BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer"

Transkript

1 BILAG 1 Fokusgruppe 1. 8 personer I: Vi har nogle spørgsmål, som vi synes I skal diskutere i fællesskab. Hvilke argumenter bed I mærke i hvis vi taler 1 først DI: Sygdom DI: Den der med lungekræft DI: Lungekræft, ja! DI: Eksemplet! Som der blev taget op med hende der, der havde røget i 3 år DI: Jamen at selskabet bliver delt, eh, og splittet når folk går ud i gården og ryger I: Er det noget I normalt tænker over? DI: Ehm, nej, ikke så meget synes jeg, nej I: Nu nævner I allesammen eksemplet. Var det fordi det rørte jer eller? DI: Det var det DI: Jamen altså, jeg lagde mærke til det der argument med, at der var flere giftige stoffer i cigaretterne for nylig end der har været tidligere, der gjorde at unge ligesom tager større skade af det i dag. Og så med eksemplet efterfølgende med hende der den unge der. Det havde da en effekt, det må jeg indrømme. Det vidste jeg ikke det der med, at der var flere kemikalier i DI: Jeg tog mærke i, det der sociale i, hvis man sidder i en gruppe, hvor man er den eneste der ikke ryger, fordi jeg selv er med i en gruppe, hvor jeg er den eneste ikke-ryger. Jeg kan sagtens mærke, hvis vi sidder og spiser eller et eller andet, så blir jeg lidt udelukket fra fællesskabet, når de så er ude og ryge I: Er der andre der har noget at tilføje? Så går vi bare videre. Hvad mener I talernes budskab var? Hvis vi tager tale 1 DI: Rygning er skadeligt DI: Ja, det var ret tydeligt, at rygning er skadeligt og dårligt for det sociale sammenhold DI: Og også samtidig at man kan blive syg af det som ung og ikke kun som gammel, som alle folk går og siger med, at det først er når man bliver gammel, ja... DI: Et eller andet sted kom jeg også til at tænke på, hvor ynkeligt det egentligt er, at vi skal have en eller anden pind vi skal stå og hive i for at kunne tale sammen i et fællesskab og være et fællesskab. Det synes jeg. Og samtidig er jeg også lidt splittet I: Så I mener altså talernes budskab var, at rygning er skadeligt og dårligt? Hvad med sådan noget med, som I også sagde tidligere, at rygning splitter fællesskabet? Eller er det mere det der med, at det er giftigt og farligt? DI: Jeg synes begge dele. For det første det der med at det var farligt, men også det der med at det splitter fællesskabet DI: Det blev nævnt ret meget, det der med festerne. At der var nogle der var ude at ryge og andre ikke. At det ville være bedre, hvis alle kunne være sammen om at feste, som I sagde. Så jeg synes lidt, at det var begge dele faktisk... 1

2 DI: Også lidt det der skel med at, samtidig med at det splittede festerne, splittede det sociale fællesskab, var det også med til at skabe et fællesskab. Det havde både ligesom, hvad kan man sige, positive og negative virkninger I: Hvilken effekt havde det på jer, at vi talere var universitetsstuderende? Tænker I over, om der kunne ligge noget andet i talerne end der der blev sagt? DI: Jeg tænker på troværdighed DI: Troværdighed altså... jeg ved ikke ikke om det er troværdigt, når I siger der er alle de der stoffer I. Hvis det nu var en professor eller et eller andet, ville det skabe en større troværdighed DI: Det hjalp da I referede til den der, hva faen var det nu det var, den der undersøgelse der var blevet lavet. Jeg tænkte ikke så meget at I var fra RUC, at det var derfor vi sådan troede på jer DI: Jamen jeg tænkte lidt over det, eehh, men også fordi I brugte eksempler fra jer selv om jer selv. Jeg tænkte lidt over om det var, ehh, I prøvede ligesom at bruge jer selv og så skulle vi vurdere om vi syntes det var cool eller ikke cool. Altså fordi at I var et image som rygere, ikk, i hvert fald de andre. I: Virkede det troværdigt, det der blev sagt med tobaksfirmaerne og eksemplet? DI: Som Sarah sagde, netop fordi at I nævnte den der undersøgelse, det gør det lidt højere i troværdighed. Jeg kan huske da I nævnte at så kan vi konkludere, at... der var det meget holdning. Jeg vil sige at jeg tænkte meget over, at det var meget holdning til emnet også. Jeg kan huske at jeg tænkte over netop det der med at det splitter festen og at det er dårligt for det sociale sammenhold, her kunne jeg mærke, at jeg ikke var helt enig. Jeg kan godt mærke ligesom det blev nævnt i den anden tale, at rygere også er gode til eller at det er en god måde til at skabe et sammenhold på. Jeg var altså ikke helt enig. Jeg kunne godt mærke, at det der med holdningen gjorde, at det ikke var ligeså troværdigt. DI (ryger): Jeg er selv ryger, og jeg synes det skabte troværdighed, at I selv har røget og derfor ved hvad I snakker om I: Synes nogle af jer, at talens budskab er at rygere går glip af det gode i livet? DI: Det var ikke noget jeg tænkte over DI: Ikke som sådan, det var mere... det blir splittet i to. Der er rygere og ikke-rygere. De har bare hver deres verden på en måde... DI: Jeg synes netop også, at det var det, du sagde lige før... det der med, at man får appelsinhud osv. Fordi vi netop går så meget op i hvordan vi ser ud, at det kan have en negativ konsekvens på den måde. Så at gøre det til noget negativt, det der image, istedet for at gøre det til noget negativt I: Nu tager vi lige tale 2, hvilke argumenter bed i mærke i her? DI: Der var sociale fordele ved rygning, idet at cigaretten ligesom var et værktøj til at du kunne minkle bedre end du normalt ikke ville kunne gøre DI: Det var som om de prøvede at gøre at rygere var mere sociale fordi de skal hen og spørge: Må jeg låne en lighter? eller Må jeg låne en cigaret?. Det prøvede at få det til at fremstille at rygere var mere sociale end ikke-rygere fordi at det engang imellem krævede at man blev nødt til at snakke med dem, man stod og røg med DI: Men jeg synes også, at det var en vane som alt muligt andet, som f.eks. at spise chokolade og sådan noget. Man havde bare en vane med at ryge, ja, at det måske også var argumentet 2

3 DI: Så lagde jeg meget mærke til, at der blev lagt meget vægt på, at andre mennesker, ikkerygere, havde en eller anden form for fremmedhad overfor rygere. At vi havde fordomme om rygere som han sagde, at rygerrummet bare er usle mennesker og at det er sådan et usselt sted at sidde og ryge og sådan noget. Det er måske ikke helt sandt. I: Har talerne sat nogle refleksioner igang? Måske ændret lidt holdning til emnet? DI: Nej, for jeg havde ikke sådan et dårligt syn på en rygere, jeg ryger bare ikke, så det må de selvom, altså... jeg fik ikke et dårligere eller bedre syn på dem, for jeg har ikke noget dårligt syn på dem som sådan DI: Altså jeg vil sige at jeg synes at den anden tale var dårligere. Den var lidt komisk og ikke ligeså troværdig fordi, det der med, at man går hen og spørger Må jeg låne en lighter? at så var sandsynligheden for at ende op med dem senere større... altså, det var lidt meget... DI: Også meget holdning i det, meget komisk og lidt mindre seriøst måske... I: I forbindelse med at den var lidt mere komisk, føler I så at det gør talen mindre troværdig? DI: Nej altså, jeg hørte meget bedre efter tale 2 fordi man sad og grinte lidt. Jeg ved det ikke. Det gjorde det bare mere spændende. Han havde dog ikke gode argumenter. Han kom med et argument om, at det var bevist at man havde flere one-night stands hvis man røg, men det jo, altså, hvordan undersøger man det? Der var også meget følelsesmæssigt med hende pigen der døde. Det var der ikke rigtigt i den anden. I: Den rørte jer altså ikke rigtigt? DI: Man grinte lidt... men ellers ikke DI: Der var nogle ting man ligesom kunne reflektere over med hvad jeg selv har oplevet f.eks. at man spørger om Må jeg låne en lighter?, så er man tættere på samtalen end normalt. Det har jeg selv oplevet. Det skabte altså troværdighed hos mig. Herefter informerede vi de deltagende om det opdigtede eksempel og alle undersøgelserne 3

4 BILAG 2 Fokusgruppe 2. Lasse: Nu har i lige hørt de to taler her. Hvad for nogle argumenter fra talerne kan i huske bedst? Hvis i bare rækker hånden op og siger noget... Pige 1: Altså, jeg tænker lidt det der sundhedsmæssige aspekt, altså det betyder meget for os, eller i hvert fald for mig, at rygning er usundt og man ved det er usundt. Det er måske det, der taler for at man ikke skal ryge. Lasse: Ok, yes. Louise: Hvad med dig? Pige 2: Jeg synes meget at det var det der med at festerne blev delt op i to, men det var bare fordi det var et vildt sjovt argument. Gruppen: Grin... Louise: Hvad med dig? Dreng 1: Eksemplet med, at der var en 20-årig pige der, der havde fået lungekræft. Louise og Lasse: Ja? Dreng 1: Det synes jeg af eksemplerne var bedst. Det der hvor i prøvede at være sjove, det fungerede ikke... Louise: Nå, okay okay. (griner) Lasse: Okay okay Pige 1: Der har jeg det omvendt, at jeg synes det er godt at bruge noget humor i forhold til når det er sådan et lidt alvorligere emne man snakker om. Det fungerer meget godt, at det ikke kun er fakta på fakta på fakta, men at man også prøver at få noget humor ind i det. Men altså, det er jo også hvem man er jo... Gruppen: Lidt snak på tværs Lasse: Var der forskel på talerne? F.eks. havde du et problem med når det sjove kom i tale 1 eller 2? Var der forskel eller var det bare det hele? Dreng 1: Det var det hele. Lasse: Hele? Dreng 1: Ehm, altså lige nu når jeg taler med dig, jeg synes dit sidste argument med sushien og passiv rygning, elendigt. Gruppen: griner Dreng 1: Man bliver ikke syg af at se på sushi-billeder. Lasse: Jaja.. Dreng 1: Men passiv rygning, det kan du også få lungekræft af. Lasse: Det rigtigt. Yes okay, ehm. Skal vi bare gå videre? Louise: Vi springer lettere elegant videre til næste spørgsmål. Lasse: Okay, hvad tror i sådan hovedbudskabet for talerne var? Ehm, de to. Pige 2: Altså det var det der med at man ikke skal ryge fordi at det er så usundt og det der med at unge ikke tænker over det, men at der ligesom er en hel masse unersøgelser, der viser at det gør 4

5 ekstremt meget dårligt for din krop, og så det andet med at vi skal lade vær med at generalisere så meget. Altså, at man er ryger gør dig jo ikke til et dårligt menneske på nogen måde, det synes jeg ikke. Men på den anden side så har jeg en far, der altid har været ryger og jeg synes det er mega egoistisk af ham, at jeg måske mister ham ti år før end jeg måske ville have gjort, bare fordi han ryger. Så altså, men, ja jeg er helt enig i det der med at man ikke skal dele op og sige at: ehh, rygere de er bare (uforklarlig lyd), altså det synes jeg er helt i orden. Men jeg synes bare også at, ja, i siger jo ikke at man skal ryge, i siger jo bare det der med at man skal lade vær med at pege fingre af dem. Fordi vi har jo også nogle ting, jeg spiser ekstremt meget chokolade og det er også en afhængighed.. Gruppen: Griner Pige 2: Men den giver mig nok ikke lungekræft... Altså det kan godt være jeg kan blive syg på andre måder af fedme, men jeg er ikke i den farekategori. Lasse: Nej, selvfølgelig. Pige 2: I hvert fald så... Lasse: Er der andre der har noget? Pige 3: Nej, det virkede også som hovedbudskaberne. Gruppen: Snakker lidt i munden på hinanden. Læreren: Den der med indianerne, som historielærer, den var god. Pige 3: Den var meget sød. Gruppen: Griner Pige 2: Men Jens, det er altså mange, mange år siden, vi har udviklet os siden dengang. Der er andre ting vi smales om idag. Gruppen: Snakker i munden på hinanden. Læreren: Men jeg kan da godt spørge dig, er det sådan så far han skal gå udenfor at ryge? Pige 2: Altså, nu bor han i Næstved, så jeg ser ham ikke så tit. Men jeg kan ikke fordrage hvis han ryger når vi er på vej ind i bilen, og jeg har fået kørekort nu, så nu kører jeg, og jeg sætter ham af hvis han gør det. Gruppen: Griner og snakker i munden på hinanden. Pige 1: Men det er jo også det der med respekt ikk? Altså, det er det eneste problem jeg har med rygere, det er at de ikke respekterer hvis det er at man ikke har lyst til at få røg i hovedet, at det da mega nederen. Pige 3: Det er der mange der ikke gør. Pige 2: Jeg har været udsat for passiv rygning hele mit liv, jeg kan godt få skavanker pga. ham. Og det synes jeg egentlig, altså jeg boede meget sammen med ham da jeg var lille ikk, og det synes jeg egentlig er mega egoistisk. At når du har små børn, at du så bare ryger dem lige op i fjæsset. Pige 3: Men det er også afhængigt af rygerens indstilling til ryging, fordi det er jo forskelligt. Louise: Så det er simpelthen et spørgsmål om at de fleste rygere bliver opfattet eller opfører sig egoistisk i den måde at de ryger på. Ehm... for jeg har lidt en anden opfattelse. Altså, jeg er ikke ikke-ryger, og hver gang at jeg er sammen med nogle ryger eller det ene eller andet, så synes jeg 5

6 de er enormt hensynsfulde og de spørger altid: er det okay at jeg ryger? Og hvis man har været på cafe og sidder udenfor og drikker kaffe eller sådan et eller andet: er det ok jeg tænder en smøg? Så der har jeg lidt en anden opfattelse, men det er jo forskelligt fra person til person. Dreng 1: Derude... Der er jo regler for at man ikke må ryge på skolens område. Alle offenlige institutioner... Men det bliver selvfølgelig ikke overholdt, men de stiller sig ikke lige 20 meter væk fra døren og ryger. De står lige ved indgangen og ryger, så hver gang du går ud, så kommer du ind i en røgsky. Louise: Nå, det er ikke så fedt. Lasse: Det er ret irriterende. Pige 2: Men jeg synes også at... Jeg har jo også, eller jeg har ikke så mange i min omgangskreds, der ryger. Men jeg synes da også, at når man har mødt nogen ude i det sociale liv, så er de da også hensynsfulde. Jeg tænke mere på min familie eller sådan noget, fordi jeg synes, altså så tæmker jeg på min far, at han ligesom udsætter mig for det der ikk? Men noget andet er venner, man har lidt mere respekt, også hvis det er nogen du ikke kender så godt. Altså de ved jo godt hvor grænserne går. Typisk når man ikke kender hinanden så meget så flytter man ikke grænsen så meget, så spørger du: er det okay jeg ryger? Eller et eller andet ikk... Det jo også helt fint, det jo kun godt. Lasse: Jaja. Der er jo også forskel på bekendte og så ens nærmeste familie. Ok, jeg tror vi går lidt videre igen så. Ehm, det er lidt det samme som før men, hvilket eksempel fra talerne havde mest slagkraft? Nu kan det godt være i har snakket lidt om det, men kan i huske nogle specifikke ting ved talerne hvor der blev sagt nogle specifikke ting? Louise: Noget i bed mærke i? Sol: Noget der måske rørte jer lidt? Lasse: Ja, noget der rørte jer eller noget i den stil? Pige 3: Argumentet med lungekræft, ja. Lasse: Lungekræft, ok. Louise: Med den 20-årige der? Pige 1,2,3: Ja... Pige 2: Jeg har det også sådan lidt, at når det er fyret af, så kan jeres tale ikke hamle op med det. Lasse: Nej, det er lidt svært... Gruppen: Griner Pige 2: Altså, så kan det godt være at i siger det der med det sociale og, altså det der med ritualer og sådan noget ikk og hvad man ellers er afhængig af. Vi f.eks. allesammen, der er mange der er afhængige af facebook. Der er lavet en undersøgelse med at unge de skal på facebook, altså sådan, mange gange om dagen, virkelig mange gange. Lasse: Jaja... Pige 2: Og det er en afhængighed. Hvis man ikke kommer på facebook, så bliver man sådan helt, hvad sker der? Går jeg glip af noget? Ikk? Og det er jo også usundt... At vores liv er blevet gjort til en eller anden netbaeret ting ikk... Men igen, det er jo ikke noget der slår os ihjel. Og så vægter det der med at du kan dø af at ryge tidligere, og meget tidligt... 6

7 Sol: Jeg tænkte på om der var nogle af de undersøgelser, som vi snakkede om, som i tænkte noget specielt om? Var der nogen af dem i synes var utroværdige? Pige 3: Jeg synes den var ret sjov den der undersøgelse med de psykologistuderende, der havde spurgt Louise: Altså det med one-night-stand? Pige 3: Ja, det virkede bare sådan virkelig underligt fordi jeg ville tænke det modsatte selv. Men det er jo også fordi man ikke ryger, så tænker man altid at rygning er klamt og det lugter. Altså man har rigtig, rigtig mange sådan, man holder sig væk fra det agtigt. Lasse: Ja? Pige 2: Jeg kom til at tænke på Grease da i sagde det. Fordi der står de der drenge der ryger og udstråler den der sex-appeal. Lasse: Nårh ja, de der Greasers. Pige 2: Så jeg kan godt se hvad i, altså jeg kan godt se at der kan være en sammenhæng, men personligt ville jeg aldrig falde for en ryger. Lasse: Nej. Pige 1: Jeg tænker også bare at rygning er noget helt andet nu end det var, altså. Pige 2: Jaja, lige præcis. Gruppen: Snakker i munden på hinanden. Pige 2: Jeg kan bare ikke lade vær med at tænke på det der med at, der synes man jo det var sejt og jeg tror da også det er derfor at mange unge begynder idag. Det fordi man føler man udstråler et eller andet. Altså fordi, unge ved jo godt at det er så usundt idag, men alligevel kender jeg et hav af unge, der ryger, og jeg kan ikke forstå hvorfor. Men de må jo selv om det. Jeg tænker bare altså, den gang min far begyndte at ryge, der anede han jo ikke hvir usundt det var. Jeg tænker bare, når man jo gør det idag og alligevel begynder at ryge i den her alder, det kan jeg slet ikke forstå. Men det må jo så være på grund af noget af det sociale, eller på grund af den udstråling man får... ja... Lasse: Jeg tror også vi skal tilbage til den tale som de holdt, Regitze og Malou, at vi ikke rigtig... vi tænker jo ikke over døden på den måde, vi tænker ikke over at vi bliver syge, og det er også lidt det tror jeg, som folk ligesom... Pige 2: Nu kan du se med udseendet, hvor vigtigt det er idag, altså at man så kommer til at ligne en rosin, altså så tidligt ikk. Louise: Lige præcis. Men også fordi der er lidt en tendens til at, hvis man ikke har gennemført en iron-man, eller løbet et halvmarathon, eller, så kan man godt løbe et par gange om ugen, men det gælder overhovedet ikke. Du skal virkelig ud og præstere nogle store præstationer for at det tæller som sej motion du dyrker, og jeg tror da det er de færreste, der løber et halvmarathon og så lige tager en smøg bagefter. Så det jo på en eller anden måde også lidt hæmmende kunne man forestille sig, ehm, i forhold til hvis man skal ud og præstere på den front, det ved jeg ikke hvad i tænker?? At man måske spæmder ben for sig selv, ved ligesom at have rygnig som en del af sit image, i forhold til så mange andre ting man kunne støtte sig op ad. Hvis det var på grund af usikkerhed f.eks. 7

8 Pige 2: Så skulle man måske hellere begynde i fitness end at begynde og ryge. Louise: Ja! Pige 2: Altså hvis man er usikker på sig selv. Så hellere træne og smide de der 2 kilo du er så ked af, i stedet for at stå der og ryge. Lasse: Det er også billigere. Gruppen: Griner Pige 2: Det ER meget billigere, det er det jeg ikke forstår, at man går og brokker sig over at man ikke har penge, og så bruger de gerne over 40 kroner på en pakke cigaretter. Lasse: Så spiser de også bare mindre... Gruppen: Snakker i munden på hinanden Lasse: Vi prøver lige at gå lidt videre. Nu har vi snakket lidt om talerne og om troværdighed. Synes i at talerne virkede troværdige? Pigerne: Ja... Sol: Hvad siger i drenge? Lasse: Ja, i var lidt mere skeptiske synes jeg. Hvad siger i? Dreng 1: Ehm, jeg synes... Der var for meget af det jeg nævnte, altså det med det sjove, og lidt lal og grin i den første tale. Der synes jeg faktisk at din tale og dine argumenter generelt var bedre. Du havde så en dårlig sag. Og alligevel så synes jeg også sådan, at det er forkert det du siger med at man fjendtliggør. Jeg er ligeglad med om folk ryger, det må de selv bestemme. Men så længe de ikke står ude foran, eller gør det op i hovedet på mig, så er det jo deres eget valg. Louise: Men tror i hvis vi nu. Grunden til at vi at vi nok har benyttet humor rigtig meget i de her taler er nok, at ofte når man taler om rygning og ikke-rygning, så bliver det meget moralsk, og tror i at hvis vi havde holdt sådan en traditionel for og imod tale, tror i i havde lyttet mere? Eller tænkt, nå, så det bare den smøre igen... Dreng 1: Jeg tænker, eksempelvis det som vi allesammen tænker, der var jo flere der nævnte det, det eksempel man bedst kunne huske var det med den 20-årige, det er sådan nogle eksempler jeg synes er gode... Lasse: Ja, de spiller på følelserne ikk. Dreng 1: Det er det man husker, det er ikke den sjove joke, den har jeg glemt 2 sekunder efter. Pige 2: Altså det der med festerne, fordi jeg er ikke den store festabe, jeg tror jeg går i byen fem gange på et år ikk... Jeg er virkelig ikke til sådan noget der, så jeg er pisse ligeglad med om det bryder festerne op, altså fuldstændig ikk. Men alligevel så huskede jeg det fordi, at det var niget jeg ikke kunne lide festerne, så jeg kom til at tænke på det der med, gud, gør de egentlig det? Fordi det ved jeg ikke en skid om. Men jeg kan godt se logikken i at det der, f.eks. at man bryder også det sociale hvis man har piger til middag, eller et eller andet hvis de skal ud og ryge ikk. Det er måske også det der for nogen til at ryge. Altså hvis du har en pigegruppe på syv og fem af dem ryger, men så det vel klart, at du, altså så går du jo med ud og ryger ikk? Og så skulle man måske lige prøve smøgen, og så det samme næste gang. Så kan man måske godt forstå man starter ikk? Lasse: Det var sådan jeg begyndte... 8

9 Pige 2: Ja, og det kan jeg godt forstå.. Gruppen: Snakker i munden på hinanden Pige 2: Så er det sådan et argument man skal have, at man har en 20-årig pige her, der har fået lungekræft fordi hun har røget i 3 år ikk. Altså det ville svare til at jeg begyndte at ryge for et år siden, så ville jeg kunne få lungekræft om 2 år. Det synes jeg er sådan lidt skræmmende. Lasse: Skal vi gå videre med det sidste? Louise: Ja! Lasse: Ok, det er bare det sidste spørgsmål. Havde det nogen effekt på jer at det var universitetsstuderende, der holdt talerne, og ikke måske en repræsentant fra kræftens bekæmpelse? Ja, eller en repræsentant fra Prince? Pige 1: Ja, for i er jo mere uafhængige, altså det jo mere sådan, normale personer, i stedet for når man ved at folk har noget de gerne vil præge en med. Pige 4: Vi vidste jo heller ikke hvilket standpunkt i havde, om i var rygere eller ikke rygere. Derfor havde man måske ikke nogen fordomme før i begyndte at tale. Sådan så man måske var modtagelig overfor det meste af det i sagde. Lasse: Så det var faktisk en fordel måske? Pige 1 og 4: Ja. Louise: Hvad med i forhold til, altså, nu er Jens jo en autoritet, Hvordan så i os, er vi (ligestillede med ham)? Gruppen: Nej nej nej... Griner Louise: Er vi ligeværdige med jer, eller er vi eksperter på området, eller er hvordan ser i os? Dreng 1: Overhovedet ikk som autoriteter. Louise: Nej? Åh gud (griner) Pige 2: Men det ser jeg som en positiv ting. Lasse: Det er heller ikke det vi prøver. Gruppen: Er alle enige. Pige 2: Jeg har det sådan lidt, at også hvis det er en lærer, der egentlig ikke er fra kræftens bekæmpelse, han kan også ryge, det ved vi jo ikke. Men når de står og snakker om det, så ved vi godt at, der er nogen der har bedt dem om at komme og sige det til os fordi de skal præge os på en eller anden måde ikk? Jeres det var sådan en undersøgelse og det var jo også ligeså meget for at høre hvad vi synes, og så synes jeg også man får lidt mere respekt for det, fordi, det kan jo være ligeså meget af interesse, nu ved jeg godt at i kommer fra RUC og alt det der ikk. Men det er måske også interessant for jer nogen gange at se reaktionerne fra unge ikk, som ligesom er i det der med at vi er skide ligeglade, vi skal bare leve livet, og så er der måske også nogen der faktisk tænker over tilværelsen og sådan lidt mere, fordi jeg kunne ikke lide det der argument med at vi bare er unge og ligeglade og sådan... Fordi det er jeg i hvert fald ikke. Men dem er der det, synes jeg bare er SÅ dumme! Altså jeg kan ikke have det der med at ej der er lang tid til at vi skal dø, jeg kan sagtens lige miste 10 år af mit liv, det jo ligemeget ikk? Hvad hvis du får nogle børn, der gerne vil have, at du er der? Louise: Yes, men skal vi sige det var det? Tusind tak! 9

10 BILAG 3 Fokus gruppe 3. 8 personer: 7 piger og 1 dreng Zeynep: Lige til at starte med, hvor mange af jer ryger? Pige Ryger: det gør jeg. Zeynep: Hvem af jeg ryger en gang i mellem? Pige Ryger: Ja okey, det gør jeg. Mig og Maria er fest rygere som de eneste. Zeynep: Så der er ingen faste rygere? Pige Ryger: Nej, kun os tre. Men der er faktisk kun 2 i hele vores klasse som er fastrygere. Charlotte: Hvor er i gode! Maria: Ja og den ene er i gang med stoppe. Det gør hun hvert fald nu! (Ment i sjovt efter talen) Zeynep: Okey, vi går i gang. Vi har 5 spørgsmål i alt. Det første er: Hvilke argumenter bed i mest mærke i de 2 taler der blev afholdt? Charlotte: Og i må gerne sidde og diskutere med hinanden. Maria: Jeg lod mærke til sexappeal fra den ene og kræft fra den anden. Det var de to ting som jeg tænkte mest over. Pige 1: Ja og at man blev splittet. Det kan man jo sagtens mærke når man er til fest. (Alle sidder nikkende) Maria: Ja, og jeg lod faktisk også mærke til fra den modsatte side af, at man fremmedgøre begge parter. Frem for bare at sige, at man skal være lige glade med hinanden. Pige 2: Ej det synes jeg ikke er så slemt igen. Hvis nogle går ud og ryger, så finder jeg bare andre venner at være sammen med. Maria: Ja men der er mange som fremgøre det og siger: Hey! Det er nedern. Men det er jo ikke dig som går ud og ryger, så du kan jo egentlig være lige glad. Pige 2: Men det er jo nedern? 10

11 Maria: Men du kan jo være lige glad? Pige 2: Nej det kan jeg ikke. Og heller ikke hvis det er nogle nære venner, og jeg ved det fører til alvorlige konsekvenser. Lige som hende med veninden på 20 år som har fået lunge kræft. Det er ikke fordi jeg vil sige: du må ikke gøre det! Men så vil jeg sige: Jeg synes det er nedern. Maria: Det ved jeg godt, men igen det jo også hendes problem. Pige 2: Men det går jo ud over andre? Maria: Jeg synes bare ikke man skal bestemme hvem der skal ryge eller ej. Pige 2: Det gør man jo heller ikke. Maria: Jamen det synes jeg samfundet gør. Der kommer en fremmedgørelse. Pige 1: Det er jo klart når det går udover samfundets penge, som skal gå på og helbrede dem der har de har livsstilssygdomme som rygning. Maria: Så man skal forbyde rygning helt? Pige 1: Det kan ikke blive realistisk med sådan et land som Danmark. Maria: Hvorfor så gå ind og lave regler for det? Pige 5: Fordi vi har en social demokratisk regering som er lidt fifty fifty. Maria: Det var jo så også blå regering som indførte de regler. Så det er lige meget med hvilken regering der er har indført disse regler. Pige 2: Der er jo forskel på.. Zeynep: Er i en samfundsfags klasse? Pige 1: Ja. (Og alle griner) Zeynep: Ja okey, det kan man da heller ikke hører. 11

12 Pige 2: Der er jo forskel på at lave regler også forbyde rygning. Der er jo også mange der dør af at køre på motorvejen. Pige 1: Man har jo stadig en personlig frihed. Maria: ja lige præcis! Pige 1: Jaja, men det er stadig vores skattepenge som der bliver brugt på dem som selv har påført en sygdom igennem rygning. Hvorfor skal mine skattepenge gå til det? Maria: Hvad med det der protein kost? Det er ligesom at ryge 20 smøger om dagen, skal vi så ikke også redde jer? Pige 2: Ja det gør man jo, men det er også forkert. Men det er da lige som stoffer. Tænk hvis du havde en veninde som var misbruger. Vil du så sige det er fedt nok? Maria: Nej nu lægger du ordene i munden på mig. Jeg siger ikke det er fedt at ryge, men det er folks eget valg. Hvis de har lyst til at tage stoffer, så er det dét de gør. Men selvfølgelig vil jeg være ked af det på min venindes vegne og prøve at få hende til at stoppe, men det er hendes eget valg. Zeynep: Jeg tror altså vi går videre. (Alle griner) Pige 2: Jeg siger det er fint nok, men derfor kan man stadig vise bekymring. Zeynep: I er altså enige, men misforstår vist hinanden. I er begge enige i at man skal have det frie valg og man ikke skal bestemme over andre mennesker, men samtidig er bekymret for ens veninde. Pige 2: Jaja. Maria: Jeg vil også bekymre mig om min veninde, jeg er bare træt af folk fremmedgøre rygning. Charlotte: Vi går videre. Hvad mener i at talernes budskab var? Maria: Stop med rygning og stop med fremmedgørelse. De andre nikker og siger ja. Dreng: Ja og rygning er fedt. Eller ej. (De andre griner). Det var lidt en overdrivelse. 12

13 Maria: Jeg synes ikke det er fedt, jeg forstod det bare som om: lad vær med at gøre det negativt. Zeynep: Hvad var det du mente med rygning er fedt? Dreng: Nej ikke sådan. Det var mere det Maria sagde. Kom bare til at overdrive. Zeynep: Er i andre enige med budskaberne for talerne? De nikker ja. Pige 1: Men jeg synes også, at på den ene side siger hende lyshåret at hun ikke fik særlig mange venner ud af rygning. Imens fyren, som holdt tale med dig, at han fik faktisk mange venner ud af det. Så de modstrider jo hinanden med modstridende argumenter idet de får to forskellige ting ud af rygning. Men det ved jeg ikke, men det er måske fordi han stadig er ryger, og har de disse venner. Hvorimod hun måske har oplevet et fald af venner fordi hun er stoppet og ikke omgås de samme længere da de ikke deler det sociale aspekt. 2: Men jeg synes, at det virkede som om, at det er vigtigere at have det socialt fedt i stedet for at tænke på det sundhedsmæssigt. Z: Altså talernes formål er, at de skal modstride hinanden og argumenter for hvordan det er at være ryger modsat ikke ryger. Det er derfor vi netop bruger eksempler for at understøtte vores argumenter, så i netop kan danne jer et billede og huske det bedre. Men synes du at det i det hele taget var mere fokus på det sociale fremfor sundhed? 2: Ja, jeg synes det var som om det var vigtigere at fremme det sociale end sundhedsmæssigt. Altså i anden tale. 1: Men jeg kan også godt se din pointe med ritualer, fordi jeg har jo også ritualer. Fx jeg laver te om morgenen, måske to eller tre afhængigt af hvornår jeg skal møde ikk. Altså, det er ikke lige så usundt som smøger, men det på den anden side ikke særligt sundt at drikke for meget te. Charlotte: Men det er netop stadig en afhængighed for dig, at du skal have din kop te om morgen. 1: Ja, det var også det jeg ville frem til at det gav mening. 2: Men der er forskel på afhængighed. Altså hvis jeg nu var afhængig af at spise gulerødder dagen lang, så er det jo bedre end rygning. 13

14 Zeynep: Men det også netop det jeg prøvede at understrege. Der er ikke forskellige grader af afhængighed, der er ikke nogen afhængighed der er dårligere eller bedre end andre. En afhængighed er en afhængighed, men det er selve konsekvensen af afhængigheden man kan vurdere. At man har en afhængighed skal respekteres af sine medmennesker. De andre nikker.. Zeynep: Skal vi gå videre til næste spørgsmål? Charlotte: Ja, Var der noget særligt i talerne der rørte jer? Flere nævner at det var eksemplet med hende der døde af kræft. 3: Men jeg kunne godt tænke mig flere informationer om hende, har hun været fastryger? Røget en pakke om dagen? Eller hvordan har det været? Charlotte: Hun har været fast ryger i 3 år. 3: nå okey, jamen det var fordi man kom til at tænke over at man selv er festryger et par gange om måneden, er det så nok til at jeg får kræft? Jeg manglede bare lige den information om hvor meget hun egentlig havde røget. Zeynep: Jamen det er godt at høre at det har sat nogle tanker i gang hos dig, og at du spørger os nu. Det er netop også derfor vi har fokusgrupper for at være mere dybdegående. Men altså, de fakta vi kender til, så er det lige meget hvor meget du ryger. Så længe du har stoffet i dig så er det nok til at få kræft. 1: Hvad med sådan noget som vandpibe? Man har hørt at det er værre end at ryge smøger. Passer det? Zeynep: Altså, jeg ryger selv også vandpibe. Og har hørt lidt forskelligt efterhånden. Men det eneste fakta jeg ved, er at både smøger og vandpibe altså generelt rygning kan forårsage kræft i munden. 1: Men kan man blive afhængig af vandpibe. Z: Altså som nydelsesmiddel kan jo godt. Ligesom andre nydelsesmidler såsom chokolade fx 14

15 3: Og det er noget af det værste man kan blive afhængig af. Alle har en form for afhængighed af sukker, og der er der ikke nogle som kommer og siger: Hey måske skal du ikke spise den Bounty? Det er nok ikke særlig god ide med al den sukker. Sukker er jo en slags naturlig del, en slags norm. Selvom der er fokus på kost og sundhed i dag så er jo stadig sukker i næsten alt fx frugtsukker. Men vi lægger bare ikke mærke til den slags afhængighed fordi det er jo normalt. Z: Ja afhængighed af sukker er mere accepteret. 3: Ja lige præcis! 2: Jeg tror faktisk den fremmedgørelse af rygning hænger meget sammen med kræft. Altså, kræft er blevet en sygdom vi alle frygter og en sygdom vi alle har inde på livet. Vi kender alle en som har kræft og måske endda døde af det. Og så når vi ved, at rygning øger muligheden for at få kræft. Så derfor er vi endnu mere imod rygning end andre nydelsesmidler som fx usundt mad fordi vi ved det det kan forårsage kræft. Det har måske noget at gøre med fremmedgørelsen af rygning. Charlotte: Så det var hvertfald noget der rørte jer. Hvad med noget i den anden tale? 2: Altså, jeg synes det er mærkeligt at der blev sagt, at man er lige glad med om man dør som 60 eller 70 årig. Det synes jeg var mærkeligt. Charlotte: Men der er jo en stor forskel på om man dør som 60 eller 70 årig? 2: Ja ja, men det er ikke fordi at mine rygere venner tænker: ej jeg dør først når jeg er 80, om det så bliver som 70 årig så er det da lige meget. Jeg tror ikke lige det er sådan man ser på det. 1: Tror du ikke at pointen var man tænker, at jeg dør først når jeg bliver gammel. 2: Men du er jo ikke gammel nu. 60 årig er heller ikke gammelt. Der er 10 års forskel, og det er da meget. Det ved alle da. Maria: Ja men det skal nok forestille at man tænker: nu er jeg 20 og der er lang tid til jeg bliver år. Zeynep: Altså, jeg startede med at ryge da jeg var 14 og der var jeg da lige glad. Jeg skulle jo dø af et eller andet, så længe man nyder sit liv. Og det er der flere som tænker, og derfor vi brugte det som eksempel. For der er mange som ikke tænker længere sigt, så længe man har det godt lige nu og her. 15

16 2: Ja men altså jeg tror bare ikke det gør nogen forskel, for man kan jo også dø tidligt. Folk tænker jo ikke over når man siger du dør tidligere, man tænker jo bare fuck det. Charlotte: Ja, pointen er at man ikke tænker på længere sigt. Men vil du ikke tænke over det, hvis du fik af vide at du ville dø om 5 år? 2: hvis jeg sammenligner med andre vil jeg da være lige glad. Charlotte: Så du ville være lige glad med, at få af vide at du dør om 5 år i stedet for 45? 2: Ja men det er stadig noget andet (afbrudt) Maria: Der er forskel på at få af vide jeg dør om 5 år eller at jeg risikerer at dø om 5 år. Du risikerer jo også at blive kørt ned i morgen. Folk nikker. Maria: Altså, jeg fik mere information om rygning og de kemikalier det indeholder i den første tale end jeg nogensinde har fået af vide fra kampagner før. Andet end jeg bare har hørt, at det giver lungekræft. Så jeg fik meget mere ud af det her. Fx ved de informationer om, hvor mange forskellige kemikalier cigaretter indeholder. Det var noget med 4000 forskellige kemikalier man tilsætter kroppen ved at tænde en smøg og inhalere en gang. Men jeg tror bare stadig ikke, at det vil ændre min holdning. Men respekt, at det kommer igennem og det burde der fokuseres mere om. Z: Men har det sat nogle tanker i gang hos dig? Maria: 100% altså det der med, at man også kan dø ung. Det er da ikke særlig fedt. Men så tror jeg at man den tanke, at så ryger jeg kun 2 smøger til en fest. 4: Men det er da stadig gift for din krop også? Maria: Eller hvad med de der ekstrem protein kure? En mindre diskussion er ved at starte så vi går videre. Charlotte: Jeg tror lige vi skal nå det sidste. De andre er vidst færdige. Maria: Det er fordi de ikke har nok at sige ligesom os, det kan du ikke gøre for. Charlotte: Hvilken effekt har det på jer, at talerne blev afholdt af universitets studerende? Maria: Jeg tænkte faktisk ikke rigtig over det. 16

17 1: Det gjorde jeg faktisk heller ikke. Zeynep: Hvad med nu når vi spørger jer? Er der forskel på vi er studerende og ikke kommer som professorer eller læger. 2: Altså, i den anden tale kan man godt tænke over det fordi det var mere personligt. Maria: jeg tror, at hvis det var en læge så handler det om at de altid kommer for at tale for at du ikke skal ryge. Hvor i ligesom mere har det inde på livet, og forstår måske mere af det fordi, i selv er en del af det. 1: (Input) Og i også sætter det i perspektiv med det sociale. Maria: og lægen vil altid tale for og sige: det skal i bare ikke gøre. Du skal heller ikke spise usundt, og lige tabe 10 kg. Fyren: Jeg tror også måden det blev kommunikeret på, altså ved hjælp af universitets studerende, er mere nede på jorden og ved vores måde at forstå det på, end hvis det var nogle andre fagpersoner. Zeynep: Jamen tak for det. Vi bliver nød til at gå videre til næste spørgsmål. Charlotte: Virkede talernes indhold troværdigt? Maria: ja for i kommer med eksempler vi kan forholde os til. I kom med undersøgelser og personlig oplevelser fx at en mine venner fik lunge kræft, og college studerende der rent faktisk har fundet ud af det her og det her. 3: Altså det eneste jeg manglede, var bare omkring de statisktik.. Altså, det er fordi jeg er meget skeptisk over for statistikker fordi jeg ved hvor nemt det er, at manipulerer med dem. Så derfor ville jeg gerne have haft mere info, jamen hvor er de lavet og hvordan er de lavet fordi de kunne jo ha manipuleret med alt. Det kunne bare have været et eller andet resultat de kom frem med. Det er det samme med rygning, der findes jo en milliard statisktikker hvor nogen siger: det påvirker først når du er 30 eller dør du efter 5 år. Altså, der er så mange forskellige statistikker hvor du bliver manipuleret. Og derfor ville jeg gerne have fået mere af vide om hvordan de er blevet lavet. 17

18 1: Men talerne er også meget subjektive, de er jo også præget af jeres holdninger til det. Selvom i har statistikker med indover, så har i sikkert også valgt dem ud fra de som bekræfter jeres synspunkter for det her emne. Zeynep: det har du ret i. Vi har udelukkende valgt vores argumenter og eksempler ud fra det vi gerne vil komme frem med. Folk nikker. Charlotte: Så har vi ikke mere. Er der noget i gerne vil tilføje. 2: Jo jeg har et spørgsmål. Så du fortryder ikke at du ryger og sådan noget? (Rettet mod Zeynep) Zeynep: Altså, om jeg fortryder at jeg er startet med at ryge? 2: Altså ikke fortryder. Men vil du gerne stoppe? Zeynep: Jeg har faktisk stoppet en gang hvor det varede 2 år, og det var fordi jeg har en kæreste som synes det er ulækkert. Ikke fordi jeg som sådan selv satte mig for det. Men jeg er begyndt lidt igen, for det er en del af mig. Jeg ryger ikke pga. fællesskabet og det sociale, men jeg nyder gerne en smøg alene. Selvfølgelig ved jeg det er åndssvagt og vil råde alle til at stoppe, men det er bare sådan jeg er. Men jeg vil sige tak for jeres tid, i har været rigtig gode. BILAG 4: Spørgsmål til fokusgrupperne: 1) Hvilke argumenter bed du mærke i? 2) Hvad mener du talernes budskab er? 3) Var der noget særligt i talen, der rørte dig? 4) Hvilken effekt havde det på dig, at talerene var nogle universitetsstuderende? 5) Virkede talens indhold troværdigt? På hvilken måde? 18

19 BILAG 5: SPØRGESKEMA FØR TALERNE Alder Køn M/K Ryger / ikke-ryger 1) Hvad er din generelle holdning til rygning? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv.) 2) Hvad gør rygning for ens image som person? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv) 3) Opfatter du rygning som en særligt slem afhængighed? JA/NEJ 4) I hvor høj grad påvirkes du af det sociale skel mellem ryger eller ikke-ryger? (Skala fra 1-10, hvor 1 er meget lidt og 10 er stor påvirkning) 19

20 BILAG 6: SPØRGESKEMA EFTER TALERNE Alder Køn M/K Ryger / ikke-ryger 1) Hvad er din generelle holdning til rygning? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv.) 2) Hvad gør rygning for ens image som person? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv) 3) Opfatter du rygning som en særligt slem afhængighed? JA/NEJ 4) I hvor høj grad påvirkes du af det sociale skel mellem ryger eller ikke-ryger? (Skala fra 1-10, hvor 1 er meget lidt og 10 er stor påvirkning) 20

21 BILAG 7: Hele klassens svar på spørgeskema FØR talerne Hele Klassen (skala) 3-4 (skala) 5-7 (skala) 2 0 Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 4 Spørgsmål 1: Hvad er din generelle holdning til rygning? Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativ holdning og 10 er meget positiv holdning) Spørgsmål 2: Hvad gør rygning for ens image som person? (Skala fra 1-10, hvor 1 er en meget negativt holdning og 10 er en meget positiv) Spørgsmål 4: I hvor høj grad påvirkes du af det sociale skel mellem ryger eller ikke ryger? (Skala fra 1-10, hvor 1 er meget lidt og 10 er stor påvirkning) Man kan ifølge statistikken se, at største delen af klassen før talerne har svaret 3-7 i 10 trins skalaen. Dette skal betegnes som den ligeglade dog mod den negative retning. Der er ingen i klassen som har svaret over 5, som derfor kan anses som værende en klasse som ikke er indenfor rygning. BILAG 8: Spørgsmål 3: Opfatter du rygning som en særligt slem afhængighed JA/NEJ: Hele Klassen Spørgsmål JA NEJ 21

22 BILAG 9: Hele klassens svar FØR + EFTER talerne FØR skala 1-2 EFTER 3-4 før 3-4 efter 5-7 før 5-7 efter 2 0 Man kan i statistikken se svarene før og efter talerne. Der er forsøgt at sammensætte tallene i en statistik, hvor den mørke søjle er før talen imens den lyse søjle består af samme svar dog efter talen. BILAG 10: Spørgsmål 3: Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Spørgsmål 4 Spørgsmål JA FØR JA EFTER NEJ FØR NEJ EFTER Spørgsmål 3 22

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten.

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten. Bilag 2. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Pelle Interviewet fandt sted hjemme hos Amalie via Skype. Interviewpersonen Pelle, blev

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Start Time End Time Transcript Speaker

Start Time End Time Transcript Speaker Start Time End Time Transcript Speaker 00:01:28.1 00:01:32.1 Går I til noget sport, eller noget? 00:01:32.1 00:01:34.8 Fodbold Marcus 00:01:34.8 00:01:37.6 Ja, styrketræning Tobias 00:01:36.6 00:01:39.7

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013 (...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Transskription af interview med Rasmus:

Transskription af interview med Rasmus: Bilag 3 Transskription af interview med Rasmus: I1: Interviewer 1 I2: Interviewer 2 R: Rasmus I1: Sådan. I2: Så er den i gang? I2: Perfekt. I1: Det skulle den være. Yes. I2: Ja. Øhm, ja, og vi fortalte

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere