Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien"

Transkript

1 Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien Revideret version B A T K A R T E L L E T September 2003

2 1. Indledning og resumé Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge Regeringens syn på udviklingen i sygedagpenge BAT-kartellets syn på udviklingen i sygedagpenge Bygge- og anlægsbranchen Sygedagpenge Det korte fravær Arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet Konklusion Perspektivering...13 Bilag 1. Sygefravær i Sverige og Norge

3 1. Indledning og resumé I januar 2003 udsendte BAT-kartellet en analyse af virksomhedernes omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker, der viste, at det kan betale sig for virksomhederne at undgå ulykker (prisen for en ulykke er i gennemsnit kr.). Nu går BAT et skridt videre og ser nærmere på det offentliges udgifter til sygefravær. I denne analyse er bygge- og anlægsbranchen løbende sammenlignet med oplysninger om sygefraværet som helhed for at belyse omfanget af branchens repræsentation af sygemeldinger. Følgende konklusioner kan træffes på dette grundlag: Ansatte inden for bygge og anlæg udgør 6% af arbejdsstyrken, mens andelen af modtagere af sygedagpenge, der arbejder inden for bygge og anlæg er helt oppe på 12,1%. 31% af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg har på et tidspunkt i 2001 været på sygedagpenge. For arbejdsmarkedet som helhed er tallet 16%. Inden for bygge og anlæg var 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) sygemeldt i mere end 2 uger i For arbejdsmarkedet som helhed var der 2,2% sygemeldte årsværk (> 2 uger) i Sygefraværet i bygge- og anlægsbranchen svarer til fuldtidsbeskæftigede, heraf skyldes de ca arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets beregninger skyldes 38% af det samlede fravær dårligt arbejdsmiljø. For ufaglærte arbejdere kan 49% af fraværet tilskrives arbejdsmiljøet og for faglærte arbejdere kan 45% af fraværet forklares med dårligt arbejdsmiljø. Mellem 1,8% og 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) var ude af beskæftigelse i 2001 pga. sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning er tallet for arbejdsmarkedet som helhed 1,6%. Der er udbetalt 667 mio. kr. i sygedagpenge totalt til lønmodtagere inden for bygge og anlæg, svarende til 7,1% af alle sygedagpengeudgifter. Heraf udgør de 211 mio. kr. sygedagpenge til lønmodtagere, hvor arbejdsgiver er forsikret. Derudover er der sygedagpengeudgifter til selvstændige inden for branchen, som udgør 105 mio. kr. Bygge og anlægsbranchen giver gennem sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet Staten et tab på ca. 2,8 mia. kr. (2001). På trods af bygge- og anlægsbranchens lille andel af arbejdsstyrken er der synlige besparelser at hente ved en arbejdsmiljøindsats i netop denne branche. Branchens muligheder for arbejdsmiljøforbedringer er et oplagt indsatsområde for politikere og branchens egne virksomheder og organisationer. Hvert år anmeldes ca tilfælde af arbejdsskader. Heraf er der i ca tilfælde tale om en arbejdsulykke og i ca tilfælde tale om erhvervsbetingede lidelser. Arbejdsskader er ikke alene forbundet med store omkostninger for den enkelte, men har ligeledes store omkostninger for virksomhederne og for samfundet i form af fravær, efterfølgende tab af produktive ressourcer og øgede offentlige udgifter. Omkostningerne ved arbejdsskader er store, både i form af finansiering af det midlertidige sygefravær og den mere permanente tilbagetrækning på førtidspension, som arbejdsskaderne i en række tilfælde resulterer i, sådan som det fremgår af analysen her. Samme vurdering har Arbejdsministeriet i en analyse fra december Samtidig har samfundet en række udgifter knyttet til behandling hos egen læge o. lign. eller på sygehusene. Presset på de offentlige finanser er tosidet, idet der både er flere udgifter og færre skatteindtægter. Betydningen af de mistede skatteindtægter er ikke medtaget i denne analyse. 1 Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at kun ca. halvdelen af alle arbejdsulykker anmeldes. 2 Arbejdsministeriet "Nyt fra Arbejdsministeriet", Tema arbejdsmiljø nr. 12, december

4 Arbejdsskader medfører en reduktion af arbejdsstyrken med ca årsværk. Arbejdsministeriet har, i ovenfornævnte analyse, beregnet, at heraf svarer den midlertidige periode på overførsler (sygdom, arbejdsløshedsdagpenge og revalidering) til et tab af arbejdsstyrke på ca personer. De mere end årlige tilfælde, hvor arbejdsskaden resulterer i en førtidspension, svarer til et samlet tab af mere end arbejdsår 3. På denne baggrund har Arbejdsministeriet vurderet, at en fjernelse af blot de arbejdsskader, der medfører, at den skadelidte mere permanent må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, på sigt ville resultere i, at arbejdsstyrken kunne forøges med personer. (Det har ikke været muligt at nuancere disse tal i forhold til bygge og anlæg). BAT-kartellet peger på følgende tiltag, der kan nedbringe sygefraværet i bygge og anlæg: Der skal fokus på arbejdsmiljø i hele byggeriets levetid, både i udbudsmaterialet, i opførelsesfasen, i driftsfasen og i nedbrydningsfasen Bygherren skal tage sit arbejdsmiljøansvar alvorligt, herunder sine forpligtelser i forbindelse med indretning og drift af byggeriet samt koordinering af entreprenørernes arbejdsmiljøarbejde i fællesområderne Staten og andre offentlige bygherrer skal løfte deres del af ansvaret for at skabe et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær til følge, fx. ved at stille særlige krav om arbejdsmiljø i udbudsmaterialet. Det skal ske gennem en statslig byggepolitik ( staten som foregangsbygherre ) Totalinddækning i forbindelse med vinterbyggeri vil forbedre arbejdsmiljøet, fordi træk, fugt og kulde mindskes væsentligt Byggevirksomheder skal skabe en god sikkerhedskultur, hvor arbejdsulykker ikke accepteres. Der skal arbejdes systematisk på at forebygge ulykker, og der skal stilles krav, både til planlæggere og udførende Byggevirksomhederne skal gennemføre en aktiv personalepolitik med fokus på arbejdsfastho l- delse Entreprenører og bygningsarbejdere skal bidrage konstruktivt i arbejdet med at koordinere sikkerhedsarbejdet mellem de forskellige udførende på byggepladsen. En effektiv sikkerhedsorganisation er nøglen til et godt arbejdsmiljø Byggefirmaer bør føre statistik over arbejdsulykker og sygefravær og vurdere, hvordan et forbedret arbejdsmiljø kan fremme arbejdsmiljø og mindske sygefravær Byggeriets Evalueringscenters nøgletalssystem er under udvikling til også at dække arbejdsmiljø. Dette redskab vil kunne anvendes af firmaer i byggeriet i forbindelse med benchmarking af arbejdsmiljøet Byggeriets parter skal indgå forpligtende aftaler om arbejdsmiljø med henblik på at forebygge arbejdsskader og skabe et bedre arbejdsmiljø Virksomhedernes brug af eksterne arbejdsmiljørådgivere skal styrkes. Regeringen skal glemme alt om at skyde den nuværende BST-ordning i sænk ved at fjerne BST-pligten og liberalisere BST 3 Hvis hver person i gennemsnit har 15 år tilbage på arbejdsmarkedet. 3

5 Arbejdstilsynets kontrol af forholdene på byggepladserne skal intensiveres. Bissen skal skrues på, når arbejdsmiljølovgivningen overtrædes. Regeringen må sikre Arbejdstilsynet de fornødne ressourcer. 2. Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge Som det fremgår af tabel 2.1 er der store udsving i udviklingen inden for både det udbetalte beløb, antal dagpengeuger og antal berørte personer. Generelt for alle tre opgørelser er det dog, at siden 1985 er der flest år med stigninger. Det udbetalte sygedagpengebeløb i mil. kr. er steget i alle årene fra 1985 til 2001 undtagen 4 år. Desuden er der i de fleste år en stigning på over 5%. Som det fremgår af tabellen er de største årlige stigninger midt i 1980'erne og 1990'erne og igen fra 1999 til Fra og med 2000 er arbejdsgiverperioden for både offentlige og private arbejdsgivere to uger. Tabel 2.1 Udgifter til sygedagpenge i mil. kr., antal sygedagpengeuger og berørte personer Udbetalte beløb % ændring ifht. året før Sygedagpengeuger % ændring ifht. året før Berørte personer % ændring ifht. året før , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Tabelforklaring: I statistikken i tabel 2.1 indgår kun sager, hvor der er udbetalt penge fra det offentlige. Dagpenge eller løn, som arbejdsgiveren udbetaler i arbejdsgiverperioden, indgår ikke i opgørelserne, bortset fra særlige grupper. Disse særlige grupper omfatter: I arbejdsgiverperioden: hvor arbejdsgiveren er forsikret hvor beskæftigelseskravet ikke er opfyldt kronisk syge dagpengepligt ikke opfyldt arbejdsløse arbejdsskade Efter arbejdsgiverperioden: Offentlig og privatansatte lønmodtagere, samt refusionskrav fra arbejsgivere, der udbetaler løn under sygefravær. Kilde: Danmarks Statistik statistiskbanken, tabel DAGP1, DAGP2 og DAGP3. 4

6 3. Regeringens syn på udviklingen i sygedagpenge Den politiske interesse for at reducere sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er steget markant de seneste år. Dette skyldes den stigende mangel på arbejdskraft blandt andet pga. at en øget andel af befolkningen forventes at gå på pension og anden overførselsindkomst. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) viser flere undersøgelser, herunder AMIs rapport om arbejdsmiljø og fravær 4, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af sygefraværet og den førtidige afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod kan en væsentlig del forklares ud fra de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Derfor er der, ifølge AMI, god grund til at tro, at både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet kan forebygges bedre og mere økonomisk gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. Det er AMIs vurdering at 38% af fraværet skyldes arbejdsmiljøet. Dette tilslutter Regeringen sig i sit udspil til arbejdsmiljøreform. Her fremføres AMIs tal som et af mange argumenter for at gøre en indsats overfor arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesministeriet har sammen med Finansministeriet i en analyse fra december 2002 set nærmere på udviklingen i udgifterne til sygedagpenge, specielt med fokus på perioden Heraf fremgår det, at danskerne bliver mere og mere syge, og at sygdomsperioderne bliver længere og længere. Det har givet en eksplosiv stigning i statens udgifter til sygedagpenge. I perioden er omfanget af sygedagpengemodtagere steget med målt som fuldtidsmodtagere. Samtidig er udgifterne til sygedagpenge steget voldsomt. På de tre år er udgifterne steget med 1,4 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Ifølge Beskæftigelses- og Finansministeriet skyldes stigningen i antallet af fuldtidsmodtagere både en stigning i antallet, der modtager sygedagpenge (berørte) og den gennemsnitlige varighed. Stigningen i antallet af berørte svarer til ca årsværk, mens stigningen i den gennemsnitlige varighed svarer til ca årsværk. Tabel 3.1 Udviklingen i udgiften til sygedagpenge og antal årsværk fra 1994 til Ændr Udgifter, mia. kr. 6,8 7,4 8,1 8,4 8,6 8,2 8,7 9,5 9,7 - År til år ændring - 0,6 0,7 0,3 0,2-0,4 0,6 0,8 0,2 1,3 Årsværk, ,1 50,9 56,1 58,7 58,6 56,7 61,1 67,3 69,3 - År til år ændring - 3,8 5,2 2,5-0,1-2,3 4,8 6,2 2,0 10,7 1 Niveauet i 2002 er et skøn baseret på en opregning af årets tre første kvartaler. Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, "Udviklingen i sygedagpenge, ". Som det fremgår ovenfor, afviger Beskæftigelsesministeriets og Finansministeriets opgørelser over udgiften til sygedagpenge fra Danmarks Statistiks opgørelser (se afsnit 2), men tendensen i udviklingen er den samme. Desuden har Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet omregnet antallet af sygedagpengemodtagere til antal helårspersoner, mens Danmarks Statistik har opgjort antal berørte personer. Det anslås, at det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked i direkte udgifter koster 32 mia. kr. om året (2001) 5. Dette fordeler sig med 22 mia. kr. i udgifter for arbejdsgiverne og 10 mia. kr. i udgifter til offentlige sygedagpenge, jf. tabel 2. Heri er ikke regnet arbejdsgiveres produktionstab og manglende omsætning, ligesom det offentliges udgifter til hospitalsbehandling, genoptræning, medicin o.lign., samt manglende skatteindtægter heller ikke er medregnet. Alt i alt voldsomt store udgifter. 4 AMI-rapport "Arbejdsmiljø og fravær", november Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet,

7 Det høje sygefravær er et stort samfundsmæssigt problem. Undersøgelser viser, at det kun er én ud af fem, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, hvis folk først har været syge og fraværende fra arbejdsmarkedet i et år. Blot måneders fravær på grund af sygdom øger markant risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det sker i gennemsnit for hver ottende. Disse tal underbygges af Beskæftigelsesministeriets analyse af det danske sygefravær som fastslår, at helårspersoner var væk fra arbejde i 2001 pga. sygdom. Det svarer til at næsten hele befolkningen i Aalborg var syg hver dag, eller at sygefraværet er lige så stort som arbejdsløsheden (se tabel 3.2). Tabel 3.2 Det samlede danske sygefravær (årsværk) Kort fravær Langt fravær I alt Beskæftigede Selvstændige Gravide Ledige I alt Kilde: Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet, Publikation, 2003 Hvert år er 2/3 af arbejdsstyrken berørt af sygefravær. Det svarer til knap 2 mio. personer. Omkring 1,5 mio. personer har kort sygefravær. Ca er syge mellem 2-26 uger, ca i uger og ca i over et år. Det høje sygefravær er spild af gode ressourcer, både for samfundet og for den enkelte. Regeringen har på en konference først i maj i år fremlagt et debatoplæg om nedbringelse af sygefraværet Hvad gør vi ved sygefraværet?. Debatoplægget skal danne grundlag for en bred debat med relevante interessenter som f.eks. læger, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Herefter vil regeringen fremlægge en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet. Som eksempel nævner beskæftigelsesministeren Norge, hvor man i stedet for at fokusere på almindelige lægeerklæringer har valgt at fokusere på, hvad den sygemeldte rent faktisk kan klare af opgaver. Ministeren påpeger, at erfaringerne viser, at folk faktisk bliver hurtigere raske, når de arbejder, end når de ikke gør. Nu viser de seneste undersøgelser fra Norge, at deres model ikke virker 6, og i fagbevægelsen har vi heller ikke været begejstrede for den meget stramme og restriktive model, der er knyttet til sygefraværsmelding i Norge. 4. BAT-kartellets syn på udviklingen i sygedagpenge I BAT-kartellet kan vi godt se fornuften i at se på en mere smidig ordning omkring sygemeldingerne, men det er vigtigt at pointere, at det skal ske i tæt samarbejde mellem den sygemeldte, egen læge, BST og virksomhed. Og det vil i høj grad være den pågældendes egen vurdering af, hvilket arbejde der kan udføres, der skal lægges til grund for det eventuelle arbejde vedkommende kan tilb y- des. Inden for træ- og møbelindustrien har vi gode erfaringer med tilpasning af arbejdsopgaver for gravide, så man derved undgår en fraværs- eller sygemelding. Disse personalepolitiske erfaringer med delvis fraværsmelding kunne med fordel benyttes i andre brancher. Ofte kan en sygemelding undgås, hvis virksomhederne tilpasser arbejdsopgaverne til den arbejdsbyrde, som den gravide eller 6 Danmarks Radio, Orientering: Dagpenge Ove Weiss. 11. august 2003 kl

8 syge kan klare. Der skal trædes varsomt, så vi ikke får læger til at raskmelde syge medarbejdere helt eller delvist, fordi der lægges et pres på enten den sygemeldte eller på lægen. I Norge har arbejdsgiverforeningen taget nogle interessante initiativer på disse områder, og har forsøgt at få orden i egne rækker (se bilag 1). En af de aktører, som Regeringens debatoplæg også behandler og som har stor indflydelse på succesfuld tilbagevenden på arbejdet, er kommunerne. I dag håndterer kommunerne arbejdet med sygefravær meget forskelligt, hvilket giver sig udslag i store forskelle i sygefraværet fra kommune til kommune. Debatoplægget peger på, at der må ses på, hvordan visitations- og opfølgningsindsatsen kan indrettes fremover. I BAT ser vi et klart perspektiv i at gøre en aktiv indsats for, at erfaringerne fra de kommuner, der gør det godt, og som har et velfungerende samarbejde med virksomheder, fagforeninger og A-kasser, udbredes til de kommuner, der gør det mindre godt. Et oplagt middel til at reducere sygefraværet er at formulere en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder en aktiv arbejdsmiljøpolitik, set i lyset af arbejdsmiljøets store betydning for fravær på det danske arbejdsmarked. Vi må gøre op med eventuel kassetænkning fra kommunernes side i og med, at kommunerne får refunderet 100% af udgifterne til sygedagpenge af staten i de første 4 uger og herefter 50% til og med uge 52. Der er måske brug for en større motivationsfaktor for kommunerne og virksomhederne til at gøre en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet. De manglende skatteindtægter er tilsyneladende ikke motivation nok for alle kommuner. Forebyggelse af varig afgang fra arbejdsmarkedet En sammenligning af Danmark med Holland, Sverige, Tyskland, Israel og USA viser, at Danmark ligger lavt hvad angår andelen af langvarigt sygemeldte, som vender tilbage til arbejde. F.eks. var 73% af de langtidssygemeldte medarbejdere i Holland vendt tilbage til arbejde efter 1 år, mens tallene for de øvrige lande var USA 63%, Sverige 53%, Israel 49%, Tyskland 41% og Danmark 32%. Efter 2 år var tallene for Holland 72%, Sverige 63%, USA 62%, Israel 60%, Danmark 40% og Tyskland 35%. Én forklaring er afskedigelse under sygdom i Danmark, en anden er øget anvendelse af jobtræning med økonomisk kompensation i f.eks. Sverige og Holland. Tallene viser, at frekvensen af udstødning efter 1 års fravær er 21% højere i Danmark end i Sverige. Hvis Danmark kan nå ned på niveau med Sverige mht. udstødning efter langvarigt fravær, vil dette svare til, at personer hvert år undgår udstødning. I Danmark er der således et endda væsentligt potentiale for at fremme tidlig tilbagevenden til arbejde efter sygdom vha. interventioner rettet mod tilpasning af arbejdsopgaver og -organisation, uafhængigt af individuelle faktorer som f.eks. medarbejderens helbred, uddannelse, indkomst, alder samt økonomiske motiver. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet "Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet", august Regeringens økonomiske plan "Flere i arbejde", som blev fremlagt i 2002, er langtfra blevet den jobgenerator, der var lagt op til. Regeringen satser nu på, at det førnævnte debatoplæg om sygefravær kan igangsætte den debat som skal være generatoren til at få flere hænder i arbejde, men BAT-kartellet savner flere ting i debatoplægget. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær levnes f.eks. kun en enkelt fantasiforladt side i det 30 sider lange debatoplæg. Og det står i skærende kontrast til andre meldinger og publikationer fra Beskæftigelsesministeriet 7. 7 Eksempelvis: Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet, 2003, samt Udspillet til arbejdsmiljøreform: Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virk somheder, Beskæftigelsesministeriet,

9 Efter BAT-kartellets opfattelse mangler oplægget at indtænke effekten af den forebyggende arbejdsmiljøindsats langt mere tydeligt end, at Branchearbejdsmiljørådene skal udvide deres virkefelt. Debatoplægget burde, i lyset af at 38% af alt fravær kunne reduceres, hvis arbejdsmiljøet var i orden, sigte meget skarpere på, hvilke virksomhedsnære virkemidler der kan tages i anvendelse. Desværre peger de aktuelle tiltag fra regeringen i den anden retning, og igen må vi konstatere, at det er ude af trit med sund fornuft og økonomisk ansvarlighed at standse den forebyggende indsats på virksomhederne, beskæftigelsesministeren og regeringen optræder Penny wise, - Pound foolish. Det er helt afgørende, at den primære indsats skal ske i samarbejde med virksomhederne og i samarbejde mellem arbejdsgivere og ansatte på virksomhederne. Arbejdsmiljøinstituttet 8 (AMI) fremfører, at politikerne overvurderer mulighederne for at ændre sygefraværet gennem centrale initiativer. Erfaringerne tyder på, at det i høj grad er noget, der skal ske lokalt på virksomhederne. De har et klart incitament til at gøre noget ved det, og det er igennem de handlinger de gennemfører, at de kan se resultaterne på bundlinien. 5. Bygge- og anlægsbranchen 5.1 Sygedagpenge Som det fremgår af tabel 5.1 nedenfor er bygge- og anlægsbranchen overrepræsenteret blandt antallet af modtagere af sygedagpenge i De ansatte inden for bygge og anlæg udgør 6% af arbejdsstyrken (2001), mens andelen af modtagere af sygedagpenge, der arbejder inden for bygge og anlæg, er oppe på 12,1%. Endvidere fremgår det af tabellen, at der i løbet af 2001 var modtagere af sygedagpenge inden for bygge og anlæg. En del af denne forskel forklares ved, at en del sygedagpengemodtagere inden for bygge og anlæg er ansat hos forsikrede arbejdsgivere (34210 modtagere), og derfor tæller med i opgørelsen. 10 Med et samlet antal beskæftigede inden for bygge og anlæg på ca , betyder det, at 31% af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg på et tidspunkt i 2001 har været på sygedagpenge. Ud af de berørte sygedagpengemodtagere har modtagere (lønmodtagere) mere end 2 ugers fravær. Tabel 5.1 Antal modtagere, der modtog sygedagpenge i 2001 Antal % % af arbejdsstyrken I alt ,0 100,0 Bygge og anlæg ,1 6,0 Kilde: Statistiske Efterretninger 2002:14. Af tabel 5.2 fremgår det, at det gennemsnitlige antal sygedagpengeuger pr. person inden for bygge og anlæg, der har mere end 2 ugers fravær, er 7,2. Hvis vi skal regne på det totale sygefravær, skal der lægges de to første uger til disse tal, hvor den sygemeldte har modtaget løn fra arbejdsgiver og derfor ikke har været i kontakt med sygedagpengesystemet i kommunen. Den faktiske sygefraværsperiode bliver derfor 9,2 uger for bygge- og anlægsarbejderen. 8 Ugebrevet Mandag Morgen Nr. 7, 17. februar Fænomenet gælder ikke kun for Danmarks Statistik, Særkørsel af sygedagpengedata for BAT-kartellet, august Danmarks Statistik "Statistisk Årbog" tabel 139, side

10 Tabel 5.2 Gennemsnitligt antal sygedagpengeuger og udbetalt beløb pr. person i kr. i 2001 Gennemsnitligt antal sygedagpengeuger pr. person Gennemsnitligt udbetalt beløb pr. person, kr. I alt 8, Bygge og anlæg 7, Kilde: Statistiske Efterretninger 2002:14. Der findes ingen enkelte forklaringer på årsagen til bygge- og anlægsarbejdernes kortere sygdomsperiode. En mulig forklaring kan ligge i bygge- og anlægsarbejderens tradition for at skifte arbejdsplads hyppigt og deres projektbaserede tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne slags ansættelsesformer med mere løs tilknytning til arbejdspladsen er typisk for bygge- og anlægsbranchen og ses ikke i nævneværdig grad inden for andre større brancher. Derudover er det de færreste arbejdsgivere inden for bygge og anlæg, der supplerer op fra sygedagpenge til fuld løn, hvorved bygge- og anlægsarbejderen oftere vil opleve en nedgang i indtægt under sygdom. Det kan være motiverende for at komme tilbage på arbejdsmarkedet sammenlignet med en sygemeldt, der får suppleret op fra sygedagpenge til fuld løn af sin arbejdsgiver. Der er altså flere mulige forklaringer på de talmæssige forskelle, og det er svært at lave en enkel konklusion på, hvorfor forskellene eksisterer. 5.2 Det korte fravær Vi kender omfanget af det lange sygefravær igennem sygedagpengestatistikkerne, men der findes som tidligere nævnt ingen samlet national sygefraværsstatistik. Derfor bliver bedste bud på det korte sygefravær Beskæftigelsesministeriets opgørelse, (se tabel 3.2) baseret på diverse fraværsstatistikker og egne beregninger 12. Her anslås det, at det korte sygefravær udgør ca. halvdelen af det samlede sygefravær. Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at det forholder sig anderledes indenfor bygge og anlæg. 5.3 Samfundets udgifter til sygefravær indenfor bygge og anlæg Ved at omregne de modtagere af sygedagpenge (> 2 uger) med hver 9,2 sygefraværsuger i gennemsnit fås et samlet sygefravær for modtagere med et sygefravær på mere end 2 uger i bygge- og anlæg på årsværk, svarende til 2,0% af branchens årsværk (2001). (Danmarks Statistik "Statistisk Årbog" tabel 257, side 256). Til sammenligning var der for alle brancher modtagere af sygedagpenge (> 2 uger) med hver 10,5 sygefraværsuger i gennemsnit, hvilket giver årsværk. Ud af årsværk giver det 2,2% sygemeldte (2001). (Danmarks Statistik "Statistisk Årbog" tabel 257, side 256). På baggrund af den anslåede fordeling mellem kort og langt sygefravær, beregnes det samlede sygefravær inden for bygge og anlæg til at være 2 x årsværk = årsværk, svarende til 4% sygefravær i branchen. AMIs rapport om arbejdsmiljø og fravær 13, fokuserer på arbejdsmiljøets relative betydning for sygefravær. Beregningerne er baseret på to sæt af oplysninger: Forekomst af fravær udtrykt som antal sygefraværsdage inden for det sidste år. Sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet (risikofaktorer) og sygefraværsdage. Arbejdsmiljøets betydning afhænger af, hvor udbredt de pågældende risikofaktorer er, og hvor stærk sammenhængen er mellem risikofaktorer og sygefravær. 12 Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet, AMI-rapport "Arbejdsmiljø og fravær", november

11 Ud fra disse to sæt oplysninger har AMI beregnet potentialet for forebyggelse, hvilket betyder den andel af sygefraværet, der i princippet kan fjernes ved at sætte effektivt ind overfor de relevante risikofaktorer i arbejdsmiljøet. AMI kom frem til følgende betydende risikofaktorer: Jobusikkerhed (usikkerhed i ansættelsen) Høje krav til syn, hørelse og præcision Arbejde med bøjet ryg og nakke Ensidigt gentaget arbejde Tunge løft Endvidere beregnede AMI den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø til 38%. Sandsynligheden for at være udsat for de arbejdsmiljøforhold, som betyder mest for fraværet blandt lønmodtagere, afhænger bl.a. af hvilket job man har. Generelt er flest personer blandt ufa g- lærte arbejdere udsat for risikofaktorerne, hvorfor man her ser den højeste andel, 49%, af fraværet, som kan tilskrives arbejdsmiljøet. For faglærte arbejdere blev den del af fraværet, som kunne henføres til arbejdsmiljø beregnet til 45%. Med sygemeldte årsværk inden for bygge og anlæg kan følgende beregning foretages: Hvis alle ansatte er ufaglærte skyldes 49% af fraværet dårligt arbejdsmiljø. Ud af sygemeldte årsværk fås årsværk. Hvis alle ansatte er faglærte er det 45% af 5.698, hvilket er årsværk. Da bygge- og anlægsbranchen består af en blanding af faglærte og ufaglærte arbejdere, kan man konkludere, at der var mellem og årsværk ude af beskæftigelse i 2001 pga. sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Det er mellem 1,8 og 2,0 % af antallet af årsværk inden for branchen. Til sammenligning er beregningen for alle brancher: 38% af sygemeldte årsværk er årsværk. Ud af det samlede antal årsværk på for alle brancher fås, at 1,6% af det samlede sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. Hvis vi derudover ser på de øvrige samfundsbundne udgifter i forbindelse med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, viser der sig følgende billede: Udgangspunktet er, at der er udbetalt 667 mio. kr. i sygedagpenge totalt til lønmodtagere inden for bygge og anlæg. 14 Heraf udgør de 211 mio. sygedagpenge til lønmodtagere, hvor arbejdsgiver er forsikret. AMIs rapport om Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, 2002 bruger følgende fordelingsnøgle i deres beregning: Danmarks Statistik, Særkørsel af sygedagpengedata for BAT-kartellet, august Der er tale om en fordelingsnøgle udarbejdet af Arbejdstilsynet i 1994, og derfor kan udgangspunktet for fordelingen på de enkelte udgiftstyper have ændret sig i forhold til hinanden. Vi har i denne analyse lavet en forsigtig fremskrivning, og indsat den aktuelle udgift på sygefravær, som er væsentlig større i dag end 1994 tallene. For de øvrige udgiftstyper er der fremskrevet med 3% pr. år. 10

12 Tabel 5.3 Det samfundsmæssige tab ved sygefravær og for tidlig udstødning inden for bygge og anlæg Udgiftstype %-vis fordeling Mio. kr. Sygedagpenge 23,9 667 Sygehusbehandling 7,5 209 Øvrig behandling 5,9 165 Udstødning til førtidspension, efterløn 54, Dødsfald 8,7 243 Totalt 100, Kilde: Arbejdstilsynet, Danmarks Statistik, særkørsel og egne beregninger. Hertil kommer omfattende menneskelige omkostninger og afledte økonomiske tab. Risikoen for marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet er, ifølge AMI, dobbelt så stor for denne gruppe, som for resten af arbejdsmarkedet. Særlig blandt ufaglærte og faglærte arbejdere er potentialet for at reducere sygefraværet gennem arbejdsmiljøforbedringer stort. Derfor vil muligheden for at mindske de samfundsmæssige udgifter, ved en forbedring af arbejdsmiljøet, også være relativt større i denne gruppe end i andre grupper. AMI pointerer også, at der sagtens kan være flere arbejdsmiljøfaktorer end de nævnte 5 risikofaktorer, der har betydning for sygefravær. Selv om helbredet naturligvis er en faktor, der har stor betydning for, hvor meget man er fraværende fra arbejdet, er det ikke den eneste faktor. Det er heller ikke så simpelt at afgøre, hvornår man er så syg, at man bør blive væk fra arbejde. For nogle sygdomme og symptomer er både patienter, praktiserende læger og lægekonsulenter i sygeforsikring meget uenige i deres vurdering af, hvornår symptomer eller sygdom bør føre til fravær fra arbejdet. AMI præsenterer i sin rapport nogle af de måder, hvorpå arbejdsmiljøet kan påvirke fraværet. I no g- le tilfælde opstår sygdomme og skader som følge af forhold i arbejdsmiljøet, og det kan medføre fravær. Yderligere er der flere og mere komplekse sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, end blot de faktorer i arbejdsmiljøet, der skader helbredet og medfører fravær. Lægediagnosticerede helbredsproblemer forklarer kun en mindre del af variationen i sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod synes de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet at forklare en væsentlig del af variationen i sygefraværet. Både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges derfor potentielt bedre gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. Som før nævnt anslår Beskæftigelsesministeriet, at det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked koster 32 mia. kr. om året. Bygge- og anlægsbranchen tegner sig for sin del af disse udgifter, idet sygedagpengeudgiften blandt lønmodtagere i branchen udgør 667 mio. kr. svarende til 7,1% af alle sygedagpengeudgifter. Her er ikke medtalt sygedagpengeudgifter til selvstændige inden for branchen, som udgør 105 mio. kr. Alt i alt giver bygge og anlægsbranchen gennem sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet staten et tab på ca. 2,8 mia. kr. (2001). På trods af bygge- og anlægsbranchens lille andel af arbejdsstyrken er der store besparelser at hente ved en arbejdsmiljøindsats i netop denne branche. Branchens muligheder for arbejdsmiljøforbedringer er et oplagt indsatsområde for politikere og branchens egne virksomheder og organisationer, - også lokalt og regionalt. 11

13 BAT-kartellet peger på følgende tiltag, der kan nedbringe sygefraværet i bygge og anlæg: Der skal fokus på arbejdsmiljø i hele byggeriets levetid, både i udbudsmaterialet, i opførelsesfasen og i driftsfasen Bygherren skal tage sit arbejdsmiljøansvar alvorligt, herunder sine forpligtelser i forbindelse med indretning og drift af byggeriet samt koordinering af entreprenørernes arbejdsmiljøarbejde i fællesområderne Staten og andre offentlige bygherrer skal løfte deres del af ansvaret for at skabe et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær til følge, fx ved at stille særlige krav om arbejdsmiljø i udbudsmaterialet. Det skal ske gennem en statslig byggepolitik ( staten som foregangsbygherre ) Totalinddækning i forbindelse med vinterbyggeri vil forbedre arbejdsmiljøet, fordi træk, fugt og kulde mindskes væsentligt Byggevirksomheder skal skabe en god sikkerhedskultur, hvor arbejdsulykker ikke accepteres. Der skal arbejdes systematisk på at forebygge ulykker, og der skal stilles krav, både til planlæggere og udførende Byggevirksomhederne skal gennemføre en aktiv personalepolitik med fokus på arbejdsfastho l- delse Entreprenører og bygningsarbejdere skal bidrage konstruktivt i arbejdet med at koordinere sikkerhedsarbejdet mellem de forskellige udførende på byggepladsen. En effektiv sikkerhedsorganisation er nøglen til et godt arbejdsmiljø Byggefirmaer bør føre statistik over arbejdsulykker og sygefravær og vurdere, hvordan et forbedret arbejdsmiljø kan fremme arbejdsmiljø og mindske sygefravær Byggeriets Evalueringscenters nøgletalssystem er under udvikling til også at dække arbejdsmiljø. Dette redskab vil kunne anvendes af firmaer i byggeriet i forbindelse med benchmarking af arbejdsmiljøet Byggeriets parter skal indgå forpligtende aftaler om arbejdsmiljø med henblik på at forebygge arbejdsskader og skabe et bedre arbejdsmiljø Virksomhedernes brug af eksterne arbejdsmiljørådgivere skal styrkes. Regeringen skal glemme alt om at skyde den nuværende BST-ordning i sænk ved at fjerne BST-pligten og liberalisere BST Arbejdstilsynets kontrol af forholdene på byggepladserne skal intensiveres. Bissen skal skrues på, når arbejdsmiljølovgivningen overtrædes. Regeringen må sikre Arbejdstilsynet de fornødne ressourcer. 6. Konklusion Ansatte inden for bygge og anlæg udgør 6% af arbejdsstyrken, mens andelen af modtagere af sygedagpenge, der arbejder inden for bygge og anlæg er helt oppe på 12,1%. 31% af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg har på et tidspunkt i 2001 været på sygedagpenge. For arbejdsmarkedet som helhed er tallet 16%. Inden for bygge og anlæg var 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) sygemeldt i mere end 2 uger i For arbejdsmarkedet som helhed var der 2,2% sygemeldte årsværk (> 2 uger) i Sygefraværet i bygge- og anlægsbranchen svarer til fuldtidsbeskæftigede, heraf skyldes de ca arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets beregninger skyldes 38% af det samlede fravær dårligt arbejdsmiljø. For ufaglærte arbejdere kan 49% af fraværet tilskrives arbejdsmiljøet og for faglærte arbejdere kan 45% af fraværet forklares med dårligt arbejdsmiljø. Mellem 1,8% og 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) var ude af beskæftigelse i 2001 pga. sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning er tallet for arbejdsmarkedet som helhed 1,6%. 12

14 Der er udbetalt 667 mio. kr. i sygedagpenge totalt til lønmodtagere inden for bygge og anlæg, svarende til 7,1% af alle sygedagpengeudgifter. Heraf udgør de 211 mio. kr. sygedagpenge til lønmodtagere, hvor arbejdsgiver er forsikret. Derudover er der sygedagpengeudgifter til selvstændige inden for branchen, som udgør 105 mio. kr. Bygge og anlægsbranchen giver gennem sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet Staten et tab på ca. 2,8 mia. kr. (2001). På trods af bygge- og anlægsbranchens lille andel af arbejdsstyrken er der synlige besparelser at hente ved en arbejdsmiljøindsats i netop denne branche. Branchens muligheder for arbejdsmiljøforbedringer er et oplagt indsatsområde for politikere og branchens egne virksomheder og organisationer. 7. Perspektivering Der findes ikke i Danmark en egentlig national fraværsstatistik. Derimod findes der en samlet opgørelse for de ca statsansatte, for de ca ansatte i den private, finansielle sektor samt en opgørelse over den øvrige private sektor under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) baseret på frivillige indberetninger fra medlemsvirksomhederne. I juni 2002 opgjorde DA det samlede sygefravær til årsværk i den erhvervsaktive befolkning svarende til ca. 4,5% af de beskæftigede årsværk. Der er flere undersøgelser som viser, at man ikke kan se bort fra, at lang tids sygefravær kan resultere i udstødning fra arbejdsmarkedet og disse to områder skal derfor ses i sammenhæng. I 2000 fandtes der, ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) 16, ca personer i den erhvervsaktive alder, der modtog førtidspension, kontanthjælp, efterløn eller var i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Lægges dertil ca ledige kan det årlige produktionstab for disse to grupper beregnes til 216 mia. kr., hvis værdien af et årsværk sættes til kr. Sættes det gennemsnitlige antal tabte arbejdsår til 20, svarer de akkumulerede nutidsværdier af dette produktionstab til 2,7 billioner kr. Der er dog en vis recirkulation af de ikke-beskæftigede mellem 16 og 66 år, hvilket gør, at AMI's tal ligger lidt i overkanten, hvis de udstødte betragtes som tabt for arbejdsmarkedet for altid. Det kan dog næppe bestrides, at de ca ubeskæftigede udgør samfundets ubetinget største produktionsreserve, og set i det lys er udstødningen yderst kostbar. Undersøgelser 17 viser, at de fleste sygedage tilskrives "almindelige sygdomme" som f.eks. forkølelse, hvis man undersøger diagnoser ved fravær. Disse sygdomme opfattes ikke som arbejdsrelaterede. Man kan dog forestille sig, at dårlige arbejdsforhold er en kilde til stress og dårlig trivsel, som kan medføre sygdomsfremkaldende konsekvenser. Stress som følge af arbejdet kan øge risikoen for at blive syg, selv om smitte eller andre skadelige påvirkninger ikke nødvendigvis stammer fra arbejdsmiljøet. Der er altså et vigtigt samspil mellem "almindelige sygdomme" og arbejdsmiljø. Der vil være større behov for sygemelding, hvis arbejdet forværrer sygdommen eller symptomerne. Desuden giver fravær mulighed for at komme sig efter sygdom og fravær er også en måde at forebygge at sygdommen udvikler sig mere alvorligt. Sygefravær er et valg, man træffer i en vanskelig afbalancering af modsatrettede krav i arbejdet og privatlivet. Det er oplagt, at arbejdsmiljøet har stor betydning for graden af symptomer og fravær, når man har en given sygdom. Hvis arbejdsmiljøet opleves meget positivt, og man føler sig meget motiveret, værdsat og betydningsfuld i arbejdet, vil man formentlig gå på arbejde trods lettere sygdomme. Omvendt hvis arbejdet er belastende, som det jo er inden for bygge- og anlægsbranchen. Hvis arbejdet kræver tunge løft, vil f.eks. rygsmerter og luftvejsinfektioner lettere medføre fravær, end hvis 16 AMI-rapport Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, august AMI-rapport Arbejdsmiljø og fravær, november

15 arbejdet ikke er fysisk belastende. Hvis belastningerne i arbejdet er beskedne, eller kravene er fleksible, så man kan vælge at tage en dag med lettere opgaver, kan man gå på arbejde med forkølelse eller moderate rygsmerter, mens det er svært ved større eller ufleksible krav. For sygdomme som astma og migræne er det velkendt, at man får flere anfald i forbindelse med stress, og det gælder også symptomer på mange andre sygdomme. I nogle situationer melder medarbejdere sig syge, uden at der er tale om sygdom i lægelig forstand. Ud over den almindeligste ved børns sygdom, kan der f.eks. være tale om fyringstrusler, mobning eller alvorlige konflikter på arbejdspladsen, som får medarbejderen til at føle sig syg, eller på anden måde gør det uudholdeligt at være på arbejdspladsen. Der kan også være tale om alvorlige problemer uden for arbejdet, f.eks. dødsfald i familien, eller der kan være tale om mindre drastiske forhold, som på forskellig måde ødelægger motivationen for arbejdet, og medfører fravær uden at der er tale om sygdom. Alt i alt kan arbejdsmiljøet påvirke fraværet gennem mange forskellige mekanismer, og derfor er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at studere de sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, der kan forklares ved sygdomme, der anerkendes som fremkaldt eller forværret af arbejdet. Potentialet for at forebygge fravær ved at forbedre arbejdsmiljøet er derfor også langt større end blot forebyggelse af de arbejdsrelaterede sygdomme. Når man først er sygemeldt og ikke får det bedre, er der få valgmuligheder. Man kan forblive sygemeldt, så længe man får løn eller sygedagpenge, men derefter er der stor risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Svenske undersøgelser har fundet, at halvdelen af dem, der har været sygemeldt længere end 13 uger, ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis man skal vende tilbage til arbejdet, skal man enten få det bedre, eller arbejdet skal være muligt at udføre under hensyn til de symptomer man har. En tilpasning af arbejdets organisering, indhold eller tilrettelæggelse kan i mange tilfælde gøre det muligt at vende tilbage, trods fortsatte symptomer. 14

16 Bilag 1. Sygefravær i Sverige og Norge 18 I både Sverige og Norge trækker udgifterne til sygdom nu så mange penge ud af myndighedernes og virksomhedernes budgetter, at man har taget fat på at reformere regelsættet på sygefraværsområdet. Den nye kultur er kendetegnet ved en lavere tolerancetærskel og mere kontrol, men samtidig et øget fokus på den forebyggende indsats. Svenskerne gennemførte i løbet af 1990'erne en række opstramninger, der virkede i første omgang. I de senere år er sygefraværet dog igen begyndt at stige og i slutningen af januar 2003 fremlagde den svenske regering et udkast til nye stramninger. I Norge er sygefraværet også eksploderet i de seneste år. Det har ført til, at den norske regering sidste sommer vedtog en række opstramninger på baggrund af trepartsforhandlinger. I både den svenske og den norske reform er der tale om en grundlæggende holdningsændring. Man skal ikke længere fokusere på, hvilke opgaver den sygemeldte ikke kan løse, men på, hvilke funktioner den sygemeldte kan klare. Samtidig fokuseres der på, at den sygemeldte i nogle tilfælde ikke kan klare at have fuldtidsarbejde, men måske deltid. Herhjemme er der også stramninger på vej, og aktuelt har beskæftigelsesministeren udtrykt interesse for den norske model og et generelt skift af fokus fra tab af arbejdsevne til faktisk arbejdsevne. Sverige Sverige er det land i Europa, der har det største sygefravær. En svensk undersøgelse tyder på, at en høj andel af ældre og kvinder på arbejdsmarkedet er en vigtig forklaring. Undersøgelsen sammenlignede sygefraværet i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig og Storbr itannien. Undersøgelsen bygger på arbejdskraftundersøgelser i de otte lande og måler andelen af ansatte i alderen år, som har været væk fra arbejdet en uge eller længere på grund af sygdom. Selvstændige og arbejdsløse er ikke regnet med. Undersøgelsen omfatter perioden 1983 til I 2001 ligger Sverige, Norge og Holland i top med betydelig højere sygefravær end de øvrige lande. Desuden varierer sygefraværet i disse tre lande meget afhængig af konjunkturerne, i modsætning til de øvrige lande, hvor sygefraværet er mere stabilt eller med kun små udsving. I Sverige var sygefraværet på sit højeste under højkonjunkturen i 1988, hvor det var oppe på 5,7%, hvilket svarer til 12,5 dage pr. person ved 220 arbejdsdage om året. Under den store arbejdsløshed i første halvdel af 1990'erne faldt tallet til 2,5%. Siden hen vendte konjunkturerne og sygefraværet steg til 4,5% i I 1998 kostede sygefraværet ca. 18 mia. Skr., mens det for 2002 menes at lande på 50 mia. Skr. I midten af 1980'erne vendte 72% af de langtidssyge tilbage til arbejde inden for et år, mens andelen i 2002 er på 57%. Det er med andre ord ikke kun antallet af syge som er steget, sygefraværsperioderne er også blevet længere, hvilket i sig selv har øget udgifterne kraftigt. Den svenske undersøgelse giver ikke et entydigt svar på, hvorfor Sverige skiller sig ud fra de fleste andre lande, men peger på en række muligheder. Sygefraværet blandt kvinder var en halv gang højere end blandt mænd Sygefraværet blandt de 60 til 64-årige var mere end dobbelt så højt som blandt de øvrige aldersgrupper Flere kvinder og flere ældre arbejder i Sverige (og Norge) end i de øvrige lande Tre ud af fire kvinder arbejder i den offentlige sektor og mange af dem er ældre. Andelen er endvidere større i Sverige end i de øvrige lande. I undersøgelsen konkluderes det, at det høje sygefravær ikke nødvendigvis behøver at være et problem. Det kan være prisen for at fastholde ældre personer i beskæftigelse. Argumentet går endvidere på, at en del af Sveriges høje sygefravær hænger sammen med den relativt høje beskæftigelsesgrad hos ældre og kvinder. I undersøgelsen konkluderes det ligeledes, at sygeforsikringens udformning påvirker sygefraværet. Vilkårene er mest fordelagtige i Sverige, Norge og Holland. I Sverige har forsikringen ikke en øvre grænse og lægevurdering kræves ikke før efter den første uges sygdom. Derimod kompenseres der ikke for hele indkomstbortfaldet, som i visse andre lande. 18 Bilaget bygger på en artikel fra Ugebrevet Mandag morgen nr. 7, 17. februar

17 På baggrund af den markante stigning i sygefraværet i Sverige de sidste fem år, har den svenske regering fået kig på det høje sygefravær og mulighederne for at reducere det. Denne stigning er indtruffet efter en længere periode med fald i sygefraværet. Dette fald skyldes bl.a. en lang række reformer som svenskerne gennemførte i løbet af 1990'erne. Ifølge en rapport fra Finans-, Social- og Arbejdsministeriet i Danmark, der blev udgivet i 2001, havde disse svenske reformer en klar effekt. Det var ikke helt tydeligt, hvilken reform, der havde hvilken effekt, men det var en kendsgerning, at det svenske sygefravær faldt. I de senere år er der sket en stigning i det svenske sygefravær. Den danske rapport opgør stigningen til 24% om året. På den baggrund har den svenske regering set sig nødsaget til at gennemføre nye initiativer og i slutningen af januar 2003 spillede den svenske minister for arbejdsliv ud med en plan for øget sundhed i arbejdet. Den nye satsning byder på en bred vifte af redskaber, hvor det centrale element er en effektivisering af sygemeldingsprocessen. Desuden minder flere af elementerne om de tiltag man har gennemført i Norge. Af eksempler på redskaber kan nævnes mere præcision i sygemeldingen, mere inddragelse af den sygemeldte, højest sygedagpenge i tre år ad gangen og økonomiske incitamenter til arbejdsgiverne. Norge I Norge var problemerne med sygefravær store i perioden De offentlige udgifter til sygedagpenge steg med 57% fra 14 til 22 mia. Nkr. I samme periode steg det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af sygdom fra 8,2 til 11,7 dage om året. Nordmændene gennemførte flere mindre ændringer på området i 1990'erne, men ingen egentlige reformer. Det gør de imidlertid nu, hvor en trepartsaftale mellem regeringen, lønmodtagere og arbejdsgivere skal ændre skellet mellem at være syg og rask. Aftalen har ført til lovændringer, der trådte i kraft 1. juli Nordmændenes mål er at reducere den kraftige stigning i sygefraværet med 20%, hvilket svarer til at vende tilbage til niveauet i Parterne har samtidig forpligtet hinanden på et princip om, at alle, der vil og kan, skal have mulighed for at arbejde. Nordmændene kalder det for "det inkluderede arbejdsliv". Lovændringerne betyder et krav om, at sygemeldte lønmodtagere, efter dialog med egen læge, oplyser arbejdsgiveren om, hvilke opgaver de kan løse og hvilke de ikke kan løse som følge af sygdommen. Ifølge de nye regler er en sygemelding først gyldig, når lægen og den sygemeldte har afdækket disse forhold. Modtager virksomhederne ikke denne information, har de principielt ret til at tilbageholde sygeløn eller sygedagpenge. Den udvidede lægeerklæring har samtidig den fordel, at den ansatte får mulighed for gradvist at vende tilbage til arbejdet. Sygdomsforløbet bliver kortere og risikoen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet reduceres. Den norske model betragtes som banebrydende, ikke mindst fordi nordmændene, ifølge DA, antages at være det første land i verden, der lægger op til, hvad man kan kalde en nyfortolkning af hele sygdomsbegrebet. Den nuværende danske lovgivning tillader ikke, at arbejdsgiverne kan kræve oplysninger om karakteren af den ansattes sygdom, og danske læger går ikke ind i en vurdering af arbejdsevnen. De konstaterer alene, at der er tale om sygdom og vurderer varigheden. Nordmændene har også gjort det økonomisk attraktivt for arbejdsgiverne at nedbringe sygefraværet. Helt centralt i trepartsforhandlingerne om det inkluderende arbejdsliv er princippet om, at virksomhederne på frivillig basis kan tegne kontrakter med myndighederne om bestemte mål, initiativer og procedurer til at nedbringe sygefraværet. Som modydelse forpligter myndighederne sig til at støtte virksomhederne økonomisk og til at klare en del af det administrative arbejde. Ifølge den seneste opgørelse fra den norske arbejdsgiverforening er ansatte fordelt på virksomheder omfattet af denne slags kontrakter. Det er op mod 30% af den norske arbejdsstyrke. Desuden tyder det på, at indsatsen for at nedbringe sygefraværet virker. Ganske vist viser tallene for sygefraværet i 3. kvartal 2002, at det generelle niveau for sygefravær er steget med 4,4%, men ifølge undersøgelser af sygefraværet i de virksomheder og kommuner, der har indgået kontrakter, er der en nedgang i sygefraværet på 3% fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal En afgørende årsag til, at udviklingen er ved at vende i Norge er, at NHO (det norske DA) har holdt egne useriøse virksomheder i stram snor og har opfordret dem til at engagere sig. 16

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007

Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 25.000 flere i job: Fokus på sygefravær og rehabilitering Sammenfatning Sygefraværet er stigende og tilgangen til førtidspension er

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær... 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side 25 2.2 Det samlede sygefravær... side 27 2.3 Det korte sygefravær... side 34 2.4 Det lange sygefravær... side 38 2.5 Kommunernes

Læs mere

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5 Bilag 6 Stort fald i sygefravær Sygefraværet i Langeland Kommune er faldet fra 5,8 % til 5,1 % fra 2011 til 2012 og det samlede fravær har også oplevet et fald fra 8,5 % til 7,9 % i samme periode. Det

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

AnAlyse Af syge fraværet April 2008

AnAlyse Af syge fraværet April 2008 Analyse af syge fraværet April 28 Analyse af sygefraværet April 28 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING 3 1.1. Indledning 3 1.2. Hvorfor analysere sygefraværet igen? 3 1.3. Sammenfatning af analyserapportens

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSIONEN I SVERIGE OG HOLLAND

REFORM AF FØRTIDSPENSIONEN I SVERIGE OG HOLLAND i:\december 99\pensioner-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 20. december 1999 RESUMÉ REFORM AF FØRTIDSPENSIONEN I SVERIGE OG HOLLAND I Holland og Sverige har man i forbindelse med omlægningen

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Sygefravær og arbejdsmiljø. En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet

Sygefravær og arbejdsmiljø. En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet Sygefravær og arbejdsmiljø En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet Ledernes Hovedorganisation November 2006 Indledning Med udsigt til en stigende del af befolkningen på pension og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Forslag til nedbringelse af sygefravær

Forslag til nedbringelse af sygefravær 08-0091 - JEHØ 11.03.08 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Forslag til nedbringelse af sygefravær Sygefravær er sat på den politiske dagsorden, da det siden 2001 har været konstant stigende.

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere