Hvorfor har Sverige ingen Pia? En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor har Sverige ingen Pia? En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna"

Transkript

1 Hvorfor har Sverige ingen Pia? En analyse af svenske mediers effekt på opbakningen til Sverigedemokraterna Det här är inte en svensk artikel, eller hur? - Respondent, Malmö Centralstation, april 2007 Bacheloropgave maj 2007 Frederik Georg Hjorth & Kasper Ly Netterstrøm Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 1/58

2 ABSTRACT During recent decades, most Western European countries have seen the emergence and electoral success of new right-wing, anti-immigration parties. In this context, Sweden represents a deviant case in that its most prominent anti-immigration party, Sverigedemokraterna, has very little electoral support. We explore the role the framing of immigration issues in Swedish news media plays in demobilizing electoral support for Sverigedemokraterna. Our basic argument is that the comparative lack of negative stories on immigration in Swedish media works to shift voter agendas from the issue of immigration and thereby deflate the electoral support of Sverigedemokraterna. First, we apply John Zallers RAS model of opinion formation to provide a theoretical account of how media agendas affect party vote. Second, we conduct a 'split-ballot' survey experiment to gauge the effect of anti-immigration information on support for Sverigedemokraterna. We find that anti-immigration information, in the form of an article about a crime commited by immigrants, significantly raises respondent inclination to vote for Sverigedemokraterna. We also find that exposure to Danish media, which is more negative towards immigration, raises support for Sverigedemokraterna. Our analysis also lends some support to another central tenet of the RAS model: namely the non-monotonic relationship between political awareness and the effect of information flows. 2/58

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING: TO FORSKELLE Problemformulering og begrebsafklaring Begrundelse for valg af case Begrundelse for valg af teori Begrundelse for valg af metode Opgavens struktur VIDENSKABSTEORI Hypotetisk-deduktiv metode Instrumentalisme EN ALTERNATIV FORKLARING: DE TOLERANTE SVENSKERE TEORI Converse og vælgerernes labile holdninger John Zallers RAS-model RAS-modellen anvendt på svensk udlændingedebat UDLEDNING AF HYPOTESER Hypotese baseret på teorien om de tolerante svenskere Hypoteser baseret på RAS-modellen METODE Operationalisering af hypotese Operationalisering af hypotese Spørgeskemadesign og stikprøvemetode Etiske overvejelser Operationalisering af hypotese Operationalisering af hypotese Operationalisering af hypotese ANALYSE Hypotese 1: De tolerante svenskere Hypotese 2: Integrationsdebat på dansk og svensk Deskriptiv analyse af stikprøven Hypotese 3: Artiklens effekt Hypotese 4: Effekten af dansk tv og radio Hypotese 5: Politisk opmærksomhed og påvirkelighed af artiklen Sammenfatning af analyseresultaterne KONKLUSION PERSPEKTIVERING Den sociologisk-institutionelle forklaring Den historisk-institutionelle forklaring Fremtiden for Sverigedemokraterna...56 LITTERATUR /58

4 Tabeller og figurer Figur 1. Vores applikation af RAS-modellen...12 Tabel 1. De fire aksiomer i John Zallers RAS-model. Oversat frit efter Zaller (1992: 58)...16 Figur 2. RAS-modellens sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og informationers effekt...18 Figur 1 (gengivet). Vores applikation af RAS-modellen...19 Tabel 2. Hypoteser og operationaliseringer...23 Figur 3: Operationaliseringsmodel. Oversat og forenklet efter Hellevik (2002)...25 Tabel 2. Oversigt over anvendte udsagn fra ISSP Figur 4. Illustration af operationalisering af artiklens effekt...37 Tabel 3. Hypoteser og operationaliseringer...37 Tabel 4. Dansk-svenske holdningsforskelle om indvandring...39 Tabel 5: Antallet af artikler om etniske minoriteter i de to lande under valgkampene...41 Figur 5. Vinkling i forhold til etniske minoriteter. Data fra Christensen et. al. (2005)...41 Figur 6. Stikprøve ift. befolkning: køn...43 Figur 7. Stikprøve ift. befolkning: alder...44 Figur 8. Stikprøve ift. befolkning: uddannelse...44 Figur 9. Fordeling af tilbøjeligheder til at stemme på Sverigedemokaterna...44 Tabel 6a. Krydstabulering af stemmetilbøjelighed og artikeltype...46 Tabel 6b. Resultat af chi-square-signifikanstest...47 Tabel 7a. Krydstabulering med dikotomiseret stemmetilbøjelighed...47 Tabel 7b. Resultat af chi-square-signifikanstest med dikotomiseret stemmetilbøjelighed...47 Tabel 8. Resultat af Mann-Whitney signifikanstest: Artikeltype og stemmetilbøjelighed...48 Tabel 9. Resultat af gamma-test: Dansk tv/radio og stemmetilbøjelighed...49 Tabel 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper...50 Figur 10. Effekt af artiklen opdelt på uddannelsesgrupper, grafisk...51 Tabel 11. Opsummering af hypoteser, forventninger og resultater /58

5 1. Indledning: to forskelle Da beboerne i Malmø-bydelen Rosengård står op om morgenen den 18. april 2007 ligner deres kvarter ikke sig selv. Tre dages uroligheder med hærværk og kampe mellem uromagere og politi har sat deres spor. Smadrede ruder er lappet sammen med tape, butiksinventar flyder på gaden, et busskur er brændt ned. Denne onsdag morgen patruljerer politifolk i Rosengårds gader. Beboerne kan forvisse sig om, at de sidste dages optøjer er slut. Men chokket er der stadig. Urolighederne er forsidestof i MetroXpress Malmø samme dag. Længere inde i bladet, under overskriften Rosengård brinner igen, prøver en artikel at forstå baggrunden for begivenhederne. Hvordan kunne det gå så galt? Aje Carlbom, socialantropolog, bliver spurgt om forklaringen skal findes i integrationsproblemer. Har urolighederne at gøre med områdets koncentration af indvandrere? Det er for tidligt at sige, vurderer han: Det finns ingen forskning på unga människor i Rosengård. Det som hänt kan lika gärna vara busstreck (drengestreger, red.). Unga gillar dramatik, det är spännande at vara uppstudsig mot polisen. Det är inta unikt för Rosengård och därför är det för tidigt at forklara händelserna som integrationsproblem. (Aje Carlbom i Jelvefors 2007, vores kursivering) 1 Spørgsmålet til Aje Carlbom er samtidig det eneste stykke tekst i artiklen, der antyder Rosengårds beboersammensætning. Uromagerne i bydelen, hvor andelen af udenlandsk fødte og børn af udenlandsk fødte forældre er 85 procent, omtales med det neutrale ungdomar. 2 Om avisens dækning er fair eller misvisende kan diskuteres. Men der er tydeligvis tale om et redaktionelt valg. Samtidig får man som dansk læser fornemmelsen af, at en dansk avis i samme situation ikke ville lægge helt samme linje. Der er en forskel. Der er også en forskel, når man retter blikket mod Sveriges øverste politiske ledelse. Ligesom Danmark regeres Sverige af en borgerlig partikoalition, der profilerer sig på velfærdsspørgsmål. Men i Danmark støttes regeringen af et antiindvandringsparti, Dansk Folkeparti, der målt i mandater er landets tredjestørste. Sådan er det ikke i Sverige. Faktisk fik Sveriges mest prominente af slagsen Sverigedemokraterna slet ikke stemmer nok til at komme over spærregrænsen ved seneste Riksdagsvalg. 3 Omtrent hver ottende danske vælger sætter kryds ved Dansk Folkeparti. Mindre end én ud af 34 svenske vælgere stemmer Sverigedemokraterna. 1 Artiklen fra MetroXpress Skåne er vedlagt som bilag 3. 2 Det fremgår af Områdesfakta Rosengård (Malmö Stadskontor 2006), at Rosengård-indbyggere, som selv (59 pct.) eller hvis begge forældre er født i udlandet (26 pct.) til sammen udgør 85 procent. 3 Sverigedemokraternas stemmeprocent ved valget i 2006 lød på 2.93 procent. Spærregrænsen i Sverige er 4 procent. 5/58

6 Kan det tænkes, at der er en sammenhæng mellem de to forskelle? Er det muligt, at de svenske avisers redaktionelle linje spiller en rolle for vælgernes stemme på valgdagen? Hvis den gør, hvordan påvirker medieforbrug vælgernes politiske præferencer? Disse og beslægtede spørgsmål danner udgangspunkt for nærværende bacheloropgave. Sammenhænge mellem hvad medierne siger, og hvad vælgerne tænker, postuleres til overflod hyppigt i den offentlige debat. Langt sjældnere er systematiske studier af, om og hvordan påvirkningen finder sted. Debatten lider således af et dobbelt underskud. Et empirisk underskud idet mediers påvirkning af meningsdannelse sjældent dokumenteres. Men også et teoretisk underskud i den forstand, at man endnu sjældnere forklarer hvorledes påvirkningen skulle finde sted. Vores opgave indskriver sig i denne niche, hvor vi fokuserer på svensk politik. Vi giver et teoretisk bud på, hvordan medierne kan tænkes at forklare Sverigedemokraternas komparativt lille vælgeropbakning. Og vi udfører et eksperiment, der dokumenterer en række af de teoretisk forventede sammenhænge. I dette afsnit ekspliciterer vi opgavens problemformulering og redegør for valg af case, teori og metode. 1.1 Problemformulering og begrebsafklaring Efter denne indledende præsentation af vores tanker om, hvorfor vi har valgt at beskæftige os med dette emne, vil vi præcisere vores problemstilling. Først vil vores problemformulering blive introduceret, og bagefter vil de centrale begreber i problemformuleringen blive kommenteret. Vores problemformulering er det ledemotiv, der driver opgaven fremad. Den følgende problemformulering er spørgsmålet til det svar, som præsenteres i opgavens konklusion: Problemformulering: Kan medieforskelle forklare, at Sverige ikke har et antiindvandringsparti af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti? Med ordet medieforskelle mener vi vores antagelse om, at de svenske medier dækker indvandrerspørgsmålet mere positivt end de danske medier. Det er disse forskelle problemformuleringen retter sig mod. I og med at vores problemformulering eksplicit nævner medieforskelle, afskærer vi os samtidig fra at behandle andre faktorer, der kunne have betydning. Institutionelle og politisk-sociologiske forklaringer (Norris 2005; Givens 2005) vil således ikke blive behandlet i denne opgave. Det skyldes ikke at disse forklaringer er irrelevante, men kun at vi ikke har pladsen til at behandle dem. Vi har derfor valgt at fokusere på medieforskelle, idet vi har en formodning om, at det er en af vigtigste elementer i forklaringen af fraværet af et stærkt 6/58

7 antiindvandringsparti i Sverige. Med ordet antiindvandringsparti mener vi et nationalistisk demokratisk parti, som har som en af sine mærkesager at begrænse indvandringen, sådan som vi mener Dansk Folkeparti er det. I praksis vil vi gennem hele denne opgave tale om Sverigedemokraterna. Vi er bevidste om, at der findes andre nationalistiske partier i Sverige, såsom Nationaldemokraterna, men disse partier er enten for ekstreme, for små eller begge dele til i praksis at være relevante at sammenligne med Dansk Folkeparti. Sverigedemokraterna minder i ideologisk profil og retorik i udpræget grad om Dansk Folkeparti, og partiet har på samme måde kappet alle bånd til og distanceret sig fra racistiske og nazistiske personer og organisationer (Demker 2007: 9). Partiet er samtidig det største svenske parti udenfor Riksdagen. Partiet er således indholdsmæssigt yderst sammenligneligt med Dansk Folkeparti, samtidig med at partiet på alle måder er det største og vigtigste nationalistiske parti i Sverige. Derfor taler vi i opgaven om Sverigedemokraternas lave tilslutning, når vi taler om et manglende antiindvandringsparti i Sverige. Med vendingen af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti, mener vi en andel af de afgivne svenske stemmer, der svarer til Dansk Folkepartis andel af de afgivne stemmer ved det seneste folketingsvalg d. 8. februar Dansk Folkeparti fik dengang 13.3 % af stemmerne, og det er således dette tal, der skal sammenlignes med Sverigedemokraternas 2.9 % af stemmerne ved det seneste Riksdagsvalg d. 17. september To partiers stemmetal vil naturligvis aldrig være helt ens; men det er opsigtsvækkende, at to så sammenlignelige partier afviger med mere end en faktor fire. Det er vigtigt at understrege, at vi hverken i vores valg af case, teori eller metode søger at fremme en normativ dagsorden. Vi ønsker ikke med vores undersøgelse at støtte eller kritisere holdninger til, hvordan indvandring og indvandrere bør omtales, eller om vælgere bør eller ikke bør stemme på Sverigedemokraterna. Fuldkommen værdineutralitet er næppe praktisk opnåeligt, men vi fastholder det som regulativt ideal. Af samme grund anvender vi tilstræbt værdineutrale begreber såsom indvandringskritisk, indvandringspositiv og antiindvandringsparti i stedet for de mere polemiske termer fremmedfjendsk, tolerant og højrepopulistisk parti. 1.2 Begrundelse for valg af case Genstanden for vores opgave er, som det fremgår af problemformuleringen, Sverige. Årsagen til vores valg af Sverige er først og fremmest en oprigtig interesse og undren over, at Sverigedemokraterna er så svage. Hermed afviger de både fra deres danske og norske søsterpartier. Undersøgelse af en afvigelse 4 Stemmeprocenterne er hentet fra henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, og den svenske Valmyndigheten, 7/58

8 eller, i komparativt-metodiske termer, en deviant case er interessant, fordi man ved at afdække afvigelsen også kommer ind på hvilke mekanismer, der skaber det undersøgte fænomen (Lijphart, 1971: 692). Selvom vores opgave handler om at forklare medieforskellenes betydning for Sverige, så afdækker vi også indirekte hvilken rolle medierne generelt spiller for opbakningen til antiindvandringspartier. Derfor valget af Sverige og et deviant case design. Vores casevalg har den implikation, at vores opgave har et implicit komparativt element. Et deviant casestudie er altid en afvigelse fra noget, og dermed indirekte komparativt (Ibid.). Det fremgår også eksplicit af vores problemformulering med ordene af sammenlignelig størrelse med Dansk Folkeparti. Vi vil således gennem hele opgaven i vores argumentation sammenligne med danske forhold. 1.3 Begrundelse for valg af teori I besvarelsen af vores problemformulering træffer vi et valg af teori, og fravælger dermed andre teoretiske tilgange, som også kunne have været interessante. Vi vælger at belyse vores problemstilling ved brug af John Zallers teori om meningsdannelse, som den er formuleret i hans bog The Nature and Origins of Mass Opinion fra Vi vælger Zaller, fordi han formulerer en teoretisk forklaring på hvordan mediernes dagsorden indvirker på den enkelte vælger, og hvilke konsekvenser det har for den offentlige mening. Zallers teori giver os samtidig mulighed for at formulere ret præcise forudsigelser om sammenhænge i data. Vi beskriver Zallers teori nærmere i afsnit 4 og udleder en række hypoteser fra den i afsnit Begrundelse for valg af metode Vi lader den problemformulering, vi har valgt, være styrende for vores valg af metode. Især tre aspekter af problemformuleringen er vigtige. For det første det at vi har en impliceret forventning om, at medierne udøver en bestemt type effekt; for det andet at vi antager at effekten gør sig gældende for svenske medier og vælgere generelt; og endelig at vi antager en kausalsammenhæng mellem svenske medier og vælgeradfærd. Alle tre aspekter har konsekvenser for vores valg af metode. Vores forudgående forventning medfører, at vi gør brug af hypotetisk-deduktiv metode. Hele opgavens struktur er således bygget op om redegørelse for teorier, udledning af hypoteser og efterfølgende operationalisering og test. Vi afskærer os dermed fra mere induktive tilgange såsom grounded theory. Den hypotetisk-deduktive tilgang diskuteres nærmere i videnskabsteoriafsnittet. Problemformuleringens generelle niveau betyder, at vi anvender kvantitativ metode. Hermed afskærer vi os fra kvalitative tilgange, herunder diskursanalyse. Til gengæld 8/58

9 tillader den kvantitative tilgang os at tage stilling til, om vores resultater kan infereres til en større population. For en problemformulering med en generel ambition er det et afgørende hensyn. Endelig medfører kausalitetsaspektet af problemformuleringen, at vi tager eksperimentel metode i brug. Vores undersøgelse har således form af et randomiseret surveyeksperiment. Hermed afskærer vi os både fra interview og klassisk surveymetode. Da vi anvender et kort lukket spørgeskema, går vi således glip af de indsigter, både et eksplorativt interview og et langt mangefacetteret spørgeskema kunne bibringe os. Til gengæld kan vi i kraft af den eksperimentelle kontrol fæstne stor lid til den fundne kausalsammenhæng. Vi diskuterer det metodiske design nærmere i metodeafsnittet. 1.5 Opgavens struktur I afsnit 2 om videnskabsteori skitserer vi den videnskabsteoretiske position, opgaven er skrevet ud fra. Vi diskuterer desuden den instrumentalistiske tilgang, Zaller betjener sig af, og som vi overtager. Afsnit 3 er viet til præsentation af et alternativt perspektiv på Sverigedemokraternas manglende succes, som vi kalder tesen om de tolerante svenskere. Tesen lyder, at anderledes prædispositioner gør svenskere mindre modtagelige end danskere over for indvandringskritiske synspunkter. Vi lancerer den som en form for konkurrerende forklaring til vores egen. I afsnit 4 giver vi en grundig redegørelse for John Zallers teori om meningsdannelse, som den opstilles i den såkaldte RAS-model. Inden det skitserer vi den teorihistoriske baggrund for Zallers tanker. Efter præsentationen forklarer vi, hvordan vi mener RAS-modellen kan forklare Sverigedemokraternas manglende vælgeropbakning. Her, i afsnit 4.3, formulerer vi således vores teoretiske argument. I afsnit 5 udleder vi, på baggrund af teorierne præsenteret i afsnittene 3 og 4, en række hypoteser. Vi argumenterer for at hypoteserne kan udledes af teorierne. Afsnittet skal således bane vej for, at vi kan efterprøve de opstillede teoriers gyldighed. Afsnit 6 om metode bringer os et skridt nærmere analysen ved at operationalisere hver enkelt hypotese. For hver hypotese redegør vi for vores valg af data og vurderer datakilden i henhold til kriterierne reliabilitet og validitet. Vi forklarer vores spørgeskemadesign, stikprøvemetode og diskuterer surveyeksperimentets etiske dimensioner. I afsnit 7 analyserer vi de opstillede hypoteser med afsæt i operationaliseringerne fra metodeafsnittet. Meget af afsnittet er viet til tekniske diskussioner af de statistiske tests, men vi fortolker og vurderer 9/58

10 også testresultaterne. For hver hypotese afgør vi om den fastholdes eller forkastes. Afsnit 8 opsummerer og konkluderer resultaterne af vores undersøgelse. Her gør vi klart hvilke dele af vores forklaring, vi har fundet belæg for, og hvordan den har klaret sig sammenlignet med den konkurrerende. Afsnittet har sine steder en uværgeligt gentagende karakter. Til gengæld sammenfatter vi, hvad vi mener at kunne udtale os om på baggrund af undersøgelsen. Det er således her, spørgsmålet fra problemformuleringen endeligt besvares. I afsnit 9 giver vi et detaljeret bud på to frugtbare teoretisker vinkler, der kan sætte vores problemstillinger i perspektiv. Den ene er hentet fra sociologisk nyinstitutionel teori og baserer sig på tanken om ideologiers diffusion. Den anden trækker på historisk institutionalisme og stiller skarpt på stiafhængighed og feedbackmekanismer. Til allersidst giver vi, med afsæt i både vores egen teori og de netop skitserede, vores eget bud på Sverigedemokraternas fremtidsperspektiver. 2. Videnskabsteori Forud for enhver analyse står man over for en mængde irreducible videnskabsteoriske valg som et minimum må man gøre sig klart, hvilke valg man har truffet, og hvilke fordele og ulemper de indebærer. Det er formålet med dette afsnit. Vi vil i det følgende eksplicitere hvilke videnskabsteoriske positioner, opgaven tager udgangspunkt i, hvad der hermed vindes, og hvad der hermed tabes. For på en klar måde at kunne illustrere, hvilke konsekvenser vores valg har for opgavens videre forløb, vil vi inddrage elementer fra vores teoretiske model. En detaljeret redegørelse for vores teoretiske ramme og model finder man imidlertid ikke her. Til det formål henvises læseren til afsnit Hypotetisk-deduktiv metode Som antydet baserer opgavens analyse sig kort fortalt på efterprøvning af hypoteser udledt fra teorier. Denne opgaves grundlæggende videnskabsteoretiske tilgang er med andre ord, hvad der siden Karl Popper (1963) har heddet hypotetisk-deduktiv metode (Hollis 1994: 62). Hypotetisk-deduktivismens ontologi antager at der uafhængigt af forskeren findes objekter og sammenhænge mellem dem af lovmæssig art. Dens epistemologi antager tilsvarende at systematisk videnskabelig observation kan afdække og omtale disse i et neutralt sprog. Endelig tilsiger hypotetisk-deduktivismens metodologi, at videnskaben skal formulere aksiomatiske systemer, der kan generere præcise, falsificerbare og korrekte hypoteser om kausalsammenhænge (Ibid.: 63). 10/58

11 Vi overtager endnu en hjørnesten af Poppers (1963) epistemologi i form af falsifikationisme. I kraft af vores falsifikationistiske udgangspunkt sætter vi ikke som mål at verificere vores teori. I stedet tester vi dens empiriske implikationer i form af hypoteser (Hollis 1994: 65). Det har den vigtige sproglige konsekvens, at vi systematisk gennem denne opgave taler om at empiriske fund støtter teorier, der således er underbygget, snarere end at fundene ligefrem bekræfter teorier, der hermed er verificeret. I kraft af vores bekendelse til hypotetisk-deduktivisme gør vi os samtidig sårbare over for kritikker, der kan rettes mod den. Accepterer man ikke grundantagelserne f.eks. ud fra en socialkonstruktivistisk indvending om at sprog og virkelighed indgår i et dialektisk forhold (Rosenberg 1995: 101) vil man derfor nok finde resten af opgaven vanskelig at tygge sig igennem. Vores opgave beror således på en anerkendelse af, at teorier med udbytte kan reduceres til falsificerbare hypoteser, der efterfølgende kan testes på empiriske data. Det skal imidlertid ikke forhindre os i at tage stilling til de fordele og ulemper, der er forbundet med hypotetisk-deduktiv metode. Fordelen ved hypotetisk-deduktiv metode, som vi gennem opgaven vil forsøge at drage nytte af, er at den tillader hypoteser at blive efterprøvet på en klar måde. Forskeren, der er udstyret med et meget specifikt arbejdsspørgsmål i form af en hypotese kan koncentrere sig om grundigt at afdække, om det finder støtte i data. På samme måde kan vi sige relativt klart om vores hypoteser bør fastholdes eller forkastes. Hypotetisk-deduktiv metodes ulempe er tilsvarende, at dens konklusioner må begrænse sig til de sammenhænge, hypotesen postulerer. En tilgang, der insisterer på at teorier efterprøves empirisk, må samtidig holde sig til kun at drage slutninger om forhold, der har været efterprøvet. Og da hypoteser for at være entydigt falsificerbare er nødt til at være meget enkle, ender hypotetisk-deduktivismen ofte med meget 'tynde' virkelighedsbeskrivelser i form af enkeltstående enstrengede årsagsrelationer. Da vores teoretiske argument underbygges ved hjælp af test af en række hypoteser (jf. afsnit 5), risikerer vi på samme måde at ende med en overdrevent 'tynd' forklaring af Sverigedemokraternes manglende succes. Det forsøger vi at imødegå ved løbende at eksplicitere vores substantielle fortolkninger af resultaterne. 11/58

12 2.2 Instrumentalisme John Zaller, hvis RAS-model vi baserer vores teoretiske forklaring på, indleder sit teoretiske hovedværk The Nature and Origins of Mass Public Opinion med et opsigtsvækkende udsagn: RAS-modellen er, på trods af at den består af et sæt aksiomer om individers behandling af informationer, slet ikke en beskrivelse af mentale processer.... I, as an analyst of public opinion, am not concerned with developing models that approximate as closely as possible the intricacies of human information processing. Rather, I am interested in capturing, with as little extranous theoretical apparatus as possible, those aspects of information processing that have demonstrable relevance for understanding the dynamics of public opinion... (Zaller 1992: 4, vores kursiveringer) Zaller bekender sig således til videnskabelig instrumentalisme: teoriens rolle er ikke at gengive virkeligheden, men at producere præcise forudsigelser om den (Rosenberg 1995: 83). Hvorvidt en teori er deskriptivt sand eller falsk er underordnet. Instrumentalismen vægter således teoretisk parsimoni højere end deskriptiv realisme (Ibid.). I kraft af vores anvendelse af Zaller overtager vi hans instrumentalistiske teoribegreb. Det har en klar implikation: den forklaring, vi præsenterer, er ikke et deskriptivt bud på, hvordan svenske vælgeres politiske overvejelser rent faktisk foregår, men en stiliseret model (RAS-modellen) der kan forklare den svaradfærd vi finder. Betragt figur 1, som vi redegør nærmere for i afsnit 4. Figur 1. Vores applikation af RAS-modellen Medieomtale Aktivering af betragtninger om indvandrere Stemme på SD Vi ønsker med RAS-modellen at etablere et teoretisk bindeled mellem medier og stemmeadfærd. I RAS-modellen udgøres det bindeled, som vist på figur, 1 af aktivering af betragtninger om indvandrere. Men om det er et realistisk billede af mentale processer er underordnet, så længe modellen forklarer hvordan medieomtale hænger sammen med stemmetilbøjelighed på Sverigedemokaterna. Modellens fortrin ligger således i dens leverage: den forklarer mest muligt med færrest mulige antagelser (King et. al. 1994: 29). Prisen er, at vores aktørmodel er meget formaliseret (jf. præsentationen af RASmodellen i afsnit 4.2). Allerede Weber (1905/1995) kritiserede med sit Verstehen-begreb rationaliserede aktørmodeller, der alene anvendes som redskaber for forudsigelser. Weber lagde vægt på, at en fyldestgørende forklaring 12/58

13 fordrer en empatisk forståelse af handlingers subjektive meningsindhold (Ibid.: 23). Zallers RAS-model er i høj grad sårbar over for denne type kritik. Man kan således med rette indvende mod RASmodellen, at den nok forklarer store dele af de observerbare data, men at den ikke formidler den subjektive forståelse hos de svenske vælgere, der stemmer eller ikke stemmer på Sverigedemokraterne. Vi finder en sådan weberiansk kritik af Zallers forklaringsmodel berettiget. Ingen forklaring af, hvorfor svenske vælgere kun i små tal stemmer på Sverigedemokraterne, er fuldendt uden en psykologisk forståelse af den personlige politiske erfaring, den svenske vælger baserer sit stemmevalg på. Denne opgave tilstræber dog ikke Verstehen. Vi koncentrerer os i stedet om at opstille en forklaringsmodel, der kan efterprøves empirisk. Såfremt vores hypoteser bakkes op af data, mener vi til gengæld de udgør et solidt udgangspunkt for en bredere anlagt forståelsesramme. 3. En alternativ forklaring: de tolerante svenskere Når man spørger, hvorfor svenskerne ikke har et stærkt antiindvandringsparti er en af de forklaringer man ofte støder på, at svenskerne har en anden mentalitet. Den type forklaring behandler vi nærmere her, for den er et hyppigt fremført alternativ til vores egen. Ifølge dette argument skyldes Sverigedemokraternas manglende succes at partiet agerer i et land, der er kulturelt forskelligt fra Danmark. Den svenske nationale identitet er anderledes end den danske, og tolerance overfor andre kulturer er en del af svensk identitet. Agitation mod indvandring vinder derfor ikke genklang i Sverige. Det er usvensk. Denne type synspunkt blev især fremført i offentligheden under det, der er blevet kaldt den store nordiske ordkrig. Her udbrød, i sommeren 2002, en ophedet debat mellem svenske og danske politikere og meningsdannere om Danmarks udlændingepolitik og debatkultur (Nielsen 2004: 152). Mona Sahlin, daværende svensk integrationsminister, foreslog en kulturalistisk forklaring i Financial Times:... I think Sweden has come a lot further in finding a new identity than they have in Denmark. In Denmark they still have the identity of the country as it looked 40 or 50 years ago; that's not the situation here. (George 2001, vores kursivering). Andreas Carlgren, dengang direktør for en svensk integrationstænketank, gjorde lignende overvejelser i et indlæg til Sydsvenska Dagbladet: Det finns uttalade rasister i Sverige. Det är ett fåtal. (...) Tvärtom, fastslår undersökningar som vi genomfört, finns det ett stort stöd för en aktiv integrationspolitik och en övervägande positiv syn i den allmänna opinionen på Sverige som mångfaldssamhälle. (Carlgren 2002). Andreas Carlgren går ved samme lejlighed i rette med den tese, at svenske vælgeres antiindvandringsholdninger forties af politisk korrekte medier: 13/58

14 Ibland påstås att det i Sverige förs samma debatt som i Danmark - det är bara det att de kritiska åsikterna inte får komma fram i offentligheten. Plötsligt får man en bild av att det finns en utbredd kritik mot invandringen och av integrationens möjligheter. Inget tyder på att det är så. (Ibid., vores kursivering) Dahlin og Carlgren anerkender således, at der er forskelle i den måde, danske og svenske integrationsdebatter føres på. For dem er det bare ikke et resultat af forskelle i redaktionelle dagsordener, men en refleksion af svenskernes tolerante holdninger overfor indvandring og deres opbakning til et multikulturelt samfund. Tesen om de tolerante svenskere er relevant at fremhæve fordi den potentielt kan forklare vores forklarings explanandum, Sverigedemokraternas manglende succes, helt uden brug af vores explanans de svenske medier. Hele forskellen i vælgeropbakning mellem Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna kan forklares ud fra dansk-svenske forskelle i kulturelle temperamenter. Det lader også til at være den forklaring, Mona Sahlin foreslår i citatet ovenfor. Vi vil derfor senere i opgaven sammenligne danskeres og svenskeres generelle holdninger til indvandring og indvandrere for at se, om Sahlins og Carlgrens argument har noget på sig. Hvilken konsekvens har det, hvis der ingen holdningsforskelle er at finde? I så fald kan man dårligt hævde, at svenskeres kulturelle identitet gør dem mere positive over for indvandring for det burde i givet fald give sig udslag i deres holdninger. Tværtimod må man antage, at deres prædispositioner er relativt ens, og at noget eksternt i stedet forklarer, at svenskerne stemmer anderledes på valgdagen. Hvis danskeres og svenskeres holdninger viser sig ens står vores teori altså relativt styrket. Hvad så hvis svenskernes holdninger vitterlig er mere positive end danskernes? Det må til gengæld udgøre et prima facie argument for Sahlins og Carlgrens tese. Til det kan man indvende, at svenskernes mere positive holdninger snildt kan inkorporeres i vores forklaring. Det kan jo være, at de positive svenske holdninger bare er resultatet af mangeårig systematisk aktivering af positive betragtninger fra mediernes side. På den måde kan holdningsforskellen ligefrem tolkes som støtte til vores teori. Men sagen er, at vores forklaring handler om meningsdannelse på relativt kort sigt. Det er en teori om, efter hvilke mønstre holdninger fluktuerer over måneder, uger og dage. Ikke en teori om kulturelle identiteters gradvise genese: It is likely that, over the long run, the elite ideas that one internalizes have some effects on one's values and other predispositions. But however this may be, this book is a study of opinion formation and change in particular shortterm situations, and for this purpose, the long term influences on predispositions, to the extent that it exists, may be safely neglected (Zaller 1992: 23, vores kursivering). 14/58

15 Med andre ord: John Zallers RAS-model, som vi anvender, handler om kortsigtede effekter. Når vi argumenterer for, at medierne påvirker vælgerens kryds på valgdagen, er det altså fordi de i dagene og ugerne op til valget har gjort nogle betragtninger saliente på bekostning af andre. Det kan godt være, at svenskernes positive holdninger skyldes, at medierne på lang sigt har ændret svenskernes kulturelle prædispositioner. Men det er ikke det RAS-modellen beskriver, og derfor kan vi ikke sige noget om det. Vi må af den grund tage alvorligt, at kulturforskelle også kan spille en selvstændig rolle. Derfor efterprøver vi også tesen om de tolerante svenskere. Først vil vi imidlertid uddybe vores egen forklaringsmodel. 4. Teori Således teorien om de tolerante svenskere; i dette afsnit præsenterer vi vores teoretiske udgangspunkt, baseret på meningsdannelsesteoretikeren John Zallers RAS-model. I vores argument er der i bund og grund ikke forskel på danskeres og svenskeres prædispositioner i forhold til indvandrere. I stedet stemmer de forskelligt, fordi medierne aktiverer forskellige overvejelser op til valgdagen. Først beskriver vi den teorihistoriske kontekst for Zallers perspektiv på meningsdannelse. Dernæst følger, i afsnit 4.2, en nærmere redegørelse for RAS-modellens præmisser og implikationer. I afsnit 4.3 forklarer vi, hvorfor RAS-modellen er relevant for vores problemstilling og redegør for vores teoretiske applikation af modellen. 4.1 Converse og vælgerernes labile holdninger I 1964 udkom Philip Converses artikel The Nature of Belief Systems in Mass Publics. Her nåede Converse, på baggrund af omfattende survey- og interviewundersøgelser, frem til den provokerende konklusion, at de fleste vælgere ikke har stabile politiske holdninger (Converse 1964: 245). Ved at interviewe vælgere flere gange over tid opdagede Converse, at holdninger ikke alene varierede uforudsigeligt over tid; den enkelte vælgers holdninger var heller ikke internt konsistente (Ibid.). Converses konklusion var, at respondenten ikke havde nogen egentlig holdning til de enkelte spørgsmål, men formulerede tilfældige svar på stedet for at stille intervieweren tilfreds. Det kontroversielle fund var et opgør mod den tids fremherskende opfattelse af meningsmålinger, som betegnes arkivskabsmodellen : man antog, at enhver respondent havde en mængde klare og relativt konstante holdninger, som de kunne trække frem når de blev udspurgt (Wilson & Hodges 1992). 15/58

16 Converse flyttede meningsdannelseslitteraturens fokus til hvad, der påvirker folks svar på forskellige tidspunkter. Det er inden for denne tradition i meningsdannelseslitteraturen, Zaller skriver The Nature and Origins of Mass Opinion (1992). Fra Converses forskning henter Zaller to centrale resultater. For det første at individers holdninger, selv i fravær af eksterne påvirkninger, er grundlæggende labile. Politiske holdninger fluktuerer over tid og holdningstilkendegivelser beror delvist på, hvilke overvejelser man tilfældigvis har at the top of the head (Zaller 1992: 36; Taylor & Fiske 1978). For det andet overtager Zaller Converses fokus på politisk opmærksomhed. Individers opmærksomhed på politik spiller en afgørende rolle for, hvor modtagelige de er for medieindflydelse. 4.2 John Zallers RAS-model RAS-modellen er en simplificeret model af, hvordan vælgeren tager stilling til politiske valg. RAS står for Receive, Accept, Sample som samtidig opsummerer modellens vigtigste træk. Modellen beskriver, hvordan den enkelte vælger modtager information, hvordan han når frem til at acceptere noget information frem for andet, og til sidst hvordan vælgeren tager stilling ud fra den ofte modstridende information, han er i besiddelse af. Tabel 1. De fire aksiomer i John Zallers RAS-model. Oversat frit efter Zaller (1992: 58). A1 Modtagelsesaksiomet: Jo større en persons politiske opmærksomhed, des større sandsynligheden for, at han eller hun modtager og forstår politiske beskeder. A2 Modstandsaksiomet: Jo større en persons politiske opmærksomhed, des nemmere modstår de beskeder, der ikke passer med hans eller hendes politiske prædispositioner. A3 Tilgængelighedsaksiomet: Jo mere nyligt en betragtning er blevet gjort salient, des nemmere er den at kalde frem i bevidstheden. A4 Svaraksiomet: Individer svarer på spørgeskemaspørgsmål ved at tage en mental stikprøve af de umiddelbart tilgængelige betragtninger i bevidstheden. Zaller bygger modellen op omkring fire aksiomer (se tabel 1). Det kan virke noget overdrevent for en teori om vælgeradfærd, men det er med til at give teorien stringens, og den følgende gennemgang af teorien vil derfor tage afsæt i disse aksiomer. Zallers udgangspunkt er, at individers politiske ræsonnementer om et emne baserer sig på mentale stikprøver fra en stor mængde, indbyrdes modstridende betragtninger ( considerations ) om det pågældende emne (Zaller 1992: 40). Det beskrives med modellens aksiom A3 og A4. Betragt for 16/58

17 eksempel en respondent, der skal svare på et spørgsmål om forsvarspolitik. Zallers pointe er, at den pågældende typisk ikke har en fyldestgørende og konsistent holdning om forsvarspolitik. I stedet har han eller hun en række betragtninger, der hver især taler for eller imod forskellige politikker. Hensyn til de offentlige finanser og aktuel regional stabilitet kan tale for et mindre forsvarsbudget; hensyn til landets udenrigspolitiske indflydelse kan tale for et større. Hvad respondenten ender med at svare afhænger af en stikprøve trukket fra de mest saliente betragtninger. Og om en betragtning er salient afhænger af om den er blevet kaldt frem i bevidstheden hos respondenten for eksempel via historier i medierne. Zallers fokus på mentale stikprøver af saliente betragtninger kan således både forklare politiske holdningers labilitet og deres afhængighed af det aktuelle mediebillede. Inden vi går videre til at forklare den politiske opmærksomheds rolle, skal Zallers begreb om prædispositioner introduceres. Hvis man kun hæfter sig ved de dele af Zallers teori, der handler om aktivering af overvejelser, kan et indtryk af mennesker som mediestyrede marionetdukker godt fæstne sig. Det er imidlertid ikke Zallers ærinde. Ifølge Zaller har alle visse prædispositioner i forhold til at tage stilling til politiske valg. Prædispositioner kan ses som et sammenkog af folks livs erfaringer, barndoms socialisering og den direkte kontakt med det politiske system (Ibid.: 23). Når folk modtager information bliver det altid modtaget gennem et sæt af prædispositioner, som gør at vi ser det på en bestemt måde. Hvad der bestemmer hvilke prædispositioner folk udvikler ligger uden for Zallers teori. Prædispositioner kan således siges at udgøre RAS-modellens begrænsning som forklaring af meningsdannelse. Aktivering af forskellige overvejelser kan forklare meget, men det er ikke hele sandheden om den offentlige menings logik. Efter denne præcisering af prædispositionernes funktion går vi nu over til at se på den politiske opmærksomheds rolle i den offentlige meningsdannelse. For Zaller indtager den politiske opmærksomhed ( awareness ) en interagerende rolle for modtagelsen af beskeder fra medierne. For det første gør beskeder i medierne kun betragtninger saliente i den udstrækning, individer udsættes for sådanne beskeder og forstår at afkode deres indhold. Individer med et lavt niveau af politisk opmærksomhed vil sjældent møde mediehistorier om politik, og når de gør det, vil de ikke altid besidde den nødvendige kontekstuelle viden til at omsætte det til politiske betragtninger. Resultatet er en positiv sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og effekt af mediehistorier på vælgerens holdninger (Ibid.: 42). Det beskrives i modellen som aksiom A1. Den politiske opmærksomheds interagerende rolle kompliceres imidlertid af, at individer med høj politisk opmærksomhed der både møder mange beskeder i deres hverdag og har den fornødne viden 17/58

18 til at fortolke dem samtidig er i stand til at sortere til og fra i mediestrømmen. De mest opmærksomme individer lader sig ikke forskelsløst påvirke af enhver besked, de måtte møde, men lader sig kun influere af beskeder, der passer til deres egne værdier. Jo større ens politiske opmærksomhed, des vanskeligere lader man sig derfor påvirke af mediebeskeder, der strider imod hvad man allerede mener. Det er denne effekt, der beskrives i aksiom A2. Figur 2. RAS-modellens sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og informationers effekt. Effekt Sammenhængen mellem politisk opmærksomhed og modtagelse af beskeder er altså ikke monoton. På den ene side er politisk opmærksomme personer mere eksponerede overfor og i stand til at forstå strømmen af politiske beskeder. På den anden side er de mest politisk opmærksomme også i stand til at frasortere beskeder, der strider imod deres eksisterende holdninger. Resultatet, som vist på figur 2, er et kurvelineært forhold mellem politisk opmærksomhed og modtagelighed over for politiske beskeder. De mindst opmærksomme modtager meget få beskeder og er dårligt i stand til at fortolke dem, de får. De mest opmærksomme modtager beskederne, men har stor modstandskraft overfor effekten af budskaber fra medierne. Politisk opmærksomhed 4.3 RAS-modellen anvendt på svensk udlændingedebat Vi vil nu specificere, hvordan vi tror modellen virker på en svensk kontekst. Det er vores opfattelse, at svenske og danske vælgere i det store hele har de samme prædispositioner. De danske og svenske vælgere har de samme politiske overvejelser, men de bruger bare et forskelligt udpluk af disse overvejelser, når de skal tage stilling til hvilket parti, de vil stemme på. Danskerne tager mere udgangspunkt i overvejelser om udlændingespørgsmålet, mens svenskerne i højere grad gør brug af deres overvejelser om andre politiske spørgsmål. Årsagen til at svenskerne ikke lægger deres overvejelser om udlændingespørgsmålet til grund for deres partivalg er, at disse overvejelser ikke aktiveres hos dem. Billedlig talt ligger de nederst i bunken af overvejelser, og de bliver derfor sjældent taget op og brugt som baggrund for at træffe et politisk valg. 18/58

19 Spørgsmålet er så hvorfor disse overvejelser ikke bliver gjort saliente hos de svenske vælgere, når de gør det hos de danske vælgere. Folks overvejelser kan blive gjort saliente af mange forskellige forhold: gennem samtaler med familie og venner, på arbejdspladsen og andre personlige oplevelser. Vi forventer dog kun, at én ting kan påvirke mange folk på en gang i én og samme retning, sådan at balancen i vælgernes aktive overvejelser systematisk forskyder sig: medierne. Med John Zallers ord: Changes in the flow of political communication cause attitude change not by producing a sudden conversion experience but by producing gradual changes in the balance of considerations that are present in people's minds and available for answering survey questions. (Ibid.: 266) Her ser vi kilden til forskellen mellem hvad svenske vælgere stemmer efter, og hvad danske vælgere stemmer efter. Hvor de danske medier taler om indvandrerkriminalitet, taler de svenske om kriminalitet. Hvad der i Danmark er indvandrerproblemer er i svenske medier sociale problemer. Vi kan illustrere vores teoretiske argument med følgende eksempel. Lad os forestilles os to mænd. Den ene er svensker, og den anden er dansker. Vi kan kalde dem Göran og Jørgen. De læser begge to avis og ser lidt nyheder engang imellem. Da der er Folketingsvalg i Danmark og Riksdagvalg i Sverige, skal de begge to træffe et politisk valg indenfor den nærmeste fremtid. Jørgen og Göran deler langt de fleste holdninger. De gør sig begge to mange modstridende overvejelser om politik, og hverken Jørgen eller Göran ved hvilke af deres overvejelser, der skal bestemme, hvem de vil stemme på. De er derfor begge to i tvivl om, hvad de skal stemme. Den ene dag læser Jørgen en artikel i Ekstra Bladet om, at arbejdsløsheden blandt indvandrere er uforholdsmæssigt meget større end blandt resten af befolkningen. Artiklen nævner også, hvor meget det koster samfundet om året. Samme dag læser Göran i Expressen om et nyt etnisk kulturhus i Malmös centrum. Kulturhuset er åbent for alle, der er en billig restaurant, og hver fredag er der en gratis koncert. Næste dag skal Jørgen og Göran stemme. Jørgen går stadig og tænker på indvandrerproblemerne, og han vil stemme på nogen, der vil gøre noget ved problemet. Han ender derfor med at stemme på Dansk Folkeparti. Göran tænker ikke på nogen indvandrerproblemer, og han sætter sit kryds ud fra helt andre overvejelser. Han ender med at sætte krydset, hvor han plejer: ved Socialdemokratiet. Vores argument er således, at de svenske medier påvirker de svenske vælgere, så andre overvejelser gøres saliente hos dem, og at de derfor ikke stemmer på Sverigedemokraterna, i så høj grad som danskerne stemmer på Dansk Folkeparti. Opstillet som model ser argumentet således ud: 19/58

20 Figur 1 (gengivet). Vores applikation af RAS-modellen. Medieomtale Aktivering af betragtninger om indvandrere Stemme på SD Vores forklaringsmodel i figur 1 kan med fordel sammenlignes med de to sidste aksiomer i RASmodellen, der gengives i tabel 1. Den første pil repræsenterer logikken i aksiom 3, tilgængelighedsaksiomet: at betragtninger er lettere tilgængelige, når de er nyligt aktiverede, in casu gennem medieomtale. Den anden pil repræsenterer logikken i aksiom 4, svaraksiomet: at folk svarer på basis af de mest tilgængelige betragtninger. Her er svaret blot lig vælgerens stemme på valgdagen og de tilgængelige betragtninger er altså, for svenske vælgeres vedkommende, meget sjældent indvandringskritiske. På den måde kan vores forklaringsmodel deduceres umiddelbart fra RASmodellen. Den midterste kasse i modellen er stiplet, fordi den repræsenterer en et uobserverbart element i vores model. Vi kan ikke måle, om reelle overvejelser faktisk aktiveres i bevidstheden hos vores respondenter. Men som forklaret i videnskabsteoriafsnittet er det heller ikke formålet med vores teori. Det afgørende er i stedet, om respondenterne i vores undersøgelse svarer, som vores applikation af RAS-modellen forudsiger. Vigtigst for vores argument er således, at de hypoteser om medieforbrug og vælgeradfærd RAS-modellen giver anledning til, kan bakkes op empirisk. I næste afsnit udleder vi sådanne hypoteser og bevæger os dermed et skridt nærmere en efterprøvning. 5. Udledning af hypoteser Dette afsnit indtager en på én gang bagudrettet og fremadrettet rolle. På den ene side samler vi her op på de teorier, der blev præsenteret i afsnit 3 og 4, og koger dem sammen til enkeltstående hypoteser. På den anden side spiller de hypoteser, vi formulerer, en hovedrolle i opgavens videre forløb. I metodeafsnittet operationaliseres hypoteserne, og i analyseafsnittet efterprøves de én efter én. Dette afsnit spiller altså den vigtige medierende rolle at begrunde, hvorfor de opstillede hypoteser med rimelighed kan udledes af de respektive teorier. Til at begynde med formulerer vi en hypotese på baggrund af den konkurrerende forklaring fremlagt i afsnit 3, tesen om de tolerante svenskere. Som det vil fremgå forventer vi ikke at kunne finde opbakning til den. Det forventer vi derimod af de næste fire hypoteser, der alle er udledt af vores 20/58

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft.

Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft. Rapporten er udarbejdet af Lasse Skjoldan, Frederik Meincke, Nicolai Cohrt Mejlvang, Bibi Bæk Nielsen og Thomas Lehmann Waaben Toft. Med analysen CEO Superbrands 2014 sætter Infomedia for andet år i træk

Læs mere