Hvorfor har Sverige ingen Pia? En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor har Sverige ingen Pia? En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna"

Transkript

1 Hvorfor har Sverige ingen Pia? En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna Det här är inte en svensk artikel, eller hur? - Respondent, Malmö Centralstation, april 2007 Bacheloropgave maj 2007 Frederik Georg Hjorth & Kasper Ly Netterstrøm Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 1/58

2 ABSTRACT During recent decades, most Western European countries have seen the emergence and electoral success of new right-wing, anti-immigration parties. In this context, Sweden represents a deviant case in that its most prominent anti-immigration party, Sverigedemokraterna, has very little electoral support. We explore the role the framing of immigration issues in Swedish news media plays in demobilizing electoral support for Sverigedemokraterna. Our basic argument is that the comparative lack of negative stories on immigration in Swedish media works to shift voter agendas from the issue of immigration and thereby deflate the electoral support of Sverigedemokraterna. First, we apply John Zallers RAS model of opinion formation to provide a theoretical account of how media agendas affect party vote. Second, we conduct a 'split-ballot' survey experiment to gauge the effect of anti-immigration information on support for Sverigedemokraterna. We find that anti-immigration information, in the form of an article about a crime commited by immigrants, significantly raises respondent inclination to vote for Sverigedemokraterna. We also find that exposure to Danish media, which is more negative towards immigration, raises support for Sverigedemokraterna. Our analysis also lends some support to another central tenet of the RAS model: namely the non-monotonic relationship between political awareness and the effect of information flows. 2/58

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING: TO FORSKELLE Problemformulering og begrebsafklaring Begrundelse for valg af case Begrundelse for valg af teori Begrundelse for valg af metode Opgavens struktur VIDENSKABSTEORI Hypotetisk-deduktiv metode Instrumentalisme EN ALTERNATIV FORKLARING: DE TOLERANTE SVENSKERE TEORI Converse og vælgerernes labile holdninger John Zallers RAS-model RAS-modellen anvendt på svensk udlændingedebat UDLEDNING AF HYPOTESER Hypotese baseret på teorien om de tolerante svenskere Hypoteser baseret på RAS-modellen METODE Operationalisering af hypotese Operationalisering af hypotese Spørgeskemadesign og stikprøvemetode Etiske overvejelser Operationalisering af hypotese Operationalisering af hypotese Operationalisering af hypotese ANALYSE Hypotese 1: De tolerante svenskere Hypotese 2: Integrationsdebat på dansk og svensk Deskriptiv analyse af stikprøven Hypotese 3: Artiklens effekt Hypotese 4: Effekten af dansk tv og radio Hypotese 5: Politisk opmærksomhed og påvirkelighed af artiklen Sammenfatning af analyseresultaterne KONKLUSION PERSPEKTIVERING Den sociologisk-institutionelle forklaring Den historisk-institutionelle forklaring Fremtiden for Sverigedemokraterna...56 LITTERATUR /58

4 Tabeller og figurer Figur 1. Vores applikation af RAS-modellen...12 Tabel 1. De fire aksiomer i John Zallers RAS-model. Oversat frit efter Zaller (1992: 58)...16 Figur 2. RAS-modellens sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og informationers effekt...18 Figur 1 (gengivet). Vores applikation af RAS-modellen...19 Tabel 2. Hypoteser og operationaliseringer...23 Figur 3: Operationaliseringsmodel. Oversat og forenklet efter Hellevik (2002)...25 Tabel 2. Oversigt over anvendte udsagn fra ISSP Figur 4. Illustration af operationalisering af artiklens effekt...37 Tabel 3. Hypoteser og operationaliseringer...37 Tabel 4. Dansk-svenske holdningsforskelle om indvandring...39 Tabel 5: Antallet af artikler om etniske minoriteter i de to lande under valgkampene...41 Figur 5. Vinkling i forhold til etniske minoriteter. Data fra Christensen et. al. (2005)...41 Figur 6. Stikprøve ift. befolkning: køn...43 Figur 7. Stikprøve ift. befolkning: alder...44 Figur 8. Stikprøve ift. befolkning: uddannelse...44 Figur 9. Fordeling af tilbøjeligheder til at stemme på Sverigedemokaterna...44 Tabel 6a. Krydstabulering af stemmetilbøjelighed og artikeltype...46 Tabel 6b. Resultat af chi-square-signifikanstest...47 Tabel 7a. Krydstabulering med dikotomiseret stemmetilbøjelighed...47 Tabel 7b. Resultat af chi-square-signifikanstest med dikotomiseret stemmetilbøjelighed...47 Tabel 8. Resultat af Mann-Whitney signifikanstest: Artikeltype og stemmetilbøjelighed...48 Tabel 9. Resultat af gamma-test: Dansk tv/radio og stemmetilbøjelighed...49 Tabel 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper...50 Figur 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper, grafisk...51 Tabel 11. Opsummering af hypoteser, forventninger og resultater /58

5 1. Indledning: to forskelle Da beboerne i Malmø-bydelen Rosengård står op om morgenen den 18. april 2007 ligner deres kvarter ikke sig selv. Tre dages uroligheder med hærværk og kampe mellem uromagere og politi har sat deres spor. Smadrede ruder er lappet sammen med tape, butiksinventar flyder på gaden, et busskur er brændt ned. Denne onsdag morgen patruljerer politifolk i Rosengårds gader. Beboerne kan forvisse sig om, at de sidste dages optøjer er slut. Men chokket er der stadig. Urolighederne er forsidestof i MetroXpress Malmø samme dag. Længere inde i bladet, under overskriften Rosengård brinner igen, prøver en artikel at forstå baggrunden for begivenhederne. Hvordan kunne det gå så galt? Aje Carlbom, socialantropolog, bliver spurgt om forklaringen skal findes i integrationsproblemer. Har urolighederne at gøre med områdets koncentration af indvandrere? Det er for tidligt at sige, vurderer han: Det finns ingen forskning på unga människor i Rosengård. Det som hänt kan lika gärna vara busstreck (drengestreger, red.). Unga gillar dramatik, det är spännande at vara uppstudsig mot polisen. Det är inta unikt för Rosengård och därför är det för tidigt at forklara händelserna som integrationsproblem. (Aje Carlbom i Jelvefors 2007, vores kursivering) 1 Spørgsmålet til Aje Carlbom er samtidig det eneste stykke tekst i artiklen, der antyder Rosengårds beboersammensætning. Uromagerne i bydelen, hvor andelen af udenlandsk fødte og børn af udenlandsk fødte forældre er 85 procent, omtales med det neutrale ungdomar. 2 Om avisens dækning er fair eller misvisende kan diskuteres. Men der er tydeligvis tale om et redaktionelt valg. Samtidig får man som dansk læser fornemmelsen af, at en dansk avis i samme situation ikke ville lægge helt samme linje. Der er en forskel. Der er også en forskel, når man retter blikket mod Sveriges øverste politiske ledelse. Ligesom Danmark regeres Sverige af en borgerlig partikoalition, der profilerer sig på velfærdsspørgsmål. Men i Danmark støttes regeringen af et antiindvandringsparti, Dansk Folkeparti, der målt i mandater er landets tredjestørste. Sådan er det ikke i Sverige. Faktisk fik Sveriges mest prominente af slagsen Sverigedemokraterna slet ikke stemmer nok til at komme over spærregrænsen ved seneste Riksdagsvalg. 3 Omtrent hver ottende danske vælger sætter kryds ved Dansk Folkeparti. Mindre end én ud af 34 svenske vælgere stemmer Sverigedemokraterna. 1 Artiklen fra MetroXpress Skåne er vedlagt som bilag 3. 2 Det fremgår af Områdesfakta Rosengård (Malmö Stadskontor 2006), at Rosengård-indbyggere, som selv (59 pct.) eller hvis begge forældre er født i udlandet (26 pct.) til sammen udgør 85 procent. 3 Sverigedemokraternas stemmeprocent ved valget i 2006 lød på 2.93 procent. Spærregrænsen i Sverige er 4 procent. 5/58

6 Kan det tænkes, at der er en sammenhæng mellem de to forskelle? Er det muligt, at de svenske avisers redaktionelle linje spiller en rolle for vælgernes stemme på valgdagen? Hvis den gør, hvordan påvirker medieforbrug vælgernes politiske præferencer? Disse og beslægtede spørgsmål danner udgangspunkt for nærværende bacheloropgave. Sammenhænge mellem hvad medierne siger, og hvad vælgerne tænker, postuleres til overflod hyppigt i den offentlige debat. Langt sjældnere er systematiske studier af, om og hvordan påvirkningen finder sted. Debatten lider således af et dobbelt underskud. Et empirisk underskud idet mediers påvirkning af meningsdannelse sjældent dokumenteres. Men også et teoretisk underskud i den forstand, at man endnu sjældnere forklarer hvorledes påvirkningen skulle finde sted. Vores opgave indskriver sig i denne niche, hvor vi fokuserer på svensk politik. Vi giver et teoretisk bud på, hvordan medierne kan tænkes at forklare Sverigedemokraternas komparativt lille vælgeropbakning. Og vi udfører et eksperiment, der dokumenterer en række af de teoretisk forventede sammenhænge. I dette afsnit ekspliciterer vi opgavens problemformulering og redegør for valg af case, teori og metode. 1.1 Problemformulering og begrebsafklaring Efter denne indledende præsentation af vores tanker om, hvorfor vi har valgt at beskæftige os med dette emne, vil vi præcisere vores problemstilling. Først vil vores problemformulering blive introduceret, og bagefter vil de centrale begreber i problemformuleringen blive kommenteret. Vores problemformulering er det ledemotiv, der driver opgaven fremad. Den følgende problemformulering er spørgsmålet til det svar, som præsenteres i opgavens konklusion: Problemformulering: Kan medieforskelle forklare, at Sverige ikke har et antiindvandringsparti af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti? Med ordet medieforskelle mener vi vores antagelse om, at de svenske medier dækker indvandrerspørgsmålet mere positivt end de danske medier. Det er disse forskelle problemformuleringen retter sig mod. I og med at vores problemformulering eksplicit nævner medieforskelle, afskærer vi os samtidig fra at behandle andre faktorer, der kunne have betydning. Institutionelle og politisk-sociologiske forklaringer (Norris 2005; Givens 2005) vil således ikke blive behandlet i denne opgave. Det skyldes ikke at disse forklaringer er irrelevante, men kun at vi ikke har pladsen til at behandle dem. Vi har derfor valgt at fokusere på medieforskelle, idet vi har en formodning om, at det er en af vigtigste elementer i forklaringen af fraværet af et stærkt 6/58

7 antiindvandringsparti i Sverige. Med ordet antiindvandringsparti mener vi et nationalistisk demokratisk parti, som har som en af sine mærkesager at begrænse indvandringen, sådan som vi mener Dansk Folkeparti er det. I praksis vil vi gennem hele denne opgave tale om Sverigedemokraterna. Vi er bevidste om, at der findes andre nationalistiske partier i Sverige, såsom Nationaldemokraterna, men disse partier er enten for ekstreme, for små eller begge dele til i praksis at være relevante at sammenligne med Dansk Folkeparti. Sverigedemokraterna minder i ideologisk profil og retorik i udpræget grad om Dansk Folkeparti, og partiet har på samme måde kappet alle bånd til og distanceret sig fra racistiske og nazistiske personer og organisationer (Demker 2007: 9). Partiet er samtidig det største svenske parti udenfor Riksdagen. Partiet er således indholdsmæssigt yderst sammenligneligt med Dansk Folkeparti, samtidig med at partiet på alle måder er det største og vigtigste nationalistiske parti i Sverige. Derfor taler vi i opgaven om Sverigedemokraternas lave tilslutning, når vi taler om et manglende antiindvandringsparti i Sverige. Med vendingen af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti, mener vi en andel af de afgivne svenske stemmer, der svarer til Dansk Folkepartis andel af de afgivne stemmer ved det seneste folketingsvalg d. 8. februar Dansk Folkeparti fik dengang 13.3 % af stemmerne, og det er således dette tal, der skal sammenlignes med Sverigedemokraternas 2.9 % af stemmerne ved det seneste Riksdagsvalg d. 17. september To partiers stemmetal vil naturligvis aldrig være helt ens; men det er opsigtsvækkende, at to så sammenlignelige partier afviger med mere end en faktor fire. Det er vigtigt at understrege, at vi hverken i vores valg af case, teori eller metode søger at fremme en normativ dagsorden. Vi ønsker ikke med vores undersøgelse at støtte eller kritisere holdninger til, hvordan indvandring og indvandrere bør omtales, eller om vælgere bør eller ikke bør stemme på Sverigedemokraterna. Fuldkommen værdineutralitet er næppe praktisk opnåeligt, men vi fastholder det som regulativt ideal. Af samme grund anvender vi tilstræbt værdineutrale begreber såsom indvandringskritisk, indvandringspositiv og antiindvandringsparti i stedet for de mere polemiske termer fremmedfjendsk, tolerant og højrepopulistisk parti. 1.2 Begrundelse for valg af case Genstanden for vores opgave er, som det fremgår af problemformuleringen, Sverige. Årsagen til vores valg af Sverige er først og fremmest en oprigtig interesse og undren over, at Sverigedemokraterna er så svage. Hermed afviger de både fra deres danske og norske søsterpartier. Undersøgelse af en afvigelse 4 Stemmeprocenterne er hentet fra henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, og den svenske Valmyndigheten, 7/58

8 eller, i komparativt-metodiske termer, en deviant case er interessant, fordi man ved at afdække afvigelsen også kommer ind på hvilke mekanismer, der skaber det undersøgte fænomen (Lijphart, 1971: 692). Selvom vores opgave handler om at forklare medieforskellenes betydning for Sverige, så afdækker vi også indirekte hvilken rolle medierne generelt spiller for opbakningen til antiindvandringspartier. Derfor valget af Sverige og et deviant case design. Vores casevalg har den implikation, at vores opgave har et implicit komparativt element. Et deviant casestudie er altid en afvigelse fra noget, og dermed indirekte komparativt (Ibid.). Det fremgår også eksplicit af vores problemformulering med ordene af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti. Vi vil således gennem hele opgaven i vores argumentation sammenligne med danske forhold. 1.3 Begrundelse for valg af teori I besvarelsen af vores problemformulering træffer vi et valg af teori, og fravælger dermed andre teoretiske tilgange, som også kunne have været interessante. Vi vælger at belyse vores problemstilling ved brug af John Zallers teori om meningsdannelse, som den er formuleret i hans bog The Nature and Origins of Mass Opinion fra Vi vælger Zaller, fordi han formulerer en teoretisk forklaring på hvordan mediernes dagsorden indvirker på den enkelte vælger, og hvilke konsekvenser det har for den offentlige mening. Zallers teori giver os samtidig mulighed for at formulere ret præcise forudsigelser om sammenhænge i data. Vi beskriver Zallers teori nærmere i afsnit 4 og udleder en række hypoteser fra den i afsnit Begrundelse for valg af metode Vi lader den problemformulering, vi har valgt, være styrende for vores valg af metode. Især tre aspekter af problemformuleringen er vigtige. For det første det at vi har en impliceret forventning om, at medierne udøver en bestemt type effekt; for det andet at vi antager at effekten gør sig gældende for svenske medier og vælgere generelt; og endelig at vi antager en kausalsammenhæng mellem svenske medier og vælgeradfærd. Alle tre aspekter har konsekvenser for vores valg af metode. Vores forudgående forventning medfører, at vi gør brug af hypotetisk-deduktiv metode. Hele opgavens struktur er således bygget op om redegørelse for teorier, udledning af hypoteser og efterfølgende operationalisering og test. Vi afskærer os dermed fra mere induktive tilgange såsom grounded theory. Den hypotetisk-deduktive tilgang diskuteres nærmere i videnskabsteoriafsnittet. Problemformuleringens generelle niveau betyder, at vi anvender kvantitativ metode. Hermed afskærer vi os fra kvalitative tilgange, herunder diskursanalyse. Til gengæld 8/58

9 tillader den kvantitative tilgang os at tage stilling til, om vores resultater kan infereres til en større population. For en problemformulering med en generel ambition er det et afgørende hensyn. Endelig medfører kausalitetsaspektet af problemformuleringen, at vi tager eksperimentel metode i brug. Vores undersøgelse har således form af et randomiseret surveyeksperiment. Hermed afskærer vi os både fra interview og klassisk surveymetode. Da vi anvender et kort lukket spørgeskema, går vi således glip af de indsigter, både et eksplorativt interview og et langt mangefacetteret spørgeskema kunne bibringe os. Til gengæld kan vi i kraft af den eksperimentelle kontrol fæstne stor lid til den fundne kausalsammenhæng. Vi diskuterer det metodiske design nærmere i metodeafsnittet. 1.5 Opgavens struktur I afsnit 2 om videnskabsteori skitserer vi den videnskabsteoretiske position, opgaven er skrevet ud fra. Vi diskuterer desuden den instrumentalistiske tilgang, Zaller betjener sig af, og som vi overtager. Afsnit 3 er viet til præsentation af et alternativt perspektiv på Sverigedemokraternas manglende succes, som vi kalder tesen om de tolerante svenskere. Tesen lyder, at anderledes prædispositioner gør svenskere mindre modtagelige end danskere over for indvandringskritiske synspunkter. Vi lancerer den som en form for konkurrerende forklaring til vores egen. I afsnit 4 giver vi en grundig redegørelse for John Zallers teori om meningsdannelse, som den opstilles i den såkaldte RAS-model. Inden det skitserer vi den teorihistoriske baggrund for Zallers tanker. Efter præsentationen forklarer vi, hvordan vi mener RAS-modellen kan forklare Sverigedemokraternas manglende vælgeropbakning. Her, i afsnit 4.3, formulerer vi således vores teoretiske argument. I afsnit 5 udleder vi, på baggrund af teorierne præsenteret i afsnittene 3 og 4, en række hypoteser. Vi argumenterer for at hypoteserne kan udledes af teorierne. Afsnittet skal således bane vej for, at vi kan efterprøve de opstillede teoriers gyldighed. Afsnit 6 om metode bringer os et skridt nærmere analysen ved at operationalisere hver enkelt hypotese. For hver hypotese redegør vi for vores valg af data og vurderer datakilden i henhold til kriterierne reliabilitet og validitet. Vi forklarer vores spørgeskemadesign, stikprøvemetode og diskuterer surveyeksperimentets etiske dimensioner. I afsnit 7 analyserer vi de opstillede hypoteser med afsæt i operationaliseringerne fra metodeafsnittet. Meget af afsnittet er viet til tekniske diskussioner af de statistiske tests, men vi fortolker og vurderer 9/58

10 også testresultaterne. For hver hypotese afgør vi om den fastholdes eller forkastes. Afsnit 8 opsummerer og konkluderer resultaterne af vores undersøgelse. Her gør vi klart hvilke dele af vores forklaring, vi har fundet belæg for, og hvordan den har klaret sig sammenlignet med den konkurrerende. Afsnittet har sine steder en uværgeligt gentagende karakter. Til gengæld sammenfatter vi, hvad vi mener at kunne udtale os om på baggrund af undersøgelsen. Det er således her, spørgsmålet fra problemformuleringen endeligt besvares. I afsnit 9 giver vi et detaljeret bud på to frugtbare teoretisker vinkler, der kan sætte vores problemstillinger i perspektiv. Den ene er hentet fra sociologisk nyinstitutionel teori og baserer sig på tanken om ideologiers diffusion. Den anden trækker på historisk institutionalisme og stiller skarpt på stiafhængighed og feedbackmekanismer. Til allersidst giver vi, med afsæt i både vores egen teori og de netop skitserede, vores eget bud på Sverigedemokraternas fremtidsperspektiver. 2. Videnskabsteori Forud for enhver analyse står man over for en mængde irreducible videnskabsteoriske valg som et minimum må man gøre sig klart, hvilke valg man har truffet, og hvilke fordele og ulemper de indebærer. Det er formålet med dette afsnit. Vi vil i det følgende eksplicitere hvilke videnskabsteoriske positioner, opgaven tager udgangspunkt i, hvad der hermed vindes, og hvad der hermed tabes. For på en klar måde at kunne illustrere, hvilke konsekvenser vores valg har for opgavens videre forløb, vil vi inddrage elementer fra vores teoretiske model. En detaljeret redegørelse for vores teoretiske ramme og model finder man imidlertid ikke her. Til det formål henvises læseren til afsnit Hypotetisk-deduktiv metode Som antydet baserer opgavens analyse sig kort fortalt på efterprøvning af hypoteser udledt fra teorier. Denne opgaves grundlæggende videnskabsteoretiske tilgang er med andre ord, hvad der siden Karl Popper (1963) har heddet hypotetisk-deduktiv metode (Hollis 1994: 62). Hypotetisk-deduktivismens ontologi antager at der uafhængigt af forskeren findes objekter og sammenhænge mellem dem af lovmæssig art. Dens epistemologi antager tilsvarende at systematisk videnskabelig observation kan afdække og omtale disse i et neutralt sprog. Endelig tilsiger hypotetisk-deduktivismens metodologi, at videnskaben skal formulere aksiomatiske systemer, der kan generere præcise, falsificerbare og korrekte hypoteser om kausalsammenhænge (Ibid.: 63). 10/58

11 Vi overtager endnu en hjørnesten af Poppers (1963) epistemologi i form af falsifikationisme. I kraft af vores falsifikationistiske udgangspunkt sætter vi ikke som mål at verificere vores teori. I stedet tester vi dens empiriske implikationer i form af hypoteser (Hollis 1994: 65). Det har den vigtige sproglige konsekvens, at vi systematisk gennem denne opgave taler om at empiriske fund støtter teorier, der således er underbygget, snarere end at fundene ligefrem bekræfter teorier, der hermed er verificeret. I kraft af vores bekendelse til hypotetisk-deduktivisme gør vi os samtidig sårbare over for kritikker, der kan rettes mod den. Accepterer man ikke grundantagelserne f.eks. ud fra en socialkonstruktivistisk indvending om at sprog og virkelighed indgår i et dialektisk forhold (Rosenberg 1995: 101) vil man derfor nok finde resten af opgaven vanskelig at tygge sig igennem. Vores opgave beror således på en anerkendelse af, at teorier med udbytte kan reduceres til falsificerbare hypoteser, der efterfølgende kan testes på empiriske data. Det skal imidlertid ikke forhindre os i at tage stilling til de fordele og ulemper, der er forbundet med hypotetisk-deduktiv metode. Fordelen ved hypotetisk-deduktiv metode, som vi gennem opgaven vil forsøge at drage nytte af, er at den tillader hypoteser at blive efterprøvet på en klar måde. Forskeren, der er udstyret med et meget specifikt arbejdsspørgsmål i form af en hypotese kan koncentrere sig om grundigt at afdække, om det finder støtte i data. På samme måde kan vi sige relativt klart om vores hypoteser bør fastholdes eller forkastes. Hypotetisk-deduktiv metodes ulempe er tilsvarende, at dens konklusioner må begrænse sig til de sammenhænge, hypotesen postulerer. En tilgang, der insisterer på at teorier efterprøves empirisk, må samtidig holde sig til kun at drage slutninger om forhold, der har været efterprøvet. Og da hypoteser for at være entydigt falsificerbare er nødt til at være meget enkle, ender hypotetisk-deduktivismen ofte med meget 'tynde' virkelighedsbeskrivelser i form af enkeltstående enstrengede årsagsrelationer. Da vores teoretiske argument underbygges ved hjælp af test af en række hypoteser (jf. afsnit 5), risikerer vi på samme måde at ende med en overdrevent 'tynd' forklaring af Sverigedemokraternes manglende succes. Det forsøger vi at imødegå ved løbende at eksplicitere vores substantielle fortolkninger af resultaterne. 11/58

12 2.2 Instrumentalisme John Zaller, hvis RAS-model vi baserer vores teoretiske forklaring på, indleder sit teoretiske hovedværk The Nature and Origins of Mass Public Opinion med et opsigtsvækkende udsagn: RAS-modellen er, på trods af at den består af et sæt aksiomer om individers behandling af informationer, slet ikke en beskrivelse af mentale processer.... I, as an analyst of public opinion, am not concerned with developing models that approximate as closely as possible the intricacies of human information processing. Rather, I am interested in capturing, with as little extranous theoretical apparatus as possible, those aspects of information processing that have demonstrable relevance for understanding the dynamics of public opinion... (Zaller 1992: 4, vores kursiveringer) Zaller bekender sig således til videnskabelig instrumentalisme: teoriens rolle er ikke at gengive virkeligheden, men at producere præcise forudsigelser om den (Rosenberg 1995: 83). Hvorvidt en teori er deskriptivt sand eller falsk er underordnet. Instrumentalismen vægter således teoretisk parsimoni højere end deskriptiv realisme (Ibid.). I kraft af vores anvendelse af Zaller overtager vi hans instrumentalistiske teoribegreb. Det har en klar implikation: den forklaring, vi præsenterer, er ikke et deskriptivt bud på, hvordan svenske vælgeres politiske overvejelser rent faktisk foregår, men en stiliseret model (RAS-modellen) der kan forklare den svaradfærd vi finder. Betragt figur 1, som vi redegør nærmere for i afsnit 4. Figur 1. Vores applikation af RAS-modellen Medieomtale Aktivering af betragtninger om indvandrere Stemme på SD Vi ønsker med RAS-modellen at etablere et teoretisk bindeled mellem medier og stemmeadfærd. I RAS-modellen udgøres det bindeled, som vist på figur, 1 af aktivering af betragtninger om indvandrere. Men om det er et realistisk billede af mentale processer er underordnet, så længe modellen forklarer hvordan medieomtale hænger sammen med stemmetilbøjelighed på Sverigedemokaterna. Modellens fortrin ligger således i dens leverage: den forklarer mest muligt med færrest mulige antagelser (King et. al. 1994: 29). Prisen er, at vores aktørmodel er meget formaliseret (jf. præsentationen af RASmodellen i afsnit 4.2). Allerede Weber (1905/1995) kritiserede med sit Verstehen-begreb rationaliserede aktørmodeller, der alene anvendes som redskaber for forudsigelser. Weber lagde vægt på, at en fyldestgørende forklaring 12/58

13 fordrer en empatisk forståelse af handlingers subjektive meningsindhold (Ibid.: 23). Zallers RAS-model er i høj grad sårbar over for denne type kritik. Man kan således med rette indvende mod RASmodellen, at den nok forklarer store dele af de observerbare data, men at den ikke formidler den subjektive forståelse hos de svenske vælgere, der stemmer eller ikke stemmer på Sverigedemokraterne. Vi finder en sådan weberiansk kritik af Zallers forklaringsmodel berettiget. Ingen forklaring af, hvorfor svenske vælgere kun i små tal stemmer på Sverigedemokraterne, er fuldendt uden en psykologisk forståelse af den personlige politiske erfaring, den svenske vælger baserer sit stemmevalg på. Denne opgave tilstræber dog ikke Verstehen. Vi koncentrerer os i stedet om at opstille en forklaringsmodel, der kan efterprøves empirisk. Såfremt vores hypoteser bakkes op af data, mener vi til gengæld de udgør et solidt udgangspunkt for en bredere anlagt forståelsesramme. 3. En alternativ forklaring: de tolerante svenskere Når man spørger, hvorfor svenskerne ikke har et stærkt antiindvandringsparti er en af de forklaringer man ofte støder på, at svenskerne har en anden mentalitet. Den type forklaring behandler vi nærmere her, for den er et hyppigt fremført alternativ til vores egen. Ifølge dette argument skyldes Sverigedemokraternas manglende succes at partiet agerer i et land, der er kulturelt forskelligt fra Danmark. Den svenske nationale identitet er anderledes end den danske, og tolerance overfor andre kulturer er en del af svensk identitet. Agitation mod indvandring vinder derfor ikke genklang i Sverige. Det er usvensk. Denne type synspunkt blev især fremført i offentligheden under det, der er blevet kaldt den store nordiske ordkrig. Her udbrød, i sommeren 2002, en ophedet debat mellem svenske og danske politikere og meningsdannere om Danmarks udlændingepolitik og debatkultur (Nielsen 2004: 152). Mona Sahlin, daværende svensk integrationsminister, foreslog en kulturalistisk forklaring i Financial Times:... I think Sweden has come a lot further in finding a new identity than they have in Denmark. In Denmark they still have the identity of the country as it looked 40 or 50 years ago; that's not the situation here. (George 2001, vores kursivering). Andreas Carlgren, dengang direktør for en svensk integrationstænketank, gjorde lignende overvejelser i et indlæg til Sydsvenska Dagbladet: Det finns uttalade rasister i Sverige. Det är ett fåtal. (...) Tvärtom, fastslår undersökningar som vi genomfört, finns det ett stort stöd för en aktiv integrationspolitik och en övervägande positiv syn i den allmänna opinionen på Sverige som mångfaldssamhälle. (Carlgren 2002). Andreas Carlgren går ved samme lejlighed i rette med den tese, at svenske vælgeres antiindvandringsholdninger forties af politisk korrekte medier: 13/58

14 Ibland påstås att det i Sverige förs samma debatt som i Danmark - det är bara det att de kritiska åsikterna inte får komma fram i offentligheten. Plötsligt får man en bild av att det finns en utbredd kritik mot invandringen och av integrationens möjligheter. Inget tyder på att det är så. (Ibid., vores kursivering) Dahlin og Carlgren anerkender således, at der er forskelle i den måde, danske og svenske integrationsdebatter føres på. For dem er det bare ikke et resultat af forskelle i redaktionelle dagsordener, men en refleksion af svenskernes tolerante holdninger overfor indvandring og deres opbakning til et multikulturelt samfund. Tesen om de tolerante svenskere er relevant at fremhæve fordi den potentielt kan forklare vores forklarings explanandum, Sverigedemokraternas manglende succes, helt uden brug af vores explanans de svenske medier. Hele forskellen i vælgeropbakning mellem Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna kan forklares ud fra dansk-svenske forskelle i kulturelle temperamenter. Det lader også til at være den forklaring, Mona Sahlin foreslår i citatet ovenfor. Vi vil derfor senere i opgaven sammenligne danskeres og svenskeres generelle holdninger til indvandring og indvandrere for at se, om Sahlins og Carlgrens argument har noget på sig. Hvilken konsekvens har det, hvis der ingen holdningsforskelle er at finde? I så fald kan man dårligt hævde, at svenskeres kulturelle identitet gør dem mere positive over for indvandring for det burde i givet fald give sig udslag i deres holdninger. Tværtimod må man antage, at deres prædispositioner er relativt ens, og at noget eksternt i stedet forklarer, at svenskerne stemmer anderledes på valgdagen. Hvis danskeres og svenskeres holdninger viser sig ens står vores teori altså relativt styrket. Hvad så hvis svenskernes holdninger vitterlig er mere positive end danskernes? Det må til gengæld udgøre et prima facie argument for Sahlins og Carlgrens tese. Til det kan man indvende, at svenskernes mere positive holdninger snildt kan inkorporeres i vores forklaring. Det kan jo være, at de positive svenske holdninger bare er resultatet af mangeårig systematisk aktivering af positive betragtninger fra mediernes side. På den måde kan holdningsforskellen ligefrem tolkes som støtte til vores teori. Men sagen er, at vores forklaring handler om meningsdannelse på relativt kort sigt. Det er en teori om, efter hvilke mønstre holdninger fluktuerer over måneder, uger og dage. Ikke en teori om kulturelle identiteters gradvise genese: It is likely that, over the long run, the elite ideas that one internalizes have some effects on one's values and other predispositions. But however this may be, this book is a study of opinion formation and change in particular shortterm situations, and for this purpose, the long term influences on predispositions, to the extent that it exists, may be safely neglected (Zaller 1992: 23, vores kursivering). 14/58

15 Med andre ord: John Zallers RAS-model, som vi anvender, handler om kortsigtede effekter. Når vi argumenterer for, at medierne påvirker vælgerens kryds på valgdagen, er det altså fordi de i dagene og ugerne op til valget har gjort nogle betragtninger saliente på bekostning af andre. Det kan godt være, at svenskernes positive holdninger skyldes, at medierne på lang sigt har ændret svenskernes kulturelle prædispositioner. Men det er ikke det RAS-modellen beskriver, og derfor kan vi ikke sige noget om det. Vi må af den grund tage alvorligt, at kulturforskelle også kan spille en selvstændig rolle. Derfor efterprøver vi også tesen om de tolerante svenskere. Først vil vi imidlertid uddybe vores egen forklaringsmodel. 4. Teori Således teorien om de tolerante svenskere; i dette afsnit præsenterer vi vores teoretiske udgangspunkt, baseret på meningsdannelsesteoretikeren John Zallers RAS-model. I vores argument er der i bund og grund ikke forskel på danskeres og svenskeres prædispositioner i forhold til indvandrere. I stedet stemmer de forskelligt, fordi medierne aktiverer forskellige overvejelser op til valgdagen. Først beskriver vi den teorihistoriske kontekst for Zallers perspektiv på meningsdannelse. Dernæst følger, i afsnit 4.2, en nærmere redegørelse for RAS-modellens præmisser og implikationer. I afsnit 4.3 forklarer vi, hvorfor RAS-modellen er relevant for vores problemstilling og redegør for vores teoretiske applikation af modellen. 4.1 Converse og vælgerernes labile holdninger I 1964 udkom Philip Converses artikel The Nature of Belief Systems in Mass Publics. Her nåede Converse, på baggrund af omfattende survey- og interviewundersøgelser, frem til den provokerende konklusion, at de fleste vælgere ikke har stabile politiske holdninger (Converse 1964: 245). Ved at interviewe vælgere flere gange over tid opdagede Converse, at holdninger ikke alene varierede uforudsigeligt over tid; den enkelte vælgers holdninger var heller ikke internt konsistente (Ibid.). Converses konklusion var, at respondenten ikke havde nogen egentlig holdning til de enkelte spørgsmål, men formulerede tilfældige svar på stedet for at stille intervieweren tilfreds. Det kontroversielle fund var et opgør mod den tids fremherskende opfattelse af meningsmålinger, som betegnes arkivskabsmodellen : man antog, at enhver respondent havde en mængde klare og relativt konstante holdninger, som de kunne trække frem når de blev udspurgt (Wilson & Hodges 1992). 15/58

16 Converse flyttede meningsdannelseslitteraturens fokus til hvad, der påvirker folks svar på forskellige tidspunkter. Det er inden for denne tradition i meningsdannelseslitteraturen, Zaller skriver The Nature and Origins of Mass Opinion (1992). Fra Converses forskning henter Zaller to centrale resultater. For det første at individers holdninger, selv i fravær af eksterne påvirkninger, er grundlæggende labile. Politiske holdninger fluktuerer over tid og holdningstilkendegivelser beror delvist på, hvilke overvejelser man tilfældigvis har at the top of the head (Zaller 1992: 36; Taylor & Fiske 1978). For det andet overtager Zaller Converses fokus på politisk opmærksomhed. Individers opmærksomhed på politik spiller en afgørende rolle for, hvor modtagelige de er for medieindflydelse. 4.2 John Zallers RAS-model RAS-modellen er en simplificeret model af, hvordan vælgeren tager stilling til politiske valg. RAS står for Receive, Accept, Sample som samtidig opsummerer modellens vigtigste træk. Modellen beskriver, hvordan den enkelte vælger modtager information, hvordan han når frem til at acceptere noget information frem for andet, og til sidst hvordan vælgeren tager stilling ud fra den ofte modstridende information, han er i besiddelse af. Tabel 1. De fire aksiomer i John Zallers RAS-model. Oversat frit efter Zaller (1992: 58). A1 Modtagelsesaksiomet: Jo større en persons politiske opmærksomhed, des større sandsynligheden for, at han eller hun modtager og forstår politiske beskeder. A2 Modstandsaksiomet: Jo større en persons politiske opmærksomhed, des nemmere modstår de beskeder, der ikke passer med hans eller hendes politiske prædispositioner. A3 Tilgængelighedsaksiomet: Jo mere nyligt en betragtning er blevet gjort salient, des nemmere er den at kalde frem i bevidstheden. A4 Svaraksiomet: Individer svarer på spørgeskemaspørgsmål ved at tage en mental stikprøve af de umiddelbart tilgængelige betragtninger i bevidstheden. Zaller bygger modellen op omkring fire aksiomer (se tabel 1). Det kan virke noget overdrevent for en teori om vælgeradfærd, men det er med til at give teorien stringens, og den følgende gennemgang af teorien vil derfor tage afsæt i disse aksiomer. Zallers udgangspunkt er, at individers politiske ræsonnementer om et emne baserer sig på mentale stikprøver fra en stor mængde, indbyrdes modstridende betragtninger ( considerations ) om det pågældende emne (Zaller 1992: 40). Det beskrives med modellens aksiom A3 og A4. Betragt for 16/58

17 eksempel en respondent, der skal svare på et spørgsmål om forsvarspolitik. Zallers pointe er, at den pågældende typisk ikke har en fyldestgørende og konsistent holdning om forsvarspolitik. I stedet har han eller hun en række betragtninger, der hver især taler for eller imod forskellige politikker. Hensyn til de offentlige finanser og aktuel regional stabilitet kan tale for et mindre forsvarsbudget; hensyn til landets udenrigspolitiske indflydelse kan tale for et større. Hvad respondenten ender med at svare afhænger af en stikprøve trukket fra de mest saliente betragtninger. Og om en betragtning er salient afhænger af om den er blevet kaldt frem i bevidstheden hos respondenten for eksempel via historier i medierne. Zallers fokus på mentale stikprøver af saliente betragtninger kan således både forklare politiske holdningers labilitet og deres afhængighed af det aktuelle mediebillede. Inden vi går videre til at forklare den politiske opmærksomheds rolle, skal Zallers begreb om prædispositioner introduceres. Hvis man kun hæfter sig ved de dele af Zallers teori, der handler om aktivering af overvejelser, kan et indtryk af mennesker som mediestyrede marionetdukker godt fæstne sig. Det er imidlertid ikke Zallers ærinde. Ifølge Zaller har alle visse prædispositioner i forhold til at tage stilling til politiske valg. Prædispositioner kan ses som et sammenkog af folks livs erfaringer, barndoms socialisering og den direkte kontakt med det politiske system (Ibid.: 23). Når folk modtager information bliver det altid modtaget gennem et sæt af prædispositioner, som gør at vi ser det på en bestemt måde. Hvad der bestemmer hvilke prædispositioner folk udvikler ligger uden for Zallers teori. Prædispositioner kan således siges at udgøre RAS-modellens begrænsning som forklaring af meningsdannelse. Aktivering af forskellige overvejelser kan forklare meget, men det er ikke hele sandheden om den offentlige menings logik. Efter denne præcisering af prædispositionernes funktion går vi nu over til at se på den politiske opmærksomheds rolle i den offentlige meningsdannelse. For Zaller indtager den politiske opmærksomhed ( awareness ) en interagerende rolle for modtagelsen af beskeder fra medierne. For det første gør beskeder i medierne kun betragtninger saliente i den udstrækning, individer udsættes for sådanne beskeder og forstår at afkode deres indhold. Individer med et lavt niveau af politisk opmærksomhed vil sjældent møde mediehistorier om politik, og når de gør det, vil de ikke altid besidde den nødvendige kontekstuelle viden til at omsætte det til politiske betragtninger. Resultatet er en positiv sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og effekt af mediehistorier på vælgerens holdninger (Ibid.: 42). Det beskrives i modellen som aksiom A1. Den politiske opmærksomheds interagerende rolle kompliceres imidlertid af, at individer med høj politisk opmærksomhed der både møder mange beskeder i deres hverdag og har den fornødne viden 17/58

18 til at fortolke dem samtidig er i stand til at sortere til og fra i mediestrømmen. De mest opmærksomme individer lader sig ikke forskelsløst påvirke af enhver besked, de måtte møde, men lader sig kun influere af beskeder, der passer til deres egne værdier. Jo større ens politiske opmærksomhed, des vanskeligere lader man sig derfor påvirke af mediebeskeder, der strider imod hvad man allerede mener. Det er denne effekt, der beskrives i aksiom A2. Figur 2. RAS-modellens sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og informationers effekt. Effekt Sammenhængen mellem politisk opmærksomhed og modtagelse af beskeder er altså ikke monoton. På den ene side er politisk opmærksomme personer mere eksponerede overfor og i stand til at forstå strømmen af politiske beskeder. På den anden side er de mest politisk opmærksomme også i stand til at frasortere beskeder, der strider imod deres eksisterende holdninger. Resultatet, som vist på figur 2, er et kurvelineært forhold mellem politisk opmærksomhed og modtagelighed over for politiske beskeder. De mindst opmærksomme modtager meget få beskeder og er dårligt i stand til at fortolke dem, de får. De mest opmærksomme modtager beskederne, men har stor modstandskraft overfor effekten af budskaber fra medierne. Politisk opmærksomhed 4.3 RAS-modellen anvendt på svensk udlændingedebat Vi vil nu specificere, hvordan vi tror modellen virker på en svensk kontekst. Det er vores opfattelse, at svenske og danske vælgere i det store hele har de samme prædispositioner. De danske og svenske vælgere har de samme politiske overvejelser, men de bruger bare et forskelligt udpluk af disse overvejelser, når de skal tage stilling til hvilket parti, de vil stemme på. Danskerne tager mere udgangspunkt i overvejelser om udlændingespørgsmålet, mens svenskerne i højere grad gør brug af deres overvejelser om andre politiske spørgsmål. Årsagen til at svenskerne ikke lægger deres overvejelser om udlændingespørgsmålet til grund for deres partivalg er, at disse overvejelser ikke aktiveres hos dem. Billedlig talt ligger de nederst i bunken af overvejelser, og de bliver derfor sjældent taget op og brugt som baggrund for at træffe et politisk valg. 18/58

19 Spørgsmålet er så hvorfor disse overvejelser ikke bliver gjort saliente hos de svenske vælgere, når de gør det hos de danske vælgere. Folks overvejelser kan blive gjort saliente af mange forskellige forhold: gennem samtaler med familie og venner, på arbejdspladsen og andre personlige oplevelser. Vi forventer dog kun, at én ting kan påvirke mange folk på en gang i én og samme retning, sådan at balancen i vælgernes aktive overvejelser systematisk forskyder sig: medierne. Med John Zallers ord: Changes in the flow of political communication cause attitude change not by producing a sudden conversion experience but by producing gradual changes in the balance of considerations that are present in people's minds and available for answering survey questions. (Ibid.: 266) Her ser vi kilden til forskellen mellem hvad svenske vælgere stemmer efter, og hvad danske vælgere stemmer efter. Hvor de danske medier taler om indvandrerkriminalitet, taler de svenske om kriminalitet. Hvad der i Danmark er indvandrerproblemer er i svenske medier sociale problemer. Vi kan illustrere vores teoretiske argument med følgende eksempel. Lad os forestilles os to mænd. Den ene er svensker, og den anden er dansker. Vi kan kalde dem Göran og Jørgen. De læser begge to avis og ser lidt nyheder engang imellem. Da der er Folketingsvalg i Danmark og Riksdagvalg i Sverige, skal de begge to træffe et politisk valg indenfor den nærmeste fremtid. Jørgen og Göran deler langt de fleste holdninger. De gør sig begge to mange modstridende overvejelser om politik, og hverken Jørgen eller Göran ved hvilke af deres overvejelser, der skal bestemme, hvem de vil stemme på. De er derfor begge to i tvivl om, hvad de skal stemme. Den ene dag læser Jørgen en artikel i Ekstra Bladet om, at arbejdsløsheden blandt indvandrere er uforholdsmæssigt meget større end blandt resten af befolkningen. Artiklen nævner også, hvor meget det koster samfundet om året. Samme dag læser Göran i Expressen om et nyt etnisk kulturhus i Malmös centrum. Kulturhuset er åbent for alle, der er en billig restaurant, og hver fredag er der en gratis koncert. Næste dag skal Jørgen og Göran stemme. Jørgen går stadig og tænker på indvandrerproblemerne, og han vil stemme på nogen, der vil gøre noget ved problemet. Han ender derfor med at stemme på Dansk Folkeparti. Göran tænker ikke på nogen indvandrerproblemer, og han sætter sit kryds ud fra helt andre overvejelser. Han ender med at sætte krydset, hvor han plejer: ved Socialdemokratiet. Vores argument er således, at de svenske medier påvirker de svenske vælgere, så andre overvejelser gøres saliente hos dem, og at de derfor ikke stemmer på Sverigedemokraterna, i så høj grad som danskerne stemmer på Dansk Folkeparti. Opstillet som model ser argumentet således ud: 19/58

20 Figur 1 (gengivet). Vores applikation af RAS-modellen. Medieomtale Aktivering af betragtninger om indvandrere Stemme på SD Vores forklaringsmodel i figur 1 kan med fordel sammenlignes med de to sidste aksiomer i RASmodellen, der gengives i tabel 1. Den første pil repræsenterer logikken i aksiom 3, tilgængelighedsaksiomet: at betragtninger er lettere tilgængelige, når de er nyligt aktiverede, in casu gennem medieomtale. Den anden pil repræsenterer logikken i aksiom 4, svaraksiomet: at folk svarer på basis af de mest tilgængelige betragtninger. Her er svaret blot lig vælgerens stemme på valgdagen og de tilgængelige betragtninger er altså, for svenske vælgeres vedkommende, meget sjældent indvandringskritiske. På den måde kan vores forklaringsmodel deduceres umiddelbart fra RASmodellen. Den midterste kasse i modellen er stiplet, fordi den repræsenterer en et uobserverbart element i vores model. Vi kan ikke måle, om reelle overvejelser faktisk aktiveres i bevidstheden hos vores respondenter. Men som forklaret i videnskabsteoriafsnittet er det heller ikke formålet med vores teori. Det afgørende er i stedet, om respondenterne i vores undersøgelse svarer, som vores applikation af RAS-modellen forudsiger. Vigtigst for vores argument er således, at de hypoteser om medieforbrug og vælgeradfærd RAS-modellen giver anledning til, kan bakkes op empirisk. I næste afsnit udleder vi sådanne hypoteser og bevæger os dermed et skridt nærmere en efterprøvning. 5. Udledning af hypoteser Dette afsnit indtager en på én gang bagudrettet og fremadrettet rolle. På den ene side samler vi her op på de teorier, der blev præsenteret i afsnit 3 og 4, og koger dem sammen til enkeltstående hypoteser. På den anden side spiller de hypoteser, vi formulerer, en hovedrolle i opgavens videre forløb. I metodeafsnittet operationaliseres hypoteserne, og i analyseafsnittet efterprøves de én efter én. Dette afsnit spiller altså den vigtige medierende rolle at begrunde, hvorfor de opstillede hypoteser med rimelighed kan udledes af de respektive teorier. Til at begynde med formulerer vi en hypotese på baggrund af den konkurrerende forklaring fremlagt i afsnit 3, tesen om de tolerante svenskere. Som det vil fremgå forventer vi ikke at kunne finde opbakning til den. Det forventer vi derimod af de næste fire hypoteser, der alle er udledt af vores 20/58

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København

Effekter af 'public service'-nyheder? David Nicolas Hopmann, 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København David Nicolas Hopmann, dnh@sam.sdu.dk 28. januar 2009, Handelshøjskolen i København Erik Albæk, Claes de Vreese, David Nicolas Hopmann Balance og upartiskhed i den politiske journalistik Center for Journalistik

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere