Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien"

Transkript

1 Markedshysteri og gældsfiksering styrer vores opfattelse af økonomien Statsgælden er som begreb blevet brugt strategisk i den offentlige debat siden finanskrisens udbrud. Den er bevidst blevet brugt til at udstille staterne som uansvarlige skyldnere og dermed argumentere for mindre offentlige budgetter og mindre demokratisk kontrol med økonomien. I 79 pct. af avisernes artikler fra 2013, der omhandler statsgæld, italesættes gælden således som et troværdighedsproblem ift. markedet. Det viser ny undersøgelse fra Cevea. Det massive fokus på og italesættelse af statsgæld, som årsag til den globale økonomiske krise har flyttet blikket fra den private finansielle sektor til velfærdsstaternes økonomiske situation og det har spændt ben for en mere aktiv økonomisk politik.. Man har ved gennemført politisk og strategisk framing forsøgt at portrættere den globale økonomiske krise, som en bekræftelse på velfærdsstatens endeligt. Og brugt den som grundlag for en nødvendighedens politik, hvor den eneste løsning er nedskæringer. Med framingen af statsgælden som udtryk for utroværdig og uansvarlig politisk ledelse affejes politiske afvejninger af økonomiske prioriteringer med henvisning til behovet for ikke at skabe usikkerhed blandt de udemokratiske finansielle institutioner diskursen har været massiv og klart ideologisk tonet. FIGUR 1: STATSGÆLDENS ITALESÆTTELSE I PRESSEN Hvad har statsgælden konsekvenser for? (pct. af artikler) 21% 79% Markedets tillid Befolkningen Kilde: Cevea på baggrund af Infomedia Figur 1 viser, hvordan statsgælden omtales og problematiseres, dvs. frames, i de landsdækkende medier i : At statsgælden må og skal nedbringes af hensyn til markedets tillid, ratingbureauerne og rentesatser, fremstilles som en uomgængelig sandhed i 79 pct. af artiklerne ang. statsgæld, i den stikprøve af artikler som Cevea har analyseret. Analysen giver dermed en klar indikation på, at opfattelsen af, at den økonomiske politik primært skal tilpasses markedet, er slået bredt igennem i den danske offentlighed. Den økonomiske politik, her repræsenteret ved spørgsmålet om statsgæld, vurderes i medierne på, hvilke konsekvenser den har for statens troværdighed over for markedet ikke over for den befolkning, som den gerne skulle gavne. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. Forfatter Jens Jonatan Steen, analysechef Gry Inger Reiter, kommunikations- og analysestudent Notat Tema: Framing Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Kun i 21 pct. af artiklerne fremstilles statsgælden som et problem, der direkte er relateret til befolkningen og dennes vilkår. Så selvom statsgælden i visse sydeuropæiske lande reelt set er problematisk ift. statens evne til at levere velfærd og sociale ydelser til borgerne, er det ikke de borgernære konsekvenser, som statsgælden kobles sammen med i de danske medier. Statsgælden som forklaring på krisen og argument for austerity-linjen Det fremgår af figur 2, hvordan antallet af anvendelser af begrebet statsgæld i de danske medier stiger drastisk i kriseårene. Tallet er mere end tidoblet i 2011 ift. niveauet for Begrebet fremhævedes, da man skulle give danskerne en forklaring på, hvorfor den umiddelbart meningsløse finanskrise ramte og samtidig ønskede at argumentere for en hård sparekurs. ii Det markant forhøjede antal anvendelser af ordet fik en bestemt kriseopfattelse til at slå rødder i befolkningen: Med framen statsgældskrise fik man defineret krisen som et spørgsmål om, at politikerne havde begået hybris med et tårnhøjt offentligt forbrug, hvilket naturligt blev straffet med nemesis: Markedets dom over de ubæredygtige velfærdsstater. Den iboende moralske dom i denne framing er således, at de folkevalgte i Europa er uansvarlige, ødsle og ude af stand til at varetage den økonomiske politik. Dermed var vejen banet for framingens medfødte løsningsforslag: Tag magten over den økonomiske politik fra de folkevalgte og placér den sikkert i hænderne på eksperterne: Økonomerne, teknokraterne og Finanspagten. Framingen er således et eksempel på, hvordan bare et enkelt strategisk ordvalg kan fungere som et slagkraftigt argument i sin mest fortættede form, idet netop denne fortolkning af krisen, og løsningerne på den, har vundet bredt indpas, på trods af at gældskrisen i vidt omfang blev skabt for at holde hånden under den private finanssektor og dermed ikke kan tilskrives fråseri fra politikernes side. iii Nødvendigheden af den stramme økonomiske politik forekom sandsynlig for den brede befolkning, fordi skyldsforståelsen fra andre grundlæggende erfaringer direkte lod sig overføre: Staterne havde fråset og syndet, hvorfor markedets vrede havde ramt dem. At gælden til markedet skulle indfries, var fuldstændig i tråd med den kristne grundfortælling. FIGUR 2: ANTAL HITS PÅ INFOMEDIA VED SØGNING PÅ STATSGÆLD Kilde: Infomedia Figur 2 viser endvidere, at statsgælden som kernebegreb er mindre fremherskende i dag, hvilket kan forklares ved, at det ikke længere er nødvendigt at nævne skylden befolkningen har taget den på sig. I dag er det nok at true med risikoen for at bryde markedets tillid at statsgælden er kerneproblemet, og at markedet skal frelse os, er blevet den herskende antagelse om, hvordan vi kommer ud af krisen. 2

3 Markedets tillid som eneste mål At vinde og fastholde markedets tillid er således blevet det erklærede mål for den økonomiske politik i modsætning til at føre en økonomisk politik med befolkningen i første række. Politikerne taler som om, de først og fremmest er ansvarlige over for markedet. Denne diskurs viser statsminister Helle Thorning-Schmidt sig som fortaler for med følgende citat fra hendes tale på Folkemødet i juni: Vi skal værne om troværdigheden i vores økonomi. Vi må ikke glemme, at dansk økonomi siden 2010 har været under skærpet opsyn, fordi der ikke var styr på den offentlige økonomi. Vi skal passe på, at vi i vores iver efter at gøre det gode, kommer til at gøre det modsatte. Vi skal passe på, at der ikke bliver skabt usikkerhed om dansk økonomi. iv Andre aktuelle eksempler på den markedsfokuserende diskurs findes i forbindelse med vismændenes rapport fra maj, hvori de anbefalede en lempelse af finanspolitikken. Det fik økonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager til at udtale følgende kommentar til Politiken: Danmark skal holde kursen - vi stimulerer økonomien og er samtidig på sikker grund for at sikre lav gæld og lave renter. Vi får ikke Danmark på ret køl igen ved at lade det offentlige underskud vokse - ved at stifte endnu mere gæld og skabe usikkerhed om kursen. Ingen har glæde af zigzag. v Hele debattens præmis blev dikteret af den herskende økonomiske diskurs, dvs. hvorvidt en aktiv økonomisk politik ville svække markedets tillid til, og skabe usikkerhed om, Danmarks økonomi. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen understregede, at det vil ikke sætte troværdigheden til de offentlige finanser i Danmark over styr vi men demonstrerede dermed, at han deler opfattelsen af markedet som værende den højeste dommerinstans. Finansminister Bjarne Corydon forsvarede ligesom Vestager den stramme økonomiske kurs: Kombinationen af vismændenes anbefaling af en finanspolitisk lempelse og deres anbefaling om en lempelse af kravet til den strukturelle saldo i budgetloven skaber usikkerhed om budgetloven og de generelle finanspolitiske rammer. Det kan koste på tilliden til dansk økonomi og betyde risiko for højere renter, som kan risikere at bidrage til at bremse det opsving, der er på vej. vii Citaterne er alle udtryk for samme opfattelse af det politiske handlerum ift. økonomien: Selv hvis det ud fra en økonomfaglig betragtning giver mening, at staten stifter gæld for at skabe vækst, affejes det med et abstrakt, moralsk ladet argument om, at vi skal agere ansvarligt, stabilt og troværdigt markedet tillader ingen slinger i valsen. Den økonomiske politik præsenteres ikke som et spørgsmål om at træffe et politisk valg, men som et spørgsmål om at indfri det almægtige markeds forventninger. Afbetaling på statsgælden som bodshandling En forklaring på, at framingen af krisen med vægt på gældsbegrebet har været så effektiv og er slået så bredt igennem, kan som nævnt findes i framingens stærke forbindelse til den kristne grundfortælling. Ideen om den almægtige, straffende overmagt har altid fungeret stærkt disciplinerende. Opfattelsen af skyld og gæld hænger tæt sammen og har gjort det langt tilbage i menneskehedens historie. At være en skyldner er at have gjort noget moralsk forkasteligt, som man straffes for eller selv aktivt må veje op for gennem symbolsk eller faktisk handling. Ved at fokusere på statsgælden som forklaring på krisen og argument for den økonomiske sparekurs aktiverer man altså den grundlæggende opfattelse af gæld som symbol på skyld og skam - som noget man må stræbe efter at råde bod på eller sone for at kunne blive frelst. For de fleste mennesker vil opfattelsen af skyld som noget, der skal sones, gælde både for individet og for nationalstaten, der optager gæld. Gælden skal indfries før staten igen kan være ren og god og opnå sund økonomi med vor tids Guds nåde: Markedet. Gælden er altså en slags moralsk forlorenhed i Ligesom man skal vise sig værdig over for Gud for at gøre sig fortjent til en plads i himlen, skal man i dag vise sig kreditværdig over for markedet for at gøre sig fortjent til lave renter. 3

4 samfundet og udgør derfor en letforståelig forklaring på, og dermed en effektiv framing af, vores nuværende økonomiske situation, som samtidig understøtter højreorienterede stemmers ønske om at reducere velfærdsstaten, idet det bliver fremstillet som en slags bodshandling, der skal sone for fråseriet op til krisen. Så længe vi står i gæld til finansverdenen, og markedet er utilfredst med vores præstation, kan det nedkalde straffe over os, såsom højere renter og økonomisk ustabilitet. Denne opfattelse er, som det også fremgår af figur 1, ikke bare slået igennem hos politikerne, men også i pressestanden. Her er det Steen Rosenbak, chefredaktør på Jyllands-Posten, der skriver: Den egentlige risiko i dansk økonomi ( ) er, at de internationale investorers hidtil usvækkede tiltro til, at det kan betale sig at investere i os, går fløjten. viii Med den gældsfokuserede framings religiøst tonede forklaringskraft bliver økonomiens sammenhæng tilgængelig for den almindelige borger og træder ind som en plausibel virkelighedsfortolkning. Ligesom man skal vise sig værdig over for Gud for at gøre sig fortjent til en plads i himlen, skal man i dag vise sig kreditværdig over for markedet for at gøre sig fortjent til lave renter. Uden Den stærke italesættelse af gældsrelationen mellem staterne og markedet har åbnet op for en magtforskydning, hvor markedet har den ultimative magt til at straffe eller belønne statens opførsel og troværdighed. økonomfaglig indsigt vil denne tolkning forekomme sandsynlig og troværdig, idet den stemmer overens med vores (kultur)kristne erfaringsbaggrund. Vi har i 00 erne levet i synd, hvorfor markedet har straffet os med den nuværende økonomiske krise. Dette reflekteres også i udtryk som økonomiske tømmermænd, forbrugsfest for lånte penge og løssluppen kreditgivning, der alle framer årene op til krisen som en lang, uansvarlig, moralsk forkastelig fest. Dette liv i synd blev straffet med faldende aktiekurser, recession og rentestigninger. Fordi vi gennem vores statsgæld står i gæld til markedet, fordi markedet bestemmer, om vi har gode eller dårlige konjunkturer, så lader vi markedet bestemme over staten. Politik måles og vejes af markedets reaktioner og evalueres efter dens indvirkning på aktiekurser og renteniveau. På den måde har den stærke italesættelse af gældsrelationen mellem staterne og markedet åbnet op for en magtforskydning, hvor markedet efterhånden har den ultimative magt til at straffe eller belønne politikeres og staters adfærd og troværdighed. Tendensen er problematisk, fordi den virker afpolitiserende og udvider den økonomiske krise til en demokratisk krise. De politiske valg bliver tilsidesat af en almægtig markedslogik, der understøtter tanken om én nødvendighedens politik. Markedet og den neoklassiske økonomiske tænkning får simpelthen forrang over demokratiet og det politiske valg. Gældsfikseringen skubber ansvaret over på den enkelte Efter krisen er skylden og gælden i stadig højere grad også blevet individualiseret. Selv statsgælden er blevet individualiseret i den forstand, at borgernes krav og krævementalitet, deres ønske om at leve over evne, bliver beskyldt for at have bragt staterne i uføre. Dermed fører den gældsfokuserede framing også til diagnosticeringen af et selvdisciplineringsproblem, som markedet kræver, at vi løser ved at arbejde hårdere for en lavere løn. Det reelle statsgældsproblem i de sydeuropæiske stater er således blevet fremstillet som en art medfødt skyld eller arvesynd, hvorved spanierne og grækerne selv gøres skyldige i deres høje ledighed og elendighed, fordi de har opført sig økonomisk uansvarligt og moralsk forkasteligt - og derfor fortjener markedets straf. Med en framing af den økonomiske situation med fokus på statsgælden vil staterne netop vedblive at være underkuet af markedet, fordi de står i evig gæld til det. Samtidig overføres logikken fra det enkelte individ om, at gæld er noget dårligt, der skal tilbagebetales hurtigst muligt for igen at være renset, til statsligt niveau. Det betyder, at legitimiteten i at optage gæld for at stimulere økonomien er blevet begrænset for staterne. Dette har i Europa betydet, at staterne har ført en stram sparekurs og i stedet forladt sig på den enkelte borgers villighed til at optage gæld, idet væksten og fremgangen er betinget af den økonomiske stimulans fra private husholdninger. Væksten er altså også blevet den enkeltes ansvar i stedet for at staten gør væksten og gældssætningen til et fælles anliggende. Vi er nødt til at gøre op med den religiøst farvede, gældsfikserede framing af krisen, dens årsager og vores løsningsmuligheder. Hverken borgeres dovenskab eller staters fråseri har forårsaget vores nuværende økonomiske situation, og at straffe borgere med lavere lønninger og barbere velfærden for at formindske staterne vil ikke bringe os frelse. Det er tid til at gøre op med italesættelsen af det almægtige marked og 4

5 genindføre solid demokratisk kontrol med den finansielle sektor, således at staterne igen er ansvarlige over for borgerne og ikke over for markedets uransagelige og udemokratiske veje. BAGGRUND: FRAMING - SPROGETS MAGT De konkrete ord, som vi bruger, har rødder i vores holdninger og værdier, og påvirker direkte modtagers opfattelse af den sag, vi taler om og deres opfattelse af samfundet som helhed. Vores opfattelse af omverdenens abstrakte begreber forstås nemlig gennem symboler: metaforer. Forskning inden for kognition og neurologi har vist, hvilken central betydning metaforer eller det, der med et videnskabeligt begreb kaldes frames har for den menneskelige erfarings- og meningsdannelse. Framing kan forme en debat, fælde moralske domme og udpege problemer og løsninger gennem strategisk og konsekvent sprogbrug. Groft skitseret har framing følgende implikationer: - Det neutrale sprog eksisterer ikke, hvorfor man skal udvikle og benytte et sprog, der styrker ens sag - Framing er velovervejet og målrettet sprogbrug, som direkte kan påvirke virkelighedsopfattelsen og meningsdannelsen i den retning, som afsender ønsker - Det er ikke godt nok at negere sin modstanders frames eller argumentere imod dem, man skal levere aktive alternative frames - Frames har effektivt flere funktioner, de 1) definerer problemet 2) diagnosticerer årsagerne 3) - foretager en moralsk vurdering af sagen 4) foreslår løsningsmuligheder - En frame er et argument i sin mest fortættede form Hvis man formår at mestre framing som strategisk kommunikativt værktøj, så står man langt stærkere i forhold til at dominere den politiske dagsorden, overvinde modstanderes frames og frem for alt påvirke borgerne med egne værdier. Hvis man ikke tager stilling til de frames, som man bliver præsenteret for, så vil debatten blive framet af andre, og man vil miste grebet om dagsordenen. Skoleeksemplet på ideologisk framing er begrebet skattelettelse, som bygger videre en højreorienteret opfattelse af skat, som noget negativt og som en byrde: Skat bliver noget, der holder en nede, og noget man skal lettes fra for at kunne være fri. Framingen medfører, at skatteletterne bliver befriere og helte, som giver den enkelte friheden tilbage, hvorimod de, der vil hæve skattetrykket, er undertrykkere og frihedsberøvere. Des mere denne liberalistiske framing gentages, des stærkere rødder slår opfattelsen af skat som noget ubetinget negativt i befolkningens bevidsthed. Der er derfor et stort behov for, at meningsdanneres og beslutningstageres sprog og vendinger gås langt mere grundigt efter i sømmene og ikke ukritisk adopteres af medierne. i Metode: Diagrammet er fremkommet ved en kodning med framinganalytisk fokus af 100 randomiseret udtrukne artikler i de landsdækkende dagblade Politiken, Information, Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, BT, Børsen og Weekendavisen fra de seneste 8 måneder i Infomedias database med søgning på ordet statsgæld. Debatartikler og artikler uden for kategori er sorteret fra. ii Metode: Grafen er udelukkende udtryk for antallet af anvendelser af ordet statsgældskrise i de danske medier i de pågældende år. Den kan derfor ikke siges at være et bevis på, at ordet er blevet anvendt strategisk som argument for en bestemt økonomisk politik, men den viser tydeligt, at ordet er blevet benyttet langt mere end vanligt i tiden efter krisens udbrud. Dette er en indikation på, at gældsbegrebet har spillet en fremtrædende og afgørende rolle i den økonomiske debat de seneste år, hvorved usikkerheden først og fremmest vedrører, hvor strategisk bevidst ordet er blevet anvendt. iii Krisen kom først: Som det tidligere Cevea-notat Gældskrisen er skabt i den private sektor også viser, så er statsgælden i Europa skabt under krisen, for at holde hånden under finanssektoren og som resultat af boligboblen, hvorfor statsgælden ikke udgør en plausibel og reel forklaring på finanskrisens udbrud sådan som den ellers er blevet framet i den offentlige debat. Se evt. nævnte notat for mere uddybende beskrivelse af de økonomiske forhold. iv Citat taget fra Ritzau-telegrammet: Thorning: Vi vil bruge finanspolitikken mere aktivt fra 14. juni v Citat fra artiklen Vismænd vil bruge flere penge, Politiken, 29. maj vi Citat fra artiklen Vismænd vil bruge flere penge, Politiken, 29. maj vii Citat fra artiklen Vismænd til regeringen: Få EU til at løsne det økonomiske bånd, Information, 29. maj 2013 viii Citat fra artiklen Bundlinjen: Mens vi venter på at gå reformamok, Jyllands-Posten,

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar

Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Der har været meget snak om, at tonen over for ledige i medierne skulle være forrået. Denne analyse mønstrer nu et empirisk belæg for, hvordan

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst?

Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Mens Danmark sammenlagt har haft en negativ vækst i BNP på -5,0 pct., er vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige kommet bedre ud af krisen med

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Notat: Medierne sætter lærerne under pres

Notat: Medierne sætter lærerne under pres Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i:

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Politisk åbningstale Kære delegerede, observatører, gæster og medarbejdere: Hjertelig velkommen! Velkommen til

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012

Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum. Christen Sørensen 7. december 2012 Finanspolitik og stabilisering Det økonomiske Råds 50 års jubilæum Christen Sørensen 7. december 2012 Brandes citat fra forelæsninger på Københavns Universitet i 1870 om Hovedstrømninger i Europæisk Litteratur

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ - JUNI 2014 Institution HF I NISSUM, VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF SAMFUNDSFAG B Hans Vilhelm

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Asylansøgere på arbejdsmarkedet

Asylansøgere på arbejdsmarkedet 1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,

Læs mere

Tale holdt af Daniel Ankarloo, på Folket åbner tinget Köbenhavn, 30 september 2014. Kære mødedeltagere folket, der åbner tinget

Tale holdt af Daniel Ankarloo, på Folket åbner tinget Köbenhavn, 30 september 2014. Kære mødedeltagere folket, der åbner tinget Tale holdt af Daniel Ankarloo, på Folket åbner tinget Köbenhavn, 30 september 2014 Kære mødedeltagere folket, der åbner tinget Den svenske legendariske partileder Olof Palme udtrykte for halvtreds år siden

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed!

Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed! Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed! I prioriteringen af Danmarks største økonomiske udfordringer peger 1/3 af danskerne på ungdomsarbejdsløsheden som dén afgørende. Så, mens underskuddet

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere