VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED"

Transkript

1 VEJVISER TIL EVALUERING - til projekterne under LIGHED I SUNDHED 2006

2 Vejviser til evaluering - Til projekterne under "Lighed i sundhed"

3 Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i Sundhed Udarbejdet af COWI for Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Evaluering; Social ulighed Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: December 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen

4 Indhold 1 Introduktion Evalueringsguidens opbygning 5 2 De første skridt Hvorfor evaluere? Hvad er evidens? Indledende overvejelser 7 3 Design af en evaluering Slutevaluering eller løbende evaluering Evalueringstyper 10 4 Dataindsamlingen Valg af metoder til dataindsamling 13 5 Værktøjskassen Interessentanalyse Evalueringskriterier Logical Framework Approach Hvordan måles rigtigt? 22

5 1 Introduktion Dette er en guide til evaluering af projekter, som alle deltager i et samarbejdsprojekt med Sundhedsstyrelsen: "Lighed i sundhed". Men håbet er, at også andre kan få glæde af de råd, som findes i evalueringsguiden. Evalueringsguiden er henvendt til personer, som arbejder med forebyggelsesprojekter, der skal evalueres. Guiden er målrettet dels projekter, som selv skal gennemføre en projektevaluering, dels projekter der evalueres af en ekstern evaluator. Selv om et projekt skal evalueres af en ekstern evaluator, er det altså vigtigt at gøre sig de overvejelser, der er indeholdt i guiden. Evalueringsguidens litteraturhenvisninger efter hvert kapitel vil især være af interesse for de projektmedarbejdere, som selv skal gennemføre en projektevaluering. De kan her finde mere information om de emner, som er behandlet i kapitlet. Formålet med evalueringsguiden er at: Sætte fokus på temaet evaluering og formidle de vigtigste råd og principper for god evaluering af forebyggelsesprojekter Inspirere til, hvordan en evaluering kan gennemføres Foreslå litteratur og links, hvor der kan hentes viden om evaluering Evalueringsguiden skal altså inspirere med råd og vejledning om evaluering. Interesserede kan så selv vælge at gå videre med at opsøge mere viden om evaluering, fx i den litteratur, der henvises til. Tekstboks 1: Om evaluering af "Lighed i sundhed" "Lighed i sundhed" er en statslig pulje på 24 mio. kr., der støtter og fremmer sundhed for udsatte grupper. Resultatet af "Lighed i sundhed" skal blandt andet være rådgivningsmaterialer til brug for kommuner og deres samarbejdspartnere. Evalueringen af "Lighed i sundhed" skal sikre, at de metoder, som anvendes i projekterne til at nå de socialt udsatte, bliver systematisk vurderet. Med udgangspunkt i evalueringen skal de bedste metoder kunne udvælges, så de kan spredes ud til andre kommuner og deres samarbejdspartnere. 1.1 Evalueringsguidens opbygning Evalueringsguiden har fem afsnit. Ud over indledningen indeholder guiden følgende: De første skridt beskriver formålet med at gennemføre evalueringer, og hvilke overvejelser man bør gøre sig fra starten. Design af en evaluering introducerer de overordnede evalueringstyper, som en evaluering kan designes efter. Dataindsamlingen handler om valg af metoder til at indsamle data. Værktøjskassen præsenterer en række konkrete værktøjer, man med fordel kan benytte sig af, når man skal gennemføre en evaluering. Vejviser til evaluering 5

6 2 De første skridt I det her kapitel beskrives, hvorfor det er relevant at evaluere. Vi gennemgår de første vigtige skridt i forbindelse med en evaluering. 2.1 Hvorfor evaluere? Hvad er formålet med at evaluere? Typisk er der to formål, som går igen ved de fleste evalueringer. Det er: Kontrol: Evaluering sikrer, at ressourcerne anvendes fornuftigt Læring: Evaluering er et instrument til læring Vi forstår evaluering som en vurdering af værdien af en indsats. At evaluere handler om at måle eller vurdere processen i forbindelse med indsatsen og/eller om indsatsen har været effektiv 1. Mange forskellige indsatser kan evalueres, fx en kampagne, et undervisningsforløb, et bistandsprogram eller et projekt. I denne guide er der fokus på evaluering af projekter. Et projekt kan forstås som en opgave, der består af en række aktiviteter, som har et start- og sluttidspunkt. Definition Definition Tekstboks 2: Social ulighed i sundhed og evaluering? "Lighed i sundhed" handler om at søsætte initiativer og gennemføre projekter, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed. Vi ved, at uligheden i sundhed er markant. Men der er meget begrænset viden om, hvad der kan modvirke social ulighed i sundhed. Og hvilke metoder der er effektive. "Lighed i sundhed" skal være med til at levere svarene på disse spørgsmål. Om den sociale ulighed i sundhed ved vi blandt andet: at 75 % af kontanthjælpsmodtagerne har andre problemer end ledighed (fx nedsat arbejdsevne pga. sygdom, ulykker, misbrug eller tidligere arbejdsmæssige belastninger) (SFI undersøgelse). at en sundhedsprofil fra Københavns Kommune viser, at 83 % vurderer deres helbred som godt/virkelig godt, mens det tilsvarende tal for borgerne uden for arbejdsmarkedet er 61 %. (Københavns Kommunes sundhedsprofil). Sygemeldte kvinder med kort uddannelse må vente betydeligt længere tid - nemlig i gennemsnit 40 dage - på at blive behandlet i sundhedsvæsenet end akademikere, som kommer til efter blot seks dage (Undersøgelse fra Kvindeligt Arbejderforbund). Hvis man bor på Nørrebro, lever man ligeså længe som i Rumænien. Hvis man bor i Søllerød, lever man ligeså længe som i Sverige (undersøgelse refereret i Berlingske Tidende den 25. september 2006). 1 Effektiv skal her forstås bredt, dvs. har indsatsen været god/dårlig, har den virket og har den nået sine mål? Vejviser til evaluering 6

7 2.2 Hvad er evidens? På sundhedsområdet lægges der stor vægt på, at nye metoder og behandlingsformer først skal udbredes, når der er en vis sikkerhed for evidensen. Forenklet sagt vil det sige, at det først skal undersøges, om det kan betale sig at udbrede metoden eller behandlingsformen. Man har igennem lang tid arbejdet med evidens i den medicinske verden. Her taler man om evidensbaseret medicin, hvor nye lægemidler og behandlingsformer testes. Her er randomiserede og kontrollerede forsøg den typiske målestok. Forsøgspersoner bliver fordelt tilfældigt til enten aktiv eller uvirksom behandling (såkaldt placebo) eller ingen behandling. Indenfor forebyggelse og sundhedsfremme tales også om evidens. Her er evidens i bred forstand information, herunder forskningsbaseret viden, der besvarer tre spørgsmål: 1. Hvad ved vi om årsagerne til en given helbredstilstand, dens udbredelse, udtryk og mulige konsekvenser for den enkelte og større grupper? 2. Er der adgang til viden om allerede gennemførte interventioner, og ved vi hvor effektive de er? 3. Under hvilke betingelser og rettet mod hvilke målgrupper har de mest lovende interventioner størst mulighed for at give relevant effekt? Når man taler om evidensbaseret forebyggelse, handler det om at sikre velovervejet og eksplicit anvendelse af den bedst foreliggende viden i forbindelse med indsatser målrettet enkeltpersoner, små og store grupper eller eventuelt hele befolkningen. 2.3 Indledende overvejelser En vellykket evaluering kræver, at en række forhold er i orden. Følgende forhold skal overvejes, inden man påbegynder et evalueringsforløb: Valg af evaluator Bemanding Tidsplan Økonomi (budget) Efter evalueringen Projektbeskrivelse for evaluering Valg af evaluator Spørgsmålet om, hvem der skal evaluere, afhænger blandt andet af krav fra opdragsgiver, økonomi og ressourcer. Nogle gange kræver opdragsgiver for eksempel en ekstern evaluering. Man skal altid overveje, hvor mange økonomiske midler, der er til rådighed til evalueringen. Ekstern bistand er typisk dyrere end selv at gennemføre evalueringen. Hvis projektholdet vælger at køre hele - eller dele af - evalueringen selv, så bør man overveje, om holdet har de nødvendige erfaringer og kompetencer til at løfte Vejviser til evaluering 7

8 opgaven. Hvis evalueringen både indeholder en løbende evaluering og en slutevaluering, kan man overveje at opdele evalueringen, så projektholdet selv gennemfører den løbende evaluering, mens der hentes ekstern bistand til slutevalueringen. Bemanding Hvad enten evalueringsopgaven købes ude i byen eller forestås af projektholdet, bør man vurdere evaluators erfaringer fra tidligere evalueringer og uddannelsesmæssige baggrund. Med andre ord, kan de pågældende personer magte opgaven? Hvis, en ekstern konsulent skal løse opgaven, vil der ofte være en beskrivelse (CVer) af de personer, som udgør evalueringsholdet. Tidsplan Den, der skal stå for evalueringen, bør som minimum udforme en tidsplan - og gerne en aktivitets- og tidsplan. En aktivitetsplan viser, hvad der skal udføres af hvem i forbindelse med evalueringen. En tidsplan viser, hvornår de forskellige faser og opgaver skal være færdige. Økonomi (budget) De økonomiske midler, som er til rådighed for evalueringen, er bestemmende for de ambitioner, evalueringen skal opfylde. Som tommelfingerregel kan man sige, at der skal afsættes 5-10 % af projektets budget til evaluering. Der bør altid udformes et specificeret budget for evalueringen. Efter evalueringen Rigsrevisionen har analyseret statens brug af evalueringer 2. Rigsrevisionen kom frem til, at der i staten evalueres mere og mere, men resultaterne fra evalueringerne bliver ikke anvendt godt nok. Der er altså god grund til at fokusere på, hvordan brugen af evalueringer kan forbedres. Derfor bør man allerede inden opstart af en evaluering overveje, hvad den skal bruges til, så man ikke ender med en rapport, der arkiveres på en reolhylde. Projektbeskrivelse for evaluering Der bør altid udformes en projektbeskrivelse for evalueringen. Inden denne udformes bør man som minimum have overvejet de ovennævnte punkter om valg af evaluator, bemanding, tidsplan, økonomi, og hvad der skal ske efter evalueringen. En projektbeskrivelse beskriver evalueringsopgaven og definerer dens formål. Projektbeskrivelsen sikrer på den måde retning og struktur i evalueringen. 2 Rigsrevisionens beretning 14. april 2005 Vejviser til evaluering 8

9 Huskeliste Inden du begynder på en evaluering, skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Hvorfor skal der gennemføres en evaluering af dit projekt? Hvem varetager bedst evalueringen? Hvordan skal projektbeskrivelsen for evalueringen se ud? Har evaluator de fornødne kompetencer til at gennemføre evalueringen? Har evaluator udarbejdet en tidsplan for evalueringen? Foreligger der et specificeret budget for evalueringen? Hvad skal der ske efter at evalueringen af dit projekt er afsluttet? Hvis du vil vide mere: 1. "Evalueringsredskab - online håndbog med tips og anbefalinger", Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk/subsites/evaluering.aspx). God all-round guide. Indeholder oplysninger om, hvad man skal gøre i den indledede fase af en evaluering. Indeholder ligeledes en gennemgang af alle evalueringens faser. 2. "Det gode konsulentkøb - en guide til udvælgelse og køb af konsulentydelser", Dansk Management Råd (kan downloades fra Beskriver hvilke overvejelser man bør gøre sig, hvis der fx skal indhentes konsulentbistand til en evaluering. 3. Viden og evidens i forebyggelsen (www.sst.dk/publ/publ2004/evidensviden.pdf). I antologien beskriver syv forskellige forskere, hvordan netop deres forskningsdisciplin bidrager til forebyggelsens vidensgrundlag, og hvilke krav man kan stille til kvaliteten af den forskning, der anvendes. Vejviser til evaluering 9

10 3 Design af en evaluering Vi præsenterer i dette kapitel to overordnede design af evalueringer - slutevaluering og løbende evaluering. Endvidere gennemgås de fire vigtigste evalueringstyper. 3.1 Slutevaluering eller løbende evaluering Der skal tages stilling til, om evalueringen skal gennemføres som en slutevaluering eller som en løbende evaluering. Der er således to overordnede måder at angribe en evaluering på: Slutevaluering: Evaluering af en indsats efter at den er afsluttet (expost evaluering). Evalueringen kan finde sted umiddelbart efter eller længere efter afslutningen. Løbende evaluering: En evalueringsproces, der indtænkes før indsatsen sættes i gang. Eventuel med en midtvejsevaluering og/eller flere punktevalueringer undervejs. Den mindst ressourcekrævende evaluering er en simpel slutevaluering. Evaluator analyserer for eksempel, hvad der var formål og delmål med projektet. Dette sammenholdes med de aktiviteter, der er gennemført og den effekt, som projektet har haft. Et løbende evaluering er typisk mere krævende, da der allerede fra starten af projektet skal tænkes i evaluering. Ved en løbende evaluering er det vigtigt at overveje, hvad der giver mening at evaluere undervejs i evalueringsprocessen. Tekstboks 3: Om evalueringen af "Lighed i sundhed" I forbindelse med "Lighed i sundhed" skal der gennemføres både en egenevaluering og en tværgående evaluering. Projekterne er ansvarlige for egenevalueringen, mens Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for den tværgående evaluering. Indholdet i projekternes egenevaluering vil variere fra projekt til projekt - afhængigt af fokus og aktiviteter i det enkelte projekt. Den tværgående evaluering gennemføres som en ekstern evaluering, dvs. at Sundhedsstyrelsen hyrer et konsulentfirma eller lignende til at stå for evalueringen. Projekterne skal bidrage til den tværgående evaluering. 3.2 Evalueringstyper Der findes over 80 forskellige typer af evalueringer. Som eksempler kan nævnes effektevaluering, virkningsevaluering, præstationsmåling, interessentevaluering, brugerinddragelsesevaluering og kompetenceevaluering Det er ikke nødvendigt at kende alle disse evalueringstyper, hvis man skal gennemføre en evaluering eller bestille en evaluering. De fleste af evalueringstyperne falder inden for fire kategorier, som man kan nøjes med at orientere sig efter: Vejviser til evaluering 10

11 Målopfyldelsesevaluering: Formålet er at undersøge, om den evaluerede indsats har indfriet nogle på forhånd opstillede mål. To spørgsmål besvares typisk i en målopfyldelsesevaluering: Er de opstillede mål opfyldt? Har indsatsen bidraget til målopfyldelsen? Effektevaluering: En effektevaluering søger at afdække de samlede effekter af indsatsen. Dette gælder både forudsete og uforudsete effekter, positive og negative effekter og effekter inden for og uden for målområdet. Fokus kan være på effekten på kort eller længere sigt. Effektevaluering benyttes ofte, når der søges svar på samfundsmæssige konsekvenser af politiske tiltag. Procesevaluering: Formålet er at undersøge, hvordan en given proces gennemføres. Og hvordan en proces kan forbedres. Der vil derfor ofte være et løbende læringsaspekt forbundet med en procesevaluering. En procesevaluering følger typisk en institution eller en organisation i en afgrænset periode og vurderer udviklingen i resultaterne. Aktørevaluering: En aktørevaluering anvendes som en samlet betegnelse for både brugerevaluering, interessentevaluering og kollegial evaluering. Det centrale er her, at det er aktørernes egne kriterier, der anvendes som vurderingskriterier i evalueringen. Brugerevaluering fokuserer på brugernes kriterier, interessentevaluering anvender de relevante interessenters kriterier, og kollegial evaluering anvender de professionelle kollegers kriterier. Mange evalueringer kombinerer elementer fra disse fire overordnede evalueringstyper. En kombination kunne fx være målopfyldelsesevaluering og aktørevaluering. I et projekt, som har haft til formål at ændre arbejdsløses kostvaner, kunne det i evalueringen undersøges: For det første om de arbejdsløse rent faktisk har ændret kostvaner som forventet - spiser de fx mere grønt? (målopfyldelsesevaluering) For det andet om de arbejdsløses egen opfattelse af deres kostvaner har ændret sig? (aktørevaluering) Måske oplever de at spise mere grønt, mens et studie af deres indkøbsmønster før og efter projektet viser, at de ikke har ændret adfærd. Dette vil være et interessant resultat for evaluator. Designfasen er krævende. Det gælder om at få et overblik over hele evalueringen. Man skal så at sige kunne "se" hele evalueringen for sig. Designfasen handler om at tilrettelægge evalueringen - at give den form så at sige. Det indebærer granskning af relevant materiale og valg af evalueringsmetode. Jo mere der kan fastlægges på forhånd, jo bedre. Dog skal man også være åben for ændringer i designet, hvis der dukker noget op i løbet af evalueringen, som gør en klogere. Huskeliste Når du designer din evaluering, skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Skal evalueringen af dit projekt designes som en slutevaluering eller som en løbende evaluering? Begrund dit valg af evalueringsdesign? Hvilke(n) af de fire overordnede evalueringstyper er mest relevant(e) for evalueringen af dit projekt? Hvordan kan du kombinere de fire evalueringstyper, så du sikrer, at evalueringen måler det, du ønsker? Vejviser til evaluering 11

12 Hvis du vil vide mere: 1. Finansministeriet, "Evaluering i staten" (2006). Forventet udgivelse november 2006 Tager afsæt i statens brug af evalueringer, men kan også bruges i en kommunal sammenhæng. Indeholder blandt andet en gennemgang af de fire evalueringstyper. 2. Krogstrup, Hanne Kathrine (2003), "Evalueringsmodeller", Systime God indføring i et udvalg af evalueringsperspektiver og modeller samt de seneste tendenser inden for evaluering. Indeholder blandt andet også kriterier for valg af evalueringsmodeller. Vejviser til evaluering 12

13 4 Dataindsamlingen I dette kapitel beskrives hvilke overvejelser, en evaluator bør gøre sig om valg af metoder til indsamling af data. 4.1 Valg af metoder til dataindsamling Ved designet af evalueringen skal der tages stilling til, hvilke metoder til indsamling af data, som evalueringen skal baseres på. Overordnet kan man skelne mellem to typer af metoder: Kvantitative metoder, hvor data typisk bearbejdes statistisk (fx via spørgeskemaer, registreringsskemaer, fysiologiske målinger eller udtræk af registre). Kvalitative metoder, som kan give mere dybtgående informationer om fx holdninger og adfærd (fx gennem interview, fokusgrupper, workshops og deltagerobservation). En kvantitativ metode er ofte at foretrække, når der spørges til forhold som kan kategoriseres og rangordnes, og hvor man til en vis udstrækning kan standardisere undersøgelsens spørgsmål. Kvantitative metoder bruges ofte, når man skal vurdere resultatet/effekten af en indsats. Spørgeskemaundersøgelser - som er den mest almindelige kvantitative metode - er især velegnede, hvis man skal nå ud til mange. Skal man et spadestik dybere i forståelsen og fx uddybe årsagssammenhænge, er det en god idé at bruge kvalitative metoder. Kvalitative metoder har især deres styrke, når man skal vurdere, hvorfor et forløb er gået godt eller skidt. Ofte kan man med fordel kombinere de to metoder, så fx en spørgeskemaundersøgelse følges op med kvalitative interviews eller omvendt. Ved en undersøgelse som led i en evaluering af fysisk aktivitet blandt førtidspensionister i en kommune, kan man fx indlede med at udsende et spørgeskema, hvor der spørges ind til deres motionsvaner mv. Dette talmateriale kan suppleres med interview af de sagsbehandlere i kommunen, der ofte arbejder med sager om førtidspensionister. Man kan også vælge at interviewe nogle praktiserende læger i kommunen og personale fra det kommunale forebyggelses- og rådgivningscenter eller sundhedscenter. Nedenfor er gengivet et eksempel på metoder til dataindsamling i forbindelse med en evaluering af førtidspensionisters fysiske aktivitet. Vejviser til evaluering 13

14 Tekstboks 4: Eksempel på indsamling af data ved evaluering af fysisk aktivitet blandt førtidspensionister Workshop med nøglepersoner fra kommunens "socialforvaltning" og "sundhedsforvaltning", hvor evalueringens problemstilling om førtidspensionisternes fysiske aktivitet indkredses. Udarbejdelse af spørgeskema til kommunens førtidspensionister, bl.a. med udgangspunkt i resultaterne fra workshoppen. Personlige interviews med relevante sagsbehandlere fra "socialforvaltningen", "sundhedsforvaltningen", "kultur- og fritidsforvaltningen" mv. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bruges til at udarbejde en spørgeguide, hvor der bl.a. spørges ind til, hvad kommunen har gjort. Fokusgruppeinterview med en række af kommunens førtidspensionister, fx udvalgt efter deres bopælsadresse, alder, uddannelse, tidligere jobfunktion mv. Pointen i eksemplet ovenfor er, at det gælder om at tilrettelægge en evaluering, så evaluator bruger den information som indsamles til at opnå en større viden. Hver gang evaluator opnår ny viden, bruges det til at skræddersy den næste del af undersøgelsen, så evaluator bliver "klogere" undervejs i processen. I undersøgelsen ovenfor bliver evaluator hele tiden "klogere" i forhold til at kunne vurdere førtidspensionisternes fysiske aktivitet samt vurdere kommunens indsats på området. Som tidligere nævnt er der mange måder at samle data ind på ved en evaluering. I en evaluering vil man ofte benytte flere undersøgelsesmetoder. Nedenfor er ni af de mest almindelige metoder gengivet: Vejviser til evaluering 14

15 Tabel 1: Ni udvalgte dataindsamlingsmetoder Dataindsamlingsmetode Beskrivelse Styrke Litteraturgennemgang Undersøgelse af dokumenter af generel interesse og i forhold til evalueringens problemstilling. Økonomisk og effektiv måde at tilvejebringe information på. Registerstudie Direkte måling Direkte observation Interviewundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Fokusgrupper Seminarer og workshops Case studie Undersøgelse af registre og eksisterende data, som er relevante for evalueringen. Registrering af data som kan klassificeres ved hjælp af et analytisk instrument. Observation med det formål at forstå processer. Interview med interessenter anvendes til at generere ny viden. Fra mere uformelle spørgsmål til større skriftlige spørgeskemaundersøgelser med høj grad af signifikans. En gruppe mennesker samles med henblik på at diskutere på forhånd fastlagte emner. En gruppe mennesker samles med henblik på at diskutere på forhånd fastlagte emner. Processen er mere struktureret end fokusgrupper - typisk er der en klar dagsorden. Studie af en udvalgt case eller et mindre antal udvalgte cases. Præcis og enkel måde at indhente information på. Eksempel: Brug af Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Præcision, høj troværdighed og ofte ikke særlig ressourcekrævende. Eksempel: Registrering af BMI (Body Mass Index). God til at få indblik i og forstå konteksten. Men meget afhængig af observatørens forståelse og fortolkning. God til at komme i dybden. Producerer konkret og kvantificerbar information. Man får et naturligt indblik i, hvad informanternes holdninger og erfaringer er. Metoden er meget afhængig af observatørens forståelse og fortolkning God til at få drøftet nogle på forhånd udvalgte emner. Sikrer struktur i afviklingen. God til at generere hypoteser, som senere kan efterprøves. Kan bruges til at forstå processer, men det er svært at generalisere ud fra cases. Vejviser til evaluering 15

16 Hver af metoderne har forskellige styrker og svagheder. Dette bør indgå i overvejelserne, når evalueringens dataindsamling tilrettelægges. Det kan fx være godt at starte med en workshop med udvalgte interessenter, så evaluator får et første indtryk af de problemstillinger, som gør sig gældende. Denne information kan så bruges til at formulere spørgsmål til en spørgeskemaundersøgelse og til at tage stilling til, hvem der skal interviewes personligt, og hvem der eventuelt skal deltage i et fokusgruppeinterview. Er evalueringens problemformulering klar og afgrænset fra starten, er en indledende workshop næppe en god anvendelse af ressourcerne. Huskeliste Når du skal indsamle data, skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Skal der ved evalueringen af dit projekt lægges særlig vægt på kvantitative eller kvalitative metoder? Eller skal begge metoder indgå i evalueringen? Og hvorfor? Hvilke dataindsamlingsmetoder skal anvendes? Og hvad er deres styrke? Hvordan tilrettelægges evalueringen, så hver undersøgelse fører til ny viden? Og hvordan anvendes den ny viden fra den 1. undersøgelse til at kvalificere den 2 undersøgelse og så fremdeles? Hvis du vil vide mere: 1. Rieper, Olaf (red.) (2004), "Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser", AKF Forlag. Håndborgens 2. del indeholder eksempler på evalueringer foretaget inden for forskellige sektorer, blandt andet på sundheds- og socialområdet (kapitel 9) og for udsatte grupper (kapitel 12). 2. Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krogstrup (2003), "Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller", Systime. Håndbogen præsenterer tre evalueringsmodeller, som der gives en praktisk opskrift på at anvende. Kapitel 4 vil være en god inspirationskilde til planlægning af evalueringsindsatser på social- og sundhedsområdet. Vejviser til evaluering 16

17 5 Værktøjskassen Her i kapitel 5 gennemgås en række værktøjer som med fordel kan anvendes, når en evaluering skal gennemføres. Nogle af værktøjerne er simple, fx gennemførelse af en interessentanalyse samt opstilling af evalueringskriterier som målepunkt for evalueringen. Andre værktøjer er mere komplekse, fx Logical Framework Approach-metode som gennemgås senere. 5.1 Interessentanalyse Hvem skal bruge evalueringen? Det spørgsmål bør man starte med. Når målgruppen for evalueringen er indkredset, er det nemmere at beslutte sig for, hvordan evalueringen skal tilrettelægges. Ønsker man at dykke længere ned end at identificere målgruppen, så kan man udarbejde en interessentanalyse. Alle evalueringer inddrager i større eller mindre udstrækning interessenter (stakeholders) i gennemførelsen af evalueringen. En interessent defineres som en person, gruppe og institution, der har en interesse i et projekt. Interessenterne spænder bredt fra projektledelsen til involverede fagpersoner i og uden for kommunen og videre til politikere med interesse for området. Definition Man bør fra starten gøre sig klart, hvem der er interessenter i evalueringen. Dette kan gøres ved, at der gennemføres en interessentanalyse. Formålet med denne analyse er at sikre, at alle relevante parter involveres i evalueringen. Vejviser til evaluering 17

18 Tekstboks 5: Hvordan identificerer man interessenter? Interessenter kan identificeres ved en interessentanalyse. Ved en sådan analyse bør følgende spørgsmål besvares: Hvem er afhængige af projektet? Hvem er interesserede i resultatet af projektet? Hvem vil øve indflydelse på projektet? Hvem vil blive påvirket af projektet? Hvem vil eventuelt modarbejde projektet? Ved kommunale projekter inden for sundhedsområdet, kan det overvejes om følgende lokale og centrale interessenter er relevante: Lokale interessenter Social- og sundhedsforvaltningen Andre forvaltninger eller kommunale afdelinger Kommunale forebyggelsesog rådgivningscentre Sundhedscentre Samarbejdskommuner Foreninger Skoler og institutioner Andre Centrale interessenter Socialchefforeningen Danske regioner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kommunernes Landsforening Sundhedsstyrelsen NGO'er Andre Det er en god idé at gennemføre interessentanalysen i forbindelse med opstarten af et projekt. På denne måde får projektholdet tidligt et fælles billede af, hvem de vigtigste interessenter er. Interessentanalysen kan samtidig være en god anledning til at diskutere, hvad succeskriterierne for projektet er, hvilke forhindringer som ligger forude, osv. 5.2 Evalueringskriterier Når en evaluering planlægges, bør man spørge: Hvilke kriterier skal indsatsen vurderes i forhold til? En evaluering kan ikke gennemføres ud i den blå luft. Der vil altid være behov for vurderingskriterier. Det handler derfor om at få trukket dem frem i lyset. Nedenfor er de fire mest almindelige evalueringskriterier gengivet. Tekstboks 6: Evalueringskriterier De fire mest almindelige evalueringskriterier er følgende: Relevans: Er indsatsens mål relevant set i forhold til målgruppens behov og de overordnede mål og politikker? Måleffektivitet: Når projektet de definerede mål og delmål? Omkostningseffektivitet: Modsvares omkostningerne (tid, budget, ressourcer mv.) af tilsvarende resultater? Kunne alternative fremgangsmåder være anvendt? Forankring/bæredygtighed: I hvilket omfang kan de positive effekter fastholdes efter projektets afslutning? Vejviser til evaluering 18

19 Evalueringskriterier kan med fordel bruges som struktur for de konkrete spørgsmål, som evalueringen skal besvare. De følgende spørgsmål kunne være relevante for evalueringen af et projekt, som skal afprøve metoder, der sikrer, at kontanthjælpsmodtagere bedre kan påvirke deres egen sundhed og helbred: Hvor stor er uligheden i sundhed for kontakthjælpsmodtagere? (relevans) Er målene om at påvirke kontakthjælpsmodtagernes sundhed og helbred nået? (måleffektivitet) Var det projektets metoder som førte til, at kontanthjælpsmodtagernes sundhed og helbred blev påvirket? (måleffektivitet) Kan metoderne betale sig at gennemføre i forhold til resultaterne i form af bedre sundhedstilstand for kontanthjælpsmodtagerne? (omkostningseffektivitet) Er forbedringen i kontanthjælpsmodtagerne sundhedstilstand varig? (forankring/bæredygtighed) 5.3 Logical Framework Approach God projektudvikling kræver systematik i begreberne. Det er derfor vigtigt, at der skelnes mellem mål, umiddelbare mål (delmål), aktiviteter og indikatorer. Logical Framework Approach (LFA) er et værktøj, som bruges til at definere hovedelementerne i et projekt med særlig vægt på logiske sammenhænge mellem input, planlagte aktiviteter og forventede resultater. Tekstboks 7: Hvad er Logical Framework Approach? LFA metoden er udviklet til at systematisere og præcisere sammenhængen mellem mål, forventede resultater, aktiviteter og ressourcer for projekter. Den kobler en systematisk gennemgang af problem- og målsammenhænge med en struktureret opstilling af formål, (del)mål, forventede resultater, aktiviteter, inputs og indikatorer. Såfremt indikatorerne er af god kvalitet og er målbare, bliver det også muligt at vurdere graden af målopfyldelse i projektet. LFA metoden blev udviklet af den amerikanske bistandsorganisation USAID sidst i 60-erne, som et værktøj til brug i planlægning og evaluering af udviklingsprojekter. Metoden er løbende blevet videreudviklet og er i dag et generelt planlægnings- og styringsværktøj, som en lang række internationale organisationer, herunder EU Kommissionen, bruger helt systematisk. Ofte oplever man, at projekter ikke har opstillet mål, umiddelbare mål, aktiviteter og indikatorer på en systematisk måde. Når projektet senere skal evalueres, kan det være svært at systematisere resultaterne og gennemskue gennemførelsesprocessen. I den situation kan der være hjælp at hente i LFA metoden. Nedenfor er gengivet et eksempel på en LFA-matrice. Vejviser til evaluering 19

20 Tabel 2: Eksempel på en LFA-matrice: Fysisk aktivitet for førtidspensionister Overordnet formål: At førtidspensionisterne i kommunen oplever en forbedret livskvalitet som følge af deltagelse i projektets aktiviteter Umiddelbart mål: 75 % af kommunens førtidspensionister har taget aktivt del i en eller flere aktiviteter, som øger deres fysiske aktivitetsniveau Resultater (outputs): 1. Der er udviklet en metode til, hvordan førtidspensionister bedst øger deres fysiske aktivitetsniveau 2. Der er udarbejdet konkrete tilbud til kommunens førtidspensionister, der omfatter fysisk aktivitet 3. Tilbudene er blevet formidlet i relevante medier/kanaler Aktiviteter: 1.1 Møder mellem projektleder og idrætsfaglige eksperter samt udvalgte førtidspensionister 1.2 Indhentning af erfaringer fra andre lignende projekter 1.3 Metodeudvikling og dokumentation (herunder beslutning om, hvilke aktiviteter der vil være mest relevante) Indikator for succes mindst halvdelen af førtidspensionisterne oplever en forbedret livskvalitet efter et år Antallet af førtidspensionister, der har deltaget i mindst en aktivitet efter et år Antallet af førtidspensionister, der opfylder målsætningen om mindst ½ times fysisk aktivitet dagligt Metodeudvikling og projektbeskrivelse afsluttet og godkendt inden 1. december 2005 Minimum 4 forskellige tilbud bliver tilbudt kommunens førtidspensionister pr. 1. februar 2006 Tilbudene er formidlet i mindst 3 medier - - Dokumentation Interview af førtidspensionister Spørgeskemaundersøgelse før og efter Fremmødeprotokoller Information fra aktivitetsledere Projektdokument Aktivitetsbeskrivelser Projektafslutningsrapport Antagelse og betingelser Førtidspensionisternes deltagelse i projektets aktiviteter påvirker deres (opfattelse af) livskvalitet positivt Aktiviteterne skal være (nemt) tilgængelige for målgruppen Det er muligt at identificere egnede steder og instruktører, der matcher førtidspensionisternes udtrykte behov Vejviser til evaluering 20

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter 2 0 0 7 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Effektmålinger på kommunalt niveau. Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme

Effektmålinger på kommunalt niveau. Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme + Effektmålinger på kommunalt niveau Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme + Disposition Hvad er en effekt og hvorfor måle dem? Udfordringer på et kommunalt niveau 2

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN Signe Groth Andersson og Sofie Stage Undersøgelse af effekten af øget brugerindflydelse på Overførstergården Platform for brugerindflydelse,

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere