Stina Low Holdnummer: RO123279A4-E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stina Low Holdnummer: RO123279A4-E 19-06-2014"

Transkript

1 2014 Implementering af sensorisk metode, til vurdering af færdige producerede retter hver dag. Implementation of sensory methodology for assessing the finished produced menus every day Afsluttende eksamensprojekt omhandlende hvordan man implementerer en sensorisk test, baseret på Klosses succes kriterier, ved hjælp af undervisning, kompetenceløft, inddragelse og motivation og ledelse af medarbejderne. Stina Low Holdnummer: RO123279A4-E

2 Sammendrag. På Bornholms Hospital manglede en måde til at styre den sensoriske kvalitet af maden. Dette kunne i enkelte tilfælde medføre at maden ikke altid var sammensat så den udgjorde en kulinarisk succes. Derfor var der brug for en metode til vurdering af færdige retter hver dag. Valget faldt på Klosse metoden. Proceduren blev indkørt og fungerer nu dagligt. I implementeringens perioden har medarbejderne fået kompetence ved hjælp af min undervisning og medvirken i køkkenet ved tilsmagning og ved brug af Klosse testen. Det er tydeligt at se på spørgeskemaerne at medarbejderne har rykket sig, og blevet klogere på emnet sensorik. Jeg har også fundet ud af, at medarbejderne tilsammen har en stor viden, derfor er det vigtigt at der bliver talt om maden på et fagligt niveau, så de kan dele deres viden og erfaringer. For at motivere og gøre medarbejderne nysgerrige inden for emnerne sanser, de 5 grundsmage og Klosse metoden, afholdt jeg et mini inspirationskursus, hvor jeg opsatte et SMART mål for indkørslen af Klosse metoden. Medarbejderne lyttede og deltog engageret. Der blev valgt et Smagsteam. Som var klar til at være ansvarlige for den sensoriske udvikling i køkkenet. Igennem madlavning, tilsmagning ved gryderne og ved hjælp af smags kasser, som var sammensat af smagsteamet og jeg, inspirerede vi alle hinanden, og blev på den måde motiverede og fik lyst til at prøve nye smagssammensætninger. Smagskasserne var bredt sammensat af ingredienser der var rene grundsmage, og ingredienser der indeholdt flere af grundsmagene og med forskellige aromaer. Den nye procedure er blevet rettet til undervejs, fra den blev udarbejdet til den blev godkendt af medarbejderne. Det første tidspunktet for testen gjorde af medarbejderne følte sig presset. Ved hjælp af den nye procedure fandt vi ud af at der blev/ bliver lavet velsmagene sensoriske successer på Bornholms Hospital, var der enkelte menuer der kunne gøres bedre, blev der straks rettet i opskriften. For at dokumentere at maden er af høj kulinarisk kvalitet, er der brug for Klosse metoden. Når man laver denne test, giver det grundlag for samtalen omkring retten, hvilket er godt for vores faglighed, vi kan altid blive bedre. Klosse metoden vil gøre at der hele tiden er fokus på af udvikle maden. Vores faglighed kommer patienterne til gode, de får mad af en høj kulinarisk kvalitet, der gør at de får lyst til at spise, måske endda hele portionen. 2

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 2 Indledning:... 5 Problemformulering Problemanalyse... 6 Udgangspunkt Sensorisk niveau Motivation Proceduren Løsningsforslag Formål Teori Forventningsteorien Målstyret ledelse: Herzbergs tofaktor teori Situationsbestemt ledelse Anerkendende ledelse Klosse s kulinariske succeskriterier Smagens fysiologi Grundsmage Smagssansen Lugtesansen Lugtesans og følelser Forsøgsbeskrivelse Projektets opbygning /arbejdsplan Invitiation til mini kursus Spørgsmål til medarbejdere ved hjælp af individuelt interview Undervisnings oplæg Tærskelværdi forsøgsbeskrivelse Tærskelværdi- smagning Sammensætning af smagskasser Udarbejdelse af sensorisk metode, til vurdering af færdige producerede retter hver dag Spørgeskema til medarbejderne, omkring deres viden ved opstart og når proceduren er indkørt

4 Resultater: Fremmøde til kursus Svar der kom ud af mine interview af medarbejderne Resultat Smagsteamet SMART mål ved implementeringen af en sensorisk metode til vurdering af færdige retter hver dag Smags kassers sammensætning i køkkennet på Bornholms hospital Resultater fra 1. spørgeskema ved starten af projektet Resultater fra 2. spørgeskema ved slutningen af implementeringen af projektet Procedure for sensorisk test hver dag med Klosse modellen, af færdige producerede retter Diskussion Implementeringen og udarbejdelse af en procedure af en metodisk test hver dag, med Klosse s succes kriterier Medarbejdernes kompetence niveau Spørgeskemaerne Undervisningssituationen Selve kurset Tærskelværdi smagning Vores sanser Smagsteamet Motivation og ledelse af medarbejderne Målstyringen Anerkendende ledelse Forventningsteorien Herzbergs tofaktor teori Indførsels af smagskasser Brug af smagskasserne Proceduren Konklusion Litteraturliste

5 Indledning: Bornholms Hospitals køkken producerer dagligt mad til ca patienter og til ca. 160 Hospitalsansatte i personalekantinen. Køkkenet modtager ofte ros for smagen af deres mad, både fra patienter og fra de ansatte der spiser i kantinen. Bornholms hospital har central udportionering, maden der bliver sendt afsted fra køkkenet, er helt klar til servering, der skal blot hældes mælkeprodukter og drikkelse op, på afdelingerne. Der bliver udportioneret 3 gange dagligt, morgen, middag, og til aften, som kommer i kølevogne. Den varme mad får patienterne til middag, dette er en Cook- serve produktion, som dagligt bliver tilberedt fra morgenstunden af. Udover de 3 hovedmåltider, bliver der tilbudt 3-4 mellemmåltider Der er på hverdage dagligt 14 personer på arbejde i køkkenet, excl. Lederen og eleverne. I weekenderne er der dog kun 8 personer på arbejde, der er ofte mindre patienter indlagt, og personalekantinen er lukket. De fleste ansatte har lang anciennitet, mange har været ansatte imellem år. Derfor er de meget rutinerede og dygtige til deres job. Men der er ikke meget dokumentation for deres gode arbejde og smagen af maden. Det eneste der ligger til dokumentation er den årlige brugerundersøgelse. I den bliver der stort set ikke spurgt ind til smagen, den er megen generel. Der har tidligere, for år tilbage, været en kontor ansat i køkkenet, der smagte som uvildig på maden, dog uden at bedømme den skriftligt, og uden at hun havde forudsætninger for at bedømme den sensorisk. Jeg har igennem mit praktikforløb på Bornholms Hospital fundet ud af, at der er brug for at finde en metode, så madens smag og sensoriske egenskaber kan blive kvalitetsstyret. Dette vil muligvis kræve at medarbejderne for et kompetenceløft eller en genopfriskning af deres viden. Igennem min praktik og efter samtale med lederen, i køkkenet på Bornholms Hospital, kender jeg til de udfordringer der kan være i køkkenet, når medarbejderne skal have nye kompetence områder. Medarbejdere er mest trygge når der kender deres arbejdsfunktioner, og der ikke pilles for meget ved dem. 5

6 Problemformulering. I køkkennet på Bornholms Hospital findes der ikke en sensorisk metode, til at vurdere og kvalitetstyre færdige menuer. Dette kan medføre en tilfældig sammensætning, hvor sensorikken ikke altid er i fokus. Dette ser jeg og køkkenets leder som et problem, da hoved formålet i køkkenet er at lave mad af høj kulinarisk kvalitet som giver patienterne lyst til at spise, og derved blive hurtigt raske. Derfor skal der i køkkenet implementeres en sensorisk metode, til vurdering af færdige menuer hver dag. Problemanalyse Udgangspunkt. Jeg vil kortlægge hvilken metode køkkenet bruger nu, når de tilsmager maden, og planlægger menuerne. Da der ikke er noget nedskrevet må jeg interviewe medarbejderne, om hvad de gør, for at sikre at maden er af høj kulinarisk kvalitet. Jeg vil følge medarbejderne i køkkenet når de smager på maden, og høre hvordan de tænker, når de tilsmager maden. Jeg vil skrive nogle enkle spørgsmål ned, og så stille dem over for flere forskellige medarbejdere. Jeg vil finde ud af hvordan menuerne bliver valgt og hvordan de forskellige komponenter bliver sat sammen til en menu. Jeg vil finde ud af om der egentlig er styr på det sensoriske i køkkenet, uden at der er en procedure for det på Bornholms Hospital, eller om det kun er tilfældigheder der afgør om maden bliver god eller ej. Måske har medarbejderne så lang en erfaring, at de bare ved hvad der smager godt sammen, uden at de nogensinde har sat ord på. Sensorisk niveau. Jeg vil finde ud af hvilke kompetencer de forskellige køkkenmedarbejdere har inden for sensorisk arbejde. Sensorik er ikke noget der overhoved tales om i køkkenet, selvfølgelig tales der om smagen og udseende af maden, men der tales kun om det smager og ser godt ud eller ej, det er et problem at der ikke vides mere om sensoriske begreber og principper. I køkkenet mangler også, at de folk der producerer maden, kan sætte ord på, det de laver, og jeg savner noget engagement og faglig stolthed, så når man spørger køkkenpersonalet hvad deres profession er, skal de ikke kun svare: Jeg laver bare mad. Jeg tror at hvis de vidste mere omkring sensoriske begreber, ville de også bedre sætte ord på. Der er i køkkenet ernæringsassistentelever, og en enkelt ny uddannet ernæringsassistent, jeg tænker, at de må gå rundt med en viden, de også kan dele ud af omkring sensorik. for at højne det sensoriske niveau, er der muligvis brug for at medarbejderne får mere kompetence. Motivation. For at motivere medarbejderne, og for at de skal kunne finde interesse og få viden, og syntes at det et spændende, at bruge en sensorisk metode til at vurdere menuerne med, vil jeg prøve at gøre dem nysgerrige. Tror det kan blive en udfordring, da mange medarbejdere har lang anciennitet, og ofte syntes at alt nyt er besværligt. Disse medarbejdere kan være svære at håndtere, jeg overvejer om det er det rette at bruge anerkendende ledelse over for dem, hvis de overhovedet møder op til mit lille kursus. 6

7 Jeg vil overveje at gennemføre et lille kursus arrangement. Først vil jeg fortælle lidt omkring vores sanser og hvordan vi smager. Derefter vil jeg præsenterer de 5 grundsmage, ved hjælp at smagsøvelser hvor medarbejderne skal lære grundsmagene at kende, og finde deres tærskelværdier. Jeg vil også præsentere klosses metode til at kunne bedømme maden på. Dette ser jeg som en muglighed for bagefter at kunne bygge videre på medarbejderne, så de på et tidspunkt bliver i stand til at udføre en sensorisk test. Jeg håber så at jeg har fået motiveret dem nok, og undervist med så stor begejstring, at de alle føler sig inspireret til at tænke de 5 grundsmage ind, når de tilsmager maden Jeg vil udvælge nogle medarbejdere til en arbejdsgruppe, Jeg vil finde nogle der viser interesse og engagement, nogle som brænder for emnet, og evt. har noget kompetence i forvejen. Nogle som jeg tror de andre medarbejdere vil lytte til. De udvalgte medarbejdere, skal så være med til at udvikle og godkende den endelige procedure for metodisk sensorisk test hver dag. Jeg vælger at kalde dem Smags teamet. Jeg vil på et af de daglige morgenmøder med medarbejderne, når projektet nærmer sig afslutningen, lave en evaluering af implementeringen af en sensorisk metode til vurdering af færdige retter hver dag. Proceduren. Jeg vil udforme en procedure, sammen med Smags teamet, der skal være nem for medarbejderne at udføre, det må ikke tage for lang til at udføre. Proceduren skal indeholde Klosse test, der skal være beskrevet hvem der udfører den, hvad der skal udføres test på, hvornår den udføres, hvad er mindste karakter som er acceptabel og hvad der skal gøres hvis den sensoriske test giver en for dårlig karakter. Løsningsforslag. Jeg vil motivere medarbejderne, for at få medarbejderne gjort klar, kørt i stilling, til at ville det der med sensoriske metoder og begreber, og få dem til at forstå vigtigheden i udviklingen af begreberne i køkkenet. Jeg vil finde ud af, om der er en bestemt motivationsteori der passer bedre end andre, eller om jeg skal bruge flere forskellige. Jeg overvejer at bruge forventningsteorien og målstyret ledelse og evt. andre ledelses og motivation teorier. Jeg vil Invitere til et lille kursus, lige efter fyraften. På kursuset vil jeg lære medarbejderne grundlæggende omkring vores sanser og de 5 grundsmage. Jeg vil lave en tærskelværdi smagning. Formålet er at medarbejderne hver især kan definere deres personlige tærskelværdi for grundsmagene. De får kendskab til deres styrker og svagheder i at kende grundsmagene i forskellige koncentrationer. Jeg har valgt kun at præsentere dem for smagene Bittert og Umami, fordi jeg tror at, det er de grundsmage de ikke tænker på i dagligdagen, nogle kender slet ikke til disse grundsmage. De andre grundsmage salt, surt og sødt vurderer jeg at de har indblik i, derfor undlader jeg at lave tærskelværdi smagning på dem, da det vil være tidskrævene, og måske få medarbejderne til at syntes det er kedeligt at smage på så mange forskellige opløsninger. Jeg vil kort introducere medarbejderne omkring sensoriske metoder, jeg overvejer om det er klosses succes kriterier eller sensorisk profilanalyse som skal introduceres. Men da der skal findes 7

8 en metode til vurdering af færdige retter metodisk hver dag, vil jeg vælge at fortælle dem omkring klosses succeskriterier. Jeg ser også vigtigheden i at få implementeret sensorisk profil analyse, men det får vente, til medarbejderne i køkkenet på Bornholms Hospital har fået noget indblik, og erfaring i emnet sensorik og i at udføre en daglig test efter Klosse modellen. De medarbejdere der så bliver valgt til Smags teamet, vil jeg gå mere i dybden med, i forhold til klosses succes kriterier. Jeg vil introducere dem for smags kasser, som er kasser med de 5 grundsmage, hver kasse skal indehold op til 5 ingredienser, som jeg udvælger. Jeg vil gå med ud i køkkenet, og være med i et par dage når der smages til. Jeg vil udarbejde proceduren for metodisk test hver dag, i samråd med Smag teamet, dette gør jeg for at de vil føle et ansvar for opgaven, og for de selv kan blive de ansvarlige for smagsteamet, den dag jeg ikke er der mere. Når proceduren for den sensoriske test til vurdering af færdige retter hver dag, er færdig udarbejdet, vil jeg sammen med Smag teamet, lave en vurdering af flere forskellige retter. Dette vil jeg gøre for at træne dem, så de i fremtiden dagligt metodisk vurderer de færdige retter. Efter nogle enkelte dage hvor vi sammen træner, forventer jeg at medarbejderne på Bornholms Hospital selv kan udføre den daglige sensoriske test. 8

9 Formål. Der skal på Bornholms Hospital implementeres og udarbejdes en procedure til metodisk test hver dag, med Klosses succes kriterier. At kort lægge medarbejdernes kompetence niveau inden for sensorik og grundsmage. At motivere medarbejderne i køkkenet til at ville lære noget nyt omkring sensorik. At undervise medarbejderne i køkkenet omkring de 5 grundsmage, og i at bruge en sensorisk Metode til vurdering af maden. At indføre smagskasser i køkkenet. At få nedsat et Smags team der skal være ansvarlige for det sensoriske arbejde i køkkenet. At udarbejdet en procedure til metodisk test hver dag, med Klosses succes kriterier. 9

10 Teori. Forventningsteorien. 1 Forventningsteorien forsøger at forklare og forudsige motiveret adfærd. Den forsøger at give svar på følgende spørgsmål: hvad er det der afgør en persons villighed til motiveret adfærd? Forventningsteorien trækker på tanker fra de rationelle videnskaber, og herunder den forestilling at menneskelig adfærd styres af ønsket om maksimal nytte af en given adfærd. Teorien kan teorien sættes på en formel: Motivation = forventning(f) x sandsynlighed (S) x værdi (V). F= Forventning, den pågældende medarbejders forventning til at indsatsen fører til det ønskede resultat, og dermed vil være succesfuld. S= Sandsynlighed, den personlige vurdering af hvor sandsynlige forskellige belønninger er efter succesfuld opgaveløsning. Nogle belønninger vil med stor sandsynlighed optræde, mens andre vil være væsentlige mindre eller endda meget ringe sandsynlighed. Dette kaldes også for instrumentalitet, dvs. resultat udløser belønning. V= værdi, den værdi den pågældende medarbejder tillægger disse mulige belønninger. Belønningerne kunne være, forfremmelse, højere løn, frihed, anerkendelse etc. Faktoren V er den personlige værdi af de mulige belønninger. Formlen er en matematisk formel, og det betyder at, har blot en af faktorerne lav værdi, så vil den samlede motivation også være lav. Motivationen vil ifølge teorien, således kun være til stede, hvis der er en sammenhæng imellem sandsynlighed for succes, forventning om der vil være belønning, og at disse belønninger har værdi for pågældende. Motivationen styres af medarbejdernes tro på positiv sammenhæng mellem anstrengelser, succes og belønningsværdi. Målstyret ledelse: 2 Teorien bygger på den idé, at mest menneskelig adfærd baseres på bevidste valg af mål og intentioner. Handling har en retning og ønsket resultat. Målsætningsteknikker kan siges at være den praktiske anvendelses af en række motivationsteorier, specielt forventningsteorien. Ideen er at målene samt selve målsætningsprocessen kan have en positiv indflydelse på motivationen og derved på præstationen. For at motivere medarbejderne er det vigtigt med målsætninger. Forpligtet hed til et mål skaber fokus. Mål skaber energi. 1 Forventningsteori Motivation, Jørgen Lægaard, side 48 2 Målstyret ledelse Motivation, Jørgen Lægaard, side

11 Mål skaber vedholdenhed, høje mål forlænger indsatsen, og stramme deadlines forøger arbejdstempoet. Mål motiverer til at bruge sin viden og sine færdigheder. Målet i sig selv, motiverer ikke alene, men oplevelsen af målets attraktivitet og relevans betyder noget for ens personlige udvikling og velvære Mål skal være SMARTe: dvs. at de skal være: Specifikke Målelige Ambitiøse Realistiske Tidsbestemte Det er vigtigt at medarbejderne besidder tilstrækkelig viden og færdigheder til at kunne nå målet. Mål skal opleves som opnåelige. Hvis målet virker urealistisk, uopnåeligt, eller for vanskeligt skaber det angst og en dårlig læreproces. Herzbergs tofaktor teori 3 Herzbergs tofaktor teori skelner mellem de faktorer i jobbet, der skaber tilfredshed, og de faktorer, der skaber utilfredshed. De faktorer, der skaber tilfredshed i jobbet, kaldes motivationsfaktorer og de faktorer, der skaber utilfredshed, kaldes vedligeholdelsesfaktorer. Motivationsfaktorer Jobbets indhold Præstationsmuligheder Ansvar Indflydelse Anerkendelse Personlige udviklingsmuligheder Muligheder for forfremmelse Vedligeholdelsesfaktorerne Løn Arbejdstid Frynsegoder Sociale forhold Information Fysiske forhold Sikkerhed/tryghed Forhold, der skaber utilfredshed, skaber ikke automatisk tilfredshed, hvis de forbedres - men de skal være i orden for ikke at skabe utilfredshed. For at skabe tilfredshed skal man satse på motivationsfaktorerne. Dette gør at medarbejderne ser personlige samt faglige muligheder og udfordringer. Hvis medarbejderne kun lige for dækket vedligeholdelsesfaktorerne, vil det altså ikke skabe nogen form for udvikling eller lyst til dette. Situationsbestemt ledelse 4 handler om, at lederen med fordel kan tilpasse sin ledelsesstil efter situationen, herunder hvor medarbejderen er viden- og motivationsmæssigt i forhold til en foreliggende opgave. Lederen kunne skifte mellem de fire ledelsesstile alt efter behovet for henholdsvis støttende og Instruerende adfærd i forhold til medarbejderne. De fire ledelsesstile er:

12 KONSULTERENDE - sker på medarbejderens opfordring. - fokus på mål og motivation. - når medarbejderen kan selv, men gerne vil have coaching. STØTTENDE - sker på leders eller medarbejders initiativ. - fokus på både metoder og motivation. - når medarbejderen er usikker på, om opgaven kan løses. DELEGERENDE - minimalt behov for ledelse. - fokus på læring og nye udfordringer. - når medarbejderen løser opgaven selvstændigt og er selvmotiverende. DIKTERENDE - sker på leders initiativ. - fokus på instruktion og éntydighed. - når opgaven er ny og/eller skal løses på en ny måde og medarbejderen er motiveret for at lære. Anerkendende ledelse. 5 Er en ledelsesform hvor man har fokus på individuelle styrker, ressourcer, kvaliteter - snarere end det modsatte. En anerkendende pædagogik betragtes ofte som en pædagogik, hvor der er i orden at være, som man er. Anerkendende ledelse er også en metode hvor man fokuserer på muligheder og drømme frem for fokuserer på problemer og det vi plejer at gøre. Ethvert I menneskes liv er behovet for anerkendelse et grundvilkår. Når vi bliver anerkendt som det menneske, vi er, føler vi os genkendt i et rum, hvor vi kan være, som den vi er, uden at skulle forstille os. Anerkendelse er vigtig, fordi det giver os en grundlæggende tillid til verden og de mennesker, der er omkring os og vi behøver som mennesker tillid fra andre for at kunne agere optimalt. Det handler om tryghed i at kunne være til stede i det nu, som livet udspiller sig i. Det er som leder oplagt at forvente, at egen iver efter at nå virksomhedens mål smitter af på medarbejderne, men denne afsmittende effekt sker først når medarbejderne forstår, hvilken betydning deres job har i den store sammenhæng. Når deres job bliver anerkendt som væsentlige frem for selvfølgelige. Anerkendende ledelsesstil er en innovativ ledelse, der indfrier den selvstændige/engagerede/selvledende medarbejders øgede krav til indflydelse/ledelse, både hvad angår at blive set og hørt og at få værdsat sine kvalifikationer som bidragende i virksomheden. God ledelse handler om troværdighed. Troværdig information gennem en anerkendende ledelsesstil gør, at medarbejdere føler sig indviet frem for oplyste og netop det gør, at man som medarbejder bliver i stand til at forpligte sig mentalt og føle ejerskab i forhold til de mål, virksomheden sætter sig. Anerkendende ledelse skaber ikke motivation i sig selv, men etablerer forudsætninger for at det bliver lystbetonet at yde sit bedste for at nå et fælles mål. De holdninger, medarbejderne har, 5 12

13 ændres næppe med et trylleslag, men ved at reflektere over ledelsesstil og kommunikation kan der skabes grobund for, at nye holdninger kan vokse frem og erstatte de gamle. Gennem den anerkendende ledelsesstil forløses virksomhedens ressourcer og kollektive kræfter med fokus på fælles mål. I den moderne virksomhed handler information, kommunikation og forandringsprocesser derfor i høj grad om valg af ledelsesstil. Den anerkendende ledelsesstil gør her sin entre på den nye ledelsesscene og har den ekstra effekt, at når medarbejderne hver især opnår anerkendelse for deres individuelle indsats, engagement og personlige kompleksitet, opnår også lederen anerkendelse for sin ledelsesstil. 5 F modellen 6 : En model til anerkendende i praksis. 1 Fokus: Der aftales mellem medarbejder og leder hvilken kompetence der skal udvikles. 2 Forstå: Hvordan er kompetencen blevet brugt hidtil i medarbejderens arbejde? Vellykkede eksempler. Beskriv og forklar de sammenhænge som illustrerer medarbejderens bedste praksis. 3 Forestil: Få medarbejderen til at se ind i fremtiden. Hvad er medarbejderens ønsker og drømme om den ideelle praksis? Udfordre medarbejderen at tænke ud af boksen. Tænke innovativt. 4 Fastslå: Applicer drømmene fra fase 3 på situationerne i fra fase 2. Hvordan ville løsningen/fremtiden se ud? Formålet er at udvikle den bedste praksis til en endnu bedre. Sæt op konkrete mål for denne udvikling. 5 Frigør: Handlingsplan for hvordan de konkrete mål i fra fase 4 skal kunne nås. Klosse s kulinariske succeskriterier: 7 Den Hollandske kok og restauratør Åeter Klosse interviewede 18 køkkenchefer, om deres mest populærere ret for at se, om der var nogle fællestræk. Fællestrækkene kunne sammensættes til 6 faktorer, som er forudsigelige for, om en ret er velsmagende 1: Navn og beskrivelse svarer til forventningerne. Navnet skal forklare hvad det er man får at spise, og evt. forklare hvordan det er produceret som fx. stegt, kogt. Det skal være tydeligt hvad hoved ingrediensen er, og beskrivelsen skal generelt være tiltalende og appetitvækkende Det kan påvirke appetitten hvis man får noget helt andet serveret end hvad man havde forventet. 2: Appetitvækkende duft, der svarer til maden. Duft er en vigtig drivkraft for velsmag. Ligesom der findes ubehagelige dufte, der kan hæmme appetitten, findes der tiltrækkende, gode dufte. Disse tiltrækkende dufte er vigtige. Dufte, der ikke passer til retten, bør ikke være til stede. Velsmagen øges, hvis duft og smag passer sammen. 3: God balance i smagskomponenterne. Der skal være god balance mellem de 5 grundsmage, sødt, salt, surt, bitter og umami. I velsmagende mad er smagskomponenterne velafbalanceret, dvs. aldrig for sød, salt, syrlig, bitter eller tilberedt for meget. Mad, der er tilberedt for meget, forstyrrer smagsbalancen. For eksempel kød, der er blevet stegt eller bagt for længe; pommes 6 7 Klosse, P. R. The formulation and evaluation of culinary success factor s (CSF s) that determine the palatability of food in Food service technology,

14 frites, der er blevet stegt for længe; vin, der har ligget på fad for længe. I alle disse tilfælde tager denne smag overhånd og fjerner de oprindelige smagskomponenter, således at smagskompleksiteten formindskes. 4: Tilstedeværelse af umami. Man skal tydeligt kunne smage at der er umami til stede i retten. Naturlige ingredienser, som er rige på glutamatforbindelser eller gærede produkter, som opnår glutamat i gæringsprocessen, giver succesrige retter med smag af umami. Eksempler på naturlige glutamatholdige produkter er fx tomat, majs, asparges, torsk, laks og æg. Eksempler på gærede produkter er fx soja, østerssauce, parmesan, emmentaler, bouillon og suppe. 5: Kombination af faste og bløde teksturer. Man bør tilstræbe kontrast i mundfølelsen med en kombination af faste og bløde teksturer. Kombinationen af sprød` eller knasende` på den ene side, og saftig`, cremet` eller fugtig` på den anden side har afgørende betydning for velsmagen. 6: Højt niveau af smagsfylde. Den sidste faktor drejer sig om et højt niveau af smagsfylde. Inden for smagsrigdom er velsmagende retter karakteriseret ved faktorerne smagsintensitet` og modenhed`. Smagens fysiologi. 8 Der er en række sansesystemer i sving, når fødevarens smag skal bedømmes. Udover smagssansen er lugtesansen, følesansen og den såkaldte trigeminale sans af afgørende betydning for det totale smagsindtryk. Synssansen er af stor betydning for vores valg af mad, og skaber forventninger om smag, men indflydelsen går gennem indlærte associationer mellem synet og smagen, og har ingen indflydelse på den egentlige sansning i munden. Bearbejdning af maden igennem tygning spiller også en vigtig rolle for at transpotere smagskomponenter fra munden til næsen. Grundsmage. Det er halt almindeligt at tale om 5 grundsmage: sødt, salt, surt, bittert og umami. Den sidste grundsmag som omtales som bouillonsmag eller smag at glutamat stammer fra Japan, den betegnes også som velsmag. Smagssansen. I mundhulen findes ca smagsløg, som hver især indeholder smagsceller. Cirka en tredjedel af smagscellerne ligger fordelt over mundhulen uden for smagspapillerne. Smagscellerne har kontakt med væsken i munden igennem fine hår, såkaldte mikrovilli. På disse hår findes receptorproteinerne, Som er modtagelige for en række smagsstoffer. Smagscellerne har en livscyklus på 5-30 dage, og regenereres igennem hele menneskets liv. Smagssansens opbygning er ikke helt færdig ved puberteten, og antallet af smagsløg aftager, når man bliver ældre. Lugtesansen. Lugtesansen er vigtig for madens smag. Forestil dig hvordan maden smager når næsen er blokeret som ved en forkølelse. Alle fødevarer med andre smage end rent sødt, surt, salt eller bittert indeholder aromastoffer, som frigøres ved tygning, og som via svælget føres frem til næsens lugtesanseceller. Uden 8 Astrup, 2011, s

15 lugtesansen vil vores oplevelse af maden være meget begrænset. Det er lugtesansen der opfanger aromaerne i maden. Mennesket har ca. 350 lugtereceptorer i næsen. Lugtesans og følelser. Lugtehjernen står i meget direkte kontakt med de dele af hjernen, der er hjemsted for vores emotioner (følelser). Den stærke kobling af lugtesansen til emotionel adfærd, viser sig ved vores evne til at huske lugteindtryk ikke aftager med alderen. 15

16 Forsøgsbeskrivelse Projektets opbygning /arbejdsplan. Udarbejde invitiation til mini kursus Udarbejde spørgeskemaer til medarbejdere SMART mål for implemente ringen Enkle spørgsmål til interview af medarbejder udarbejdes Undervisnings materiale udarbejdes. Undervisning samt tærskelværdi smagning, spørgeskemaer uddeles Introducere medarbejderne til smagskasser på morgen møde Udarbejde procedure til sensorisk test i samarbejde med smagsteam Lave smags kasser til køkkenet Teori skrivning og forståelse. Smagsteam valgt Indkøre procedure og smagskasser i samarbejde med medarbejderne. Skrive teori Og diskussion Rette procedure til undervejs med medarbejderne Skrive diskussion. Spørge skemaer uddeles. Bearbejde resultaterne af spørgeskemaerne Skrive 16 opgave

17 Invitiation til mini kursus Tirsdag den 13. maj klokken (Underviser Stina) Emner: Smag og sanser Grundsmage og tærskelværdi Sensoriske egenskaber: smag. lugt, udseende, konsistens og mundfornemmelse Mød talstærkt op, det bliver så sjovt og inspirerende. Vi slutter af med at vælge et Smags team til køkkenet. 17

18 Spørgsmål til medarbejdere ved hjælp af individuelt interview. Jeg har udarbejdet nogle spørgsmål til medarbejderne, for at kortlægge deres kompetence niveau. Medarbejderne er tilfældigt udvalgte, det er de medarbejdere der er til stede, dem jeg møder på min vej rundt i køkkenet. Alle faggrupper skal være repræsenteret i interviewet. Hvad gør du når du tilsmager maden er der en bestemt fremgangsmåde? Hvad tilsmager du maden med, efter du har brugt den faste opskrift? Har du lagt mærke til en bestemt måde, der får de retter du tilsmager, til at smage rigtigt godt? Hvis du er med til at planlægge en menu, eller ser den færdig, hvad gør så at retten skal blive en succes? Undervisnings oplæg 9. Har lavet undervisningsmateriale 10, hvor jeg kommer rundt omkring emnerne sanser og de 5 grundsmage, med ekstra fokus på bittert og umami, med en tærskelværdismagning af disse. Emnet sensorisktest bliver også belyst, især klosses succeskriterier. Jeg har vist oplægget for køkkenets leder, inden undervisningen fandt sted. Tærskelværdi forsøgsbeskrivelse 11. Formål: At definere personlige tærskelværdier, over for grundsmagene. At få kendskab til personlige svagheder og styrker med hensyn til at genkende grundsmagene i forskellige koncentrationer. Materialer der skal bruges: Plastbægere, kander, stamopløsninger ca. 20 grader, kander med vand til at skylle med, vandglas og kode skilte. 9 Bilag 7A oplæg mini kursus 10 Bilag 6A-6D Powerpoint 11 Bilag 3A-3B lærevejledning, stamopløsninger og fortyndninger. 18

19 Tærskelværdi- smagning. Skemaerne som udleveres til medarbejderne sammen med de 2 forskellige grundsmage i 4 forskellige fortyndinger Salt, Sødt, Surt, Umami, Bittert. Har kun udvalgt 2 grundsmage 19

20 G1 G2 G3 G4 Genkendelsestærskel Mindste koncentration, hvor man kan beskrive hvad man smager. Skriv Ge + smag Sammensætning af smagskasser 12. Jeg indkøbte 5 plastkasser, til dem indkøbte jeg varer der udgjorde smagsvarianter inden for de 5 grundsmage: salt, surt, sødt, bittert og umami. Jeg inddrog Smagsteamet i mine beslutninger så der kom ingredienser i smagskasserne som medarbejderne finder spændende og interessante. Vi fandt grundsmage der var rene og nogle der bidrog med flere grundsmage og aromaer. Udarbejdelse af sensorisk metode, til vurdering af færdige producerede retter hver dag. I samarbejde med medarbejderne i smagsteamet i køkkenet udarbejdede vi en procedure der passer ind i køkkenets tidsplan. Vil udarbejde proceduren ved hjælp af Klosse modellen. Proceduren skal indeholde en fuld beskrivelse af hvordan og hvornår og af hvem den skal udføres, desuden skal der stå hvem der retter opskrifterne til, når det viser sig nødvendigt. Spørgeskema til medarbejderne, omkring deres viden ved opstart og når proceduren er indkørt. Jeg har udarbejdet spørgeskema, for at afdække om medarbejderne har fået ekstra viden, i den periode at implementeringen af den sensoriske test har fundet sted. Derfor har de fået spørgeskemaet i opstartsperioden og igen i slutfasen af indkøringen 12 Bilag 5A-5E Inspirationslister/Smagskompas 20

21 Resultater: Fremøde til kursus. Jeg udarbejdede en invitation til kom og hør om grundsmage og sensoriske metoder Som jeg så informerede om i morgenpausen og hængte op på tavlen i personalestuen. Dette resulterede i at der var 12 medarbejdere der mødte op til mini kursuset. Hvilket var et godt resultat, da der ikke var nogen form for lønkompensation. Svar der kom ud af mine interview af medarbejderne. Jeg gik jeg rundt i køkkenet og interviewede medarbejderne omkring deres kenskab til grundsmage og sensorik. Dette gjorde jeg for at finde ud af deres kompetence niveau. Herunder kommer spørgsmål og sammentrækning af alle 10 interviewede medarbejdere: Hvad gør du når du tilsmager maden er der en bestemt fremgangsmåde? Det ved jeg ikke, det skal bare smage godt, det er erfaringer, i hovedretter salt og en smule sukker. Huske at der skal krydderi og salt med fra start, justerer til slut med resten af krydderier og salt. Smager mig frem, evt. med surt, sødt og bittert svært at forklare. Smager det salt, sødt nok, hvordan er konsistensen. Vil gerne fremhæve smagen med surt, sødt og salt. Kommer an på hvad det er, hvad er det til. Kommer an på hvem der skal have maden, det skal smage godt. Smager hvad det mangler. Hvad tilsmager du maden med, efter du har brugt den faste opskrift? F.eks. sovs bruger jeg bouillon, salt og sukker. Salt, krydderi, surt, bittert. Ofte sukker, salt, stærkt/skarphed, fløde og citron. Måske noget alternativt krydderier og salt Bouillon, salt og sukker/gele. Salt, sukker, honning, ost, væden fra syltede ting. Krydderier og salt. Salt og sukker Honning, citron og krydderurter. Har du lagt mærke til en bestemt måde, der får de retter du tilsmager, til at smage rigtigt godt? Laver jeg brun sovs, kommer jeg lage fra syltede agurker i, det er godt. Nej. Finde på nogle krydderier, evt. ananassaft i karrysovs, væden fra syltede ting, fløde. Lemon, surt f.eks. vineddike, sukker. Bruge groft salt, fint salt gør smagen metallisk. Citron i f.eks. jordbærgrød det gør en forskel. Desserter skal have vanilje sukker, bare lidt. Hovedretter skal have bare lidt sukker. 21

22 Kommer nok salt i, så der er balance. Sukker fremhæver smagen, salt, bouillon smag kødsmag giver også salthed. Erfaringer, når jeg gør det på denne måde, giver det bedst mulig resultat for denne ret. Hvis du er med til at planlægge en menu, eller ser den færdig, hvad gør så at retten skal blive en succes? Farverne passer sammen, maden præsenterer sig godt, lagt på tallerkenen med kærlig hånd, pyntes lækkert. jeg spiser med øjnene Ikke specielt. Smagen skal passe sammen. Der skal både være bløde og faste ting, variation, Passende størrelse efter behov. Gerne afslutte med noget sødt. Der skal være en god duft. Resultat Smagsteamet Nedsat et smagsteam bestående af: Bo: Ernæringsassistentelev. Inge: Økonoma. Lene: Husassistenter. Sanne: Ernæringsassistent. Gitte: Ernæringsassistent. Dorthe J: Ernæringsassistent. Dorthe F: Ernæringsassistent. SMART mål ved implementeringen af en sensorisk metode til vurdering af færdige retter hver dag. For at kunne kvalitetssikre og for at dokumenterede at maden er af høj kulinarisk kvalitet i Køkkenet på Bornholms Hospital skal det udvalgte Smagsteamet i samarbejde med Stina indføre en ny procedure til sensorisk vurdering af færdige retter hver dag. Den nye procedure skal være indført den Smags kassers sammensætning i køkkennet på Bornholms hospital. Sødt: Muscovado sukker, honning, ketchup, gele, chutney, vanille Salt: Østerssauce, kinesisk soja, væde fra saltede agurker, Flydende hønsefond og kalvefond. Surt: Balsamico, lemon, væde fra syltede agurker, vineddike, sumak. Bittert: Gastrik, Kaffe, mørk chokolade, lage fra oliven. Umami: Tamari, HP sauce, parmesan, ketchup. 22

23 Billeder af smagskasserne de nu står i køkkenet på Bornholms Hospital. 23

24 Spørgeskema udleveret til et bredt udvalg af personale, alle faggrupper var repræsenteret. Resultater fra 1. spørgeskema ved starten af projektet 13 ved % Ja % Nej % ikke i Skriv dem her Kender du vores 5 sanser Kender du de 5 grundsmage Har du hørt om Klosses succes kriterier *Flere mangler 1 sans, andre har slet ikke skrevet nogle, en har skrevet motorisk. *De 25 % der fik/svarede nej, manglede en smag, der var bittert eller umami En har skrevet måske, hvis jeg får det repeteret 13 Bilag 1A-1L Spørgeskema 1. gang

25 Spørgeskema udleveret til et bredt udvalg af personale, alle faggrupper var repræsenteret. Resultater fra 2. spørgeskema ved slutningen af implementeringen af projektet 14 ved % Ja % Nej % ikke i Skriv dem her Kender du vores 5 sanser *To personer mangler 2 sanser Kender du de 5 grundsmage *De 19 % der svarede nej, manglede enten 2 grundsmage eller dem alle. Har du hørt om Klosses succes kriterier Bilag 2A-2Q Spørgeskema 2. gang 23

26 24

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam Kompetenceprofiler Københavns Madhus har udarbejdet 3 kompetenceprofiler, som kan benyttes af daginstitutionsledere, og andre der rekrutterer køkkenpersonale til produktionskøkkener i daginstitutioner.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE STANDARDER

4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE STANDARDER 4 KLASSISKE SUPPER DER SÆTTER NYE ER SUPPER DER SÆTTER HELT NYE ER Vi har spurgt vore kunder til råds om suppe, og vi har fået klar besked tilbage: Det må kunne gøres bedre... Derfor besluttede vi at vende

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

Nominerede til Køkkenløft Diplomer Nominerede til Køkkenløft Diplomer 9. nov. 2011 Uddeles til diplomfesten d.9. november Det fuldendte måltid Diplomet for høj kvalitet i måltidet. Råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Nyhedsbrev for Juni/Juli Nyhedsbrev for Juni/Juli Kære Forældre Så er vi klar til sommer og sol i skrivende stund er der dejligt vejr, så vi håber bare, det må fortsætte. Inden vi er helt klar til at gå på sommerferie, så får

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Sanserne og sensorik

Sanserne og sensorik BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

Pacojet PLEJE Catering

Pacojet PLEJE Catering PACOJET Pacojet PLEJE Catering Innovative løsninger indenfor behovsorienteret madlavning i sundhedsvæsenet En ny tankegang i sundhedsvæsenets forplejning Betydningen af nærende velafbalancerede måltider

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Program for lederkursus 2011

Program for lederkursus 2011 Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.

Læs mere