Når etniske minoriteter bor sammen

Transkript

1 Når etniske minoriteter bor sammen En mixed methods analyse af betydningen for tyrkere i Danmark af at bo sammen med andre etniske minoriteter og en diskussion af etniske lokalbaserede netværks potentiale Antal tegn i alt: Antal tegn i fodnoter: med mellemrum med mellemrum Line Jensen Buch og Sara Hach Oktober 2012 Speciale Sociologisk Institut, Københavns Universitet Vejleder: Peter Gundelach

2 Forord Dette speciale er udformet i et forskningssamarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, der er det vigtigste forskningsinstitut på bygge- og boligområdet i Danmark. Vi er meget taknemmelige over at have haft mulighed for at indgå i forskningsmiljøet i afdelingen By, bolig og ejendom og samt mulighed for at trække på de mange ressourcer, kompetencer og erfaringer her. Vi er især taknemmelige for at have haft mulighed for at indgå i det nordiske forskningsprojekt NODES om integrations-, velfærds- og boligpolitikkens betydning for indvandrernes bosætningsmønster i de nordiske lande. I denne forbindelse vil vi især gerne anerkende og påskønne det konkrete samarbejde og den uvurderlige sparring med seniorforsker Hans Skifter Andersen og ph.d. Rikke Skovgaard Nielsen. Vi vil særligt takke ph.d. Rikke Skovgaard Nielsen for omfattende inputs og kritik gennem hele processen. Herudover vil vi gerne takke vores informanter for at have deltaget i interviewene og delt deres perspektiver og meninger med os. Desuden vil vi gerne takke vores vejleder professor Peter Gundelach. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Indledning Problemstilling Forståelse af ghettodefinitionen Forståelse af socioøkonomisk position Tyrkere i Danmark historik og relevans Metode Et videnskabsteoretisk udgangspunkt i kritisk realisme Udfordringer ved at måle på betydningen af nabolag Anvendelse af et mixed methods design Kvantitativ empiri og metode Kvalitativ empiri og metode Operationalisering af centrale begreber Analysedesign Nabolagets relevans i en globaliseret verden Analysedel 1 Nabolagsteori og kvantitativ analyse Kvantitativ analyse af nabolagets indflydelse på tyrkeres beskæftigelse Analyse af regressionsmodellens resultater - den etniske sammensætnings indflydelse på tyrkeres beskæftigelse Fra makroperspektiv til mikroperspektiv Analysedel 2 Tre klassiske netværksteoretiske perspektiver på etniske lokalbaserede netværk Granovetter og betydningen af relationens styrke Putnams brobyggende og afgrænsende social kapital Revision af netværksbegreberne i et etnisk minoritetsperspektiv

4 8.4 Kvalitativ analyse af netværk i tyrkernes nabolag Bourdieu og betydningen af ressourcer i netværket Kvalitativ analyse af mængden af ressourcer i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk 87 9 Analysedel 3 Det særlige etniske potentiale i etniske lokalbaserede netværk Forskning i etniske netværk Betydningen af hvem etniske lokalbaserede netværk indgås med En særlig tilgang til netværk i etniske lokalbaserede netværk Metodediskussion Diskussion af analysens resultater Værdien af det etniske potentiale Ghettobegrebet og betydningen af et integrationsideal Konklusion Perspektivering i en samfundsmæssig kontekst Perspektivering til fremtidig forskning Litteraturliste Bilag inkluderet i den printede opgave: Bilag 1 Kort over ghettoområderne i Danmark 2012 Bilag 2 - De 29 ghettoer og udvælgelsesgrundlaget i 2010 Bilag 3 Kort præsentation af de 12 informanter Bilag på CD-rom: Bilag 4: Beskrivelse af NODES forskningsprojekt Bilag 5: Modelsøgning og beskrivelse af denne Bilag 6: Modelkontrol Bilag 7: Kvoter til udvælgelse af informanter Bilag 8: Interviewguide Bilag 9: Transskriberingsstrategi Bilag10A-L: Transskriptioner af samtlige interviews 4

5 1 Abstract In 2010, the Danish government labelled 29 neighbourhoods as ghettos based on three characteristics of the neighbourhoods composition. One of these features concerns the amount of immigrants and descendants from non-western countries. In this thesis we propose an adverse view of Danish ghettos and criticise the assumptions the former interpretation builds upon. This paper examines whether Turkish immigrants and descendants residing in Denmark can benefit socioeconomically from living in a neighbourhood with a high percentage of ethnic minorities. Our curiosity is sparked by the fact that high percentages of ethnic minorities, in conjunction with low employment rates and high rates of convicted criminals, are deemed problematic in the Danish definition of ghettos. Applying a mixed methods design we question whether living in an immigrant dense neighbourhood can be advantageous for Turks. We are thus combining a quantitative regression analysis with a qualitative analysis based on twelve qualitative interviews. Using two different methods allows us to apply different perspectives of the impact of neighbourhood ethnic composition on Turks to the study. The quantitative analysis makes it possible to locate the overall impact of the percentage of ethnic minorities in a neighbourhood on Turks socioeconomic position. The qualitative aspect focuses on how networks between Turks and other ethnic minorities in their neighbourhood can improve said position of Turks. In this thesis we refer to these networks as ethnic locally based networks. Our results from both the quantitative and the qualitative analyses show that living in a neighbourhood with a high percentage of ethnic minorities has a positive effect on the socioeconomic position of Turks. In the qualitative analysis, we further concluded that although the ethnic locally based networks are typically not particularly extroverted and often have relatively few resources, they constitute a network that improves the socioeconomic position of Turks. Following this result we found that a particular approach to networks seen in the ethnic locally based networks are an important factor to understanding how living in a neighbourhood with a high percentage of ethnic minorities can in fact be advantageous for Turks. In other words, ethnic minorities appear more inclined to help each other, which means there are more network resources available for Turks in an ethnic locally based network than in a locally based network with Danes. This indicates that ethnic locally based networks can possibly compensate for the lack of traditional resources through the particular ethnic approach to networks in the neighbourhood. We also concluded from both analyses that unlike the positive impact of a high amount of ethnic minorities in the neighbourhood, a high unemployment rate has a negative effect. Thus, our analysis indicates that the Danish ghetto definition appears to be right in assuming that a low degree of employment affects the neighbourhood negatively; it is incorrect in its assumption that a high percentage of ethnic minorities has the same impact. We end the thesis by discussing the importance of the ethnic potential we found in comparison to traditional network resources. We also discuss the Danish definition of ghetto in light of our 5

6 results and argue that since ethnic minorities affect each other positively it should not be part of a ghetto definition. 2 Indledning I de seneste år er der kommet øget opmærksomhed omkring, hvordan sociale problemer ikke blot er overrepræsenterede blandt specifikke grupper i samfundet men også koncentrerede i bestemte boligområder. Politisk er der kommet fokus på såkaldte ghettoer eller særligt udsatte boligområder, hvilket er blevet et vigtigt indsatsområde i dansk politik 1 og en del af det daglige ordforråd i Danmark. Denne udvikling tog især fart i oktober 2010, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale til folketingets åbning udpegede huller på Danmarkskortet, hvor danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende (Løkke Rasmussen 2010). I august i år fik ghettodebatten igen fornyet politisk opmærksomhed efter uroligheder i Vollsmose, hvor en skudepisode til Eidfesten udløste hærværk og hævnforsøg på Odense Universitetshospital, da ca. 60 unge trængte ind på skadestuen (Berlingske 2012A). Med ghettoterminologien udpeges ghettområder på baggrund af tre karakteristika ved beboerne i området: andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, andelen af kriminelle og andelen af beboere uden for beskæftigelse (VK-regeringen 2010:37). I medierne er der foregået en stadig øget stigmatisering af specifikke boligområder, hvor problemerne ikke sjældent knyttes til den høje andel af etniske minoriteter i nabolaget. Når andelen af etniske minoriteter i et boligområde anvendes som en del af definitionen på om dette område er en ghetto, lægger det op til en forståelse af, at en koncentration af etniske minoriteter i et nabolag i sig selv har en negativ indflydelse på dette nabolags beboere. Således bliver det udnævnt til et samfundsproblem, når etniske minoriteter bor sammen. Det er utvivlsomt relevant at diskutere og håndtere de sociale problematikker, der findes i boligområder, hvor der er en høj koncentration af både danskere og indvandrere med lave indkomster og høj arbejdsløshed. Der findes i forskningen belæg for relevansen af denne bekymring. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved rimeligheden af videre at slutte, at det udelukkende er negativt for etniske minoriteter at bo sammen med andre etniske minoriteter (Skifter Andersen 2010:298). Kunne det være frugtbart for debatten om ghettoområder at se sociale problemer og koncentrationer af etniske minoriteter som to separate omend til tider forbundne problemstillinger? Kunne der eksistere ressourcer eller integrationspotentialer 1 Eksempler herpå er VK regeringens Ghettoplan i 2010, Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder, 2012, og til dels med SRSF regeringens oprettelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i Se i øvrigt afsnit

7 forbundet med at bo i samme nabolag som andre etniske minoriteter? Hvis der eksisterer sådanne potentialer ved boligmæssig koncentration af etniske minoriteter, bør også disse spille en rolle i debatten om ghettoproblematikker. Desuden ville sådanne potentialer være relevante at have blik for på et politisk plan i forhold til byplanlægning og håndtering af koncentrationen af etniske minoriteter. 2.1 Problemstilling Der er ikke tvivl om, at der findes boligområder i Danmark med en høj andel etniske minoriteter, der samtidig er præget af store sociale problemer. Dog ønsker vi med udgangspunkt i tyrkiske indvandrere og efterkommere at fokusere på, om der også kan være potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor i samme nabolag. Kan nabolaget udgøre en ramme, inden for hvilken produktive etniske netværk kan opstå og være en ressource for tyrkerne både socialt, men især i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet? Vi ønsker derfor at belyse følgende problemformulering: Vi ønsker at undersøge, i hvilken udstrækning det kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position at bo i nabolag sammen med andre etniske minoriteter, samt hvilken betydning etniske lokalbaserede netværk konkret har herfor. Dette vil vi undersøge i kontekst af den danske ghettodefinition. Vi tager udgangspunkt i tyrkernes bosætning, da de udgør den største gruppe af etniske minoriteter i Danmark (Danmarks Statistik 2011:16). Desuden udgør de et særligt relevant udgangspunkt for at belyse, om bosætning med etniske minoriteter kan rumme potentialer, da de udgør den største etniske minoritetsgruppe i Danmark, har været her længe og er veletablerede. Dette uddybes i afsnit 3. Vi ønsker at vurdere, hvad det betyder for tyrkerne at bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag, og herigennem udfordre og nuancere antagelserne, som ghettodefinitionen bygger på. Ghettodefinitionen udløser hos os en kritisk undren over, at den tager udgangspunkt i en antagelse om, at det er negativt, at etniske minoriteter bor koncentreret. Formålet med specialet er til gengæld hverken at forkaste eller godtage ghettodefinitionen som sådan eller at hævde, at der ikke eksisterer seriøse problematikker knyttet til de boligområder, der har fået betegnelsen ghettoer i Danmark. Vi tager i stedet alene afsæt i ghettodefinitionen og forholder os kritisk til dens antagelser om etniske minoriteters bosætning (se afsnit 2.2). Formålet med analysen i specialet er at undersøge, om det kan styrke tyrkere socioøkonomisk at bo i et nabolag med andre etniske minoriteter og indgå i etniske lokalbaserede netværk her. Tyrkeres nabolag udgør således det centrale udgangspunkt og vil blive belyst på to forskellige 7

8 niveauer. Dels vil vi helt overordnet belyse om det at bo sammen med andre etniske minoriteter, i sig selv kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position. Vi vil desuden belyse hvordan de konkrete relationer med andre etniske minoriteter i nabolaget kan styrke tyrkere socioøkonomisk med udgangspunkt i begrebet etniske lokalbaserede netværk. Vi forstår således etniske lokalbaserede netværk som en slags mekanisme i nabolaget, der kan bidrage til forklaringen af, hvilken betydning det har for tyrkere at bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag. Sammenhængen mellem problemformuleringens dele er præsenteret i figuren nedenfor: At bo sammen med andre etniske minoriteter Socioøkonomisk position Etniske lokalbaserede netværk Det afgørende for specialet er at undersøge, om det at bo sammen med andre etniske minoriteter kan være produktivt for den enkelte tyrker. Vi forstår bosætning med etniske minoriteter og etniske lokalbaserede netværk som produktive, når de formår at styrke individets socioøkonomiske position, fx gennem uddannelsesmæssige præstationer, adgang til arbejde eller opadgående karrieremæssig mobilitet. Vi vil i afsnit 2.3 gå i dybden med hvordan vi forstår socioøkonomisk position, og betydningen af en styrkelse af denne. Vi vil desuden argumentere for begrebets relevans i en samfundsmæssig kontekst af strukturel integration. Konkret vil specialet bygges op omkring følgende fem forskningsspørgsmål: 1. Har den etniske sammensætning i tyrkeres boligområde en positiv indflydelse på deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse? 2. I hvilken grad indgår tyrkere i relationer i deres nabolag på en sådan måde, at det er meningsfuldt at tale om lokalbaserede netværk? 3. I hvilket omfang indgår tyrkere i introverte 2 etniske lokalbaserede netværk, som er uproduktive for deres mulighed for at forbedre deres socioøkonomiske position? 2 Vi vil senere i specialet gå i dybden med hvordan vi med udgangspunkt i Mark Granovetter og Robert D. Putnam forstår introverte netværk som stærke, afgrænsende relationer, og som et netværk der orienterer sig indadtil, mod sig selv, og ikke formår at danne broer til andre netværk, og herigennem give adgang til informationer og muligheder for det enkelte individ (afsnit 8.1 og 8.2). 8

9 4. I hvilken grad eksisterer der ressourcer af økonomisk og kulturel art, i de etniske lokalbaserede netværk, som tyrkere indgår i? 5. Eksisterer der potentialer, der ikke indfanges af et klassisk blik på sociale netværk og knytter sig specifikt til, at etniske lokalbaserede netværk indgås mellem etniske minoriteter? Vi vil i specialet anvende betegnelsen etniske minoriteter om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige eller østeuropæiske lande, der bor i Danmark. 3 Analysen bygger på registerdata og kvalitative interviews. Dataindsamling og databearbejdelse er foregået i et samarbejde med Statens byggeforskningsinstitut, som en del af et større nordisk forskningsprojekt (se bilag 4). 3 Vi har således fravalgt vestlige indvandrere og efterkommere i definitionen, hvilket skyldes, at vi ønsker at lægge os op af den typiske opfattelse af, hvem der hører under betegnelsen indvandrere og efterkommere, og ikke mindst ghettodefinitionen, vi tager vores afsæt i. Desuden forventer vi, at fx tyskere i forhold til fx bosætning, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedstilknytning i højere grad minder om den danske majoritet end om, hvad vi her betegner som etniske minoriteter. 9

10 2.2 Forståelse af ghettodefinitionen Siden 2004, hvor den daværende regerings Strategi mod ghettoisering (VK-regeringen 2004) udkom, har de såkaldte ghettoområder spillet en stor rolle i den danske politiske diskurs, særligt i forhold til integrationsproblematikker. Den politiske stempling af specifikke boligområder som ghettoer skete dog først i 2010, hvor den daværende regering udgav sin anden ghettostrategi, der udpegede 29 ghettoer i Danmark (VK-regeringen 2010:5) 4. Ved et ghettoområde forstås en fysisk sammenhængende almen boligafdeling med mindst beboere, der opfylder mindst to ud af følgende tre kriterier: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 % Andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 % A Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover er over 270 personer A A: Beregnet som et løbende gennemsnit henover fire år (VK-regeringen 2010:37). Ghettodefinitionen bygger således på tre kriterier, der alle tager udgangspunkt i karakteristika ved beboerne i det givne boligområde. Når vi i specialet nævner ghettodefinitionen, vil det være denne forståelse af, hvad en ghetto er i den danske politiske kontekst, vi refererer til. Vi vil således ikke forholde os til ghettobegrebet i et teoretisk og historisk perspektiv i selve specialet 5. At vores speciale tager afsæt i den danske ghettodefinition, er som beskrevet motiveret af en kritisk undren i forhold til denne. Vores primære anke i forhold til ghettodefinitionen er, at de tre kriterier, den tager afsæt i, er meget forskellige, og man kan sætte spørgsmålstegn ved om kriteriet om andelen af etniske minoriteter, kan kategoriseres sammen som de to øvrige kriterier. Selv hvis etniske minoriteter ofte har lavere uddannelse, lavere beskæftigelsesfrekvens og flere domme for kriminalitet, betyder det ikke nødvendigvis, at 4 Se bilag 1 og 2 for oversigt over de 29 ghettoområder 5 Først i perspektiveringen vil vi forholde os til ghettobegrebet i en historisk og teoretisk kontekst, hvor vi ligeledes vil diskutere begrebets anvendelighed i en dansk kontekst (afsnit 12.1). 10

11 koncentrationen af etniske minoriteter i sig selv har en negativ indflydelse. I indeværende speciale sætter vi spørgsmålstegn ved, om det faktisk forholder sig sådan som ghettodefinitionen indikerer at det er negativt, hvis etniske minoriteter bor koncentreret i et boligområde. Vi vil således udfordre antagelserne bag ghettodefinitionen og undersøge, om det er berettiget at inkludere etnicitet i definitionen. Hvis man kigger på kriterierne for, hvad der definerer et boligområde som en ghetto, fremkommer der fire forskellige kriteriegrundlag, der er markeret med bogstaverne A-D i nedenstående figur. Figur 1 Ghettodefinitionens tredeling, et boligområde inden for kriteriegrupperne A, B, C eller D defineres som en ghetto. A D C B Et boligområde kan således være en ghetto, fordi der her bor en for stor en andel etniske minoriteter og arbejdsløse (A), en for stor en andel arbejdsløse og kriminelle (B) eller en for stor andel etniske minoriteter og kriminelle (C). Herudover kan det forekomme, at boligområdets beboere lever op til samtlige tre kriterier (D), hvilket faktisk er det mest typiske kriteriegrundlag blandt boligområderne. I tabellen nedenfor er de 29 oprindelige boligområder opstillet efter kriteriegrundlag 6 : 6 Tabellen tager udgangspunkt i de oprindeligt udpegede 29 ghettoområder og dermed et kriteriegrundlag, der bygger på tal fra Da et boligområdes befolkning hele tiden ændrer sig folk flytter ud og ind, får arbejde eller mister det, bliver dømt eller frifundet for kriminalitet kan det ændre sig en smule fra år til år, hvilke boligområder, der kategoriseres som ghettoer. Således er Vejleåparken som det eneste boligområde på listen ikke længere defineret som en ghetto. Ydermere har finanskrisen betydet, at flere boligområder er næsten ghettoer, og 14 boligområder er således på kanten af definitionen (dr.dk 2012). 11

12 Tabel 1 De 29 oprindelige ghettoområder og kriteriegrundlaget de i 2010 blev udpeget ud fra 7 Kriteriegruppe Kommune Boligområde Antal A Esbjerg Stengårdsvej-kvarteret uden for arbejdsmarkedet og uddannelse Holbæk Agervang mv. (>40 %) OG Horsens Sundparken etniske minoriteter (> 50 %) København Gadelandet/Husumgård B uden for arbejdsmarkedet og uddannelse (> 40 %) OG dømte for overtrædelse af straffeloven mm. (>270 pr ) C dømte for overtrædelse af straffeloven mm. (>270 pr ) OG etniske minoriteter (> 50 %) D Alle tre kriterier Fredericia København Odense Thisted Viborg Aalborg Greve Høje-Tåstrup Ishøj København Kolding København Odense Slagelse Sønderborg Svendborg Århus Korskærparken Bispeparken Solbakken mv. Havrevej Houlkærvænget Sebbersundvej mv. Askerød Charlotteager Tåstrupgård Vejleåparken Blågården Hørgården Sjælør Boulevard Tingbjerg/Utterslevhuse Skovparken/Skovvejen Akacieparken Aldersrogade Lundtoftegade Mjølnerparken Vollsmose Ringparken Nørager/Søstjernevej m.fl. Byparken/Skovparken Bispehaven Gellerupparken/Toveshøj Tabellen viser, at der for mange af områderne på ghettolisten er et sammenfald, der betyder, at de har kriteriegrundlag D og således opfylder samtlige tre kriterier. Dette gælder faktisk for 11 ud af de 29 områder. Det vil med andre ord sige, at disse 11 områder ville kunne karakteriseres som ghettoområder, selv hvis etnicitet ikke indgik i definitionen og ghettoområder kun blev udpeget i forhold til andelen udenfor arbejdsmarkedet og kriminelle. 7 Baseret på tallene i bilag 2. 12

13 Vi vil med dette speciales problemstilling sætte spørgsmålstegn ved, om det er gyldigt at inkludere de boligområder, der har kriteriegrundlag A og C i ghettodefinitionen. Dette skyldes, som nævnt, at de delvist bygger på en antagelse om, at det nødvendigvis er negativt for beboerne i et nabolag, at der her bor mere end 50 % etniske minoriteter. At vi med specialet sætter spørgsmålstegn ved kriteriegrundlag A og C, betyder ikke nødvendigvis, at vi mener det er acceptabelt, at områderne med kriteriegrundlag B og D karakteriseres som ghettoer. Dog fokuserer vi i specialet specifikt på betydningen af den etniske sammensætning i nabolag, hvorfor A og C er særligt interessant. Således er specialet motiveret af en undren i forhold til, om det virkelig forholder sig som ghettodefinitionen foreskriver, og at en koncentration af etniske minoriteter generelt er negativt, eller om der også kan være potentialer forbundet hermed. Dette motiverer os til at undersøge, om der generelt i danske nabolag kan være potentialer forbundet med at etniske minoriteter bor sammen. 2.3 Forståelse af socioøkonomisk position Et centralt begreb i dette speciale er tyrkernes socioøkonomiske position, da det er denne, vi anvender som mål for hvorvidt den etniske sammensætning i nabolaget, og de etniske lokalbaserede netværk, har en positiv indflydelse på tyrkerne. Vi vil i dette afsnit begrebsafklare, hvordan vi forstår socioøkonomisk position bredt som et flerdimensionelt fænomen. Ydermere vil vi argumentere for begrebets bredere samfundsmæssige relevans, da vi forstår etniske minoritetsgruppers socioøkonomiske position i en kontekst af strukturel integration. Socioøkonomisk position er et anvendt begreb, der ofte operationaliseres til fx indkomstniveau, uddannelsesgrad eller beskæftigelsestype. Således definerer Danmarks Statistik socioøkonomiske grupper ud fra en kombination af placeringen på arbejdsmarkedet, den uddannelsesmæssige baggrund og erhvervede kvalifikationer (Danmarks Statistik 1997:8). Vi forstår i forlængelse heraf socioøkonomisk position som en kombination af den beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige dimension, samt erhvervede kvalifikationer som eksempelvis det danske sprog, kendskab til det danske system og diverse kurser, der ikke nødvendigvis er synlige i statistikker. Socioøkonomisk position er foranderlig over tid. Man kan have en lavere eller højere socioøkonomisk position og i gennem livet ændre sin position flere gange. Vores fokus er i forlængelse heraf ikke på tyrkernes socioøkonomiske position på et givent tidspunkt, men på hvornår denne styrkes og de årsager, der forsager en sådan styrkelse. 13

14 En tyrkers socioøkonomiske position vil således blive analyseret relativt i forhold til det enkelte individs karriere, dvs. i forhold til positioner tidligere i livet. Vores fokus ligger dermed på den individuelle kravlen op ad i samfundet i form af tilegnelse af socioøkonomiske ressourcer. Det er dog en væsentlig pointe, at et individs socioøkonomiske position ikke nødvendigvis vil stige støt gennem livet, men også kan svækkes, fx hvis man bliver fyret fra sit arbejde. Til gengæld kan man kun akkumulere den uddannelsesmæssige dimension og erhvervede kvalifikationer, og man kan altså ikke miste de kompetencer, man tillærer sig. Vores brede forståelse af socioøkonomisk position er motiveret af, at vi arbejder med tyrkere i specialet. En relativt større andel tyrkere end danskere er uden uddannelse og beskæftigelse (Danmarks Statistik 2011:49,63). Med den flerdimensionelle og brede tilgang er vi bedre i stand til at inkludere de vigtige processer, inden fx selve indtrædelsen på arbejdsmarkedet, som en del af det at styrke sin socioøkonomiske position. Dette giver os mulighed for at kunne inkludere nogle af de mere ressourcesvage tyrkeres aktive forsøg på at kvalificere sig til eksempelvis arbejdsmarkedet eller uddannelse, da også de mindre skridt på vejen forstås som en styrkelse af individets socioøkonomiske position. Vi vil vurdere betydningen af at etniske minoriteter bor sammen på grundlag af, om dette bidrager positivt til en styrkelse af tyrkernes socioøkonomiske position. Dette er en afgrænsning motiveret af problemstillingen og specialets sigte. Begrebet skal lægge op til at diskutere, om der er et potentiale forbundet med, at tyrkere bor sammen med etniske minoriteter i form af fx indgåelsen af etniske lokalbaserede netværk 8. I denne forbindelse karakteriserer vi de etniske lokalbaserede netværk som produktive, når de formår at styrke tyrkerens socioøkonomiske position. Udover at en styrkelse af tyrkeres socioøkonomiske position kan ses som et mål i sig selv, mener vi ligeledes det har relevans i en større samfundsmæssig kontekst. Vi vil derfor forstå tyrkeres socioøkonomiske position i kontekst af strukturel integration i Danmark. Tankegangen bag denne forståelse af integration er, at hvis etniske minoriteter styrker deres socioøkonomiske position, bliver de i højere grad en del af og bidrager til det danske samfund. Ved at lægge et blik konkret på strukturelle aspekter af integration, afholder vi os fra at beskæftige os med kulturel integration. Begrebet kulturel integration henviser til, at etniske minoriteter tilpasser sig lokale værdier, normer og skikke for opførsel (Damm 2002:3, Martikainen 2005:3). Den kulturelt velintegrerede person i denne optik opererer som en gennemsnitsdansker i forhold til værdier, kultur, religion, kønsroller og lignende. Kulturel 8 Vi afgrænser os således fra at vurdere dette potentiale i forhold til andre evt. modsatvirkende forhold og vores fokus er derfor på den positive styrkelse af den socioøkonomiske position. 14

15 integration kan også være relevant i en nabolagskontekst, da det i høj grad handler om kontakten mellem minoriteten og majoriteten. Gennem kontakt skabes en forståelse og en gensidig tilpasning (primært fra minoritetens side), der resulterer i kulturel integration. Således er kontakt mellem majoritet og minoritet afgørende for den kulturelle integration (Vervoort m.fl. 2011:586f). Selvom det naturligvis er væsentligt at diskutere integration, og herunder også kulturelle aspekter heraf, har der været en tendens til, at de værdimæssige diskussioner er blevet meget abstrakte og overophedede. Således beskriver eksempelvis Lise Togeby, hvordan et stærkt fokus på kulturelle aspekter medfører en risiko for at fokus fjernes fra de konkrete problemer. Når der i debatten fokuseres på etniske minoriteters relativt statiske kultur som roden til problemer, bliver det svært at finde løsninger. Dette skyldes ifølge Togeby, at kultur udgør manipulerbare forklaringsfaktorer, der hurtigt kommer til at handle om nærmest uløselige kulturclash frem for løsninger på konkrete sociale problemer (Togeby 2003:26). Vi finder det i forlængelse heraf frugtbart at fjerne os fra det mere værdiladede fokus på kulturel integration og i stedet diskutere, hvordan etniske minoriteter i Danmark kan integreres bedre på et strukturelt og samfundsmæssigt plan. Ved at bruge udtrykket strukturel integration distancerer vi os således bevidst fra en mere værdiladet og kulturel forståelse af integration, som typisk fylder meget i de danske medier og det politiske billede (Togeby 2003:31f). Valget af begrebet socioøkonomisk position afspejler vores ønske om at diskutere, hvordan etniske minoriteter kan blive en del af og bidrage til det danske samfund strukturelt. Dette står i modsætning til en diskussion af, hvordan etniske minoriteter kan leve op til værdier, der udnævnes til at repræsentere danskhedens kerne. Succeskriteriet for strukturel integration bliver således, at de etniske minoritetsgrupper generelt har en lige så god socioøkonomisk position som den etnisk danske befolkning. Til gengæld behøver de ikke føle sig danske, snakke perfekt dansk eller have danske venner eller bekendte. Vi distancerer os ligeledes fra den forståelse af integration, som VK-regeringens ghettodefinition lægger sig op af, hvor både kulturelle og strukturelle aspekter af integration vægtes højt. Alene det, at ghettostrategien fra 2010 har titlen Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark indikerer, at ghettoer fra politisk hold opfattes som problematiske ikke kun i et strukturelt, men især også i et kulturelt integrationsperspektiv. Således spiller beskæftigelse og kriminalitet en stor rolle i rapporten, men også opgøret med parallelsamfund og ønsket om at forandre de områder, hvor danske værdier ikke har fuldt grundfæste (VK-regeringen 2010:5). 15

16 Det er en central pointe, at både kulturelle og strukturelle aspekter af integration bør have en berettigelse i debatten og i forskning på området. Desuden vil der i praksis sandsynligvis ofte være overlap og spill-over effekter mellem de to typer integration. Alligevel er det relevant klart at definere hvordan man forstår integration i en forskningssammenhæng, for at sikre et skarpt analytisk fokus (Børresen 2000:70). 16

17 3 Tyrkere i Danmark historik og relevans At vi vælger at tage udgangspunkt i tyrkere, for at belyse hvorvidt der kan være potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor koncentreret, skyldes flere ting. Dette skyldes, dels at vi ønsker at holde kulturspecifikke forhold fast, og dels at vi anser tyrkere som et særligt relevant udgangspunkt for at undersøge potentialer, der kan være forbundet med, at etniske minoriteter bor sammen. En central fordel ved at fokusere på en enkelt gruppe af etniske minoritet er, at vores undersøgelsesobjekt bliver mere klart og snævert defineret. Undersøgelser viser, at der er relativt store forskelle på, dels hvor strukturelt integrerede forskellige etniske grupper er, og dels hvordan disse grupper bosætter sig, samt hvilken betydning de tilskriver nabolaget (fx Skifter Andersen 2010). Formålet med analysen er at afdække potentialet ved, at etniske minoriteter bor sammen i kontekst af strukturel integration. Dette er en meget kompleks sammenhæng, og vi har derfor valgt at indsnævre vores fokus til at analysere dynamikker i nabolaget med udgangspunkt i en enkelt etnisk minoritetsgruppe; nemlig tyrkere i Danmark. Ved at afgrænse os fra at lave en analyse, der omfatter alle etniske minoriteter på en gang, opnår vi at holde en række kulturelle og landsspecifikke karakteristika fast. Sådanne kulturelle forskelligheder kan være svære at identificere og ikke mindst måle empirisk, hvorfor det kan udgøre en ikke uvæsentlig risiko for bias i analysen. Ved kun at fokusere på én etnisk minoritet tilstræber vi således at undgå en række af de uobserverbare bias, der kan opstå, hvis man fokuserer på etniske minoriteter generelt. Udover, at vi således finder det fordelagtigt at indsnævre fokus til en gruppe af etniske minoriteter, er der flere årsager til, at vi mener tyrkiske immigranter udgør et særligt godt udgangspunkt. Først og fremmest udgør tyrkerne et relevant udgangspunkt, da der i dag er cirka tyrkere i Danmark, og de således er den største gruppe af etniske minoriteter i landet (Danmarks Statistik 2011:11,14). Da den oftest forekommende etniske minoritet i Danmark således er en tyrker, er det i sig selv en oplagt gruppe at tage udgangspunkt i. Udover, at tyrkerne udgør den største gruppe af etniske minoriteter i Danmark, har langt de fleste været i Danmark længe. Således kom en stor del af de tyrkiske immigranter til Danmark i 1960 erne og 1970 erne som svar på den massive mangel på arbejdskraft, der var i disse år. 17

18 Mange af de tidligere gæstearbejdere valgte at blive i Danmark og indvandringen er derfor fortsat lige siden primært i form af familiesammenføringer 9 (Børresen 2000:9, Danmarks Statistik 2011:17). På trods af, at der må forventes at være nogen forskel på, hvor lang tid tyrkere har opholdt sig i landet, er de en af de grupper af etniske minoriteter, der typisk har været i landet længe, og sandsynligvis er relativt veletableret. Tyrkerne er blandt de etniske minoritetsgrupper, der har den største beskæftigelsesfrekvens, hvilket i 2011 gjaldt 44 % af de kvindelige indvandrere og 61 % af de mandlige 10 (Danmarks Statistik 2011:55). Ud af tyrkerne i beskæftigelse er godt 15 % selvstændige, til gengæld var mere end halvdelen af alle tyrkiske, kvindelige indvandrere på offentlig forsørgelse i 2010 (ibid.:60,93). At tyrkerne i Danmark således udgør den største gruppe af etniske minoriteter, har været i Danmark i Danmark mange år, og har en høj beskæftigelsesrate gør, at de udgør et særligt godt udgangspunkt for en analyse af, hvilke potentialer der kan være forbundet med at etniske minoriteter bor sammen. Hermed kan man argumentere for, at hvis det ikke lykkes os at finde potentialer for denne gruppe, er det usandsynligt, at det vil findes for en anden etnisk minoritetsgruppe, der er mindre veletableret og klarer sig mindre godt socioøkonomisk. Derimod kan man forvente, at hvis vi finder, at der er potentialer forbundet med, at tyrkere bor sammen med etniske minoriteter, så er der belæg for at undersøge, om et sådant potentiale eksisterer for andre etniske minoriteter, eller om det kan komme til at eksistere, når disse bliver mere veletablerede. På trods af, at vi anser tyrkere som et særligt relevant udgangspunkt for specialets analyse, vil vi kort knytte et par ord til homogeniteten i gruppen. Det mest nævneværdige er, at en stor andel af de tyrkere, der er kommet til Danmark, er kurdiske tyrkere. Man kan forestille sig, at der vil være forskel på tyrkere af kurdisk og ikke-kurdisk oprindelse, særligt i forhold til spørgsmål om identitet, nationalitet og lignende. Kurdistan er ikke officielt anerkendt som en nation, og kurdiske tyrkere figurerer derfor ikke som en særskilt gruppe i de danske statistikker. Dette betyder dels, at det er svært at vurdere hvor stor en andel af tyrkerne i Danmark, der er af kurdisk herkomst 11, og dels at det ikke er muligt med udgangspunkt i danske statistikker at skelne mellem de forskellige indvandringsårsager. Dette betyder desuden, at det i den kvantitative analyse ikke vil være muligt at fjerne denne potentielle bias. 9 Der er herudover kun kommet ca. 1 % tyrkere til Danmark som flygtninge (Danmarks Statistik 2011:42). Disse er formentlig politiske flygtninge af kurdisk oprindelse fra midten af 1980 erne (Børresen 2000:9) 10 Til sammenligning er disse tal hhv. 73 og 74 % for etnisk danske kvinder og mænd. 11 Det estimeres, at der bor mellem kurdere i Danmark, hvoraf størstedelen kommer fra Tyrkiet potentielt kan altså mellem en tredjedel og halvdelen af alle tyrkere i Danmark være af kurdisk afstamning (Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007:22f). 18

19 Dog finder en dansk spørgeskemaundersøgelse ikke belæg for, at der er signifikant forskel på de besvarelser, der gives af respondenter med kurdisk oprindelse i forhold til respondenter, der ikke er af kurdisk oprindelse (Gundelach& Nørregård-Nielsen 2007:24f). I forlængelse heraf fremgår det ligeledes af de kvalitative interviews, der ligger til grund for specialet, at informanterne ikke selv tillægger det at være kurder stor betydning 12, og flere nævnte, at de var halvt tyrker, halvt kurder (fx Bartu l.72, Irem l ). 12 At vi ikke fandt kurdisk afstamning som udgørende en relevant forskel kan også skyldes at interviewene handler om boligforhold og mange informanter har været i Danmark i mange år og har måske vænnet sig til at bo blandet tyrker og kurdere her i Danmark. 19

20 4 Metode I dette afsnit vil vi præsentere det metodiske grundlag, vi bygger vores analyse på. Dette tager primært udgangspunkt i vores videnskabsteoretiske ståsted, kritisk realisme, samt hvordan vi kombinerer kvalitativ og kvantitativ metode, gennem en mixed methods strategi. Begge disse afsnit har stor betydning for, hvordan vi har designet analysen. Herudover præsenterer vi det kvantitative og kvalitative datagrundlag og diskuterer de særlige udfordringer, der er knyttet til at lave analyser af nabolagets kontekstuelle betydning for individet. I metodediskussionen vil vi diskutere dette metodiske grundlag og dets konsekvenser for analysen (se afsnit 10). 4.1 Et videnskabsteoretisk udgangspunkt i kritisk realisme Videnskabsteoretisk går vi til analysen ud fra et kritisk realistisk udgangspunkt. I dette afsnit vil vi kort præsentere, hvad vi forstår herved, og hvilke konsekvenser dette har for, hvordan vi forstår viden. I den kritiske realisme er det centralt, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores viden herom, men at den samtidig er mulig at tilnærme i et samspil mellem teoretiske forklaringer og empiriske sammenhænge. Således forsøger vi med denne videnskabsteoretiske tilgang at opløse modsætningerne mellem positivismen og hermeneutikken ved at kombinere det subjektive element med det objektive 13 (Andersen 2007:11). Dette betyder endvidere, at den kritiske realisme gør det muligt at kombinere kvalitative og kvantitative tilgange i samme epistemologiske forståelse. Den kritiske realisme bygger på to centrale antagelser. Den første er en epistemologisk antagelse om, at al viden er begrebs- og teoriafhængigt. Dette betyder, at de begreber og teoretiske antagelser, vi anvender, er med til at forme den viden, vi kan opnå om fx de etniske lokalbaserede netværk. Den anden er en ontologisk antagelse om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores viden om denne. De virkelige processer, der foregår ude i nabolagene, er således en realitet, hvis eksistens og fremtrædelsesformer ikke er bestemt af vores forskningsmæssige observationer eller fortolkninger (Andersen 2007:12, Jespersen 2004:146). 13 Inden for positivismen afdækker man lovmæssigheder ud fra en opfattelse af, at virkeligheden er observerbar; viden har objektiv status (Andersen 2007:16). Inden for hermeneutikken er den subjektive fortolkning derimod central for forståelsen af sociale strukturer; viden har subjektiv status (ibid.:44). 20

21 I Bhaskars optik betyder disse to antagelser, at viden og den sociale virkelighed tilhører to vidt forskellige dimensioner; virkeligheden er intransitiv mens viden er transitiv (Buch-Hansen & Nielsen 2005:22, Ougaard 2000:19-22, Wad 2000:55). Figur Den generative model kausalitetsforståelse i den kritiske realisme det empiriske domæne Observation det faktiske domæne Hændelser det virkelige domæne Mekanismer Strukturer (relationer, værdier) Betingelser (andre mekanismer) Inspireret af Buch-Hansen og Nielsen (2005:27) For at forklare dette, inddeler Bhaskar virkeligheden i tre domæner, som illustreret ovenfor. Det dybeste niveau er det virkelige domæne, der udgøres af strukturer og generative mekanismer, der ikke er direkte observerbare men undertiden genererer hændelser. Disse hændelser kommer til udtryk på det faktiske domæne, hvor de erfares eller ej. Når hændelser erfares, bliver de et empirisk faktum i det empiriske domæne (Ougaard 2000:19, Buch-Hansen & Nielsen 2005:25-26,39f). Det er en central pointe, at virkeligheden udgør et åbent system, hvilket betyder, at den skal forstås på en og samme tid som foranderlig og struktureret. I det virkelige domæne indgår flere forskellige mekanismer i et samspil, hvor nogle blokerer for andre, som derfor ikke nødvendigvis bliver aktualiserede. Det er derfor ikke givet, hvilken hændelse, der indtræffer på det faktiske domæne. Hændelser afspejler derfor ikke direkte mekanismerne, hvilket er en afgørende forskel i forhold til positivismen (Andersen 2007:105, Jespersen 2004:149). Opdelingen i domæner samt den sociale virkeligheds åbne karakter betyder ikke, at man ikke kan nærme sig den intransitive virkelighed, men den rigtige virkelighed findes i det virkelige domæne, som alene kan tilnærmes gennem det faktiske og empiriske domæne. Det betyder, at det er muligt at bedrive videnskab om den sociale virkelighed, når blot man tager udgangspunkt i de generative mekanismer, altså det som genererer hændelser og tilstande frem for hændelserne i sig selv (Wad 2000:55, Ougaard 2000:19). Det er således videnskabens rolle at afdække sammenhænge mellem det vi erfarer, det der sker, og de bagvedliggende 21

22 mekanismer, der får tingene til at ske. Herigennem bliver det muligt at opnå pålidelig viden på trods af, at viden er teoriafhængig, så længe man går til analysen med en ydmyghed og erkendelse af eksistensen af et vist element af usikkerhed (Andersen 2007:19f, 29, Jespersen 2004:149). Helt centralt i den kritiske realisme står, at den metodologiske strategi, der anlægges i en analyse, der bør være baseret på en fortsat, åben og kritisk diskussion (Wad 2000:55, Ougaard 2000:19). Undersøgelsen skal i forlængelse heraf være baseret på retroduktion 14, der betegner en kombination af de to slutningsformer induktion og deduktion 15. Retroduktion er en måde at ræsonnere systematisk på, der kombinerer de to slutningsformer, hvilket betyder, at den dybe forståelse af mekanismerne og strukturerne i det virkelige domæne kun kan opnås gennem en vekselvirkning mellem teori og empiri (Jespersen 2004:156,164, Buch-Hansen & Nielsen 2007:60). Den kritiske realisme er et relevant udgangspunkt for vores studium af, hvilken betydning det har at bo sammen med andre etniske minoriteter, da den giver os mulighed for at opnå viden om virkeligt eksisterende strukturer gennem et fokus på de generative mekanismer. Konkret vil vi således opfatte de etniske lokalbaserede netværk som en generativ mekanisme i nabolaget, der i samspil med andre mekanismer forklarer, hvilken betydning det har for tyrkere at bo sammen med andre etniske minoriteter. Vores analyse vil derfor have to niveauer af hændelser i det faktiske domæne, som vi gennem det empiriske domæne undersøger. På makroniveauet undersøger vi i den kvantitative analyse, hvordan en overordnet sammenhæng kommer til udtryk gennem en analyse af, hvilken indflydelse den etniske sammensætning i et nabolag har for tyrkeres beskæftigelse. Her anvender vi den logistiske regression til at holde mekanismerne ud fra hinanden og fokuserer på den etniske sammensætning. På mikroniveauet i den kvalitative analyse dykker vi ned i mekanismerne bag denne struktur, og gennem kvalitative interviews opnår vi indsigt i, hvordan og hvorfor tyrkere indgår relationer i deres nabolag. Hermed fungerer den kvalitative analyse som en indgang til at forstå lokalbaserede etniske netværk som en generativ mekanisme, der kan bidrage til forklaringen af, hvilken betydning det har for tyrkere at bo sammen med andre etniske minoriteter. 14 Retroduktion er beslægtet med Charles S. Pierces begreb om abduktion (Buch-Hansen & Nielsen 2007:60). 15 Induktion er en slutning på baggrund af en række partikulære, typisk empiriske udsagn til et generelt teoretisk udsagn. Deduktion er derimod en slutning fra et generelt teoretisk udsagn til et partikulært udsagn. Således slutter induktion fra empiri til teori og deduktion fra teori til empiri (Buch-Hansen & Nielsen 2007:61). 22

23 Den kritiske realisme bidrager med to vigtige perspektiver til analysen: For det første bidrager den kritiske realisme med en dialektisk tilgang, hvor viden om den rigtige virkelighed, kun opnås gennem en kombination af såvel teori som empiri, sådan at disse indbyrdes inspirerer og validerer hinanden. Derfor vil vi anlægge en retroduktiv tilgang til analysen, hvor vi netop i en vekslen mellem teori og empiri gennem analysen lader de teoretiske strukturer og forståelser blive udfordret af de empiriske observationer og omvendt. Det er ifølge den kritiske realisme kun, når empiri og teori gensidigt udfordrer hinanden, at videnskaben har mulighed for at afdække de bagvedliggende og nogle gange indbyrdes modstridende mekanismer, som fx finder sted i nabolaget. For det andet giver kritisk realisme os mulighed for at kombinere kvalitative og kvantitative analysetilgange i samme analysedesign. Når den sociale verden består af åbne systemer, har det nemlig katastrofale konsekvenser at gå ensidigt til analysen heraf. Videnskabelighed forbindes derfor med analyser, der sigter på at forklare sociale fænomener eller sammenhænge med udgangspunkt i, at der findes mangfoldighed af strukturerer og mekanismer på tilværelsens virkelige niveau (Buch-Hansen& Nielsen 2007:60). Dette betyder, at jo mere omfattende og fra des flere vinkler det empiriske domæne afdækkes, jo bedre og mere præcist tilnærmes de generative mekanismer og strukturer, man søger afdækket. Hermed er kombinationen af en kvalitativ og en kvantitativ tilgang helt central. 23

24 4.2 Udfordringer ved at måle på betydningen af nabolag Nabolagseffekter er især i det seneste årti blevet et mere og mere udbredt forskningsfelt, men det er et metodisk komplekst felt, og der er flere udfordringer knyttet til målingen af disse effekter. Selvom vi ikke sigter mod at lave et decideret nabolagseffekt-studium, er disse overvejelser relevante, da de knytter sig til primært kvantitative studier, der tager udgangspunkt i boligområder. I dette afsnit vil vi derfor kort forholde os til de tre mest centrale udfordringer, der i indeværende speciale knytter sig til kvantitativt at måle på nabolagets indflydelse. Disse vedrører spørgsmålet om, hvornår nabolag har en effekt, kausalitet og selektionsbias. Først og fremmest knytter et relevant spørgsmål sig til, hvornår det er rimeligt at antage, at nabolag har en effekt. Ifølge den amerikanske forsker George C. Galster har nabolaget ikke samme indflydelse på alle, der på et givent tidspunkt bor der, hvilket skyldes, at det er afgørende, hvor stor en dosis nabolag, man har fået. Denne dosis afhænger fx af hvor længe man har boet der, hvor ofte man indgår i interaktioner, og hvor intense disse interaktioner er (Galster 2010A:4). Dette kan være særligt relevant, når man tager udgangspunkt i netværk, der må antages at ændre form og intensitet over tid (Hedman 2011:14). Desuden er det muligt, at nogle påvirkninger først kommer til udtryk, når de akkumuleres over tid (ibid.:14-15). Således består en udfordring for både den kvantitative og kvalitative analyse i, at nabolagets indflydelse sandsynligvis varierer i forhold til, hvor meget tid man bruger der, og hvor længe man har boet der. En anden udfordring, der knytter sig til at måle på betydningen af et nabolag, handler om kausalitet. Hvordan kan man være sikker på, at de effekter man måler, at nabolag har på dets beboere, reelt skyldes nabolaget, og ikke (evt. uobserverbare) karakteristika ved de mennesker, der bor her? Hvis man eksempelvis finder, at det at bo sammen med andre etniske minoriteter påvirker en tyrkers sandsynlighed for beskæftigelse negativt, er der flere måder at fortolke dette på. Det kan betyde, at det at bo sammen med andre etniske minoriteter har negativ indflydelse på den enkelte, men det er også muligt, at dem, der klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet, i højere grad bosætter sig med andre etniske minoriteter (Hou& Picot 2003:11f). Hermed kan det være, at det ikke er den etniske sammensætning i nabolaget, der har betydet, at tyrkeren ikke er i arbejde, men derimod karakteristika ved tyrkeren (fx lav eller ingen indkomst), der gør, at han bor i dette nabolag (fx pga. huslejeniveauet). Særligt når man måler kvantitativt, kan kausalitetsproblematikken være central, da vi i en regressionsanalyse er nødsaget til at antage en kausalitet. Derfor er det centralt, at man forsøger teoretisk at validere, at den kausale sammenhæng, som man finder, faktisk eksisterer. 24

25 Selv hvis man tager højde for kausalitetsudfordringen ved fx at lave en forløbsanalyse 16, kan der knytte sig en systematik til, hvem der bor hvor. Denne udfordring kaldes et selektionsbias, da systematikken knytter sig til, at folk selv vælger, hvor de vil bo, baseret på mange forskellige og ofte uobserverbare præferencer, der kan være svære eller umulige at måle (Hedman 2011:5, Hou & Picot 2003:12, Galster 1999:119f). Hvis der således er en tendens til, at folk vælger at samle sig i områder med andre, der ligner dem selv, er der risiko for, at kvantitative analyser vil overvurdere effekten af at bo i et nabolag og opnå skævvredne forskningsresultater (Hou& Picot 2003:12, Hedman 2011:5). Vi vil særligt i metodeafsnittet om den kvantitative metode beskrive, hvordan vi forsøger at tage højde for disse udfordringer, ligesom vi i den metodiske diskussion, vil diskutere hvordan disse kan påvirke vores resultater (afsnit 10). 16 Ved kvantitativt at følge individer over en årrække og fx se på sammenhængen mellem bosætning og socioøkonomiske forhold mere dynamisk. 25

26 4.3 Anvendelse af et mixed methods design Vi anlægger i indeværende speciale en mixed methods tilgang, hvilket betyder, at vi belyser betydningen af at tyrkere bor sammen med etniske minoriteter med udgangspunkt i både kvantitativ og kvalitativ metode. Et sådant valg bør være velovervejet i forhold til problemstillingen (Mason 2006:10). I det følgende vil vi derfor skitsere strategien bag denne tilgang, samt hvad den betyder for den producerede viden. De to empirityper, der danner grundlag for specialets analyse, er indsamlet på meget forskellig vis og på forskellige tidspunkter. Som det vil blive beskrevet i et efterfølgende afsnit, tager den kvantitative analyse udgangspunkt i registerdata for perioden , mens vi selv har indsamlet de kvalitative interviews i De to datatyper er indsamlet uafhængigt af hinanden, og derfor anvender vi udelukkende mixed methods strategien på et analytisk plan (Johnson& Onwuegbuzie 2004:19f, Brannen 2005:177). Der er mange forskellige måder at kombinere metoder på alt efter, hvad forskningsobjektet er og hvilket formål man har (fx Johnson & Onwuegbuzie 2004:22, Brannen 2005:176). Nedenstående tabel viser fire forskellige formål, man kan have med at kombinere metoder (Brannen 2005:176): Forskellige formål med at blande metoder Komplementerende Bekræftende (validerende) Det kvalitative og kvantitative data belyser noget forskelligt, men skaber tilsammen indsigt i en problemstilling. Det kvantitative og kvalitative data søger at opnå de samme resultater gennem forskellige metoder. Uddybende Modsigende Det kvalitative data eksemplificerer det kvantitative i et specifikt tilfælde. Det kvantitative og kvalitative data modsiger hinanden. Det er med udgangspunkt i to af disse formål, at vi kombinerer metoder i dette speciale. For det første skal de forskellige typer empiri komplementere hinanden. Dette betyder, at vi bruger henholdsvis kvantitativt og kvalitativt data til at belyse forskellige aspekter af vores problemstilling (Brannen 1992:12). For det andet har den kvalitative empiri i et vist omfang til formål at uddybe de sammenhænge, som vi finder i den kvantitative analyse. Således er formålet ikke at bekræfte eller validere et fund med vores to metoder eller at finde modsigelser mellem de to. Vi vil derimod belyse to forskellige aspekter af problemstillingen, nemlig hvordan den etniske sammensætning i et nabolag overordnet set har betydning for tyrkeres socioøkonomiske position, samt hvordan etniske netværk i nabolaget influerer herpå. 26

27 Udover, at metoderne komplementerer hinanden, fungerer den kvalitative analyse ligeledes uddybende i forhold til den kvantitative analyses resultater. Hvor den kvantitative analyse afdækker sammenhængen mellem at bo sammen med etniske minoriteter og tyrkeres socioøkonomiske position, uddyber den kvalitative metode dette resultat ved at belyse, hvordan netop etniske netværk, som generativ mekanisme i nabolaget, kan have betydning for tyrkeres socioøkonomiske position. Vi vil således udnytte, at de to forskellige metoder egner sig særligt godt til at belyse to forskellige niveauer, hvorigennem vi tilsammen kan opnå en bredere forståelse (Brannen 1992:16, Bryman 2004:461). Dermed er det muligt at overkomme nogle af de udfordringer, der kendetegner forskningen i nabolagseffekter. Megen forskning i nabolagseffekter tager sit udgangspunkt i kvantitativ metode og registerdata og fokuserer på, hvordan karakteristika ved et nabolag kan have målbare kausale effekter (Galster 2010A:5). Denne slags forskning bidrager med en forståelse af, hvilken betydning nabolag kan have for dets beboere generelt på makroniveau, men formår ikke at forklare, hvordan et nabolag faktisk påvirker de mennesker, der bor heri. Derfor peger andre forskere på, at det kan være frugtbart gennem kvalitative metoder at forsøge at afdække de mekanismer, der på mikroniveau genererer de kvantitativt observerbare resultater (Musterd& Andersson 2006:124). Således kan en kombination af de to metoder bidrage til at belyse både den overordnede sammenhæng, og samtidig de mekanismer, der forårsager dette en tilgang der ligeledes ligger tæt op af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Det er helt centralt, at vi bruger de to forskellige typer empiri til at belyse to forskellige dele af vores problemstilling, for derigennem at opnå et bedre samlet billede af, hvilken betydning det har for tyrkeres socioøkonomiske position at bo sammen med etniske minoriteter i deres nabolag. At vi kombinerer kvantitativ og kvalitativ empiri betyder, at vi anvender empiri, der bygger på forskellige paradigmer og epistemologiske udgangspunkter (Brannen 1992:3, Johnson & Onwuegbuzie 2004:14). Hvor den kvantitative metode typisk deduktivt tester fastlagte hypoteser, er den kvalitative tilgang induktiv og bredere afdækkende. Den kvalitative metode mangler den kvantitatives generaliserbarhed, da det kun teoretisk er muligt at ekstrapolere kvalitative resultater til andre kontekster. Omvendt mangler den kvantitative metode den dybde og mulighed for at forstå mekanismer på individniveau, som den kvalitative metode egner sig særligt godt til (Brannen 2005:175). På trods af de store forskelle på kvantitativ og kvalitativ metode, anses det af mange, som berigende at kombinere metoder, såfremt en 27

28 undersøgelses fokus lægger op til dette, og man nøje gennemtænker implikationerne heraf (Brannen 1992:16). I indeværende speciale er der særligt to grunde til, at vi anser det for relevant at kombinere metoder, nemlig at det dels er oplagt i forhold til vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, og dels at metoderne kombineres på en måde, der respekterer, at de bygger på forskellige vidensgrundlag. Vi anlægger således en pragmatisk tilgang, hvor vi tager de forbehold, vi kan, og er opmærksomme på at kombinere metoderne på en sådan måde, at det er meningsfuldt i forhold til netop vores analyseobjekt. Videnskabsteoretisk forstår vi det, vi undersøger, som en del af et åbent, komplekst og foranderligt system, hvorom viden bedst opnås gennem en mangesidet og bred analyse fra flere vinkler. Den epistemologiske tilgang er retroduktiv, der netop formår at inkludere såvel den kvantitative som den kvalitative logik. At kombinere metoder styrker således vores mulighed, ifølge den kritiske realisme, for at opnå valid viden. Desuden er vi opmærksomme på at respektere, at de to datatyper er indsamlet på forskellig vis og er væsentligt forskellige. Metodekombination kritiseres særligt, når den anvendes med det formål at validere en sandhed med udgangspunkt i flere metoder (Brannen 2005:176). Denne kritik tager sit udgangspunkt i en insisteren på, at forskellige metoder har forskellige forståelser af den sociale verden, og en kombination af metoder kan derfor hverken lede til validering af resultater eller et mere komplet billede af det undersøgte fænomen (Hammersley 2008:28). Pointen i denne kritik er, at data kun er meningsfuldt i den kontekst, det er produceret. Ved at anlægge en tilgang, hvor de to datakilder komplementerer hinanden, og altså ikke har til formål at validere hinanden, imødekommer vi noget af den kritik, der rettes imod at kombinere metoder med forskelligt teoretisk og epistemologisk udgangspunkt (Brannen 1992:13). Vi vil analysere data i forhold til den metode, det er genereret på baggrund af, og derfor belyse forskellige aspekter af problemstillingen gennem de forskellige metoder (Brannen 2005:183). 28

29 4.4 Kvantitativ empiri og metode I indeværende afsnit vil vi argumentere for, hvordan vi mener, det er en fordel at belyse nabolagets indflydelse kvantitativt. Vi vil ligeledes beskrive det datagrundlag analysen gennemføres på baggrund af. Registerdata egner sig særdeles godt til at klarlægge overordnede sammenhænge. Desuden er dansk registerdata af særlig høj kvalitet og rummer mange informationer (Danmarks Statistik 2010:28). Generelt er en central styrke ved registerdata, at det omfatter hele populationen, og altså ikke rummer den usikkerhed, der er knyttet til brugen af stikprøver ved eksempelvis surveydata (Bryman 2004:209, Hansen og Andersen 2005:94-96). Udover at man undgår risikoen for en skæv stikprøve, risikerer man heller ikke at påvirke hverken sine respondenter eller det indsamlede data (Bryman 2004:214). Disse fordele kan endvidere have særlig relevans, når forskningsprojektet tager udgangspunkt i tyrkere. Etniske minoriteter udgør en befolkningsgruppe, der generelt har en lavere socioøkonomisk position end landsgennemsnittet (Danmarks Statistik 2011:49,63), hvilket i kombination med sproglige (og evt. kulturelle) barrierer kan sænke deltagelsesprocenten i undersøgelser. At vi således har adgang til data på hele populationen af tyrkere i Danmark 17 betyder, at det er muligt at undersøge tendenser og sammenhænge på tværs af hele gruppen, også de mest ressourcesvage. Dog er der også nogle begrænsninger forbundet med at anvende registerdata. Helt centralt er det, at en analyse kun kan bestå af de i registeret tilgængelige variable. Dette betyder, at der kan være variable, som er yderst relevante at inddrage i en model og kontrollere for, som ganske enkelt ikke er tilgængelige (Bryman 2004:212). Eksempelvis inddrager den anvendte ghettodefinition andelen af dømte kriminelle i et boligområde, hvilket er en central variabel i forskningen i nabolagseffekter (fx Galster 2010A:11), som ikke har været tilgængelig i vores data. Dette betyder derfor, at det ikke er muligt for os hverken at udtale os om denne faktors indflydelse eller kontrollere for den. Således består en udfordring ved brug af registerdata i, at der er risiko for, at centrale forklarende variable ganske enkelt ikke kan inddrages og kontrolleres for Det kvantitative datagrundlag Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik, der har været stillet til vores rådighed gennem et forskningssamarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Dette datasæt er blevet til som en del af et større nordisk 17 Dog afgrænset af få kriterier, se længere nede. 29

30 forskningsprojekt, NODES, omkring betydningen af bosætning og mobilitet (se bilag 4). At datasættet således er konstrueret specifikt til at belyse et nabolags påvirkning på dets beboere betyder, at det rummer et væld af variable på både individ- og områdeniveau. Derfor er det muligt at inkludere variable omkring det enkelte individ som statsborgerskab, erhvervserfaring og uddannelse, men det der gør datasættet særligt unikt, er muligheden for at inkludere variable om sammensætningen i det boligområde, et individ er bosat i. Eksempelvis giver datasættet mulighed for at inkludere andelen af etniske minoriteter, beskæftigede og almene boliger i boligområdet. Hidtil har forskning i boligområders betydning i Danmark været hæmmet af manglende konsistente og landsdækkende opdelinger (Tranæs et al 2006:225). Vi har haft mulighed for at anvende en inddeling af boligområder, der er udviklet af Rockwool Fondens Forskningsenhed i samarbejde med bl.a. Kort og Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik. Denne inddeling, der bygger på en kvadratnet opdeling, er fortaget ud fra strategien, at et boligområde gerne skulle afspejle det geografiske område, indenfor hvilket den enkelte har mulighed for mest kontakt til de øvrige beboere. (Tranæs et al 2006:228). I tråd med vores forståelse af nabolag er områderne således konstrueret ud fra, at de meningsfuldt kan være udgangspunkt for lokalbaserede netværk. Dette er de traditionelle administrative inddelinger som sogne eller kommuner, sjældent et godt udgangspunkt for. Områdeinddelingerne i vores data er således ikke tilfældige inddelinger, men meningsfulde sociogeografiske områder, indenfor hvilke, sociale relationer er mulige. Dette er gjort ud fra tre hovedprincipper 18, hvoraf det vigtigste bygger på en hypotese om, at sandsynligheden for social kontakt aftager med afstanden, og områderne er derfor konstrueret, så de er så små, kompakte og sammenhængende som muligt under hensyn til Danmark Statistiks diskretionskrav (Tranæs et al 2006:228). På kortet nedenfor er afbilledet et eksempel på, hvordan disse boligområdeinddelinger tager sig ud. Firkanter med samme nummer udgør tilsammen et boligområde i vores data. Som man kan se, er der forskel på den geografiske størrelse af områderne, hvilket skyldes forskelle i befolkningstætheden 19. Det fremgår, at områderne er relativt små og faktisk ret godt betegner, hvad man intuitivt ville kalde nabolag. 18 De to andre er: dels en hypotese om, at fysiske barrierer hæmmer social kontakt, og der er derfor taget højde for at fx vand, skov og store veje ikke gennemskærer områderne (Tranæs et al 2006:229). Og dels en hypotese om, at den sociale kontakt er størst blandt beboer i et område med en homogen boligmasse, da disse i en vis udstrækning vil ligne hinanden demografisk og socioøkonomisk. Derfor er det tilstræbt, at områderne konstrueres, sådan at områderne har en mest mulig homogen boligmasse mht. ejerformer og boligtyper (Tranæs et al 2006:230). 19 Når områderne varierer i størrelse (antal kvadrater, der indgår i det) skyldes det, at der er forskel på, hvor tæt folk bor. I områdeinddelingen er det et diskretionskrav, at der skal minimum bo 150 husstande i 30

31 Figur Eksempel på områdeinddeling små områder ved Taastrupgård i Høje Taastrup Note: De sorte prikker markerer husstande/grupper af husstande, der udgør det boligområde, der i 2004 var defineret som ghettoen Taastrupgård det ses at dette betegnes som tre boligområder i data, nemlig nr. 274, 289 og 313. (Tranæs et. al 2006:238) Det er en vigtig pointe, at områderne er blevet konstrueret med udgangspunkt i karakteristika ved områderne og ikke beboerne. Dette betyder nemlig dels, at områderne er mere stabile over tid, og dels at inddelingen er eksogent frem for endogent givet, hvilket er vigtigt, når man skal gennemføre analyser af fx nabolagseffekter og segregering, som vi gør (Tranæs et al 2006:231). Her analyserer man netop forholdet mellem individet og boligområdet, og da er det en metodisk kortslutning, hvis boligområdeinddelingen er defineret ud fra individerne. Dette betyder, at vi har en unik områdeinddeling, der giver os mulighed for optimalt at operationalisere vores forståelse af nabolag i det kvantitative datamateriale. Dette er en helt central grundsten i forhold til overhovedet at kunne snakke om nabolag, der kan forventes at have en indvirkning på individet. Områdeinddelingens forsøg på at skabe geografiske områder, hvori sociale netværk er realistiske, betyder at de kvantitative områder i højere grad vil være sammenlignelige med de kvalitative. Det kvantitative datagrundlag består således af data på to forskellige niveauer et individniveau og et områdeniveau og strækker sig tidsmæssigt fra 1985 til Vi har valgt at foretage en analyse, der tager udgangspunkt i det nyeste data. Således er samtlige variable på individniveau målt i 2008, mens variablene på områdeniveau er tidsfæstet til 2007, om end vi hvert område, og det er samtidigt forsøgt at holde områderne så små som muligt. Dette betyder, at områderne i befolkningstætte områder er geografisk små og i befolkningsspredte områder vil være geografisk større (Tranæs et al 2006:234f). 31

32 kræver, at vores respondenter også bor i det pågældende område i Denne tidsforskydning skyldes et forsøg på at håndtere nogle af de udfordringer, der knytter sig til analyser, der forsøger at måle på nabolagseffekter (se afsnit 4.2). Der ligger en central udfordring i at sikre, at det faktisk er det at bo i et givent boligområde, der påvirker beskæftigelsen og ikke omvendt. En måde at håndtere denne kausalitetsudfordring på er, at tidsforskyde områdevariable i forhold til den afhængige variabel, hvilket netop er, hvad vi har gjort. Hvis nabolagets karakteristika måles et år før, kan den afhængige variabel rent statistisk set ikke have indflydelse på denne 20 (Hou& Picot 2003:11f). I det kvantitative datamateriale har vi desuden i et vist omfang kontrolleret for betydningen af, hvor længe folk har boet i deres boligområde, for at tage højde for doseringsproblematikken (Galster 2010A:4). Vi har således opstillet et krav om, at vores informanter skal have boet i det samme nabolag i 2007 og Således har samtlige respondenter mindst boet i nabolaget i ét år, selvom det selvsagt ikke er muligt kvantitativt at sige noget om, hvor meget tid de faktisk tilbringer i deres boligområde, er sandsynligheden for indvirkning dog større. Desuden har vi inddraget en variabel i modellen, der måler, hvor lang tid et individ har boet i det nabolag de bor i, i Såfremt der er forskel på betydningen af et nabolag, relativt til hvor længe man har boet der, forventer vi, at det vil fremgå af denne variabel. Den tredje udfordring ved at måle på nabolagets indflydelse på individet er selektionsbias, og altså det at der kan være uobserverede karakteristika, der har betydning for, hvem der bor i hvilke områder. Det kræver et helt særligt undersøgelsesdesign at kunne tage højde for selektionsbias, som eksempelvis naturlige eksperimenter 21, hvor fx lovgivning fordeler flygtninge på kommuner, hvilket betyder, at disse flygtninge ikke selv valgt deres nabolag (Hou & Picot 2003:12). Denne type naturlige eksperimenter er sjældne, hvorfor man i regressionssammenhænge typisk forsøger at fastholde de mest centrale socioøkonomiske karakteristika for individet (Galster 1999:119f). Selvom dette ikke er helt tilstrækkeligt til at kunne udelukke selektionsbias, har vi således taget de, indenfor specialets rammer, bedst mulige forholdsregler herfor. Vi har således truffet de forbehold, der er mulige, inden for vores datamateriales rammer for at tage højde for udfordringerne ved at måle på nabolagets indflydelse på individet. 20 Denne manøvre løser dog ikke problematikken helt, da tidligere beskæftigelse kan påvirke såvel nuværende beskæftigelsessituation som boligområdet (Hou & Picot 2003:11f). 21 Et eksempel på et naturligt eksperiment, er en svensk undersøgelse gennemført i Sverige af placerede flygtninge, og hvordan nabolag påvirkede dem (fx Edin mfl. 2003). Andre undersøgelser forsøger at minimere betydningen af selektionsbias ved at tage udgangspunkt i børn og unge, der er vokset op i et område, de ikke selv har valgt (se fx Bergqvist & Pedersen 2007). 32

33 Desuden har der været opstillet krav til respondenterne som skyldes enten afgrænsninger ved det originale dataudtræk, som er bestilt til Statens Byggeforskningsinstitut, eller afgrænsninger knyttet til vores fokus i den kvantitative analyse på tyrkernes beskæftigelse: Afgrænsning Data for perioden Respondenter må ikke have været flyttet permanent fra Danmark i perioden Respondenter er minimum 33 år i 2008 Respondenter har alle Tyrkiet som oprindelsesland Respondenter skal bo i det samme nabolag i 2007 og 2008 Respondenter er alle førstegeneration, der er ingen efterkommere Respondenter er maksimum 65 år i 2008 Ingen studerende Argument Afgrænsning ved det dataudtræk bestilt til Statens byggeforskningsinstitut. Afgrænsning ved det dataudtræk bestilt til Statens byggeforskningsinstitut. Afgrænsning ved det dataudtræk bestilt til Statens byggeforskningsinstitut. Grundet vores fokus specifikt på tyrkere. For at imødekomme doseringsproblematikken, og sikre at samtlige respondenter minimum har boet 2 år i deres nabolag. Pga. aldersbegrænsningen i dataudtrækket til Statens byggeforskningsinstitut indgik kun 5 efterkommere i stikprøven. De er sorteret fra grundet det lave tal for at opnå en mere konsistent analyse. Da vores fokus er på tyrkeres forhold til arbejdsmarkedet, har vi afgrænset os til arbejdsstyrken. Vi fokuserer ikke på studerende, da vores fokus er på tyrkeres forhold til arbejdsmarkedet, har vi kun fokus på dem, der reelt har mulighed for at være i arbejde. 33

34 4.5 Kvalitativ empiri og metode Vores kvalitative empiri udgøres af kvalitative interviews, vi har gennemført med 12 tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark. Vi har valgt at anvende kvalitative interviews, fordi vi jf. vores videnskabsteoretiske udgangspunkt og mixed methods strategien ønsker at opnå en forståelse af, hvilken betydning det har for tyrkeres socioøkonomiske position at indgå i etniske lokalbaserede netværk. De kvalitative interviews bidrager til analysen med dybde, nuancer, kontekst og kompleksitet. Det særlige ved den kvalitative metode er, at den tillader det studerede genstandsfelt at bevare sin kompleksitet, og at de kvalitative metoder er fleksible og følsomme over for den sociale kontekst (Mason 2002:1,3). De kvalitative interviews giver os således mulighed for at gå et skridt dybere og fokusere på mere dybdegående forklaringer frem for overordnede strukturer i vores problemstilling. Hermed vil den kvalitative analyse tilnærme de generative mekanismer bag betydningen af at bo sammen med andre etniske minoriteter, gennem et fokus på den mening informanterne tilskriver de etniske lokalbaserede netværk og kompleksiteten i, hvordan de oplever dem. Der er flere årsager til, at vi netop har valgt det kvalitative interview som vores empiriske grundlag i den kvalitative analyse. For det første ønsker vi, motiveret af vores problemstilling, at få indsigt i tyrkernes eget perspektiv og opfattelse af betydningen af deres nabolag og relationerne heri. Dette skyldes, at vi ønsker at give informanterne en stemme i en debat, der sjældent tager udgangspunkt i minoritetens situation og perspektiv. For det andet har vi valgt denne tilgang for at forstå kompleksiteten i den sociale proces, der foregår i nabolagene, hvilket vi mener, må tage udgangspunkt i en dataindsamling, der som i interviewsituationen giver mulighed for dybdegående forklaringer og til tider modsætningsfyldte beskrivelser. Vi har valgt at gennemføre interviewene som semi-strukturerede interviews. Dette betyder, at interviewene er gennemført på baggrund af en interviewguide, der på en og samme tid strukturerer interviewet og lader denne struktur være så løs, at informanten, situationen og interaktionen kan påvirke datamaterialet (Mason 2002:62). Interviewene har taget udgangspunkt i en form for boligkarriere narrativ, hvor informantens kronologiske flyttehistorik og overvejelser i forbindelse hermed anvendes som en indgang til at tilgå emner som nabolaget, netværk, betydningen af naboers etniske baggrund mv. I kvalitativ forskning er beslutninger, der træffes omkring metodedesignet en proces, der forløber gennem hele processen (Mason 2002:24f). En vigtig del heri er udvælgelseskriterierne, 34

35 der har afgørende betydning for empirien. Vores udvælgelsesstrategi består dels af en afgrænsning af analyseudvalget og dels af et ønske om variation inden for dette analyseudvalg. Vi har opstillet følgende kriterier i forhold til vores informantudvælgelse: Afgrænsningskriterier (krav): Tyrkisk baggrund, dvs. enten født i Tyrkiet eller har forældre der er Indvandringsårsag for sig selv eller familien er at få arbejde Ikke gift med en dansker Minimum 23 år gammel Bosat i København eller omegn Kan gøre sig forståelig på dansk Spredningskriterier (ønsker): Andelen af etniske minoriteter i nabolaget, hvor IP bor Beskæftigelsessituation Såvel indvandrere som efterkommere Såvel kurdisk som ikke-kurdisk oprindelse Køn Kravet om den tyrkiske baggrund og arbejdsimmigration som indvandringsårsag udspringer af vores problemstilling. At informanterne ikke må være gift med en dansker, skyldes, at vi ønsker at bevare det etniske minoritetsperspektiv og forventer, at en etnisk dansk ægtefælle vil have betydning for fx bosætningsvalg og indstillingen til nabolaget. Informanterne skulle være mindst 23 år af hensyn til at sikre, at de var gamle nok til at have gjort sig bosætningsmæssige overvejelser. Af praktiske og ressourcemæssige hensyn har vi udelukkende gennemført interviews med informanter, der bor i Københavnsområdet 22. Vores hovedstrategi i rekrutteringen af informanter har været inspireret af kvotesampling 23 baseret på spredningskriterierne ovenfor (Bryman 2004:102). Dette har vi gjort ud fra et ønske om at inkludere så mange forskellige meninger, oplevelser og perspektiver som muligt i vores datamateriale. Som led i kvotesamplingen har vi, for de parametre, hvor det var muligt, undersøgt deres fordeling for tyrkere med udgangspunkt i analysens registerdata fra Danmarks 22 En enkelt informant boede dog i Ringsted men havde mulighed for at blive interviewet i København. Hun stod over for at skulle flytte til København og mange af hendes bosætningsmæssige refleksioner tog således udgangspunkt i samme kontekst, som de øvrige informanter (Mira l ). 23 I to tilfælde har vi også brugt snowball metoden, der tager udgangspunkt i, at man tager kontakt til få personer, som man anser for relevante for problemstillingen, interviewer dem og gennem disse får kontakt til andre (Bryman 2004:101). 35

36 Statistik 24. Vi har dog ikke efterstræbt at matche disse fordelinger men snarere på denne baggrund forsøgt at sikre, at der ikke var nogen væsentlige grupper, vi ikke fik repræsenteret i data (se bilag 7). Desuden har det været nødvendigt for os at bruge gatekeepers, dvs. kontaktpersoner, der kunne give os adgang til et netværk, vi ikke selv er en del af. Der er typisk udfordringer forbundet med at få adgang til at interviewe etniske minoriteter (Gundelach& Nørregård- Nielsen:15). De tyrkiske indvandrere og efterkommere er dog en af de største og samtidigt relativt velorganiserede etniske minoritetsgrupper i Danmark, og rekrutteringsudfordringerne er derfor ikke ligeså udtalte som de ville være for andre grupper. Alligevel har vi i høj grad været afhængige af gatekeepers til at formidle kontakten til vores informanter. Vores strategi har været at rekruttere fra flere forskellige indgangsvinkler for at få størst mulig variation i analyseudvalget. De to vigtigste gatekeepere til at komme i kontakt med de mere ressourcesvage informanter har været dels sprog- og beskæftigelsescentre og dels to socioøkonomiske projekter for etniske minoritetskvinder. De mere ressourcestærke har vi dels fået kontakt til gennem en dansk-tyrkisk avis og dels gennem et netværk med unge tyrkere på videregående uddannelser. Herudover har vi i to tilfælde rekrutteret informanter gennem andre informanters netværk. Dette er opsummeret i nedenstående tabel: Adgang til feltet Informanter Sprogcenter, København 1 Sprog- og beskæftigelsescenter, København 4 Dansk-tyrkisk medie 1 En forening for dansk-tyrkere på videregående uddannelser 1 Socioøkonomiske projekter for etniske minoritetskvinder 3 Gennem informanters netværk 2 Total 12 Den endelige gruppe af informanter har vi beskrevet i bilag 3, og vi vil her blot knytte et par kommentarer til gruppens sammensætning. Generelt set er det lykkedes godt at opnå spredning mht. de nævnte parametre, dog er beskæftigelsessituationen lidt skævt repræsenteret i vores analyseudvalg. Selvom såvel ledige, under uddannelse, selvstændige og lønmodtagere findes blandt vores informanter, er mellemgruppen og de allersvageste underrepræsenteret. Der er her især tale om førtidspensionister, der udgør en relativ stor del af tyrkerne i Danmark (se bilag 7), som vi slet ikke har repræsenteret i empirien. Dette kan især 24 På trods af, at vores data er afgrænset af nogle kriterier (afsnit 4.4), giver det alligevel et godt indblik i fordelinger for tyrkere i Danmark, som ikke er tilgængelige gennem statistikker på eksempelvis Statistikbanken.dk. 36

37 skyldes sprogbarrierer altså at de mest ressourcesvage tyrkere slet ikke snakker dansk, og vores interviewressourcer ikke har muliggjort brug af tolk. Vi vil i metodediskussionen yderligere diskutere konsekvenserne af dette for vores analyse (afsnit 10) Interviewguiden Interviewguiden udspringer i udpræget grad af samarbejdet med SBi. Den interviewguide, vi har brugt, er en oversættelse og viderebearbejdning af en fælles interviewguide, der er blevet udviklet i NODES-samarbejdet (bilag 4). Derudover har vi haft mulighed for at tilføje spørgsmål, der relaterer sig konkret til vores problemstilling, og vi har derfor tilføjet en række spørgsmål, der fokuserer på deres socioøkonomiske forhold og betydningen af nabolaget. Interviewguiden har således været bredere end specialets fokus, hvilket betyder, at der er mindre dele af interviewene, der ikke er relevante i analysen. Dette betyder også, at det kun er de relevante dele af interviewene, der er blevet transskriberet, mens omtale af mere boligspecifikke forhold blot er refererede 25. Vi havde en lang interviewguide på 57 spørgsmål med flere underspørgsmål, der alle var skrevet ud som hele spørgsmål. Interviewguiden var således relativt struktureret (se bilag 8). Dog var interviewguiden ikke lavet med det formål at sikre, at alle spørgsmål blev stillet, snarere til at sikre at alle temaer blev belyst i det omfang, det var relevant for det pågældende interview. Der er således tale om en semistruktureret tilgang til interviewene, hvor vi har understøttet informantens eget narrativ og sprunget i interviewguiden for at få det bedste flow i samtalen. Spørgsmålene i interviewguiden varierede i abstraktionsniveau og sproglig kompleksitet, og det var i interviewene tydeligt, at der var stor forskel på informanternes mulighed for at svare på de mere abstrakte og sprogligt komplicerede spørgsmål. Dette har haft betydning for længden af interviewene, der har varieret mellem 36 minutter og 1 time og 53 minutter, og der er derfor forskel på, hvad de enkelte interview formår at belyse. Eftersom det har været de mere ressourcesvage informanter, der oplevede sprogbarrierer og forståelsesproblemer, er deres stemme i mindre grad kommet frem. Vi har i analysen sørget for at vægte disse interview, således at pointerne i de korte interviews også kommer til deres ret på trods af, at pointerne er mindre udførlige og velformulerede. 25 Se transskription af samtlige interviews i bilag 10A-L og beskrivelse af strategi bag transskription i bilag 9. 37

38 4.6 Operationalisering af centrale begreber I dette afsnit vil vi argumentere for, hvordan vi vil omsætte de centrale teoretiske begreber i problemstillingen til analytiske kategorier i henholdsvis den kvantitative og kvalitative analyse. Udfordringen ligger i at gøre de teoretiske begreber målbare uden at miste essensen (Hansen& Andersen 2005:21). I det følgende vil vi operationalisere tre helt centrale begreber for analysen: nabolag, betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter og socioøkonomisk position Nabolag Vi vil i indeværende speciale forstå nabolag som det boligområde, der tager udgangspunkt i den meningsfulde sociogeografiske kontekst for individets bolig. Vi operationaliserer således nabolag til det meningsfuldt afgrænsede boligområde, der ikke er større end, at det kan udgøre en lokal kontekst, man potentielt kunne kende hinanden indenfor. Nabolaget er et socialt felt, mennesker navigerer og potentielt danner relationer i. Udfordringen i vores empiri bliver derfor at indkapsle dette nabolag, der udgør en meningsfuld social kontekst. I den kvantitative empiri har vi ikke haft mulighed for at gå åbent til definitionen af nabolag. For at kunne sammenligne på tværs må områderne være foruddefinerede på baggrund af entydige kriterier. For her at definere det meningsfuldt afgrænsede boligområde har vi anvendt en helt unik boligområdeinddeling, der bygger på en Kvadratnet opdeling, der er udviklet i et samarbejde mellem bl.a. Rockwool Fonden og Danmarks Statistik. Denne inddeling gør det muligt at se på boligområder, der er mindre end de klassiske opdelinger i registerdata og definerede efter kriterier, der sandsynliggør muligheden for social kontakt mellem beboerne i det pågældende område (afsnit 4.4). I den kvalitative empiri har vi derfor valgt at tage udgangspunkt i informanternes egen definition frem for at bestemme, hvordan et nabolag skal forstås. I interviewene har vi spurgt ind til den enkeltes boligområde og denne har selv beskrevet og defineret, hvad der skal forstås herved. Informanterne har således taget udgangspunkt i den for dem meningsfulde afgrænsning. Dette betyder, at nabolagene i den kvalitative empiri er mere flydende defineret, og at de geografisk kan være overlappende Betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter I den kvantitative empiri tager analysen udgangspunkt i de tilgængelige områdeinddelinger og den etniske sammensætning heri. Således vil at bo sammen med etniske minoriteter i den 38

39 kvantitative empiri blive operationaliseret til den etniske sammensætning i tyrkeres nabolag. Det er på dette grundlag, vi vil analysere om det at bo sammen med etniske minoriteter har betydning for tyrkeres socioøkonomiske position. I den kvalitative empiri går vi et spadestik dybere, da vi her har fokus på, hvad det er i nabolaget, der kan være årsag til, at det har betydning at bo sammen med etniske minoriteter. Den kvalitative empiri tager således udgangspunkt i de netværk tyrkere indgår i med andre etniske minoriteter i deres nabolag, som vi betegner etniske lokalbaserede netværk. Således operationaliseres at bo sammen med etniske minoriteter til om man har mulighed for at indgå i lokalbaserede etniske netværk. Konkret vil lokalbaserede netværk blive forstået relativt bredt, idet begrebet bruges om sociale relationer, som man indgår i, i sit nabolag generelt. Netværk kan således udgøres af nære såvel som fjerne relationer og kommer til udtryk i et hav af forskellige situationer Socioøkonomisk position Som beskrevet i begrebsafklaringen betegner den socioøkonomiske position individets uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forhold samt erhvervede kvalifikationer. Den kvantitative metode kræver, at begreberne er entydige, og derfor operationaliserer vi socioøkonomisk position i den kvantitative empiri snævert til om individet er i beskæftigelse eller ej. Vi har valgt netop beskæftigelse da denne er et klassisk mål for socioøkonomisk position, tilgængelig for de fleste, og et pålideligt mål i registerdata. Man kunne have valgt at tage udgangspunkt i eksempelvis uddannelsesniveau eller danske sprogkundskaber, men disse kan dels i nogen grad ses som forudsætninger for beskæftigelse, og dels eksisterer de ikke som pålidelige variable i registerdata for etniske minoriteter. Således er sprog ikke en variabel i registerdata, og der er stor usikkerhed forbundet med uddannelsesvariablen, når man har at gøre med etniske minoriteter. At uddannelsesvariablen udgør et upålideligt mål i relation til etniske minoriteter, skyldes, at variablen kun angiver uddannelse opnået i Danmark, mens uddannelse i hjemlandet enten slet ikke eller ufuldstændigt er registreret. Ydermere har beskæftigelse i høj grad betydning for individets muligheder og status i samfundet. Beskæftigelse er således en god og entydig operationalisering af socioøkonomisk position i den kvantitative empiri. I den kvalitative empiri vil vi forstå socioøkonomisk position bredere, og begrebet vil her omfatte uddannelse, kurser, jobtræning, forfremmelser, opstart af egen virksomhed og lignende indikatorer på et individs socioøkonomiske position. At vi anvender en bred forståelse af socioøkonomisk position betyder, at den kvalitative del netop vil bidrage med de nuancer, som 39

40 den snævre operationalisering i den kvantitative del ikke kan indfange. Den kvalitative analyse vil endvidere fokusere på forbedringen af den uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige situation, mens den kvantitative analyse undersøger sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Således bidrager den todelte operationalisering til, at de to metoder komplementerer hinanden 26 og bidrager med to forskellige indgangsvinkler til den socioøkonomiske position. Nedenstående figur illustrerer hvordan de tre centrale begreber vil blive operationaliseret i henholdsvis den kvantitative og kvalitative analyse: Nabolag Begge: det meningsfuldt afgrænsede boligområde At bo sammen med andre etniske minoriteter Kvantitativt: den etniske sammensætning i boligområdet Kvalitativt: mulighed for etniske lokalbaserede netværk Socioøkonomisk position Kvantitativt: beskæftigelse Kvalitativt: uddannelse, beskæftigelse og erhvervede kvalifikationer 4.7 Analysedesign Vi har i de foregående afsnit præsenteret det metodiske grundlag for analysen. I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi på dette grundlag har designet analysen til at besvare problemformuleringen. Analysen har til formål at belyse, i hvilken grad det styrker tyrkeres socioøkonomiske position at bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag. Dette vil blive belyst gennem tre forskellige analysedele, der har til formål at belyse forskellige aspekter af problemstillingen. Den første kvantitative analysedel har til formål at belyse den overordnede sammenhæng mellem det at bo sammen med andre etniske minoriteter og tyrkeres socioøkonomiske position. De efterfølgende to kvalitative dele tager specifikt afsæt i denne sammenhæng og søger at forklare, hvordan etniske lokalbaserede netværk i nabolaget 26 Se afsnit 4.3 for en gennemgang og diskussion af, hvordan vi kombinerer de to metoder. 40

41 kan styrke tyrkere socioøkonomisk, og dermed bidrage med en forklaring af sammenhængen i analysedel 1. Problemstillingen er i udpræget grad inspireret af den danske ghettodefinition, og mens analysen i høj grad vil spille op til ghettodefinitionen og løbende forholde sig til denne, er det vigtigt at understrege, at vi ikke forsøger at eftervise eller forkaste ghettoforståelsen i analysen. Derfor har vi ikke designet analysen til direkte at afspejle ghettodefinitionens kriterier fx ved at tage udgangspunkt i almene boligområder eller de konkrete tærskelværdier, den bygger på. Det, analysen derimod har til formål, er at stille spørgsmålstegn ved de bagvedliggende antagelser i ghettotankegangen i en dansk kontekst. Er det virkelig rigtigt, at det udelukkende er negativt for etniske minoriteter at bo sammen? Vi søger således efter mere generelle potentialer og har derfor ikke designet vores analyse efter de politisk bestemte afgrænsninger, som ghettodefinitionen bygger på. Analysen vil, i tråd med vores retroduktive videnskabsteoretiske strategi, blive bygget op som en vekselvirkning mellem teori og analyse. Således vil disse to elementer ikke være skarpt opdelte. Derimod vil hver analysedel indledes med en klarlægning af det teoretiske grundlag, som den efterfølgende analyse vil tage afsæt i. Den første analysedel tager udgangspunkt i kvantitativt registerdata og har fokus på, hvilken indflydelse den etniske sammensætning i tyrkeres nabolag har på deres sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Formålet er således med udgangspunkt i et makroperspektiv, at undersøge, om der er belæg for, at det at bo sammen med etniske minoriteter, kan have en positiv betydning i sig selv for tyrkeres socioøkonomiske position. Det teoretiske udgangspunkt udgøres primært af forskning i nabolagseffekter og rumlig assimilationsteori, og spørgsmålet om hvorvidt det har en positiv eller negativ indflydelse på etniske minoriteter at bo koncentreret. Formålet er her at skitsere, hvordan der ikke synes at eksistere enighed omkring betydningen af den etniske sammensætning i nabolag, og begrunde, hvorfor vi vælger at fokusere på den positive indflydelse. Første analysedel har til formål at belyse om det har en positiv indflydelse på tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse at bo sammen med etniske minoriteter. Analysedelen vil ligeledes belyse, om der er andre forhold, individ- eller områdespecifikke, der har betydning for, hvordan det påvirker tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse at bo sammen med andre etniske minoriteter. De efterfølgende to analysedele bygger på de 12 kvalitative interviews og tager udgangspunkt i etniske netværk, der er funderet i nabolaget: etniske lokalbaserede netværk. Etniske lokalbaserede netværk forstås i de kvalitative analyser som en mekanisme i nabolaget, der kan 41

42 forklare sammenhængene fundet i den kvantitative analyse. Således er formålet med den kvalitative analyse at komplementere og udbygge resultaterne i den kvantitative, ved at belyse hvordan etniske lokalbaserede netværk kan være produktive for tyrkere. Den anden analysedel tager udgangspunkt i tre klassiske perspektiver på netværk og belyser, om de etniske lokalbaserede netværk kan udgøre en styrke for tyrkere på et socioøkonomisk plan. Det centrale spørgsmål er her, om etniske lokalbaserede netværk er af en sådan karakter, at de kan være produktive for tyrkerne, og ikke mindst om der er tilstrækkeligt med ressourcer i disse. Teoretisk tager denne analysedel først og fremmest udgangspunkt i Mark Granovetter og Robert D. Putnams forståelser af, at selve karakteren af et netværk er betydningsfuldt for, om dette udgør en styrke for den enkelte. Denne forståelse suppleres af et teoretisk blik på stærke etniske lokalbaserede netværk som introverte og uproduktive for de individer, der indgår i dem. Desuden tager vi udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreb social kapital og et blik på, at selve indholdet, og altså mængden af ressourcer i et netværk, er afgørende for, om dette kan udgøre en styrke for den enkelte. Anden analysedel har således med udgangspunkt i et klassisk blik på netværk til formål at belyse i hvilken grad tyrkeres etniske lokalbaserede netværk er af en sådan karakter, og har et sådant indhold, at de kan udgøre en styrke for den enkelte tyrker på et socioøkonomisk plan. Den tredje analysedel vil forholde sig specifikt til betydningen af, at de etniske lokalbaserede netværk indgås mellem etniske minoriteter. Hvor den anden analysedel fokuserer på de etniske lokalbaserede netværk fra et klassisk syn på netværk, har dette afsnit til formål at afdække, om der er nogle potentialer forbundet med at etniske minoriteter indgår i lokalbaserede netværk med hinanden, som ikke indfanges gennem et klassisk blik på netværk. Den tredje analysedel vil være relativ kort og antage en mere eksplorativ karakter sammenlignet med de øvrige, og med udgangspunkt i forskning i nabolagseffekter afdække hvorvidt der er potentialer i etniske lokalbaserede netværk, der knytter sig specifikt til, at de indgås mellem etniske minoriteter. 42

43 5 Nabolagets relevans i en globaliseret verden Vores problemstilling bygger på en antagelse om, at karakteristika ved nabolag influerer på de mennesker der bor her. Denne indflydelse vil vi teoretisk argumentere for i dette afsnit. Der hersker nemlig uenighed indenfor sociologien og beslægtede videnskaber om, hvor stor betydning det fysiske sted kan tilskrives i en globaliseret verden. En sociologisk position, indenfor hvilken særligt Anthony Giddens er kendt, beskriver hvordan det fysiske og lokale sted har mistet betydning i dag (Bolt mfl. 1998:83). Den centrale pointe hos Giddens er, at sociale relationer i langt mindre grad er bundet af tid og rum. Mens det lokale i præmoderne samfund stod centralt som de fysiske rammer om al social aktivitet (Giddens 1994:24), så har det lokale sted i dag mistet betydning, idet teknologien har muliggjort, at man kan indgå i sociale relationer med andre, selvom disse befinder sig helt andre steder i verden. Således mener Giddens, at sociale relationer i dag er løsrevne fra tid og rum; de er disembedded eller på dansk udlejrede (ibid.:26). Begrebet udlejring refererer til, at sociale relationer i en globaliseret verden ( ) løftes ud af lokale interaktionskontekster og rekonstrueres på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande (Giddens 1994:26). Vi kan med andre ord i dag være i det samme rum ved hjælp af forskellige teknologier uden at være det samme sted på samme tid (Kaspersen 2005:439). Idet ansigt-til-ansigt interaktion i høj grad udskiftes med interaktion gennem diverse tekniske medier betyder det, ifølge Giddens, at det fysiske lokale sted har mistet sin betydning i en globaliseret verden (Giddens 1994:24,60, Bolt mfl. 1998:84). Hvis nabolaget således ikke længere er et sted, hvortil sociale relationer knytter sig, men udelukkende udgør den geografiske kontekst for boligen, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om nabolaget har nogen indflydelse på dets beboere (Bolt mfl. 1998:83f). Hvis nabolaget har mistet sin sociale betydning, er det svært at se økonomiske muligheder og sociale bånd, som noget, der er knyttet hertil (Hou& Picot 2003:3). På trods af, at Giddens analyse af globaliseringens konsekvenser er meget anerkendt, sætter andre teorier og undersøgelser spørgsmålstegn ved, hvor svækket nabolagets betydning egentlig er i dag. Sideløbende med globaliseringen har der nemlig været en anden tendens i samfundet, der har at gøre med, hvordan vi er bosat. I En befolkning deler sig op?, der er redigeret af Torben Tranæs (2006), beskriver Schultz-Nielsen, hvordan den boligmæssige adskillelse mellem forskellige befolkningsgrupper i Danmark er øget siden 1985 (Schultz- 43

44 Nielsen 2006:80). Dette betyder, at vi i højere grad bor i nabolag med mennesker, der ligner os selv mht. etnisk baggrund, uddannelse, indkomst og sociale overførsler. Mens den sociale opdeling kun i begrænset omfang er blevet øget og i øvrigt ligger betragteligt under internationale niveauer så er den etniske opdeling især udtalt. Ikke-vestlige indvandrere lever således i dag i langt højere grad blandt mange ikke-vestlige indvandrere, end de gjorde i 1985 (ibid.:80). Segregeringen er således blevet større i Danmark, og nabolagene er socialt og etnisk mere forskellige. Relevansen og nødvendigheden af at undersøge om, og i givet fald hvordan, nabolagskonteksten har konsekvenser for de personer, der bor her, er derfor stor. Dette beskæftiger forskning i de såkaldte nabolagseffekter 27 sig med (fx Bolt mfl. 1998:84, Musterd & Andersson 2006:120). Den grundlæggende idé indenfor teori om nabolagseffekter er, at forskellige karakteristika ved et nabolag har kausal betydning for fx adfærden og helbredet blandt de mennesker, som bor her (Galster 2010A:1, Damm 2006:145). Nabolaget har altså ikke bare en diffus betydning, men der eksisterer en idé om, at det har en direkte og målbar effekt. Musterd og Andersson beskriver det på følgende måde: In short, neighbourhood reputation, social composition and socialization processes in the neighbourhood, as well as local social networks and neighbourhood services may impact upon people s lives, independently of individual and household attributes that may also affect their opportunities; the results will be visible as neighbourhood effects (Musterd & Andersson 2006:120). Forskning i nabolagseffekter viser således, at nabolaget som sådan har betydning for de mennesker, der bor heri, uanset deres individuelle karakteristika. Denne forståelse er mere empiribunden end Giddens refleksioner om globaliseringens betydning på samfundsplan. At denne tradition således fortsat understreger nabolagets betydning for dets beboere skyldes, at der gennem undersøgelser primært af segregering findes belæg for nabolagseffekter (Bolt mfl. 1998:84f, Hou & Picot 2003:3). Nabolaget er således et interessant analysefelt, hvori komplekse processer finder sted. På den ene side kan man argumentere for, at det lokale i en globaliseret verden har mistet sin betydning. På den anden side kan man registrere en tendens til øget social og etnisk 27 Teori- og forskningsretningen kaldes Neighbourhood Effect Theory på originalsproget engelsk. Andre steder oversættes begrebet til nærmiljøeffekter, eksempelvis i Rockwoolfondens rapport: En befolkning deler sig op (Tranæs mfl. 2006). At vi anvender begrebet nabolagseffekter skyldes, at vi har fokus specifikt på nabolaget og ønsker at dette afspejles i begrebet. Indholdsmæssigt skal nabolagseffekter forstås synonymt med neighbourhood effects og nærmiljøeffekter. 44

45 segregering i Danmark, der betyder, at nabolagene i højere grad bliver internt homogene og indbyrdes forskellige og adskilte. Om man bor i det ene eller det andet nabolag, kan således tænkes at have større betydning. Samtidig viser forskningen i nabolagseffekter, at om end effekterne af nabolaget nogen gange er små, så har nabolaget alligevel konkret betydning for de muligheder, de mennesker, der er bosat heri, har. Nabolag vil på dette grundlag udgøre den analytiske ramme, vi opererer indenfor. Med udgangspunkt i netop nabolag vil vi således analysere og diskutere, hvilken betydning den etniske sammensætning og de etniske netværk heri har, for tyrkeres socioøkonomiske position. 45

46 6 Analysedel 1 Nabolagsteori og kvantitativ analyse Den kvantitative regressionsanalyse har til formål at undersøge i hvilken grad og retning den etniske sammensætning i tyrkeres nabolag påvirker tyrkernes sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Teoretisk tager vi afsæt i studier af og hypoteser om, hvilken betydning netop den etniske sammensætning i et nabolag kan forventes at have for etniske minoriteter, der er bosat heri. Inden for netop dette felt i nabolagsstudierne, peges der på, at den etniske sammensætning i et nabolag har indflydelse, men hvorvidt koncentrationer af etniske minoriteter i nabolaget er positivt eller negativt for, hvordan etniske minoriteters socioøkonomiske position er, er der tvetydige konklusioner om (Damm 2006:175). George C. Galster mfl. (1999) finder i en amerikansk kontekst, at det påvirker etniske minoriteters socioøkonomiske udvikling, dvs. fx indtægt, beskæftigelsessituation, uddannelse og iværksætteri, negativt at bo i nabolag med landsmænd 28 (1999: ). I en kvantitativ analyse af perioden finder de således, at det øger risikoen for fattigdom og arbejdsløshed, hvis etniske minoriteter bor sammen med mange landsmænd; selv når der kontrolleres for en række individ- og områdespecifikke karakteristika (ibid.:95,122). Lignende resultater er fundet i Canada, hvor Feng Hou og Garnett Picot med en multilevel analyse, der inkluderer variable på område- og individniveau, har undersøgt, hvilken betydning andelen af landsmænd i et boligområde har for, om etniske minoriteter er i arbejde (2003:9). Hou og Picot konkluderer, er der en svag negativ sammenhæng mellem andelen af landsmænd, der bor i et nabolag, og sandsynligheden for, at individet, der bor her, er i beskæftigelse (Hou& Picot 2003:11). Der er dog også teoretiske tilgange, der ser potentialer i, at etniske minoriteter bor sammen i samme nabolag. Således peger forskning inden for rumlig assimilationsteori 29 på, at bosætning i områder med mange etniske minoriteter kan fungere integrerende, særligt for nytilkomne etniske minoriteter. 28 Med landsmænd skal forstås andre immigranter, der er immigreret fra samme land som en selv. I tyrkernes tilfælde ville det således være de tyrkiske indvandrere og flygtninge (inkl. anden generation), der bor i Danmark. 29 Oversættelse af Hans Skifter Andersen & Sølvi Børresen (2006:9), denne teoriretning kaldes Spatial Assimilation Theory på engelsk. 46

47 Eksempelvis finder Myles og Hou (2003) i USA belæg for rumlig assimilationsteori. De finder, at særligt unge og nytilkomne etniske minoriteter midlertidigt koncentreres i områder med andre etniske minoriteter af sociale og økonomiske grunde. Over tid opnår de øgede ressourcer og flytter til mere ressourcestærke boligområder, hvor der typisk bor en større andel af majoritetsbefolkningen (Myles& Hou 2003:1). Pointen er her, at nabolag med en koncentration af etniske minoriteter kan have potentialer for integration af etniske minoriteter og fungere som en slags indslusning ind i samfundet. Derfor skal områder med mange etniske minoriteter ikke betragtes som en sump, hvor folk nødvendigvis bliver hængende i (ibid.). Disse pointer lægger Loïc Wacquant sig ligeledes op af, idet han pointerer, at multietniske områder kan fungere som et springbræt eller en bro til det omkringliggende samfund (Wacquant 2011:21). Hans Skifter Andersen finder i en dansk kontekst underbygning af disse resultater i en større undersøgelse af etniske minoriteters flytninger (Skifter Andersen 2010:294). Skifter Andersen tester her hypotesen om rumlig assimilation ved at sammenligne husholdninger, der flytter til multietniske områder med minimum 40 % etniske minoriteter, med husholdninger, der flytter fra disse områder, ved hjælp af en logistisk regressionsmodel. Undersøgelsen viser, at tilflytterne sjældnere er i beskæftigelse end fraflytterne, hvilket bekræfter tesen om, at multietniske nabolag har potentiale for at fremme integration på arbejdsmarkedet (ibid.). Således kan nabolag med en høj andel etniske minoriteter siges at fungere som integrationssluser for etniske minoriteter (Skifter Andersen & Børresen 2006:12). Anna Piil Damm har en interessant pointe i forhold til dette, nemlig at den etniske segregering kan være positiv, hvis den mindsker graden af social segregering. Herved skal forstås, at hvis etniske minoriteter, der klarer sig godt på arbejdsmarkedet, forbliver bosat i boligområder med koncentrationer af etniske minoriteter kan det ifølge teorierne om nabolagseffekter styrke ressourcesvage etniske minoritetsgrupper. Dette skyldes, at den etniske segregering dermed opløser den generelle sociale segregering i samfundet, således at når etniske minoriteter bor sammen, bor ressourcesvage i højere grad sammen med ressourcestærke, der kan influere positivt på dem (Damm 2006:175). Der er også, ifølge Damm, teorier, der betragter, det at etniske minoriteter bor sammen som positivt uanset den sociale segregering. Særligt fremhæves etniske netværk i denne forbindelse. Således kan tætte etniske netværk sikre medlemmerne af netværket adgang til ekstra ressourcer, der kan fremme deres økonomiske integration. Ydermere kan etniske netværk være betydningsfulde for dannelsen af etniske virksomheder, der dels kan beskæftige en betydelig andel landsmænd og dels fysisk repræsentere den eller de etniske minoritetsgrupper i gadebilledet. Ressourcer inkluderer desuden, ifølge Portes startkapital, viden om 47

48 forretningsmuligheder, adgang til markeder og en føjelig og disciplineret arbejdskraft (Damm 2006:176). Vi har i indeværende afsnit med udgangspunkt i forskning på feltet vist, hvordan mange studier finder, at den etniske sammensætning i et nabolag har betydning for de etniske minoriteter, som er bosat her. Men forskningsresultaterne er ikke entydige, og forskellige undersøgelser synes at finde forskelligartede resultater. Denne forskning vil vi bidrage til i den følgende kvantitative analyse, der undersøger, om der kan være potentialer for tyrkere forbundet med at bo i nabolag med etniske minoriteter. 48

49 6.1 Kvantitativ analyse af nabolagets indflydelse på tyrkeres beskæftigelse Vi vil i denne del, med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik, gennemføre en regressionsanalyse med et primært fokus på hvordan nabolagets etniske sammensætning i sig selv, influerer på tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Det overordnede forskningsspørgsmål, som afsnittet vil adressere, er således: Har den etniske sammensætning i tyrkeres boligområde en positiv indflydelse på deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse? Når vi i den kvantitative analyse beskriver den etniske sammensætning i et nabolag, forstår vi det som andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige eller østeuropæiske lande i boligområdet. I det følgende vil vi opstille hypoteser, der tager afsæt i forskningsspørgsmålet, det teoretiske udgangspunkt og ghettoforståelsen, som motiverer specialet. Herefter vil vi først se deskriptivt på sammenhængen mellem den etniske sammensætning i et nabolag og tyrkeres beskæftigelse, hvorefter vi med en logistisk regressionsmodel vil analysere, hvilken indflydelse den etniske sammensætning i tyrkeres nabolag har på sandsynligheden for at være i beskæftigelse, når alle andre variable i modellen holdes fast Hypoteser til den kvantitative regressionsanalyse Helt overordnet har vi på baggrund af den teoretiske ramme en forventning om, at karakteristika ved tyrkeres nabolag vil influere på deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Vi forventer, i forlængelse af forskning i nabolagseffekter, at det nabolag tyrkere bor i, har en konkret og målbar betydning for deres beskæftigelse. Størstedelen af forskningen i nabolagseffekter finder kun begrænsede indikationer på eksistensen at nabolagseffekter, selvom de tager udgangspunkt i en amerikansk kontekst, hvor segregeringen og de sociale skel er mere udtalte end her i Danmark. Dette betyder ikke, at nabolaget ikke spiller en rolle, men man må forvente mindre nabolagseffekter i en europæisk kontekst (Musterd& Andersson 2006:124). Skandinavisk forskning i nabolagseffekter har alligevel i nogen udstrækning fundet belæg for, at hvor individer er bosat, påvirker deres muligheder (fx Musterd & Andersson 2006, Skifter Andersen 2010). Vi opstiller følgende hypotese: 49

50 Hypotese 1: Variable, der beskriver beboersammensætningen i et boligområde, bidrager signifikant til at forklare tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse i en model, hvor individspecifikke karakteristika holdes fast. I første omgang er vi således blot interesserede i, hvorvidt nabolagets beboersammensætning har indflydelse på tyrkeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi forventer således, at variablene for områdespecifikke karakteristika bliver signifikante i modellen. Det centrale fokus i specialet er betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter. Vi har dels i motivationen forholdt os kritisk til, at den gældende ghettodefinition antager, at en bosætningsmæssig koncentration af etniske minoriteter per definition er negativ (afsnit 2.2). Desuden har vi i analysedelens teoretiske udgangspunkt med udgangspunkt i bl.a. rumlig assimilationsteori 30 vist, at bosætning med etniske minoriteter i nogle tilfælde direkte kan påvirke etniske minoriteters beskæftigelse positivt. Vi forventer derfor, at det at bo sammen med andre etniske minoriteter i sig selv, kan have en positiv betydning for tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, når der kontrolleres for andre individ- og områdespecifikke forhold. Vi opstiller derfor følgende hypotese: Hypotese 2: Jo større en andel etniske minoriteter, der bor i en tyrkers boligområde, jo større er sandsynligheden for, at denne tyrker er i beskæftigelse, når der kontrolleres for individ- og områdespecifikke karakteristika. Overordnet set forventer vi således, at det at bo sammen med etniske minoriteter i sig selv, når man kontrollerer for en række variable knyttet til det enkelte individ såvel som til området, kan styrke tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Desuden inkluderer vi andelen af beskæftigede i boligområdet i modellen. Dette udspringer primært af et ønske om at skille kriterierne i den danske ghettodefinition ad. Vi forventer, at den etniske sammensætning (andel etniske minoriteter) og den sociale sammensætning (andel uden for beskæftigelse) ikke blot er to selvstændige faktorer men også, at de har modsatrettet indflydelse på tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse. Her trækker vi ligeledes på de teorier om nabolagseffekter, der finder, at ressourcestærke i et boligområde har positiv indflydelse på individets socioøkonomiske position og omvendt. Vi har således en forventning om, at jo flere der er i beskæftigelse i nabolaget, jo større er 30 Det er vigtigt at pointere, at selvom vi lægger os op af det positive potentiale som den rumlige assimilationsteori finder, er det en anden form for undersøgelse, vi ønsker at lave. Vi har således ikke fokus på hverken de nytilkomne immigranter eller flytningerne ud og ind af nabolag. 50

51 sandsynligheden for, at tyrkeren, der bor her, enten direkte gennem sociale netværk i nabolaget eller mere indirekte gennem fx beskæftigede rollemodeller eller sociale normer om arbejde øger sine muligheder for at komme i beskæftigelse (Damm 2006:150f). Vi opstiller derfor følgende hypotese: Hypotese 3: Jo højere beskæftigelsesfrekvensen er i en tyrkers nabolag, jo større er sandsynligheden for, at denne selv er i beskæftigelse, når der kontrolleres for individ- og områdespecifikke karakteristika. Da det er et krav at et område kun består af almene boliger, for at kunne blive karakteriseret som en ghetto, vælger vi ligeledes at inkludere denne variabel i modellen. At variablen inkluderes skyldes desuden, at forskning på området finder, at beboere i almene boliger ofte vil være relativt ressourcesvage (Børresen& Skifter Andersen 2006:9). Vi opstiller derfor følgende hypotese: Hypotese 4: Jo højere andelen af almene boliger er i en tyrkers nabolag, jo lavere er sandsynligheden for, at denne selv er i beskæftigelse, når der kontrolleres for individ- og områdespecifikke karakteristika. Det fremgår desuden af ghettodefinitionen, at boligområder forstås som ghettoer, når to ud af følgende tre krav er opfyldt: en høj andel etniske minoriteter, en høj andel udenfor arbejdsmarkedet, en høj andel kriminelle 31 (afsnit 2.2). Således synes det at være særligt problematisk for et område, når flere af disse faktorer er til stede samtidig. Der synes således at eksistere en antagelse om, at hvis der i områder er mange etniske minoriteter og få ressourcer, udgør disse et problem. I indeværende speciale forventer vi dog, at etnicitet i sig selv har en positiv betydning for tyrkeres socioøkonomiske position. Vi forventer derfor ikke, at en høj andel etniske minoriteter, i kombination med en høj andel uden for arbejdsmarkedet, er særligt negativt. Vi opstiller derfor følgende hypotese: Hypotese 5: Der vil ikke være en signifikant interaktion mellem andelen af etniske minoriteter i et boligområde og andelen af beskæftigede i et boligområde. Til sidst er det en pointe, at betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter kan variere i forhold til den enkelte tyrkers ressourceniveau (Hedman 2011:15). I den rumlige assimilationsteori er en central pointe, at de nytilkomne, ressourcesvage etniske minoriteter særligt drager nytte af at bo med andre etniske minoriteter (afsnit 6.1). Pointen her er, at 31 Andelen af kriminelle i tyrkeres nabolag indgår desværre ikke i det tilgængelige registerdata, og vi kan således ikke kontrollere for betydningen heraf. 51

52 ressourcesvage etniske minoriteter bor koncentreret med andre etniske minoriteter og især får noget ud af dette indtil de klarer sig bedre socioøkonomisk og den positive indflydelse aftager, og de flytter videre til socioøkonomisk bedre stillede boligområder. I forlængelse heraf opstiller vi derfor følgende hypotese: Hypotese 6: Der vil være en signifikant interaktion mellem andelen af etniske minoriteter i et boligområde og den enkelte tyrkers uddannelse, således at sandsynligheden for beskæftigelse for lavtuddannede tyrkere stiger med andelen af etniske minoriteter i boligområdet Den deskriptive sammenhæng mellem etnisk sammensætning og tyrkeres beskæftigelse Centralt i specialet er spørgsmålet om, hvorvidt manglende ressourcer i et område, og andelen af etniske minoriteter i dette er udtryk for to forskellige ting. Før selve regressionsanalysen, vil vi derfor se deskriptivt på andelen af etniske minoriteter og beskæftigede, der i gennemsnit bor i de nabolag, hvor henholdsvis tyrkere i beskæftigelse og tyrkere uden beskæftigelse bor. I beskæftigelse i 2008 Ikke i beskæftigelse i 2008 Gennemsnitlig andel etniske minoriteter i boligområdet i ,1 % 34,5 % Gennemsnitlig andel beskæftigede i boligområdet i ,9 % 37,3 % Tabellen viser, at tyrkere, der var uden for beskæftigelse i 2008, bor i boligområder, hvor der i 2007 boede flere etniske minoriteter og var færre i beskæftigelse, sammenlignet med boligområder, hvor tyrkere i beskæftigelse bor. Dette antyder, i tråd med ghettodefinitionen, at andelen af etniske minoriteter i boligområdet, såvel som en høj andel uden for arbejdsmarkedet, har negativ indflydelse på tyrkernes beskæftigelsessituation. På baggrund af en deskriptiv analyse er det dog ikke muligt at konkludere, hvilken vej den kausale sammenhæng går om det er sammensætningen i nabolaget, der påvirker tyrkerens beskæftigelsessituation, eller det, at tyrkeren er i beskæftigelse eller ej, der har betydning for, hvor denne bosætter sig 32. Dog er det bemærkelsesværdigt, at forskellene er så små, og at der faktisk kun er fire procentpoints forskel på den gennemsnitlige andel af etniske minoriteter i beskæftigede og 32 Således kunne man lige såvel forklare sammenhængen ud fra at de tyrkere, der ikke er i beskæftigelse, bosætter sig, der hvor de har råd til at bo nemlig i de boligområder, hvor der er billige boliger, og hvor der formentlig bor flere, der ikke er i beskæftigelse. Se også diskussionen af denne slags faldgrupper i studier af nabolagseffekter i afsnit

53 ikke-beskæftigede tyrkeres boligområder. Det ser altså ikke ud til, at der for tyrkere er særligt stor forskel på beboersammensætningen i forhold til, om de er i beskæftigelse eller ej. Et andet spørgsmål, som det er relevant at belyse deskriptivt er, om der ser ud til at være sammenfald mellem områder, hvor der bor mange etniske minoriteter, og områder med få i beskæftigelse. Dette belyses i nedenstående grafiske illustration af andelen af etniske minoriteter i et område, i forhold til andelen i beskæftigelse i et område, hvor hver cirkel indikerer et boligområde, hvor en tyrker fra analysen er bosat: Hvis der var et komplet sammenfald således, at det gjaldt, at jo flere etniske minoriteter, desto færre i beskæftigelse, ville observationerne samle sig omkring en diagonal linje fra den øverste venstre del af udfaldsområdet til den nederste højre. Som det fremgår af ovenstående figur, ser der ud til at være en vis tendens til den omtalte fordeling. Boligområderne fordeler sig således nogenlunde omkring en diagonal linje, men der er også store variationer. Dette gør sig især gældende for de boligområder, hvor andelen af etniske minoriteter er lav her varierer beskæftigelsesfrekvensen fra omkring 30 % til 60 %. Ydermere er der en ret lav andel etniske minoriteter (ca. 15 %) i de to boligområder, der har den allerlaveste andel beskæftigede (knap 10 %, rød markering). Det ser altså ikke ud til, at de to variable er helt sammenfaldende, om end der viser sig en overordnet tendens til samvariation. Dog er det vigtigt at holde for øje, at deskriptive analyser kun har begrænset anvendelighed, da det ikke er muligt at vide, om der er andre skjulte variable, der skaber den observerede sammenhæng. Sammenhængen ovenfor kan således vise sig at være spuriøs, dvs. ligne en 53

54 sammenhæng men faktisk være udtryk for en eller flere bagvedliggende sammenhænge. Derfor vil vi i det følgende, med udgangspunkt i regressionsmodeller, analysere betydningen af et områdes etniske sammensætning for tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse, når andre individ- og områdespecifikke karakteristika holdes fast. I det følgende vil vi først ganske kort beskrive principperne bag at gennemføre en regressionsanalyse Den logistiske regressionsmodel Formålet med en logistisk regressionsmodel er at forudsige den betingede sandsynlighed for, at en hændelse indtræffer, i indeværende speciale at tyrkere er i beskæftigelse, altså P(y=1). Den logistiske regressionsmodel er kendetegnet ved, at den afhængige variabel er binær, og i vores tilfælde har udfaldsmulighederne beskæftigelse eller ikke beskæftigelse (Kreiner 1999:415). Den logistiske regressionsmodel opstiller en ligning for sammenhængen mellem den endogene variabel, Y, og en række eksogene variable, X 1,,X k. Modellen estimerer på baggrund af data estimater for forholdet mellem den endogene og de eksogene variable. På denne måde bliver det muligt at teste vores hypoteser om, hvad der karakteriserer de tyrkere, der er i beskæftigelse, såvel på område- såvel som på individniveau (Kreiner 1999:416). Modellen viser hvilke parametre, der påvirker tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Den logistiske model ser ud som følger: exp( a + bx) P( Y = 1) = 1+ exp( a + bx) Modellen estimerer således a og b på baggrund af respondenternes værdier for x og y, og herigennem er det muligt at forudsige sandsynlighed for y=1 ud for bestemte x-værdier. Estimaterne a og b er parametre i modellen, hvor a er konstanten og b angiver effekten af den eksogene variabel, den er knyttet til (Kreiner 1999:416). På baggrund af den givne stikprøve estimeres a og b ved hjælp af Likelihood. Dette gøres ved at dele stikprøven op i 2 respondentgrupper: gruppe 1: de respondenter, der er i beskæftigelse, altså y=1, gruppe 2: de respondenter, der ikke er i beskæftigelse, altså y=0. Med likelihood estimeres parametrene a og b på en sådan måde, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse er så tæt som muligt på hhv. 1 og 0 i de to respondentgrupper. Likelihooden beregner den simultane sandsynlighed for, at P(y=1)=1 for gruppe 1 og P(y=0)=0 for gruppe 2. Jo tættere likelihooden er på 1, jo bedre er parametrene estimerede. 54

55 For at undgå for mange frihedsgrader og tilfældig støj i modellen, ønsker vi at finde den model, med den største forklaringskraft, men med færrest mulige uafhængige variable. Vi gennemfører derfor en baglæns modelsøgning (se bilag 5). Modelsøgningen tager udgangspunkt i følgende startmodel: logit(beskæftigelse) = α + β køn Køn + β Uddannelse Uddannelse + β Alder Alder + β alder^2 alder 2 + β familietype familietype + β statsborgerskab Statsborgerskab + β Erhvervserfaring erhvervserfaring+ β Erhvervserfaring^2 erhvervserfaring 2 + β Erhvervserfaring^3 erhvervserfaring 3 + β Andel_indvandrere andel_indvandrere + β urbaniseringsgrad urbaniseringsgrad + β andel_almene_boliger andel_almene_boliger + βandel_beskæftigede andel_beskæftigede + βtid_område tid_område + βandel_indvandrere andel_indvandrere*+ βuddannelse Uddannelse + β Andel_indvandrere andel_indvandrere* β Erhvervserfaring erhvervserfaring + e Af tabellen på næste side fremgår det desuden hvilke kategorier de forskellige variable, der indgår i modellen, har. 55

56 Variabeltype Hvad variablen måler Beskrivelse af variablens udfald Afhængig variabel Beskæftigelse I beskæftigelse eller ej i 2008 Individspecifikke variable (2008) Køn Uddannelse Alder Familietype Mand, kvinde Ingen oplysninger, grundskole, gymnasial, KVU/erhvervsfaglig, MVU+LVU+forsker årige Enlig med børn, enlig uden børn, par uden børn, par med børn Statsborgerskab Erhvervserfaring Etnisk sammensætning Dansk statsborger eller ej Andel af år (0-100%), man har været i beskæftigelse, ud af den tid, man har boet i Danmark Andel indvandrere og efterkommere (0-100%) fra ikke-vestlige lande og Østeuropa i boligområdet Områdespecifikke variable (for bopælen i 2007) Interaktioner Urbaniseringsgrad Boligform Beskæftigelsesgrad Tid i boligområdet Etnisk sammensætning*uddannelse Etnisk sammensætning*beskæftigelsesgrad Hovedstaden, Odense, Aalborg, Århus, by større end , by mindre end Andel almene boliger i boligområdet (0-100 %) ud af boligmassen Andel beskæftigede i boligområdet (0-100 %) Antallet af år man har boet i sit boligområde (1- max 23 år) Før vi fortsætter med selve den kvantitative analyse vil vi skitsere argumenterne bag, og forventningerne til, variablene i startmodellen. Helt central for specialet er forventningen om, at karakteristika ved et område, og særligt den etniske sammensætning heri, har betydning for tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Den følgende tabel skitserer vores argumenter for, og forventninger til, hvordan de forskellige variable på områdeniveau influerer på tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse: 56

57 Variabel Argument for relevans og forventning Kausal sammenhæng Jf. analysens teoretiske anslag (afsnit 6.1) forventer vi, på baggrund af blandt andet rumlig assimilationsteori, En stigning i andelen af etniske Andel etniske minoriteter i at det har positiv betydning for tyrkeres sandsynlighed minoriteter sandsynligheden for området for at være i beskæftigelse at bo i et nabolag med at være i beskæftigelse stiger andre etniske minoriteter. Jf. tidligere studier i nabolagseffekter forventer vi, at mængden af ressourcer hos andre beboere i området, har betydning for tyrkeres sandsynlighed for En stigning i andelen af Andel beskæftigede i beskæftigelse (afsnit 6.1). I forlængelse heraf beskæftigede sandsynligheden området forventer vi, at jo flere, der er i beskæftigelse i et for at være i beskæftigelse stiger område, des større er sandsynligheden for, at tyrkere bosat heri vil være i beskæftigelse. Jf. studier af betydningen af bosætning er der generelt en sammenhæng således at dem, der bor i almene boliger har relativt få ressourcer (Børresen & Skifter En stigning i andelen af almene Andel almene boliger i Andersen 2006:9). Derfor forventer vi, at hvis der er boliger sandsynligheden for at området mange almene boliger i et område, vil dette påvirke være i beskæftigelse falder tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse negativt. Selve størrelsen på den by tyrkere bor i, kan ligeledes forventes at påvirke sandsynligheden for at være i En stigning i bystørrelsen beskæftigelse. Vi forventer, at der vil være flest Urbaniseringsgrad sandsynligheden for at være i jobmuligheder i de større byer, særligt må beskæftigelse stiger jobmuligheder i etniske nicher forventes at være størst her (Damm 2006:176). Jf. den metodiske diskussion af udfordringer ved at måle på nabolagseffekter (afsnit 4.2) fremgik det, at Antal år i samme boligområde betydningen af at bo i et nabolag kan variere i forhold Tid i området sandsynligheden for at være i til hvor lang tid man har boet i dette. Vi har ingen beskæftigelse forventninger i forhold til, om denne sammenhæng er positiv eller negativ. Udover at vi har en forventning om, at karakteristika ved det område, tyrkere er bosat i, vil påvirke deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, indgår ligeledes en række individspecifikke variable i modellen. Sådanne variable om individet kan ses som 57

58 standardvariable i undersøgelser som denne, og variablene inddrages da de typisk er betydningsfulde i sociologiske undersøgelser (Gundelach og Nørregård-Nielsen 2007:42). Formålet med at inkludere de individspecifikke variable i modellen er ikke en interesse for betydningen af disse variable, men et ønske om at holde dem fast, når vi analyserer på variable på områdeniveauet. Vi er netop ikke interesserede i at belyse bredt hvad der har betydning for tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse, men har fokus på hvordan områdespecifikke karakteristika og særligt den etniske sammensætning har betydning herfor. Vi vil derfor ikke opsætte forventninger til variable på individniveau, og kun kort tolke på disse når slutmodellen afrapporteres. Udover variable på område- og individniveau, indgår ligeledes to interaktioner i modellen. Argumenter og forventninger til disse fremgår af nedenstående tabel: Variabel Andel etniske minoriteter i området*andel i beskæftigelse i området Andel etniske minoriteter i området*uddannelse Argument for relevans og forventning Da vi ser bosætning med etniske minoriteter og bosætning med beskæftigede som udtryk for to helt forskellige ting, forventer vi ikke, at der vil være en signifikant interaktion (afsnit 2.2). Jf. rumlig assimilationsteori (afsnit 6.1), forventer vi, at særligt de ressourcesvage tyrkere vil drage nytte af at bo sammen med andre etniske minoriteter. 6.2 Analyse af regressionsmodellens resultater - den etniske sammensætnings indflydelse på tyrkeres beskæftigelse Det er i bilag beskrevet hvordan vi har foretaget modelsøgningen, og der er blevet redegjort for den rækkefølge de forskellige parametre er blevet sorteret fra i (bilag 5). Vi har ligeledes gennemført modelkontrol af vores model, i det omfang det har været anset for relevant 33, for en kvantitativ analyse, der tager sit udgangspunkt i registerdata (bilag 6). 33 Selvom analyser gennemført på baggrund af registerdata er valide grundet det store antal respondenter, har vi alligevel gennemført modelkontrol. Der er blevet gennemført test af startmodel mod tom model og startmodel mod slutmodel for at vurdere, dels om vores model forklarer mere end en model kun med et konstantled, dels for at sikre os, at vi ikke har mistet signifikant forklaringskraft ved at udelade de insignifikante interaktioner fra modellen. Vi har desuden gennemført en grafisk analyse af residualerne, der bidrog til en bedre model ved at synliggøre, at andel erhvervserfaring bedre beskrives, når den opløftes i tredje. Vi har i indeværende speciale ikke gennemført den klassiske Hosmer Lemeshow test af hvor godt modellen forudsiger data. Dette skyldes, at Hosmer-Lemeshow kun egner sig til mindre stikprøver. 58

59 Den følgende tabel viser slutmodellen, og altså den model, hvor alle led er signifikante: Parameter B Sig. Odds-ratio Konstant *** Andel ikke-vestlige inkl. østeuropæere *** Køn Mand *** Kvinde 0 1 Alder *** Alder *** Statsborgerskab(ref=dansk) Ikke dansk *** Dansk 0 1 Enlig uden børn *** Familietype (ref=par med børn) Enlig med børn *** Par uden børn Par med børn 0 1 Ingen oplysninger *** Uddannelse (ref=grundskole) Grundskole 0 1 Gymnasial KVU/erhvervsfaglig ** MVU/LVU/Forsker *** Andel erhvervserfaring *** Andel erhverserfaring *** Andel erhverserfaring *** Hovedstad 0 1 Bystørrelse (ref=hovedstaden) Odense, Aalborg, Århus Større end *** Mindre end Andel beskæftigede *** Andel almene boliger *** År man har boet i området (i 2007) *** Signifikansniveau *: < 0,1, **: <0,05, ***: < 0,01 Indledningsvist er det værd at bemærke, at samtlige variable fra startmodellen også indgår i slutmodellen og altså er signifikante. Dog er der ingen signifikante interaktioner. Vi kan således allerede på nuværende tidspunkt konkludere, at vi ikke kan afvise hypotese 5 om, at der ikke er en signifikant interaktion mellem andelen af etniske minoriteter og andelen af beskæftigede i tyrkeres nabolag. Således finder vi ikke belæg for ghettodefinitionens 59

60 antagelse om, at kombinationen af en høj andel etniske minoriteter og få i beskæftigelse er særligt negativt. Vi kan desuden på baggrund af modellen afvise hypotese 6 om, at betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter, for tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, skulle variere i forhold til den enkelte tyrkers uddannelsesniveau. Med andre ord finder vi ikke belæg for den rumlige assimilationsteoris pointe om, at det er særligt positivt for ressourcesvage etniske minoriteter at bo sammen med andre etniske minoriteter. I det følgende vil vi med udgangspunkt i odds-ratio værdien gennemgå parameterestimaterne, og de forskellige variables retning og styrke i forhold til at forklare tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Odds-ratio bruges til at sammenligne to kategorier ved at se på forholdet imellem dem. Hvis odds-ratio har værdien 1, betyder det, at de to kategorier har samme sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Således har fx tyrkiske mænd, som det fremgår af tabellen ovenfor, knap halvanden gang så store odds for at være tilknyttet arbejdsmarkedet som tyrkiske kvinder (Agresti og Finlay 1997:577). Odds-ratio sammenligner med referenceværdien. Dog er det værd at bemærke, at det kun er meningsfuldt at tolke på odds-ratio værdier for kategorielle variable, og ikke kontinuerte. Dette skyldes, at odds-ratio angiver forskellen mellem to værdier, og en kontinuert variabel i vores datasæt er i procent og har potentielt 100 forskellige kategorier. Med så mange kategorier vil forskellene imellem disse selvsagt være meget små og ikke meningsfulde at tolke på. Først og fremmest viser modellen, at jo flere etniske minoriteter, der bor i tyrkeres nabolag, des større er deres sandsynlighed for beskæftigelse. Vi kan allerede på nuværende tidspunkt konkludere, at det ikke er muligt at forkaste hypotese 2 om, at bosætning med etniske minoriteter i sig selv øger tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse. Dette interessante resultat vil vi se nærmere på grafisk i det efterfølgende afsnit. Desuden viser modellen, at des flere der er beskæftigede i tyrkeres nabolag, des større er sandsynligheden for at den enkelte er i beskæftigelse. Vi kan således heller ikke forkaste hypotese 3. Vi vil ligeledes vende tilbage til dette grafisk og for nu blot bemærke, at det er interessant, at det sammenfald vores deskriptive analyse indikerede mellem områder med mange etniske minoriteter og områder med mange uden beskæftigelse, ikke ser ud til at holde stik. Vi kan ligeledes se, at andelen af almene boliger har den forventede betydning, da en øget andel af almene boliger i et område påvirker sandsynligheden for at være i beskæftigelse negativt. Det er således ikke muligt at forkaste hypotese 4. Dette underbygger forventningen om, at 60

61 det, at der i et område er mange almene boliger, i sig selv påvirker den enkelte tyrkers sandsynlighed for beskæftigelse negativt. Modellen viser desuden, at jo flere år tyrkere bor i det samme område, jo mindre er sandsynligheden for beskæftigelse. Det ser altså ud til, at påvirkningen fra et nabolag betyder, at det over tid bliver mindre sandsynligt, at man er i beskæftigelse. Der er ikke signifikant forskel på at bo i København eller i en af de tre næststørste byer 34, derfor kan vi kun udtale os om større end indbygger -byerne. Hvis man bor i en by med mere end indbyggere, der ikke er København, Århus, Odense eller Aalborg, har man kun ¾ odds for at være i beskæftigelse sammenlignet med de tyrkere, der bor i hovedstaden. Dette kan skyldes, at arbejdsmarkedet rummer flere muligheder for tyrkere eksempelvis gennem etniske nicher i de større byer (Damm 2006:176). De individspecifikke karakteristika vil i det følgende blive tolket relativt kort, da de ikke i sig selv er interessante for problemstillingen i indeværende speciale. Tabellen viser, at sandsynligheden for arbejdsmarkedsdeltagelse er større blandt tyrkiske mænd end tyrkiske kvinder. Faktisk har tyrkiske mænd knap halvanden gang så store odds for at være i beskæftigelse. Dette kan fx skyldes mere traditionelle kønsmønstre blandt tyrkere. Desuden er alder opløftet i anden signifikant. Da fortegnet er negativt betyder det, ikke overraskende, at alder følger en sur parabel, og at sandsynligheden for at være i beskæftigelse således er lav, når tyrkere er unge og gamle og størst midt i livet. Hvis man ikke har dansk statsborgerskab, har man odds, der kun er 0,8 gange så store for at være tilknyttet arbejdsmarkedet, som hvis man har dansk statsborgerskab. Dette kan skyldes, at statsborgerskab dækker over en række ting som, at man har været i landet en længere periode, snakker relativt godt dansk og måske i højere grad føler sig som en del af Danmark, og kender bedre til de danske normer. Sådanne faktorer kan styrke sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. I forhold til familietype viser modellen, at tyrkere, der er i kategorien par med børn, har signifikant større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end enlige tyrkere. Særligt stor er forskellen til enlige tyrkere uden børn hvor oddsene kun er ca. 2/3 så store. Man kan forestille sig, at det er mere tvingende nødvendigt at have et arbejde, når man har børn at forsørge. I forhold til uddannelse viser tabellen, at når tyrkere har et uddannelsesniveau over gymnasialt niveau, er sandsynligheden for at være i beskæftigelse signifikant højere. Tyrkere med en 34 Og der bor for få tyrkere i byer på mindre end til at forskellen bliver signifikant. 61

62 mellemlang videregående uddannelse eller højere har over halvanden gang så store odds for at være i beskæftigelse end tyrkere, der kun har grundskole. Dette kan skyldes, at der ikke længere er mange ufaglærte jobs i Danmark, hvilket stiller højere krav til den enkeltes uddannelsesniveau. Desuden befinder vi os midt i en finanskrise og økonomisk lavkonjunktur, hvor arbejdsgivere kan stille større krav til fx medarbejderes sprog, uddannelse og erfaring, hvorfor der kan være behov for et relativt højt uddannelsesniveau, før det påvirker sandsynligheden for beskæftigelse. Modellen viser, at tyrkeres andel af erhvervserfaring påvirker deres sandsynlighed for beskæftigelse positivt. At andel erhvervserfaring er signifikant opløftet i tredje betyder i dette tilfælde, at sammenhængen mellem andel erhvervserfaring og sandsynlighed for beskæftigelse er mere positiv for dem med lav erhvervserfaring, end dem med høj. Således betyder en stigning i andelen af erhvervserfaring meget, hvis tyrkerne har været i beskæftigelse under 30 % af den tid, de har boet i Danmark. Har man været beskæftiget over 30 % af den tid, man har boet i Danmark, betyder en stigning i andelen af erhvervserfaring kun en mindre stigning i sandsynligheden for at være i beskæftigelse Bidrager variable, der beskriver områdets karakteristika signifikant? Vores første hypotese fastslår en forventning om, at områdespecifikke variable bidrager signifikant til forklaringen af tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Først og fremmest fremgår det af gennemgangen af slutmodellen, at samtlige variable på områdeniveau, bliver signifikante i forhold til at forklare tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Vi har dog gennemført en test af hvorvidt områdevariablene også samlet set bidrager signifikant til forståelsen af tyrkeres beskæftigelsessituation (se bilag 6). Vi fandt her, at selvom områdevariablene forklarer relativt lidt og faktisk kun 5,6 % af variationen i tyrkeres beskæftigelsessituation, bidrager de signifikant til modellen. Vi kan således ikke forkaste hypotese 1, da nabolagseffekten ikke kan bortforklares i den opstillede model. Selv når øvrige individspecifikke variable i modellen holdes fast, finder vi, at karakteristika ved det område, et individ bor i, bidrager med signifikant forklaringskraft. Som nævnt finder studier af nabolagets indflydelse sjældent store effekter, og disse effekter er typisk mindre i europæiske lande, hvor den sociale og etniske segregering er mindre end i USA 35. Vi kan dog konkludere, at i en model med de variable på område- og individniveau, som 35 Dette resultat betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fastslå eksistensen af nabolagseffekter, da der potentielt kan eksistere andre variable, der ville fjerne effekten af boligområdet, hvis de indgik i modellen. 62

63 vi har inddraget, har karakteristika ved tyrkeres boligområde betydning for deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse Grafisk analyse af betydningen af centrale variable i forhold til tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse I indeværende afsnit vil vi grafisk se på tre af de centrale variable for analysen, nemlig betydningen af andelen af etniske minoriteter, andelen af beskæftigede og andelen af almene boliger i tyrkeres område, for den enkelte tyrkers sandsynlighed for beskæftigelse. Nedenfor er beskrevet vores referenceperson, hvilket er den hyppigst forekommende eller gennemsnitlige person i vores data, som vi har valgt skal være udgangspunktet for de grafiske analyser. Dette betyder, at når vi analyserer betydningen af fx andelen af beskæftigede i boligområdet, vil det blive afbilledet for denne person, da alle andre faktorer skal holdes fast. Dette har betydning for niveauet men ikke variationen for den enkelte variabel. Havde vi fx valgt at lade vores referenceperson være en kvinde, ville sandsynligheden for, at hun var i beskæftigelse være generelt set lavere, men beskæftigelsesgraden i boligområdet ville have samme indflydelse herpå. Vi kan derfor ikke analysere på de absolutte tal, men kun den relative forskel. Vores referenceperson er: En 40årig tyrkisk mand, der lever i parforhold med børn og ikke har dansk statsborgerskab. Han har en grundskoleuddannelse og har haft arbejde 30 % af den tid, han har været i Danmark. Han bor i hovedstadsområdet i et boligområde med 40 % beskæftigede, 70 % almene boliger og 30 % indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande eller Østeuropa. Han har boet i dette boligområde i 10 år. Først og fremmest vil vi vende tilbage til vores centrale hypotese 2, og forventningen om, at bosætning med andre etniske minoriteter har en positiv indvirkning på tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Grafen nedenfor viser sammenhængen mellem andelen af etniske minoriteter og sandsynligheden for, at en tyrker bosat i det pågældende boligområde er i beskæftigelse. Som det fremgår af nedenstående graf, er der en positiv sammenhæng, hvilket betyder, at jo større en andel af etniske minoriteter, der bor i området, jo større er sandsynligheden for, at respondenten er i arbejde. Det fremgår ligeledes, at en tyrker, der bor i et område, hvor der ingen etniske minoriteter er, har cirka 7 procentpoint mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse end en tyrker, der bor i et område, hvor der kun bor etniske minoriteter. 63

64 Selvom denne forskel således ikke er stor, er det interessant, at det at bo med etniske minoriteter i sig selv har en positiv indflydelse på sandsynligheden for at være i beskæftigelse, og altså ikke, som ghettodefinitionen indikerer, har en negativ betydning. Dette fund bekræfter blandt andet pointen i den rumlige assimileringsteori om, at der kan være integrationspotentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor sammen (afsnit 6.1). Den negative sammenhæng mellem andelen af etniske minoriteter, og om man er i beskæftigelse eller ej, vi fandt i den deskriptive analyse, eksisterer altså ikke i en regressionsmodel, hvor individ- og andre områdespecifikke karakteristika kan holdes fast. Det er ligeledes relevant at vende tilbage til hypotese 3, og spørgsmålet om, hvorvidt en højere andel af beskæftigede i et boligområde medfører en øget sandsynlighed for, at tyrkere bosat her, er i beskæftigelse. Denne sammenhæng fremgår af nedenstående graf: 64

65 Af grafen fremgår det, at der er en klar, og relativt kraftig positiv sammenhæng mellem andelen, der er beskæftigede i et boligområde, og sandsynligheden for, at en tyrker bosat i dette område, er i beskæftigelse. Dette resultat bekræfter således hypotese 3, og forventningen om at de ressourcer, der eksisterer i et nabolag påvirker de individer, der er bosat heri. Faktisk øger det en tyrkers sandsynlighed for at være i beskæftigelse med ca. 20 procentpoint at bo i et område, hvor alle er i beskæftigelse, sammenlignet med et område hvor ingen er i beskæftigelse. Hvor den etniske sammensætning påvirker tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse relativt lidt, finder vi altså en stærk positiv sammenhæng mellem andelen af beskæftigede i et område, og tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Mængden af ressourcer ser således ud til at være en vigtig faktor i forhold til at forstå tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse; vigtigere end andelen af etniske minoriteter i sig selv. Vender vi tilbage til hypotese 4, om betydningen af andelen af almene boliger i et område for tyrkeres beskæftigelse, finder vi som ventet en negativ sammenhæng. Nedenfor er denne sammenhæng afbilledet: Som det fremgår af ovenstående graf falder tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, når andelen af almene boliger i området stiger. Således har en tyrker, der er bosat i et område uden almene boliger cirka 6 procentpoint større sandsynlighed for at være i beskæftigelse, end en tyrker bosat i et område, hvor der kun er almene boliger. Selvom denne sammenhæng er relativt lille, er det dog interessant, at det, at der er almene boliger i et område, i sig selv påvirker tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse negativt. 65

66 Som vi ser ovenfor bekræfter regressionsanalysen ghettodefinitionens antagelser om, at mange almene boliger og mange uden beskæftigelse i et område har en negativ betydning for dets beboere. Når det kommer til betydningen af at bo sammen med andre etniske minoriteter finder vi dog det modsatte af ghettodefinitionens antagelse: at det at bo med etniske minoriteter i sig selv er positivt for tyrkere Opsamling på den kvantitative regressionsanalyse Den deskriptive analyse indikerede, at det at bo sammen med mange etniske minoriteter, og mange uden beskæftigelse påvirker tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse negativt. Den indikerede således umiddelbart, at den gængse ghettodefinitions antagelser er korrekte. I regressionsanalysen, fandt vi, først og fremmest, at det område tyrkere er bosat i, har betydning for deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, og der er altså belæg for, at der eksisterer nabolagseffekter. Vi fandt ligeledes, at en høj andel etniske minoriteter i et område påvirker tyrkeres tilknytning til arbejdsmarkedet positivt. Dette fund står altså i modstrid med antagelsen i ghettodefinitionen, mens betydningen af andelen af beskæftigede og almene boliger i et område, lever op til disse antagelser. Hvor få ressourcer i et område altså er negativt for tyrkeres beskæftigelse, betyder bosætning med mange etniske minoriteter en øget sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Således giver den kvantitative analyse belæg for at problematisere det link, som ghettodefinitionen forudsætter mellem andelen af etniske minoriteter og få ressourcer i et boligområde. Vores resultater viser netop ikke belæg for, at det skulle være entydigt negativt for tyrkere at bo sammen med andre etniske minoriteter. Derimod viser analysen, at der direkte kan være potentialer forbundet hermed. Således er der belæg for at gå videre med en mere dybdegående analyse af, hvordan man kan forstå, at den etniske sammensætning i nabolaget kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position. 66

67 7 Fra makroperspektiv til mikroperspektiv Den kvantitative analyse viste på makroniveau, at den etniske sammensætning i et nabolag har en positiv indflydelse på tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Den kvalitative analyse vil supplere denne analyse ved at forklare, hvordan det, at tyrkere bor sammen med andre etniske minoriteter, kan styrke deres socioøkonomiske position. I den kvalitative analyse vil vi således gå i dybden og fokusere på etniske lokalbaserede netværk som en forklaring på, hvordan den etniske sammensætning har indflydelse, som den kvantitative analyse viste. Den kvalitative analyse skriver sig hermed også ind i teorien om nabolagseffekter, der netop forklarer nabolagets indflydelse på individet ved at henvise til en række mekanismer i nabolaget. Forståelsen af mekanismer i nabolaget bliver således en del af argumentationen for, hvordan vi kombinerer den kvantitative og kvalitative analyse. Forskning i nabolagseffekter forklarer (ofte overfladisk) sammenhænge på makroplan med henvisninger til processer i de mikrokosmosser, nabolagene udgør. Hvordan og hvorfor nabolaget direkte eller indirekte virker på individet forklares med henvisning til en række mekanismer (Manley& van Ham 2010:3, Galster 2010A). Vi vil forstå nabolagsmekanismerne som generative mekanismer i den kritiske realismes forståelse. Konsekvensen af dette er, at vi opfatter nabolagsmekanismerne som generative i det virkelige domæne, der empirisk ikke direkte kan erfares. Vi kan med andre ord ikke se fx de sociale netværk i nabolagene men blot erfare dem gennem interviewene. Således vil vi forstå de etniske lokalbaserede netværk som en sådan mekanisme i nabolaget. Det er centralt at forstå, at der er et væld af generative mekanismer knyttet til nabolaget på et og samme tidspunkt, og vi således kun fokuserer på en del af forklaringen på, hvordan den etniske sammensætning i et nabolag har indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position 36. Sociale netværk i nabolaget kan man kategorisere som en indre nabolagsmekanisme (Manley& van Ham 2010:3), der endvidere kan karakteriseres som en social mekanisme (Galster 2010A:2). De indre mekanismer i nabolaget er forklaringer, der relaterer sig til forhold internt i 36 Denne samtidige eksistens af flere forskellige mekanismer betyder også, jf. den kritiske realisme, at de nogle gange blokerer hinanden. Dette kan bidrage til at forklare, hvorfor nabolagseffekt studier ofte finder relativt små effekter fordi nabolaget er et så komplekst felt, at nogle mekanismer udjævner hinandens indflydelse. 67

68 selve nabolaget 37. Blandt de indre mekanismer er der forskellige typer af forhold, teorierne fokuserer på. Dette speciale beskæftiger sig udelukkende med sociale mekanismer 38, hvilket tager udgangspunkt i betydningen af netop sociale relationer, normer og gensidig påvirkning i et nabolag (Galster 2010B:7f, Galster 2010A:2). I de følgende analysedele indsnævrer vi vores fokus til, i hvilket omfang etniske lokalbaserede netværk kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position. I den følgende analysedel 2 vil vi først analysere relationerne, tyrkerne indgår, i deres nabolag og vurdere, hvorvidt disse er af en sådan karakter, at der er belæg for at tale om (etniske) lokalbaserede netværk i nabolaget. Vi vil afslutte analysedelen med et fokus på selve indholdet og mængden af ressourcer, der eksisterer i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk. Således vil den følgende analysedel 2 med udgangspunkt i klassiske teorier om netværk og social kapital analysere, i hvilket omfang tyrkeres etniske lokalbaserede netværk kan ses som produktive. I bilag 3 er der lavet en oversigt over karakteristika ved samtlige informanter, der indgår i specialet. 37 I modsætning til de indre mekanismer henviser de ydre mekanismer til betydningen af nabolaget i en større samfundsmæssig kontekst. Et eksempel kan fx være, at der er et spatial mismatch mellem et nabolags geografiske placering (eller dårlige infrastrukturelle forbindelser) og placeringen af de områder, hvor de rette jobmuligheder findes. Et andet eksempel på en ydre mekanisme er, hvis nabolaget har et dårligt omdømme i en sådan grad, at beboerne her stigmatiseres og oplever forskelsbehandling fx på jobmarkedet eller i banken (Manley & van Ham 2010:4). 38 Der findes fx også miljømæssige mekanismer (naturlige og menneskeskabte egenskaber ved området, der påvirker borgernes mentale og/eller fysiske helbred) og institutionelle mekanismer (mængden og kvaliteten af institutioner og markedsaktører, der påvirker borgernes muligheder) (Galster 2010A:2-3). 68

69 8 Analysedel 2 Tre klassiske netværksteoretiske perspektiver på etniske lokalbaserede netværk Ifølge økonomen Russell Williams er der adskillige teorier om sociale netværk og social kapital, og som Williams kritisk pointerer, bliver begreberne derfor tit vage og sammenflydende (Williams 2007:68). Det er derfor vigtigt at definere begreberne og adskille henholdsvis social netværksteori og social kapital teori fra hinanden. Social netværksteori skal forstås i forlængelse af sit udspring i arbejdsmarkedsøkonomien. Sociale netværk kobles derfor typisk til erhvervelsen af arbejdsmarkedsrelaterede fordele. Inden for denne teorigren vil vi tage udgangspunkt i Mark Granovetters kendte teori om The Strength of Weak Ties. Social kapital teori udspringer derimod af udviklingsøkonomien, og den sociale kapital sættes derfor typisk i forbindelse med begreber som sammenhængskraft, tillid og normer (Williams 2007:68). Inden for denne gren vil vi præsentere to relativt forskellige traditioner nemlig den funktionalistiske, repræsenteret af den amerikanske politolog Robert D. Putnam, og den instrumentelle, repræsenteret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Vi vil anvende disse to tilgange forskelligt i specialet. Putnams teori vil have til formål at supplere Granovetters netværksteori, sådan at disse sammen udgør det teoretiske grundlag, vi analyserer karakteren af et netværk ud fra. Bourdieu vil vi derimod først anvende afslutningsvist i analysedelen, hvor vi fokuserer på indholdet i netværket forstået som de ressourcer, der er indlejret i netværket, som den enkelte kan trække på (afsnit 8.5). Fælles for de to teorigrene er, at de tager udgangspunkt i, at interpersonelle netværk eksisterer, har økonomisk signifikans og bruges aktivt (Williams 2007:80). Der er således relevante paralleller i mellem de to, om end der er forskel på de studier, teorigrenene har givet anledning til. Således er fokus i social kapital teori i højere grad på det samfundsmæssige og sociale udbytte, der er af netværksrelationer, mens det mere materielle udbytte for den enkelte, står centralt i social netværksteori. Social netværksteori og social kapital teori er således to teoretiske grene, der på forskellig vis forholder sig til, hvad det betyder for individer at indgå i sociale relationer. Selvom de to teoretiske tilgange adskiller sig fra hinanden på flere punkter, mener vi alligevel, at de i samspil supplerer hinanden til en mere helstøbt teoretisk forståelse af betydningen af etniske lokalbaserede netværk for tyrkere. 69

70 I det følgende afsnit vil vi skitsere centrale begreber i relation til netværk med udgangspunkt i Mark Granovetters sociale netværksteori og Robert Putnams teori om social kapital. Herefter vil vi argumentere for, at disse to teorier på trods af deres interne forskelle kan supplere hinanden i to begreber om introverte og ekstroverte netværk. 8.1 Granovetter og betydningen af relationens styrke Vores forståelse af sociale netværk tager afsæt i den økonomiske sociolog Mark Granovetters teori om betydningen af omfang og styrken af et netværk for mængden af information og ressourcer, som dette kan give adgang til. For Granovetter er det særligt interessant, hvordan netværk kan have betydning i en arbejdsmarkedskontekst, og således generere et konkret udbytte for den enkelte. Jo større et netværk, man gennem sine relationer har forbindelse til, jo større en mængde af information og ressourcer har man ligeledes adgang til i Granovetters optik. Følgelig stiger sandsynligheden for at være i beskæftigelse med størrelsen af netværk, man har adgang til (Lin, Ensel & Vaugn 1981:394, Portes 1998:6). Dog er det centralt for Granovetter, at det ikke kun er omfanget af netværk, men også styrken af relationer, der har afgørende betydning for de muligheder, netværket giver det enkelte individ. Granovetter opstiller derfor hypoteser omkring hvilken type relationer, der giver adgang til et stort netværk med mange informationer, og hvilke relationer, der ikke gør. Et netværk består ifølge Granovetter af en række interpersonelle relationer, hvor enhver relation mellem to mennesker, der kender hinanden, kan kategoriseres som et bånd (Granovetter 1973:1361). Et netværk kan således visuelt forstås som et net af knuder (personer), der er bundet sammen af bånd (relationer). Ud fra hver knude vil således B C gå ligeså mange bånd, som personen har relationer. Et eksempel kunne tage udgangspunkt i en fiktiv person A, der kender person B, A C og D, hvilket resulterer i tre bånd: A-B, A-C og A-D. Hvis vi forestiller os, at B og C ydermere også kender hinanden, vil der også eksistere et B-C bånd. D Det afgørende i Granovetter teori er, hvilken styrke disse bånd har, dvs. hvor stærk en relation, den er udtryk for, og han inddeler båndene i tre typer: stærke bånd, svage bånd, og hvad vi betegner uvæsentlige bånd 39 (Granovetter 1973:1361). Disse tre kategorier er givtige til at 39 Granovetter bruger selv betegnelsen absent tie (Granovetter 1973:1361) for denne type bånd, hvilket direkte kan oversættes til fraværende bånd. Vi har dog valgt at oversætte begrebet med uvæsentligt bånd, da vi finder det intuitivt mere meningsfuldt og dækkende for, hvad Granovetter faktisk definerer begrebet til at dække over, hvilket nemlig inkluderer ubetydelige relationer. Hermed lægger vi 70

71 skelne mellem de mange forskellige former for relationer, vi som mennesker indgår i. Der er forskel på den relation, man har til fx en barndomsven, en kollega og sin grønthandler. Først og fremmest peger Granovetter på, at det ikke er alle typer af netværk, der er produktive. Således peger han på, at et individ kan have uvæsentlige bånd, som omfatter dels ikkeeksisterende relationer og dels relationer, der er uden substantiel betydning. Denne betegnelse dækker således over, når man kender (til) nogen, men fx aldrig har haft længere samtaler med dem, og hvor relationen derfor ikke er stærk nok til, at den i Granovetters optik kan bidrage med informationer og ressourcer. Dette er særligt vigtigt, når man skal analysere relationer i nabolaget, da Granovetter selv pointerer, at den typiske nikkerelation mellem naboer karakteriseres som et uvæsentligt bånd (Granovetter 1973:1361n). Det er således ikke givet, at mennesker, der bor i nabolag sammen, har en relation, der er stærk nok til at betydningsfuld information kan overføres gennem båndet. Granovetter fokuserer derfor ikke selv på de uvæsentlige bånd, men bygger sin teori på de stærke og de svage bånd. De stærke bånd betegner nære, hyppige relationer såsom familie og tætte venskaber. Selvom disse bånd kan have stor betydning for individet psykologisk og socialt, så er de af mindre værdi i Granovetters teori om netværk. Dette skyldes, at de i Granovetters optik ikke i betydelig grad styrker individets muligheder på arbejdsmarkedet. Granovetters store bidrag til netværksteorierne er hans fokus på betydningen af de svage bånd, der betegner mindre nære relationer såsom dem til en bekendt eller en mindre tæt ven (Granovetter 1973:1361). Granovetters pointe er, at svage bånd i langt højere grad end stærke bånd kan rumme en mulig udvidelse af individets netværk, og herigennem en udvidelse af individets muligheder. Dette forklarer han med logikken om, at jo stærkere et bånd, der binder to individer sammen, er, jo større er sandsynligheden for, at de to individer ligner hinanden på flere måder (Granovetter 1973:1362). Derfor vil to personer med et stærkt bånd mellem sig i Granovetters logik, også have netværk, der overvejende er ens. To personer, der er bedste venner, vil altså med stor sandsynlighed kende de samme mennesker, mens to bekendte typisk vil kende forskellige mennesker. Dette betyder, at stærke bånd ikke giver adgang til andre informationer og ressourcer, end personen allerede selv har direkte adgang til i sit eget netværk (Granovetter 1973:1371,1378). Således er det i det tidligere eksempel sandsynligt, at person B og C kender hinanden, hvis A har stærke bånd til også en vinkel på Granovetters begreb og vægter den del af definitionen, der refererer til det overfladiske kendskab til hinanden. B A C D E Informations strøm 71

72 dem begge. Hvis A-D båndet er svagt, er det derimod mindre sandsynligt, at person D kender B og C, mens en relationen til en fjerde person, E, som A ikke kender direkte, er mere sandsynlig. Svage bånd kan hermed udgøre hvad Granovetter kalder en bro til et andet netværk og dettes ressourcer og informationer. En bro udgøres altid af et svagt bånd, og er kendetegnet ved at være den eneste interpersonelle rute, hvorigennem information og indflydelse kan strømme fra et netværk til et andet (Granovetter 1973:1364). I Granovetters optik er netop svage bånd således af afgørende betydning for potentielt at styrke individets socioøkonomiske position. Dette skyldes, at en styrket socioøkonomisk position i mange tilfælde vil afhænge af, om individer har adgang til information om fx ledige stillinger, indsigt i procedurer, kontakt til arbejdsgivere osv. Mængden af information øges, når man indgår svage bånd, der i form af broer skaber adgang til viden i andre netværk. Broer er således en vigtig brik til at forstå individuel mobilitet, da de udgør en kilde til ny viden og nødvendige ressourcer på arbejdsmarkedet (Portes 1998:6). 8.2 Putnams brobyggende og afgrænsende social kapital Politologen Robert D. Putnam beskæftiger sig ligeledes med den betydning netværk har for individets muligheder. Putnam indskriver sig dog, som nævnt, i en anden teorigren end Granovetter og erstatter det økonomiske fokus på, hvordan netværk kan give afkast på arbejdsmarkedet, med det bredere samfundsmæssige social kapital begreb. Vi vil i det følgende kort redegøre for Putnams begreber om afgrænsende og brobyggende social kapital 40. Putnams forståelse af social kapital kan kategoriseres inden for den funktionalistiske tradition, da han forstår social kapital som en investering nu og her, der engang i fremtiden kan vise sig gavnlig ikke bare for den enkelte men især også for samfundet (Arneil 2006:3-4). Således har de sociale relationer, der skaber social kapital, en central funktion i samfundet i Putnams perspektiv, da den skaber sammenhængskraft og social tillid (Putnam 2002:7). Putnam forstår således sociale relationer som havende en funktion i en større social kontekst som fx nabolaget eller samfundet i sin helhed. Social kapital er derfor i Putnams perspektiv simultant et privat og et offentligt gode (Putnam 2002:7). Det sociale netværk i et nabolag kan i forlængelse her af, tænkes ikke bare at have betydning for den enkeltes socioøkonomiske position men også for sammenhængskraften og integrationen af grupper i samfundet som helhed. Hermed bidrager Putnams social kapital teori med en vigtig tilføjelse til Granovetters forståelse af hvilket udbytte, der kan være af at indgå i netværk. 40 Vi har valgt at bruge denne gængse danske oversættelse (fx Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007) af de to typer social kapital. På originalsproget, engelsk, kalder Putnam disse for hhv. bonding og bridging. 72

73 Vores hovedfokus i dette speciale vil hovedsageligt ligge på det mere individuelle udbytte af sociale netværk, men Putnams perspektiv er vigtigt, da det bidrager til at forstå betydningen af netværkene i en samfundsmæssig kontekst 41. For at forstå det individuelle udbytte af sociale netværk er det særligt relevant at forstå Putnams skelnen mellem om netværk giver adgang til afgrænsende eller brobyggende social kapital. Putnam betegner udbyttet af de netværk, der giver adgang til ressourcer uden for det umiddelbare og tætte netværk, som brobyggende social kapital. Denne type netværk er kendetegnet ved en stor forskelligartethed, forstået som at medlemmerne ikke er for ens, når det kommer til fx alder, køn, etnicitet og social klasse. Her er klare paralleller til Granovetters teori, men i stedet for at fokusere på karakteristika ved relationen (om den er stærk, svag eller uvæsentlig), fokuserer Putnam på netværkets medlemmer, og at disse ikke må udgøre en for homogen gruppe. Den sociale kapital har altså en mere produktiv form den er brobyggende når den udspringer af netværk, der er præget af forskelligartethed. Ideen er, at når dem, der indgår i et netværk, er indbyrdes forskellige, har de flere ressourcer at dele med hinanden. Putnam understreger, at denne form for social kapital er særligt givtig, da den forsyner den enkelte med ressourcer, der netop kan udvide den enkeltes handlemuligheder. Således er den brobyggende sociale kapital vigtig for, at den enkelte kan avancere og forbedre sin position i samfundet (Putnam 2002:11-12, Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007:64). Brobyggende social kapitals modstykke er afgrænsende social kapital. Putnam karakteriserer den afgrænsende kapital som eksisterende i netværk, der er homogene, forstået som at medlemmerne ligner hinanden på parametre som alder, køn, etniske tilhørsforhold og/eller social klasse. Putnam fremhæver, at afgrænsende social kapital er en mindre produktiv form for social kapital end den brobyggende, da den giver individet færre handlemuligheder. Alligevel har denne type netværk en funktion, da Putnam finder, at afgrænsende netværk i højere grad end brobyggende netværk er en kilde til social støtte og velvære for individet (Putnam 2002:11-12, Putnam 2007:143). Putnam ser altså som Granovetter selve karakteren af netværket, som afgørende for, hvilke ressourcer dette giver individet adgang til. 8.3 Revision af netværksbegreberne i et etnisk minoritetsperspektiv 41 Vi har dog det samfundsmæssige aspekt delvist med i form af, at vi forstår netværkenes bidrag til styrkelse af tyrkernes socioøkonomiske position, som en form for strukturel integration i det danske samfund, se afsnit 2.3 for en diskussion af dette. Denne strukturelle integration er dog forskellig fra den kulturelle integration, som Putnam ser som resultatet af den sociale kapital, når relationerne formidler værdier og normer, der styrker sammenhængskraften og tilliden i samfundet. At individers handlinger på mikroniveau har betydning for samfundet på makroniveau, er en vigtig pointe hos Putnam. 73

74 I det følgende vil vi sammentænke Granovetter og Putnams begreber og diskutere dem i en kontekst af etniske lokalbaserede netværk. Da ghettoerne blev udpeget i 2010, blev de beskrevet som områder, der er fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk afsondrede fra det øvrige samfund (VK-regeringen 2010:37). Hermed udpeges afsondretheden som en del af problemet ved disse nabolag. Det er derfor relevant at analysere om de etniske lokalbaserede netværk antager en karakter, vi vil kalde introvert. Det er en central pointe i både Granovetter og Putnams teorier, at mængden af information og muligheder, som et netværk giver adgang til, er afgørende for hvor produktivt dette er for den enkelte. Forskellen mellem de to teorier ligger hovedsageligt i, hvilket karaktertræk ved netværket, de fokuserer på som afgørende for om dette er produktivt eller ej. Putnam fokuserer således på forskelligartetheden af netværkets medlemmer, hvor Granovetter fokuserer mere på omfanget af netværket. For dem begge betyder dette, at et netværk er uproduktivt, hvis det er meget introvert. Dette skyldes, at det introverte netværk hos Granovetter er mindre omfangsrigt (og dermed mere ressourcesvagt), mens et introvert netværk hos Putnam vil betyde, at der er en mindre forskelligartethed blandt medlemmerne, og at ressourcerne følgelig er mindre omfangsrige. Konsekvenserne er altså sammenlignelige. I Putnams begrebsapparat skyldes dette, at introverte netværk kan kategoriseres som netværk, der udelukkende indeholder afgrænsende kapital og ingen brobyggende kapital. I det rent introverte netværk vil medlemmerne således ligne hinanden på parametre som alder, køn, etniske tilhørsforhold og/eller social klasse. Putnam ser således etnicitet som en potentiel afgrænsende 42 faktor, og lægger således vægt på, at etniske netværk kan være særligt disponerede for at være introverte. Dette skyldes altså Putnams fokus på forskelligartetheden af medlemmerne i et netværk, hvilket står helt centralt i hans teori. Jo større forskelligartethed og jo flere brobyggende relationer til det anderledes netværk, jo bedre. Derfor vil det introverte netværk ikke være produktivt i Putnams perspektiv. For at uddybe hvordan det introverte netværk kan være uproduktivt, vil vi ligeledes trække en parallel til en særlig type netværk, som Granovetter beskriver, nemlig kliken (Granovetter 1973:1373). Kliker er defineret ved at bestå af en afgrænset gruppe mennesker, der hver og en er forbundne til hinanden med stærke bånd, og samtidig ikke er forbundne med nogen, der står uden for kliken. Kliker er derfor kendetegnede ved stor intern sammenhængskraft men en 42 Dette kan man især forestille sig er relevant, når der er tale om en etnisk minoritetsgruppe, da man som minoritet (få i antal, mindretalsposition) nemmere kan lukke sig netop om det at have samme baggrund. Etnisk tilhørsforhold kunne blive mere afgørende, når man er en minoritet frem for en majoritet, fordi det kan tænkes, at man søger tryghed i fællesskabet om at være fremmede. Mens majoriteten næsten pr automatik indgår i relationer med andre fra samme etniske baggrund, skal en minoritet i højere grad opsøge det som et aktivt valg. 74

75 fragmenteret og isoleret status i forhold til andre dele af samfundet (ibid.). Hvis vi trækker på Granovetters begreb om kliken til at beskrive det rent introverte netværk, betyder det, at det rent introverte netværk er en uhensigtsmæssig netværkstype, da man uden broer og bånd til andre netværk bliver afsondret fra al information, der ikke allerede findes i det pågældende netværk. Det introverte netværk er således uproduktivt, da det er defineret ved, at man ikke har adgang til ressourcer uden for det tætsluttede netværk, man er en del af. Et centralt spørgsmål i forlængelse heraf er, om introverte netværk er særligt udtalte, når det gælder lokalbaserede netværk mellem etniske minoriteter. Vi vil her trække på den svenske socialantropolog Aje Carlbom og hans kritiske analyse af etniske enklaver i Sverige, og hvilken betydning det har, når etniske minoriteter isoleres i nabolag. Selvom Carlbom således bruger en anden terminologi, og ikke specifikt fokuserer på netværk, bidrager han til en forståelse af, hvordan introverte netværk kan være særligt udprægede blandt etniske minoriteter. Carlbom finder i Sverige belæg for, at etniske minoriteter i højere grad end tidligere samler og isolerer sig i bestemte bydele, hvilket han betegner som en enklavisering (Carlbom 2003:183). Enklavisering skal her forstås relativt bredt og henviser til områder med separate institutioner og netværk af både kulturel, religiøs, social og økonomisk art (ibid.:184). Det er dermed en bredere forståelse end Putnams afgrænsende sociale kapital, eller Granovetters kliker, der udelukkende omhandler netværkets type og ikke de institutionelle rammer. Carlboms pointe er, at der er opstået en urban kolonisering, hvor det er muligt for etniske minoriteter at bo i relativt veludviklede små samfund isoleret fra majoritetssamfundet (Carlbom 2003:185). Således betyder den øgede adskillelse af majoritet og minoritet at det urbane rum i storbyerne er opdelt, og at en stor del af de etniske minoriteter integreres ind i etniske netværk, frem for i majoritetssamfundet (Carlbom 2005:39,41). Han peger i forlængelse heraf på, at det er problematisk, at det er blevet muligt at begå sig i relativt lukkede netværk uden at lære sprog eller sætte sig ind i majoritetskulturen i samfundet (ibid.:39). Carlboms analyse bidrager således med et aspekt til karakteren af etniske lokalbaserede netværk, nemlig at der i hvert fald i Sverige findes nabolag, hvor etniske minoriteter udelukkende indgår i netværk med hinanden. Således indikerer Carlboms analyse, at etniske lokalbaserede netværk indebærer en risiko for at blive meget introverte, uproduktive netværk. Dog bygger Carlboms analyse på en forståelse af, at det er vigtigt, at minoriteten møder majoriteten for at blive velintegrerede i samfundet, og lægger sig således i højere grad op af et ideal om kulturel integration frem for strukturel integration. 75

76 8.4 Kvalitativ analyse af netværk i tyrkernes nabolag I den følgende analyse vil vi analysere tyrkernes tilgang til og brug af deres nabolag for at undersøge, om de indgår i (etniske) lokalbaserede netværk her. Første afsnit i analysen vil primært tage udgangspunkt i Granovetters forståelse af, at styrken af bånd er centrale for at vurdere hvor produktive disse relationer er. Vi vil i dette analyseafsnit ikke skelne mellem, om de lokalbaserede netværk indgås med danskere eller etniske minoriteter. Formålet er, at vurdere om tyrkere generelt bruger deres nabolag på en måde sådan, at dette konstituerer et lokalbaseret netværk. Vi vil efterfølgende fokusere specifikt på de etniske lokalbaserede netværk, tyrkerne indgår i, og spørgsmålet om, hvornår disse er produktive for den enkelte tyrker og altså positivt påvirker dennes socioøkonomiske position. Vi vil derfor tage udgangspunkt i karakteren af tyrkernes etniske lokalbaserede netværk, og især fokusere på, om disse antager en introvert, uproduktiv karakter for tyrkerne. Analysen adresserer følgende to forskningsspørgsmål: I hvilken grad indgår tyrkere i relationer i deres nabolag på en sådan måde, at det er meningsfuldt at tale om lokalbaserede netværk? I hvilket omfang indgår tyrkere i introverte etniske lokalbaserede netværk, som er uproduktive for deres mulighed for at forbedre deres socioøkonomiske position? Styrken af tyrkernes relationer i nabolaget Da vi indledningsvist er interesserede i at analysere styrken af de relationer vores informanter har i deres nabolag, lægger vi os op af Granovetters forståelse af bånd. Granovetter fremhæver fire aspekter, man kan vurdere styrken af et bånd på baggrund af. Dette er mængden af tid, den emotionelle intensitet, den indbyrdes betroelse og de gensidige tjenester, der kendetegner relationen (Granovetter 1973:1361). Dette betyder altså, at jo længere tid man har boet i et nabolag, des større er sandsynligheden for, at man har knyttet bånd, der er stærkere end uvæsentlige bånd. Herudover er beskrivelsen af relationerne helt central hvordan informanterne følelsesmæssigt er knyttet til andre i deres nabolag, og i hvor høj grad de betror sig til dem og hjælper hinanden. Af interviewene fremgår det, at samtlige informanter har knyttet bånd i deres nabolag, vi kan karakterisere som mere end blot uvæsentlige nikke-relationer, som Granovetter kritiserer naborelationer for typisk at være. Selvom der selvfølgelig eksisterer uvæsentlige relationer i nabolaget, er der ingen af vores informanter, der ikke har stærkere relationer i nabolaget end 76

77 disse. Der er derfor grobund for at tro, at nabolaget har relevans som et lokalbaseret netværk for tyrkerne. Ayla bor i en københavnsk ghetto, som hun ikke er glad for, og er den af vores informanter, der har færrest væsentlige relationer i sit nabolag. Ayla beskriver sine relationer til de andre beboere i nabolaget på følgende måde: Jeg kender min nabo. Hun er god, og hun er min bedste ven. Hun hjælper mig rigtig meget. ( ) Jeg kender kun én nabo, og snakker ikke rigtig med andre. (Ayla l.39,47) Ved at fremhæve, at naboen er hendes bedste ven, og at naboen hjælper hende rigtig meget, indikerer Ayla, at relationen indeholder både stor emotionel intensitet og mange gensidige tjenester. Således fremtræder relationen som en stærk relation. Ayla er den eneste af vores informanter, der kun har én stærk relation i sit nabolag, hvilket kan hænge sammen med, at hun ikke bryder sig om nabolaget og føler sig utryg her (Ayla l ). Selma, der bor lige uden for en ghetto i en københavnsk forstad, har dannet flere men mere svage relationer med beboerne i sit nabolag. Hendes relationer er også karakteriseret af gensidige tjenester: Ser du dine naboer meget, er du gode venner med dem? Ja, jeg er rigtig glad for mine naboer. Der er ingen problemer, det er fint. Ja vi snakker sammen og vi hjælper og nogle gange låner vi. Hvad hjælper I hinanden med, hvad kunne det være? For eksempel når der er gamle mennesker holder jeg varerne. Nogle gange spørger jeg min nabo: må jeg låne lidt mælk, jeg drikker kaffe tidligt om morgen, nogle gange. Og et æg og sådan. Det er fint, jeg er glad. (Selma l.41-46) Det forekommer, at Selma har skabt relationer til sine naboer, der er mere end uvæsentlige bånd i Granovetters begrebsapparat. Som hun beskriver det, fremstår samtalen med andre i hendes nabolag som relativt overfladisk, og hendes fremstilling fremhæver ikke den store emotionelle intensitet eller indbyrdes betroelse. Dette kan dog også skyldes Selmas noget begrænsede dansk. Til gengæld fremstår det tydeligt, at kontakten er relativt hyppig, har eksisteret over flere år og rummer gensidige tjenester, hvor man hjælper hinanden med mindre ting. Selmas relationer er et eksempel på, hvad vi vil forstå som produktive, svage relationer i nabolaget. Et andet eksempel er Bartu, der bor på Amager, og som også har relationer af karakteren svage bånd med nogle af sine naboer. I modsætning til Selma, er der her tale om danske naboer, som han både snakker lidt med og også udveksler gaver med: 77

78 De danske naboer, gamle mennesker, er gode naboer. Vi snakker. De giver min søn gaver, sidste måned gav de min søn en legetøjsbil. De danske naboer er gode. ( ) Lidt snakker vi hej, hvordan går det?. (Bartu l.42-46). Der er altså igen tale om et svagt bånd. Bartus i interviewet fremstod dansk begrænset, hvilket sætter grænser for, hvor stor indbyrdes betroelse han kan opnå med sine danske naboer, og man kan diskutere styrken af dette bånd. Dog giver naboerne hans søn gaver, hvilket indikerer en vis emotionel tilknytning og styrke i båndet. Mehmet, der bor på Østerbro, har også relationer med sine (næsten udelukkende) danske naboer og giver udtryk for at have stærke relationer med disse: Vi har vores nabos nøgler hjemme hos os, ekstranøgler. Vi har så mange relationer. Og da mine to døtre blev gift og de skulle flytte hjemmefra der var de med og sagde farvel og græd sammen med os. Og de er danskere. ( ) Med vores naboer er der ingen problemer, vi hjælper hinanden, og holder øje med hinandens lejligheder, når der er sommerferie. Der er ikke nogle problemer. (Mehmet l ). Relationen her indeholder både emotionel intimitet, gensidige tjenester og stor grad af tillid og må bestemt karakteriseres som et stærkt bånd. En del af informanterne har boet lang tid i det samme område og har derfor haft mulighed for at danne flere og stærkere bånd. Et eksempel herpå er Ibrahim, der har boet næsten 16 år på det nordlige amager, og Sila, der har boet i en københavnsk forstad, siden hun kom til Danmark for 30 år siden, og begge giver udtryk for at de kender mange i deres nabolag. Især Sila beskriver et omfattende netværk, hvor hun bor, og hendes netværk er karakteristisk, da det stort set kun er lokalbaseret (Ibrahim l.10-11, Sila l.46-50, ). Således giver informanterne i interviewene udtryk for, at de forholder sig til deres nabolag på en sådan måde, at de faktisk indgår i relationer af forskellig styrke. Ingen af informanterne giver udtryk for kun at have relationer af den karakter, Granovetter ville betegne som uvæsentlige til deres naboer. Vi kan således konstatere, at samtlige af tyrkerne i analysen indgår i lokalbaserede netværk, hvilket understreger nabolagets potentiale for tyrkerne. Efter at have slået denne generelle relevans af nabolaget fast vil resten af analysen beskæftige sig med de etniske 43 lokalbaserede netværk tyrkerne indgår i deres nabolag. 43 Vi vil igennem analysen analysere og diskutere tyrkernes relationer til andre etniske minoriteter generelt, men der vil også forekomme pointer, der relaterer sig mere snævert til lokalbaserede netværk med tyrkere specifikt. Vi vil lade analysen være bevidst om denne mulige forskel i hvem de etniske lokalbaserede netværk indgås med. 78

79 8.4.2 Rent introverte etniske lokalbaserede netværk I det teoretiske afsnit, sammenkoblede vi Granovetter og Putnam, og argumenterede med udgangspunkt i Carlbom for, at etniske lokalbaserede netværk kan være særligt disponerede for at være introverte (afsnit 8.3). I dette afsnit vil vi analysere, i hvilket omfang informanterne giver udtryk for at de selv, såvel som andre tyrkere indgår i etniske lokalbaserede netværk, der er introverte. Pga. det introverte aspekt vil denne analyse primært tage udgangspunkt i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk med andre tyrkere specifikt. Som tidligere nævnt, er en del af tyrkeres immigration til Danmark foregået som kædemigration, hvor især tyrkere fra landsbyer i Anatolien kom til Danmark enten ved familiesammenføring eller arbejdsimmigration (afsnit 3). En del af vores informanter er kommet til Danmark på denne måde, og beskriver hvordan mange tyrkere, der kommer fra de samme landsbyer i Tyrkiet, også holder sammen i meget tætte netværk i Danmark (fx Sila l.59-61, Irem l ). Irem, der ikke selv har tætte netværk med tyrkere fra sin hjemegn, beskriver det på følgende måde: Man kender jo folk fra Konya for eksempel. Der er fem eller seks landsbyer. Halvdelen af de landsbyer, de bor her. De kan næsten se på deres påklædning, hvilken landsby de er fra, og så hænger de på hinanden. ( ) Men du har nok i din egen familie. Og så måske andre bekendte fra samme landsby. Så man kender hinanden dernede fra. Man kender ikke hinanden herfra, men kender hinanden helt nede fra Tyrkiet af. Jeg kender mange, og mange kender mig, men jeg hilser kun. (Irem l ) Irem understreger her, at mange tyrkere, der er kommet til Danmark fra Konya, indgår i nære netværk med andre fra deres hjemegn. Hun pointerer endvidere at disse netværk kun udgøres af tyrkere fra samme landsby. Disse netværk kan karakteriseres som introverte, idet de er tydeligt afgrænset til at bestå af tyrkere fra Konya, der med Irems ord hænger på hinanden. Selvom Irem udtrykkeligt beskriver, hvordan andre tyrkere indgår i rent introverte netværk med hinanden, distancerer hun sig fra disse. Selvom hun ifølge eget udsagn er kendt i miljøet (Irem l.284), er hun i sin egen selvforståelse ikke en del af dette introverte netværk. Også Mehmet beskriver, hvordan mange tyrkere samler sig i bestemte områder i Danmark i nære netværk. Han beskriver det på følgende måde: Dem der bor i for eksempel Ishøj, og dem, der bor i Tåstrup, de kommer fra samme område i Konya, og i Århus, Brabrand, de kommer fra Sivas, de tiltrækker hinanden til områderne. Måske vi har den fordel at vi kommer fra Istanbul, der er ikke så mange fra Istanbul i Danmark. Der er en del, men det er ikke så meget ( )Desværre er der mange der kommer fra områder i Konya og 79

80 Sivas især, og en del af Busak og Ankara, bliver desværre gift med hinanden, de er slægtninge. (Mehmet l ) Mehmet pointerer således, at tyrkere fra bestemte dele i Tyrkiet også samles i bestemte dele i Danmark. Disse netværk synes at have karakter af introverte netværk, idet de endvidere gifter sig inden for samme netværk (slægten), hvilket vidner om et afgrænsende netværk uden broer til andre netværk. Ligesom Irem, ser Mehmet heller ikke sig selv, som en del af disse introverte netværk, hvilket han forklarer med, at han kommer fra byen. Han sætter således de introverte netværk i kontekst af by/land, idet han ikke mener, at de tyrkere, der er kommet fra de større byer, holder lige så meget sammen som dem fra landsbyerne (Mehmet l ). Der kan hermed være tale om, at det både er et spørgsmål om, hvorvidt man kommer fra landet eller byen i Tyrkiet, og om man er kommet hertil som resultat af en kædeimmigration, hvor næsten hele landsbyer over en årrække flytter fra ét sted i Tyrkiet til ét boligområde i Danmark. Desuden er det interessant, at de introverte netværk kun synes at eksistere mellem tyrkere og ikke mellem tyrkere og andre etniske minoritetsgrupper. Vi vil senere i analysen fokusere på betydningen af at indgå i netværk med henholdsvis tyrkere og andre etniske minoriteter, og for nu blot notere os, at de stærke, introverte relationer primært synes at blive indgået mellem tyrkere. Selvom, der ikke er nogen af informanterne, der efter egen opfattelse indgår i netværk, der kan karakteriseres som introverte, kender flere til grupper af tyrkere, der indgår i rent introverte netværk. Flere af dem er også bevidste om de negative sider af at indgå i sådanne netværk. Som eksempel herpå fortæller Kerem, hvordan han oplever, at der eksisterer introverte parallelsamfund i boligområder med mange etniske minoriteter. Han karakteriserer dem ved, at de etniske minoriteter her ikke forholder sig til det omgivende samfund: Problemet i det her land er, at for det første så bor folk i klynger, og fordi man bor i de her klynger, og fordi det altid er folk, der har parabolantenner ( ) Så kommer de til at leve i sådan et parallelsamfund; et virkelig brugt ord. De lever alle i et samfund, hvor man ser tyrkisk eller arabisk eller somalisk tv, og så lever de i et andet samfund, hvor de ikke rigtig forstår hvad der foregår her. ( ) Det er som om, at der er en masse folk, der bliver tabt bag en vogn, fordi de ikke ser det [dansk fjernsyn]. (Kerem l ) Kerem oplever det altså som problematisk, at nogle etniske minoriteter kun orienterer sig i forhold til deres hjemland frem for det land, de bor i. Han beskriver, hvordan etniske minoriteter ofte bor tæt sammen i en virkelighed der på ingen måder relaterer sig til det danske. Et sådant parallelsamfund, som Kerem beskriver, kan altså ses som en mulig 80

81 konsekvens af meget introverte netværk. Kerem tager afstand fra denne type netværk og fremhæver også et andet sted i interviewet, at han selv indgår i netværk med mange danskere. Også Kayra understreger i interviewet, hvordan der er grupper af tyrkere i Danmark, der ikke lærer dansk og fortsat lever som man gør i deres landsby frem for som i Danmark: De snakker ikke dansk, de snakker kun deres eget sprog, og der er ikke mange sociale aktiviteter. Det er ikke så godt. Vi bor i Danmark, og reglerne er som i Danmark, du skal gå i skole, du skal arbejde, det er vigtigt. Det er ikke ligesom i min landsby, vi bor i Danmark. Nogle gange bor du ligesom danske familier, ikke med din egen landsby. (Kayra l ) Således beskriver Kayra, hvordan introverte netværk med tyrkere fra egen hjemegn kan have en negativ indflydelse på sprog og samfundsdeltagelse samt mulighederne for at forbedre sin socioøkonomiske position gennem fx uddannelse og arbejde. Også hun ser det som problematisk hvis tyrkere ikke blander sig med danskere, men kun holder sig for sig selv. Flere af vores informanter understreger således, hvordan det, at tyrkere bor sammen med tyrkere, og kun indgår i netværk med disse, kan udgøre et problem. Dermed indikerer analysen altså, at Carlboms kritik af etniske lokalbaserede netværk har en vis berettigelse i en dansk kontekst. Hvis disse netværk har en meget introvert karakter, kan det skabe parallelle normer, hvor fx det danske sprog, uddannelse og arbejde ikke vægtes. Dog er det samtidig interessant, at om end flere informanter udtrykker bekymring for denne type netværk, er der ingen informanter, der giver udtryk for, at de selv kun har et netværk af meget stærke relationer til andre etniske minoriteter i deres nabolag. Det kan derfor være svært at vurdere, i hvilket omfang tyrkere faktisk indgår i rent introverte netværk, og om disse også kunne rumme ekstroverte elementer. Dette kan skyldes, at vi ikke har interviewet de allersvageste, der ikke taler dansk og ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Denne gruppe kunne tænkes at have større sandsynlighed for at indgå i rent introverte netværk, da dels sprogbarrierer afskærer dem fra netværk med andre end tyrkere og dels at den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet yderligere kunne isolere dem i hjemmet og nabolaget. I de meget introverte etniske lokalbaserede netværk er andre sprog end tyrkisk ikke nødvendigt. En anden årsag til, at ingen af vores informanter indgår i introverte netværk, kan være, at vi netop er kommet i kontakt med informanterne gennem kontakter (broer). Alene det, at gå på et sprog- og beskæftigelsescenter, eller at arbejde i et socioøkonomisk projekt, kan betyde, at man automatisk får ekstroverte elementer ind i sit netværk. 81

82 Det er således muligt, at nogle tyrkere indgår i overvejende introverte netværk, men dette betyder ikke nødvendigvis, at disse ikke også kan rumme ekstroverte elementer i form af brobyggende relationer til andre netværk. Et eksempel herpå er Ayla, der fortæller, at hun har snakket med en børnehave om at komme i praktik som vikar og i den forbindelse fået sin nabo, der taler godt dansk til at hjælpe sig med at skrive ansøgningen, da Ayla ikke mener, hun selv er så god til dansk (Ayla l ). Som tidligere nævnt, er Aylas lokalbaserede netværk meget småt og tæt knyttet. Denne nabo udgør alligevel en helt konkret ressource for Ayla i forhold til at styrke hendes socioøkonomiske position, da naboen har nogle ressourcer specifik rettet mod at klare sig i Danmark, som Ayla ikke selv har i samme grad (fx det danske sprog). Også Ibrahim nævner, hvordan han gennem sin kone, fik adgang til sit sidste job. Hans kone arbejdede på daværende tidspunkt på en større dansk avis med rengøring, og benyttede sig af sine svage bånd her til at forhøre sig om jobmuligheder til hendes mand hos en journalist. Journalisten gav hende et link til en hjemmeside, og kort tid efter havde Ibrahim fået job (Ibrahim l ). Således er Ibrahim et eksempel på, at meget nære, introverte bånd kan udgøre en ressource. Det afgørende synes i disse tilfælde at være hvorvidt relationen kan fungere som en bro og give adgang til informationer og muligheder, der ikke i udgangspunktet er tilgængelige for den enkelte. Vores analyse finder altså ikke belæg for, at tyrkerne indgår i rent introverte netværk, selvom de selv har opfattelsen af, at andre tyrkere gør dette. Snarere vil vi argumentere for, at i stedet for at opfatte etniske lokalbaserede netværk som introverte og afsondrede, vil det være frugtbart for forståelsen af etniske lokalbaserede netværk at tænke introverte og ekstroverte netværk ikke som gensidigt udelukkende kategorier, men som til tider overlappende elementer, som et netværk i højere eller mindre grad kan indeholde. 82

83 8.5 Bourdieu og betydningen af ressourcer i netværket Om et netværk er produktivt eller ej, vil i Bourdieus perspektiv på sociale netværk afhænge af mængden af ressourcer, som den enkelte kan trække på igennem sit netværk. Med afsæt i Bourdieus forståelse af, hvilke ressourcer den sociale kapital udgøres af, vil vi analysere ressourcerne i vores informanters etniske lokalbaserede netværk. Den instrumentelle tilgang til social kapital, som Bourdieu indskriver sig i, har fokus på, hvordan individer indgår i relationer og netværk, med det formål, at drage nytte af disse (Portes 1998:3, Verhaeghe et al. 2012:1). Netværket ses altså i denne teori ikke som et mål i sig selv, men snarere som et middel til at opnå andre mål i form af informationer, ressourcer og fordele. Sociale netværk er således et produkt af ikke altid bevidste individuelle eller kollektive investeringsstrategier. Det, der i sidste ende binder gruppen sammen, er i Bourdieus optik profit (Rosenmeier 2007:15). Det vil med andre ord sige, at det mest centrale i denne tilgang ikke forstås som relationen i sig selv, men hvad et individ kan trække på eller konkret få ud af, at indgå i denne. Social kapital betegner det akkumulerede arbejde, der ligger i at tilhøre et netværk af personer og at kunne trække på de faktiske eller potentielle ressourcer som medlemmerne besidder (Bourdieu 1986:248, Verhaeghe et al. 2012:2). I Bourdieus perspektiv handler det således både om, hvordan relationerne giver adgang til informationer og ressourcer, men fokus er særligt på mængden og kvaliteten af disse ressourcer (Portes 1998:3-4). Nøglen til at vurdere dette er Bourdieus øvrige kapitalformer: The volume of the social capital possessed by a given agent thus depends on the size of the network of connections he can effectively mobilize and on the volume of the capital (economic, cultural or symbolic) possessed in his own right by each of those to whom he is connected (Bourdieu 1986:249). Medlemmernes mængde af social kapital afhænger altså både af størrelsen af netværket, ligesom i Granovetters forståelse, men også af den samlede mængde kapital, gruppemedlemmerne hver især tilfører gruppen. Den sociale kapital et individ kan få ud af et netværk, afhænger således af medlemmernes mængde af kapital af økonomisk og kulturel art 44. Således kan social kapital ses som en form for netværkskapital, der skal forstås i kontekst af Bourdieus øvrige kapitalformer, om end den opererer på et akkumuleret niveau. Hvor social 44 Den sociale kapital udgøres herudover også af medlemmernes mængde af symbolsk kapital. Som vi vil redegøre for nedenfor er denne kapitalform en slags overbygning til den økonomiske og kulturelle kapital. 83

84 kapital er en kapitalform der refererer til netværk, henviser begreberne kulturel og økonomisk kapital til mængden af ressourcer, som den enkelte besidder. Økonomisk kapital, der er Bourdieus eneste materielle kapitalform, betegner de økonomiske goder, den enkelte er i besiddelse af, såsom indkomst og pengeressourcer. Den kulturelle kapital kan have tre forskellige udtryk; et kropsligt (fx gennem dannelse, gestikulation og smag), et objektiveret (fx gennem ejerskab af kunst og bøger) og et institutionaliseret (fx gennem uddannelse, eksamensbeviser og titler) (Rosenmeier 2007:13-14, Järvinen 2005:358). Den samlede mængde af og den indbyrdes fordeling mellem økonomisk og kulturel kapital markerer individets position i den sociale verden. Bourdieu går faktisk så langt som til at sige, at individer og grupper af individer er defineret af deres position relativt i forhold til de forskellige kapitalformer - i den sociale verden (Bourdieu 1985:724). Det er derfor også på grundlag af denne position, at man skal forstå, hvordan et individ handler. Dette skyldes, at individet i kraft af sin position i den sociale verden har med sig, hvad Bourdieu kalder habitus. Habitus er et system af varige men foranderlige kanaler, hvorigennem man opfatter, bedømmer og handler i verden (Järvinen 2005:358). Hvis vi søger forklaringen på, hvordan et individ handler fx i processen mod arbejdsmarkedet er det altså centralt, ifølge Bourdieu, at tage udgangspunkt i mængden af kapital og følgelig et individs placering i den sociale verden. Desuden har Bourdieu en tredje kapitalform, som fungerer som en overbygning til den økonomiske og kulturelle kapital, nemlig: symbolsk kapital. I det omfang økonomisk og kulturel kapital legitimeres og anerkendes i en given kontekst, tillægges den allerede eksisterende kapital en ekstra, symbolsk værdi, hvilket betegnes symbolsk kapital. Symbolsk kapital kommer typisk til udtryk som prestige, anerkendelse og indflydelse (Bourdieu 1985:724). Hermed er symbolsk kapital en slags magtkapital, som afspejler eksistensen af magtophobninger i kapitalformerne i Bourdieus optik (Järvinen 2005:357, Rosenmeier 2007:14). Hvis individerne i netværket har symbolsk kapital, vil denne bidrage til den sociale kapital individet har i kraft af netværket. Social kapital i Bourdieus teoriapparat er altså direkte koblet til en ressourcetankegang, hvor netværkets værdi vurderes på basis af, hvor stor en mængde kapital dette netværk giver adgang til. Det helt afgørende er, hvilken position de individer, man indgår i netværk med, har i den sociale verden. Jo mere økonomisk, kulturel og symbolsk kapital, medlemmerne i en persons netværk besidder, jo større er mængden af social kapital denne person har. Hermed er det ikke omfanget af eller forskelligartetheden i et netværk, der er det afgørende i Bourdieus perspektiv, men derimod kvaliteten og mængden af de ressourcer, dette netværk potentielt 84

85 giver adgang til. Det er således den samlede mængde af ressourcer, der eksisterer i et individs netværk, der udgør dennes sociale kapital. Med udgangspunkt i Bourdieus forståelse af social kapital kan vi således supplere vores fokus i analysen, der indtil nu har været på karakteren af et netværk, med et fokus på selve indholdet i et netværk, og altså de ressourcer, som den enkelte kan trække på Social kapital i kontekst af etniske lokalbaserede netværk I dette afsnit vil vi fokusere på Bourdieus forståelse af social kapital i forhold til netværk, der er baseret i nabolaget og eksisterer mellem etniske minoriteter. Formålet med dette afsnit er at klargøre, om der er særlige forhold man bør have for øje i en analyse af social kapital i etniske lokalbaserede netværk. Af statistikkerne fremgår det, at etniske minoriteter generelt har et markant lavere uddannelsesniveau og en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere (Danmarks Statistik 2011:49,63). Desuden finder et belgisk studie, at etniske minoriteter har færre og fattigere netværksressourcer relativt til majoritetsbefolkningen (Verhaeghe et al. 2012:3). Verhaeghe et al., der har undersøgt etniske uligheder i social kapital i en familiekontekst, finder, at tyrkere i Belgien har 23 % mindre adgang til information om arbejdsmarkedet, 27 % mindre adgang til jobopslag og oplever 13 % mindre opmuntring til jobsøgning end belgierne gør (ibid.:7). Os bekendt er der ikke lavet lignende studier i en dansk kontekst, men resultaterne indikerer, at der kan være få ressourcer i etniske netværk. Disse tal indikerer således, at det kan være svært for tyrkere at få adgang til store mængder social kapital gennem netværk med etniske minoriteter om ikke andet, så relativt sværere end i netværk med etnisk danske naboer. Det er en pointe hos Bourdieu, at det ikke er alle former for kapital, der er institutionaliserede, i form af uddannelse eller som konkret kommer til udtryk som beskæftigelse eller øget indkomst. Man kan i Bourdieus forståelse også besidde en form for skjult kulturel kapital, der altså ikke umiddelbart er synlig eller konkret. Således kan kropslig kulturel kapital give sig til 85

86 udtryk som dannelse og smag, mens objektiveret kulturel kapital kan give sig til udtryk ved ejerskab af kunst og bøger. Det er således centralt for Bourdieu, at man kan besidde skjulte ressourcer, der ikke er tællelige og ikke fremgår af statistikkerne som de institutionaliserede former for ressourcer, som eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. Herudover kan også Bourdieus begreb om symbolsk kapital have en særlig relevans, når man taler om betydningen af ressourcer i en kontekst af etniske minoriteter. Med symbolsk kapital peger Bourdieu netop på, at hvis man besidder kulturel eller økonomisk kapital, der anerkendes, vægtes denne endnu tungere, idet man opnår anerkendelse og prestige. Dette er særligt relevant i kontekst af etniske minoriteter, da mange af de ressourcer, de har med sig fra deres hjemland ikke nødvendigvis anerkendes i en dansk kontekst. Selv den institutionaliserede form for kulturel kapital, uddannelse, legitimeres ikke nødvendigvis i Danmark, hvilket betyder, at deres symbolske kapital er mindre, og at dele af deres kulturelle kapital således mister værdi. Et eksempel herpå er sprog. Et fuldendt tyrkisk tillægges ikke ligeså meget symbolsk kapital som et fuldendt dansk sprog gør, i Danmark hverken som konkret ressource på arbejdsmarkedet eller i adskillige andre situationer i samfundet. Hvis etniske minoriteter har kulturelle ressourcer med sig som ikke anerkendes, vil de fremstå mere ressourcesvage i statistikkerne, end de egentlig er. Et eksempel er vores informant Bartu, der i Tyrkiet havde en chefstilling inden for transport og logistik, men i Danmark arbejder som pizzaudbringer om natten og går i sprogskole om dagen. Det centrale er her, at selvom etniske minoriteters uddannelse eller erhvervserfaring i et andet land ikke nødvendigvis anerkendes i en dansk kontekst, ændrer det ikke ved det faktum, at de altså fortsat vil besidde kulturel kapital, om end kun kropsligt eller eventuelt objektiveret. På trods af sit meget begrænsede danske fremstår Bartu således også velreflekteret i interviewet og om hans uddannelse og erhvervserfaring anerkendes i Danmark eller ej vil han stadig have de færdigheder, han har tilegnet sig i Tyrkiet. Således er det muligt at etniske lokalbaserede netværk kan rumme ressourcer, om end de generelt set har markant færre institutionaliserede og konkrete ressourcer som uddannelse og beskæftigelse. Dog er en relevant pointe, at skjulte ressourcer, i mindre grad end de institutionaliserede, må forventes at udgøre en styrke i forhold til socioøkonomiske forhold i Danmark. Vi har i indeværende afsnit sat social kapital i kontekst af etniske lokalbaserede netværk. Pointen, som vi tager med til analysen er, at etniske minoriteter ofte er mere ressourcesvage end etniske danskere. Dog har vi ligeledes pointeret, at det i kontekst af etniske minoriteter, også er relevant at have blik for, at kulturel kapital kan eksistere institutionaliseret, men også 86

87 skjult i form af objektiveret og kropslig kulturel kapital. I den følgende analyse, vil vi fokusere på i hvilken grad etniske lokalbaserede netværk rummer kulturelle og økonomiske ressourcer. 8.6 Kvalitativ analyse af mængden af ressourcer i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk Vi vil i dette afsnit, med inspiration fra Bourdieus begreb om social kapital analysere i hvilken grad de etniske lokalbaserede netværk, som tyrkere indgår i, rummer ressourcer. Vi vil i analysen heraf afgrænse os til at analysere økonomisk og kulturel kapital, og altså ikke symbolsk kapital. Dette valg skyldes primært at symbolsk kapital er relativt abstrakt og kan være svært at italesætte. Desuden har vi i indeværende speciale ikke fokus specifikt på om kapital og egenskaber anerkendes, men hvordan informanterne oplever at kunne trække på kulturel og økonomisk kapital i deres etniske lokalbaserede netværk, der kan styrke dem socioøkonomisk. Bourdieus fremhæver, at kapital både kan antage en institutionaliseret form og en mere skjult form. Vi vil derfor i den følgende analyse fokusere bredt på, i hvilket omfang informanterne giver udtryk for, at der eksisterer økonomiske og kulturelle ressourcer blandt de etniske minoriteter i deres nabolag. Vi vil således ikke begrænse os til at se ressourcer alene som beskæftigelse og uddannelse på papiret. Analysedelen vil tage udgangspunkt i følgende analysespørgsmål: I hvilken grad eksisterer der ressourcer af økonomisk og kulturel art i de etniske lokalbaserede netværk, som tyrkere indgår i? Analysen vil fokusere på mængden af ressourcer i etniske netværk, der er afgrænset til at være situeret i nabolaget. Potentialet af disse netværk skal derfor forstås afhængigt af mængden af økonomisk, kulturel og symbolsk kapital, der eksisterer i dette nabolag. Uanset karakteren af de lokalbaserede netværk, vil disse aldrig kunne indeholde flere ressourcer, end der findes i nabolaget 45. Derfor er nabolaget og beboersammensætningen heri helt centralt som kontekstuel ramme om netværk og ressourcer i disse. Som beskrevet tidligere, har etniske minoriteter generelt kortere uddannelse og lavere beskæftigelsesgrad end danskere (afsnit 3). Dette billede afspejler interviewene ligeledes, hvor 45 Dog kan social kapital godt overføres gennem udvidede netværk, dvs. fx gennem venners venner og disse venners venner, som kan bo uden for nabolaget hermed er den sociale kapital ikke helt afgrænset til nabolaget. Man må dog forvente, at dem, der udgør ens direkte relationer og indgår i de lokalbaserede netværk er af størst betydning (og altså mere betydningsfulde end kontakterne i andet led) når man skal vurdere mængden af ressourcer i en persons netværk. 87

88 flere informanter giver udtryk for, at mange etniske minoriteter ofte eksemplificeret ved tyrkerne er udenfor arbejdsmarkedet (fx Mira l ). En af informanterne, der forholder sig kritisk til mængden af ressourcer blandt tyrkerne specifikt, er Bartu. Han kom til Danmark for tre år siden, hvor han blev familiesammenført med sin kone, der er bosat i Danmark, men han taler allerede dansk og er i arbejde. Han udbryder under interviewet, at tyrkiske mennesker er et problem! og forklarer det på følgende måde: De snakker ikke dansk. Det er et stort problem. Og gennem ca. fyrre år, de snakker ikke dansk. Kun tyrkisk og så lidt dansk. Og de arbejder ikke, kun sort arbejde. Det er et problem. De får hjælp og penge, social- og sygepenge. De penge og sort arbejde. Det er ikke godt! (Bartu l ) Her fremhæver Bartu, at han finder det problematisk, at mange tyrkere ikke lærer dansk, og kritiserer endvidere, at mange tyrkere ikke arbejder, men udelukkende lever af overførselsindkomst og sort arbejde. Man kan diskutere om ikke dette er en skrøne, som Bartu gengiver, især da han snakker i meget generaliserende termer om tyrkerne. Under alle omstændigheder præsenterer han her en kritisk opfattelse af de andre tyrkere som ressourcesvage, hvilket kan have stor betydning for, hvordan han går til lokalbaserede netværk med dem. Bartu er ikke alene med denne opfattelse af tyrkerne, og fx Ibrahim forholder sig også kritisk til mængden af ressourcer blandt tyrkere. Ibrahim, er arbejdsløs og uuddannet, men det fremgår af interviewet, at han læser meget, er reflekteret og ofte diskuterer samfundsforhold med sine børn (Ibrahim l. 142, ). Ibrahim er ligesom Bartu et godt eksempel på, hvordan en på papiret ressourcesvag tyrker alligevel fremstår som ressourcestærk. Han bor i et område centralt i København, der er på ghettolisten og peger på, at det er svært for ham bo i et område med mange ressourcesvage etniske minoriteter: Altså, jeg er selv etnisk og jeg har altid boet, hvor der er mange etniske omkring. Jeg vil helst lidt. ( ) Altså hvis man er venner med én, der ikke har uddannelse, ikke læser, ikke tænker noget det er meget svært at fortælle ham nogen ting. Det er ikke meget at diskutere med. Kommunikation. Det er derfor man bliver lidt træt nogen gange. Jeg bliver træt af vores egne folk lidt nogen gange. (Ibrahim l ). Ibrahim udtrykker her frustration over det manglende ressourceniveau blandt etniske minoriteter, når det kommer til kulturel kapital. Dette citat udfolder en vigtig pointe i Bourdieus forståelse af kulturel kapital, nemlig at denne fremtræder på flere forskellige måder, og det er her den institutionaliserede (at have en uddannelse), men især også den skjulte og 88

89 kropslige form for kulturel kapital (dannelse og refleksion), som Ibrahim føler, der mangler i hans etniske lokalbaserede netværk. Dette behøver ikke betyde, at alle etniske minoriteter eller alle tyrkere mangler kulturel kapital, selvom Ibrahim fremsætter det som et generelt problem i citatet. Her er det vigtigt at sammenholde Ibrahims pointe med, at han bor i et nabolag, der er på ghettolisten, og karakteriseret ved en relativt ressourcesvag beboersammensætning. Nabolaget udgør således en ressourcesvag ramme om hans etniske lokalbaserede netværk, der kan influere på hans opfattelse af ressourceniveauet generelt blandt etniske minoriteter. Et andet sted i interviewet nævner Ibrahim, at problemet beror i, at mange af de tyrkere, der kom hertil uden uddannelse og anden erhvervserfaring end arbejde på landet i Tyrkiet, ikke har udviklet sig i Danmark (Ibrahim l ). Mehmet lægger sig også op af denne forståelse. Han bliver spurgt, om det er vigtigt at bo tæt på andre tyrkere, hvortil han svarer: Nej, jeg tror at bo sammen med andre tyrkere, det giver måske problemer. Hvis der er for mange tyrkere. (Mehmet l.136). Han forklarer dette med, at første generation er kommet til Danmark uden uddannelse, og at de heller ikke i Danmark har fået hjælp med at opnå mere kulturel kapital: For den dag de kom til Hovedbanegården, næste dag de skulle på arbejde. Når de kom på arbejde, de danske myndigheder gjorde ikke en skid. De kunne i det mindste have åbnet en lokal danskundervisning, hvor de kunne lære dansk et par timer om ugen. De har kun lært tre ord: arbejde, penge, skat. (Mehmet l ) Mehmet og Ibrahim beskriver altså begge, hvordan de tyrkere, der valgte at tage til Danmark i 1970 erne, kom hertil med få ressourcer og ikke har formået eller haft mulighed for at tilegne sig mere kulturel kapital siden. Disse citater indikerer, at særligt den første generation af tyrkere, kan forventes at være særligt ressourcesvag. De af vores informanter der omtaler etniske lokalbaserede netværk i negative termer begrunder typisk dette med at henvise til etniske minoriteter eller tyrkeres generelt manglende ressourceniveau især af kulturel kapital. Denne pointe understøttes også af efterkommeren Mira, der fremhæver, at den sociale sammensætning i et område er vigtigere end den etniske sammensætning, når man skal forstå ressourcesvage eller problemfyldte områder: Jeg tror ikke at etniske minoriteter i sig selv påvirker området dårligt. Jeg tror det er sammensætningen af indvandrere med en uddannelsesbaggrund og ressourcer, der skal klinge. (Mira ) Når vores informanter således snakker om, at der er få ressourcer blandt etniske minoriteter henviser de enten til det generelt lavere uddannelsesniveau eller manglende beskæftigelse. Det 89

90 er dog bemærkelsesværdigt, at informanterne særligt hæfter sig ved manglen på kulturelle ressourcer i de etniske lokalbaserede netværk, mens økonomiske ressourcer kun i mindre grad synes at være i fokus i form af manglende beskæftigelse. Desuden bliver manglende ressourcer hos etniske minoriteter særligt fremhævet i forbindelse med ghettoområderne, altså områder der er defineret som ressourcesvage. Herudover udgør almene boligafdelinger ofte rammen om det etniske lokalbaserede netværk, og efterkommeren Kerem understreger, hvordan almene boligområder ofte er præget af sociale problemer og manglende ressourcer: Jeg vil for Guds skyld aldrig bo i et socialt boligbyggeri, aldrig nogensinde. Fordi det er belastet, fordi man kommer til at bo sammen med alle de der hættemåger og alle de andre. Altså ude ved min mor, der bor stort set kun andre udlændinge, som aldrig har gået i skole, som ikke kan finde ud af en skid, og så bor der ellers bare alkoholikere og narkomaner. (Kerem l ) Kerems pointe er her, at de almene boligafdelinger, som mange etniske minoriteter er bosat i, er kendetegnede ved at have en høj koncentration af såvel etniske minoriteter med få ressourcer som folk med sociale problemer (Kerem l ). Dette tyder på, at der er nogle nabolag, der på grund af en koncentration af manglende ressourcer og sociale problemer, udgør et dårligt udgangspunkt for produktive lokalbaserede netværk. Således bor Ayla i et nabolag, der er på ghettolisten, og desuden kendetegnet ved få ressourcer og store sociale problemer. Ayla er den eneste af vores informanter, der gennemgående udtrykker decideret utilfredshed med sit nabolag. Hun fortæller, at hun godt kan lide lejligheden, og siger så ( )men udenfor er der mange indvandrere, og jeg kan ikke lide mit område. (Ayla l.9-10). Hun er den af vores informanter, der udtaler sig mest eksplicit om sit område og udtrykker sig direkte negativt om sammenfaldet mellem dets etniske sammensætning og sociale problemer. Hun oplever en grundlæggende utryghed ved at bo der, og lægger meget vægt på de sociale problemer i området (Ayla l.10-13,23-26). Interessant nok er hendes lokalbaserede netværk her også som den eneste af vores informanter nærmest ikke eksisterende, og hun har kun relation til en enkelt person i nabolaget. Dette understreger, at når der mangler ressourcer i nabolaget i en sådan grad, at det også er kombineret med sociale problemer, så er der ikke store potentialer i etniske lokalbaserede netværk. Dog er det værd at bemærke, at Ayla ikke er den eneste af vores informanter, der bor i et ghettoområde, men hun er den eneste, der udtaler sig så eksplicit negativt om sit område og har så begrænset social kapital knyttet hertil. Bortset fra Ayla er det primært de mere ressourcestærke 90

91 informanter, som fx Mira, Kerem, Bartu, Ibrahim og Mehmet 46 der, som nævnt ovenfor, fokuserer på ressourcemangel blandt etniske minoriteter og tyrkerne specifikt. Sila og Selma bor begge i indvandrertætte boligområde i en forstad til København og er helt anderledes tilfredse med deres område og de etniske lokalbaserede netværk her (fx Sila l.11-17). De er begge relativt ressourcesvage i forhold til kulturel og økonomisk kapital, idet de er arbejdsløse, uuddannede og kun taler begrænset dansk. De har begge boet i Ishøj i de cirka 30 år, de har været i Danmark, og er glade for nabolaget og beboerne her. De fremhæver begge, at der ikke er nogen problemer i relation til deres nabolag (Sila l , Selma l.37-48). Fx fortæller Selma, at hun er glad for sine naboer, og at de hjælper hinanden (Selma l.42-43). De opfatter begge deres netværk i nabolaget som gode relationer, de får noget ud af. På denne måde synes det at være forskelligt, i hvor høj grad informanterne oplever etniske minoriteters ressourcer afhængigt af deres eget ressourceniveau. I relation til dette er det også værd at pointere, at Mira fremhæver, at hun føler, at det er vigtigt at have noget til fælles med dem, man bor sammen med, og nævner eksplicit, at hendes far primært omgås med de andre i området, der er i beskæftigelse, som han selv er (Mira l ). Analysen kunne således antyde, at det ikke blot er et spørgsmål om den absolutte mængde ressourcer i et lokalbaseret netværk, der er det afgørende, men også ressourcemængden i netværket relativt til ens egen mængde af ressourcer. Således kan man som Sila og Selma fx godt få noget produktivt ud af et etniske lokalbaseret netværk, hvor ressourceniveauet mht. kulturel og økonomisk kapital ikke er særligt højt Opsamling analysen af etniske lokalbaserede netværk med udgangspunkt i tre klassiske netværksteorier Vi kan med udgangspunkt i social netværksteori og social kapital teori analyseret betydningen af henholdsvis karakteren af og indholdet i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk. Analysen har haft til formål at belyse i hvilket omfang de etniske lokalbaserede netværk, informanterne indgår i, er af en sådan karakter, at de med udgangspunkt i klassisk netværksteori, kan ses som produktive. Vi fandt indledningsvist, at tyrkere indgår i netværk i deres nabolag helt generelt, såvel som i netværk, der kan karakteriseres som etniske lokalbaserede. Med udgangspunkt i Granovetter, 46 Mehmet er pt. arbejdsløs men har ejet adskillige virksomheder i Danmark, mens Mira og Kerem er velintegrerede efterkommere med længere uddannelser begge to. Bartu har uddannelse fra Tyrkiet og havde en chefstilling der, inden han kom til Danmark, her har han også fået arbejde. Selv Ibrahim, der hverken har uddannelse eller arbejde er som nævnt reflekteret og har desuden mange års erhvervserfaring (Ibrahim l ). 91

92 Putnam og Carlbom analyserede vi endvidere i hvilken grad tyrkere indgår i etniske lokalbaserede netværk som kan karakteriseres som introverte. Analysen viste her, at flere af informanterne omtaler introverte netværk, om end ingen af dem oplever sine egne netværk som sådanne. Desuden viste analysen, at selv tilsyneladende introverte netværk, synes at rumme potentialer. Dermed kan betydningen af etniske lokalbaserede netværk ikke forstås til fulde indenfor rammerne af Granovetter og Putnams begreber. Vi fandt endvidere, at de klassiske ressourcer kulturel og økonomisk kapital i Bourdieus forståelse ofte er begrænsede i etniske lokalbaserede netværk. Tyrkerne i analysen er meget bevidste om dette. De fremhæver hvordan etniske minoriteter særligt med fokus på deres egne landsmænd typisk mangler ressourcer, både institutionaliseret som uddannelse og arbejde, men understreger at der også er mangel på skjult kulturel kapital, som eksempelvis intellektualitet og dannelse. Analysen har ligeledes vist, at det kan være givtigt at snakke om ressourcer i mere relative termer end den klassiske social kapital teori lægger op til. Det handler ikke kun om mængden af ressourcer af økonomisk og kulturel art, men også af om dette ressourceniveau er højere end ens eget. Således synes der at være elementer af de etniske lokalbaserede netværk, som ikke umiddelbart lader sig forklare af social netværksteori og social kapital teori. Et relevant spørgsmål i denne forbindelse er, hvorvidt der eksisterer potentialer i etniske lokalbaserede netværk, som begreber om netværkets karakter, såvel som kulturel og økonomisk kapital ikke er i stand til at rumme? 92

93 9 Analysedel 3 Det særlige etniske potentiale i etniske lokalbaserede netværk Vi vil i dette afsnit trække på den forudgående analyse af de etniske lokalbaserede netværk med udgangspunkt i de klassiske teorier som Granovetter, Putnam og Bourdieu repræsenterer. I dette afsnit vil vi fokusere på, hvilke særlige potentialer, der kan være forbundet med, at de etniske lokalbaserede netværk netop indgås med andre etniske minoriteter. Afsnittet vil besvare følgende forskningsspørgsmål: Eksisterer der potentialer, der ikke indfanges af et klassisk blik på sociale netværk og som knytter sig specifikt til at etniske lokalbaserede netværk indgås mellem etniske minoriteter? Denne analyse vil således samle op på nogle tværgående pointer i den første del af den kvalitative analyse og på de klassiske teorier. Ydermere vil analysen tage afsæt i forskning, der konkret beskæftiger sig med etniske netværk og hvordan disse kan udgøre et særligt potentiale. Hermed vil vi lægge op til en diskussion af de klassiske ressource- og netværksbegreber, og disses evne til at rumme og forklare hvornår netværk er produktive for etniske minoriteter. Vi vil således i det følgende udfordre teorierne og forsøge at vurdere, om der er behov for nye begreber eller måder at forstå netværk på, når man analyserer disse i kontekst af etniske minoriteter. 9.1 Forskning i etniske netværk Flere forskere peger på, at boligsegregering, særligt for etniske minoriteter, kan rumme en række fordele, og at der især er potentialer forbundet med sociale netværk mellem etniske minoriteter i nabolaget (fx Hummelgaard & Hustved 2001:38, Bolt mfl. 1998:89). Dermed kan der i etniske lokalbaserede netværk ligge ressourcer, der må forstås uafhængigt af både kulturel og økonomisk kapital. At indgå i lokalbaserede netværk med andre etniske minoriteter kan være en ressource for den enkelte, ikke kun på grund af de tilgængelige ressourcer, men forankret i det faktum, at man deler en fælles situation. Først og fremmest finder forskningen at etniske netværk i nabolag kan bidrage med en fællesskabsfølelse og oplevelse af social inklusion. Således peger Heinesen på, at det kan være 93

94 en fordel for etniske minoriteter at bo i nabolag med en høj andel etniske minoriteter, da sammenholdet og identitetsfølelsen kan styrkes i kraft af, at man har en fælles kulturel baggrund 47 (Heinesen 1999:2). Disse positive aspekter af at bo sammen med etniske minoriteter kan både ses som resultat af netværk, men også som resultat af, at der eksisterer sociale institutioner, der støtter den enkelte i mødet med det omkringliggende samfund (ibid.:2). Således kan nabolag ses som en ramme om social inklusion i det nære, lokale netværk og skabe en form for sammenhængskraft internt i nabolaget (Bolt mfl. 1998:84). Social inklusion, fællesskab og personligt velvære i det hele taget er vigtigt i sig selv, men kan også indirekte danne grundlag for, at etniske minoriteter klarer sig godt på et samfundsmæssigt plan. Således peger Skifter Andersen og Børresen på, at det kan fremme etniske minoriteters sociale og økonomiske integration i samfundet at bo koncentreret, hvis de bor i et nabolag, hvor de kan føle sig trygge og har et fællesskab at søge støtte hos (2006:10). Et etnisk lokalbaseret netværk kan således have en direkte social værdi for den enkelte men kan også indirekte have betydning for den enkeltes socioøkonomiske position. Sociale netværk står helt centralt ifølge teorierne i forrige afsnit, når det gælder muligheder på arbejdsmarkedet, og adskillige undersøgelser viser, at beskæftigelse i høj grad opnås direkte gennem sociale netværk, hvor der udveksles information om fx jobmuligheder. Fx viser en undersøgelse af Rockwool Fondens Forskningsenhed relevansen af sociale netværk for især etniske minoriteter. De finder, at 23 % af beskæftigede indvandrere og efterkommere i Danmark i 1998/1999 havde fundet deres job gennem venner og slægtninge 48 (Damm 2006:151,177). Dette kan skyldes, at der i etniske lokalbaserede netværk eksisterer en høj grad af støtte og hjælp i forhold til eksempelvis at finde arbejde (Bolt mfl. 1998:88). Edin mfl. peger på, at informationer og hjælp i forhold til arbejdsmarkedet, kan være særligt vigtigt for de immigranter, der har svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. Dette skyldes blandt andet, at der kan eksistere diskrimination på det generelle arbejdsmarked, som ikke vil eksistere imellem etniske minoriteter (Edin m.fl. 2003:336). 47 Dog er det vigtigt at huske, at de etniske minoriteter i nabolagene sjældent er indvandrere eller efterkommere udelukkende fra samme oprindelsesland. Der kan dog være et vist kulturelt fællesskab mellem fx mellemøstlige landes befolkninger. 48 Til sammenligning havde kun 19 % af lønmodtagerne i befolkningen som helhed i 1996 fået deres arbejde gennem venner, slægtninge eller fagforeningen. En del af forklaringen på denne forskel kan være, at mange indvandrere søger ufaglærte job, der i højere grad besættes gennem netværk eller direkte henvendelse til arbejdsgiveren, end tilfældet er ved fx højere funktionærstillinger, der oftere besættes gennem skriftlige ansøgninger. Lignende undersøgelser i Sverige understøtter disse resultater (Damm 2006:177). 94

95 Inden for forskningen er en central pointe dog, at etniske netværk primært udgør en styrke i forhold til beskæftigelse i etniske nicher (Damm 2006:177). Med etniske nicher skal både forstås etniske butikker såvel som virksomheder, hvor mange etniske minoriteter er beskæftigede, hvor det kan være muligt at finde beskæftigelse, selvom man ikke kan tale majoritetssproget. Adgangen til disse virksomheder er nemmere, fordi elementer som brugbar kulturel viden og en fælles kulturel baggrund (arbejdsmoral, forståelse af ting osv.) spiller ind. Som eksempler på sådanne brancher, hvor mange tyrkere er beskæftigede, nævner Bergqvist og Pedersen grillbarer, cafeterier og pizzeriaer (2007:41). Således er det en pointe, at etniske lokalbaserede netværk både kan være produktive på et personligt plan, men kan også indirekte eller direkte styrke etniske minoriteters integration på et samfundsmæssigt plan. I indeværende speciale er omdrejningspunktet i hvilken grad etniske lokalbaserede netværk er produktive socioøkonomisk, hvorfor vi har en særlig interesse for det samfundsmæssige frem for det personlige plan. 9.2 Betydningen af hvem etniske lokalbaserede netværk indgås med Af den forrige analyse af karakteren og mængden af ressourcer i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk fremgik det, at informanterne skifter mellem at tale om, hvad der karakteriserer netværk med tyrkere og hvad der karakteriserer netværk med etniske minoriteter mere generelt. Det er således interessant at fokusere på, hvad det betyder for informanterne, om de indgår i lokalbaserede netværk med andre tyrkere eller etniske minoriteter mere generelt. Flere af vores informanter understreger, hvordan de får noget særligt ud af deres relationer med andre tyrkere i nabolaget. Et eksempel herpå er nedenstående citat, hvor Irem fremhæver, hvordan tyrkere er langt mere varme i deres væremåde end danskere: Menneskene[i Tyrkiet] er mere varme og kommer mere i nærheden af en. Og så har man det skide godt psykisk, der er nogen, der vil snakke med en. Her går man og skjuler det man har inde i sig på en eller anden måde, fordi menneskerne er kolde, og kan ikke finde ud af at åbne sig. Sådan er det ikke i Tyrkiet, en person der snakker med dig, får dig til at smelte, så har du det psykisk også meget bedre bagefter. (Irem l ) Irem tilskriver her den tyrkiske kultur en nærhed og medmenneskelig varme, der gennem relationen med tyrkere bibringer hende psykisk velvære. Denne varme sætter hun i kontrast til danskerne, som hun oplever som kolde og ude af stand til at åbne sig. Andre informanter fremhæver ligeledes, at der er en tryghed forbundet med at bo sammen med andre tyrkere. Eksempelvis erkender Erdem, der ellers understreger vigtigheden af kontakt med danskere, at der kan være tryghed i at bo tæt på andre tyrkere. Han nævner, at hans mor, 95

96 der er oppe i alderen gerne vil bo på et tyrkisk plejehjem: det ville være en stor og god ting, [hvis] man kunne få et plejehjem til de ældre, hvor de har en fælles kultur. Fordi når man er oppe i den alder, så tror jeg det er godt. (Erdem l ). Godt halvdelen af vores informanter på tværs af ressourceniveauer og generationer har prioriteret at indgå i tyrkiske lokalbaserede netværk i sådan en grad, at de enten sporadisk eller fast går i tyrkiske klubber 49. Kayra fortæller i interviewet, hvordan hun går i en tyrkisk kvindeklub i sit nabolag: Hver torsdag er der kvindeklub. Det er hyggeligt. Vi drikker te, kaffe og vi snakker ( ) Vi snakker og laver mad. Der kommer også pigeklub og hjælper med lektier og arbejde. (Kayra l ). Tyrkiske klubber og andre sociale institutioner kan således være vigtige for tyrkerne på et personligt plan men også som rum for hjælp og erfaringsudveksling i forhold til hverdagslige gøremål såvel som uddannelse og arbejde. Det lader altså til at det lokalbaserede netværk med andre tyrkere generelt opleves som havende en særlig værdi, da de deler en fælles kultur, der fx betyder, at der ligger en varme og tryghed i at indgå i disse relationer. Dog så vi tidligere, at det ikke er alle informanter, der oplever nære etniske netværk som positivt (afsnit 8.4.2). Det er ikke kun lokalbaserede netværk med tyrkere, som informanterne fremhæver som positive. Faktisk peger flere informanter på, at der ligger en særlig værdi i at indgå i netværk med etniske minoriteter mere generelt. Således beskriver eksempelvis Ibrahim, ligesom Irem ovenfor, hvordan han oplever, at danskere er kolde, men han sætter dette i kontrast til etniske minoriteter i bredere forstand: Jeg synes [danske] folk er kolde. Altså, men ovenpå bor en tyrker, nedenunder bor en araber. Mine børn, dem på 8 og 10 år, den ene går op, den anden går ned. Hans søn kommer også op. Vi blander mere end danskere, selvom han er araber men vi har også samme religion, det betyder også meget. (Ibrahim l.45-48). Ibrahim pointerer således, at i hvert fald, når det kommer til araberne, er der ikke stor forskel på, hvordan man går til sit lokalbaserede netværk de blander mere, som han siger. Der synes at være en anden tilgang til netværket blandt etniske minoriteter, der adskiller sig fra danskernes umiddelbare kulde. En del af dette tilskriver Ibrahim den fælles kultur knyttet til religionen, og det er således ikke givet, at Ibrahim ville mene, at dette omfatter samtlige etniske minoritetsgrupper i Danmark. Flere af vores informanter fremhæver som Ibrahim, hvordan det kan være en fordel at indgå i netværk med etniske minoriteter generelt. Et eksempel herpå er Sila, der prioriterer bosætning 49 fx Ibrahim l.157, Mehmet , Sila l.25-30, Ayla l , Mira l og Kayra l

97 med andre etniske minoriteter så højt, at hun tidligere flyttede fra et nabolag for at få flere indvandrerfamilier i sin opgang. Hun forklarer: Det er fordi før, i lejlighederne, der var kun én tyrkisk og én pakistansk familie. Det var ikke mange indvandrere, der boede sammen i samme opgang. Nu er det ikke et problem. I min opgang der er fem indvandrerfamilier. (Sila l ). Heraf fremgår det, at Sila tillægger det at bo med etniske minoriteter betydning og ikke udtrykker en præference for at bo med tyrkere specifikt. Dette gør sig formodentlig også gældende for hende, når hun skal indgå konkret i lokalbaserede netværk. Der kan dog også forekomme spændinger mellem forskellige etniske grupper. Et eksempel på dette er, at Ayla ikke bryder sig om arabere, da hun har erfaring med, at deres børn slår hendes børn og at forældrene ikke er til at tale fornuftigt med. Hun forbinder specifikt arabere i sit nabolag med utryghed (Ayla l , ). Herudover nævner fx Ibrahim, at somalierne har ødelagt det for os (Ibrahim l. 210). Ibrahim oplever at somaliere og tyrkere ofte redes over en kam, på trods af at somaliere i hans opfattelse ofte er på bistand og uden arbejde: Han er fremmed; jeg er også med i det forklarer Ibrahim (Ibrahim l ). De er altså fælles om at være fremmede (i andres øjne i det mindste). Eksemplerne tydeliggør, at der også kan eksistere spændinger mellem forskellige etniske grupper, og at det således ikke er givet at tyrkere altid vil opleve, at netværk med etniske minoriteter generelt udgør en styrke. Således understreger størstedelen af vores informanter, at skellet, mellem om man indgår i lokalbaseret netværk med en dansker eller ej, er mest betydningsfuldt. Om end, der kan være specifikke variationer inden for den meget diverse gruppe af etniske minoriteter i Danmark, synes disse skel at være langt mindre. 9.3 En særlig tilgang til netværk i etniske lokalbaserede netværk Flere af informanterne giver udtryk for, at udover at etniske minoriteter deler en kulturel varme, deler de også en særlig positiv tilgang til netværk og en velvilje i forhold til at hjælpe hinanden. Et eksempel herpå er 41-årige Ibrahim, der bor i et boligområde, der er relativt ressourcesvagt og præget af sociale problemer (bilag 3). Som tidligere nævnt betyder denne mangel på ressourcer, at Ibrahim oplever at blive træt af andre tyrkere i sit nabolag, da han mangler en form for intellektuelt modspil (kulturel kapital). På trods af denne ressourcemangel fremhæver han dog, at der blandt tyrkere eksisterer en særlig velvillighed i forhold til at hjælpe hinanden: Altså, jeg kan lide hvis der er nogle tyrkere ved siden af mig. Hvis jeg mangler penge fx, til små ting især, så kan jeg gå over til ham og sige ved du hvad, kan jeg ikke få 1000 kroner til næste uge? men jeg kan ikke gå til en dansker. I vores kultur, hvis kender lidt hinanden, fx hvis de har givet mig og jeg har givet dem. Fx hvis mit barn er sygt og det skal køres til lægen, og jeg ikke er 97

98 hjemme, så kan jeg ringe til min nabo og sige ved du hvad, jeg er meget langt væk, kan du ikke køre ham der over?. På den måde, vi hjælper hinanden. Den måde, det kan jeg godt lide. (Ibrahim l ). Ibrahim beskriver altså, at han får mere ud af relationer til andre tyrkere end han gør til danskere, netop fordi han oplever, at der er en større villighed til at hjælpe hinanden, når det er et etnisk lokalbaseret netværk. Dette citat er særligt interessant, fordi netværket her tillægges en helt særlig værdi, der hverken er knyttet til båndets styrke eller til mængden af ressourcer i klassisk forstand i netværket. At kende lidt hinanden, som Ibrahim betegner relationerne, kan karakteriseres som et svagt bånd, hvilket også i Granovetters optik er den mest produktive form for relation. Alligevel står det klart frem af citatet, at de svage relationer, til de tyrkiske naboer har en anden værdi end lignende svage relationer til danske naboer. Der synes altså at være noget særligt, der kendetegner de etniske netværk i nabolaget. Også Kerem pointerer, hvordan der eksisterer en særlig tilgang til hinanden blandt etniske minoriteter. Han fremhæver, at man hjælper hinanden på tværs af minoritetsgrupper, og kommer med et eksempel, hvor han kunne hjælpe sin mors arabiske nabo med at håndtere licensmanden, der ringende på, på trods af, at Kerem og naboen ikke snakkede samme sprog (Kerem l ). Således kan etniske lokalbaserede netværk sågar være nyttige på tværs af sprogbarrierer, som det nogen gange er tilfældet blandt etniske minoritetsgrupper. Dette kan måske forklares ved, at man som etnisk minoritetsgruppe i Danmark deler en fælles situation her, der kan være afgørende for, hvilken tilgang man har til at indgå i lokalbaserede netværk. Således synes der både i lokalbaserede netværk med tyrkere, såvel som i lokalbaserede netværk med etniske minoriteter mere generelt, at være en særlig tilgang til netværk, som er kendetegnet ved en villighed til at hjælpe. Der er således meget der tyder på, at det for etniske minoriteter ikke kun er centralt at indgå i relationer af den rigtige styrke, eller med tilstrækkelige ressourcer til at man potentielt kan drage fordele heraf. En vigtig faktor, i forhold til at vurdere hvor produktivt et netværk er, synes ligeledes at være om man faktisk udnytter potentialerne, et netværk rummer. Som vist i forrige analysedel bruger samtlige af vores informanter aktivt deres nabolag til at indgå i sociale relationer, der har betydning for dem. Når der i etniske lokalbaserede netværk således eksisterer en positiv tilgang og en forventning om, at man aktivt bruger et netværk, muliggør dette, at der er relativt flere tilgængelige ressourcer, end der ville være i et netværk med en mindre åben tilgang til netværk. At et etnisk lokalbaseret netværk, der ikke er rigt på klassiske ressourcer, alligevel kan rumme ressourcer for den enkelte, er der flere informanter, der understreger. Som det fremgik af et 98

99 citat af Ibrahim i det foregående afsnit, hjælper etniske minoriteter hinanden i nabolaget i hverdagen, hvilket Granovetter ville betegne som gensidige tjenester. Dette er særligt interessant, da Ibrahim, som nævnt, også fremhæver, at han bliver træt af de manglende ressourcer især i form af kulturel kapital i sit etniske netværk (Ibrahim l. 334). Der er derfor ikke tale om, at de tyrkere, Ibrahim bor i nabolag med, har flere ressourcer end fx danskerne i nabolaget. Således skyldes den værdi Ibrahim tillægger det etniske lokalbaserede netværk ikke, at mængden af ressourcer er høj. Snarere antyder eksemplet, at der er brug for ikke blot at se på mængden af ressourcer i det lokalbaserede netværk, men også på mængden af tilgængelige ressourcer i et netværk. Hvis villigheden til at dele sine ressourcer er større blandt etniske minoriteter, kunne dette således tænkes delvist at kompensere for et eventuelt lavere ressourceniveau i netværket. En anden informant, der har en lignende opfattelse af tilgængeligheden af ressourcer i etniske netværk, er efterkommeren Kerem. Han forklarer, hvordan der er forskel i tilgangen til de mennesker, der bor i ens nabolag, afhængigt af om disse er danskere eller etniske minoriteter: ( ) man kan altid ringe på hos hinanden og sige: hvad fanden er det her, hvad sker der her? Og det kan man ikke gøre hos folk, som er etnisk danske. For eksempel en meget basal ting, som jeg prøvede at forklare min kone den anden dag, hvis én er tyrker, så kan man ringe indtil klokken halv tolv, det er intet problem. Men hvis han er dansker, så er efter klokken otte for sent. (Kerem l ). Der ligger altså en anden tilgang til relationen, der betyder, at ressourcerne i lokalbaserede netværk med etniske minoriteter er mere tilgængelige. En del af den særlige tilgang til netværk kan måske forklares ved en kulturel forskel i, hvor megen emotionel intensitet jf. Granovetter, der lægges i relationerne. Irem forklarer således, at man i den tyrkiske kultur i højere grad byder hinanden på fx vand eller kaffe, og hun konkluderer derfor om tyrkere, at menneskene er mere varme og kommer mere i nærheden af en (Irem l.115). Danskere er i Irems optik sværere at komme ind på livet af, end tyrkere er. Dette kan være en del af forklaringen på, at relationerne nemmere bliver stærkere og mere betydningsfulde i de etniske netværk at tilgangen til netværket er en anden, sådan at man er mere tilgængelige for hinanden. Dette udmønter sig i følge Ibrahim også helt konkret i forholdet til naboerne i nabolaget: Jeg ved ikke, det er meget forskellige kulturer, som fx jeg har boet næsten 16 år det samme sted, og jeg har aldrig haft besøg af en dansk familie. Altså, hvis vi havde været i vores eget land, der ville man, hvis vi bor i samme opgang alle folk kender hinanden, alle folk besøger hinanden. (Ibrahim l.45-48) 99

100 Nabolaget og de mennesker, der bor heri, tillægges således stor betydning af vores informanter, og selv om næsten alle informanterne også har danske netværk, så omtaler de typisk de etniske lokalbaserede netværk mere og fremhæver, at de får noget mere ud af disse. Dette viser, at tyrkere får noget særligt ud af at indgå i lokalbaserede netværk med etniske minoriteter, som ikke uden videre kan opvejes af flere kulturelle og økonomiske ressourcer. Derfor vil tyrkere ikke nødvendigvis få mere ud af at indgå i relationer med etniske danske naboer, end med etniske minoriteter, blot fordi danskerne generelt har flere ressourcer i Bourdieusk forstand. Det afgørende kan netop være villigheden til at hjælpe, hvilket synes at være en særlig tilgang til netværk blandt etniske minoriteter. Som eksempel på, hvordan tilgangen til netværk blandt tyrkere er præget af en særlig villighed til at hjælpe hinanden, vil vi tage udgangspunkt i en særlig historie fra Mehmet, der netop viser, hvordan ressourcerne kan være mere tilgængelige i etniske lokalbaserede netværk. 57-årige Mehmet, var med sin familie blandt nogle af de første tyrkere, der kom til Danmark, og han fortæller i interviewet, hvordan han i 1970 erne hjalp nytilkomne tyrkere med at finde arbejde i Danmark, selvom han ikke kendte dem på forhånd: Så fandt jeg ud af, at hvis man købte Berlingske Tidende, så stod der masser af firmaer, der søgte arbejdskraft. Så det gør jeg. I første omgang der fik jeg en dansk bekendt til at vise mig, hvor annoncerne står. Det gør jeg. Så begyndte jeg at ringe rundt til firmaerne her på Sjælland om de var i Hillerød, Slangerup, Roskilde eller Køge det var lige meget. Så tog jeg toget og gik til fabrikkerne og sagde, at jeg kunne godt skaffe dem folk. Så fik jeg 5-10 arbejdstilbud af gangen. De kunne starte med det samme. (Mehmet l ) Mehmet beskriver, hvordan han gjorde brug af et svagt bånd til en dansk bekendt, der gav ham adgang til den nødvendige information om arbejdsmarkedet, nemlig at jobannoncer var slået op i Berlingske Tidende. Det mest interessante ved Mehmets historie er dog, at han hjælper tyrkere, der kommer til landet udelukkende, fordi de også var tyrkere. Han understreger, at han bare gjorde det for at hjælpe, og ikke fik nogen særlig betaling for det, blot somme tider et måltid mad eller lidt småpenge (Mehmet l.42-43). Af ovenstående citat fremgår det, at nærmest ikke-eksisterende relationer hvad Granovetter ville betegne som uvæsentlige bånd kan have en direkte værdi som adgangsgivende til arbejdsmarkedet, og at denne værdi udspringer af den særlige tilgang til netværk, som kan knytte sig til etniske lokalbaserede netværk. Relationen mellem Mehmet og de nytilkommende tyrkere fungerede som brorelationer, da Mehmet formidlede informationer og direkte jobmuligheder mellem to (eller flere) netværk, der var helt adskilte fra hinanden. Dette udfordrer Granovetters netværkstankegang, da denne bro udgøres af et uvæsentligt bånd frem for et svagt bånd. De uvæsentlige bånd ses ellers i 100

101 Granovetters teori som værende for svage til have en værdi, men i dette tilfælde har de helt unik betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen. Dette indikerer, at der er noget særligt på spil i etniske netværk, der udfordrer de klassiske netværksteorier, der typisk tager udgangspunkt i den hvide, amerikanske middelklasse, og deres forståelse af netværksdynamik (se fx Bedolla 2007:9). Således synes flere af de relationer og netværk, som ikke burde kunne rumme potentialer i teorierne, at kunne styrke tyrkere socioøkonomisk. Mehmets eksempel peger på, at etniske lokalbaserede netværk kan udgøre en konkret styrke i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket flere informanters fortællinger støtter op om. De etniske lokalbaserede netværk er altså ikke kun en sociale og psykologisk støtte, vores informanter oplever også, at de får noget mere ud af at bo sammen med etniske minoriteter. Flere informanter peger på, at de hjælper og søger hjælp hos andre etniske minoriteter, når det gælder mødet med det danske system. Det kan både handle om at forstå procedurer og regler i Danmark, men særligt oversættelsen af breve fra det offentlige, nævnes som eksempel på, hvor andre etniske minoriteter udgør en styrke (fx Kerem l ). Her er ikke så meget tale om selve det at lære sproget dansk det mener vores informanter, man bedst gør ved at bo i nabolag med danskere (fx Ayla l. 41) men snarere det at få oversat officielle papirer eller få hjælp til sproget i en ansøgning. Som eksempel på, hvordan etniske minoriteter i denne henseende trækker på hinandens ressourcer, nævner efterkommeren Kerem, at hans mors naboer søger hans hjælp, når de har sprogvanskeligheder: Der er mange af min mors veninder for eksempel, som heller ikke er så gode til dansk, og når jeg er hjemme og besøge hende, så ved alle det bare. Og så kommer de med breve og siger: kan du ikke lige læse det her og forklare, hvad det er. Og det er det der med, at de forstår det ikke, de forstår ikke hvad der bliver sagt, hvad der bliver gjort, og derfor er det meget nemmere at bo sammen, fordi så kan man spørge hinanden. (Kerem l ). Også Irem fortæller, hvordan hun hjælper andre med at oversætte, hvis nogle eksempelvis har fået et brev fra kommunen, som de har brug for hjælp til at forstå (Irem l ). Herudover beskriver Ayla, hvordan hun trækker på sin tyrkiske nabo og får hjælp af hende til eksempelvis at skrive jobansøgninger (Ayla l ). Således fremhæver flere informanter hvordan det, at der er andre etniske minoriteter i området at trække på, kan være en ressource. Udover, at det kan styrke tyrkerne personligt, kan det altså også hjælpe den enkelte på et mere socioøkonomisk plan med at blive bedre rustet i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Dette betyder, at selvom informanterne primært beskriver, hvordan det at indgå i etniske lokalbaserede netværk udgør 101

102 en styrke for dem på et personligt plan, så rummer de etniske lokalbaserede netværk også potentialer på et socioøkonomisk plan Opsamling I dette afsnit har vi fokuseret på, hvad der er det særlige ved at indgå i lokalbaserede netværk med netop andre etniske minoriteter. Analysen har således udfordret de klassiske teoriers begreber og foreslået nye måder at forstå netværk på, når man snakker om etniske lokalbaserede netværk. Det var således en central pointe, at der knytter sig potentialer til etniske lokalbaserede netværk, der ikke lader sig forklare af selve karakteren og indholdet i en relation. Således viser resultaterne, at når man undersøger etniske lokalbaserede netværk, kan det være relevant at supplere den klassiske forståelse af netværk med et fokus på tilgangen til netværk. Således viste analysen, at etniske lokalbaserede netværk rummer potentialer for tyrkerne, fordi etniske minoriteter er mere villige til at hjælpe hinanden. Således konkluderer vi, at ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk er mere tilgængelige for den enkelte, og at dette kan forklares med en særlig tilgang til netværk, der udspringer af, at man deler en fælles kultur eller situation som etnisk minoritet her i Danmark. Dette underbygger, at etniske lokalbaserede netværk kan være særligt produktive for tyrkerne sådan, at de styrkes socioøkonomisk og især personligt. 102

103 10 Metodediskussion I indeværende afsnit vil vi diskutere konsekvenser af vores metodiske valg og metoderne i sig selv. Diskussionen vil tage udgangspunkt i tre begreber, der er helt afgørende i forhold til at vurdere det metodiske grundlag for en analyse nemlig resultaternes validitet, reliabilitet og generaliserbarhed (Kvale 1997:226). Validitet. Først og fremmest vil vi diskutere analysens validitet, hvilket henviser til spørgsmålet om, hvor gyldige vores resultater er. Validitet handler dermed om den håndværksmæssige kvalitet i forskningen, og i hvilket omfang vores metodiske, teoretiske og analytiske tilgange har betydet, at vores resultater fremstår gyldige, velbegrundede og overbevisende (Kvale 1997:233,235). Først og fremmest har analysens udgangspunkt i et mixed methods design været med til at sikre en øget validitet. Når man taler om, at metodekombination øger en analyses validitet, henviser man ofte til brug af triangulering, hvormed forskellige metoder belyser samme problemstilling hvorved gensidigt bekræftende resultater underbygger validiteten af konklusionen (Kvale 1997:237). At vi mener at vores kombination af metoder gør resultaterne valide på trods af at de belyser forskellige dele af problemstillingen skyldes, at de to metoder belyser nært beslægtede dele af problemstillingen. Hvor den kvantitative analyse finder en overordnet sammenhæng mellem tyrkeres socioøkonomiske position og om de bor sammen med andre etniske minoriteter, så underbygger den kvalitative analyse denne sammenhæng gennem en analyse af etniske lokalbaserede netværks rolle heri. Den kvalitative analyse har således komplementeret den kvantitative, og vores resultaters validitet er underbygget af, at begge tilgange til fænomenet bekræfter, at det at bo sammen med etniske minoriteter påvirker tyrkeres socioøkonomiske position positivt. En anden måde, vi har øget validiteten af vores forskningsresultater på, er ved at inddrage teori i tolkningen af resultaterne. Vi har således vurderet om vores metoder undersøger det, de har til formål, ved først at opridse vores teoretiske grundlag for at forstå det der undersøges. Denne forståelse har til formål at verificere de tolkninger, vi laver (Kvale 1997:239). I tråd med vores videnskabsteoretiske strategi har vi gennemført analysen som en vekselvirkning mellem teori og empiri i en retroduktiv tilgang. Dette har været et forsøg på at opnå yderligere validitet gennem ikke blot at udfordre de empiriske fund med vores teoretiske forståelse men også at revurdere den teoretiske forståelse på baggrund af de empiriske erkendelser. Denne 103

104 vekselvirkning har udmøntet sig i, at vi på baggrund af vores analyse har dannet nye analytiske begreber som fx tilgangen til netværk, hvilket vi har fundet er en vigtig analysekategori til at forstå netværk i et etnisk minoritetsperspektiv. Validiteten afhænger ligeledes af det datagrundlag, som analysen udføres på baggrund af, da gyldigheden af dette i høj grad er betydningsfuldt for, om de fundne resultater er gyldige. Eftersom den kvantitative empiri udgøres af registerdata er validiteten af denne generelt høj, da analysen tager udgangspunkt i hele populationen frem for kun en stikprøve. Vores resultaters gyldighed er således ikke udfordret af stikprøveudvælgelsen, der kan være behæftet med usikkerhed og bias i forhold til, hvem der indvilger i at deltage. Dette er især en fordel, når man som i indeværende speciale tager udgangspunkt i en minoritetsgruppe i samfundet, der kan være sværere at få gode svarprocenter fra. En begrænsning ved brug af registerdata er dog, at analysen er begrænset til at omfatte variable, der er blevet indsamlet og konstrueret til andre formål, fx i kommunerne eller i CPR-registeret. Hermed er der dels et endeligt antal variable at vælge mellem og dels har vi ikke haft indflydelse på den oprindelige operationalisering af et givent fænomen (Hansen og Andersen 2005:94). Dette er dog af mindre betydning i vores datagrundlag, da ulemperne er blevet opvejet af, at vi har haft et omfattende datasæt til vores rådighed med unikke kombinationer af variabel, såsom Rockwoolfondens områdeinddelinger. Det ville dog have været en fordel fx at have et områdebaseret mål for kriminalitet og en variabel for forældrenes socioøkonomiske baggrund. Med et mål for kriminalitet kunne det have været muligt at inkludere det tredje kriterium fra ghettodefinitionen i modellen og således holde denne betydning fast i den kvantitative analyse af betydningen af etnisk sammensætning. Et mål for forældrenes socioøkonomiske position kunne have gjort det muligt at kontrollere for social arv i den kvantitative model. Den kvalitative empiri har vi derimod selv indsamlet og haft mulighed for at influere på, og vi vil her kort vil reflektere over gyldigheden af de kvalitative interviews, samt hvorvidt der er svagheder, der kan have påvirket analysens resultater. Den kvalitative analyse bygger på interviews med 12 tyrkere, som vi har været opmærksomme på at tilstræbe en vis spredning iblandt i forhold til fx alder og social status. Ønsket om spredning skyldes, at vi har ønsket at få repræsenteret så mange forskellige opfattelser, erfaringer og meninger som muligt. Der er en enkelt gruppe af informanter, der er underrepræsenteret i specialet, nemlig de meget ressourcesvage. Gyldigheden af vores konklusioner afhænger af om vi har fået alle perspektiver inden for problemstillingen med, og når vi mangler de allermest ressourcesvage risikerer vi også at mangle nogle vigtige perspektiver. Det skal her understreges, at vi altså har interviewet 104

105 ressourcesvage, blot ikke de mest ressourcesvage som førtidspensionister eller langtidsledige. Dette skyldes sandsynligvis at vi har været begrænsede af, at vi ikke snakker tyrkisk eller har haft midler til en tolk, og det har derfor været en nødvendighed, at informanterne snakkede et vist niveau dansk. Dette har sandsynligvis været primærårsag til, at de helt ressourcesvage tyrkere som eksempelvis de langtidsledige, førtidspensionister ikke indgår i analysen. En interessant metoderefleksion, der afledes af vores konkrete analyse, drejer sig om de rent introverte netværk. Ingen af vores informanter beskriver, at de selv indgår i et sådanne, men flere af dem fremhæver, at de eksisterer for de andre. Af hensyn til vores konklusioners validitet kan vi på dette grundlag ikke slutte, at rent introverte netværk eksisterer, da beretningerne kan være udtryk for en skrøne således at introverte netværk faktisk ikke eksisterer. Dog kan vi heller ikke afvise, at de findes, da vores rekrutteringsstrategi netop har været at gå gennem gatekeepers, der nødvendigvis må fungere som ekstroverte elementer i personens netværk. Det ville således kræve en specialdesignet rekrutteringsstrategi, hvis man skal undersøge om der blandt etniske minoriteter eksisterer rent introverte netværk. Af denne grund afholdt vi os fra at konkludere, om de rent introverte netværk eksisterer, og hvilken betydning de har, og holdt os i stedet til hvordan informanterne beskriver disse. Reliabilitet. Når man snakker om resultaters reliabilitet handler det om pålideligheden af disse, hvilket i høj grad baserer sig på, om analysen har været konsistent (Kvale 1997:231). Således er det afgørende for at sikre analysens reliabilitet at modvirke vilkårlig subjektivitet og sikre konsistente resultater. Spørgsmål om reliabilitet er mest relevante i forhold til vores kvalitative empiri og analysen heraf, da vi ikke selv har haft indflydelse på skabelsen af den kvantitative empiri. Reliabiliteten af den kvantitative data er høj, eftersom registerdata, i modsætning til i fx spørgeskemaundersøgelser, ikke baseres på respondenters subjektive vurderinger, mulige selvfremstillinger eller til tider mangelfulde hukommelse. Derimod kommer empirien fra registre som CPR-registeret, der indeholder konsistent og pålideligt data. Man kan dog argumentere for, at det er en udfordring for reliabiliteten, at vi ikke har haft mulighed for fx at få førstehåndskendskab til de omstændigheder, data er indsamlet under, og hvilket oprindeligt formål denne dataindsamling havde (Hansen og Andersen 2005:94-96). For at sikre, at vores tolkninger er pålidelige, har vi først og fremmest været to personer involveret i alle aspekter af analyserne og tolkningen heraf. Vi har ligeledes været opmærksomme på at forholde os kritisk til vores forskningsresultater og været påpasselige i forhold til ikke at tolke for hårdt på såvel den kvantitative som det kvalitative data. 105

106 Konsistensen har i den kvalitative analyse har vi konkret sikret ved at sørge for, at de brudstykker, vi har inddraget i specialet, dels har været konsistente internt i forhold til den samlede fremstilling i det enkelte interview, og dels at der har været tilstrækkeligt belæg for at fremføre pointerne på tværs af informanternes udsagn. Ydermere har vi bestræbt os på at repræsentere samtlige informanters opfattelser og betragtninger i analysen, sådan at vi fx ikke kun har medtaget pointer fra de mere ressourcestærke informanter, der fremstod mere reflekterede og velformulerede. Det har været vigtigt for os at sikre, at alle informanter er repræsenteret men i tilfælde, hvor informanterne havde et relativt begrænset dansk, har vi, hvor det har givet mest mening, refereret meningen frem for at citere personen direkte. Reliabliteten af den kvalitative analyse afhænger også i høj grad af hvor konsistente gennemførslen af selve interviewene er. Vores interviews har i høj grad været formet af vores forskningssamarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, hvilket først og fremmest har betydet, at interviewene i denne forbindelse bygger på en relativt lang og færdigudviklet interviewguide, som vi har haft mulighed for at lave enkelte tilføjelser til. Dette har dels betydet, at der har været mange spørgsmål, hvilket har gjort at det ikke har været muligt at få spurgt alle informanterne om helt det samme. Vores fokus i interviewsituationen har dog været på at sørge for. at de spørgsmål, der berører vores problemstilling blev spurgt og således sikre konsistens på tværs af interviewene mht. de vigtigste dele. Ydermere har der været meget stor forskel på abstraktionsniveauet i de forskellige spørgsmål. Dette har på den ene side haft den fordel, at der var spørgsmål for enhver af vores meget forskellige informanter, men det har også betydet, at nogle emner kun blev meningsfuldt berørt af vores mest ressourcestærke og velformulerede informanter. Dette gælder fx, hvilken påvirkning (om nogen) informanten mener, at nabolaget har på et individ, der er bosat heri. Vi har for at sikre vores analyse er konsistent valgt ikke at analysere direkte på, hvordan informanterne forstår den overordnede sammenhæng, og i stedet fokuseret på de etniske lokalbaserede netværk som en forklaring herpå. Desuden har vi været meget bevidst i dataindsamlingen om vores mulige indflydelse på informanterne. En stor del af interviewene er gennemført på sprog- eller beskæftigelsescentre, og altså på steder hvor tyrkerne typisk har kontakt med systemet. Dette kunne påvirke informanterne til fx at udtale sig mere positivt, end de ellers ville være. Dette har vi forsøgt at begrænse ved at understrege over for dem, at vi kommer udefra og er uafhængige ligesom vi fremhævede deres anonymitet. Det ville dog have været en fordel at interviewe informanterne i enten mere neutrale omgivelser eller i informantens hjem, hvis det havde været muligt. At gennemføre interviewene i informanternes hjem ville dels have været en fordel i forhold til en delvis udjævning af magtforholdet, da informanten i højere grad ville have været på 106

107 hjemmebane, og dels kunne det have bidraget med interessante pointer om nabolaget faktisk at være til stede der. Generaliserbarhed. Da viden altid vil afhænge af den kontekst den er skabt i, er det nødvendigt at gøre sig nogle refleksioner omkring, under hvilke omstændigheder resultaterne kan være vejledende for hvad der kan ske i andre situationer. Dette er overvejelser om analysens generaliserbarhed (Kvale 1997:228). Da vores kvantitative empiri tager udgangspunkt i populationsdata, er det ikke relevant at snakke om generaliserbarhed, der i en kvantitativ sammenhæng handler om, hvor godt udvalgspopulationen repræsenterer undersøgelsespopulationen (Hansen& Andersen 2005:85). I forhold til den kvalitative empiri knytter et relevant spørgsmål sig først og fremmest til i hvor høj grad de fundne resultater kan generaliseres til tyrkere generelt. På trods af at vi som beskrevet har relativt få ressourcesvage informanter, er der ellers stor spredning i forhold til alder, socioøkonomiske forhold mm. Vi forventer derfor, at vores resultater kan generaliseres til tyrkere i Danmark generelt. En pointe vi yderligere vil fremhæve her knytter sig til de kurdiske tyrkere. En stor del af tyrkerne i Danmark er kurdiske tyrkere, hvilket er en særskilt etnisk gruppe i Tyrkiet, hvis sprog fx stammer fra en anden sprogstamme end tyrkisk. Dette skel kan ikke mindst forventes at have betydning pga. den politiske og identitetsmæssige betydning skellet tillægges i Tyrkiet. Metodisk har det dog været en udfordring at tage højde for forskelle, der knytter sig til dette skel, da kurderne ikke registreres som en særskilt gruppe i Danmark. Til gengæld viste vores kvalitative analyse, at vores informanter, der selv var af kurdisk oprindelse, ikke tillagde dette stor betydning. Flere af dem negligerer betydningen, og dem der har kurdisk oprindelse, har typisk dette i en blanding mellem tyrkisk. Således beskriver fx Bartu sig selv som en mosaik af forskelligt etniske tilhørsforhold (Bartu l.69). At vi ikke har fundet de store forskelle, kan skyldes, at vi udelukkende har talt med arbejdsimmigranter og familiesammenførte og dermed ingen af de kurdere, der er kommet hertil som kurdiske flygtninge. Vi forventer således ikke, at den manglende mulighed for at skelne i den kvantitative analyse har haft afgørende konsekvenser for generaliserbarheden af vores konklusioner til tyrkere generelt. Vi forventer, at vores resultater i noget omfang kan generaliseres til at omfatte flere etniske minoritetsgrupper end kun tyrkerne. Således forventer vi, at vores resultater i nogen grad vil kunne omfatte andre relativt veletablerede indvandrergrupper fra Mellemøsten, der er kommet 107

108 til Danmark under lignende forhold (arbejdsimmigration og familiesammenføring). Dette kunne fx være pakistanere. 108

109 11 Diskussion af analysens resultater Vi vil i dette afsnit diskutere hvor stort det fundne etniske potentiale, der knytter sig til de etniske lokalbaserede netværk, egentlig er. Vi vil i forlængelse heraf diskutere analysens resultater i lyset af ghetto- og integrationsdebatten. Diskussionen vil således lægge op til en samfundsmæssig perspektivering, der vil sætte spørgsmålstegn ved relevansen af et ghettobegreb i en dansk kontekst, samt komme med forslag til hvordan man kan udnytte det etniske potentiale i praksis (afsnit 12.1) Værdien af det etniske potentiale I dette afsnit vil vi diskutere implikationerne af især vores kvalitative analyses fund af et særligt etnisk potentiale, der knytter sig til nabolaget. Hvordan får tyrkere noget ud af at indgå i etniske lokalbaserede netværk med andre etniske minoriteter? Hvor stor en betydning har dette etniske potentiale egentlig, og kan etniske lokalbaserede netværk være at foretrække frem for lokalbaserede netværk med danskere? Den kvalitative analyse viste, at der eksisterer et særligt potentiale i etniske lokalbaserede netværk, der ikke blot kan forklares med henvisning til netværkets størrelse, medlemmernes mængde af ressourcer eller diversiteten af netværket, som de klassiske netværksteorier foreskriver. Således viste analysen, at et særligt potentiale i etniske lokalbaserede netværk, udspringer af, at tyrkerne oplever ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk som mere tilgængelige, end de er i lokalbaserede netværk med danskere. Idet etniske minoriteter deler en fælles kultur eller fælles situation som etniske minoriteter i Danmark, har de i højere grad en tilgang til netværk, hvor de investerer i dette. Dette resultat gør det relevant at diskutere, hvad det etniske potentiale betyder for værdien af henholdsvis etniske og danske lokalbaserede netværk for etniske minoriteter? Med udgangspunkt i kulturel integration kan kontakt mellem majoritet og minoritet forstås som afgørende for at sikre integration af etniske minoriteter (afsnit 2.3). Resultaterne fra vores analyse peger dog på, at man ikke kan forstå forholdet mellem majoritet og minoritet helt så ensidigt i hvert fald ikke når det handler om tyrkeres socioøkonomiske position. Hvis etniske minoriteter kan udgøre et særligt potentiale for hinanden i kraft af deres tilgang til netværk, er det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om danske naboer nødvendigvis er bedre for integrationen af etniske minoriteter end andre etniske minoriteter? Hvis danskere har en tilgang til netværk, der betyder, at de i mindre grad ønsker eller formår at interagere og indgå i 109

110 netværk med deres naboer, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange ressourcer, der egentlig er tilgængelige for etniske minoriteter gennem lokalbaserede netværk med danskere. I forlængelse heraf er et relevant spørgsmål, hvor betydningsfuldt det fundne etniske potentiale egentlig er, sammenlignet med klassiske mål for et netværks værdi som omfanget af netværket, forskelligartetheden i netværket og mængden af ressourcer heri. I analysen har det været en analytisk pointe at isolere, hvordan det påvirker tyrkere at bo sammen med etniske minoriteter i sig selv, men i praksis er det langt sværere at udtale sig om en ren effekt af, at etniske minoriteter bor sammen. Af den kvantitative analyse fremgik det, at om end det at bo sammen med etniske minoriteter påvirker tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse positivt, så er denne sammenhæng relativt lille. Faktisk er der kun godt fem procentpoints forskel på en tyrkers sandsynlighed for beskæftigelse, om der er 10 % eller 80 % etniske minoriteter i dennes område, hvilket ikke er meget. Det fremgik ligeledes af de kvalitative interviews, at om end informanterne giver udtryk for, at de etniske lokalbaserede netværk styrker dem, så er der relativt få af dem, der forstår denne indflydelse som værende af direkte socioøkonomisk betydning. Den primære styrke ved de etniske lokalbaserede netværk italesættes som personlig tryghed og støtte i hverdagen, mens den socioøkonomiske betydning, og fx hjælpen til mødet med det danske system, kun har en sekundær rolle i deres egen opfattelse. Desuden fremgik det af den kvantitative analyse, at betydningen af at bo i et område med mange udenfor arbejdsmarkedet er godt dobbelt så stærk, som betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter. Således er sandsynligheden for, at en tyrker er i beskæftigelse cirka femten procentpoint mindre, hvis der er 10 % i beskæftigelse i et område, i forhold til hvis der er 80 % i beskæftigelse. Endvidere fremhævede en stor del af informanterne i den kvalitative analyse hvordan mangel på ressourcer, såvel som sociale problemer, i områderne opleves som problematisk. Betydningen af ressourcer i et boligområde er således stærkere end betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter. Et relevant spørgsmål i forlængelse heraf er derfor, om det etniske potentiale vi finder i specialet vil have en positiv indflydelse eller drukne, hvis etniske minoriteter bor koncentreret i et område, hvor der samtidig er mangel på ressourcer eller sociale problemer? Desuden knytter et andet centralt spørgsmål sig til, hvorvidt der er nogle grupper af tyrkere, der særligt får gavn af at bo sammen med andre etniske minoriteter? Analysen i specialet giver ikke entydige svar herpå. Af den kvantitative analyse fandt vi ikke belæg for, at betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter varierer i forhold til den enkelte tyrkers uddannelsesniveau. Dog fremgik det af den kvalitative analyse, at de informanter, der udtrykte 110

111 størst bekymring omkring, at etniske minoriteter bor koncentreret, er de mest ressourcestærke af vores informanter. Der synes således at være et ressourceperspektiv i de kvalitative interviews, der ikke er at genfinde i den kvantitative analyse, men som indikerer, at etniske minoriteters egen mængde af ressourcer kan være afgørende for, hvor stort et potentiale etniske lokalbaserede netværk reelt rummer. Vi har således diskuteret under hvilke omstændigheder der særligt eksisterer etniske potentialer, samt hvilken betydning dette vil have i de virkelige nabolag, hvor der ofte kan være sammenfald mellem en høj andel etniske minoriteter og ressourcemangel eller sociale problemer. I den samfundsmæssige perspektivering vil vi komme med et bud på, hvordan man kan udnytte det etniske potentiale i praksis, mens den forskningsmæssige perspektivering vil skitsere hvordan det i fremtidig forskning kunne være frugtbart at afdække det etniske potentiales omfang, samt hvilke forhold der fremmer eller hæmmer dette Ghettobegrebet og betydningen af et integrationsideal Udover, at spørgsmålet om eksistensen af et etnisk potentiale har stået centralt i indeværende speciale, har ghettodefinitionen spillet en afgørende rolle, da det er dennes antagelser, der motiverer problemstillingen. I det følgende vil vi derfor diskutere analysens resultater i kontekst af ghettobegrebet og den forståelse af integration, der knytter sig hertil. Vi vil ligeledes diskutere hvordan vores resultater giver anledning til at tænke ghettoområder i nye termer. Af ghettodefinitionen fremgår det, at beboersammensætningen i et boligområde forstås som uhensigtsmæssig, når det opfylder to ud af følgende tre kriterier: en høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, en høj andel beboere uden for beskæftigelse og uddannelse og en høj andel dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer 50. Et væsentligt fund i specialets analyse er, at manglen på beboere i beskæftigelse i et nabolag har negativ indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position, mens det at bo sammen med andre etniske minoriteter har positiv indflydelse herpå. Analysens resultater sætter således spørgsmålstegn ved, om det er berettiget at inddrage andelen af etniske minoriteter som markør for, at et boligområde er dårligt. Hvorfor er en høj andel af etniske minoriteter med til at udpege en beboersammensætning som uhensigtsmæssig i ghettodefinitionen, hvis det, at der 50 Vi har ikke haft mulighed for at inddrage andelen af dømte i et boligområde i den kvantitative analyse, hvorfor det kun vil spille en mindre rolle i diskussionen. Af de kvalitative interviews fremgår det dog, at i de områder hvor der er borgere med sociale problemer eller bander, opfattes det som negativt og utrygt, hvilket indikerer, at kriminalitet som en stor andel udenfor beskæftigelse vil påvirke beboerne negativt. 111

112 bor andre etniske minoriteter i nabolaget, faktisk viser sig at have en positiv indflydelse i hvert fald for tyrkere? Specialets resultater gør det relevant at diskutere, hvilke problemer ghettoindsatsen egentlig prøver at løse. For at belyse dette, kan det være frugtbart at forstå ghettobetegnelsen i den integrationskontekst den er udsprunget af. Som tidligere beskrevet lægger ghettodefinitionen sig op af et ønske fra politisk hold om at sikre både strukturel integration, i form af uddannelse og beskæftigelse, såvel som kulturel integration i form af et ønske om at undgå parallelsamfund og udbrede danske værdier (afsnit 2.3). Når regeringen således også ønsker at fremme den kulturelle integration af etniske minoriteter i Danmark, er det oplagt, at det vil opfattes som problematisk, hvis etniske minoriteter lever afsondret fra samfundet og ikke har kontakt med majoritetsbefolkningen. Derfor kan man med afsæt i denne forståelse kritisk sætte spørgsmålstegn ved om, man er integreret som tyrker, hvis man stort set kun bor sammen andre etniske minoriteter, arbejder i en etnisk niche og stort set ingen kontakt har med etnisk danske borgere. Omvendt forholder den strukturelle integration sig udelukkende til strukturelle forhold og forstår etniske minoriteter som integrerede når de indgår på arbejdsmarkedet eller tager en uddannelse, uanset hvem de indgår i relationer med. Det er heri, den største forskel mellem de to integrationsforståelser ligger. På trods af, at det kan være relevant at beskæftige sig med begge typer integration, og der ofte vil eksistere overlap, kan det være en fordel at forstå de to typer integration adskilt fremfor som to sider af samme sag. Udfordringen ved, at man i ghettodefinitionen har kombineret de sociale og etniske elementer, er, at vores analyse viser, at den strukturelle integration netop styrkes, når etniske minoriteter bor sammen, hvilket betyder, at der eksisterer modstridende processer under samme definition. Den etniske segregering har altså én type indflydelse på tyrkere, mens den sociale segregering har en anden. Derfor vil vi argumentere for, at det vil være gavnligt at forlade ghettodefinitionen og finde andre måder at håndtere de konkrete problemer, der eksisterer, på. Dette betyder ikke, at det ikke kan være relevant politisk at håndtere og lave målrettede indsatser i de boligområder, der er karakteriseret af kriterierne i ghettodefinitionen, men vores analyse lægger altså op til, at man adskiller kriterierne. Det man ville miste ved denne todeling, i stedet for en samlet ghettodefinition er en mulig katalysatoreffekt. Dette knytter sig til overvejelsen omkring hvorvidt den negative indflydelse af, at der bor mange arbejdsløse eller dømte kriminelle 51 i et område, forstærkes af, at der 51 Eftersom andelen af dømte i et boligområde ikke indgår i analysen, kan vi ikke udtale os om, hvorvidt andelen af etniske minoriteter i kombination med denne faktor skulle have en særlig effekt. Dette vil vi ikke lægge særlig vægt på i denne diskussion, om end diskussionen kunne være relevant, særligt i lyset af 112

113 samtidig bor en høj andel etniske minoriteter. Hvis dette er tilfældet, ville en opsplitning af definitionen betyde, at man ikke har blik for en vigtig analytisk pointe og et vigtigt grundlag for politisk prioritering af midler. I analysen efterprøvede vi en sådan katalysatoreffekt kvantitativt ved at tilføje en interaktion i modellen mellem andelen af beskæftigede og andelen af etniske minoriteter, men denne viste sig ikke at blive signifikant. Der er derfor ikke belæg i vores analyse for, at en stor andel etniske minoriteter skulle forstærke den negative effekt det har, når der er få beskæftigede i et boligområde. Dette resultat blev ligeledes underbygget kvalitativt, da ingen af de informanter, der bor i boligområder på ghettolisten (med undtagelse af en enkelt), oplevede, at mange etniske minoriteter i deres nabolag havde en negativ betydning, sammenlignet med de informanter, der boede i et ikke-ghettoområde. Vores kvalitative analyse underbygger således den kvantitative analyses fund af, at der ikke er en forstærket negativ indflydelse af, at nabolaget på samme tid har få ressourcer og mange etniske minoriteter. Således lægger analysen op til, at de to typer kriterier, en høj andel etniske minoriteter og en høj andel uden beskæftigelse, ligeså vel kan håndteres separat, da man ikke vinder noget ved en samlet betegnelse, men derimod mister væsentlige nuanceringer. En sådan adskillelse kunne eksempelvis tage udgangspunkt i henholdsvis multietniske boligområder (med en vis andel etniske minoriteter) og udsatte boligområder (med en vis andel uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og/eller dømte for overtrædelse af straffeloven mv.). Der vil i praksis ofte være sammenfald mellem en høj andel etniske minoriteter og en høj andel ressourcesvage i områderne, men pointen er her, at en adskillelse af de to typer kriterier kan gøre det muligt at have blik for potentialer, og ikke mindst målrettet håndtere de forskelligrettede processer i nabolagene. At skelne mellem multietniske og udsatte boligområder ville betyde, at man i de multietniske boligområder kunne fokusere på indsatser af såvel kulturelt integrerende og strukturelt integrerende art. Pointen er her, at det er gavnligt ikke at blande dette sammen med sociale problemer, der skal håndteres i de udsatte boligområder, netop fordi det, at mange etniske minoriteter bor sammen, hverken er partout godt eller partout dårligt. Således kunne det være muligt både at have blik for potentialer, der måtte eksistere samt håndtere problematikker målrettet. I den samfundsmæssige perspektivering vil vi endvidere fokusere på hvordan det kan være problematisk at bruge en betegnelse som ghetto om boligområder i en dansk kontekst. Dels den megen medieopmærksomhed i forbindelse med uroligheder og indvandrerbander i nogle af ghettoerne, som fx i Vollsmose på det seneste. 113

114 knytter der sig helt andre definitioner til en klassisk ghettodefinition og dels risikerer man en uberettiget stigmatisering der kan gøre ghettoer til en selvopfyldende profeti (afsnit ). 114

115 12 Konklusion Vi har i indeværende speciale forsøgt at indkredse, hvilken betydning det har for tyrkere i Danmark at bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag. Vores problemstilling har været motiveret af en kritisk undren over, at såfremt halvdelen af beboerne i et boligområde er etniske minoriteter, kan det være medvirkende til, at et boligområde udpeges som en ghetto i Danmark. Vi har derfor gennem analysen søgt at svare på, om der kan være potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor i nabolag sammen. Analysen har fokuseret på, hvordan tyrkeres socioøkonomiske position påvirkes af dels den etniske sammensætning i nabolaget og dels de etniske lokalbaserede netværk heri. Dette har vi gjort ved at kombinere to forskellige metodiske tilgange til at belyse forskellige aspekter af problemstillingen. Den kvantitative analyse er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og består af en kvantitativ logistisk regressionsanalyse af den overordnede sammenhæng mellem den etniske sammensætning i et nabolag og dennes indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position. Det kvantitative datagrundlag bygger bl.a. på Rockwool Fondens helt unikke områdeinddeling, der har gjort det muligt at tage udgangspunkt i områdeenheder, der faktisk svarer til nabolag, og altså relativt udgør små områder, indenfor hvilke sociale netværk er realistiske. Det kvalitative datagrundlag består af 12 interviews med tyrkere, der bor i hovedstadsområdet, og havde til formål at belyse, hvordan tyrkeres relationer til andre etniske minoriteter i deres nabolag kan styrke deres socioøkonomiske position. At vi kvalitativt fokuserede på etniske lokalbaserede netværk skyldtes et ønske om at supplere og uddybe de kvantitative fund ved at gå et spadestik dybere. Vi har i analysen betragtet etniske lokalbaserede netværk som en mekanisme i nabolaget, der kan forklare, hvordan det kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position at bo sammen med etniske minoriteter. Et grundlæggende resultat i begge vores analyser er, at nabolaget har relevans for tyrkernes socioøkonomiske position. Således viste den kvantitative analyse, at adskillige forhold ved nabolaget som beboersammensætningen og andelen af almene boliger påvirker tyrkeres socioøkonomiske position. Om end disse faktorer forklarer relativt mindre end forhold, der knytter sig direkte til individet, bekræfter det, at karakteristika ved et område influerer på de mennesker, der bor her. I den kvalitative analyse fandt vi, at samtlige informanter forholder sig 115

116 til deres nabolag og indgår i relationer her, der faktisk har betydning for dem. Hermed udgør nabolaget for tyrkere en relevant ramme om etniske lokalbaserede netværk. En central konklusion på specialet er således, at både den kvantitative og kvalitative analyse finder, at det har positiv indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position at bo sammen med andre etniske minoriteter. Således fremgik det af den kvantitative analyse, at det øger tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse med ca. 10 procentpoint at bo i et boligområde, hvor der kun bor etniske minoriteter sammenlignet med et område, hvor der kun bor danskere. I den kvalitative analyse har vi først og fremmest analyseret de etniske lokalbaserede netværk ud fra tre klassiske teorier om sociale netværk med udgangspunkt i Mark Granovetter, Robert D. Putnam og Pierre Bourdieu. I denne analyse fandt vi ikke belæg for, at de etniske lokalbaserede netværk tyrkere indgår i skulle være udprægede introverte. Et andet resultat af den kvalitative analyse var, at vi fandt, at kulturel og økonomisk kapital ofte er begrænsede i etniske lokalbaserede netværk. Således fremhævede informanterne, at etniske minoriteter typisk mangler ressourcer i form af uddannelse og arbejde, men samtidig fandt vi, at der i det etniske lokalbaserede netværk også findes skjult kulturel kapital, der ikke kan måles i statistikkerne, som eksempelvis intellektualitet og dannelse. På trods af at de etniske lokalbaserede netværk ud fra et klassisk blik på netværk kan mangle ressourcer, oplever informanterne at blive styrket af at indgå i disse. Vi fandt endvidere i den kvalitative analyse, at de etniske lokalbaserede netværk er særligt produktive for tyrkerne, fordi der blandt etniske minoriteter er en særlig tilgang til at indgå i netværk i sit nabolag. Hvor klassiske teorier om netværk fokuserer på vigtigheden af omfanget, forskelligheden og styrken af relationer i et netværk, fandt vi, at der eksisterer potentialer i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk, der ikke lader sig forklare indenfor rammerne af disse. Med udgangspunkt i vores analyse foreslår vi derfor en alternativ analysekategori, nemlig tilgangen til netværket. I etniske lokalbaserede netværk fandt vi således, at der er en særlig tilgang til netværk, hvor man er mere villig til at dele sine ressourcer og hjælpe hinanden. Denne tilgang viste sig at udspringe af, at etniske minoriteter kan siges at dele en fælles kultur eller i hvert fald en fælles situation. Dette betyder, at ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk er mere tilgængelige end i andre netværk. Selvom vi fandt, at ressourcerne i et etniske lokalbaserede netværk ofte er færre, så viste vores analyse altså, at dette til tider kan blive opvejet af, at ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk er mere tilgængelige, end de er i netværk med danskere i nabolaget. Specialet viser således, at der er potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor sammen (i hvert fald for tyrkere). Dette sætter spørgsmålstegn ved de antagelser, ghettodefinitionen 116

117 bygger på. Af den kvantitative analyse fremgik det, at en høj andel etniske minoriteter i tyrkeres nabolag har en positiv indflydelse, og at dette står i modsætning til den indflydelse få beboere i beskæftigelse og en høj andel almene boliger har. Det interessante ved disse resultater er, at de på den ene side bekræfter ghettodefinitionens antagelse om, at boligområder med få i beskæftigelse og en stor andel almene boliger er problematisk i sig selv. På den anden side sætter resultaterne spørgsmålstegn ved, om det er berettiget at inddrage andelen af etniske minoriteter som en negativ faktor i et boligområde, da denne har positiv indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position. I den kvalitative analyse fandt vi heller ikke indikationer på, at tyrkerne generelt oplever en høj andel etniske minoriteter som problematisk i sig selv, i samme grad som mangel på ressourcer eller sociale problemer i deres nabolag. Ghettodefinitionen bygger på en forståelse af, at netop kombinationen af to af kriterierne høj andel af etniske minoriteter, beboere uden beskæftigelse og dømte definerer en ghetto. Vores analyse finder ikke belæg for, at en stor andel etniske minoriteter skulle udgøre en form for katalysator, der forstærker den negative effekt af, at der bor få beskæftigede i et boligområde. Dette testede vi ved at tilføje en interaktion mellem andelen af beskæftigede og andelen af etniske minoriteter, der ikke blev signifikant i den kvantitative model. Vores kvalitative analyse fandt heller ikke, at netop kombinationen af få ressourcer og mange etniske minoriteter i nabolaget er specifikt negativt for tyrkeren, der bor her. Således problematiserer vores analyser samlet set, de antagelser om etniske minoriteter som den anvendte ghettodefinition bygger på. Selvom vi kvantitativt kun fandt en lille positiv sammenhæng mellem andelen af etniske minoriteter og sandsynligheden for, at tyrkere er i beskæftigelse, vil vi hæfte os ved, at det fremgår af begge analyser, at der i en vis udstrækning faktisk eksisterer potentialer, der er forbundet med at bo sammen med etniske minoriteter. Om end størrelsen af disse potentialer kan diskuteres, så understøtter analysen altså ikke antagelsen i den anvendte ghettodefinition om, at det er negativt, at etniske minoriteter bor sammen. 117

118 12.1 Perspektivering i en samfundsmæssig kontekst Denne perspektivering vil kort diskutere to centrale spørgsmål, der har relevans i forlængelse af specialet. Vi vil først og fremmest fokusere på ghettobegrebets relevans i en dansk kontekst, og dernæst diskutere, hvordan man kan forestille sig at udnytte det etniske potentiale som led i integrationsindsatsen af etniske minoriteter Ghettobegrebets konsekvenser I diskussionen af specialet resultater argumenterede vi for, at den danske definition af ghettoer er uhensigtsmæssig, og at der er behov for en bedre måde at forstå udsatte boligområder på. Med afsæt heri vil vi i denne perspektivering sætte spørgsmålstegn ved selve ghettobegrebets relevans i en dansk kontekst. Ghettobegrebet er flere århundreder gammelt og har en indlejret betydning, der ikke nødvendigvis passer på den danske definition af ghettoer. Begrebet ghetto stammer således oprindeligt fra betegnelsen af jødiske kvarterer i Europa i det 13. århundrede, og er senere blevet anvendt om boligområder, hvor primært afroamerikanere bor i amerikanske storbyer (Wacquant 2011:3). Ordet ghetto bærer derfor en forståelse med sig, der er baseret på tilstedeværelsen af stigma, restriktion, rumlig indespærring og institutionelle rammer (ibid.:7). I ordets oprindelige forstand er ghettoen et monoetnisk 52 boligområde, der er afsondret fra og påføres stigma af det omkringliggende samfund. Dette får den franske sociolog Loic Wacquant til at pointere, at om end der eksisterer udsatte boligområder i Europa, så kan disse ikke karakteriseres som ghettoer (Wacquant 2008:135). De boligområder, der i Danmark har fået prædikatet ghetto, adskiller sig fra den oprindelige ghettoforståelse på særligt to områder. For det første er områderne overvejende multietniske og ikke monoetniske, hvilket kan betyde, at områderne i mindre grad lukker sig om sig selv. For det andet er områderne slet ikke i samme udstrækning præget af fattigdom, isolation og vold, som det er tilfældet i den amerikanske kontekst (Wacquant 2008:135,152). Som eksempel herpå nævner Wacquant, at ghettoområderne i USA er så belastede, at 75 % af beboerne ønsker at flytte, så snart det er muligt (Wacquant 2008:149). Omvendt tyder meget på, at størstedelen af beboerne i de danske ghettoområder er glade for deres nabolag, hvilket fremgår af eksemplet fra Gellerupparken nedenfor (Berlingske 2012B): 52 Herved forstår vi, at der er en enkelt etnisk minoritetsgruppe bosat her, fx udelukkende afroamerikanere. 118

119 Der er højere kriminalitet og sociale problemer. Men for hovedparten af beboerne er Gellerup et godt sted at bo med mange klubber og aktiviteter og et stort sammenhold mellem danskere og nydanskere. Den største udfordring er den måde, pressen og befolkningen omtaler Gellerup på. Vi kan ikke genkende den beskrivelse. (Helle Hansen, afdelingsbestyrelsesformand i Gellerupparken, Berlingske 2012B). En tilfredshed som vores analyses resultater også støtter op om. Man kan således sætte spørgsmålstegn ved, om ghettobegrebet overhovedet har nogen relevans i en dansk kontekst. Man kan dog frygte, at et skævvredet mediebillede og forkert politisk håndtering af disse boligområder kan gøre frygten for ghettoer til en selvopfyldende profeti. For Wacquant er det således centralt, at man skal tage sig i agt for en symbolsk konstruktion af ghettoområder (Wacquant 2008:140f). Man kan fx forestille sig, at det at have en adresse i Vollsmose bliver hæmmende for ens chancer for at få et arbejde, eller at ghettobetegnelsen i sig selv får ressourcestærke beboere til at flytte fra områderne, hvormed de sociale problemer koncentreres yderligere heri. Det stærke politiske fokus på områderne, kan altså medvirke til at forstærke de problemer, der måtte eksistere i områderne. I forlængelse af specialet er et relevant perspektiv således, at selvom det kan være nødvendigt at lokalisere og håndtere problemerne i specifikke boligområder i Danmark, så skal man passe på med i samme ombæring at stigmatisere disse områder og beboerne heri. En anden måde at forstå og italesætte udsatte boligområder på er tiltrængt for at kunne håndtere udfordringerne heri og undgå en uberettiget stigmatisering af etniske minoriteter generelt Hvordan kan man udnytte det etniske potentiale? Specialets analyse har slået fast, at der knytter sig et særligt etnisk potentiale for tyrkere til det at bo sammen med andre etniske minoriteter i sit nabolag. Vi vil knytte et par perspektiver til, hvordan man i praksis kunne sikre, at dette etniske potentiale i nabolaget udnyttes produktivt i integrationsindsatsen. Af analysen fremgik det, at tyrkere bruger deres nabolag, og har en tilgang til netværk, der betyder, at de er villige til at hjælpe hinanden. Vi mener derfor, at det kan være relevant at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man med de rette institutionelle rammer, eller gennem lokalt forankrede initiativer, kan udnytte dette etniske potentiale. Først og fremmest eksisterer der allerede i dag en række aktiviteter og opholdssteder, som lektiecafeer, klubber for unge og væresteder for kvinder i de udsatte boligområder. Som eksempel herpå kan nævnes Sjakket i Mjølnerparken i København, der specifikt sigter mod at skabe et fristed for udsatte og kriminalitetstruede unge (sjakket.dk 53 ). Udover væresteder 53 Se litteraturlisten, sjakket.dk 119

120 konkret i boligområderne, er der også en række indsatser, der specifikt sigter mod at skabe kontakt mellem etniske minoriteter og det danske samfund. Som eksempel herpå kan nævnes det frivillige initiativ Cafe Nora 54 på Nørrebro, der er udviklet i forbindelse med helhedsplanen, og har til formål at skabe netværk mellem kvinder i området og hjælpe dem i kontakten med det omkringliggende samfund. Således er tanken om at tage udgangspunkt i lokalområdet i integrationsindsatsen på ingen måde ny. Resultaterne fra indeværende speciale indikerer endvidere, at etniske lokalbaserede netværk kan være produktive for tyrkerne, og lægger således op til at man kan i endnu højere grad bør sikre miljøer, der gør det nemt for etniske minoriteter at trække på hinanden. Med andre ord lægger specialet op til at det ikke kun er danskere og mødet med det danske samfund, der kan styrke etniske minoriteter. Tværtimod finder vi, at den særlige tilgang knytter sig til, at etniske minoriteter deler en fælles situation og herigennem kan udgøre en særlig styrke for hinanden. En måde hvorpå man kunne skabe gode rammer for etniske lokalbaserede netværk kunne være ved at give etniske minoriteter incitamenter til at indgå i disse. Der er eksempler på, hvordan en sådan incitament struktur bruges i forbindelse med udsatte boligområder. Således er der eksempler på de såkaldte lommepengeprojekter, som handler om at forsøge at skabe en ansvarsfølelse for områderne hos unge lokale drenge ved at give dem lommepenge for at hjælpe med vedligeholdelsen af områderne (VK-regeringen 2010:13). På samme måde kunne man forestille sig ordninger, der opfordrer etniske minoriteter generelt uafhængigt af deres sociale position til at indgå i netværk med hinanden. Man kunne overveje, hvordan man bedst kan skabe de rette incitamenter, og om prioriterede ventelister nødvendigvis er den rette vej at gå, men i hvert fald kunne det være et forsøg værd. Hvis man skaber rammer for, at etniske minoriteter i højere grad interagerer i deres nabolag, viser vores analyse, at det kan bidrage til i hvert fald strukturel integration. At specialet finder, at det kan være en fordel for etniske minoriteters strukturelle integration at bo samlet, har ligeledes relevans i forhold til en segregationsdebat. I Danmark har flere kommuner tilladelse til at benytte sig af redskaber for at sikre sig en mere balanceret beboersammensætning i områderne, hvoraf kommunal anvisningsret er det mest anvendte (Ellerbæk& Høst 2012:7,10). Dette udspringer af en bekymring for, at det påvirker områderne negativt, hvis der er en høj andel ressourcesvage borgere eller borgere fra tredjeverdens lande eller dømte (Christensen mfl. 2010:25). Med andre ord mener man fra politisk hold, at det ikke 54 Se litteraturlisten, lejerbo.dk 120

121 er ønskeligt med meget segregerede boligområder. Til en sådan diskussion, bør det inkluderes i overvejelserne, at indeværende speciale faktisk finder, at der kan være potentialer, i hvert fald for tyrkere, forbundet med at bo sammen med andre etniske minoriteter. Her er derfor også et helt centralt spørgsmål, om der overhovedet vil blive skabt et lokalbaseret netværk, selv hvis man havde politiske virkemidler til kunstigt at skabe en etnisk blandet beboersammensætning. Vil tilgangen til netværket være den rette under disse omstændigheder, sådan at man faktisk aktivt deler sine egne ressourcer og trækker på andres? Man bør derfor i byplanlægning og politiske tiltag, for at mindske segregation, holde for øje, at man kan risikere at mindske det etniske potentiale, vi har fundet. 121

122 12.2 Perspektivering til fremtidig forskning I dette afsnit vil vi skitsere nogle perspektiver, som det i forlængelse af specialet kunne være interessant at udforske i fremtidige forskningsprojekter. I indeværende speciale har vi både kvantitativt og kvalitativt fundet belæg for, at der for mange tyrkere er fordele forbundet med at bo sammen med, og indgå i netværk med etniske minoriteter. Det kunne først og fremmest være interessant at undersøge dette etniske potentiale nærmere med fokus på, hvem det gælder for, og hvorvidt der er forhold, der hæmmer eller fremmer dette potentiale. Således kunne det være relevant at belyse i dybden, hvorvidt der er område- såvel som individspecifikke forhold, der påvirker, hvilken betydning det har at bo sammen med etniske minoriteter. I hverken den kvantitative eller kvalitative analyse fandt vi belæg for, at betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter skulle variere i forhold til ressourcer i området forstået som andelen af beskæftigede i her. Dog indgår faktorer som kriminalitet og sociale problemer i området ikke i det data, der været tilgængeligt for os, og det er således muligt, at der eksisterer forhold, der kan være særligt hæmmende eller fremmende for den sags skyld for det etniske potentiale, som ikke har været synlige i indeværende speciale. Det er ligeledes muligt, at der er individspecifikke forhold, der har betydning for, om den enkelte har overskud til at indgå i netværk og hjælpe andre. Man kan forestille sig, at manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og begrænsede eller ingen danske sprogkundskaber betyder, at etniske minoriteter vil bruge en større del af deres tid i nabolaget. Det kunne med udgangspunkt heri være interessant at undersøge, om nabolaget har en helt særlig relevans for de svagest stillede etniske minoriteter, og hvad dette betyder for styrken ved etniske lokalbaserede netværk. Udover at det kunne være relevant for fremtidig forskning at afdække omfanget af et etnisk potentiale, lægger specialet ligeledes op til forskning i andre typer problemstillinger. Et relevant perspektiv kunne således være at vende problemstillingen på hovedet og fokusere på, hvad andelen af etniske minoriteter i et nabolag betyder for de danske beboere her. Vi har i specialet udelukkende beskæftiget os med, hvilken betydning, det har for tyrkerne at bo i nabolag med andre etniske minoriteter. Vi er således gået til ghettostrategien som en integrationsindsats, men det kunne også være interessant at undersøge, hvad konsekvenserne af en stor andel etniske minoriteter i et boligområde er for de danskere, der bor her. Øges deres tolerance over for etniske minoriteter? Kommer der til at ske white flight, hvor danskerne 122

123 flytter fra området, sådan at koncentrationen af etniske minoriteter bliver endnu mere udtalt? Hvordan påvirkes danskeres socioøkonomiske position af at bo sammen med etniske minoriteter? Vil der opstå lokalbaserede etniske netværk, hvor både danskere og etniske minoriteter indgår? Det kunne desuden være relevant i fremtidige undersøgelser at tage udgangspunkt i metoder, der i højere grad egner sig til at tage højde for både karakteristika ved det enkelte individ og karakteristika ved området. En kvantitativ metode, der kan tage højde herfor er en multilevel model. Med udgangspunkt i en sådan, vil det i højere grad være muligt, at tage højde for, at data eksisterer på flere niveauer, og en multilevel model er derfor i højere grad end en ordinær regressionsmodel i stand til at skelne mellem hvad der er en effekt af karakteristika ved et område, og hvad der skyldes karakteristika ved det enkelte individ (Bergqvist& Pedersen 2007:13). Metoden egner sig således i endnu højere grad til at belyse nabolagseffekter. Det kunne desuden være interessant at gennemføre en surveyundersøgelse, med det formål at afdække eksistensen og karakteren af sociale netværk i nabolaget og i højere grad tage højde for udfordringerne ved at måle på nabolag. I kombination med registerdata på individniveau og det helt særlige områdedata, vi har haft adgang til i denne undersøgelse, ville man få et unikt datasæt for en kvantitativ undersøgelse af lokalbaserede netværk. Man kunne ydermere inkludere spørgsmål, der dejede sig om, hvordan man forholder sig til sit nabolag (præferencer og orientering (Ærø 2002:51)), hvordan man forholder sit til andre etniske grupper (lokalbaseret tolerance (Buch og Hach 2009)) og mængden af tid/aktiviteter i nabolaget (dosis, Galster 2010A). Det ville desuden være interessant i fremtidig forskning at tage mere udgangspunkt i informantens konkrete nabolag, fx ved at gennemføre interviewet i informantens hjem, at få informanten til at tegne sit nabolag og relationerne heri eller at lade informanten vise én rundt i nabolaget. Havde vi haft en mindre omfangsrig interviewguide, ville vi have bedt informanten tegne sit nabolag. 123

124 13 Litteraturliste Agresti, Alan and Barbara Finlay, 1997: Statistical Methods for the Social Sciences, New Jersey, Prentice Hall. Andersen, Svend Aage 2007: Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt. Den Sociale Højskole i Århus: Social Skriftserie nr. 8, Arneil, B. 2006: The Problem with Social Capital Social capital, justice and diversity : an introduction, Cambridge University Press Bedolla, L. G 2007: Race, Social Relations, and the Study of Social Capital i Jennings, James (Editor): Race, Neighborhoods, and the Misuse of Social Capital. Gordonsville, VA, USA: Palgrave Macmillan, Bergqvist, M. og T. H. Pedersen 2007: Konsekvenser af etnisk boligsegregering for efterkommeres arbejdsmarkedsudbytte En multilevelanalyse af boligkvarterseffekter. Speciale fra Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet Bolt, Gideon, Jack Burgers and Ronald van Kempen. 1998: On the social significance of spatial location, spatial segregation and social inclusion i Netherlands Journal of Housing and the Built Environment, 13: Bourdieu, Pierre 1986: The Forms of Capital, i Richardson, John G. (ed.): Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood Press: Bourdieu, Pierre 1985: The social space and the genesis of groups i Theory and society, 14, Retrieved from Buch, Line Jensen & Sara Hach 2009: Lokalbaseret tolerance overfor forskellighed. Københavns Universitet: sociologisk institut. ( også på nettet: Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen 2005: Kritisk realisme. Gylling: Roskilde Universitetsforlag. Brannen, Julia 1992: Combining qualitative and quantitative approaches: an overview i Brannen, Julia (red): Mixing methods: quantitative and qualitative research, Aldershot: Averbury. Brannen, Julia 2005: Mixing methods: The entry of qualitative and quantitative approaches into the research process i International Journal: Social research methodology, 8(3), s Bryman, Alan 2004: Social Research Methods. New York: Oxford University Press. Børresen, Sølvi Karen 2000: Fremmedhed og praksis om tyrkiske og pakistanske indvandreres bosætning og boligvalg. København: Sociologisk Institut. 124

125 Carlbom, Aje 2003: The Imagined versus the Real Other Multiculturalism and the Representation of Muslims in Sweden. Lund Department of Sociology. Carlbom, Aje 2005: På vej mod integration i etniske enklaver. Etniske minoriteter et nyt proletariat? i Social Forskning Temanummer. København: SFI. Christensen, Gunvor & Mikkelsen, Maria Falk & Pedersen, Katrine Buchholt & Amilon, Anna 2010: Boligsociale indsatser og huslejestøtte kortlægning og programevaluering af landsbyggefondens pulje. København: SFI. Damm, Anna Piil 2002: Etniske minoriteters bosætning og flytninger de seneste 20 års økonomisk-kvantitative forskningsresultater. AMID Working Paper Series 13/2002. Århus: AKF. Damm, Anna Piil 2006: Betyder det noget, at der bor mange med lav uddannelse eller indkomst i ens boligkvarter? i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L., & Tranæs, T En befolkning deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved from sig+op?#8 Damm, Anna Piil & Schultz-Nielsen, Marie Louise & Tranæs, Torben 2006: Voksende forskelligheder i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L., & Tranæs, T En befolkning deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved from sig+op?#8 Danmarks Statistik 1997, SOCIO Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation, 1. udgave, Danmarks Statistik 2012: Danmark i tal Hentet fra: Edin, P. Å., Fredriksson, P. og Åslund, O. 2003: Ethnic Enclaves and the Economic Succes of Immigrants i Quarterly Journal of Economics 118, Ellerbæk, Lise Sand & Høst, Anders 2012: Udlejningsredskaber i almene boligområder en analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder. København: SFI. Galster, Gerorge C., Kurt Metzger & Ruth Waite 1999: Neighbourhood opportunity structures and immigrants socioeconomic advancement I Journal of housing research 1999, volume 10:1. Galster, George C. 2010A: The Mechanism(s) of Neighborhood Effects. Theory, Evidence, and Policy Implications. Paper for presentation at the ESRC Seminar. USA. Galster, George C. 2010B: Neighbourhood social mix: Theory, Evidence, and Implications for Policy and Planning. Præsenteret til 2009 International Workshop at Technion University: Planning for / with People. USA Giddens, Anthony 1994: Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag. 125

126 Gundelach, Peter & Nørregård-Nielsen, Esther 2007: Etniske gruppers værdier Baggrundsrapport. København: Schultz Grafik. (også på nettet: Granovetter, Mark S. 1973: The Strength of Weak Ties. I The American Journal of Sociology, Vol. 78, No. 6 (May, 1973). Hansen, Erik Jørgen og Bjarne Hjorth Andersen 2005: Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode. Gylling: Hans Reitzels Forlag. Hedman, Lina 2011: Residential Mobility and Neighbourhood Effects: A Holistic Approach. Geografiska Regionstudier Nr 88. Uppsala: Uppsala universitet. Heinesen, Eskil 1999: Social arv og sociale forhold i boligkvarterer. Arbejdspapir nr. 3 om social arv. August Socialforskningsinstituttet. Hou, Feng & Picot, Garnett 2003: Visible minority neighbourhood enclaves and labour market outcomes of immigrants I Analytical Studies Branch research paper series, nr Hummelgaard, Hans & Hustved, Leif 2001: Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser. AKF forlaget. Järvinen, Margaretha 2005: Forord i Becker, Howard S. 2005: Outsidere : studier i afvigelsessociologi. København: Hans Reitzel Forlag Jespersen, Jesper 2004: Kritisk realisme i Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen (red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Gylling: Roskilde Universitetsforlag. Johnson, R. Burke & Onwuegbuzie, Anthony J. 2004: Mixed methods research: A research paradigm whose time has come ieducational Researcher.33(7) s Kaspersen, Lars Bo 2005: Anthony Giddens i Lars Bo Kaspersen & Heine Andersen: Klassisk og Moderne Samfundsteori. Hans Reitzels Forlag 3. udgave. Kramer, AA, & Zimmerman, JE 2007: Assessing the calibration of mortality benchmarks in critical care: The Hosmer-Lemeshow test revisited I Crit Care Med Sep;35(9): Kreiner, Svend 1999: Statistisk problemløsning. Præmisser, teknik og analyse. København: Juristog Økonomforbundets Forlag. Kvale, Steinar 1997: Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels forlag. Lin, N., Ensel, W. M.., & Vaughn, J. C : Social Resources and Strength of Ties: Structural Factors in Occupational Status Attainment i American Sociological Review, 46(4), Løkke Rasmussen 2010 : Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober Manley, David & Maarten, Van Ham 2010: Neighbourhood Effects, Housing Tenure, and Individual Employment Outcomes. Discussion Paper, Bonn, Tyskland. 126

127 Musterd, Sako & Andersson, Roger 2006: Employment, Social Mobility and Neighbourhood Effects: The Case of Sweden I International Journal of Urban and Regional Research, 2006 volume Myles, John & Hou, Feng 2003: Changing Colours: Spatial Assimilation Theory and New Racial Minority Immigrants (Social Science and Humanities Research Council s Canada Research Chairs program) Mason, Jennifer 2002: Qualitative Research. SAGE. Mason, Jennifer 2006: Mixing methods in a qualitatively driven way I Qualitative research :9. Ougaard, Morten 2000: Det kommer an på, hvor man begynder. Roy Bhaskars kritiske realisme som erkendelsesteoretisk strategi. GRUS, 60, 21: Portes, A. 1998: Social Capital : Its Origins and Applications in Modern Sociology I Annual Review, 24(1998), Putnam, Robert D. (Editor). Democracies in Flux : The Evolution of Social Capital in Contemporary Society. Cary, NC, USA: Oxford University Press, p Putnam, Robert D. 2007: Diversity and Community in the Twenty-first Century The 2006 Johan Skytte Prize Lecture. Scandinavian Political Studies, 30(2), doi: /j x Rosenmeier, Sara Lea 2007: Den sociale kapitals fædre i Hegedahl, Paul og Sara Lea Rosenmeier (Red.): Social Kapital som teori og praksis. København. Schultz-Nielsen 2006: Bosætningsmønstre i Danmark i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L., & Tranæs, T. (2006). En befolkning deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved from sig+op?#8 Skifter Andersen, Hans 2010: Spatial Assimilation in Denmark? Why do Immigrants Move to and from Multiethnic Neighbourhoods? I Housing Studies, Vol. 25, No. 3, , May Skifter Andersen, Hans & Børresen, Sølvi 2006: Ghetto eller integrationssluse? Om multietniske boligområders funktioner i Samfundsøkonomen 2006, oktober nr. 4. Togeby 2003: Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter. Magtudredningen. Århus Universitetsforlag. Tranæs et al 2006: En befolkning deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved from sig+op?#8 127

128 Verhaeghe, P.-P., Li, Y., & Van de Putte, B. 2012: Socio-economic and Ethnic Inequalities in Social Capital from the Family among Labour Market Entrants i European Sociological Review, (January), doi: /esr/jcs047 Vervoort, Miranda & Flap, Henk & Dagevos, Jaco 2011: The Ethnic Composition of the Neighbourhood and Ethnic Minorities Social Contacts: Three Unresolved Issues. European Sociological Review VOLUME 27 NUMBER VK-regeringen 2004: Regeringens strategi mod ghettoisering, maj Findes her: _ghettoisering/ghettoisering.pdf VK-regeringen 2010: Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark, oktober Findes her: Wad, Peter 2000: Kritisk realisme. GRUS, 60, 21: Wacquant, Loïc 2008: Urban Outcasts a comparative Sociology of Advanced Marginality. Polity Press Cambridge. Wacquant, Loïc 2011: A Janus-Faced Institution of Ethnoracial Closure: A Sociological Specification of the Ghetto. I Hutchison, Ray & Haynes, Bruce (red.): The Ghetto: Contemporary Global Issues and Controversies. Westview. Williams, Russell 2007: Moving Beyond Vagueness: Social Capital, Social Networks, and Economic Outcomes i Jennings, James (Editor): Race, Neighborhoods, and the Misuse of Social Capital. Gordonsville, VA, USA: Palgrave Macmillan. Internetsider: Nyidanmark 2012: Danmarks Statistik 2011: (i mappen) Dr.dk 2012: Kort: Her er ghettoerne - og næsten ghettoerne, bragt 14. juli (set 26/9-2012) Berlingske 2012A: Vollsmose-optøjer påvirker ghettoplan, bragt 24. august (set 26/9-2012) Berlingske 2012B: Ghettobeboere er glade for deres område, bragt 21. februar (set 4/5-2012) Københavns Kommune 2012: (set 25/9-2012) 128

129 Kristeligt Dagblad 2012: Fredelig sameksistens i belastet boligområde, bragt 21. februar (set 27/9-2012) Sjakket.dk: (set 25/9-2012) Lejerbo.dk: Integrationsprojektet Cafe Nora får nye lokaler, bragt 21. august afe%20nora%20f%c3%a5r%20nye%20lokaler (set 25/9-2012) Udlændingeservice 2007: ber2007/pdf/tal_og_fakta_arbejdsmarkedet.pdf 129

130

131 Ghettoområder i 2010 Kilde: VKO-regeringen 2010:38-39