Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien"

Transkript

1 Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien Revideret version B A T K A R T E L L E T September 2003

2 1. Indledning og resumé Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge Regeringens syn på udviklingen i sygedagpenge BAT-kartellets syn på udviklingen i sygedagpenge Bygge- og anlægsbranchen Sygedagpenge Det korte fravær Arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet Konklusion Perspektivering...13 Bilag 1. Sygefravær i Sverige og Norge

3 1. Indledning og resumé I januar 2003 udsendte BAT-kartellet en analyse af virksomhedernes omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker, der viste, at det kan betale sig for virksomhederne at undgå ulykker (prisen for en ulykke er i gennemsnit kr.). Nu går BAT et skridt videre og ser nærmere på det offentliges udgifter til sygefravær. I denne analyse er bygge- og anlægsbranchen løbende sammenlignet med oplysninger om sygefraværet som helhed for at belyse omfanget af branchens repræsentation af sygemeldinger. Følgende konklusioner kan træffes på dette grundlag: Ansatte inden for bygge og anlæg udgør 6% af arbejdsstyrken, mens andelen af modtagere af sygedagpenge, der arbejder inden for bygge og anlæg er helt oppe på 12,1%. 31% af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg har på et tidspunkt i 2001 været på sygedagpenge. For arbejdsmarkedet som helhed er tallet 16%. Inden for bygge og anlæg var 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) sygemeldt i mere end 2 uger i For arbejdsmarkedet som helhed var der 2,2% sygemeldte årsværk (> 2 uger) i Sygefraværet i bygge- og anlægsbranchen svarer til fuldtidsbeskæftigede, heraf skyldes de ca arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets beregninger skyldes 38% af det samlede fravær dårligt arbejdsmiljø. For ufaglærte arbejdere kan 49% af fraværet tilskrives arbejdsmiljøet og for faglærte arbejdere kan 45% af fraværet forklares med dårligt arbejdsmiljø. Mellem 1,8% og 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) var ude af beskæftigelse i 2001 pga. sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning er tallet for arbejdsmarkedet som helhed 1,6%. Der er udbetalt 667 mio. kr. i sygedagpenge totalt til lønmodtagere inden for bygge og anlæg, svarende til 7,1% af alle sygedagpengeudgifter. Heraf udgør de 211 mio. kr. sygedagpenge til lønmodtagere, hvor arbejdsgiver er forsikret. Derudover er der sygedagpengeudgifter til selvstændige inden for branchen, som udgør 105 mio. kr. Bygge og anlægsbranchen giver gennem sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet Staten et tab på ca. 2,8 mia. kr. (2001). På trods af bygge- og anlægsbranchens lille andel af arbejdsstyrken er der synlige besparelser at hente ved en arbejdsmiljøindsats i netop denne branche. Branchens muligheder for arbejdsmiljøforbedringer er et oplagt indsatsområde for politikere og branchens egne virksomheder og organisationer. Hvert år anmeldes ca tilfælde af arbejdsskader. Heraf er der i ca tilfælde tale om en arbejdsulykke og i ca tilfælde tale om erhvervsbetingede lidelser. Arbejdsskader er ikke alene forbundet med store omkostninger for den enkelte, men har ligeledes store omkostninger for virksomhederne og for samfundet i form af fravær, efterfølgende tab af produktive ressourcer og øgede offentlige udgifter. Omkostningerne ved arbejdsskader er store, både i form af finansiering af det midlertidige sygefravær og den mere permanente tilbagetrækning på førtidspension, som arbejdsskaderne i en række tilfælde resulterer i, sådan som det fremgår af analysen her. Samme vurdering har Arbejdsministeriet i en analyse fra december Samtidig har samfundet en række udgifter knyttet til behandling hos egen læge o. lign. eller på sygehusene. Presset på de offentlige finanser er tosidet, idet der både er flere udgifter og færre skatteindtægter. Betydningen af de mistede skatteindtægter er ikke medtaget i denne analyse. 1 Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at kun ca. halvdelen af alle arbejdsulykker anmeldes. 2 Arbejdsministeriet "Nyt fra Arbejdsministeriet", Tema arbejdsmiljø nr. 12, december

4 Arbejdsskader medfører en reduktion af arbejdsstyrken med ca årsværk. Arbejdsministeriet har, i ovenfornævnte analyse, beregnet, at heraf svarer den midlertidige periode på overførsler (sygdom, arbejdsløshedsdagpenge og revalidering) til et tab af arbejdsstyrke på ca personer. De mere end årlige tilfælde, hvor arbejdsskaden resulterer i en førtidspension, svarer til et samlet tab af mere end arbejdsår 3. På denne baggrund har Arbejdsministeriet vurderet, at en fjernelse af blot de arbejdsskader, der medfører, at den skadelidte mere permanent må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, på sigt ville resultere i, at arbejdsstyrken kunne forøges med personer. (Det har ikke været muligt at nuancere disse tal i forhold til bygge og anlæg). BAT-kartellet peger på følgende tiltag, der kan nedbringe sygefraværet i bygge og anlæg: Der skal fokus på arbejdsmiljø i hele byggeriets levetid, både i udbudsmaterialet, i opførelsesfasen, i driftsfasen og i nedbrydningsfasen Bygherren skal tage sit arbejdsmiljøansvar alvorligt, herunder sine forpligtelser i forbindelse med indretning og drift af byggeriet samt koordinering af entreprenørernes arbejdsmiljøarbejde i fællesområderne Staten og andre offentlige bygherrer skal løfte deres del af ansvaret for at skabe et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær til følge, fx. ved at stille særlige krav om arbejdsmiljø i udbudsmaterialet. Det skal ske gennem en statslig byggepolitik ( staten som foregangsbygherre ) Totalinddækning i forbindelse med vinterbyggeri vil forbedre arbejdsmiljøet, fordi træk, fugt og kulde mindskes væsentligt Byggevirksomheder skal skabe en god sikkerhedskultur, hvor arbejdsulykker ikke accepteres. Der skal arbejdes systematisk på at forebygge ulykker, og der skal stilles krav, både til planlæggere og udførende Byggevirksomhederne skal gennemføre en aktiv personalepolitik med fokus på arbejdsfastho l- delse Entreprenører og bygningsarbejdere skal bidrage konstruktivt i arbejdet med at koordinere sikkerhedsarbejdet mellem de forskellige udførende på byggepladsen. En effektiv sikkerhedsorganisation er nøglen til et godt arbejdsmiljø Byggefirmaer bør føre statistik over arbejdsulykker og sygefravær og vurdere, hvordan et forbedret arbejdsmiljø kan fremme arbejdsmiljø og mindske sygefravær Byggeriets Evalueringscenters nøgletalssystem er under udvikling til også at dække arbejdsmiljø. Dette redskab vil kunne anvendes af firmaer i byggeriet i forbindelse med benchmarking af arbejdsmiljøet Byggeriets parter skal indgå forpligtende aftaler om arbejdsmiljø med henblik på at forebygge arbejdsskader og skabe et bedre arbejdsmiljø Virksomhedernes brug af eksterne arbejdsmiljørådgivere skal styrkes. Regeringen skal glemme alt om at skyde den nuværende BST-ordning i sænk ved at fjerne BST-pligten og liberalisere BST 3 Hvis hver person i gennemsnit har 15 år tilbage på arbejdsmarkedet. 3

5 Arbejdstilsynets kontrol af forholdene på byggepladserne skal intensiveres. Bissen skal skrues på, når arbejdsmiljølovgivningen overtrædes. Regeringen må sikre Arbejdstilsynet de fornødne ressourcer. 2. Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge Som det fremgår af tabel 2.1 er der store udsving i udviklingen inden for både det udbetalte beløb, antal dagpengeuger og antal berørte personer. Generelt for alle tre opgørelser er det dog, at siden 1985 er der flest år med stigninger. Det udbetalte sygedagpengebeløb i mil. kr. er steget i alle årene fra 1985 til 2001 undtagen 4 år. Desuden er der i de fleste år en stigning på over 5%. Som det fremgår af tabellen er de største årlige stigninger midt i 1980'erne og 1990'erne og igen fra 1999 til Fra og med 2000 er arbejdsgiverperioden for både offentlige og private arbejdsgivere to uger. Tabel 2.1 Udgifter til sygedagpenge i mil. kr., antal sygedagpengeuger og berørte personer Udbetalte beløb % ændring ifht. året før Sygedagpengeuger % ændring ifht. året før Berørte personer % ændring ifht. året før , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Tabelforklaring: I statistikken i tabel 2.1 indgår kun sager, hvor der er udbetalt penge fra det offentlige. Dagpenge eller løn, som arbejdsgiveren udbetaler i arbejdsgiverperioden, indgår ikke i opgørelserne, bortset fra særlige grupper. Disse særlige grupper omfatter: I arbejdsgiverperioden: hvor arbejdsgiveren er forsikret hvor beskæftigelseskravet ikke er opfyldt kronisk syge dagpengepligt ikke opfyldt arbejdsløse arbejdsskade Efter arbejdsgiverperioden: Offentlig og privatansatte lønmodtagere, samt refusionskrav fra arbejsgivere, der udbetaler løn under sygefravær. Kilde: Danmarks Statistik statistiskbanken, tabel DAGP1, DAGP2 og DAGP3. 4

6 3. Regeringens syn på udviklingen i sygedagpenge Den politiske interesse for at reducere sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er steget markant de seneste år. Dette skyldes den stigende mangel på arbejdskraft blandt andet pga. at en øget andel af befolkningen forventes at gå på pension og anden overførselsindkomst. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) viser flere undersøgelser, herunder AMIs rapport om arbejdsmiljø og fravær 4, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af sygefraværet og den førtidige afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod kan en væsentlig del forklares ud fra de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Derfor er der, ifølge AMI, god grund til at tro, at både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet kan forebygges bedre og mere økonomisk gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. Det er AMIs vurdering at 38% af fraværet skyldes arbejdsmiljøet. Dette tilslutter Regeringen sig i sit udspil til arbejdsmiljøreform. Her fremføres AMIs tal som et af mange argumenter for at gøre en indsats overfor arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesministeriet har sammen med Finansministeriet i en analyse fra december 2002 set nærmere på udviklingen i udgifterne til sygedagpenge, specielt med fokus på perioden Heraf fremgår det, at danskerne bliver mere og mere syge, og at sygdomsperioderne bliver længere og længere. Det har givet en eksplosiv stigning i statens udgifter til sygedagpenge. I perioden er omfanget af sygedagpengemodtagere steget med målt som fuldtidsmodtagere. Samtidig er udgifterne til sygedagpenge steget voldsomt. På de tre år er udgifterne steget med 1,4 mia. kr. til 9,5 mia. kr. Ifølge Beskæftigelses- og Finansministeriet skyldes stigningen i antallet af fuldtidsmodtagere både en stigning i antallet, der modtager sygedagpenge (berørte) og den gennemsnitlige varighed. Stigningen i antallet af berørte svarer til ca årsværk, mens stigningen i den gennemsnitlige varighed svarer til ca årsværk. Tabel 3.1 Udviklingen i udgiften til sygedagpenge og antal årsværk fra 1994 til Ændr Udgifter, mia. kr. 6,8 7,4 8,1 8,4 8,6 8,2 8,7 9,5 9,7 - År til år ændring - 0,6 0,7 0,3 0,2-0,4 0,6 0,8 0,2 1,3 Årsværk, ,1 50,9 56,1 58,7 58,6 56,7 61,1 67,3 69,3 - År til år ændring - 3,8 5,2 2,5-0,1-2,3 4,8 6,2 2,0 10,7 1 Niveauet i 2002 er et skøn baseret på en opregning af årets tre første kvartaler. Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, "Udviklingen i sygedagpenge, ". Som det fremgår ovenfor, afviger Beskæftigelsesministeriets og Finansministeriets opgørelser over udgiften til sygedagpenge fra Danmarks Statistiks opgørelser (se afsnit 2), men tendensen i udviklingen er den samme. Desuden har Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet omregnet antallet af sygedagpengemodtagere til antal helårspersoner, mens Danmarks Statistik har opgjort antal berørte personer. Det anslås, at det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked i direkte udgifter koster 32 mia. kr. om året (2001) 5. Dette fordeler sig med 22 mia. kr. i udgifter for arbejdsgiverne og 10 mia. kr. i udgifter til offentlige sygedagpenge, jf. tabel 2. Heri er ikke regnet arbejdsgiveres produktionstab og manglende omsætning, ligesom det offentliges udgifter til hospitalsbehandling, genoptræning, medicin o.lign., samt manglende skatteindtægter heller ikke er medregnet. Alt i alt voldsomt store udgifter. 4 AMI-rapport "Arbejdsmiljø og fravær", november Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet,

7 Det høje sygefravær er et stort samfundsmæssigt problem. Undersøgelser viser, at det kun er én ud af fem, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, hvis folk først har været syge og fraværende fra arbejdsmarkedet i et år. Blot måneders fravær på grund af sygdom øger markant risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det sker i gennemsnit for hver ottende. Disse tal underbygges af Beskæftigelsesministeriets analyse af det danske sygefravær som fastslår, at helårspersoner var væk fra arbejde i 2001 pga. sygdom. Det svarer til at næsten hele befolkningen i Aalborg var syg hver dag, eller at sygefraværet er lige så stort som arbejdsløsheden (se tabel 3.2). Tabel 3.2 Det samlede danske sygefravær (årsværk) Kort fravær Langt fravær I alt Beskæftigede Selvstændige Gravide Ledige I alt Kilde: Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet, Publikation, 2003 Hvert år er 2/3 af arbejdsstyrken berørt af sygefravær. Det svarer til knap 2 mio. personer. Omkring 1,5 mio. personer har kort sygefravær. Ca er syge mellem 2-26 uger, ca i uger og ca i over et år. Det høje sygefravær er spild af gode ressourcer, både for samfundet og for den enkelte. Regeringen har på en konference først i maj i år fremlagt et debatoplæg om nedbringelse af sygefraværet Hvad gør vi ved sygefraværet?. Debatoplægget skal danne grundlag for en bred debat med relevante interessenter som f.eks. læger, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Herefter vil regeringen fremlægge en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet. Som eksempel nævner beskæftigelsesministeren Norge, hvor man i stedet for at fokusere på almindelige lægeerklæringer har valgt at fokusere på, hvad den sygemeldte rent faktisk kan klare af opgaver. Ministeren påpeger, at erfaringerne viser, at folk faktisk bliver hurtigere raske, når de arbejder, end når de ikke gør. Nu viser de seneste undersøgelser fra Norge, at deres model ikke virker 6, og i fagbevægelsen har vi heller ikke været begejstrede for den meget stramme og restriktive model, der er knyttet til sygefraværsmelding i Norge. 4. BAT-kartellets syn på udviklingen i sygedagpenge I BAT-kartellet kan vi godt se fornuften i at se på en mere smidig ordning omkring sygemeldingerne, men det er vigtigt at pointere, at det skal ske i tæt samarbejde mellem den sygemeldte, egen læge, BST og virksomhed. Og det vil i høj grad være den pågældendes egen vurdering af, hvilket arbejde der kan udføres, der skal lægges til grund for det eventuelle arbejde vedkommende kan tilb y- des. Inden for træ- og møbelindustrien har vi gode erfaringer med tilpasning af arbejdsopgaver for gravide, så man derved undgår en fraværs- eller sygemelding. Disse personalepolitiske erfaringer med delvis fraværsmelding kunne med fordel benyttes i andre brancher. Ofte kan en sygemelding undgås, hvis virksomhederne tilpasser arbejdsopgaverne til den arbejdsbyrde, som den gravide eller 6 Danmarks Radio, Orientering: Dagpenge Ove Weiss. 11. august 2003 kl

8 syge kan klare. Der skal trædes varsomt, så vi ikke får læger til at raskmelde syge medarbejdere helt eller delvist, fordi der lægges et pres på enten den sygemeldte eller på lægen. I Norge har arbejdsgiverforeningen taget nogle interessante initiativer på disse områder, og har forsøgt at få orden i egne rækker (se bilag 1). En af de aktører, som Regeringens debatoplæg også behandler og som har stor indflydelse på succesfuld tilbagevenden på arbejdet, er kommunerne. I dag håndterer kommunerne arbejdet med sygefravær meget forskelligt, hvilket giver sig udslag i store forskelle i sygefraværet fra kommune til kommune. Debatoplægget peger på, at der må ses på, hvordan visitations- og opfølgningsindsatsen kan indrettes fremover. I BAT ser vi et klart perspektiv i at gøre en aktiv indsats for, at erfaringerne fra de kommuner, der gør det godt, og som har et velfungerende samarbejde med virksomheder, fagforeninger og A-kasser, udbredes til de kommuner, der gør det mindre godt. Et oplagt middel til at reducere sygefraværet er at formulere en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder en aktiv arbejdsmiljøpolitik, set i lyset af arbejdsmiljøets store betydning for fravær på det danske arbejdsmarked. Vi må gøre op med eventuel kassetænkning fra kommunernes side i og med, at kommunerne får refunderet 100% af udgifterne til sygedagpenge af staten i de første 4 uger og herefter 50% til og med uge 52. Der er måske brug for en større motivationsfaktor for kommunerne og virksomhederne til at gøre en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet. De manglende skatteindtægter er tilsyneladende ikke motivation nok for alle kommuner. Forebyggelse af varig afgang fra arbejdsmarkedet En sammenligning af Danmark med Holland, Sverige, Tyskland, Israel og USA viser, at Danmark ligger lavt hvad angår andelen af langvarigt sygemeldte, som vender tilbage til arbejde. F.eks. var 73% af de langtidssygemeldte medarbejdere i Holland vendt tilbage til arbejde efter 1 år, mens tallene for de øvrige lande var USA 63%, Sverige 53%, Israel 49%, Tyskland 41% og Danmark 32%. Efter 2 år var tallene for Holland 72%, Sverige 63%, USA 62%, Israel 60%, Danmark 40% og Tyskland 35%. Én forklaring er afskedigelse under sygdom i Danmark, en anden er øget anvendelse af jobtræning med økonomisk kompensation i f.eks. Sverige og Holland. Tallene viser, at frekvensen af udstødning efter 1 års fravær er 21% højere i Danmark end i Sverige. Hvis Danmark kan nå ned på niveau med Sverige mht. udstødning efter langvarigt fravær, vil dette svare til, at personer hvert år undgår udstødning. I Danmark er der således et endda væsentligt potentiale for at fremme tidlig tilbagevenden til arbejde efter sygdom vha. interventioner rettet mod tilpasning af arbejdsopgaver og -organisation, uafhængigt af individuelle faktorer som f.eks. medarbejderens helbred, uddannelse, indkomst, alder samt økonomiske motiver. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet "Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet", august Regeringens økonomiske plan "Flere i arbejde", som blev fremlagt i 2002, er langtfra blevet den jobgenerator, der var lagt op til. Regeringen satser nu på, at det førnævnte debatoplæg om sygefravær kan igangsætte den debat som skal være generatoren til at få flere hænder i arbejde, men BAT-kartellet savner flere ting i debatoplægget. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær levnes f.eks. kun en enkelt fantasiforladt side i det 30 sider lange debatoplæg. Og det står i skærende kontrast til andre meldinger og publikationer fra Beskæftigelsesministeriet 7. 7 Eksempelvis: Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet, 2003, samt Udspillet til arbejdsmiljøreform: Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virk somheder, Beskæftigelsesministeriet,

9 Efter BAT-kartellets opfattelse mangler oplægget at indtænke effekten af den forebyggende arbejdsmiljøindsats langt mere tydeligt end, at Branchearbejdsmiljørådene skal udvide deres virkefelt. Debatoplægget burde, i lyset af at 38% af alt fravær kunne reduceres, hvis arbejdsmiljøet var i orden, sigte meget skarpere på, hvilke virksomhedsnære virkemidler der kan tages i anvendelse. Desværre peger de aktuelle tiltag fra regeringen i den anden retning, og igen må vi konstatere, at det er ude af trit med sund fornuft og økonomisk ansvarlighed at standse den forebyggende indsats på virksomhederne, beskæftigelsesministeren og regeringen optræder Penny wise, - Pound foolish. Det er helt afgørende, at den primære indsats skal ske i samarbejde med virksomhederne og i samarbejde mellem arbejdsgivere og ansatte på virksomhederne. Arbejdsmiljøinstituttet 8 (AMI) fremfører, at politikerne overvurderer mulighederne for at ændre sygefraværet gennem centrale initiativer. Erfaringerne tyder på, at det i høj grad er noget, der skal ske lokalt på virksomhederne. De har et klart incitament til at gøre noget ved det, og det er igennem de handlinger de gennemfører, at de kan se resultaterne på bundlinien. 5. Bygge- og anlægsbranchen 5.1 Sygedagpenge Som det fremgår af tabel 5.1 nedenfor er bygge- og anlægsbranchen overrepræsenteret blandt antallet af modtagere af sygedagpenge i De ansatte inden for bygge og anlæg udgør 6% af arbejdsstyrken (2001), mens andelen af modtagere af sygedagpenge, der arbejder inden for bygge og anlæg, er oppe på 12,1%. Endvidere fremgår det af tabellen, at der i løbet af 2001 var modtagere af sygedagpenge inden for bygge og anlæg. En del af denne forskel forklares ved, at en del sygedagpengemodtagere inden for bygge og anlæg er ansat hos forsikrede arbejdsgivere (34210 modtagere), og derfor tæller med i opgørelsen. 10 Med et samlet antal beskæftigede inden for bygge og anlæg på ca , betyder det, at 31% af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg på et tidspunkt i 2001 har været på sygedagpenge. Ud af de berørte sygedagpengemodtagere har modtagere (lønmodtagere) mere end 2 ugers fravær. Tabel 5.1 Antal modtagere, der modtog sygedagpenge i 2001 Antal % % af arbejdsstyrken I alt ,0 100,0 Bygge og anlæg ,1 6,0 Kilde: Statistiske Efterretninger 2002:14. Af tabel 5.2 fremgår det, at det gennemsnitlige antal sygedagpengeuger pr. person inden for bygge og anlæg, der har mere end 2 ugers fravær, er 7,2. Hvis vi skal regne på det totale sygefravær, skal der lægges de to første uger til disse tal, hvor den sygemeldte har modtaget løn fra arbejdsgiver og derfor ikke har været i kontakt med sygedagpengesystemet i kommunen. Den faktiske sygefraværsperiode bliver derfor 9,2 uger for bygge- og anlægsarbejderen. 8 Ugebrevet Mandag Morgen Nr. 7, 17. februar Fænomenet gælder ikke kun for Danmarks Statistik, Særkørsel af sygedagpengedata for BAT-kartellet, august Danmarks Statistik "Statistisk Årbog" tabel 139, side

10 Tabel 5.2 Gennemsnitligt antal sygedagpengeuger og udbetalt beløb pr. person i kr. i 2001 Gennemsnitligt antal sygedagpengeuger pr. person Gennemsnitligt udbetalt beløb pr. person, kr. I alt 8, Bygge og anlæg 7, Kilde: Statistiske Efterretninger 2002:14. Der findes ingen enkelte forklaringer på årsagen til bygge- og anlægsarbejdernes kortere sygdomsperiode. En mulig forklaring kan ligge i bygge- og anlægsarbejderens tradition for at skifte arbejdsplads hyppigt og deres projektbaserede tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne slags ansættelsesformer med mere løs tilknytning til arbejdspladsen er typisk for bygge- og anlægsbranchen og ses ikke i nævneværdig grad inden for andre større brancher. Derudover er det de færreste arbejdsgivere inden for bygge og anlæg, der supplerer op fra sygedagpenge til fuld løn, hvorved bygge- og anlægsarbejderen oftere vil opleve en nedgang i indtægt under sygdom. Det kan være motiverende for at komme tilbage på arbejdsmarkedet sammenlignet med en sygemeldt, der får suppleret op fra sygedagpenge til fuld løn af sin arbejdsgiver. Der er altså flere mulige forklaringer på de talmæssige forskelle, og det er svært at lave en enkel konklusion på, hvorfor forskellene eksisterer. 5.2 Det korte fravær Vi kender omfanget af det lange sygefravær igennem sygedagpengestatistikkerne, men der findes som tidligere nævnt ingen samlet national sygefraværsstatistik. Derfor bliver bedste bud på det korte sygefravær Beskæftigelsesministeriets opgørelse, (se tabel 3.2) baseret på diverse fraværsstatistikker og egne beregninger 12. Her anslås det, at det korte sygefravær udgør ca. halvdelen af det samlede sygefravær. Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at det forholder sig anderledes indenfor bygge og anlæg. 5.3 Samfundets udgifter til sygefravær indenfor bygge og anlæg Ved at omregne de modtagere af sygedagpenge (> 2 uger) med hver 9,2 sygefraværsuger i gennemsnit fås et samlet sygefravær for modtagere med et sygefravær på mere end 2 uger i bygge- og anlæg på årsværk, svarende til 2,0% af branchens årsværk (2001). (Danmarks Statistik "Statistisk Årbog" tabel 257, side 256). Til sammenligning var der for alle brancher modtagere af sygedagpenge (> 2 uger) med hver 10,5 sygefraværsuger i gennemsnit, hvilket giver årsværk. Ud af årsværk giver det 2,2% sygemeldte (2001). (Danmarks Statistik "Statistisk Årbog" tabel 257, side 256). På baggrund af den anslåede fordeling mellem kort og langt sygefravær, beregnes det samlede sygefravær inden for bygge og anlæg til at være 2 x årsværk = årsværk, svarende til 4% sygefravær i branchen. AMIs rapport om arbejdsmiljø og fravær 13, fokuserer på arbejdsmiljøets relative betydning for sygefravær. Beregningerne er baseret på to sæt af oplysninger: Forekomst af fravær udtrykt som antal sygefraværsdage inden for det sidste år. Sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet (risikofaktorer) og sygefraværsdage. Arbejdsmiljøets betydning afhænger af, hvor udbredt de pågældende risikofaktorer er, og hvor stærk sammenhængen er mellem risikofaktorer og sygefravær. 12 Analyse af det danske sygefravær, Beskæftigelsesministeriet, AMI-rapport "Arbejdsmiljø og fravær", november

11 Ud fra disse to sæt oplysninger har AMI beregnet potentialet for forebyggelse, hvilket betyder den andel af sygefraværet, der i princippet kan fjernes ved at sætte effektivt ind overfor de relevante risikofaktorer i arbejdsmiljøet. AMI kom frem til følgende betydende risikofaktorer: Jobusikkerhed (usikkerhed i ansættelsen) Høje krav til syn, hørelse og præcision Arbejde med bøjet ryg og nakke Ensidigt gentaget arbejde Tunge løft Endvidere beregnede AMI den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø til 38%. Sandsynligheden for at være udsat for de arbejdsmiljøforhold, som betyder mest for fraværet blandt lønmodtagere, afhænger bl.a. af hvilket job man har. Generelt er flest personer blandt ufa g- lærte arbejdere udsat for risikofaktorerne, hvorfor man her ser den højeste andel, 49%, af fraværet, som kan tilskrives arbejdsmiljøet. For faglærte arbejdere blev den del af fraværet, som kunne henføres til arbejdsmiljø beregnet til 45%. Med sygemeldte årsværk inden for bygge og anlæg kan følgende beregning foretages: Hvis alle ansatte er ufaglærte skyldes 49% af fraværet dårligt arbejdsmiljø. Ud af sygemeldte årsværk fås årsværk. Hvis alle ansatte er faglærte er det 45% af 5.698, hvilket er årsværk. Da bygge- og anlægsbranchen består af en blanding af faglærte og ufaglærte arbejdere, kan man konkludere, at der var mellem og årsværk ude af beskæftigelse i 2001 pga. sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Det er mellem 1,8 og 2,0 % af antallet af årsværk inden for branchen. Til sammenligning er beregningen for alle brancher: 38% af sygemeldte årsværk er årsværk. Ud af det samlede antal årsværk på for alle brancher fås, at 1,6% af det samlede sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. Hvis vi derudover ser på de øvrige samfundsbundne udgifter i forbindelse med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, viser der sig følgende billede: Udgangspunktet er, at der er udbetalt 667 mio. kr. i sygedagpenge totalt til lønmodtagere inden for bygge og anlæg. 14 Heraf udgør de 211 mio. sygedagpenge til lønmodtagere, hvor arbejdsgiver er forsikret. AMIs rapport om Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, 2002 bruger følgende fordelingsnøgle i deres beregning: Danmarks Statistik, Særkørsel af sygedagpengedata for BAT-kartellet, august Der er tale om en fordelingsnøgle udarbejdet af Arbejdstilsynet i 1994, og derfor kan udgangspunktet for fordelingen på de enkelte udgiftstyper have ændret sig i forhold til hinanden. Vi har i denne analyse lavet en forsigtig fremskrivning, og indsat den aktuelle udgift på sygefravær, som er væsentlig større i dag end 1994 tallene. For de øvrige udgiftstyper er der fremskrevet med 3% pr. år. 10

12 Tabel 5.3 Det samfundsmæssige tab ved sygefravær og for tidlig udstødning inden for bygge og anlæg Udgiftstype %-vis fordeling Mio. kr. Sygedagpenge 23,9 667 Sygehusbehandling 7,5 209 Øvrig behandling 5,9 165 Udstødning til førtidspension, efterløn 54, Dødsfald 8,7 243 Totalt 100, Kilde: Arbejdstilsynet, Danmarks Statistik, særkørsel og egne beregninger. Hertil kommer omfattende menneskelige omkostninger og afledte økonomiske tab. Risikoen for marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet er, ifølge AMI, dobbelt så stor for denne gruppe, som for resten af arbejdsmarkedet. Særlig blandt ufaglærte og faglærte arbejdere er potentialet for at reducere sygefraværet gennem arbejdsmiljøforbedringer stort. Derfor vil muligheden for at mindske de samfundsmæssige udgifter, ved en forbedring af arbejdsmiljøet, også være relativt større i denne gruppe end i andre grupper. AMI pointerer også, at der sagtens kan være flere arbejdsmiljøfaktorer end de nævnte 5 risikofaktorer, der har betydning for sygefravær. Selv om helbredet naturligvis er en faktor, der har stor betydning for, hvor meget man er fraværende fra arbejdet, er det ikke den eneste faktor. Det er heller ikke så simpelt at afgøre, hvornår man er så syg, at man bør blive væk fra arbejde. For nogle sygdomme og symptomer er både patienter, praktiserende læger og lægekonsulenter i sygeforsikring meget uenige i deres vurdering af, hvornår symptomer eller sygdom bør føre til fravær fra arbejdet. AMI præsenterer i sin rapport nogle af de måder, hvorpå arbejdsmiljøet kan påvirke fraværet. I no g- le tilfælde opstår sygdomme og skader som følge af forhold i arbejdsmiljøet, og det kan medføre fravær. Yderligere er der flere og mere komplekse sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, end blot de faktorer i arbejdsmiljøet, der skader helbredet og medfører fravær. Lægediagnosticerede helbredsproblemer forklarer kun en mindre del af variationen i sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Derimod synes de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet at forklare en væsentlig del af variationen i sygefraværet. Både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges derfor potentielt bedre gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. Som før nævnt anslår Beskæftigelsesministeriet, at det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked koster 32 mia. kr. om året. Bygge- og anlægsbranchen tegner sig for sin del af disse udgifter, idet sygedagpengeudgiften blandt lønmodtagere i branchen udgør 667 mio. kr. svarende til 7,1% af alle sygedagpengeudgifter. Her er ikke medtalt sygedagpengeudgifter til selvstændige inden for branchen, som udgør 105 mio. kr. Alt i alt giver bygge og anlægsbranchen gennem sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet staten et tab på ca. 2,8 mia. kr. (2001). På trods af bygge- og anlægsbranchens lille andel af arbejdsstyrken er der store besparelser at hente ved en arbejdsmiljøindsats i netop denne branche. Branchens muligheder for arbejdsmiljøforbedringer er et oplagt indsatsområde for politikere og branchens egne virksomheder og organisationer, - også lokalt og regionalt. 11

13 BAT-kartellet peger på følgende tiltag, der kan nedbringe sygefraværet i bygge og anlæg: Der skal fokus på arbejdsmiljø i hele byggeriets levetid, både i udbudsmaterialet, i opførelsesfasen og i driftsfasen Bygherren skal tage sit arbejdsmiljøansvar alvorligt, herunder sine forpligtelser i forbindelse med indretning og drift af byggeriet samt koordinering af entreprenørernes arbejdsmiljøarbejde i fællesområderne Staten og andre offentlige bygherrer skal løfte deres del af ansvaret for at skabe et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær til følge, fx ved at stille særlige krav om arbejdsmiljø i udbudsmaterialet. Det skal ske gennem en statslig byggepolitik ( staten som foregangsbygherre ) Totalinddækning i forbindelse med vinterbyggeri vil forbedre arbejdsmiljøet, fordi træk, fugt og kulde mindskes væsentligt Byggevirksomheder skal skabe en god sikkerhedskultur, hvor arbejdsulykker ikke accepteres. Der skal arbejdes systematisk på at forebygge ulykker, og der skal stilles krav, både til planlæggere og udførende Byggevirksomhederne skal gennemføre en aktiv personalepolitik med fokus på arbejdsfastho l- delse Entreprenører og bygningsarbejdere skal bidrage konstruktivt i arbejdet med at koordinere sikkerhedsarbejdet mellem de forskellige udførende på byggepladsen. En effektiv sikkerhedsorganisation er nøglen til et godt arbejdsmiljø Byggefirmaer bør føre statistik over arbejdsulykker og sygefravær og vurdere, hvordan et forbedret arbejdsmiljø kan fremme arbejdsmiljø og mindske sygefravær Byggeriets Evalueringscenters nøgletalssystem er under udvikling til også at dække arbejdsmiljø. Dette redskab vil kunne anvendes af firmaer i byggeriet i forbindelse med benchmarking af arbejdsmiljøet Byggeriets parter skal indgå forpligtende aftaler om arbejdsmiljø med henblik på at forebygge arbejdsskader og skabe et bedre arbejdsmiljø Virksomhedernes brug af eksterne arbejdsmiljørådgivere skal styrkes. Regeringen skal glemme alt om at skyde den nuværende BST-ordning i sænk ved at fjerne BST-pligten og liberalisere BST Arbejdstilsynets kontrol af forholdene på byggepladserne skal intensiveres. Bissen skal skrues på, når arbejdsmiljølovgivningen overtrædes. Regeringen må sikre Arbejdstilsynet de fornødne ressourcer. 6. Konklusion Ansatte inden for bygge og anlæg udgør 6% af arbejdsstyrken, mens andelen af modtagere af sygedagpenge, der arbejder inden for bygge og anlæg er helt oppe på 12,1%. 31% af alle beskæftigede inden for bygge og anlæg har på et tidspunkt i 2001 været på sygedagpenge. For arbejdsmarkedet som helhed er tallet 16%. Inden for bygge og anlæg var 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) sygemeldt i mere end 2 uger i For arbejdsmarkedet som helhed var der 2,2% sygemeldte årsværk (> 2 uger) i Sygefraværet i bygge- og anlægsbranchen svarer til fuldtidsbeskæftigede, heraf skyldes de ca arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets beregninger skyldes 38% af det samlede fravær dårligt arbejdsmiljø. For ufaglærte arbejdere kan 49% af fraværet tilskrives arbejdsmiljøet og for faglærte arbejdere kan 45% af fraværet forklares med dårligt arbejdsmiljø. Mellem 1,8% og 2,0% fuldtidsbeskæftigede (årsværk) var ude af beskæftigelse i 2001 pga. sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning er tallet for arbejdsmarkedet som helhed 1,6%. 12

14 Der er udbetalt 667 mio. kr. i sygedagpenge totalt til lønmodtagere inden for bygge og anlæg, svarende til 7,1% af alle sygedagpengeudgifter. Heraf udgør de 211 mio. kr. sygedagpenge til lønmodtagere, hvor arbejdsgiver er forsikret. Derudover er der sygedagpengeudgifter til selvstændige inden for branchen, som udgør 105 mio. kr. Bygge og anlægsbranchen giver gennem sygefravær og for tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet Staten et tab på ca. 2,8 mia. kr. (2001). På trods af bygge- og anlægsbranchens lille andel af arbejdsstyrken er der synlige besparelser at hente ved en arbejdsmiljøindsats i netop denne branche. Branchens muligheder for arbejdsmiljøforbedringer er et oplagt indsatsområde for politikere og branchens egne virksomheder og organisationer. 7. Perspektivering Der findes ikke i Danmark en egentlig national fraværsstatistik. Derimod findes der en samlet opgørelse for de ca statsansatte, for de ca ansatte i den private, finansielle sektor samt en opgørelse over den øvrige private sektor under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) baseret på frivillige indberetninger fra medlemsvirksomhederne. I juni 2002 opgjorde DA det samlede sygefravær til årsværk i den erhvervsaktive befolkning svarende til ca. 4,5% af de beskæftigede årsværk. Der er flere undersøgelser som viser, at man ikke kan se bort fra, at lang tids sygefravær kan resultere i udstødning fra arbejdsmarkedet og disse to områder skal derfor ses i sammenhæng. I 2000 fandtes der, ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) 16, ca personer i den erhvervsaktive alder, der modtog førtidspension, kontanthjælp, efterløn eller var i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Lægges dertil ca ledige kan det årlige produktionstab for disse to grupper beregnes til 216 mia. kr., hvis værdien af et årsværk sættes til kr. Sættes det gennemsnitlige antal tabte arbejdsår til 20, svarer de akkumulerede nutidsværdier af dette produktionstab til 2,7 billioner kr. Der er dog en vis recirkulation af de ikke-beskæftigede mellem 16 og 66 år, hvilket gør, at AMI's tal ligger lidt i overkanten, hvis de udstødte betragtes som tabt for arbejdsmarkedet for altid. Det kan dog næppe bestrides, at de ca ubeskæftigede udgør samfundets ubetinget største produktionsreserve, og set i det lys er udstødningen yderst kostbar. Undersøgelser 17 viser, at de fleste sygedage tilskrives "almindelige sygdomme" som f.eks. forkølelse, hvis man undersøger diagnoser ved fravær. Disse sygdomme opfattes ikke som arbejdsrelaterede. Man kan dog forestille sig, at dårlige arbejdsforhold er en kilde til stress og dårlig trivsel, som kan medføre sygdomsfremkaldende konsekvenser. Stress som følge af arbejdet kan øge risikoen for at blive syg, selv om smitte eller andre skadelige påvirkninger ikke nødvendigvis stammer fra arbejdsmiljøet. Der er altså et vigtigt samspil mellem "almindelige sygdomme" og arbejdsmiljø. Der vil være større behov for sygemelding, hvis arbejdet forværrer sygdommen eller symptomerne. Desuden giver fravær mulighed for at komme sig efter sygdom og fravær er også en måde at forebygge at sygdommen udvikler sig mere alvorligt. Sygefravær er et valg, man træffer i en vanskelig afbalancering af modsatrettede krav i arbejdet og privatlivet. Det er oplagt, at arbejdsmiljøet har stor betydning for graden af symptomer og fravær, når man har en given sygdom. Hvis arbejdsmiljøet opleves meget positivt, og man føler sig meget motiveret, værdsat og betydningsfuld i arbejdet, vil man formentlig gå på arbejde trods lettere sygdomme. Omvendt hvis arbejdet er belastende, som det jo er inden for bygge- og anlægsbranchen. Hvis arbejdet kræver tunge løft, vil f.eks. rygsmerter og luftvejsinfektioner lettere medføre fravær, end hvis 16 AMI-rapport Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, august AMI-rapport Arbejdsmiljø og fravær, november

15 arbejdet ikke er fysisk belastende. Hvis belastningerne i arbejdet er beskedne, eller kravene er fleksible, så man kan vælge at tage en dag med lettere opgaver, kan man gå på arbejde med forkølelse eller moderate rygsmerter, mens det er svært ved større eller ufleksible krav. For sygdomme som astma og migræne er det velkendt, at man får flere anfald i forbindelse med stress, og det gælder også symptomer på mange andre sygdomme. I nogle situationer melder medarbejdere sig syge, uden at der er tale om sygdom i lægelig forstand. Ud over den almindeligste ved børns sygdom, kan der f.eks. være tale om fyringstrusler, mobning eller alvorlige konflikter på arbejdspladsen, som får medarbejderen til at føle sig syg, eller på anden måde gør det uudholdeligt at være på arbejdspladsen. Der kan også være tale om alvorlige problemer uden for arbejdet, f.eks. dødsfald i familien, eller der kan være tale om mindre drastiske forhold, som på forskellig måde ødelægger motivationen for arbejdet, og medfører fravær uden at der er tale om sygdom. Alt i alt kan arbejdsmiljøet påvirke fraværet gennem mange forskellige mekanismer, og derfor er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at studere de sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, der kan forklares ved sygdomme, der anerkendes som fremkaldt eller forværret af arbejdet. Potentialet for at forebygge fravær ved at forbedre arbejdsmiljøet er derfor også langt større end blot forebyggelse af de arbejdsrelaterede sygdomme. Når man først er sygemeldt og ikke får det bedre, er der få valgmuligheder. Man kan forblive sygemeldt, så længe man får løn eller sygedagpenge, men derefter er der stor risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Svenske undersøgelser har fundet, at halvdelen af dem, der har været sygemeldt længere end 13 uger, ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis man skal vende tilbage til arbejdet, skal man enten få det bedre, eller arbejdet skal være muligt at udføre under hensyn til de symptomer man har. En tilpasning af arbejdets organisering, indhold eller tilrettelæggelse kan i mange tilfælde gøre det muligt at vende tilbage, trods fortsatte symptomer. 14

16 Bilag 1. Sygefravær i Sverige og Norge 18 I både Sverige og Norge trækker udgifterne til sygdom nu så mange penge ud af myndighedernes og virksomhedernes budgetter, at man har taget fat på at reformere regelsættet på sygefraværsområdet. Den nye kultur er kendetegnet ved en lavere tolerancetærskel og mere kontrol, men samtidig et øget fokus på den forebyggende indsats. Svenskerne gennemførte i løbet af 1990'erne en række opstramninger, der virkede i første omgang. I de senere år er sygefraværet dog igen begyndt at stige og i slutningen af januar 2003 fremlagde den svenske regering et udkast til nye stramninger. I Norge er sygefraværet også eksploderet i de seneste år. Det har ført til, at den norske regering sidste sommer vedtog en række opstramninger på baggrund af trepartsforhandlinger. I både den svenske og den norske reform er der tale om en grundlæggende holdningsændring. Man skal ikke længere fokusere på, hvilke opgaver den sygemeldte ikke kan løse, men på, hvilke funktioner den sygemeldte kan klare. Samtidig fokuseres der på, at den sygemeldte i nogle tilfælde ikke kan klare at have fuldtidsarbejde, men måske deltid. Herhjemme er der også stramninger på vej, og aktuelt har beskæftigelsesministeren udtrykt interesse for den norske model og et generelt skift af fokus fra tab af arbejdsevne til faktisk arbejdsevne. Sverige Sverige er det land i Europa, der har det største sygefravær. En svensk undersøgelse tyder på, at en høj andel af ældre og kvinder på arbejdsmarkedet er en vigtig forklaring. Undersøgelsen sammenlignede sygefraværet i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig og Storbr itannien. Undersøgelsen bygger på arbejdskraftundersøgelser i de otte lande og måler andelen af ansatte i alderen år, som har været væk fra arbejdet en uge eller længere på grund af sygdom. Selvstændige og arbejdsløse er ikke regnet med. Undersøgelsen omfatter perioden 1983 til I 2001 ligger Sverige, Norge og Holland i top med betydelig højere sygefravær end de øvrige lande. Desuden varierer sygefraværet i disse tre lande meget afhængig af konjunkturerne, i modsætning til de øvrige lande, hvor sygefraværet er mere stabilt eller med kun små udsving. I Sverige var sygefraværet på sit højeste under højkonjunkturen i 1988, hvor det var oppe på 5,7%, hvilket svarer til 12,5 dage pr. person ved 220 arbejdsdage om året. Under den store arbejdsløshed i første halvdel af 1990'erne faldt tallet til 2,5%. Siden hen vendte konjunkturerne og sygefraværet steg til 4,5% i I 1998 kostede sygefraværet ca. 18 mia. Skr., mens det for 2002 menes at lande på 50 mia. Skr. I midten af 1980'erne vendte 72% af de langtidssyge tilbage til arbejde inden for et år, mens andelen i 2002 er på 57%. Det er med andre ord ikke kun antallet af syge som er steget, sygefraværsperioderne er også blevet længere, hvilket i sig selv har øget udgifterne kraftigt. Den svenske undersøgelse giver ikke et entydigt svar på, hvorfor Sverige skiller sig ud fra de fleste andre lande, men peger på en række muligheder. Sygefraværet blandt kvinder var en halv gang højere end blandt mænd Sygefraværet blandt de 60 til 64-årige var mere end dobbelt så højt som blandt de øvrige aldersgrupper Flere kvinder og flere ældre arbejder i Sverige (og Norge) end i de øvrige lande Tre ud af fire kvinder arbejder i den offentlige sektor og mange af dem er ældre. Andelen er endvidere større i Sverige end i de øvrige lande. I undersøgelsen konkluderes det, at det høje sygefravær ikke nødvendigvis behøver at være et problem. Det kan være prisen for at fastholde ældre personer i beskæftigelse. Argumentet går endvidere på, at en del af Sveriges høje sygefravær hænger sammen med den relativt høje beskæftigelsesgrad hos ældre og kvinder. I undersøgelsen konkluderes det ligeledes, at sygeforsikringens udformning påvirker sygefraværet. Vilkårene er mest fordelagtige i Sverige, Norge og Holland. I Sverige har forsikringen ikke en øvre grænse og lægevurdering kræves ikke før efter den første uges sygdom. Derimod kompenseres der ikke for hele indkomstbortfaldet, som i visse andre lande. 18 Bilaget bygger på en artikel fra Ugebrevet Mandag morgen nr. 7, 17. februar

17 På baggrund af den markante stigning i sygefraværet i Sverige de sidste fem år, har den svenske regering fået kig på det høje sygefravær og mulighederne for at reducere det. Denne stigning er indtruffet efter en længere periode med fald i sygefraværet. Dette fald skyldes bl.a. en lang række reformer som svenskerne gennemførte i løbet af 1990'erne. Ifølge en rapport fra Finans-, Social- og Arbejdsministeriet i Danmark, der blev udgivet i 2001, havde disse svenske reformer en klar effekt. Det var ikke helt tydeligt, hvilken reform, der havde hvilken effekt, men det var en kendsgerning, at det svenske sygefravær faldt. I de senere år er der sket en stigning i det svenske sygefravær. Den danske rapport opgør stigningen til 24% om året. På den baggrund har den svenske regering set sig nødsaget til at gennemføre nye initiativer og i slutningen af januar 2003 spillede den svenske minister for arbejdsliv ud med en plan for øget sundhed i arbejdet. Den nye satsning byder på en bred vifte af redskaber, hvor det centrale element er en effektivisering af sygemeldingsprocessen. Desuden minder flere af elementerne om de tiltag man har gennemført i Norge. Af eksempler på redskaber kan nævnes mere præcision i sygemeldingen, mere inddragelse af den sygemeldte, højest sygedagpenge i tre år ad gangen og økonomiske incitamenter til arbejdsgiverne. Norge I Norge var problemerne med sygefravær store i perioden De offentlige udgifter til sygedagpenge steg med 57% fra 14 til 22 mia. Nkr. I samme periode steg det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af sygdom fra 8,2 til 11,7 dage om året. Nordmændene gennemførte flere mindre ændringer på området i 1990'erne, men ingen egentlige reformer. Det gør de imidlertid nu, hvor en trepartsaftale mellem regeringen, lønmodtagere og arbejdsgivere skal ændre skellet mellem at være syg og rask. Aftalen har ført til lovændringer, der trådte i kraft 1. juli Nordmændenes mål er at reducere den kraftige stigning i sygefraværet med 20%, hvilket svarer til at vende tilbage til niveauet i Parterne har samtidig forpligtet hinanden på et princip om, at alle, der vil og kan, skal have mulighed for at arbejde. Nordmændene kalder det for "det inkluderede arbejdsliv". Lovændringerne betyder et krav om, at sygemeldte lønmodtagere, efter dialog med egen læge, oplyser arbejdsgiveren om, hvilke opgaver de kan løse og hvilke de ikke kan løse som følge af sygdommen. Ifølge de nye regler er en sygemelding først gyldig, når lægen og den sygemeldte har afdækket disse forhold. Modtager virksomhederne ikke denne information, har de principielt ret til at tilbageholde sygeløn eller sygedagpenge. Den udvidede lægeerklæring har samtidig den fordel, at den ansatte får mulighed for gradvist at vende tilbage til arbejdet. Sygdomsforløbet bliver kortere og risikoen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet reduceres. Den norske model betragtes som banebrydende, ikke mindst fordi nordmændene, ifølge DA, antages at være det første land i verden, der lægger op til, hvad man kan kalde en nyfortolkning af hele sygdomsbegrebet. Den nuværende danske lovgivning tillader ikke, at arbejdsgiverne kan kræve oplysninger om karakteren af den ansattes sygdom, og danske læger går ikke ind i en vurdering af arbejdsevnen. De konstaterer alene, at der er tale om sygdom og vurderer varigheden. Nordmændene har også gjort det økonomisk attraktivt for arbejdsgiverne at nedbringe sygefraværet. Helt centralt i trepartsforhandlingerne om det inkluderende arbejdsliv er princippet om, at virksomhederne på frivillig basis kan tegne kontrakter med myndighederne om bestemte mål, initiativer og procedurer til at nedbringe sygefraværet. Som modydelse forpligter myndighederne sig til at støtte virksomhederne økonomisk og til at klare en del af det administrative arbejde. Ifølge den seneste opgørelse fra den norske arbejdsgiverforening er ansatte fordelt på virksomheder omfattet af denne slags kontrakter. Det er op mod 30% af den norske arbejdsstyrke. Desuden tyder det på, at indsatsen for at nedbringe sygefraværet virker. Ganske vist viser tallene for sygefraværet i 3. kvartal 2002, at det generelle niveau for sygefravær er steget med 4,4%, men ifølge undersøgelser af sygefraværet i de virksomheder og kommuner, der har indgået kontrakter, er der en nedgang i sygefraværet på 3% fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal En afgørende årsag til, at udviklingen er ved at vende i Norge er, at NHO (det norske DA) har holdt egne useriøse virksomheder i stram snor og har opfordret dem til at engagere sig. 16

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...

Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær... 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side 25 2.2 Det samlede sygefravær... side 27 2.3 Det korte sygefravær... side 34 2.4 Det lange sygefravær... side 38 2.5 Kommunernes

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Sygefravær En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Oktober 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Holdning til medarbejdernes

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær

Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær TemaNord 2005:524 ISBN 92-893-1140-1 Grafisk produktion: Kailow Graphic Oplag: 1.500 Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Sammenhæng mellem

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

At arbejde systematisk med fravær - Fra fravær til nærvær

At arbejde systematisk med fravær - Fra fravær til nærvær EN VÆRKTØJSKASSE OM Adresser Fællessekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf.: 77 33 47 11 Fax.: 77 33 46 11 www.barserviceogtjenesteydelser.dk Arbejdsgiversekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere