Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse"

Transkript

1 Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Oktober 2015

2 Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Formålet med Brugerundersøgelsen 2014 er at få viden om afsoningsmiljøet i Kriminalforsorgens institutioner. Dette er gjort ved at lade indsatte i fængsler og arresthuse deltage i en spørgeskemaundersøgelse i november 2014, hvor de indsatte har vurderet rammerne for og forhold under deres ophold. Den viden, som Kriminalforsorgen får fra en brugerundersøgelse, kan anvendes både centralt og lokalt. Fra et centralt perspektiv kan en brugerundersøgelse belyse de indsattes vurdering af institutionsforholdene på tværs af Kriminalforsorgens institutioner. De indsattes tilbagemeldinger kan eksempelvis anvendes som en indikator for, hvordan udbuddet af uddannelses- og behandlingstilbud vurderes relevant og vedkommende for forskellige grupper af indsatte, ligesom man eksempelvis kan sammenligne de indsattes vurdering af afsoningsmiljøet over tid. På et lokalt niveau kan resultaterne fra en brugerundersøgelse anvendes til eksempelvis at identificere afdelinger, hvor relationer mellem indsatte og ansatte synes særligt velfungerende eller, hvor en given indsats modtages og vurderes mere tilfredsstillende end på andre sammenlignelige afdelinger. Herefter kan den indsamlede viden bruges som udgangspunkt for at undersøge forholdene yderligere og/eller justere forhold, dér hvor det er muligt. I forbindelse med Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse 2014 har ét fokus været at afdække de indsattes oplevelse af mulighederne for beskæftigelse i Kriminalforsorgens institutioner. De indsatte har mulighed for at arbejde i Kriminalforsorgens produktions- og montagevirksomhed, og i tråd med Kriminalforsorgens normaliseringsprincip fungerer beskæftigelsen så vidt muligt på en kommerciel basis i omgivelser, der afspejler de samme brancher i det omkringliggende samfund. Derudover kan de indsatte være beskæftiget med intern service og vedligeholdelse af Kriminalforsorgens bygning. Der er mulighed for at udføre cellearbejde, og der er ligeledes indsatte, der har frigang til arbejde uden for institutionen. Endelig kan der være opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af institutionernes grønne områder. Foruden arbejde har både afsonere og varetægtsfængslede i Kriminalforsorgens institutioner mulighed for at deltage i undervisning og aflægge prøver. Alle fængsler har fængselsskoler, som tilbyder Forberedende undervisning og Almen vokseuddannelse. På nogle fængsler kan de indsatte også læse HF-fag, mellemlange og lange videregående uddannelser som selvstuderende, og nogle indsatte deltager i undervisning under frigang. Ydermere har alle Kriminalforsorgens fængsler inklusive Københavns Fængsler én eller flere uddannelsesvejledere, som skal motivere de indsatte til at påbegynde, fastholde og gennemføre en uddannelse. 2

3 Chefkonsulent Morten Bruun Petersen fra Fritid, Uddannelse, Digitalisering og Innovation (Direktoratet for Kriminalforsorgen) har taget initiativ til, at Brugerundersøgelsen i Kriminalforsorgen 2014 indeholder en række spørgsmål, der belyser beskæftigelsesmulighederne set fra de indsattes perspektiv. Udviklingen af relevante spørgsmål er sket i samarbejde med Analyse og Evaluering. Denne rapport gennemgår svar fra de indsatte, der er beskæftiget med arbejde eller uddannelse. Spørgsmålene handler om de indsattes vurderinger af, hvorvidt deres ønsker for arbejde og uddannelse opfyldes, samt deres adgang til uddannelsesvejlederen. Indsatte, der er beskæftiget med misbrugsbehandling eller anden behandling (for eksempel det kognitive færdighedsprogram eller anger management), men som ikke samtidig er i arbejde eller under uddannelse, indgår ikke i datagrundlaget for denne rapport. Det er givet, at det er en række forhold, der er af betydning for, hvornår de indsatte opfatter arbejde eller uddannelse som meningsfuld, men som ikke belyses gennem spørgeskemaundersøgelsen. Det kan blandt andet være forhold der handler om, hvor meget af de indsattes tid, der går med arbejde eller uddannelse. Derudover fremgår det ikke af datamaterialet, hvorvidt de indsatte er beskæftiget på institutionen eller om de har frigang til arbejde eller uddannelse uden for. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i sidste uge af november Gruppen af indsatte, der modtager undervisning eller arbejder De indsatte er blevet bedt om at angive, hvad de er mest beskæftiget med på den institution, hvor de opholder sig. Hertil har de kunnet vælge mellem arbejde, uddannelse, misbrugsbehandling, anden behandling end misbrugsbehandling (for eksempel det kognitive færdighedsprogram eller anger management) og andet. Det har været muligt at angive flere svar. 60 procent af de indsatte har angivet, at de er mest beskæftiget med arbejde. 22 procent af de indsatte har angivet, at de er mest beskæftiget med uddannelse, mens 20 procent har angivet, at de er mest beskæftiget med misbrugsbehandling. Seks procent har angivet, at de er mest beskæftiget med anden behandling end misbrugsbehandling. Endelig har 25 procent af de indsatte angivet andet. Andet er tænkt som en samlebetegnelse for det, som ikke er arbejde, uddannelse og behandling. Det er uklart, hvad de indsatte, der har angivet andet, har ment med deres svar. Under halvdelen af dem har ligeledes angivet at være enten i arbejde eller under uddannelse. Indsatte i arresthuse eller på arrestafdelinger i fængsler er overrepræsenteret blandt dem, der har angivet andet. Det kan skyldes, at de i højere grad ikke er beskæftigede, da de kun har ret til at være beskæftiget, men ikke har pligt til at være beskæftigede. Der kan desuden være indsatte, der ikke opfatter arbejde på cellen som rigtigt arbejde på lige fod med arbejde i værksted mv. Indsatte i arbejdsvægring eller indsatte som er syge kan ligeledes falde ind under kategorien andet. Der er dog stadigvæk tale om en upræcis kategori, og der er tale om en gruppe af indsatte, som Brugerundersøgelsen med fordel kan indsamle mere viden om, hvad angår beskæftigelse. Af de indsatte, der angiver, at de enten er i arbejde eller under uddannelse, angiver alene de 69 procent, at de mest er beskæftiget med arbejde på den institution, de opholder sig på. 17 procent angiver, at de mest er beskæftiget med uddannelse og de resterende 14 procent angiver både at være i arbejde og under uddannelse. Det er de tre grupper (indsatte i arbejde, indsatte i uddannelse og indsatte i både arbejde og under uddannelse), der er udgangspunktet for denne rapport. Indsatte der er i arbejde eller under ud- 3

4 dannelse, og samtidig er i den ene eller anden slags behandling indgår i datagrundlaget, men oplysninger om behandling mv. er udeladt. Indsatte, der har angivet både at være i arbejde og under uddannelse, omfatter indsatte, der i større eller i mindre grad supplerer uddannelse med arbejde eller omvendt. Det kan ligeledes være indsatte, der er i gang med at tage en erhvervsuddannelse, men som også opfatter den praktiske del af uddannelsen som arbejde. Opdeler man de indsattes svar efter alder, er det tydeligt, at gruppen af ældre indsatte i højere grad angiver at være beskæftiget med arbejde, og at de yngre indsatte i højere grad angiver at være beskæftiget med uddannelse. Det fremgår af tabel 1. Her angiver 30 procent af de årige indsatte, at de primært er under uddannelse, hvorimod den tilsvarende andel for de indsatte, der er 51 år eller ældre, er ni procent. Ser man på, hvad de kvindelige indsatte har angivet at være beskæftiget med sammenlignet med mandlige indsatte, er der ikke statistisk signifikante forskelle. Tabel 1. Indsatte fordelt efter type af beskæftigelse og alder (pct.) Indsatte primært Indsatte primært Indsatte både i arbejde og i arbejde under uddannelse under uddannelse I alt år 60 % 30 % 10 % 100 % år 63 % 23 % 14 % 100 % år 72 % 14 % 15 % 100 % år 76 % 10 % 14 % 100 % 51 år eller ældre 76 % 9 % 15 % 100 % Alle indsatte i arbejde og under uddannelse 69 % 17 % 14 % 100 % (pct.) Alle indsatte i arbejde og under uddannelse (antal) I forhold til de indsattes etniske baggrund og deres beskæftigelse, er der ikke forskel på indsatte med dansk baggrund og indsatte med indvandrerbaggrund. Som det fremgår af tabel 2, er 70 procent af de indsatte med dansk baggrund primært beskæftiget med arbejde. For indsatte med indvandrerbaggrund udgør den tilsvarende andel ligeledes 70 procent. For indsatte, der er efterkommere af indvandrere, er der imidlertid relativt færre, der er i arbejde (57 pct.). Selvom flertallet af efterkommere af indvandrere blandt indsatte er beskæftiget med arbejde, er der ligeledes en relativ høj andel, der er beskæftiget med uddannelse. Det er i sig selv ikke overraskende, da indsatte, der er efterkommere af indvandrere, typisk er yngre end indsatte danskere og indvandrere. Og som det fremgår af tabel 1, hænger alder og beskæftigelsestype sammen. 4

5 Tabel 2. Indsatte fordelt efter type af beskæftigelse og etnicitet (pct.) Indsatte primært Indsatte primært Indsatte både i arbejde og i arbejde under uddannelse under uddannelse I alt Dansk baggrund 70 % 16 % 14 % 100 % Efterkommer af indvandrere 57 % 35 % 8 % 100 % Indvandrer 70 % 15 % 15 % 100 % Alle indsatte i arbejde og under uddannelse 69 % 17 % 14 % 100 % (pct.) Alle indsatte i arbejde og under uddannelse (antal) Sammenhæng mellem regimet, de indsatte sidder i, og hvorledes de indsatte er beskæftiget, viser også en række forskelle. 75 procent af de indsatte i arresthus eller på arrestafdelinger i fængsler angiver primært at være beskæftiget med arbejde, jf. tabel 3. Den tilsvarende andel for indsatte i lukket regime og indsatte i åbent regime er lavere: henholdsvis 66 procent og 65 procent. Derimod er der i fængslerne tilsvarende flere indsatte, der enten er under uddannelse eller både er i arbejde og under uddannelse. Tabel 3. Indsatte fordelt efter type af beskæftigelse og regime (pct.) Indsatte primært i arbejde under uddannelse og under uddannelse Indsatte primært Indsatte både i arbejde I alt Lukket regime 66 % 19 % 15 % 100 % Åbent regime 65 % 19 % 16 % 100 % Arresthus eller arrestafdeling 75 % 14 % 11 % 100 % Alle indsatte i arbejde og under uddannelse 69 % 17 % 14 % 100 % (pct.) Alle indsatte i arbejde og under uddannelse (antal) De indsatte er ligeledes blevet bedt om at angive deres uddannelsesniveau. Og de indsattes angivelser af uddannelsesniveau hænger sammen med, hvad de indsatte i arbejde eller uddannelse er beskæftiget med. Der er dog ikke et tydeligt mønster, der følger uddannelsesniveauet, dvs. at f.eks. indsatte med videregående uddannelse adskiller sig markant fra alle de andre grupper af indsatte. Blandt indsatte uden 9. klasses eksamen er der relativt flest indsatte, der angiver, at de primært arbejder (73 pct.), jf. tabel 4. Blandt indsatte, der har afsluttet en gymnasial uddannelse er de indsatte, der primært arbejder, underrepræsenteret (65 pct.). Indsatte med gymnasial uddannelse er til gengæld den gruppe, hvor der er den største andel indsatte, der angiver både at være i arbejde og under uddannelse. 5

6 Tabel 4. Indsatte fordelt efter type af beskæftigelse og uddannelsesniveau (pct.) Indsatte primært i arbejde Indsatte primært under uddannelse Indsatte både i arbejde og under uddannelse Ikke afsluttet 9. klasse 73 % 17 % 10 % 100 % Afsluttet 9. eller 10. klasse 67 % 22 % 12 % 100 % Afsluttet gymnasial uddannelse 65 % 14 % 22 % 100 % Afsluttet erhvervsrettet faglig uddannelse 72 % 13 % 15 % 100 % Afsluttet en videregående uddannelse 68 % 13 % 19 % 100 % under uddannelse (pct.) 69 % 17 % 14 % 100 % under uddannelse (antal) I alt Andre forhold, der er forbundet med, hvad de indsatte angiver at være beskæftiget med, handler om rammerne for indsættelsen, så som domslængden og indsættelsestiden. Domslængden hænger for så vidt sammen med, hvad de indsatte angiver at være beskæftiget med. Som det fremgår af tabel 5, angiver 91 procent af de afsonende indsatte med en dom på én måned eller mindre, at de primært er i arbejde. For indsatte med en dom på 10 år eller mere, udgør denne andel til sammenligning 51 procent. Der er således en tendens til, at jo længere dom, desto større er sandsynligheden for, at de indsatte er beskæftiget med andet end kun arbejde. Indsatte med en tidsubestemt dom kan ikke placeres i den sammenhæng, men en relativt højere andel af dem (76 pct.), angiver, at de primært er beskæftiget med arbejde, sammenlignet med de øvrige indsatte over en bred kam. 6

7 Tabel 5. Indsatte afsonere fordelt efter type af beskæftigelse og domslængde (pct.) Indsatte primært Indsatte primært Indsatte både i arbejde i arbejde under uddannelse og under uddannelse I alt 0-1 måned 91 % 9 % 0 % 100 % 2-3 måneder 88 % 4 % 7 % 100 % 4-6 måneder 79 % 11 % 10 % 100 % 7-9 måneder 66 % 15 % 19 % 100 % 10 måneder og op til et år 72 % 17 % 11 % 100 % 1 år og op til 2 år 68 % 18 % 15 % 100 % 2 år og op til 5 år 56 % 26 % 18 % 100 % 5 år og op til 10 år 58 % 22 % 20 % 100 % 10 år og derover 51 % 26 % 23 % 100 % Dommen er tidsubestemt 76 % 7 % 17 % 100 % Alle indsatte i arbejde og under uddannelse 65 % 19 % 16 % 100 % (pct.) Alle indsatte i arbejde og under uddannelse (antal) De indsattes indsættelsetid som er et udtryk for, hvor længe, de aktuelt har været indsat på en given institution, men hvor tidligere indsættelse ikke er medregnet, hænger ligeledes sammen med, hvad de indsatte angiver at være beskæftiget med. I tabel 6 fremgår det, at andelen af indsatte, der primært er i arbejde, falder i takt med indsættelsestiden. Dermed fylder uddannelse med tiden mere og mere i beskæftigelsen for de indsatte enten for sig selv eller i kombination med arbejde. Denne udvikling stopper dog ved de indsatte, der har været indsat i fem år eller længere tid, om end niveauet fastholdes. 7

8 Tabel 6. Indsatte fordelt efter type af beskæftigelse og indsættelsestid (pct.) Indsatte primært Indsatte primært Indsatte både i arbejde i arbejde under uddannelse og under uddannelse I alt 0-3 måneder 76 % 13 % 11 % 100 % 4-6 måneder 70 % 15 % 15 % 100 % 7 måneder og op til et år 67 % 18 % 14 % 100 % 1 år og op til 2 år 54 % 29 % 16 % 100 % 2 år og op til 5 år 53 % 25 % 21 % 100 % 5 år og derover 67 % 14 % 19 % 100 % under uddannelse (pct.) 69 % 17 % 14 % 100 % under uddannelse (antal) Ser man på, hvorledes de indsatte angiver at være beskæftigede, viser der sig forskelle, når de indsatte opdeles efter, om de har været i fængsel eller arresthus, og om de i så fald har været det én eller flere gange før. 61 procent af de indsatte, der har været indsat tidligere, angiver, at de primært er beskæftiget med arbejde, jf. tabel 7. Den tilsvarende andel for indsatte, der enten ikke har været indsat tidligere eller har været indsat flere gange tidligere, er henholdsvis 70 og 71 procent. I gruppen af indsatte, der ikke har været indsat tidligere, er der 17 procent, der angiver både at være i arbejde og at være under uddannelse. Det minder til gengæld om fordelingen blandt indsatte, der kun har været indsat en enkelt gang før. Der er ikke en nærliggende forklaring på, hvorfor de indsattes svar fordeler sig sådan. Det kan handle om andre bagvedliggende forhold, der ikke er viden om gennem Brugerundersøgelsen. Tabel 7. Indsatte fordelt efter type af beskæftigelse og hvorvidt de har været indsat før (pct.) Indsatte primært Indsatte primært Indsatte både i arbejde i arbejde under uddannelse og under uddannelse I alt Har været indsat én gang tidligere 61 % 23 % 16 % 100 % Har været indsat flere gange tidligere 71 % 18 % 10 % 100 % Har ikke tidligere været indsat 70 % 13 % 17 % 100 % under uddannelse (pct.) 69 % 17 % 14 % 100 % under uddannelse (antal) Indsattes vurdering af mulighederne for beskæftigelse De indsatte er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt deres ønsker for beskæftigelse (både arbejde og uddannelse)er opfyldt. 47 procent af de indsatte angiver, at deres ønsker for arbejde (i høj grad eller i nogen grad) bliver opfyldt, jf. tabel 8. 8

9 Tabel 8. Indsattes vurdering af mulighederne for arbejde. Fordelt på regime (pct.) Opfyldes dine ønsker for I høj grad/ I I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke I alt arbejde? nogen grad relevant Lukket regime 42 % 18 % 34 % 6 % 100 % Åbent regime 57 % 18 % 17 % 9 % 100 % Arrest 42 % 16 % 31 % 11 % 100 % Kriminalforsorgen i alt (pct.) 47 % 17 % 27 % 9 % 100 % Kriminalforsorgen i alt (antal) I forhold til uddannelse mener 49 procent af de indsatte, at deres ønsker for uddannelse i mindre grad eller slet ikke opfyldes, jf. tabel 9. Tabel 9. Indsattes vurdering af mulighederne for uddannelse. Fordelt på regime (pct.) Opfyldes dine ønsker for uddannelse? I høj grad/ I I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ I alt nogen grad ikke relevant Lukket regime 26 % 19 % 43 % 12 % 100 % Åbent regime 40 % 15 % 23 % 22 % 100 % Arrest 24 % 14 % 36 % 27 % 100 % Kriminalforsorgen i alt (pct.) 29 % 16 % 33 % 22 % 100 % Kriminalforsorgen i alt (antal) Ser man på de indsattes vurdering af arbejde og uddannelse, er det gennemgående, at indsatte i lukket regime, udgør den største andel indsatte, der vurderer mulighederne for arbejde og mulighederne for uddannelse negativt. Der er dog relativt flere indsatte i åbent regime, som vurderer mulighederne positivt. Indsatte i arresthuse eller på arrestafdelinger adskiller sig fra de andre indsatte i andre regimer, at være overrepræsenteret i forhold til ikke at have en holdning hertil. Opdeles de indsatte, efter om de er i arbejde eller under uddannelse, viser der sig andre sammenhænge. De indsatte, der er mest positive over for mulighederne for at arbejde, er også de indsatte, der primært er i arbejde, eller som arbejder foruden at uddanne sig. 61 procent af de indsatte, der er beskæftiget med arbejde, mener, at deres muligheder for at arbejde opfyldes, jf. tabel 10. Den tilsvarende andel for indsatte, der angiver både at være i arbejde og under uddannelse er ligeledes 61 procent. Blandt de indsatte, der ikke er i arbejde, men derimod primært i uddannelse, er den tilsvarende andel betydeligt lavere: 36 procent. Når relativt færre indsatte, der primært er beskæftiget med uddannelse, angiver, at deres ønsker for arbejde opfyldes, handler det ikke kun om, hvad der lige netop er relevant for dem. Blandt de indsatte, der primært er i uddannelse, er der 16 pct., der har angivet ved ikke/ikke relevant. Der er fortsat 47 procent af de indsatte, der primært er under uddannelse, som angiver, at deres ønsker for arbejde opfyldes. Det må derfor være nærliggende at pege på, at der blandt indsatte i uddannelse, er en betydelig andel, der ikke er positive over for arbejdsmulighederne, selvom de primært er under uddannelse. Det er nærliggende at antage, at der også er en del af disse indsatte, der ønsker at være beskæftiget med arbejde. 9

10 Tabel 10. Indsattes vurdering af mulighederne for arbejde. Fordelt på beskæftigelsessituation (pct.) Opfyldes dine ønsker for arbejde? I høj grad/ I I mindre Slet ikke Ved ikke/ ikke I alt nogen grad grad relevant Indsatte primært i arbejde 61 % 18 % 19 % 3 % 100 % Indsatte primært under uddannelse 36 % 18 % 29 % 16 % 100 % Indsatte både i arbejde og under uddannelse 61 % 17 % 17 % 3 % 100 % under uddannelse (pct.) 57 % 18 % 20 % 5 % 100 % under uddannelse (antal) De indsattes vurdering af mulighederne for uddannelse er ligeledes præget af, om de er beskæftiget med arbejde eller uddannelse eller begge dele. Som det fremgår af tabel 11, angiver lidt over en tredjedel af alle de indsatte i arbejde eller i uddannelse, at deres ønsker for uddannelse i høj grad eller i nogen grad opfyldes. Blandt de indsatte, der primært er beskæftiget med uddannelse er den tilsvarende andel 65 procent. Lidt færre indsatte i både arbejde og uddannelse (56 pct.), men stadigvæk et flertal, angiver, at deres ønsker for uddannelse opfyldes. Det er derimod kun et mindretal af de indsatte (22 pct.), der primært er i arbejde, som vurderer mulighederne for uddannelse positivt. I denne gruppe angiver relativt mange indsatte ved ikke/ikke relevant. Når der samtidig er 50 procent, der angiver i mindre grad eller slet ikke, tyder det på, at der blandt de indsatte beskæftiget med arbejde, er et ønske om mere uddannelse. Tabel 11. Indsattes vurdering af mulighederne for uddannelse. Fordelt på beskæftigelsessituation (pct.) Opfyldes dine ønsker for uddannelse? I høj grad/ I I mindre Slet ikke Ved ikke/ ikke I alt nogen grad grad relevant Indsatte primært i arbejde 22 % 15 % 36 % 28 % 100 % Indsatte primært under uddannelse 65 % 19 % 13 % 4 % 100 % Indsatte både i arbejde og under uddannelse 56 % 24 % 18 % 2 % 100 % under uddannelse (pct.) 34 % 17 % 29 % 20 % 100 % under uddannelse (antal) Indsattes vurdering af uddannelsesvejledning De indsatte er blevet bedt om at vurdere adgangen til uddannelsesvejledere gennem spørgsmålet: Har du mulighed for at tale med en uddannelsesvejleder, hvis du har brug for det? 46 pct. af alle indsatte uanset beskæftigelse, oplever i høj grad eller i nogen grad at have adgang til uddannelsesvejleder. Også her er der en relativ stor andel indsatte, der ikke har en holdning hertil (29 pct.). Ser man kun på gruppen af indsatte, der er beskæftiget med arbejde eller uddannelse, er det 50 procent af de indsatte, der oplever at have adgang til uddannelsesvejlederen. 10

11 Længden af de indsattes dom er et forhold, der hænger sammen med de indsattes oplevelse af adgangen til uddannelsesvejlederen. Det ses ved, at andelen af indsatte, der angiver ved ikke/ikke relevant er højere for indsatte med relativt korte domme end for indsatte med længere dommer, jf. tabel 12. F.eks. angiver 91 procent af afsonerne med en dom på én måned eller lavere, at spørgsmålet ikke er noget, de har en holdning til. Den tilsvarende andel for indsatte med f.eks. en dom på 2 år og op til 10 år er 12 procent. Andelen af indsatte, der angiver, at de er positive over for adgangen til uddannelsesvejleder ligger nogenlunde stabilt, men andelen af indsatte, der er negative over for adgangen, vokser i takt med domslængdens størrelse. Tabel 12. Indsatte afsoneres vurdering af adgang til uddannelsesvejleder. Fordelt efter domslængde (pct.) I høj grad/ I I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke nogen grad relevant I alt Har du mulighed for at tale med en uddannelsesvejleder, hvis du har brug for det? 0-1 måned 9 % 0 % 0 % 91 % 100 % 2-3 måneder 55 % 9 % 3 % 33 % 100 % 4-6 måneder 57 % 9 % 5 % 30 % 100 % 7-9 måneder 54 % 11 % 6 % 29 % 100 % 10 måneder og op til et år 55 % 11 % 5 % 29 % 100 % 1 år og op til 2 år 60 % 12 % 8 % 19 % 100 % 2 år og op til 5 år 62 % 19 % 7 % 12 % 100 % 5 år og op til 10 år 64 % 16 % 8 % 12 % 100 % 10 år og derover 57 % 14 % 15 % 14 % 100 % Dommen er tidsubestemt 55 % 17 % 12 % 17 % 100 % under uddannelse (pct.) under uddannelse (antal) 59 % 14 % 8 % 20 % 100 % Længden af, hvor lang tid de indsatte aktuelt har været indsat, hænger ligeledes sammen med deres vurdering af adgangen til uddannelsesvejlederen. Blandt de indsatte med en indsættelsestid på tre måneder eller mindre er det 44 procent af de indsatte, der vurderer at have mulighed for at tale med en uddannelsesvejleder, når de har brug for det, jf. tabel 13. For gruppen af indsatte, der har siddet inde i mellem ét år og op til 2 år, er det 63 procent, der vurderer adgangen til uddannelsesvejleder tilsvarende positivt. Andelen af indsatte, der vurderer adgangen negativt (de svarer i mindre grad eller slet ikke ), vokser i takt med, at indsættelsestiden bliver længere: fra 18 procent blandt dem med indsættelsestid på tre måneder eller kortere tid og op til 40 procent blandt dem med en indsættelsestid på fem år eller længere. Som det ligeledes fremgår af tabellen er det først og fremmest blandt de indsatte med en kort indsættelsestid, at der er en relativ stor andel af indsatte, der svarer ved ikke/ikke relevant. Når indsættelsestiden bliver længere, falder denne andel betragteligt. 11

12 Tabel 13. Indsattes vurdering af adgangen til uddannelsesvejleder. Fordelt på indsættelsestid (pct.) Har du mulighed for at tale I høj grad/ I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke med en uddannelsesvejleder, I nogen relevant hvis du har brug for det? grad I alt 0-3 måneder 44 % 10 % 8 % 38 % 100 % 4-6 måneder 48 % 14 % 11 % 26 % 100 % 7 måneder og op til et år 55 % 13 % 11 % 21 % 100 % 1 år og op til 2 år 63 % 15 % 11 % 10 % 100 % 2 år og op til 5 år 57 % 20 % 11 % 13 % 100 % 5 år og derover 52 % 16 % 24 % 9 % 100 % under uddannelse (pct.) 50 % 13 % 10 % 27 % 100 % under uddannelse (antal) De indsattes vurdering af adgangen til uddannelsesvejleder hænger ligeledes sammen med de indsattes beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 14, er de indsatte, der angiver primært at være beskæftiget med uddannelse eller uddannelse og arbejde mere positive i deres vurdering af adgangen til uddannelsesvejleder. Således angiver 63 procent af de indsatte, der primært er beskæftiget med uddannelse, at de i høj grad eller i nogen grad har muligheder for at tale med en uddannelsesvejleder, når de har brug for det. For indsatte primært beskæftiget med arbejde, udgør den tilsvarende andel 45 procent. Det hænger sammen med, at der i denne gruppe af beskæftigede indsatte er en tredjedel, der ikke har en holdning til spørgsmålet om uddannelsesvejlederen. Tabel 14. Indsattes vurdering af adgangen til uddannelsesvejleder. Fordelt på beskæftigelsessituation (pct.) I høj grad/ I I mindre Slet ikke Ved ikke/ ikke I alt nogen grad grad relevant Har du mulighed for at tale med en uddannelsesvejleder, hvis du har brug for det? Indsatte primært i arbejde 45 % 12 % 11 % 33 % 100 % Indsatte primært under uddannelse 63 % 15 % 13 % 10 % 100 % Indsatte både i arbejde og under uddannelse 64 % 13 % 6 % 16 % 100 % under uddannelse (pct.) 50 % 13 % 10 % 27 % 100 % under uddannelse (antal) Overordnet vurdering af beskæftigelse De indsatte er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt deres ønsker for beskæftigelse er opfyldt. Det er gjort ved, at de indsatte har svaret på et mere generelt spørgsmål om, hvorvidt de opfatter, at det de beskæftiger sig med på institutionen, er meningsfuldt. Lidt over halvdelen (53 pct.) af alle indsatte uanset beskæftigelse angiver, at det de beskæftiger sig med er meningsfuldt. For indsatte i åbent regime er der dog tale om 68 procent, hvilket er en større andel end for indsatte i lukket regime (53 pct.) eller for indsatte i arrestregime (43 pct.). 12

13 For indsatte, der primært er beskæftiget med arbejde eller uddannelse, er det 60 procent af de indsatte, der angiver, at de samlet set beskæftiger sig med noget meningsfuldt, jf. tabel 15. For indsatte i uddannelse er det 70 procent af dem, der synes, at de beskæftiger sig med noget meningsfuldt. Til sammenligning er det 56 procent af de indsatte i arbejde, der angiver tilsvarende. Tabel 15. Indsattes samlede vurdering af beskæftigelse på institutionen. Fordelt på beskæftigelsessituation (pct.) Synes du samlet set, at det, du beskæftiger dig med her, er meningsfuldt? I høj grad/ I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ ikke relevant Indsatte primært i arbejde 56 % 16 % 23 % 4 % 100 % Indsatte primært under uddannelse 70 % 14 % 14 % 3 % 100 % Indsatte både i arbejde og under uddannelse 67 % 17 % 13 % 3 % 100 % under uddannelse (pct.) 60 % 16 % 20 % 4 % 100 % under uddannelse (antal) I alt Forhold af særlig betydning for tilfredshed med beskæftigelse fordelt på regime Nogle af de sammenhænge, der er påvist i det foregående kan ved nærmere analyse være betinget af andre forhold. Den type sammenhænge kan indfanges i en regressionsanalyse. En sådan analyse viser, hvilke forhold, der har betydning, når der samtidig tages hensyn til eller kontrolleres for øvrige forhold. Dermed kan regressionsanalysen pege på, hvilke af de undersøgte forhold, der må antages at være selvstændigt forbundet med de indsattes overordnede vurdering af beskæftigelsen. For at understrege disse forholds øgede forklaringskraft, vil de det følgende blive omtalt som forhold af særlig betydning for, at de indsatte oplever beskæftigelsen som meningsfuld. På baggrund af de indsattes vurdering af en række forhold, er der konstrueret en række variabler. Ud fra de variabler, der bliver præsenteret nedenfor, er der foretaget tre regressionsanalyser, hvis resultater bliver omtalt i det følgende. Metoden er logistisk regressionsanalyse, hvor der først og fremmest er foretaget en modelsøgning ved at inkludere relevante variable i det, der kaldes startmodellen. Der er foretaget en baglæns modelsøgning ved hver regressionsanalyse, hvor den mest insignifikante variabel er blevet ekskluderet fra modellen for hver regression. Når de resterende variabler er signifikante, er de variabler, der er ekskluderet, forsøgsvis blevet inkluderet én for én for at se, om de fejlagtigt er blevet ekskluderet i første omgang. De tilbageværende signifikante variabler indgår i den såkaldte slutmodel. De tre slutmodeller vil i det følgende blive præsenteret som tre tabeller. I modellen er hovedsageligt anvendt variabler, med tre svarkategorier, f.eks.: tilfredshed med værkmester / utilfredshed med værkmester / ikke holdning eller ikke besvaret. Kategorien, der vælges til referencekategori, har ingen betydning for den statistiske signifikans, men er afgørende for odds ratio-værdien (Exp(B)), da den fortæller noget om retningen på sammenhængen: Øges eller mindskes sandsynligheden for, at de indsatte samlet set oplever beskæftigelsen som meningsfuld, hvis de er tilfredse med eller oplever tilstedeværelsen af et specifikt forhold. 13

14 Signifikansniveauet er afgørende for, hvorvidt en variabel vil indgå i slutmodellen eller ej. Hvis p-værdien er 0,050 eller lavere, anses sammenhængen for at være statistisk signifikant. På det niveau er der fem procent sandsynlighed for, at sammenhængen er tilfældig, eller omvendt 95 procent sandsynlighed for, at den er reel. Retningen på sammenhængen bestemmes som nævnt af variablens odds ratio-værdi. Er denne lig med 1, vil den undersøgte variabel hverken øge eller mindske sandsynligheden for, at den indsatte samlet set oplever at beskæftige sig med noget meningsfuldt. Referencekategorien har altid værdien 1. Hvis værdien af den kategori, referencekategorien sammenlignes med, er mindre end 1, er det udtryk at, at dette forhold mindsker sandsynligheden for, at beskæftigelsen opleves som meningsfuld i forhold til referencekategorien, mens en værdi større end 1 udtrykker en øget sandsynlighed. Hovedparten af de variabler, der angår, hvad de indsatte synes om et givent forhold, er opdelt i tre kategorier alt efter svarkategorierne for hvert spørgsmål. Svarkategorierne I høj grad og I nogen grad slås sammen til Ja og svarkategorierne I mindre grad og Slet ikke slås sammen til Nej. På samme måde slås svarkategorierne Meget tilfreds og Tilfreds sammen til Tilfreds, og svarkategorierne Utilfreds og Meget utilfreds slås sammen til Utilfreds. Endelig holdes svarkategorierne Ved ikke/ikke relevant mv. for sig selv i en tredje kategori. I denne kategori er ligeledes medregnet, hvis en indsat har undladt at svare på det konkrete spørgsmål. Er det for eksempel en variabel med udgangspunkt i spørgsmålet Fik du de oplysninger om behandling og beskæftigelse, som du havde behov for?, vil den have følgende kategorier: Ja, nej og ved ikke/husker det ikke/ikke besvaret. For overskuelighedens skyld er den tredje kategori udeladt af de tre tabeller, der viser resultaterne af regressionsanalyserne. De tre logistiske regressionsanalyser vedrører således forskellene mellem indsatte, der i høj grad (eller i nogen grad ) samlet set synes at beskæftige sig med noget meningsfuldt, og indsatte der i ringe grad eller slet ikke synes at beskæftige sig med noget meningsfuldt. Som det allerede fremgår i de foregående analyser, giver det mening at inddele de indsatte efter regime. Den første af de tre regressionsanalyser ser udelukkende på indsatte i lukket regime. Den anden regressionsanalyse ser kun på de indsatte i åbent regime, mens den tredje handler om indsatte i arresthuse eller på arrestafdelinger i fængslerne. De variabler, der indgår i startmodellerne handler om følgende forhold: Om den indsatte er kvinde Om den indsatte er år, år, år eller 51 år eller ældre i forhold til at være år. Domslængde Domstype Indsættelsestid Om den indsatte er udvisningsdømt Om den indsatte har været indsat tidligere eller om det er første gang Om den indsatte har børn under 18 år Om den indsatte har indvandrerbaggrund i stedet for dansk baggrund Om den indsatte har afsluttet 9. eller 10. klasse eller gennemført anden uddannelse i stedet for ikke at have gennemført 9. klasse 14

15 Om den indsatte primært er under uddannelse eller både er under uddannelse og i arbejde i stedet for primært kun at være i arbejde Mulighed for at bruge internettet, når den indsatte skal have kontakt til offentlige myndigheder Generel god kontakt til de andre indsatte God kontakt til den fængselsbetjent, der er kontaktperson Tilfredshed med socialrådgiver på institutionen Tilfredshed med lærer på institutionen Tilfredshed med værkmester på institutionen Tilfredshed med uddannelsesvejleder på institutionen Generel tryghed Variablerne omhandler forhold, der ved de binære analyser har vist sig at være forbundet med, hvorvidt de indsatte synes, at de beskæftiger sig med noget meningsfuldt. Indsatte i lukket regime Resultatet af den første regressionsanalyse ses af tabel 16, der består af fem koloner. Navnet på variablerne fremgår af den første kolonne. Af den anden kolonne ses variablernes signifikansniveau (p-værdi), mens tallene i den tredje kolonne er udtryk for, i hvor høj grad variablernes kategorier er forbundet med oplevelsen af meningsfuld beskæftigelse frem for oplevelsen af ikke at opleve beskæftigelsen som meningsfuld beregnet ud fra odds ratio. Af de sidste to kolonner ses sikkerhedsintervallet, der er et udtryk for den usikkerhed, der findes i beregningerne af odds ratio-værdierne. Jo større intervallet er, desto større er usikkerheden i beregningen. Som det fremgår af tabellen, er det langt fra alle af de undersøgte forhold, der påvirker sandsynligheden for, at den indsatte angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt og de indsatte, der ikke oplever at beskæftige sig med noget meningsfuldt, nemlig: den indsatte både er under uddannelse og i arbejde, den indsatte har god kontakt til den fængselsbetjent, der er kontaktperson for den indsatte den indsatte er tilfreds med socialrådgiver den indsatte er tilfreds med værkmester den indsatte er tilfreds med uddannelsesvejleder For indsatte i lukket regime, der er i beskæftigelse eller under uddannelse eller begge dele, er det ovenstående forhold, der er af særlig betydning for, at de samlet oplever at være beskæftiget med noget meningsfuldt. Tilstedeværelsen af disse forhold garanterer ikke, at de indsatte vil opleve deres beskæftigelse som noget meningsfuldt, men den øger sandsynligheden for, at de indsatte oplever deres beskæftigelse som meningsfuld. Regressionen viser således, at der er større sandsynlighed for, at de indsatte i lukket regime angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt, hvis de både beskæftiger sig med arbejde og er under uddannelse, end hvis de er primært er i arbejde. Som det fremgår, af modellen i tabel 16, er der ikke indikationer på, at 15

16 indsatte, som primært er under uddannelse, har større sandsynlighed for at finde beskæftigelsen meningsfuld, idet signifikansniveauet er 0,076. Det ses videre af tabel 16, at de indsatte i lukket regime, der oplever god kontakt til den fængselsbetjent, der er deres kontaktperson, har forhøjet sandsynlighed for at opleve beskæftigelsen som meningsfuld. Tilfredshed med den del af det civile personale, der omfatter socialrådgivere, værkmestre og uddannelsesvejledere er desuden forhold, der øger sandsynligheden for, at beskæftigelsen bliver opfattet meningsfuld af de indsatte i lukket regime. Forholdet til læreren får derimod ikke en selvstændig betydning. Tilfredshed med læreren kan godt afspejle sig i, hvorledes de indsatte oplever beskæftigelsen, men i sidste ende er det andre forhold, der står tilbage. Tabel 16. Logistisk regression: Indsatte i lukket regime, der angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt sammenlignet med indsatte, der ikke angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt (N=554) Variabler 95 % konfidensinterval for Exp(B) Sig. Exp(B) Nedre Øvre Primært i arbejde 1 Primært under uddannelse 0,076 1,763 0,943 3,298 Både under uddannelse og i arbejde God kontakt til den fængselsbetjent, der er kontaktperson for den indsatte: Nej 0,001 3,430 1,638 7,183 Ja 0,010 1,918 1,165 3,159 Tilfreds med socialrådgiver: Nej 1 Ja 0,003 2,305 1,330 3,995 Tilfreds med værkmester: Nej 1 Ja 0,000 3,027 1,663 5,512 Tilfreds med uddannelsesvejleder: Nej Ja 0,005 2,532 1,329 4, Andre forhold, der er testet for, om de har en selvstændig betydning for, at de indsatte oplever deres beskæftigelse som meningsfuld, men som ikke har en selvstændig betydning, handler først og fremmest om den indsattes baggrundsforhold, herunder uddannelsesmæssige baggrund. Derudover ser det ikke ud til, at hvad de indsatte er dømt for, længden af deres dom, eller hvor lang tid, de aktuelt har været indsat, betyder noget for, at de oplever beskæftigelsen som meningsfuld. Endelig er forhold som, hvorvidt den indsatte oplever at kunne bruge internettet, når den indsatte skal have kontakt til offentlige myndigheder, om der er generelt god kontakt til medindsatte og en oplevelse af generel tryghed, ligeledes ikke af særlig betydning for om beskæftigelsen opleves som meningsfuld. 16

17 Indsatte i åbent regime Som det fremgår af de binære analyser, er der en række forskelle mellem de indsatte i lukket regime sammenlignet de indsatte i åbent regime og sammenlignet indsatte i arrestregime. Den anden regressionsanalyse vedrører derfor alene indsatte i åbent regime. Som det fremgår af tabel 17, indeholder slutmodellen fra denne regressionsanalyse nogle af de samme forhold som slutmodellen for lukket regime. Der er dog forhold af særlig betydning i åbent regime, som ikke er det i lukket regime. Der er således øget sandsynlighed for, at de indsatte i åbent regime angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt, hvis de indsatte primært er under uddannelse frem for primært i arbejde. At være både i arbejde og under uddannelse er således ikke et forhold af særlig betydning for de indsatte i åbent regime, som det er for indsatte i lukket regime. Slutmodellen for åbent regime peger ligeledes på, at god kontakt til den fængselsbetjent, der er den indsattes kontaktperson, øger sandsynligheden for, at beskæftigelsen bliver opfattet som meningsfuld. Dette forhold er tilmed af lidt mere markant betydning for de indsatte i åbent regime end for indsatte i lukket regime, da odds ratio er højere. Modellen viser endvidere, at forholdet til værkmester og forholdet til uddannelsesvejleder er af særlig betydning for, om de indsatte i åbent regime opfatter beskæftigelsen som meningsfuld. På samme måde som det også var af særlig betydning for indsatte i lukket regime. Et forhold som generel god kontakt til medindsatte er ikke af særlig betydning for indsatte i åbent regime. Her er det derimod et spørgsmål om, hvorvidt den indsatte generelt føler sig tryg, som blandt andet hænger sammen med forholdet til medindsatte 1, som ender med at være et forhold af selvstændig betydning. Endelig viser modellen, ligesom modellen vedrørende indsatte i lukket regime, at for indsatte i åbent regime, er forhold til fængselsbetjentene et forhold af særlig betydning for vurderingen af beskæftigelsen. For indsatte i åbent regime er der overordnet set tale om færre forhold af særlig betydning for, hvorvidt de indsatte oplever beskæftigelsen som værende meningsfuld. Det relationsbårne skinner stadigvæk igennem som et betydningsfuldt forhold sammen med tryghed og det at være under uddannelse, hvorimod navnlig baggrundsforholdene ikke indgår i slutmodellen, og derfor ikke kan betragtes som at have selvstændig forklaringskraft. 1 For eksempel angiver 72 procent. af de indsatte, der også angiver, at de i høj grad generelt har god kontakt til andre indsatte, at de i høj grad føler sig trygge. Den tilsvarende andel for indsatte, der angiver, at de slet ikke har god kontakt til de andre indsatte, er 28 procent. 17

18 Tabel 17. Logistisk regression: Indsatte i åbent regime, der angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt sammenlignet med indsatte, der ikke angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt (N=570) Variabler 95 % konfidensinterval for Exp(B) Sig. Exp(B) Nedre Øvre Primært i arbejde 1 Primært under uddannelse 0,002 2,661 1,425 4,968 Både under uddannelse og i arbejde 0,528 1,200 0,681 2,112 God kontakt til den fængselsbetjent, der er kontaktperson for den indsatte: Nej Ja 0,000 2,847 1,841 4,402 Tilfreds med værkmester: Nej 1 Ja 0,003 2,505 1,373 4,570 Tilfreds med uddannelsesvejleder: Nej 1 Ja 0,006 2,220 1,258 3,917 Generel tryghed i fængslet: Nej 1 Ja 0,001 2,470 1,414 4,314 1 Indsatte i arresthuse eller på arrestafdelinger Også regressionsanalysen vedrørende indsatte i arresthuse og på arrestafdelinger påviser få forhold, der hænger sammen med om de indsatte oplever beskæftigelsen som meningsfuld. 2 De forhold, der indgår i slutmodellen, svarer ikke helt til de forhold, der indgår i slutmodellerne for åbent og lukket regime, jf. tabel 16 og tabel 17. Som det fremgår af slutmodellen, jf. tabel 18, har de indsattes alder særlig betydning for om de indsatte i arrestregime vurderer beskæftigelsen som værende meningsfuld. Indsatte i de tre aldersgrupper: år, år samt 51 år eller ældre øger sandsynligheden for at opleve beskæftigelsen som meningsfuld. Og denne sandsynlighed ser tilmed ud til at vokse med alderen for de tre grupper. Indsatte i arrestregime, der har afsluttet en videregående uddannelse frem for ikke at have afsluttet 9. klasse, har mindsket sandsynlighed for at opleve beskæftigelsen som meningsfuld. Om de indsatte i arrestregime har afsluttet 9. eller 10. klasse, en erhvervsrettet faglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse, har ikke selvstændig betydning for oplevelsen af beskæftigelsen. Dermed er det kun for indsatte med et højt uddannelsesniveau, hvor dette baggrundsforhold påvirker deres samlede opfattelse af beskæftigelsen. 2 Til forskel fra modellerne for indsatte i lukket regime og indsatte i åbent regime, indgår der ikke en variabel som domslængde, og domstype er udskiftet med sigtelsestype. 18

19 At de indsatte primært er beskæftiget med uddannelse frem for arbejde, er et forhold, der ligeledes er med til at øge sandsynligheden for, at de indsatte oplever beskæftigelsen som meningsfuld. Endvidere viser det sig, at indsatte, der er tilfredse eller meget tilfredse med værkmesteren har øget sandsynlighed for også at angive, at de samlet set oplever beskæftigelsen som værende meningsfuld. For indsatte i arrestregime sammenlignet med indsatte i andre regimer tyder det på, at det i højere grad har betydning for vurderingen af beskæftigelsen, hvem de indsatte er end betydningen af deres relationer til personalet. Det skal afslutningsvis nævnes, at brugen af fængselsbetjente som kontaktpersoner for de indsatte er mindre udbredt i arresthuse og på arrestafdelinger. Derfor er der anvendt en anden variabel i modellen, der fortæller noget om forholdet til betjentene: Generel god kontakt til fængselsbetjentene. Det fremgår af slutmodellen, at variablen falder ud ved modelsøgningen. Forholdet til fængselsbetjentene er således ikke et forhold, der påvirker, om de indsatte i arrestregimet vurderer, om beskæftigelsen er meningsfuld. Tabel 18. Logistisk regression: Indsatte i arrestregime, der angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt sammenlignet med indsatte, der ikke angiver at beskæftige sig med noget meningsfuldt (N=575) 95 % konfidensinterval for Exp(B) Variabler Sig. Exp(B) Nedre Øvre Den indsatte er år 1 Den indsatte er år 0,196 1,577 0,791 3,144 Den indsatte er år 0,007 2,744 1,325 5,682 Den indsatte er år 0,002 3,424 1,561 7,510 Den indsatte er 51 år eller ældre 0,005 4,277 1,562 11,707 Har ikke afsluttet 9. klasse 1 Har afsluttet 9. eller 10. klasse 0,067 1,679 0,965 2,923 Har afsluttet en erhvervsrettet faglig uddannelse 0,466 0,790 0,419 1,488 Har afsluttet en gymnasial uddannelse 0,233 1,439 0,794 2,608 Har afsluttet en videregående uddannelse 0,17 0,409 0,196 0,852 Primært i arbejde 1 Primært under uddannelse,001 2,671 1,477 4,832 Både under uddannelse og i arbejde,241 1,446 0,780 2,677 Tilfreds med værkmester: Nej 1 Ja,001 2,659 1,524 4,641 Opsamling Denne rapport har set nærmere på indsattes vurdering af beskæftigelsesmulighederne. Brugerundersøgelsens hovedfokus er imidlertid ikke på mulighederne for beskæftigelse i Kriminalforsorgen. Derfor er der aspekter af beskæftigelsen der for de indsatte kan være relevante, men som Brugerundersøgelsen ikke 19

20 giver svar på. Men med de oplysninger, der findes i kraft af Brugerundersøgelsen, er det alligevel muligt at komme et spadestik dybere end blot at opgøre, hvor mange af Kriminalforsorgens indsatte, der opfatter beskæftigelsen som værende meningsfuld. Analysen viser, at der ikke kan tegnes et fuldstændigt og entydigt billede af, hvad der er af særlig betydning for, at de indsatte beskæftiger sig med noget meningsfuldt. Når de indsatte opdeles på regimer, hvor både forhold og indsatte er forskellige, er der forhold af særlig betydning, der går igen på tværs af regimerne. Men der er også forhold, der ikke gør. At være under uddannelse, enten som kun uddannelse eller i kombination med arbejde er et forhold af særlig betydning for de indsattes samlede oplevelse af beskæftigelsen sammenlignet med, hvis de indsatte kun havde været i arbejde. Dét gælder uanset regime. Dernæst er der en række forhold, der handler om det personale, der omgiver de indsatte og ligeledes er med til at forklare, hvorfor nogle indsatte oplever beskæftigelsen som meningsfuld. Navnlig værkmesterens positive betydning er gennemgående vigtigt for indsatte i alle tre regimer. Om de indsatte er mænd eller kvinder, danskere eller indvandrere, har korte eller lange domme etc. er ikke så afgørende for deres oplevelse af beskæftigelsen. Dog er undtagelsen den, at de indsattes alder betyder noget for indsatte i arrestregime. Hvis de indsatte derimod oplever beskæftigelsen som meningsfuld, er i uddannelse og mødet med personalet er positivt, er det forhold, der kan trække i positiv retning. Interessant er det, at forholdet til de andre indsatte desuden mister sin betydning, når de indsatte er under uddannelse og er tilfredse med fængselsbetjente, uddannelsesvejledere og værkmestre. Når uddannelse er et forhold af særlig betydning for de indsattes vurdering af beskæftigelsen, handler det ikke om, at arbejde derimod mindsker sandsynligheden for, at de indsatte oplever beskæftigelsen som meningsfuld. Flertallet af de indsatte er mest beskæftiget med arbejde, og for flertallet af disse opfyldes deres ønsker for netop arbejde. Men for en betydelig andel af de indsatte, der mest er beskæftiget med arbejde er der et ikke-opfyldt ønske om uddannelse, jf. tabel 11. Og uddannelse kan således bidrage til, at disse indsatte opfatter beskæftigelsen som meningsfuld. Endelig skal det fremhæves, at vigtigheden af uddannelsesvejledning understreges af, tilfredshed med uddannelsesvejlederen øger sandsynligheden for, at de indsatte i både åbent og lukket regime oplever beskæftigelsen som meningsfuld. Det bør ikke blot understege vigtigheden af uddannelsesvejledning, men ligeledes fremhæve, at der navnlig blandt de indsatte, der primært er beskæftigede med arbejde, er en gruppe indsatte, der ikke oplever at have adgang til at tale med en uddannelsesvejleder, når de har brug for det, jf. tabel 14. I forhold til adgangen til uddannelsesvejlederen giver det mening, at der blandt korttidsdømte og/eller blandt korttidsindsatte, er flest indsatte, der ikke har en holdning til adgangen til uddannelsesvejleder. Det giver imidlertid mindre mening, hvorfor det samtidig er de indsatte med enten lang dom eller indsatte med lang indsættelsestid, hvor flest angiver, at de enten i mindre grad eller slet ikke har adgang til at tale med en uddannelsesvejleder, når de har brug for det. 20

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Østjylland Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet ved Sønder Omme Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Holdninger og vurderinger blandt indsatte i fængsler og arresthuse Samlet rapport Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Nyborg Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Midtjylland Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Møgelkær Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Møgelkær

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Renbæk Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Renbæk

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Omme Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Omme Formålet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Arrestembedet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene i Hovedstaden Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Formålet med Brugerundersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Formålet med Brugerundersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Formålet med Brugerundersøgelsen 2014

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene i Midt- og Nordjylland Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene

Læs mere

Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb

Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 183 Offentligt Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb Kriminalforsorgens brugerundersøgelse 2015 Af Jonas Markus Lindstad og Natalia Bien Direktoratet

Læs mere

Indsattes tryghed og risikofaktorer

Indsattes tryghed og risikofaktorer Indsattes tryghed og risikofaktorer Af Christian Klement, Jonas Markus Lindstad og Natalia Bien Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Maj 2017 Indsattes tryghed

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Formålet med Brugerundersøgelsen 2014

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Klienters holdninger og vurderinger af at være i tilsyn under Kriminalforsorgen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen I

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke

Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013 BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse sundersøgelse Hjemmepleje Fredericia Kommune Fredericia 2012 beelser: 1.229 Svarprocent: 80,01% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Haderslev Kommune Antal beelser: 321 Svarprocent: 67,58% Haderslev 2013 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Haderslev kommune har i 2013 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Eksamensopgave E05 Socialklasse og kronisk sygdom Data: Tværsnitsundersøgelse fra 1986 Datamaterialet indeholder: Køn, alder, Højest opnåede

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere