Perspektiveringer Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Syddjurs Kommune Perspektiveringer 2012 Den 11. august 2011 Perspektiveringer Indholdsfortegnelse Side Økonomiudvalget... 1 Administrationen... 1 Udvalget for familie og institutioner... 6 Skoleområdet... 6 Dagtilbud Familieområdet Udvalget for sundhed, ældre og social Ældreområdet Sundhedsområdet Social og voksen/handicapområdet Udvalget for natur, teknik og miljø Asfaltbelægninger Ejendomme og energi Vandløbs- og naturpleje Udvalget for plan, udvikling og kultur Musikskolen Billedskolen Udviklingsplan for kulturområdet Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesområdet... 74

2 Perspektiveringer - Økonomiudvalget Beskrivelse af ECO-nøgletal på administrationsudgifter. Notat 25. juli 2011 Der blev til budget 2011 lavet en mindre nøgletalsanalyse af kommunens administrationsudgifter. Økonomiudvalget har bedt om at denne analyse opdateres i forbindelse med budgetlægningen for Med denne opdatering har det nu været muligt at medtage regnskabstal for Ved brug af nøgletal skal man være opmærksom på de konteringsmæssige forskelle der kan være mellem kommunerne, og de forskelle der kan være i regnskaberne i forhold til de oprindelige budgetter. På den baggrund kan det ikke anbefales at bruge nøgletalssammenligninger ud fra budgettal. I regnskabstallene ser man det, der rent faktisk endte med at blive afholdt på de forskellige konti. Dem der har bogført har konkret taget stilling til konteringen ud fra konteringsreglerne, og uudmøntede puljer og overførsler mellem årene er enten udkonterede eller overførte, således at kun det faktiske forbrug står tilbage. ECO-nøgletallene viser ud over tal på landsplan og for regionen også tal for en sammenligningsgruppe. Sammenligningsgrupperne opdeles i forhold til udgiftsbehov og ressourcepres, således at der i alt er 9 kommunegrupper. Udgiftsbehov Lavt Moderat Højt Ressourcepres Lavt Moderat Højt X For administrationsudgifter er Syddjurs kommune placeret i gruppen med højt udgiftsbehov og moderat ressourcegrundlag. De øvrige kommuner i denne gruppe er Faaborg- Midtfyn, Aabenraa, Ringsted, Stevns, Bornholm, Norddjurs og Kalundborg. AKF har analyseret sig frem til tre kriterier fra kommunernes udligningssystem som ser ud til at være udslagsgivende for kommuners udgiftsbehov. Andel børn af enlige forsørgere. Andel boliger i boligkriteriet. Rejsetidskriteriet. Disse to førstnævnte faktorer kan tolkes bredt som indikatorer for befolkningsgrupper, der trækker mere end gennemsnitligt på de kommunale administrative ydelser og sagsbehandlere på primært det sociale område og arbejdsmarkedsområdet. Faktorerne kan desuden tænkes at påvirke det administrative ressourceforbrug gennem f.eks. forøgede udgifter og aktiviteter på børnepasningsområdet i form af et større behov for fripladsnedsættelser og særlige dagtilbudsindsatser samt en større og mere aktiv indsats mht. anbringelser og forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge

3 Rejsetidskriteriet er et mål for hvor lang tid det i gennemsnit vil tage en kommunes indbyggere at nå 2000 medborgere. Rejsetidskriteriet indgår positivt som udtryk for, at en mere spredt bosætning fører til større administrative udgifter, både i kraft at af et større behov for decentrale borgerservicecentre for borgerne og et større tids- og ressourceforbrug for administrative medarbejdere, der bevæger sig ud fra rådhuset til møder med kolleger, skoler, institutioner og borgere. Ud fra analysen er udgiftsbehovet i Syddjurs Kommune højt. For ressourcepresset sammenholder AKF kommunens samlede udgiftsbehov opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i udligningssystemet med kommunens indtægtsmuligheder fra udskrivningsgrundlag, grundværdier, tilskud og selskabsskatter m.v. Ved indplaceringen i de tre grupper efter ressourcepres er anvendt følgende grænser (indekstal hvor hele landet = 100): 34 kommuner har lavt ressourcepres: Under indeks kommuner har moderat ressourcepres: Indeks 97 indeks kommuner har højt ressourcepres: Over indeks 103 Ud fra analysen er ressourcepresset i Syddjurs Kommune moderat. Nøgletallene ser ud som følger: REGNSKAB 2010 Syddjurs Smnl. Region Hele Alle udgifter er beregnet i kr. pr. indbygger Kommune gruppen Midtjyll. landet Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre Administration vedr. naturbeskyttelse Administration vedr. miljøbeskyttelse Diverse efter forsk. Love Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udv. af yder- og landdistriktsområder Samlet for administration Fællesformål (politisk organisation) Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Samlet administration og byråd For administration af naturbeskyttelse og miljøbeskyttelse udkonterer Syddjurs Kommune i regnskabet en forholdsmæssig andel af samtlige administrationsudgifter svarende til antallet af medarbejdere i natur og miljø, f.eks. en andel af IT-udgifterne

4 Ud fra de andre kommuners nøgletal ser det ud som om, at de måske kun konterer de direkte personaleudgifter, dvs. lønudgifterne. AKF har sammen med nøgletallene en graf der beskriver udviklingen i udgiften pr. indbygger før og efter strukturreformen. Grafen som er i 2011-prisniveau er vist herunder. AKF bruger ved deres analyser nettodriftsudgifterne til administration, dvs. der i udgifterne er fratrukket indtægter fra f.eks. byggesagsgebyrer, administrationsbidrag til forsyningsvirksomhed m.v. Forskellen mellem de for Syddjurs Kommune 5279 kr. pr. indbygger i tabellen og de viste 5321 kr. pr. indbygger i grafen er en prisfremskrivning på 0,8% anvendt for at vise tallene i 2011-priser. Udgiftsniveau Administration (ekskl. Lønpuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer) (2011-priser) 5900 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 5700 Nettodriftsudgift pr. indbygger

5 Som det fremgår stiger udgifterne i 2010 især som følge af at kommunerne har overtaget den samlede drift af statens jobcentre. Denne udvikling ser ud til at vægte tungt for Syddjurs Kommune, hvilket måske også kan skyldes den anlagte linje med at reducere overførselsudgifter ved investeringer i området. Ud over jobcenteret er der også en forholdsvis stigning i IT-udgifter og erhvervs- og yderdistriktudgifter. Samlet ligger Syddjurs Kommune stadig under landsgennemsnittet og en del under udgifterne i sammenligningskommunerne. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets nøgletal indgår også et nøgletal for administrationsudgifter. Her bruges dog bruttodriftsudgifter pr. indbygger inkl. tjenestemandspensioner og valg, hvilket opfylder et overordnet formål med at beskrive alle kommuners samlede bruttodriftsudgifter, men som medfører nogle problemer hvis tallene bruges til nærmere analyse. Herunder vises for regnskab 2010 sammenhængen mellem ministeriets nøgletal på 5877 kr. pr. Indbygger og AKF nøgletal på 5279 kr. pr. indbygger. Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt Netto Samlet resultat Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Administration vedrørende naturbeskyttelse Administration vedrørende miljøbeskyttelse Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Turisme Innovation og anvendelse af ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Anvendt indbyggertal pr. 1. januar I nøgletallet på 5326 kr. pr. indbygger indgår løn- og barselspuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer. Trækkes disse fra får man 5279 kr. pr. indbygger. Nøgletallene fra ministeriet og AKF bygger således på samme regnskabstal. Problemet med ministeriets bruttonøgletal er, at administrationsbidrag som en del af administrationen betaler til en anden del af administrationen tælles med dobbelt. Personalegodeordning medregnes uden at den modsvarende indtægt fra medarbejderne indregnes. Projekter omkring naturformidling og beskæftigelsesordninger indregnes også uanset de medfølgende indtægter. Dette, sammen med de konteringsforskelle der vil være mellem kommuner i disse interne afregninger, gør, at man ikke bør bruge bruttotallene

6 En alternativ indgangsvinkel til administrationsudgifterne er at se på antallet af medarbejdere. AKF har udarbejdet en tabel som prøver at opgøre antallet af administrative medarbejdere ud fra oplysninger fra det fælleskommunale løndatakontor (FLD) om antal fuldtidsbeskæftigede i kommunerne i 2010 på grundlag af en af FLD foretaget aggregering af de månedlige lønudbetalinger til årsbasis. AKF gør opmærksom på, at det er ikke muligt at opstille en entydig operationel definition af administration, hverken i forhold til stillinger eller funktioner. AKF har valgt at definere administrative stillinger som medarbejdere der er ansat på bestemte overenskomster eller bestemte dele af overenskomster f.eks. akademikere, socialrådgivere, forstandere, ledende sygeplejersker, ledende bibliotekarer og lignende AKF gør opmærksom på, at det ikke er sikkert at de pågældende pr. definition udfører administrativt arbejde. Ofte er der med data i FLD usikkerhed om, hvorvidt alle data f.eks. stillingsbetegnelser, altid er opdaterede, idet oplysningerne som sådan ikke bruges i kommunerne ud over de gange hvor overenskomsterne omfatter en form for udmøntningsgaranti på personalegrupper og/eller overenskomster. Metoden ved at bruge overenskomster på baggrund af personer som der faktisk er udbetalt løn til virker fornuftig i forhold til at mindske denne usikkerhed. Med disse forbehold er nøgletallene som følger: ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE MV FULDTIDSBESKÆFTIGEDE PR INDBYGGERE (ekskl. ekstraordinært ansatte, fleksjob og elever) Syddjurs Smnl. Region Hele Kommune gruppen Midtjyll. landet Administrative stillinger, decentralt 20,5 27,9 27,7 35,1 Decentrale ledere 30,1 30,2 29,5 30,3 Administrative stillinger, centralt 72,5 74,3 69,2 72,9 Adm. stillinger, inkl. decentrale ledere 123,2 132,4 126,4 138,2-5 -

7 Perspektiveringer Udvalget for familie og institutioner Perspektivnotat for skoleområdet 2012 Dette perspektivnotat skal ses i sammenhæng med den reviderede Sektorplan for skoleområdet, Acadre sagsnr. 11/184, som forelægges Byrådet den Sektorplanen indeholder en uddybende beskrivelse af skoleområdets udfordringer, strukturelle forhold og pædagogiske udviklingsmuligheder, mens dette perspektivnotat primært har fokus på de økonomiske aspekter. Drift Effektiviseringer I de sidste par år er der foretaget og forberedt flg. effektiviseringer og strukturtilpasninger med henblik på at optimere både de pædagogiske og de økonomiske vilkår i Syddjurs skolevæsen: Skolerne i Feldballe, Nimtofte og Ugelbølle er nedlagt pr. 1. august 2010 efter Byrådets vedtagelse den 8. oktober Specialskolerne Egedalskolen i Ebeltoft og Heldagsskolen i Pindstrup er pr. 1. august 2010 sammenlagt til én skole, Pindstrupskolen, med hjemsted i Pindstrup. Kommunens 10. kl. tilbud samles pr. 1. august 2011 i Rønde. Skelhøjeskolen og Toftevangskolen sammenlægges pr. 1. august 2012 til én skole, Ebeltoft Skole. Ved nedlæggelse af de tre mindste skoler, blev det besluttet, at det økonomiske rationale skulle bibeholdes på skoleområdet til opnormering af elevernes årlige undervisningstimetal. Skolernes basisbudgetter er derfor fra og med 1. august 2010 baseret på UVM s vejledende timetal, hvor der de foregående år kun var mulighed for at tildele budgetter med udgangspunkt i UVM s minimumstimetal. Effektiviseringen af skolevæsenet har derfor givet alle skoler et løft, så eleverne nu modtager et noget højere timetal end de foregående år selv om det stadig kniber med at komme helt op på det vejledende timetal alle steder, idet der fra basisbudgettet i både 2010 og 2011 er fratrukket 1% effektiviseringsgevinst, jf. Byrådets generelle beslutning om at der skal effektiviseres på alle driftsområder. Besparelser i 2011 På skoleområdet udgjorde 1% besparelsen i 2011 ca. 2,9 mio. kr. fordelt med ca. 5% på centrale konti i skoleafdelingen og 95 % på de decentrale budgetrammer til skoler og SFO'er. Besparelsen blev på de centrale konti hentet ved mindre udgift til fast løn ved at en afskedigelsessag vedr. en tj.mand blev afsluttet primo 2010, færre udgifter til ITfagsystemer/abonnementer ved reduktion af antal skoler fra 16 ( 14 folkeskoler

8 specialskoler) til 12 (11 folkeskoler + Pindstrupskolen), og derudover er der generelt holdt igen vedr. udgifter til fælles arrangementer, kursusvirksomhed for skoleledere, udgifter til temadage, eksterne oplægsholdere o.l.. På de decentrale konti til skoler og SFO er blev 1%- besparelsen udmøntet ved tilsvarende fradrag i skolernes/sfo'ernes budgetrammer, og skolerne har herefter haft ansvar for at udmønte besparelsen på deres respektive løn- og driftsbudgetter. Ud over 1%-besparelserne er skoleområdets rammebudget i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 beskåret med i alt kr. fordelt på flg. poster : Budgettildelingen pr. elev i 10. kl. er reduceret med kr., og det samlede årlige rationale på kr. er indregnet i budget 2011 og overslagsårene. Budgettet til befordring af skoleelever er fra 2011 og fremover beskåret med kr. i f.t. budget Der er overflyttet kr. i 2011 og overslagsårene fra skoleområdets befordringskonto til konto 06 / Veje & Trafik til medfinansiering af kørselskoordinator. Den samlede besparelse/ effektivisering har således for 2011 udgjort ialt ca. 4,5 mio. kr.. Udfordringer i 2012 og årene fremover Da ca. 90 % af skolernes budgetter anvendes til løn, betyder en reduktion i budgetrammerne for såvel skole som SFO personalereduktion i et eller andet omfang med heraf flg. pædagogiske konsekvenser i f.t. klassestørrelser og timeomfang i skolen samt antal børn pr. pædagog i SFO. Alle skoler arbejder derfor med at få så meget som muligt af lærernes arbejdstid kanaliseret til undervisning, ligesom omregningsfaktoren for hver undervisningstime fra skoleår er nedsat via genforhandling af den lokale arbejdstidsaftale for lærere. I 2012 skal der igen hentes en effektiviseringsgevinst på 1% svarende til 2,7 mio. kr. som fordeles med 1 mio. kr. på centrale konti (specialskoler i andre kommuner og SFO fælles formål), mens de resterende 1,7 mio. kr. fordeles på de decentrale budgetter til skoler og SFO er. Yderligere "effektiviseringsgevinst" på 1 % i hvert af overslagsårene fremover samt yderligere besparelser på 1-3 % er en meget stor udfordring i forhold til at opretholde elevernes undervisningstimetal så tæt på det vejledende timetal som muligt, jf. godkendt ressourcetildelingsmodel og Byrådets intention om, at skolenedlæggelserne skulle medføre et kvalitetsløft for de øvrige skoler. Der arbejdes imod, at effektiviseringsgevinsten på længere sigt primært kan udmøntes via nedgang i antal elever henvist til specialskoler i andre kommuner. Men som nævnt i Sektorplanens afsnit om specialundervisning, er det vigtigt at en stor del af denne effektiviseringsgevinst de første par år tilflyder skolerne til opbygning af de fornødne støttefunktioner og kompetencer i eget regi. For at kunne opretholde så højt et timetal for eleverne som muligt, er midlerne til øvrig drift ( indkøb af undervisningsmaterialer, indvendig vedligeholdelse, rengøring, skatter, forsikringer, renovation, it-udgifter o.l.) meget begrænsede, idet de kun udgør ca. 9 % af skolernes samlede budgetrammer. Yderligere besparelser på budgetrammerne kan derfor - 7 -

9 ikke udmøntes, uden at det går ud over serviceniveauet / elevernes undervisningstimetal og lærer-/pædagognormeringen på skolerne. På Hornslet Skole - kommunens største - udgør driftsmidlerne ca. 2,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 31,5 mio. kr., mens der tilsvarende på Thorsager Skole kommunens mindste er tildelt kr. til øvrig drift ud af en samlet budgetramme på 9 mio. kr.. Det betyder, at skolernes budgetter er meget følsomme overfor uventede udgifter så som påbud fra Arbejdstilsyn eller Brandmyndighed samt ved behov for indvendig vedligeholdelse af større omfang. Det er derfor af stor betydning, at der på anlægsbudgetterne afsættes midler til disse opgaver, idet skolernes ordinære driftsbudgetter kun kan løfte en meget lille brøkdel af, hvad der skal til for at opretholde en god og tidssvarende bygningsmæssig standard. Budgetkatalog 2012 Reduktionsforslag Nedsættelse af undervisningstimetal Reduktion af holddelingstimer Reduktion af tid til andre opgaver I alt Udvidelsesforslag Helhedsskole- garantibeløbsmodel Helhedsskole fast beløb pr. elev Anlæg I forbindelse med Sektorplanen for skoler og Dagtilbud fra 2008 blev der i 2009 udarbejdet en Sektorplan for skolernes fysiske rammer. Denne plan har efterfølgende dannet baggrund for den årlige prioritering af anlægsmidler til skoleområdet. Ved budgetvedtagelsen for 2011 og overslagsårene blev flg. anlægsbevillinger afsat i i forlængelse af anlægsprojekter iværksat i 2011: Folkeskolen Skoler - rammebeløb Pavilloner i Pindstrup Pindstrupskolen nybygning Hornslet skole renovering og nygbygning Rosmus Skole træningshal Skoleafdelingen anbefaler, at der i perioden afsættes anlægsmidler til flg. formål : Implementering af ny IT-visionsplan 2.0 efter 1:1 model, så alle elever og lærere har en computer - 8 -

10 Pædagogisk opdatering af faglokaler og andre lokaleforhold, så de fysiske læringsmiljøer understøtter nutidens pædagogik herunder også muligheder for etablering af udendørs undervisningsfaciliteter Pulje til uforudsete udgifter som følge af påbud fra Arbejdstilsyn og Brandmyndighed Med den hensigt at færdiggøre de renoverings- og ombygningsprojekter, som er beskrevet i sektorplanen vedr. skolernes fysiske rammer foreslår Skoleafdelingen flg. fordeling og prioritering af anlægsmidlerne: Samlet anlægsbudget inkl. IT-plan - 4 år Alternativt samlet anlægsbudget inkl. IT-plan - 3 år Implementering af IT-visionsplan Implementering over 4 år Alternativ: Implementering over 3 år Rammebeløb skoler (til påbud fra AT og Brandmyndighed) Hornslet Skole Allerede afsat beløb til renovering og ombygning Opdatering af personalefaciliteter Ombygning af gl. gymnastiksal Etablering af ny gymnastiksal Kolind Centralskole Ombygning af tandklinik til undervisningslokaler Marienhoffskolen Opdatering af juniorklublokaler ( Ungdomsskolen) Renovering og ombygning, etablering af udearbejdsområder m.v Molsskolen Ombygning af faglokaler, etablering af udearbejdsområde m.v Mørke Skole Etablering af projektarbejdsområder m.v Pindstrupskolen Leje af pavilloner Nybygning Etablering af faglokaler Rosmus Skole Træningshal Ombygning og opdatering af klasse- og faglokalefaciliteter Skelhøjeskolen Generel opdatering af undervisningslokaler og fælles faciliteter

11 Toftevangskolen SFO-faciliteter udvidelse af faciliteter m.v Thorsager Skole Generel opdatering og etablering af udearbejdsområder Ådalsskolen Etablering af projektarbejdsområder, opdatering af faglokaler m.v Uddybende bemærkninger til forslaget: Implementering af ny IT-visionsplan efter 1:1 modellen kræver en central bevilling over enten 3 eller 4 år, alt afhængig af hvor hurtigt processen gennemføres. Skoleafdelingen og IT-udvalget (SPIS) vurderer, at implementering over 3-4 år er realistisk og ønskværdig, og hvis det er muligt, foretrækkes den 3-årige bevilling frem for den over 4 år. Begge scenarier er taget med i oversigten. Erfaringen viser, at der hvert år udstedes påbud fra AT og Brandmyndigheden, hvorfor det anbefales at der hvert år er et rammebeløb til sådanne formål. Hornslet Skoles anlægsbevilling i 2011 og 2012 rækker ikke til at gennemføre alle de tiltag, der vil være hensigtsmæssige at gennemføre. Derfor anbefales det, at der tilføres det allerede vedtagne anlægsbudget kr. i 2012 til opdatering af personalefaciliteter, kr. i 2013 til ombygning af gl. gymnastiksal og kr. i 2014 til etablering af ny gymnastiksal. Hvis disse tiltag kan gennemføres i forlængelse af det igangværende projekt, kan der opnås så gode rationaliseringsgevinster som muligt i ombygningsfasen, og samtidig minimeres generne for skolen. Ungdomsskolebestyrelsen og skolebestyrelsen ved Marienhoffskolen har gentagne gange peget på behovet for renovering af klublokalerne i Ryomgård. Samtidig har Arbejdstilsynet i foråret 2011 i forbindelse med påbud om afhjælpning af akustikproblem også peget på, at der bør på sigt bør gøres noget med såvel pladsforholdene som lysindfaldet i lokalerne. Ved udarbejdelse af byggeprogram for Pindstrupskolen har det vist sig, at etablering af faglokaler ikke kan indeholdes i det bevilgede anlægsbeløb, og det anbefales derfor, at bevillingen tilføres yderligere kr. Nøgletal AKF (Anvendt Kommunal Forskning) udarbejder hvert år de såkaldte ECO-nøgletal, hvor kommunernes udgifter på de forskellige driftsområder sammenlignes både i forhold til landsgennemsnittet og i forhold til en gruppe sammenligningskommuner. Grupperne af sammenligningskommuner er sammensat i forhold til udgiftsbehov, ressourcepres, befolknings- sammensætning, socioøkonomiske forhold o.l.. Antallet af sammenligningskommuner for Syddjurs er 15 og består af både mindre kommuner som Favrskov, Rebild og Vejen men også af større bykommuner som f.eks. Vejle, Viborg og Randers

12 Ved brug af nøgletal skal man være opmærksom på de forskelle der kan være i regnskaberne i forhold til de oprindelige budgetter. Derfor vises det mest realistiske billede nok ved sammenligning af regnskabstal, idet de jo viser, hvad der rent faktisk er afholdt på de forskellige kontoområder. ECO-nøgletallene for folkeskolen baseret på regnskab 2010 ser således ud: Regnskab 2010 ( udgift pr årig ) Syddjurs Smnl.gruppen Region Midt Hele landet Folkeskoler Fællesudgifter samlet skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Befordring af elever i grundskolen Spec.uv. i regionale tilbud Kommunale spec.skoler Bidrag til frie grundskoler Efterskoler og kostskoler SFO Oversigten viser, at Syddjurs Kommune ligger under både sammenligningskommuner, kommunerne i Region Midt og landsgennemsnittet på de fleste parametre med undtagelse af Befordring af skoleelever, Kommunale specialskoler (udgifter til specialskoler i andre kommuner) og Skolefritidsordninger. Ad Befordring: Ved budgetvedtagelsen for 2011 blev befordringsbudgettet reduceret med kr., og derudover er der i 2011 og overslagsårene flyttet kr. til konto 06/Veje & Trafik til medfinansiering af kørselskoordinator. Skoleafdelingen har derfor haft skærpet opmærksomhed og intensiveret ledelsestilsynet vedr. befordringsudgifterne med henblik på at nedbringe udgifterne i 2011 og årene fremover. Der er derfor i 2011 iværksat flg. tiltag: nye retningslinjer for befordring til/fra specialtilbud med ikrafttræden pr. 1. august 2011 ( vedtaget af FI-udvalget den 10. januar 2011) - retningslinjerne vedhæftes denne mail kørselskoordinator, som fra 1. august 2011 koordinerer al specialkørsel udbud af specialkørslen - nye aftaler træder i kraft pr. 1. august 2011 ændret visitation til specialtilbud, hvor vi fra skoleår 2011/12 beholder flere børn på distriktsskolerne end tidligere år - f.eks. er kun 4 nye børn visiteret til specialskoler i Randers og Norddjurs, mens vi de tidligere år har været oppe på nye børn årligt indskærpelse af, at reglerne om bevilling af fri befordring til takstruterne 1, 2 og 361 følges Ad Kommunale specialskoler: Som det fremgår af afsnittet vedr. specialundervisning, så arbejdes der intenst med at reducere antal visiterede børn til specialskoler i andre kommuner for i stedet at tilbyde disse børn gode, gedigne specialundervisningstilbud i kommunens eget regi. Derudover er der fokus på øget inklusion i normalklasserne med henblik på at reducere antal visiterede børn til specialskoler og specialklasser. Ad SFO : Kommunens udgifter til SFO ligger ca kr. over landsgennemsnittet det kan skyldes, at udgifterne til tidlig SFO konteres her. Hvis tidlig

13 SFO ikke var etableret, ville udgifterne til dagtilbud til skolestarterne i perioden april juli i stedet have belastet dagtilbudsområdets budget. Perspektivnotat for Dagtilbud 2012 (Udfordringer, Muligheder, Planer/Udvikling) Dagtilbudsområdet dækker de pædagogisk tilrettelagte dagtilbud i henhold til dagtilbudsloven. I Syddjurs Kommune dækket af den kommunale Dagpleje, Integrerede Institutioner og Børnehaver. Hentil kommer en række private pasningsordninger og private institutioner. Den samlede økonomi udgør netto i basis budget mio kr. De 3 store områder er Dagplejen, Integrerede Institutioner og Børnehaver. Herudover et specialpædagogisk team, der yder støtte til børn med særlige behov. Udgifterne er stort set alene personale omkostninger (lønninger) der således udgør mere end 90 %. Benchmarking Budgetterede udgifter i 2011(Budget) på 0-6 års området placerer ifølge ECO nøgletal Syddjurs Kommune blandt de kommuner, der bruger færrest penge på dagtilbudsområdet og alene 5 kommuner ud af 98 kan med sikkerhed siges, at anvende færre penge på området end Syddjurs Kommune. Og blandt de 10 geografisk nærmest beliggende kommuner har Syddjurs kommune det laveste budget pr. barn til børnepasningen i Går man tættere på tallenene vil det fremgå, at det især er på institutionsområdet, at der anvendes færre penge, hvilket specielt afspejles i en meget lav forældrebetaling for vuggestuepladser. Dette hænger sammen med, at der alene er tale om integrerede institutioner, når vi taler om institutionspasning for de yngste børn. Alt andet lige vil besparelser på dagtilbudsområdet, således placere dagtilbuds området i Syddjurs Kommune blandt de kommuner, der bruger aller færrest penge på området. Om det betyder laveste kvalitet eller mest effektive kommune kan og bør drøftes. I den forbindelse kan der ikke gives et helt entydigt svar. Alle eventuelle reduktioner på budget 2012 vil slå igennem på nøgletal. Budgettildelingsmodel Budget tildelingsmodellen på dagtilbudområdet er tilrettelagt således, at der er en klar sammenhæng til antal børn i ordningerne. Dette er helt entydigt mht. Børnehaver og integrerede institutioner, hvor der tildeles med kr./barn/år. I dagplejen er det vanskeligere, at skabe denne sammenhæng grundet mere komplekse forhold. Det vurderes, dog at denne sammenhæng ligeledes bør tilstræbes i dagplejen. I samarbejde med området for økonomi er der igangsat et arbejde med dette sidste, som er nået meget langt. Der regnes i den forbindelse nu med budgetoverholdelse mht. til dagplejen i

14 Endelig skal det nævnes at denne økonomisk, styringsmæssige udfordring omkring dagplejen er landsdækkende. Rekruttering Pædagog området kan være udsat på lidt længere sigt for rekrutteringsproblemer, men umiddelbart synes det ikke problematisk med rekruttering. Med hensyn til pædagog medhjælpere og pædagogisk assistent uddannede (PAU) synes udbuddet at blive større. Med hensyn til rekkruttering af dagplejere kan det være vanskeligt at få kompetente dagplejere ansat i dele af kommunen eksempelvis har det været et problem i Rønde- Ugelbølle området. Demografi Det samlede antal børn i 0-6 års området er marginalt faldende idet årgangene der går i skole er størrere end dem der bliver født: 2009 index 100 (2792) 2010 index 98,8 (2759) 2011 index 99,2 ( 2770) 2012 index 96,8 (2701). Med hensyn til nyfødte forudser kommunens befolkningsprognose et fald de kommende år. Således forventes der i nyfødte mod 407 fødte i Dagtilbudsområdet vurderer at der fortsat sker en nettotilflytning til Syddjurs kommune for 0-6 års området. Struktur og kapacitet Styringsmæssigt danner sektorplanen (sagsnr. 11/22910) for området de nødvendige sigtemål og præciseringer for området. Sektorplanen fra 2008 er netop blevet opdateret med tillæg i med henblik på justering af kapacitet og strukturovervejelser. Således danner aftaleholder konceptetet grundlag for mulige ledelsesmæssige effektiviseringer løbende. Imidlertid forandres mulighederne løbende af udefrakommende ændringer samt som f.eks ændringer på skoleområdet. Sektorplanens visioner og sigtemål tilpasses derfor løbende. Samarbejde mellem skoler og dagtilbud omkring ledelsen ses dog fortsat, som en udviklings mulighed med effektiviseringspotentiale. Modellen forventes at eksistere 2 steder i kommunen i 2012, Nemlig i Tirstrup/Balle området omkring Rosmus skole og på Mols omkring Molsskolen i Knebel. Der skitseres i sektorplan forslaget en fremtid med kapacitet i daginstitutionerne i hele kommunen hele året rundt. En sådan tilstand kræver naturligvis en udbygning løbende. Denne løbende forøgelse af mangfoldigheden i dagtilbud, søges implementeret når timing i forhold til effektivitet, økonomi, efterspørgsel (brugere) og medarbejder tilfredshed tilsiger det. Der er forslag om dette i Rosmus og Ådalen i Udvidelse af kapaciteten samt øgelse af forældrenes valgmuligheder forventes ligeledes at ske i 2012 omkring Uglen i Rønde- Ugelbølleområdet. Endelig er ændringer i samme retning på tegnebrættet omkring Knebel og flere områder til budget

15 Budget 2012 Det forudsættes, at der til brug for de politiske drøftelser på budgetseminaret efter sommerferien er forslag, som samlet giver et råderum på minimum 3% af driftsbudgettet. Det samlede driftsbudget for Dagtilbudsområdet er på 145 mio. kr. og 3% udgør således 4,3 mio. Mulighederne for at pege på råderum i denne størrelsesorden skal udover ovenstående ses i lyset af de senere års effektiviseringer herunder den årlige 1% effektivisering, der alle har betydet personaleindskrænkninger. Med ovenstående in mente kan serviceniveauet sænkes primært gennem ressourcetildelingen til daginstitutionerne, altså det årlige kr. pr. barn beløb. Udmøntningen sker så lokalt gennem de enkelte aftaleholdere og enkelte institutioner. Konsekvenserne vil for alles vedkommende være besparelser på lønomkostninger som igen påvirker den pædagogiske og praktiske arbejdsudførelse. Der er stillet et sådant forslag i budgetblok. Der kan fra centralt hold (Byrådet) besluttes at sænke serviceniveau gennem lavere åbningstid i daginstitutionerne. Dette vil give besparelser på lønomkostninger ligesom serviceniveau forringes for forældre, der ønsker at benytte kommunale daginstitutioner. Der er stillet et sådant forslag i budgetblok. Et større råderum gennem lavere serviceniveau på dagplejeområdet synes vanskeligt, idet der med store anstrengelser forventes budgetoverholdelse i 2011, vel at mærke efter tilførelsen af en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. Et lavere serviceniveau kræver nye retningslinjer, der skal beskrive, at børn ikke kan forventes passet hos samme Dagplejer i de ca. 2 år de er i dagplejen. Der skal tillades at børn bliver flyttet mindst 3 gange og det geografiske område, som børnene flyttes imellem skal udvides, således at børn kan flyttes fra alle dele af kommunen til alle dele af kommunen, også for kortere perioder som 1-3 måneder. Konsekvenserne vil være mærkbare for de fleste børn og det kan ikke udelukkes, at der vil være varige konsekvenser for nogle. Praktiske problemstillinger som store transportproblemer vil overlades til forældre. Det er helt nødvendigt med sådanne serviceforringelser gennem stram kapacitetsudnyttelse af dagplejepladser, hvis der besluttes besparelser fra basisbudget Besparelserne forudsætter ligeledes alt andet lige dvs. at f.eks. sygefravær ikke stiger ifht. Budget. Da lavere serviceniveau er lig færre ansatte vil der sandsynligvis ske en stigning af udgifterne til privat pasning. Hvis denne tendens gentager sig, vil besparelsesgrundlaget kunne påvirkes, da der kan opstå overgangsomkostninger og tilpasningsomkostninger, idet de private ordninger såfremt de efterspørges medfører yderligere tilpasninger i den kommunale dagpleje. Ligeledes bør der iagttages følgeomkostninger ved afskedigelser. Drift Lavere serviceniveau Dagplejen 0,5 mio 1,0 mio 1,0 mio 1,0 mio Åbningstid 51,5 t/u 48 t/uge i 1,0 mio 1,0 mio 1,0 mio 1,0 mio daginstitutioner Lavere serviceniveau i 1,5. mio 2,5.mio 2,5 mio 2,5 mio daginstitutioner. Kr./barn Lavere beløb fælles formål 0,5 mio 0,5 mio 0,5 mio 0,5 mio Mad/køkken forberedelse Lavere serviceniveau 0.2 mio 0.4 mio 0.4 mio 0.4 mio specialpædagogisk indsats Budget genoprettelse Dagplejen +1,5 mio +1,5 mio +1,5 mio +1,5 mio Tidlig forebyggende indsats +1,0 mio +1,0 mio +1,0 mio +1,0 mio

16 støtteteam udvidelse Tidlig forebyggende indsats Dagtilbud +1,5 mio +1,5 mio +1,5 mio +1,5 mio Anlæg Rosmus Børnehus 6,287 mio Ådalen ombygning 2,1 mio vuggestuepladser mv. Uglen Ugelbølle- integreret 4,7 mio institution nedrivning-renoveringkapacitetsudbygning (vuggestuepladser mv) efter privatskole brug Hanehøj Hornslet vedligehold 1,35 mio udvikling Pulje Påbud fra 1,0 mio 1,0 mio 1,0 mio 1,0 mio brandmyndigheder og arbejdstilsyn mv. Anlæg overslagsår - 7,5 mio 7,5 mio 7,5 mio Ialt 15,437 mio 8,5 mio 8,5 mio 8,5 mio Perspektivnotat for Familieområdet 2012 Familieområdets videre udvikling bygger på følgende forudsætninger 1. Sektorplanen fastlagde en sammenlægning af aftaleenhederne på det sociale foranstaltningsområde til én enhed, Familieværket, som i praksis er gennemført i Dette skal sikre en faglig og økonomisk styring, der fastholder/udvikler behandlingstilbuddene og reducerer anbringelsesbehovet. (Sag 07/40941) 2. Tidligere års budgetvedtagelser, hvor der er indlagt en rammebesparelse på anbringelser som følger: (i 2012-priser) Rammebesparelse Rammebesparelse % 3. Budgetvedtagelse 2011 med følgende tekst: og Der arbejdes fortsat med styringen af det specialiserede socialområde, familie- og anbringelsesområdet. Udviklingen i serviceniveauet samt kvalitet og ydelser skal styres stramt. Familieværket etableres på Egedalskolen og Vagtelvej. Der arbejdes videre med hurtigst muligt at udvikle et tilbud i form af unge-huse på familieområdet. 4. Udviklingsplan for døgnområdet, behandlet i Udvalget for Familier og institutioner 9. maj 2011 (Sag 10/39680) samt 5. Nøgletalsanalyse efterår 2010 og efterfølgende udarbejdelse af handleplansforslag (Sag 10/39932)

17 Familieområdet har fortsat store økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde. Det ser dog ud til, at 2011 bliver det første år, hvor der ikke er behov for tillægsbevilling til området. Det skyldes, at det hidtidige arbejde med at påvirke anbringelsesmønstret nu er slået igennem, så en større andel anbringes i familiepleje og det skyldes også takstnedsættelsen på 5%, som kommuner og region aftalte med hinanden med virkning fra Endelig skyldes det, at vi fik en budgettilpasning, der tog højde for, at vi ikke længere modtager så stor indtægt fra staten til dyre enkeltsager, men nedskrev denne forventning. Det tekniske budget for 2012 er tilpasset det nye anbringelsesmønster, og der er ikke indlagt nogen udvidelse. Det vil sige, at det tekniske budget med den tidligere indlagte reduktion svarer til det opgjorte behov. En nøgletalsanalyse for området udarbejdet på baggrund af 2009 regnskabstal viste imidlertid, at Syddjurs Kommunes foranstaltningsområde oversteg landsgennemsnittet med 348 kr. pr årig, i alt svarende til 3,9 mio. kr. Den primære begrundelse for dette var anvendelse af de meget dyre sikrede pladser til unge det blev også benyttet, selv om der ikke var afsagt dom til sikret anbringelse, og denne praksis er stoppet. I 2010 er forbruget stadig over landsgennemsnittet her er det især familieanbringelser (forældreevneundersøgelser), der påvirker forbruget. I 2011 er forbruget nedadgående og i 2012 er det målet, at Syddjurs Kommune skal ned på niveauet for landsgennemsnittet. Såfremt målet skal nås, vil det formentlig forudsætte udgiftsstigninger på det almene børneområde og på området for særlige tilbud til voksne, hvor Syddjurs Kommune ligger langt under landsgennemsnittet. Den økonomiske udfordring håndteres ved fastholdelse af de hidtidige indsatser som beskrevet i styringsprojektet de fire spor (Sag 09/35898), herunder med kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser. Desuden er nøgletalsanalysen fulgt op med følgende 14 handleplansforslag Anbringelsesområdet: 1. Familieplejeanbringelse fastholdes som den primære anbringelsesform 2. Udvikling af flere lokale anbringelsespladser for unge 3. Anbringelser over kr./måned. besluttes i udvalget (bortset fra handicapområdet) 4. Afkortning af ophold på eksterne anbringelsestilbud udslusning til lokale tilbud 5. Døgnformidlingsenhed bedre matchning af behov og tilbud Forebyggende sociale foranstaltninger: 6. Flere gruppetilbud frem for individuelle ordninger 7. Familieværkets ydelser er takstfastsatte og pengene følger opgaven 8. Anvendelse af de konkrete ydelser, varighed og udgift følges gennem AS Anbringelse af forældre og børn udvikling af lokale tilbud Det lange perspektiv: 10. Prioriteret indsats i dagplejealderen/førskolealderen 11. Øge almenområdets kompetencer og handlemuligheder (f.eks. familieklasser, formidle voksenvenner, formidle fritidspas, forbedret forældresamarbejde, ansætte egne socialrådgivere) 12. Oprette budget til flere åbne tilbud / før - foranstaltninger 13. Børn i fællesskab den sammenhængende børnepolitik. Budget til implementering 14. Samarbejde med fritidslivet om at inkludere børn med særlige behov

18 Udviklingsplanen for anbringelsesområdet konkluderer flg. behov o Udvikling af flere lokale anbringelsespladser for unge i form af et ungehus 2 og/eller hybelanbringelser, hvorved anbringelser i eksterne tilbud kan afværges og eksisterende anbringelsesforløb kan afkortes o Døgntilbud til forældre og børn (familieanbringelser), hvor den nyeste forskning skal anvendes til afklaring af, hvem der reelt er målgruppen for tilbuddet (udvikling af forældrekompetencen) og hvem der i stedet skal udredes ambulant (dokumentation for manglende forældrekompetence) o Eventuelt lokal døgninstitution for årige handicappede unge Det er vurderingen, at det er de to første områder, der er mest potentiale i, idet handicapområdet dækker over mange forskelligartede behov. Reduktionsforslag, Generel reduktion (udgiftsniveau på landsgennemsnittet - anslået i sammenhæng med allerede indlagt rammebesparelse på 2,8 mio. kr.) 2. Udviklingsplan for døgnområdet Reduktionsforslag samlet Udvidelsesforslag Digital understøttelse af børn & ungeområdet (DUBU) 4. Patientsystem i sundhedsplejen Implementering af børnepolitik (kontoområde 6) Supervision (sociale børnesager) Udvidelsesforslag samlet Anlæg Familieværket Ungeinstitution, frigjort blå afd., adgangsforhold m.v Værkstedsfaciliteter til Ungehuset i Kolind

19 Perspektiveringer Udvalget for sundhed, ældre og social Perspektiveringer for Ældreområdet Generelle betragtninger Ældreområdet er et vækstområde med forventning om øget efterspørgsel på omsorgs- og sundhedsydelser, idet en større andel af befolkningen frem til 2023 er ældre. Befolkningsprognose Syddjurs Kommune årige årige Som ovenstående graf viser, vil der ske en stigning i antallet af personer mellem år fra i perioden svarende til en procentvis ændring på 32%. Gruppen af årige vil stige fra 1883 til 2622 personer svarende til en procentvis stigning på 39%. Af Syddjurs Kommunes befolkningsprognose ses det, at Syddjurs har en større andel af befolkningen i alderen år sammenlignet med landsgennemsnittet. Budgetudvikling Alle driftsområder inden for Sundhed og omsorg har siden kommunesammenlægningens start været omfattet af besparelser iværksat som servicereduktioner samt strukturelle og organisatoriske tilpasninger på alle driftsområder - senest Træning og Aktivitet, som har gennemført omfattende omlægninger i 2010 og Budgetreduktioner Sundhed og omsorg Beløb angivet i hele 1000 kr. Korrigeret for pos. tillægsbevillinger. Budgetår/fagområde Træning/aktivitet Pleje/pr.hjælp Madservice Sygepleje Sundhedst/tandpleje Ledelse I alt Det ses i ovenstående tabel, at der i perioden 2007 til 2011 har været gennemført budgetreduktioner i forbindelse med besparelsesforslag på samlet knap 49 mio.kr. Derudover er der indført 1% effektiviseringer i perioden fra Effektiviseringskravet på 1% er en særlig udfordring for plejen, der skal opretholde døgnberedskab. Det lader sig ikke gøre at reducere på aften- og natbemandingen, der allerede som følge af strukturtilpasninger fungerer på minimumsniveau. Tilsvarende kan der ikke reduceres på ledelse. Der opereres allerede med

20 ledelse af meget store områder og teamledelse af flere afdelinger. Yderligere effektivisering og besparelsesrationale kan ske i forbindelse med udvidelse af plejeboligområdet. Budgetforslag 2012 Ældreområdet Budgetforslag 2012 Bemærkninger Plejeboliger excl. korttidsafd Frit valg Omsorgsaktiviteter Koordinering vedr. demens incl Værestedet dagtilbud Køkken og madservice Uddannelse elever Ikke tilgængelig for reduktioner Øvrige fællesudgifter Mellemkommunale betalinger, refusion osv. - ikke tilgængelig for reduktioner Ældreboliger I alt Nøgletalssammenligning Sammenligningen er foretaget på baggrund af ECO nøgletal. Tilbud til ældre budget 2011 Alle beløb er beregnet som kr. pr. indbygger på 67+ år Syddjurs Kommune Sammenligningsgruppen Region Midtjylland Hele landet 5.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Plejeboliger ECO nøgletallene viser et klart billede af en samlet ældrepleje, der drives langt billigere end sammenligningskommunerne. Udgifterne til plejeboliger ligger lavt, idet der er få plejeboliger i forhold til antallet af ældre. Demografisk udvikling Temaer - ældreområdet Antallet af ældre stiger med knap 2900 borgere i den kommende 10 års periode. Den største stigning ses i gruppen årige. De fleste i denne gruppe forventes at have et godt helbred, et aktivt liv og vil i mindre grad efterspørge pleje og omsorgsydelser. Gruppen ses overvejende som en ressource, og flere vil bidrage med frivilligt arbejde lokalt og på trænings- og aktivitetscentre. Andelen af +80 årige perioden stige med ca. 700 borgere. Med stigende levealder øges forekomsten af antal borgere med demenslidelser. Flere vil leve med kronisk sygdom. Den øgede efterspørgsel på omsorgs og plejeydelser vil have afledte konsekvenser for sundhedsområdet. Der vil være behov for flere opfølgende hjemmesygeplejerskebesøg relateret til den stadigt mere komplekse pleje. Den fokuserede og specialiserede demensindsats vil udfordres, og der vil være stigende efterspørgsel på træningsydelser. Udviklingen på fritvalgsområdet Nedenfor ses udviklingen i antal af visiterede timer hjemmehjælp i borgernes hjem

21 Årstal Fritvalgstimer* Antal borgere timer timer timer (Pr. 1.7) timer 1337 * Antallet af visiterede timer. Udviklingen i de visiterede timer afspejler effekten af kraftig servicereduktion og efterfølgende fald i visiterede timer i forbindelse med revisitation fra Der ses en stigning i visiterede timer på 5.8% fra 2009 til Stigningen skyldes ikke flere brugere, men et større tidsforbrug/pr. bruger svarende til en øget plejetyngde, bl.a. som følge af mangel på plejeboliger. Tendensen i 2011 tyder aktuelt ikke på en stigning i visiterede timer, og der ses ikke øget tilgang af brugere. En forklaring kan være, at der er iværksat en forebyggende indsats i form af træning i stedet for hjemmehjælp. Projekt Syddjurs træner for en bedre fremtid. Der er primo 2011 igangsat et nyt udviklingsprojekt, som har indflydelse på fritvalgsområdet. Projektet hedder Syddjurs træner for en bedre fremtid. Delprojektet Hjemmetræning har fokus på aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp. Ved hjemmetræningen træner borgerne i deres eget hjem med henblik på at øge funktionsniveauet i hverdagens gøremål. Træningsforløb varer mellem 2-12 uger, hvor borgerne for eksempel træner i at tage bad, at gøre rent, at tage støttestrømper på, at smøre sin egen mad, at tømme postkassen osv. Der er ansat en visitator i 2011 samt to trænende terapeuter, der kommer ud i borgernes hjem sammen med hjemmeplejen. Projektet har også som mål at skabe kompetenceudvikling i hele hjemmeplejen inden for hverdagsrehabilitering. Projektet har vist, at borgere, der har et træningspotentiale, bliver delvist eller helt selvhjulpne efter afslutning på træningsforløb. Og dermed kan der konstateres et fald i fritvalgstimerne på omkring timer gældende for de første 60 borgere, der har gennemført et træningsforløb. Prognosen for årsresultatet 2011 var på 4,7 mio. kr. Efter projektets 1. halvår vurderes prognosen at holde, hvorfor projektet kan fortsætte indenfor nuværende økonomiske præmisser. Med et stigende antal ældre kan der forventes øget efterspørgsel på de kommunale velfærdsydelser. En sundhedsfremmende indsats som denne bidrager til, at ældres sundhed og funktionsniveau fremmes og efterspørgslen vedr. pleje og praktisk hjælp holdes nede. Plejeboliger pres på kapaciteten Der er i løbet af 2010 og 2011 registreret stigende ventelister til plejeboliger. Der er på nuværende tidspunkt 232 plejeboliger fordelt på otte centre, hvilket svarer til en dækningsgrad på 12,7%, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 20%. Der er presserende behov for udbygning af plejeboligkapaciteten, idet der står borgere på venteliste. Der har gennem længere perioder i 2010 været op mod 40 på ventelisten. Aktuelt er der under 30 på ventelisten, grundet større flow end sædvanligt. Plejebolighandlingsplan jf. Sektorplan for ældreområdet Sektorplanen for ældreområdet indeholder en plejebolighandleplan. Der er i principprogrammet for sektorplanen foreslået et scenarie med fem plejeboligcentre. Principprogrammet indeholder et oplæg til at hæve dækningsgraden for plejeboliger fra 12,7% til 18 % i løbet af en 5 årig periode. En mere optimal dækningsgrad på plejeboliger forventes at nedsætte antallet af visiterede timer i hjemmehjælpen til de mest plejekrævende borgere. Der er et nødvendigt behov for hurtig

22 udvidelse af plejeboligkapaciteten. Rationalerne ved at samle plejeboliger i større enheder vil være driftsmæssige såvel som faglige. Kapacitets- og anlægsoversigt Sektorplan for ældreområdet, fase 4 (2011) Scenarie* Anlæg pr. budgetår Søhusparken i Ebeltoft Rosengården i Hornslet Ny placering Rønde Inkl. demensafsnit med 40 pladser*** Ringparken i Ryomgård Lyngparken i Knebel Sum Eksisterende boliger, som benyttes i fremtidig kapacitet Tilførsel af nye boliger ** **** Boliger ved realisering af udbygningsplan Budgetteret ,5 Anlægsomkostninger ,9 til budget 232 Tilførsel af boliger pr. år Udfasning af - boliger pr. år 16(VI) Samlet antal plejeboliger pr. år Dækningsgrad pr. år i procent (V) ,0 15,4 14,3 17,4 18,1 17,5 17,6 17,9 17,5 16,9 16, Sum Noter til scenarie med fem plejeboligcentre: * Anlæg er angivet i mio. kr. Oversigten viser finansiering af grundkapital og servicearealer. Tilskud til servicearealer er ikke indregnet. Grundkapitalen er, hvor kommunen ejer grunden, delvist finansieret, dvs. at anlægssum kan reduceres med værdi af grund. Der vil endvidere tilgå omkostninger til inventar ved nybyggeri. ** 13 af de nuværende demenspladser konverteres til alm. plejeboliger. Boligerne skal muligvis renoveres for at fremstå som tidssvarende bolig. *** Det forudsættes, at der ved det nye plejecenter vil kunne udbygges yderligere pladser til borgere med demenssygdomme på et senere tidspunkt. **** 160 af de nuværende 232 plejeboliger. V) Heraf 5 mio. kr. til renovering af de eksisterende plejeboliger. VI) 16 plejeboliger på Vesterled skal frigøres, såfremt der skal ske en samling af rehabiliteringstilbud på Vesterled i form af et Rehabiliteringscenter