Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Transkript

1 Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne udvikler sig i et trygt og inspirerende miljø og gennem leg og arbejde får de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling. at eleverne udvikler en selvstændighed, der bygger på medansvar og tolerence. at undervisningen tilpasses, så den giver den enkelte elev det bedste udgangspunkt for fortsat engagement og udvikling. at lærerne videreuddannes, så de er i stand til at give eleverne den bedste undervisning. at skole/hjemsamarbejdet fungerer, så det giver grundlaget fro det bedste undervisningstilbud for den enkelte elev. at inddrage forældrene i barnets skoleliv på en positiv og engagerende måde. Skolens målsætning: Skolens ledelse. Gjern Skoles ledelse er ansvarlig for, at spørgsmål vedr. skolens virke og udvikling behandles i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. ledelsen skal marker holdninger ledelsen skal være visionær ledelsen skal tage/give ansvar ledelsen skal være synlig ledelsen skal handle Skolens undervisning. Gjern Skole skal, i et inspirerende og trygt miljø, sikre at den enkelte elev gennem leg og arbejde får de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling. Undervisningen skal give den enkelte elev selvtillid. Undervisningen skal give den enkelte elev et godt/sikkert fagligt fundament/en faglig basis. Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for selvstændigt arbejde. Undervisningen skal give rum for lærer- og eleveksperimenter.

2 Skolens sociale liv. Undervisning og samvær skal foregå sådan, at det enkelte barn får en positiv udvikling i samværet med andre børn og voksne i en atmosfære af tryghed og respekt. Skolen skal inddrage forældre i barnets/klassens skoleliv på en positiv og engagerende måde. Skolen skal være sådan, at alle elever får sejre og selvtillid gennem udfoldelse og leg. Skolens fysiske rammer. Skolens fysiske rammer skal afspejle og underbygge de faglige og pædagogiske målsætninger, samt leve op til folkeskolelovens forudsætninger. Rammerne skal fremme og stimulere læring på alle planer. Rammerne skal give gode muligheder for leg og samvær, både ude og inde. Rammerne skal være hyggelige, pæne og rene. Farver og udsmykning skal virke inspirerende og motiverende. Der skal være et teknisk niveau der er nutidigt, hensigtsmæssigt og fremtrædende i en god stand. Møbler og inventar skal være ergonomiske og størrelsesmæssigt korrekte. Vedtagne principper: DE PRINCIPPER SKOLEN LEDES EFTER: ELEVRÅDSARBEJDE SKOLE/HJEM SAMARBEJDET KLASSEFORÆLDRERÅD PRINCIP OM SUND MAD PÅ GJERN SKOLE PRINCIP VEDRØRENDE SPECIALUNDERVISNING PRINCIP FOR FOREBYGGELSE AF MOBNING PRINCIP OM BRUG AF EDB PÅ GJERN SKOLE PRINCIP FOR AFHOLDELSE AF LEJRSKOLE/EKSKURSIONER/HYTTETURE OG SKOLEREJSER TIMEFORDELING FAGFORDELINGSPRINCIP: SKEMALÆGNING ELEVRÅDSARBEJDE Skolens ledelse skal tilrettelægge elevrådsarbejdet således at:

3 Elevrådet er en naturlig del af den demokratiske proces på skolen. Opgaverne og arbejdet udformes og foregår på elevernes præmisser. Alle elever får god information om hvad elevrådets arbejde/opgaver består af, således at de kan tage stilling og gøre deres indflydelse gældende. Nye elevråd hurtigt får udformet målsætning og eventuelt revideret vedtægten for elevrådet. Initiativer/beslutninger i elevrådet, når det er muligt, får en hurtig sagsbehandling og udførelse på skolen. Der i alle led af arbejdet med og omkring elevindflydelse, er støtte fra lærerne, således at der til stadighed sker en fortsat stimulering af elevdemokratiet. Der til enhver tid er udpeget en kontaktlærer, der er tildelt fornøden tid, til at udføre de i principper for kontaktlærerens arbejde anførte opgaver. Det er kontaktlærerens ansvar at: Sikre at elevrådsarbejdet foregår under trygge forhold. Til stadighed inspirere og vejlede elevrådet i dets arbejde. Alt praktisk arbejde omkring elevrådet, herunder udfærdigelse af dagsorden og referater, gennemføres indenfor en tidsramme der sikrer at materialet kan gennemarbejdes i klasserne. Skolens lærere er orienterede om og får mulighed for, at tage stilling til forhold- /sager der behandles i elevrådet. Elevrådets skolebestyrelsesrepræsentanter får den fornødne hjælp i forbindelse med skolebestyrelsens dagsorden både i forbindelse med gennemgang af skolebestyrelsens dagsorden forud for møderne samt formidling om skolebestyrelsens arbejde til elevrådet. SKOLE/HJEM SAMARBEJDET Skole/hjem samarbejdet bør bygge på gensidig tillid, åbenhed og tolerance præget af et højt informationsniveau. Forældrene inddrages i videst muligt omfang i livet omkring klassen med klasselæreren som den centrale person. Skolen skal være et forum for debat om samspillet mellem børn og voksne. Skolebestyrelsen tager initiativ til kontakt med forældrekredsen/klasseforældrerådene. FORÆLDRESAMTALER Alle hjem inviteres til to forældresamtaler pr. skoleår. Barnet skal deltage i den ene. Indkaldelsen til samtalen skal give mulighed for, at alle parter kan forberede sig. Der afholdes derudover forældresamtaler efter behov. FORÆLDREMØDER Der afholdes mindst et årligt forældremøde. Forældremøderne planlægges i samarbejde mellem klasseforældreråd og lærere. Tilbage

4 KLASSEFORÆLDRERÅD 4børn skal være repræsenteret i hver klasse. Valget for det kommende år, skal ske før efterårsferien. Klasseforældrerådene varetager i samråd med klasselæreren praktiske og sociale opgaver vedr. klassen (Eks.: udfærdigelse af dagsorden til forældremøder, udflugter, sommer- og julearrangementer). Klasseforældrerådene deltager i 1 2 årlige møder om skolepolitiske spørgsmål arrangeret af skolebestyrelsen (Herunder deltagelse i opstillings- og valgarbejdet til skolebestyrelsen). Klasseforældrerådene kan være formidler af skolebestyrelsens initiativer. Klasseforældrerådene er repræsentative for klassens forældre i generelle skolespørgsmål (Repræsentanterne skal ikke viderebringe klagesager og sager vedrørende det enkelte barn). Klasseforældrerådene vælger en kontaktperson for skolebestyrelsen (En person, som skolebestyrelsen kan henvende sig til). Valgperiode og procedure afgøres i den enkelte klasse (Man kan beslutte, at valgperioden er mere end et år) Tilbage SFO ens forældrebestyrelse: SFO ens forældrebestyrelse har karakter af et klasseforældreråd. SFO ens forældrebestyrelse inviteres til skolens arrangementer for klasseforældreråd. SFO ens forældrebestyrelse suppleres af et skolebestyrelsesmedlem, der selv har børn i SFO, hvis det er muligt. SFO ens forældrebestyrelse laver det forberedende arbejde med mål og principper for SFO en. SFO ens forældrebestyrelse får mulighed for at udtale sig til skolebestyrelsen i sager, der angår SFO. SFO ens forældrebestyrelse vælger en forældre fra bestyrelsen til at deltage i ansættelsesudvalg, når der skal ansættes pædagoger i varige stillinger. PRINCIP OM SUND MAD PÅ GJERN SKOLE Boden skal sælge sundt mad, som f.eks. : frugt, grønt, groft brød, sundt pålæg, juice, vand m.m. En klasse må ikke have tradition for at spise kage og drikke saftevand i klassens tid. Skolebestyrelsen appellerer til, at børnene medbringer sunde madpakker. Skolebestyrelsen appellerer til at børnene ikke har slik med i skole. Børnene må uddele ved fødselsdage. Ved festdage på skolen, så som juleklip, juleafslutning, skolefest, fastelavn og

5 elevernes sidste skoledag spiser vi usundt, som vi plejer PRINCIP VEDRØRENDE SPECIALUNDERVISNING PPR involveres såfremt en elev har specielle vanskeligheder. En indstilling til skolepsykologisk undersøgelse, underskrives af en af barnets forældre. Indstillingens årsag beskrives under medvirken af barnets forældre/værge. Når specialundervisning igangsættes, laves en målsætning for det enkelte barn med efterfølgende evaluering. Forældrene skal altid orienteres om undervisningen i forbindelse med en speciel indsats for deres barn. Forebyggende specialundervisning: Den kommende klasselærer i 1. klasse deltager i bh.klassen i nogle timer i det sidste halve år af bh.klassen. Der afsættes tid til motorisk træning til de yngste. Første og anden klasse tildeles timer til forebyggende specialundervisning. Intensive kurser og anden specialundervisning: Når det nye skoleår planlægges, tager skoleinspektøren i samråd med skolepsykologen og klasselærerne fra 2. til 7. klasse en beslutning om, hvem der skal tilbydes intensive læse/stavekurser eller reading recovery lignende forløb i løbet af skoleåret, og hvilke specialundervisningsbehov vi i øvrigt bør dække. Opstår der akutte behov i løbet af året kan fordelingen ændres. PRINCIP FOR FOREBYGGELSE AF MOBNING Gjern Skole ønsker at forebygge mobning ved at der i hver klasse udarbejdes spilleregler for, hvordan man arbejder sammen. Spillereglerne skal udarbejdes i samarbejde med eleverne og nedskrives. PRINCIP OM BRUG AF EDB PÅ GJERN SKOLE Skolens computere er beregnet til undervisningsformål. Eleverne må bruge skolens computere til undervisningsformål og kun efter aftale med læreren. Eleverne må kun chatte, spille og downloade til harddisk efter aftale med læreren. Eleverne må ikke via kommunikation over nettet skade skolens omdømme.

6 Eleverne må ikke ændre i maskinernes opsætning. Mad og drikke må ikke medbringes ved skolens computere. Forældrene orienteres om eget barns grovere overtrædelser af ovenstående princip. Eleverne i 6. og 7. klassse må være på nettet i indepausen. PRINCIP FOR AFHOLDELSEAF LEJRSKOLE/EKSKURSIONER/HYTTETURE OG SKOLEREJSER En skolebetalt lejrskole afholdes i 4., 5. eller 6. klasse. En skolerejse med fagligt indhold kan afholdes i 6. eller 7. klasse. Det økonomiske grundlag for skolerejser er bodens overskud, opsparingsordninger samt evt. tilskud fra skolens budget. Forplejning pålægges forældrene. Evt. engangsbetaling fra forældre bør ikke overstige 250,00 kr. Hytteture kan finansieres af overskud fra arrangementer og/eller opsparingsordning. Skolen kan give tilskud. Forplejningen pålægges forældrene. Generelt deltager 2 lærere pr. klasse. Ekskursioner finansieres af skolen. Forplejningen pålægges forældrene. Niveauet for lommepenge på ture bør tages op til diskussion på et klasseforældremøde. Lommepengeniveau på lejrskoler diskuteres også med klassens elever. TIMEFORDELING Med udgangspunkt i det forventede elevtal tildeles skolen et timetal, der fordeles på klasser og fag-/timefordelingsplanen. I den samlede timetildeling indgår også timer til specialundervisning. Skolebestyrelsen har vedtaget følgende principper for timefordelingen: Der tages hensyn til den enkelte klasses standpunkt ved styrkelse eller reducering af fag. Idræt/musik styrkes i indskolingen. Der kan etableres 2-lærertimer som forebyggende indsats. P-fag prioriteres højt i den samlede timetildeling.

7 FAGFORDELINGSPRINCIP Ved fagfordelingen fordeles skolens timetal mellem lærerne. Skolelederen foretager fagfordelingen i samarbejde med lærerne. I arbejdet med fagfordelingen gælder følgende principper: Det tilstræbes, at en klasse har to klasselærere. Den ene klasselærer følger klasse gennem hele forløbet og den anden følger kun klassen i 1. og 2. klasse og starter så på en ny 1. klasse. Få-timers fag søges kombineret med andre timer i klassen. En rimelig kønsfordeling blandt klassens lærere. Få lærere pr. klasse - især i indskolingen -. Endelig fagfordeling tilstræbes afsluttet inden udgangen af april. SKEMALÆGNING Skemalægning er udarbejdelse af den ugentlige arbejdsplan, hvor de timer, der ved fagfordelingen er tildelt den enkelte lærer, fordeles på ugens dage. Ved skemalægningen følges nedenstående principper: Ingen klasser må have mellemtimer. Eleverne skal i størst muligt omfang møde kl De yngste klasser prioriteres højest. Boglige fag og praktisk/kreative fag fordeles ligeligt på skoledagene. Klasselæreren bør have timer i klassen hver dag. Klassens ugentlige timetal fordeles jævnt. Ved skemalægning tages hensyn til intentionerne for modulordning Der bør være mulighed for en fast ugentlig mødetid for lærerteams. I forbindelse med skemalægning følges i øvrigt den procedure, at skemaet udleveres i god tid inden sommerferien. Forinden udlevering forevises skemaet for pædagogisk råd og skolebestyrelsen med henblik på redegørelse for eventuelle afvigelser fra principperne Kommunale indsatsområder: Udvikling af evalueringskultur

8 Skolens egne indsatsområder: Udvikling og implementering af elevplaner Etablering af et indskolingsteam Arbejdes der på skolen med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Ja X Hvordan arbejdes der med den løbende evaluering: Se skolens PLAN FOR TEST OG KONFERENCER på skolens hjemmeside: og vælg: Information/ Handlingsplaner/ Test og konferencer: Derudover evaluerer vi gennem samtaler: Elevsamtaler for samtlige elever på alle klassetrin (½ time pr. elev). Skole/hjemsamtaler to gange om året mellem forældre/elever og lærere og med deltagelse af pædagoger i indskolingen. Teamarbejdet om en klasse omhandler også evaluering. Evalueringsmøder, hvor alle lærerne omkring den enkelte klasse mødes 2 gange om året for at planlægge og evaluere undervisningen. Klassens tid anvendes som forum, hvor ugens forløb fagligt og socialt evalueres. Klasserne arbejder systematisk med sociale kompetencer f.eks. ved brug af TRIN for TRIN, Den gode Cirkel eller andet. Andre evalueringsformer som anvendes i et eller andet omfang på alle skolen: Faglige test. Vi anvender LUS i begynderundervisningen en systematisk måde at teste børns læseudvikling. Arbejdet er påbegyndt i skoleåret 2006/2007. Lærerne laver selv faglige test efter undervisningsforløb.. Emneevaluering: Emner og projekter afsluttes med evalueringer: Evalueringerne kan være i form af produktfremvisning, fremlæggelse, udstilling, fernisering o.l. Evalueringer kan også foregå som samtale på klassen, tipskuponer m.m. Logbogen dagbogen: Eleverne reflekterer med mellemrum over deres arbejde og oplevelser ved at skrive i logbog/dagbog. Portefølje: Børnene samler og gemmer løbende deres ypperste værker. Fokus på produkter og dokumentation af faglig fremgang. Inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse? Ja x Hvordan inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse:

9 Vi følger folkeskoleloven 18 stk. 4 Er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret? Ja x Hvordan er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret: Vi har min 2 årlige forældremøder, 2 forældresamtaler, klasseforældreråd i hver klasse. Skolelederen holder i august 2 workshops m.h.p. at fremme et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde mellem skole/lærere og forældre. Den ene workshop er for forældrene til børnehaveklassen og den anden er for forældrene i 1. klasse. Forældre modtager en oversigt over klasselærerens og skolens kontakt til forældrene, så forventningerne er kendte. Hver klasse har et klasseforældreråd. Skolebestyrelsen har formuleret forventninger til samarbejdet med forældrene. Arbejdes der med skolens elevplaner? Ja x Hvordan arbejdes der med skolens elevplaner: Lærerne har i skoleåret arbejdet med problemfelter omkring elevplanen, vi har øvet os sammen og udarbejdet en samarbejdsmodel for arbejdet og en fælles skabelon. Alle elever modtager en elevplan en gang om året. Forældrene får elevplanen hjem inden forældresamtalen i foråret. Aftalerne laves færdig på mødet. Eleven deltager i forældresamtalen; men inddrages også bl.a. gennem elevsamtalen. Er den specialpædagogiske bistand organiseret? Ja x Hvordan er den specialpædagogiske bistand organiseret: Skolens har en specialundervisningskoordinator. Skolelederen deltager i alle specialundervisningsteamets møder og i alle møder med Børnepsykiatriskhospital. Skolen har haft tilbud om lektielæsning for klasse i skoleåret 2006/ Arbejdes der på skolen med holddeling? Ja x Hvordan arbejdes der på skolen med holddeling: I den daglige skemalagte undervisning arbejdes der til tider med holddeling i timer med 2-lærerordning og i faglige forløb tværs af klassetrinene. Vi arbejder med holddeling på emnedag, matematik dage, featuredage o.s.v

10 Er der på skolen undervisning i dansk som andetsprog? Ja x Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andet sprog: Vi har tidligere haft en del flygtningebørn og som følge heraf haft undervisningen i dansk som andet sprog. Gjern kommunes første modtageklasse var på Gjern skole.