hjælp at standardiserede test og spørgeskemaer såsom det internetbaserede værktøj JobSpor der er udviklet med henblik på at imødekomme kravene om hurtig placering af ledige i varigt job 4. Denne tilgang er systematisk og rationel, men med den indsigt i teoretisk viden på individniveau, som jeg har opnået på modulet Vejledning og Individ, bliver jeg nu nysgerrig på, hvilken effekt denne tilgang har på individets muligheder for at træffe autentiske valg - valg der er truffet uden hensyntagen til samfundsforhold, myndigheder eller andres forventninger? Og hvilken effekt et ikke autentisk valg har for et uddannelsesforløb? 1 2 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#kap6) 3 En del af VKO regeringens handlingsplan Flere i arbejde 2002 (http://www.ams.dk/viden/politiske_aftaler/flere-i-arbejde.aspx) 4 3

4 Dette vil jeg undersøge ved hjælp af nedenstående case der omhandler en medstuderende. Udover at blive berørt af individets historie på et personligt plan, blev jeg fagligt berørt, da jeg her blev konfronteret med et produkt af den vejledning jeg repræsenterer til daglig. Jeg har valgt at bruge denne case, da jeg, via min analyse, håber at kunne opnå en forståelse, der fremadrettet kan kvalificere min vejledning. Liselottes oplevelse af diplomuddannelsen i ledelse Liselotte på 45 år, har på basis af en erhvervsuddannelse, igennem 20 år ledet en enkeltmandsvirksomhed (blomsterhandler) med 5 ansatte. Liselotte overtog virksomheden efter sine forældre og har stortrivedes med alsidigheden af de daglige gøremål. Hun havde aldrig forventet at skulle lave andet. Så det var både et chok og en stor sorg for hende, at måtte opgive sin virksomhed på grund af allergi. Da Liselotte ikke havde nogen idé om, hvad hun skulle og kunne lave efter lukningen af virksomheden, blev hun via sit jobcenter sendt på et afklaringsforløb hos en privat aktør på markedet for beskæftigelsesindsats. Forløbet hos privat aktør mundede ud i, at Liselotte søgte realkompetencevurdering (RKV) til diplomuddannelsen i ledelse som hun nu er i gang med. Liselotte beskriver forløbet således for mig: Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig, men jeg måtte jo stole på, at de (privat aktør) vidste hvad der var bedst for mig, da det jo er deres fag. De gav mig nogle tests og en hel masse nye ord, for alt det daglige jeg havde lavet i min forretning, og så lød det hele jo meget godt, og jeg blev jo optaget. Men nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden, hvor jeg ikke kender sproget. Og hun fortsætter Jeg glædede mig lidt til at starte, men da vi kom den første dag og alle skulle fortælle om sig selv og hvad de havde lavet før, blev jeg helt i tvivl om jeg var kommet det rigtige sted hen. Alle de andre havde bachelors i det ene eller det andet, og havde læst en hel masse og jeg havde jo bare gået og passet min forretning. Jeg følte mig helt forkert, og jeg var sikker på at de andre også tænkte, at jeg slet ikke burde være der, at jeg var et socialt tilfælde der havde sneget sig ind ad bagdøren og som de var nødt til at tage sig af. Man skal jo ikke ligge nogen til last, så jeg besluttede at jeg nok skulle komme igennem det hele selv man skal kunne klare sig selv! Og når man starter på noget, så skal man gøre det færdigt. 4

5 Liselotte overvejer at droppe ud af uddannelsen, da hun føler at hun har valgt forkert og slet ikke kan leve op til kravene på uddannelsen. I Liselottes 3 første modulopgaver har hun fået karaktereren 02, hvilket er den udløsende årsag til at hun vil droppe ud. Hun fortæller videre: Men det er faktisk ikke så nemt. Der er så mange gange at jeg slet ikke forstår hvad læreren siger, og jeg vil ikke spørge, for så tror de bare at jeg er dum og det tror jeg efterhånden også. Så jeg skriver ordene jeg ikke forstår ned og slår dem op når jeg kommer hjem, men jeg forstår dem ikke helt alligevel. Jeg har simpelthen knoklet så meget, jeg har ikke haft tid til noget andet, og alligevel er jeg knapt nok bestået. Da jeg gik på gartneruddannelsen fik jeg aldrig mindre end 10! Da jeg var til vejledning på min opgave, var jeg mere forvirret da jeg gik, end da jeg kom. Jeg forstod bare ikke hvad det var hun ville have mig til! Og jeg vidste ikke engang hvad jeg skulle spørge om, for at finde ud af hvad hun ville have mig til. Så jeg tænkte - at så må jeg jo bare arbejde hårdere, så går det nok, hårdt arbejde har jo aldrig skadet nogen. Men nu ved jeg altså ikke om jeg orker mere det giver ikke rigtig nogen mening, og jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre og jeg tror ikke jeg kan bruge det noget. Metodiske overvejelser og problemfelter I min indledning har jeg anlagt en samfundsvidenskabelig ramme for min opgave. Men da denne opgaves formål er, at opnå forståelse for individet som subjekt, og ikke at finde almene lovmæssigheder, fortsætter jeg nu med en humanvidenskabelig tilgang. Min metode er hermeneutisk / fænomenologisk, da jeg vil forsøge at fortolke og forstå Liselottes subjektive forståelse, i den kvalitative empiri hendes beretning udgør. Med det praktiske formål at kunne vejlede hende (Christensen:132). De problemfelter i casen, der fanger min opmærksomhed, er som følger: Liselotte skal træffe et valg om ny beskæftigelse inden for rammerne af sygedagpengelovgivningens varighedsbegrænsning og begrebet korteste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Liselotte har, som tidligere selvstændig erhvervsdrivende, levet erfaring med at træffe vanskelige beslutninger, baseret på hendes egne forventninger. Hun træffer nu et valg om uddannelse baseret på andres forventning om hvad der er det rette for hende. Hvorledes kan vi forstå hendes valg? 5

6 Liselotte begrunder sine beslutninger vedrørende hendes uddannelse med udsagn der kan beskrives som klichéer: Man skal ikke ligge nogen til last, man skal kunne klare sig selv, man skal færdiggøre hvad man starter på og hårdt arbejde har aldrig skadet nogen. Er det Liselottes levede erfaringer, der her bliver udtrykt? Liselotte har i sin tidligere uddannelse opnået fine karakterer, men opnår nu kun lige at bestå og finder det meget svært at skabe mening i sit uddannelsesforløb. Hvordan kan vi forstå dette? I mine bestræbelser på at besvare ovenstående vil jeg i det efterfølgende belyse Finn Thorbjørn Hansen definition af begrebet autentiske valg. Hansen vil være i selskab med Hannah Arendt, men også Kompetencerådet 5, hvor begrebet livsmening i begge tilfælde bliver defineret. Ludwig Wittgenstein inddrages i forbindelse med forståelsen af sprogspil og begrebet livsform og etnologen Thomas Høirup vil bidrage med sin forståelse af begrebet livsform. Jeg vil senere i opgaven introducere læringsteoretikeren, Knud Illeris, der vil hjælpe mig med at forstå Liselottes læringsforløb. Det autentiske valg Ifølge Finn Thorbjørn Hansen bygger det autentiske valg på en værdimæssig og etisk sondring (Plant:121). Det vil sige et valg der er truffet uden skelen til samfundsforhold, myndigheder, andres forventninger eller andre ydre ting et valg der konstituerer etisk selvomsorg. Etisk selvomsorg er en undersøgende og nærværende opmærksomhed på, om man i sin hverdag lever et liv i tanke og handling, i overensstemmelse med de erfaringer og idealer om det gode liv man måtte have. Dette kaldes også livsmening (Hansen:91). Men spørgsmålet er, om vi alle er bevidste om hvad det gode liv er for os og hvad vores livsmening er? Og hvordan bliver vi bevidste? Livsmening Kompetencerådet definerer livsmening som svaret på, hvad det gode liv er for den enkelte, og hævder at livsmening ligger som en værdimæssig baggrund og motivation for den enkeltes arbejdslivsmening (Plant:137). Med andre ord burde livsmening være afgørende for et valg af beskæftigelse. Kompetencerådet antager at livsmening erkendt eller uerkendt 5 Kompetencerådet er et privat organ, hvis medlemmer stammer fra offentlige og private virksomheder og organisationer. Kompetencerådet blev nedsat af Huset Mandag Morgens Strategiske Forum i 1998 med det formål at projektere Det nationale kompetenceregnskab. 6

7 er en rettesnor for de forskellige valg, muligheder og prioriteringer som den enkelte skal forholde sig til (Plant:137). Ifølge Hansen er livsmening ikke noget vi konstruerer eller opfinder, men noget vi opdager og modtager i vores daglige omgang med livet selv (Plant:125). Den tyske filosof og politolog Hanne Arendt ( ), mener dog, at det at afklare sin livsmening, ikke handler om erkendelse men om tænkning. At tænke uden gelænder. At tænke inde i sig selv, føre en indre dialog med sig selv, uden for de standardiserede koder for social adfærd. Og uden for de kulturelle normer, regler og retningslinjer. De samme krav som Hansen opstiller i forbindelse med at træffe autentiske valg. Med andre ord skal vi ikke betingelsesløst acceptere vores kulturs bud på hvad der er værdifuldt, rigtigt eller forkert. Skal vi handle og leve etisk forsvarligt -i etisk selvomsorg må vi gøre os klart hvad vi helt personligt tillægger værdi. Vi må ikke leve, i banal tankeløshed, uden kritisk tænkning, uden undren og blot reflektere indenfor de givne regler og normer (Plant:17, Hansen:53). Sådan beskrev Arendt, nazisten Adolf Eichmann, der har mange millioner jøders liv på samvittigheden. Eichmann retfærdigjorde sine handlinger i Auschwitz, ved at henvise til at han udførte sin pligt. Vi skal derimod reflektere uden gelænder, udenfor kulturens retningslinjer. Men kan vi alle det? Tankeløshed og Klichéer Arendt overværede Eichmanns rettergang i 1961 og det var denne oplevelse der foranledigede Arendts tanker om, hvad det i grunden vil sige at tænke, dømme og handle etisk og derved udøve etisk selvomsorg. Arendt beskrev Eichmanns adfærd og sprog som konventionelt og kliché-agtigt og drog derved en parallel mellem dette og den tankeløshed som Eichmann udførte, hvad han anså for at være, sin pligt med (Hansen:53). Denne konventionalitet og den klicheagtige brug af sproget, finder jeg også i min case om Liselotte. Liselotte begrunder sine handlinger i konventionelle klichéer såsom: Man skal ikke ligge nogen til last, man skal kunne klare sig selv, når mans starter på noget, så skal man gøre det færdigt og hårdt arbejde har aldrig skadet nogen hvilket leder mig til at tro, at de er styrende for hendes adfærd i denne situation. 7

8 Dette fravær af tænkning, som Arendt mener klichéerne er et udtryk for, er en almindelighed i vores hverdag, hvor vi knapt har tid til at stoppe op og tænke og undres (Hansen:53). Arendt udtrykker det således: Det handler begribeligvis om tænkning, for et kendetegn ved vor tid er tankeløshed ( ) eller ( ) gentagelse af sandheder, som for længst er blevet trivielle og tomme (Arendt:16). Jeg undres nu over, hvorvidt Liselottes begrundelser for hendes handlinger, er sandheder som for længst er blevet trivielle og tomme? Er de et udtryk for Liselottes levede erfaringer og idealer om det gode liv og er de holdbare i denne nye kontekst? Hvem er Liselotte og hvilken livsform kommer hun fra? Livsformer At være selvstændig er en livsstil. Dette ofte anvendte udsagn indeholder ifølge etnologen Thomas Højrup megen sandhed. I starten af 1980 erne introducerede han begrebet livsformer, der er et teoretisk begreb inden for kulturanalyse. Dette begreb knytter forskellige måder at leve på, til de muligheder og begrænsninger, som de ydre levevilkår skaber. En livsform er noget vi opdrages med, noget der bestemmer størstedelen af vores daglige aktiviteter (Højrup:30). Når man vil kortlægge menneskets livsform fokuseres der på forholdet mellem fritid og arbejde. Højrup identificerede 3 livsformer: Lønarbejder livsformen, hvor man har et instrumentelt forhold til arbejdet arbejdet er et middel til at opnå et mål at have råd til at holde fri. Den karrierebundne livsform, hvor man har et instrumentelt forhold til fritiden og anser fritiden for et middel til at blive bedre til sit arbejde. Den selvstændige livsform, hvor man ikke skelner mellem fritid og arbejde. Liselotte kan umiddelbart placeres i den selvstændige livsform. Som beskrevet ovenfor skelnes der i denne livsform ikke mellem fritid og arbejde. Dette giver mening, da enkeltmandsvirksomhedsformen er struktureret således, at ejerne hæfter personligt med hele deres formue det vil sige at privatøkonomien og virksomhedsøkonomien er uadskillelige (Højrup:201). For den selvstændige, er arbejdet en integreret del af det at være til, og man kan sige, at det ene ikke kan eksistere uden det andet. 8

9 En livsform må nødvendigvis indeholde et idé univers og et verdensbillede. Idéernes væsentligste træk er internaliseringen af, hvilke forhold i omverdenen der er givne og uforanderlige og ideernes værdiladede indhold er hvad der målretter menneskets handlinger. Individets antagelser om det gode liv hører under ideernes værdiladede indhold og indbefatter moralbegreber og pligter. I sidste ende er det de værdiladede idèer om, hvad man skal, bør og vil, og billedet af hvordan verden er skruet sammen, der er baggrund for individets handlinger (Højrup:31). Ideernes værdiladede indhold kommer til udtryk i den berømte østrigske filosof Ludwig Wittgensteins ( ) udtryk - sprogspil. Med dette udtryk viste han, hvordan de ord vi bruger er indlejret i regelsæt eller fælles konventioner (Gergen:13). Ifølge Wittgenstein er der i enhver kultur mange forskellige sprogspil, dvs. lokale regler for hvorledes man udtrykker, beskriver og forklarer sig. Når individet er en del af en livsform er individets udtryksform begrænset til denne livsform (Gergen:13). Højrup opstiller en model med 3 livsformer, men ifølge Wittgenstein og Gergen eksisterer der mange flere, da de hævder at f.eks. biologer, frisører og bankdirektører deltager i forskellige livsformer, hvis sprogspil er indlejret i et bredere handlingsmønster (Gergen:13). Ovenstående giver mening til Liselottes udtalelse: Men nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden, hvor jeg ikke kender sproget. Liselotte er opvokset i den selvstændige livsform, med de sprogspil der tilhører denne livsform. Hun træder ubevæbnet ind på anden aktørs enemærker, der er befolket med andre livsformer og de sprogspil der knytter sig dertil. I denne nye verden bliver Liselottes: jeg havde jo bare gået og passet min forretning til massiv ledelseserfaring og proces styring. Liselottes oplæring af elever bliver til undervisning og hendes daglige kasseoptælling og udbetaling af lønninger bliver til bogholderi. Opsummeret bliver Liselottes tidligere livsform til eftertragtede kompetencer som Liselotte muligvis ikke føler noget ejerskab over, da de tilhører et sprogspil hun endnu ikke har tilegnet sig. I selve ordet selvstændig ligger betydningen, at tage ansvar for sig selv, som vi ser afspejlet i Liselottes udtalelser om: ikke at ligge til last og man skal kunne klare sig selv som jeg mener at kunne henføre til det idéunivers, der ligger til grund for den selvstændige livsform. Derfor vil jeg antage at Liselottes to andre udtalelser: når man starter på noget, så skal man gøre det færdigt og hårdt arbejde har aldrig skadet nogen også kan henføres til dette 9

10 ideunivers og dermed udgør en del af Lisleottes identitet og levede erfaring med det gode liv. Livsform og Identitet Liselotte er opvokset med værdierne fra den selvstændige livsform. Da hun er nødt til at opgive sin virksomhed, træder hun essentielt ud af sin tidligere livsform, og ind i en ny livsform. Dette giver Liselotte selv udtryk for: nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden I denne nye verden eksisterer der et andet værdigrundlag og Liselottes levede erfaringer med det gode liv og oplevelse af sig selv, er udfordret. Dette konstituerer en identitetskrise. Igennem ungdommen og i starten af voksenlivet danner vi vores identitet en grundlæggende forståelse af, hvem vi selv er og hvordan andre opfatter os (Jensen:57). Sygdom der medfører behovet for omskoling eller videreuddannelse kan sætte identiteten under alvorligt pres og medføre en identitetskrise en gennemgribende usikkerhed omkring hvem man selv er (Guldbrandsen:105). Dette skyldes bl.a. at en stor del af vores identitet i dag er knyttet til vores arbejde (Brinkman i Eriksen:91). På den ene side vil individet forsøge at fastholde sin identitetsopfattelse men på den anden side er det indlysende, at det er nødvendigt helt eller delvist at genskabe sin identitet. Ifølge Illeris kæmper mange deltagere på voksenuddannelserne med dybtgående identitetsproblemer (Jensen:57). Vejledningsindsatsen Liselotte overlader ansvaret for sin videre beskæftigelse til anden aktør, hvilket illustreres ved: Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig, men jeg måtte jo stole på, at de (privat aktør) vidste hvad der var bedst for mig, da det jo er deres fag. Denne udtalelse vidner om, at Liselottes holdning til vejledningen har været præget af en tiltro til vejleders autoritative viden på området, hvilket ifølge Hansen betyder, at vejleder ikke har gjort sit arbejde godt nok (Plant:127). Skulle vejleder have gjort det godt nok, og have givet Liselotte mulighed for at foretage et autentisk valg, ville det forudsætte at Liselottes værdier havde været italesat og udfordret. Dette kalder Hansen den eksistentielle og etiske del af vejledningen. En dimension der ofte er overset indenfor den generelle vejledningspraksis. I denne dimension får vejledte mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger og ad den vej opnå en ny forståelse af deres situation, som kan give dem engagement og mod til at gå nye veje 10

11 (Plant:127). Arbejdet med denne dimension fordrer en filosofisk og dannelsesorienteret vejledningspraksis, hvor vejlederen kan slippe sin værkstøjskasse og metoder og træde ind i et genuint undringsfælleskab med den vejledte(plant:124). Sammenfatning Vejledningen resulterer i, at Liselotte træffer et valg om at påbegynde uddannelse på baggrund af andres forventninger om hvad der er godt for hende. Et valg der ikke hviler på etisk selvomsorg og dermed ikke er autentisk. Ifølge Hansen betyder dette at vejledningsindsatsen ikke har været god nok (Plant:127). Ifølge Brinkman er vores identitet tæt knyttet til vores arbejde, hvilket vil sige at Liselottes identitet hviler på at være kompetent som selvstændig, arbejdsgiver og mester. Men i uddannelsesforløbet oplever Liselotte sig selv som dum. Dette giver et misforhold mellem hendes tidligere og nuværende identitet og konstituerer dermed en krise. Hun begrunder sine beslutninger, vedrørende sin deltagelse i uddannelsen med klichéer. Klichéer der refererer til de værdier, der ligger til grund for hendes tidligere selvstændige livsform, og afspejler hendes levede erfaring med det gode liv. Dette antager jeg har sin begrundelse i at Liselotte forsøger at holde fast i sin gamle identitet. Vejledningsindsatsen har ikke bestået af den dimension som Hansen kalder den etiske og eksistentielle (Plant:124). Dette betyder at Liselotte ikke har haft mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger eller forberede sig selv på at træde ind i en anden livsform, med et andet sprogspil, der kræver en revurdering af hendes værdigrundlag. Hvilken betydning kan Liselottes nødvendige afbrud af erhverv, med en identitetskrise og et uautentisk valg af uddannelse til følge, have på Liselottes læring og uddannelsesforløb? I det følgende vil jeg beskrive de særlige ved voksnes læring og kort introducere Knud Illeris teori om læring, med det formål at anvende hans læringstrekant som analyseredskab på Liselottes uddannelsesforløb. Det særlige ved voksnes læring Voksne er ikke tilbøjelige til at lære noget, som de ikke kan se meningen med og resultatet af den undervisning de voksne får, er i høj grad afhængig af den motivation de voksne møder 11

12 op med. Motivationen er ikke upåvirkelig, men påvirkninger udefra vil blive modtaget i lyset af den voksnes egne perspektiver og erfaringer. Skal der ændres på læringsmulighederne skal det give mening for den voksne at deltage i uddannelsesforløbet (Jensen:52f). Liselotte vælger at deltage i uddannelsen på baggrund af andres forventninger, og siger: Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig. Dette giver indtryk af, at Liselottes motivation for deltagelse ikke var stor, hvilket kan få betydning for hendes læring. Det viser sig i Liselottes eksamensresultater og i Liselottes udtalelser om: ( ) det giver ikke rigtig nogen mening, og jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre og jeg tror ikke at jeg kan bruge det til noget. Læringens processer og dimensioner I sin bog læring fra 2006 viderefører og uddyber Knud Illeris sin forståelse af læringens grund læggende processer og dimensioner(illeris:35). Ifølge Illeris, omfattes al læring af to meget forskellige processer, samspils- og tilegnelsesprocessen, der foregår imellem de tre dimensioner - indhold, drivkraft og samspil. Det er Illeris grundlæggende tese, at al læring involverer begge disse processer og alle dimensionerne og de må alle tages med i betragtning, hvis en analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris:38). Samspils - og tilegnelsesprocessen Som det fremgår af ovenstående, skal både samspils- og tilegnelsesprocessen være aktive for at læring finder sted. Men da læring ikke opstår i et tomrum, men derimod er situeret, hvilket vil sige at læringssituationen ikke kun påvirker læringen, men også er en del af den (Illeris:108), anser jeg samspilsprocessen for at være bærende for læringen, da tilegnelsesprocessen består af den psykologiske bearbejdelse og tilegnelse af impulser, som samspillet producerer. 12

13 Samspillet gør sig gældende på to niveauer, det samfundsmæssige og det nære. På det samfundsmæssige niveau er Liselottes deltagelse på uddannelsen afstedkommet af nødvendighed og andres forventninger og dette vil have indflydelse på hendes samspil på det nære niveau. Liselotte følte sig helt forkert og var sikker på at hendes medstuderende ikke fandt hende berettiget til at være på uddannelsen, og at de ville føle sig nødsaget til at tage sig af hende. Dette giver sig udslag i, at Liselotte forholder sig til de værdier, hendes tidligere livsform hviler på. Hun beslutter sig for ikke at ligge nogen til last, at klare det hele selv og undlader dermed at stille spørgsmål. I praksis undlader hun at samarbejde, handle og kommunikere - de signalord - Illeris tilskriver samspilsdimensionen (Illeris:41). Når de handlinger, disse signalord beskriver, ikke er i spil har det negativ indflydelse på tilegnelsesprocessen på læringen. Denne mangel på handling kan måske også anskues som en del af Liselottes identitetskrise et identitetsforsvar. Som tidligere beskrevet antager jeg, at Liselotte anvender sine klichéer, som et middel til at holde fast i sin gamle identitet. Samtidig beskytter de også hendes gamle identitet, da Liselottes begrundelse for ikke at spørge i undervisningen er, at hun er bange for at hendes medstuderende og hendes undervisere skal finde hende dum. Spørgsmålet er nu, hvilken betydning har ovenstående for drivkraftsdimensionen - der aktiveres af samspilsprocessen (Illeris:41)? Drivkraftsdimensionen Et af de vigtigste resultater af de sidste 10 års lærings- og hjerneforskning er, at der skal være noget der sætter tilegnelsesprocessen i gang og gennemfører den. Dette noget er drivkraften. Om drivkraften er igangsat af lyst og interesse, eller af tvang og nødvendighed, vil ifølge Illeris altid komme til at præge både læringsprocessen og resultatet (Illeris:37). Signalordene for denne dimension er motivation, følelser og vilje og dette er psykisk energi. En stor del af Liselottes psykiske energi, er optaget af hendes identitetskrise. Det efterlader mindre energi til at generere motivation for at tilegne sig uddannelsens indhold. Liselotte er på uddannelsen, på baggrund af nødvendighed, som ifølge overstående vil præge læringsprocessen. Sammenholdt med hendes identitetskrise efterlader dette viljen til at løfte opgaven. Liselotte har indtil nu udvist vilje der bl.a. illustreres ved disse udsagn: ( ) man skal kunne klare sig selv! Og når man starter på noget, så skal man gøre det færdigt. Det er tilsyneladende denne vilje der har båret Liselotte igennem at færdiggøre 3 eksamener, men 13

14 eksamensresultaterne vidner om, at tilegnelsen af uddannelsens indhold og eksamensform ikke har været optimal. Indholdsdimensionen Drivkrafts- og indholdsdimensionen aktiveres samtidig af impulser fra samspilsprocessen. Den proces der opstår imellem de to dimensioner er tilegnelsesprocessen. Det er tydeligt at Liselottes drivkrafts- og samspilsdimension er udfordret og så hvilken betydning har det for indholdsdimensionen. Signalordene i denne dimension er indsigt, forståelse og formåen. Det der her tilstræbes er, at skabe mening (Illeris:40). Lige nøjagtig mening med undervisningen / indholdet mangler Liselotte: ( )det giver ikke rigtig nogen mening, og jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre og jeg tror ikke jeg kan bruge det til noget. At Liselotte har svært ved at skabe mening skyldes muligvis mangel på psykisk energi, men også den førnævnte manglende tilegnelse af det sprogspil der tilhører den nye livsform hun er indtrådt i men endnu ikke har gjort til sin egen. Sammenfatning Liselotte oplever at føle sig helt forkert på uddannelsen og ikke er sikker på at det er det rigtige for hende. Dette har indflydelse på samspilsdimensionen som er grundlaget for samspilsprocessen, og derfor udøver dette også indflydelse på tilegnelsesprocessen, som opstår mellem drivkrafts- og indholdsdimensionen. Liselotte står i en identitetskrise, der optager en stor del af hendes psykiske energi, som også kommer til udtryk i samspilsdimensionen men har stor indflydelse på drivkraftsdimensionen (Illeris:41). Liselotte aktiverer den vilje, der også tilhører drivkraftsdimensionen, men dette er ikke helt nok til at give tilegnelsesprocessen den energi den kræver, for at tilegne sig uddannelsens indhold (Illeris:41). Dette viser sig i de mangelfulde eksamensresultater og ved Liselottes sproglige udfordringer og manglende evne til at skabe mening af indholdet og koble det til hendes tidligere praksis. Afrunding Denne opgave har været en forunderlig rejse igennem et helt nyt territorium og mine svar har rejst nye spørgsmål. Opgavens rammer sætter dog nu en stopper for min rejse og jeg vil fokusere på min indledende nysgerrighed og konkludere på min undersøgelse. 14

15 Konklusion Mit formål med denne opgave var at undersøge hvilken effekt træk faktor tilgangen kan have på vejledtes muligheder for at træffe autentiske valg, og hvilken betydning et uautentisk valg kan have for et uddannelsesforløb. Jeg påbegyndte opgaven med en hypotese om, at den systematiske og rationelle træk faktor vejledningstilgang var årsag til, at Liselotte ikke fik truffet et autentisk valg, men helt så simpelt er det ikke. På baggrund af min opgave kan jeg derimod konkludere, at vejledningsindsatsen som helhed måske manglede den etiske og eksistentielle dimension. Der ifølge Hansen kunne have givet Liselotte mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger. Disse fastgroede forestillinger kommer til udtryk i, hvad Arendt ville kalde trivielle og tomme sandheder, som repræsenterer Liselottes levede erfaring med det gode liv i hendes tidligere livsform. Den etiske og eksistentielle dimension ville have udfordret og italesat Liselottes sandheder og ville have givet rummet for den tænkning, som Arendt efterlyser. Dette kunne have givet Liselotte mulighed for at opnå en ny forståelse for sin situation og dermed foretage et autentisk, men ikke nødvendigvis anderledes valg, da det er min opfattelse, at Liselottes kompetencer blev korrekt identificeret. Dette udleder jeg af, at Liselotte består sine eksamener på trods af de udfordringer hun er mødt med. Når uddannelsesvalget ikke er et autentisk valg, vil motivationen være hæmmet hvilket har en negativ indflydelse på både samspils- og drivkraftsdimensionen og dermed på tilegnelsesprocessen. I uddannelsesforløbet er Liselotte udfordret af en grundlæggende tvivl om, hvorvidt hun er på den rette uddannelse. Hun har svært ved at skabe mening i uddannelsen, da de sprogspil der knytter sig her til, er hende fremmede. Hun oplever en identitetskrise, der optager meget af hendes psykiske energi og som beskyttelse af sin tidligere identitet, skabt i hendes tidligere livsform, anvender hun klichéer eller sandheder, som grundlag for hendes handlinger. Eller nærmere mangel på handling i den dimension Illeris kalder samspilsdimensionen og som essentielt ligger til grund for læring. Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor den etiske og eksistentielle dimension ikke var en del af Liselottes vejledingsforløb. Jeg har en formodning om, at dette kan skyldes det tidspres der kommer til udtryk i begrebet: korteste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet og dette er et emne jeg vil udforske nærmere i mit afgangsprojekt. 15

16 Perspektivering Skulle jeg vejlede Liselotte, i hendes nuværende situation, ville jeg tage udgangspunkt i de resultater jeg er kommet frem til i løbet af min undersøgelse. Jeg ville anvende en filosofisk tilgang og udfordre Liselottes klichéer / sandheder og dermed give hende mulighed for at sprænge sig fri af de begrænsninger sandhederne sætter for hendes handlemuligheder i uddannelsessituationen. Litteraturliste - Arendt, Hannah: Menneskets vilkår, Gyldendal, Brinkman, Svend: Identiteten på arbejde, i Eriksen, Cecilie: Det meningsfulde arbejdsliv, Universitetsforlaget, Christensen, Gerd: Psykologiens videnskabsteori, Roskilde Universitetsforlag Gergen, Kenneth og Gergen, Mary: Social konstruktionisme ind i samtalen, Psykologisk forlag, Guldbrandsen, Liv Mette: Opvækst og psykisk udvikling, Universitetsforlaget, Hansen, Finn Thorbjørn: At stå i det åbne, Hans Reitzels forlag, Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, Forlaget Studier og Erhverv, Højrup, Thomas: Det glemte folk, ISBN, Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag, Illeris, Knud: Voksenuddannelse og voksenlæring, Roskilde universitetsforlag, Jensen, Carsten Nejst: Voksnes læringsrum, Billesøe og Baltzer, Schilling, Mette: Menneskets psykologi, Munksgaard Danmark, Plant, Peter: Vejbred, Århus Universitetsforlag,

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof

når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof når man kommer til mig, får man med mig at gøre Gerd Achenbach, Filosof Mai Britt Duvald 135657 - Vejledning og Vejleder efterår 2011 1 Indholdsfortegnelse: Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Høje Taastrup d. 23. april 2014 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Artikel Pædagogisk innovation Løkke Engraf & Kristine Lodberg Madsen Aalborg Universitet 1. Juni 2011 DE UNGE I UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EN ARTIKEL UDARBEJDET AF LØKKE ENGRAF & KRISTINE LODBERG

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Rita Buhl

Rita Buhl 1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Evaluering, Mastermodulet E14

Evaluering, Mastermodulet E14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere