Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær. 2.1 Indledning og sammenfatning... side. 2.2 Det samlede sygefravær... side. 2.3 Det korte sygefravær... side. 2.4 Det lange sygefravær..."

Transkript

1 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sygefravær 2.1 Indledning og sammenfatning... side Det samlede sygefravær... side Det korte sygefravær... side Det lange sygefravær... side Kommunernes opfølgning... side Virksomhederne og sygefraværet... side Barrierer i sygedagpengeloven... side 60

2

3 2.1 Indledning og sammenfatning Sygefravær stor omkostning særligt for arbejdsgiverne Sygefravær er en stor omkostning for samfundet fem pct. af arbejdsstyrken er fraværende på grund af sygdom hele året. Alene udgifter til forsørgelse under sygdom koster 39 mia. kr. Heraf betaler arbejdsgiverne 27 mia. kr. uanset årsagen til sygdommen. Hovedparten af udgifterne ligger inden for de første to ugers sygdom, fordi virksomhederne ikke får refusion for sygedagpenge i den periode. Dertil kommer produktionstab for virksomhederne og administrative byrder for virksomhederne og kommunerne. Virksomheder med ansatte er i gennemsnit i kontakt med 10 forskellige kommuner i forbindelse med sygedagpengesager. Jo længere syg, desto sværere at komme tilbage i job For den enkelte kan sygefravær også have store konsekvenser jo længere man er syg, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kun knap hver fjerde, der har været syg i mere end et år, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt dem, der har under et halvt års sygdom, er det ni ud af ti. Tidlig opfølgning fra kommunens side ved langt sygefravær øger sandsynligheden for, at syge kommer tilbage i arbejde. Kommunernes indsats over for langtidssyge varierer meget. Det afspejler sig bl.a. i, at andelen, der bliver raskmeldte efter et langt sygeforløb, varierer med op til 30 pct. imellem sammenlignelige kommuner. Virksomheder fastholder flere og flere syge i arbejde Ni ud af ti virksomheder tilbyder støtte til medarbejdere, som har været syge eller haft personlige kriser. Samtidig bruger virksomhederne i stigende grad de redskaber, som lovgivningen giver mulighed for, til at fastholde sygemeldte medarbejdere i arbejde. Inden for de sidste par år har der været en vækst på 50 pct. i anvendelsen af delvis raskmelding og den særlige ordning for kronisk syge. 25

4 Sygefraværet lavest i den private sektor og det er faldende Langt færre ledige raskmeldes efter sygdomsforløb I de seneste fire år er det samlede sygefravær steget i den offentlige sektor, mens det er faldet i den private sektor. Kommunalt ansatte har i gennemsnit seks sygedage mere om året end privat ansatte. Selv om man tager højde for forskelle i personalesammensætningen, er sygefraværet stadig markant højere i kommunerne. Sygefraværet blandt ledige er næsten dobbelt så stort som blandt beskæftigede. Samtidig er andelen af syge, der efterfølgende bliver raskmeldte, markant lavere blandt ledige. Mindre end halvdelen af ledige med langt sygefravær bliver efterfølgende raskmeldt, mens det gælder knap 90 pct. blandt beskæftigede. 26

5 2.2 Det samlede sygefravær Det samlede sygefravær udgjorde helårspersoner i Det svarer til fem pct. af arbejdsstyrken. Sygefraværet er højest blandt forsikrede ledige. Offentligt ansatte har også et relativt højt sygefravær, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Sygefravær udgør 5 pct. af arbejdsstyrken 2004 Helårspersoner I pct. af gruppen Beskæftigede lønmodtagere ,4 I privat sektor ,7 I offentlig sektor ,6 Graviditetsbetinget fravær Selvstændige ,3 Forsikrede ledige ,1 Uoplyst I alt ,1 ANM.: Opgørelsen for selvstændige dækker kun den frivillige forsikringsordning. Fravær for selvstændige er således undervurderet. Det samme gælder sygefravær for ledige ved korte sygdomsforløb. Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. Det samlede sygefravær er faldet med helårspersoner eller seks procent siden 2000, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). Det skyldes blandt andet, at sygefraværet er faldet i den private sektor, jf. nedenfor. Graviditetsbetinget sygefravær svarer til 4000 helårspersoner Kvinders graviditetsbetingede sygefravær svarer til helårspersoner. Omfanget af sygefravær blandt gravide er nogenlunde stabilt fra år til år. 27

6 Boks 2.1 Opgørelse af det samlede sygefravær i Danmark Der findes ikke en fuldt dækkende statistik over sygefraværet i Danmark. For at tegne et samlet billede er det derfor nødvendigt at sammenkæde en lang række forskellige fraværsstatistikker med forskellige opgørelsesmetoder. Opgørelsen af det samlede sygefravær i henholdsvis helårspersoner i tabel 2.1 og udgifter i tabel 2.2 er baseret på fraværsstatistikker fra DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Personalestyrelsen (staten), samt fraværsstatistikker for 25 kommuner og 6 amter, der repræsenterer henholdsvis 38 og 48 pct. af den samlede beskæftigelse i henholdsvis den kommunale og amtskommunale sektor. Desuden er der anvendt oplysninger fra Danmarks Statistiks sygedagpengeregister. Der er så vidt muligt taget højde for forskelle i opgørelsesmetoder f.eks. er der korrigeret for, at sygefraværet i en række kommuner opgøres inklusiv weekenddage. I beregningerne er det antaget, at andelen af fravær under to ugers varighed er den samme i den offentlige sektor som på DAområdet. Det samme gælder for andelen af alle fraværsdage, der ligger inden for arbejdsgiverperioden. Det er også antaget, at det gennemsnitlige sygefravær pr. ansat er ens for fuldtids- og deltidsansatte. Virksomheder har pligt til at betale sygedagpenge i 2 uger Halvdelen af sygefraværet er mindre end to uger langt. Lønmodtagere på DA-området har ret til løn under sygdom i minimum fire uger efter overenskomstfornyelsen i 2004, jf. afsnit 2.7. I de første to uger af en sygdomsperiode er virksomhederne forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte, uanset årsagen til sygdommen. Virksomhederne får ikke refusion for disse udgifter. Knap en tredjedel af sygefraværet er 2-52 uger langt. I den periode deler kommune og stat finansieringsansvaret for sygedagpengeudgifterne. Mange lønmodtagere får dog også løn under sygdom i en del af eller hele denne periode, og virksomhederne får i så fald udbetalt lønmodtagernes sygedagpenge i refusion. 28

7 Efter 52 ugers sygdom overgår hele finansieringsansvaret af sygedagpengeudgifterne til kommunerne. Virksomhederne kan fortsat få udbetalt sygedagpenge i refusion, hvis de udbetaler løn under sygdom. Knap en femtedel af sygefraværet er af mere end et års varighed, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Halvdelen af sygefraværet er under 2 uger Andel af samlet sygefravær, 2004 Over 52 uger 19 pct. Under 2 uger 50 pct uger 31 pct. ANM.: Se tabel 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. 29

8 Boks 2.2 Betaling af sygedagpenge Arbejdsgivere er forpligtet til at betale sygedagpenge til ansatte i de første to uger af en sygdomsperiode (arbejdsgiverperioden). Efter to ugers sygdom kan beskæftigede lønmodtagere modtage sygedagpenge fra kommunen. For nogle grupper udbetaler kommunen dog sygedagpenge fra første fraværsdag. Det gælder for dagpengeberettigede ledige, kronisk syge lønmodtagere, fleksjobbere, selvstændige, der har tegnet en statslig forsikring mod egen sygdom (dog egenbetaling af 1. fraværsdag), ansatte i mindre virksomheder, hvor arbejdsgiveren har forsikret sig i den statslige ordning (dog egenbetaling af 1. fraværsdag), samt lønmodtagere, der har været ansat så kort tid, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at yde dagpenge, dvs. mindre end otte ugers ansættelse med mindst 74 timers arbejde. Sygedagpenge kan udbetales i maksimalt et år inden for en periode på 1½ år. Der er dog række forlængelsesmuligheder, f.eks. hvis den syge er i eller afventer lægebehandling, afventer revalidering, førtidspension m.v. Staten refunderer alle kommunens udgifter til sygedagpenge de første fire uger, og refunderer 50 pct. af udgifterne til sygdomsforløb mellem 5 og 52 uger. Herefter finansierer kommunen alle udgifterne selv. Sygefraværet varierer meget mellem sektorer. Kommunalt ansatte er i gennemsnit sygemeldt knap 14½ dage om året, mens ansatte i den private sektor er sygemeldt godt otte dage om året, jf. figur

9 Figur 2.2 Sygefravær falder i den private sektor Sygefraværsdage pr. beskæftiget 15 Udvalgte kommuner Udvalgte amter Den private sektor 9 8 Stat ANM.: Sygefraværet er opgjort for personer med et ansættelsesforhold, og kan ikke direkte sammenlignes med tabel 2.1, som omfatter alle. Udvalgte amter omfatter Nordjylland, Aarhus og Ribe Amter. For kommunerne er data baseret på sammenhængende fraværsstatistik for de seks største byer i Danmark samt de 18 kommuner i Københavns Amt. Sygefravær i hovedstaden er typisk højere end i resten af landet. Det kan betyde, at omfanget af kommunalt sygefravær overvurderes. Privat sektor omfatter DA s og finanssektorens område. Se i øvrigt boks 2.1. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret) og egne beregninger. Sygefraværet i den private sektor faldet med personer I den offentlige sektor er sygefraværet steget i de seneste år, mens sygefraværet i den private sektor er faldet. Sygefraværet blandt beskæftigede i den offentlige sektor er steget med godt helårspersoner. Det bliver dog mere end opvejet af de færre fraværsdage pr. beskæftiget i den private sektor, som har reduceret det samlede sygefravær med personer. En del af forskellen mellem sektorer skyldes forskelle i personalesammensætningen. Selv med samme personalesammensætning vil sygefraværet fortsat være lavere i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor, jf. afsnit

10 Sygefravær er en stor omkostning for samfundet Forsørgelse under sygdom koster 39 mia. kr. Fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom er en stor omkostning for samfundet. I 2004 var udgifterne til forsørgelse i forbindelse med sygefravær 39 mia. kr. Virksomhedernes udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom udgør hovedparten af disse omkostninger 27 mia. kr. Størstedelen af virksomhedernes udgifter er inden for de første 14 dages sygdom, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Store forsørgelsesudgifter ved sygefravær Mia. kr., 2004 Arbejdsgiverperioden Efter denne periode I alt Virksomhedernes udgifter Private virksomheder Offentlige virksomheder Offentlige overførsler I alt ANM.: Virksomhedernes udgifter omfatter sygedagpenge i de første to ugers fravær (arbejdsgiverperioden) og sygeløn i og efter arbejdsgiverperioden. Offentlige overførsler omfatter kommunernes og statens udgifter til sygedagpenge og omfatter sygedagpenge til både lønmodtagere, ledige og selvstændige. KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik (RAS, specialkørsel på sygedagpengeregistret, lønstatistik), DA s StrukturStatistik og egne beregninger. Ud over forsørgelsesomkostninger kommer en lang række følgeomkostninger i form af tabt produktion, administrative byrder, vikardækning m.v. De administrative omkostninger i forbindelse med medarbejderes sygefravær skønnes at udgøre knap 250 mio. kr. årligt for private virksomheder, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005). Også de offentlige virksomheder og kommunerne har administrative omkostninger i forbindelse med sygefravær og forvaltning af sygedagpengeloven. 32

11 Sygefravær lavere i DK end i Sverige og Norge Sygefravær i resten af Norden meget højere end i DK Sammenlignet med andre OECD-lande ligger sygefraværet i Danmark i midten. Det danske sygefravær er højere end i f.eks. Tyskland, men er lavere end i de øvrige skandinaviske lande. I Sverige og Norge har beskæftigede sygefraværsdage om året i gennemsnit, hvilket er mere end dobbelt så meget som i Danmark, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Sygefravær i DK ligger i midten internationalt Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat, 2004 Sverige Norge Frankrig Belgien Finland Canada Holland England Australien Spanien Danmark Island Østrig USA Portugal Tyskland Schweiz Italien Polen Irland ANM.: Figuren er baseret på OECD-estimater på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen. KILDE: OECD (2005). Det høje svenske sygefravær skyldes et generøst sygedagpengesystem med en kompensation på 80 pct. i forhold til tidligere indkomst i ubegrænset tid. I Norge er den økonomiske kompensation ved sygdom helt oppe på 100 pct. i op til et år. I Irland udbetales først sygedagpenge efter tre dages sygefravær. Kompensationen i forhold til tidligere indkomst er på 53 pct. i op til et år, jf. OECD (2005). 33

12 2.3 Det korte sygefravær Halvdelen af alt sygefravær er under 2 ugers varighed Hovedparten af beskæftigedes sygefravær afsluttes, inden der er gået to uger. På DA-området har hver ansat i gennemsnit 5,2 dages kort sygefravær. Det korte sygefravær har været faldende set over de sidste otte år. Denne udvikling har især været trukket af et fald i arbejdernes sygefravær, som er knap 1½ dag eller 15 pct. lavere i 2004 end i 1996, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Kort fravær er faldet på DA-området Fraværsdage pr. beskæftiget Arbejdere I alt Funktionærer ANM.: Omfatter alene sygefravær af under to ugers varighed og omfatter fravær på grund af egen sygdom og arbejdsulykker. DA s Fraværsstatistik er stikprøvebaseret og dækker ansatte på DA-området. KILDE: Specialkørsel på DA s Fraværsstatistik. Få lønmodtagere har størsteparten af det korte sygefravær Det samlede korte fravær er ujævnt fordelt blandt lønmodtagere. 12 pct. af lønmodtagere på DA-området tegner sig således for halvdelen af det samlede korte sygefravær. Næsten halvdelen af lønmodtagere på DA-området har ingen korte sygeforløb, jf. figur

13 Figur 2.5 Kort fravær ujævnt fordelt på lønmodtagere Andel af det samlede korte sygefravær, pct., 2004 Andel lønmodtagere uden kort sygefravær Andel af lønmodtagere på DA-området, pct ANM.: Figuren omfatter kun fravær af under to ugers fravær. Blandt de knap 50 pct. af lønmodtagerne, der ikke havde kort sygefravær, havde 3,6 pct. langt fravær. KILDE: DA s Fraværsstatistik og egne beregninger. Få har mange korte sygefraværsperioder i løbet af et år Blandt lønmodtagere, der har kort sygefravær, er mere end hver anden syg i op til en uge inden for et år. Hver fjerde har 1-2 ugers kort sygefravær. Der er imidlertid også en lille gruppe lønmodtagere, der har så mange korte fraværsperioder, at deres samlede korte sygefravær overstiger seks uger sammensat af mange korte fraværsperioder, jf. figur

14 Figur 2.6 De fleste med kort fravær er højst syge en uge Andel af lønmodtagere som har kort fravær, pct., uge 2 uger 3 uger 4 uger 5 uger 6 uger Over 6 uger Kort fravær i alt pr. år ANM.: Figuren omfatter alene lønmodtagere, der har sygefravær af under to ugers varighed pr. fraværsperiode. KILDE: Specialkørsel på DA s Fraværsstatistik. Det korte sygefravær er højst for yngre kvinder Kort sygefravær er mest udbredt blandt kvinder. Både for mænd og kvinder er det korte sygefravær størst for årige, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Kort fravær falder med alderen 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Korte fraværsdage pr. beskæftiget, 2004 Kvinder Mænd < År 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 ANM.: Se figur 2.4. KILDE: DA s FraværsStatistik og egne beregninger. 36

15 Det udbredte korte sygefravær blandt yngre hænger bl.a. sammen med, at denne gruppe ofte har børn. Kort sygefravær er særligt hyppigt for personer med børn. Desuden er kort sygefravær højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Det er især de personlige karakteristika som køn, alder, børn og bopæl der har betydning for den del af variationen i sygefraværet, som kan forklares ved målbare faktorer. Arbejdspladsens karakteristika spiller en væsentlig mindre rolle, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). 37

16 2.4 Det lange sygefravær Sygefravær af mere end to ugers varighed udgør omkring helårspersoner. Det har været stigende igennem en længere årrække, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2002). Blot inden for de seneste par år er det lange sygefravær steget med 10 pct., jf. figur 2.8. Figur 2.8 Langt sygefravær også steget de seneste år helårspersoner 0-13 uger uger uger 53+ uger ANM.: Omfatter alene sygefravær af mere end to ugers varighed. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fra begyndelsen af 2000 fik offentlige arbejdsgivere mulighed for at få refusion af sygedagpenge for fravær over to uger. Sygefravær blandt offentligt ansatte blev således først registreret i sygedagpengeregistret fra dette tidspunkt. Kun halvdelen af de seneste års vækst skyldes nye regler Halvdelen af de seneste fem års vækst i modtagere af sygedagpenge kan forklares ved denne ændring. Den anden halvdel skyldes derimod øget sygefravær. De økonomiske konjunkturer med stort set uændret beskæftigelse i perioden 1999 til 2003 har som ventet nærmest ikke påvirket udviklingen i sygedagpengemodtagere, jf. tabel

17 Tabel 2.3 Udvikling i sygedagpengemodtagere personer Ændring i sygedagpengemodtagere Forklaret ved: Offentlige arbejdsgivere får refusion Økonomiske konjunkturer -500 Andet ANM.: Resultaterne baserer sig på en simpel regression estimeret for perioden , som inddrager følgende variable: ledighed, kvinders erhvervsdeltagelse, perioden, hvor arbejdsgiveren betaler sygedagpenge, længden af sygedagpengeperioden samt karensdage. Modellen kan forklare 88 pct. af variationen i antallet af sygedagpengemodtagere i perioden. KILDE: Det Økonomiske Råd (2005a). Hvem har langt sygefravær? Kvinder har mest langt sygefravær Det lange sygefravær er højest for kvinder og stiger med alderen. Dermed er mønstret et andet end for det korte sygefravær, som er mest udbredt blandt yngre aldersgrupper, jf. afsnit årige kvindelige lønmodtagere har i gennemsnit knap 1,4 ugers langt sygefravær pr. ansat, hvilket er tre gange højere end blandt årige mandlige lønmodtagere, jf. figur

18 Figur 2.9 Langt fravær stiger med alderen Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Mænd Kvinder 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, år år år år år I alt 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ANM.: Figuren er baseret på afsluttede sygedagpengesager i 2004 og viser langt sygefravær blandt beskæftigede lønmodtagere, dvs. sygefravær ud over arbejdsgiverperioden. Arbejdsmarkedsstatus er opgjort november 2003, mens oplysninger om sygefravær dækker perioden Figuren vil således også omfatte sygefravær for personer, som har skiftet arbejdsmarkedsstatus i løbet af Det er der dog så vidt muligt taget højde for, idet der ses der bort fra de sager, som har startkode ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det lange sygefravær falder for de ældste grupper på arbejdsmarkedet, fordi ældre med dårligt helbred kommer på førtidspension og efterløn på det tidspunkt. Langt sygefravær højere blandt offentligt ansatte Det lange sygefravær er højere i offentlig sektor Det lange sygefravær er højere blandt offentligt ansatte end blandt privat ansatte. Det skyldes overvejende forskelle blandt kvinder, mens forskellen blandt mænd i de to sektorer er lille, jf. figur

19 Figur 2.10 Langt sygefravær højere i offentlig sektor Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Offentlig Privat 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mænd Kvinder 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 ANM.: Se figur 2.9. Hvis der er forskel i praksis omkring afskedigelser i forbindelse med sygefravær, kan det påvirke fraværsomfanget pr. beskæftiget i nedadgående retning i den sektor, der hurtigere fyrer i forbindelse med langvarigt sygefravær, fordi den afskedigede ikke længere indgår i opgørelsen af sygefravær i den pågældende sektor. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Også når der korrigeres for personalesammensætning Hvis personalesammensætningen med hensyn til køn, alder og arbejdsfunktion på overordnet niveau var den samme i de forskellige sektorer, ville det lange sygefravær alligevel være ½-2½ dage lavere i den private sektor end i den offentlige sektor, jf. figur

20 Figur 2.11 Langt sygefravær lavest i privat sektor Fraværsdage pr. beskæftiget lønmodtager, Privat Stat Privat Amt Privat Kommuner (med statens personalemiks) (med amternes personalemiks) (med kommunalt personalemiks) ANM.: Den mørke søjle angiver sygefraværet i den private sektor, hvis personalesammensætningen var den samme som i henholdsvis staten, amterne og kommunerne, for så vidt angår andelen af kvinder og mænd fordelt på arbejdsfunktion på overordnet niveau og alder. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger færre syge, hvis det offentlige på linie med private Hvis det lange sygefravær i stat, amter og kommuner faldt til omfanget i den private sektor, ville det reducere det lange sygefravær med omkring helårspersoner. Sygefraværslængde påvirker arbejdsmarkedsstatus Jo længere syg den enkelte er, desto sværere er det at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Otte ud af ti beskæftigede, der har været syge i ¼-½ år, bliver raskmeldte. Blandt dem, der har en fraværsperiode af mere end et års varighed, vender kun godt 20 pct. tilbage, jf. figur

21 Figur 2.12 Langt sygefravær og hvad så? Andel af afsluttede lange sygeforløb for beskæftigede lønmodtagere, pct., 2004 Raskmeldt Førtidspension Revalidering Fleksjob Andet uger uger uger Over 52 uger 0 ANM.: Omfatter afsluttede sygedagpengesager af mere end to ugers varighed. Se i øvrigt figur 2.9. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er mere syge Det lange sygefravær er højere blandt beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt den øvrige befolkning, jf. figur

22 Figur 2.13 Mere langt sygefravær blandt indvandrere Fraværsuger pr. beskæftiget lønmodtager, 2004 Mænd Kvinder 1,2 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 Indvandrere/efterkommere Indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande fra vestlige lande Øvrige befolkning 0,0 ANM.: Opgørelsen for indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande er baseret på godt afsluttede sygedagpengesager, mens opgørelsen for indvandrere/efterkommere fra vestlige lande er baseret på godt afsluttede sager. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Sprogbarrierer kan forsinke afklaring for indvandrere Nogle kommuner nævner dårligere helbred og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nogle grupper af indvandrere som årsager til, at sygefraværet er højere for den gruppe. Desuden kan dårlige sprogkvalifikationer hindre arbejdsprøvning og gøre indvandrere sværere at afklare, hvilket forsinker sagsgangen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (2005). Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bliver i lidt mindre grad raskmeldte efter langt sygefravær end den øvrige befolkning og bliver i lidt højere grad førtidspensioneret. Ledige er længere syge end beskæftigede Forsikrede ledige er betydeligt længere tid syge end beskæftigede. Ledige har i gennemsnit tre ugers langt sygefravær pr. person, hvor beskæftigede har lidt over en uge, jf. figur

23 Figur 2.14 Ledige er mest syge Langt fravær pr. person, uger, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ledige Fleksjobbere Lønmodtagere 0,0 ANM.: Figuren omfatter afsluttede sygedagpengesager i 2004 af mere end to ugers varighed. Varigheden for de tre grupper er bestemt ud fra sygedagpengesagens startårsag og kan derfor ikke direkte sammenlignes med figur 2.9, hvor opgørelsesmetoden er en anden. Herefter er den samlede varighed sat i forhold til antallet af fuldtidspersoner i den pågældende gruppe i For forsikrede ledige er antallet af fuldtidssyge lagt til i nævneren, da denne gruppe ikke indgår i den officielle ledighedsopgørelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lediges periode med arbejdsløshedsdagpenge forlænges først efter seks ugers sygdom med sygedagpenge. Samtidig er dagpenge ved sygdom af samme størrelse som dagpenge ved arbejdsløshed. For ledige har det derfor ingen økonomiske konsekvenser, om man ved korterevarende sygdom faktisk melder sig syg, mens ledige har større incitament til at melde sig syg ved længerevarende sygefravær. Således undervurderes lediges samlede sygefravær. Tyngden i lediges sygefravær ligger på 1-3 års varighed Der er stor forskel på fraværsperiodernes længde mellem ledige og beskæftigede med langt sygefravær. Den del af sygefraværet, der varer 1-3 år, er dobbelt så stor blandt ledige som beskæftigede. Fem pct. af sygefraværet blandt ledige varer mere end tre år. Sygedagpengeloven giver mulighed for at få sygedagpenge i op til 52 uger med mulighed for forlængelse efter konkret vurdering, jf. boks 2.2. Derimod er der stort set ingen ledige, der har 0-4 ugers fravær ud over de første to ugers fravær, jf. figur

24 Figur 2.15 Mange ledige syge i mere end et år Fordeling af langt sygefravær målt i helårspersoner efter varighed, pct., 2004 Lønmodtagere Ledige Fleksjobbere uger 5-13 uger uger uger 1-3 år Over 3 år Sagens varighed 0 ANM.: Se figur 2.9. Sygedagpengesager af mindre end fire ugers varighed udgør knap 1 pct. af det samlede antal lange sygedagpengesager for ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Stort sygefravær blandt fleksjobbere Fleksjobbere er mere syge end beskæftigede Det lange sygefravær blandt fleksjobbere er også relativt højt. Således har fleksjobbere i gennemsnit 2½ uges langt sygefravær mod knap godt en uge for lønmodtagere, jf. figur 2.14 ovenfor. Fleksjobberes større sygefravær harmonerer med, at fleksjobbere skal have varigt nedsat erhvervsevne for at få et fleksjob, jf. kapitel 3. En relativt stor andel langvarigt syge fleksjobbere har sygefravær af ½-1 års varighed, mens der er betydeligt færre i den gruppe, der har sygefravær ud over et års varighed, sammenlignet både med beskæftigede og ledige, jf. figur 2.15 ovenfor. En årsag kan være, at det er lettere at komme tilbage til et fleksjob med nedsat tid efter et længerevarende sygeforløb. En anden årsag er, at langt sygefravær blandt fleksjobbere oftere ender med førtidspension end blandt beskæftigede, jf. nedenfor. 46

25 Færre ledige raskmeldes senere end beskæftigede Langt færre ledige med langt fravær raskmeldes Andelen af langvarigt syge ledige, der efterfølgende bliver raskmeldt, er langt mindre end blandt ordinært ansatte og personer i fleksjob. Kun knap hver anden forsikret ledig, der afslutter et langt sygeforløb, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt ordinært ansatte og personer i fleksjob er det derimod pct., jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Få ledige bliver raskmeldte Afsluttede sager fordelt efter ophørsårsag, pct., 2004 Lønmodtagere Fleksjobbere Forsikrede ledige Raskmeldt 88,5 81,5 45,7 Førtidspension 2,7 9,3 17,2 Revalidering 1,8 0,7 9,4 Fleksjob 2,0 4,4 10,4 Andet 5,0 4,0 17,3 I alt ANM.: Omfatter sygedagpengesager af mere end to ugers varighed. Kategorien Andet omfatter kontanthjælp, varighed overskredet, dødsfald m.v. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lediges sygdom ender i højere grad i førtidspension, revalidering eller fleksjob end for både lønmodtagere og fleksjobbere. og det sker langsommere end for beskæftigede Selv blandt dem, der raskmeldes, sker raskmelding langt hurtigere for beskæftigede end for ledige. Efter 12 ugers sygdom er 80 pct. blandt beskæftigede raskmeldte, mens det kun gælder 20 pct. blandt forsikrede ledige, jf. figur

26 Figur 2.16 Beskæftigede hurtigere raske 100 Andel af sager der afsluttes med raskmelding, pct., Ledige Beskæftigede lønmodtagere Uger ANM.: Figuren viser, hvor hurtigt de sygedagpengesager, som afsluttes med raskmelding, afsluttes for henholdsvis beskæftigede og ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Samme billede gør sig gældende blandt sygedagpengesager, der ender med revalidering. Efter et års sygdom har 60 pct. blandt beskæftigede påbegyndt revalidering, mens det kun gælder 40 pct. blandt ledige, jf. figur Figur 2.17 Beskæftigede hurtigere i revalidering 100 Andel af sager der afsluttes med revalidering, pct., Ledige Beskæftigede lønmodtagere Uger ANM.: Figuren viser, hvor hurtigt de sygedagpengesager, som afsluttes med revalidering, afsluttes for henholdsvis beskæftigede og ledige. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 48

27 Da der ikke er nogen umiddelbar årsag til, at ledige skulle være sværere at raskmelde eller afklare til revalidering, må sagsbehandlingen i forbindelse med sygdom være forskellig for de to grupper. Sygefravær blandt kontanthjælpsmodtagere kendes ikke Sygefraværet for ledige, som beskrevet her, gælder alene forsikrede ledige. Også ledige kontanthjælpsmodtagere skal meddele AF, hvis de ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Men der findes ikke en systematisk opgørelse af sygefraværet for den gruppe, da de fortsat modtager kontanthjælp og derfor ikke indgår i sygedagpengeregistret. 49

28 2.5 Kommunernes opfølgning Kommunerne har ansvaret for at foretage opfølgning i forbindelse med sygefravær over otte uger. Formålet er at sikre, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Stor forskel på sygefraværet rundt om i kommunerne Der er store kommunale forskelle i varigheden af længerevarende sygedagpengesager. Borgere i kommuner med det længste sygefravær har i gennemsnit næsten tre ugers sygefravær ud over otte uger. Kommuner med det korteste sygefravær har 0,8 uges sygefravær ud over otte uger i gennemsnit pr. beskæftiget, jf. figur Figur 2.18 Stor variation i sygefravær blandt kommuner Gns. fravær med en varighed på over otte uger pr. beskæftiget, uger, ,0 2,5 Fredericia 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Køge 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Med en Omegn til Kbh. større by relativt gunstige vilkår Kbh.området Kbh.området gns. vilkår mange indvandre Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår 0,0 Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Figuren omfatter alene fravær ud over de første otte uger. For beskrivelse af kommunernes rammevilkår se appendiks 5.1. KILDE: og egne beregninger. Bedre kommuneindsats kan øge arbejdsudbuddet Hvis kommuner med det længste sygefravær kunne nedbringe det på niveau med landsgennemsnittet, ville det øge det effektive arbejdsudbud med godt personer. Det er regeringens mål at reducere sygefraværet med personer inden 2010, jf. VK-regeringen II (2005). 50

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær

Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær Nordiske initiativer til nedbringelse af sygefravær TemaNord 2005:524 ISBN 92-893-1140-1 Grafisk produktion: Kailow Graphic Oplag: 1.500 Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Refusion af sygedagpenge for funktionærer

Refusion af sygedagpenge for funktionærer Gode råd om Refusion af sygedagpenge for funktionærer Hvis du håndterer refusionsreglerne på sygedagpengeområdet korrekt, kan din virksomhed spare mange penge! Udgivet af Dansk Handel & Service Refusion

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende Indhold 1. Hvem kan tegne en sygedagpengeforsikring? 3 2. Hvordan foregår tilmeldingen? 4 3. Hvad er betingelserne for at få ret til

Læs mere

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3.

2. 7 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 257 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob Medarbejder i fleksjob Få råd og vejledning om udbetalinger fra kommunen, når en medarbejder er ansat i fleksjob Arbejdsmarkedsafdelingen FREDERICIAKOMMUNE 1 2 Denne brochure handler om, hvordan administrationen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Sygdom i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Sygdom i malerfaget 2 Sygdom i malerfaget Af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres og eftergøres af medlemmer af Danske

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere