Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - ledelsesrum, fleksibilitet og ressourceanvendelse

Transkript

1 Delrapport om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid - ledelsesrum, fleksibilitet og ressourceanvendelse Udvalget om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening Marts 2006

2 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Rapportens konklusioner...6 Kapitel 1. Udgangspunktet for analysen af folkeskolelærernes arbejdstid Arbejdstidsaftalen i internationalt perspektiv Nye krav til folkeskolen...15 Kapitel 2. Folkeskolelærernes arbejdstidsregler Arbejdstidsaftalens placering i aftale- og overenskomstsystemet Beskrivelse af folkeskolelærernes arbejdstidsregler Proces for lokal udmøntning Reguleringen af arbejdstid på folkeskoleområdet ift. andre sektorspecifikke områder Regulering af arbejdstid på andre undervisningsområder Regulering af arbejdstid specifikt på frie grundskoler...27 Kapitel 3. Udviklingen i folkeskolelærernes arbejdstid og i folkeskolelovgivningen fra 1970 og til i dag Udviklingen i folkeskolelærernes arbejdstidsregler fra 1970 og frem...30 Kapitel 4. Effekter af ændringerne i arbejdstidsaftalerne siden Effekter for ledelsesrum, fleksibilitet og anvendelsen af arbejdstid Arbejdstidsreglernes betydning for forhandlingstemaer...43 Kapitel 5. Optakt til 2. fase af udvalgets analyse af folkeskolelærernes arbejdstid...48 Bilag 1. Kommissorium for udvalget...49 Bilag 2. Centrale begreber i diskussionen om folkeskolelærernes arbejdstid...51 Side 2

3 Indledning Ved forhandlingerne i foråret 2005 om kommunernes økonomi for 2006 aftalte Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), at der gennemføres en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid ift. de opnåede effekter. Udgangspunktet for analysen har bl.a. været, at de internationale sammenligninger, der er foretaget, har rokket ved forestillingen om, at den danske folkeskole er verdens bedste, og der er i flere sammenhænge peget på, at folkeskolelærernes arbejdstidsaftale er for restriktiv og for lidt fleksibel. Der er peget på, at ledelsesrummet er for lille til, at den enkelte skoleleder kan varetage en egentlig ledelse, og skolelederen har begrænsede muligheder for at råde over lærernes arbejdstid. Endelig er det blevet påpeget, at danske folkeskolelærere gennemgående underviser mindre end lærere i lande, som Danmark normalt sammenlignes med. Til at forestå analysen er der nedsat et Udvalg om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid med repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Udvalget refererer til Styregruppen for tværoffentlige samarbejder. Målet med udvalget Udvalget om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid skal beskrive og analysere, hvilken betydning den centrale og de lokale arbejdstidsaftaler har på undervisningens omfang pr. lærer og det lokale råderum. Det skal kortlægges, hvordan den centrale arbejdstidsaftale udmøntes lokalt, og hvilke konsekvenser det har for undervisningsomfanget og det lokale ledelsesrum. Udvalget skal ligeledes gennemføre internationale sammenligninger af lærernes arbejdstid og sammenligninger mellem lærere i folkeskolen og lærere i de frie grundskoler. Endvidere skal udvalget pege på barrierer for ledelse og fleksibilitet ift. en målrettet anvendelse af lærerressourcerne til bl.a. undervisning. Formålet med at undersøge folkeskolelærernes arbejdstid er ikke at analysere og vurdere kvaliteten af undervisningen i folkeskolen målt på elevernes færdigheder, men at analysere om folkeskolelærernes arbejdstidsregler anvendes og er indrettet hensigtsmæssigt. Samtidig skal analysens resultater indgå som inspirations- og baggrundsmateriale til forberedelse af lokale forhandlinger om arbejdstid og overenskomstforhandlingerne i Side 3

4 Analysen forløber i to faser. I første fase gennemføres analyser, der ikke kræver indsamling af data. Resultaterne af disse analyser fremlægges inden den 1. marts 2006 og er indeholdt i denne delrapport. I anden fase gennemføres de analyser, der forudsætter indhentning af data, og resultaterne heraf vil blive fremlagt inden den 1. februar Der vil løbende blive taget stilling til delrapportering i perioden frem til 1. februar En nærmere beskrivelse af udvalgets opdrag fremgår af kommissoriet, jf. bilag 1. Analysen af folkeskolelærernes arbejdstid indgår som et af flere projekter under den overordnede Styregruppe for tværoffentlige samarbejder, der blev igangsat ifm. indgåelsen af økonomiaftalen for Inden for rammerne af styregruppen er der enighed mellem Regeringen og KL om at analysere ressourceanvendelsen på de væsentligste kommunale opgaveområder over en kort årrække. Da nærværende delrapport er udarbejdet pba. eksisterende materiale, vil konklusioner, som forudsætter indsamling af kommunale data, først kunne drages endeligt efter 2. fase af udvalgets arbejde. Der er en vis usikkerhed knyttet til de tal, som er gengivet i kapitel 4 for anvendelsen af lærernes arbejdstid, og de videre analyser gennemføres blandt andet for at skabe et mere sikkert talgrundlag om anvendelsen af folkeskolelærernes arbejdstid. I kapitel 5 påpeges, hvilke forhold der er relevante at analysere nærmere i anden fase af udvalgets arbejde. Udvalget har i perioden 5. januar til 27. februar 2006 afholdt fem møder. Udvalget består af: Cheføkonom Jan Olsen, KL Direktør Peter Bramsnæs, KL Afdelingschef Lene Møller, KL Kontorchef Torben Buse, KL Forhandlingsleder Jens Tousgaard (sekretariatsmedlem), KL Afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet Kontorchef Bente Ørum (sekretariatsmedlem), Undervisningsministeriet Undervisningskonsulent Jørn Østergaard (sekretariatsmedlem), Undervisningsministeriet Kontorchef Lise-Lotte Teilmand, Finansministeriet Fuldmægtig Janus Rønholt Hansen (sekretariatsmedlem), Finansministeriet Direktør Lisbeth Lollike (formand), Finansministeriet, Personalestyrelsen Kontorchef Marianne Brinch-Fischer (til 31/1 2006), Finansministeriet, Personalestyrelsen Kontorchef Flemming Christiansen, Finansministeriet, Personalestyrelsen Side 4

5 Kontorchef Helene B. Rasmussen, Finansministeriet, Personalestyrelsen Chefkonsulent Mogens Esmarch (sekretariatsleder), Finansministeriet, Personalestyrelsen Fuldmægtig Camilla V. Hagensen (sekretariatsmedlem), Finansministeriet, Personalestyrelsen 1. delrapport er afgivet af udvalget den 28. februar 2006 og analyseopgaven er behandlet i Styregruppen for tværoffentlige samarbejder senest den 28. marts Side 5

6 Rapportens konklusioner Folkeskolen står over for en række udfordringer ift. kvalitet og omkostningsniveau. Samtidig stilles der løbende nye krav til folkeskolen bl.a. i lovgivningen. Det vurderes, at skolen er i en situation, hvor der er et betydeligt behov for ledelsesmæssigt at kunne disponere og omdisponere fleksibelt. Analysen sætter i forlængelse heraf fokus på tre temaer: Ledelsesrum, fleksibilitet og ressourceanvendelse. Generelt kan siges, at enhver regel, der regulerer arbejdstidens rammer, tilrettelæggelse, indhold og udmøntning, i princippet udgør en begrænsning for ledelsens adgang til at disponere frit over arbejdskraften. Derfor bliver en vurdering af muligheder og begrænsninger i folkeskolelærernes arbejdstid en afvejning af, om arbejdstidsreglerne på den ene side giver lærerne rimelige vilkår for deres virke og på den anden side giver skolen fornuftige og hensigtsmæssige ledelsesrammer for forsvarligt at kunne opfylde de til enhver stillede mål og krav. Aftalebaseret detailregulering af folkeskolelærernes arbejdstid Lærerarbejdstidsreglerne adskiller sig fra andre offentligt ansattes arbejdstidsvilkår ved ikke kun at sætte rammer for arbejdstidens længde og placering samt indeholde generelle beskyttelsesforanstaltninger. Folkeskolelærernes arbejdstidsregler er mere vidtgående og detaljerede bl.a. ved at regulere anvendelsen og prioriteringen. Endvidere indeholder aftalen snærende rammer for udmøntningen af arbejdstiden enten gennem decentrale aftaler med lærerkredsen/tillidsrepræsentanten eller gennem meget detaljerede krav til indholdet i aktivitets- og mødeplaner. Generelt er reguleringen af arbejdstiden på det offentlige arbejdsmarked langt mindre restriktiv og detaljeret, end det der gælder for folkeskolelærere og de fleste andre lærergrupper inden for den offentlige sektor. På lærerseminarierne og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser er det muligt at gennemføre undervisningsvirksomhed inden for nogle centralt aftalte rammer, der svarer til arbejdsmarkedet generelt. Reguleringen af folkeskolelærernes arbejdstid er vidtgående, detaljeret og dybt indgribende i ledelsesretten. Reguleringen af indholdet i arbejdstiden går langt videre, end hvad der gælder for andre offentligt ansatte. Aftalerne ift. ændringer i lovgivningen Udviklingen i aftalerne fra 1970 og frem har gradvist givet ledelsen større adgang til at disponere over folkeskolelærernes arbejdstid og vist, at aftaleregule- Side 6

7 ringen af arbejdstiden i visse tilfælde kan udgøre en barriere eller virke forsinkende på implementering af intentionerne i lovgivningen. Den nuværende aftale fra 1999 er bedre i overensstemmelse med folkeskoleloven fra 1993 end den tidligere aftale fra Det skyldes særligt frigørelsen af forberedelsestiden fra undervisningstiden og det, at skoleledelsen i højere grad kan disponere over skoletiden end tidligere. Det indebærer, at skolelederen i højere grad kan tildele den enkelte lærer opgaver og tid i overensstemmelse med lærerens forudsætninger og skolens prioriteringer af bl.a. forskellige former for organisering og tilrettelæggelse af undervisningsaktiviteten. De hidtidige detaljerede arbejdstidsaftaler har udgjort en barriere eller virket forsinkende for gennemførelse af intentionerne i lovgivningen. Ledelsesrum Ledelsesrummet i den nuværende aftale er formelt større end i tidligere aftaler. Frigørelsen af forberedelsestiden fra omfanget af undervisningstid indebærer at skoleledelsen - ved at anvende en større eller mindre del af skoletiden til undervisning - kan tage hensyn til såvel skolens, lærerens som elevernes forskellige behov. Endvidere er lærernes arbejdstid ifm. elevernes frikvarterer (pauser) blevet en del af skoletiden. Det åbner for spørgsmålet, om pausetiden anvendes hensigtsmæssigt til løsning af visse læreropgaver, og om der kan frigøres pausetid til undervisning eller andre opgaver. En ændret tilrettelæggelse af undervisningen ud fra pædagogiske overvejelser kan f.eks. indebære, at lektionslængden øges, eller at der indføres dobbeltlektioner i visse fag. Det gennemsnitlige antal timer pr. lærer, som skolerne anvender til elevernes pauser, er tilsyneladende ikke ændret som følge af den nye aftale. Der er fortsat mange aftale- og ressourcebindinger i aftalen, som virker konserverende på udviklingen af skolerne, og som kan virke begrænsende på ledelsesrummet. Endvidere har lærerne fortsat råderet over en ikke ubetydelig del af arbejdstiden i form af den centralt aftalt akkord til individuel tid (22,5 pct. af arbejdstiden) samt andre centralt og decentralt aftalte akkorder (op til ca. 25 pct. af arbejdstiden). Indgåelse af decentrale akkorder er dog frivillig. Det betyder, at kommunen/ledelsen på aftaletidspunktet har indflydelse på ressourceforbruget. Når en aftale om akkord er indgået medfører det imidlertid, at læreren/lærerteamet selv disponerer over arbejdstiden iht. akkordaftalen. At hver lærer mindst er sikret 375 timer som individuel tid, som ledelsen ikke har adgang til at disponere over, er i sig selv en betydelig begrænsning af ledelsesretten. Omvendt forpligter akkorden også læreren til at forberede og efterbehandle undervisning mv. i nødvendigt omfang, uanset om det tager længere eller kortere tid. Side 7

8 Læreren skal have den fornødne tid til at forberede og tilrettelægge undervisning mv., men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem en bestemt mængde privat individuel tid, og en professionel gennemførelse af undervisningen. Mange andre professionelle faggrupper har funktioner, der indebærer tilrettelæggelse, forberedelse og efterbehandling uden samtidig at have krav på tid, der er undtaget fra ledelse. Kravet om, at der skal anvendes 155 timer pr. lærerårsværk til skolens samlede udvikling, er et eksempel på en ressourcebinding, som kan være uhensigtsmæssig, hvis skolen bedre kan anvende ressourcerne til løsning af andre opgaver, som er mere påtrængende. I lyset af elevernes præstationsniveau kan en centralt aftalt mængde af forberedelsestid ikke begrundes ud fra et argument om, at det sikrer kvaliteten i undervisningen. Det er heller ikke en opgave for aftaleparterne gennem den individuelle tid at sikre en bestemt kvalitet via det kollektive system. Skolens ledelsesrum begrænses af centralt og decentralt aftalte akkorder. Udmøntningen af arbejdstidsaftalen indebærer bl.a., at folkeskolelærernes arbejdstid er bundet op i centrale og lokale akkorder, hvilket gør en ændret prioritering vanskelig. Således disponerer lærerne over ca. ½-delen af arbejdstiden efter indgåelse af akkorder. Der er for mange ressource- og aftalebindinger i folkeskolelærernes arbejdstidsaftale, som begrænser ledelsens indflydelse på anvendelse af lærernes arbejdstid. Det hæmmer skolens udvikling og sikrer ikke en målrettet anvendelse af lærernes ressourcer, herunder til undervisning. Fleksibilitet Intentionerne med arbejdstidsaftalen har været, at udmøntningen af arbejdstiden skal være administrativ enkel, og at der gennem helhedsaftaler, akkorder og timerammer bør gives læreren/lærerteamet et professionelt råderum. Ressourceforbruget bindes til bestemte opgaver i op til et skoleår ad gangen gennem lokalt aftalte akkorder og/eller kravene til detaljeret planlægning. Det begrænser ledelsens muligheder for løbende at (om)disponere lærerens arbejdstid. Det er ikke undersøgt, i hvilket omfang systemet opfattes som en barriere for fleksibiliteten af skolelederne, men reglerne peger på, at såvel planernes fastlåsning af ressourceanvendelsen som den aftalebaserede udmøntning gennem Side 8

9 akkorder mv. langt hen ad vejen begrænser ledelsens adgang til at gennemføre omprioriteringer i løbet af skoleåret. Danmarks Lærerforening delegerer kun i meget begrænset omfang aftaleindgåelsen til tillidsrepræsentanterne, hvilket er en barriere for, at der kan tages hensyn til forholdene og behovene på den enkelte skole. Der vil i anden fase af udvalgsarbejdet blive gennemført en nærmere analyse af de centrale og decentrale aftalers virkning på ledelsesrum og fleksibilitet. Fleksibiliteten i lærernes planlægningsbestemmelser er for begrænset og hindrer, at ledelsen kan (om)prioritere i løbet af året. Det er for vanskeligt at ændre på opgaveindholdet og arbejdstidens placering, når først læreren har fået en aktivitetsplan og en mødeplan. Det svækker den enkelte skoleleders ledelsesrum, at indgåelse af aftaler om arbejdstid ikke er delegeret til de lokale parter på skolen, dvs. skoleleder og tillidsrepræsentant. Ressourceanvendelse Omfanget af den gennemsnitlige undervisning pr. lærer i perioden 1970 til 2004/5 er faldet, mens undervisningsomfanget relativt set er steget marginalt ift. den samlede arbejdstid. Arbejdstidsreformerne i 1992 og 1999 har muliggjort en tilpasning af sammensætningen af folkeskolelærernes arbejdstid, så det på trods af et fald i nettoarbejdstiden, ikke synes at være gået ud over den tid, der i gennemsnit pr. lærer anvendes til undervisning. Det gennemsnitlige undervisningsomfang pr. lærer ligger imidlertid lavt i international målestok, jf. afsnit 1.1 i kapitel 1. Lærerne underviser i dag i gennemsnit ca. 37 pct. 1 af arbejdstiden ekskl. ferier og fridage. Det svarer til ca. 3 timer og 9 minutter pr. skoledag i gennemsnit. Den nuværende aftale indeholder muligheder for at øge omfanget af undervisning inden for de eksisterende rammer. Det kræver dog en stram prioritering af opgaverne og eventuel en mere individualiseret udmøntning af arbejdstidsaftalen, således af lærerens erfaring og eleverne forudsætninger kan indgå i overvejelserne om, hvor meget undervisning den enkelte lærer kan opfylde inden for rammerne af aftalen. 1 Skøn for 2004/5 opgjort ved det såkaldte klassiske undervisningsbegreb, jf. bilag 2. Side 9

10 Knap 40 pct. af lærernes ressourcer anvendes til øvrig tid, det vil bl.a. sige klasselærerfunktion, kurser- og efteruddannelser, prøver og censur, skole- og hjemsamarbejde, tid til pauser og tilsyn, udvikling samt IT-opgaver o. lign. Det rejser spørgsmålet, hvor meget af lærernes arbejdstid der skal anvendes til disse opgaver, og om lærerne i alle tilfælde er de rigtige til at udføre opgaverne. Det kan således overvejes, om visse af opgaverne mere hensigtsmæssigt kan udføres af andre, således at lærerressourcerne i højere grad anvendes til det, som er lærernes kerneopgave, nemlig undervisning. Udvalget vil i sit fortsatte arbejde nærmere analysere variationen i det gennemsnitlige undervisningsomfang pr. lærer kommunerne imellem. Lærernes gennemsnitlige undervisningsomfang er faldet siden 1970 og udgør i international målestok fortsat en for lille del af arbejdstiden. Knap 40 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid anvendes til øvrig tid og pauser. Det rejser spørgsmålet, om lærernes arbejdstid kan anvendes mere målrettet, herunder til undervisning. Aktuelle udfordringer Udviklingen i kravene til undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde og undervisning i tværgående emner og problemstillinger problematiserer den generelle inddeling af lærernes arbejdstid i forberedelse og undervisning. Forberedelse og undervisning er ikke længere så entydige størrelser, som de har været. Der kan være både undervisning, som kræver forberedelse, og undervisning som ikke i samme grad kræver forberedelse, men hvor læreren i højere grad har funktion af supervisor og vejleder frem for underviser. På samme måde betyder ændringen i lærerrollen, at forberedelse ikke bare er forberedelse, men kan være forberedelse til klasseundervisning, som er forskellig fra forberedelse til undervisning i teams eller forberedelse til projektarbejde. Regeringen har fremsat en række lovforslag og har i debatoplægget til Globaliseringsrådet peget på en række yderligere initiativer. Bl.a. har Regeringen fremsat forslag om en reform af læreruddannelsen. Forslaget peger i retning af en højere grad af specialisering af lærerne. Hensigten er at sikre et kvalitetsløft og en generel forbedring af undervisningen, som det ses i andre lande. De nuværende arbejdstidsregler gør det ikke muligt for ledelsen at kunne prioritere mellem undervisningstid og forberedelsestid, således at nogle lærere i bestemte fag kan undervise mere, mens lærere, der underviser i andre fag eller på andre klassetrin, kan tildeles mere forberedelsestid eller færre undervis- Side 10

11 ningstimer. Den eksisterende aftale indeholder alene mulighed for at regulere omfanget af undervisning, men giver ikke mulighed for at give mindre forberedelsestid. De nye nationale tests som er indeholdt i regeringens seneste ændringsforslag til folkeskoleloven giver kommunen og skolelederen et yderligere redskab til at vurdere kvaliteten i undervisningen ved kommunens skolevæsen som helhed og på den enkelte skole. Disse informationer vil indgå i den ledelsesmæssige vurdering, som kan danne baggrund for den videre planlægning af undervisningen. Det betyder, at skolelederen skal have mulighed for at følge op på såvel de gode som de dårlige resultater gennem ledelsesmæssige prioriteringer og konkrete foranstaltninger til lærernes undervisning og fagfordelingen på skolen. Med de beskrevne barrierer og muligheder i den nuværende aftale er det usikkert, om aftalen giver tilstrækkeligt ledelsesrum og fleksibilitet til at kunne anvende de nye informationer om kvaliteten i undervisningen som faglige redskaber i udviklingen af den enkelte skole i tråd med de mål og kvalitetskrav, som følger af folkeskoleloven. Aftalen kan med sin nuværende udformning udgøre en begrænsning for, at intentionerne i aktuelle lovinitiativer kan opnås. Det er uholdbart for folkeskolen, at anvendelsen af folkeskolelærernes arbejdstid aftalereguleres på detailniveau. Aftalen er en begrænsning for ledelse, fleksibilitet og en mere effektiv ressourceanvendelse. I anden fase af udvalgets arbejde vil der som omtalt i kapitel 5, blive gennemført en analyse af eventuelle ubalancer mellem en række centrale hensyn: - behovet for øget ledelsesrum, kvalitet, effektivitet og fleksibilitet i folkeskolen - intentionerne i lovgivningen - de redskaber, rammer og muligheder, som overenskomsten, herunder arbejdstidsaftalen, giver. Analysen gennemføres mhp. en vurdering af, om der er behov for lovgivningsmæssige eller andre initiativer. Side 11

12 Kapitel 1. Udgangspunktet for analysen af folkeskolelærernes arbejdstid Der er i disse år et betydeligt fokus på folkeskolen og dens resultater. Regeringen har i sit debatoplæg til Globaliseringsrådet om folkeskolen fra august 2005 opstillet en række målsætninger for folkeskolen: 2 - Danmark skal have verdens bedste folkeskole. - Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Dansk/læsning, matematik, engelsk og naturfag (fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik). - Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. - Undervisningen skal fremme de unges kreativitet og selvstændighed med fagligheden som omdrejningspunkt. Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge. - Alle unge skal have grundlaget for at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Målet er, at mindst 85 pct. af alle unge i 2010 gennemfører en ungdomsuddannelse og 95 pct. i Flere unge skal have kvalifikationer til at gennemføre en videregående uddannelse. Målet er, at mindst 45 pct. gennemfører en videregående uddannelse i 2010 og at 50 pct. i Det fremgår af debatoplægget, at folkeskolen skal fornyes ved en faglig styrkelse og opstramning, som samtidig bygger videre på skolens styrkesider. Det skal ske ved en række forskellige indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden: Folkeskolens formålsparagraf skal afspejle målsætningerne, ansvaret for folkeskolen skal stå mere klart og løftes bedre, en styrket og mere synlig pædagogisk ledelse af skolerne, styrket faglighed inden for de grundlæggende fagområder, faglige udfordringer til alle børn, ro og respekt om undervisningen, alle børn skal have en god start i folkeskolen, stærkere målretning og faglighed i læreruddannelsen og stærkere målretning og faglighed i pædagoguddannelsen. Ift. folkeskolelærernes arbejdstid fremgår det, at det er væsentligt, at kommunerne varetager ansvaret som arbejdsgiver, herunder sikrer en overenskomst og arbejdstidsaftaler, som understøtter en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af undervisningen. 2 Regeringen: Debatoplæg til mødet i Globaliseringsrådet 18. og 19. august Side 12

13 Hovedparten af de midler, som anvendes i folkeskolen går til aflønning af lærere. Anvendelsen af lærernes arbejdstid og arbejdstidsaftalernes indretning er derfor et af flere elementer, som Regeringen har tilkendegivet at ville se nærmere på mhp. at højne kvaliteten i folkeskolen. Det indgår også i de seneste års økonomiaftaler mellem Regeringen og KL, at der er behov for en bedre ressourceudnyttelse i folkeskolen Arbejdstidsaftalen i internationalt perspektiv Den danske debat om folkeskolelærernes arbejdsbetingelser står ikke alene, men genfindes i andre lande både i og udenfor norden. OECD har peget på, at lærernes arbejdstidsaftale er for restriktiv og for lidt fleksibel, og at danske folkeskolelærere gennemgående underviser mindre end lærere i de lande, Danmark normalt sammenligner sig med. 4 I de øvrige nordiske lande pågår der ligeledes en diskussion om, hvem der skal have indflydelse på lærerens arbejdstid og opgaver, og hvordan denne indflydelse skal udøves. Selv om de nordiske lande minder meget om hinanden i mange henseender, er folkeskolen indrettet forskelligt, herunder reglerne for lærernes arbejdstid. Bortset fra Finland, har alle landene bevæget sig i retning af øget lederstyring ved, at skolelederen har fået større indflydelse over lærernes tidsforbrug. 5 Udviklingen i arbejdstidsaftalerne i Danmark og Sverige har betydet et væsentligt administrativt arbejde knyttet til udmøntningen af arbejdstidsaftalen, idet planlægning af lærernes arbejdstid stiller krav om udarbejdelse af mødeplaner/aktivitetsplaner for den enkelte lærer. Hverken ledelsen eller lærerne føler dog, at det har givet dem afgørende indflydelse på arbejdstiden. I Finland har man bibeholdt de gamle arbejdstidsaftaler med vægt på undervisningspligt, idet man ikke har ønsket at erstatte de centrale aftaler med lokal aftaleregulering eller tidsstyringsredskaber, som opfattes som rigide og tidskrævende at anvende. 6 PISA-undersøgelsen foretaget i 2003 viste, jf. figur 1.1, at danske elevers læsefærdigheder ligger på niveau med gennemsnittet i OECD, men at både finske, svenske, norske og hollandske elever læser bedre. Elevernes matematiske færdigheder ligger over gennemsnittet for OECD og over niveauerne i Norge og Sverige, men under Finland og Nederlandene. De danske elevers færdigheder 3 Jf. aftalerne om kommunernes økonomi for 2000, 2001, 2003 og OECD i OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5, Åsmund Arup Seip: Kompetanse, lønn og arbeidstid Regulering af arbejdsvilkår for lærere i Norden (2005). 6 Åsmund Arup Seip: Kompetanse, lønn og arbeidstid Regulering af arbejdsvilkår for lærere i Norden (2005). Side 13

14 inden for naturfag ligger et stykke under gennemsnittet og betydeligt under de øvrige nordiske lande. 7 Figur 1.1 PISA 2003 resultater i læsning, matematik og naturfag PISA 2003 resultater Danmark Finland Frankrig Nederlandene Norge Sverige OECD- gennemsnit PISA-2003 læsning PISA-2003 Matematik PISA-2003 Naturfag Kilde: Mejding, J. PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning Tabel 3.13, 5.1 og 6.3 Resultatet skal ses i lyset af, at de danske elever generelt modtager færre undervisningstimer end i de øvrige OECD-lande. De 7-8 årige modtager 615 timer om året mod et OECD-gennemsnit på 748 timer, og de årige danske børn modtager 800 timer, hvor OECD-gennemsnittet er på 884 timer. 8 Figur 1.2. Antallet af planlagte undervisningstimer pr. år, for 7-14-årige (2003) Gennemsnitlig antal planlagte obligatoriske undervisningstimer pr. år for 7-14 årige (2003) Ungarn Finland Norge Tjekkiet Slovakiet Danmark Japan Sverige Korea Tyskland Island OECD- Spanien Østrig England Frankrig Portugal Irland Italien M exico Grækenland Skotland Australien Undervisningstimer á 60 min. Kilde: Education at a Glance 2005 (D1.1). 7 Udvælgelsen af lande til sammenligning er truffet ud fra det kriterium, at de øvrige lande skal have berøringspunkter til det danske skolesystem. Derfor er Finland, Norge og Sverige medtaget. Storbritannien er medtaget, fordi det indgår ifm. det review, som OECD på den danske regerings vegne udførte af folkeskolen i 2003/2004. Holland og Frankrig er medtaget for at give andre europæiske fikspunkter. Holland har et undervisningssystem, som på mange måder ligner det danske, selvom skolesystemet tidligere end det danske opdeler eleverne efter deres uddannelsesønsker. Frankrigs undervisningssystem er fortsat præget af en stærk centralisme. Kilde: Undervisningsministeriet. 8 Timeopgørelserne omfatter det totale antal undervisningstimer, både obligatoriske og ikke-obligatoriske. Side 14

15 Dette forhold kan ligeledes ses i det samlede antal planlagte undervisningstimer pr. grundskoleelev ( år) i offentlige institutioner. I Danmark modtager elever i alt 5880 undervisningstimer, hvilket svarer til ca. 86 pct. af OECD-gennemsnittet. Dermed ligger Danmark omtrent på niveau med Norge og Sverige, mens Finland ligger under med det laveste timetal i OECD (5523 timer), og eksempelvis Holland ligger langt over (8000 timer). Det begrænsede antal undervisningstimer og de relativt dårlige elevpræstationer skal endvidere ses i lyset af, at udgifterne til folkeskolen ligger blandt de højeste i OECD. Korrigeret for købekraft udgør udgiften pr. elev i folkeskolen (1.-6. klasse) i Danmark US$, svarende til knap halvanden gange gennemsnittet for OECD på US$. Danmark ligger på niveau med Norge, højere end Sverige og betydeligt over Finland, hvor udgiften udgør 5.087, jf. figur 1.3. Figur 1.3. BNP pr. indbygger ift. udgifter pr. elev i grundskolen (1.-6.klasse) (2002) Udgiften pr. elev US dollars konverteret med PPP Mexico Polen Slovakiet Ungarn Tjekkiet Portugal Grækenland Kore a Spanien Italien Finland Australien Japan Danmark Sverige Østrig Belgien Nederlandene UK Frankrig Tyskland Schw eiz Irland USA Norge Kilde: Education at a Glance 2005 (Chart B1.6.). Brutto nationalproduktet pr. indbygger US dollars konverteret med PPP Samtidig er danske læreres gennemsnitslønninger højere end deres kollegers i de øvrige lande, særligt på de laveste klassetrin (1.-6. klasse). Det kan bl.a. henføres til, at lønnen til lærere i grundskolen i Danmark er den samme, uanset om læreren underviser små eller store børn, hvorimod der i andre lande differentieres i lønnen afhængig af, hvilket klassetrin læreren underviser på Nye krav til folkeskolen Forudsætningerne for folkeskolens resultater fastlægges i både folkeskolelovgivningen og i udformningen af centrale og lokale overenskomster og arbejds- 9 PPP konvertering betyder at sammenligningerne er baseret på købekraft og ikke på vekslekurser. (EAG OECD 2005 p. 161) 10 Kilde: Education at A Glance 2005 (Chart D3.3). Side 15

16 tidsaftaler. Lovgivningen sætter rammerne, inden for hvilken aftalerne indgås. Hvordan den enkelte skole kan indrette sig, og i hvilket omfang skolelederen selv kan disponere over folkeskolelærernes arbejdstid, afhænger derfor ikke alene af arbejdstidsaftalen, men også af de forudsætninger som lovgivningen sætter for skolens virke. Med folkeskoleloven i 2003 er der opstillet fælles bindende nationale (trin)mål for undervisningen og sket en styrkelse af de fag, hvor der i internationale sammenligninger er konstateret svagheder. Regeringen har den 7. december 2005 fremsat forslag til lov om ændring af folkeskoleloven mhp. at styrke evaluering og anvende nationale tests som pædagogisk redskab samt indføre obligatoriske afgangsprøver (Lovforslag nr. L101). I forlængelse heraf har Regeringen den 24. januar 2006 indgået en aftale med forligspartierne bag folkeskoleloven (Regeringen, S og DF) om en yderligere ændring af folkeskoleloven. Aftalen er udmøntet i et udkast til lovforslag om folkeskolens formål, ekstratimer, elevplaner, landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen, og lovforslaget er sendt i høring. Der er med forslaget lagt op til en præcisering af folkeskolens formålsparagraf. Hensigten er at tydeliggøre, at formålet er at give eleverne kundskaber og færdigheder, samt at det er skolens opgave at forberede eleverne til videre uddannelse. De nationale tests vil fremover give kommunen og skolelederen et mål for kvaliteten i undervisningen. Testresultaterne understøtter grundlaget for, at kommunen og skolelederen kan foretage politiske eller ledelsesmæssige omprioriteringer. Sådanne prioriteringer skal kunne gennemføres med kort varsel og uden væsentlige omkostninger, således at der kan sættes ind med det samme og ikke først næste skoleår hvis en klasse på en skole udviser dårlige resultater. De ændrede krav til undervisningen undervisningsdifferentiering, andre arbejdsformer, projektopgaver og tværfaglige emner og problemstillinger - omdefinerer lærerroller, således at læreren i nogle situationer har funktion af supervisor og vejleder frem for underviser, og hvor kravene til forberedelse er forskellige. Ændringerne i undervisningsformer og lærerrollerne bryder med den traditionelle opdeling af lærernes arbejdstid i forberedelse og undervisning. Det kan gøre det vanskeligt fremover at kategorisere lærernes opgaver som enten for- Side 16

17 beredelse eller undervisning, og tiden er derfor muligvis løbet fra en sådan opsplitning af arbejdstiden. Regeringen har fremlagt forslag til en reform af læreruddannelsen, som vil medføre, at de lærerstuderende i nogle fag specialiserer sig både ift. fagligt indhold og klassetrin. Hvis lærerne fremover bliver mere specialiserede, bør arbejdstidsaftalen gøre det muligt for skolelederen i højere grad at kunne prioritere mellem undervisningstid og forberedelsestid for derved at opnå kvalitetsforbedringer og bedre ressourceudnyttelse. Det er en grundlæggende forudsætning, at arbejdstidsaftalerne skal understøtte hensigten med folkeskoleloven. Ser man imidlertid nærmere på sammenhængen mellem udviklingen i folkeskoleloven og arbejdstidsreglerne siden 1970, er det tydeligt, at arbejdstidsreglerne på visse punkter har gjort det omkostningskrævende at understøtte hensigten med folkeskoleloven. Dette gælder særligt ift. spørgsmålet om ressourceanvendelsen for at få løst undervisningsopgaver og de begrænsede muligheder for en fleksibel opgaveløsning. 11 Arbejdstidsaftalerne kan forsinke den fulde implementering af folkeskoleloven, fordi det forudsætter indgåelse af en ny arbejdstidsaftale og det kan medføre et vist tidsmæssigt efterslæb. Selve det forhold, at udmøntningen af folkeskolelærernes arbejdstid skal forhandles, og at resultaterne af aftalerne dermed bygger på kompromis, virker derfor konserverende og har betydning for den fleksibilitet, det ledelsesrum og den ressourceanvendelse, der er i folkeskolen. Hvilken grad af ledelsesrum og fleksibilitet, herunder mulighed for at kunne planlægge undervisningen og administrere lærernes tid, som kommuner og skoleledere har med den nuværende arbejdstidsaftale, analyseres i de efterfølgende kapitler. I kapitel 2 gøres rede for den nuværende arbejdstidsaftale for folkeskolelærere. Indledningsvis beskrives sammenhængen mellem arbejdstidsaftalen og overenskomstsystemet. Derefter beskrives arbejdstidsaftalens hovedbestanddele, og hvordan aftalen udmøntes og tilrettelægges lokalt. Endvidere sammenlignes folkeskolelærernes arbejdstidsaftale med reguleringen af arbejdstid på andre områder. Sidst i kapitlet gøres rede for hovedforskellene i arbejdstidsaftalerne for lærere i folkeskolen og i de frie grundskoler. 11 Jf. rapportens kapitel 3. Side 17

18 I kapitel 3 beskrives udviklingen i hhv. folkeskolelærernes arbejdstidsaftaler og folkeskolelovgivningen. Arbejdstidsmodellerne fra 1970, 1992 og 1999 beskrives, og forskellene imellem dem belyses. Endvidere sammenholdes udviklingen i folkeskoleloven og udviklingen i arbejdstidsaftalerne i perioden 1970 til 1999, og det vurderes, hvordan arbejdstidsaftalerne igennem tiden har sat rammen for, på hvilken måde intentionerne i folkeskoleloven har kunnet udmøntes. I kapitel 4 diskuteres effekterne af arbejdstidsaftalerne siden 1970 ift. ledelsesrum, fleksibilitet og anvendelsen af arbejdstiden. I kapitel 5 peges på, hvilke forhold der pba. denne rapport vil være interessante og relevante at analysere nærmere ved indsamling af kommunale data i den anden fase af udvalgets arbejde frem til 1. februar Side 18

19 Kapitel 2. Folkeskolelærernes arbejdstidsregler 2.1. Arbejdstidsaftalens placering i aftale- og overenskomstsystemet Aftalen om arbejdstid mv. for lærere i den primærkommunale folkeskole er indgået mellem de kommunale arbejdsgiverparter og Lærernes Centralorganisation (LC). Aftalen er fælles for overenskomstansatte lærere og for tjenestemandsansatte lærere. Fornyelsen af aftalen er en integreret del af aftale- og overenskomstfornyelsen på det kommunale område og er pga. lærergruppernes størrelse en central del af KTO-forliget. Der er ca folkeskolelærere (ekskl. ca timelønnede lærere). Som led i aftaleforhandlingerne i 2005 blev aftalen opsagt af parterne, men der har ikke kunnet opnås enighed om en ny arbejdstidsmodel, hvorfor den model, der blev aftalt i 1999 fortsat er gældende. Det følger af parternes hovedaftale på overenskomstområdet, at aftaler løber videre indtil de afløses af en ny aftale, medmindre en af parterne frigør sig fra aftalen ved konflikt. Der er tradition for, at de tjenestemandsansatte lærere følger resultatet for de overenskomstansatte, herunder omfattes af en eventuel mæglingsskitse i forligsinstitutionen. 2.2 Beskrivelse af folkeskolelærernes arbejdstidsregler Rammer for arbejdstiden Arbejdstidsnorm Aftalen om arbejdstid for lærere i den primærkommunale folkeskole er baseret på, at lærerne har en arbejdstid, der svarer til den generelle arbejdstid på arbejdsmarkedet, dvs. gennemsnitligt 37 timer pr. uge. eller 1924 timer årligt. Når ferier og søgnehelligdage trækkes fra, udgør lærernes gennemsnitlige nettoarbejdstid 1681 timer. Normperiode Normalt udgør skoleåret normperioden. Det vil sige, at lærerens arbejdstid kan planlægges og opgøres for et helt år ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan opdele skoleåret i flere normperioder, dog ikke mindre end 4 uger. Den lange normperiode kan udligne udsving i arbejdsbelastningen over året, bl.a. som følge af skolernes ferieperioder og som følge af, at en række opgaver ikke er jævnt fordelt over året. Side 19

20 Figur Arbejdstidsaftalens opdeling af lærernes gennemsnitlige årlige arbejdstid 155-timers pulje Skoletid 1306 timer Arbejdstidsnorm 1924 timer Andre opgaver og frikvarterer Gns. 459 timer Undervisning Gns. 692 timer (udvidet undervisningsbegreb) Nettoarbejdstid 1681 timer Individuel arbejdstid 375 timer Ferie og søgnehelligedage 243 timer Note: Den angivne fordeling af aktiviteter er gennemsnitlig. Der er anvendt et udvidet undervisningsbegreb. 12 Skoletid og individuel tid Lærerens nettoarbejdstid kan populært sagt siges at være opdelt i to kasser. Individuel tid, som læreren selv disponerer over, og skoletid, som skolen disponerer over inden for de aftaler, der er indgået med lærerkredsen og/eller tillidsrepræsentanten. Individuel tid Hver lærer tildeles 375 timer i individuel tid, som disponeres og tilrettelægges suverænt af læreren selv. Tiden anvender læreren til sin egen forberedelse, herunder nødvendig (ikke lederstyret) forberedelse med andre lærere, planlægning og efterbehandling, samt til individuel forberedelse og efterbehandling af mødevirksomhed. Endvidere anvendes tiden til besvarelse af henvendelser fra elever og forældre uden for arbejdspladsen. Skolens ledelse kan tildele yderligere individuel tid af skoletiden, ligesom læreren kan få andel af 155-timerspuljen, jf. nedenfor, inden for skoletiden til individuel og fælles forberedelse. 12 Jf. bilag 2. Side 20

21 Skoletid Skoletiden udgør den resterende del af nettoarbejdstiden (i gennemsnit 1306 timer), som med en række begrænsninger disponeres af skolen til undervisning, pauser/frikvarterer, fælles forberedelse, samarbejde/teamsamarbejde, udvikling, klasselæreropgaver og øvrige læreropgaver i tilknytning til undervisningen og skolens virksomhed. Af skoletiden skal skolen årligt afsætte 155 timer pr. lærerårsværk (155- timerspuljen), som skal anvendes til skolens samlede udvikling, lærersamarbejde på skolen og yderligere individuel forberedelse. Timerne planlægges og fordeles blandt samtlige lærere efter aftale med kredsen/tillidsrepræsentanten. Hver lærer skal tildeles mindst 50 timer inden for formålet med puljen. Indgås der ikke en aftale lokalt, træder aftalens tilbagefaldsbestemmelser i den centrale arbejdstidsaftale i kraft. I så tilfælde fordeles 30 timer pr. lærerårsværk som yderligere individuel tid forholdsmæssigt blandt de lærere, der har mere end 600 timers undervisning, og 125 timer pr. lærerårsværk fordeles af skolens ledelse blandt lærerne til skolens udvikling og samarbejde. Aftaler der indgås mellem kommunalbestyrelsen og den lokale kreds af DLF Tidsfastsættelsen mv. for funktionen som klasselærer, tjeneste uden for det faste arbejdssted, rejser, kursusdeltagelse, lejerskoler o.l. samt eksamination og censur aftales mellem kommunalbestyrelsen og den lokale kreds af DLF. Opnås der ikke enighed, er der fastlagt en række tilbagefaldsbestemmelser i den centrale arbejdstidsaftale. Aldersreduktion Lærere, der er fyldt 60 år, har krav på at få reduceret skoletiden med 175 timer 13 om året. Der er tale om en reel nedsættelse af den præsterede arbejdstid med fuld løn. Overarbejde Arbejde ud over den årlige arbejdstidsnorm på 1924 timer er overarbejde. Vilkår, herunder betaling for overarbejde for den enkelte lærer ud over 30 timer pr. skoleår, skal aftales mellem kommunen/skolelederen og kredsen/tillidsrepræsentanten. For de første 30 timer ydes honorering svarende til timelønnen med tillæg af 50 pct. 13 Aldersreduktionen er en reminiscens fra 1923, hvor lærernes pligtige undervisningstimetal efter sparekommissionens anbefaling blev hævet for lærere under det fyldte 60. år, hhv. 55. år. Side 21

22 Andre bestemmelser Ud over de nævnte bestemmelser indeholder arbejdstidsreglerne bestemmelser om placering af arbejdstid, delt tjeneste, deltid, opgørelse af arbejdstiden ved fravær o. lign. sædvanlige bestemmelser, der gælder for de fleste andre ansatte i kommunerne Udmøntning og tilrettelæggelse Hovedprincip Hovedprincippet for arbejdstilrettelæggelsen er, at den skal være administrativ enkel, og at der gennem akkordaftaler/timerammer, bør gives læreren/lærerteamet et professionelt råderum. Akkordaftaler kan indgås i form af kommuneakkorder, skoleakkorder eller en helhedsaftale 14. For hver time, der er omfattet af en akkord eller timeramme, udbetales et løntillæg til læreren på 8,32 kr. Akkorder/Timerammer En akkord og en helhedsaftale er en lokal aftale, der fastlægger opgaven(-erne) og tidsforbruget hertil. Når aftalen er indgået, disponerer læreren/lærerteamet selv over tiden inden for de rammer, der er fastlagt i aftalen. Ved en timeramme fastlægger skolelederen efter drøftelse med læreren det forventede tidsforbrug til en opgave. Ved indgåelse af en akkord er der afregnet for den udførte opgave, mens der ved indgåelse af en timeramme kan tillægges flere timer til en opgave. Mødeplan I det omfang der ikke bliver opnået enighed om en akkorder/helhedsaftale, skal der udarbejdes mødeplaner for normperioden for den del af arbejdstiden, der ikke er omfattet af akkorder og/eller timerammer. Mødeplanen skal udleveres til læreren senest 4 uger før ikrafttræden, hvilket i realiteten betyder, at årsnormen i realiteten kan nedbrydes i mødeplanperioder af mindst 4 ugers varighed. Aktivitetsplan For hver normperiode udarbejdes en aktivitetsplan for den enkelte lærer. Aktivitetsplanen angiver lærerens arbejdsopgaver og det anslåede tidsforbrug. Der kan afsættes timer i aktivitetsplanen til vikararbejde, og alle lærerens timer for en given normperiode skal være fordelt på lærerens aktivitetsplan. Timerne i aktivitetsplanen er bindende. Læreren kan således alene tillægges yderligere timer. 14 En helhedsaftale er en aftale med kredsen/tillidsrepræsentanten om at hele eller dele af normperiodens skoletid indgår i en samlet aftale omfattende et eller flere af følgende elementer: Kommune-/skoleakkorder, timerammer, undervisningsopgaver, andre ledelsesbesluttede opgaver, tidsmæssig kompensation for uforudsete opgaver i tilknytning hertil. Side 22

23 2.2.3 Opgørelse af arbejdstid Den årlige opgørelse af lærerens arbejdstid sker i princippet på grundlag af tid i mødeplaner, tid i akkorder, timerammer og helhedsaftaler samt yderligere tildelte aktiviteter. Hertil tillægges ferier og søgnehelligdage. Læreren skal i arbejdstidsopgørelsen mindst have medregnet den tid, der fremgår af aktivitetsplanen Fravigelse fra arbejdstidsaftalen Skolen kan efter lokal aftale med kredsen/tillidsrepræsentanten fravige bestemmelser om bl.a. aktivitetsplaner, mødeplaner, arbejdstidens placering, efter bestemmelse om lokale fravigelser. Efter rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler kan kommunen/skolen fravige hele aftalen ved aftale med kredsen/tillidsrepræsentanten. 2.3 Proces for lokal udmøntning Parternes forventninger til den lokale udmøntning er beskrevet indledningsvist i folkeskolelærernes arbejdstidsaftale. Det følgende er et sammendrag heraf Kommune og lærerkreds Det er forudsat, at den lokale udmøntning af arbejdstidsaftalen og den lokale udmøntning af skoleårets planlægning tager udgangspunkt i kommunens pædagogiske målsætning og det kommunale skolebudget for det kommende skoleår. Det anbefales, at kommune og lærerkreds drøfter den pædagogiske målsætning for kommunens skolevæsen, herunder bl.a. målene for undervisningens indhold og struktur, lærersamarbejdet, skole - hjemsamarbejdet, skoleledelse, skolens fysiske rammer samt handleplaner. Det er et krav, at kommune og lærerkreds forhandler tidsfastsættelsen for funktionen som klasselærer, tjeneste uden for det faste tjenestested, rejser, kursusdeltagelse, lejrskoler o. lign. samt eksamination og censur. Det er endvidere forudsat, at kommune og lærerkreds forud for skoleårets planlægning drøfter, hvilken måde arbejdets tilrettelæggelse kan understøttes gennem aftaler om kommuneakkorder. Side 23

24 Figur Aftalesetup folkeskolelærernes arbejdstid DRØFTES AFTALES KL - Generelle forhold - Generelle vilkår og forudsætninger - Centrale akkorder - Ikke aftalestof Centralt - Tilbage fald niveau LC Kommune - Pædagogisk målsætning - Arbejdstilrettelæggelse Kommuneniveau - Kommuneakkorder - Aftaler - Helhedsaftaler DLF-kreds Skoleleder - Organisering - Skoleakkord - Indsatsområder - Helhedsaftaler for lærer/lærerteam Skole niveau DLF-kreds/TR Skoleleder - Opgave- og fagfordeling - Timeramme Individniveau - Egentlige aftaler indgås med kredsen eller TR Lærerne Arbejdets planlægning på skolen Forud for hvert skoleår samarbejder skolelederen og lærerne om det kommende skoleårs planlægning. Aftaler om akkorder eller helhedsaftaler indgås med lærerforeningens lokale repræsentant, hvilket oftest vil sige kredsen, fordi kompetencen ikke delegeres. Det tilstræbes, at der foretages en helhedsplanlægning for skolens virksomhed i det kommende skoleår. Da lærersamarbejdets organisering, eksempelvis i team, er et væsentligt element i planlægningen, drøftes lærersamarbejdets struktur mellem skolens ledelse og lærerne. Side 24

25 Skolens ledelse og de ansatte drøfter endvidere følgende inden opgave- og fagfordelingen: - Timefordelingsplaner for eleverne i de enkelte klasser/hold. (grundtimetallet) - Specialtildeling af timer ud over grundtimetallet (specialundervisning, timer til tosprogede, vikartimer mv.) - Skolens overordnede struktur på hverdage, herunder elevernes pauser - En aktivitetsoversigt for skolen, hvoraf skolens fælles aktiviteter fremgår, eksempelvis emneuger, møder (lærermøder/møder i Pædagogisk Råd), udviklingsaktiviteter mv. - Tilsynsopgaver. Med udgangspunkt i disse elementer, skolens budget og aftaler mellem kommune og lærerkreds tilstræbes det, at normperiodens arbejdsopgaver dækkes gennem akkorder/timerammer. Udgangspunktet er ledelsens ret til at fastsætte omfanget af de ressourcer, der er til rådighed til at løse en opgave. Når aftale om akkorder er indgået, eller der er enighed om timerammer, administrerer de enkelte lærerteam/læreren selv tiden med udgangspunkt i ansvaret for, at de opstillede mål nås. Det er således målene, der er styrende for, hvilke opgaver der skal udføres, og hvorledes arbejdet organiseres. For de arbejdsopgaver, som ikke er dækket af akkorder og/eller timerammer, fastsætter skolelederen det forventede tidsforbrug til de enkelte opgaver udmøntet i mødeplaner til de enkelte lærere. Der kan indgås helhedsaftaler, der omfatter alle eller dele af normperiodens arbejdsopgaver, udmøntet i akkorder og timerammer mv. Det beskrevne aftalesetup er skitseret i figur ovenfor Reguleringen af arbejdstid på folkeskoleområdet ift. andre sektorspecifikke områder Arbejdstidsreguleringen generelt Som udgangspunkt aftales arbejdstidsregler med det formål at give en ramme for arbejdsgiverens adgang til at placere arbejdstiden, så arbejdsgiveren ikke frit kan fastlægge denne. Arbejdstidsregler indeholder to hovedelementer: a) Grundlæggende beskyttelsesregler og b) Sektorspecifikke arbejdstidsregler, der ikke er generelle, men kun gælder for den enkelte sektor. Side 25

26 a) Grundlæggende beskyttelsesregler De grundlæggende beskyttelsesregler følger dels af lovgivningen (ferie, hviletid og fridøgn, ansættelse på deltid mv.), dels af helt generelle aftaler eller standarder (løn under sygdom, barns 1. sygedag, den generelle arbejdstidsnorm, betaling for arbejde på forskudt tid, arbejde i weekenden, arbejde aften/nat, frihedsopsparing ol.). b) Sektorspecifikke arbejdstidsregler De sektorspecifikke arbejdstidsregler gælder for den enkelte sektor f.eks. i administration, på ældreområdet, i teknisk service og på skoleområdet. På det administrative område er den sektorspecifikke regulering meget begrænset, f.eks. på områder hvor arbejdet typisk placeres på ugens 5 hverdage i dagtimerne. Her er de generelle bestemmelser typisk alene suppleret med bestemmelser om opgørelse af arbejdstiden og afregning af over- eller merarbejde. På de store driftsområder i kommuner, der har særlige arbejdstidsaftaler, kan der generelt skelnes mellem en række sektorspecifikke regler, jf. infoboks Infoboks Niveauer for reguleringen af arbejdstid Sektorspecifikke regler for: Eksempel I Arbejdstidens placering II Planlægning af arbejdstiden III Ændring af den planlagte arbejdstid IV Regler for arbejdets udførelse Regler om placering af arbejdstiden på varierende tidspunkter Plan for arbejdstidens placering for en periode Krav om periode og varsel Varskoregel /regler om omlagt tjeneste Hovedregel: Ingen regulering Undtagelse: Folkeskoleområdet, f.eks. regler om tildeling af arbejdstid til bestemte arbejdsopgaver Ser man nærmere på indholdet i de sektorspecifikke arbejdstidsregler er det gennemgående, at der kan være sektorspecifikke regler for arbejdstidens placering, planlægning af arbejdstiden og for ændring i den planlagte arbejdstid. Det gælder også for folkeskoleområdet. Folkeskoleområdet har imidlertid også en meget tæt regulering af regler for arbejdets disponering samt ledelse heraf. Man forholder sig altså ikke alene til, hvor og hvornår man skal arbejde, men også i detaljer til, hvad man skal arbejde med, og hvor meget tid man skal have til at løse de enkelte opgaver. Re- Side 26