Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen"

Transkript

1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen Juni 2012

2 Indhold 1. Indledning og baggrund Beskrivelse af undersøgelsespopulationen Behandlingshistorik Motivation for behandlingsdeltagelse og kendskab til metode Information om behandlingstilbud og begrundelse for valg Motivation til at flytte fængsel for at komme i behandling Opsummering og konklusion Bilag 1 Følgebrev og spørgeskema Bilag 2 Oversigt over besvarelser

3 1. Indledning og baggrund I maj 2012 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de indsatte på behandlingsafdelingerne i Kriminalforsorgen. Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvorledes de indsatte var blevet motiveret til at deltage i misbrugsbehandling og hvilken betydning det måtte have for de indsattes fortsatte deltagelse i misbrugsbehandling i så fald, man nedlagde behandlingsafdelinger på visse fængsler (konsolidering af behandlingsafdelinger). Undersøgelsen blev iværksat efter opfordring af arbejdsgruppen vedrørende specialfængsler og særafdelinger. Arbejdsgruppen blev i foråret 2012 nedsat for at kvalificere og konkretisere de forslag og effektiviseringspotentialer vedrørende specialfængsler og særafdelinger, som konsulentfirmaet Deloitte havde peget på i en budgetanalyse af Kriminalforsorgen. Spørgeskemaet er blevet sendt ud til samtlige fængsler med behandlingsafdelinger, hvor indsatte modtager døgnbehandling for misbrug. Alle fængsler, som har døgnbehandlingsafdelinger, har bidraget til undersøgelsen med besvarelser. 1 Der er udsendt 260 spørgeskemaer til behandlingsafdelingerne og der er modtaget skemaer fra 199 indsatte, svarende til en besvarelsesprocent på 77 pct. Eftersom der ikke har været fuldt belæg på alle behandlingsafdelinger i den periode, hvor de indsatte blev bedt om at udfylde skemaet, kan besvarelsesprocenten i undersøgelsen reelt godt være højere end 77 pct. I spørgeskemaet var der forskellige instruktioner til de indsatte, som angav, om de fx skulle springe et spørgsmål over ved en konkret besvarelse, eller hvor de blev bedt om at sætte ét eller flere krydser. Det er ikke altid, at den indsatte, som har besvaret spørgeskemaet, har fulgt disse instruktioner. Ligeledes tyder noget på, at nogle indsatte har misforstået visse spørgsmål, og der er heller ikke altid en logisk sammenhæng mellem de indsattes besvarelser af spørgsmålene. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er indtastet og analyseret i statistikprogrammet SPSS. Ved indtastning af oplysninger fra spørgeskemaer er oplysningerne indtastet, som de indsatte har besvaret spørgsmålene. I forbindelse med indtastningen er der altså ikke forsøgt at skabe logik i besvarelserne, ligesom de indsatte har fået lov til at afgive flere svar på et spørgsmål, hvor de i instruktionen kun blev bedt om at sætte ét kryds. Denne strategi er valgt, eftersom det ikke er muligt i forbindelse med indtastningen at afgøre, hvilken besvarelse som vejer tungest for den indsatte. Det betyder, at totalen i en del af tabellerne overstiger 100 pct. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne i tabelform med kommentarer. I tabelteksten angives den konkrete formulering af spørgsmålet. Selve spørgeskemaet ligger som bilag 1. Del 2 indeholder en beskrivelse af undersøgelsespopulationen. Del 3 indeholder oplysninger om de indsattes behandlingshistorik, mens del 4 omhandler de indsattes motivation for at deltage i behandling. I del 5 beskrives, i hvilket omfang de indsatte føler sig informeret om Kriminalforsorgens behandlingstilbud, mens del 6 belyser, hvorvidt de indsatte på behandlings- 1 Anstalten ved Herstedvester og Statsfængslet på Søbysøgård har således ikke deltaget i undersøgelsen. 3

4 afdelingerne er motiveret for at flytte fængsel for at komme i behandling. Del 7 indeholder en opsummering af resultater og konklusion på undersøgelsen. 2. Beskrivelse af undersøgelsespopulationen Tabel 1 viser, hvilken institution de indsatte har afsonet på, da de besvarede spørgeskemaet. Det er ikke overraskende de institutioner, som har store behandlingsafdelinger (Jyderup, Vridsløselille, Nyborg og Østjylland), der har bidraget med flest besvarelser til undersøgelsen. Bilag 2 viser besvarelsesprocenten for de forskellige behandlingsafdelinger i fængslerne. Tabel 1. Institution (Hvilket fængsel afsoner du på?) Statsfængslet i Jyderup 34 17,1 Statsfængslet Midtjylland Kærshovedgård 5 2,5 Statsfængslet Midtjylland Nr. Snede 18 9,0 Statsfængslet Møgelkær 17 8,5 Statsfængslet ved Sdr. Omme 10 5,0 Statsfængslet Renbæk 14 7,0 Statsfængslet ved Horserød 5 2,5 Statsfængslet på Kragskovhede 6 3,0 Statsfængslet i Vridsløselille 35 17,6 Statsfængslet i Nyborg 21 10,6 Statsfængslet i Ringe 8 4,0 Statsfængslet Østjylland 26 13,1 Tabel 2 viser kønsfordelingen i besvarelserne og som det fremgår af tabellen, er det kun en lille andel af besvarelserne, der kommer fra kvinder. Tabel 2. Køn (Hvilket køn har du?) Mænd ,5 Kvinder 7 3,5 Uoplyst 4 2,0 Tabel 3 viser aldersfordelingen for de indsatte på behandlingsafdelingerne. Som tabellen viser er der en vis spredning i alderen på afdelingerne, dog med flest i aldersgruppen år (26 pct.). Samlet set er 46 pct. under 30 år, mens 51 pct. er 30 år eller derover. Gennemsnitsalderen på de indsatte på behandlingsafdelingerne er 32 år, mens medianen er 30 år. 4

5 Tabel 3. Alder (Hvad er din alder?) år 40 20, år 52 26, år 28 14, år 32 16, år 25 12,6 45 år ,5 Uoplyst 5 2,5 I spørgeskemaet er de indsatte blevet spurgt, hvilken kommune de er tilmeldt eller var tilmeldt, før de begyndte at afsone deres dom. Disse oplysninger er blevet sammenholdt med, hvor de afsoner pt. Tabel 4 viser således, om de afsoner på et fængsel i den samme landsdel, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Landet er i denne sammenhæng inddelt i tre landsdele, hhv. Jylland, Fyn, Sjælland og øerne. Som det fremgår af tabel 4, afsoner 68 pct. af de indsatte på et fængsel i samme landsdel, hvor de er tilmeldt folkeregisteret. Der er 24 pct., der afsoner i en anden landsdel, mens to pct. har adresse i udlandet. I seks pct. af besvarelserne har den indsatte ikke besvaret spørgsmålet. Det skal bemærkes, at selvom en stor andel har svaret, at de afsoner i samme landsdel, inkluderer det også indsatte som fx bor i Nordjylland, men som afsoner i Statsfængslet Østjylland. Selvom det jo som bekendt er i den samme landsdel, vil der nok for den indsatte synes at være lang afstand fra bopælskommune (og familie og venner) til fængslet. Tabel 4. Afsoner på fængsel i samme landsdel som bopælskommune Ja ,3 Nej 48 24,1 Kommune uoplyst 12 6,0 Har adresse i udlandet 3 1,5 3. Behandlingshistorik Tabel 5 viser, hvor den indsatte var, før vedkommende kom til behandlingsafdelingen. Tabellen viser, at hovedparten af de indsatte (76 personer svarende til 38 pct.) var i et arresthus eller en arrestafdeling, før de kom til behandlingsafdelingen. Der er imidlertid også en stor andel indsatte, der kommer fra en anden afdeling på samme fængsel (28 pct.) eller fra et andet fængsel (46 personer svarende til 23 pct.). Otte pct. af de indsatte på behandlingsafdelingerne kommer direkte fra fri fod. Endelig mangler der oplysninger om indsattes tidligere ophold i fem spørgeskemaer (tre pct.). Som nævnt ovenfor er der 76 indsatte, der kommer direkte fra et arresthus til behandlingsafdelingen. Undersøgelsen viser, at der kommer flest indsatte fra følgende arresthuse: Arresthuset i 5

6 Odense og Arresthuset i Aarhus (med hver syv personer svarende til ni pct.), og Arresthuset i Helsingør og Vestre Fængsel (med hver fem personer svarende til syv pct.). 2 Af de 46 indsatte, som kommer til behandlingsafdelingen fra et andet fængsel, er der flest, der kommer fra Statsfængslet i Nyborg (10 personer svarende til 22 pct.). 3 Tabel 5. Placering før nuværende behandlingsafdeling (Hvor var du, før du kom til behandlingsafdelingen?) På anden afdeling på samme fængsel 56 28,1 På en pension 0 0,0 I et andet fængsel 46 23,1 I et arresthus/arrestafdeling 76 38,2 På en sikret institution 0 0,0 På hospital 0 0,0 På fri fod 16 8,0 Uoplyst 5 2,5 De indsatte er i undersøgelsen blevet spurgt, om de er blevet overført til nuværende fængsel, fordi de gerne ville ind på netop den behandlingsafdeling, hvor de er pt. 75 pct. af de indsatte svarer bekræftende på dette jf. tabel 6. Tabel 6. Valg af fængsel pga. behandlingsafdeling (Er du blevet indsat på eller overført til nuværende fængsel, fordi du gerne ville ind på netop den behandlingsafdeling, hvor du er nu?) Ja ,9 Nej 44 22,1 Uoplyst 6 3,0 2 De øvrige indsatte kommer fra Arresthuset i Assens (1 person), Arresthuset i Esbjerg (3 personer), Arresthuset i Frederikshavn (1 person), Arresthuset i Frederikssund (1 person), Arresthuset i Haderslev (1 person), Arresthuset i Hillerød (3 personer), Arresthuset i Hobro (1 person), Arresthuset i Holbæk (2 personer), Arrestafdelingen i Statsfængslet ved Horserød (1 person), Arrestafdelingen i Statsfængslet i Jyderup (3 personer), Arresthuset i Kalundborg (2 personer), Arresthuset i Kolding (2 personer), Arresthuset i Køge (3 personer), Arresthuset i Maribo (1 person), Arrestafdelingen i Statsfængslet i Nyborg (1 person), Arresthuset i Nykøbing M. (1 person), Arrestafdelingen i Statsfængslet Renbæk (1 person), Arresthuset i Ringkøbing (1 person), Arresthuset i Ringsted (2 personer), Arresthuset i Roskilde (2 personer), Arresthuset i Silkeborg (2 personer), Arresthuset i Slagelse (4 personer), Arresthuset i Sønderborg (1 person), Arresthuset i Torshavn (1 person), Arresthuset i Tønder (1 person), Arresthuset i Vejle (1 person), Arresthuset i Viborg (3 personer), Arrestafdelingen i Statsfængslet i Vridsløselille (1 person), Arrestafdelingen i Statsfængslet Østjylland (1 person), Arresthuset i Aabenraa (1 person) og uoplyst (3 personer). 3 De øvrige indsatte kommer fra Anstalten ved Herstedvester (2 personer), Statsfængslet ved Horserød (2 personer), Statsfængslet i Jyderup (1 person), Statsfængslet på Kragskovhede (3 personer), Statsfængslet Midtjylland (2 personer), Statsfængslet Møgelkær (1 person), Statsfængslet Renbæk (3 personer), Statsfængslet i Ringe (1 person), Statsfængslet ved Sdr. Omme (3 personer), Statsfængslet på Søbysøgård (3 personer), Statsfængslet i Vridsløselille (2 personer), Statsfængslet Østjylland (5 personer) og uoplyst (2 personer). 6

7 Tabel 7 viser, at knap halvdelen af de indsatte på behandlingsafdelingerne har været i behandling i Kriminalforsorgen, før de kom til behandlingsafdelingen. Tabel 7. Deltagelse i tidligere behandling i Kriminalforsorgen (Deltog du i anden behandling i Kriminalforsorgen, før du kom til behandlingsafdelingen?) Ja 97 48,7 Nej 97 48,7 Uoplyst 5 2,5 Af tabel 8 fremgår, hvilken type behandling de indsatte tidligere har modtaget i Kriminalforsorgen. Tabellen viser, at 65 personer (svarende til en tredjedel af alle indsatte på behandlingsafdelingerne) har modtaget forbehandling/motivationsbehandling i et arresthus. Det er dog ikke sådan, at samtlige af disse 65 personer, som har modtaget forbehandling, er blevet overført direkte fra arresthuset til behandlingsafdelingen. Af de 65 indsatte, der oplyser, at de har modtaget forbehandling i Kriminalforsorgen, oplyser 17, at de var placeret på en anden afdeling på samme fængsel, før de kom på behandlingsafdelingen, mens to var placeret på et andet fængsel og de øvrige 46 var placeret i arresthus. Der synes altså både at være en direkte effekt af forbehandlingen (i den forstand at indsatte, som modtager forbehandling, bliver direkte overført til en behandlingsafdeling) og en indirekte effekt af denne (i den forstand at indsatte først bliver overført til en almindelig fællesskabsafdeling i et fængsel og derefter flyttes til en behandlingsafdeling). Tabel 8. Arten af tidligere behandling i Kriminalforsorgen (Hvilken behandling deltog du i, før du kom på behandlingsafdelingen?) Forbehandling/motivationsbehandling 65 32,7 Stoffri behandling i døgnbehandling 15 7,5 Alkoholistbehandling i døgnbehandling 2 1,0 Alkoholistbehandling i dagbehandling 0 0,0 Døgnbehandling på Mælkebøtten 0 0,0 Behandlingssamtaler i forb. m. medicinsk 4 2,0 behandling Hashmisbrugsbehandling i dagbehandling 4 2,0 Kokainmisbrugsbehandling i dagbehandling 1 0,5 Afgiftning (nedtrapning) 2 1,0 Ved ikke 2 1,0 Efterbehandling 2 1,0 Har ikke deltaget i behandling eller uoplyst ,3 Tabel 8 viser i øvrigt, at en del indsatte (15 personer svarende til otte pct.) går fra én type døgnbehandling til en anden. Det gælder fx dem, som overgår fra primær behandling til 7

8 efterbehandling, eller dem, som flyttes fra en behandlingsafdeling på et fængsel til en behandlingsafdeling på et andet fængsel. Tabel 9 viser, at 84 pct. af de indsatte fra behandlingsafdelingerne, der har besvaret spørgeskemaet, modtager primær behandling, mens 16 pct. modtager efterbehandling. Tabel 9. Behandlingsart Primær behandling ,9 Efterbehandling 32 16,1 I tabel 10 er primærbehandlingen endvidere fordelt på behandlingstyper. Af tabellen fremgår, at hovedparten af den primære behandling, som de indsatte på behandlingsafdelingerne modtager, er stoffri behandling. Det er således 62 pct. af de indsatte på behandlingsafdelingerne, som modtager stoffri behandling, mens 10 pct. modtager alkoholistbehandling. Ni pct. af de indsatte modtager substitutionsbehandling. 4 Tabel 10. Behandlingstype for nuværende behandling (Hvilken behandling modtager du på din nuværende behandlingsafdeling?) Primær behandling - Heraf stoffri behandling ,8 - Heraf alkoholistbehandling 20 10,1 - Heraf substitutionsbehandling 18 9,0 - Heraf ludomanibehandling 1 0,5 - Heraf ubesvaret 5 2,5 Efterbehandling 32 16,1 4. Motivation for behandlingsdeltagelse og kendskab til metode I spørgeskemaet er den indsatte blevet bedt om at svare på, hvorfor vedkommende er gået i behandling. De indsatte er i den forbindelse blevet bedt om at sætte ét eller flere krydser, hvorfor totalen summerer til mere end 100 pct. 82 pct. af de indsatte begrunder deres behandlingsdeltagelse med, at de gerne vil ud af eller nedtrappe sit misbrug. Det må betragtes som en ganske stor andel. På de øvrige fortrykte begrundelser for at deltage i behandling svarer 13 pct. af de indsatte, at de håber på at kunne blive løsladt tidligere, ni pct. at de gerne vil have bedre mulighed for at få udgange, 13 pct. at de ikke ønskede at afsone på en almindelig fællesskabsafdeling, og ni pct. at de gerne ville overføres til et fængsel tættere på familien. Mens den første begrundelse, om at ville ud af eller nedtrappe misbrug, kan betragtes som en indre motivation, kan de øvrige begrundelser betragtes som eksempler på ydre motivation. Hvor den indre motivation kan beskrives som ægte 4 Her er tale om de 18 personer på afdelingen Mælkebøtten i Statsfængslet i Nr. Snede. 8

9 motivation for at ville ændre sit liv (via behandlingsdeltagelse), kan den ydre motivation beskrives som en type motivation, der er drevet af, at man opnår visse fordele ved at gå i behandling. Tabel 11. Årsag til deltagelse i behandling (Hvorfor er du gået i behandling?) Vil gerne ud af eller nedtrappe misbrug ,9 Håber på at kunne blive løsladt tidligere 25 12,6 Vil gerne have bedre mulighed for at få 18 9,0 udgange Ønskede ikke at afsone på alm ,1 fællesskabsafdeling Ville gerne overføres til fængsel tættere på familie 17 8,5 Udover de fortrykte svarkategorier har de indsatte i spørgeskemaet haft mulighed for at skrive deres begrundelse for at gå i behandling. Det er der en del af de indsatte, som har gjort. Nogle af disse begrundelser er allerede indeholdt i de fortrykte kategorier (fx ønsker at blive clean, vil gerne ud af stoffer, eller vil gerne fastholde stoffrihed ). Den begrundelse som oftest nævnes i tekstfeltet er, at de gerne vil have et liv uden stoffer og kriminalitet og de fortæller dermed også, at der er en sammenhæng mellem disse to. Nogle begrunder deres behandlingsdeltagelse med, at de gerne vil have et bedre liv i fremtiden, komme til at leve et normalt liv eller at blive et bedre menneske. Endelig er der nogle, som forklarer, at de er gået i behandling for deres families skyld eller fordi de ønsker en rolig og problemfri afsoning i et stoffrit miljø. Tabel 12. Anvendte behandlingsmetoder og -tilbud på behandlingsafdelingen (Hvilken behandlingsmetode og -tilbud findes på din nuværende behandlingsafdeling?) Gruppebehandling ,9 Individuel behandling ,9 Minnesota-modellen 33 16,6 Kognitiv adfærdsterapi 93 46,7 MI Motivational Interviewing 17 8,5 NADA (akupunktur) 78 39,2 Deltagelse i AA/NA ,3 Psykoterapi 65 32,7 Coaching 44 22,1 Tilbagefaldsforebyggelse 90 45,2 Terapeutisk samfund 37 18,6 Mindfullness 44 22,1 Ved ikke 6 3,0 Andet 9 4,5 I spørgeskemaet er der endvidere spurgt til, hvilken behandlingsmetode og -tilbud, der findes på den indsattes behandlingsafdeling. Tabel 12 viser de indsattes besvarelser. Som det fremgår af tabellen 9

10 oplyser de indsatte, at de modtager en del forskellig behandling. Det er ikke efterfølgende kontrolleret, om de indsattes besvarelser er korrekte, dvs. om de forskellige behandlingsafdelinger tilbyder den behandling og de tilbud, som de indsatte oplyser, at de modtager. 5. Information om behandlingstilbud og begrundelse for valg I spørgeskemaet er de indsatte blevet spurgt, om de har fået information om de forskellige behandlingstilbud i Kriminalforsorgen, og herefter hvor og hvem der har givet dem information. Når de indsattes besvarelser læses, kunne det imidlertid tyde på, at de indsatte ikke har forstået spørgsmålet, som det var tiltænkt. Formålet med spørgsmålet var at belyse, om de indsatte har fået information om de forskellige behandlingstilbud og behandlingsudbydere, som findes i Kriminalforsorgen, og om de på den baggrund har udvalgt et behandlingstilbud. Når de indsattes besvarelser læses (og svarene på spørgsmål sammenholdes), tyder noget på, at de indsatte har svaret på, om de har fået information (hvor og hvem) om det aktuelle behandlingstilbud, som de modtager. Det betyder, at når resultaterne fra tabel skal tolkes, skal man have for øje, at nogle indsatte måske svarer på noget andet end det, som står i selve spørgsmålet. Som det fremgår af tabel 13 oplyser 58 pct. af de indsatte, at de har modtaget information om behandling i Kriminalforsorgen. Tabel 13. Modtaget information om de forskellige behandlingstilbud i Kriminalforsorgen (Fik du information om de forskellige behandlingstilbud, der findes i Kriminalforsorgen, før du gik i behandling?) Ja ,3 Nej 72 36,2 Ved ikke 4 2,0 Uoplyst 7 3,5 Tabel 14 viser, hvor de indsatte på behandlingsafdelingerne har fået information om behandling i Kriminalforsorgen. En del indsatte har sat mere end ét kryds, selvom de ikke er blevet opfordret til dette. Af tabellen fremgår, at de indsatte primært har fået information om behandling i arresthuset/arrestafdelingen (47 pct.). Der er ligeledes en del, som har fået information af sit nuværende fængsel (16 pct.) eller et tidligere fængsel (10 pct.). 14 pct. af de indsatte oplyser, at de kendte til behandlingen fra tidligere, mens 18 pct. oplyser, at de har fået information om behandling fra andre indsatte. Sidstnævnte tyder på, at selvom den primære information måske kommer fra Kriminalforsorgens institutioner, er de indsattes egne tidligere erfaringer og andre indsattes erfaringer også en væsentlig kilde til information om behandling. 10

11 Tabel 14. Information om behandlingstilbud (Hvor fik du viden/information om de forskellige behandlingstilbud?) Arresthus/arrestafdeling 94 47,2 Andet fængsel 19 9,5 Nuværende fængsel 32 16,1 Pension 0 0,0 DfK i forb. med indkaldelse til afsoning 5 2,5 Fængslet i forb. med indkaldelse til afsoning 3 1,5 KIF/tilsynsførende 7 3,5 Kendte til behandlingstilbud fra tidligere 28 14,1 Andre indsatte 36 18,1 Andre 3 1,5 Ingen information 5 2,5 Når de indsatte skal angive, hvem der har givet dem information om behandling, peger en stor del af dem på behandlere. Som tabel 15 viser, har 85 personer, svarende til 43 pct. af de indsatte på behandlingsafdelingerne, oplyst, at de har fået information om behandling fra en behandler. Det kan både være en behandler fra et arresthus (64 personer), fra et andet fængsel (fire personer) eller fra det nuværende fængsel (11 personer). En del indsatte har sat mere end ét kryds ved besvarelsen af hvem, der har givet dem information om behandling. De øvrige kilder til information om behandling er kontaktpersoner (14 pct.), fængselsbetjente (20 pct.), eller socialrådgivere (20 pct.). Desuden oplyser 24 pct. af de indsatte, at de har fået information om behandling fra en anden indsat. Det bestyrker som tidligere nævnt, at andre indsatte er en ikke ubetydelig kilde til information om behandling. Tabel 15. Information om behandlingstilbud (Hvem gav dig information om de forskellige behandlingstilbud?) Kontaktperson 28 14,1 Fængselsbetjent 40 20,1 Socialrådgiver 40 20,1 Behandler 85 42,7 Sygeplejerske/læge 5 2,5 Anden indsat 47 23,6 Andre 6 3,0 Ingen information 13 6,5 I tabel 16 vises de indsattes begrundelser for, hvorfor de har valgt det behandlingstilbud eller afdeling, hvor de afsoner. De indsatte har kunnet sætte mere end ét kryds ved besvarelsen. 61 pct. af de indsatte begrunder deres valg af behandlingsafdeling med, at de følte, det var den rigtige slags behandling for dem. Der er også en stor del af de indsatte (44 pct.), som svarer, at de har valgt behandlingen, fordi de havde en samtale med en behandler fra behandlingstilbuddet og de fik en god relation. Andre igen har valgt behandlingen, fordi den blev anbefalet af fængselspersonalet (23 11

12 pct.) eller af andre indsatte (30 pct.). 10 pct. af de indsatte begrunder deres valg af behandling med, at det var det behandlingstilbud, der var på deres nuværende fængsel og at de ikke ønskede at flytte fængsel. Endelig er der to pct. af de indsatte, som svarer, at de ikke vidste, der var andre behandlingstilbud. Tabel 16. Begrundelse for valg af behandlingstilbud/behandlingsafdeling (Hvorfor har du valgt det behandlingstilbud/den afdeling, hvor du er nu?) Følte at det var den rigtige slags behandling ,3 Behandlingstilbud på nuværende fængsel og 20 10,1 ønskede ikke at flytte fængsel Samtale med behandlere og fik god relation 88 44,2 Fængselspersonalet anbefalede behandling 46 23,1 Andre indsatte anbefalede behandling 60 30,2 Kendte til behandlingstilbud fra tidligere 31 15,6 Vidste ikke at der var andre tilbud 3 1,5 Andre årsager 8 4,0 6. Motivation til at flytte fængsel for at komme i behandling De indsatte på behandlingsafdelingerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at svare på, hvad de ville gøre, hvis den behandlingsafdeling, hvor de sidder nu, skulle flytte til et andet fængsel. 32 pct. af de indsatte svarer, at de i så tilfælde vil afbryde behandlingen og blive på fængslet, mens 62 pct. svarer, at de vil flytte med behandlingsafdelingen. Ved ikke var ikke en fortrykt svarkategori i spørgeskemaet, men syv indsatte (svarende til fire pct.) har skrevet dette til i spørgeskemaet. Endelig er der seks indsatte (tre pct.), som ikke har besvaret spørgsmålet. Tabel 17. Forventet reaktion hvis behandlingsafdeling skal flytte (Hvad ville du gøre, hvis den behandlingsafdeling, hvor du sidder nu, skulle flytte til et andet fængsel?) Afbryde behandling og blive på fængsel 63 31,7 Flytte med til den nye behandlingsafdeling ,8 Ved ikke 7 3,5 Ubesvaret 6 3,0 De indsatte er også blevet bedt om at forholde sig til, hvad de tror, de ville gøre, hvis der ikke var en behandlingsafdeling på deres nuværende fængsel. Tabel 18 viser, at 27 pct. af de indsatte på behandlingsafdelingerne svarer, at de i så fald ville undvære behandling. Der er 55 pct. af de indsatte, som svarer, at de ville overføres til et fængsel i samme landsdel for at komme i behandling, mens 34 pct. af de indsatte svarer, at de ville overføres til et fængsel i en anden landsdel for at komme i behandling. De indsatte har måttet sætte mere end ét kryds, hvorfor totalen overstiger 100 pct. Det betyder også, at nogle indsatte både har sat kryds ved, at de ville undvære behandling og ved at de ville overføres til et andet fængsel for at komme i behandling. Det kan enten betyde, at de 12

13 indsatte ikke helt har forstået spørgsmålet, eller at de er i tvivl om, hvad de ville gøre, hvis der ikke var en behandlingsafdeling på deres nuværende fængsel. 5 De 67 personer, som oplyser, at de gerne vil overføres til et fængsel i en anden landsdel for at komme i behandling, er blevet analyseret lidt nærmere. Specifikt er der set på, om de pt. afsoner på et fængsel i samme landsdel, hvor de har bopælskommune. Det er med andre ord undersøgt, om årsagen til, at de har lyst til at flytte til en anden landsdel for at komme i behandling, kunne skyldes, at det ville medføre, at de kom til at afsone tættere på familie og venner, end de gør pt. I så fald kunne motivationen til at flytte landsdel for at komme i behandling være ydre frem for indre. Analysen viser, at ud af de 67 personer, som gerne vil overføres til en anden landsdel for at komme i behandling, afsoner 25 i en anden landsdel end, hvor de har bopælskommune. For disse kunne der således være tale om, at de ville komme tættere på familie og venner, hvis de blev overført til et fængsel i en anden landsdel. 35 af de 67 personer afsoner i forvejen i samme landsdel, hvor de har bopælskommune. For sidstnævnte gruppe må det konkluderes, at deres motivation for at komme i behandling er ganske stærk, idet de gerne vil flytte til en anden landsdel for at komme i behandling. Syv af de 67 ovennævnte personer har enten adresse i udlandet eller har ikke oplyst deres bopælskommune. Tabel 18. Forventet reaktion hvis ingen behandlingsafdeling på nuværende fængsel (Forestil dig, at der ikke var en behandlingsafdeling på dit nuværende fængsel. Hvad tror du, at du ville gøre?) Undvære behandling 54 27,1 Overføres til andet fængsel i samme ,3 landsdel for at komme i behandling Overføres til fængsel i anden landsdel for at 67 33,7 komme i behandling, hvis der ikke var en behandlingsafdeling i samme landsdel Uoplyst 4 2,0 Spørgsmål 19 i spørgeskemaet skulle besvares af de indsatte, som har svaret undvære behandling i spørgsmål 18. Der er imidlertid en del af de øvrige indsatte (som har svaret, at de gerne vil overføres til andet fængsel for at komme i behandling), der også har besvaret spørgsmålet. Tabel 19 viser besvarelserne for samtlige indsatte. De indsatte har måttet sætte mere end ét kryds ved besvarelsen. Tabellen viser, at 27 pct. af de indsatte på spørgsmålet svarer, at de er faldet til i det nuværende fængsel, at 22 pct. svarer, at deres familie/venner bor tæt på det nuværende fængsel. Syv pct. angiver, at de kender nogle af de indsatte fra tidligere og 16 pct. siger, at de synes, der er gode fritidstilbud i fængslet. 5 Det drejer sig om 14 personer, svarende til 7 pct., som har svaret, at de både vil undvære behandling og at de vil overføres til et andet fængsel for at komme i behandling. 13

14 Tabel 19. Begrundelse for at undvære behandling. Alle besvarelser. (Hvis du har svaret, at du hellere vil undvære behandling end at overføres til andet fængsel for at komme i behandling. Kan du forklare hvorfor?) Faldet til i nuværende fængsel 54 27,1 Familie/venner bor tæt på nuværende 43 21,6 fængsel Kender nogle af de indsatte fra tidligere 13 6,5 Synes der er gode fritidstilbud i nuværende 32 16,1 fængsel Andet 10 5,0 Tabel 20 viser besvarelserne fra de 54 indsatte, som har svaret undvære behandling i spørgsmål 18. Som det fremgår af tabellen, begrunder 57 pct. af de indsatte det med, at de er faldet til i det nuværende fængsel, mens 48 pct. begrunder det med, at de har familie/venner tæt på det nuværende fængsel. 37 pct. forklarer, at der er gode fritidstilbud i det nuværende fængsel, mens 19 pct. svarer, at de kender nogle af de indsatte fra tidligere. Endelig er der 17 pct., som angiver andre årsager. Tabel 20. Begrundelse for at undvære behandling. Af dem som har svaret undvære behandling. (Hvis du har svaret, at du hellere vil undvære behandling end at overføres til andet fængsel for at komme i behandling. Kan du forklare hvorfor?) Faldet til i nuværende fængsel 31 57,4 Familie/venner bor tæl på nuværende 26 48,1 fængsel Kender nogle af de indsatte fra tidligere 10 18,5 Synes der er gode fritidstilbud i nuværende 20 37,0 fængsel Andet 9 16,6 I det sidste spørgsmål i spørgeskemaet er de indsatte blevet spurgt, om der var noget, som kunne få dem til at flytte til et andet fængsel for at komme på en behandlingsafdeling. Flertallet af de indsatte har besvaret spørgsmålet, selvom det primært var tiltænkt dem, som i de tidligere spørgsmål havde tilkendegivet, at de ikke havde lyst til at flytte til et andet fængsel. Som det fremgår af tabel 21, svarer 43 pct. af de indsatte nej til at flytte til et andet fængsel for at komme på en behandlingsafdeling, mens 49 pct. svarer ja. 16 indsatte, svarende til 8 pct., har ikke svaret på spørgsmålet. Tabel 21. Lyst til at flytte til et andet fængsel for at komme i behandling (Er der noget, som kunne få dig til at flytte til et andet fængsel for at komme på en behandlingsafdeling?) Nej 86 43,2 Ja 97 48,7 Uoplyst 16 8,0 14

15 I spørgsmålet er de indsatte ligeledes blevet bedt om at begrunde, hvorfor de gerne vil flytte til et andet fængsel. 92 indsatte har skrevet en begrundelse for dette. En tekstanalyse af besvarelserne viser, at de primært giver fire forskellige begrundelser for at ville flytte til et andet fængsel. Disse er: For at komme eller fortsætte i behandling, herunder for at komme ud af misbrug, eller for at få bedre behandling. For at komme tættere på familie og børn. For at blive overført fra lukket til åbent fængsel. For at få bedre muligheder i øvrigt, fx mere udgang, bedre besøgsmuligheder for børn/familie, tidlig løsladelse. Tabellerne 18, 19 og 21 viser på forskellig vis de indsattes reaktion i den situation, hvor der ikke længere er et lokalt behandlingstilbud, men hvor de indsatte skal flytte til et andet fængsel for fortsat at modtage misbrugsbehandling. Mellem 27 og 43 pct. af de indsatte angiver, at de ikke ønsker at modtage behandling, hvis de skal flytte til andet fængsel for at få behandling. Når andelen, som siger, at de ikke ønsker at flytte fængsel for at komme i behandling, er større (43 pct. i tabel 21) end andelen, der siger, at de vil afbryde behandlingen, hvis afdelingen flytter (32 pct. i tabel 17), kan det tolkes som, at en stor del af de indsatte siger nej, når de overordnet skal forholde sig til, om de har lyst til at flytte fængsel, men når der specifikt spørges til, om de vil flytte med behandlingsafdelingen (inkl. personale mv.) til et andet fængsel, er der en mindre andel, som afviser at flytte. Det tyder på, at de indsatte føler stor loyalitet overfor deres behandlingsafdeling og behandlerne på denne. Der er således ingen tvivl om, at mange indsatte sætter stor pris på at være i behandling i Kriminalforsorgen, hvilket også fremgår af det senere. For at belyse, om der er forskel på henholdsvis de unge og de lidt ældres indsattes motivation for at flytte fængsel for at komme i behandling, er der gennemført analyser, hvor besvarelser fra de indsatte til og med 29 år, sammenlignes med besvarelser fra indsatte på 30 år og derover. Disse analyser viser en tendens til, at de unge er sværere at motivere til at flytte fængsel for at komme i behandling. Der er således en væsentlig højere andel af de yngre indsatte, som siger, at de ville afbryde behandlingen, hvis behandlingsafdelingen skulle flytte til et andet fængsel (40 pct.), hvorimod andelen hos de lidt ældre indsatte er mindre (27 pct.). Forskellen er ikke signifikant, men tendensen er klar og eftersom undersøgelsen omfatter totalpopulationen, er den statistiske test i denne sammenhæng mindre væsentlig. Ligeledes er der en højere andel af de yngre indsatte, som siger nej til at flytte til et andet fængsel for at komme på en behandlingsafdeling. Forskellen her er dog heller ikke statistisk signifikant. Resultaterne vedrørende alder betyder imidlertid, at der er en væsentlig risiko for, at en del af de unge indsatte ville droppe ud af eller undlade at søge behandling, hvis de skulle flytte til et andet fængsel for at komme i misbrugsbehandling. Resultatet stemmer i øvrigt overens med tidligere forskning, der viser, at yngre personer er mindre motiverede for at søge 15

16 behandling (se fx Center for Rusmiddelforsknings Litteraturstudie af fængselsbaseret stofbehandling). Sidst i spørgeskemaet har de indsatte haft mulighed for at komme med kommentarer til behandlingen i Kriminalforsorgen. Det er der mange af de indsatte på behandlingsafdelingerne, som har benyttet lejligheden til. Deres kommentarer er i det følgende inddelt i fire kategorier: Først og fremmest er der en meget stor gruppe indsatte, som giver udtryk for, at de er rigtig glade for at være i behandling og er meget glade for at være på den afdeling, hvor de er. De giver udtryk for, at de føler sig hjulpet og at behandlingen virker. Nogle skriver tilmed, at behandlingen/at komme på behandlingsafdelingen er det bedste, som er sket for dem nogensinde. En del indsatte giver også udryk for, at de mener, der burde være flere behandlingstilbud i Kriminalforsorgen, herunder flere tilbud før man kommer til behandlingsafdelingen (afgiftning) og efter man har været på behandlingsafdelingen (efterbehandlingsafdelinger, stoffrie afdelinger). Flere indsatte kommer med kommentarer vedrørende organiseringen af og information om behandling og efterlyser i den forbindelse mere information om Kriminalforsorgens behandlingstilbud, bedre uddannelse af fængselsbetjente (med fokus på viden om behandling) og et forbedret samarbejde mellem Kriminalforsorgen, behandlere og indsatte. Endelig er der flere af de indsatte, som specifikt forholder sig til arbejdsgruppens opgave i forhold til at overveje en konsolidering af behandlingsafdelingerne. De indsatte skriver i den sammenhæng, at de synes, det er en dårlig idé at samle behandlingsafdelingerne og opfordrer til, at man dropper det. 7. Opsummering og konklusion Spørgeskemaundersøgelsen blandt de indsatte på behandlingsafdelingerne viser, at 84 pct. af de indsatte modtager stoffri behandling eller alkoholistbehandling, mens 16 pct. modtager efterbehandling. De indsatte begrunder deres motivation for at deltage i behandling med, at de gerne vil ud af deres misbrug og i øvrigt ønsker et liv uden kriminalitet og stoffer i fremtiden. En tredjedel af de indsatte har modtaget forbehandling i et arresthus, før de kom til behandlingsafdelingen. Undersøgelsen viser desuden, at arresthusene ser ud til at have stor betydning i forhold til at informere og motivere de indsatte til at afsone på behandlingsafdelinger og at behandlerne i arresthusene og på fængslerne er vigtige i forhold til at få visiteret de indsatte til behandlingsafdelingerne. Undersøgelsen belyser også de indsattes fortsatte motivation til at deltage i behandling, hvis de skal flytte til et andet fængsel for at komme på en behandlingsafdeling. Undersøgelsen viser, at en forholdsmæssig stor andel af de indsatte (mellem 27 og 43 pct.) ville fravælge misbrugsbehandling frem for at flytte fængsel for at komme i behandling. Undersøgelsen viser i øvrigt, at det særligt er unge indsatte under 30 år, som svarer, at de vil fravælge behandling i det tilfælde, hvor der ikke 16

17 længere er et lokalt behandlingstilbud på fængslet. Det betyder med andre ord, at der er en væsentlig risiko for, at unge indsatte vil droppe ud af eller undlade at søge behandling, hvis de skal flytte til et andet fængsel for at komme på en behandlingsafdeling. 17

18 Bilag 1 Følgebrev og spørgeskema Hej Vi vil bede dig om at besvare dette spørgeskema, fordi du er i døgnbehandling på en behandlingsafdeling i et fængsel. Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen har i øjeblikket nogle overvejelser omkring misbrugsbehandlingen i fængslerne. Det er derfor vigtigt at høre om din mening, eftersom det jo er dig og de andre indsatte på behandlingsafdelingerne, som det drejer sig om. Vi håber derfor, du vil bruge 10 minutter på at svare på spørgeskemaet. Der er spørgsmål på begge sider. Besvarelsen er helt anonym. Når du har svaret på spørgeskemaet, skal du folde det sammen, lægge det i svarkurverten og sende det direkte til mig. Adressen står allerede på kuverten. Du kan sende kuverten ved at give den til personalet på din afdeling. Du skal ikke betale portoen selv. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, kan du spørge behandlingskonsulenten på dit fængsel. Med venlig hilsen Susanne Clausen Fuldmægtig Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, 1401 København K 18

19 Spørgeskema Spørgsmål 1: Hvilket fængsel afsoner du på? Spørgsmål 2: Hvilken afdeling sidder du på? Spørgsmål 3: Hvilket køn har du? Sæt kryds. Mand Kvinde Spørgsmål 4: Hvad er din alder? Spørgsmål 5: Hvilken kommune er du tilmeldt (eller var tilmeldt, før du begyndte at afsone)? Skriv postnummer eller navn på kommune Spørgsmål 6: Hvor var du, før du kom til behandlingsafdelingen? Sæt kun ét kryds. På anden afd. på samme fængsel (fx fællesskab), (skriv afd.navn) På en pension, (skriv pensionens navn) I et andet fængsel, (skriv fængslets navn) I et arresthus/arrestafdeling, (skriv arresthusets/arrestafdelingens navn) På sikret institution, (skriv institutionens navn) På hospital På fri fod. Spørgsmål 7: Er du blevet indsat på eller overført til dit nuværende fængsel, fordi du gerne ville ind på netop den behandlingsafdeling, hvor du er nu? Ja Nej Spørgsmål 8: Deltog du i anden behandling i Kriminalforsorgen, før du kom til behandlingsafdelingen? Ja. Gå til spørgsmål 9 Nej. Gå til spørgsmål 10 19

20 Spørgsmål 9: Hvilken behandling deltog du i, før du kom på behandlingsafdelingen? Sæt kun ét kryds. Forbehandling/motivationsbehandling (i arresthus) Stoffri behandling i døgnbehandling Alkoholistbehandling i døgnbehandling Alkoholistbehandling i dagbehandling Døgnbehandling på Mælkebøtten (Statsfængslet Midtjylland/Nr. Snede) Behandlingssamtaler i forbindelse med medicinsk behandling (metadon, subotex el. lign.) Hashmisbrugsbehandling i dagbehandling Kokainmisbrugsbehandling i dagbehandling Afgiftning (nedtrapning) Ved ikke Andet, skriv Spørgsmål 10: Hvilken behandling modtager du på din nuværende behandlingsafdeling? Sæt kun ét kryds. Stoffri behandling i døgnbehandling Alkoholistbehandling i døgnbehandling Døgnbehandling på Mælkebøtten (Statsfængslet Midtjylland/Nr. Snede) Efterbehandling Spørgsmål 11: Hvorfor er du gået i behandling? Sæt et eller flere krydser. Jeg vil gerne ud af eller nedtrappe mit misbrug Jeg håber på, at jeg kan blive løsladt tidligere, hvis jeg har været i behandling Jeg ville gerne have bedre mulighed for at få udgang Jeg ønskede ikke at afsone på en almindelig fællesskabsafdeling Jeg ville gerne overføres til et fængsel, som var tættere på min familie Andet, skriv 20

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den 7-7-2011 Journalnr.: VRI 09-64-0004 AVH 09-64-0013 RIN 09-64-0007 REN 09-64-0003 KRA 09-64-0010 MID 09-64-0024 SDO 09-64-0006 HOR 09-63-0012 JYD 10-64-0005

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler

Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler Torsten Kolind, Helle Vibeke Dahl, Louise Nielsen og Vibeke Frank Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

INDHOLD. Standardprocedure for SILVAN... 1 A. IT... 1. A.1. Elektronisk dokumenthåndtering... 1. B. Administration... 1. B.1. Varenummer...

INDHOLD. Standardprocedure for SILVAN... 1 A. IT... 1. A.1. Elektronisk dokumenthåndtering... 1. B. Administration... 1. B.1. Varenummer... INDHOLD Standardprocedure for SILVAN... 1 A. IT... 1 A.1. Elektronisk dokumenthåndtering... 1 B. Administration... 1 B.1. Varenummer... 1 B.2. Pallegebyrer... 1 B.3. Restordrer... 1 B.4. Leveringer til

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

b. Poul Henning Krog i. Med i ledelsen af behandlingsstedet DSI Elleruphus siden december 2007 ii. Læge

b. Poul Henning Krog i. Med i ledelsen af behandlingsstedet DSI Elleruphus siden december 2007 ii. Læge Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 51 Offentligt BETESDA 1. Hvem er vi a. Søren Kokkenborg i. National leder for Teen Challenge Danmark ii. Forstander siden juli 1989 på behandlingsstedet DSI Betesda

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet.

Takstgrænserne er markeret med en rød streg på DSB zonekortet. Gyldig fra 0. januar 0 Om priser og rabatter DSB Zonekort DSB Pendlerkort til og fra Hovedstadsområdet Om priser og rabatter Priserne for billetter og kort til rejser med DSB s tog afhænger af, om du på

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Evaluering af det sikrede PC-netværk

Evaluering af det sikrede PC-netværk Evaluering af det sikrede PC-netværk Af Natalia Bien og Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 213 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS RESULTATER

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere