BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer"

Transkript

1 BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer I: Vi har nogle spørgsmål, som vi synes I skal diskutere i fællesskab. Hvilke argumenter bed I mærke i hvis vi taler 1 først DI: Sygdom DI: Den der med lungekræft DI: Lungekræft, ja! DI: Eksemplet! Som der blev taget op med hende der, der havde røget i 3 år DI: Jamen at selskabet bliver delt, eh, og splittet når folk går ud i gården og ryger I: Er det noget I normalt tænker over? DI: Ehm, nej, ikke så meget synes jeg, nej I: Nu nævner I allesammen eksemplet. Var det fordi det rørte jer eller? DI: Det var det DI: Jamen altså, jeg lagde mærke til det der argument med, at der var flere giftige stoffer i cigaretterne for nylig end der har været tidligere, der gjorde at unge ligesom tager større skade af det i dag. Og så med eksemplet efterfølgende med hende der den unge der. Det havde da en effekt, det må jeg indrømme. Det vidste jeg ikke det der med, at der var flere kemikalier i DI: Jeg tog mærke i, det der sociale i, hvis man sidder i en gruppe, hvor man er den eneste der ikke ryger, fordi jeg selv er med i en gruppe, hvor jeg er den eneste ikke-ryger. Jeg kan sagtens mærke, hvis vi sidder og spiser eller et eller andet, så blir jeg lidt udelukket fra fællesskabet, når de så er ude og ryge I: Er der andre der har noget at tilføje? Så går vi bare videre. Hvad mener I talernes budskab var? Hvis vi tager tale 1 DI: Rygning er skadeligt DI: Ja, det var ret tydeligt, at rygning er skadeligt og dårligt for det sociale sammenhold DI: Og også samtidig at man kan blive syg af det som ung og ikke kun som gammel, som alle folk går og siger med, at det først er når man bliver gammel, ja... DI: Et eller andet sted kom jeg også til at tænke på, hvor ynkeligt det egentligt er, at vi skal have en eller anden pind vi skal stå og hive i for at kunne tale sammen i et fællesskab og være et fællesskab. Det synes jeg. Og samtidig er jeg også lidt splittet I: Så I mener altså talernes budskab var, at rygning er skadeligt og dårligt? Hvad med sådan noget med, som I også sagde tidligere, at rygning splitter fællesskabet? Eller er det mere det der med, at det er giftigt og farligt? DI: Jeg synes begge dele. For det første det der med at det var farligt, men også det der med at det splitter fællesskabet DI: Det blev nævnt ret meget, det der med festerne. At der var nogle der var ude at ryge og andre ikke. At det ville være bedre, hvis alle kunne være sammen om at feste, som I sagde. Så jeg synes lidt, at det var begge dele faktisk... 1

2 DI: Også lidt det der skel med at, samtidig med at det splittede festerne, splittede det sociale fællesskab, var det også med til at skabe et fællesskab. Det havde både ligesom, hvad kan man sige, positive og negative virkninger I: Hvilken effekt havde det på jer, at vi talere var universitetsstuderende? Tænker I over, om der kunne ligge noget andet i talerne end der der blev sagt? DI: Jeg tænker på troværdighed DI: Troværdighed altså... jeg ved ikke ikke om det er troværdigt, når I siger der er alle de der stoffer I. Hvis det nu var en professor eller et eller andet, ville det skabe en større troværdighed DI: Det hjalp da I referede til den der, hva faen var det nu det var, den der undersøgelse der var blevet lavet. Jeg tænkte ikke så meget at I var fra RUC, at det var derfor vi sådan troede på jer DI: Jamen jeg tænkte lidt over det, eehh, men også fordi I brugte eksempler fra jer selv om jer selv. Jeg tænkte lidt over om det var, ehh, I prøvede ligesom at bruge jer selv og så skulle vi vurdere om vi syntes det var cool eller ikke cool. Altså fordi at I var et image som rygere, ikk, i hvert fald de andre. I: Virkede det troværdigt, det der blev sagt med tobaksfirmaerne og eksemplet? DI: Som Sarah sagde, netop fordi at I nævnte den der undersøgelse, det gør det lidt højere i troværdighed. Jeg kan huske da I nævnte at så kan vi konkludere, at... der var det meget holdning. Jeg vil sige at jeg tænkte meget over, at det var meget holdning til emnet også. Jeg kan huske at jeg tænkte over netop det der med at det splitter festen og at det er dårligt for det sociale sammenhold, her kunne jeg mærke, at jeg ikke var helt enig. Jeg kan godt mærke ligesom det blev nævnt i den anden tale, at rygere også er gode til eller at det er en god måde til at skabe et sammenhold på. Jeg var altså ikke helt enig. Jeg kunne godt mærke, at det der med holdningen gjorde, at det ikke var ligeså troværdigt. DI (ryger): Jeg er selv ryger, og jeg synes det skabte troværdighed, at I selv har røget og derfor ved hvad I snakker om I: Synes nogle af jer, at talens budskab er at rygere går glip af det gode i livet? DI: Det var ikke noget jeg tænkte over DI: Ikke som sådan, det var mere... det blir splittet i to. Der er rygere og ikke-rygere. De har bare hver deres verden på en måde... DI: Jeg synes netop også, at det var det, du sagde lige før... det der med, at man får appelsinhud osv. Fordi vi netop går så meget op i hvordan vi ser ud, at det kan have en negativ konsekvens på den måde. Så at gøre det til noget negativt, det der image, istedet for at gøre det til noget negativt I: Nu tager vi lige tale 2, hvilke argumenter bed i mærke i her? DI: Der var sociale fordele ved rygning, idet at cigaretten ligesom var et værktøj til at du kunne minkle bedre end du normalt ikke ville kunne gøre DI: Det var som om de prøvede at gøre at rygere var mere sociale fordi de skal hen og spørge: Må jeg låne en lighter? eller Må jeg låne en cigaret?. Det prøvede at få det til at fremstille at rygere var mere sociale end ikke-rygere fordi at det engang imellem krævede at man blev nødt til at snakke med dem, man stod og røg med DI: Men jeg synes også, at det var en vane som alt muligt andet, som f.eks. at spise chokolade og sådan noget. Man havde bare en vane med at ryge, ja, at det måske også var argumentet 2

3 DI: Så lagde jeg meget mærke til, at der blev lagt meget vægt på, at andre mennesker, ikkerygere, havde en eller anden form for fremmedhad overfor rygere. At vi havde fordomme om rygere som han sagde, at rygerrummet bare er usle mennesker og at det er sådan et usselt sted at sidde og ryge og sådan noget. Det er måske ikke helt sandt. I: Har talerne sat nogle refleksioner igang? Måske ændret lidt holdning til emnet? DI: Nej, for jeg havde ikke sådan et dårligt syn på en rygere, jeg ryger bare ikke, så det må de selvom, altså... jeg fik ikke et dårligere eller bedre syn på dem, for jeg har ikke noget dårligt syn på dem som sådan DI: Altså jeg vil sige at jeg synes at den anden tale var dårligere. Den var lidt komisk og ikke ligeså troværdig fordi, det der med, at man går hen og spørger Må jeg låne en lighter? at så var sandsynligheden for at ende op med dem senere større... altså, det var lidt meget... DI: Også meget holdning i det, meget komisk og lidt mindre seriøst måske... I: I forbindelse med at den var lidt mere komisk, føler I så at det gør talen mindre troværdig? DI: Nej altså, jeg hørte meget bedre efter tale 2 fordi man sad og grinte lidt. Jeg ved det ikke. Det gjorde det bare mere spændende. Han havde dog ikke gode argumenter. Han kom med et argument om, at det var bevist at man havde flere one-night stands hvis man røg, men det jo, altså, hvordan undersøger man det? Der var også meget følelsesmæssigt med hende pigen der døde. Det var der ikke rigtigt i den anden. I: Den rørte jer altså ikke rigtigt? DI: Man grinte lidt... men ellers ikke DI: Der var nogle ting man ligesom kunne reflektere over med hvad jeg selv har oplevet f.eks. at man spørger om Må jeg låne en lighter?, så er man tættere på samtalen end normalt. Det har jeg selv oplevet. Det skabte altså troværdighed hos mig. Herefter informerede vi de deltagende om det opdigtede eksempel og alle undersøgelserne 3

4 BILAG 2 Fokusgruppe 2. Lasse: Nu har i lige hørt de to taler her. Hvad for nogle argumenter fra talerne kan i huske bedst? Hvis i bare rækker hånden op og siger noget... Pige 1: Altså, jeg tænker lidt det der sundhedsmæssige aspekt, altså det betyder meget for os, eller i hvert fald for mig, at rygning er usundt og man ved det er usundt. Det er måske det, der taler for at man ikke skal ryge. Lasse: Ok, yes. Louise: Hvad med dig? Pige 2: Jeg synes meget at det var det der med at festerne blev delt op i to, men det var bare fordi det var et vildt sjovt argument. Gruppen: Grin... Louise: Hvad med dig? Dreng 1: Eksemplet med, at der var en 20-årig pige der, der havde fået lungekræft. Louise og Lasse: Ja? Dreng 1: Det synes jeg af eksemplerne var bedst. Det der hvor i prøvede at være sjove, det fungerede ikke... Louise: Nå, okay okay. (griner) Lasse: Okay okay Pige 1: Der har jeg det omvendt, at jeg synes det er godt at bruge noget humor i forhold til når det er sådan et lidt alvorligere emne man snakker om. Det fungerer meget godt, at det ikke kun er fakta på fakta på fakta, men at man også prøver at få noget humor ind i det. Men altså, det er jo også hvem man er jo... Gruppen: Lidt snak på tværs Lasse: Var der forskel på talerne? F.eks. havde du et problem med når det sjove kom i tale 1 eller 2? Var der forskel eller var det bare det hele? Dreng 1: Det var det hele. Lasse: Hele? Dreng 1: Ehm, altså lige nu når jeg taler med dig, jeg synes dit sidste argument med sushien og passiv rygning, elendigt. Gruppen: griner Dreng 1: Man bliver ikke syg af at se på sushi-billeder. Lasse: Jaja.. Dreng 1: Men passiv rygning, det kan du også få lungekræft af. Lasse: Det rigtigt. Yes okay, ehm. Skal vi bare gå videre? Louise: Vi springer lettere elegant videre til næste spørgsmål. Lasse: Okay, hvad tror i sådan hovedbudskabet for talerne var? Ehm, de to. Pige 2: Altså det var det der med at man ikke skal ryge fordi at det er så usundt og det der med at unge ikke tænker over det, men at der ligesom er en hel masse unersøgelser, der viser at det gør 4

5 ekstremt meget dårligt for din krop, og så det andet med at vi skal lade vær med at generalisere så meget. Altså, at man er ryger gør dig jo ikke til et dårligt menneske på nogen måde, det synes jeg ikke. Men på den anden side så har jeg en far, der altid har været ryger og jeg synes det er mega egoistisk af ham, at jeg måske mister ham ti år før end jeg måske ville have gjort, bare fordi han ryger. Så altså, men, ja jeg er helt enig i det der med at man ikke skal dele op og sige at: ehh, rygere de er bare (uforklarlig lyd), altså det synes jeg er helt i orden. Men jeg synes bare også at, ja, i siger jo ikke at man skal ryge, i siger jo bare det der med at man skal lade vær med at pege fingre af dem. Fordi vi har jo også nogle ting, jeg spiser ekstremt meget chokolade og det er også en afhængighed.. Gruppen: Griner Pige 2: Men den giver mig nok ikke lungekræft... Altså det kan godt være jeg kan blive syg på andre måder af fedme, men jeg er ikke i den farekategori. Lasse: Nej, selvfølgelig. Pige 2: I hvert fald så... Lasse: Er der andre der har noget? Pige 3: Nej, det virkede også som hovedbudskaberne. Gruppen: Snakker lidt i munden på hinanden. Læreren: Den der med indianerne, som historielærer, den var god. Pige 3: Den var meget sød. Gruppen: Griner Pige 2: Men Jens, det er altså mange, mange år siden, vi har udviklet os siden dengang. Der er andre ting vi smales om idag. Gruppen: Snakker i munden på hinanden. Læreren: Men jeg kan da godt spørge dig, er det sådan så far han skal gå udenfor at ryge? Pige 2: Altså, nu bor han i Næstved, så jeg ser ham ikke så tit. Men jeg kan ikke fordrage hvis han ryger når vi er på vej ind i bilen, og jeg har fået kørekort nu, så nu kører jeg, og jeg sætter ham af hvis han gør det. Gruppen: Griner og snakker i munden på hinanden. Pige 1: Men det er jo også det der med respekt ikk? Altså, det er det eneste problem jeg har med rygere, det er at de ikke respekterer hvis det er at man ikke har lyst til at få røg i hovedet, at det da mega nederen. Pige 3: Det er der mange der ikke gør. Pige 2: Jeg har været udsat for passiv rygning hele mit liv, jeg kan godt få skavanker pga. ham. Og det synes jeg egentlig, altså jeg boede meget sammen med ham da jeg var lille ikk, og det synes jeg egentlig er mega egoistisk. At når du har små børn, at du så bare ryger dem lige op i fjæsset. Pige 3: Men det er også afhængigt af rygerens indstilling til ryging, fordi det er jo forskelligt. Louise: Så det er simpelthen et spørgsmål om at de fleste rygere bliver opfattet eller opfører sig egoistisk i den måde at de ryger på. Ehm... for jeg har lidt en anden opfattelse. Altså, jeg er ikke ikke-ryger, og hver gang at jeg er sammen med nogle ryger eller det ene eller andet, så synes jeg 5

6 de er enormt hensynsfulde og de spørger altid: er det okay at jeg ryger? Og hvis man har været på cafe og sidder udenfor og drikker kaffe eller sådan et eller andet: er det ok jeg tænder en smøg? Så der har jeg lidt en anden opfattelse, men det er jo forskelligt fra person til person. Dreng 1: Derude... Der er jo regler for at man ikke må ryge på skolens område. Alle offenlige institutioner... Men det bliver selvfølgelig ikke overholdt, men de stiller sig ikke lige 20 meter væk fra døren og ryger. De står lige ved indgangen og ryger, så hver gang du går ud, så kommer du ind i en røgsky. Louise: Nå, det er ikke så fedt. Lasse: Det er ret irriterende. Pige 2: Men jeg synes også at... Jeg har jo også, eller jeg har ikke så mange i min omgangskreds, der ryger. Men jeg synes da også, at når man har mødt nogen ude i det sociale liv, så er de da også hensynsfulde. Jeg tænke mere på min familie eller sådan noget, fordi jeg synes, altså så tæmker jeg på min far, at han ligesom udsætter mig for det der ikk? Men noget andet er venner, man har lidt mere respekt, også hvis det er nogen du ikke kender så godt. Altså de ved jo godt hvor grænserne går. Typisk når man ikke kender hinanden så meget så flytter man ikke grænsen så meget, så spørger du: er det okay jeg ryger? Eller et eller andet ikk... Det jo også helt fint, det jo kun godt. Lasse: Jaja. Der er jo også forskel på bekendte og så ens nærmeste familie. Ok, jeg tror vi går lidt videre igen så. Ehm, det er lidt det samme som før men, hvilket eksempel fra talerne havde mest slagkraft? Nu kan det godt være i har snakket lidt om det, men kan i huske nogle specifikke ting ved talerne hvor der blev sagt nogle specifikke ting? Louise: Noget i bed mærke i? Sol: Noget der måske rørte jer lidt? Lasse: Ja, noget der rørte jer eller noget i den stil? Pige 3: Argumentet med lungekræft, ja. Lasse: Lungekræft, ok. Louise: Med den 20-årige der? Pige 1,2,3: Ja... Pige 2: Jeg har det også sådan lidt, at når det er fyret af, så kan jeres tale ikke hamle op med det. Lasse: Nej, det er lidt svært... Gruppen: Griner Pige 2: Altså, så kan det godt være at i siger det der med det sociale og, altså det der med ritualer og sådan noget ikk og hvad man ellers er afhængig af. Vi f.eks. allesammen, der er mange der er afhængige af facebook. Der er lavet en undersøgelse med at unge de skal på facebook, altså sådan, mange gange om dagen, virkelig mange gange. Lasse: Jaja... Pige 2: Og det er en afhængighed. Hvis man ikke kommer på facebook, så bliver man sådan helt, hvad sker der? Går jeg glip af noget? Ikk? Og det er jo også usundt... At vores liv er blevet gjort til en eller anden netbaeret ting ikk... Men igen, det er jo ikke noget der slår os ihjel. Og så vægter det der med at du kan dø af at ryge tidligere, og meget tidligt... 6

7 Sol: Jeg tænkte på om der var nogle af de undersøgelser, som vi snakkede om, som i tænkte noget specielt om? Var der nogen af dem i synes var utroværdige? Pige 3: Jeg synes den var ret sjov den der undersøgelse med de psykologistuderende, der havde spurgt Louise: Altså det med one-night-stand? Pige 3: Ja, det virkede bare sådan virkelig underligt fordi jeg ville tænke det modsatte selv. Men det er jo også fordi man ikke ryger, så tænker man altid at rygning er klamt og det lugter. Altså man har rigtig, rigtig mange sådan, man holder sig væk fra det agtigt. Lasse: Ja? Pige 2: Jeg kom til at tænke på Grease da i sagde det. Fordi der står de der drenge der ryger og udstråler den der sex-appeal. Lasse: Nårh ja, de der Greasers. Pige 2: Så jeg kan godt se hvad i, altså jeg kan godt se at der kan være en sammenhæng, men personligt ville jeg aldrig falde for en ryger. Lasse: Nej. Pige 1: Jeg tænker også bare at rygning er noget helt andet nu end det var, altså. Pige 2: Jaja, lige præcis. Gruppen: Snakker i munden på hinanden. Pige 2: Jeg kan bare ikke lade vær med at tænke på det der med at, der synes man jo det var sejt og jeg tror da også det er derfor at mange unge begynder idag. Det fordi man føler man udstråler et eller andet. Altså fordi, unge ved jo godt at det er så usundt idag, men alligevel kender jeg et hav af unge, der ryger, og jeg kan ikke forstå hvorfor. Men de må jo selv om det. Jeg tænker bare altså, den gang min far begyndte at ryge, der anede han jo ikke hvir usundt det var. Jeg tænker bare, når man jo gør det idag og alligevel begynder at ryge i den her alder, det kan jeg slet ikke forstå. Men det må jo så være på grund af noget af det sociale, eller på grund af den udstråling man får... ja... Lasse: Jeg tror også vi skal tilbage til den tale som de holdt, Regitze og Malou, at vi ikke rigtig... vi tænker jo ikke over døden på den måde, vi tænker ikke over at vi bliver syge, og det er også lidt det tror jeg, som folk ligesom... Pige 2: Nu kan du se med udseendet, hvor vigtigt det er idag, altså at man så kommer til at ligne en rosin, altså så tidligt ikk. Louise: Lige præcis. Men også fordi der er lidt en tendens til at, hvis man ikke har gennemført en iron-man, eller løbet et halvmarathon, eller, så kan man godt løbe et par gange om ugen, men det gælder overhovedet ikke. Du skal virkelig ud og præstere nogle store præstationer for at det tæller som sej motion du dyrker, og jeg tror da det er de færreste, der løber et halvmarathon og så lige tager en smøg bagefter. Så det jo på en eller anden måde også lidt hæmmende kunne man forestille sig, ehm, i forhold til hvis man skal ud og præstere på den front, det ved jeg ikke hvad i tænker?? At man måske spæmder ben for sig selv, ved ligesom at have rygnig som en del af sit image, i forhold til så mange andre ting man kunne støtte sig op ad. Hvis det var på grund af usikkerhed f.eks. 7

8 Pige 2: Så skulle man måske hellere begynde i fitness end at begynde og ryge. Louise: Ja! Pige 2: Altså hvis man er usikker på sig selv. Så hellere træne og smide de der 2 kilo du er så ked af, i stedet for at stå der og ryge. Lasse: Det er også billigere. Gruppen: Griner Pige 2: Det ER meget billigere, det er det jeg ikke forstår, at man går og brokker sig over at man ikke har penge, og så bruger de gerne over 40 kroner på en pakke cigaretter. Lasse: Så spiser de også bare mindre... Gruppen: Snakker i munden på hinanden Lasse: Vi prøver lige at gå lidt videre. Nu har vi snakket lidt om talerne og om troværdighed. Synes i at talerne virkede troværdige? Pigerne: Ja... Sol: Hvad siger i drenge? Lasse: Ja, i var lidt mere skeptiske synes jeg. Hvad siger i? Dreng 1: Ehm, jeg synes... Der var for meget af det jeg nævnte, altså det med det sjove, og lidt lal og grin i den første tale. Der synes jeg faktisk at din tale og dine argumenter generelt var bedre. Du havde så en dårlig sag. Og alligevel så synes jeg også sådan, at det er forkert det du siger med at man fjendtliggør. Jeg er ligeglad med om folk ryger, det må de selv bestemme. Men så længe de ikke står ude foran, eller gør det op i hovedet på mig, så er det jo deres eget valg. Louise: Men tror i hvis vi nu. Grunden til at vi at vi nok har benyttet humor rigtig meget i de her taler er nok, at ofte når man taler om rygning og ikke-rygning, så bliver det meget moralsk, og tror i at hvis vi havde holdt sådan en traditionel for og imod tale, tror i i havde lyttet mere? Eller tænkt, nå, så det bare den smøre igen... Dreng 1: Jeg tænker, eksempelvis det som vi allesammen tænker, der var jo flere der nævnte det, det eksempel man bedst kunne huske var det med den 20-årige, det er sådan nogle eksempler jeg synes er gode... Lasse: Ja, de spiller på følelserne ikk. Dreng 1: Det er det man husker, det er ikke den sjove joke, den har jeg glemt 2 sekunder efter. Pige 2: Altså det der med festerne, fordi jeg er ikke den store festabe, jeg tror jeg går i byen fem gange på et år ikk... Jeg er virkelig ikke til sådan noget der, så jeg er pisse ligeglad med om det bryder festerne op, altså fuldstændig ikk. Men alligevel så huskede jeg det fordi, at det var niget jeg ikke kunne lide festerne, så jeg kom til at tænke på det der med, gud, gør de egentlig det? Fordi det ved jeg ikke en skid om. Men jeg kan godt se logikken i at det der, f.eks. at man bryder også det sociale hvis man har piger til middag, eller et eller andet hvis de skal ud og ryge ikk. Det er måske også det der for nogen til at ryge. Altså hvis du har en pigegruppe på syv og fem af dem ryger, men så det vel klart, at du, altså så går du jo med ud og ryger ikk? Og så skulle man måske lige prøve smøgen, og så det samme næste gang. Så kan man måske godt forstå man starter ikk? Lasse: Det var sådan jeg begyndte... 8

9 Pige 2: Ja, og det kan jeg godt forstå.. Gruppen: Snakker i munden på hinanden Pige 2: Så er det sådan et argument man skal have, at man har en 20-årig pige her, der har fået lungekræft fordi hun har røget i 3 år ikk. Altså det ville svare til at jeg begyndte at ryge for et år siden, så ville jeg kunne få lungekræft om 2 år. Det synes jeg er sådan lidt skræmmende. Lasse: Skal vi gå videre med det sidste? Louise: Ja! Lasse: Ok, det er bare det sidste spørgsmål. Havde det nogen effekt på jer at det var universitetsstuderende, der holdt talerne, og ikke måske en repræsentant fra kræftens bekæmpelse? Ja, eller en repræsentant fra Prince? Pige 1: Ja, for i er jo mere uafhængige, altså det jo mere sådan, normale personer, i stedet for når man ved at folk har noget de gerne vil præge en med. Pige 4: Vi vidste jo heller ikke hvilket standpunkt i havde, om i var rygere eller ikke rygere. Derfor havde man måske ikke nogen fordomme før i begyndte at tale. Sådan så man måske var modtagelig overfor det meste af det i sagde. Lasse: Så det var faktisk en fordel måske? Pige 1 og 4: Ja. Louise: Hvad med i forhold til, altså, nu er Jens jo en autoritet, Hvordan så i os, er vi (ligestillede med ham)? Gruppen: Nej nej nej... Griner Louise: Er vi ligeværdige med jer, eller er vi eksperter på området, eller er hvordan ser i os? Dreng 1: Overhovedet ikk som autoriteter. Louise: Nej? Åh gud (griner) Pige 2: Men det ser jeg som en positiv ting. Lasse: Det er heller ikke det vi prøver. Gruppen: Er alle enige. Pige 2: Jeg har det sådan lidt, at også hvis det er en lærer, der egentlig ikke er fra kræftens bekæmpelse, han kan også ryge, det ved vi jo ikke. Men når de står og snakker om det, så ved vi godt at, der er nogen der har bedt dem om at komme og sige det til os fordi de skal præge os på en eller anden måde ikk? Jeres det var sådan en undersøgelse og det var jo også ligeså meget for at høre hvad vi synes, og så synes jeg også man får lidt mere respekt for det, fordi, det kan jo være ligeså meget af interesse, nu ved jeg godt at i kommer fra RUC og alt det der ikk. Men det er måske også interessant for jer nogen gange at se reaktionerne fra unge ikk, som ligesom er i det der med at vi er skide ligeglade, vi skal bare leve livet, og så er der måske også nogen der faktisk tænker over tilværelsen og sådan lidt mere, fordi jeg kunne ikke lide det der argument med at vi bare er unge og ligeglade og sådan... Fordi det er jeg i hvert fald ikke. Men dem er der det, synes jeg bare er SÅ dumme! Altså jeg kan ikke have det der med at ej der er lang tid til at vi skal dø, jeg kan sagtens lige miste 10 år af mit liv, det jo ligemeget ikk? Hvad hvis du får nogle børn, der gerne vil have, at du er der? Louise: Yes, men skal vi sige det var det? Tusind tak! 9

10 BILAG 3 Fokus gruppe 3. 8 personer: 7 piger og 1 dreng Zeynep: Lige til at starte med, hvor mange af jer ryger? Pige Ryger: det gør jeg. Zeynep: Hvem af jeg ryger en gang i mellem? Pige Ryger: Ja okey, det gør jeg. Mig og Maria er fest rygere som de eneste. Zeynep: Så der er ingen faste rygere? Pige Ryger: Nej, kun os tre. Men der er faktisk kun 2 i hele vores klasse som er fastrygere. Charlotte: Hvor er i gode! Maria: Ja og den ene er i gang med stoppe. Det gør hun hvert fald nu! (Ment i sjovt efter talen) Zeynep: Okey, vi går i gang. Vi har 5 spørgsmål i alt. Det første er: Hvilke argumenter bed i mest mærke i de 2 taler der blev afholdt? Charlotte: Og i må gerne sidde og diskutere med hinanden. Maria: Jeg lod mærke til sexappeal fra den ene og kræft fra den anden. Det var de to ting som jeg tænkte mest over. Pige 1: Ja og at man blev splittet. Det kan man jo sagtens mærke når man er til fest. (Alle sidder nikkende) Maria: Ja, og jeg lod faktisk også mærke til fra den modsatte side af, at man fremmedgøre begge parter. Frem for bare at sige, at man skal være lige glade med hinanden. Pige 2: Ej det synes jeg ikke er så slemt igen. Hvis nogle går ud og ryger, så finder jeg bare andre venner at være sammen med. Maria: Ja men der er mange som fremgøre det og siger: Hey! Det er nedern. Men det er jo ikke dig som går ud og ryger, så du kan jo egentlig være lige glad. Pige 2: Men det er jo nedern? 10

11 Maria: Men du kan jo være lige glad? Pige 2: Nej det kan jeg ikke. Og heller ikke hvis det er nogle nære venner, og jeg ved det fører til alvorlige konsekvenser. Lige som hende med veninden på 20 år som har fået lunge kræft. Det er ikke fordi jeg vil sige: du må ikke gøre det! Men så vil jeg sige: Jeg synes det er nedern. Maria: Det ved jeg godt, men igen det jo også hendes problem. Pige 2: Men det går jo ud over andre? Maria: Jeg synes bare ikke man skal bestemme hvem der skal ryge eller ej. Pige 2: Det gør man jo heller ikke. Maria: Jamen det synes jeg samfundet gør. Der kommer en fremmedgørelse. Pige 1: Det er jo klart når det går udover samfundets penge, som skal gå på og helbrede dem der har de har livsstilssygdomme som rygning. Maria: Så man skal forbyde rygning helt? Pige 1: Det kan ikke blive realistisk med sådan et land som Danmark. Maria: Hvorfor så gå ind og lave regler for det? Pige 5: Fordi vi har en social demokratisk regering som er lidt fifty fifty. Maria: Det var jo så også blå regering som indførte de regler. Så det er lige meget med hvilken regering der er har indført disse regler. Pige 2: Der er jo forskel på.. Zeynep: Er i en samfundsfags klasse? Pige 1: Ja. (Og alle griner) Zeynep: Ja okey, det kan man da heller ikke hører. 11

12 Pige 2: Der er jo forskel på at lave regler også forbyde rygning. Der er jo også mange der dør af at køre på motorvejen. Pige 1: Man har jo stadig en personlig frihed. Maria: ja lige præcis! Pige 1: Jaja, men det er stadig vores skattepenge som der bliver brugt på dem som selv har påført en sygdom igennem rygning. Hvorfor skal mine skattepenge gå til det? Maria: Hvad med det der protein kost? Det er ligesom at ryge 20 smøger om dagen, skal vi så ikke også redde jer? Pige 2: Ja det gør man jo, men det er også forkert. Men det er da lige som stoffer. Tænk hvis du havde en veninde som var misbruger. Vil du så sige det er fedt nok? Maria: Nej nu lægger du ordene i munden på mig. Jeg siger ikke det er fedt at ryge, men det er folks eget valg. Hvis de har lyst til at tage stoffer, så er det dét de gør. Men selvfølgelig vil jeg være ked af det på min venindes vegne og prøve at få hende til at stoppe, men det er hendes eget valg. Zeynep: Jeg tror altså vi går videre. (Alle griner) Pige 2: Jeg siger det er fint nok, men derfor kan man stadig vise bekymring. Zeynep: I er altså enige, men misforstår vist hinanden. I er begge enige i at man skal have det frie valg og man ikke skal bestemme over andre mennesker, men samtidig er bekymret for ens veninde. Pige 2: Jaja. Maria: Jeg vil også bekymre mig om min veninde, jeg er bare træt af folk fremmedgøre rygning. Charlotte: Vi går videre. Hvad mener i at talernes budskab var? Maria: Stop med rygning og stop med fremmedgørelse. De andre nikker og siger ja. Dreng: Ja og rygning er fedt. Eller ej. (De andre griner). Det var lidt en overdrivelse. 12

13 Maria: Jeg synes ikke det er fedt, jeg forstod det bare som om: lad vær med at gøre det negativt. Zeynep: Hvad var det du mente med rygning er fedt? Dreng: Nej ikke sådan. Det var mere det Maria sagde. Kom bare til at overdrive. Zeynep: Er i andre enige med budskaberne for talerne? De nikker ja. Pige 1: Men jeg synes også, at på den ene side siger hende lyshåret at hun ikke fik særlig mange venner ud af rygning. Imens fyren, som holdt tale med dig, at han fik faktisk mange venner ud af det. Så de modstrider jo hinanden med modstridende argumenter idet de får to forskellige ting ud af rygning. Men det ved jeg ikke, men det er måske fordi han stadig er ryger, og har de disse venner. Hvorimod hun måske har oplevet et fald af venner fordi hun er stoppet og ikke omgås de samme længere da de ikke deler det sociale aspekt. 2: Men jeg synes, at det virkede som om, at det er vigtigere at have det socialt fedt i stedet for at tænke på det sundhedsmæssigt. Z: Altså talernes formål er, at de skal modstride hinanden og argumenter for hvordan det er at være ryger modsat ikke ryger. Det er derfor vi netop bruger eksempler for at understøtte vores argumenter, så i netop kan danne jer et billede og huske det bedre. Men synes du at det i det hele taget var mere fokus på det sociale fremfor sundhed? 2: Ja, jeg synes det var som om det var vigtigere at fremme det sociale end sundhedsmæssigt. Altså i anden tale. 1: Men jeg kan også godt se din pointe med ritualer, fordi jeg har jo også ritualer. Fx jeg laver te om morgenen, måske to eller tre afhængigt af hvornår jeg skal møde ikk. Altså, det er ikke lige så usundt som smøger, men det på den anden side ikke særligt sundt at drikke for meget te. Charlotte: Men det er netop stadig en afhængighed for dig, at du skal have din kop te om morgen. 1: Ja, det var også det jeg ville frem til at det gav mening. 2: Men der er forskel på afhængighed. Altså hvis jeg nu var afhængig af at spise gulerødder dagen lang, så er det jo bedre end rygning. 13

14 Zeynep: Men det også netop det jeg prøvede at understrege. Der er ikke forskellige grader af afhængighed, der er ikke nogen afhængighed der er dårligere eller bedre end andre. En afhængighed er en afhængighed, men det er selve konsekvensen af afhængigheden man kan vurdere. At man har en afhængighed skal respekteres af sine medmennesker. De andre nikker.. Zeynep: Skal vi gå videre til næste spørgsmål? Charlotte: Ja, Var der noget særligt i talerne der rørte jer? Flere nævner at det var eksemplet med hende der døde af kræft. 3: Men jeg kunne godt tænke mig flere informationer om hende, har hun været fastryger? Røget en pakke om dagen? Eller hvordan har det været? Charlotte: Hun har været fast ryger i 3 år. 3: nå okey, jamen det var fordi man kom til at tænke over at man selv er festryger et par gange om måneden, er det så nok til at jeg får kræft? Jeg manglede bare lige den information om hvor meget hun egentlig havde røget. Zeynep: Jamen det er godt at høre at det har sat nogle tanker i gang hos dig, og at du spørger os nu. Det er netop også derfor vi har fokusgrupper for at være mere dybdegående. Men altså, de fakta vi kender til, så er det lige meget hvor meget du ryger. Så længe du har stoffet i dig så er det nok til at få kræft. 1: Hvad med sådan noget som vandpibe? Man har hørt at det er værre end at ryge smøger. Passer det? Zeynep: Altså, jeg ryger selv også vandpibe. Og har hørt lidt forskelligt efterhånden. Men det eneste fakta jeg ved, er at både smøger og vandpibe altså generelt rygning kan forårsage kræft i munden. 1: Men kan man blive afhængig af vandpibe. Z: Altså som nydelsesmiddel kan jo godt. Ligesom andre nydelsesmidler såsom chokolade fx 14

15 3: Og det er noget af det værste man kan blive afhængig af. Alle har en form for afhængighed af sukker, og der er der ikke nogle som kommer og siger: Hey måske skal du ikke spise den Bounty? Det er nok ikke særlig god ide med al den sukker. Sukker er jo en slags naturlig del, en slags norm. Selvom der er fokus på kost og sundhed i dag så er jo stadig sukker i næsten alt fx frugtsukker. Men vi lægger bare ikke mærke til den slags afhængighed fordi det er jo normalt. Z: Ja afhængighed af sukker er mere accepteret. 3: Ja lige præcis! 2: Jeg tror faktisk den fremmedgørelse af rygning hænger meget sammen med kræft. Altså, kræft er blevet en sygdom vi alle frygter og en sygdom vi alle har inde på livet. Vi kender alle en som har kræft og måske endda døde af det. Og så når vi ved, at rygning øger muligheden for at få kræft. Så derfor er vi endnu mere imod rygning end andre nydelsesmidler som fx usundt mad fordi vi ved det det kan forårsage kræft. Det har måske noget at gøre med fremmedgørelsen af rygning. Charlotte: Så det var hvertfald noget der rørte jer. Hvad med noget i den anden tale? 2: Altså, jeg synes det er mærkeligt at der blev sagt, at man er lige glad med om man dør som 60 eller 70 årig. Det synes jeg var mærkeligt. Charlotte: Men der er jo en stor forskel på om man dør som 60 eller 70 årig? 2: Ja ja, men det er ikke fordi at mine rygere venner tænker: ej jeg dør først når jeg er 80, om det så bliver som 70 årig så er det da lige meget. Jeg tror ikke lige det er sådan man ser på det. 1: Tror du ikke at pointen var man tænker, at jeg dør først når jeg bliver gammel. 2: Men du er jo ikke gammel nu. 60 årig er heller ikke gammelt. Der er 10 års forskel, og det er da meget. Det ved alle da. Maria: Ja men det skal nok forestille at man tænker: nu er jeg 20 og der er lang tid til jeg bliver år. Zeynep: Altså, jeg startede med at ryge da jeg var 14 og der var jeg da lige glad. Jeg skulle jo dø af et eller andet, så længe man nyder sit liv. Og det er der flere som tænker, og derfor vi brugte det som eksempel. For der er mange som ikke tænker længere sigt, så længe man har det godt lige nu og her. 15

16 2: Ja men altså jeg tror bare ikke det gør nogen forskel, for man kan jo også dø tidligt. Folk tænker jo ikke over når man siger du dør tidligere, man tænker jo bare fuck det. Charlotte: Ja, pointen er at man ikke tænker på længere sigt. Men vil du ikke tænke over det, hvis du fik af vide at du ville dø om 5 år? 2: hvis jeg sammenligner med andre vil jeg da være lige glad. Charlotte: Så du ville være lige glad med, at få af vide at du dør om 5 år i stedet for 45? 2: Ja men det er stadig noget andet (afbrudt) Maria: Der er forskel på at få af vide jeg dør om 5 år eller at jeg risikerer at dø om 5 år. Du risikerer jo også at blive kørt ned i morgen. Folk nikker. Maria: Altså, jeg fik mere information om rygning og de kemikalier det indeholder i den første tale end jeg nogensinde har fået af vide fra kampagner før. Andet end jeg bare har hørt, at det giver lungekræft. Så jeg fik meget mere ud af det her. Fx ved de informationer om, hvor mange forskellige kemikalier cigaretter indeholder. Det var noget med 4000 forskellige kemikalier man tilsætter kroppen ved at tænde en smøg og inhalere en gang. Men jeg tror bare stadig ikke, at det vil ændre min holdning. Men respekt, at det kommer igennem og det burde der fokuseres mere om. Z: Men har det sat nogle tanker i gang hos dig? Maria: 100% altså det der med, at man også kan dø ung. Det er da ikke særlig fedt. Men så tror jeg at man den tanke, at så ryger jeg kun 2 smøger til en fest. 4: Men det er da stadig gift for din krop også? Maria: Eller hvad med de der ekstrem protein kure? En mindre diskussion er ved at starte så vi går videre. Charlotte: Jeg tror lige vi skal nå det sidste. De andre er vidst færdige. Maria: Det er fordi de ikke har nok at sige ligesom os, det kan du ikke gøre for. Charlotte: Hvilken effekt har det på jer, at talerne blev afholdt af universitets studerende? Maria: Jeg tænkte faktisk ikke rigtig over det. 16

17 1: Det gjorde jeg faktisk heller ikke. Zeynep: Hvad med nu når vi spørger jer? Er der forskel på vi er studerende og ikke kommer som professorer eller læger. 2: Altså, i den anden tale kan man godt tænke over det fordi det var mere personligt. Maria: jeg tror, at hvis det var en læge så handler det om at de altid kommer for at tale for at du ikke skal ryge. Hvor i ligesom mere har det inde på livet, og forstår måske mere af det fordi, i selv er en del af det. 1: (Input) Og i også sætter det i perspektiv med det sociale. Maria: og lægen vil altid tale for og sige: det skal i bare ikke gøre. Du skal heller ikke spise usundt, og lige tabe 10 kg. Fyren: Jeg tror også måden det blev kommunikeret på, altså ved hjælp af universitets studerende, er mere nede på jorden og ved vores måde at forstå det på, end hvis det var nogle andre fagpersoner. Zeynep: Jamen tak for det. Vi bliver nød til at gå videre til næste spørgsmål. Charlotte: Virkede talernes indhold troværdigt? Maria: ja for i kommer med eksempler vi kan forholde os til. I kom med undersøgelser og personlig oplevelser fx at en mine venner fik lunge kræft, og college studerende der rent faktisk har fundet ud af det her og det her. 3: Altså det eneste jeg manglede, var bare omkring de statisktik.. Altså, det er fordi jeg er meget skeptisk over for statistikker fordi jeg ved hvor nemt det er, at manipulerer med dem. Så derfor ville jeg gerne have haft mere info, jamen hvor er de lavet og hvordan er de lavet fordi de kunne jo ha manipuleret med alt. Det kunne bare have været et eller andet resultat de kom frem med. Det er det samme med rygning, der findes jo en milliard statisktikker hvor nogen siger: det påvirker først når du er 30 eller dør du efter 5 år. Altså, der er så mange forskellige statistikker hvor du bliver manipuleret. Og derfor ville jeg gerne have fået mere af vide om hvordan de er blevet lavet. 17

18 1: Men talerne er også meget subjektive, de er jo også præget af jeres holdninger til det. Selvom i har statistikker med indover, så har i sikkert også valgt dem ud fra de som bekræfter jeres synspunkter for det her emne. Zeynep: det har du ret i. Vi har udelukkende valgt vores argumenter og eksempler ud fra det vi gerne vil komme frem med. Folk nikker. Charlotte: Så har vi ikke mere. Er der noget i gerne vil tilføje. 2: Jo jeg har et spørgsmål. Så du fortryder ikke at du ryger og sådan noget? (Rettet mod Zeynep) Zeynep: Altså, om jeg fortryder at jeg er startet med at ryge? 2: Altså ikke fortryder. Men vil du gerne stoppe? Zeynep: Jeg har faktisk stoppet en gang hvor det varede 2 år, og det var fordi jeg har en kæreste som synes det er ulækkert. Ikke fordi jeg som sådan selv satte mig for det. Men jeg er begyndt lidt igen, for det er en del af mig. Jeg ryger ikke pga. fællesskabet og det sociale, men jeg nyder gerne en smøg alene. Selvfølgelig ved jeg det er åndssvagt og vil råde alle til at stoppe, men det er bare sådan jeg er. Men jeg vil sige tak for jeres tid, i har været rigtig gode. BILAG 4: Spørgsmål til fokusgrupperne: 1) Hvilke argumenter bed du mærke i? 2) Hvad mener du talernes budskab er? 3) Var der noget særligt i talen, der rørte dig? 4) Hvilken effekt havde det på dig, at talerene var nogle universitetsstuderende? 5) Virkede talens indhold troværdigt? På hvilken måde? 18

19 BILAG 5: SPØRGESKEMA FØR TALERNE Alder Køn M/K Ryger / ikke-ryger 1) Hvad er din generelle holdning til rygning? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv.) 2) Hvad gør rygning for ens image som person? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv) 3) Opfatter du rygning som en særligt slem afhængighed? JA/NEJ 4) I hvor høj grad påvirkes du af det sociale skel mellem ryger eller ikke-ryger? (Skala fra 1-10, hvor 1 er meget lidt og 10 er stor påvirkning) 19

20 BILAG 6: SPØRGESKEMA EFTER TALERNE Alder Køn M/K Ryger / ikke-ryger 1) Hvad er din generelle holdning til rygning? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv.) 2) Hvad gør rygning for ens image som person? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv) 3) Opfatter du rygning som en særligt slem afhængighed? JA/NEJ 4) I hvor høj grad påvirkes du af det sociale skel mellem ryger eller ikke-ryger? (Skala fra 1-10, hvor 1 er meget lidt og 10 er stor påvirkning) 20

21 BILAG 7: Hele klassens svar på spørgeskema FØR talerne Hele Klassen (skala) 3-4 (skala) 5-7 (skala) 2 0 Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 4 Spørgsmål 1: Hvad er din generelle holdning til rygning? Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv holdning) Spørgsmål 2: Hvad gør rygning for ens image som person? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativt holdning og 10 er en meget positiv) Spørgsmål 4: I hvor høj grad påvirkes du af det sociale skel mellem ryger eller ikke ryger? (Skala fra 1-10, hvor 1 er meget lidt og 10 er stor påvirkning) Man kan ifølge statistikken se, at største delen af klassen før talerne har svaret 3-7 i 10 trins skalaen. Dette skal betegnes som den ligeglade dog mod den negative retning. Der er ingen i klassen som har svaret over 5, som derfor kan anses som værende en klasse som ikke er indenfor rygning. BILAG 8: Spørgsmål 3: Opfatter du rygning som en særligt slem afhængighed JA/NEJ: Hele Klassen Spørgsmål JA NEJ 21

22 BILAG 9: Hele klassens svar FØR + EFTER talerne FØR skala 1-2 EFTER 3-4 før 3-4 efter 5-7 før 5-7 efter 2 0 Man kan i statistikken se svarene før og efter talerne. Der er forsøgt at sammensætte tallene i en statistik, hvor den mørke søjle er før talen imens den lyse søjle består af samme svar dog efter talen. BILAG 10: Spørgsmål 3: Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 4 Spørgsmål JA FØR JA EFTER NEJ FØR NEJ EFTER Spørgsmål 3 22

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Transskribering af kvalitativt interview d. 2. marts 2012 med Anna Frederiksen, 16 år, 1. g, Odense Katedralskole

Transskribering af kvalitativt interview d. 2. marts 2012 med Anna Frederiksen, 16 år, 1. g, Odense Katedralskole Bilag 1 Transskribering af kvalitativt interview d. 2. marts 2012 med Anna Frederiksen, 16 år, 1. g, Odense Katedralskole Interviewer: Tusind tak fordi du vil deltage i det her interview, Anna. Det er

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Svarprocent og fordeling

Svarprocent og fordeling 1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

I: Okay. Hvad betyder rigtig meget for dig i din hverdag?

I: Okay. Hvad betyder rigtig meget for dig i din hverdag? Bilag F Navn: Janne Alder: 27 I: Interviewer P: Interviewperson I: Hvad laver du i din hverdag? P: Jeg er retorikstuderende, og så er jeg frivillig i Center for Konfliktløsning. Så det bruger jeg også

Læs mere

Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2)

Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) BILAG 5. Fokusgruppeinterview med elever fra Københavns tekniske skole, foretaget af Dansk Byggeri. Tilstede er fire drenge (dreng) og to fra Dansk Byggeri. (int 1 og 2) Int 1: Hvad er det ved jeres uddannelse,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Tilstede er: Moderator, Person 1 (P1), Person 2(P2), Person 3(P3) og Person 4(P4)

Tilstede er: Moderator, Person 1 (P1), Person 2(P2), Person 3(P3) og Person 4(P4) Bilag 1 Transskribering - Fokusgruppe interview Overordnet transkriberings-regler der er brugt: [ ] = overlap i tale ( ) = uforståelig tale = når taler selv understreger noget NEJ = høje udbrud [latter]

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Interviewperson 1: Receptionsanalysen - opdelt efter Schrøders model Forståelse Interview 1 Interview 2 Interview

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere