Læringsopsamling fra projektperioden

Transkript

1 August 2014 Læringsopsamling fra projektperioden Godt på vej med coaching i Glostrup

2 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 2 Kort om projektet... 3 Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater... 4 Modtagelse og visitation... 4 Tidlig, tværfaglig indsats... 4 Virksomhedsrettet indsats... 5 Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats... 6 Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet... 7 Godt på vej med coaching... 7 Klæd borgerne på til virksomhedspraktik Opsamling på projektets læringstemaer...14 Case: Fra ledighed og sociale problemer til uddannelse Case: Fra ledighed og misbrug til uddannelse Case: Fra sygdom og sociale problemer til praktik i ny branche Opskrift på udviklingsprocessen...17 Introduktion Dette er en læringsopsamling fra projektet Progressionsstyret tidlig indsats opkvalificering på virksomhederne i Glostrup jobcenter et projekt i puljen Udvikling af den tidlige tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Formålet med puljen er at udvikle og kvalificere en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, der kan understøtte kontanthjælpsmodtagere i match 2 i at få tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse samt forebygge en bevægelse mod ressourceforløb og førtidspension. Projekterne har udviklet en tidlig jobrettet indsats i efterår og vinter 2013 og efterfølgende afprøvet indsatsen i starten af Læringspapiret formidler erfaringer og resultater fra projektperioden. Først præsenteres projektet kort, derefter udviklingsbehovet i indsatsen og hvilke resultater der er opnået. Herefter følger en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan indsatsen er udviklet fra modtagelse og visitation over tidlig og tværfaglig indsats til virksomhedsforløb, og hvilke erfaringer der er gjort i afprøvningen af indsatsen. Sidst er der en kort opskrift på udviklingsprocessen. Læringsopsamlingen bygger på: - 2 -

3 Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektark (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer i projektperioden Fokusgruppeinterview med den projektansvarlige leder i jobcentret og to projektmedarbejdere efter udviklingsfasen samt med projektansvarlig leder, to projektmedarbejdere, en virksomhedskonsulent og en social mentor efter afprøvningsfasen Produkter fra projektet (forløbsbeskrivelse og dialogredskaber) Kort om projektet Jobcentret i Glostrup har videreudviklet deres eksisterende indsats ved at tilføje individuel coaching til jobcentrets tilbud til kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det primære formål med projektet har været at uddanne de medarbejdere, der varetager indsatsen for målgruppen til certificerede coaches både de undervisere, der varetager et tidligt for-forløb til den virksomhedsrettede indsats, Godt på vej, de virksomhedskonsulenter, der varetager den virksomhedsrettede indsats for målgruppen, og de sociale mentorer, der kobles på borgere, der ikke er klar til praktik i direkte forlængelse af, at de har deltaget i Godt på vej. Målet med projektet er, at gøre coaching til en systematisk metode i jobcentrets arbejde med målgruppen. Forløbet Godt på vej er udsprunget af, at man i Glostrup har en række virksomhedscentre med praktikpladser til kontanthjælpsmodtagere i match 2, men har erfaret, at en række borgere i målgruppen har været for dårlige til umiddelbart at kunne deltage i, eller profitere af, virksomhedspraktik. Derfor er Godt på vej udviklet som et for-forløb, der skal hjælpe borgerne med at blive klar til at starte i en virksomhedspraktik. Erfaringerne fra de første forløb med Godt på vej viste, at målgruppen for forløbet havde meget heterogene problematikker. Borgerne var ofte fastlåste i egne problematikker og det gjorde det svært at ramme den enkeltes behov i et forløb, hvor der kun foregik undervisning på hold. Derfor har jobcentret med videreudviklingen af forløbet til Godt på vej med coaching ønsket at udvide og kvalificere tilbuddet med en mere håndholdt indsats, hvor coaching og motiverende samtaler skal være den bærende metode. Samtidig har man ønsket at skabe metodemæssig sammenhæng til den efterfølgende virksomhedsrettede indsats. I projektperioden er forløbet ændret fra at være et 8 ugers holdforløb til at være et 13 ugers holdforløb med løbende optag. Deltagerne er i hele perioden overgået til virksomhedspraktik tidligst muligt, men der er nu mulighed for forlængelse af forløbet for deltagere der ikke har praktikaftale efter 13 uger indtil de kan påbegynde praktik. Desuden er der mulighed for forløb med social mentorstøtte enten som forberedelse eller parallelt med for-forløb og praktik. Baggrunden for projektet var, at man havde fået erfaring for, at coaching som metode fungerer godt ift. at hjælpe borgere i målgruppen med at se muligheder, tage ansvar for at forbedre egen livssituation og blive i stand til at handle på oplevede udfordringer områder hvor mange borgere i målgruppen erfaringsmæssigt har brug for styrkede kompetencer, for at blive klar til, og kunne gennemføre, et virksomhedsforløb

4 Kort om udviklingsbehov i indsatsen for match 2 og foreløbige resultater I Glostrup har man identificeret et potentiale for forbedrede resultater i indsatsen for ikkejobparate kontanthjælpsmodtagere via metodeudvikling og har sat ind med udviklingstiltag. Modtagelse og visitation Det har ikke været en del af projektet at udvikle modtagelse og visitation. Modtagelse og visitation foregår på Rådhuset og varetages af arbejdsmarkedskonsulenter dér, der visiterer borgere til jobcentrets aktive tilbud for både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er samlet under samme tag dér, hvor projektet er forankret. Der er talt med arbejdsmarkedskonsulenterne, der har myndighedsopgaven ift. borgerne, om, at det skal italesættes fra starten af, at når borgerne kommer ud til for-forløbet, så er det virksomhedsrettet fra starten af, og samtidig tages der også hånd om de barrierer og udfordringer den enkelte har for at kunne starte i virksomhedspraktik og nå målet om job. Tidlig, tværfaglig indsats I Glostrup vurderede man, at den tidlige, tværfaglige indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 kunne forbedres ved at udvide et eksisterende for-forløb, Godt på vej med individuel coaching af deltagerne, fordi coaching som metode kan kvalificere arbejdet med at mindske barrierer og øge motivation, og derigennem bidrage til, at deltagerne bliver klar til at modtage tilbud om virksomhedspraktik og til at øge effekten af den efterfølgende virksomhedsrettede indsats. Med projektet har man uddannet underviserne, der varetager for-forløbet til certificerede coaches og ændret det ugentlige program fra tre til to undervisningsdage og i stedet have individuel coaching på tredje dagen, for bedre at imødekomme deltagernes individuelle behov for målrettet hjælp til at håndtere meget forskellige problematikker. I coachuddannelsen har projektmedarbejderne fået en række redskaber, som de arbejder på at tilpasse til målgruppen. Gennem en model, der blandt andet beskriver mål, forhindringer, motivation og handlinger støttes borgerne til at håndtere oplevede udfordringer og barrierer for job. Der er taget højde for, at coaching-metoden, herunder brugen af coachingredskaber, forventeligt kræver en tilpasning og omsætning til jobcentrets kontekst, fx har de borgere, der skal modtage coaching ikke, som det ellers er almindeligt ift. coaching, selv opsøgt tilbuddet. Derfor har man sat ind ift. at lære hvilke redskaber fra coaching, der er relevante at vægte i arbejdet med målgruppen samt med tilpasning af redskaber fra coaching til en jobcenterkontekst. I forlængelse af selve coachuddannelsen har man tilrettelagt et forløb, hvor aktøren bag uddannelsen kommer i jobcentret i en periode og holder opfølgninger, observerer og giver supervision både til de, der har gennemgået uddannelsen og til de, der ikke har. På den måde har man arbejdet med, at metoden spredes og implementeres bredt, så man får styrket den coachende tilgang til borgeren fra både undervisere, sociale mentorer og virksomhedskonsulenter

5 Samtidig prioriterer man, som tidligere, en tidlig, tværfaglig indsats. Det gør man ved at have aftaler med samarbejdspartnere og andre forvaltninger, der kan bidrage til borgernes forløb og den fælles undervisning. Forløbet er styret fra jobcentret, men viden og tilbud fra andre af kommunens forvaltninger er tænkt ind, hvor det er relevant for borgerne. Foreløbige resultater Projektet har udviklet: Jobcentrets beredskab Uddannet underviserne til certificerede coaches Ændret forløbet fra at have tre ugentlige undervisningsdage til at have to undervisningsdage og en dag afsat til individuel coaching Arbejdet med at implementere coaching som en grundlæggende tilgang i hele borgernes forløb (spredning og implementering af metoden) Samarbejdet mellem borger og jobcenter Indarbejdet forskellige coaching-redskaber i arbejdet med borgernes individuelle problematikker og barrierer for at komme i virksomhedspraktik og job Redskaber Tilpasset coaching-redskaber og teknikker. Blandt andet er der udarbejdet en samtaleguide, der bruges i coachingforløbet med borgerne Virksomhedsrettet indsats I Glostrup er hele den aktive indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 samlet under ét tag. Dermed ligger både den tidlige, tværfaglige indsats i form af for-forløbet Godt på vej med coaching, og den efterfølgende virksomhedsrettede indsats samlet. I Glostrup opleves det som en stor fordel og et godt setup. Virksomhedskonsulenter og undervisere er tæt på hinanden, det virksomhedsrettede er tænkt ind i den tidlige, tværfaglige indsats helt fra start, ved at virksomhedskonsulenter præsenterer virksomhedscentre, arrangerer besøg for deltagerne på Godt på vej med coaching, og benytter den nemme adgang til deltagerne på forløbet til at tilbyde konkrete muligheder for virksomhedspraktik. Da virksomhedskonsulenterne også møder deltagerne på forløbet i det daglige i huset og i rygepauserne udenfor får de et kendskab til deltagerne, der kan bruges til matchning af borgere og virksomheder. Sidst har faggrupperne (undervisere, virksomhedskonsulenter og sociale mentorer) et godt kendskab til hinandens fagligheder og indsatser, hvilket også er en styrke, fordi det medvirker til at skabe sammenhæng og helhedsorientering i indsatsen. Kort sagt mener de i Glostrup, at det nuværende setup er godt men at der var et potentiale for at styrke den virksomhedsrettede indsats yderligere ved ikke kun at implementere coaching som metode i den tidlige, tværfaglige indsats, men også i den efterfølgende virksomhedsrettede indsats og eventuelle sociale mentorindsats. Derfor har man sat ind med opkvalificering af underviserne på for-forløbet, samt virksomhedskonsulenter og sociale mentorer der arbejder med målgruppen, der alle har været på samme coachuddannelse med efterfølgende hjælp til at omsætte det lærte til praksis i jobcentret. På denne måde har man udvik

6 let en fælles coachende tilgang og metode på tværs af de professionelle, der varetager forskellige indsatser for borgerne i målgruppen. Foreløbige resultater Projektet har udviklet: Jobcentrets beredskab Uddannet to virksomhedskonsulenter til certificerede coaches Uddannet en af jobcentrets sociale mentor til certificeret coach Samarbejdet mellem borger og jobcenter Kommet i gang med at bruge coaching før og under en virksomhedspraktik for at styrke fastholdelsen af borgeren i praktikforløbet Redskaber Rammerne for virksomhedskonsulenternes arbejde kræver en tilpasning af coaching, hvor redskaberne bruges når og i det omfang, det er muligt. Virksomhedskonsulenten har ofte kort tid til rådighed i opfølgningen, hvilken gør, at det kan være umuligt at gennemføre længere coachende samtaler. I stedet kan teknikker og redskaber bruges fleksibelt og tilpasset situationen. Derfor er virksomhedskonsulentens erfaring, at det, der kan bruges fra coaching, først og fremmest er konkrete spørgeteknikker samt den grundlæggende tilgang til borgeren, hvor jobcentret ikke på forhånd har svaret, men snarere skal hjælpe borgeren med at se hvilke muligheder borgeren har, hvilke ressourcer borgeren kan bringe i spil, og med at træffe valg på baggrund af dette om borgerens vej ind på arbejdsmarkedet Overblik over tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats Projektet Godt på vej med coaching kan illustreres med figuren herunder, der giver overblik over det borgerrettede forløb fra modtagelse til virksomhedsrettet indsats: - 6 -

7 Modtagelse og visitation Tidlig tværfaglig indsats Virksomhedsrettet indsats Jobcentrets arbejdsmarkedskonsulenter visiterer borgere i match 2 til forforløbet 13 ugers forløb med løbende optag og mulighed for at forlænge til der er fundet praktik. Fælles undervisning og individuel coaching Kompetenceudvikling af ledige borgere, så de kan modtage tilbud om egentlig virksomhedsrettet aktivering Social mentor for de, der ikke kan følge for-forløbet eller har brug for social mentorstøtte parallelt med for-forløbet 13 ugers virksomhedspraktik Brug af coaching som metode i den virksomhedsrettede indsats Brug af efterfølgende jobrettede praktikker og (især) ansættelse med løntilskud for at skabe job Mulighed for social mentorstøtte Erfaringer fra projektet nærmere beskrevet Her beskrives erfaringerne med udvikling af indsatsen for ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere fra modtagelse og visitation til virksomhedsindsatsen mere detaljeret. Du kan læse om: design og udvikling af for-forløbet Godt på vej med coaching eksempler på brug af coachende metoder i den tidlige, tværfaglige indsats hvordan man får sat scenen for en tidlig virksomhedsrettet indsats og klæder deltagerne på med viden om virksomheder og praktikmuligheder via inddragelse af virksomhedskonsulenter og virksomheder helt fra starten af borgerens forløb Godt på vej med coaching I Glostrup har man med godt resultat implementeret coaching (modereret til jobcentrets kontekst) som fælles metode og metode til en fornyelse af relationen mellem jobcentret og borgeren, så man ikke tager ansvaret fra borgeren men i stedet skaber ejerskab til en jobrettet indsats og et jobrettet samarbejde

8 Hvorfor coaching Jobcenter Glostrup har en række virksomhedscentre som tilbud til kontanthjælpsmodtagere i match 2, men oplever at nogle borgere i match 2 er for dårligt rustet til at kunne profitere af at komme direkte i virksomhedspraktik. Derfor lavede jobcentret for-forløbet Godt på vej. Erfaringen var, at forløbet fungerede godt som gruppeforløb, men at deltagerne hver især ofte var fastlåst i egne specifikke problemer, og at det kunne være svært at nå den enkelte på holdforløbet. Erfaringer med en ekstern coach tilknyttet som et af flere frivillige tilbud til deltagerne viste, at coaching havde potentiale som metode. Derfor ønskede medarbejderne at få redskaber og teknikker fra coaching ind i selve undervisningen på forforløbet. Fra ledelsesside ville man så have de nye kompetencer implementeret bredt i husets tilbud til kontanthjælpsmodtagere i match 2: Det primære i projektet har været at uddanne konsulenterne til at have en ny tilgang til borgerne, og få lagt det ind som metode i alle led i indsatsen, forklarer afdelingsleder Jens Folman efter projektets udviklingsfase. Projektmedarbejder Camilla Birkebæk Andersen supplerer: Vi vil gerne væk fra, at det skal være noget eksklusivt at komme til coaching. Vi vil gerne have, at det skal være vores tilgang til alle borgere. Coaching kan være en timelang seance, men det kan også være coaching i kaffepausen. Projektet er primært et metodeudviklingsprojekt, der skal kvalificere det eksisterende forforløb, Godt på vej med individuel coaching af deltagerne. Undervejs er for-forløbet, der kørte som et 8 ugers modulforløb, ændret til et workshopforløb på 13 uger med løbende optag og afgang til virksomhedspraktik hurtigst muligt. Deltagere der ikke når at blive klar til praktik eller at finde den rigtige virksomhedspraktik indenfor 13 uger kan forlænges i forløbet. Projektmedarbejder Camilla Birkebæk Andersen siger om erfaringerne med at bruge coaching som tilgang og metode i indsatsen: Vi ser det som en god metode, der hænger sammen med den tilgang, vi i øvrigt har i huset, hvor det handler om at give folk ansvar for eget liv. Coaching er en god metode til at skyde bolden tilbage til borgeren. Simpelthen give dem ejerskabet. Mange i matchgruppe 2 er ikke vant til det, og det er udfordrende for dem. Hun tilføjer: Det er ikke fordi, vi ikke prøvede det samme før. Vi oplevede bare, at vi ikke vidste, hvad vi skulle sige, når borgerne så sig selv som ofre, eller når de kom ud i virksomhederne og udfordringerne blev for store, og de måtte stoppe før tid. Hendes kollega Mia Hedlund opsummerer kort udfordringen: Vi vidste ikke, at det var de spørgsmål, vi skulle stille. Hvordan coaching I projektperioden er medarbejderne der har ansvar for for-forløbet blevet uddannet til certificerede coaches, og coaching er blevet en tydelig del af forløbet: Vi bruger coaching både individuelt og på holdet i undervisningen det er et nyt fokus på selvudvikling for borgerne, hvor vi før næsten udelukkende havde fokus rettet mod virksomhederne. Projektmedarbejder Camilla Birkebæk Andersen - 8 -

9 Tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet gennemsyres nu af coachende tilgange og metoder. Forskellige redskaber fra coaching bruges løbende sammen med opgaver og spørgeteknikker, alt sammen for at få borgerne til at reflektere over deres situation samt tage ejerskab og handle aktivt. Traditionelle jobsøgningstemaer kombineres med temaer der støtter personlig udvikling og mestring af eget liv samt fokus på virksomhedscentre, som bruges til efterfølgende virksomhedspraktik. En virksomhedskonsulent og en af jobcentrets sociale mentorer er også blevet certificerede coaches med samme uddannelse. Coachende metoder brugt i en jobcenter-kontekst Når coaching skal bruges i en jobcenterkontekst, er der brug for tilpasning, vurderer de i Glostrup. Coaching er normalt til ressourcestærke mennesker, og det er målgruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 2 som udgangspunkt ikke. Det er normalt også de, der gerne vil coaches, der opsøger en coach og ikke en coach, der opsøger nogle, man mener, skal coaches. Det gør ikke coaching som tilgang mindre værdifuld, men der arbejdes med, hvordan man på den ene side fastholder målet om job, og på den anden side giver plads til, at borgerne selv opsætter mål og delmål, og også understøtter borgerne i at nå dem. Konsulenterne oplever, at borgerne i målgruppen generelt ikke er vant til at reflektere over sig selv på denne måde. Derfor har de brug for længere tid, når de skal bruge redskaber fra coaching, og introduktionen til de coachende elementer skal være målrettet modtagergruppen. Projektmedarbejder Mia Hedlund opsummerer erfaringerne: Vi oplever, at borgerne deltager velvilligt i coachingen især fordi vi formår at formidle det på en måde, så det giver mening for dem i deres livssituation. Vi bruger ikke så mange fagtermer fra coaching, men gør det mere jordnært. Der er blandt andet udviklet en spørgeguide, der tager højde for den kontekst jobcentret møder borgerne i, og som er grundlæggende anderledes end hvis ressourcestærke mennesker selv opsøger en coach. Der er blevet arbejdet med udvikling af redskaber og teknikker i samarbejde med en mentor-coach fra uddannelsesstedet. Erfaringen fra projektet er, at det ikke er muligt eller ønskværdigt med en ren coachende tilgang til målgruppen. Coaching må suppleres med vejledning, rådgivning og motiverende samtaler. Men hvad er det mere præcist, de gør i Glostrup hvad er forskelligt fra tidligere? Konsulenterne der varetager for-forløbet giver 3 bud: Vi sidder ikke i rådgiverrollen. Vi stiller spørgsmål og prøver at udfordre den tankegang borgeren har. Vi er i gang med at finde ud af, hvilke redskaber, der er særligt anvendelige, og hvordan de bruges. Noget af det der giver mening, er at tale om forhindringer og tale om motivation i forhold til hvilke gevinster, der er ved at overkomme forhindringerne. Tankemåden, hvor borgeren skal sige højt, hvilke udfordringer de selv synes de har, og hvad de gerne vil coaches på. Det hænger sammen med at tage ansvar og se muligheder. Tidligere var en afbrudt praktik eller en praktik, der ikke endte med job ofte et nederlag for borgerne. Nu kan vi give borgerne en eksplorativ tilgang, hvor det er spændende - 9 -

10 hvordan tingene går. Vi har fået nogle konkrete værktøjer til at hjælpe borgerne med at tænke i muligheder frem for begrænsninger. Coaching og virksomhedspraktik I projektet var ambitionen en tæt og struktureret opfølgning på borgerne efter påbegyndt virksomhedspraktik, men undervejs har omstrukturering af indsatsen og personaleressourcerne betydet, at ambitionen ikke er blevet indfriet. Tidsmæssigt er det en udfordring for virksomhedskonsulenten at bruge coachende metoder i de relativt korte samtaler, han har med borgerne i forbindelse med virksomhedspraktik. Virksomhedskonsulenten har brugt dele af coaching metoden og redskaberne og finder dem meget anvendeligt, især til at arbejde med den modstand, mange borgere har når det gælder opstart af praktik. Her giver en coachende tilgang mulighed for at afdække forhindringer og hvordan de kan tackles, for at give borgeren muligheder og valg, hvilket han oplever åbner for progression og ejerskab hos borgerne. Virksomhedskonsulent Gösta Vilgren siger selv: Det har været en udfordring at få vendt teorien fra coachingkurset til noget i hverdagen og få det indarbejdet. Det har krævet selvjustits, men værktøjerne er gode: Nye spørgeteknikker, vinkler og metoder. Systematik i at få spurgt ordentligt ind til for eksempel modstand. Det er bedre at bruge lidt ekstra tid og få italesat forhindringer fra start, så de kan håndteres, og der er coaching et godt værktøj. Jeg har fået genopfrisket, at det er vigtigt at være lydhør overfor borgerens ønsker og ikke vide på deres vegne, hvad de skal. Coaching og den anerkendende samtale komplementerer hinanden godt. Eksempler på brug af coaching redskaber Livshjul opdelt i 8 livsområder, der præsenteres i undervisningen, hvor deltagerne selv udfylder felterne med de områder i deres liv, de mener, er vigtige. Det kan være familie og børn, helbred, økonomi, bolig og omgivelser, oplevelser og fritid, job o.a.. Efterfølgende skal deltagerne vurdere, hvor tilfredse de er med de enkelte områder, og konsulenterne siger, at de kan tage et eller flere områder med til den individuelle coaching eller selv arbejde videre med udvikling af det specifikke livsområde ud fra HHH-modellen. Formålet er at synliggøre for borgeren, at man med relativ enkle metoder kan skabe ønskede forandringer i sit liv. HHH model, hvor borgeren skal svare på tre spørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan, med en række hjælpespørgsmål, der hjælper deltageren med at tænke over, hvad man gerne vil opnå, hvorfor man gerne vil det og hvad man vil opleve at få ud af det, samt hvordan man konkret kan handle for at opnå det: Modellen er meget simpel. Vi præsenterer dem for modellen og prøver at få dem til at tænke ud af de kasser, de ellers tænker i. Så prøver vi også at sige til dem, at det kan man tage med videre til coaching. Projektmedarbejder Mia Hedlund Som eksempler på små coachende teknikker er at indlede kursusdagene med at deltagerne skal fortælle en positiv ting, der er sket siden sidst, og så er der indført et afslutningsspørgsmål, som har vist sig forbavsende svært for deltagerne at svare på: Hvad tager du med hjem herfra i dag?

11 Resultater Projekterfaringerne viser ifølge projektmedarbejderne, at kombinationen mellem holdundervisning og individuelle (coachende) samtaler fungerer godt, fordi der både dannes relationer og gruppedynamik via holdundervisning samtidig med, at der er fokus på den enkeltes specifikke situation via det individuelle (coachende) forløb. Det giver mulighed for at nå flere deltagere end tidligere: Jeg synes der er en stor forskel i vores tilgang. Menneskesynet er det samme og målet er det samme, men vi har virkelig fået nogle værktøjer, sådan at borgere, der ikke før ville have været med, nu deltager. Projektmedarbejder Mia Hedlund Tværfaglig indsats Samtidig med deltagelsen i Godt på vej med caoching, er der en række tværfaglige tilbud til borgerne i huset via samarbejdsaftaler med et træningscenter med speciale i at lave programmer til målgruppen, den kommunale sundhedsformidler og undervisere udefra. På selve for-forløbet er der også et samarbejde med socialforvaltningen, som en del borgere har behov for at komme i kontakt med, hvor 1-2 medarbejdere fra social service kommer ud til spørgetime. Et samarbejde, der er gode erfaringer med, frem for, som alternativ, at sende eller henvise borgerne hen til social service en ad gangen. Andre forvaltninger inddrages i det tværfaglige samarbejde i enkeltsager når der er et konkret behov. Klæd borgerne på til virksomhedspraktik Et tværfagligt og virksomhedsrettet fokus helt fra start Alle jobcentrets tilbud til kontanthjælpsmodtagere både opkvalificerende og vejledende forløb, jobcentrets virksomhedskonsulenter og sociale mentorer, er samlet under samme tag. I for-forløbet udnytter man dette ved at inddrage virksomhedskonsulenterne og have et to-delt fokus helt fra start på udvikling af deltagerne via blandt andet coaching i undervisningsforløbet og en tidlig virksomhedsrettet indsats. Erfaringen er, at de to spor supplerer hinanden rigtig godt: Det giver god mening at have det to-delte fokus fra start. Det er vigtigt, at borgerne ved, at de skal videre ud. Det giver mulighed for at få talt om de ting, der evt. står i vejen. Når det virksomhedsrettede er italesat, kan man bedre forholde sig til de bløde ting som fx stress, siger projektmedarbejder Camilla Birkebæk Andersen, der sammen med kollegaen i projektet Mia Hedlund står for Godt på vej med coaching. Mia Hedlund uddyber: Konkret er for-forløbet tilrettelagt, så der i løbet af en uge er en dag, hvor man arbejder med mere bløde ting, fx deltagernes livssituation og drømme eller stresshåndtering. Og så er der en dag hvor deltagerne præsenteres for virksomheder og virksomhedscentre. Det klare fokus på at borgerne skal ud i noget virksomhedsrettet helt fra start er med til at skabe resultaterne:

12 Jeg synes altid, at når du sætter forventninger til borgerne, så er der en større chance for at de bliver indfriet. Borgerne får at vide, at det er virksomhedsrettet, og hvis ikke de selv finder et sted, så bliver der fundet et til dem. Projektmedarbejder Camilla Birkebæk Andersen Projekterfaringerne er, at det er vigtigt, at opbygge interessen for virksomhedspraktik tidligt ved at inddrage virksomhedskonsulenten, tage på virksomhedsbesøg, og invitere virksomhederne ind. Så snart borgerne er parat tages kontakt til virksomhedskonsulenten med henblik på opstart i praktik. Deltagerne tager ud og besøger virksomhedscentre, eller virksomhedscentrene kommer til jobcentret. Og borgerne bliver ikke sluppet, før projektmedarbejderne er sikre på, de er placeret i et virksomhedsrettet tilbud. Dette opleves som en stor fordel i forhold til tidligere, hvor det ikke nødvendigvis kunne sikres, at der var et match med en virksomhed for alle deltagere, hvorfor der kunne opstå huller i borgerens forløb. Dette undgås nu. Model for kursus Uge 0: Introsamtaler Uge 1: Mandag: Velkomstinformation om virksomhedspraktik, virksomhedscentre og coaching Tirsdag: Tema: Virksomhedspraktik, oplæg ved virksomhedskonsulent Uge 2: Mandag: Tema: Lykke og drømme, livshjul og HHH-modellen mv. Tirsdag: Besøg fra virksomhedscenter/besøg i træningscenter Uge 3: Mandag: Tema: Mental sundhed stresshåndtering Tirsdag: Besøg af virksomhedscenter Torsdag: Individuelle coachende samtaler Herefter samme skabelon stort set hele vejen igennem. De tilbagemeldinger de to undervisere får fra deltagerne er, at de synes det er rigtig godt, at møde virksomhederne faktisk vil de gerne besøge endnu flere af dem. Mange har ikke været på arbejdsmarkedet i mange år, og mangler kendskab til virksomheder og til hvilke konkrete muligheder, der kunne være for dem selv i forskellige typer af virksomheder. Det får de et billede af, når de får præsenteret virksomhedscentre eller besøger virksomheder selv. I for-forløbet oplever konsulenterne, der varetager forløbet, at den fysiske nærhed af virksomhedskonsulenterne gør en positiv forskel. Borgerne kan ikke klage over, at jobcentret ikke formidler job, for virksomhedskonsulenterne er der, og formidler job og praktikker direkte fx også i rygepauserne, hvor de laver aftaler med borgerne. Det at virksomhedskonsulenterne sidder i samme hus gør, at de er tæt på borgerne, og det er lettere at lave et rigtigt match og en direkte overgang fra for-forløb til opstart i praktik. Det kan, vurderer de i projektet, kun lade sig gøre, fordi virksomhedskonsulenterne er så tidligt inde, som de er. På den måde bruges de to forskellige kulturer, der er i den tidlige, tværfaglige indsats og den virksomhedsrettede indsats som en styrke

13 Gode erfaringer med brug af virksomhedscentre Som udgangspunkt bruges virksomhedscentre til de første praktikker for deltagerne i projektet. Da man har en stor portefølje, sikrer det, at deltagerne kan starte i praktik, når de er klar til det. Desuden er virksomhedscentrene forpligtet på en anden måde end virksomheder med hvilke, der ikke er indgået særlige kontrakter, og de har også mentorer. Man har tidligere forsøgt at lade deltagere finde praktikker selv, og ad den vej blev der også etableret nogle praktikker, men erfaringen er, at det fungerer bedre når der er mere styring på praktikforløbet, bl.a. med tilkoblet mentor. Borgerne er generelt positivt stemt for brugen af virksomhedscentre. En del af forklaringen tilskrives åbenhed om, hvad deltagerne skal forvente sig af en praktik i et virksomhedscenter, og hvad målet er. Forventningsafstemning er, mener man i projektet, det vigtigste. Mange er før gået i praktik med en forventning om, at de har job efter 13 uger, og så er de blevet skuffede: Vi lader deltagerne selv komme til orde. Vi har et tema om virksomhedspraktik og præsenterer de centre, vi har. Så sætter vi dem til at lave lister med plus og minus, og tager fat i de fordomme, der måtte være, og tager også deltagernes forbehold seriøst. Det plejer at give et godt grundlag for at bruge virksomhedscentre som et skridt på vejen, siger projektmedarbejder Camilla Birkebæk Andersen og fortsætter: Det handler meget om delmål. Mange vil bare gerne have et job. Og det handler om at få dem til at se, at det første skridt er vigtigt, og at selvom det ikke er direkte i job, så er det et skridt tættere på job. Sociale mentorer som overgangsindsats I jobcentret har man ansat to sociale mentorer, hvoraf den ene som en del af projektet også uddannes som coach. Der er etableret et samarbejde mellem de sociale mentorer, undervisere og virksomhedskonsulenter, og de sociale mentorer kobles på de borgere, der efter afslutning af for-forløbet endnu ikke er klar til at starte i virksomhedspraktik, for at følge borgeren tæt og støtte borgeren i at opnå de ressourcer det kræver at starte i praktik i et virksomhedscenter. Fra praktik til job I projektet er konklusionen, at der med fordel kunne have været en mere systematisk tæt opfølgning for alle deltagere i praktikforløb. I erkendelse af, at det ofte er en udfordring for målgruppen at komme videre i job efter den første praktik, forsøgte man i projektperioden at organisere en fast månedlig jobklub, hvor borgerne kunne udveksle erfaringer, opdatere CV og planlægge hvad der skulle ske efter det første praktikforløb. Men fremmødet har undervejs været for lavt til at man ville opretholde tilbuddet. Projekterfaringen for målgruppen er, at undervisningsforløbet efterfulgt af tre måneders praktik generelt ikke umiddelbart fører til job for borgerne i målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Men ofte giver det en god afklaring af hvilken retning, der skal arbejdes videre i. Derfor har man i jobcentret øget opmærksomheden på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at forlænge praktikker, etablere løntilskud, uddannelsesstart eller ordinær jobsøgning. Til dette vurderer man, at coaching er en værdifuld metode til at opsætte delmål og mål sammen med borgeren

14 Opsamling på projektets læringstemaer Projektet har indledende opsat to læringstemaer som sigtepunkter for udviklingsprocessen: (1) Udvikling af samspil mellem en tværfaglig afklaring/indsats og konkrete virksomhedstilbud, og (2) udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning til arbejdsmarkedet. Her samles kort op på den læring, der er opnået om temaerne i projektperioden: (1) Udvikling af samspil mellem tværfaglig afklaring/indsats og konkrete virksomhedstilbud Uddannelse og certificering af coaches: Uddannelsen af coaches er blevet gennemført for otte medarbejdere, der ved udgangen af udviklingsfasen alle er blevet certificerede coaches. Projektet er fra start tænkt at skulle videreføres i den almindelige drift, og man arbejder på at kunne bruge erfaringer herfra i hele afdelingens metode og tilgang til borgerne. Der er positive erfaringer med en fælles faglig platform i arbejdet med borgere i målgruppen. Der er erfaring med, at et forløb, der forbereder virksomhedspraktik, er nødvendigt for borgerne i målgruppen inden opstart af praktik. Der er positive erfaringer med designet af for-forløbet i projektet hvad angår kombinationen af et bredt fokus på borgerens situation i undervisningen og et klart virksomhedsrettet fokus og påklædning af deltagerne til virksomhedspraktik via inddragelse af virksomhedskonsulenter helt fra starten af forløbet. (2) Udvikling af systematisk brug af mål og delmål, der kan fremme udslusning Relevante coaching-redskaber til at opstille mål og delmål og arbejde med at styrke målgruppen i at tage ansvar og ejerskab for egen livssituation og ændre den: I projektperioden er der udviklet og afprøvet flere konkrete coaching-redskaber, både spørgeteknikker og redskaber til brug for borgerens selvstændige arbejde med at afklare og formulere mål og delmål ift. at forbedre egen livssituation. Læringen er, at redskaberne er brugbare og spiller godt sammen med for-forløbets design og øvrige indhold, samt med jobcentrets generelle tilgang, hvor man prioriterer en helhedsorienteret indsats, hvor man både kan gå i dybden med de problemer der er udover ledighed, og holde fokus på målet om job og tidlig virksomhedsrettet indsats som et skridt på vejen. Man kan godt både fastholde en overordnet ramme, hvor målet er job og give plads til at borgerne, i tråd med den coachende tilgang, selv opsætter egne mål og delmål. Konkrete brugbare redskaber har været et livshjul til at give borgeren overblik over udfordringer og status i tilværelsen og her ud fra kunne vælge, hvilke livsområder de vil fokusere på først; en HHH-model (Hvad, hvorfor og hvordan), der systematiserer et givent udviklingsarbejde via spørgsmål, og en 6-trins model for gennemførelsen af coachende samtaler samt en model for brainstorming og idégenerering Både for de projektmedarbejdere der har varetaget undervisningsforløbet (forforløbet) og for virksomhedskonsulenten, har det været en udfordring at få tilpasset metode og teori fra coachinguddannelsen til jobcenterkonteksten og målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Men erfaringerne er gode

15 Case: Fra ledighed og sociale problemer til uddannelse En af projektdeltagerne er en ung mand på 27 år, der har en fortid med alkohol og stoffer. Han ryger stadig hash og er på psykofarmaka, da han bliver tilknyttet en social mentor i jobcentret. Han er ikke i gang med noget og opholder sig mest i sin lejlighed. Som det første arbejder den sociale mentor med konkrete udfordringer, som at få genåbnet el og sørge for, at den unge får overtaget den lejlighed, han bor i. Da det er på plads, bruger den sociale mentor coaching til at udfordre den unges holdninger og modstand, og arbejder med hans ressourcer, identitet og åbenhed mod verden. Det lykkes at få den unge til ikke at se jobcentret som en modstander. Den sociale mentor oplever ved alle borgere, at interessen for virksomhedsforløb og uddannelsesrettede tilbud kommer og går, samt at det er vigtigt at slå til, når interessen er der, hvis indsatsen skal lykkes. Efter nogle måneder er interessen for en indsats tilstede hos den unge, og den sociale mentor inddrager virksomhedskonsulenten. Målet er i første omgang en praktik, så den unge kan komme ud og prøve sig selv af og få nogle succesoplevelser. Virksomhedskonsulenten etablerer praktik hos en Idrætspark på 20 timer med en mentor fra virksomheden. Arbejdsgiveren er informeret om den unges hashforbrug, men er kun interesseret i om han møder stabilt. Da den unge på et tidspunkt bliver væk ekstra længe i forbindelse med sygdom, ringer arbejdsgiveren til den unge og spørger, hvornår han har tænkt sig at komme tilbage. Han møder op dagen efter, og siden har der ikke været udfald. De første to måneder følger virksomhedskonsulenten op hver 14. dag, og arbejdsgiveren kan altid ringe, hvis der er behov. Derefter opfølgning efter behov og aftale med arbejdsgiver. Ifølge den sociale mentor er det afgørende, at den unge oplevede engagement fra virksomhedskonsulenten, tæt opfølgning og anerkendelse fra arbejdspladsen han opdager, at der er noget han kan, og at en arbejdsgiver (en fremmed) tror på ham. Den unge får større selvtillid og stopper med at ryge hash. Efter nogle måneder, hvor det er gået rigtigt godt, beslutter han også at stoppe med psykofarmaka. Efter nogle måneder i virksomhedspraktik tilbyder virksomheden, at tage den unge i voksenlære. Virksomheden tager selv kontakt til Teknisk Skole og planlægger sammen med den unge, at han skal starte på uddannelsen som ejendomsservicetekniker til august. Indtil da er den unge efter eget ønske ansat 37 timer om ugen med løntilskud og kan nu klare sig uden mentorhjælp. Case: Fra ledighed og misbrug til uddannelse En af deltagerne i projektet er en ung 31-årig kvinde, der har haft et misbrug af hårde stoffer. Hun ryger stadig hash og tager antidepressiv medicin. Hun har en speciel personlighed og virker meget barnlig. Hun bliver let stresset, og tingene vælter nemt for hende

16 Hun starter på forløbet Godt på vej med coaching i 8 uger og får tilknyttet en social mentor som ekstra støtte. Hun har desuden en støttekontaktperson fra socialpsykiatrien, som den sociale mentor har en tæt dialog med for at undgå at forstyrre hinandens arbejde. I starten er den unge kvinde negativt indstillet overfor dét, der sker, men bliver gennem coaching hurtigt mere positiv. Der er et godt samarbejde mellem den sociale mentor, projektmedarbejderen og støttekontaktpersonen, så indsatserne supplerer hinanden. Støttekontaktpersonen arbejder med det personlige som rutiner i hjemmet, og den sociale mentor med det erhvervsrettede. Den unge kvinde vil gerne arbejde med børn og har tidligere været glad for en praktik i en børnehave. Hun virker meget skrøbelig, så der går et stykke tid, før den sociale mentor vurderer, at hun er klar til praktik, men efter to måneder med indsatser fra projektmedarbejderen, den sociale mentor og støttekontaktpersonen bliver der etableret en praktik i en børnehave. Den sociale mentor har i starten meget ofte opfølgning med arbejdsgiveren, og praktikken går rigtigt godt, indtil den unge beslutter at nedsætte sin medicin, hvilket er for tidligt. Hun får en nedtur og bliver fraværende i samværet med børnene, men opsøger selv projektmedarbejderen og den sociale mentor for at få hjælp til at løse situationen. Den sociale mentor hjælper med at få rettet op på medicinen igen og den unge kvinde fortsætter i praktikken. Hun bliver afklaret omkring, at hun vil arbejde med børn og for at kunne det, er det nødvendigt med uddannelse. Hun bliver klar til at starte på PAU (pædagogisk Assistent Uddannelse). Hun mener selv, at virksomhedspraktik har hjulpet hende. Case: Fra sygdom og sociale problemer til praktik i ny branche En projektdeltager er en kvinde på 56, der er uddannet SOSU-assistent samt regnskabsmedarbejder. Hun er af flere omgange opereret for hjerteproblemer og har i samme periode haft kræft. Hun har tidligere været udsat for et overfald, hvilket udløste angst og depression. Hun er overgået fra sygedagpenge til kontanthjælp og har deltaget i et psykiatrisk behandlingstilbud inden hun starter i forløbet Godt på vej. Da hun starter i forløbet er det mærkbart, at hun er vant til at arbejde med sig selv, og hun er en stor ressource for holdet. Hun tager rigtigt godt imod coachingen og de andre aktiviteter på holdet. Men hun har svært ved at se, at hun har nogen fremtidsmuligheder. Hun mener ikke, at hun kan holde til at arbejde som SOSU-assistent mere, men vil gerne tilbage til regnskab. Da det ikke lykkes at skaffe en praktik inden forløbet slutter, er både hun og projektmedarbejderen er enige om, at den positive udvikling, hun har været igennem, vil vende, hvis hun ikke har noget at se frem til. Derfor bliver hun tilmeldt et nyt 13 ugers forløb og deltager indtil der er fundet en praktik indenfor regnskab. Arbejdsgiveren tager godt imod hende og der er åbenhed omkring, hvad hun har været udsat for. Efter en måned i virksomhedspraktik er arbejdstiden oppe på timer. Planen er, at øge til 30 timer. Kvinden forventer ikke at komme på fuld tid men har som mål at tjene det samme, som hun får på kontanthjælp. Hun håber at praktikken kan forlænges, så hun kan få en stabil periode måske med efterfølgende ansættelse i løntilskud, og vil gerne fortsætte

17 inden for regnskab. Efter eget ønske er kvinden fortsat med at komme til coaching der hjælper hende med at håndtere sin angst. Hun er begyndt at se sin søn igen i starten i et indkøbscenter, hvor der er mange mennesker. Hun har desuden fået ryddet op derhjemme, har fået malet og pakket flytterod ud, og det har givet en masse energi. Opskrift på udviklingsprocessen Modellen nedenfor viser, hvordan man igennem 4 planlagte udviklingstrin har kvalificeret indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i match 2 ved at uddanne medarbejdere til certificerede coaches, afprøve, tilpasse og sprede den coachende tilgang og metode samt konkrete redskaber i den samlede indsats for målgruppen. Overblik over udviklingsprocessens 4 trin (1) Opstart opkvalificering af medarbejdere Uddannelse af undervisere, virksomhedskonsulenter og social mentor hos udbyder af coach-uddannelse til certificerede coaches 5 moduler med afsluttende eksamen (2) Udvidelse og kvalificering af indsatsen Nyt design af for-forløbet Godt på vej til Godt på vej med coaching Afprøvning af coaching i indsatsen (3) Tilpasning af coaching til brug i jobcentret og for målgruppen (4) Løbende læring og justering samt spredning Proces i jobcentret med coach fra udbyder af coachuddannelsen, der: holder opfølgningsmøder og giver sparring til de coachuddannede medarbejdere for at understøtte tilpasning af metode og redskaber til jobcentrets kontekst observerer og giver sparring både til coachuddannede og andre medarbejdere for at understøtte en bred implementering Løbende justering og fortsat spredning af metode, tilgang og konkrete redskaber i projektets afprøvningsfase Godt på vej med coaching i Glostrup