SU- reformen målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen"

Transkript

1 SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Forklaring af problemformulering rettes i samlet Problemstillinger Forklaring af problemstillinger - rettes i samlet Begrebsafklaring 9 2. Metode og videnskabsteori Projektrapportens genstandsfelt Hermeneutikken og den kvalitative metode Den filosofiske hermeneutiske tilgang Interview som kvalitativ metode Analysemetode Anvendelse af blandede metoder Valg af teori Erik Jørgen Hansen Principal- agent teori Valg af empiri Historisk gennemgang af SU- systemet SU- reformen og SU- udspillet DEA Dansk Magisterforening Anvendelse af ad- hoc empiri Validitet Teori Uddannelsessystemerne i et uddannelsessociologisk perspektiv Principal- agent teori 36 2

3 4. Empiri Historisk gennemgang SU- systemet og dets målsætning Reform af SU- systemet og rammerne for studiegennemførelse DEA Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU- reformer? en international sammenligning Dansk Magisterforening Analyse De studerendes gennemførselstid og SU- reformen Guleroden som kontant bonus Arbejde og uddannelse En hurtigere gennemførselstid Delkonklusion SU- reformens utilsigtede konsekvenser Vejledning og kvalitet i uddannelserne SU- lån Uddannede mennesker Sociale forskelle Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Interviewguide Bilag 2-6: Interviews med respondenter Bilag 7: Avisen.dk Bilag 8: Notat fra Dansk Magisterforening 154 3

4 1. Indledning 1.1. Problemfelt Den nuværende generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Sådan lyder det fra både højre- og venstrefløjen på Borgen. Både den nuværende og den tidligere regering har proklameret at uddannelse er vejen frem, hvis Danmark skal klare sig godt i konkurrencen i et globaliseret samfund (Regeringen 2013: 4) og (Thomsen 2008: 32). Konkurrencen bliver dog ikke mindre af, at den globale økonomi er i krise. Den socialdemokratisk ledede regering er på reformkurs i håb om at skabe vækst og arbejdspladser. En uddannet befolkning skal samtidig være med til at skabe lighed mellem klasserne i en skandinavisk velfærdsstat som den danske. Uddannelsesstøtten, som vi kender den i dag, er bragt til verden af selv samme årsag (SU- rådet, 2001: 9). Politikerne vil altså skære i en kerneydelse i det danske velfærdssamfund. De sidste par år er udgifterne til SU en dog steget drastisk. Unge som gamle søger mod uddannelsesstederne i højere grad end tidligere (Regeringen 2013: 5). Regeringen kalder SU en for generøs. De pointerer, at det ikke er nødvendigt, at de unge har så gunstige muligheder for at zappe mellem uddannelserne og forlænge deres uddannelse på de videregående uddannelser. De unge skal være med til at yde så Danmark kan komme ud af krisen (Regeringen 2013). I foråret 2013 fremlagde regeringen et konkret udspil til en SU- reform. Reformen blev vedtaget af et bredt politisk flertal, med visse ændringer i forhold til udspillet, d. 18 april 2013, og har til formål at indbringe 2,2 mia. kroner til statskassen, blandt andet ved at få flere unge på de videregående uddannelser til at gennemføre deres uddannelse hurtigere. Denne besparelse er blandt andet beregnet på, at den gennemsnitlige gennemførselstid skal falde med 4,7 mdr. frem mod 2020 (Aftaletekst d : 2). Samtidig opstilles nye regler og grænser, og SU en vil ikke længere blive reguleret efter lønudviklingen, men i stedet efter den afdæmpede opregulering, som andre overførselsindkomster følger. Dette vil koste 4

5 studerende kr. om året (Politiken.dk 1 ) et fald i SU en der er til at føle på. Reformen har blandt andet som mål at skabe job, så de nyuddannede ikke kommer direkte fra en overførselsindkomst over på en anden. 2,2 mia. ekstra skal pynte på de offentlige finanser i Debatten har, siden rygterne om de første reformforslag svirrede, været intens og kritikken fra videnskabelige og ikke- videnskabelige kanter har ikke været til at tage fejl af. Kritikken har mange facetter. De unge råber på retfærdighed hvorfor skal de fattige studerende betale for erhvervslivets fest? Forskerne stiller spørgsmålstegn til midlerne; er denne reformering af SU- systemet en god ide? Andre spørger blot om, hvorfor det egentlig er, at vi skal så hurtigt igennem uddannelsessystemet? Betyder denne reform at flere får en uddannelse, og at de er de mest konkurrencedygtige danskere der kommer ud i den anden ende? Det er ikke svært at få øje på potentielle forringelser i forbindelse med en reformering af SU- systemet. Forskerne kommer i den offentlige debat med bud på et resultatet, når reformen gennemføres bud der peger i flere forskellige retninger. Regeringen og partierne, der har været med til at vedtage reformen mener, at de unge vil komme hurtigere igennem uddannelse ved at blive presset igennem økonomiske incitamenter og reguleringer. Erhvervslivet jubler (Politiken.dk 2 ). Andre er bekymrede. SU- rådet, som regeringen ellers støtter sig op ad, er bekymrede over at SU- reformen muligvis vil ramme skævt og skabe en større ulighed i uddannelsessystemet (DR.dk 3 ). Der er også blandede meninger om, hvad det egentlig er, der gør, at de unge kommer hurtigt igennem deres uddannelse. Skal de have pisken eller guleroden? Vil omstrukturering, gennemsigtighed og bedre mulighed for meritoverførsel have betydning for gennemførselstiden? Skal de unge presses på pengepungen? Eller 1http://politiken.dk/uddannelse/ECE /mindre- su- stigning- koster- paa- sigt kroner- 2 reform- glaeder- erhvervslivet- nuvaerende- system- er- helt- skaevt/ 3 5

6 skal de blot tage sig sammen og gribe den mulighed, som staten nu trods alt giver dem? Undersøgelser udarbejdet af tænketanken DEA (2012) og DM (Dansk Magisterforening) (2013) påpeger samtidig, at reformeringen af SU- systemet kan have utilsigtede konsekvenser. Færre vil måske starte på en uddannelse, og flere vil falde fra den uddannelse, som de nu end har påbegyndt (DEA 2012) og (Avisen.dk 2013, bilag 7). Højere SU- lån er også blevet påpeget som en uundgåelig konsekvens af SU- reformen. Hvad dette får af betydning for samfundet og individet, er der dog ikke taget højde for. Spørgsmålet er, om det reelt er muligt for regeringen at nå det mål, de har med reformeringen af SU- systemet? Hvad vægter de studerende selv i deres uddannelsesforløb, og hvad mener de, er incitamentsgivende for en hurtigere gennemførselstid på universiteterne? Vil reformeringen af uddannelsesstøtten forhindre en veluddannet befolkning? Kan reformeringen have utilsigtede konsekvenser, der kan modarbejde dette? Og udfordres ligheden i det danske samfund, hvis SU- reformen gennemføres? Beregninger viser, at det kan betale sig at satse på uddannelse. I sidste ende bidrager SU en nemlig mere til samfundet end den koster hele 7,5 gange tjener ydelsen sig selv ind igen (StudenterRådet ved Københavns Universitet 4 ). Det virker paradoksalt, at politikerne ønsker en højtuddannet befolkning samtidig med, at de skærer i en ydelse, der er til for at skabe lige muligheder for uddannelse. Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage undrer sig også. Hun frygter, at SU- reformen vil komme til at ramme den gruppe unge, der i forvejen ikke er inkluderet i uddannelsessystemet på bedste vis: Det virker ikke klogt og langsigtet at stramme SU- reglerne, når regeringen samtidig siger, at vi skal satse på uddannelse siger hun. Hun tilføjer ydermere at Vi 4 er- en- kanon- succes/ 6

7 risikerer, at dem der kommer fra hjem med lidt svære vilkår bliver skræmt væk, fordi de på forhånd bliver usikre på, om de kan klare det (Avisen.dk 2013, bilag 7: 152). Det er ikke muligt at kigge i en spåkugle og forudse, hvilken betydning SU- reformen endeligt får. Et indblik i de studerendes livsverden kan dog give os en mulighed for at forstå, på hvilken baggrund de unge træffer valg i forbindelse med deres uddannelse, og hvilken betydning social baggrund har for gennemførelsen af en videregåede uddannelse. Hvis vi skal forstå hvad der kan ske i fremtiden, må vi opnå en forståelse af nutiden Problemformulering På baggrund af ovenstående tanker og forforståelser af den kommende SU- reforms effekter, er problemformuleringen udformet: Hvorvidt kan SU- reformen leve op til målsætningen om at få studerende hurtigere igennem uddannelse, og hvilke utilsigtede konsekvenser kan reformen medføre? Forklaring af problemformulering Med ovenstående problemformulering ønsker vi at undersøge elementer af den SU- reform, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget d. 18 april Særligt vil der være fokus på reformens målsætning om at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Vi vil først og fremmest undersøge om de konkrete tiltag, som har til hensigt at få de studerende hurtigere igennem, vil virke i praksis. Undersøgelsen tager udgangspunkt i SU- reformens tiltag som sammenkobles med interviews med studerendes erfaringer med henholdsvis forlænget eller ikke forlænget studietid, samt allerede eksisterende kvantitativt materiale med fokus på studerendes incitamenter til hurtigere gennemførselstid, samt teori omhandlende økonomiske incitamenter. Endvidere ønsker vi at undersøge hvilke mulige utilsigtede konsekvenser, der kan være i forbindelse med indføring af den nye SU- reform. 7

8 Undersøgelsen af de mulige utilsigtede konsekvenser vil især være fokuseret på sociale og studiemæssige barrierer, som eventuelt kan opstå eller blive forværret når reformen træder i kraft. Vi er naturligvis klar over, at der endnu ikke er opstået nogle utilsigtede konsekvenser som følge af SU- reformen, da denne ikke er blevet implementeret i uddannelsessystemet. I forlængelse af dette kan vi på grund af reformens fremtidsperspektiv ikke endeligt forudse, om regeringen vil nå sin egen målsætning. Vi har dog nogle forforståelser om, at der vil opstå nogle barrierer for både de studerende og i uddannelsessystemet. Disse forforståelser vil blive uddybet senere i projektrapportens metodekapitlet Problemstillinger Problemformuleringen er operationaliseret igennem to problemstillinger, som skal skabe en gennemgående tråd i projektrapporten. 1. Hvilke forhold påvirker studerendes gennemførselstid, og hvorledes stemmer disse overens med SU- reformen? 2. Hvilke barrierer kan der forekomme som følge af SU- reformens indførelse, og hvorvidt påvirker reformen ligheden i uddannelse? Forklaring af problemstillinger I problemstilling 1 ønsker vi at klarlægge, hvilke forhold der kan påvirke de studerendes gennemførselstid på videregående uddannelser. Præciseringen af disse forhold skal analyseres sammen med de konkrete målsætninger, som SU- reformen lægger op til i forbindelse med at få studerende hurtigere igennem studierne. Analysen af problemstilling 1 vil således tage udgangspunkt reformens konkrete tiltag, som sammenkobles med indsamlet første- og andenhånds empirisk materiale samt teori, med henblik på at opnå forståelse for, hvorledes de studerendes gennemførselstid vil påvirkes af SU- reformen i praksis. Med problemstilling 2 søger vi at afdække, hvilke mulige barrierer SU- reformen kan tillægge eller forværre for de studerende. De potentielle barrierer, som reformen kan risikere at pålægge danske studerende, undersøges med afsæt i indsamlet andenhånds empiri sammenkædet med vores interviews. Vi ønsker 8

9 ydermere at få en forståelse for, hvad SU en betyder for den lighed, der anses som en kerneværdi i det danske samfund. Besvarelsen af problemstilling 2 skal tage udgangspunkt i en sammenkobling mellem første- og andenhånds empiri samt teori, der berører social ulighed i uddannelsessystemet. Samlet set skal de to problemstillinger besvare problemformuleringen om hvorvidt SU- reformen kan leve op til forventningen om at få studerende hurtigere igennem uddannelse, og om reformen betinger nogle utilsigtede konsekvenser i form af studiemæssige barrierer og social skævhed blandt de studerende og i samfundet generelt Begrebsafklaring Begrebsafklaringen har til hensigt at afklare nogle af de begreber som ligger inden for vores genstandsfelt. Afsnittet indeholder en tydeliggørelse af begreberne endogene og eksogene synsvinkler og virkemidler, SU, sabbatår, ECTS point, SU- lån og slutlån samt det sjette SU- år. Eksogene synsvinkeler og virkemidler Vores forståelse af den eksogene synsvinkel skal betragtes som virkemidler til at løse universiteters problematikker, set udefra. Eksogene synsvinkler kan således være når politikerne betragter universitetsproblematikker, og bruger virkemidler incitament strukturer til at styre og løse disse problematikker (Qvortrup 2013: 6-7). Endogene synsvinkler og virkemidler Ved den endogene synsvinkel betragtes universiteters problematikker indefra. Der ses således, omvendt eksogene faktorer, på hvordan universitetet er opbygget, og hvordan problematiske strukturer kan ændres indenfor det enkelte universitetets rammer (Qvortrup 2013: 6-7) 5. 5Lars Qvortrup er professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hans begreber om eksogene og endogene synsvinkler og virkemidler vil særligt blive belyst i forbindelse med besvarelsen af problemstilling 1, hvor vi undersøger, hvorvidt SU- reformens tiltag kan medvirke til at få de studerende hurtigere igennem studierne. 9

10 Statens Uddannelsesstøtte SU SU er initialerne for Statens Uddannelsesstøtte, som er økonomisk støtte til unger over 18 år der er studerende på en anerkendt uddannelse. SU gives i form af stipendier og lån, for at opretholde den studerendes leveomkostninger under uddannelse. Der ydes SU til den studerende svarende til studiets normeret studietid plus ét år (Denstoredanske.dk 6 ). Sabbatår Sabbatår er betegnelse for et hvileår, hvor man holder et års pause fra enten arbejdet, studiet eller lign (Politikens Nudansk Leksikon 2002: 1041). ECTS point ECTS står for European Credit Transfer System og er et obligatorisk pointsystem for alle videregående uddannelser i hele EU. Systemet anvendes til meritoverførsler og skal gøre det lettere for uddannelsesinstitutionerne at anerkende studerendes studier i andre lande. ECTS point er en måleenhed der angiver det faglige indhold samt det tidsmæssige på en videregående uddannelse. Ethvert fag og kursus tæller for x antal point, som beskriver hvilken arbejdsindsats den studerende skal arbejde for at gennemføre et semester. Et semester tæller for 30 ECTS point, og tæller derfor 60 ECTS point for et år. ECTS pointene tildeles også på baggrund af projektarbejde, afhandlinger og praktik (Ug.dk 7 ). SU- lån og slutlån SU- lån er en lånemulighed for studerende, der i forvejen er SU- berettigede. Lånene er forrentet relativt lavt med en rente på 4 % underuddannelsesforløbet. Det maksimale lånebeløb pr. år er i kr. Oveni dette er det muligt for forsørgere at låne et ekstrabeløb. Ydermere findes slutlån der kan tages på de sidste 12 måneder af en videregående uddannelse, hvis den studerende ikke har 6http://www.denstoredanske.dk/Erhverv%2c_karriere_og_ledelse/Pædagogik_og_uddannelse/Kol legier/statens_uddannelsesstøtte 7 10

11 flere SU- klip tilbage. Dette lån udbetales på en gang og er i 2013 på kr. (SU.dk 8 ) og (SU.dk 9 ). Det sjette SU- år Det sjette SU- år, eller den ekstra SU betegner de ekstra måneders SU som det muligt at få udbetalt. I alt er det muligt at få 70 SU- klip, hvilket svarer til 5 år og 10 måneders SU. De ekstra SU- klip, der kan opnås på en længere videregående uddannelse, der normalt varer fem år, er altså den SU det er muligt at modtage såfremt en studerende tager sin uddannelse på længere end normeret tid (SU.dk 10 )

12 2. Metode og videnskabsteori I det følgende vil der blive reflekteret over de valg, vi har taget i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering samt den videnskabsteoretiske baggrund for disse. Baggrunden for førstehåndsempirien, i form af semistrukturerede interviews, og bearbejdelsen af denne forklares med udgangspunkt i Brinkmann og Kvales InterView fra Den kvantitative andenhånds empiri vurderes samtidig, og det begrundes, hvordan dette har relevans for denne projektrapport. Idet vi anvender både kvantitativ og kvalitativ empiri, vil der af afsnittet fremgå en udredelse for, hvordan empirien spiller sammen i analysen. Der redegøres for valg af den benyttede teori, og hvorfor denne har relevans i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere vil der i projektets analyser blive benyttet en smule ad hoc empiri, som kort beskrives i metodekapitlet. Afslutningsvis vil der være en validitetsvurdering af henholdsvis metoden og projektrapporten i sin helhed Projektrapportens genstandsfelt For at specificere projektrapportens fokus, har det været nødvendigt at foretage en række valg og fravalg. For at tydeliggøre projektrapportens genstandsfelt, vil der i følgende afsnit blive redegjort og argumenteret for de valg og fravalg, som vi har forfulgt i projektforløbet. Indledningsvis er det værd at understrege, at den SU- reform som blev fremlagt af S- SF- R regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i april 2013, er en del af en større vækstplan, Vækstplan DK stærke virksomheder, flere i job, som regeringen har iværksat med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark (fm.dk 11 ). Det skal imidlertid fremhæves, at der ikke vil være yderligere fokus på den vækstpakke, hvori SU- reformen indgår. Projektrapportens fokus vil således kun være på SU- reformen, og ikke de resterende reformer, som vækstplanen indeholder. Endvidere skal det 11http://www.fm.dk/publikationer/2013/vaekstplan- dk- staerke- virksomheder- flere- job/ 12

13 understreges, at projektrapporten ikke kommer nærmere ind på den nuværende økonomiske krise. Krisen er naturligvis svær at se bort fra eller helt undgå, men omdrejningspunktet for projektrapporten er at forstå, hvorledes reformen kan opfylde sit eget mål om at få de studerende hurtigere igennem studierne, og endvidere hvilke barrierer og problematikker, der kan forværres når reformen gennemføres. Dette udgangspunkt undersøges med en hermeneutisk indgangsvinkel, hvor der lægges vægt på de studerende oplevelse og erfaring med gennemførselstiden på videregående uddannelser. Vi afgrænser os dermed, så vores fokus ligger på de længere videregående uddannelser og overgangen til disse. I forbindelse med den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, har vi valgt at foretage interviews med en række specialestuderende eller studerende som har færdiggjort et videregående studie inden for et år. De mulige utilsigtede konsekvenser, som SU- reformen kan risikere at påtvinge de studerende, belyses ikke i et kønsmæssigt perspektiv. Vi afgrænser os således fra at se på den sociale ulighed i køn, da vi ønsker vi fokusere på barriererne udenom det kønsmæssige aspekt. Dette med den begrundelse, at vi gerne vil fokusere på de mulige udfordringer, som SU- reformen kan indebære for studerende, og finder derfor en inddragelse af det kønsmæssige aspekt for omfattende. Vi er ydermere klar over at ændrede kvote 2 regler kan få betydning for sammensætningen i uddannelsessystemet, men vi mener, at det ligger en smule uden for vores genstandsfelt, som er på de egentlige potentielle konsekvenser af SU- reformen, og samtidigt kunne repræsentere et helt projekt i sig selv (UG.dk 12 ). Vi anerkender at det sociale miljø kan have betydning for frafald og fastholdelse på uddannelserne, men da vores interviews og allerede eksisterende empiri ikke har fokus på det sociale miljø, vil dette forhold ikke blive inddraget i besvarelsen af vores problemstillinger. 12http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejlnyheder/uddannelsesogerhvervsvejledning /flere_kan_optages_via_kvote_2.aspx 13

14 Med afsæt i problematikken om den forlængede studietid, som SU- reformen lægger op til at forkorte, er det netop her det primære fokus vil være. SU- reformen indebærer ligeledes ændringer på ungdomsområdet, herunder nedskæringer i SU en på gymnasialt niveau samt begrænsning af muligheden for at påbegynde mere end fem ungdomsuddannelser (Regeringen 2013). Den del af reformen som omhandler ændringer i SU en på ungdomsområdet, vil blive behandlet i begrænset omfang, idet projektrapportens fokus er på gennemførselstiden på de videregående uddannelser. SU- reformen blev vedtaget under et bredt flertal bestående af S- SF- R regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i Folketinget d. 18. april 2013 og gælder tidligst fra 2014, og er derfor endnu ikke blevet implementeret i det danske uddannelsessystem. Vi undersøger således problemstillingen i et fremtidsperspektiv, og den forståelse vi opnår for problemet, er endnu ikke til at føle på i samfundet. Vi er klar over, at efterpåvirkningen af reformen ikke har sat sit præg endnu, men vi forsøger alligevel, igennem videnskabeligt dokumenteret data, teori og førstehåndsempiri i form af interviews, at opnå en forståelse for reformens mulige virkning og følger Hermeneutikken og den kvalitative metode Rent videnskabsteoretisk har vi en hermeneutisk tilgang i besvarelsen af vores problemformulering. Inden for hermeneutikken er det Gadamer og Heideggers filosofiske hermeneutik, som vi arbejder ud fra (Juul 2012: 121). Den filosofiske hermeneutik giver os mulighed for at undersøge problemformuleringen ved at kunne gå fra helheden til dele og tilbage igen blandt andet i fortolkningen af vores kvalitative interviews. Vi mener, at vi i dette projekt ville få svært ved at sætte parentes om vores forforståelser, blandt andet derfor arbejder vi ud fra en hermeneutisk tilgang. Vi mener endda, at vores forforståelser er vigtige at have med, da vi selv har erfaringer som studerende, hvilket gør, at vi med vores forforståelser har en mulighed for at få en god forståelse af respondenternes besvarelser under fortolkningen af disse. Selvom Gadamer benytter begrebet 14

15 fordomme, har vi valgt at anvende begrebet forforståelser, idet vi mener, at det er mindre farvet af hverdagens sprogbrug. Vi går til projektet med en klar forståelse af, hvad vores forforståelser omkring SU- reformen og de studerendes gennemførselstid er. Samtidig er vores interviewguide baseret på vores viden på området og vores forforståelser samt DM s kvantitative undersøgelse. Vi går til projektet med åbenhed, og ønsker at få be- eller afkræftet disse forforståelser, samt bidrage til nye perspektiver på området. Vi bruger blandt andet hermeneutikken i det omfang, at vi har et genstandsfelt, og at vi ser temaet ud fra den kontekst som det befinder sig i. Den hermeneutiske meningsfortolkning giver os mulighed for at komme dybere ind i forståelsen af feltet, og de meninger som vores empiriske indsamling af data giver os Den filosofiske hermeneutiske tilgang Med udgangspunkt i de interviews som vi har foretaget, ønsker vi med en filosofisk hermeneutisk tilgang at finde frem til den mening, der ligger i det sagte og de handlinger som respondenterne beskriver (Juul 2012: 108). Fortolkninger bygger på forskerens evne til at overskride det umiddelbart foreliggende og fremfortolke den mening, der gemmer sig i det sagte (Juul 2012: 109). I vores tilfælde er det altså den egentlige mening, der ligger i respondenternes udtalelser som vi fremfortolker. Epistemologi og ontologi Forståelse er en proces hvor horisonter, som man formoder eksisterer, smelter sammen i en horisontsammensmeltning, hvilket erkendelse drejer sig om i Gadamers perspektiv (Juul 2012: 125). Erkendelsen ligger ifølge den filosofiske hermeneutik i dialogen (Juul 2012: 126). Den hermeneutiske cirkel der drejer sig om pendlen mellem forskerens forforståelser og de nye erfaringer fra den sociale virkelighed, som bringes i aktivitet, når forforståelser anvendes i konkrete undersøgelser (Juul 2012: 125). I den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel helt central i forhold til ontologien. Her flytter forskeren sig ind i cirklen og ind i den virkelighed, der 15

16 skabes i denne. Forskeren er selv en del af den verden som han fortolker, han er ikke en udenforstående, der så at sige kigger ind på feltet (Juul 2012: 111). Vi er som forskere aldrig uden for den verden, der er bestemmende for vores muligheder (Juul 2012: 121). Når vi placerer os i den hermeneutiske cirkel, er det for at skabe en forståelse af et felt, der rækker ud over vores forforståelser. De svar som vi søger med interviewundersøgelsen ligger i det sagte, og i de beskrivelser af livsverdener som respondenterne udtrykker. Den hermeneutiske filosofi betragter viden på kontekstuel vis. Det vil sige, at menneskets liv og forståelse er kontekstuel og både lige nu og her og i en tidsmæssig dimension. Den viden vi opnår kan altså ikke automatisk overføres til andre situationer (Brinkmann og Kvale 2009: 73). Dette betyder også, at uanset hvor mange interviews vi foretager, og hvor omfattende kvantitative undersøgelser vi fortolker, vil den viden vi opnår aldrig munde ud i en universel lov. Fremtidsaspektet Selvom vi arbejder med et fremtidsaspekt i vores undersøgelse, mener vi, at det er muligt at bruge den kontekstuelle mening, som vi fremfortolker til at kunne konkludere på reformens fremtidige betydning. Dette skyldes, at vi via vores teori og empiri undersøger, på hvilken baggrund de unge tager uddannelsesvalg, og hvordan de unge prioriterer, sammenlignet med hvordan politikerne, jævnfør reformen, tror de studerende vil agere. Vi spørger i undersøgelsen til, hvordan de studerende muligvis ville have handlet, hvis de havde været studerende under den nye SU- reform. Visse regler har vi grundet fremtidsaspektet ikke kunnet gå i dybden med, da de fleste af vores respondenter for eksempel er startet før gymnasiereformen i 2008, hvor blandt andet muligheden for at gange gymnasiesnit med 1,08 ikke var indført, samt at størstedelen af de respondenterne er startet inden for to år efter end gymnasialuddannelse. Interviewene giver os mulighed for at indhente fortællinger, der informerer os om den menneskelige betydningsverden i det kontekstuelle. Rent epistemologisk giver forskningsinterviewene adgang til mangfoldige fortællinger, der via historiefortælling kan give os adgang til ny viden (Brinkmann og Kvale 2009: 73). 16

17 Forforståelser og vores placering i feltet Da vi har en filosofisk hermeneutisk tilgang til projektet, sætter vi ikke parentes om vores forforståelser, men erkender disse, arbejder ud fra dem, og bruger dem som forståelsesramme (Juul 2012: 121). For at opnå forståelse for vores genstadsfelt, må vi forholde os til vores forforståelser det vil sige den allerede givne viden og forståelse vi har om verden, som er historisk betinget (Højbjerg 2007: 322). Vi beskriver vores forforståelser eksplicit på grund af vores egen situation som studerende i det samme uddannelsessystem som respondenterne. Vi er opmærksomme på, at vores forforståelser kan være påvirkede af dette, hvilket betyder, at vi går åbent til emnet ved at sætte vores forforståelser i spil med vores erfaringer via vores interviews (Juul 2012: 125). Vi er eksplicitte omkring vores forforståelser, da disse er helt centrale i forhold til at arbejde ud fra filosofisk hermeneutisk metode (Juul 2012: 130). Vi er som, Kvale beskriver det, rejsende der ser verden med visse forudsætninger. Vi gør på vores rejse nye erfaringer og interagerer, hvilket vi reflekterer over i forhold til vores forforståelser og problemstillinger (Juul 2012: 127). Undervejs i forløbet er vi altså opmærksomme på, hvor vores forforståelser stammer fra, samt hvad de betyder for projektets udformning. Hverken os som forskere eller de berørte interviewede kan sige os fri for, at vi lever i et samfund, hvor uddannelse er en naturlig del af opvækst og livsforløb. Vi er ydermere klar over, at vi befinder os i et uddannelsessystem, der sammenlignet med andre lande giver privilegier i forhold til gratis uddannelse og uddannelsesstøtte. En del af vores forforståelser kommer til udtryk i vores problemfelt, men da disse forforståelser er centrale for vores videnskabsteoretiske tilgang, vil vi her uddybe dem og beskrive deres betydning for projektet. I udgangspunktet er vi både enige og uenige i de tiltag, der findes i både SU- reformen. Vi mener, at der er dele af SU- reformen, som har været tiltrængte; for eksempel nemmere overførsel af merit og øget mulighed for vinteroptag. Vi tror dog ikke på, at en reformering af det nuværende SU- system ikke vil have konsekvenser for en del af de studerende. Vi mener, at der er en årsag til, at ikke alle gennemfører deres studie på normeret tid. Derfor kan det med stor sandsynlighed få konsekvenser, hvis der skæres i SU en, 17

18 og de unge presses hurtigere igennem uddannelsessystemet. Vi mener at der, på baggrund af vores kendskab til systemet og videnskabelige undersøgelser, er en risiko for, at det især er de svageste studerende, og studerende med ikke akademisk baggrund som reformen vil ramme. Vi forestiller os, at reformen kan medføre et større frafald på uddannelserne, og at nedskæringerne også potentielt kan påvirke kvaliteten og have menneskelige konsekvenser. Vi har samtidig svært ved at finde ud af, om pisk og gulerod kan påvirke de unges færdiggørelsestid, eller om der skal andre midler i brug. Vi finder det desuden paradoksalt, at det fremover skal være muligt at tjene flere penge ved siden af SU en. Dette er en smule i strid med ønsket om, at de unge ikke forlænger deres studietid, da vi tror, at nogle unge måske vil prioritere at tjene penge i stedet for at fokusere på deres uddannelse (Aftaletekst d : 2). Vi har den fælles forforståelse, at mange unge i forvejen bruger meget tid på arbejde ved siden af studierne. Vi har en opfattelse af, at de unge også muligvis vil arbejde mere, da SU ens købekraft forringes med reformen, og at mere arbejde kan påvirke studielængden Interview som kvalitativ metode I forbindelse med bevarelsen af problemformuleringen har vi valgt at foretage fem semistrukturerede interviews. Denne form for interview og opbygningen af vores interviews baserer vi på Brinkmann og Kvales (2009) bud på det semistrukturerede interview. Interviewet har vi valgt at foretage, da vi mener, at vi, for at kunne forudse SU- reformens betydning, må undersøge de berørte personers erfaringer i den berørte gruppes livsverden. For at få en forståelse af, hvad der ligger bag den kvantitative data som vi arbejder (og supplerer denne) med, og vores fordom om at SU- reformen muligvis vil ramme skævt, er det altså nødvendigt at komme ned på individplan, og undersøge hvordan de studerende opfatter SU- en, deres studieforløb, deres studieforhold etc. Et indblik i de interviewedes livsverden kan give os en forståelse for, om SU- reformen vil leve op til sin målsætning eller ej. Det kvalitative forskningsinterview kan være udfordrende at arbejde med, og kræver en del forberedelse. Derfor har vi valgt at foretage interviewene ud fra en interviewguide (Brinkmann & Kvale 2009: 122). Interviewguiden er udarbejdet ud 18

19 fra udvalgte temaer, der er baseret på de dele af reformen, som vi har valgt at sætte fokus på. I forbindelse med den filosofiske hermeneutik er vi opmærksomme på, at de spørgsmål vi stiller, har betydning for de svar vi får, og de forforståelser vi udfordrer. Interviewguiden er, løbende med de foretagne interviews, blevet opdateret så det er muligt at få så mange svar, der omhandler samme tema, som muligt. De tilføjede spørgsmål er dog kun nogle, der er blevet tilføjet, hvis de tidligere interviewede respondenter har svaret på dem. Det semistrukturerede interviews giver mulighed for dette, da vi undervejs i forløbet er blevet opmærksomme på nye temaer. Interviewets rammer Respondenterne er alle bekendte, hvilket medfører, at de to gruppemedlemmer, der ikke har kendskab respondenten, foretager interviewet for at undgå mindst mulig påvirkning af situationen. Respondenterne har ikke virket påvirket af bekendtskaberne, og har villigt svaret på indledende og opfølgende spørgsmål med en ærlig tone. Under interviewene har vi for at sikre validitet, fortolkning og mening spurgt ind til betydningen af respondentens udtalelser, hvis disse har været uklare. Interviewene foregår i private rammer, hvor der ikke er forstyrrelser, og hvor respondenterne har mulighed for at føle sig trygge. Vi har forsøgt at skabe en afslappet stemning omkring interviewene, for at skabe tillid mellem interviewer og respondent, og samtidig kunne nå frem til så ærlige beskrivelser af deres oplevelser som muligt. Vi er opmærksomme på, at vi i visse tilfælde er kommet til at stille ledende spørgsmål, dog ikke i en sådan grad, at det har haft synderlig betydning for respondenternes udtalelser. I en del af tilfældene fungerede de ledende spørgsmål nærmere som afklarende spørgsmål. Fra SU- udspil til SU- reform i forhold til interviewguide De første par interviews, der er blevet foretaget, er spørgsmål, der bygger på viden hentet fra SU- udspillet. Dette skyldes, at vores interviewguide ikke var opdateret efter SU- reformens yderligere tiltag. Vi er derfor opmærksomme på, at nogle af 19

20 spørgsmålene er baseret på udspillet, og vi har derfor udviklet vores interviewguide undervejs for at tilpasse den SU- reformen. Dette har medført, at vi kunne have spurgt ind til flere områder end vi egentlig har gjort. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi har givet enkelte respondenter en fejlagtigt information, omhandlende muligheden for at gange sit snit hvis du påbegynder en uddannelse efter to år. Vi har nævnt at dette ikke var en del af reformen, hvilket er forkert. Dette skyldes, at tiltaget ikke indgik i udspillet, og blev først en del af reformen da den blev udgivet. Til trods for dette, mener vi, at vi med respondenternes svar kan få en forståelse af, hvilken betydning SU- reformen kan få. Udvælgelse af respondenter Respondenterne er blandt andet valgt på baggrund af afgrænsningen. Det betyder, at vi har valgt at tage fat i studerende, der er på kandidatdelen af deres længere videregående uddannelse, og er i gang med at skrive speciale, eller er nyuddannede kandidater. Vi har valgt at fokusere på de studerende på de længere videregående uddannelser, da det især er her, at der stadig er stor forskel på ligheden i uddannelse (Hansen 2011: ), samt at en stor del af reformeringen af SU- systemet vil ramme de unge på de længere videregående uddannelser. Disse uddannelser er samtidig dem, der ofte forlænges (Regeringen 2013: 9). Vi afgrænser os ydermere på denne vis, idet vi ved, at alle respondenterne har gået på en gymnasialuddannelse, inden de har påbegyndt deres nuværende videregående uddannelse. De fem respondenter er også udvalgt på baggrund af den store variation i deres gennemførselstid, samt at de har en oplevelse af forskellige uddannelsesinstitutioner og læser inden for forskellige fagområder. At få et indblik i forskellige opfattelser, forståelser og handlingsforløb skaber et bredere perspektiv, og bidrager til, at besvarelsen af problemformuleringen bliver så valid som muligt. Vi har ifølge afgrænsningen ikke taget andet højde for køn, udover at have udvalgt respondenter af forskellige køn med en nogenlunde lige fordeling mellem kønnene. Dette for at gøre undersøgelsen repræsentativ, men dog uden 20

21 egentlig at fokusere på, hvilken betydning SU- reformen vil have for de forskellige køn. Vi er klar over, at de studerende, som vi har valgt at interviewe, studerer under den nuværende SU- ordning, mens de studerende som reformen vil ramme, ikke er startet på en videregående uddannelse endnu. Dermed vil de studerende, som skal studere under den nye SU- reform, muligvis have andre forståelser og oplevelser af studietid, uddannelsesstrukturer etc., men da vi undersøger problemstillingen ude i fremtiden, har vi været nødsaget til interviewe studerende på den nuværende ordning. Vi har imidlertid vurderet, at de berørte interviewede personers livsverden og forståelse af deres respektive uddannelsesforløb, er tilstrækkeligt til at besvare problemstillingen og give et indblik i studerendes holdninger til forlænget/ikke forlænget studietid samt diverse utilsigtede konsekvenser. Vi kunne alternativt have interviewet nogle studerende, som ikke er begyndt at studere endnu, men vi vurderede, at de ikke har den samme forståelsesramme og erfaringshorisont, som de studerende vi har valgt at interview. Vi mener derfor, at interviewene ville blive for hypotetiske, og at det ville være begrænset, hvor meget de egentlig ville skabe forståelse for feltet, igennem besvarelsen af vores spørgsmål. Vi har valgt, at interviewe fem personer i denne empiriske undersøgelse, da vi ikke mener, at det er muligt at inddrage flere, grundet projektets omfang. Da vi blot er tre gruppemedlemmer, ville det sandsynligvis blive en for stor mundfuld at skulle bearbejde flere end fem interviews i dybden. Med fem interviews har vi i højere grad mulighed for at gå i dybden med de enkelte interviews, og komme frem til respondenternes egentlige oplevelser og livsverden. Vi mener samtidig, at fem interviews er den rette mængde i forhold til at opnå nogle forskellige oplevelser og meninger at arbejde ud fra, for at kunne opnå en vis validitet i projektet. 21

22 Anonymitet I forbindelse med transskribering, behandling og fortolkning af interviewene har vi valgt at omtale respondenterne ved fornavn, da ingen af deltagerne ønskede fuld anonymitet. I forhold til projektets fokus og afgrænsning, mener vi ikke, at det er nødvendigt at nævne personernes efternavn, da dette ikke har megen relevans i forhold til deres livsverden og erfaringer. Nogle af deltagerne ønskede ikke efternavn nævnt grundet studiejob og årsager til brug af SU- klip. Alle de interviewede medgav også, at vi opgiver deres studiested og studieforløb, hvilket vi mener, er vigtigt for at kunne forstå respondenternes studieforløb, og de valg de har truffet, til fulde. De studerendes studiested kan give os en mulighed for at forstå, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til gennemførselstid. Aftalerne omkring anonymitet er enten foregået under selve interviewet, og er en del af transskriberingen, eller også er de foregået inden selve interviewet, og optagelsen af dette er sat i gang. 2.4 Analysemetode Vores fortolkning og analyse har fokus på mening og meningsbetydning. Vores fokus er altså ikke på det sproglige og en eksempelvis en dekonstruktion af vores transskriberede tekster, men nærmere at dykke ned i det sagte og fortolke meningen i dette, med udgangspunkt i de hermeneutiske principper (Brinkmann og Kvale 2011: 223). Dette for at kunne udarbejde den implicitte mening i det sagte (Brinkmann og Kvale 2011: 223). Vores analyse vil tage udgangspunkt i den indsamlede empiri både første- og andenhånds, hvorefter teori applikeres til dette. Vi arbejder i vores bearbejdning af empirien ud fra nogle af den hermeneutiske meningsfortolkningsprincipper. Den hermeneutiske cirkel er det første princip i forbindelse med hermeneutisk meningsfortolkning beskrevet i Brinkmann og Kvale i form at tekster, der i vores tilfælde består af transskriberede interviews (Brinkmann og Kvale 2011: 233). Vi benytter også princippet om tekstens autonomi. Det sagte bør forstås ud fra den enkeltes egen referenceramme gennem en udlægning af, hvad der siges om temaet. Det princip, som vi i vores tilfælde er 22

23 yderst opmærksomme påer, at vi selv er en del af forståelsestraditionen, som vi lever i, og er en del af. Med fortolkningen er det vigtigt, at vi forsøger at eksplicitere vores forudsætninger, og hvordan vores formuleringer af spørgsmålene har betydning for de svar der gives (Brinkmann og Kvale 2011: 233). Vi benytter os af princippet for den hermeneutiske meningsfortolkning, der indebærer, at enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet. Dette betyder, at fortolkningen rækker ud over det der umiddelbart er givet, og beriger forståelsen af teksten og udvider dens mening (Brinkmann og Kvale ). I Gadamers filosofiske tradition afvises det, at hermeneutik blot er en metode og forståelsen sættes i stedet som vores, menneskenes, værensform (Brinkmann og Kvale 2011: 234). Da vi arbejder hermeneutisk, er vi udmærket klar over, at fortolkninger kan variere afhængigt af hvem, der er fortolkeren. Undervejs i vores fortolkning er vi altså opmærksomme på vores egen situation, og vedkender at vi i passager og med vores spørgsmål, søger efter hvordan de studerende handler og på hvilken baggrund. Vores sondring omkring vores formål med fortolkningen og analysen af vores interviews er, at nå frem til respondenternes opfattelser af deres uddannelsesforløb for at kunne, i samarbejde med den kvantitative sekundære empiri få en bredere fortolkning af, hvad et ændret SU- system kan komme til at betyde. Fortolkningskontekster Vi vil analysere og fortolke de foretagne interviews ved først at fortolke det sagte ud fra de interviewedes selvforståelse. I andre tilfælde vil vi række ud over det med en kritisk commonsense forståelse, for at kunne gå til interviewene med en almen viden, og at kunne være kritiske overfor det sagte og belyse det fra forskellige perspektiver, ved at fokusere på indholdet i det sagte (Brinkmann og Kvale 2011: ). I analysen vil vi ydermere inddrage en teoretisk ramme som vil blive benyttet til at belyse og analysere visse dele af det sagte (Brinkmann og Kvale 2011: 239). Fortolkningskontekster vil altså både blive benyttet hver for sig og i visse tilfælde smelte sammen (Brinkmann og Kvale 2011: 238). 23

24 Behandling af interviews Vi har hverken valgt at kode direkte eller kondensere under vores behandling og fortolkning af vores interviews. Vi har dog læst alle interviews igennem, og fundet ligheder og modsætninger i de forståelser og meningsbetydninger vi forstår ved at læse transskriberingerne. Disse har vi opdelt efter temaer og betydning i analysesammenhængen. Transskribering Vi har besluttet at transskribere alle interviews i stedet for blot at vedlægge dem på en CD. Dette skyldes, at vi mener, at det er vigtigt at have interviewene på skrift, da vi har fem interviews, som vi skal holde styr på og sammenligne. Transskriberede udgaver af interviewene er også yderst anvendelige i forhold til at kunne fortolke disse og opnå en forståelse for feltet Anvendelse af blandede metoder I besvarelsen af problemformuleringen benytter vi os af metodekombination såkaldte blandede metoder (Brinkmann og Kvale 2009: 137). Vi arbejder altså på et triangulerende plan, idet vi benytter os af mere end en metode i besvarelsen af vores problemformulering (Bryman 2012: 392). Vi mener, at det er relevant både at benytte os af kvalitative og kvantitative metoder og undersøgelser, for at få et så bredt overblik over temaet som muligt, samt skabe en større validitet i projektrapporten. Når vi, i vores hermeneutiske bearbejdning af data, sætter vores forforståelser i spil, trækker vi altså både på vores kvalitative og vores kvantitative data. I vores arbejde med projektet har vi taget udgangspunkt i den kvantitative forskning, der findes på området, og baseret vores interviewguide på dette. Vi forsøger, med vores interviews at finde ud af, hvad der kan supplere og ligger bag ved de svar, der er givet i de kvantitative undersøgelser. Vi kredser altså med vores metodekombination rundt i den hermeneutiske cirkel for at finde mulige svar på vores problemformulering. De kvantitative data benyttes i besvarelsen af problemformuleringen som en mere generealiserende metodisk tilgang, mens vores kvalitative interviews giver os mulighed for at kunne forstå, hvorfor de 24

25 studerende handler som de gør, både ud fra egen forståelsesramme, en kritisk commonsense tilgang samt en teoretisk ramme. Vores kvalitative interviews giver os nye indtryk og eksemplificerer de forskellige dele af de kvantitative undersøgelser. Vi har valgt at benytte kvantitative data produceret af andre, da vi mener, at vi ikke har mulighed for at lave undersøgelser, der er så omfattende som dem, der er foretaget af DM og DEA. Vi mener i stedet, at det for os giver mere mening selv at stå for den kvalitative metode, som er mere passende i det omfang vi har mulighed for at producere empiri. Vores selvstændige indsamling af data giver os muligheden for at få svar på de spørgsmål, som vi ikke opnår igennem de kvantitative analyser, samt undersøge nogle spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på, på anden vis. Den kvalitative data kompenserer, ud over at understøtte, for de data som vi ikke mener, skaber forståelse nok i det kvantitative data og omvendt (Bryman 2012: 637). En del af vores forforståelser er baseret på den kvantitative data, hvilket har betydet, at det for os har været vigtigt at udfordre disse gennem den kvalitative metode Valg af teori Følgende afsnit vil indeholde refleksioner over den valgte teori. Der vil kort blive redegjort for, hvordan teorierne anvendes i forhold til problemstillingerne, hvorefter en refleksion af teorien gør sig gældende. Dette gøres først og fremmest for at give et indblik i, hvordan teorien benyttes i analyse delen Erik Jørgen Hansen I forbindelse med projektet benytter vi os af Erik Jørgen Hansens Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Dette værk indeholder både empirisk og teoretisk materiale, og henviser til mange andre værker og undersøgelser. I besvarelsen af vores analyse vil vi inddrage teori og empiri fra dette værk. Visse elementer af teori og empiri vil vi bruge ad hoc, da værket ikke som sådan indeholder en overordnet teori. Værket danner et overblik over uddannelsessociologien og de teorier og den empiri, der blandt andet findes på området. Vi betragter en del af værket som teori, da Erik Jørgen Hansen 25

26 kommenterer og teoretiserer på egen empiri, samt anerkender, kritiserer, og kommer med egne betragtninger i forhold til andres teorier. Erik Jørgen Hansen er yderst relevant i forhold til diskussionen om social arv og mønsterbrydere. Dette kan blandt andet sige noget om motivationen til at gennemføre en uddannelse samt hvem SU- reformen vil ramme. Teorien om social arv anvendes til at undersøge, om den kommende SU- reform vil medføre utilsigtede konsekvenser i samfundet i form af større social ulighed Principal- agent teori Vi har valgt at anvende Principal- agent teori som Kirsten Bregn, som er lektor ved institut for Samfund og Geografi på Roskilde Universitet, udreder for i Uden for Hovedstrømmen alternative strømninger i økonomisk teori. Principal- agent teorien er en økonomisk teori vedrørende økonomiske incitamenter. Vi har valgt at benytte os af denne teori i et politologisk øjemed. Det betyder, at vi benytter teorien til at forklare forholdet mellem politikerne og de studerende. Det gøres for at opnå forståelse for studerendes adfærd, og om denne vil ændre sig på baggrund af SU- reformens forskellige tiltag, fremsat af politikerne. Ud fra teorimodellen består principalen i vores tilfælde af politikerne, og agenterne af de studerende. Teorien findes derfor anvendelig, eftersom den fortæller os om, hvordan principal- agent forholdet gør sig gældende. For eksempel gør denne relation sig gældende, når politikerne ønsker at nedskære studerendes gennemførselstid på studierne ved at benytte sig af økonomiske incitamenter. Teorien anvendes i delanalyse 1, for at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt individer handler efter politikernes dagsorden. Ved at kombinere teorien med vores første- og andenhånds empiri, vil vi analysere om dette er tilfældet, eller om andre faktorer for studerendes adfærd har betydning. Visse dele i teorien er udeladt, da det ikke har relevans for besvarelsen af problemstillingen, og derfor redegøres der kun for væsentlige dele af teorien i det redegørende afsnit. 26

27 2.7. Valg af empiri Nedenstående afsnit vil omhandle refleksioner over den valgte empiri. Der reflekteres over gyldigheden, validitet samt styrker og svagheder. Der vil fremgå nogle metodiske refleksioner over SU- udspillets og SU- reformens indhold samt SU- systemets historie. Endvidere redegøres der for DEA og DM s undersøgelsernes udgivere. Dette gøres for at give et indblik i, hvor empiriren er hentet fra Historisk gennemgang af SU- systemet For at kunne klarlægge den kommende SU- reforms målsætning og indhold, finder vi det nødvendigt at redegøre for SU- systemet siden dets start og frem mod i dag. Afsnittet er udarbejdet på baggrund af materiale fra SU- rådet samt inddragelse af DEA rapporten. Andenhånds empirien, som afsnittet bygger på, er et debatoplæg udformet i SU- rådet i januar 2001 (SU- rådet 2001: 1). Debatoplægget blev afholdt i maj 2000, hvor en række uddannelsespolitiske aktører deltog, med henblik på at gøre status over SU- systemet, og vurdere hvorvidt ændringer var en nødvendighed. Det redegørende afsnit i projektrapporten er imidlertid kun skrevet på baggrund af det historiske overblik, som behandles i debatoplægget, og det er derfor kun dele af debatoplægget, som inddrages i projektrapportens redegørende afsnit SU- reformen og SU- udspillet SU- udspillet som er fremlagt af S- SF- R regeringen i februar 2013, og reformen som er vedtaget mellem S- SF- R regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance d. 18. april 2013, skal benyttes til at fremhæve hvilke ændringer reformen indeholder. Det er nogle af disse ændringer samt regeringens ønskede effekt med reformen, som vi ønsker at belyse, analysere og gå i dybden med. Vi vil således undersøge, om den ønskede effekt med at få studerende hurtigere igennem studierne kan opnås med de ændringer, som regeringens SU- reform lægger op til. Samtidig ønsker vi at undersøge om de konkrete forslag, som fremlægges i reformen, har utilsigtede konsekvenser. Det skal nævnes, at der ikke er redegjort for alle reformens detaljer, men blot de mest nødvendige og anvendelige for projektrapporten. Der vil imidlertid 27

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere