Skolebeskrivelse Brædstrup Skole /2013

Transkript

1 Skolebeskrivelse Brædstrup Skole /2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 BRÆDSTRUP SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING Vurdering af fælles indsatsområder Vurdering af øvrige områder 5 3 RAMMEBETINGELSER 6 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den faseopdelte skole Teknologi Inklusion Kreativitet og innovation Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde Skolens egne igangværende indsatsområder PALS Opfølgning og nye indsatsområder PALS Udfordringer Nye principper Ny folkeskole 39 5 TABELLER Rammebetingelser Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær

3 1 BRÆDSTRUP SKOLE Telefonnummer Faxnummer Hjemmeside Skoleleder Viceskoleinspektør Ledende pædagog Dorthe Ninn Lissy Bekker Poul Nørgaard Brædstrup Skole ligger centralt placeret i Brædstrup by i nærheden af hal, svømmehal og skov. Skolen har 628 elever fordelt på 28 klasser. Klassekvotienten er på (Tal pr ) Skolen er to-tre sporet. Skolen er afdelingsopdelt: * Stjerneskuddet (renoveret 2004) med elever fra 0-3. klasse og SFO. * Mælkevejen (renoveret 2005) med elever fra mellemtrinnene. * Universet (renoveret 2011) med elever fra 7.-9.klasse

4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder I forhold til fase 1 vurderer skolen at der er en positiv effekt af PALS - der er ikke foretaget en DCUM trivselsmåling siden sidste år til at understøtte denne oplevede effekt. Det bemærkes at den aldrende trivselsmåling skolen har anvendt arbejder med en anden pointskala og at skolens vurdering derfor er højere end den ville være med en måling fra det nye trivselstermometer. Det er positivt at skolen har sat fokus på at omsætte erfaringer fra læseresultater i fase 1 til konkrete praksisændringer i undervisningen. Under fase 2 vurderes det positivt at skolen samarbejder med Lund og Nim om at lade eleverne komme på besøg på de andre skoler og derved se andre strukturer, organiseringer og indhold. Der opfordres til at erfaringerne herfra opsamles systematisk så det kan afgøres om tiltaget lever op til de opsatte mål. I forhold til den internationale dimension i fase 2 har skolen planlagt opkvalificering i etwinning der er et EUinitieret digitalt fællesskab for skoler i Europa. Det er positivt, at skolen gennem PALS aktivt arbejder med systematisk evaluering af eleverne sociale relationer i fase 3. Det fremgår ikke hvorvidt denne aktive indsats har haft en effekt og skolen bør få dette nærmere belyst. Skolens vurderinger i forhold til "Teknologi" følger overordnet det samlede kommunale gennemsnit, men dog med betydelige udsving i forhold til de enkelte målsætninger. Særligt i forhold til elevernes mulighed for at opbevare og oplade eget udstyr vurderer skolen at tilbyde gode faciliteter og skolen opfordrer i sit informationshæfte til at elever medbringer egne computere. Skolen kan med fordel arbejde med systematisk opfølgning på hvor mange af eleverne der faktuelt medbringer eget udstyr og i hvilket omfang de anvender dette. Skolen vurderer at opstartstiden på computerne gennemsnitligt er 151 sekunder eller derover. Der er tale om en markant forøgelse siden sidste års rapport hvor opstartstiden gennemsnitligt var sekunder. I forhold til inklusion og elevernes trivsel har skolen ikke foretaget en ny trivselsmåling for skoleåret 2012/13. Hvis skolen ønsker systematisk opfølgning på trivslen bør det overvejes om trivselsmålingen kan laves årligt. Skolen har en målsætning om at inkludere 98 % af skolens elever. Skolen vurderer, at denne målsætning i høj grad er nået. I skoleåret havde skolen dog en segregeringsandel på 96,7%. For at nå den opsatte målsætning skal skolen således fortsat inkludere 8 elever mere, hvilket svarer til et fald på 38 % i antallet af segregerede elever. Som allerede nævnt arbejder skolen med PALS - det fremgår dog ikke tydeligt hvilken effekt PALS har haft foruden positive tilbagemeldinger på forældrekursus i denne forbindelse. Skolen har ikke generelt fulgt op på forældrenes indstilling til og tilfredshed med skolens inklusionsindsats. Skolens vurderinger i forhold til kreativitet og innovation efterlader indtrykket af at der ikke er arbejdet systematisk med dette tema. I forhold til ledelsesnetværket med Lundskolen og Nim Skole har dette tilsyneladende primært været anvendt i form af fælles forum for skolernes lærere. Der opfordres til at netværket i højere grad anvendes til sparring og fælles refleksion på et strategisk ledelsesmæssigt niveau

5 2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurdering Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen ligger skolen omkring gennemsnittet. Læseresultater Skolens læseresultater i de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang er varierende. I forhold til de øvrige elever i kommunen opnås de bedste resultater blandt de yngste elever samt eleverne på mellemtrinnet. I forhold til afgangsprøverne ligger skolen under det kommunale gennemsnit i 7 ud af 12 fag. Særligt i forhold til dansk (læsning og skriftlig) samt færdighedsregning er skolens resultater faldetsiden sidste år. I forhold til engelsk (mundtlig), geografi og obligatorisk projektopgave har der været en særlig positiv udvikling. Brædstrup Skoles overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser ligger på 33 %. Dette er markant under det kommunale gennemsnit på 51 %. Den lave overgangsfrekvens ser ud til at være en vedvarende tendens over de sidste 3 år og skolen bør undersøge dette nærmere og handle her på. Selvom en stor andel får videre til et 10.klassetilbud er der stadig 8 % der optræder under "Andet". Skolens samlede elevfravær er steget i forhold til de sidste to år. Særligt ses en stigning i sygdom og ulovligt fravær

6 3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr Lønbudget - SFO kr Driftsbudget - skole kr Driftsbudget - SFO kr Personaletal Lærere 43 Børnehaveklasseledere 3 Pædagoger 9 Teknisk/administrative medarbejdere 4 Ledere 4 Pædagogmedhjælper 4-6 -

7 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Brædstrup Skoles placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport

8 Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen

9 4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Brædstrup Skoles vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i - 9 -

10 forhold til gennemsnittet. Den faseopdelte skole - fase 1 3,4 3,4 0,0 Fase 1 - M1 4,1 3,9 0,2 Fase 1 - M2 3,0 3,4-0,4 Fase 1 - M3 3,0 2,8 0,2 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Brædstrup Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M1 4,1 3,9 0,2 Fase 1 - M1 - R1 4,0 3,8 0,2 Fase 1 - M1 - R2 4,5 4,1 0,4 Fase 1 - M1 - R3 3,7 3,8-0,1 Undervisningen differentieres på følgende måde: Der er fokus på læringsledelse og løbende dialoger om mål for klasser og enkelt elever. Lærere og pædagoger er optaget af cooperative learning, i at komme ud af huset for at lære og i at lokalerne er indrettet så der kan forgå flere aktiviteter samtidig. Der er fokus på hvordan vi omsætter læseresultater i såvel screeningen i børnehaveklassen som nationale tests til fremadrettet undervisning, Dirfferentieringen ses både i indretning og i at elever har forskellige materialer og forskellige aftaler med læreren om hvordan der arbejdes. Organiseringen i indskolingen er ofte cooprative learning. Der har været udviklingsarbejde på hvordan vi laver et mere målrettet læsebånd hvor der måles på før og efter resultater og resultaterne anvendes ift. planlægning af den differentierede undervisning. Til formålet har skolen investeret i et evalueringsredskab som følger læse/skriveudviklingen fra 1-5 klasse tæt En del elever har særlige aftaler om at have samtaler oftere med klasselærer eller en anden lærer fra

11 teamet. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Brædstrup Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Skolen modtager kompetenceplaner fra børnehaven og der er planlagt møderække for overlevering i foråret. Skolen er skriftlig omkring de informationer der gives og det skriftlige dokument anvendes når der dannes indskolingsgrupper og når der udarbejdes handleplaner. Der er øjnsynligt et hængeparti ift. viden om elever der ikke går i børnehave og vælger førskolen fra. Den elektroniske sprogscreening som kan fortages i Hjernen og Hjertet skal der mere fokus på kommende skoleår. Det skal undersøges om de elektronisk opgjorte resultater fra børnehaven kan følge med barnet i elektronisk form til børnehaveklassen. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Brædstrup Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 3,0 3,4-0,4 Igangsatte/planlagte tiltag på skolen der understøtter multimodal læring: Alle lærere har deltaget i pædagogiske dage vedr. multimodal tilgang. Den multimodale læring anvendes både ift PALS og ift fagfaglig læring. It vejleder har i år særlig fokus på: Vejlede og igangsætte anvendelse af: lær.it og skoletube Udvikle mediepædagogisk vejledning i henhold til faghæfte 48 og det særlige fokus fra den kommunalt IT strategi samt bilag Opsøgende på relevante Apps Koordinere mediepatruljens indsats på skolen og i klasserne. Mediepatruljen er elever fra udskolingen der vejleder yngre elever i anvendelse at programmer der understøtter multimodal læring. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet

12 Fase 1 - M3 - R1 3,0 2,8 0,2 Grundlag for samarbejdet med lokalområdet: 2. årgang har besøgt plejehjemmet flere gange for at læse op for deres ældre læsevenner. -

13 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

14 Den faseopdelte skole - fase 2 3,6 3,4 0,2 Fase 2 - M1 4,0 3,5 0,5 Fase 2 - M2 3,0 3,6-0,6 Fase 2 - M3 3,7 3,2 0,5 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Fase 2 - M1 - R1 4,0 3,5 0,5 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Fase 2 - M2 - R1 3,0 3,6-0,6 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen

15 At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Fase 2 - M3 3,7 3,2 0,5 Fase 2 - M3 - R1 4,0 3,6 0,4 Fase 2 - M3 - R2 3,0 2,9 0,1 Fase 2 - M3 - R3 4,0 3,2 0,8 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) På 5 årgang Der arbejdes med fordybelsesuger. Fordybelsesuger som er et selvvalgt emne med produkter (film, powerpoint, plancher, interviews, billeder ) Målet er at eleverne lærer at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde layoute tekster til bestemte formål og modtagere bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger Eleverne fremlægger deres arbejde og lærerens rolle i fordybelsesperioden er at støtte og vejlede eleverne i emnet samt strukturere elevernes arbejde differentierende. På 6 årgang har der været arbejdet med projektarbejdsformen i forbindelse med FLL. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen beskrevet følgende måde at arbejde med den internationale dimension på mellemtrinnet: Kommende skoleår skal lærer fra mellemtrinnet deltage i e- twinnings kursus, dette for i højere grad at sætte den internationale dimension i fokus. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme internationlisering: Der har været dialog og lærer er optaget af at finde veje at gå for i højere grad at kunne inddrage den internationale dimension. PLC er opsøgende på E twinning. På mellemtrinnet er lærere opsøgende i forhold til at skabe kontakt til venskabsklasser i Europa I det fysiske miljø på PLC ses den internationale dimension gennem udstillinger

16 Skolens vejledere understøtter forskellige projekter, der har international dimension. Blandt andet er der nordisk biblioteksuge, hvor man i hele norden læser op af det samme. Det er ved anvendelse af porstalen Europas lande og der er også læseraketten, der tager udgangspunkt i et afrikansk land

17 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

18 Den faseopdelte skole - fase 3 3,6 3,4 0,2 Fase 3 - M1 4,8 3,2 1,6 Fase 3 - M2 5,0 3,7 1,3 Fase 3 - M3 1,0 3,2-2,2 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Fase 3 - M1 - R1 4,8 3,2 1,6 I forbindelse med resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres måde at arbejde med systematisk evaluering: I elevplaner vægtes det at eleverne har mål ift. PALS som retter sig mod positiv adfærd i læring og samspil. Derfor ligger tyngden på evalueringen af hvordan eleven indgår i sociale relationer i forhold til værdierne ansvar, omsorg og respekt - som eleverne har drøftet løbende og forholdt sig til. Ved ugentlige møder/lektioner med primærlærer vejledes den enkelte elev ift at kunne træffe kvalificerede valg i forhold til undervisningen og udvikling af falighed. 4 gange hen over skoleåret arbejdes der projektorienteret. Feed back til eleverne omfatter elevernes problemløsningsevne- det faglige indhold evaluering af samarbejdet samt kreativitet og nytænkning i forhold til fremstillings/fremlæggelsesform- herunder også kommunikationsværdien Der vil kommende skoleår blive evalueret og selvevalueret via uddannelsesparathed.net. I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme elevernes arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning: Der arbejdes løbende med projektarbejdsformen. I skoleåret har elever i udskolingen søgt og fået midler fra "tal ordentligt" (Call me) Eleverne har samarbejdet med en indretningsarkitekt og har kreativt og med stor indlevelse indrettet og udsmykket multisalen i universet

19 Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Fase 3 - M2 5,0 3,7 1,3 Fase 3 - M2 - R1 5,0 3,5 1,5 Fase 3 - M2 - R2 5,0 3,9 1,1 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Fase 3 - M3 - R1 1,0 3,2-2,2 Under resultatmål 1 har skolen beskrevet følgende samarbejde: Der er ikke et fastetableret samarbejde. Under resultatmål 2 har skolerne beskrevet på hvilken måde elev- og uddannelsesplanerne anvendes i arbejdet med elev-inddragelse. Brædstrup Skole har beskrevet anvendelsen således: Elevplaner afspejler det valg de træffer under vejledning ift undervisning i 50 % af tiden når der i udskolingen arbejdes i hold eller projektarbejdsperioder. Det forventes at der kommende skoleår vil komme øget fokus på elevens indsigt i egen læringsstil og faglige niveau når skolen kommende skoleår arbejder med løbende evaluering i uddannelsesparathed.net

20 4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Målsætning 10: Målsætning 11: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser

21 Målsætning 1 Målsætning 11 Målsætning 2 Målsætning 10 Målsætning 3 Målsætning 9 Målsætning 4 Målsætning 8 Målsætning 5 Målsætning 7 Målsætning 6 Skolens vurdering

22 Teknologi 3,8 3,6 0,2 Tekno - M1 5,0 3,8 1,2 Tekno - M2 4,0 3,8 0,2 Tekno - M3 4,5 4,0 0,5 Tekno - M4 2,8 3,4-0,6 Tekno - M5 1,0 2,4-1,4 Tekno - M6 5,0 3,3 1,7 Tekno - M7 5,0 3,5 1,5 Tekno - M8 5,0 3,8 1,2 Tekno - M9 3,0 4,0-1,0 Tekno - M10 3,0 3,5-0,5 Tekno - M11 4,0 3,8 0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Tekno - M1 - R1 5,0 3,8 1,2 Skolen har følgende plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi: Offentliggørelse - publiceringundervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer til at offentliggøre digitale produkter -multimodale tekster. forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale produkter Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it- og medieværktøjer til at udgive på Internettet bruge regler for elektronisk offentliggørelse

23 analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske overvejelser Skolen har materialet: Må, må ikke? Skolejura ABC KommunikationUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge elektroniske platforme på Internettet bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og adfærd på nettet vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til alle eller specifikke målgrupper forholde sig til information og kommunikation i netbaserede fællesskaber analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale kommunikationsværktøjer Vurdére og diskutere brugen af de forskellige kommunikationsformer så som chat, blog, , SMS, Facebook, Arto mv. Kommunikation og samfundundervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at forholde sig til it- og mediebaserede kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte og samfundet analysere og vurdere netbaserede tjenesternetbaserede tjenester Eleverne kan vurdere og diskutere relevansen og brugen af skolerelaterede databaser og netbaserede tjenester f.eks. SkoleKom Konferencer med skolerelevant indhold. Skoda Skolerelevante databaser Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Tekno - M2 - R1 4,0 3,8 0,2 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces

24 Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Tekno - M3 4,5 4,0 0,5 Tekno - M3 - R1 4,0 4,1-0,1 Tekno - M3 - R2 5,0 4,0 1,0 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Tekno - M4 - R1 2,8 3,4-0,6 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden "omveje" Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Tekno - M5 - R1 1,0 2,4-1,4 Målsætning 6: At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder

25 Tekno - M6 - R1 5,0 3,3 1,7 Målsætning 7: At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Tekno - M7 - R1 5,0 3,5 1,5 Målsætning 8: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Tekno - M8 - R1 5,0 3,8 1,2 Målsætning 9: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter

26 Tekno - M9 - R1 3,0 4,0-1,0 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Der arbejdes løbende med multimodal anvendelse af IT. I projektperiode i udskoling er der arbejdet innovativ med at programmere. Målsætning 10: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi. Tekno - M10 - R1 3,0 3,5-0,5 Målsætning 11: Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser At skolerne har kompetenceudviklingsstrategier der sikrer personalets IT-didaktiske kompetencer Tekno - M11 - R1 4,0 3,8 0,2-26 -

27 4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Målsætning 3 Skolens vurdering

28 Inklusion 4,2 3,8 0,4 Inklusion - M1 4,5 3,9 0,6 Inklusion - M2 4,3 3,8 0,5 Inklusion - M3 3,0 3,6-0,6 Inklusion - M4 5,0 3,8 1,2 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Inklusion - M1 4,5 3,9 0,6 Inklusion - M1 - R1 4,0 4,1-0,1 Inklusion - M1 - R2 5,0 3,9 1,1 Inklusion - M1 - R3 4,5 3,8 0,7 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: PALS arbejder i høj grad på at vi får fæller sprog om undervisning inklusion og trivsel Alle medarbejdere uddannes og der er mange tiltag affødt af PALS som kommer til at betyder noget for skolens måde at arbejde med inklusion på. Brædstrup Skoles målsætning for inklusion: Det er skolens mål at inkluderer alle distriktets elever. skolen anvender ca. 5 stillinger til inklusion tiltagene retter sig både mod faglig social og personlig inklusion. Inklusion betyder at man som elev har udbytte af at gå i folkeskole og der arbejdes såvel med personlige forudsætninger som miljøets forudsætninger for inklusion

29 Brædstrup Skoles handleplan for inklusion: Når et lærerteam oplever at inklusion i en klasse er udfordrende henvender teamet sig til resursecentret Målet med at have et resursecenter er: At understøtte skolens bevægelse mod øget inklusion og støtter grupper, klasser og enkelte elever i faglig, social og personlige udvikling. At skolens samlede resurser til specielt tilrettelagt undervisning udmøntes efter ensartede og veldokumenterede kriterier AT indsatser der iværksættes via resurcentret er begrundede og effekten heraf evalueres og dokumenteres. Indeværende skoleår kan vi konstatere at ansættelse af inklusionlærer i indskolingen har haft en betydelig effekt. AKT indsatser på enkelte eller grupper af elever har bedret udbytte af undervisningen. Der er uddannet læringvejledere som har haft positiv betydning for etablering af fælles refleksion over undervisning. Der er uddannet PALS forældre rådgivere og der har været nogle forløb, der meldes positivt tilbage I gennemgang af de nationale tests ses et generelt billede af at de tiltag der har været iværksat henover skoleåret; læsekurser- VAKS - IT støtte har haft en positiv effekt. PALS som fælles sprog og referanceramme har betydning for dialog fælles refleksion og handling. I skolens tryghedsplan som findes på peronale intra er mål handliner og tiltag beskrevet ligesom lærere i tryghedsplanen kan finde ekstern støtte i videncentrene i kommunen. Kommende skoleår har vi følgende inkluderende støtte tiltag : Opgaver resurcecentret arbejder med: formidling af vejledning, fordeling af særlig tilrettelagt undervisning, vidensdeling rådgivning iværksætte tiltag evaluering af tiltag Motorik Jul til jul VAKS Læseforståelse og faglig læsning Stavekurser Mini -Fine readers IT- kurser Lektielæsning indskoling (mellemform) mellemtrin (mellemform)

30 0-9. årgang BIB lærer, når AKT-lærer ikke bibbes laves AKT indsats på Mælkevejen IK3 hold 6-9. årgang (når AKT-lærer ikke underviser på hold støttes primært på 7. årgang -AKT på Stjerneskuddet -Ekstra person til idræt årgang -Ekstra person til læsebånd på Stjerneskuddet -holdtimer på 2. årgang Skolebestyrelsen arbejder proaktivt for inklusion og havde i forbindelse med årsmødet inviteret alle forældre til at høre oplæg fra Rasmus Alenkær. Der har i løbet af indeværende skoleår med baggrund i at 22 % af eleverne i børnehave klassen var "gule " i testning omkring sprogforståelse, sat ind omkring sprogforståelse, Der er udviklet en ny organisering i læsebånd i indskolingen som via før og efter målinger skal målrette indsatsen for den enkelte elev. Kommende skoleår vil skolens resursecenter( PALS ink. teamet) arbejde mere evidensbaseret, alle lærere vil udarbejde hændelses rapporter som indtastes i SWISS databasen. PALS ink teamet får mulighed for at trække på opsamlet viden inden et målrettet tiltag sættes i værk. Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Inklusion - M2 - R1 4,3 3,8 0,5 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Inklusion - M3 - R1 3,0 3,6-0,6 Målsætning 4: At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre

31 At de centrale samt decentrale specialpædagogiske støttestrukturer, fx ressourcecentre, PPR og videncentre, er synlige og gennemsigtige Inklusion - M4 - R1 5,0 3,8 1,2 Målsætning 5: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: Området er berørt i skolebestyrelsen men endnu ikke behandlet færdigt

32 4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Skolens vurdering

33 Kreativitet 3,0 3,3-0,3 Kreativitet - M1 3,0 3,2-0,2 Kreativitet - M2 3,0 3,3-0,3 Kreativitet - M4 3,0 3,3-0,3 Målsætning 1: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab Der er fokus på den kreative dimension i alle fag Kreativitet - M1 - R1 3,0 3,2-0,2 Kommentar til hvilken måde skolen bevidst arbejder med at tydeliggøre den kreative dimension i alle fag Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Kreativitet - M2 - R1 3,0 3,3-0,3 Skolen netværk i forhold til kreativitet og innovation: Skolen deltager i projekt salmesang og klokkeklang. Skolen deltager i DM i tegning på kunstmuseet. Der er ofte gæste optræden af professionelle kunstnere på skolen

34 Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles At der er etableret videreuddannelses- og kursusmuligheder for lærere og pædagoger i kreativitet og innovation Kreativitet - M4 - R1 3,0 3,3-0,3-34 -

35 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Brædstrup Skoles resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering

36 Ledelse 3,4 3,5-0,1 Ledelse - M1 4,0 3,5 0,5 Ledelse - M2 3,0 3,5-0,5 Ledelse - M3 3,1 3,4-0,3 Målsætning 1: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Med udgangspunkt i skolernes placering og størrelse er der dannet forpligtende fællesskaber mellem skoler forankret i ledelsen Ledelse - M1 - R1 4,0 3,5 0,5 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Ledelse - M2- R1 3,0 3,5-0,5 Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: Nim, Lund, Brædstrup har en særlig forpligtigelse ift.til at samarbejde, dette kan man se mere om i den langsigtede strategi omkring mål for fase 2. I skoleåret har en gruppe lærere været samlet for at finde samarbejdsområder. Samarbejdet sigter mod at eleverne opnår større berøringsflade, eleverne får et kig ind i skoler som er anderledes end den de går på til dagligt og undervisningen tilrettelægges på tværs af lærere på skolerne for at tilgodese videndeling. En øget grad af undervisning der tager udgangspunkt i fortagsomhedsprincippet (eleverne er handlende og eksperimenterende) som er en af de indikatorer der er vigtige at medtænke. I skoleåret er følgende besluttet Aktivitets / friluftsdag for mellem trinnet i juni, 4. årg. i Nim. 5. årg. i Brædstrup, 6. årg. i Lund. Værterne er

37 tovholdere for dagen 4 årg it vejleder i Lund opretter en gruppe. Alle elever sender i løbet af november en Photostory eller ligende med egne data, klasselærere i 4 årg. er ansvarlige - der kan hentes vejledning fra PLC. 5. årgang Naturcenter Skovgård besøg 1. uge i september team 5 er tovholder. 6. årgang alle besøger Nim Skole, Nim er tovholder 6. årg i Lund inviterer Nim og Brædstrup til general prøve onsdag i uge 6 6 årgang de elever der kommer her i 7 klasse besøger skolen i løbet af foråret. 1 gang til rundvisning og fælles opgaver, 2. gang for at gøre klar til fællesarrangement med forældre og elever til kommende 7- et aften Grill arrangement. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriterierne Ledelse - M3 3,1 3,4-0,3 Ledelse - M3 - R1 4,5 3,5 1,0 Ledelse - M3 - R2 2,0 3,3-1,3 Ledelse - M3 - R3 2,7 3,5-0,8 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: I forbindelse med feltet ledelse og samarbejde i skolens arbejdsmiljøundersøgelse har der været en proces hen over skoleåret, hvor personale og skole/ SFO ledelse har været i dialog om ledelse

38 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder PALS Mål: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. PALS er med til at støtte det daglige arbejde med at gøre vore værdier levende og synlige for alle. Målsætninger for PALS: Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence Vurdering af status på mål: I PALS er vi igang med fase 2 i de ialt 5 faser. Der er opstået fælles sprog og en tydelighed af de værdier og den læringsadfærd som vi gerne vil fremme. Skolen har udarbejdet forventningstavler som er gennemgået og rollespillet med alle elever. Skolen har et tydeligt layout om PALS som er synlig på skolen. Alle klasser har talt om betydning af værdier.ansvar- omsorg og respekt. Alle klasser har forståelse for hvad god adfærd er i undervisningen Skolen skal for kommende skoleår udvikle et øget kendskab til at arbejde evidensbaseret med at inkludere og differentiere. Personalet har forholdt sig til og mestre PALS komponenterne: Den gode besked og den milde forudsigelig konsekvens Alle lærere har forholdt sig til og træner omkring: positiv involvering, anerkendelse, milde forudsigelige konsekvenser, kvitteringer. Der er løbende dialog om læringledelse. Skolen har lavet en tryghedsplan hvor PALS komponenterne er bærende for det daglige pædagogske arbejde. Der har været to forløb med forældrepals og skolens forældrerådgivere er uddannede. Skolen er i dialog med BFC vedr. opfølgende indsats for familier hvor en skole forældre indsats skal følges op af andet,og der sigtes mod at der udvikles et samarbejde herom. Skolen har talt om og udviklet en plan for involverende tilsyn i elevpauser. Planlagt opfølgning på mål: I skoleåret 13/14 fortsættes arbejdet med PALS og der vil højere grad være fokus inklusionsområdet. Der vil blive arbejdet med evidensbaserede metoder og der vil blive iværksat indsatser som er baseret på indsamlede data fra Swis. Swis er en database, hvor skolen kan danne diverse rapporter på baggrund af elevadfærd på skolen. Målet med den systematiske tilgang er at udvikle er godt læringsmiljø ved at iværksætte effektfulde indsatser, herunder at ændre på fx fysiske forhold som indretning af klasserum og tilsynsorganisering

39 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder PALS Mål: Vi arbejder i fællesskab på at udvikle en positiv kultur med udgangspunkt i det, der virker Handleplan: I skoleåret 13/14 fortsættes arbejdet omkring PALS og dette får stor betydning for arbejdet med inklusion. PALS betyder anerkendende og tydelige voksne. Læringsledelse, den gode besked og de milde forudsigelige konsekvenser - alle PALS komponenter som fortsat skal have vores opmærksomhed og som løbende justeres og drøftes i teamene. PALS forærer værktøjer til brug for både team og resursecenter. Dem skal vi lære at bruge og vi skal udvikle en skole hvor man inden for en kort tidshorisont kan få vejledning ift. udfordringer man oplever i forbindelse med undervisningen. I løbet af skoleåret vil procedurer og støtteværktøjer blive justeret efterhånden som vi bliver klogere på PALS. Allerede fra skoleårets start er der planlagt resursecenter møder ca. hver 3. uge. Disse får et nyt navn - PALS ink Deltagere vil være PALS teammedlemmer, som udover at være en del af PALS teamet også løser en eller flere af de opgaver, der er omkring den særligt tilrettelagte undervisning En vigtig del af PALS dette skoleår vi være, at vi anvender Swis som en del af den dokumentation der samles omkring det enkelte barn eller grupper af elever for at kunne sætte ind med målrettede tiltag. 4.4 Udfordringer Nye principper Skolebestyrelse er igang med at modernisere skolen principper, Det er tydeligt at skolebestyrelse er optaget af at kommunikationen omkring mål og handletiltag for den enkelte elev har høj prioritering. Skolebestyrelsen sigter mod at dialogen mellem skole og hjem udvikles, så forældre i højere grad kan følge med og støtte elevens skolegang. Skolen skal finde en praksis, som kan leve op til det principskolebestyrelsen udarbejder- hvilket vil komme til at betyde ændrede procedurer for arbejdet med handleplaner, elev planer og årsplaner Ny folkeskole Det er selvsagt en gerneral udfordring at finde veje i den nye skole reform. Skole vil kommede skole være optaget af at udvikle folkeskolen i den retning

40 5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2012/ klasse 2011/ klasse 2010/ klasse 2009/ klasse 3 specialkl. Tabel Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,4 12,7 9,5 2012/ ,4 13,3 9,3 2011/ ,8 13,2 7,5 2010/ ,8 13,0 10,8 2009/ ,2 10,6 9,8 Tabel Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 35,4 % ,7 2012/ ,7 % ,9 2011/ ,6 % ,8 2010/ ,3 % ,6 2009/ ,2 % ,0 Tabel Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 2, /2013 3, /2012 2, /2011 4, /2010 4,

41 Tabel Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns / / / / Tabel Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 23,3 2012/ / / / Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2009/ / / /2013 HK gns Dansk, læsning 5,4 5,6 6,1 5,4 6,4 Dansk, retstavning 5,5 6,6 5,4 5,8 6,2 Dansk, skriftlig 5,4 5,4 7,3 5,5 6,3 Dansk, orden 3,8 4,6 5,8 Dansk, mundtlig 5,4 6,5 6,9 7,3 6,8 Matematik, færdighedsregning 7,2 6,1 6,5 5,8 6,9 Matematik, problemregning 6,7 4,3 5,9 5,3 6,0 Engelsk, mundtlig 5,9 6,5 6,8 7,8 7,5 Engelsk, skriftlig 6,0 6,5 6,6 Fysik/kemi 4,8 5,8 6,2 5,5 6,0 Biologi, skriftlig 7,6 0,0 6,6 5,8 6,6 Geografi, skriftlig 6,7 4,0 5,8 7,1 7,4 Kristendomkundskab 5,0 8,3 6,8 Obligatorisk projektopgave 7,6 6,8 6,9 8,2 7,3-41 -

42 Tabel Overgangsfrekvenser Skoleår 2009/ / / /2013 Ungdomsuddannelse 50 % 42 % 48 % 33 % 10. klasse tilbud 46 % 50 % 50 % 59 % Andet 4 % 8 % 2 % 8 % HK gns, ungdomsuddannelse 53 % 59 % 45 % 51 % HK gns, 10. klasse tilbud 43 % 37 % 51 % 44 % HK gns, andet 4 % 4 % 4 % 5 % Tabel Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns % % % 2012/ % % % 2011/ % % 66 0 % 2010/ % % % 2009/ % % %

43 5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 82 % 16 % 2 % 2012/ % 28 % 4 % 2011/ % 20 % 16 % 2010/ % 11 % 16 % 2009/ % 20 % 20 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 66 % 28 % 7 % 2012/ % 36 % 0 % 2011/ % 16 % 24 % 2010/ % 0 % 37 % 2009/ % 10 % 20 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 17 % 5 % 2012/ % 11 % 5 % 2011/ % 0 % 11 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 44 % 44 % 12 % 2012/ % 59 % 18 % 2011/ % 71 % 12 % 2010/ % 46 % 23 % 2009/ % 0 % 69 %

44 Tabel Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 38 % 6 % 2012/ % 75 % 25 % 2011/ % 38 % 63 % 2010/ % 17 % 0 % 2009/ % 0 % 57 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 65 % 27 % 8 % 2012/ % 63 % 0 % 2011/ % 63 % 0 % 2010/ % 17 % 17 % 2009/ % 0 % 29 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 85 % 15 % 0 % 2012/ % 0 % 0 % 2011/ % 0 % 0 % 2010/ % 0 % 0 % 2009/ % 0 % 0 % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 40 % 3 % 2012/2013 % % % Tabel Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 70 % 24 % 6 % 2012/ % 43 % 0 %