VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJVISER TIL EVALUERING. - til projekterne under LIGHED I SUNDHED"

Transkript

1 VEJVISER TIL EVALUERING - til projekterne under LIGHED I SUNDHED 2006

2 Vejviser til evaluering - Til projekterne under "Lighed i sundhed"

3 Vejviser til evaluering Til projekterne under Lighed i Sundhed Udarbejdet af COWI for Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Kategori: Rådgivning Emneord: Evaluering; Social ulighed Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: December 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen

4 Indhold 1 Introduktion Evalueringsguidens opbygning 5 2 De første skridt Hvorfor evaluere? Hvad er evidens? Indledende overvejelser 7 3 Design af en evaluering Slutevaluering eller løbende evaluering Evalueringstyper 10 4 Dataindsamlingen Valg af metoder til dataindsamling 13 5 Værktøjskassen Interessentanalyse Evalueringskriterier Logical Framework Approach Hvordan måles rigtigt? 22

5 1 Introduktion Dette er en guide til evaluering af projekter, som alle deltager i et samarbejdsprojekt med Sundhedsstyrelsen: "Lighed i sundhed". Men håbet er, at også andre kan få glæde af de råd, som findes i evalueringsguiden. Evalueringsguiden er henvendt til personer, som arbejder med forebyggelsesprojekter, der skal evalueres. Guiden er målrettet dels projekter, som selv skal gennemføre en projektevaluering, dels projekter der evalueres af en ekstern evaluator. Selv om et projekt skal evalueres af en ekstern evaluator, er det altså vigtigt at gøre sig de overvejelser, der er indeholdt i guiden. Evalueringsguidens litteraturhenvisninger efter hvert kapitel vil især være af interesse for de projektmedarbejdere, som selv skal gennemføre en projektevaluering. De kan her finde mere information om de emner, som er behandlet i kapitlet. Formålet med evalueringsguiden er at: Sætte fokus på temaet evaluering og formidle de vigtigste råd og principper for god evaluering af forebyggelsesprojekter Inspirere til, hvordan en evaluering kan gennemføres Foreslå litteratur og links, hvor der kan hentes viden om evaluering Evalueringsguiden skal altså inspirere med råd og vejledning om evaluering. Interesserede kan så selv vælge at gå videre med at opsøge mere viden om evaluering, fx i den litteratur, der henvises til. Tekstboks 1: Om evaluering af "Lighed i sundhed" "Lighed i sundhed" er en statslig pulje på 24 mio. kr., der støtter og fremmer sundhed for udsatte grupper. Resultatet af "Lighed i sundhed" skal blandt andet være rådgivningsmaterialer til brug for kommuner og deres samarbejdspartnere. Evalueringen af "Lighed i sundhed" skal sikre, at de metoder, som anvendes i projekterne til at nå de socialt udsatte, bliver systematisk vurderet. Med udgangspunkt i evalueringen skal de bedste metoder kunne udvælges, så de kan spredes ud til andre kommuner og deres samarbejdspartnere. 1.1 Evalueringsguidens opbygning Evalueringsguiden har fem afsnit. Ud over indledningen indeholder guiden følgende: De første skridt beskriver formålet med at gennemføre evalueringer, og hvilke overvejelser man bør gøre sig fra starten. Design af en evaluering introducerer de overordnede evalueringstyper, som en evaluering kan designes efter. Dataindsamlingen handler om valg af metoder til at indsamle data. Værktøjskassen præsenterer en række konkrete værktøjer, man med fordel kan benytte sig af, når man skal gennemføre en evaluering. Vejviser til evaluering 5

6 2 De første skridt I det her kapitel beskrives, hvorfor det er relevant at evaluere. Vi gennemgår de første vigtige skridt i forbindelse med en evaluering. 2.1 Hvorfor evaluere? Hvad er formålet med at evaluere? Typisk er der to formål, som går igen ved de fleste evalueringer. Det er: Kontrol: Evaluering sikrer, at ressourcerne anvendes fornuftigt Læring: Evaluering er et instrument til læring Vi forstår evaluering som en vurdering af værdien af en indsats. At evaluere handler om at måle eller vurdere processen i forbindelse med indsatsen og/eller om indsatsen har været effektiv 1. Mange forskellige indsatser kan evalueres, fx en kampagne, et undervisningsforløb, et bistandsprogram eller et projekt. I denne guide er der fokus på evaluering af projekter. Et projekt kan forstås som en opgave, der består af en række aktiviteter, som har et start- og sluttidspunkt. Definition Definition Tekstboks 2: Social ulighed i sundhed og evaluering? "Lighed i sundhed" handler om at søsætte initiativer og gennemføre projekter, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed. Vi ved, at uligheden i sundhed er markant. Men der er meget begrænset viden om, hvad der kan modvirke social ulighed i sundhed. Og hvilke metoder der er effektive. "Lighed i sundhed" skal være med til at levere svarene på disse spørgsmål. Om den sociale ulighed i sundhed ved vi blandt andet: at 75 % af kontanthjælpsmodtagerne har andre problemer end ledighed (fx nedsat arbejdsevne pga. sygdom, ulykker, misbrug eller tidligere arbejdsmæssige belastninger) (SFI undersøgelse). at en sundhedsprofil fra Københavns Kommune viser, at 83 % vurderer deres helbred som godt/virkelig godt, mens det tilsvarende tal for borgerne uden for arbejdsmarkedet er 61 %. (Københavns Kommunes sundhedsprofil). Sygemeldte kvinder med kort uddannelse må vente betydeligt længere tid - nemlig i gennemsnit 40 dage - på at blive behandlet i sundhedsvæsenet end akademikere, som kommer til efter blot seks dage (Undersøgelse fra Kvindeligt Arbejderforbund). Hvis man bor på Nørrebro, lever man ligeså længe som i Rumænien. Hvis man bor i Søllerød, lever man ligeså længe som i Sverige (undersøgelse refereret i Berlingske Tidende den 25. september 2006). 1 Effektiv skal her forstås bredt, dvs. har indsatsen været god/dårlig, har den virket og har den nået sine mål? Vejviser til evaluering 6

7 2.2 Hvad er evidens? På sundhedsområdet lægges der stor vægt på, at nye metoder og behandlingsformer først skal udbredes, når der er en vis sikkerhed for evidensen. Forenklet sagt vil det sige, at det først skal undersøges, om det kan betale sig at udbrede metoden eller behandlingsformen. Man har igennem lang tid arbejdet med evidens i den medicinske verden. Her taler man om evidensbaseret medicin, hvor nye lægemidler og behandlingsformer testes. Her er randomiserede og kontrollerede forsøg den typiske målestok. Forsøgspersoner bliver fordelt tilfældigt til enten aktiv eller uvirksom behandling (såkaldt placebo) eller ingen behandling. Indenfor forebyggelse og sundhedsfremme tales også om evidens. Her er evidens i bred forstand information, herunder forskningsbaseret viden, der besvarer tre spørgsmål: 1. Hvad ved vi om årsagerne til en given helbredstilstand, dens udbredelse, udtryk og mulige konsekvenser for den enkelte og større grupper? 2. Er der adgang til viden om allerede gennemførte interventioner, og ved vi hvor effektive de er? 3. Under hvilke betingelser og rettet mod hvilke målgrupper har de mest lovende interventioner størst mulighed for at give relevant effekt? Når man taler om evidensbaseret forebyggelse, handler det om at sikre velovervejet og eksplicit anvendelse af den bedst foreliggende viden i forbindelse med indsatser målrettet enkeltpersoner, små og store grupper eller eventuelt hele befolkningen. 2.3 Indledende overvejelser En vellykket evaluering kræver, at en række forhold er i orden. Følgende forhold skal overvejes, inden man påbegynder et evalueringsforløb: Valg af evaluator Bemanding Tidsplan Økonomi (budget) Efter evalueringen Projektbeskrivelse for evaluering Valg af evaluator Spørgsmålet om, hvem der skal evaluere, afhænger blandt andet af krav fra opdragsgiver, økonomi og ressourcer. Nogle gange kræver opdragsgiver for eksempel en ekstern evaluering. Man skal altid overveje, hvor mange økonomiske midler, der er til rådighed til evalueringen. Ekstern bistand er typisk dyrere end selv at gennemføre evalueringen. Hvis projektholdet vælger at køre hele - eller dele af - evalueringen selv, så bør man overveje, om holdet har de nødvendige erfaringer og kompetencer til at løfte Vejviser til evaluering 7

8 opgaven. Hvis evalueringen både indeholder en løbende evaluering og en slutevaluering, kan man overveje at opdele evalueringen, så projektholdet selv gennemfører den løbende evaluering, mens der hentes ekstern bistand til slutevalueringen. Bemanding Hvad enten evalueringsopgaven købes ude i byen eller forestås af projektholdet, bør man vurdere evaluators erfaringer fra tidligere evalueringer og uddannelsesmæssige baggrund. Med andre ord, kan de pågældende personer magte opgaven? Hvis, en ekstern konsulent skal løse opgaven, vil der ofte være en beskrivelse (CVer) af de personer, som udgør evalueringsholdet. Tidsplan Den, der skal stå for evalueringen, bør som minimum udforme en tidsplan - og gerne en aktivitets- og tidsplan. En aktivitetsplan viser, hvad der skal udføres af hvem i forbindelse med evalueringen. En tidsplan viser, hvornår de forskellige faser og opgaver skal være færdige. Økonomi (budget) De økonomiske midler, som er til rådighed for evalueringen, er bestemmende for de ambitioner, evalueringen skal opfylde. Som tommelfingerregel kan man sige, at der skal afsættes 5-10 % af projektets budget til evaluering. Der bør altid udformes et specificeret budget for evalueringen. Efter evalueringen Rigsrevisionen har analyseret statens brug af evalueringer 2. Rigsrevisionen kom frem til, at der i staten evalueres mere og mere, men resultaterne fra evalueringerne bliver ikke anvendt godt nok. Der er altså god grund til at fokusere på, hvordan brugen af evalueringer kan forbedres. Derfor bør man allerede inden opstart af en evaluering overveje, hvad den skal bruges til, så man ikke ender med en rapport, der arkiveres på en reolhylde. Projektbeskrivelse for evaluering Der bør altid udformes en projektbeskrivelse for evalueringen. Inden denne udformes bør man som minimum have overvejet de ovennævnte punkter om valg af evaluator, bemanding, tidsplan, økonomi, og hvad der skal ske efter evalueringen. En projektbeskrivelse beskriver evalueringsopgaven og definerer dens formål. Projektbeskrivelsen sikrer på den måde retning og struktur i evalueringen. 2 Rigsrevisionens beretning 14. april 2005 Vejviser til evaluering 8

9 Huskeliste Inden du begynder på en evaluering, skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Hvorfor skal der gennemføres en evaluering af dit projekt? Hvem varetager bedst evalueringen? Hvordan skal projektbeskrivelsen for evalueringen se ud? Har evaluator de fornødne kompetencer til at gennemføre evalueringen? Har evaluator udarbejdet en tidsplan for evalueringen? Foreligger der et specificeret budget for evalueringen? Hvad skal der ske efter at evalueringen af dit projekt er afsluttet? Hvis du vil vide mere: 1. "Evalueringsredskab - online håndbog med tips og anbefalinger", Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk/subsites/evaluering.aspx). God all-round guide. Indeholder oplysninger om, hvad man skal gøre i den indledede fase af en evaluering. Indeholder ligeledes en gennemgang af alle evalueringens faser. 2. "Det gode konsulentkøb - en guide til udvælgelse og køb af konsulentydelser", Dansk Management Råd (kan downloades fra Beskriver hvilke overvejelser man bør gøre sig, hvis der fx skal indhentes konsulentbistand til en evaluering. 3. Viden og evidens i forebyggelsen (www.sst.dk/publ/publ2004/evidensviden.pdf). I antologien beskriver syv forskellige forskere, hvordan netop deres forskningsdisciplin bidrager til forebyggelsens vidensgrundlag, og hvilke krav man kan stille til kvaliteten af den forskning, der anvendes. Vejviser til evaluering 9

10 3 Design af en evaluering Vi præsenterer i dette kapitel to overordnede design af evalueringer - slutevaluering og løbende evaluering. Endvidere gennemgås de fire vigtigste evalueringstyper. 3.1 Slutevaluering eller løbende evaluering Der skal tages stilling til, om evalueringen skal gennemføres som en slutevaluering eller som en løbende evaluering. Der er således to overordnede måder at angribe en evaluering på: Slutevaluering: Evaluering af en indsats efter at den er afsluttet (expost evaluering). Evalueringen kan finde sted umiddelbart efter eller længere efter afslutningen. Løbende evaluering: En evalueringsproces, der indtænkes før indsatsen sættes i gang. Eventuel med en midtvejsevaluering og/eller flere punktevalueringer undervejs. Den mindst ressourcekrævende evaluering er en simpel slutevaluering. Evaluator analyserer for eksempel, hvad der var formål og delmål med projektet. Dette sammenholdes med de aktiviteter, der er gennemført og den effekt, som projektet har haft. Et løbende evaluering er typisk mere krævende, da der allerede fra starten af projektet skal tænkes i evaluering. Ved en løbende evaluering er det vigtigt at overveje, hvad der giver mening at evaluere undervejs i evalueringsprocessen. Tekstboks 3: Om evalueringen af "Lighed i sundhed" I forbindelse med "Lighed i sundhed" skal der gennemføres både en egenevaluering og en tværgående evaluering. Projekterne er ansvarlige for egenevalueringen, mens Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for den tværgående evaluering. Indholdet i projekternes egenevaluering vil variere fra projekt til projekt - afhængigt af fokus og aktiviteter i det enkelte projekt. Den tværgående evaluering gennemføres som en ekstern evaluering, dvs. at Sundhedsstyrelsen hyrer et konsulentfirma eller lignende til at stå for evalueringen. Projekterne skal bidrage til den tværgående evaluering. 3.2 Evalueringstyper Der findes over 80 forskellige typer af evalueringer. Som eksempler kan nævnes effektevaluering, virkningsevaluering, præstationsmåling, interessentevaluering, brugerinddragelsesevaluering og kompetenceevaluering Det er ikke nødvendigt at kende alle disse evalueringstyper, hvis man skal gennemføre en evaluering eller bestille en evaluering. De fleste af evalueringstyperne falder inden for fire kategorier, som man kan nøjes med at orientere sig efter: Vejviser til evaluering 10

11 Målopfyldelsesevaluering: Formålet er at undersøge, om den evaluerede indsats har indfriet nogle på forhånd opstillede mål. To spørgsmål besvares typisk i en målopfyldelsesevaluering: Er de opstillede mål opfyldt? Har indsatsen bidraget til målopfyldelsen? Effektevaluering: En effektevaluering søger at afdække de samlede effekter af indsatsen. Dette gælder både forudsete og uforudsete effekter, positive og negative effekter og effekter inden for og uden for målområdet. Fokus kan være på effekten på kort eller længere sigt. Effektevaluering benyttes ofte, når der søges svar på samfundsmæssige konsekvenser af politiske tiltag. Procesevaluering: Formålet er at undersøge, hvordan en given proces gennemføres. Og hvordan en proces kan forbedres. Der vil derfor ofte være et løbende læringsaspekt forbundet med en procesevaluering. En procesevaluering følger typisk en institution eller en organisation i en afgrænset periode og vurderer udviklingen i resultaterne. Aktørevaluering: En aktørevaluering anvendes som en samlet betegnelse for både brugerevaluering, interessentevaluering og kollegial evaluering. Det centrale er her, at det er aktørernes egne kriterier, der anvendes som vurderingskriterier i evalueringen. Brugerevaluering fokuserer på brugernes kriterier, interessentevaluering anvender de relevante interessenters kriterier, og kollegial evaluering anvender de professionelle kollegers kriterier. Mange evalueringer kombinerer elementer fra disse fire overordnede evalueringstyper. En kombination kunne fx være målopfyldelsesevaluering og aktørevaluering. I et projekt, som har haft til formål at ændre arbejdsløses kostvaner, kunne det i evalueringen undersøges: For det første om de arbejdsløse rent faktisk har ændret kostvaner som forventet - spiser de fx mere grønt? (målopfyldelsesevaluering) For det andet om de arbejdsløses egen opfattelse af deres kostvaner har ændret sig? (aktørevaluering) Måske oplever de at spise mere grønt, mens et studie af deres indkøbsmønster før og efter projektet viser, at de ikke har ændret adfærd. Dette vil være et interessant resultat for evaluator. Designfasen er krævende. Det gælder om at få et overblik over hele evalueringen. Man skal så at sige kunne "se" hele evalueringen for sig. Designfasen handler om at tilrettelægge evalueringen - at give den form så at sige. Det indebærer granskning af relevant materiale og valg af evalueringsmetode. Jo mere der kan fastlægges på forhånd, jo bedre. Dog skal man også være åben for ændringer i designet, hvis der dukker noget op i løbet af evalueringen, som gør en klogere. Huskeliste Når du designer din evaluering, skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Skal evalueringen af dit projekt designes som en slutevaluering eller som en løbende evaluering? Begrund dit valg af evalueringsdesign? Hvilke(n) af de fire overordnede evalueringstyper er mest relevant(e) for evalueringen af dit projekt? Hvordan kan du kombinere de fire evalueringstyper, så du sikrer, at evalueringen måler det, du ønsker? Vejviser til evaluering 11

12 Hvis du vil vide mere: 1. Finansministeriet, "Evaluering i staten" (2006). Forventet udgivelse november 2006 Tager afsæt i statens brug af evalueringer, men kan også bruges i en kommunal sammenhæng. Indeholder blandt andet en gennemgang af de fire evalueringstyper. 2. Krogstrup, Hanne Kathrine (2003), "Evalueringsmodeller", Systime God indføring i et udvalg af evalueringsperspektiver og modeller samt de seneste tendenser inden for evaluering. Indeholder blandt andet også kriterier for valg af evalueringsmodeller. Vejviser til evaluering 12

13 4 Dataindsamlingen I dette kapitel beskrives hvilke overvejelser, en evaluator bør gøre sig om valg af metoder til indsamling af data. 4.1 Valg af metoder til dataindsamling Ved designet af evalueringen skal der tages stilling til, hvilke metoder til indsamling af data, som evalueringen skal baseres på. Overordnet kan man skelne mellem to typer af metoder: Kvantitative metoder, hvor data typisk bearbejdes statistisk (fx via spørgeskemaer, registreringsskemaer, fysiologiske målinger eller udtræk af registre). Kvalitative metoder, som kan give mere dybtgående informationer om fx holdninger og adfærd (fx gennem interview, fokusgrupper, workshops og deltagerobservation). En kvantitativ metode er ofte at foretrække, når der spørges til forhold som kan kategoriseres og rangordnes, og hvor man til en vis udstrækning kan standardisere undersøgelsens spørgsmål. Kvantitative metoder bruges ofte, når man skal vurdere resultatet/effekten af en indsats. Spørgeskemaundersøgelser - som er den mest almindelige kvantitative metode - er især velegnede, hvis man skal nå ud til mange. Skal man et spadestik dybere i forståelsen og fx uddybe årsagssammenhænge, er det en god idé at bruge kvalitative metoder. Kvalitative metoder har især deres styrke, når man skal vurdere, hvorfor et forløb er gået godt eller skidt. Ofte kan man med fordel kombinere de to metoder, så fx en spørgeskemaundersøgelse følges op med kvalitative interviews eller omvendt. Ved en undersøgelse som led i en evaluering af fysisk aktivitet blandt førtidspensionister i en kommune, kan man fx indlede med at udsende et spørgeskema, hvor der spørges ind til deres motionsvaner mv. Dette talmateriale kan suppleres med interview af de sagsbehandlere i kommunen, der ofte arbejder med sager om førtidspensionister. Man kan også vælge at interviewe nogle praktiserende læger i kommunen og personale fra det kommunale forebyggelses- og rådgivningscenter eller sundhedscenter. Nedenfor er gengivet et eksempel på metoder til dataindsamling i forbindelse med en evaluering af førtidspensionisters fysiske aktivitet. Vejviser til evaluering 13

14 Tekstboks 4: Eksempel på indsamling af data ved evaluering af fysisk aktivitet blandt førtidspensionister Workshop med nøglepersoner fra kommunens "socialforvaltning" og "sundhedsforvaltning", hvor evalueringens problemstilling om førtidspensionisternes fysiske aktivitet indkredses. Udarbejdelse af spørgeskema til kommunens førtidspensionister, bl.a. med udgangspunkt i resultaterne fra workshoppen. Personlige interviews med relevante sagsbehandlere fra "socialforvaltningen", "sundhedsforvaltningen", "kultur- og fritidsforvaltningen" mv. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bruges til at udarbejde en spørgeguide, hvor der bl.a. spørges ind til, hvad kommunen har gjort. Fokusgruppeinterview med en række af kommunens førtidspensionister, fx udvalgt efter deres bopælsadresse, alder, uddannelse, tidligere jobfunktion mv. Pointen i eksemplet ovenfor er, at det gælder om at tilrettelægge en evaluering, så evaluator bruger den information som indsamles til at opnå en større viden. Hver gang evaluator opnår ny viden, bruges det til at skræddersy den næste del af undersøgelsen, så evaluator bliver "klogere" undervejs i processen. I undersøgelsen ovenfor bliver evaluator hele tiden "klogere" i forhold til at kunne vurdere førtidspensionisternes fysiske aktivitet samt vurdere kommunens indsats på området. Som tidligere nævnt er der mange måder at samle data ind på ved en evaluering. I en evaluering vil man ofte benytte flere undersøgelsesmetoder. Nedenfor er ni af de mest almindelige metoder gengivet: Vejviser til evaluering 14

15 Tabel 1: Ni udvalgte dataindsamlingsmetoder Dataindsamlingsmetode Beskrivelse Styrke Litteraturgennemgang Undersøgelse af dokumenter af generel interesse og i forhold til evalueringens problemstilling. Økonomisk og effektiv måde at tilvejebringe information på. Registerstudie Direkte måling Direkte observation Interviewundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Fokusgrupper Seminarer og workshops Case studie Undersøgelse af registre og eksisterende data, som er relevante for evalueringen. Registrering af data som kan klassificeres ved hjælp af et analytisk instrument. Observation med det formål at forstå processer. Interview med interessenter anvendes til at generere ny viden. Fra mere uformelle spørgsmål til større skriftlige spørgeskemaundersøgelser med høj grad af signifikans. En gruppe mennesker samles med henblik på at diskutere på forhånd fastlagte emner. En gruppe mennesker samles med henblik på at diskutere på forhånd fastlagte emner. Processen er mere struktureret end fokusgrupper - typisk er der en klar dagsorden. Studie af en udvalgt case eller et mindre antal udvalgte cases. Præcis og enkel måde at indhente information på. Eksempel: Brug af Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Præcision, høj troværdighed og ofte ikke særlig ressourcekrævende. Eksempel: Registrering af BMI (Body Mass Index). God til at få indblik i og forstå konteksten. Men meget afhængig af observatørens forståelse og fortolkning. God til at komme i dybden. Producerer konkret og kvantificerbar information. Man får et naturligt indblik i, hvad informanternes holdninger og erfaringer er. Metoden er meget afhængig af observatørens forståelse og fortolkning God til at få drøftet nogle på forhånd udvalgte emner. Sikrer struktur i afviklingen. God til at generere hypoteser, som senere kan efterprøves. Kan bruges til at forstå processer, men det er svært at generalisere ud fra cases. Vejviser til evaluering 15

16 Hver af metoderne har forskellige styrker og svagheder. Dette bør indgå i overvejelserne, når evalueringens dataindsamling tilrettelægges. Det kan fx være godt at starte med en workshop med udvalgte interessenter, så evaluator får et første indtryk af de problemstillinger, som gør sig gældende. Denne information kan så bruges til at formulere spørgsmål til en spørgeskemaundersøgelse og til at tage stilling til, hvem der skal interviewes personligt, og hvem der eventuelt skal deltage i et fokusgruppeinterview. Er evalueringens problemformulering klar og afgrænset fra starten, er en indledende workshop næppe en god anvendelse af ressourcerne. Huskeliste Når du skal indsamle data, skal du kunne svare på følgende spørgsmål: Skal der ved evalueringen af dit projekt lægges særlig vægt på kvantitative eller kvalitative metoder? Eller skal begge metoder indgå i evalueringen? Og hvorfor? Hvilke dataindsamlingsmetoder skal anvendes? Og hvad er deres styrke? Hvordan tilrettelægges evalueringen, så hver undersøgelse fører til ny viden? Og hvordan anvendes den ny viden fra den 1. undersøgelse til at kvalificere den 2 undersøgelse og så fremdeles? Hvis du vil vide mere: 1. Rieper, Olaf (red.) (2004), "Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser", AKF Forlag. Håndborgens 2. del indeholder eksempler på evalueringer foretaget inden for forskellige sektorer, blandt andet på sundheds- og socialområdet (kapitel 9) og for udsatte grupper (kapitel 12). 2. Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krogstrup (2003), "Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller", Systime. Håndbogen præsenterer tre evalueringsmodeller, som der gives en praktisk opskrift på at anvende. Kapitel 4 vil være en god inspirationskilde til planlægning af evalueringsindsatser på social- og sundhedsområdet. Vejviser til evaluering 16

17 5 Værktøjskassen Her i kapitel 5 gennemgås en række værktøjer som med fordel kan anvendes, når en evaluering skal gennemføres. Nogle af værktøjerne er simple, fx gennemførelse af en interessentanalyse samt opstilling af evalueringskriterier som målepunkt for evalueringen. Andre værktøjer er mere komplekse, fx Logical Framework Approach-metode som gennemgås senere. 5.1 Interessentanalyse Hvem skal bruge evalueringen? Det spørgsmål bør man starte med. Når målgruppen for evalueringen er indkredset, er det nemmere at beslutte sig for, hvordan evalueringen skal tilrettelægges. Ønsker man at dykke længere ned end at identificere målgruppen, så kan man udarbejde en interessentanalyse. Alle evalueringer inddrager i større eller mindre udstrækning interessenter (stakeholders) i gennemførelsen af evalueringen. En interessent defineres som en person, gruppe og institution, der har en interesse i et projekt. Interessenterne spænder bredt fra projektledelsen til involverede fagpersoner i og uden for kommunen og videre til politikere med interesse for området. Definition Man bør fra starten gøre sig klart, hvem der er interessenter i evalueringen. Dette kan gøres ved, at der gennemføres en interessentanalyse. Formålet med denne analyse er at sikre, at alle relevante parter involveres i evalueringen. Vejviser til evaluering 17

18 Tekstboks 5: Hvordan identificerer man interessenter? Interessenter kan identificeres ved en interessentanalyse. Ved en sådan analyse bør følgende spørgsmål besvares: Hvem er afhængige af projektet? Hvem er interesserede i resultatet af projektet? Hvem vil øve indflydelse på projektet? Hvem vil blive påvirket af projektet? Hvem vil eventuelt modarbejde projektet? Ved kommunale projekter inden for sundhedsområdet, kan det overvejes om følgende lokale og centrale interessenter er relevante: Lokale interessenter Social- og sundhedsforvaltningen Andre forvaltninger eller kommunale afdelinger Kommunale forebyggelsesog rådgivningscentre Sundhedscentre Samarbejdskommuner Foreninger Skoler og institutioner Andre Centrale interessenter Socialchefforeningen Danske regioner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kommunernes Landsforening Sundhedsstyrelsen NGO'er Andre Det er en god idé at gennemføre interessentanalysen i forbindelse med opstarten af et projekt. På denne måde får projektholdet tidligt et fælles billede af, hvem de vigtigste interessenter er. Interessentanalysen kan samtidig være en god anledning til at diskutere, hvad succeskriterierne for projektet er, hvilke forhindringer som ligger forude, osv. 5.2 Evalueringskriterier Når en evaluering planlægges, bør man spørge: Hvilke kriterier skal indsatsen vurderes i forhold til? En evaluering kan ikke gennemføres ud i den blå luft. Der vil altid være behov for vurderingskriterier. Det handler derfor om at få trukket dem frem i lyset. Nedenfor er de fire mest almindelige evalueringskriterier gengivet. Tekstboks 6: Evalueringskriterier De fire mest almindelige evalueringskriterier er følgende: Relevans: Er indsatsens mål relevant set i forhold til målgruppens behov og de overordnede mål og politikker? Måleffektivitet: Når projektet de definerede mål og delmål? Omkostningseffektivitet: Modsvares omkostningerne (tid, budget, ressourcer mv.) af tilsvarende resultater? Kunne alternative fremgangsmåder være anvendt? Forankring/bæredygtighed: I hvilket omfang kan de positive effekter fastholdes efter projektets afslutning? Vejviser til evaluering 18

19 Evalueringskriterier kan med fordel bruges som struktur for de konkrete spørgsmål, som evalueringen skal besvare. De følgende spørgsmål kunne være relevante for evalueringen af et projekt, som skal afprøve metoder, der sikrer, at kontanthjælpsmodtagere bedre kan påvirke deres egen sundhed og helbred: Hvor stor er uligheden i sundhed for kontakthjælpsmodtagere? (relevans) Er målene om at påvirke kontakthjælpsmodtagernes sundhed og helbred nået? (måleffektivitet) Var det projektets metoder som førte til, at kontanthjælpsmodtagernes sundhed og helbred blev påvirket? (måleffektivitet) Kan metoderne betale sig at gennemføre i forhold til resultaterne i form af bedre sundhedstilstand for kontanthjælpsmodtagerne? (omkostningseffektivitet) Er forbedringen i kontanthjælpsmodtagerne sundhedstilstand varig? (forankring/bæredygtighed) 5.3 Logical Framework Approach God projektudvikling kræver systematik i begreberne. Det er derfor vigtigt, at der skelnes mellem mål, umiddelbare mål (delmål), aktiviteter og indikatorer. Logical Framework Approach (LFA) er et værktøj, som bruges til at definere hovedelementerne i et projekt med særlig vægt på logiske sammenhænge mellem input, planlagte aktiviteter og forventede resultater. Tekstboks 7: Hvad er Logical Framework Approach? LFA metoden er udviklet til at systematisere og præcisere sammenhængen mellem mål, forventede resultater, aktiviteter og ressourcer for projekter. Den kobler en systematisk gennemgang af problem- og målsammenhænge med en struktureret opstilling af formål, (del)mål, forventede resultater, aktiviteter, inputs og indikatorer. Såfremt indikatorerne er af god kvalitet og er målbare, bliver det også muligt at vurdere graden af målopfyldelse i projektet. LFA metoden blev udviklet af den amerikanske bistandsorganisation USAID sidst i 60-erne, som et værktøj til brug i planlægning og evaluering af udviklingsprojekter. Metoden er løbende blevet videreudviklet og er i dag et generelt planlægnings- og styringsværktøj, som en lang række internationale organisationer, herunder EU Kommissionen, bruger helt systematisk. Ofte oplever man, at projekter ikke har opstillet mål, umiddelbare mål, aktiviteter og indikatorer på en systematisk måde. Når projektet senere skal evalueres, kan det være svært at systematisere resultaterne og gennemskue gennemførelsesprocessen. I den situation kan der være hjælp at hente i LFA metoden. Nedenfor er gengivet et eksempel på en LFA-matrice. Vejviser til evaluering 19

20 Tabel 2: Eksempel på en LFA-matrice: Fysisk aktivitet for førtidspensionister Overordnet formål: At førtidspensionisterne i kommunen oplever en forbedret livskvalitet som følge af deltagelse i projektets aktiviteter Umiddelbart mål: 75 % af kommunens førtidspensionister har taget aktivt del i en eller flere aktiviteter, som øger deres fysiske aktivitetsniveau Resultater (outputs): 1. Der er udviklet en metode til, hvordan førtidspensionister bedst øger deres fysiske aktivitetsniveau 2. Der er udarbejdet konkrete tilbud til kommunens førtidspensionister, der omfatter fysisk aktivitet 3. Tilbudene er blevet formidlet i relevante medier/kanaler Aktiviteter: 1.1 Møder mellem projektleder og idrætsfaglige eksperter samt udvalgte førtidspensionister 1.2 Indhentning af erfaringer fra andre lignende projekter 1.3 Metodeudvikling og dokumentation (herunder beslutning om, hvilke aktiviteter der vil være mest relevante) Indikator for succes mindst halvdelen af førtidspensionisterne oplever en forbedret livskvalitet efter et år Antallet af førtidspensionister, der har deltaget i mindst en aktivitet efter et år Antallet af førtidspensionister, der opfylder målsætningen om mindst ½ times fysisk aktivitet dagligt Metodeudvikling og projektbeskrivelse afsluttet og godkendt inden 1. december 2005 Minimum 4 forskellige tilbud bliver tilbudt kommunens førtidspensionister pr. 1. februar 2006 Tilbudene er formidlet i mindst 3 medier - - Dokumentation Interview af førtidspensionister Spørgeskemaundersøgelse før og efter Fremmødeprotokoller Information fra aktivitetsledere Projektdokument Aktivitetsbeskrivelser Projektafslutningsrapport Antagelse og betingelser Førtidspensionisternes deltagelse i projektets aktiviteter påvirker deres (opfattelse af) livskvalitet positivt Aktiviteterne skal være (nemt) tilgængelige for målgruppen Det er muligt at identificere egnede steder og instruktører, der matcher førtidspensionisternes udtrykte behov Vejviser til evaluering 20

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter

Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter Evaluering af forebyggelsesog sundhedsfremmeprojekter 2 0 0 7 Evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Manuskript: Andreas Christensen, Line-by-Line Redaktion: Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Guide til. Evaluering. - inspiration til det praktiske arbejde

Guide til. Evaluering. - inspiration til det praktiske arbejde Guide til Evaluering - inspiration til det praktiske arbejde 2007 Baggrund og formål 4 Hvad er evaluering? 5 Evalueringsplan 6 Fase 1. Formål med evalueringen? 6 Fase 2. Organisering og ressourcer 7 Fase

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Nedenfor følger tidsplan for udbuddet. 20. juni Forventet indgåelse af kontrakt 27. juni. 1. Generelle oplysninger. 1.1 Udbudsform

Nedenfor følger tidsplan for udbuddet. 20. juni Forventet indgåelse af kontrakt 27. juni. 1. Generelle oplysninger. 1.1 Udbudsform Kravspecifikation for evaluerings- og dokumentationsopgaver i forbindelse med satspuljeprojektet styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indholdsfortegnelse... 1. Generelle oplysninger...2

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Indhold 1. Introduktion og formål 3 2. Faserne i en evaluering af borgerinddragelsen 4

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Bilag 2: Projektbeskrivelse Aalborg d. 26.5.2003 Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Baggrund Baggrund: Med lanceringen af National IT-strategi

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Vigtigheden af evaluering

Vigtigheden af evaluering The Greenlandic Childhood Vigtigheden af evaluering Presentation by Maliina Ablesen ved Maliina Abelsen Documentation Centre on 28. april 09 Children & Youth 1. Intro ved MIPI Evidensbaseret viden (udgangspunkt

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Dragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dragør Kommune Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE WWW.BDO.DK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere