Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar

Transkript

1 Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes ansvar Der har været meget snak om, at tonen over for ledige i medierne skulle være forrået. Denne analyse mønstrer nu et empirisk belæg for, hvordan ledige rent faktisk omtales i danske aviser. Analysen viser, at hele 1 ud af 5 artikler i 2013/14 framer ledighed som noget, der er den enkelte lediges egen skyld og eget ansvar. Der er tale om en markant stigning, for i 1993 placerede medierne ansvaret for ledigheden hos den enkelte i bare 7 pct. af artiklerne og for 2003 er tallet 9 pct. På baggrund af en analyse af mere end artikler dokumenteres det, at framingen (italesættelsen) af ledige i danske medier har ændret sig markant i løbet af den 20-årige periode, som analysen forløber over. Udviklingen går fra at ansvaret i 1993 helt overvejende placeres på samfundsmæssige strukturer til at den enkelte ledige tillægges et stadig større ansvar og skyld for egen ledighed. Af figur 1 fremgår det, hvilken framing der dominerer den offentlige debat om ledighed fra 1993 over ,0 til 2013/14. Andelen af artikler, hvor 90,0 ledighed overvejende frames som 80,0 selvforskyldt, er mere end tredoblet i 70,0 den undersøgte periode. Andelen af 60,0 artikler, hvor ledighed overvejende 50,0 behandles som et strukturelt og 40,0 økonomisk problem, er faldet med 17 30,0 procentpoint fra 1993 og til 2013/14. I 20,0 dag er det kun 65 pct. af artiklerne 10,0 hvor ledigheden overvejende omtales som et kollektivt ansvar. Tendensen 0,0 til at frame ledighed som den enkeltes eget ansvar og egen skyld er særlig stærk i debatstoffet, hvor ledighed overvejende frames som selvforskyldt i 1 ud af 4 artikler i 2013/14. FIGUR 1: Dominerende framing /14 Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia Jobjæger Uforskyldt Selvforskyldt Den dokumenterede stigning i omtalen af ledighed som værende den enkeltes skyld er ikke uden konsekvenser. Det sprog, den italesættelse eller den framing, som anvendes til at beskrive ledige har nemlig både indflydelse på deres selvbillede, på hvilke redskaber, politikere griber til for at bekæmpe ledigheden, og for den måde de ledige bliver opfattet på i den brede befolkning. For framingen af ledighed som selvforskyldt opdeler danskerne i en gruppe af arbejdende, der bidrager til fællesskabet og en gruppe af ledige, der lever af fællesskabet. De ledige omtales således ikke længere i samme grad som ligeværdige medborgere. Framing af ledige som rationelt arbejdssky eller dovne fungerer derfor som legitimering af en strammere beskæftigelsespolitik, hvor økonomiske incitamenter og sanktioner er de primære redskaber. Kontakt Jens Jonatan Steen Analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfattere Jens Jonatan Steen, Analysechef Gry Inger Reiter, Kommunikationsog analysestudent Notat Tema: Framing af ledighed Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Ledighed som strukturelt problem: Fokus på incitamentsstrukturer er nyt I figur 2 ses det, at framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer over hele perioden er den oftest forekommende, hvilket bl.a. skyldes, at en stor andel af artikler om ledighed ikke direkte forholder sig til de ledige som personer, men drejer sig om bl.a. nye ledighedstal eller påståede positive effekter på ledigheden af politikforslag. Hyppigheden af strukturframen er faldet med 10 procentpoint siden 1993 og andelen af artikler, hvor framen også er den mest dominerende, er som sagt faldet med 17 procentpoint. Den er den eneste af de identificerede frames, som har haft en entydigt negativ vækst i perioden. Til sammenligning er framen ledige er dovne steget med 6 procentpoint. Ledighed frames altså stadig primært som et strukturelt problem, men framen har fået konkurrence af andre, og så er betydningen af denne frame desuden skiftet til et øget fokus på incitamentsstrukturer. FIGUR 2: Andel af artikler, hvor frames forekommer Ledige er mooverede jobjægere Ledighed skyldes samfundsmæssige problemer Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde 2013/ (Nogle siger at) ledige er dovne Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 Procent For at give indsigt i, hvorledes framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer er defineret i analysen, gives her et konkret eksempel og der gives et indblik i, hvordan den fungerer i og former den offentlige debat. Framing er nemlig ikke bare et spørgsmål om hvilke frames, der optræder flest gange, men også om hvilke kvaliteter og ulemper de anvendte frames besidder og hvor effektfulde, de er. Danmarks hovedudfordring nummer ét er derfor at skaffe job nok til de ledige hænder. Vi skal have væksten tilbage i dansk økonomi - for uden vækst får det omgående menneskelige omkostninger, blandt andet i form af stigende ledighed. 1 Lars Andersen og Martin Madsen, direktør og chefanalytiker, AE-rådet Problemdefinition: Ledighed er et samfundsmæssigt problem Årsag til ledighed: Dårlige økonomiske konjunkturer, strukturelle forhold og/eller utilstrækkelige politiske løsninger Moralsk vurdering: Ledige er uheldige ofre for konjunkturer og skiftende behov på arbejdsmarkedet eller rationelle aktører, der agerer egennyttemaksimerende. Ligegyldigt hvad påhviler ansvaret for ledighed ikke den enkelte Løsning: Det er statens opgave at bekæmpe ledigheden gennem opkvalificering og jobskabelse eller incitamentsstyring 2

3 I mange tilfælde indeholder denne frame som nævnt ikke en stillingtagen til de ledige som aktører, da de slet ikke omtales. I nogle tilfælde indeholder framen dog alligevel en vurdering af de ledige, hvilket viser sig på det løsningsanvisende niveau. Man kan nemlig sondre mellem to versioner af strukturframen, selvom disse på det bogstavelige niveau ikke lader sig adskille: 1) strukturledighed skal bekæmpes med opkvalificering og jobskabelse og 2) strukturledighed skal bekæmpes med stram incitamentsstyring. En kvalitativ framinganalyse afslører altså noget, som en kvantitativ indholdsanalyse ikke kan indfange: Strukturframen benyttes i et vist omfang som en fernis over en underliggende idé om, at ledige er rationelt arbejdssky. På baggrund af analysen skønnes det, at løsningsversion 1 forekommer mere i 1993 end i 2013/14, hvor version 2 synes at have vundet frem. 2 Ledige frames som dovne på trods af lav ledighed I det følgende ser vi nærmere på den voksende andel af mediedækningen, der indeholder en eller flere frames, hvor ledighed er selvforskyldt. Udviklingen i disse 5 frames fremgår af figur 3. Framen det skal kunne betale sig at arbejde er den hyppigste af de frames, der bidrager til billedet af ledighed som selvforskyldt. Den forekommer i 12 pct. af artiklerne i 2013/14. Framen ledige er dovne har haft den største procentuelle stigning i forekomst fra 1993 til 2013/14 med hele 535 pct. Den voldsomme procentvise stigning skyldes, at framen var stort set ikkeeksisterende i 1993 nu forekommer den i 7 pct. af artiklerne. Samlet set mistænkeliggøres ledighed altså langt mere i 2013/14, på trods af at ledighed er et relativt beskedent samfundsmæssigt problem 3 sammenlignet med 1993, hvor nettoledighedsprocenten var på 11,9 pct. 4 Det tyder således på, at tendensen til at frame ledighed som selvforskyldt er mindre, når ledigheden er relativt høj og der dermed er en større del af befolkningen, som er direkte eller indirekte berørt af ledighed. FIGUR 3: Hyppighed af frames, hvor ledighed er selvforskyldt Individansvar at finde job - ikke statens Ledige er kræsne Betaler sig ikke at arbejde (Nogle siger at) ledige er dovne 2013/ Ledige er dovne Kilde: Ceveas kodning af artikler fra Infomedia 0,00 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 14,00 Andel af arokler hvor frames indgår i procent Af hensyn til pladsen er det ikke muligt, at redegøre for samtlige af de frames, som indgår i figur 3, men de to vigtigste, framen ledige er dovne og framen det skal kunne betale sig at arbejde, gives der her konkrete eksempler på og der gives et indblik i, hvordan de fungerer i og former den offentlige debat. Ledige er dovne Man kan ikke længere dovne den og bare hæve penge, fordi man ikke gider arbejde eller uddanne sig. Venstre satte sig i spidsen for, at vi kommer dovneriet til livs og lykkedes med det. Så nu skal Dovne Robert vænne sig til, at han bare bliver til Robert. 5 Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører (V) 3

4 Problemdefinition: Dovenskab og manglende arbejdsmoral giver ledighed Årsag til ledighed: Den enkelte ledige er selv skyld i ledighed pga. sin dovenskab og manglende arbejdsiver Moralsk vurdering: Ledige har en personlig karakterbrist, og er mindre værd end de arbejdende Løsning: Disciplinering af de ledige gennem skærpelse af kontrol, incitamenter og sanktioner Denne frame udgør en klar udfordring for en sober og saglig ledighedsdebat. Inden for denne frame er der ingen tiltro til, at mennesker reelt ønsker at arbejde, og ledige stemples som udisciplinerede syndere. Framen legitimerer dermed, at beskæftigelsesindsatsen skal bygge på stramme incitamentsstrukturer, mistillid og mistænkeliggørelse af den enkelte ledige og den individualiserer skylden for ledigheden. Framen har formået at sprede sig og blive taget op af aktører, der for 20 år siden ville have afvist den prompte. Framen er blevet så stærk, at venstreorienterede forholder sig til den og bruger den om end oftest i lettere modereret udgave. Det skal kunne betale sig at arbejde Danskerne ved, at det er urimeligt, hvis det ikke kan betale sig at arbejde 6 - Lars Løkke Rasmussen (V) Problemdefinition: De økonomiske incitamentsstrukturer tilskynder ikke folk tilstrækkeligt til at arbejde Årsag til ledighed: Et politisk ansvar at incitamentsstrukturerne ikke er stramme nok og den lediges ansvar pga. frivilligt fravalg af arbejde Moralsk vurdering: De, der har taget en beslutning om ikke at arbejde ud fra en egennyttemaksimerende logik, kan ikke bebrejdes Løsning: Opstramning af incitamentsstrukturer så det aldrig kan betale sig økonomisk at være arbejdsløs Framen fremstiller det at arbejde som værende udelukkende et spørgsmål om økonomisk egennyttemaksimering. Framen negligerer dermed, at der som regel vil være andre motivationsfaktorer til at søge og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra Cevea på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet har f.eks. vist, at af de 0,6 procent af danskerne, der ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, er 3 ud af 5 alligevel i arbejde motiveret af andre faktorer end økonomiske. 7 Framens forsimpling af motivation til kun at handle om økonomi er dermed en yderst kritisabel fordrejning af virkeligheden. Ledige som topmotiverede jobjægere Analysen har ikke udelukkende fokuseret på framing af ledighed som selvforskyldt, men også undersøgt udviklingen i omtalen af ledige som motiverede og arbejdsivrige jobsøgere eller jobjægere. Denne framing dominerer 11 pct. af artiklerne i 1993, 17 pct. i 2003 og 14 pct. i 2013/14. Framen forekommer i 33 pct. af artiklerne i både 2003 og 2013/14, og niveauet synes dermed rimelig stabilt. For at give indsigt i, hvorledes framen ledige er jobjægere er defineret i analysen, gives her et konkret eksempel og der gives et indblik i, hvordan den fungerer i og former den offentlige debat. Tidligere var den ledige objekt for andres vurdering. Nu er vi forpligtede til at opstille valgmuligheder, så den ledige kan vælge til og fra. Det giver den ledige mulighed for at vokse som individ over for systemet ( ) Nu er udgangspunktet for aktiviteterne den lediges egne ønsker og behov. Det er dem, vi skal efterkomme, så den ledige ikke længere er tvunget til at acceptere et måske uønsket job med at række iskager over disken. 8 Jytte Andersen, arbejdsminister fra (S) Problemdefinition: Ledighed forhindrer folk i at bidrage til samfundet 4

5 Årsag til ledighed: Ledighed er et helt vilkårligt fænomen, der kan ramme alle Moralsk vurdering: Ledige er ressourcestærke og topmotiverede for at finde job Løsning: Opgør med rigide regler og bureaukrati inden for beskæftigelsesområdet, da det spænder ben for lediges selvstændige jobsøgning Overordnet set giver denne frame et billede af ledige som handlekraftige og engagerede personer, og fungerer dermed som et klart alternativ til de frames, der tegner et billede af de ledige som arbejdssky og ugidelige. Billedet af den ledige, som ivrigt søger job, udvisker ethvert behov for trusseleffekter og kalder på tillid til og respekt for de ledige. Men på trods af at framen er overvejende positiv, kan den lægge et betydeligt pres på den lediges selvbillede: Når den ledige castes i rollen som jobjæger, bliver nederlaget over at forblive ledig til et personligt nederlag. Så har man ikke været aktiv, taget ansvar og haft overskud nok. 5

6 Appendix Framing som teori og metode Kampen om sproget kan ikke adskilles fra kampen om samfundets indretning, da disse ikke er adskilte størrelser, men griber dybt ind i hinanden. En framinganalyse som denne kan bidrage til at belyse denne forbundenhed, fordi den klart forholder sig til, at der foregår en vekselvirkning mellem politik og retorik, hvor de to ting indbyrdes betinger og begrænser hinanden. Vi anvender framing i denne analyse, fordi denne metode kobler neurologisk forskning, samfundsvidenskabelig og retorisk metode tæt sammen. Kort fortalt betyder framing at: - Der ikke eksisterer et neutralt sprog - Framing kan påvirke virkelighedsopfattelsen og meningsdannelsen i den retning, som afsender ønsker hvis afsender framer bevidst - Man styrker sine modstanderes frames, og dermed deres virkelighedsbillede, hvis man negerer eller gentager dem, og man skal derfor i stedet levere alternative frames - Frames har flere funktioner, de 1) definerer noget som et problem 2) diagnosticerer årsagerne 3) foretager en moralsk vurdering af sagen 4) foreslår løsningsmuligheder Ofte er framing knap så nem at få øje på som i tydelige eksempler såsom cafépenge eller hulahop-timer - men præcis lige så effektiv. Dette gælder for ledighedsdebatten. For at kunne tegne et retvisende helhedsbillede af udviklingen i mediernes dækning af ledighed bygger analysen, og den rapport som analysen er baseret på, på et analysemateriale bestående af en sample på artikler fra Politiken, Ekstra Bladet, BT, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten i årene 1993, 2003 og 2013/14. Analyseprojektets researchdesign er tosporet, og kombinerer en kvantitativ indholdsanalyse, der sikrer repræsentativitet, med en kvalitativ retorisk analyse, der sikrer dybde. Analysen er et resumé af rapporten Framing af ledighed, som Cevea har lavet for Min A-kasse. 1 Andersen, Lars og Martin Madsen (2013, 4. november): Flere kloge reformer i: Berlingske. 2 Det skal understreges, at i mange tilfælde, hvor framen ledighed skyldes strukturelle og økonomiske problemer forekommer, er det ikke muligt at kategorisere denne under en af de skitserede løsningsversioner uden et godt forhåndskendskab til den konkrete aktør, der anvender framen, og et betydeligt element af motivgranskning og ingen af disse to elementer bør indgå i en metodisk stringent framinganalyse. Det er også grunden til at framen ikke har fået to forskellige koder i analysen; de to versioner af strukturframen lader sig simpelthen ikke systematisk adskille fra hinanden på det bogstavelige niveau. 3 I april 2014 er nettoledighedsprocenten på 4 pct. af arbejdsstyrken og faldende: 4 Fuldtidsledige (netto) i procent af arbejdsstyrken: 5Hans Andersen (2013, 24. april): Nu bliver han bare til Robert I: Midtjyllands Avis. 6 Amtsavisen (2013, 5. oktober): Jobreform skal lokke ledige i arbejde Jytte Andersen (1993, 25. oktober): Nye mål for de arbejdsløse i: Politiken 6