Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed"

Transkript

1 Økonomisk prognose - september 212 Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk prognose - september 212 Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra senioranalytiker Erik Bjørsted, stud.polit Niels Stom Knigge Indhold 1 Resumé af prognosen 2 3 Scenarier 4 Udvikling i den internationale økonomi 5 Økonomisk politik 6 Appendiks Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil

3 Økonomisk prognose - september Resume af prognosen Efter en turbulent tid i dansk og international økonomi skuffede de seneste nøgletal for dansk økonomi. I 2. kvartal 212 viste de foreløbige nationalregnskabstal en minusvækst på,5 procent. Selv med en forventet opjustering har væksten i første halvår 212 været betydeligt mindre end ventet. Med en samtidig nedjustering af vækstgrundlaget i 2. halvår 211, kommer væksten i AE s septemberprognose kun op på samlet ¼ procent i 212. Det er markant mindre end ventet tidligere og afspejler den stigende økonomiske usikkerhed og en offentlig efterspørgsel, der ikke er kommet op i de ventede omdrejninger. Væksten har skuffet 1. halvår 212. Kun udsigt til en vækst på ¼ i 212 I 213 og 214 forventes væksten i dansk økonomi at blive på henholdsvis 1½ og knap 2 Selvom der ventes en pæn opgearing af væksten i 213 og 214, er der stadig tale om relativt lave vækstrater i lyset af den økonomiske nedtur. Prognosen forudsætter, at der kommer nogenlunde styr på den europæiske gældsuro, og at stemningen i det lys vender i en lidt mere positiv retning i både husholdninger og virksomheder. I 213 forventes en vækst på 1,5 og i 214 en vækst på 1,9 At genopretningen af dansk økonomi har været ekstremt langsom oven på krisen, fremgår med alt tydelighed af resumefigur 1. Ved udgangen af 214 ligger Danmarks BNP stadig mærkbart under det niveau, vi havde, før krisen satte ind. Vi skal med andre ord langt ind i 215, før vi er tilbage på før-kriseniveau 7 år efter finanskrisen satte ind. Med en eksport, der stort set er tilbage på før-kriseniveau, afspejler udviklingen, at den hjemlige efterspørgsel aldrig er kommet i omdrejninger, efter vi ramte bunden tilbage i 29. Vi skal ind i 215 førend Danmark er tilbage på det BNPniveau vi havde før krisen satte ind. Resumefigur 1. Udviklingen i BNP mia.kr 212-priser mia.kr 212-priser Årsopregnet til mia.kr. 212-priser Prognose Kilde: AE s septemberprognose 212. Mens arbejdsløsheden lå uændret i begyndelsen af 212, er den fra april måned begyndt at stige igen. Udviklingen afspejler den negative vækst, der prægede dansk økonomi i 2. halvår 211, samt at væksten i 1. halvår 212 har været meget svag. Med den lave vækst i 212, må vi forvente yderligere nedgang på arbejdsmarkedet nogen tid endnu. Samlet ventes beskæftigelsen at falde med 1. personer i år og med 11. personer næste år, mens vi venter en fremgang på 15.5 i 214. Vendingen i 214 indhenter såle- Ydereligere nedgang på arbejdsmarkedet nogen tid endnu. Først i 214 forventes der en fremgang i beskæftigelsen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

4 des kun en mindre del af det kæmpemæssige beskæftigelsestab, vi har haft, siden krisen trådte ind. At der ligger et kæmpe vækstpotentiale i dansk økonomi, vidner husholdningernes bankkonti og ikke mindst den rekordhøje private opsparing om. Fra er der sparret mere end 4 mia. kr. op et beløb, der i prognosen forventes at være fordoblet i 214. Kæmpe vækstpotentiale kan give vækstrater på over 2 allerede til næste år Kan vi få stabil afklaring omkring gældskrisen i Sydeuropa, finanspolitikken i USA, og får vi godt gang i den offentlige efterspørgsel og mærkbare effekter af de tiltag, der i øvrigt er sat i gang, kan der hurtigt komme et stemningsskifte i dansk økonomi. Kommer der gang i forbrugs- og investeringslysten igen, kan der komme hul på bylden, med vækstrater over 2 de kommende år. Som det fremgår af resumefigur 2, er det, hvad der skal til, før vi kan forvente en mere mærkbar vending på det danske arbejdsmarked. Omvendt risikerer vi, at genopretningen trækker endnu længere ud. Kommer den offentlige efterspørgsel ikke op i omdrejninger, og blusser uroen omkring gældskrisen op igen, så stemningen i husholdninger og virksomheder forbliver negativ, kan væksten nemt ende under ½ de kommende år. Det vil give os en fortsat markant nedtur på arbejdsmarkedet. Det viser resumefigur 2. Hvis det ikke bliver realiseret, kan vi risikere flere år i økonomisk slæbegear. Figur 2A. Vækst scenarier Figur 2B. Beskæftigelse scenarier personer personer 3, 3, ,5 2, 1,5 2,5 2, 1, ,,5, Negativ scenario Grund scenario Positiv scenario 1,,5, Negativ Scenario Grund scenario Positiv scenario Kilde: AE s martsprognose 212 Kilde: AE s martsprognose 212 Med den store latente usikkerhed, der fortsat hersker i både dansk og international økonomi, er det vigtigt, at politikerne fortsat har fokus på den kortsigtede vækst. Giver EU ikke, som anbefalet af OECD, landene med sunde offentlige finanser lov til at løsne den finanspolitiske bremse, må regeringen se sig om efter nye tiltag, der ligger i den private sektor, som kan sættes i gang, og som ikke påvirker de offentlige finanser. Det er vigtigt, at der er fokus på den kortsigtede vækst De gode initiativer, der ligger i forslaget til Finansloven for 213 til bekæmpelse af ungearbejdsløshed og manglen på praktikpladser, skal følges tæt. Man skal være klar til at øge indsatsen, hvis de forventede effekter udebliver. Hvis det offentlige forbrug fortsat hænger i bremsen, bør kommunerne få lov til at bruge de ekstra penge på grydeklare investeringer, de ikke har mulighed for at gennemføre pga. anlægsloftet i 213. Det er i den nuværende situation med den underdrejede hjemlige efterspørgsel vigtigt, at de budgetterede penge bliver brugt til gavn for den danske vækst og beskæftigelse. Der mangler ikke penge i dansk økonomi, men tillid. 2

5 2 De foreløbige nationalregnskabstal tegnede med en vækst på minus ½ et meget negativt billede af den økonomiske udvikling i 2. kvartal 212. Havde det ikke været for eksporten og de offentlige investeringer, ville væksten have været endnu mere negativ. Erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer og det private forbrug faldt således markant og trak den samlede hjemlige efterspørgsel ned. Det offentlige forbrug voksede en smule i 2. kvartal 212, men der er lang vej op til de niveauer, der er budgetteret med i 212, og det vi ventede i vores seneste prognose. Der var i lyset af de økonomiske indikatorer ventet et svagt vækstbillede, men faldet i BNP var alligevel overraskende stort. Der er dog forhold i væksttallene, der var svære at forstå i sammenhæng med andre indikatorer. På den ene side virker faldet i det private forbrug og til dels erhvervsinvesteringerne i nationalregnskabet fra 1. til 2. kvartal 212 for stort. På den anden side virker fremgangen i eksporten, der var trukket af vareeksporten, også lidt for voldsom, herunder at eksportpriserne skulle være faldet ret betydeligt. Der er efter offentliggørelsen af det foreløbige nationalregnskab kommet flere nye oplysninger. Mest bemærkelsesværdigt kom der med momsstatistikken (virksomhedernes køb og salg) vedrørende juli måned 212 en meget markant opjustering af momssalget i 2. kvartal 212. Momssalget bruges i nationalregnskabet som primærstatistik og indikator på en række områder, bl.a. inden for det private forbrug og til produktionsværdierne i flere af de private serviceerhverv. Samlet er salget med den reviderede momsstatistik blevet opjusteret med omkring 19 mia. kr. i 2. kvartal 212. Det er meget markant og svarer til 2 af det samlede salg i kvartalet. Kigger man alene på salget rettet mod de erhverv, hvor nationalregnskabet anvender momsstatistikken som primærkilde, er der tale om en opjustering på 4¼-6¼ mia. kr. afhængig af, om man kigger på det samlede salg eller kun det indenlandske salg. Det viser figur 1. Figur 1. Revision af salget (niveauet) i momsstatistikken 2. kvartal 212, ikke sæsonkorrigeret mia.kr. 25 mia.kr Salg i alt NR salg i alt NR indl. Salg Detailhandel, hotel og resturant Anm.: NR afgrænser de brancher, hvor nationalregnskabet anvender momsstatistikken som indikator. Det er dog ikke alle detaljerede brancher, der er tal for i statistikbanken, som følge af diskretionering. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 3

6 Med revisionen af momsstatistikken 1 må vi forvente en opjustering af den samlede produktionsværdi og BNP i 2. kvartal 212. En ren opjustering med på 4-6 mia. kr. svarer ca. til ½-¾ af produktionsværdien. Forudsættes en proportional forøgelse af forbruget af varer og tjenester i produktionen vil BNP blive løftet tilsvarende, hvorved vi kunne komme på nul eller måske svag positiv vækst i BNP i 2. kvartal. Men nu bruger nationalregnskabet imidlertid ikke direkte niveauerne fra momsstatistikken, men snarere udviklingen, og desuden er det langt fra givet, at vare- og tjenesteforbruget i produktionen vil udvikle sig proportionalt, hvorfor BNP-effekten givet bliver mindre. Samlet venter vi dog, at der kommer en mærkbar opjustering af BNP i 2. kvartal 212. Hvordan og hvor præcis meget må tiden vise. Vi vælger i prognosen med udgangspunkt i momssalget rettet mod det private forbrug dvs. detailhandel, hotel og restaurant, hvor der er tale om en opjustering af salget på omkring 3½ mia. kr. at justere det private forbrug op, så vi får nul-vækst i stedet for et fald på,9 Faldet i det private forbrug i nationalregnskabet var udelukkende trukket af et fald i forbruget af tjenester på 2 Det fald har vi svært ved at se med informationerne fra den reviderede momsstatistik. Nulvækst i det private forbrug giver os en udvikling, der ligger i tråd med vores indikator for det private forbrug. Konsekvensen af denne justering er et løft af BNP på ca.,4 svarende til, at vi vurderer, at BNP faldt med,1 i stedet for,5 i 2. kvartal 212. På trods af vores korrektion af nationalregnskabet står det stadig klart (figur 2.A), at dansk økonomi har bevæget sig sidelæns med en pil ned siden foråret 21, hvor den tidligere regering gennemførte den såkaldte genopretningspakke. Som det fremgår af figur 2.B, forklares det af udviklingen i den hjemlige efterspørgsel, mens eksporten fortsat er vokset pænt og i 2. kvartal 212 stort set var tilbage til før-kriseniveau. Man kan med andre ord ikke give eksporten skylden for, at BNP stadig ligger mere end 1 mia. kr. under toppen fra før krisen. Figur 2A. BNP-udviklingen mia. 212-kr Figur 4B. Indenlandsk eftersp. og eksport mia. 212-kr indenlandsk eftersp. mia. 212-kr genopretningspakken 1.9 genopretningspakken mia. 212-kr. 1.5 eksport (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Vores korrektion af BNP i 2. kvartal 212 giver et bedre udgangspunkt for væksten for hele året. Samlet betyder de nye væksttal med opjusteringen, at vi for 212 venter en BNP-vækst på ¼ Det kræver på det nuværende datagrundlag, med vores korrektion, en vækst resten af året på ca.,4 i begge kvartaler lidt under normal vækst. Uden opjustering af BNP-niveauet i 2. kvartal 212 vil vi i stedet for lande med en vækst for hele 212 i underkanten af NUL 1 Det skal bemærkes at Nationalregnskabet kørte med momsstatistikken fra den 1. august 212. Denne var dog fejlbehæftet angående branchefordelingen, hvorfor der kom en revideret udgave den 17. august 212. Den nåede Nationalregnskabet ikke at indarbejde 4

7 Væksten i 2. halvår 212 trækkes især af den offentlige efterspørgsel, hvor investeringerne skal fortsætte de vækstspor, der blev lagt i 2. kvartal 212, mens der samtidig kommer mere gang i det offentlige forbrug. Vi forventer også lille fremgang i det private forbrug, mens erhvervsinvesteringerne, boliginvesteringerne og eksporten forventes at udvikle sig svagt. Endelig ventes lagrene at trække lidt op i væksten i 2. halvår 212. Vi har endnu kun sparsomme oplysninger om det private forbrug ind i 3. kvartal 212. Dankortomsætningen har udviklet sig relativt fladt ind i juli og august, detailomsætningsindekset faldt fortsat ind i juli, mens bilsalget er vokset med en relativ høj vækstrate ind i juli og august. Det sidste kan delvis skyldes, at det ikke var muligt at indregistrere biler fem dage af juni i forbindelse med ibrugtagningen af Det Digitale Motorregister (DMR). Det har flyttet bilsalg fra juni til juli. Den afmatning, der tegner sig i mange lande, forventes at sætte sig i vores eksporttal. Med den konjunkturrobusthed dansk eksport historisk har vist, venter vi dog ikke noget samlet fald i 2. halvår 212. De foreløbige udenrigshandelstal til og med juli peger således på en svag positiv tendens for eksporten ind i 3. kvartal 212. Det påbegyndte boligbyggeri peger fortsat på en underliggende nedgang i boliginvesteringerne i 2. halvår 212, men det er forventningen, at de private elementer af kickstarten med renovering af almene boliger kan trække modsat. Samlet forventes kun en mindre nedgang i boliginvesteringerne 2. halvår 212. Tabel 1A og tabel 1B viser nøgletallene fra AE s septemberprognose. Efter en vækst i 212 på ¼ ventes en vækst næste år på 1½, mens vi i 214 forudser en vækst i underkanten af 2 Tabel 1A. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose september Realvækst i procent (kædede værdier) Bruttonationalprodukt,8,3 1,5 1,9 Indenlandsk efterspørgsel -,4,6 1,6 1,6 - Privat forbrug -,8,7 1,3 1,8 - Offentligt forbrug -1,3,3 1,4,8 - Offentlige investeringer 5,2 7,5-11,5-2, - Boliginvesteringer 8,8-1, 2, 5, - Erhvervsinvesteringer. -3,3 4,5 5,9 5,2 - Lagerinv. (vækstbidrag),3 -,1,, Eksport 7, 1,7 3, 4,2 Import 5,2 2,4 3,2 3,9 Kilde: ADAM s databank og AE. 5

8 Tabel 1B. Nøgletal fra AE s økonomiske prognose september 212 Ændring i 1. personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke personer Bruttoarbejdsløshed Betalingsbalance 118,2 19,4 113,5 111 Offentlig saldo -34,5-79,6-49,7-34,3 Årlig stigning i Forbrugerprisindeks 2,8 2,4 2 2 Boligpriser, en.fam. huse -2,8-3,5 1,5 3,5 Pct. Effektiv obligationsrente 2,7 1,6 1,7 2,1 Årlig stigning i Produktivitet (BNP per besk.) 1,1,7 1,9 1,3 Kilde: ADAM s databank og AE. Prognosen forudsætter fremadrettet, at der kommer nogenlunde styr på den europæiske gældsuro, og at stemningen i det lys vender i mere positiv retning i både husholdninger og virksomheder. Det private forbrug forventes at geare en smule op i lyset af den mindre usikkerhed. I 212 ventes en vækst på ¾, mens vi næste år forventer en vækst på 1¼ og 1¾ i 214. Udviklingen bliver understøttet af efterlønspengene, der er udbetalt i markant større omfang end ventet, men endnu ikke har slået positivt ud i forbruget. Fra 213 bidrager ligeledes de personskattelettelser, der blev vedtaget med skattereformen fra før sommerferien, mens vi fra 214 også får støtte fra arbejdsmarkedet, der forventes at udvikle sig positivt. Samlet er der stadig tale om en meget behersket vækst i det private forbrug i 213 og 214 sammenlignet med normalen. Der vil i 213 stadig være et pres ned på det private forbrug fra arbejdsmarkedet. Dette pres aftager i takt med bedringen på arbejdsmarkedet ind i 214. De rekordlave renter giver samtidig ekstra luft i mange boligejeres økonomi, ligesom det negative pres fra boligpriserne vil aftage i takt med den ventede svage vending i boligpriserne ind i 213 og 214. Som følge udbetalingen af efterlønspengene svinger forbrugskvoten markant gennem prognoseperioden. Udviklingen indebærer dog en underliggende svag fremgang, jf. figur 3.A. 6

9 Figur 3.A. Forbrugskvote Figur 3.B. Erhvervsinvesteringskvote Pct Pct Gennemsnit ( ) Underliggende Erhvevsinv.kvoten Erhvevsinv.kvoten Anm.: Disponibel indkomst defineres som ADAM s disponibel indkomst for husholdninger, forbrugsbestemmende indkomst, kort sigt korrigeret for udbetaling af SP- og efterlønsmidler. Kilde: AE pba. ADAM Erhvervsinvesteringerne ventes i 213 og 214 at vokse med 5-6 per år og dermed lidt mere end i 212. Erhvervsinvesteringerne vokser i 212 lidt mere end ventet tidligere. Løftet må dog bl.a. ses i sammenhæng med en stor import af skibe, fly eller boreplatforme i 1. halvdel af 212. Samtidig står det nu klart, at der helt usædvanligt var en nettoeksport, og dermed negative investeringer, af skibe og boreplatforme i 3 ud af 4 kvartaler sidste år. Det trak så markant ned i erhvervsinvesteringerne, at vi sidste år fik et fald i stedet for en lille stigning. Da vi ikke har set tegn på tilsvarende nettoeksport i 212 løftes erhvervsinvesteringerne automatisk igen, hvilket så dækker over en underliggende svagere udvikling. Udviklingen i erhvervsinvesteringerne de kommende år skal dels ses i lyset af en gradvis opgearing af væksten. Dels ligger der en række stimulanser 2 og dels øgede bidrag fra større private og offentlige erhvervsmæssige anlægsinvesteringer. For det første ventes der et pænt bidrag fra Energiaftalen, der forbedrer rammevilkårene for investeringer i energieffektivisering og vedvarende energi, fx vindmøller og biomasse. Det løfter investeringerne og aktiviteten i 213 og 214. For det andet understøttes erhvervsinvesteringerne af afskrivningsvinduet, hvor virksomhederne får et ekstra skattefradrag på 15 for investeringer i maskiner og inventar fra sommeren 212 til slutningen af 213. Det ventes at løfte investeringerne og aktiviteten i 213, mens det trækker ned i erhvervsinvesteringerne i 214, da der må forventes en vis fremrykning. For det tredje ligger der en pænt stigende investeringsprofil i prognoseperioden fra større private anlægsprojekter samt offentlige erhvervsmæssige investeringer. Det gælder investeringerne i spildevandsanlæg, baneinvesteringer, Metrocityring samt en begyndende aktivitet i forbindelse med Femern Bæltforbindelsen, jf. appendiks. På trods af disse ekstraordinære forhold må væksten i erhvervsinvesteringerne betegnes som relativt lav sammenlignet med en normal konjunkturopgang. Det skyldes, at der stadig er overkapacitet i økonomien, ligesom usikkerhed til fremtiden gør virksomhederne mere tilbageholdende. Selvom erhvervs-investeringskvoten stiger gennem prognoseperioden, er der stadig meget lang vej tilbage til et 2 Se bl.a. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 233 (Alm. del ) af 1. maj 212 stillet efter ønske fra Anders Samuelsen (LA) 7

10 mere normalt/historisk niveau, jf. figur 3.B. Det afspejler den store tilbageholdenhed, der præger dansk erhvervsliv, og det gemmer et enormt potentiale, der for alvor kan sætte gang i væksten. Kommer der nu reelt en større afklaring af gældssituationen i udlandet, kan der understøttet af afskrivningsvinduet komme mere gang i erhvervsinvesteringerne end ventet i prognosen, jf. det positive scenario nedenfor. Efter et stort fald i boliginvesteringerne i 212 på 1 ventes i lyset af stabiliseringen af boligmarkedet en underliggende svag bedring af det private boligbyggeri ind i 213 og 214. Niveauet for det private boligbyggeri ligger i 212 på det laveste niveau, der er set i statistikkens levetid, jf. appendiks 1. Samtidig får vi fortsat positive aktivitetsbidrag fra renoveringerne af de almene boliger i 213, jf. boligaftalen og kickstarten. Endelig vil nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger understøtte nybyggeriet af boliger i 213 med afledte effekter ind i 214. I det lys, samt en generel bedring af økonomien med svagt stigende boligpriser de kommende år, øges boliginvesteringerne en smule i 213 og 214 med vækstrater på 2 henholdsvis 5 Der ventes ikke noget større vækstbidrag fra lagrene i prognoseperioden. De offentlige investeringer voksede sidste år 5,2 og landede dermed 1,2 mia. kr. under budgetteret. De nyeste meldinger fra Finansministeriet peger på en realvækst i år på 7½, mens der næste år ventes et fald på 11½ I 214 får vi et fald på omkring 2 i henhold til niveauet fra 22- planen. Efter et meget svagt 1. kvartal 212 kom der pænt gang i investeringerne i 2. kvartal. Prognosen for 212 forudsætter, at de offentlige investeringer kan holde kadencen de kommende kvartaler. Faldet næste år skal ses i lyset opstramningen af finanspolitikken for at leve op til EU's stramningskrav. Det offentlige forbrug landede i 211 hele 8 mia. kr. lavere end budgetteret, hvilket resulterede i en realvækst på minus 1,3 Besparelsen modsvarer et tab af økonomisk vækst på godt,4, eller hvad der modsvarer 14.5 arbejdspladser. Man skulle på den baggrund og med udgangspunkt i budgetterne for 212 forvente en kraftig realvækst i år på 1,5-1,6 Men nationalregnskabet og ikke mindst statistikkerne for den offentlige beskæftigelse, som vi anser for relativt sikre, tyder ikke på, at vi kommer i nærheden budgettet i år. Således viser den seneste opgørelse af kommunerne og regionernes beskæftigelse (fld-statistikken) et fortsat fald i beskæftigelsen på 1.4 personer fra 1. til 2. kvartal 212 efter sæsonkorrektion. Det er 8. kvartal i træk, at beskæftigelsen falder for kommuner og regioner, og samlet er beskæftigelsen de seneste to år reduceret med 24. fuldtidspersoner. På det nuværende datagrundlag og med en tiltagende offentlig forbrugsvækstrate i 2. halvår 212 lander vi på en realvækst på,3 for året som helhed. Det betyder, at vi i 212 kommer til at ligge ca. 7 mia. kr. under det budgetterede niveau, hvilket svarer til et væksttab på knap,4 eller 12.5 arbejdspladser. Skal vi op og ramme budgettet i 212, kræves der på det nuværende grundlag urealistiske høje vækstrater i 2. halvår 212 på 2½ per kvartal. Det ville i givet fald i sig selv kunne løfte BNP i både 3. og 4. kvartal med hele,7 Med forudsætningen om at stat, kommune og regioner så næste år lever op til de budgetter, der er aftalt, øges realvæksten imidlertid med 1,4 i 213, mens vi i 214 i henhold til 22-planen kører med en realvækst på,8 8

11 Der er desværre en risiko for, at det offentlige forbrug stadig vil køre med håndbremsen trukket, når vi ser frem i tid. Hvis ikke det bliver modsvaret af øgede offentlige investeringer, og kommunerne melder om grydeklare projekter, der ikke kan sættes i gang pga. anlægsloftet, vil vi komme til at mangle vækst og beskæftigelse fra den offentlige efterspørgsel. Det er dybt kritisk i en tid, hvor man ellers forsøger at sparke gang i væksten via den offentlige efterspørgsel. Efter en flot stigning i eksporten i 211 på 7 sker der en markant opbremsning i 212 med en vækst på forventet kun 1¾ Udviklingen afspejler bl.a. den nedgearing, der er sket af væksten i udlandet. Der ventes modsat en opgearing af eksportvæksten i 213 og 214 i takt med de lidt bedre vækstudsigter i udlandet. Vækstraterne på 3-4¼ vidner imidlertid om, at vi stadig er langt fra noget, der minder om et internationalt opsving, jf. afsnit nedenfor om udlandet. Importen voksede sidste år med 5,2 I år ventes en vækst på 2½. Nedgearingen afspejler den samlede svage indenlandske efterspørgsel samt nedgearing af eksporten. De kommende år ventes en gradvis opgearing af importen i takt med den generelle udvikling i efterspørgslen. 2.1 Markant nedjustering og lang vej til før-kriseniveau Samlet giver den nye prognose anledning til en markant nedjustering af vækstbilledet fra ventet 1½ i martsprognosen til nu kun ¼, jf. figur 4.A. Af den samlede revision i 212 forklarer en nedjustering af den hjemlige efterspørgsel godt 6, mens udenrigshandlen (eksport minus import) forklarer knap 4 Hvor der i martsprognosen var ventet et marginalt positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen, ventes nu et negativt vækstbidrag. Det viser figur 4.B. Nedjusteringen af den hjemlige efterspørgsel i 212 dækker både det private og det offentlige forbrug, de offentlige investeringer og ikke mindst boliginvesteringerne. Modsat er der opjusteret i væksten for erhvervsinvesteringerne, herunder de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Figur 4.A BNP-vækst og revision Figur 4.B Komponenter revision , 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 1,8 1,5 1,5 1,5,3 1, Marts September 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Hjemlig efterspørgsel Udenrigshandel Marts September Marts September Kilde: AE pba. ADAM. Væksten på 1½ næste år er uændret sammenlignet med martsprognosen. Væksten er primært trukket af den hjemlige efterspørgsel, mens udenrigshandlen ikke bidrager til væksten i 213. Det viser figur 5.B, hvor man også kan se, at bidraget fra udenrigshandlen er nedjusteret i 213, mens bidraget fra den hjemlige efterspørgsel er øget. Forøgelsen af bidraget fra den hjemlige efterspørgsel i 213 afspejler næsten udelukkende en markant opjustering af den offentlige efterspørgsel, idet der dels ventes et markant mindre fald i de offentlige investeringer, mens der samtidig er foretaget en stor opjustering af realvæksten i det offentlige for- 9

12 brug. I modsat retning har vi i 213 nedjusteret forventningen til væksten i det private forbrug og i eksporten, mens investeringsvæksten er opjusteret en smule. Selvom der ventes en pæn opgearing af væksten i 213 og 214, er der stadig tale om meget lave vækstrater efter den økonomiske nedtur. At genopretningen af dansk økonomi er ekstremt langsom oven på krisen, fremgår med alt tydelighed af figur 5, der viser det stiliserede kvartalvise BNP gennem prognoseperioden. Vi er ved udgangen af 214 stadig mærkbart under det BNP-niveau, vi havde, før krisen satte ind. Vi skal med andre ord langt ind i 215, før vi er tilbage på før-kriseniveau 7 år efter finanskrisen satte ind. Figur 5. Udviklingen i BNP mia.kr 212-priser mia.kr 212-priser Årsopregnet til mia.kr. 212-priser Prognose Anm.: Udviklingen efter 2. kvartal 212 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE s september prognose 212. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 2.2 Nedtur på arbejdsmarkedet et stykke ind i 213 Efter at have haft en svagt faldende tendens fra foråret 211 ind i begyndelsen af 212 begyndte arbejdsløsheden at stige igen i foråret. Fra april til juli 212 er bruttoledigheden samlet steget med 4.5 fuldtidspersoner. Samtidig viser nationalregnskabet en nedgang i beskæftigelsen på personer i både 1. og 2. kvartal 212. Udviklingen afspejler den negative vækst, der prægede dansk økonomi 2. halvår 211, samt at væksten i 1. halvår 212 har været meget svag. Med en forventet vækst i år på kun ¼ i 212 må vi forvente yderligere nedgang på arbejdsmarkedet nogen tid endnu. Når det er sagt, så venter vi, at der vil komme så meget gang i væksten igen i 2. halvår 212 og i starten af 213, at vi kan begynde at se en stabilisering i og vending fra 1. halvår 213. Vi skal dog ind i 214, før vi kan se en fremgang målt på årsniveau. Det viser figur 6A og B. 1

13 Figur 6.A. Prognose beskæftigelse Figur 6.B. Prognose bruttoledighed 1. pers pers fuldtidspers. 1. fuldtidspers Anm.: Den lodrette streg angiver overgangen til prognoseperioden. Kilde: AE pba. Dan marks Statistik. Samlet falder beskæftigelsen i 212 med 1. personer i år og med 11. personer næste år, mens vi venter en fremgang på 15.5 i 214. Som det fremgår af figur 6.A, giver vendingen ind i 214 kun en mindre indhentning af det kæmpemæssige beskæftigelsestab, vi har haft, siden krisen trådte ind. Sammenlignet med vores martsprognose er beskæftigelsesvæksten nedjusteret samlet med ca. 23. personer i 212 og 213, mens bruttoledigheden er opjusteret med 6. personer i år og 15. personer næste år. Der er usikkerhed omkring prognosen for bruttoledigheden næste år som følge af afkortelsen af dagpengeperioden. Vi kan som følge heraf ende med færre bruttoarbejdsløse modsvaret af et fald i arbejdsstyrken. Det er forventningen, at det offentlige arbejdsmarked vil komme ind i en vending i 2. halvår 212 i takt med opgearingen af væksten i det offentlige forbrug. Med den dårlige offentlige beskæftigelsesudvikling til og med 2. kvartal 212 kan udviklingen dog ikke forhindre, at vi for 212 som helhed får et relativt stort fald i den offentlige beskæftigelse på 6.5 personer. Næste år ventes en fremgang på 4.5 personer, mens der i 214 ventes en stigning på 4. personer. Til sammenligning falder den private beskæftigelse i år med 3.5 personer og næste år med 15.5 personer, mens der i 214 ventes en fremgang på 11.5 personer. Det viser figur 7.A og 7.B. Figur 7.A Udvikling i den offentlige besk. 1. pers. 1. pers Figur 7.B. Udvikling i den private besk. 1. pers. 1. pers Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Prognosen for vækst og beskæftigelse er indtegnet i figur 8 på den såkaldte Okun-kurve. Den historiske sammenhæng viser, at væksten set over en 2-årige periode skal op i nærheden af 1½, før vi kan forvente en vending på arbejdsmarkedet. Der er vi givet prognosen først i

14 Figur 8. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse Beskæftigelse (ændring i ) y =,696x -,9433 R2 =, BNP-vækst () Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 28 er det seneste endelige år i nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 29 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Kilde: AE pba. ADAM s databank og egne beregninger. At det danske arbejdsmarked ikke har det nemt i øjeblikket, bekræftes ved et kig på arbejdsmarkedsindikatorerne. I august måned 212 lå beskæftigelsesindikatoren for industri, bygge- og anlæg og privat service (ekskl. detailhandel) alle i det negative spektrum. Det viser figur 9.A, hvor det også fremgår, at indikatorerne har været vigende de seneste måneder. Det peger på fortsat nedtur på det private arbejdsmarked ind i 3. kvartal 212. Figur 9.A. Beskæftigelsesindikatorerne nettotal, nettotal, Privat service B&A Industri Figur 9.B. Indikator jobåbning og -lukning antal nyopslag 35. antal nyopslag Varslede fyr., SK trend (ha.) Jobindex, SKtrend Anm.: Indikatorerne afspejler den faktiske vurdering af beskæftigelsen inden for de forskellige erhverv. Indikatoren for service er splejset pba. gamle og nye tal. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Anm.: Begge serier er sæsonkorrigerede trends. Kilde: AE pba. Jobindex og jobindsats.dk. Kigger man på indikatorerne for jobåbninger og -lukninger i figur 9.B, er billedet også ændret i svagt negativ retning siden starten af 212. Således har antallet af nye jobopslag på nettet (indikator for jobåbninger) haft en svagt negativ tendens, ligesom antallet af varslede fyringer (indikator for joblukninger) har haft en svag opadgående tendens til et niveau, der peger på svagt stigende ledighed den kommende tid. Endelig viser opgørelsen over antallet af personer, der i forbindelse med en virksomheds konkurs er dækket af Lønmodtagernes Garantifond (LG), også en klart opadgående tendens de seneste måneder. Såfremt lønmodtagere dækket af LG ikke finder et andet job inden for opsigelsesfristens udløb, vil de i følgende måneder begynde at tælle med i arbejdsløshedsopgørelsen. 12

15 2.3 Kæmpe overskud på betalingsbalancen og gigantisk opsparing i den private sektor Prognosen forventer et underskud på de offentlige finanser på knap 8 mia. kr. i 212, knap 5 mia. kr. i 213 og 34½ mia. kr. i 214. Det svarer til henholdsvis 4,3, 2,6 og 1,8 af BNP i prognoseperioden. Selvom saldoen i 211 landede 1 mia. kr. bedre end ventet i martsprognosen, har vi nedjusteret i 212 og 213 med 8 mia. kr. og 3 mia. kr. Justeringerne dækker over modsatrettede forhold. På den ene side trækker den lavere vækst og det dårligere arbejdsmarked mærkbart ned i saldoen. I samme retning trækker udbetalingen af efterlønspengene i 212, hvor udbetalingerne er opjusteret fra 17½ til 24 mia. kr. På den anden side har vi et lavere niveau for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 212 end ventet tidligere. Vi har ligeledes et ekstra bidrag fra overfinansieringen af 212- skattereformen i 213 på omkring 4 mia. kr. Endelig har vi foretaget mindre opjusteringer af bidragene fra pensionsafkastskatten (PAL) og nettorenteudgifterne. Der er flere poster, der kan ændre prognosen for den offentlige saldo meget markant. PAL-skatten kan nemt rykke sig med mange milliarder kroner i både op- og nedadgående retning i forhold til de beløb vi har indregnet (lidt over normalen i 212, omkring normalen i 213 og lidt under normalen i 214). Samtidig ligger der en kæmpe joker i forbindelse med ændringen af beskatningen af kapitalpensioner. Der er i 213 mulighed for at få beskattet eksisterende kapitalpensioner mere lempeligt et forhold, regeringen regner med, kan give en engangsindtægt på ca. 5 mia. kr. Pensionsbranchen vurderer imidlertid, at staten nemt kan få 4-45 mia. kr. ekstra i kassen. 3 Sker det, kan vi næste år stå i en situation med et begrænset underskud eller måske endda et lille overskud. Bortset fra 212, hvor efterlønsudbetalingerne trækker markant ned i den offentlige saldo, er der ikke udsigt til, at vi kommer på kant med EU's konvergenskrav de kommende år. Efter en svækkelse af betalingsbalancen i årets første kvartal kom betalingsbalancen tilbage i 2. kvartal 212 med ny rekord. De foreløbige tal fra juli tyder samtidig på et fortsat højt niveau, hvorfor svækkelsen i 1. kvartal 212 synes at være trukket af særlige forhold. 4 Set over de seneste 12 måneder har der været et overskud på 113 mia. kr. Det er kun lidt mindre end i 211 som helhed. Vi forventer, at overskuddet på de løbende poster kan holde sig over 1 mia. kr. gennem prognoseperioden, det viser figur 1. 3 Se fx kvartal 211 lå højt bl.a. som følge af eksport af en boreplatform, mens 1. kvartal 212 lå lavt bl.a. som følge af stor import af skibe, fly eller boreplatforme. 13

16 Figur 1. Betalingsbalancens løbende poster og privat opsparingsoverskud mia. 212-kr mia. 212-kr Privat opsparringsoverskud Betalingsbalancens løbende poster Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Det fortsat ekstremt høje overskud på betalingsbalancens løbende poster modsvarer med de offentlige underskud, at den private sektor fortsat sparer op i rekordstort omfang. Efter et lille underskud i 28 var der i 29 et privat opsparingsoverskud på 11 mia. 212-kr. I 21 var det oppe på 15 mia. 212.kr., og sidste år lå det på 16 mia. 212-kr. Det er et niveau, vi forventer, vil holde i både 212 og 213, mens vi i 214 får et lille dyk til 14 mia. kr., jf. figur 1. Samlet er der fra sparret mere end 4 mia. kr. op et beløb, der i prognosen forventes at være mere end fordoblet i 214. Det er helt vildt. Det private opsparingsoverskud skyldes især lave investeringer, men også det underdrejede danske private forbrug. Udviklingen i og størrelsen på det private opsparingsoverskud viser, at der er et enormt potentiale for at øge den private efterspørgsel i økonomien til gavn for vækst, beskæftigelse og ikke mindst den offentlige saldo. Men det kræver, at vi kan få aktiveret erhvervslivets lyst til investeringer, og det kræver, at vi kan få aktiveret forbrugernes lyst til at bruge flere penge, jf. det positive scenario. 14

17 3 Scenarier De to scenarier, der beskrives i det følgende, skal illustrere den usikkerhed, der ligger i prognosen, hvor det nemt både kan gå værre og bedre. 3.1 Scenario 1: Hul på bylden Som beskrevet ovenfor ligger der et kæmpe vækstpotentiale i den massive private opsparing. Kan vi få vendt stemningen blandt husholdninger og virksomheder, så købelysten kommer igen, kan der komme gang godt gang i dansk økonomi med en mærkbar vending på arbejdsmarkedet til følge, uden at det nødvendigvis går markant bedre i udlandet. Får vi med de nye tiltag i EU mærkbart reduceret usikkerheden omkring gældskrisen i Sydeuropa, får vi i USA en afklaring omkring finanspolitikken næste år, får vi godt gang i den offentlige efterspørgsel, og får vi mærkbare effekter af de tiltag, der i øvrigt er sat i gang, kan der hurtigt komme et stemningsskifte i dansk økonomi igen. Det gælder også, hvis boligmarkedet vender hurtigere og kraftigere i en mere positiv retning. I det positiv scenario er der set på konsekvenserne af en sådan vending i tilliden allerede fra 2. halvår 212, der resulterer i, at forbrugs- og erhvervsinvesteringskvoterne gennem prognoseperioden vender tilbage til mere normale niveauer, jf. figur 11.A og 11.B. Figur 11A. Stigende forbrugskvote Figur 11B. Stigende erhvervsinvesteringskvote Forbrug.kvt (underliggende) scenario Erhv.inv scenario Anm.: Det positive scenario er beskrevet i teksten. Forbrugskvoten er den underliggende hvor der ses bort fra SP og efterlønsudbetalingen. Kilde: AE pba. ADAM. De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af den større forbrugs- og investeringslyst er vist i tabel 2. Givet at halvdelen af 212 allerede er gået, bliver effekterne først rigtigt synlige fra næste år. Således løftes det private forbrug med 1 henholdsvis 2 og erhvervsinvesteringerne med 8 henholdsvis 16 i 213 og 214, sammenlignet med prognosens grundforløb. Med afledte positive effekter giver det anledning til et løft i BNP på ¾ i 213 stigende til 1½ i 214. Set i forhold til prognosen svarer det til en økonomisk vækstrate på 2¼ i 213 og 2,6 i 214. Det viser figur 12.A. 15

18 Tabel 2. Effekt af positiv scenario - sammenlignet med grundforløbet Privat forbrug (faste 25-kædede værdier), procent,2 1,1 2 Erhvervsinvesteringerne (faste 25-kædede værdier), procent ½ 8¼ 15,9 BNP (faste 25-kædede værdier), procent,1,8 1,5 Beskæftigelse, 1. personer Betalingsbalance, mia. kr Offentlig saldo, mia. kr Privat opsparingsoverskud, mia. kr Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet. Kilde: AE beregning på ADAM-modellen. Som følge af den højere vækst øges beskæftigelsen med 13. personer i 213 stigende til godt 27. personer næste år. Sammenholdt med prognosen får vi således en vending på arbejdsmarkedet allerede fra næste år. Det viser figur 12.B. Figur 12.A Vækst positivt scenario Figur 12.B Beskæftigelse positivt scenario 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, , 2,5 2, 1,5 1,,5, personer personer Grund scenario Positiv scenario Grund scenario Positiv scenario Kilde: AE s modelberegninger. Som følge af den højere vækst og beskæftigelse forbedres den offentlige saldo med 1 mia. kr. i 213 og 2 mia. kr. i 213. Betalingsbalancen påvirkes negativt med 15 mia. kr. i 213 stigende til 29 mia. kr. i 214, idet importen øges mærkbart som følge af det markante løft i investeringerne og den øgede efterspørgsel i øvrigt. Som det fremgår af tabel 2, reduceres det private opsparingsoverskud med 25 mia. kr. næste år og 49 mia. kr. i 214. Sammenholdt med prognosen vil det give en reduktion af den opsparingsoverskuddet fra 16 mia. kr. til 135 mia. kr. i 213 og fra 14 til 9 mia. kr. i 214. Der vil med andre ord, på trods af den mere markante fremgang i privat forbrug og investeringer, stadig blive sparet op i et massivt omfang. Det sætter størrelsen på den private opsparing i yderligere perspektiv. 16

19 3.2 Scenario 2: Fortsat stor usikkerhed og tilbageholdenhed I det negative scenario ses der på situationen, hvor 1) det offentlige forbrug ikke kommer op i omdrejninger, men fortsætter det vækstspor, der er lagt de to første kvartaler ) Usikkerheden omkring gældskrisen fortsætter på et højt niveau, hvorfor væksten i udlandet ikke gearer op, men holder sig på (det forventede) niveau fra ) Forbrugskvoten og erhvervsinvesteringskvoten fastholdes på niveauet fra 212 gennem resten af prognoseperioden, jf. figur 13.B. Stigende usikkerhed og pessimisme i forhold til boligmarkedet kan også være en markant negativ trækkraft i forhold til forbrugslysten. Den umiddelbare konsekvens er, at væksten i det offentlige forbrug reduceres med,4 enheder i både 212 og 213, mens der er et løft på,2 enheder i 214. jf. figur 13.A. Samtidig reduceres eksporten (niveau) med knap 1 stigende til godt 3 i 213 og 214. Figur 13.A. Lavere vækst i det off. forbrug Figur 13.B. Forbrugs- og inv. kvote 1,5 1,,5, -, ,5 1,,5, -, Forbrug.kvt (underl)) scen Off.forbrug Scenario Erhv.inv (højre akse) scen. Anm.: Det negative scenario er beskrevet i teksten. Bemærk forskellige akseenheder i figuren til højre. Kilde: AE pba. ADAM. De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af ovenstående er vist i tabel 3. Det private forbrug reduceres med 1,6 henholdsvis 3¾ og erhvervsinvesteringerne med 3½ og 6,6 i henholdsvis 213 og 214. Med afledte positive effekter giver det anledning til, at BNP reduceres med,1 i 212 (lavere offentlige forbrug), 1,1 i 213 og 2,6 i 214. Set i forhold til prognosen svarer det til en økonomisk vækstrate på,2 i 212 og knap ½ i både 213 og 214. Det viser figur 14.A. Tabel 3. Effekt af negativt scenario sammenlignet med grundforløbet Offentligt forbrug (faste 25-kædede værdier), procent -,4 -,7 -,6 Privat forbrug (faste 25-kædede værdier), procent -1,6-3,7 Erhvervsinvesteringerne (faste 25-kædede værdier), procent -,1-3,4-6,6 Eksport, (faste 25-kædede værdier), procent -,9-3,1 BNP (faste 25-kædede værdier), procent -,1-1,1-2,6 Beskæftigelse, 1. personer Betalingsbalance, mia. kr. ½ 8¾ 12 Offentlig saldo, mia. kr Privat opsparingsoverskud, mia. kr Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i et grundforløb. Kilde: AE-beregning på ADAM-modellen. 17

20 Som følge af den lavere vækst reduceres beskæftigelsen med 3. personer i 212, 2. personer i 213 og 47. personer i 214. Sammenholdt med prognosen får vi således en fortsat og ret markant nedtur på arbejdsmarkedet. Det viser figur 14.B. Figur 14.A Vækst negativt scenario Figur 14.B Beskæftigelse negativt scenario 2, 2, personer 2.78 personer ,5 1, , 1, ,5, , , Grundscenario Negativ scenario Negativ Scenario Grund scenario Kilde: AE s modelberegninger. Som følge af det lavere offentlige forbrug forbedres den offentlige saldo med knap 1 mia. kr. i 212. I 213 og 214 giver den lavere vækst og beskæftigelse en forværring af den offentlige saldo med 8 mia. kr. henholdsvis 26 mia. kr. i 214. Betalingsbalancen påvirkes positivt med 8¾ mia. kr. i 213 stigende til 12 mia. kr. i 214, idet importen sænkes som følge af de lavere investeringer samt private forbrug. Som det fremgår af tabel 3, øges det private opsparingsoverskud med 17 mia. kr. næste år og 38 mia. kr. i 214. Sammenholdt med prognosen vil det give en forøgelse af opsparingsoverskuddet fra 16 mia. kr. til 177 mia. kr. i 213 og fra 14 til 177 mia. kr. i 214. Vi vil med andre ord stå med en endnu mere massiv og rekordstor privat opsparing. 18

21 4 Udvikling i den internationale økonomi Siden AE s forårsprognose fra marts 212 er udsigterne for verdensøkonomien blevet forværret. Det gælder først og fremmest de europæiske økonomier, men også verdensøkonomiens vækstlokomotiver, BRIK-landene, ser nu ud til at tabe lidt af pusten. Forventningen om decideret negativ vækst for EU for 212 er blevet en smule skærpet. For amerikansk økonomi har udsigterne til 212 og 213 været lidt mere stabile, om end der stadig ventes en vækst en under det normale. Det fremgår af figur 11. Figur 11.A. Vækstskøn for USA Figur 11.B. Vækstskøn for EU 3, Pct. Pct. 3, Pct. 2, Pct. 2, 2,5 2,5 1,5 1,5 2, 1,5 1,,5 2, 1,5 1,,5 1,,5, 1,,5,, jan feb mar apr maj jun jul aug, -,5 Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug -, Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Kilde: AE pba. Consensus Forecasters Svækkelsen af europæisk økonomi rammer dog ganske ujævnt. Det er særligt de sydeuropæiske lande, der er tynget af gældskrisen, der forventes at slå bak i 212. Udviklingen i Nordeuropa er mere gunstig, og i Danmarks nabolande er prognoserne faktisk blevet opjusteret en smule i løbet af 212. Vækstskønnene for 213 er nedjusteret for såvel EU, USA og Danmarks nærmeste handelspartnere. Trods nedjusteringen ventes væksten for Danmarks 1 største samhandelspartnere at blive bedre i 213 end i 212. Den pænere, om end ikke prangende, vækst i Danmarks primære eksportmarkeder giver forventning om en opgearing af eksportvæksten næste år. Udsigterne for Danmarks største samhandelspartnere er klart bedre end udsigterne for EU, der ligeledes er blevet nedjusteret. Hvis prognoserne holder nogenlunde stik, vil det være 6. år i træk med lavvækst (vækst under 2 ) eller negativ vækst i EU. Det ventes, at der fortsat vil ske en gradvis genopretning af økonomien i 214 med mere normale vækstrater. 4.1 Stabilisering af gældssituationen sydpå men stadig store usikkerhedsmomenter Som nævnt ovenfor er det særligt økonomien i de europæiske lande, navnlig i de sydeuropæiske lande, som halter. Den vækstmæssige krise er dermed tæt forbundet med den gældskrise, som fortsat hænger som en tung sky over de europæiske økonomier. Usikkerheden, som er knyttet til gældskrisen, er omfattende og kan, sammen med de mange sparepakker der er gennemført og fortsat gennemføres, give en forklaring på de meget svage væksttal og lave forventninger til 212. Der er dog kommet små tegn på opklaring for de mest gældsplagede europæiske økonomier. Henover sommeren og særligt i august og september måned er renterne på statsobligationerne for flere af de mest gældsplagede lande gået ned. Udviklingen for renterne (vægtet gennemsnit) i de såkaldte PIIGSlande, Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien er illustreret i figur

22 Figur 12.A. Rente på 2-årige statsobligationer Figur 12.B. Rente på 1-årige statsobligationer Pct Pct Pct Pct års, PIIS gennemsnit Tyskland 1-års, PIIGS gennemsnit Tyskland Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 2-årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien og Spanien (PIIS). Vægtet med bruttogælden i 211. Grækenland er udeladt pga. databrud og vilde udsving i den 2 årige rente i 212. Kilde: AE pba. MacroBond Financial og OECD Anm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 1-årige statsobligationer for Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien (PIIGS). Vægtet med bruttogælden i 211. Kilde: AE pba. MacroBond Finacial og OECD Som det ses af figurerne, var der efter sommeren 211 en opblussen af gældskrisen med stærkt stigende renter til følge for de gældsplagede lande. Usikkerheden aftog imidlertid igen fra efteråret 211 ind i begyndelsen af 212. Så kom der en ny runde med en stigende tendens henover foråret 212 for såvel de 2-årige som de 1-årige statsobligationer. Denne tendens er vendt henover sommeren, og særligt i de seneste uger er renterne faldet markant i de mest gældsplagede lande. Renteforskellen på den korte rente i det vægtede gennemsnit og Tyskland er nu på det laveste niveau siden juni 211, og forskellen på den 1-årige rente er på vej samme vej. Med den seneste annoncering fra ECB-chef Mario Draghi om ubegrænsede opkøb af statsobligationer via det såkaldte OMTprogram, må det forventes, at renterne vil stabilisere sig yderligere i den kommende tid. Med mindre der opstår nye problemer i de gældsplagede lande må vi forvente, at usikkerheden fra den kant fremover bliver betydeligt lavere end tidligere. For USA er de offentlige finanser et helt centralt spørgsmål for økonomien lige nu. USA har fortsat meget store offentlige underskud og en høj gæld, som kun kan matches af de allermest gældsplagede europæiske lande. Som følge af de store underskud står USA over for en markant politisk opgave i efteråret, når budgettet for 213 skal vedtages. Såfremt der ikke nås en aftale, træder massive offentlige besparelser og/eller skattestigninger i kraft automatisk, som følge af en tidligere aftale. Der tales om en såkaldt Fiscal Cliff ( finanspolitisk klippe ), som de amerikanske politikere står overfor. De automatiske opstramninger svarer til 65 mia. dollars eller ca. 5 af BNP. En så massiv opstramning vil slå luften fuldkommen ud af det spinkle amerikanske opsving med store negative afledte konsekvenser for resten af verdensøkonomien. Det er derfor afgørende, at Republikanere og Demokrater kan sætte præsidentvalget til side og få lavet en aftale. Men selv med en aftale må man forvente en betydelig finanspolitisk stramning i USA underskuddet i 211 var knap 1 af BNP og ventes af OECD at blive godt 8 af BNP i 212 og 6,5 i

23 5 Økonomisk politik Mens vores martsprognose byggede på et svagt positivt vækstbillede og en generel stigende stemning hos de danske virksomheder og husholdninger, har månederne siden hen tegnet et noget andet og negativt billede af situationen. Væksten er med de seneste nationalregnskabstal blevet nedjusteret i slutningen af 211, fra i vores martsprognose en samlet svagt positiv vækst på,1 i 3. og 4. kvartal 212 til nu et samlet minus på,6 Selvom væksten var positiv i 1. kvartal 212, var den mindre end ventet, og med den negative vækst på (forventet),1 i 2. kvartal 212 må vi altså nedjustere prognosen for hele 212 meget markant. Udviklingen afspejler, at den økonomiske usikkerhed har været stigende siden martsprognosen. Det viser sig i forbrugertillid, erhvervstillid og ikke mindst den manglende effekt af de mange milliarder, der er udbetalt fra efterlønsordningen. Væksten i udlandet er blevet nedjusteret, men situationen hos vores største eksportlande tegner stadig positiv og relativt robust. Med gældskrisens opblussen igen i 2. kvartal 212 blev der imidlertid skabt ny øget usikkerhed omkring hele den økonomiske situation, noget der efter alt at dømme også har påvirket tilliden i Danmark negativt. Kigger man på sammenhængen mellem, hvor mange gange ordene krise og gæld optræder i de danske medier, er der en rimelig pæn korrelation sammenholdt med både forbrugertillid og erhvervstillidm jf. figur 13.A og figur 13.B (bemærk højreaksen er spejlvendt). Set over det seneste 1½ år har der været tendens til faldende tillid/forventninger til økonomien, jo mere ordene krise og gæld er blevet brugt i medierne. Der er selvfølgelig mange andre faktorer, der påvirker tilliden/forventninger til økonomien, fx arbejdsmarked og boligmarked, men der kan ikke være tvivl om, at kriseomtalen har spillet en væsentlig rolle for udviklingen. Figur 13.A Forbrugertillid og krise i medierne Nettotal jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 Forbrugertillid Martsrognose nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 antal omtaler (vendt akse) jul-12 Kriseomtale (h.a.) Figur 13.B Erhvervstillid og krise i medierne Nettotal jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 erhvervstillid Martsrognose nov-11 jan-12 mar-12 antal omtaler (vendt akse) maj-12 jul-12 Kriseomtale (h.a.) Anm.: Antal gange ordet krise og gæld optræder i landsdækkende aviser og radio/tv. Sammenvejning af konjunkturbarometrene for industri, bygge- og anlæg, samt privat service ekskl. detailhandel. Kilde: AE pba. Infomedia og Danmarks Statistik. På den positive side synes boligmarkedet at være stabiliseret ind i 212. Modsat har arbejdsmarkedet udviklet sig negativt den seneste tid, og der kan let opstå ny usikkerhed fra denne kant på trods af de mange nye regeringsinitiativer, der er sat i søen, for at holde hånden under arbejdsmarkedet. Ifølge den seneste Økonomiske Redegørelse (august 212) er der taget initiativer, der forudsat de kommer i gang og virker med den ventede styrke samlet øger beskæftigelsen med 1.5 personer i år og 21. personer næste år. Den stigende økonomiske usikkerhed efter vores martsprognose har konkret manifesteret sig i stor tilbageholdenhed i husholdningerne, hvor udbetalingen fra efterlønsordningen ikke har aflejret sig posi- 21

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 2014 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 2014 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 214 Stockholm Nøgletal for Danmark februar 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 %

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi Økonomisk prognose - marts 212 Lysere udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - marts 212 af chefanalytiker

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

1. Resumé af prognosen

1. Resumé af prognosen 1. Resumé af prognosen De nye nationalregnskabstal viser en samlet fremgang i dansk økonomi i 1. halvår 21 på 1,3 procent. Dermed tegner væksten i starten af 21 kraftigere end ventet. Vækstbilledet i 1.

Læs mere

Økonomisk prognose - oktober 2011 Markant forværrede udsigter for dansk økonomi

Økonomisk prognose - oktober 2011 Markant forværrede udsigter for dansk økonomi Økonomisk prognose - oktober 211 Markant forværrede udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - oktober

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-2 november 21 Oslo Nøgletal for Danmark oktober 21 Forventet BNP-udvikling i 21 1,7 % Forventet Inflation i 21 1, % Forventet Ledighed 21 4,6 % Nationalbankens

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Positive takter i dansk økonomi, men udlandet truer

Positive takter i dansk økonomi, men udlandet truer Økonomisk prognose - september 214 Positive takter i dansk økonomi, men udlandet truer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude

Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude Økonomisk prognose - april 213 Prognose: Moderat økonomisk fremgang forude Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - april 213

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

21.000 flere private job frem mod 2015

21.000 flere private job frem mod 2015 Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi

Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi Økonomisk prognose - marts 214 Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere