ANALYSE Januar Danskernes racisme. Mehmet Ümit Necef
|
|
- Randi Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE Januar 2010 Danskernes racisme Mehmet Ümit Necef Jens Peter Frølund Thomsen, politolog fra Århus Universitet, har i bogen Konflikten om de nye danskere (2006) undersøgt danskernes holdninger til herboende etniske minoriteter, herunder racismens omfang og dens former. Artiklen diskuterer Thomsens definition på racisme og hans behandling af sin empiri.
2 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 2 I forskningen om danskernes holdninger til etniske minoriteter har man af og til fremført, at racismen er et udbredt fænomen i Danmark (Hansen 1993: 78-80: Hervik & Jørgensen 2002: 96-97). På trods af karakteriseringens vide omfang er der faktisk ikke så mange kvantitative befolkningsundersøgelser med et tilstrækkeligt niveau af repræsentativitet, der kan af- eller bekræfte påstanden. Den pågældende påstand bygger ofte på kvantitative mediaundersøgelser eller kvalitative analyse af et vist antal interviews med udvalgte danskere eller indvandrere (Hussain et al 1997; Andreassen 2007). To videnskabelige undersøgelser, der har et tilstrækkeligt niveau af repræsentativitet, undersøgte danskernes holdninger til etniske minoriteter i 1990 erne: Øystein Gaasholt & Lise Togebys I syv sind (1995) og Peter Nannestads Solidaritetens pris (1999). Den nyeste kvantitative undersøgelse på akademisk niveau i feltet er Jens Peter Frølund Thomsens Konflikten om de nye danskere. Thomsen er lektor i politologi ved Århus Universitet. Thomsen har samlet undersøgelsens data i august måned 2002, og da det sædvanligvis tager et par år at behandle og publicere et større materiale, publicerede han bogen først i Selv om bogen nu er et par år gammel, har den forskningsmæssig aktualitet. For det første fordi undersøgelserne siden Gaasholt & Togebys I syv sind (1995) har vist, at danskernes holdninger til etniske minoriteter ikke radikalt har forandret sig. Der er altså ikke tale om de store svingninger. For det andet er Thomsens teoretiske overvejelser om, hvordan man bedst kan definere basale begreber så som racisme, etnocentrisme eller modviljen imod etniske minoriteter stadigvæk relevante. De teoretiske rammer og følgelig begrebsdefinitioner, forskerne benytter sig af, forandrer sig ikke så hurtigt. Forskerne både i Danmark og i udlandet har årevis diskuteret, hvordan man bedst kan definere racismen, og denne diskussion synes at fortsætte i mange år fremover. Teoretikerne vil konstant problematisere andre og tidligere teoretikeres definitioner og vil fremføre deres egen definition som den mest hensigtsmæssige. Det er forståeligt, at denne diskussion optager forskerne. Ens racismedefinition vil nemlig afgøre ens konklusion: Hvis man opererer med en bred definition, vil man fremføre, at racismen er udbredt. En mere snæver definition vil derimod føre til den modsatte konklusion. I denne artikel vil der kun blive fokuseret på Thomsens analyse af racismen i Danmark i bogens kapitel 8, som han afslutter med denne bemærkning: Konklusionen er derfor, at racismebegrebet bør anvendes med forsigtighed... Skældsord som racist bringer ikke debatten videre (s. 200).
3 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 3 Før han går i gang med sin analyse af danskernes racisme, påpeger Thomsen, at Den foreliggende undersøgelse har ikke sigtet mod at undersøge racistiske holdninger på nogen systematisk måde (s. 190). Han angiver to grunde dertil: For det første er det temmelig vanskeligt at måle racistiske holdninger, eftersom forhåndsformodningen er, at personer med racistiske holdninger ofte vil forsøge at skjule dem i en interviewsituation (s. 190). Den anden grund han fremfører, er, at det er svært at definere racisme på nogen entydig måde (s. 190). De problemer han påpeger, tilføjer han, indebærer, at de følgende betragtninger og analyser snarere har karakter af et diskussionsoplæg end en tilbundsgående analyse (s. 190). Spørgsmålet er nu, om Thomsens eget forsøg på en racismedefinition er hensigtsmæssig, og om han selv, på trods af sine forbehold og nuanceringer, behandler sit empiriske materiale omhyggeligt. Symbolsk racisme : En ny type af racisme? Thomsen indleder sine teoretiske overvejelser om racisme med spørgsmålet, om den biologisk relaterede definition er tilstrækkelig bred i forhold til racismens afskygninger i det moderne samfund (s. 192). Det spørgsmål, han tager op, er, om den racismedefinition, i hvilken biologi, natur, blod, arveanlæg og gener spiller en afgørende rolle, er tilstrækkelig i et moderne samfund, hvori biologibeslægtede racismeideologier, ikke mindst efter nazismens rædsler før og under Anden verdenskrig og efter de sortes borgerretsbevægelse i 1960 ernes USA, har mistet troværdigheden. For at kunne drøfte racismens nye afskygninger inddrager Thomsen en bestemt teoridannelse, som er blevet udviklet i USA i 1970 og i 1980 erne, hvor en række sociologer hævdede, at den biologiske racisme i en amerikansk kontekst er blevet erstattet af den moderne symbolske racisme. Thomsen henviser til to tekster som sin hovedreference: Kinder & Sears (1981: 426), hvori den pågældende teori fremlægges og forsvares, og Bobo & Fox (2003: 323), som fremfører, at teorien er uholdbar. Ifølge Thomsen retter den symbolske racisme sig ikke umiddelbart mod etniske gruppers biologiske eller fysiske karakteristika, men den manifesterer sig derved, at nogle grupper fremstiller etniske medborgere som personer, der forbryder sig imod det eksisterende samfunds bærende værdier... (s. 192). Hvorfor kalder man denne nye type af racisme for symbolsk? Det er angiveligt fordi, den ikke indebærer anvendelse af vold eller stærkt nedsættende
4 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 4 ytringsformer, sådan som det var tilfældet før i tiden i det amerikanske samfund (192). Thomsen bruger ikke begrebet selv, men det, der er tale om, er så at sige symbolsk og indirekte vold imod bestemte grupper såsom de sorte. Denne nye form for racisme formuleres i stedet i kulturelle og moralske former: Bestemte subkulturer karakteriseres som en alvorlig trussel mod de objektive kulturelle værdier, der opretholder det eksisterende samfund. Symbolsk racisme dækker over forsøg på at nedgøre fremmede kulturelle træk og adfærdsnormer, der ikke stemmer overens med gældende skikke og traditioner... (s. 192). Desuden manifesterer denne form for racisme sig også som en indædt modstand mod politiske forsøg på at forbedre minoriteters ofte dårlige sociale kår (s. 192). Racisme i Danmark: Hudfarven og indvandring Thomsen finder racistiske tilbøjeligheder hos den danske befolkning, men i ringe omfang. Denne konklusion når han gennem følgende argumentation (s ). Drøftelsen af racismens omfang og fremtrædelsesformer bygger på analysen af to spørgsmål, der er egnede til at måle biologisk orienteret racisme (s. 193). Lad os se, om de virkelig er egnede, og om blot to spørgsmål er tilstrækkeligt til at afdække den biologiske racisme. De to pågældende spørgsmål lyder således: 1. Jeg bryder mig ikke om, at der bliver flere og flere farvede mennesker i Danmark (s. 194). 2. Man må se i øjnene, at visse racer er mindre intelligente end andre (s. 194). Respondenterne skal forholde sig til disse udsagn ved at erklære sig: Helt enig, Delvis enig, hverken enig eller uenig, Delvis uenig, Helt uenig eller Ved ikke. Svarfordelingen (i pct.) er med hensyn til det første udsagn således (Tabel 8.1 på side 194) : Helt enig 17, Delvis enig 9, hverken enig eller uenig 13, Delvis uenig 13, Helt uenig 47 eller Ved ikke 1. Svarfordelingen med hensyn til det andet udsagn (i pct.): Helt enig 12, Delvis enig 6, hverken enig eller uenig 8, Delvis uenig 7, Helt uenig 67 eller Ved ikke 1. Thomsen udlægger spørgsmålene således:
5 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 5 Det ene spørgsmål vedrører afstandtagen fra etniske grupper på grund af deres hudfarve, mens det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt intelligens kan forbindes med race (s. 193). De to udsagn er af forskellige karakter: Den første handler om, hvorvidt respondenten bryder sig om flere og flere farvede menneskers indvandring til Danmark, dvs. indvandring af folk fra den ikke-vestlige verden. Det andet udsagn om intelligens handler om karakterisering af kategorier af mennesker ( racer ) som mere eller mindre intelligente. Koblingen af begreberne race og intelligens tyder på indflydelse fra den klassiske racisme, og man kan derfor fremføre, at det andet spørgsmål er egnet til at måle biologiskorienteret racisme. Men kan man sige det samme om det første ( Jeg bryder mig ikke om, at der bliver flere og flere farvede mennesker i Danmark )? Det, der falder i øjnene ved det pågældende udsagn, er brugen af det farvede udtryk farvede mennesker. Dette udtryk vil, på grund af dets associationer til den racistiske kategori, coloured people, som man i sin tid brugte i de amerikanske sydstater og under apartheid- regimet i Sydafrika, normalt virke frastødende på mange danskere med en vis uddannelse. Som Thomsen selv senere i analysen påpeger, er der tale om et udtryk, hvis anvendelse er påvirket af respondenternes generation og uddannelsesbaggrund. Fordi man i undersøgelsen har valgt et så kontroversielt og værdiladet udtryk, er spørgsmålets hensigt uklar: Ønsker man at måle, hvorvidt respondenten er for eller imod mere indvandring af folk fra den ikke-vestlige verden, som unægtelig er mørkere end de blege danskere? Eller ønsker man at måle respondentens reaktion overfor forskerens brug af udtrykket farvede mennesker? Hvis hensigten er den anden, hvordan har Thomsen tænkt sig at respondenten kunne vise sin reaktion? Ved at nægte at svare, ved at lægge røret på, hvis der var tale om telefonisk interview eller ved at rive spørgeskemaet i stykker? Eller ved at give udtryk for, at man ikke har lyst til at deltage i undersøgelser, hvor forskeren forsøger at sætte en fælde for én. Det første udsagn kan analytisk deles op i to dele: 1. Jeg bryder mig ikke om, at der bliver flere og flere indvandrere fra den ikke-vestlige verden. 2. Jeg bryder mig ikke om farvede mennesker. Mens det første udsagn er situationelt (hvis de flytter til Danmark), er det andet kategorisk og principielt (man bryder sig ikke om dem som mennesker, uanset om de vil immigrere eller ej). Derfor må man konkludere, at respondenternes
6 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 6 svar ikke kan anvendes til hverken at måle deres modstand imod mere indvandring eller deres racistiske tendenser. Udsagnet er ubrugeligt. Hvis hensigten er at måle personens holdning til indvandring burde spørgsmålet være tydeligt formuleret med mere neutrale ord som indvandrere eller fremmede. Hvis hensigten var at se, om personen reagerer imod brugen af udtrykket farvede mennesker, skulle spørgsmålet ikke kobles med et kontroversielt emne som mere indvandring. Spørgsmålet burde i så fald være formuleret anderledes. Siden spørgsmålet er formuleret som det faktisk er, ser det ud som om man har lagt en fælde for respondenten for at få den pågældende til at se racistisk ud. Thomsen fortsætter med at udlægge de to spørgsmål, som han mener, er egnet til at måle biologisk racisme: Der er tale om spørgsmål, der måler forekomsten af biologisk racisme. Begge spørgsmål kæder holdningen til bestemte grupper sammen med deres biologiske eller fysiologiske karakteristika. Er man enige i udsagnene, er man også enig i, at hudfarve er et tilstrækkeligt grundlag for at nære modvilje mod bestemte personer; man er ligeledes enig i, at bestemte racer er mindre intelligente fra naturens hånd. Det er indlysende, at personer, der alene dømmer folk på deres ofte mørke udseende, har racistiske holdninger (193-4) Mange mennesker har måske ikke noget imod de fremmede og har været turist i fremmede lande, hvor der bor farvede mennesker. Men de vil af flere grunde ikke have mere indvandring fra den ikke-vestlige verden. Derfor siger de, at de helt eller delvist er enige i udsagnet. Bliver de straks biologiske racister af det? Udsagnets tvetydighed og derfor problematiske formulering tvinger os ikke til at konkludere, at de pågældende danskere er under påvirkning af den biologiske racisme. Danskerens eller forskerens problemer med hudfarven Thomsen analyserer også danskernes holdning til anderledes hudfarve i forbindelse med analysen af danskerens etniske velvilje. I undersøgelsen foretager forfatteren en skelnen, som er vigtig for denne drøftelse af undersøgelsens resultater: Mellem på den ene side danskernes modvilje/velvilje overfor de etniske minoriteter og på den anden side danskernes tolerance overfor de samme grupper. Modviljen og velviljen handler om aversioner mod eller accept af kulturelle forskelle (s. 16). Modviljen defineres som et udtryk for etnocentrisme, dvs. følelse af kulturel overlegenhed (s. 16).
7 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 7 Tolerance drejer sig derimod om danskernes syn på etniske minoriteters sociale og politiske rettigheder. Når han præsenterer de ni spørgsmål, som han anvender med henblik på at måle danskerens etniske velvilje, nævner han hudfarven i en umiddelbar sammenhæng med de etniske minoriteters skikke, religion og vaner og forbinder problematikken omkring mere indvandring til hudfarven: De ni spørgsmål vedrører, i hvilken grad danskerne accepterer etniske minoriteters hudfarve, (min kursivering mün) skikke, religion og vaner. Spørgsmål syv er endog et spørgsmål, der tangerer et racistisk indhold, eftersom de, der erklærer sig enig i denne påstand, tilsyneladende finder, at hudfarve i sig selv kan være grund til at tage afstand fra andre mennesker (s. 61). Spørgsmål syv, der henvises til i den citerede passage, er det ovennævnte spørgsmål: Jeg bryder mig ikke om, at der bliver flere og flere farvede mennesker i Danmark. Thomsen kan ikke bestemme sig for, hvordan han skal udlægge danskernes holdning til etniske minoriteters hudfarve. På den ene side fremfører han som citeret oven for at hudfarve i sig selv kan være grund til at tage afstand fra andre mennesker (s. 61). Derved overfortolker han udsagnet og læser biologisk racisme ud af udsagnet, selv om det ikke er logisk tvingende. Thomsen forsøger umiddelbart efter denne ret bastante fortolkning at nuancere sin analyse: Det er formentlig heller ikke så meget hudfarven i sig selv der er væsentlig for besvarelsen af spørgsmål syv, men de kulturelle aspekter, som mange forbinder med at have et anderledes udseende (s. 61). Formentlig. Formentlig vil mange desuden anføre sociale og økonomiske problemer så som svag tilknytning til arbejdsmarkedet og udbredt afhængighed af overførselsindkomster med at have et anderledes udseende. Problemet med Thomsens analyse er blandt andet, at han insisterer på at anvende et spørgsmål i sin analyse, selv om det pågældende spørgsmål er problematisk. Udsagnet burde i virkeligheden have været kasseret som uanvendeligt. Racister, der accepterer social kontakt og lige rettigheder Thomsen oplyser, at kun ti procent af de adspurgte i alt erklærer sig helt eller delvist enige i begge udsagn (s. 194). Det tyder på, at en betydelig del af de respondenter, der har svaret enig eller delvis enig til udsagnet Jeg bryder mig ikke om, at der bliver flere og flere farvede mennesker i Danmark (26 pct.) ikke
8 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 8 er enige i det andet udsagn i undersøgelsen. Der er altså tale om et fald fra 26 pct. til 10 pct., som tyder på, at Thomsens påstand om, at begge spørgsmål er velegnede til at måle biologisk racisme, er problematisk. Den omstændighed, at spørgsmålene sandsynligvis har forvirret en del respondenter, kan også ses i følgende overvejelser. Thomsen konstaterer, at racistiske synspunkter finder langt større accept blandt lavtuddannede end blandt højtuddannede grupper (s ). For at forklare denne forskel fremfører han bl.a., at spørgsmålsformuleringerne vækker antagelig forskellige følelser blandt de fem uddannelsesgrupper (s. 195): Det er velkendt, at personer med langvarig skoleuddannelse nærmest instinktivt tager afstand fra spørgsmål, der formuleres i simple, kategoriske og til dels stødende vendinger... De lavtudannede har typisk ikke så meget imod kategoriske og hårde udsagn.... Men det er svært at formulere spørgsmål, der forhindrer de lavtudannede til at fremstå som mere racistiske, end tilfaldet er (s. 195). Thomsen har ret i, at folk med forskellig udannelsesbaggrund er socialiseret til at bruge specifikke ordforråd og stil. Derfor måtte han i starten bestemme sig for, om han vil undersøge omfanget af den biologiske racisme blandt danskerne, eller om han vil skabe forskningsresultater for at fordømme de lavtuddannedes sprogbrug og negative holdninger til mere indvandring. Thomsen fremfører ved siden af uddannelsesbaggrunden også alderen som en faktor: Men denne effekt er for det første stærkt betinget af, at de ældre også typisk har et lavere uddannelsesniveau end de yngre personer... Dernæst består alderseffekten primært i, at det er personer ældre end 60 år, der generelt bærer rundt på noget mere racistisk prægede holdninger end de yngre og midaldrende grupper (s ). Det, der her gør sig gældende, er sandsynligvis en sproglig uformåenhed og socialisation af ældre dato samt modstand imod mere indvandring, og ikke biologisk racisme som det anføres af Thomsen. Thomsen vil endvidere undersøge, om racistiske forestillinger udgør et forholdsvis konsistent og særligt sammenhængende holdningssystem (s. 196). Derfor vil han se på, om personer, der opfatter bestemte etniske grupper som frastødende, kunne tænkes at undgå personlig kontakt med disse grupper og samtidig være af den opfattelse, at etniske grupper ikke bør nyde de samme rettigheder som andre. Med hensyn til personlig kontakt spørges om ægteskab mellem danskere og indvandrere og om at kunne arbejde sammen som kollegaer. Angående samme
9 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 9 rettigheder ( diskrimination ) spørges der om flygtninges ret til sociale ydelser og uddannelse, indvandreres ret til folkepension, indvandreres ret til at blive næringsdrivende og indvandreres ret til at protestere imod offentlige myndigheder. Thomsen finder de forventede sammenhænge mellem racistiske holdninger og de to felter, men tilføjer: Det bemærkelsesværdige er, at sammenhængene mellem racistiske forestillinger og holdninger til kontakt og rettigheder er ganske svage... På alle disse spørgsmål accepterer en klar overvægt af personer social kontakt og lige rettigheder. Eksempelvis har godt 80 procent af de adspurgte ikke noget imod at arbejde sammen med indvandrere (s. 197). Thomsens forklaring på denne omstændighed er: Korrelationen bliver stærkt formindsket fordi også en del racister (sic! - mün) tilsyneladende accepterer social kontakt og lige rettigheder for alle borgere i samfundet (s. 197). Vi tager det igen: En del racister, der tilsyneladende accepterer social kontakt og lige rettigheder for alle borgere i samfundet. Mange racismedefinitioner opererer ellers med, at en racist ikke ønsker social omgang med den foragtede gruppe og ikke accepterer lige rettigheder for den pågældende gruppe. Thomsen udvider begrebet racist så vidt, at det også rummer folk, der accepterer social kontakt og lige rettigheder for alle borgere i samfundet. Thomsens problematiske begrebsbrug viser med al tydelighed, at der bør laves en ordentlig definition af begrebet racisme. Thomsens konklusion: Dette betyder sammenlagt, at der formentlig er få mennesker i det danske samfund, for hvem biologisk racisme udgør en sammenhængende livsanskuelse. Men de racistiske forestillingssystemer findes altså i visse kredse (s.197). Min konklusion på ovenstående diskussion er lidt anderledes: racistiske forestillinger findes i visse kredse (det må være velkendt, at der findes et nationalsocialistisk parti i landet), men det er ikke lykkedes for Thomsen at påvise, at dette udover små, bizarre grupper udgør et bredere samfundsproblem. Etnocentrisme og racisme Thomsen diskuterer yderligere, hvorvidt etnocentrisme også er racisme. Han skriver, at det er vanskeligt at besvare, om racismen er mere eller mindre udbredt i det danske samfund (s. 197). Han kan i sit empiriske materiale se dan-
10 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 10 skernes modvilje imod indvandrere, men kan ikke bestemme sig for, om der er tale om etnocentrisme eller racisme. Lad os se, hvordan han diskuterer denne problematik. Han begynder med at medgive, at Spørgeskemaundersøgelser kan ikke give noget præcis indtryk af bestemte holdningers udbredelse. Nok så væsentligt er det, at det er vanskeligt at formulere spørgsmål, der er i stand til at afdække, om svarpersonerne har racistiske holdninger (s. 197). Det er karakteristisk for hans analyse, at han overvejer muligheden for, at racismen måske er mere udbredt end hans spørgsmål afdækker: Havde spørgsmålene haft en anden ordlyd, ville svarfordelingerne måske have vist en større udbredelse af racistiske holdninger.. (s. 197). Men ikke den modsatte situation, at racismen måske er mindre udbredt. Som det blev diskuteret ovenfor, er sammenblanding af to forskellige problemstillinger (Det, at man ikke bryder sig om de farvede, og det, at man ikke vil have flere af dem i Danmark) ikke noget lysende eksempel på klar spørgsmålsformulering:. Man kan nemlig som der blev argumenteret for ovenfor - være meget glad for de farvede og have opholdt sig i deres lande, samtidig med at man ikke vil have flere af dem til Danmark som indvandrere. Jævnfør således følgende formulering: Selv om svarpersonerne er anonyme, bevirker mere eller mindre ubevidste psykologiske reaktioner, at en del af dem nok skjuler deres sande holdning i forhold til nogle spørgsmål (s. 198). Muligvis. Men man kan også tænke sig, at dårligt formulerede spørgsmål får en del mennesker til at se mere racistiske ud, end de i virkeligheden er. Man kan desuden tænke sig, at mere eller mindre ubevidste psykologiske reaktioner bevirker, at en del forskere synes, at afsløring af danskernes racisme er deres ædleste opgave som forskere. Thomsen fortsætter: Alternativet (til en racistisk vinkling mün) består derfor i at skabe en debatsynsvinkel på de etniske minoriteter, der fremstår som mere legitim, men som i sin konsekvens ikke adskiller sig fra en racistisk synsvinkel. Om folk tager afstand fra etniske minoriteter på grund af deres religion eller hudfarve, gør i praksis ingen større forskel: Stærkt formulerede antipatier over for etniske minoriteter presser under alle omstændigheder grupperne ud i stigmatisering og kulturel marginalisering (s. 198).
11 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 11 Thomsen konstruerer en problematisk modstilling, nemlig på den ene side at tage afstand fra etniske minoriteter på grund af deres religion og at have og ytre stærkt formulerede antipatier over for etniske minoriteter og på den anden side at tage afstand fra etniske minoriteter på grund af deres hudfarve. Denne modstilling er nærmest uanvendelig, fordi formuleringen at tage afstand fra etniske minoriteter på grund af deres religion er uklar. Er det religionen som sådan, der tages afstand fra, eller dele af religionen? Hvor mange danskere er interesseret i teologiske problemstillinger? Er det ikke snarere en række problematiske kulturelle praksisser ( som f.eks. at foranstalte tvangsægteskaber eller begå æresdrab, som Thomsen selv på side 200 påpeger som problematisk), som eventuelt har forbindelse til den pågældende gruppes religion, som de allerfleste danskere reagerer imod? Er det racistisk at have og ytre stærkt formulerede antipatier over for denne type af praksis? Det er også problematisk at hævde, at afstandtagen fra på den ene side folks kultur og religion og på den anden side folks hudfarve, i praksis ikke gør nogen forskel. Der er, både i teori og praksis, stor forskel på, at man ikke bryder sig om (dele af) en gruppes kultur og religion, og at man ikke bryder sig om en gruppes hudfarve, dvs. deres natur. Mens afstandtagen fra folks biologi er kategorisk, er afstandtagen fra folks kultur og religion kontekstbestemt, foranderlig og påvirkelig. Der er stor forskel på at sige Jeg bryder mig ikke om æresdrab, og at sige Jeg bryder mig på grund af deres gener ikke om tyrkere og pakistanere som sådan. Thomsen blander med inspiration fra amerikanske sociologer og deres overvejelser omkring de hvides holdninger til de sorte forskellige synspunkter sammen: Modvilje, etnocentrisme og samfundsøkonomisk bekymring er alle udtryk for racistiske holdninger blot i forskellige afskygninger (s ). Som fortsættelse af sin sammenblanding af disse tre holdninger, skriver Thomsen: Personer med racistiske holdninger er typisk også meget etnocentriske: Stærke racistiske tilbøjeligheder ledsages af en begrænset velvilje over for andre kulturer. sammenhængen er tilmed meget stærk (s. 199). Men gælder sammenhængen også den modsatte vej: Er etnocentriske personer også racistiske? Thomsen fremfører desuden, at den samfundsøkonomiske bekymring også er stærkt forbundet med racistiske holdninger (s. 199). Kan man ikke have samfundsøkonomiske bekymringer uden at være racist eller uden at have racistiske holdninger?
12 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 12 Den omstændighed, at folk, der angiveligt har racistiske holdninger samtidig accepterer social kontakt med etniske minoriteter og går ind for lige rettigheder for alle borgere i samfundet (i Thomsens formulering: sammenhængen mellem tolerance og racisme er noget svagere s. 199) tyder på, at man må adskille begreber såsom modvilje, etnocentrisme, intolerance og samfundsøkonomisk bekymring. Man kan nemlig uden at være racist på den ene side tage afstand fra bestemte traditioner og kulturelle praksissir hos etniske minoriteter og på den anden side have samfundsøkonomiske bekymringer, der går ud på, om indvandrere og flygtninge belaster velfærdsstaten. Thomsen er selv klar over, at brede definitioner af racisme er problematiske: Visse nuancer i svarmønstrene taler imod, at alle holdninger til etniske minoriteter blot kaldes racistiske. Holdningerne til hudfarve og kultur går hånd i hånd,... men racistiske forestillinger hænger i mindre grad sammen med accept af social og politisk diskrimination. Og den etniske tolerance kunne siges at være vigtigst, fordi det afgørende er, i hvilke grad racistiske holdninger fører til billigelse af diskrimination (s. 199). Thomsen fremhæver, at der ikke kan gives noget enkelt svar på, om racismebegrebet skal være mere eller mindre rummeligt: På den ene side kan der være god grund til at smidiggøre begrebet, hvis visse grupper, partier eller organisationer tydeligt spekulerer i at formulere racistiske ytringer i fordækt form (s. 193). Men på den anden side kan det også være forfejlet at kalde alle former for modvilje for racisme (s. 193). Ovenstående diskussion af Thomsens analyse kunne tyde på, at han, på trods af nuanceringer og forbehold, selv opererer med en alt for bred definition af racismen. Derfor må hans analyse af racismens omfang og former betegnes som postulerende. Kilder: Andreassen, Rikke: Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed, København, Tiderne Skifter, Bobo, Lawrence & Cybelle Fox: Race, Racism and Discrimination: Bridging problems, methods and theory in social psychological research. Social Psychology Quarterly, 66, 4, p , 2003.
13 Mehmet Ümit Necef: Danskernes racisme 13 Bobo, Lawrence: Whites' Opposition to Busing: Symbolic Racism or Realistic Group Conflict? Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 45, No. 6, , Hansen, Carsten Svane: Racisme? Og hvad så?, GRUS, 14, 40, s Hervik, Peter & Rikke Egaa Jørgensen: Danske benægtelser af racisme, Sosiologi i Dag, 32, 4, s Hussain, Mustafa et al.: Medierne, minoriteterne og majoriteten en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark, København, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Thomsen, Jens Peter Frølund: Konflikten om de nye danskere. Om danskernes holdninger til etniske minoriteters kultur og rettigheder, København, Akademisk Forlag, Kinder, Donald R. & Sears, David O.: Prejudice and Politics: Symbolic Racism Versus Racial Threats to the Good Life. Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 40, No. 3, , Sears, D. O., Hensler, C. P., & Speer, L. K.: Whites' opposition to bussing : Selfinterest or symbolic politics? American Political Science Review, 73, , Stikord Emner: Symbolsk racisme, etnocentrisme, biologisk racisme, Frølund Thomsen. Anslag:
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereEr de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereTale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter
Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde
Læs mere1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?
Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.
Læs mereTale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter
Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereEr danskerne racister?
Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereViden og holdninger,l indvandrere. Jens Peter Frølund Thomsen Ins,tut for Statskundskab Aarhus Universitet froelund@ps.au.dk
Viden og holdninger,l indvandrere Jens Peter Frølund Thomsen Ins,tut for Statskundskab Aarhus Universitet froelund@ps.au.dk Viden og holdninger Disposi,on 1. Viden 2. Måleproblemer 3. Sammenhænge 4. Konklusion
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereInterviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008
Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDemokrati, magt og medier
Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mere1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?
Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereÆresmord. forklaringer og bortforklaringer
ANALYSE Juni 2008 Æresmord forklaringer og bortforklaringer En del danske forskere har en længere tradition for at forklare fænomenet æresmord/drab med henvisning til individuel patologi, sociale problemer
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereGRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER
GRUPPE 1: INDGRUPPER OG UDGRUPPER PROBLEMSTILLING: Hvordan kan forholdet mellem Grønland og Danmark forklares med begreberne indgrupper og udgrupper? DEFINITIONER Hvad kendetegner en indgruppe? Hvad kendetegner
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereProjektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser
Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereDen gode opgaveformulering
Den gode opgaveformulering - En forudsætning for en god besvarelse Læreplan om opgaveformuleringen 5.1 Den skal rumme præcise faglige krav. Hvis opgaven skrives i to fag, skal det flerfaglige aspekt af
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDiskriminations forskellige ansigter
ANALYSE Februar 2009 Diskriminations forskellige ansigter Mehmet Ümit Necef Artiklen diskuterer modstridende definitioner af begrebet diskrimination og påpeger svaghederne ved en definition, som både udvider
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereSOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV
SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereLongitudinale undersøgelser:
Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereQUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.
QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOVEMBER 2017 Efterkommeres holdninger adskiller sig fra
Læs mereINTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?
INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mere