Gode tænder hele livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode tænder hele livet"

Transkript

1 SUNDHEDSPLAN

2 2 Gode tænder hele livet En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet. Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet målrettet med forebyggende, opsøgende og behovsorienteret tandpleje. I dag forekommer tandproblemer kun sjældent. Tidligere kunne børn og unge være stærkt plagede af ubehag og smerter, og sunde tænder var en mangelvare. Sådan er det ikke længere. Tandplejen har kunnet dokumentere indsatsen med stadig bedre resultater i form af bedre tandsundhed. Men tandsundhedsbilledet er generelt blevet mere broget end tidligere. Samtidig med, at vi for alle aldersgrupper ser flere børn og unge med helt sunde tænder, er gruppen af børn og unge med et alvorligere cariesbillede kun blevet ganske lidt pænere og der ses en tydelig polarisering i børne- og ungdomsgruppen. Sunde tænder er ikke bare en selvfølge Det kræver en stor faglig viden, omstillingsparathed, menneskelig indsigt og højt engagement hos hele tandplejepersonalet at arbejde målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplanen for Herning Kommunale Tandpleje er udformet, så der er en naturlig sammenhæng mellem Herning Kommunes værdier og Herning Kommunes sundhedspolitik. Målet er at medvirke til mest mulig sundhed for de bevilligede midler og at bruge ressourcerne der, hvor de gør mest gavn. Sundhedsplanen målsætter frem til 2017 og beskriver tandplejens lovbestemte målgruppe 0-18 år samt de målgrupper, der er omfattet af omsorgstandplejen og specialtandplejen. For at nå vores mål evaluerer vi hvert år tandsundhedsudviklingen hos børn og unge i Herning Kommune. Konklusionerne bruger vi til løbende justering af vore aktiviteter. Hvert 5. år er det relevant at foretage en mere samlet beskrivelse for at se, om vi når vores mål og for at vurdere nye udviklingstendenser. Det lange seje træk Der er ingen tvivl om, at det kun er igennem det lange seje træk, at vi er nået hertil. Det er kun gennem en fortsat og varig indsats, at det fremover vil være muligt at bevare de gode resultater. Shahram Khorami Overtandlæge

3 3 Indholdsfortegnelse Side Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik... 4 Tandplejens vision... 4 Tandplejens profil... 5 Lidt om tandsundhedsstatistik... 6 Hvordan måles tandsundhed... 6 Overordnede sundhedsfaglige mål... 7 Målgruppen 0-3 årige... 8 Målgruppen 4-6 årige Målgruppen 7-14 årige Målgruppen årige Tandlægefaglige behandlingsmål Cariesætiologi Erosioner Fluor Fissurforsegling Tandfyldningsmål Endodonti Ulykkeskadede tænder Hypomineraliserede tænder Kosmetisk tandpleje TMD/bidfunktion Kirurgi Ortodonti Agenesi Smertekontrolleret tandpleje Omsorgstandpleje Specialtandpleje Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge... 42

4 4 Tandplejen som aktør i Herning Kommunes sundhedspolitik Byrådet har besluttet, at Herning skal være en af de bedste kommuner i Danmark til forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor skal alle kommunens aktiviteter understøtte og gøre det lettere for alle borgere i alle aldre at træffe sunde valg. Herning kommunes sundhedspolitik skal med afsæt i lokale forhold være redskab til at: Skabe synlighed i mål og indsats Skabe sammenhæng i sundhed på tværs af de kommunale opgaver Danne grundlag for samarbejdet med de øvrige parter/aktører på sundhedsområdet Danne rammer for økonomiske prioriteringer Det er en vigtig sundhedspolitisk målsætning i Herning Kommune at arbejde for større social lighed i sundhed. Det er påviseligt, at mennesker med færre levekårsressourcer bliver mere syge og er mere usunde. Herning Kommunale Tandpleje vil være aktiv medspiller i Herning Kommunes sundhedspolitik med sin store specialviden omkring arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Tandplejens vision er at blive Danmarks bedste tandpleje fordi: Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner Vi skaber sundhedsresultater som er enestående for landets kommuner Vores børn vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med Vores høj faglig børn kvalitet vil altid blive mødt med tryghed og nærvær og de kan regne med høj faglig kvalitet Vi løfter i flok og har fælles engagement Vi løfter i flok og har fælles engagement Vi arbejder i en anerkendende og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er Vi afhængige arbejder af i en at anerkendende alle gør deres bedste og værdsættende kultur hvor vi har tillid til og er afhængige af at alle gør deres bedste Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og Vi er en attraktiv arbejdsplads, fordi vi har styr på tingene, følger med tiden og udvikler os udvikler os

5 5 Visionen bygger på følgende værdier Forebyggelse er den bedste behandling Tandplejen arbejder for at fjerne ulighed i sundhed ved at behovsorientere indsatsen: Den forbedring af tandsundheden, som det store flertal har fået gennem årene, skal også komme de sidste til gode gennem en særlig og støttende indsats. De værdier der har været bærende for opbygningen af den kommunale børneog ungdomstandpleje kan og skal fortsat bruges til at forme et bedre tandplejetilbud til de sidste, hvad enten det drejer sig om sårbare børn med lav egenomsorg og fysiske, psykiske eller socialøkonomiske problemer eller om børn og unge med særlige odontologiske behov. Tandplejen søger at motivere brugerne til egen indsats for en livslang effekt: Tænderne er folks egne 24 timer i døgnet. Dette må være udgangspunktet, når vi taler tandsundhed. Tandplejepersonalet må i åben og anerkendende dialog med vore brugere, gøre dem til handlende mennesker og lære dem at mestre egen tandsundhed. Tandplejen profil Hvem er vi? Vi er specialister til børn og unge og vi er fagligt højt kvalificeret til opgaven Vi skaber tillid og tryghed. Vi har tid til tilvænning og omsorg Vi går ind for smertekontrolleret tandpleje Vi arbejder for Gode tænder - hele livet Vi er i nærmiljøet. Tæt på familien, daginstitutioner, skoler og børn og unges nøglepersoner Vi er et engageret, veluddannet og serviceminded personale, hvor smil og humor er en del af hverdagen Vi er en effektiv og økonomisk tandpleje Tandplejen har det mål, at blive Danmarks bedste tandpleje.

6 Lidt om tandsundhedsstatistik 6 Danmark har et enestående statistisk materiale (SCOR systemet), der muliggør at børns og unges tandsundhed kan følges. Baggrunden er Lov om børnetandpleje der trådte i kraft i Samtidig blev der indført pligt til at indberette tandsundhedsdata (SCOR systemet) til Sundhedsstyrelsen hvert år. Børnetandplejen og dermed det statistiske grundlag skulle i følge loven indføres årgangsvis - startende med 1. klasse i Der findes derfor et betydeligt statistisk materiale her i kommunen. Det har muliggjort, at tandsundhedsudviklingen løbende har kunnet følges. Hvert års indberetninger til Sundhedsstyrelsen skal betragtes som et øjebliksbillede af tandsundheden hos børn og unge. Det giver mulighed for at beskrive status for tandsundheden i et enkelt år. Hvis man imidlertid har statistikker fra flere år, kan man vurdere den historiske udvikling ved: at sammenligne øjebliksbillede (status) for forskellige børn fra samme aldersgruppe fra år til år eller med lidt større intervaller. at følge den samme gruppe børn over en tidsperiode. herved kan man sammenligne tandsundhedsstatus blandt forskellige generationer af børn, og udviklingen hos den enkelte børnegruppe kan følges. Hvordan måles tandsundhed? Sundhedsstyrelsens tandsundhedsdata beskriver caries - huller i tænderne - på 2 måder. DMF-S/def-s og cariessværhedszoner. DMF-S/def-s er summen af huller (D/d), mistede (M/e) og fyldte (F/f) tandflader (S/s). DMF-S vedrører blivende tænder, og def-s bruges ved mælketænder. Et barn, som har et DMF-S tal på nul, har altså ingen huller, ingen udtrukne og ingen fyldte tandflader pga. caries, mens en person med et højt DMF-S tal har en stor carieserfaring, d.v.s. mange huller, udtrukne eller fyldte tandflader. DMF-S/def-s tallene kan benyttes til at: udregne den gennemsnitlige carieserfaring hos forskellige aldersgrupper. vise fordelingen af cariesmængden hos en gruppe personer - f.eks. 15 årige (den absolutte cariesmængde fordeling). at beregne cariestilvæksten, antallet af nye huller pr. år pr. barn. DMF-S/def-s tal har været med i Sundhedsstyrelsens opgørelser siden Cariessværhedszoner blev indført i Disse bruges til at beskrive, om man har caries og/eller cariesskader og i givet fald, hvor de er placeret i tandsættet. Der opereres med 4 zoner: Zone 1 = ingen caries/fyldninger Zone 2 = caries/fyldninger på kindtændernes tyggeflader Zone 3 = caries/fyldninger på tandflader ved tandmellemrummene i kindtænderne Zone 4 = caries/fyldninger i fortænderne og på andre tænders tandflader, hvis de vender mod tungen, ganen eller kinderne, eller tænder trukket ud pga. caries.

7 7 Herning Kommunale Tandplejes overordnede sundhedsfaglige mål er: At være en effektiv forebyggende og behandlende sundhedsinstitution, som med borgeren i centrum arbejder for at tænder, mund og kæber udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand til den enkeltes tilfredshed. Tandplejen skal skabe den bedst mulige tandsundhed gennem sundhedsarbejde som bygger på: høj faglig kvalitet tilpasning af indsatsen til den enkeltes behov respekt, tillid og omsorg for det enkelte menneske at lære brugerne at mestre egen tandsundhed tværfaglighed og samarbejde let adgang for alle brugere god information og kommunikation med brugeren Sundhedsplanen er opbygget efter målgrupper inddelt efter alder (0-3 årige, 4-6 årige 7-14 årige o.s.v.) For hver målgruppe beskrives delmål som tandsundhedsmål, mål for viden, holdning og færdigheder. For hver målgruppe er ydelsen delt i basisydelser og behovsydelser. Basisydelserne tilbydes alle tandplejens brugere og skal give forbedret tandsundhed til hele målgruppen. Behovsydelsen tilbydes til grupper/individer med større risiko for udvikling af tandsygdomme. Behovsydelserne skal tilstræbe at fjerne ulighed og sikre større lighed i tandsundhed hos tandplejens målgruppe. De faglige kvalitetsmål og kvalitetsstandarder er beskrevet bagerst i sundhedsplanen.

8 8 Målgruppen 0-3 årige Sundhedsmål i årige Cariesfrie, Zone 1 98 % defs 0,1 I aldersgruppen 0-3 år bliver grunden til barnets sundhedsvaner lagt. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have følgende viden, holdning og adfærd: At børnenes tænder er forældrenes ansvar. At tandbørstning starter fra 1. tands frembrud. At tandbørstning er en naturlig del af den daglige hygiejne og at tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen. Mælketænders betydning for tygning, udseende og pladsforhold til det permanente tandsæt. Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges. Suttevanernes betydning for tandsættet. Kostens og drikkevaners betydning for caries. Amning og medicins betydning for caries Rigtig og hurtig behandling af traumer.

9 9 Aktivitetsplan for 0-3 årige: Basisydelser: Pjece i barnets mappe/ information til spædbørns forældre i samarbejde med sundhedsplejen. Information til forældre om Herning Kommunale Tandplejes tilbud i 6 mdrs. alderen. Sundhedssamtaler i mødregrupper i ca. 6 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden. Sundhedssamtaler individuelt i 8 mdrs. og 18 mdrs. alderen i udvalgte områder/klinikker efter kvalitetsstandarden. Alle børn indkaldes til klinikken til første undersøgelse i 2½ års alderen (individuelt/legemøde) efter kvalitetsstandarden. Tværfagligt samarbejde i lokalområdet. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, tilvænning og opfølgning. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Tværfaglig sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen, dagplejere, vuggestuer og andre institutioner.

10 10 Målgruppen 4-6 årige Sundhedsmål i årige Sundhedsmål i årige Cariesfrie, Zone 1 defs 91 % 0,4 Zone 3+4 6% Risikobørn % >8 defs 1,2 Cariesfrie, Zone 1 DMFS 99 % 0,0 I førskolegruppen 4-6 år er nøglepersonerne stadig forældrene og børnene har stadig brug for voksenhjælp til mange hverdagsfunktioner herunder tandbørstning. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og barnets nøglepersoner, der har indflydelse på barnets dagligdag. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoners skal have følgende viden, holdning og adfærd: At børnenes tænder er forældrenes ansvar. At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta af en voksen. At der børstes grundigt på tværs ved 05±05, især ved frembrydende 6±6, og at 6±6 er blivende tænder At bruge tandtråd 04±04 ved fladekontakt.

11 Tandskifte. Hvorfor caries opstår og kostens betydning for caries. Hyppig indtagelse af søde læskedrikke kan medføre caries og erosioner. Rigtig og hurtig behandling af traumer. 11 Aktivitetsplan for 4-6 årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Barnet er i centrum. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 6±6 samt instruktion i tandtråd/glide ved fladkontakt 05,04±04,05. Medinddragelse af forældrene ved tandbørstningsinstruktion. Alle tilbydes fissurforsegling på 6±6. Alle tilbydes smertekontrolleret behandling. Prioritere tid til tilvænning og skabe tryghed. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Fissurforsegling 05,04±04,05 efter behov. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen, daginstitutioner, børnehaver, skoler.

12 12 Målgruppen 7-14 årige Sundhedsmål i 2017 defs Zone år 8 år 9 år 10 år 1,8 2,0 2,2 2,4 20 % 32 % - Sundhedsmål i år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år Cariesfrie, Zone 1 DMFS 99% 0,1 98% 0,1 93% 0,2 87% 0,2 83% 0,4 80% 0,6 75% 0,8 70% 1,0 Zone 3+4 7% 9% 14 % 17 % Zone 2 8% I aldersgruppen 7-10 år begynder børnene i stigende grad at få indflydelse på deres egen sundhed, men forældrene er fortsat nøglepersoner og børnene har stadig brug for voksenhjælp til daglig tandbørstning indtil 10 års alderen. I aldersgruppen år lægger børnene i højere grad vægt på kammeraternes holdninger og meninger. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod forældre og børnene/de unge. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed, såvel i familien som de andre miljøer, hvor barnet færdes i.

13 Vi ønsker, at forældre og børnene/de unge skal have følgende viden, holdning og adfærd: Hvordan og hvorfor caries opstår og hvordan det forebygges. At læskedrikke og sodavand giver erosioner. At barnets motorik til egen tandbørstning først er udviklet i 10 års alderen. Frembrudsperioden for 12-års tænder er en risikoperiode og kræver tandbørstning på tværs. Forældrene følger barnet ved eftersyn til og med 3. klasse. At tænderne skal børstes helt rent, 2 x daglig med 1450 ppm F tandpasta. Børnene må også gerne børste selv, men det er den voksne der børster tænderne helt rene indtil 10 års alderen. At børn og forældre kan altid hente viden og professional vejledning hos Herning Kommunale Tandplejes personale. 13 Aktivitetsplan for 7-14 årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Barnet/ den unge er i centrum. God forældrekontakt. Er forældrene ikke med barnet på klinikken gives relevant forældre information. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. Grundig tandbørsteinstruktion på tværs ved frembrydende 7±7 samt fluorbehandling. Alle tilbydes fissurforsegling på 7±7. BW tages altid på faglige indikationer f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været høj caries aktivitet i mælketandsættet. I behandlingssituationen er det vigtigt at være tryghedsskabende og anerkendende for at forebygge tandlægeangst. Alle tilbydes smertekontrolleret behandling. Forældremøder i 4. klasse. Klasseundervisning i 4. klasse, tandbørstekursus suppleret med ekstra træning efter behov. Klasseundervisning. Coaching. OR-visitation i 6. klasse. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden. Passiv profylakse: støtte i tandbørstning suppleret med afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner i samarbejde med sundhedsplejen og skolerne eks. om madpakker, mellemmåltider, kantiner, deltage i temauger på skolerne.

14 14 Målgruppen årige Sundhedsmål i år 16 år 17 år 18 år Cariesfrie, Zone 1 DMFS 60 % 1,3 55 % 1,8 45 % 2,3 40 % 2,8 Zone % 25 % 30 % 35 % Zone 2 15 % 16 % 18 % 20 % De unge er nu på vej mod fuld selvstændighed i hverdagen. Nogle unge afslutter den almindelige skolegang. Skiftet til nyt uddannelsessted eller erhvervs arbejde betyder forandring i dagligdagen, som let kan påvirke sundhedsadfærden. Vores forbyggende aktiviteter skal derfor rettes mod de unge. Vi ønsker at skabe en positiv holdning til sundhed: mine tænder kan bevares hele livet, hvis jeg selv vil Vi ønsker, at de unge årige skal have følgende viden, holdning og adfærd: Forståelse af tandsygdommens opståen og forebyggelse. Kendskab til sammenhængen mellem drikkevaner og erosioner Viden om hvordan de fortsætter i regelmæssig ungdomstandpleje efter 18 år. Ansvar for egen sundhed, herunder viden om rygning, piercing, m.v.

15 15 Aktivitetsplan for årige: Basisydelser: Varm og anerkendende modtagelse. Den unge er i centrum. Skal føle tryghed og opleve at blive behandlet som voksen og individuel person/ligeværdigt. Regelmæssigt individuelt eftersyn og profylakse efter kvalitetsstandarden. BW tages altid på faglige indikationer, f.eks. ved dårlig mundhygiejne, blødende papiller/gingivitis, ved kontrol af okklusal caries, før fissurforsegling af initial caries og hvis der har været carieserfaring. Sikker overførsel til voksentandplejen ved 18 år. Fissurforsegling af 8 erne ved frembrud. Behovsydelser: Individuel indkaldelse efter behov, instruktion i tandbørstning, afpudsning, fluorbehandling samt opfølgning efter kvalitetsstandarden. Passiv profylakse: Afpudsning og fluorbehandling samt opfølgning, 5000 ppm F tandpasta. Tværfaglige sundhedsprojekter/kampagner.

16 Tandlægefaglige emner: 16 Cariesætiologi - opfattelse og -diagnostisk Cariesætiologi. Caries forårsages af bakterier. Caries er en multifaktoriel sygdom. Caries er en lokal sygdom. Cariesprocessen, mikrobiologi og plak på mikroniveau. Caries er en bakteriel betinget syreopløsning af tandoverfladen. Caries er en biofilm induceret kompleks sygdom. Bakterier vil altid være til stede i mundhulen, og en bakteriel kolonisering af tandoverfladen er uundgåelig. Caries er derfor en proces, som livslang vil være til stede. Caries opstår, når der er en stresset biofilm. Dette betyder, at der er en ubalance, således at demineralisering er større end remineralisering.

17 Cariesprogression og cariesprogressionshastighed. Cariesprogression er et øget mineraltab at tandoverfladen med eller uden kavitetsdannelse. Cariesprogressionshastighed er gennemsnitstiden for cariesudvikling fra et stadie til et andet stadie. Cariesprogressionshastigheden kan også registreres som andelen af carieslæsioner som opstår i emaljen over en vis tid. Progressionshastigheden gennem emalje anses i dag for at være en langsom proces. Caries progredierer hurtigere i dentinen end i emaljen. Forhold som påvirker progressionshastigheden: Ovennævnte diagram og endvidere eruptionsperioden og approksimalkontakt. Demineralisering tager ca. 1 måned og remineralisering ca.10 måneder. Cariesvurdering: Cariesdiagnostik Caries påvisning: objektivt påvise carieslæsion Caries vurdering: karakterisering af caries alvorlighedsgrad: Hvor langt inde i tanden er angrebet Er tanden kaviteret eller ej. aktivitet: overfladestruktur og progressionshastighed Cariesrisikovurdering:(se afsnittet om risikovurdering og individuelle intervaller) Caries intervention Profylakse: Terapi iværksat uden at caries er påvist. Individuel/kollektiv undervisning Fluor og forsegling Non-operativ terapi; Terapi, der er baseret på at der foreligger en klinisk eller radiologisk diagnose på caries Generel intervention; viden, holdning adfærd Lokal intervention: forbedre de intraorale miljøfaktorer og reducere de direkte årsager. Målet er remineralisering vha. tandbørstningsinstruktion, fluor samt fissurforsegling. Operativ terapi: Hvor intet andet er muligt for at standse cariesprogressionen, laves en fyldning. Caries kalibrering Kalibreringsøvelser skal gennemføres, som led i Tandplejens kvalitetsudvikling for at opnå overensstemmelse mellem cariesdiagnostik og behandling. Formålet med kalibreringsøvelserne er: at drøfte diagnostiske rutiner og fortolkninger for at opnå en ensartet fortolkning og forståelse af kriterierne for caries jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning at sikre sig at enhver undersøger (tandlæge og tandplejer) kan undersøge i overensstemmelse med indberetningskriterierne at minimere variation mellem forskellige undersøgere 17

18 18 Caries kalibrering foretages på 3 niveauer: Lokalklinikken Distriktsområdet Herning kommunale Tandpleje Kalibreringsøvelsen foretages lige år på lokalklinikken og ulige år i distriktsområdet og hvert 4. år i Herning Kommunale Tandpleje. Ansvaret for at kalibrering udføres ligger på lokalklinikken hos filiallederen, for distriktet hos lederen af distriktet og for Herning kommunale Tandpleje hos overtandlægen. Se kvalitetsstandard: Undersøgelse 0-18 år

19 19 Erosioner Definition: Erosion: er en kemisk opløsning af emalje og dentin uden tilstedeværelse af bakterier. Erosionerne er irreversible, derfor er det vigtigt med en tidlig og forebyggende indsats. Ætiologi: Fødevarebetingede erosioner Spiseforstyrrelses betingede erosioner Farmakologisk betingede erosioner Erhvervsbetingede erosioner Diagnostik: Kode Diagnose Facialt og oralt Okklusalt 0 Ingen erosioner 1 Erosion af emalje Der er sket tab af emaljeoverfladen, men dentinen er ikke eksponeret 2 Let erosion af dentin 3 Svær erosion af dentin Koden indføres i statistikfelt D på SCOR Dentinen er eksponeret svarende til mindre end halvdelen af tandfladen Dentinen er eksponeret svarende til halvdelen af tandfladen Afrundede cuspides, dentinen er ikke eksponeret Pletvis dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Sammenflydende dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Målsætning: Lære vores bruger forskellen mellem caries og erosioner Informere vores brugere om betydningen af lavt ph i læskedrikke og fødevarer Information om opkast og sure opstøds indvirkning på tænderne Retningslinjer: Erosioner diagnosticeres ved den årlige undersøgelse. Ved positive fund optages anamnese, og relevant informationsmateriale udleveres. Erosionsudviklingen kan følges med studiemodeller og/eller klinisk fotos. Forældre informeres, når der er diagnosticeret erosioner på flere tænder. Information om erosioner foregår ved klasseundervisning. Desuden kan syreskader tages med i pressen og i skoleblade, på 4. klasses forældreaften samt lokalt på skolerne i forbindelse med emneuger, sundhedsråd, kostpolitikken på skolerne osv. Se anamnese skema til erosioner

20 20 Fluor Fluor anvendes i tandplejens forebyggende arbejde: Fluor fungerer først og fremmest ved at nedsætte hastigheden, hvormed et cariesangreb udvikles Fluor stimulerer standsning af små initiale cariesangreb Fluors effekt beror på, hvor ofte den tilføres. Der findes ingen dokumenteret sundhedsskadelig effekt af cariesprofylaktisk behandling med fluor, ved korrekt anvendelse. Der findes ingen dokumenterede miljørisici ved cariesprofylaktisk behandling med fluor. Fluor er bedst tilgængelig i tandpasta. Fluor findes også i opløsning (0,2 % NaF) (2 % NaF), tyggegummi og i lak (duraphat) Fluortandpasta Fluortandpasta med 1450 ppm F anbefales til alle. Der instrueres i ikke at skylle munden efter endt tandbørstning. (spyt ud og ikke mere) Ved særligt udsatte børn kan der instrueres i påsmøring af fluortandpasta på initialcaries efter aftentandbørstning, således at den forebyggende effekt øges. Ved særligt cariesaktive unge fra 16 år, kan tandpasta med 5000 ppm F ordineres i en periode. Dette journalføres. Kontrol efter 3 måneder. Hvis 5000 ppm F tandpasta bruges til afpudsning eller tandbørstning journalføres dette også. Fluorpensling Caries- risikopatienter fra børnehaveklassen til 18 år tilbydes fluorbehandling med 2 % NaF opløsning. Evidens Fluorpensling gives 2 gange årligt til børn og unge med få initiale carieslæsioner, første gang i forbindelse med tandeftersynet, hvis det er muligt. Kombinationen dårlig mundhygiejne og mange initiale læsioner facialt/ oralt/approximalt udløser intensiv "tandbørstetræning" samt afpudsning og 2 % NaF hver 3. måned. Procedure: På HELT rene tænder pensles i 1 minut på tørlagte tænder i begge sider, lad Det tørre i et min. Duraphatlak Anvendelse: Småbørn. Børn/unge med få approximale angreb. (kan ikke anbefales i fronten på blivende tænder, da det kan give misfarvninger). anvendes efter hver undersøgelse. Den bedste virkning opnås ved ikke at spise de efterfølgende 2 timer.

21 21 Fluortyggegummi Fluorolex (0,55 mg) kan anvendes til børn over 6 år med høj cariesaktivitet, hvor barnet/ den unge vurderes til at være motiveret for brug. Doseringen afpasses i tanddannelsesperioden og bør ikke overstige 1,1 mg daglig dvs. 2 stykker. Fluortyggegummi kan købes i håndkøb.

22 22 Fissurforsegling Målet med fissurforsegling af molarer er at forebygge okklusal caries. Der er evidens for, at en sufficient forsegling reducerer okklusal caries betragteligt. En del undersøgelser har vist, at det også er muligt at forsegle okklusal caries, normalt vurderet som fyldningskrævende, da der under en tæt forsegling vil ske en reduktion af mikroorganismer, hvorved cariesangrebet standses. Vi tilbyder at forsegle Alle 7±7 Alle 6±6 efter aftale med forældrene 5,4±4,5 hvis forøget risiko for caries Pits ,04±04,05 på risikoflader/ risikobørn Fissurforseglingerne foretages med godkendte og egnede materialer, (se kvalitetsstandard) og kontrolleres regelmæssigt ved eftersyn. Om nødvendigt repareres forseglingen, evt. foretages en ny forsegling. Alle børn og forældre undervises i tandbørstning efter H-metoden ved alle molarer i det primære og permanente tandsæt. Metoden kan kombineres med solobørste. Lakpjecer udleveres til forældrene. Se kvalitetsstandard: Fissurforsegling Se kvalitetsstandard: SEAL

23 23 Tandfyldningsmål Det anses for høj faglig kvalitet at spare så mange tandflader som muligt fra operativ cariesterapi. Dette sikres ved tidlig diagnostik. Initiale cariesangreb behandles altid med forebyggende behandling. Det overordnede mål for operativ fyldningsterapi er at genopbygge tanden med egnede materialer og derved hindre skader på pulpa. Primære tænder For cariesterapi i det primære tandsæt gælder det, at de fyldninger, der laves som udgangspunkt skal kunne holde til tandens naturlige fældning. Bevarelse af 05 ére og 03 ére prioriteres højt. Der anvendes compomer/glasionomer som fyldningsmateriale. Permanente tænder Permanente tænder fyldes med egnede materialer. Vores materialer er CE-mærket, jf. direktivet om medicinsk udstyr (93/42 EEC). Efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 627 af 1. juli 2003 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. september 2008 kan plast finde anvendelse ved alle typer tandfyldninger. Ved førstegangsfyldninger skal det primære valg være plastmateriale. Glasionomer kan anvendes på enkeltflader uden okklusion (cervikale fyldninger), hvor det ikke er muligt med plast pga. manglende mulighed for tørlægning eller som provisorisk fyldningsmateriale. Sølvamalgam kan anvendes i blivende tænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med: 1. Manglende mulighed for tørlægning. 2. Vanskelig tilgængelighed af kavitet 3. Speciel stor kavitet 4. Stor afstand til nabotanden. Se kvalitetsstandard: Plast aproksimalt

24 24 Endodonti Ved irreversible skader på pulpa som følge af caries eller traume foretages endodontisk behandling i form af rodbehandling. Mælketænder Målet med endodontisk behandling i det primære tandsæt er at bevare de primære tænder til normalt fældningstidspunkt, eller til de ikke længere har betydning for okklusionsudviklingen. Bevarelse af 05,03±03,05 prioriteres højt. En korrekt pulpadiagnose er en vigtig faktor for en vellykket pulpabehandling. Vi skelner mellem vital og nekrotisk pulpa. Rodbehandling Overkapning på vital smertefri tand med lille og helst accidentel perforation. Koronal amputation/ pulpotomi Ved avitale tænder: To eller flere seancer. Blivende tænder I tilfælde af profund caries med fare for perforation foretages successiv ekscavering med Ca(OH) 2 og tæt provisorisk fyldning. I tilfælde, hvor karieslæsionen er så profundt, at der er opstået irreversible skader på pulpavævet, foretages rodbehandling. (Se kvalitetsstandard.) Restaurering af rodbehandlede tænder: Rodbehandlede permanente tænder fyldes med plast evt. med overdækning eller med amalgam med overdækning. Hvis der mangler meget tandsubstans, kan opbygning, krone/indlæg med overdækning blive aktuel. Det vil være sjældent, at ekstraktion vælges, dog kan det komme på tale ud fra en samlet bedømmelse af okklusion og pladsforhold. Se kvalitetsstandard: Endodonti primære tænder Se kvalitetsstandard: Endodonti permanente tænder

25 25 Ulykkesskadede tænder Mælketænder: Det primære mål er at planlægge og udføre behandlingen i det traumatiserede tandsæt således, at risikoen for skader på de permanente tandanlæg bliver minimale. Blivende tænder: I det unge permanente tandsæt er målet med behandlingen at bevare tanden og undgå senkomplikationer. Samtidigt skal det kosmetiske være bedst muligt. Behandlingen for både mælketænder og blivende tænder omfatter altid: akut nødbehandling (journal/diagnose/behandling). prognosevurdering ved den langsigtede behandlingsplan. Information om ovenstående. forsikringsanmeldelse. løbende kontrol med udvikling og senfølger. Behandlingen udføres så skånsomt som muligt for tænder og støttevæv. Det mistede tandvæv på blivende tænder erstattes hyppigst med plastmateriale. Der foretages sjældent kronebehandling før 18 års alderen. En blivende tand, der er slået ud, genplaceres. Såfremt tanden mister vitaliteten, omfatter behandlingen oftest en rodbehandling. Såfremt tanden mistes kan fremstilles: smileprotese er en temporær løsning, og det videre behandlingsforløb planlægges. ortodontisk lukning af mellemrum. erstatning med transplanteret tand. erstatning med plastretineret bro erstatning med implantat (efter væksten er ophørt) erstatning med konventionel bro (som voksen) erstatning med unitor. Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, idet der også tages hensyn til mundhygiejne og cariesaktivitet. I øvrigt følges anbefalingerne om moderne traumeterapi fra Tandlægeskolerne. Ulykkesbetinget tandtab, hvor tanden mistes eller bevares provisorisk, anmeldes til Regionstandplejen senest i 17-årsalderen. Se

26 26 Hypomineraliserede tænder Definition på hypoplasi: Mineraliseringsforstyrrelse i de hårde tandvæv opstået under tanddannelsen Forekomst: Hypomineralisation ses oftest på 6'erne, men også incisiverne kan være afficerede Tilstanden ses sjældnere på øvrige permanente tænder Primære tænder kan være afficerede Prævalens: % af børnene i en årgang har én eller flere permanente førstemolarer uden posteruptiv nedbrydning (mildere tilfælde), mens 3-5 % har én eller flere permanente førstemolarer med posteruptiv nedbrydning (alvorligere tilfælde) Årsager: Genetisk betingede: amelogenesis og dentinogenesis imperfecta Rakitis Idiopatisk sygdom Følge af lokalinfektion Følge af akut mekanisk traume Erhvervede toksiske påvirkninger Erhvervede strålepåvirkninger Problemer for patienterne: Hypomineraliserede tænder ofte meget følsomme Æstetik Slid Behandling: Korte kontrol-intervaller, specielt i eruptionsfasen og minimum 2 år frem Ekstra tandbørsteinstruktion i eruptionsfasen Intensiv fluorbehandling Forsegling med glasionomer eller plastforseglingsmateriale Komposit restaurering ved posteruptiv nedbrydning (slidmæssig og cariesprofylaktisk årsag Effektiv smertekontrol, evt. præmedicinering/sedering Forsyning af molarer med stålkroner Ekstraktion af stærkt hypomineraliserede molarer i DS3 M1 ca årsalderen, evt. tidligere) Indlæg eller kronebehandling kan være indiceret Porcelænsfacader eller keramikkroner på incisiverne kan være indiceret Patienter med alvorlige hypomineraliserede tænder henvises til registrering i Regionstandplejen Se kvalitetsstandard: Stålkroner

27 27 Kosmetisk tandpleje Kosmetisk tandpleje er indiceret ved udtalt patientønske i følgende tilfælde: Emaljehypoplasier / emaljeopaciteter (evt. henvisning til Regionsspecial tandplejen). Diastema Tænder med ugunstig kronemorfologi (f.eks. taptænder eller hjørnetænder der skal erstatte 2+2) Dental fluorose Behandlingsmuligheder kan være: Restaurering med plast Blegning af enkelte tænder.(jvf. Bek. 422 af 4/ Kosmetikloven) Facade Krone Se kvalitetsstandard: Blegning

28 TMD/Bidfunktion 28 Begrebet har været anvendt til at dække mange forskelligartede tilstande i tyggeorganet, men altid med fokus på sammenbidsforholdene. Klassifikation: Internationalt er der udarbejdet et klassifikationssystem de så kaldte Research Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (RDC/TMD) Ifølge de nye klassifikationer kan man skelne mellem bidfunktionspatienter, hvis patienterne har problemer med sammenbiddet eller TMD patienter, hvis problemerne er smerter, ømhed, træthed eller bevægelses indskrænkning. Der kan være overlap mellem de to grupper, men de er ikke sammenfaldende. Ætiologi: I dag antages TMD-tilstande at være et multifaktuelt problem. I den sammenhæng vil det være rimeligt at tale om risikofaktorer. Nogle typer af sammenbid kan udgøre en risikofaktor, men store undersøgelser antyder at det måske er mellem 5 og 25 %, som kan forklares ud fra et rent okklusalt synspunkt. En anden risikofaktor er køn. Kvinder har større risiko for at få kæbeleds- og muskelproblemer. Yderligere bør eksempelvis almene sygdomme (herunder gigtlidelser) og traumer indgå i de diagnostiske overvejelser. Hyppighed: Symptomer opstår med en hyppighed på ca. 1-4 % Der kontrolleres for bidfunktionsproblemer ved de regelmæssige undersøgelser samt ved screening i forbindelse med OR registrering i 6. klasse og ved 18 års undersøgelsen. Ved symptomer udfyldes skema, som forefindes under dokumenter i TK2. Konklusion af undersøgelsen journalføres. Enhver behandling forudgås af sufficient undersøgelse og diagnostik samt behandlingsplan og beskrivelse af behandlingsmålet. Behandling: Behandling kan omfatte fysiurgisk behandling, skinneterapi, protetik, ortodonti, evt. beslibninger, farmakologisk behandling og evt. en mere psykologisk del. Ved kæbeledslidelse vælges en af to strategier: Adaptation til eksisterende okklusion og kæbeposition. Behandlingen vil hyppigt indeholde øvelser, fysiurgisk behandling, evt. skinnebehandling og beslibning Ændring af forholdene ved at finde en symptomfri stilling af underkæben og adaptere okklusionen til denne stilling. Behandlingen vil indeholde skinneterapi, ortodonti, evt. fysiurgisk behandling og øvelser. Behandlingen gennemføres til et niveau, hvor barnet /den unge oplever en acceptabel funktion og hvor risikoen for fysiske skader på led, muskler og tænder er minimal. Se skema til bidfunktionel kliniskundersøgelse og vejledning til patient øvelser

29 29 Kirurgi I Herning kommunale Tandpleje tilbydes følgende kirurgiske behandlinger: A. Operativ fjernelse af visdomstænder ifølge retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og vejledningen: Hvornår skal visdomstænder fjernes. B. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes impaction. Behandling af impakterede tænder: 1. Denudering (denudatio) 2. Kirurgisk repositionering (transplantatio in loco) 3. Operativ fjernelse (amotio) 4. Fjernelse af eruptionshindring C. Kirurgi i forbindelse med patologisk eruption, som skyldes retention Behandling af retinerede tænder: 1. Denudering med fjernelse af den koronale del af folliklen 2. Ingen effektiv behandling, hvis den apikale del af folliklen udviser patologi 3. Tidlig ekstraktion er ofte den foretrukne behandling ved patologi i PDL 4. Observation er valget, hvis der ses multiple eruptionsforsinkelser af 6'ere og 7'ere D. Kirurgi i forbindelse med ortodontisk behandling 1. Denudering af ektopisk lejrede tænder med påsætning af sølvkæder, denuderingen kan være åben eller lukket 2. Autotransplantation 3. Operativ fjernelse af tænder, hvor kæberne er for små til alle anlagte tænder 4. Operativ fjernelse af overtallige tænder 5. Isætning af fixturer til forankring E. Autotransplantationer Indikation: 1. En eller flere agenesier 2. Tandtab p.g.a. traumer 3. Tandtab p.g.a. caries 4. Ektopisk lejrede tænder OBS: Prognosen er meget afhængig af optimal udvælgelse af pt. og erfaren kirurg F. Operativ fjernelse af overtallige tænder G. Rodspidsamputation (apicoectomi) H. Parodontalkirurgi I. Cysteoperation J. Fjernelse af benigne slimhindetumorer K. Kirurgi i forbindelse med traumer

30 1. Operativ fjernelse af rodstumper 2. Operativ fjernelse af kronefragmenter i læbe 3. Replantation af exartikuleret tand 30 L. Komplicerede ekstraktioner Operativ fjernelse af affrakturerede rødder ved en kompliceret ekstraktion M. Læbebåndsplastik N. Tungebåndsplastik Se vejledningen: Hvornår skal visdomstænder fjernes

31 Ortodonti Det er formålet at følge det enkelte barns okklusionsudvikling med henblik på diagnosticering af afvigelser fra normaludviklingen i kæber og ansigtsskelet. Dette sker ved de regelmæssige undersøgelser på alle alderstrin suppleret med en ortodontisk visitation i 6. klasse. Desuden ortodontisk visitation efter individuelt behov. 31 Det er endelig formålet at gennemføre korrektive, ortodontiske behandlinger hos børn med diagnosticerede tandstillings- og okklusionsafvigelser, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger - jvf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Behandlingen gennemføres med det nødvendige apparatur - fastsiddende og/eller aftageligt - og det er målet på kortest mulig tid at nå frem til en æstetisk og funktionelt så optimal tandstilling som mulig, og/eller bryde en uheldig udvikling, hvis muligt. Behandlingen gennemføres under forudsætning af barnets evne og vilje til at gennemføre behandlingen uden væsentlig risiko for sekundære skader på tandsættet. Endvidere er hjemmets fulde accept og opbakning en forudsætning. Diagnosticerede afvigelser fra normaludviklingen i mælketandsættet og tidlig blandingstandsæt (ds02 og DS1-2) behandles interceptivt med så enkle midler som muligt, når der kan opnås en sikker og klar behandlingsmæssig gevinst. Ved enkle midler forstås beslibninger, ekstraktioner, kryds- og sakselastik på enkelte tænder samt plader. Inden der tages stilling til en egentlig ortodontisk behandling i det tidlige blandingstandsæt (DS1-2) vurderes, om afvigelsen nødvendiggør en tidlig behandling, for at bryde en uheldig udvikling, trods sandsynlighed for behov for senere opfølgende behandling, eller om behandlingen bedst udføres samlet i det sene blandingstandsæt (DS3-4). Behandlingerne gennemføres under passende hensyntagen til eksisterende risici for følgeskader på tænder og støttevæv. Caries risiko: Det er det overordnede og langsigtede mål, at der ikke udvikles nye initiale caries angreb under den ortodontiske behandling. Rodresorptionsrisiko: det er målet at minimere rodresorption ved hensyntagen til kendte risikofaktorer og ved relevant røntgen-kontrol samt evt. pause-faser i - eller afbrydelse af behandlingen. Det er målet, at patient og forældre er velinformerede om hvilke risici, der udløser tilbud om behandling, samt om formålet med behandling. Derudover at patient og forældre er informerede om ricisi forbundet med behandling. Ligeledes skal patient og forældre orienteres løbende om behandlingens gang samt have en orientering om resultatet af behandlingen. Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. Se kvalitetsstandard: Undersøgelse af okklusionen

32 32 Agenesi Tandplejens opgave er at diagnosticere agenesi tilstande tidligt og foretage en risiko vurdering. Hvor det er indiceret, udarbejdes mål, langtidsplan og nødvendig ortodontisk behandling iværksættes. Behandlingen af børn med agenesi, hvor der er en forudsigelige eller eksisterende risiko for varig funktionsnedsættelse, der ikke kan løses med tandregulering alene, sker i samarbejde med regionstandplejen, der yder et specialiseret tandplejetilbud til denne patientgruppe. Tandplejen henviser til og samarbejder med regionen om mål, behandlingsplaner og den ortodontiske del af behandlingen. Den ortodontiske behandling af disse patienter foretages hovedsageligt af Tandplejens specialtandlæger og tandlæger, mens endelige protetiske behandling foretages i Regionstandplejen i perioden fra kæbevækstens ophør til fysisk modenhed er opnået (d.v.s. i års alderen). Endelig er det et mål, at alle påbegyndte behandlinger gennemføres til det definerede behandlingsmål - evt. med nødvendige målrevisioner undervejs. Patienter med agenesi af 12 eller flere permanente tænder, eller med multiple agenesier der er meget uhensigtsmæssigt fordelt, henvises til Landsdels- og Videncenteret i Århus. Behandling af børn med abnorm kæbevækst er en regionsopgave. Behandlinger af børn med juvenil arthritis foregår i de fleste tilfælde i landsdels regi. Det er tandplejens opgave at diagnosticere disse tilfælde og at sikre henvisning til relevante behandlingscentre. I hvert tilfælde vurderes funktion og æstetik. Okklusion og ansigtstype bedømmes. Behandlingen afhænger desuden af mundhygiejne samt cariesaktivitet. Overordnet: En vurdering af om agenesi medfører risiko for nuværende eller senere varig funktionsnedsættelse. Kun Patienter med risiko for varig funktionsnedsættelse behandles. Behandling af agenesipatienter indebærer altid en individuel og tidlig behandlingsplanlægning med relevante ortodontiske, protetiske og kirurgiske vurderinger. (behandlende tandlæge, specialtandlæge og kirurgiske tandlæge). Herning Kommunale Tandpleje vælger biologiske muligheder som første prioritet. Det er Herning Kommunale Tandplejes overordnede holdning at undgå store protetiske arbejder mest muligt. A. Bevaring af persisterende mælketænder: Velfungerende mælketænder er en optimal langtidsløsning ved agenesi (patient og forældre orienteres). Der skelnes imellem infraokklusion og infraposition. Ved infraokklusion uden infraposition er årsagen alene lav kronehøjde på den temporære tand. Denne følger de permanente tænder i eruption, og det marginale knogleniveau er vandret. Disse tænder kan oftest bevares.

33 Ved infraposition har den temporære tand ikke den samme eruptionsevne som de permanente tænder, og processus alveolaris er underudviklet i agenesi regionen. Det marginale knogleniveau peger fra nabotænderne ned mod den temporære tand. En sådan tand kan ikke bevares. Er den temporære tand velfungerende og har rimelige rødder ved 18 års alder har den en rigtig god prognose. I 18 års alderen forventes kæbevæksten at aftage progressivt og med den højdevæksten af processus alveolaris. Det betyder, at selv velfungerende ankylotiske tænder har en rimelig prognose og bør bevares. Mælketænder med dårlig prognose bør diagnostiseres så tidligt som muligt. Hvis ortodonti ikke er indiceret, vil målet være at opnå så meget spontan lukning af agenesiregionen som muligt. Dette indebærer mesial og distal beslibning af mælketanden og derpå ekstraktion af denne. Hvis rødderne har stor spredning opnås ingen lukning som følge af en beslibning. I stedet foretages hemisektion med ekstraktion af det distale fragment og coronal amputation af det mesiale. Senere ekstraheres det mesiale fragment. Molarer vandrer ofte ikke spontant mesialt, de mesialkipper, hvilket er uønsket. Men eruptionsretningen er mesialt rettet både i over- og underkæbe. Det bedste resultat opnås, når residual kæbevæksten er af en vis størrelse. Ingen 18 årige udskrives med mælketænder i infraposition.(efterlades disse, skal der gives grundig orientering om behandlingsmuligheder). 33 B. Diastema: Diastema ved 5±5 kan accepteres. Kontraindikation: Manglende okklusions mulighed, visse kritiske okklusionsforhold og afvigende vækstmønstre hvor risiko opstår. C. Autotransplantation: Autotransplantation betragtes som den endelige behandling ved agenesi af præmolarer. Jvf. Afsnit 15, pkt. E. Autotransplantation af præmolarer til præmolarregionerne har meget fin prognose. Transplantation af 8±8 har en ringere prognose end præmolarer. Behandlingen kan overvejes, hvis 8±8 er små. Autotransplantation af præmolarer til fortandsregionen efter traumatisk betinget tab af en permanent tand betragtes som en temporær behandling. Status for en sådan tand skal vurderes og indberettes til regionstandplejen inden det 18 år. D. Lukning af tandbuen: Lukning af tandbuen enten spontant eller ortodontisk (f.eks. agenesi 2+2, 5+5). E. Potetiske erstatninger: Permanente løsninger: (mangeårige løsninger) Er en regionsopgave. Semipermanente løsninger: Plastretineret bro: Ved behov for enkelttandserstatning på tandplejens børn og unge. Anvendes som semipermanent tanderstatning og som temporær retention af et ortodontisk resultat, indtil regionstandplejen kan foretage den endelige behandling. Unitor er en temporær løsning i de tilfælde, hvor tandmanglen er fordelt således, at plastretinerede broer er for kompliceret en løsning mht. retenti-

34 onssvigt. Der skal sættes stive bondede retentioner på nabotænder for at bevare rodparallelliteten. Plade med erstatningstand kan anvendes som temporær retention, når malokklusionen er behandlet tidligt, og den egentlige præprotetiske tandregulering først skal udføres langt senere. 34 NB: Der skal altid være en langsigtet behandlingsplan (overvejelser) som medgives ved udskrivning fra Herning Kommunale Tandpleje. Forældre og patient informeres. Privat tandlæge skal orienteres skriftligt. Se kvalitetsstandard: Ætsbro Se kvalitetsstandard: Henvisning til regionstandplejen

35 35 Smertekontrolleret tandpleje Definition af smerte: Det internationale smerteforskningsselskab (IASP) har defineret smerte således: "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er knyttet til aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller som beskrives med vævsskadens terminologi". Det betyder: smerte er altid en subjektiv oplevelse, der ikke lader sig måle og veje i klassisk forstand. smerte behøver ikke at være forbundet med egentlig vævsskade men kan være udløst af en række neurobiologiske forhold kombineret med individuelle psykologiske eller psykosociale omstændigheder - noget ubehageligt kan af patienten føles som smerte. Standard for smertekontrol Alle patienter har ret til smertekontrolleret tandbehandling. Hele tandplejeteamet accepterer standard for definition af smerte. Tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd og ved at bruge farmaka. Patientens reaktion er det endelige svar på, om patienten føler smerte eller ej. Smerte som risikofaktor for udvikling af Odontofobi /tandlægeskræk Nyere forskning har vist, at smerte ikke blot hænger sammen med vævsbeskadigelse. Smerteoplevelsen er subjektiv og kan modificeres af en række faktorer så som opmærksomhed, omsorg, forventning, angst, tidligere erfaringer og andre psykologiske mekanismer (lugt / smagsoplevelse). Det giver store individuelle variationer i smerteopfattelsen, hvilket vi i klinikken må handle ud fra. For børn kan det være vanskeligt at forstå meningen med det, som skal gøres. I aldersperioden 2-6 år er evnen til logisk tænkning dårligt udviklet og evnen til at skelne mellem årsag og virkning lille. Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn. Ubehaget i forbindelse med en tandbehandling kan af barnet beskrives som smerte p.g.a. angst og frygt. Smerteoplevelsen kan også udløses af psykologiske faktorer som negative tanker og forventning om smerte, følelse af mangel på kontrol og hjælpeløshed. I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandling som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient. Mange studier har vist, at smerteoplevelser i barne- og ungdomsårene er den vigtigste risikofaktor for udvikling af angst for tandbehandling med deraf følgende udeblivelse fra tandlægebesøgene fremover. Det er derfor vores fornemste opgave i samarbejde med forældrene at give børnene og de unge en så behagelig og smertefri behandling som overhovedet

36 muligt i Herning kommunale Tandpleje. 36 Herning kommunale Tandpleje sikrer patienten smertekontrol/ smertefrihed ud fra nedennævnte behandlingsprincipper: god information om behandlingen før - under efter udvise tålmodighed med patienten respektere aftaler med patienten optimal bedøvelse af patienten - herunder brug af overfladebedøvelse - N2O-O2 og injektion brug af medicin: præmedicinering med psykofarmaka, smertestillende medicin før og efter behandlingen og antibiotika acceptere at patienten kan have en dårlig dag - ny tid. tilvænningsbehandling med flere behandlingsseancer foretage afledningsmanøvre under behandlingen foretage henholdende behandling / kompromisbehandling, hvor forældrene informeres og accepterer behandling i narkose på tvingende indikation først og sidst vise patienten omsorg og skabe tillid til behandleren hos patienten - tryghed hos patienten tilbyde tandlægeskift, hvis tillid og samarbejde er umuligt at opnå mellem patient og behandler.

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige Guide for tandlæger og tandplejere Dentition, okklusion, pladsproblemer og funktion 3-5 årige Eruptionsafvigelser og funktionelle malokklusioner

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

Behandling af børnepatienter

Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Cariesrelaterede sygdomme og andet Indkaldeintervaller og hvordan bliver det økonomisk rentabelt Brug af lokalanalgesi og sedering - video Behandling

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2010

Honorartabeller 1. april 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller 1. april 2010 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2011

Honorartabeller 1. oktober 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70257711 Fax 70251637 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,47 99,65 249,12 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,19 161,93

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,34 99,56 248,90 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,11 161,79

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse: Amtsspecialtandplejen 1 Personkreds. 3 Identifikation af personkredsen. 3 Identifikation af personer omfattet af overgangsordningen. 3 Konsultativ

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2007

Honorartabeller 1. oktober 2007 Honorartabeller 1. oktober 2007 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2007 oktober 2007: 0,2% SIKRINGSGRUPPE

Læs mere

SPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN

SPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN SPECIELLE BØRN S OG VIDENCENTRENES OPGAVER OG MULIGHEDER hører hjemme i regionstandplejen? Mineraliseringsforstyrrelser Andre tanddannelsesforstyrrelser GRUPPE 1 Simplere tilfælde (1-4 agenesier) OR til

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder

Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Aarhus I vores tema om behandling af caries i mælketænder er vi nu nået til, hvordan caries rent faktisk behandles rundt i de danske kommunale

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer.

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer. Honorartabeller 1. oktober 2006 Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2006 - oktober 2006: 1.2% Sikringsgruppe

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning. D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG kr. 625/år fra kr. 1.099/år kr. 335/år Velkommen til Dansk Tandforsikring At skulle vedligeholde sine tænder optimalt gennem et langt liv kan være

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Overenskomst for Børne- og ungeområdet April 2011

Overenskomst for Børne- og ungeområdet April 2011 KL Overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger Overenskomst for Børne- og ungeområdet April 2011 Overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år hos

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF 7 SPECIALISTER Rigshospitalet er i besiddelse af et meget stort

Læs mere

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE

TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE TILLÆG TIL VEJLEDNING OM OMFANGET AF OG KRAVENE TIL DEN KOMMUNALE OG REGIONALE TANDPLEJE 2012 Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår?

Den Kommunale Tandpleje. Fælles kommunikationsstrategi. Snitflader mellem den kommunale tandpleje og Region Midt. Hvem gør hvad og hvornår? Fælles kommunikationsstrategi Oplæg Dorthe Arenholt Bindslev Ledende specialtandlæge Silkeborg Kommunale Tandpleje & Lektor MSK, ph.d. Afd. f. Ortodonti, Århus Tandlægeskole Snitflader mellem den kommunale

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN. NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF SYV SPECIALISTER Rigshospitalet har et meget stort klinisk traumemateriale

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI En tand bedre TANDKLINIKKEN hamlet IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI Flotte og sunde tænder spiller en vigtig rolle for vores velbefindende og sundhed også når vi bliver ældre. En god livskvalitet er afhængig af,

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Fejlstillede tænder og kæber

Fejlstillede tænder og kæber Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere