Gode tænder hele livet

Transkript

1 SUNDHEDSPLAN

2 2 Gode tænder hele livet En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet. Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet målrettet med forebyggende, opsøgende og behovsorienteret tandpleje. I dag forekommer tandproblemer kun sjældent. Tidligere kunne børn og unge være stærkt plagede af ubehag og smerter, og sunde tænder var en mangelvare. Sådan er det ikke længere. Tandplejen har kunnet dokumentere indsatsen med stadig bedre resultater i form af bedre tandsundhed. Men tandsundhedsbilledet er generelt blevet mere broget end tidligere. Samtidig med, at vi for alle aldersgrupper ser flere børn og unge med helt sunde tænder, er gruppen af børn og unge med et alvorligere cariesbillede kun blevet ganske lidt pænere og der ses en tydelig polarisering i børne- og ungdomsgruppen. Sunde tænder er ikke bare en selvfølge Det kræver en stor faglig viden, omstillingsparathed, menneskelig indsigt og højt engagement hos hele tandplejepersonalet at arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplanen for Herning Kommunale Tandpleje er udformet, så der er en naturlig sammenhæng mellem Herning Kommunes værdier og Herning Kommunes sundhedspolitik. Målet er at medvirke til mest mulig sundhed for de bevilligede midler og at bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn. Sundhedsplanen målsætter frem til 2017 og beskriver tandplejens lovbestemte målgruppe 0-18 år samt de målgrupper, der er omfattet af omsorgstandplejen og specialtandplejen. For at nå vores mål evaluerer vi hvert år tandsundhedsudviklingen hos børn og unge i Herning Kommune. Konklusionerne bruger vi til løbende justering af vore aktiviteter. Hvert 5. år er det relevant at foretage en mere samlet beskrivelse for at se, om vi når vores mål og for at vurdere nye udviklingstendenser. Det lange seje træk Der er ingen tvivl om, at det kun er igennem det lange seje træk, at vi er nået hertil. Det er kun gennem en fortsat og varig indsats, at det fremover vil være muligt at bevare de gode resultater. Shahram Khorami Overtandlæge

3 3 Indholdsfortegnelse Side Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik... 4 Tandplejens vision... 4 Tandplejens profil... 5 Lidt om tandsundhedsstatistik... 6 Hvordan måles tandsundhed... 6 Overordnede sundhedsfaglige mål... 7 Målgruppen 0-3 årige... 8 Målgruppen 4-6 årige Målgruppen 7-14 årige Målgruppen årige Tandlægefaglige behandlingsmål Cariesætiologi Erosioner Fluor Fissurforsegling Tandfyldningsmål Endodonti Ulykkeskadede tænder Hypomineraliserede tænder Kosmetisk tandpleje TMD/bidfunktion Kirurgi Ortodonti Agenesi Smertekontrolleret tandpleje Omsorgstandpleje Specialtandpleje Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge... 42

4 4 Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik Byrådet har besluttet, at Herning skal være en af de bedste kommuner i Danmark til forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor skal alle kommunens aktiviteter understøtte og gøre det lettere for alle borgere i alle aldre at træffe sunde valg. Herning kommunes sundhedspolitik skal med afsæt i lokale forhold være redskab til at: Skabe synlighed i mål og indsats Skabe sammenhæng i sundhed på tværs af de kommunale opgaver Danne grundlag for samarbejdet med de øvrige parter/aktører på sundhedsområdet Danne rammer for økonomiske prioriteringer Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning i Herning Kommune at arbejde for større social lighed i sundhed. Det er påviseligt, at mennesker med færre levekårsressourcer bliver mere syge og er mere usunde. Herning Kommunale Tandpleje vil være aktiv medspiller i Herning Kommunes sundhedspolitik med sin store specialviden omkring arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner Vores børn vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med Vores høj faglig børn kvalitet vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med høj faglig kvalitet Vi løfter i flok og har fælles engagement Vi løfter i flok og har fælles engagement Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er Vi afhængige arbejder af i en at anerkendende alle gør deres bedste og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er afhængige af at alle gør deres bedste Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og udvikler os udvikler os

5 5 Visionen bygger på følgende værdier Forebyggelse er den bedste behandling Tandplejen arbejder for at fjerne ulighed i sundhed ved at behovsorientere indsatsen: Den forbedring af tandsundheden, som det store flertal har fået gennem årene, skal også komme de sidste til gode gennem en særlig og støttende indsats. De værdier der har været bærende for opbygningen af den kommunale børneog ungdomstandpleje kan og skal fortsat bruges til at forme et bedre tandplejetilbud til de sidste, hvad enten det drejer sig om sårbare børn med lav egenomsorg og fysiske, psykiske eller socialøkonomiske problemer eller om børn og unge med særlige odontologiske behov. Tandplejen søger at motivere brugerne til egen indsats for en livslang effekt: Tænderne er folks egne 24 timer i døgnet. Dette må være udgangspunktet, når vi taler tandsundhed. Tandplejepersonalet må i åben og anerkendende dialog med vore brugere, gøre dem til handlende mennesker og lære dem at mestre egen tandsundhed. Tandplejen profil Hvem er vi? Vi er specialister til børn og unge og vi er fagligt højt kvalificeret til opgaven Vi skaber tillid og tryghed. Vi har tid til tilvænning og omsorg Vi går ind for smertekontrolleret tandpleje Vi arbejder for Gode tænder - hele livet Vi er i nærmiljøet. Tæt på familien, daginstitutioner, skoler og børn og unges nøglepersoner Vi er et engageret, veluddannet og serviceminded personale, hvor smil og humor er en del af hverdagen Vi er en effektiv og økonomisk tandpleje Tandplejen har det mål, at blive Danmarks bedste tandpleje.

6 Lidt om tandsundhedsstatistik 6 Danmark har et enestående statistisk materiale (SCOR systemet), der muliggør at børns og unges tandsundhed kan følges. Baggrunden er Lov om børnetandpleje der trådte i kraft i Samtidig blev der indført pligt til at indberette tandsundhedsdata (SCOR systemet) til Sundhedsstyrelsen hvert år. Børnetandplejen og dermed det statistiske grundlag skulle i følge loven indføres årgangsvis - startende med 1. klasse i Der findes derfor et betydeligt statistisk materiale her i kommunen. Det har muliggjort, at tandsundhedsudviklingen løbende har kunnet følges. Hvert års indberetninger til Sundhedsstyrelsen skal betragtes som et øjebliksbillede af tandsundheden hos børn og unge. Det giver mulighed for at beskrive status for tandsundheden i et enkelt år. Hvis man imidlertid har statistikker fra flere år, kan man vurdere den historiske udvikling ved: at sammenligne øjebliksbillede (status) for forskellige børn fra samme aldersgruppe fra år til år eller med lidt større intervaller. at følge den samme gruppe børn over en tidsperiode. herved kan man sammenligne tandsundhedsstatus blandt forskellige generationer af børn, og udviklingen hos den enkelte børnegruppe kan følges. Hvordan måles tandsundhed? Sundhedsstyrelsens tandsundhedsdata beskriver caries - huller i tænderne - på 2 måder. DMF-S/def-s og cariessværhedszoner. DMF-S/def-s er summen af huller (D/d), mistede (M/e) og fyldte (F/f) tandflader (S/s). DMF-S vedrører blivende tænder, og def-s bruges ved mælketænder. Et barn, som har et DMF-S tal på nul, har altså ingen huller, ingen udtrukne og ingen fyldte tandflader pga. caries, mens en person med et højt DMF-S tal har en stor carieserfaring, d.v.s. mange huller, udtrukne eller fyldte tandflader. DMF-S/def-s tallene kan benyttes til at: udregne den gennemsnitlige carieserfaring hos forskellige aldersgrupper. vise fordelingen af cariesmængden hos en gruppe personer - f.eks. 15 årige (den absolutte cariesmængde fordeling). at beregne cariestilvæksten, antallet af nye huller pr. år pr. barn. DMF-S/def-s tal har været med i Sundhedsstyrelsens opgørelser siden Cariessværhedszoner blev indført i Disse bruges til at beskrive, om man har caries og/eller cariesskader og i givet fald, hvor de er placeret i tandsættet. Der opereres med 4 zoner: Zone 1 = ingen caries/fyldninger Zone 2 = caries/fyldninger på kindtændernes tyggeflader Zone 3 = caries/fyldninger på tandflader ved tandmellemrummene i kindtænderne Zone 4 = caries/fyldninger i fortænderne og på andre tænders tandflader, hvis de vender mod tungen, ganen eller kinderne, eller tænder trukket ud pga. caries.

7 7 Herning Kommunale Tandplejes overordnede sundhedsfaglige mål er: At være en effektiv forebyggende og behandlende sundhedsinstitution, som med borgeren i centrum arbejder for at tænder, mund og kæber udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand til den enkeltes tilfredshed. Tandplejen skal skabe den bedst mulige tandsundhed gennem sundhedsarbejde som bygger på: høj faglig kvalitet tilpasning af indsatsen til den enkeltes behov respekt, tillid og omsorg for det enkelte menneske at lære brugerne at mestre egen tandsundhed tværfaglighed og samarbejde let adgang for alle brugere god information og kommunikation med brugeren Sundhedsplanen er opbygget efter målgrupper inddelt efter alder (0-3 årige, 4-6 årige 7-14 årige o.s.v.) For hver målgruppe beskrives delmål som tandsundhedsmål, mål for viden, holdning og færdigheder. For hver målgruppe er ydelsen delt i basisydelser og behovsydelser. Basisydelserne tilbydes alle tandplejens brugere og skal give forbedret tandsundhed til hele målgruppen. Behovsydelsen tilbydes til grupper/individer med større risiko for udvikling af tandsygdomme. Behovsydelserne skal tilstræbe at fjerne ulighed og sikre større lighed i tandsundhed hos tandplejens målgruppe. De faglige kvalitetsmål og kvalitetsstandarder er beskrevet bagerst i sundhedsplanen.

8 8 Målgruppen 0-3 årige Sundhedsmål i årige Cariesfrie, Zone 1 98 % defs 0,1 I aldersgruppen 0-3 år bliver grunden til barnets sundhedsvaner lagt. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have følgende viden, holdning og adfærd: At børnenes tænder er forældrenes ansvar. At tandbørstning starter fra 1. tands frembrud. At tandbørstning er en naturlig del af den daglige hygiejne og at tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen. Mælketænders betydning for tygning, udseende og pladsforhold til det permanente tandsæt. Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges. Suttevanernes betydning for tandsættet. Kostens og drikkevaners betydning for caries. Amning og medicins betydning for caries Rigtig og hurtig behandling af traumer.

9 9 Aktivitetsplan for 0-3 årige: Basisydelser: Pjece i barnets mappe/ information til spædbørns forældre i samarbejde med sundhedsplejen. Information til forældre om Herning Kommunale Tandplejes tilbud i 6 mdrs. alderen. Sundhedssamtaler i mødregrupper i ca. 6 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden. Sundhedssamtaler individuelt i 8 mdrs. og 18 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden. Alle børn indkaldes til klinikken til første undersøgelse i 2½ års alderen (individuelt/legemøde) efter kvalitetsstandarden. Tværfagligt samarbejde i lokalområdet. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, tilvænning og opfølgning. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Tværfaglig sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen, dagplejere, vuggestuer og andre institutioner.

10 10 Målgruppen 4-6 årige Sundhedsmål i årige Sundhedsmål i årige Cariesfrie, Zone 1 defs 91 % 0,4 Zone 3+4 6% Risikobørn % >8 defs 1,2 Cariesfrie, Zone 1 DMFS 99 % 0,0 I førskolegruppen 4-6 år er nøglepersonerne stadig forældrene og børnene har stadig brug for voksenhjælp til mange hverdagsfunktioner herunder tandbørstning. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoners skal have følgende viden, holdning og adfærd: At børnenes tænder er forældrenes ansvar. At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen. At der børstes grundigt på tværs ved 05±05, især ved frembrydende 6±6, og at 6±6 er blivende tænder At bruge tandtråd 04±04 ved fladekontakt.

11 Tandskifte. Hvorfor caries opstår og kostens betydning for caries. Hyppig indtagelse af søde læskedrikke kan medføre caries og erosioner. Rigtig og hurtig behandling af traumer. 11 Aktivitetsplan for 4-6 årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Barnet er i centrum. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 6±6 samt instruktion i tandtråd/glide ved fladkontakt 05,04±04,05. Medinddragelse af forældrene ved tandbørstningsinstruktion. Alle tilbydes fissurforsegling på 6±6. Alle tilbydes smertekontrolleret behandling. Prioritere tid til tilvænning og skabe tryghed. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Fissurforsegling 05,04±04,05 efter behov. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen, daginstitutioner, børnehaver, skoler.

12 12 Målgruppen 7-14 årige Sundhedsmål i 2017 defs Zone år 8 år 9 år 10 år 1,8 2,0 2,2 2,4 20 % 32 % - Sundhedsmål i år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år Cariesfrie, Zone 1 DMFS 99% 0,1 98% 0,1 93% 0,2 87% 0,2 83% 0,4 80% 0,6 75% 0,8 70% 1,0 Zone 3+4 7% 9% 14 % 17 % Zone 2 8% I aldersgruppen 7-10 år begynder børnene i stigende grad at få indflydelse på deres egen sundhed, men forældrene er fortsat nøglepersoner og børnene har stadig brug for voksenhjælp til daglig tandbørstning indtil 10 års alderen. I aldersgruppen år lægger børnene i højere grad vægt på kammeraternes holdninger og meninger. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og børnene/de unge. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i.

13 Vi ønsker, at forældre og børnene/de unge skal have følgende viden, holdning og adfærd: Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges. At læskedrikke og sodavand giver erosioner. At barnets motorik til egen tandbørstning først er udviklet i 10 års alderen. Frembrudsperioden for 12-års tænder er en risikoperiode og kræver tandbørstning på tværs. Forældrene følger barnet ved eftersyn til og med 3. klasse. At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta. Børnene må også gerne børste selv, men det er den voksne der børster tænderne helt rene indtil 10 års alderen. At børn og forældre kan altid hente viden og professional vejledning hos Herning Kommunale Tandplejes personale. 13 Aktivitetsplan for 7-14 årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Barnet/ den unge er i centrum. God forældrekontakt. Er forældrene ikke med barnet på klinikken gives relevant forældre information. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 7±7 samt fluorbehandling. Alle tilbydes fissurforsegling på 7±7. BW tages altid på faglige indikationer f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været høj caries aktivitet i mælketandsættet. I behandlingssituationen er det vigtigt at være tryghedsskabende og anerkendende for at forebygge tandlægeangst. Alle tilbydes smertekontrolleret behandling. Forældremøder i 4. klasse. Klasseundervisning i 4. klasse, tandbørstekursus suppleret med ekstra træning efter behov. Klasseundervisning. Coaching. OR-visitation i 6. klasse. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen og skolerne eks. om madpakker, mellemmåltider, kantiner, deltage i temauger på skolerne.

14 14 Målgruppen årige Sundhedsmål i år 16 år 17 år 18 år Cariesfrie, Zone 1 DMFS 60 % 1,3 55 % 1,8 45 % 2,3 40 % 2,8 Zone % 25 % 30 % 35 % Zone 2 15 % 16 % 18 % 20 % De unge er nu på vej mod fuld selvstændighed i hverdagen. Nogle unge afslutter den almindelige skolegang. Skiftet til nyt uddannelsessted eller erhvervs arbejde betyder forandring i dagligdagen, som let kan påvirke sundhedsadfærden. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod de unge. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed: mine tænder kan bevares hele livet, hvis jeg selv vil Vi ønsker, at de unge årige skal have følgende viden, holdning og adfærd: Forståelse af tandsygdommens opståen og forebyggelse. Kendskab til sammenhængen mellem drikkevaner og erosioner Viden om hvordan de fortsætter i regelmæssig ungdomstandpleje efter 18 år. Ansvar for egen sundhed, herunder viden om rygning, piercing, m.v.

15 15 Aktivitetsplan for årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Den unge er i centrum. Skal føle tryghed og opleve at blive behandlet som voksen og individuel person/ligeværdigt. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. BW tages altid på faglige indikationer, f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været carieserfaring. Sikker overførsel til voksentandplejen ved 18 år. Fissurforsegling af 8 erne ved frembrud. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden. Passiv profylakse: Afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning, 5000 ppm F tandpasta. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner.

16 Tandlægefaglige emner: 16 Cariesætiologi - opfattelse og -diagnostisk Cariesætiologi. Caries forårsages af bakterier. Caries er en multifaktoriel sygdom. Caries er en lokal sygdom. Cariesprocessen, mikrobiologi og plak på mikroniveau. Caries er en bakteriel betinget syreopløsning af tandoverfladen. Caries er en biofilm induceret kompleks sygdom. Bakterier vil altid være til stede i mundhulen, og en bakteriel kolonisering af tandoverfladen er uundgåelig. Caries er derfor en proces, som livslang vil være til stede. Caries opstår, når der er en stresset biofilm. Dette betyder, at der er en ubalance, således at demineralisering er større end remineralisering.

17 Cariesprogression og cariesprogressionshastighed. Cariesprogression er et øget mineraltab at tandoverfladen med eller uden kavitetsdannelse. Cariesprogressionshastighed er gennemsnitstiden for cariesudvikling fra et stadie til et andet stadie. Cariesprogressionshastigheden kan også registreres som andelen af carieslæsioner som opstår i emaljen over en vis tid. Progressionshastigheden gennem emalje anses i dag for at være en langsom proces. Caries progredierer hurtigere i dentinen end i emaljen. Forhold som påvirker progressionshastigheden: Ovennævnte diagram og endvidere eruptionsperioden og approksimalkontakt. Demineralisering tager ca. 1 måned og remineralisering ca.10 måneder. Cariesvurdering: Cariesdiagnostik Caries påvisning: objektivt påvise carieslæsion Caries vurdering: karakterisering af caries alvorlighedsgrad: Hvor langt inde i tanden er angrebet Er tanden kaviteret eller ej. aktivitet: overfladestruktur og progressionshastighed Cariesrisikovurdering:(se afsnittet om risikovurdering og individuelle intervaller) Caries intervention Profylakse: Terapi iværksat uden at caries er påvist. Individuel/kollektiv undervisning Fluor og forsegling Non-operativ terapi; Terapi, der er baseret på at der foreligger en klinisk eller radiologisk diagnose på caries Generel intervention; viden, holdning adfærd Lokal intervention: forbedre de intraorale miljøfaktorer og reducere de direkte årsager. Målet er remineralisering vha. tandbørstningsinstruktion, fluor samt fissurforsegling. Operativ terapi: Hvor intet andet er muligt for at standse cariesprogressionen, laves en fyldning. Caries kalibrering Kalibreringsøvelser skal gennemføres, som led i Tandplejens kvalitetsudvikling for at opnå overensstemmelse mellem cariesdiagnostik og behandling. Formålet med kalibreringsøvelserne er: at drøfte diagnostiske rutiner og fortolkninger for at opnå en ensartet fortolkning og forståelse af kriterierne for caries jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning at sikre sig at enhver undersøger (tandlæge og tandplejer) kan undersøge i overensstemmelse med indberetningskriterierne at minimere variation mellem forskellige undersøgere 17

18 18 Caries kalibrering foretages på 3 niveauer: Lokalklinikken Distriktsområdet Herning kommunale Tandpleje Kalibreringsøvelsen foretages lige år på lokalklinikken og ulige år i distriktsområdet og hvert 4. år i Herning Kommunale Tandpleje. Ansvaret for at kalibrering udføres ligger på lokalklinikken hos filiallederen, for distriktet hos lederen af distriktet og for Herning kommunale Tandpleje hos overtandlægen. Se kvalitetsstandard: Undersøgelse 0-18 år

19 19 Erosioner Definition: Erosion: er en kemisk opløsning af emalje og dentin uden tilstedeværelse af bakterier. Erosionerne er irreversible, derfor er det vigtigt med en tidlig og forebyggende indsats. Ætiologi: Fødevarebetingede erosioner Spiseforstyrrelses betingede erosioner Farmakologisk betingede erosioner Erhvervsbetingede erosioner Diagnostik: Kode Diagnose Facialt og oralt Okklusalt 0 Ingen erosioner 1 Erosion af emalje Der er sket tab af emaljeoverfladen, men dentinen er ikke eksponeret 2 Let erosion af dentin 3 Svær erosion af dentin Koden indføres i statistikfelt D på SCOR Dentinen er eksponeret svarende til mindre end halvdelen af tandfladen Dentinen er eksponeret svarende til halvdelen af tandfladen Afrundede cuspides, dentinen er ikke eksponeret Pletvis dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Sammenflydende dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Målsætning: Lære vores bruger forskellen mellem caries og erosioner Informere vores brugere om betydningen af lavt ph i læskedrikke og fødevarer Information om opkast og sure opstøds indvirkning på tænderne Retningslinjer: Erosioner diagnosticeres ved den årlige undersøgelse. Ved positive fund optages anamnese, og relevant informationsmateriale udleveres. Erosionsudviklingen kan følges med studiemodeller og/eller klinisk fotos. Forældre informeres, når der er diagnosticeret erosioner på flere tænder. Information om erosioner foregår ved klasseundervisning. Desuden kan syreskader tages med i pressen og i skoleblade, på 4. klasses forældreaften samt lokalt på skolerne i forbindelse med emneuger, sundhedsråd, kostpolitikken på skolerne osv. Se anamnese skema til erosioner

20 20 Fluor Fluor anvendes i tandplejens forebyggende arbejde: Fluor fungerer først og fremmest ved at nedsætte hastigheden, hvormed et cariesangreb udvikles Fluor stimulerer standsning af små initiale cariesangreb Fluors effekt beror på, hvor ofte den tilføres. Der findes ingen dokumenteret sundhedsskadelig effekt af cariesprofylaktisk behandling med fluor, ved korrekt anvendelse. Der findes ingen dokumenterede miljørisici ved cariesprofylaktisk behandling med fluor. Fluor er bedst tilgængelig i tandpasta. Fluor findes også i opløsning (0,2 % NaF) (2 % NaF), tyggegummi og i lak (duraphat) Fluortandpasta Fluortandpasta med 1450 ppm F anbefales til alle. Der instrueres i ikke at skylle munden efter endt tandbørstning. (spyt ud og ikke mere) Ved særligt udsatte børn kan der instrueres i påsmøring af fluortandpasta på initialcaries efter aftentandbørstning, således at den forebyggende effekt øges. Ved særligt cariesaktive unge fra 16 år, kan tandpasta med 5000 ppm F ordineres i en periode. Dette journalføres. Kontrol efter 3 måneder. Hvis 5000 ppm F tandpasta bruges til afpudsning eller tandbørstning journalføres dette også. Fluorpensling Caries- risikopatienter fra børnehaveklassen til 18 år tilbydes fluorbehandling med 2 % NaF opløsning. Evidens Fluorpensling gives 2 gange årligt til børn og unge med få initiale carieslæsioner, første gang i forbindelse med tandeftersynet, hvis det er muligt. Kombinationen dårlig mundhygiejne og mange initiale læsioner facialt/ oralt/approximalt udløser intensiv "tandbørstetræning" samt afpudsning og 2 % NaF hver 3. måned. Procedure: På HELT rene tænder pensles i 1 minut på tørlagte tænder i begge sider, lad Det tørre i et min. Duraphatlak Anvendelse: Småbørn. Børn/unge med få approximale angreb. (kan ikke anbefales i fronten på blivende tænder, da det kan give misfarvninger). anvendes efter hver undersøgelse. Den bedste virkning opnås ved ikke at spise de efterfølgende 2 timer.

21 21 Fluortyggegummi Fluorolex (0,55 mg) kan anvendes til børn over 6 år med høj cariesaktivitet, hvor barnet/ den unge vurderes til at være motiveret for brug. Doseringen afpasses i tanddannelsesperioden og bør ikke overstige 1,1 mg daglig dvs. 2 stykker. Fluortyggegummi kan købes i håndkøb.

22 22 Fissurforsegling Målet med fissurforsegling af molarer er at forebygge okklusal caries. Der er evidens for, at en sufficient forsegling reducerer okklusal caries betragteligt. En del undersøgelser har vist, at det også er muligt at forsegle okklusal caries, normalt vurderet som fyldningskrævende, da der under en tæt forsegling vil ske en reduktion af mikroorganismer, hvorved cariesangrebet standses. Vi tilbyder at forsegle Alle 7±7 Alle 6±6 efter aftale med forældrene 5,4±4,5 hvis forøget risiko for caries Pits ,04±04,05 på risikoflader/ risikobørn Fissurforseglingerne foretages med godkendte og egnede materialer, (se kvalitetsstandard) og kontrolleres regelmæssigt ved eftersyn. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling. Alle børn og forældre undervises i tandbørstning efter H-metoden ved alle molarer i det primære og permanente tandsæt. Metoden kan kombineres med solobørste. Lakpjecer udleveres til forældrene. Se kvalitetsstandard: Fissurforsegling Se kvalitetsstandard: SEAL

23 23 Tandfyldningsmål Det anses for høj faglig kvalitet at spare så mange tandflader som muligt fra operativ cariesterapi. Dette sikres ved tidlig diagnostik. Initiale cariesangreb behandles altid med forebyggende behandling. Det overordnede mål for operativ fyldningsterapi er at genopbygge tanden med egnede materialer og derved hindre skader på pulpa. Primære tænder For cariesterapi i det primære tandsæt gælder det, at de fyldninger, der laves som udgangspunkt skal kunne holde til tandens naturlige fældning. Bevarelse af 05 ére og 03 ére prioriteres højt. Der anvendes compomer/glasionomer som fyldningsmateriale. Permanente tænder Permanente tænder fyldes med egnede materialer. Vores materialer er CE-mærket, jf. direktivet om medicinsk udstyr (93/42 EEC). Efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. september 2008 kan plast finde anvendelse ved alle typer tandfyldninger. Ved førstegangsfyldninger skal det primære valg være plastmateriale. Glasionomer kan anvendes på enkeltflader uden okklusion (cervikale fyldninger), hvor det ikke er muligt med plast pga. manglende mulighed for tørlægning eller som provisorisk fyldningsmateriale. Sølvamalgam kan anvendes i blivende tænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med: 1. Manglende mulighed for tørlægning. 2. Vanskelig tilgængelighed af kavitet 3. Speciel stor kavitet 4. Stor afstand til nabotanden. Se kvalitetsstandard: Plast aproksimalt

24 24 Endodonti Ved irreversible skader på pulpa som følge af caries eller traume foretages endodontisk behandling i form af rodbehandling. Mælketænder Målet med endodontisk behandling i det primære tandsæt er at bevare de primære tænder til normalt fældningstidspunkt, eller til de ikke længere har betydning for okklusionsudviklingen. Bevarelse af 05,03±03,05 prioriteres højt. En korrekt pulpadiagnose er en vigtig faktor for en vellykket pulpabehandling. Vi skelner mellem vital og nekrotisk pulpa. Rodbehandling Overkapning på vital smertefri tand med lille og helst accidentel perforation. Koronal amputation/ pulpotomi Ved avitale tænder: To eller flere seancer. Blivende tænder I tilfælde af profund caries med fare for perforation foretages successiv ekscavering med Ca(OH) 2 og tæt provisorisk fyldning. I tilfælde, hvor karieslæsionen er så profundt, at der er opstået irreversible skader på pulpavævet, foretages rodbehandling. (Se kvalitetsstandard.) Restaurering af rodbehandlede tænder: Rodbehandlede permanente tænder fyldes med plast evt. med overdækning eller med amalgam med overdækning. Hvis der mangler meget tandsubstans, kan opbygning, krone/indlæg med overdækning blive aktuel. Det vil være sjældent, at ekstraktion vælges, dog kan det komme på tale ud fra en samlet bedømmelse af okklusion og pladsforhold. Se kvalitetsstandard: Endodonti primære tænder Se kvalitetsstandard: Endodonti permanente tænder

25 25 Ulykkesskadede tænder Mælketænder: Det primære mål er at planlægge og udføre behandlingen i det traumatiserede tandsæt således, at risikoen for skader på de permanente tandanlæg bliver minimale. Blivende tænder: I det unge permanente tandsæt er målet med behandlingen at bevare tanden og undgå senkomplikationer. Samtidigt skal det kosmetiske være bedst muligt. Behandlingen for både mælketænder og blivende tænder omfatter altid: akut nødbehandling (journal/diagnose/behandling). prognosevurdering ved den langsigtede behandlingsplan. Information om ovenstående. forsikringsanmeldelse. løbende kontrol med udvikling og senfølger. Behandlingen udføres så skånsomt som muligt for tænder og støttevæv. Det mistede tandvæv på blivende tænder erstattes hyppigst med plastmateriale. Der foretages sjældent kronebehandling før 18 års alderen. En blivende tand, der er slået ud, genplaceres. Såfremt tanden mister vitaliteten, omfatter behandlingen oftest en rodbehandling. Såfremt tanden mistes kan fremstilles: smileprotese er en temporær løsning, og det videre behandlingsforløb planlægges. ortodontisk lukning af mellemrum. erstatning med transplanteret tand. erstatning med plastretineret bro erstatning med implantat (efter væksten er ophørt) erstatning med konventionel bro (som voksen) erstatning med unitor. Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, idet der også tages hensyn til mundhygiejne og cariesaktivitet. I øvrigt følges anbefalingerne om moderne traumeterapi fra Tandlægeskolerne. Ulykkesbetinget tandtab, hvor tanden mistes eller bevares provisorisk, anmeldes til Regionstandplejen senest i 17-årsalderen. Se

26 26 Hypomineraliserede tænder Definition på hypoplasi: Mineraliseringsforstyrrelse i de hårde tandvæv opstået under tanddannelsen Forekomst: Hypomineralisation ses oftest på 6'erne, men også incisiverne kan være afficerede Tilstanden ses sjældnere på øvrige permanente tænder Primære tænder kan være afficerede Prævalens: % af børnene i en årgang har én eller flere permanente førstemolarer uden posteruptiv nedbrydning (mildere tilfælde), mens 3-5 % har én eller flere permanente førstemolarer med posteruptiv nedbrydning (alvorligere tilfælde) Årsager: Genetisk betingede: amelogenesis og dentinogenesis imperfecta Rakitis Idiopatisk sygdom Følge af lokalinfektion Følge af akut mekanisk traume Erhvervede toksiske påvirkninger Erhvervede strålepåvirkninger Problemer for patienterne: Hypomineraliserede tænder ofte meget følsomme Æstetik Slid Behandling: Korte kontrol-intervaller, specielt i eruptionsfasen og minimum 2 år frem Ekstra tandbørsteinstruktion i eruptionsfasen Intensiv fluorbehandling Forsegling med glasionomer eller plastforseglingsmateriale Komposit restaurering ved posteruptiv nedbrydning (slidmæssig og cariesprofylaktisk årsag Effektiv smertekontrol, evt. præmedicinering/sedering Forsyning af molarer med stålkroner Ekstraktion af stærkt hypomineraliserede molarer i DS3 M1 ca årsalderen, evt. tidligere) Indlæg eller kronebehandling kan være indiceret Porcelænsfacader eller keramikkroner på incisiverne kan være indiceret Patienter med alvorlige hypomineraliserede tænder henvises til registrering i Regionstandplejen Se kvalitetsstandard: Stålkroner

27 27 Kosmetisk tandpleje Kosmetisk tandpleje er indiceret ved udtalt patientønske i følgende tilfælde: Emaljehypoplasier / emaljeopaciteter (evt. henvisning til Regionsspecial tandplejen). Diastema Tænder med ugunstig kronemorfologi (f.eks. taptænder eller hjørnetænder der skal erstatte 2+2) Dental fluorose Behandlingsmuligheder kan være: Restaurering med plast Blegning af enkelte tænder.(jvf. Bek. 422 af 4/ Kosmetikloven) Facade Krone Se kvalitetsstandard: Blegning

28 TMD/Bidfunktion 28 Begrebet har været anvendt til at dække mange forskelligartede tilstande i tyggeorganet, men altid med fokus på sammenbidsforholdene. Klassifikation: Internationalt er der udarbejdet et klassifikationssystem de så kaldte Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD) Ifølge de nye klassifikationer kan man skelne mellem bidfunktionspatienter, hvis patienterne har problemer med sammenbiddet eller TMD patienter, hvis problemerne er smerter, ømhed, træthed eller bevægelses indskrænkning. Der kan være overlap mellem de to grupper, men de er ikke sammenfaldende. Ætiologi: I dag antages TMD-tilstande at være et multifaktuelt problem. I den sammenhæng vil det være rimeligt at tale om risikofaktorer. Nogle typer af sammenbid kan udgøre en risikofaktor, men store undersøgelser antyder at det måske er mellem 5 og 25 %, som kan forklares ud fra et rent okklusalt synspunkt. En anden risikofaktor er køn. Kvinder har større risiko for at få kæbeleds- og muskelproblemer. Yderligere bør eksempelvis almene sygdomme (herunder gigtlidelser) og traumer indgå i de diagnostiske overvejelser. Hyppighed: Symptomer opstår med en hyppighed på ca. 1-4 % Der kontrolleres for bidfunktionsproblemer ved de regelmæssige undersøgelser samt ved screening i forbindelse med OR registrering i 6. klasse og ved 18 års undersøgelsen. Ved symptomer udfyldes skema, som forefindes under dokumenter i TK2. Konklusion af undersøgelsen journalføres. Enhver behandling forudgås af sufficient undersøgelse og diagnostik samt behandlingsplan og beskrivelse af behandlingsmålet. Behandling: Behandling kan omfatte fysiurgisk behandling, skinneterapi, protetik, ortodonti, evt. beslibninger, farmakologisk behandling og evt. en mere psykologisk del. Ved kæbeledslidelse vælges en af to strategier: Adaptation til eksisterende okklusion og kæbeposition. Behandlingen vil hyppigt indeholde øvelser, fysiurgisk behandling, evt. skinnebehandling og beslibning Ændring af forholdene ved at finde en symptomfri stilling af underkæben og adaptere okklusionen til denne stilling. Behandlingen vil indeholde skinneterapi, ortodonti, evt. fysiurgisk behandling og øvelser. Behandlingen gennemføres til et niveau, hvor barnet /den unge oplever en acceptabel funktion og hvor risikoen for fysiske skader på led, muskler og tænder er minimal. Se skema til bidfunktionel kliniskundersøgelse og vejledning til patient øvelser

29 29 Kirurgi I Herning kommunale Tandpleje tilbydes følgende kirurgiske behandlinger: A. Operativ fjernelse af visdomstænder ifølge retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og vejledningen: Hvornår skal visdomstænder fjernes. B. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes impaction. Behandling af impakterede tænder: 1. Denudering (denudatio) 2. Kirurgisk repositionering (transplantatio in loco) 3. Operativ fjernelse (amotio) 4. Fjernelse af eruptionshindring C. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes retention Behandling af retinerede tænder: 1. Denudering med fjernelse af den koronale del af folliklen 2. Ingen effektiv behandling, hvis den apikale del af folliklen udviser patologi 3. Tidlig ekstraktion er ofte den foretrukne behandling ved patologi i PDL 4. Observation er valget, hvis der ses multiple eruptionsforsinkelser af 6'ere og 7'ere D. Kirurgi i forbindelse med ortodontisk behandling 1. Denudering af ektopisk lejrede tænder med påsætning af sølvkæder, denuderingen kan være åben eller lukket 2. Autotransplantation 3. Operativ fjernelse af tænder, hvor kæberne er for små til alle anlagte tænder 4. Operativ fjernelse af overtallige tænder 5. Isætning af fixturer til forankring E. Autotransplantationer Indikation: 1. En eller flere agenesier 2. Tandtab p.g.a. traumer 3. Tandtab p.g.a. caries 4. Ektopisk lejrede tænder OBS: Prognosen er meget afhængig af optimal udvælgelse af pt. og erfaren kirurg F. Operativ fjernelse af overtallige tænder G. Rodspidsamputation (apicoectomi) H. Parodontalkirurgi I. Cysteoperation J. Fjernelse af benigne slimhindetumorer K. Kirurgi i forbindelse med traumer

30 1. Operativ fjernelse af rodstumper 2. Operativ fjernelse af kronefragmenter i læbe 3. Replantation af exartikuleret tand 30 L. Komplicerede ekstraktioner Operativ fjernelse af affrakturerede rødder ved en kompliceret ekstraktion M. Læbebåndsplastik N. Tungebåndsplastik Se vejledningen: Hvornår skal visdomstænder fjernes

31 Ortodonti Det er formålet at følge det enkelte barns okklusionsudvikling med henblik på diagnosticering af afvigelser fra normaludviklingen i kæber og ansigtsskelet. Dette sker ved de regelmæssige undersøgelser på alle alderstrin suppleret med en ortodontisk visitation i 6. klasse. Desuden ortodontisk visitation efter individuelt behov. 31 Det er endelig formålet at gennemføre korrektive, ortodontiske behandlinger hos børn med diagnosticerede tandstillings- og okklusionsafvigelser, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger - jvf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Behandlingen gennemføres med det nødvendige apparatur - fastsiddende og/eller aftageligt - og det er målet på kortest mulig tid at nå frem til en æstetisk og funktionelt så optimal tandstilling som mulig, og/eller bryde en uheldig udvikling, hvis muligt. Behandlingen gennemføres under forudsætning af barnets evne og vilje til at gennemføre behandlingen uden væsentlig risiko for sekundære skader på tandsættet. Endvidere er hjemmets fulde accept og opbakning en forudsætning. Diagnosticerede afvigelser fra normaludviklingen i mælketandsættet og tidlig blandingstandsæt (ds02 og DS1-2) behandles interceptivt med så enkle midler som muligt, når der kan opnås en sikker og klar behandlingsmæssig gevinst. Ved enkle midler forstås beslibninger, ekstraktioner, kryds- og sakselastik på enkelte tænder samt plader. Inden der tages stilling til en egentlig ortodontisk behandling i det tidlige blandingstandsæt (DS1-2) vurderes, om afvigelsen nødvendiggør en tidlig behandling, for at bryde en uheldig udvikling, trods sandsynlighed for behov for senere opfølgende behandling, eller om behandlingen bedst udføres samlet i det sene blandingstandsæt (DS3-4). Behandlingerne gennemføres under passende hensyntagen til eksisterende risici for følgeskader på tænder og støttevæv. Caries risiko: Det er det overordnede og langsigtede mål, at der ikke udvikles nye initiale caries angreb under den ortodontiske behandling. Rodresorptionsrisiko: det er målet at minimere rodresorption ved hensyntagen til kendte risikofaktorer og ved relevant røntgen-kontrol samt evt. pause-faser i - eller afbrydelse af behandlingen. Det er målet, at patient og forældre er velinformerede om hvilke risici, der udløser tilbud om behandling, samt om formålet med behandling. Derudover at patient og forældre er informerede om ricisi forbundet med behandling. Ligeledes skal patient og forældre orienteres løbende om behandlingens gang samt have en orientering om resultatet af behandlingen. Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. Se kvalitetsstandard: Undersøgelse af okklusionen

32 32 Agenesi Tandplejens opgave er at diagnosticere agenesi tilstande tidligt og foretage en risiko vurdering. Hvor det er indiceret, udarbejdes mål, langtidsplan og nødvendig ortodontisk behandling iværksættes. Behandlingen af børn med agenesi, hvor der er en forudsigelige eller eksisterende risiko for varig funktionsnedsættelse, der ikke kan løses med tandregulering alene, sker i samarbejde med regionstandplejen, der yder et specialiseret tandplejetilbud til denne patientgruppe. Tandplejen henviser til og samarbejder med regionen om mål, behandlingsplaner og den ortodontiske del af behandlingen. Den ortodontiske behandling af disse patienter foretages hovedsageligt af Tandplejens specialtandlæger og tandlæger, mens endelige protetiske behandling foretages i Regionstandplejen i perioden fra kæbevækstens ophør til fysisk modenhed er opnået (d.v.s. i års alderen). Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. Patienter med agenesi af 12 eller flere permanente tænder, eller med multiple agenesier der er meget uhensigtsmæssigt fordelt, henvises til Landsdels- og Videncenteret i Århus. Behandling af børn med abnorm kæbevækst er en regionsopgave. Behandlinger af børn med juvenil arthritis foregår i de fleste tilfælde i landsdels regi. Det er tandplejens opgave at diagnosticere disse tilfælde og at sikre henvisning til relevante behandlingscentre. I hvert tilfælde vurderes funktion og æstetik. Okklusion og ansigtstype bedømmes. Behandlingen afhænger desuden af mundhygiejne samt cariesaktivitet. Overordnet: En vurdering af om agenesi medfører risiko for nuværende eller senere varig funktionsnedsættelse. Kun Patienter med risiko for varig funktionsnedsættelse behandles. Behandling af agenesipatienter indebærer altid en individuel og tidlig behandlingsplanlægning med relevante ortodontiske, protetiske og kirurgiske vurderinger. (behandlende tandlæge, specialtandlæge og kirurgiske tandlæge). Herning Kommunale Tandpleje vælger biologiske muligheder som første prioritet. Det er Herning Kommunale Tandplejes overordnede holdning at undgå store protetiske arbejder mest muligt. A. Bevaring af persisterende mælketænder: Velfungerende mælketænder er en optimal langtidsløsning ved agenesi (patient og forældre orienteres). Der skelnes imellem infraokklusion og infraposition. Ved infraokklusion uden infraposition er årsagen alene lav kronehøjde på den temporære tand. Denne følger de permanente tænder i eruption, og det marginale knogleniveau er vandret. Disse tænder kan oftest bevares.

33 Ved infraposition har den temporære tand ikke den samme eruptionsevne som de permanente tænder, og processus alveolaris er underudviklet i agenesi regionen. Det marginale knogleniveau peger fra nabotænderne ned mod den temporære tand. En sådan tand kan ikke bevares. Er den temporære tand velfungerende og har rimelige rødder ved 18 års alder har den en rigtig god prognose. I 18 års alderen forventes kæbevæksten at aftage progressivt og med den højdevæksten af processus alveolaris. Det betyder, at selv velfungerende ankylotiske tænder har en rimelig prognose og bør bevares. Mælketænder med dårlig prognose bør diagnostiseres så tidligt som muligt. Hvis ortodonti ikke er indiceret, vil målet være at opnå så meget spontan lukning af agenesiregionen som muligt. Dette indebærer mesial og distal beslibning af mælketanden og derpå ekstraktion af denne. Hvis rødderne har stor spredning opnås ingen lukning som følge af en beslibning. I stedet foretages hemisektion med ekstraktion af det distale fragment og coronal amputation af det mesiale. Senere ekstraheres det mesiale fragment. Molarer vandrer ofte ikke spontant mesialt, de mesialkipper, hvilket er uønsket. Men eruptionsretningen er mesialt rettet både i over- og underkæbe. Det bedste resultat opnås, når residual kæbevæksten er af en vis størrelse. Ingen 18 årige udskrives med mælketænder i infraposition.(efterlades disse, skal der gives grundig orientering om behandlingsmuligheder). 33 B. Diastema: Diastema ved 5±5 kan accepteres. Kontraindikation: Manglende okklusions mulighed, visse kritiske okklusionsforhold og afvigende vækstmønstre hvor risiko opstår. C. Autotransplantation: Autotransplantation betragtes som den endelige behandling ved agenesi af præmolarer. Jvf. Afsnit 15, pkt. E. Autotransplantation af præmolarer til præmolarregionerne har meget fin prognose. Transplantation af 8±8 har en ringere prognose end præmolarer. Behandlingen kan overvejes, hvis 8±8 er små. Autotransplantation af præmolarer til fortandsregionen efter traumatisk betinget tab af en permanent tand betragtes som en temporær behandling. Status for en sådan tand skal vurderes og indberettes til regionstandplejen inden det 18 år. D. Lukning af tandbuen: Lukning af tandbuen enten spontant eller ortodontisk (f.eks. agenesi 2+2, 5+5). E. Potetiske erstatninger: Permanente løsninger: (mangeårige løsninger) Er en regionsopgave. Semipermanente løsninger: Plastretineret bro: Ved behov for enkelttandserstatning på tandplejens børn og unge. Anvendes som semipermanent tanderstatning og som temporær retention af et ortodontisk resultat, indtil regionstandplejen kan foretage den endelige behandling. Unitor er en temporær løsning i de tilfælde, hvor tandmanglen er fordelt således, at plastretinerede broer er for kompliceret en løsning mht. retenti-

34 onssvigt. Der skal sættes stive bondede retentioner på nabotænder for at bevare rodparallelliteten. Plade med erstatningstand kan anvendes som temporær retention, når malokklusionen er behandlet tidligt, og den egentlige præprotetiske tandregulering først skal udføres langt senere. 34 NB: Der skal altid være en langsigtet behandlingsplan (overvejelser) som medgives ved udskrivning fra Herning Kommunale Tandpleje. Forældre og patient informeres. Privat tandlæge skal orienteres skriftligt. Se kvalitetsstandard: Ætsbro Se kvalitetsstandard: Henvisning til regionstandplejen

35 35 Smertekontrolleret tandpleje Definition af smerte: Det internationale smerteforskningsselskab (IASP) har defineret smerte således: "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er knyttet til aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller som beskrives med vævsskadens terminologi". Det betyder: smerte er altid en subjektiv oplevelse, der ikke lader sig måle og veje i klassisk forstand. smerte behøver ikke at være forbundet med egentlig vævsskade men kan være udløst af en række neurobiologiske forhold kombineret med individuelle psykologiske eller psykosociale omstændigheder - noget ubehageligt kan af patienten føles som smerte. Standard for smertekontrol Alle patienter har ret til smertekontrolleret tandbehandling. Hele tandplejeteamet accepterer standard for definition af smerte. Tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd og ved at bruge farmaka. Patientens reaktion er det endelige svar på, om patienten føler smerte eller ej. Smerte som risikofaktor for udvikling af Odontofobi /tandlægeskræk Nyere forskning har vist, at smerte ikke blot hænger sammen med vævsbeskadigelse. Smerteoplevelsen er subjektiv og kan modificeres af en række faktorer så som opmærksomhed, omsorg, forventning, angst, tidligere erfaringer og andre psykologiske mekanismer (lugt / smagsoplevelse). Det giver store individuelle variationer i smerteopfattelsen, hvilket vi i klinikken må handle ud fra. For børn kan det være vanskeligt at forstå meningen med det, som skal gøres. I aldersperioden 2-6 år er evnen til logisk tænkning dårligt udviklet og evnen til at skelne mellem årsag og virkning lille. Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn. Ubehaget i forbindelse med en tandbehandling kan af barnet beskrives som smerte p.g.a. angst og frygt. Smerteoplevelsen kan også udløses af psykologiske faktorer som negative tanker og forventning om smerte, følelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed. I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandling som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient. Mange studier har vist, at smerteoplevelser i barne- og ungdomsårene er den vigtigste risikofaktor for udvikling af angst for tandbehandling med deraf følgende udeblivelse fra tandlægebesøgene fremover. Det er derfor vores fornemste opgave i samarbejde med forældrene at give børnene og de unge en så behagelig og smertefri behandling som overhovedet

36 muligt i Herning kommunale Tandpleje. 36 Herning kommunale Tandpleje sikrer patienten smertekontrol/ smertefrihed ud fra nedennævnte behandlingsprincipper: god information om behandlingen før - under efter udvise tålmodighed med patienten respektere aftaler med patienten optimal bedøvelse af patienten - herunder brug af overfladebedøvelse - N2O-O2 og injektion brug af medicin: præmedicinering med psykofarmaka, smertestillende medicin før og efter behandlingen og antibiotika acceptere at patienten kan have en dårlig dag - ny tid. tilvænningsbehandling med flere behandlingsseancer foretage afledningsmanøvre under behandlingen foretage henholdende behandling / kompromisbehandling, hvor forældrene informeres og accepterer behandling i narkose på tvingende indikation først og sidst vise patienten omsorg og skabe tillid til behandleren hos patienten - tryghed hos patienten tilbyde tandlægeskift, hvis tillid og samarbejde er umuligt at opnå mellem patient og behandler.