Det autentiske valg og læring. Det bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG. Mai Britt Duvald forår 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det autentiske valg og læring. Det bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG. Mai Britt Duvald 135657 forår 2012"

Transkript

1 + Det bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG. 1

2 Indholdsfortegnelse Forside s.1 Indholdsfortegnelse s.2 Indledning s.3 Case: Liselottes oplevelse af diplomuddannelsen i ledelse s.4 Metodiske overvejelser og problemfelter s.5 Det autentiske valg s.6 Livsmening s.6 Tankeløshed og klichéer s.7 Livsformer s.8 Livsform og identitet s.10 Vejledningsindsatsen s.10 Sammenfatning s.11 Det særlige ved voksnes læring s.11 Læringens processer og dimensioner s.12 Samspils- og tilegnelsesprocessen s.12 Drivkraftsdimensionen s.13 Indholdsdimensionen s.14 Sammenfatning s.14 Afrunding s.14 Konklusion s.15 Perspektivering s.16 Litteraturliste s.16 2

3 Indledning I 2007 iværksatte den tidligere VKO - regering omfattende uddannelsesreformer, der skal bidrage til at udvikle Danmark som førende videnssamfund i en globaliseret verden. 1 Intentionen om at skabe et videnssamfund i verdensklasse og at mobilisere befolkningen til deltagelse i den globale konkurrence, har affødt strategier der støtter dette formål. En af disse er sygedagpengelovgivningens varighedsbegrænsning: 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. 2, Begrænsningen udmøntes i begrebet: hurtigste og korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. 3 Dette begreb gennemsyrer i dag beskæftigelsesindsatsen og har haft indflydelse på valget af vejledningstilgang på min arbejdsplads, hos anden aktør, indenfor beskæftigelsesindsats. På min arbejdsplads bliver kandidaterne hjulpet med udgangspunkt i den positivistiske træk - faktor tradition som fastholder en grundlæggende forestilling om det ideelle match mellem person og erhverv (Højdal og Poulsen:74). Dette match fremkommer ved hjælp at standardiserede test og spørgeskemaer såsom det internetbaserede værktøj JobSpor der er udviklet med henblik på at imødekomme kravene om hurtig placering af ledige i varigt job 4. Denne tilgang er systematisk og rationel, men med den indsigt i teoretisk viden på individniveau, som jeg har opnået på modulet Vejledning og Individ, bliver jeg nu nysgerrig på, hvilken effekt denne tilgang har på individets muligheder for at træffe autentiske valg - valg der er truffet uden hensyntagen til samfundsforhold, myndigheder eller andres forventninger? Og hvilken effekt et ikke autentisk valg har for et uddannelsesforløb? 1 2 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#kap6) 3 En del af VKO regeringens handlingsplan Flere i arbejde 2002 (http://www.ams.dk/viden/politiske_aftaler/flere-i-arbejde.aspx) 4 3

4 Dette vil jeg undersøge ved hjælp af nedenstående case der omhandler en medstuderende. Udover at blive berørt af individets historie på et personligt plan, blev jeg fagligt berørt, da jeg her blev konfronteret med et produkt af den vejledning jeg repræsenterer til daglig. Jeg har valgt at bruge denne case, da jeg, via min analyse, håber at kunne opnå en forståelse, der fremadrettet kan kvalificere min vejledning. Liselottes oplevelse af diplomuddannelsen i ledelse Liselotte på 45 år, har på basis af en erhvervsuddannelse, igennem 20 år ledet en enkeltmandsvirksomhed (blomsterhandler) med 5 ansatte. Liselotte overtog virksomheden efter sine forældre og har stortrivedes med alsidigheden af de daglige gøremål. Hun havde aldrig forventet at skulle lave andet. Så det var både et chok og en stor sorg for hende, at måtte opgive sin virksomhed på grund af allergi. Da Liselotte ikke havde nogen idé om, hvad hun skulle og kunne lave efter lukningen af virksomheden, blev hun via sit jobcenter sendt på et afklaringsforløb hos en privat aktør på markedet for beskæftigelsesindsats. Forløbet hos privat aktør mundede ud i, at Liselotte søgte realkompetencevurdering (RKV) til diplomuddannelsen i ledelse som hun nu er i gang med. Liselotte beskriver forløbet således for mig: Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig, men jeg måtte jo stole på, at de (privat aktør) vidste hvad der var bedst for mig, da det jo er deres fag. De gav mig nogle tests og en hel masse nye ord, for alt det daglige jeg havde lavet i min forretning, og så lød det hele jo meget godt, og jeg blev jo optaget. Men nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden, hvor jeg ikke kender sproget. Og hun fortsætter Jeg glædede mig lidt til at starte, men da vi kom den første dag og alle skulle fortælle om sig selv og hvad de havde lavet før, blev jeg helt i tvivl om jeg var kommet det rigtige sted hen. Alle de andre havde bachelors i det ene eller det andet, og havde læst en hel masse og jeg havde jo bare gået og passet min forretning. Jeg følte mig helt forkert, og jeg var sikker på at de andre også tænkte, at jeg slet ikke burde være der, at jeg var et socialt tilfælde der havde sneget sig ind ad bagdøren og som de var nødt til at tage sig af. Man skal jo ikke ligge nogen til last, så jeg besluttede at jeg nok skulle komme igennem det hele selv man skal kunne klare sig selv! Og når man starter på noget, så skal man gøre det færdigt. 4

5 Liselotte overvejer at droppe ud af uddannelsen, da hun føler at hun har valgt forkert og slet ikke kan leve op til kravene på uddannelsen. I Liselottes 3 første modulopgaver har hun fået karaktereren 02, hvilket er den udløsende årsag til at hun vil droppe ud. Hun fortæller videre: Men det er faktisk ikke så nemt. Der er så mange gange at jeg slet ikke forstår hvad læreren siger, og jeg vil ikke spørge, for så tror de bare at jeg er dum og det tror jeg efterhånden også. Så jeg skriver ordene jeg ikke forstår ned og slår dem op når jeg kommer hjem, men jeg forstår dem ikke helt alligevel. Jeg har simpelthen knoklet så meget, jeg har ikke haft tid til noget andet, og alligevel er jeg knapt nok bestået. Da jeg gik på gartneruddannelsen fik jeg aldrig mindre end 10! Da jeg var til vejledning på min opgave, var jeg mere forvirret da jeg gik, end da jeg kom. Jeg forstod bare ikke hvad det var hun ville have mig til! Og jeg vidste ikke engang hvad jeg skulle spørge om, for at finde ud af hvad hun ville have mig til. Så jeg tænkte - at så må jeg jo bare arbejde hårdere, så går det nok, hårdt arbejde har jo aldrig skadet nogen. Men nu ved jeg altså ikke om jeg orker mere det giver ikke rigtig nogen mening, og jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre og jeg tror ikke jeg kan bruge det noget. Metodiske overvejelser og problemfelter I min indledning har jeg anlagt en samfundsvidenskabelig ramme for min opgave. Men da denne opgaves formål er, at opnå forståelse for individet som subjekt, og ikke at finde almene lovmæssigheder, fortsætter jeg nu med en humanvidenskabelig tilgang. Min metode er hermeneutisk / fænomenologisk, da jeg vil forsøge at fortolke og forstå Liselottes subjektive forståelse, i den kvalitative empiri hendes beretning udgør. Med det praktiske formål at kunne vejlede hende (Christensen:132). De problemfelter i casen, der fanger min opmærksomhed, er som følger: Liselotte skal træffe et valg om ny beskæftigelse inden for rammerne af sygedagpengelovgivningens varighedsbegrænsning og begrebet korteste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Liselotte har, som tidligere selvstændig erhvervsdrivende, levet erfaring med at træffe vanskelige beslutninger, baseret på hendes egne forventninger. Hun træffer nu et valg om uddannelse baseret på andres forventning om hvad der er det rette for hende. Hvorledes kan vi forstå hendes valg? 5

6 Liselotte begrunder sine beslutninger vedrørende hendes uddannelse med udsagn der kan beskrives som klichéer: Man skal ikke ligge nogen til last, man skal kunne klare sig selv, man skal færdiggøre hvad man starter på og hårdt arbejde har aldrig skadet nogen. Er det Liselottes levede erfaringer, der her bliver udtrykt? Liselotte har i sin tidligere uddannelse opnået fine karakterer, men opnår nu kun lige at bestå og finder det meget svært at skabe mening i sit uddannelsesforløb. Hvordan kan vi forstå dette? I mine bestræbelser på at besvare ovenstående vil jeg i det efterfølgende belyse Finn Thorbjørn Hansen definition af begrebet autentiske valg. Hansen vil være i selskab med Hannah Arendt, men også Kompetencerådet 5, hvor begrebet livsmening i begge tilfælde bliver defineret. Ludwig Wittgenstein inddrages i forbindelse med forståelsen af sprogspil og begrebet livsform og etnologen Thomas Høirup vil bidrage med sin forståelse af begrebet livsform. Jeg vil senere i opgaven introducere læringsteoretikeren, Knud Illeris, der vil hjælpe mig med at forstå Liselottes læringsforløb. Det autentiske valg Ifølge Finn Thorbjørn Hansen bygger det autentiske valg på en værdimæssig og etisk sondring (Plant:121). Det vil sige et valg der er truffet uden skelen til samfundsforhold, myndigheder, andres forventninger eller andre ydre ting et valg der konstituerer etisk selvomsorg. Etisk selvomsorg er en undersøgende og nærværende opmærksomhed på, om man i sin hverdag lever et liv i tanke og handling, i overensstemmelse med de erfaringer og idealer om det gode liv man måtte have. Dette kaldes også livsmening (Hansen:91). Men spørgsmålet er, om vi alle er bevidste om hvad det gode liv er for os og hvad vores livsmening er? Og hvordan bliver vi bevidste? Livsmening Kompetencerådet definerer livsmening som svaret på, hvad det gode liv er for den enkelte, og hævder at livsmening ligger som en værdimæssig baggrund og motivation for den enkeltes arbejdslivsmening (Plant:137). Med andre ord burde livsmening være afgørende for et valg af beskæftigelse. Kompetencerådet antager at livsmening erkendt eller uerkendt 5 Kompetencerådet er et privat organ, hvis medlemmer stammer fra offentlige og private virksomheder og organisationer. Kompetencerådet blev nedsat af Huset Mandag Morgens Strategiske Forum i 1998 med det formål at projektere Det nationale kompetenceregnskab. 6

7 er en rettesnor for de forskellige valg, muligheder og prioriteringer som den enkelte skal forholde sig til (Plant:137). Ifølge Hansen er livsmening ikke noget vi konstruerer eller opfinder, men noget vi opdager og modtager i vores daglige omgang med livet selv (Plant:125). Den tyske filosof og politolog Hanne Arendt ( ), mener dog, at det at afklare sin livsmening, ikke handler om erkendelse men om tænkning. At tænke uden gelænder. At tænke inde i sig selv, føre en indre dialog med sig selv, uden for de standardiserede koder for social adfærd. Og uden for de kulturelle normer, regler og retningslinjer. De samme krav som Hansen opstiller i forbindelse med at træffe autentiske valg. Med andre ord skal vi ikke betingelsesløst acceptere vores kulturs bud på hvad der er værdifuldt, rigtigt eller forkert. Skal vi handle og leve etisk forsvarligt -i etisk selvomsorg må vi gøre os klart hvad vi helt personligt tillægger værdi. Vi må ikke leve, i banal tankeløshed, uden kritisk tænkning, uden undren og blot reflektere indenfor de givne regler og normer (Plant:17, Hansen:53). Sådan beskrev Arendt, nazisten Adolf Eichmann, der har mange millioner jøders liv på samvittigheden. Eichmann retfærdigjorde sine handlinger i Auschwitz, ved at henvise til at han udførte sin pligt. Vi skal derimod reflektere uden gelænder, udenfor kulturens retningslinjer. Men kan vi alle det? Tankeløshed og Klichéer Arendt overværede Eichmanns rettergang i 1961 og det var denne oplevelse der foranledigede Arendts tanker om, hvad det i grunden vil sige at tænke, dømme og handle etisk og derved udøve etisk selvomsorg. Arendt beskrev Eichmanns adfærd og sprog som konventionelt og kliché-agtigt og drog derved en parallel mellem dette og den tankeløshed som Eichmann udførte, hvad han anså for at være, sin pligt med (Hansen:53). Denne konventionalitet og den klicheagtige brug af sproget, finder jeg også i min case om Liselotte. Liselotte begrunder sine handlinger i konventionelle klichéer såsom: Man skal ikke ligge nogen til last, man skal kunne klare sig selv, når mans starter på noget, så skal man gøre det færdigt og hårdt arbejde har aldrig skadet nogen hvilket leder mig til at tro, at de er styrende for hendes adfærd i denne situation. 7

8 Dette fravær af tænkning, som Arendt mener klichéerne er et udtryk for, er en almindelighed i vores hverdag, hvor vi knapt har tid til at stoppe op og tænke og undres (Hansen:53). Arendt udtrykker det således: Det handler begribeligvis om tænkning, for et kendetegn ved vor tid er tankeløshed ( ) eller ( ) gentagelse af sandheder, som for længst er blevet trivielle og tomme (Arendt:16). Jeg undres nu over, hvorvidt Liselottes begrundelser for hendes handlinger, er sandheder som for længst er blevet trivielle og tomme? Er de et udtryk for Liselottes levede erfaringer og idealer om det gode liv og er de holdbare i denne nye kontekst? Hvem er Liselotte og hvilken livsform kommer hun fra? Livsformer At være selvstændig er en livsstil. Dette ofte anvendte udsagn indeholder ifølge etnologen Thomas Højrup megen sandhed. I starten af 1980 erne introducerede han begrebet livsformer, der er et teoretisk begreb inden for kulturanalyse. Dette begreb knytter forskellige måder at leve på, til de muligheder og begrænsninger, som de ydre levevilkår skaber. En livsform er noget vi opdrages med, noget der bestemmer størstedelen af vores daglige aktiviteter (Højrup:30). Når man vil kortlægge menneskets livsform fokuseres der på forholdet mellem fritid og arbejde. Højrup identificerede 3 livsformer: Lønarbejder livsformen, hvor man har et instrumentelt forhold til arbejdet arbejdet er et middel til at opnå et mål at have råd til at holde fri. Den karrierebundne livsform, hvor man har et instrumentelt forhold til fritiden og anser fritiden for et middel til at blive bedre til sit arbejde. Den selvstændige livsform, hvor man ikke skelner mellem fritid og arbejde. Liselotte kan umiddelbart placeres i den selvstændige livsform. Som beskrevet ovenfor skelnes der i denne livsform ikke mellem fritid og arbejde. Dette giver mening, da enkeltmandsvirksomhedsformen er struktureret således, at ejerne hæfter personligt med hele deres formue det vil sige at privatøkonomien og virksomhedsøkonomien er uadskillelige (Højrup:201). For den selvstændige, er arbejdet en integreret del af det at være til, og man kan sige, at det ene ikke kan eksistere uden det andet. 8

9 En livsform må nødvendigvis indeholde et idé univers og et verdensbillede. Idéernes væsentligste træk er internaliseringen af, hvilke forhold i omverdenen der er givne og uforanderlige og ideernes værdiladede indhold er hvad der målretter menneskets handlinger. Individets antagelser om det gode liv hører under ideernes værdiladede indhold og indbefatter moralbegreber og pligter. I sidste ende er det de værdiladede idèer om, hvad man skal, bør og vil, og billedet af hvordan verden er skruet sammen, der er baggrund for individets handlinger (Højrup:31). Ideernes værdiladede indhold kommer til udtryk i den berømte østrigske filosof Ludwig Wittgensteins ( ) udtryk - sprogspil. Med dette udtryk viste han, hvordan de ord vi bruger er indlejret i regelsæt eller fælles konventioner (Gergen:13). Ifølge Wittgenstein er der i enhver kultur mange forskellige sprogspil, dvs. lokale regler for hvorledes man udtrykker, beskriver og forklarer sig. Når individet er en del af en livsform er individets udtryksform begrænset til denne livsform (Gergen:13). Højrup opstiller en model med 3 livsformer, men ifølge Wittgenstein og Gergen eksisterer der mange flere, da de hævder at f.eks. biologer, frisører og bankdirektører deltager i forskellige livsformer, hvis sprogspil er indlejret i et bredere handlingsmønster (Gergen:13). Ovenstående giver mening til Liselottes udtalelse: Men nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden, hvor jeg ikke kender sproget. Liselotte er opvokset i den selvstændige livsform, med de sprogspil der tilhører denne livsform. Hun træder ubevæbnet ind på anden aktørs enemærker, der er befolket med andre livsformer og de sprogspil der knytter sig dertil. I denne nye verden bliver Liselottes: jeg havde jo bare gået og passet min forretning til massiv ledelseserfaring og proces styring. Liselottes oplæring af elever bliver til undervisning og hendes daglige kasseoptælling og udbetaling af lønninger bliver til bogholderi. Opsummeret bliver Liselottes tidligere livsform til eftertragtede kompetencer som Liselotte muligvis ikke føler noget ejerskab over, da de tilhører et sprogspil hun endnu ikke har tilegnet sig. I selve ordet selvstændig ligger betydningen, at tage ansvar for sig selv, som vi ser afspejlet i Liselottes udtalelser om: ikke at ligge til last og man skal kunne klare sig selv som jeg mener at kunne henføre til det idéunivers, der ligger til grund for den selvstændige livsform. Derfor vil jeg antage at Liselottes to andre udtalelser: når man starter på noget, så skal man gøre det færdigt og hårdt arbejde har aldrig skadet nogen også kan henføres til dette 9

10 ideunivers og dermed udgør en del af Lisleottes identitet og levede erfaring med det gode liv. Livsform og Identitet Liselotte er opvokset med værdierne fra den selvstændige livsform. Da hun er nødt til at opgive sin virksomhed, træder hun essentielt ud af sin tidligere livsform, og ind i en ny livsform. Dette giver Liselotte selv udtryk for: nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden I denne nye verden eksisterer der et andet værdigrundlag og Liselottes levede erfaringer med det gode liv og oplevelse af sig selv, er udfordret. Dette konstituerer en identitetskrise. Igennem ungdommen og i starten af voksenlivet danner vi vores identitet en grundlæggende forståelse af, hvem vi selv er og hvordan andre opfatter os (Jensen:57). Sygdom der medfører behovet for omskoling eller videreuddannelse kan sætte identiteten under alvorligt pres og medføre en identitetskrise en gennemgribende usikkerhed omkring hvem man selv er (Guldbrandsen:105). Dette skyldes bl.a. at en stor del af vores identitet i dag er knyttet til vores arbejde (Brinkman i Eriksen:91). På den ene side vil individet forsøge at fastholde sin identitetsopfattelse men på den anden side er det indlysende, at det er nødvendigt helt eller delvist at genskabe sin identitet. Ifølge Illeris kæmper mange deltagere på voksenuddannelserne med dybtgående identitetsproblemer (Jensen:57). Vejledningsindsatsen Liselotte overlader ansvaret for sin videre beskæftigelse til anden aktør, hvilket illustreres ved: Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig, men jeg måtte jo stole på, at de (privat aktør) vidste hvad der var bedst for mig, da det jo er deres fag. Denne udtalelse vidner om, at Liselottes holdning til vejledningen har været præget af en tiltro til vejleders autoritative viden på området, hvilket ifølge Hansen betyder, at vejleder ikke har gjort sit arbejde godt nok (Plant:127). Skulle vejleder have gjort det godt nok, og have givet Liselotte mulighed for at foretage et autentisk valg, ville det forudsætte at Liselottes værdier havde været italesat og udfordret. Dette kalder Hansen den eksistentielle og etiske del af vejledningen. En dimension der ofte er overset indenfor den generelle vejledningspraksis. I denne dimension får vejledte mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger og ad den vej opnå en ny forståelse af deres situation, som kan give dem engagement og mod til at gå nye veje 10

11 (Plant:127). Arbejdet med denne dimension fordrer en filosofisk og dannelsesorienteret vejledningspraksis, hvor vejlederen kan slippe sin værkstøjskasse og metoder og træde ind i et genuint undringsfælleskab med den vejledte(plant:124). Sammenfatning Vejledningen resulterer i, at Liselotte træffer et valg om at påbegynde uddannelse på baggrund af andres forventninger om hvad der er godt for hende. Et valg der ikke hviler på etisk selvomsorg og dermed ikke er autentisk. Ifølge Hansen betyder dette at vejledningsindsatsen ikke har været god nok (Plant:127). Ifølge Brinkman er vores identitet tæt knyttet til vores arbejde, hvilket vil sige at Liselottes identitet hviler på at være kompetent som selvstændig, arbejdsgiver og mester. Men i uddannelsesforløbet oplever Liselotte sig selv som dum. Dette giver et misforhold mellem hendes tidligere og nuværende identitet og konstituerer dermed en krise. Hun begrunder sine beslutninger, vedrørende sin deltagelse i uddannelsen med klichéer. Klichéer der refererer til de værdier, der ligger til grund for hendes tidligere selvstændige livsform, og afspejler hendes levede erfaring med det gode liv. Dette antager jeg har sin begrundelse i at Liselotte forsøger at holde fast i sin gamle identitet. Vejledningsindsatsen har ikke bestået af den dimension som Hansen kalder den etiske og eksistentielle (Plant:124). Dette betyder at Liselotte ikke har haft mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger eller forberede sig selv på at træde ind i en anden livsform, med et andet sprogspil, der kræver en revurdering af hendes værdigrundlag. Hvilken betydning kan Liselottes nødvendige afbrud af erhverv, med en identitetskrise og et uautentisk valg af uddannelse til følge, have på Liselottes læring og uddannelsesforløb? I det følgende vil jeg beskrive de særlige ved voksnes læring og kort introducere Knud Illeris teori om læring, med det formål at anvende hans læringstrekant som analyseredskab på Liselottes uddannelsesforløb. Det særlige ved voksnes læring Voksne er ikke tilbøjelige til at lære noget, som de ikke kan se meningen med og resultatet af den undervisning de voksne får, er i høj grad afhængig af den motivation de voksne møder 11

12 op med. Motivationen er ikke upåvirkelig, men påvirkninger udefra vil blive modtaget i lyset af den voksnes egne perspektiver og erfaringer. Skal der ændres på læringsmulighederne skal det give mening for den voksne at deltage i uddannelsesforløbet (Jensen:52f). Liselotte vælger at deltage i uddannelsen på baggrund af andres forventninger, og siger: Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig. Dette giver indtryk af, at Liselottes motivation for deltagelse ikke var stor, hvilket kan få betydning for hendes læring. Det viser sig i Liselottes eksamensresultater og i Liselottes udtalelser om: ( ) det giver ikke rigtig nogen mening, og jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre og jeg tror ikke at jeg kan bruge det til noget. Læringens processer og dimensioner I sin bog læring fra 2006 viderefører og uddyber Knud Illeris sin forståelse af læringens grund læggende processer og dimensioner(illeris:35). Ifølge Illeris, omfattes al læring af to meget forskellige processer, samspils- og tilegnelsesprocessen, der foregår imellem de tre dimensioner - indhold, drivkraft og samspil. Det er Illeris grundlæggende tese, at al læring involverer begge disse processer og alle dimensionerne og de må alle tages med i betragtning, hvis en analyse af en læringssituation eller et læringsforløb skal være fyldestgørende (Illeris:38). Samspils - og tilegnelsesprocessen Som det fremgår af ovenstående, skal både samspils- og tilegnelsesprocessen være aktive for at læring finder sted. Men da læring ikke opstår i et tomrum, men derimod er situeret, hvilket vil sige at læringssituationen ikke kun påvirker læringen, men også er en del af den (Illeris:108), anser jeg samspilsprocessen for at være bærende for læringen, da tilegnelsesprocessen består af den psykologiske bearbejdelse og tilegnelse af impulser, som samspillet producerer. 12

13 Samspillet gør sig gældende på to niveauer, det samfundsmæssige og det nære. På det samfundsmæssige niveau er Liselottes deltagelse på uddannelsen afstedkommet af nødvendighed og andres forventninger og dette vil have indflydelse på hendes samspil på det nære niveau. Liselotte følte sig helt forkert og var sikker på at hendes medstuderende ikke fandt hende berettiget til at være på uddannelsen, og at de ville føle sig nødsaget til at tage sig af hende. Dette giver sig udslag i, at Liselotte forholder sig til de værdier, hendes tidligere livsform hviler på. Hun beslutter sig for ikke at ligge nogen til last, at klare det hele selv og undlader dermed at stille spørgsmål. I praksis undlader hun at samarbejde, handle og kommunikere - de signalord - Illeris tilskriver samspilsdimensionen (Illeris:41). Når de handlinger, disse signalord beskriver, ikke er i spil har det negativ indflydelse på tilegnelsesprocessen på læringen. Denne mangel på handling kan måske også anskues som en del af Liselottes identitetskrise et identitetsforsvar. Som tidligere beskrevet antager jeg, at Liselotte anvender sine klichéer, som et middel til at holde fast i sin gamle identitet. Samtidig beskytter de også hendes gamle identitet, da Liselottes begrundelse for ikke at spørge i undervisningen er, at hun er bange for at hendes medstuderende og hendes undervisere skal finde hende dum. Spørgsmålet er nu, hvilken betydning har ovenstående for drivkraftsdimensionen - der aktiveres af samspilsprocessen (Illeris:41)? Drivkraftsdimensionen Et af de vigtigste resultater af de sidste 10 års lærings- og hjerneforskning er, at der skal være noget der sætter tilegnelsesprocessen i gang og gennemfører den. Dette noget er drivkraften. Om drivkraften er igangsat af lyst og interesse, eller af tvang og nødvendighed, vil ifølge Illeris altid komme til at præge både læringsprocessen og resultatet (Illeris:37). Signalordene for denne dimension er motivation, følelser og vilje og dette er psykisk energi. En stor del af Liselottes psykiske energi, er optaget af hendes identitetskrise. Det efterlader mindre energi til at generere motivation for at tilegne sig uddannelsens indhold. Liselotte er på uddannelsen, på baggrund af nødvendighed, som ifølge overstående vil præge læringsprocessen. Sammenholdt med hendes identitetskrise efterlader dette viljen til at løfte opgaven. Liselotte har indtil nu udvist vilje der bl.a. illustreres ved disse udsagn: ( ) man skal kunne klare sig selv! Og når man starter på noget, så skal man gøre det færdigt. Det er tilsyneladende denne vilje der har båret Liselotte igennem at færdiggøre 3 eksamener, men 13

14 eksamensresultaterne vidner om, at tilegnelsen af uddannelsens indhold og eksamensform ikke har været optimal. Indholdsdimensionen Drivkrafts- og indholdsdimensionen aktiveres samtidig af impulser fra samspilsprocessen. Den proces der opstår imellem de to dimensioner er tilegnelsesprocessen. Det er tydeligt at Liselottes drivkrafts- og samspilsdimension er udfordret og så hvilken betydning har det for indholdsdimensionen. Signalordene i denne dimension er indsigt, forståelse og formåen. Det der her tilstræbes er, at skabe mening (Illeris:40). Lige nøjagtig mening med undervisningen / indholdet mangler Liselotte: ( )det giver ikke rigtig nogen mening, og jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre og jeg tror ikke jeg kan bruge det til noget. At Liselotte har svært ved at skabe mening skyldes muligvis mangel på psykisk energi, men også den førnævnte manglende tilegnelse af det sprogspil der tilhører den nye livsform hun er indtrådt i men endnu ikke har gjort til sin egen. Sammenfatning Liselotte oplever at føle sig helt forkert på uddannelsen og ikke er sikker på at det er det rigtige for hende. Dette har indflydelse på samspilsdimensionen som er grundlaget for samspilsprocessen, og derfor udøver dette også indflydelse på tilegnelsesprocessen, som opstår mellem drivkrafts- og indholdsdimensionen. Liselotte står i en identitetskrise, der optager en stor del af hendes psykiske energi, som også kommer til udtryk i samspilsdimensionen men har stor indflydelse på drivkraftsdimensionen (Illeris:41). Liselotte aktiverer den vilje, der også tilhører drivkraftsdimensionen, men dette er ikke helt nok til at give tilegnelsesprocessen den energi den kræver, for at tilegne sig uddannelsens indhold (Illeris:41). Dette viser sig i de mangelfulde eksamensresultater og ved Liselottes sproglige udfordringer og manglende evne til at skabe mening af indholdet og koble det til hendes tidligere praksis. Afrunding Denne opgave har været en forunderlig rejse igennem et helt nyt territorium og mine svar har rejst nye spørgsmål. Opgavens rammer sætter dog nu en stopper for min rejse og jeg vil fokusere på min indledende nysgerrighed og konkludere på min undersøgelse. 14

15 Konklusion Mit formål med denne opgave var at undersøge hvilken effekt træk faktor tilgangen kan have på vejledtes muligheder for at træffe autentiske valg, og hvilken betydning et uautentisk valg kan have for et uddannelsesforløb. Jeg påbegyndte opgaven med en hypotese om, at den systematiske og rationelle træk faktor vejledningstilgang var årsag til, at Liselotte ikke fik truffet et autentisk valg, men helt så simpelt er det ikke. På baggrund af min opgave kan jeg derimod konkludere, at vejledningsindsatsen som helhed måske manglede den etiske og eksistentielle dimension. Der ifølge Hansen kunne have givet Liselotte mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger. Disse fastgroede forestillinger kommer til udtryk i, hvad Arendt ville kalde trivielle og tomme sandheder, som repræsenterer Liselottes levede erfaring med det gode liv i hendes tidligere livsform. Den etiske og eksistentielle dimension ville have udfordret og italesat Liselottes sandheder og ville have givet rummet for den tænkning, som Arendt efterlyser. Dette kunne have givet Liselotte mulighed for at opnå en ny forståelse for sin situation og dermed foretage et autentisk, men ikke nødvendigvis anderledes valg, da det er min opfattelse, at Liselottes kompetencer blev korrekt identificeret. Dette udleder jeg af, at Liselotte består sine eksamener på trods af de udfordringer hun er mødt med. Når uddannelsesvalget ikke er et autentisk valg, vil motivationen være hæmmet hvilket har en negativ indflydelse på både samspils- og drivkraftsdimensionen og dermed på tilegnelsesprocessen. I uddannelsesforløbet er Liselotte udfordret af en grundlæggende tvivl om, hvorvidt hun er på den rette uddannelse. Hun har svært ved at skabe mening i uddannelsen, da de sprogspil der knytter sig her til, er hende fremmede. Hun oplever en identitetskrise, der optager meget af hendes psykiske energi og som beskyttelse af sin tidligere identitet, skabt i hendes tidligere livsform, anvender hun klichéer eller sandheder, som grundlag for hendes handlinger. Eller nærmere mangel på handling i den dimension Illeris kalder samspilsdimensionen og som essentielt ligger til grund for læring. Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor den etiske og eksistentielle dimension ikke var en del af Liselottes vejledingsforløb. Jeg har en formodning om, at dette kan skyldes det tidspres der kommer til udtryk i begrebet: korteste og hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet og dette er et emne jeg vil udforske nærmere i mit afgangsprojekt. 15

16 Perspektivering Skulle jeg vejlede Liselotte, i hendes nuværende situation, ville jeg tage udgangspunkt i de resultater jeg er kommet frem til i løbet af min undersøgelse. Jeg ville anvende en filosofisk tilgang og udfordre Liselottes klichéer / sandheder og dermed give hende mulighed for at sprænge sig fri af de begrænsninger sandhederne sætter for hendes handlemuligheder i uddannelsessituationen. Litteraturliste - Arendt, Hannah: Menneskets vilkår, Gyldendal, Brinkman, Svend: Identiteten på arbejde, i Eriksen, Cecilie: Det meningsfulde arbejdsliv, Universitetsforlaget, Christensen, Gerd: Psykologiens videnskabsteori, Roskilde Universitetsforlag Gergen, Kenneth og Gergen, Mary: Social konstruktionisme ind i samtalen, Psykologisk forlag, Guldbrandsen, Liv Mette: Opvækst og psykisk udvikling, Universitetsforlaget, Hansen, Finn Thorbjørn: At stå i det åbne, Hans Reitzels forlag, Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, Forlaget Studier og Erhverv, Højrup, Thomas: Det glemte folk, ISBN, Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag, Illeris, Knud: Voksenuddannelse og voksenlæring, Roskilde universitetsforlag, Jensen, Carsten Nejst: Voksnes læringsrum, Billesøe og Baltzer, Schilling, Mette: Menneskets psykologi, Munksgaard Danmark, Plant, Peter: Vejbred, Århus Universitetsforlag,

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner

2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner 2016 - kursus Den dobbelte virkelighed Modulopbygget kursus for privatpersoner + lorem ipsum dolor sit amet Dit sind Din bevidsthed Din eksistens + Studieleder, Carsten Laursen Velkommen til den dobbelte

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere